Fyrværkerikampagnen 2016 ELEVMATERIALE

Transkript

1 Fyrværkerikampagnen 2016 ELEVMATERIALE Følg materialet trin for trin sammen med eleverne Til nogle af opgaverne vil der være idéer til, hvordan du som lærer kan sætte processen i gang. Undervisningsmaterialet er designet til, at I er tilmeldt som klasse, og at der er en lærer, som faciliterer opgaven, men materialet kan sagtens anvendes, hvis I er tilmeldt som enkeltgruppe, enkeltperson eller SFO. Flere af idéerne er hentet med inspiration fra: Cooperative learning og klasseledelse af Mette Stange.

2 Introduktion I skal lave en kampagnefilm, fordi vi har brug for JER og JERES viden. På denne måde bliver vi klogere og lærer at behandle fyrværkeri med respekt. Jeres filmprodukt vil blive bedømt af et dommerpanel. Vinderen i hver målgruppe vinder biografbilletter til hele klassen inkl. sodavand og popcorn. Så starter vi... 2

3 Hvad er en kampagne? Inden du starter helt op, er der nogle begreber/ord, som du skal lære: Hvad er en kampagne? Kampagne betyder oprindeligt felttog eller fremstød og er en indsats, der anvendes for at opnå et bestemt resultat. En kommunikationskampagne anvender dog ikke krudt og kugler som et militært felttog. I stedet bruges medier (fx annoncer i aviser, radiospot osv.) til at bombardere målgruppen med budskaber. Afsenderen håber, at målgruppen (modtagerne af budskabet) rammes, så der sker en ændring i deres holdning og adfærd. Kampagnetyper og mål Der findes mange forskellige former for kampagner: reklamekampagner politiske kampagner hvervekampagner imagekampagner oplysnings- og informationskampagner Målet for de forskellige kampagnetyper er vidt forskellige. Målet kan være at få folk til at købe et bestemt produkt (reklame), stemme på et politisk parti (agitation/politisk), arbejde i en virksomhed eller blive soldat (hverve), give penge til et godgørende formål (indsamling), skabe respekt om en virksomhed (image) eller ændre holdning og adfærd til fx fyrværkeri, rygning, usikker sex eller pjækkeri (oplysning/information). En kampagne bruger forskellige medier i samspil med hinanden for at opnå maksimal effekt. Plakater, brochurer, tv spots, web og sociale medier bidrager på hver sin måde til at få budskabet ud over rampen og opnå det ønskede resultat. Hvorfor anvender vi oplysningskampagner? I Danmark har vi tradition for at anvende oplysningskampagner til at opnå en ønsket effekt eller formidle ny viden inden for fx sundhed og sikkerhed. Målet for oplysningskampagner kan fx være at ændre holdning og adfærd til fyrværkeri, rygning, usikker sex eller pjækkeri. Opgaven for kampagnerne kan være forskellige og skal altid tage udgangspunkt i målgruppens virkelighed: en kampagne kan nedbryde myter og tabuer, påvirke den offentlige mening, oplyse om fakta eller motivere til anden adfærd. Var det ikke nemmere at forbyde fyrværkeri? Jo, det var nemmere. Men sagen er, at der så bare ville være alt for mange, der forsøgte sig med hjemmelavet ulovligt fyrværkeri eller hentede farligt fyrværkeri fra andre lande. Istedet kan du i Danmark købe godkendt fyrværkeri, der er sikkert at anvende, hvis bare du anvender det rigtigt. Oplysningskampagnens formål er derfor at skabe generel opmærksomhed omkring, at selv godkendt fyrværkeri ER farligt, og at det er vigtigt at have respekt for fyrværkeriet. Eksempelvis skal du overholde de 5 fyrværkeriråd. 3

