Effektiviseringskrav til elnetselskaberne for 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektiviseringskrav til elnetselskaberne for 2015"

Transkript

1 Punkt 4 Energitilsynets møde den 16. december december 2014 DETAIL / LIC, LAA, IRT Effektiviseringskrav til elnetselskaberne for Resumé Afgørelse Sagsfremstilling Indledning Høring Lovgrundlag Energiklagenævnets praksis Begrundelse Benchmarking af økonomisk effektivitet Præsentation af model Ændring af model Dispensationer Resultat af benchmarking af økonomisk effektivitet Benchmarking af kvalitet i leveringen på aggregeret niveau Præsentation af model Resultat af benchmarking på aggregeret niveau Benchmarking af kvalitet i leveringen på enkeltkundeniveau Præsentation af model Resultat af benchmarking på enkeltkundeniveau Opsamling Samlede effektiviseringskrav Afgørelse Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej Valby tlf mail post@energitilsynet.dk web

2 2/55 1. Resumé 1. Energitilsynet skal i henhold til elforsyningsloven og indtægtsrammebekendtgørelsen årligt udmelde individuelle krav til reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer på baggrund af en benchmarking. Effektivitetskravene er et vigtigt led i at opnå en effektiv løsning af opgaverne i netselskaberne, og der er stor bevågenhed om kravene i sektoren, og derfor forelægges sagen for Energitilsynet. 2. Sekretariatet for Energitilsynet har foretaget den årlige benchmarking af økonomisk effektivitet og kvalitet i leveringen af el for transformerforeninger (21 stk.), distributionsselskaber (48 stk.) og 50 kv selskaber (2 stk.) (herefter blot elnetselskaber). Benchmarkingen af den økonomiske effektivitet og kvalitet i leveringen omfatter således 71 elnetselskaber. Benchmarkingen foretages på selskabernes regnskabsdata fra 2013 og udmøntes som effektiviseringskrav i selskabernes indtægtsramme for Benchmarkingen af selskabernes økonomiske effektivitet har til formål at tilnærme markedssituationen for elnetselskaberne med markedssituationen, som gælder for virksomheder på et konkurrenceudsat marked. Energitilsynet udmelder effektiviseringskrav og udmønter disse i en reduktion af selskabernes indtægtsrammer Formålet med benchmarking af elnetselskabernes kvalitet i levering af el er at sikre, at elnetselskaberne ikke reducerer deres omkostninger på bekostning af kvalitet i levering af el. Samlet set skal reguleringen tilskynde selskaberne til at øge effektiviteten samtidig med, at forbrugerne stadig oplever en god, pålidelig og effektiv transport af el. 5. Et elnetselskabs økonomiske effektivitet i driften bliver opgjort vha. den såkaldte netvolumenmodel, som med dette års afgørelse anvendes for 8. gang. Ved at anvende netvolumenmodellen kan Sekretariatet for Energitilsynet vurdere, hvor omkostningseffektivt et elnetselskab er til at drive sit eget elnet set i forhold til, hvor omkostningseffektive andre elnetselskaber ville være til at drive et tilsvarende elnet. 6. Netvolumenmodellen benchmarker på elnetselskabernes relative omkostninger og tager således højde for variation i elnetselskabernes individuelle sammensætning af elnettet. Konkret sker dette ved, at netvolumenmodellen tager højde for variation i størrelse og opbygning af elnetselskabernes net, før elnetselskabernes omkostninger bliver sammenlignet. Metoden muliggør en sammenligning af f.eks. et elnetselskab med mange transformere og få kilometer ledning med et selskab, der har færre 1 Indtægtsrammen beregnes på baggrund af virksomhedens reguleringspris pr. den 1. januar i reguleringsåret (pristalsfremskrivning af reguleringsprisen fra året før) og virksomhedens forventede mængde leveret elektricitet (kwh) for det følgende reguleringsår, jf. 3 i BEK nr. 335 af 15. april 2011.

3 3/55 transformere og flere kilometer ledning. Den anvendte metode i netvolumenmodellen er valgt, fordi den på en forholdsvis enkel og gennemsigtig måde muliggør en sammenligning af elnetselskabernes omkostninger ved at drive elnettet. 7. Sekretariatet for Energitilsynet har vurderet, at metoden til håndtering af smart grid i benchmarkingen i 2014 mest hensigtsmæssigt bør forblive uændret fra afgørelsesårene 2012 og 2013, da det fortsat er uafklaret hvad smart grid er. Det betyder, at alle omkostninger til smart grid investeringer i regnskabsåret 2013 kan holdes ude af benchmarkingen som ekstraordinære omkostninger. 8. Sekretariatet for Energitilsynet har i 2014 fået indarbejdet de fjernaflæste målere i benchmarkingmodellen igen. Sekretariatet for Energitilsynet vurderede det hensigtsmæssigt at indhente konsulentbistand til at bistå med implementeringen, og sekretariatet har derfor fået bistand fra konsulenthuset Incentive. Som resultat af dette indgår fjernaflæste målere med en ny driftsækvivalent, en ny afskrivningsækvivalent samt en individuel selskabsspecifik korrektion for eventuelle forskelle i regnskabspraksis. 9. Det er sekretariatets vurdering, at den nye implementering af fjernaflæste målere tager højde for eventuelle forskelle i selskabernes valg af regnskabspraksis, herunder afskrivningsgrundlag samt valg af afskrivningsperiode. 10. Sekretariatet for Energitilsynet har i forbindelse med den opdaterede analyse af fordyrende rammevilkår som følge af kundetæthed samt selskabernes høringssvar på ny vurderet den funktionelle sammenhæng mellem observationerne. Sekretariatet for Energitilsynet finder, at den mest hensigtsmæssige metode for korrektion for fordyrende rammevilkår som følge af kundetæthed sker ved at udmønte gennemsnittet af de beregnede krav ved anvendelse af hhv. modellen med en logaritmisk og lineære korrektion og det vil således være en ændring i forhold til de tidligere år. 11. Effektiviseringskravet for den økonomiske benchmarking fastsættes i forhold til selskabernes effektiviseringspotentiale, men der medregnes i årets effektiviseringskrav alene en fjerdedel af det opgjorte effektiviseringspotentiale. Dette gøres ud fra en betragtning om, at det er rimeligt at antage, at et selskab på et konkurrenceudsat marked ville være nødt til at indhente sit fulde effektiviseringspotentiale over en 4 årig periode. 12. Sekretariatet for Energitilsynet udmelder kravene om reduktion af indtægtsrammerne som procentdele af elnetselskabernes påvirkelige omkostninger dvs. driftsomkostninger eksklusive nettab og eventuelle konkrete ekstraordinære driftsomkostninger. Effektiviseringskravet fra benchmarkingen af elnetselskabernes økonomiske effektivitet i 2013 er varigt og gældende fra reguleringsåret 2015.

4 4/ Sekretariatet for Energitilsynet måler et elnetselskabs kvalitet i leveringen af el ved elnetselskabets leveringssikkerhed. Denne bliver opgjort ved antallet af afbrud og varigheden af afbrud, der opstår i elnettet. Sekretariatet for Energitilsynet benchmarker elnetselskabernes kvalitet i levering på både aggregeret niveau og på enkeltkundeniveau. 14. Modellen for benchmarking af kvalitet i levering af el på aggregeret niveau tager afsæt i selskabernes afbrudsstatistik og tager desuden højde for en række forhold, herunder bl.a. forskellige spændingsniveauer. 15. I modellen for benchmarking af kvalitet i levering på enkeltkundeniveau udarbejder Sekretariatet for Energitilsynet udelukkende en benchmarking af elnetselskaberne på spændingsniveauerne 0,4 kv og 1-24 kv. 16. Sekretariatet for Energitilsynet har fastsat tærskelværdier for tilfredsstillende kvalitet i levering på både aggregeret niveau og for enkeltkundeniveau. 17. Elnetselskaber, der har en mindre tilfredsstillende kvalitet i levering af el, pålægges krav om etårige midlertidige reduktioner i indtægtsrammen. Reduktionen af selskabernes indtægtsrammer gælder derfor udelukkende for reguleringsåret På aggregeret niveau kan et elnetselskab, der har mindre tilfredsstillende kvalitet i leveringen, blive pålagt et samlet krav på op til 2 pct. af selskabets påvirkelige omkostninger i 2013, og på enkeltkundeniveau kan et elnetselskab ligeledes pålægges et samlet krav på op til 2 pct. af selskabets påvirkelige omkostninger i Et elnetselskab kan således maksimalt blive pålagt et samlet krav for mindre tilfredsstillende kvalitet på 4 pct. af selskabets påvirkelige omkostninger. For kvalitet i levering overskrider 3 selskaber samlet set tærskelværdierne på aggregeret niveau, mens 6 selskaber overskrider tærskelværdierne på enkeltkundeniveau. Ingen selskaber bliver pålagt de maksimale krav. 20. Samlet set udgør de pålagte varige effektiviseringskrav og etårige midlertidige reduktioner 82,1 mio. kr. af selskabernes indtægtsrammer i Heraf udgør varige effektiviseringskrav 81,9 mio. kr. og etårige, midlertidige reduktioner 0,2 mio. kr. 21. Reduktionerne vil fremgå af Sekretariatet for Energitilsynets udmelding af indtægtsrammer for I det tilfælde, at et selskab ikke har reduceret sine indtægter i overensstemmelse med de pålagte effektiviseringskrav, bliver selskabet pålagt en tilbagebetaling til forbrugerne i det efterfølgende reguleringsår.

5

6

7

8

9 9/55 3. Sagsfremstilling 3.1. Indledning 24. Det er ikke samfundsøkonomisk optimalt at have to eller flere parallelle elnet i et område. Hvert elnetselskab har derfor monopol på at transportere el i et geografisk område. Markedet for transport af el er således ikke konkurrencepræget, og elnetselskaberne er dermed ikke underlagt de samme incitamenter til effektivisering som selskaber, der agerer på et konkurrencepræget marked. Elnetselskabernes økonomi er derfor siden 1. januar 2005 blevet reguleret i form af den såkaldte indtægtsrammeregulering. 25. Indtægtsrammereguleringen blev for første gang i 2007 suppleret med en benchmarking af selskabernes økonomiske effektivitet. Fra 2008 blev denne effektivitetsregulering yderligere suppleret med en benchmarking af elnetselskabernes kvalitet i levering af el som i 2011 blev udvidet med en benchmarking af afbrudsvarigheden på enkeltkundeniveau. 26. De regulerede elnetselskaber kan opdeles i tre typer: 50 kv selskaber (2 stk.), distributionsselskaber (48 stk.) og transformerforeninger (21 stk.). Distributionsselskaber driver hovedsageligt elnet på spændingsniveauer under 60 kv. Transformerforeninger er mindre selskaber, der historisk er blevet rubriceret i en selvstændig gruppe, da disse selskabers omsætning var lavere end almindelige større distributionsselskaber. Ejerforholdene er vidt forskellige mellem selskaberne, idet der både er forbrugerejede andelsselskaber, kommunalt ejede (aktie)selskaber og ét enkelt statsligt ejet aktieselskab. 27. Hensigten med benchmarkingen af selskabernes økonomiske effektivitet er at tilnærme de konkurrencevilkår, som selskaber er underlagt på et konkurrencepræget marked. 28. Sigtet med benchmarkingen af elnetselskabernes kvalitet i leveringen er at sikre, at elnetselskaberne ikke effektiviserer driften på en måde, som går ud over kvaliteten i leveringen af el. 29. Samlet set tilsigter effektivitetsreguleringen dermed elnetselskaberne til at øge den økonomiske effektivitet samtidig med, at forbrugerne stadig oplever en god, pålidelig og effektiv transport af el til den lavest mulige pris. 30. På baggrund af benchmarkingen udmelder Energitilsynet et individuelt effektiviseringskrav til hvert selskab, som efterfølgende udmøntes via en reduktion af det pågældende selskabs indtægtsramme. 31. Sekretariatet for Energitilsynet har siden den første benchmarking i 2007 løbende videreudviklet og forbedret den oprindelige benchmarking-

10 10/55 model som led i det almindelige arbejde med benchmarkingen. Herudover skal Energitilsynet mindst hvert fjerde år foretage en revision af grundlaget for benchmarkingen. Denne revision blev senest foretaget i forbindelse med benchmarkingen i Elnetselskaberne har i forbindelse med årets benchmarking indberettet afbrudsstatistik inden den 31. marts 2014 og indberettet reguleringsregnskaber samt netkomponenter inden den 31. maj Elnetselskaberne har ligesom tidligere år kunnet indsende ansøgninger om såkaldte ekstraordinære omkostninger, der ikke skal indgår i driftsomkostningerne i forbindelse med årets benchmarking. 34. De efterfølgende afsnit giver først en oversigt over høringsprocessen. Derefter følger en beskrivelse af lovgrundlaget for benchmarking af elnetselskaberne efterfulgt af en gennemgang af metoden for benchmarkingen og de indkomne data. Afslutningsvis følger de samlede resultater af den økonomiske og kvalitetsmæssige benchmarking af selskaberne. Sekretariatet for Energitilsynet har endvidere udarbejdet en række supplerende beskrivelser og analyser, jf. bilagsmaterialet Høring 35. Sekretariatet for Energitilsynet sendte ved mail af 19. september 2014 et udkast til tilsynsnotat, diverse bilag samt beregningsgrundlaget for benchmarkingen af elnetselskabernes økonomiske effektivitet i høring hos branchen. 36. Sekretariatet sendte endvidere udkastet i en 2. høringsrunde den 30. oktober Denne høringsrunde blev gennemført, da Sekretariatet for Energitilsynet i første høringsrunde modtog høringssvar, hvori selskaberne tilkendegav deres uenighed i forbindelse med den anvendte metode til kundetæthedskorrektionen. Det var således kun dette ene forhold, som selskaberne kunne fremsende bemærkninger til i 2. høringsrunde. 37. Elnetselskaberne fik frist til den 10. oktober 2014 hhv. den 6. november 2014 til at indgive høringssvar til det fremsendte materiale. Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget høringssvar fra: Dansk Energi DONG Energy Eldistribution A/S SEAS-NVE Net A/S Smith Knudsen Advokatfirma på vegne af NOE Energi A/S, Thy- Mors Energi Elnet A/S, Vestjyske Net 60kV A/S, RAH Net A/S og RAH Net 2 A/S EnergiMidt Net A/S

11 11/55 SK Elnet A/S Syd Energi Net A/S Videbæk Elnet A/S 38. Alle høringssvar fremgår af bilag To af de indkomne høringssvar var mere omfattende end de øvrige. Dette drejer sig om høringssvar fra Dansk Energi og DONG Energy Eldistribution. Sekretariatet for Energitilsynet har derfor adresseret disse to høringssvar i to særskilte notater, jf. bilag 9 og Hovedsynspunkterne i høringssvarene er opsummeret nedenfor: 1. Der bør tages højde for allerede realiserede effektiviseringer i branchen. 2. Den anvendte metode til kundetæthedskorrektion ændres arbitrært fra år til år og skaber stor usikkerhed om størrelsen på udmøntede effektiviseringskrav. 3. Sekretariatet for Energitilsynet bør analysere, hvorvidt investeringstidspunktet har betydning for størrelsen af omkostningerne i forbindelse med opsætning af fjernaflæste målere. 41. Ad 1) Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at der allerede i Sekretariatets benchmarkingmodel bliver taget højde for disse effektiviseringer i de udmeldte krav. Modellen tager højde for tidligere effektiviseringer ved, at selskabernes omkostningsgrundlag i benchmarkingen bliver reduceret som følge af effektiviseringerne, hvilket alt andet lige medfører, at selskaberne i den efterfølgende benchmarkingafgørelse får udmålt et lavere potentiale sammenlignet med det udmålte potentiale, hvis selskabet ikke havde effektiviseret sig. 42. Sekretariatet for Energitilsynet henviser til adresseringen af høringssvar i bilag 9 ad 2) samt bilag 10 ad 4), hvor denne problemstilling er uddybet. 43. Ad 2) Sekretariatet for Energitilsynet er ikke enig i dette forhold. Det er ej heller korrekt, at valg af kundetæthedskorrektion træffes på et ufuldstændigt grundlag uden statistisk belæg. Sekretariatet har altid valgt korrektions metode ud fra den sammenhæng der er bedst understøttet af data. 44. Sekretariatet for Energitilsynet har dog på baggrund af høringssvarene foretaget en fornyet vurdering af kundetæthedskorrektionen, da sekretariatet er enig i, at valget af metode til kundetæthedskorrektion kan have en væsentlig betydning for selskaberne.

12 12/ Sekretariatet for Energitilsynet har således ændret kundetæthedskorrektionen fra at følge en logaritmisk sammenhæng til at være bestemt med udgangspunkt i et gennemsnit af en logaritmisk og en lineær sammenhæng. 46. Sekretariatet for Energitilsynet henviser til adresseringen af høringssvar i bilag 9 ad 4), hvor denne problemstilling er uddybet. 47. Ad 3) Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at det generelt må forventes, at investeringstidspunktet kan have betydning for de gennemsnitlige omkostninger. Den teknologiske udvikling i samfundet har betydning for omkostningsniveauet for langt de fleste tekniske komponenter og produkter. 48. Sekretariatet for Energitilsynet vurderer, at selskabernes valg af installationstidspunkt er en separat investeringsbeslutning, og finder således, at selskaber, der har installeret fjernaflæste målere i f.eks. 2006, ikke skal behandles anderledes end selskaber, der har installeret fjernaflæste målere i f.eks Sekretariatet for Energitilsynet har samlet sekretariatets bemærkninger til de øvrige selskabers høringssvar i bilag 11.

13 13/55 4. Lovgrundlag 50. I det følgende gennemgås de bestemmelser i love og bekendtgørelser m.v., der har relevans for de betragtninger og vurderinger, som fremgår i det efterfølgende kapitel, hvor sagsfremstillingens fakta vurderes i lyset af lovgrundlaget. Gennemgangen er tilrettelagt kronologisk og med udgangspunkt i retskildehierarkiet, således at love og bekendtgørelser citeres før eventuelle retspraksis og de lidt blødere retskilder, så som litteratur citeres afslutningsvis. Gennemgangen afspejler dog også hvilken betydning retskilden har for den samlede vurdering således citeres retskilder, der anvendes til vurderinger af mere underordnet betydning, som udgangspunkt sidst i gennemgangen. 51. En række bestemmelser i elforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr af 25. november 2013) og i indtægtsrammebekendtgørelsen (BEK nr. 335 af 15. april 2011) er relevante i forbindelse med Sekretariatet for Energitilsynets benchmarking af elnetselskabernes økonomiske effektivitet og kvalitet i levering. 52. Lovhjemlen til udstedelsen af indtægtsrammebekendtgørelsen og fastsættelsen af effektiviseringskrav til elnetselskaberne følger af elforsyningslovens 70, stk. 2, og 70, stk. 9. Heraf fremgår det, at elnetselskaberne reguleres ved en indtægtsramme under hensyn til den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale. 70, stk. 2: Klima- og energiministeren fastsætter regler om indtægtsrammer for alle berørte virksomheder [ ] 70, stk. 9: Inden for de i stk. 2 nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder under hensyntagen til den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale. Såfremt en netvirksomhed eller regional transmissionsvirksomhed ikke overholder fristen for indsendelse af de nødvendige oplysninger eller afgiver mangelfulde eller fejlagtige oplysninger til brug for Energitilsynets fastlæggelse af indtægtsrammen og opgørelse af effektiviteten, kan Energitilsynet foreløbigt fastsætte indtægtsrammen og effektiviteten. Energitilsynet kan for virksomhedens regning anvende uafhængig ekstern bistand til løsning af denne opgave. Den foreløbige værdifastsættelse bortfalder, når de nødvendige oplysninger er fremsendt og dokumenteret. En eventuel efterfølgende justering af indtægtsrammen som følge af de indsendte oplysninger vil ske for det næstfølgende regnskabsår. 53. Elforsyningslovens 70, stk. 10, indeholder en hjemmel for ministeren til at fastsætte regler om, at der ved opgørelse af effektiviseringspotentiale skal tages hensyn til kvaliteten af den transport af elektricitet med tilhørende ydelser, som selskabet skal gennemføre som bevillingshaver. Ministeren har udnyttet hjemlen til udstedelse af regler vedrørende benchmarking af selskabernes økonomiske effektivitet og leveringskvalitet, jf. indtægtsrammebekendtgørelsen. 70, stk. 10: Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at der ved opgørelsen af effektiviseringspotentialet skal tages hensyn til kvaliteten af den transport

14 14/55 af elektricitet med tilhørende ydelser, som virksomheden skal gennemføre som bevillingshaver, jf. 20, stk Bestemmelserne for benchmarkingen af elnetselskabernes effektivitet fastsættes i indtægtsrammebekendtgørelsens Af 26, stk. 1, følger det, at Energitilsynet skal foretage benchmarkingen årligt. 26: Energitilsynet benchmarker én gang årligt virksomhederne på deres økonomiske effektivitet og kvalitet i leveringen , stk. 2-3, i indtægtsrammebekendtgørelsen giver Energitilsynet hjemmel til at indsamle relevante oplysninger fra selskaberne samt til at håndtere mangelfulde, fejlbehæftede eller for sent indkomne oplysninger. Stk. 2: Benchmarkingen baseres på oplysninger fra virksomhederne, der indsendes til Energitilsynet, efter regler fastsat af Energitilsynet. Stk. 3: Såfremt en virksomhed indsender mangelfulde eller fejlbehæftede oplysninger, eller indsender oplysningerne efter den fastsatte tidsfrist, kan Energitilsynet fastsætte foreløbige værdier. Energitilsynet kan, for virksomhedens regning, anvende ekstern bistand til værdifastsættelsen. De foreløbige værdier erstattes af virksomhedens egne tal, når disse er fremsendt til Energitilsynet med behørig dokumentation. 56. Sekretariatet for Energitilsynet foretager løbende opdateringer og justeringer af den eksisterende benchmarking for at sikre den mest korrekte fastsættelse af selskabernes effektiviseringskrav. Herudover skal grundlaget for benchmarkingen minimum hvert fjerde år fra og med 2007 tages op til revision, jf. 26, stk. 4, i indtægtsrammebekendtgørelsen. Denne revision blev senest foretaget i Stk. 4: Grundlaget for benchmarkingen tages fra og med regnskabsåret 2007 op til revision mindst hvert fjerde år med henblik på eventuelle justeringer og inddragelse af nye vurderingskriterier. 57. Energitilsynet skal offentliggøre resultaterne af benchmarkingen samt den anvendte metode. Derudover skal energibesparende aktiviteter holdes ude af benchmarkingen, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 26, stk Stk. 5: Resultaterne af benchmarkingen samt den anvendte metode for benchmarkingen offentliggøres af Energitilsynet. Stk. 6: Omkostninger til energibesparende aktiviteter, jf. 16, stk. 3, indgår ikke i benchmarkingen. 58. Energitilsynet skal årligt udmelde effektiviseringskrav, som er varige for så vidt angår økonomisk effektivitet og etårige for kvalitet i leveringen, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens : Fra og med reguleringsåret 2008 udmelder Energitilsynet årligt individuelle effektiviseringskrav baseret på benchmarking af virksomhederne, jf. 26, stk. 1.