4 Hvad er en kampagne? Eksempler på fagudtryk fra reklamebranchen En kampagne er et budskab, hvor man kan tage flere medier (fx annoncer i aviser, radiospot osv.) i brug. På tværs af medier vil hovedbudskabet være det samme, men der kan være en lille variation alt efter målgruppen (modtagerne af budskabet) og mediet. Dette kaldes også for 360 kommunikation. Eksempler på kampagner se BILAG Annonce (Fx aviser og blade) Fyrværkeri sikkerhed Hovedbudskab For at få det bedste resultat ud af en kampagne, er det vigtigt, at der er en tydelig sammenhæng på tværs af medierne, for at modtageren genkender budskabet, når han/hun møder det. På den måde vil modtageren bedre blive påvirket, og budskabet vil virke mere troværdigt og seriøst. Key visual En key visual er et visuelt element som fx et logo eller billede, som er det bærende element igennem kampagnen. Det er derfor vigtigt, at kampagnen hænger sammen visuelt dvs. brug af farver, skrifttyper, logo, billeder osv. Online Video (Fx youtube.com) TV (TVspot) Mobile (Fx apps) PR (Pressemeddelelse) 360 kommuniktaion Events (Fx demonstrationer, messer og opvisninger) Radio (Radiospot) Folder Outdoor (Reklamer udendørs, fx på banegårde) Social media (Fx Facebook) 4

5 Hvad betyder kommunikation i en kampagne Uanset om der er tale om en oplysningskampagne eller en reklame for et produkt, er der altid nogle retningslinjer for god kommunikation, det vil sige, hvordan vi taler sammen. En god kampagne: tiltrækker opmærksomhed taler direkte til sin målgruppe taler menneske til menneske bringer målgruppen på banen giver et løfte bakker sit løfte op er enkel og letforståelig Du der! - ja det er dig jeg taler til ikjaoireh gkjbhiu ahrgkjdgh bksejg kdnbkjdfb sn kjg aeirguh skjgh skjh bfjkbnseilujaweæoghtifjwogi bfdn bkje nbi argbj Hvad er en kampagne? En kommunikationskampagne anvender forskellige medier til at bombardere målgruppen med budskaber. Afsenderen håber, at målgruppen rammes, så der sker en ændring i deres holdning og adfærd. 5

6 Hvordan kan vi lave en kampagne AIDA-modellen Når vi opbygger en kampagne, kan vi bruge en AIDA-model: Attention Interest Desire Action: Attention (opmærksomhed) Det er den del, som fanger øjet eller øret det du først ser. Det kan være tekst, lyd eller billede. I en annonce vil denne del oftest være placeret i øverste halvdel. Interest (interesse) Det er den del, som får modtageren, fx dig, til at fastholde interessen og blive nysgerrig, og uden at sige hvad budskabet er. Fx som i en vittighed hvor modtageren spændt venter på pointen. Jo mere overraskende og uventet slutningen er, jo bedre. A i D A Desire (ønske/begær) Det er den del, som får modtageren til at ønske, at han/ hun har produktet/viden. Denne del består ofte af en masse positive ord om produktet eller budskabet. Hvad er det, produktet kan, og hvad får man ud af det. Action (handling) Det er den del, som får modtageren til at købe produktet, bruge den ny viden, eller dele den med andre. Denne del indeholder ofte billeder af produktet/afsenderen og information om, hvor man kan købe produktet eller få fat i viden og gribe til handling. Afsender: En person, som sender en ting eller et budskab afsted. Budskab: En meddelelse om fx noget, der er vigtigt. Modtager: Person, som tager imod noget, fx en ting eller et budskab. Produkt: Ting, fx en vare eller tjeneste/ ydelse 6