15 15/55 Stk. 2: Effektiviseringskrav, der fremkommer ved benchmarkingen af den økonomiske effektivitet, gennemføres som en procentvis varig reduktion af den enkelte virksomheds reguleringspris eller rådighedsbeløb. Effektiviseringskrav, der fremkommer ved benchmarkingen af kvalitet i leveringen, gennemføres som en procentvis 1-årig reduktion af den enkelte virksomheds reguleringspris eller rådighedsbeløb. Stk. 3: Såfremt en virksomheds for sent indsendte oplysninger, jf. 26, stk. 3, ville have givet anledning til en ændring af udmeldte effektiviseringskrav, vil justeringen finde sted i forbindelse med Energitilsynets fastsættelse af virksomhedens indtægtsramme for det næstfølgende reguleringsår. For sent indsendte oplysninger giver ikke anledning til genberegning af benchmarkingen. 59. Energitilsynet har fastsat regler for, hvilke oplysninger benchmarkingen skal baseres på og har fastsat en tidsfrist for indsendelse af disse oplysninger, jf. 26, stk. 2-3, i indtægtsrammebekendtgørelsen. Der henvises til vejledningerne om henholdsvis kvalitet i leveringen og om netkomponenter på Energitilsynets hjemmeside: Energiklagenævnets praksis 60. Der er ikke fastsat nogle nærmere specificerede krav til Energitilsynets benchmarking af elnetselskabernes økonomiske effektivitet og kvalitet i leveringen, jf. elforsyningsloven og indtægtsrammebekendtgørelsen. Indtægtsrammebekendtgørelsen giver dermed en ganske bred hjemmel for Energitilsynet i relation til gennemførelsen af benchmarkingen, herunder til konkret metodevalg og til etablering af relationen mellem benchmarkingresultaterne og effektiviseringskravenes størrelse. 61. Dette er blevet bekræftet i Energiklagenævnets afgørelser af 5. maj , 20. april , 18. maj og 6. juni , der generelt stadfæster de fire tilsynsafgørelser Effektiviseringskrav til elnetselskaberne for 2008 af 27. september 2007, Reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2009 af 27. oktober 2008, Reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2010 af 28. september 2009 og Effektiviseringskrav til elnetselskaber for 2011 af 25. oktober Af Energiklagenævnets bemærkninger i afgørelsen af 5. maj 2008 fremgår det, at Energiklagenævnet ikke finder grundlag for at antage, at netvolumenmodellen er baseret på usaglige hensyn, eller at benchmarking baseret på enhedsomkostninger er uegnet som grundlag for vurderingen af 2 Energiklagenævnets afgørelser, J.nr.: , , Energiklagenævnets afgørelser, J.nr.: , , Energiklagenævnets afgørelse, J nr.: Energiklagenævnets afgørelser, J.nr.: ,

16 16/55 selskabernes effektivitet. Endvidere fremgår det, at der i grundlaget for Energitilsynets skøn ved anvendelsen af den valgte model for benchmarking, ikke er påvist væsentlige metodemæssige eller faktuelle fejl. 63. Energiklagenævnet anfører i afgørelsen: [ ] Efter en samlet vurdering finder Energiklagenævnet herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Energitilsynets udmelding af effektiviseringskrav til klager som urimelig. Energiklagenævnet har herved lagt vægt på, at Energitilsynet er tillagt et vidt skøn ved fastsættelsen af effektiviseringskravet, at den af Energitilsynet valgte metode må anses for egnet til vurdering af elnetselskabernes effektivitet og i øvrigt baseret på saglige hensyn, samt at der ikke ses at foreligge oplysninger om klagers særlige forhold, herunder oplysninger om klagers effektiviseringspotentiale, som kan føre til, Energitilsynets skøn i det konkrete tilfælde må anses for urimeligt. Herefter stadfæstes Energitilsynets afgørelse af 27. september I Energiklagenævnets bemærkninger i afgørelsen af 20. april 2009 henvises til Energiklagenævnets afgørelse af 5. maj 2008, hvor det er fastslået, at Energitilsynet er tillagt et vidt skøn ved fastsættelsen af effektiviseringskrav, og at Energiklagenævnet fandt, at netvolumenmodellen samt korrektionsmetoden for fordyrende rammevilkår var egnet grundlag for vurderingen af elnetselskabernes effektivitet. 65. Energiklagenævnet anfører endvidere i afgørelsen: [ ] Det er endvidere Energiklagenævnets opfattelse, at anvendelse af netvolumenmodellen i kombination med korrektioner for fordyrende rammevilkår generelt medfører en individuel vurdering af selskaberne og deres effektiviseringspotentiale. 66. Med afgørelsen af 28. september 2009 pålagde Energitilsynet for første gang elnetselskaberne et generelt effektiviseringskrav. Energitilsynet reducerede endvidere den såkaldte benchmarkingfraktil fra 25 pct. for alle tre grupper af elnetselskaber til 10 pct. for distributionsselskaber og 20 pct. for transformerforeninger og de regionale transmissionsselskaber. Endeligt forkortede Energitilsynet den effekt et historisk opbygget effektiviseringspotentiale skulle have på årets effektiviseringskrav (benævnt indhentningsperiode). Denne blev nedsat til 5 år for distributionsselskaber og transformerforeninger samt til 7 år for regionale transmissionsselskaber, hvor den før var 18 år for alle typer af elnetselskaber. 67. Energitilsynet reducerede i afgørelsen af 30. oktober 2011 tidsperioden til indhentning af effektiviseringspotentialet for distributionsselskaberne fra fem til fire år. Dette betød i praksis, at selskabernes indtægtsrammer for 2012 blev reduceret med 25 pct. af deres effektiviseringspotentiale i stedet for 20 pct. For at indhente de mest effektive selskaber skal de mindre effek-

17 17/55 tive selskaber imidlertid 1) realisere det effektiviseringspotentiale, der beregnes i benchmarkingen og 2) foretage yderligere løbende omkostningsreduktioner i samme tempo som de mest effektive selskaber. På baggrund af selskabernes uændrede effektiviseringspotentiale fandt Energitilsynet i 2011 det rimeligt at reducere perioden fra fem til fire år. Perioden er således stadig indenfor (og i den høje ende) af det vurderede interval. 68. Energiklagenævnet bemærkede hertil d. 13. juni : Som anført beror det på en skønsmæssig vurdering, hvor lang effektiviseringsperioden skal være. Energiklagenævnet finder ikke grundlag for at antage, at Energitilsynets nedsættelse af perioden til indhentelse af effektviseringspotentialet fra fem til fire år er baseret på usaglige hensyn eller er uproportionel. Energiklagenævnet finder endvidere ikke, at der i sagens akter eller i det af klagerne fremførte, er grundlag for at tilsidesætte Energitilsynets skønsmæssige nedsættelse af perioden. Energiklagenævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at Energitilsynet ikke ses at have inddraget usaglige hensyn i analysen, som skærpelsen af perioden er baseret på. Energiklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at de faktisk udmeldte effektiviseringskrav afhænger af elnetselskabernes individuelle effektiviseringspotentialer baseret på selskabernes individuelle omkostninger og elnet. Der er således fortsat tale om en individuel udmelding af effektiviseringskrav til hvert enkelt selskab. Nedsættelsen af tidshorisonten ses endvidere ikke at føre til urimelige resultater for de enkelte elnetselskaber. Endelig har Energiklagenævnet lagt vægt på, at såfremt netselskaberne foretager de effektiviseringer, som Energitilsynet har fastsat, vil de mindre effektive selskaber opnå en højere omkostningseffektivitet ved benchmarkingen for 2013, end hvis perioden ikke var blevet reduceret. Som anført af Energitilsynet, vil dette føre til en mindre spredning mellem de mindre effektive selskaber og de mest effektive selskaber. Energiklagenævnet bemærker dog, at en reduktion af spredningen ikke i sig selv er formålet med indtægtsrammereguleringen. Energiklagenævnet stadfæster således afgørelsen. 69. I forbindelse med Energiklagenævnets afgørelse af 18. maj valgte Energiklagenævnet dog at give klager medhold i, at Energitilsynet ikke har hjemmel til at pålægge elnetselskaberne et generelt effektivitetskrav. I forbindelse med afgørelsen af benchmarkingen udarbejdet i 2009 havde Energitilsynet således pålagt elnetselskaberne et generelt effektiviseringskrav på 0,6 pct. af elnetselskabernes påvirkelige omkostninger. De 0,6 pct. svarede til den gennemsnitlige produktivitetsvækst i den markedsmæssige økonomi samlet set over perioden Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets øvrige metodemæssige valg i forbindelse med Energitilsynets afgørelse af 28. september Energiklagenævnet stadfæstede dermed i 2010 Energitilsynets skærpelse af benchmarkingfraktiler og perioder til at indhente et historisk opbygget effektiviseringspotentiale. Derudover stadfæstede Energiklagenævnet Energitilsynets metodevalg, hvad angår korrektion for fordyrende rammevilkår. 6 Energiklagenævnets afgørelse, j nr Energiklagenævnets afgørelse, j nr

18 18/ Sekretariatet for Energitilsynet har taget Energiklagenævnets afgørelse til efterretning, og har derfor undladt at give elnetselskaberne et generelt effektiviseringskrav ved efterfølgende års benchmarking. 72. I forbindelse med afgørelsen af 25. oktober 2010 vurderede Energitilsynet, at pålagte kabelomlægninger på de højere spændingsniveauer ikke kunne betragtes som ekstraordinær. Energitilsynet vurderede, at ekstraordinære omkostninger i sagens natur generelt ikke omfatter relativt hyppigt forekomne omkostninger. Derudover kan en omkostning kun betegnes som ekstraordinær, såfremt selskaberne ikke kunne have undgået denne omkostning. Energitilsynet valgte dog at trække omkostninger til kabelomlægning ud af selskabets påvirkelige omkostninger. 73. Energiklagenævnet stadfæstede afgørelsen d. 6. juni og tilsluttede sig Energitilsynets vurdering af, at dette i den konkrete sag var udtryk for en rimelig afvejning mellem hensynet til effektivitet i den ordinære drift, og hensynet til at selskabet ikke kunne undgå at gennemføre kabellægningen. Derudover stadfæstede Energiklagenævnet Energitilsynets metodevalg for så vidt angår fordyrende rammevilkår. 74. Energiklagenævnet ophævede og hjemviste den 7. maj Energitilsynets afgørelser om fristen for fremsendelse af oplysninger til Energitilsynet af 31. oktober Energiklagenævnet bemærkede: [ ] Energiklagenævnet bemærker dog, at sagsbehandlingen i forbindelse med udmeldingen af indtægtsrammer for elnetselskaberne skal tilrettelægges på en sådan måde, at en eventuel anvendelse af undtagelsesbestemmelserne begrænses mest muligt. Energiklagenævnet bemærker hertil, at Energitilsynet efter det oplyste tidligere har medtaget oplysninger, som er indsendt til tilsynet efter den at tilsynet fastsatte frist, og at Energitilsynet har kunne administrere dette. [ ] Sagen hjemvises herefter til Energitilsynet til fornyet behandling, således at tilsynet kan foretage en konkret vurdering af, hvorvidt inddragelse af de indsendte oplysninger i benchmarkingen for 2011 var praktisk mulig set i forhold til, at benchmarkingen skal foretages årligt. 75. Sekretariatet vurderede ved årets benchmarking, at ekstraordinære omkostninger anmeldt efter den udmeldte frist d. 1. juni og korrektioner i almindelighed anmeldt efter høringsfristen d. 26. august 2011, ikke kunne medtages i årets afgørelse. For sent indsendte oplysninger ville i stedet blive justeret med virkning for det næstfølgende år, jf. 70, stk. 9 i elforsyningsloven. Det fremgår af 70, stk. 9, at såfremt en netvirksomhed ikke overholder fristen for indsendelse af de nødvendige oplysninger kan 8 Energiklagenævnets afgørelse, j nr Energiklagenævnets afgørelser, j.nr til

19 19/55 Energitilsynet foreløbigt fastsætte indtægtsrammen og effektiviteten. Den foreløbige værdifastsættelse bortfalder, når de nødvendige oplysninger er fremsendt og dokumenteret. En eventuel efterfølgende justering af indtægtsrammen som følge af de indsendte oplysninger vil ske for det næstfølgende regnskabsår. 76. Energiklagenævnet vurderede, at sekretariatets fortolkning af 70, stk. 9, betyder, at elnetselskabernes ret til partshøring i forvaltningslovens 19 reelt bliver indholdsløs. Det var endvidere Energiklagenævnets opfattelse, at fravigelse af almindelige forvaltningsretslige principper og forvaltningslovens regler kræver klar lovhjemmel. Endvidere fandt Energiklagenævnet, at udtrykket den udmeldte indtægtsramme skal forstås som Energitilsynets endelige afgørelse overfor elnetselskaberne. På den baggrund fandt Energiklagenævnet, at Energitilsynets foreløbige værdier skal erstattes med senere indsendte, dokumenterede oplysninger, når disse er modtaget inden Energitilsynets endelige afgørelse. 77. Energiklagenævnet fandt således ikke hjemmel til, at Energitilsynet generelt kan undlade at inddrage oplysninger, alene fordi de er modtaget efter den fastsatte anmeldelsesfrist. Imidlertid kan der i praksis være en grænse for, hvor sent oplysninger kan indsendes til Energitilsynet samtidigt med, at tilsynet kan overholde kravet om at udmelde indtægtsrammerne årligt som beskrevet i 70, stk. 9. Energiklagenævnet fandt derfor, at det på baggrund af en konkret vurdering i hvert tilfælde må vurderes, om medtagelse af for sent indsendte oplysninger vil medføre, at Energitilsynet ikke kan udmelde indtægtsrammerne rettidigt. 78. Sekretariatet for Energitilsynet har taget Energiklagenævnets afgørelse til efterretning og har derfor fundet det nødvendigt at revidere tidsplanen for benchmarkingen. Således vil den endelige afgørelse vedr. selskabernes effektiviseringskrav blive truffet på årets sidste tilsynsmøde den 16. december Ændringen er foretaget for at kunne nå at medtage flest mulige informationer fra selskaberne i afgørelsen. 79. Energiklagenævnet stadfæstede endvidere den 7. maj 2012 Energitilsynets afgørelse af 31. oktober 2011 om at undlade korrektion for geografisk fordyrende rammevilkår på vestkysten (korrosion, vindpåvirkning, stort antal decentrale produktionsenheder og manglende kundetæthed). Dette var fjerde gang, at selskaberne påklagede dette forhold. Energiklagenævnets afgørelse blev anket til byretten i Holstebro. Retten i Holstebro afsagde dom d. 13. maj 2014 i sag nr. BS /2011, hvor Energiklagenævnet blev frifundet. Retten i Holstebro bemærkede bl.a., at: < > Det fremgår dog samtidig af skønsrapporten, et eventuelle meromkostninger på grund af klimapåvirkningen ofte vil være marginalomkostninger i forbindelse med de regelmæssige eftersyn. Dette underbygges af Energitilsynets analyse af korrosion, som ikke har påvist forøgede omkostninger for virksomheder beliggende ved Vestkysten, og som skønsmændene har erklæret sig enige i. Det er endvidere påpe-

20 20/55 get i skønsrapporten, at virksomhedernes regnskaber ikke er indrettet således, at eventuelle meromkostninger har kunnet udskilles. Virksomhederne har heller ikke under sagen dokumenteret at have haft ekstraomkostninger til maling eller andet. < > Det kan ikke i sig selv føre til en anden vurdering, at der efter ordningen, som var gældende forud for 2004, skete korrektion for fordyrende forhold for en virksomheds ekstraordinære driftsomkostninger ved anlæg, der var placeret i et korrosivt miljø som for eksempel i nærheden af Vesterhavet. < > er der heller ikke grundlag for at tilsidesætte Energiklagenævnets afgørelse om, at lav kundetæthed eller decentral elproduktion ikke har været fordyrende rammevilkår, idet skønsrapporten tværtimod bekræfter den statistiske berettigelse af, at høj kundetæthed anses som et fordyrende rammevilkår. Der er herefter heller ikke grundlag for at antage, at Energiklagenævnets afgørelser skulle være i strid med reglen om pligtmæssigt skøn, lighedsgrundsætningen eller andre almindelige forvaltningsretlige principper. Det bemærkes herved, at der som led i en aftale med Elfor (nu Dansk Energi-Net) blev vedtaget en valgfri ændring af reguleringen af net- og transmissionsvirksomhedernes indtægtsrammer fra og med 2004, som indebar en overgang fra omkostningsbestemte indtægtsrammer til indbyggede prisloft på 2004 niveau, og som samtlige net- og transmissionsvirksomheder valgte at overgå til. Den eventuelle forskel i de enkelte virksomheders fremtidige priser afhængig af deres prispolitik i 2004 fremgik således som en forudsætning for den nye regulering, som virksomhederne kunne undlade at tilslutte sig, og som allerede af den grund ikke udgør en forskelsbehandling af en virksomhed. Eftersom den hidtidige adgang til korrektion for fordyrende forhold i tilfælde af en virksomheds ekstraordinære driftsomkostninger ved anlæg placeret i et korrosivt miljø blev forladt som led i den ændrede regulering, er dette således heller ikke udtryk for en administrativ praksisændring uden grundlag. Endeligt bemærkes, at det som anført ovenfor fremgår af bekendtgørelsen om indtægtsrammer for virksomhederne, at benchmarkingen baseres på virksomhedens egne oplysninger. Herefter < >, er der heller ikke grundlag for at fastslå, at officialprincippet ikke er iagttaget. 80. Energiklagenævnet stadfæstede den 13. juni Energitilsynets afgørelse af 31. oktober 2011 om reduktion af tidshorisonten til indhentning af effektiviseringspotentiale samt om beregningsmetoden til fastsættelse af benchmarkbasis. Som anført beror det på en skønsmæssig vurdering, hvor lang effektiviseringsperioden skal være. Energiklagenævnet finder ikke grundlag for at antage, at Energitilsynets nedsættelse af perioden til indhentelse af effektviseringspotentialet fra fem til fire år er baseret på usaglige hensyn eller er uproportionel. Energiklagenævnet finder endvidere ikke, at der i sagens akter eller i det af klagerne fremførte er grundlag for at tilsidesætte Energitilsynets skønsmæssige nedsættelse af perioden. Energiklagenævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at Energitilsynet ikke ses at have inddraget usaglige hensyn i analysen, som skærpelsen af perioden er baseret på. Energiklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at de faktisk udmeldte effektiviseringskrav afhænger af elnetselskabernes individuelle effektiviseringspotentialer baseret på 10 Energiklagenævnets afgørelse, j.nr

21 21/55 selskabernes individuelle omkostninger og elnet. Der er således fortsat tale om en individuel udmelding af effektiviseringskrav til hvert enkelt selskab. Nedsættelsen af tidshorisonten ses endvidere ikke at føre til urimelige resultater for de enkelte elnetselskaber. Endelig har Energiklagenævnet lagt vægt på, at såfremt netselskaberne foretager de effektiviseringer, som Energitilsynet har fastsat, vil de mindre effektive selskaber opnå en højere omkostningseffektivitet ved benchmarkingen for 2013, end hvis perioden ikke var blevet reduceret. Som anført af Energitilsynet, vil dette føre til en mindre spredning mellem de mindre effektive selskaber og de mest effektive selskaber. Energiklagenævnet bemærker dog, at en reduktion af spredningen ikke i sig selv er formålet med indtægtsrammereguleringen. Energiklagenævnet stadfæster således Energitilsynets afgørelse af 31. oktober 2011 for så vidt angår dette punkt. 81. Energiklagenævnet stadfæstede endvidere d. 13. juni 2012 Energitilsynets beregningsmetode for fastsættelse af benchmarkbasis. 82. Energitilsynet ændrede i afgørelsen af 30. oktober 2011 beregningsmetoden for benchmarkbasis dvs. den best practice alle selskaber sammenlignes med. Benchmarkbasis beregnes som et vægtet gennemsnit af de mest omkostningseffektive selskabers omkostningsindeks, hvor afgrænsningen af de mest effektive selskaber kaldes fraktilgrænsen. Energitilsynet vurderede, at den tidligere beregningsformel var uhensigtsmæssig i sin kompleksitet og valgte derfor en simplere og mere gennemskuelig trinvis fastsættelse af benchmarkbasis, hvor principperne fra den tidligere metode blev fastholdt. Hertil bemærkede Energiklagenævnet d. 13. juni 2012: Energiklagenævnet finder efter en konkret vurdering, at Energitilsynet ved ændringen af beregningen for benchmarkbasis har foretaget et metodevalg og ikke en konkret beregningsfejl. Energiklagenævnet finder endvidere, at ændringen af metoden for beregningen ligger indenfor Energitilsynets skøn ved valg af metode for benchmarkingen. Energitilsynet har vurderet, at der var uhensigtsmæssigheder i den tidligere metode og vurderet, at en ændring var påkrævet. Energiklagenævnet finder ikke, at det af klagerne anførte, er et tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte denne vurdering eller foretage yderligere ændringer i metoden. Endvidere ses Energitilsynets ændring af metodevalget ikke at være uproportionel eller at være urimelig, ligesom ændringen heller ikke ses at føre til urimelige resultater for de enkelte elnetselskaber. 83. Energitilsynet traf den 18. december 2012 afgørelse om effektiviseringskrav til elnetselskaberne for En række selskaber påklagede afgørelsen til Energiklagenævnet. Energiklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen den 19. august Energiklagenævnet stadfæstede brugen af benchmarkingmodellen, men hjemviste afgørelsen for så vidt angår omkostninger til smart grid projekter og fjernaflæste målere. Konkret har Energiklagenævnet truffet afgørelse om, at omkostninger til smart grid og fjernaflæste målere på nuværende tidspunkt skal holdes ude af benchmarkingen som ekstraordinære omkostninger. Om henholdsvis fjernaflæste målere og smart grid udtaler Energiklagenævnet nærmere: 11 Energiklagenævnets afgørelse, j.nr