7 Så går vi i gang Opstart Arbejd sammen 2 og 2 Noter, hvad der sker nytårsaften i skrækhistorien. Lav en illustration, en tegning eller lignende, som viser den situation, som har gjort mest indtryk på jer. Det er vigtigt selv at handle ef ter fyrværkeri rådene, men også at præge andre til at gøre det. Vi vil ikke have flere skrækhistorier! Og vi har brug for dig - din samvittighed og dig som rollemodel. På klassen Diskuter også hvilke dilemmaer, vi møder i skrækhistorien? Vi har alle ansvar for, at nytårsaften bliver god. For at ingen kommer til skade. For at behandle fyrværkeri og hinanden med respekt! Kender du de 5 fyrværkeriråd? De 5 fyrværkeriråd: 1. Brug altid beskyttelsesbriller 2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet fyrværkeri 3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden 4. Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet 5. Gå aldrig tilbage til en fuser 7

8 Skrækhistorie om nytårsaften i Danmark Brug historien som inspiration.jeg glædede mig sådan til nytårsaften sammen med mine forældres gode venner og deres børn. Vi var 10 i alt og 2 hunde. Far og jeg havde købt en masse fyrværkeri, beskyttelsesbriller og en raketholder. Mor lavede lækkert mad, bordet var så fint dækket, der var stearinlys, vin, sodavand og en masse champagne. Alle var så glade, vi grinede, hyggede os og sprang ned fra bordene, da klokken ringede det nye år ind. Så skete der noget frygteligt noget. Min far ville fyre den første store raket af, men selvom vi havde købt en raketholder, så glemte han at bruge den. Han tog en tom flaske i stedet for. Han tændte lunten, men raketten gik ikke af, så han gik tilbage til den og puff... så sprang den lige ind i hånden på ham, flasken væltede og raketten susede rundt på græsplænen. Han skreg, hånden blødte, og det lugtede fælt. Min lillebror kiggede på, men selvom han stod et stykke væk og troede, at han ikke behøvede at have briller på, så fik han alligevel en gnist i øjet. Ambulancen kom, og de blev begge kørt på skadestuen. Min far mangler tre fingre, og min bror har stadig klap for øjet. Vi ved ikke, om han kommer til at se normalt igen 8

9 Kampagnefilm eller musikvideo Trin 1 - hvad skal vi vide mere, inden vi går igang? Gruppearbejde I skal nu i gang med at lave en kampagnefilm. Det er spændende, men det kræver et grundigt forarbejde at komme fra idé til filmproduktion. Drøft med jeres lærer, hvordan I laver en drejebog, et manuskript og til sidst et storyboard, og hvordan det hele skal afleveres. Slutproduktet kampagnefilmen skal uploades til Drejebog, manuskript og storyboard afleveres til jeres lærer og evalueres på klassen. Forslag til drejebog og storyboard se BILAG Eksempler på filmgenrer og -typer Animation: Historien fortælles eks. som tegnefilm, grafik eller tekst, der bevæger sig Dukkefilm: Historien spilles af dukker enten ægte dukker eller 3D-dukker Stop-motion: Filmen består af stillfotos, der afspilles som film bevægelser sker i små ryk (der findes apps til smartphones, der kan dette) Musikvideo: Historien fortælles primært gennem en sang Stumfilm: Historien fortælle uden tale evt. med tekstskilte Jeres film skal henvende sig til én målgruppe. Jeres valg af målgruppe skal være tydelig i alle de trin, I skal igennem inden produktion. Vælg mellem følgende målgrupper: Jeres aldersgruppe/jer selv Jeres mor og far Jeres grænseoverskridende storebror Krav til alle kampagnefilm uanset målgruppe I jeres film skal I have særligt fokus på målgruppen. I skal tage udgangspunkt i deres hverdag og kommunikere, så de bliver fænget af budskabet. Jeres film må højst vare tre minutter I skal huske at bruge de 5 fyrværkeriråd Logo Fyrvaerkeri.dk skal indgå i slutningen af jeres produkt. Jeres filmidé skal have viral kvalitet: Den endelige film skal distribueres viralt på internettet. Dvs. at personer, der ser filmen, vil sende den videre til deres venner, fordi de synes, at den er så god, sjov eller vigtig, at de skal se den. for lærerne Eleverne kan inddeles i tilfældige grupper efter følgende idé: Pardannelse 1. På række efter Eleverne stiller sig på række efter hårlængde, skostørrelse, husnummer, antal km til skole, antal knapper i tøjet eller lignende. To og to er de nye makkere. Tilfældig gruppedannelse 1. Kortspil deles ud i klassen, eleverne finder sammen i grupper (fire esser er en gruppe, fire toere osv.) Planlagt gruppedannelse 1. Bestemte faglige kriterier (fx en stærk læser i hver gruppe) 2. Sociale færdigheder 3. Initiativtager (grupperne dannes, så der er en initiativrig elev i gruppen) 9