22 22/55 Det følger af indtægtsrammebekendtgørelsens 26, stk. 6, at alle omkostninger som udgangspunkt skal indgå i benchmarkingen, Energiklagenævnet finder dog, at benchmarkingen løbende skal tilpasses den teknologiske udvikling. Da teknologien endnu ikke er generelt udbredt, og da der alene foreligger et meget varierende og ufuldstændigt datagrundlag, finder Energiklagenævnet, at omkostningerne vedrørende fjernaflæste målere på nuværende tidspunkt skal holdes uden for benchmarkingen som ekstraordinære omkostninger. Som anført ovenfor følger det af indtægtsrammebekendtgørelsens 26, stk. 6, at alle omkostninger som udgangspunkt skal indgå i benchmarkingen. Omkostningerne vedrørende smart grid skal derfor også på et tidspunkt indgå i benchmarkingen. Det er imidlertid Energiklagenævnets vurdering, at omkostningerne til smart grid på baggrund af omkostningernes karakter, på nuværende tidspunkt skal holdes ude af benchmarkingen som ekstraordinære omkostninger. Energiklagenævnet har herved lagt vægt på, at den af Energitilsynet valgte metode til at indregne omkostninger til smart grid-løsninger efter nævnets opfattelse medfører en urimelig og misvisende påvirkning af benchmarkingens resultat. Energiklagenævnet er herved enigt med klager i, at aktiviteterne forbundet med smart grid ikke kan anses for netkomponenter i modellens forstand, og at omkostningerne hertil derfor alene vil forhøje selskabernes omkostningsniveau. Metoden vil derfor efter nævnets vurdering kunne føre til urimelige effektiviseringskrav. Energiklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at Energitilsynet udmelder varige effektiviseringskrav. En inddragelse af omkostninger til smart grid, uden en stillingtagen til hvorledes omkostningerne reelt skal behandles i netvolumenmodellen, og uden en stillingtagen til hvad, der nærmere forstås ved begrebet smart grid, kan således få længerevarende betydning for de berørte selskaber. 84. Energitilsynet traf den 28. januar 2014 atter afgørelse om effektiviseringskrav til elnetselskaberne for En række selskaber påklagede afgørelsen til Energiklagenævnet. Energiklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen den 27. juni Energiklagenævnet stadfæstede brugen af netvolumenmodellen, herunder at konsekvensen af en genberegning kan blive til skade for nogle af klagerne: Energiklagenævnet kan ikke tiltræde dette synspunkt. Når Energiklagenævnet som anført hjemviste sagen med henblik på nye beregninger af effektiviseringskravene til de selskaber, der har haft omkostninger til SmartGrid og fjernaflæste målere, således at disse omkostninger holdes ude af benchmarkingen, er det en konsekvens af dette, at der fastsættes nye benchmark krav for de berørte selskaber, og at benchmark krav forhøjes for nogle elnetselskaber og nedsættes for andre elnetselskaber. < > Proportionalitetsprincippet indebærer, at effektiviseringskravene skal være nødvendige og forholdsmæssige. Det klare udgangspunkt er, at de effektiviseringskrav, der er beregnet ved benchmarking af elnetselskaberne, også er proportionale med den effektivisering, som er formålet med reglerne. Det kan efter Energiklagenævnets opfattelse ikke betegnes som uproportionalt, at bestemte omkostninger holdes ude af benchmarkingen for det pågældende år som ekstraordinære omkostninger, og at det påvirker størrelsen af benchmark kravene til de enkelte elnetselskaber. Der er ikke fremførte bestemte beløb eller omstændigheder for de enkelte selskaber, som Dansk Energi repræsenterer, som giver grundlag for at mene, at benchmark kravene over 12 Energiklagenævnets afgørelse, j.nr

23 23/55 for disse elnetselskaber er uproportionale. Energiklagenævnet kan herefter ikke give medhold i synspunktet. 85. Energiklagenævnet hjemviste imidlertid afgørelsen for så vidt angår de administrative overhead omkostninger til fjernaflæste målere for hhv. Energi Fyn Net A/S, Energi Fyn City Net A/S og TRE-FOR El-net A/S. Disse selskaber får således korrigeret effektiviseringskravet for Energitilsynets afgørelse blev ligeledes hjemvist mht. anvendelse af datagrundlaget for estimationen af kundetæthedskorrektionen. Energitilsynet skal således anvende data for 2011 og 2012 til at estimere kundetæthedskorrektionen for alle selskaber. 86. Energiklagenævnet bemærker i sin afgørelse af 27. juni : Sekretariatet har i sin første udtalelse anført, at sekretariatet finder det rimeligt, at der sker en regulering i forbindelse med fastsættelsen af indtægtsrammen for 2014, og sekretariatet har i sin anden udtalelse anført, at Energi Fyn kan få fratrukket de faktiske administrative overhead-omkostninger fra fjernaflæste målere fra sit omkostningsgrundlag som ekstraordinære omkostninger, og at Energi Fyn skal indsende de faktiske omkostninger til sekretariatet, hvorefter sekretariatet vil foretage korrektion af effektiviseringskravet. Energiklagenævnet kan tiltræde den af sekretariatet anførte fremgangsmåde og finder, at korrektionen bør ske i effektiviseringskravet for 2013, idet Energitilsynets mail af 6. september 2013 ikke indeholdt en tilstrækkelig præcis vejledning på dette punkt. Klager må opgøre de administrative overhead omkostninger fra fjernaflæste målere efter bedste evne, og Energitilsynet må fastsætte beløbet endeligt efter et skøn. < > Energiklagenævnet er enigt med DONG i, at der i dette særlige tilfælde, hvor sagen er genbehandlet af Energitilsynet efter nævnets hjemvisning, og der nu foreligger aktuelle data for 2011 og 2012, som Energitilsynet også har anvendt i afgørelsen af 17. december 2013 for 2014, bør disse aktuelle data også anvendes i nærværende sag. Anvendelse af disse data må antages at give det mest retvisende resultat i den konkrete sag, hvor der er sket et databrud. Energiklagenævnet hjemviser derfor afgørelsen med henblik på Energitilsynets anvendelse af dataene fra ved fastsættelsen af effektiviseringskravet for DONG. 87. Energitilsynet traf den 17. december 2013 afgørelse om effektiviseringskrav til elnetselskaberne på baggrund af en benchmarking. En række selskaber påklagede afgørelsen til Energiklagenævnet. Energiklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen den 27. juni Energiklagenævnet stadfæstede brugen af netvolumenmodellen, herunder at der ikke skal tages højde for allerede udmeldte varige effektiviseringskrav for årene siden Det betyder, at det samlede akkumulerede effektiviseringskrav og deraf individuelle varige reduktioner af de enkelte selskabers indtægtsram- 13 Energiklagenævnets afgørelse, j.nr Energiklagenævnets afgørelse, j.nr

24 24/55 mer godt kan overstige det effektiviseringspotentiale, der kan opgøres i forhold til det enkelte netselskab. Energiklagenævnet bemærker hertil: Efter Energiklagenævnets opfattelse er det ikke udtryk for effektiv drift, såfremt undladte effektiviseringer gennem nogle år fører til, at den reducerede indtægtsramme ikke længere kan dække omkostningerne. Energitilsynets fortsatte årlige udmeldinger af effektiviseringskrav er således ikke i strid med indtægtsrammebekendtgørelsen og elforsyningsloven. 88. Energiklagenævnet stadfæstede d. 27. juni Energitilsynets afgørelse af 17. december 2013 for så vidt angår en ansøgning om ekstraordinære omkostninger vedr. omkostninger til kabelomlægning i forbindelse med metro city-ringen. Energiklagenævnet stadfæstede, at omkostninger til kabelomlægninger generelt ikke kan anses for ekstraordinære, da elnetselskaberne må påregne, at sådanne omkostninger løbende bliver nødvendige som følge af vejarbejder og byudvikling. Efter Energiklagenævnets opfattelse adskiller anlægget af metro city-ringen sig i denne henseende ikke fra anden byudvikling: Energiklagenævnet finder anledning til at bemærke, at udeladelse af benchmarkingen af ekstraordinære omkostninger er en skønsmæssig afgørelse, og at Energitilsynet som anført er forpligtet til at foretage en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. De anførte bagatelgrænser på 0,5 % af netvolumen og den absolutte grænse på kr. 2 mio. kan derfor alene anvendes som vejledende for skønsudøvelsen. Energitilsynet kan således ikke på grundlag af en regel alene fastsat i tilsynets praksis automatisk afskære ekstraordinære omkostninger under disse bagatelgrænser. Energiklagenævnet finder, at DONG er fremkommet med tilstrækkelige oplysninger om kabelomlægninger til, at nævnet kan vurdere, om der er tale om ekstraordinære omkostninger, og sagen hjemvises derfor ikke til Energitilsynet. Omkostninger til kabelomlægninger kan generelt ikke anses for ekstraordinære, da elnetselskaberne må påregne, at sådanne omkostninger løbende bliver nødvendige som følge af vejarbejder og som følge af byudvikling. Anlægget af Cityringen adskiller sig i denne henseende efter Energiklagenævnets opfattelse ikke fra anden byudvikling. Det forhold, at selve det anlægsarbejde, som anlægsvirksomheden udfører, har en anden karakter end sædvanligt vejarbejde, kan ikke være afgørende, når DONG dog måtte forvente, at der inden for netområdet forekommer byudvikling. Anlæg af metro kan næppe forventes at blive aktuelt i mange byområder i Danmark, og det skal derfor også tages i betragtning, om anlægsinvesteringen har en størrelse, som bevirker, at omkostningerne til kabelomlægninger skal betragtes som ekstraordinære. Energiklagenævnet er enigt med Energitilsynet i, at der må ses på de årlige afskrivninger, når omkostningerne sammenholdes med netvolumen, og nævnet finder ikke, at et beløb på kr. 1,6 mio., der alene udgør 0,04 % af selskabets netvolumen, kan betragtes som ekstraordinært. Energiklagenævnet tiltræder således Energitilsynets afgørelse af, at der i denne sag ikke er tale om ekstraordinære omkostninger. 15 Energiklagenævnets afgørelse, j.nr