10 Begynd på drejebogen Trin 2 Den praktiske fase Som det første skal I lave en drejebog, hvor I drøfter følgende: Skriv ned, hvad der besluttes 1. Hvem er deltagere på produktionsholdet? 2. Hvilke forventninger har I til hinanden i jeres samarbejde? 3. Hvem har hvilke ansvarsområder? 4. Hvem har særligt ansvar for hvad? 5. Fx hvem har ansvar for at medbringe kamera/mobil til optagelse? 6. Hvem gemmer jeres skriftlige noter og materialer m.m., og hvor gemmer I det? for lærerne Brug et almindeligt stykke papir eller følgende, som også findes som bilag. Drejebog kan kopieres Elevmateriale 1. Hvem er deltagere på produktionsholdet? 2. Hvilke forventninger har I til hinanden i jeres samarbejde? 3. Hvem har hvilke ansvarsområder? 4. Hvem har særligt ansvar for hvad? 5. Hvem har fx ansvar for at medbringe kamera/mobil til optagelse? 6. Hvem gemmer jeres skriftlige noter og materialer m.m. og hvor gemmer I det? 10

11 Filmproduktion Trin 3 - valg af målgruppe Inden I går i gang med at skrive manuskript til jeres kampagne, skal I bestemme, hvilken målgruppe I henvender jer til. Se på de næste tre sider, hvad I skal tænke på, når I vælger målgruppe. Jer selv Jeres mor og far Hvad betyder ordet briefing? De mest relevante oplysninger og krav, der stilles til opgaven. Når løsningen af opgaven er klar, kan briefingen bruges som en tjekliste. Hvad betyder ordet manuskript? Fortæller overordnet om handlingen, hvem der er med, hvem der siger hvad osv. Hvad betyder ordet målgruppe? Den gruppe personer, man henvender sig til med budskabet. Jeres grænseoverskridende storebror 11

12 Kampagnebrief til trin 3 Jeres egen aldersgruppe/jer selv I skal lave en film til jeres egen aldersgruppe (jer selv), der lærer jer at fyre den sikkert af Målgruppe Jeres egen aldersgruppe (jer selv) Problemstilling Måske er I selv eller jeres venner begyndt at synes, fyrværkeri er spændende. Måske køber I selv lidt fyrværkeri som knaldperler og andet (større fyrværkeri som raketter og batterier skal I nemlig være over 18 år for at købe). Måske har I fra jeres forældre fået en børnepakke. Og måske er I ude at affyre fyrværkeriet sammen med jeres venner og ikke sammen med jeres forældre. For jer og jeres venner er det vigtigt, at I alle altid har beskyttelsesbriller på, og at I kender og respekterer sikkerhedsreglerne. Husk, at fyrværkeri er krudt og det kan være farligt for både dem, der fyrer af og dem, der kigger på. For jer og jeres venner kan det også være en god idé at vælge en fyrværkerimester altså én der har ansvar for, at alle har beskyttelsesbriller på og overholder sikkerhedsafstanden, mens fyrværkerimesteren affyrer fyrværkeriet. Formål Jeres film skal hjælpe til, at målgruppen i højere grad anvender fyrværkeri rigtigt og er bekendt med de helt simple fyrværkeriråd. Budskab I skal oplyse om, hvad man skal huske, når man fyrer fyrværkeri af: de 5 fyrværkeriråd, som I kan lære under opstart I kan bruge budskabet det er ikke raketvidenskab - bare sund fornuf t Krav til film I jeres film skal I have særligt fokus på jeres egen aldersgruppe. I skal tage udgangspunkt i jeres egen hverdag og kommunikere, så jeres venner bliver fænget af budskabet. Jeres film må højst vare tre minutter I skal huske at bruge de 5 fyrværkeriråd Logo Fyrvaerkeri.dk skal indgå i slutningen af jeres produkt Jeres filmidé skal have viral kvalitet: Den endelige film skal distribueres viralt på internettet. Dvs. at personer, der ser filmen, vil sende den videre til deres venner, fordi de synes, at den er så god, sjov eller vigtig, at de skal se den. Det ved vi: Der var 42 alvorlige skader i 2015/16, heraf... 6 ved brug af batterier (særligt små batterier kan vælte, hvis ikke de står sikkert) 17 ved raketter (de kan vælte, hvis ikke de affyres fra raketrør eller en spand med sand 5 ved brug af ulovligt fyrværkeri (her kan alt gå galt og eksplodere ukontrolleret) Kun cirka 25% af de tilskadekomne havde beskyttelsesbriller på Ca. 40% af de tilskadekomne var under 15 år, godt 34% er i aldersgruppen år og 26% er over 25 år Ca. 50% pådrog sig enten øjenskade eller håndskade Ca. 33% pådrog sig brandsår 12

13 Kampagnebrief til trin 3 Din mor og far I skal lave en film til jeres mor og far, der lærer dem at fyre den sikkert af Målgruppe Voksne mænd og kvinder i alderen over 35 år Problemstilling Voksne tror, de ved alt. Og det er netop problemet. Voksne har erfaring og mener helt sikkert, at de har styr på situationen også når de holder nytårsfest og måske endda har drukket alkohol. Det er typisk de voksne mænd, der affyrer fyrværkeriet, og hverken de voksne mænd eller kvinder er gode til altid at huske beskyttelsesbriller eller overholde sikkerhedsafstande, når de skal se det flotte fyrværkeri. De voksne burde aftale, at én person er fyrværkerimester. Fyrværkerimesteren må ikke drikke alkohol og har ansvar for at alle gæster har beskyttelsesbriller på, overholder sikkerhedsafstanden, mens fyrværkerimesteren affyrer fyrværkeriet. Formål Jeres film skal hjælpe til, at målgruppen i højere grad anvender fyrværkeri rigtigt og er bekendt med de helt simple fyrværkeriråd Budskab I skal oplyse om, hvad man skal huske, når man fyrer fyrværkeri af: de 5 fyrværkeriråd, som I kan lære under opstart I kan bruge budskabet det er ikke raketvidenskab - bare sund fornuf t Krav til film I jeres film skal I have særligt fokus på voksne kvinder og mænd. Husk at det typisk er mænd, der affyrer fyrværkeriet og mor kan komme til skade, mens hun kigger på. I skal tage udgangspunkt i deres hverdag og kommunikere, så de bliver fænget af budskabet. Jeres film må højst vare tre minutter I skal huske at bruge de 5 fyrværkeriråd Logo Fyrvaerkeri.dk skal indgå i slutningen af jeres produkt Jeres filmidé skal have viral kvalitet: Den endelige film skal distribueres viralt på internettet. Dvs. at personer, der ser filmen, vil sende den videre til deres venner, fordi de synes, at den er så god, sjov eller vigtig, at de skal se den. Det ved vi: Der var 42 alvorlige skader i 2015/16, heraf... 6 ved brug af batterier (særligt små batterier kan vælte, hvis ikke de står sikkert) 17 ved raketter (de kan vælte, hvis ikke de affyres fra raketrør eller en spand med sand 5 ved brug af ulovligt fyrværkeri (her kan alt gå galt og eksplodere ukontrolleret) Kun cirka 25% af de tilskadekomne havde beskyttelsesbriller på Ca. 40% af de tilskadekomne var under 15 år, godt 34% er i aldersgruppen år og 26% er over 25 år Ca. 50% pådrog sig enten øjenskade eller håndskade Ca. 33% pådrog sig brandsår 13