25 25/ Energiklagenævnet hjemviste d. 27. juni imidlertid afgørelsen af 17. december 2013 for så vidt angår de administrative overhead omkostninger til fjernaflæste målere for hhv. Energi Fyn Net A/S, Energi Fyn City Net A/S og TRE-FOR El-net A/S. Disse selskaber får således korrigeret effektiviseringskravet for Energiklagenævnet bemærker følgende: < > for Energi Fyn Net A/S, Energi Fyn City Net A/S og TRE-FOR El-net A/S ophæves og denne del af sagen hjemvises med henblik på, at Energitilsynet korrigerer effektiviseringskravet under hensyn til administrative overhead omkostninger fra fjernaflæste målere. < > Sekretariatet for Energitilsynet har ligesom i sagen om effektiviseringskravet for 2013 udtalt, at Energi Fyn kan få fratrukket de faktiske administrative overheadomkostninger fra fjernaflæste målere fra omkostningsgrundlaget som ekstraordinære omkostninger. Klager må indsende faktiske omkostninger til sekretariatet, hvorefter sekretariatet vil foretage korrektion af effektiviseringskravet. Energiklagenævnet kan tiltræde den af sekretariatet anførte fremgangsmåde. Såfremt klager ikke kan foretage en præcis opgørelse, må omkostningerne opgøres efter bedste evne, og Energitilsynet må fastsætte beløbet endeligt efter et skøn. Samme fremgangsmåde må anvendes for TREFOR El-net A/S, som gjorde tilsvarende synspunkt gældende i klagen over afgørelsen af 28. januar 2014 om effektiviseringskrav for elnetselskaberne for 2013, såfremt denne klager også indsender en opgørelse over de faktiske omkostninger til sekretariatet. 16 Energiklagenævnets afgørelse, j.nr

26 26/55 5. Begrundelse 90. Elnetselskaberne bliver benchmarket på baggrund af deres præstationer i forbindelse med økonomisk effektivitet, kvalitet i levering af el på aggregeret niveau og kvalitet i levering af el på enkeltkundeniveau i For hvert område har Sekretariatet for Energitilsynet valgt en benchmarkingmetode, der tager højde for, at elnetselskaberne er underlagt forskelligartede vilkår. 92. Sekretariatet for Energitilsynets benchmarking af elnetselskabernes økonomiske effektivitet sker med den såkaldte netvolumenmodel, som fastsætter hvert enkelt selskabs effektiviseringspotentiale, jf. afsnit Sekretariatet for Energitilsynet foretager dernæst en benchmarking af alle selskaber på kvalitet i levering af el på aggregeret niveau, jf. afsnit 5.2. Selskaberne benchmarkes separat for afbrudshyppighed og afbrudsvarighed. Der tages højde for det enkelte selskabs fordeling af elnet i de tre forskellige statistikområder (lavspænding (0,4 kv), 1-24 kv og kv), da afbrudseffektiviteten er forskellig på de forskellige spændingsniveauer. 94. Derudover benchmarkes de selskaber, der har elnet på lavspænding (0,4 kv) og 1-24 kv, på kvalitet i levering af el på enkeltkundeniveau, jf. afsnit 5.3. De selskaber, der alene opererer på det højere spændingsniveau kv, indgår ikke i benchmarkingen af kvalitet i leveringen af el på enkeltkundeniveau. 95. Afslutningsvis fastsætter Sekretariatet for Energitilsynet de samlede effektiviseringskrav for elnetselskaberne, jf. afsnit Benchmarking af økonomisk effektivitet 96. Sekretariatet for Energitilsynet udarbejder en benchmarking af elnetselskabernes økonomiske effektivitet, og på baggrund heraf beregner Sekretariatet for Energitilsynet elnetselskabernes effektiviseringspotentiale Præsentation af model 97. I dette afsnit gennemgås modellen for økonomisk effektivitet. Først beskrives datagrundlaget og herunder kvalitetssikringen af data. Dernæst gives en overordnet gennemgang af modellen og kravudmøntningen. Endelig gives en gennemgang af de ændringer af modellen, der er lavet i forbindelse med dette års benchmarking. Datagrundlag og kvalitetssikring 98. Elnetselskaberne indberetter netkomponenter og omkostningerne for regnskabsåret 2013, jf. 26, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 335 af 15. april

27 27/ Elnetselskaberne indberetter data for i alt 22 netkomponenter og 10 kategorier af omkostningsposter, jf. bilag Sekretariatet for Energitilsynet har igen i år haft stort fokus på at kvalitetssikre selskabernes indberettede data For det første er selskabernes indberetning af netkomponenter og omkostninger sammenlignet med tidligere års indberetninger. Selskaberne er blevet kontaktet og indberetningerne vurderet særskilt, hvis et af følgende kriterier har været opfyldt: Én eller flere komponenter eller omkostningstyper har ændret sig med mere end 20 pct. 17 Der er tilkommet nye komponenter. Der er forekommet skift fra kabel til luftledninger. Der er forekommet skift fra fjernaflæste til ikke-fjernaflæste målere. Sammenligning af indberetninger af økonomisk data med indberetninger til reguleringsregnskabet Disse kriterier har medført, at indberetningerne fra 50 selskaber ud af 71 er vurderet særskilt, hvor sekretariatet har kontaktet selskaberne og fået redegørelser for ændringer og afvigelser. Dette svarer til 70 pct. af de indberettede data. Valideringen har medført, at 19 selskaber har haft korrektioner til deres indberetning For det andet er indberetningerne for selskaberne i benchmarkbasis 18 udtaget til en mere grundig kontrol for yderligere at sikre, at benchmarkbasis bliver fastsat korrekt og ikke indeholder datafejl, der kan have stor betydning for hele benchmarkingen. Foruden konkret stillingtagen til selskabernes indberetninger og ansøgninger om ekstraordinære omkostninger er der bl.a. analyseret følgende: Sammenligning af netkomponenter over en treårig periode Sammenligning af omkostninger over en treårig periode 103. Kvalitetssikring af datamaterialet har ført til mindre rettelser og afklaringer af data, og det er Sekretariatet for Energitilsynets vurdering, at denne kvalitetssikring har bidraget til en tilstrækkelig datakvalitet, og at de selskaber der indgår i benchmarkbasis er blevet grundigt datavalideret. 17 I forbindelse med valideringen af datagrundlaget i 2012 er denne grænse strammet fra 50 pct. til 20 pct. 18 Benchmarkbasis er et vægtet gennemsnit af de laveste omkostningsindeks, jf. bilag 1 for en gennemgang af beregningen af benchmarkbasis.

28

29 29/ Sekretariatet for Energitilsynet foretager i øvrigt for hver enkelt ansøgning en konkret vurdering af om de enkelte ansøgninger kan anses for ekstraordinære omkostninger Sekretariatet for Energitilsynet anvender endvidere en vejledende bagatelgrænse for indberetning af ekstraordinære omkostninger. Grænsen fastlægges som udgangspunkt for hvert enkelt selskab som minimum af følgende to størrelser: 0,5 pct. af selskabernes netvolumen 2 mio. kr Ved dette års benchmarking kan de af Sekretariatet for Energitilsynet godkendte ekstraordinære omkostninger overordnet inddeles i 5 omkostningskategorier, jf. bilag 3: Omkostninger afholdt af 3. part Omkostninger til afholdelse af pensionsforpligtigelser Force majeure omkostninger Omkostninger med uhensigtsmæssig effekt på elnetselskabernes adfærd, herunder straksafskrivninger på gamle ikke-fjernaflæste målere og migreringsomkostninger til IT-systemer ved fusioner Omkostninger til smart grid projekter Omkostninger til smart grid projekter 111. Det er fortsat uklart hvad smart grid er antallet af ansøgninger vedr. omkostninger til smart grid var relativt begrænset i forbindelse med benchmarkingen i 2013, og sekretariatet har derfor ikke fået væsentlig mere erfaring omkring smart grid siden sidste år Sekretariatet for Energitilsynet har derfor vurderet, at metoden til håndtering af smart grid i benchmarkingen i 2014 mest hensigtsmæssigt bør forblive uændret fra afgørelsesårene 2012 og 2013, dvs. alle omkostninger til smart grid investeringer kan holdes ude af benchmarkingen som ekstraordinære omkostninger. Således vil processen i 2014 ligeledes blive brugt til at indsamle materiale og erfaringer omkring hvad smart grid dækker over Sekretariatet forsøger fortsat at få erfaring omkring begrebet smart grid. Det er fortsat sekretariatets målsætning, at omkostninger til smart grid skal indgå i benchmarkingen i fremtiden, når den fornødne erfaring er opnået. Sekretariatet vil herefter fortsætte sin dialog med branchen herom Selskaberne har således i forbindelse med årets benchmarking kunne indsende ansøgninger vedr. ekstraordinære omkostninger til smart grid. En godkendelse af ansøgningerne forudsætter fremsendelse af en projektbeskrivelse og dokumentation for de afholdte omkostninger f.eks. i form af konkrete regnskabsposter og godkendt budget for projektet. Ansøgningen skal

30 30/55 foretages i det tilhørende smart grid skema, hvor der blandt andet skal angives den smart grid kategori (1-15) fra Dansk Energis smart grid katalog, som omkostningerne falder under Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget en række ansøgninger vedr. smart grid projekter for reguleringsåret 2013, jf. bilag 3. Sekretariatet for Energitilsynet har for hver enkelt ansøgning foretaget en konkret vurdering af, om de enkelte projekter kan anses som smart grid i årets afgørelse Sekretariatet vil fortsat arbejde på at opstille kriterier, som smart grid projekterne skal opfylde for fremadrettet at blive accepteret som ekstraordinære omkostninger i benchmarkingen i Det er derfor vigtigt at bemærke, at smart grid projekter accepteret i årets afgørelse som ekstraordinære omkostninger ikke nødvendigvis vil blive accepteret fremadrettet givet, at de falder uden for de kriterier, der fremadrettet kan forventes at blive opstillet for smart grid. Fastsættelse af effektiviseringspotentiale 118. Sekretariatet for Energitilsynet fastsætter ud fra elnetselskabernes omkostningsindeks et effektiviseringspotentiale for hvert elnetselskab ved at benchmarke elnetselskabernes omkostningsindeks. Effektiviseringspotentialet fastsættes ved at sammenligne selskabernes omkostningsindeks med et vægtet gennemsnit af de laveste omkostningsindeks (også betegnet benchmarkbasis) En fjerdedel af det beregnede effektiviseringspotentiale udmøntes som et effektiviseringskrav. Dette gøres bl.a. ud fra en betragtning om, at det er rimeligt at antage, at et selskab på et konkurrenceudsat marked ville være nødt til at indhente sit fulde effektiviseringspotentiale over en 4 årig periode. Det er vigtigt at bemærke, at de resterende 75 pct. af det beregnede effektiviseringspotentiale ikke udmøntes, da benchmarkingen året efter foretages på ny. Den begrænsede udmøntning af det opgjorte effektiviseringspotentiale skal også ses i lyset af den usikkerhed, der altid er forbundet med benchmarking. I bilag 1 er illustreret et eksempel på kravudmøntningen og den faktiske indhentningsperiode for selskaberne De fastsatte effektiviseringskrav udmøntes ved at omregne de individuelle procentvise krav til et absolut kronebeløb for hvert enkelt selskab med udgangspunkt i selskabets påvirkelige omkostninger. Selskabernes påvirkelige omkostninger er defineret som selskabernes samlede omkostninger fratrukket afskrivninger, omkostninger til nettab og godkendte ekstraordinære omkostninger, jf. tabel 3. Dette svarer til, at selskaberne får udmøntet et effektiviseringskrav på baggrund af ca. halvdelen af deres samlede omkostningsgrundlag.

31 31/ Sekretariatet for Energitilsynet har udarbejdet en grundig beskrivelse af netvolumenmodellen samt metoden til fastsættelse af effektiviseringskrav, jf. bilag Sekretariatet har endvidere lavet en række analyser vedrørende fordyrende rammevilkår i benchmarkingen. Sekretariatet finder, at distributionsselskaberne i lighed med de foregående år skal korrigeres for selskabernes kundetæthed. Sekretariatet finder endvidere fortsat, at der ikke er statistisk grundlag for at korrigere for et korrosivt miljø, jf. bilag Sekretariatet for Energitilsynet bemærker hertil, at Retten i Holstebro afsagde dom d. 13. maj 2014 i sag nr. BS /2011, hvor Energiklagenævnet blev frifundet i sagen vedr. Energiklagenævnets stadfæstelse d. 7. maj 2012 af Energitilsynets afgørelse af 31. oktober 2011 om at undlade korrektion for geografisk fordyrende rammevilkår på vestkysten (korrosion, vindpåvirkning, stort antal decentrale produktionsenheder og manglende kundetæthed). Modelusikkerhed 124. I en statistisk model vil det være svært at undgå modelusikkerhed fuldstændigt. Sekretariatet for Energitilsynet er opmærksom på dette og tager højde for denne modelusikkerhed ved hjælp af en række forhold og korrektioner i benchmarkingen særligt i forbindelse med beregningen af effektiviseringspotentialet samt udmøntningen af effektiviseringskravet For det første bliver effektiviseringspotentialet beregnet som afstanden fra selskabernes omkostningsindeks til et vægtet gennemsnit af de 10 pct. bedste distributionsselskabers omkostningsindeks (20 pct. for transformerforeninger). Det betyder, at selskaberne ikke bliver sammenlignet med det absolut bedste selskab men derimod med 10 pct. af de bedste selskaber For det andet, hvis et selskab, har et omkostningsindeks, der er væsentligt bedre (20 pct.) end det næstbedste selskab, frasorteres dette selskab som en ekstrem observation fra beregningen af benchmarkbasis For det tredje er der lagt en sikkerhedsmargin ind i kravudmøntningen, således at selskaberne alene bliver pålagt et effektiviseringskrav, der årligt svarer til en fjerdedel af det beregnede effektiviseringspotentiale. Dvs. de resterende 75 pct. af effektiviseringspotentialet ikke bliver udmøntet, da der næste år foretages en ny benchmarking på baggrund af et nyt datagrundlag For det fjerde udmåles kravene på baggrund af de påvirkelige omkostninger, dvs. omkostninger som kan påvirkes på kort sigt. Disse udgør alene ca. 50 pct. af benchmarkingens omkostningsgrundlag.

32 32/ For det femte korrigeres selskaberne for fordyrende rammevilkår i form af en kundetæthedskorrektion, som tager hensyn til de forskelle, der er på netselskabernes driftsomkostninger, som følge af forskellig kundetæthed For det sjette korrigeres der for ekstraordinære omkostninger i forbindelse med opgørelsen af selskabernes effektiviseringskrav. I årets benchmarking har sekretariatet således godkendt 51 anmodninger om ekstraordinære omkostninger, som fratrækkes de pågældende selskabers omkostningsgrundlag i benchmarkingen. Realiserede effektiviseringer 131. Energiklagenævnet anførte i sin afgørelse af 19. august 2013 vedr. elnetselskabernes effektiviseringskrav for 2013, at Energitilsynet bør underkaste betydningen af allerede realiserede effektiviseringer en nærmere vurdering inden der udmeldes krav for Energitilsynet har i sin afgørelse af 17. december 2013 vurderet, at der ikke bør være et loft over udmeldte effektiviseringskrav, idet elnetselskaberne må antages at kunne realisere de udmøntede effektiviseringskrav Sekretariatet for Energitilsynet bemærker hertil, at der allerede i sekretariatets benchmarkingmodel bliver taget højde for disse realiserede effektiviseringer i de udmeldte effektiviseringskrav, idet selskabernes omkostningsgrundlag i benchmarkingen reduceres som følge af effektiviseringer Energiklagenævnet anførte herefter i sin afgørelse af 27. juni 2014, at det ikke er udtryk for effektiv drift, såfremt undladte effektiviseringer gennem nogle år fører til, at den reducerede indtægtsramme ikke længere kan dække omkostningerne. Energiklagenævnet understregede dermed, at Energitilsynets fortsatte årlige udmeldinger af effektiviseringskrav ikke er i strid med indtægtsrammebekendtgørelsen og elforsyningsloven Energiklagenævnet fremhævede endvidere, at Energitilsynets årlige udmeldinger af effektiviseringskrav heller ikke er i strid med proportionalitetsprincippet, når der ifølge reglerne skal udmeldes årlige effektiviseringskrav Hvis et selskab får beregnet et potentiale på eksempelvis 10 pct., svarende til kr., er det vigtigt at bemærke, at selskabets faktiske krav er kr. De resterende kr. fra det beregnede potentiale på de påvirkelige omkostninger bliver ikke udmøntet, hverken det pågældende år eller efterfølgende år. Benchmarkingen foretages året efter på ny, og dermed vil der være en helt ny kravudmøntning, som er afhængig af selskabets effektivisering, jf. bilag 1.

33

34

35 35/ Ændring af model 145. Sekretariatet for Energitilsynet har foretaget to ændringer i årets model sammenlignet med modellen sidste år. Fjernaflæste målere 146. Sekretariatet for Energitilsynet har i årets afgørelse ændret benchmarkingen vedr. fjernaflæste målere. Ændringen omfatter en ny driftsækvivalent, en ny afskrivningsækvivalent på fjernaflæste målere samt en individuel selskabsspecifik korrektion for eventuelle forskelle i regnskabspraksis. Det betyder, at fjernaflæste målere indgår på lige fod med andre netkomponenter i benchmarkingen Energitilsynet traf den 18. december 2012 afgørelse om effektiviseringskrav til elnetselskaberne på baggrund af en benchmarking, hvor en afskrivningsækvivalent for fjernaflæste målere blev introduceret. En række selskaber påklagede afgørelsen til Energiklagenævnet. Energiklagenævnet traf afgørelse i klagesagen den 19. august Energiklagenævnet stadfæstede anvendelsen af benchmarkingmodellen, men hjemviste afgørelsen for så vidt angår omkostninger til fjernaflæste målere. Konkret traf Energiklagenævnet afgørelse om, at omkostninger til fjernaflæste målere skulle holdes ude af benchmarkingmodellen for 2012 som ekstraordinære omkostninger Energitilsynets benchmarking har derfor i afgørelserne for 2012 og 2013 udeholdt netkomponenten fjernaflæste målere, således at drifts- og afskrivningsækvivalenterne udgik af modellen sammen med selskabernes omkostninger til fjernaflæste målere Sekretariatet for Energitilsynet har i løbet af 2014 gjort et stort stykke arbejde for at sikre et tilstrækkeligt datagrundlag til brug for benchmarking af fjernaflæste målere. Sekretariatet har i den forbindelse fået bistand fra konsulenthuset Incentive til at indhente data fra selskaberne, kvalitetssikre og validere data samt beregning af en ny driftsækvivalent og en ny afskrivningsækvivalent for fjernaflæste målere Ændringen af behandlingen af fjernaflæste målere i dette års model betyder, at selskaberne igen bliver benchmarket på fjernaflæste målere. Det vil sige, at omkostninger forbundet med fjernaflæste målere samt selskabets antal af fjernaflæste målere igen indgår i modellen. Ændringen medfører således, at både selskabernes omkostningsgrundlag og netvolumen vil indeholde drifts- og vedligeholdelse samt afskrivninger på fjernaflæste målere, i det omfang, selskaberne har fjernaflæste målere. Der henvises til bilag 5 for en yderligere gennemgang af ændringen i modellen.

36 36/55 Kundetæthedskorrektionen 152. Sekretariatet for Energitilsynet analyserer hvert år, hvorvidt benchmarkingmodellen bør korrigeres for fordyrende rammevilkår. Elnetselskaberne kan i forskellig grad være underlagt fordyrende rammevilkår, der kan påvirke selskabernes omkostninger per enhed netkomponent, hvorfor benchmarkingmodellen eventuelt bør korrigere herfor Sekretariatet for Energitilsynet har i forbindelse med den opdaterede analyse for fordyrende rammevilkår som følge af kundetæthed på ny vurderet sammenhængen mellem selskabernes kundetæthed og selskabernes målte effektivitet (omkostningsindeks) Sekretariatet for Energitilsynet har således vurderet både den lineære sammenhæng og den log-lineære sammenhæng i den opdaterede analyse. Sekretariatet finder, at begge regressioner er signifikante, og at de har en høj forklaringsgrad. På baggrund af de statistiske analyser er det i årets afgørelse svært entydigt at vælge den ene model frem for den anden Sekretariatet for Energitilsynet har altid valgt korrektionsmetode ud fra den sammenhæng, der var bedst understøttet af data Sekretariatet for Energitilsynet finder derfor, at kundetæthedskorrektionen i 2014 bør fastsættes med udgangspunkt i et gennemsnit af korrektionen fra den lineær og log-lineære model Sekretariatet for Energitilsynet vurderer, at gennemsnittet af de to metoder er en passende metode for kundetæthedskorrektion, når der foreligger to metoder, som begge er signifikante og har en rimelig forklaringsgrad. På den måde opnås en rimelig afvejning mellem de to metoder, hvor den ene ikke entydigt kan fastslås som den bedste Sekretariatet for Energitilsynet har ved sin vurdering valgt at afveje konsekvenserne for både elnetselskaber og forbrugere. En gennemsnitlig betragtning af metoderne vil tilgodese begge hensyn Sekretariatet har i årets afgørelse således ændret kundetæthedskorrektionen fra en lineær korrektion til en gennemsnitsbetragtning af de to korrektioner Der henvises til bilag 2 for en detaljeret gennemgang af kundetæthedskorrektionen Dispensationer 161. En række elnetselskaber har i forbindelse med anmeldelse af reguleringsregnskaber og netkomponenter ansøgt Sekretariatet for Energitilsynet om godkendelse af ekstraordinære omkostninger.