14 Kampagnebrief til trin 3 Jeres grænseoverskridende storebror I skal lave en film til jeres grænseoverskridende storebror, der lærer ham at fyre den sikkert af Målgruppe Drenge og unge mænd i alderen år Problemstilling Vi ved fra mange forskellige sammenhænge, at drenge og unge mænd i alderen kan have en særligt risikobetonet adfærd. Det kan have mange forskellige årsager, men der er en klar tendens til at drenge leger vildere lege end eks. piger drenge og unge mænd kan have en opfattelse af, at det er sejt og giver respekt at være den, der tør prøve grænser af man er en kylling, hvis man ikke bare er ligeglad med sikkerhed unge mænd fx bruger fyrværkeri, når de har drukket alkohol Flere af skaderne kan dog også blot være utilsigtede uheld, fordi drengene og de unge mænd ikke har kendskab til sikkerhedsregler eller ikke tænker sig om og derfor ikke tænker på konsekvensen af deres handlinger. Formål Jeres film skal hjælpe til, at målgruppen i højere grad anvender fyrværkeri rigtigt og er bekendt med de helt simple sikkerhedsråd Budskab I skal oplyse om, hvad man skal huske, når man fyrer fyrværkeri af: de 5 fyrværkeriråd, som I kan lære under opstart I kan bruge budskabet det er ikke raketvidenskab - bare sund fornuf t Krav til film/musikvideo I jeres film skal I have særligt fokus på drenge og unge mænd i alderen år. I skal tage udgangspunkt i deres hverdag og kommunikere, så de bliver fænget af budskabet og synes, det er sejt at fyre den sikkert af. Jeres film må højst vare tre minutter I skal huske at bruge de 5 fyrværkeriråd Logo Fyrvaerkeri.dk skal indgå i slutningen af jeres produkt. Jeres filmidé skal have viral kvalitet: Den endelige film skal distribueres viralt på internettet. Dvs. at personer, der ser filmen, vil sende den videre til deres venner, fordi de synes, at den er så god, sjov eller vigtig, at de skal se den. Det ved vi: Der var 42 alvorlige skader i 2015/16, heraf... 6 ved brug af batterier (særligt små batterier kan vælte, hvis ikke de står sikkert) 17 ved raketter (de kan vælte, hvis ikke de affyres fra raketrør eller en spand med sand 5 ved brug af ulovligt fyrværkeri (her kan alt gå galt og eksplodere ukontrolleret) Kun cirka 25% af de tilskadekomne havde beskyttelsesbriller på Ca. 40% af de tilskadekomne var under 15 år, godt 34% er i aldersgruppen år og 26% er over 25 år Ca. 50% pådrog sig enten øjenskade eller håndskade Ca. 33% pådrog sig brandsår 14

15 Indledende idéfase Tr i n 4 Skabe idéer til film Brug højst 10 minutter Idégenerering Inden I for alvor går i gang med at producere jeres film, skal I indsamle idéer til, hvad den skal handle om. Når I arbejder med at skabe idéer, skal I have følgende tanker i jeres bevidsthed: Vi kalder det, at I skal idégenerere først dvs. indsamle så mange idéer som overhovedet muligt. Alle idéer er tilladte også meget gerne dem, der er lidt skæve og anderledes. I denne første idégenereringsopgave er alle idéer gode. Sørg for at alle i gruppen byder ind arbejd evt. individuelt. Måske er I vant til at bruge post-it, når I arbejde med at finde idéer, eller måske laver I en brainstorm på tavlen. f or l æ r e r n e 1. Hvilken type film vil I lave? 2. Hvem er jeres målgruppe? Idé efter graffitimetoden Følgende metode kan også bruges: Hver elev har en blok post-it. Hver elev skriver én idé ned idéen sendes rundt til næste person, som skriver videre på idéen der skrives en ny idé sendes rundt. Sørg for, at der hele tiden er idéer i omløb (mange idéer). Fortsæt i max. 10 minutter Forslag til Mindmapping og Brainstorm se BILAG D et gæ lde r om at væ re sp ont an - og sæ tte idé er i f ri t løb FAKTA SHOP Hvad er en idé? Kort sagt kan man sige, at en idé løser et problem. Det er også på den måde nye opfindelser opstår. En idé er en NY kombination af to gamle elementer. Jo større kontrast der er imellem de to elementer, der kombineres, jo mere overraskende og sjov kan løsningen blive. + WEB = WEB SHOP Har du et eksempel på en ny idé, hvor to gamle elementer kombineres. 15

16 Sorter og vælg jeres idéer Tr i n 5 Se godt på jeres idéer og kategoriser dem efter emner og andet, som er sammenfaldende. Måske er jeres idéer meget ens, og det er derfor nemt for jer at finde emner, der ligner hinanden. Hvis idéerne er meget forskellige, kan det blive nødvendigt med en snak om, hvorfor hver enkelt idé er god. Hvis der ikke kan argumenteres for, at den skal bringes i spil, bør den falde fra. f or l æ r e r n e Brug evt. følgende metode til at finde gruppens fælles idéer til drejebogen 1 Læg alle idéer på bordet, så alle kan se alle. Hver elev vælger én eller to idéer, han/hun tror mest på. Det behøver ikke være ens egen idé. De andre idéer lægges væk/gemmes. Må ikke smides ud. Hver elev præsenterer idéen/-erne overfor de andre i gruppen. Hver elev har max. 1 minuts taletid de andre elever lytter, mens de noterer på et stykke papir, hvad de synes evt. bare ja/nej eller skriver spørgsmål ned, der knytter sig til idéen/-erne. Når alle har fremlagt drøftes i plenum, hvilke idéer, der i fællesskab arbejdes videre med. Inden næste trin drøfter gruppen, om der er idéer fra gemmebunken, som kan supplere hovedidéen

17 Diskuter og berig jeres idéer Trin 6 Hent inspiration fra jeres klassekammerater, venner eller andre i jeres netværk. Når vi vender vores idéer og er nysgerrige efter, hvad andre kan tilføje, får vi ofte meget mere kvalitet i de ting, vi laver. Drøft med hinanden, hvor I henter den bedste inspiration, der passer til jeres målgruppe og hovedidé. Hvis det er jeres far og mor er det måske den målgruppe? Inden I går videre til trin 7, skal I have jeres idéer godkendt af jeres lærer, og I skal lave et manuskript det vil sige en beskrivelse af den overordnede historie/handling: Hvad sker der? Hvem er med? Hvad siger de? osv. Hvad er dit netværk? Et netværk er blandt andet en gruppe mennesker i din omgangskreds, som kan hjælpe dig med at kvalificere og gøre jeres idéer/opgave bedre. De har en viden eller nogle andre idéer/holdninger, som kan gøre din idé endnu bedre. Det kan være din familie også din onkel eller en fætter, en nabo, én på din skole eller én fra vejen eller den by, du bor i. Det er en gruppe mennesker, du kender godt eller mindre godt, som du kan spørge eller tør spørge, fordi du har lidt kendskab til dem. for lærerne Lad evt. eleverne tegne deres netværk, så de hurtigt og nemt kan få et overblik over, hvem de kan/skal henvende sig til, hvis de har brug for at få flere idéer eller anden viden i spil. Se netvækskort i BILAG 17

18 Storyboard til filmen Trin 7 I skal nu udarbejde et storyboard til jeres kampagne. Se hvilke punkter den indeholder her: Storyboard kan kopieres Elevmateriale Holdets navn: Filmens titel: Storyboard kan kopieres Elevmateriale Holdets navn: Filmens titel: Storyboard findes også som BILAG Scene nr. Billedbeskæring: Scene nr. Billedbeskæring: Beskrivelse: Beskrivelse: Lys: Lyd: Tid: Scene start: scene slut: Tid: Lys: Lyd: Scene start: scene slut: Scene nr. Scene nr. Billedbeskæring: Billedbeskæring: Beskrivelse: Beskrivelse: Lys: Lyd: Tid: Scene start: scene slut: Tid: Lys: Lyd: Scene start: scene slut: Side: Side: 18

19 Produktion af film/musikvideo Trin 8 I har nu lavet jeres drejebog, manuskript og storyboard. Er den godkendt af jeres lærer er I klar til at gå i gang med at producere. I kan frit vælge, om I bruger mobiltelefoner, videokameraer, ipad eller lignende. for lærerne Det er vigtigt, at I undervejs guider eleverne til at huske på kravene. Det er det, filmene bliver bedømt ud fra. Når kampagnefilmen er færdigredigeret, må den max. vare 3 minutter, og den skal godkendes af jeres lærer. Så er I klar til at uploade den på (få adgangskode og password fra jeres lærer). HUSK I jeres film skal I have særligt fokus på målgruppen. I skal tage udgangspunkt i deres hverdag og kommunikere, så de bliver fænget af budskabet. Jeres film må højst vare tre minutter I skal huske at bruge de 5 fyrværkeriråd Logo Fyrvaerkeri.dk skal indgå i slutningen af jeres produkt. Jeres filmidé skal have viral kvalitet: Den endelige film skal distribueres viralt på internettet. Dvs. at personer, der ser filmen, vil sende den videre til deres venner, fordi de synes, at den er så god, sjov eller vigtig, at de skal se den. 19

20 Evaluering Trin 9 for lærerne Støttespørsmål til evaluering af elevernes filmproduktion: Klassedrøftelse: Har eleverne fået kendskab til de 5 fyrværkeriråd? Har eleverne formået at ramme den valgte målgruppe? Blev målgruppen fænget af kampagnens budskab? Har eleverne fået større kendskab til kampagnearbejde- og på hvilken måde? Har eleverne opnået større indsigt i filmproduktion og på hvilken måde? Har eleverne opnået større kendskab til idégenereringsprocesser og arbejdet fra idé til handling? Er eleverne blevet bedre til at formidle et budskab og på hvilken måde? Lad eleverne drøfte: Beskriv kort hvad I har lært mundligt eller skriftligt Hvad har I lært ved at se jeres kammeraters film? Beskriv mindst 3 gode ting ved jeres samarbejde Hvad var den største udfordring? Hvad har været den bedste oplevelse ved at producere film? Hvad har været den bedste oplevelse ved at arbejde med kampagneudvikling? Hvad husker I bedst fra forløbet? Hvis du skal fortælle en god ven om, hvad du har lavet/lært, hvad ville du så sige? Lærerrefleksion: Har fagmålene været bragt i spil, og er målene indfriet? (se side 5 i lærervejledningen) Har eleverne arbejdet med andre læringsmål? Hvordan bruges elevernes nyerhvervede viden fremadrettet? Er der elementer fra dette undervisningsforløb, der med fordel kan medtænkes i nye forløb? Elevreflektion: Lad eleverne reflektere over, hvad de har lært, og hvordan de kan bruge det fremadrettet i andre forløb/fag Lad eleverne reflektere over, hvordan deres viden om kampagne- og filmproduktion kan bidrage til det arbejde, de allerede gør på skolen. 20

21 Den landsdækkende fyrværkerikampagne har eksisteret siden Bag kampagnen står Sikkerhedsstyrelsen. Formålet er at begrænse skader forårsaget af fyrværkeri.