37

38

39

40

41 41/ Benchmarking af kvalitet i leveringen på aggregeret niveau 170. Sekretariatet for Energitilsynet benchmarker elnetselskabernes kvalitet i levering på aggregeret niveau, dvs. den gennemsnitlige leveringskvalitet, som kunderne har oplevet. Dette gøres for at tilskynde netselskaberne til så vidt muligt at reducere antallet samt varigheden af afbrud Præsentation af model 171. I dette afsnit gives en kort præsentation af modellen for benchmarking af elnetselskabernes kvalitet i levering på aggregeret niveau samt resultaterne af årets benchmarking af kvalitet i levering på aggregeret niveau. For en detaljeret gennemgang af modellen henvises til bilag 6. Datagrundlag og kvalitetssikring 172. Til årets benchmarking af kvalitet i levering på aggregeret niveau indberetter netselskaberne afbrudsdata for 2013 for de tre statistikområder lavspænding (0,4 kv), 1-24 kv og kv Selskaberne indberetter kundetal og antal km net samt samlet afbrudshyppighed (antal kundeafbrud) og samlet afbrudsvarighed (antal kundeafbrudsminutter) fordelt på afbrudstyper for disse statistikområder Afbrudshyppigheder og -varigheder opdeles i indberetningen for følgende fem typer af afbrud: (i) uvarslede afbrud (ii) varslede afbrud (iii) afbrud som følge af tredjepart (iv) afbrud som følge af force majeure (v) afbrud som følge af fejl/arbejde uden for eget statistikområde 175. Se bilag 6 for en mere detaljeret beskrivelse af afbrudstyperne I tilfælde af afbrud som følge af force majeure-hændelser, skal selskabet i tillæg til indberetningsskemaet indsende en særskilt begrundet ansøgning herom til Sekretariatet for Energitilsynet, der herefter træffer konkret afgørelse I forbindelse med årets benchmarking af elnetselskabernes kvalitet i levering har 14 selskaber indsendt dispensationsansøgninger vedr. force majeure. Alle ansøgninger bortset fra én vedrørte stormene Bodil og Allan i efteråret/vinteren 2013 og Sekretariatet for Energitilsynet har godkendt alle ansøgninger Indberetningen af kundetal og afbrudsvarigheder/-hyppigheder foretages særskilt for de to kundetyper forbrugere og producenter.

42

43

44

45 45/ Benchmarking af kvalitet i leveringen på enkeltkundeniveau 195. Sekretariatet for Energitilsynet benchmarker udover den samlede leveringskvalitet også selskabernes kvalitet i levering på enkeltkundeniveau Benchmarkingen på enkeltkundeniveau har til formål at undgå situationer, hvor enkelte kunder måtte opleve mange og langvarige afbrud, på trods af, at selskabet på aggregeret niveau har en tilfredsstillende kvalitet i leveringen. Såfremt selskaberne udelukkende stilles over for krav om tilfredsstillende kvalitet i levering på aggregeret niveau, kunne det give uhensigtsmæssige incitamenter hos selskaberne til at rette fokus mod den tættest befolkede del af nettet og nedprioritere nettets kvalitet i de områder, hvor der er længere mellem kunderne I det følgende gives en kort gennemgang af modellen for kvalitet i levering på enkeltkundeniveau samt resultaterne af årets benchmarking af kvalitet i levering på enkeltkundeniveau. Der henvises til bilag 7 for en detaljeret gennemgang af modellen Præsentation af model Datagrundlag og kvalitetssikring 198. Elnetselskaberne indberetter til benchmarkingen af kvalitet i levering på enkeltkundeniveau data for enkeltkunders afbrudshyppighed og afbrudsvarighed for statistikområderne lavspænding (0,4 kv) og 1-24 kv Selskaberne indberetter konkret, hvor mange afbrud (0,1,, 10 eller flere afbrud) og afbrudsminutter (fordelt på tidsintervaller mellem 0-1 min. og >720 min.) de enkelte kunder på de to statistikområder samlet set har oplevet i løbet af året Selskaberne skal ikke i forbindelse med indberetningen af afbrudshyppigheder og -varigheder opdele dem som det er tilfældet på aggregeret niveau i forskellige typer afbrud. I stedet foretages en vægtning med fordelingen af afbrud fra aggregeret niveau, jf. nedenfor Der skelnes også i indberetningen af afbrudsdata for enkeltkunder mellem kundetyperne forbrugere og producenter Indberetningerne af afbrud på enkeltkundeniveau er underlagt samme kvalitetssikring og validering som på aggregeret niveau, jf. afsnit Gennemgang af modellen 203. Der foretages særskilte (men tilsvarende) modelberegninger for hhv. afbrudshyppighed og afbrudsvarighed på de to statistikområder lavspænding (0,4 kv) og 1-24 kv, dvs. et selskab kan få beregnet op til fire forskellige krav for kvalitet i levering på enkeltkundeniveau.

46

47

48

49

50 50/ Opsamling 219. Effektiviseringskrav, der pålægges et selskab på baggrund af dets placering i den økonomiske benchmarking, skal i medfør af 27, stk. 2, i indtægtsrammebekendtgørelsen gennemføres som en procentvis varig reduktion af det enkelte selskabs reguleringspris og dermed selskabets indtægtsramme Resultatet af selskabernes placering i benchmarkingen af kvalitet i levering skal i medfør af indtægtsrammebekendtgørelsens 27, stk. 2, gennemføres som en etårig og dermed midlertidig procentvis reduktion af det enkelte selskabs reguleringspris Energitilsynet udmelder årligt en reguleringspris til distributionsselskaber. Denne udmelding foregår ex post, og det betyder, at reguleringsprisen for 2014 først kendes i Reguleringsprisen er en maksimal gennemsnitspris, og grundlaget for selskabernes reguleringspriser er det enkelte selskabs samlede driftsindtægter i 2004 divideret med selskabets samlede mængde leverede el i Reguleringsprisen bliver løbende pris- og lønreguleret samt ændret på forskellig vis, f.eks. som følge af nødvendige nyinvesteringer. Den årlige indtægtsramme udgøres af årets reguleringspris ganget med årets leverede mængde el Indtægtsrammen er et loft for selskabets indtjening, og skal foruden selskabets driftsomkostninger og afskrivninger dække andre poster, f.eks. forrentning af fremmedkapital og forrentning af egenkapital De fastsatte effektiviseringskrav udmøntes ved at omregne de individuelle procentvise krav til et absolut kronebeløb for hvert enkelt selskab med udgangspunkt i selskabets påvirkelige omkostninger Selskabernes påvirkelige omkostninger er defineret som selskabernes samlede omkostninger fratrukket afskrivninger, omkostninger til nettab og godkendte ekstraordinære omkostninger Selskabernes indtægtsrammer bliver herefter reduceret med ovenstående kronebeløb i 2015 og fremad for så vidt angår de varige krav. Der foretages ikke pristalskorrektion af det absolutte kronebeløb frem til 2015, hvor indtægtsrammen bliver reduceret med beløbet Effektiviseringskravene pristalsreguleres heller ikke direkte efter Da kravene imidlertid udmøntes som varige krav i kroner, som indtægtsrammerne reduceres med, sker der implicit en efterfølgende pristalsregulering af kravene. Dette skyldes, at udgangspunktet for pristalsreguleringen af

51

52 52/ Det kan ikke udelukkes, at der efterfølgende fremkommer nye væsentlige faktuelle oplysninger fra enkelte selskaber. I så fald vil disse oplysninger blive betragtet som anmodning om genoptagelse af denne afgørelse om Effektiviseringskrav til elnetselskaberne for 2015 for det konkrete selskab I den forbindelse bemærker Sekretariatet for Energitilsynet, at de tærskelværdier, som selskaberne måles op imod benchmarkbasis med det nuværende grundlag betragtes som fastlagt, medmindre helt ekstraordinære forhold taler for at ændre benchmarkbasis. Således vil korrektioner for enkelte selskaber herefter som udgangspunkt ikke have afledte effekter for andre selskabers effektiviseringskrav. Eventuelle ændringer i effektiviseringskravet som følge af korrektioner vil ligeledes først gælde for indtægtsrammerne i Sekretariatet for Energitilsynet vurderer, at de fastsatte effektiviseringskrav er udtryk for en individuel og rimelig vurdering for elnetselskaberne. Selve benchmarkingens opbygning tager i høj grad hensyn til elnetselskabernes individuelle forhold. Dette gøres dels ved korrektion for ekstraordinære omkostninger og dels ved selskabernes kundetæthed Ligeledes udmønter Sekretariatet for Energitilsynet det fastsatte effektiviseringskrav i forhold til det enkelte elnetselskabs påvirkelige omkostninger, og dermed de omkostninger, som elnetselskabet med rimelighed kan effektivisere Endelig bemærker Sekretariatet for Energitilsynet, at de samlede krav er afrundet ned til nærmeste kr. både for den økonomiske effektivitet og for kvalitet i leveringen Samlet set er det Sekretariatet for Energitilsynets vurdering, at benchmarkingen og udmøntningen af effektiviseringskrav indeholder væsentlige individuelle vurderinger for elnetselskaberne, og at disse effektiviseringskrav er proportionale.

53

54

55

Effektiviseringskrav til elnetselskaberne for 2014

Effektiviseringskrav til elnetselskaberne for 2014 ENERGITILSYNET Punkt 4 Energitilsynets møde den 17. december 2013 17. december 2013 DETAIL / LIC, KHRI, HBL, LAA til elnetselskaberne for 2014 Sekretariatet for Energitilsynet 1 Resumé... 2 2 Afgørelse...

Læs mere

Udkast til effektiviseringskrav til elnetselskaberne for 2014

Udkast til effektiviseringskrav til elnetselskaberne for 2014 ENERGITILSYNET Punkt X Udkast til Energitilsynets møde den 17. december 2013 20. september 2013 DETAIL / LIC, KHRI, HBL, LAA Udkast til effektiviseringskrav til elnetselskaberne for 2014 Sekretariatet

Læs mere

Energitilsynets afgørelse af 16. december 2014 stadfæstes.

Energitilsynets afgørelse af 16. december 2014 stadfæstes. (Elforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA SK Elnet A/S OVER Energitilsynets afgørelse

Læs mere

EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE 2016

EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE 2016 PUNKT [X] ENERGITILSYNETS MØDE DEN 15. DECEMBER 2015 EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE 2016 UDKAST x. september 2015 Detail & Distribution 14/13267 IRT, KPH, LAA, NOJ, LIC, KHRI 1. RESUMÉ 1.

Læs mere

Til elnetselskaberne. 2. høring af udkast til afgørelse om Effektiviseringskrav til elnetselskaberne

Til elnetselskaberne. 2. høring af udkast til afgørelse om Effektiviseringskrav til elnetselskaberne Til elnetselskaberne 30. oktober 2014 Deres ref. / LIC 2. høring af udkast til afgørelse om til elnetselskaberne for 2015 Sekretariatet for Energitilsynet sendte udkast til afgørelse om " til elnetselskaberne

Læs mere

KLAGE FRA NRGi Net A/S OVER Energitilsynets afgørelse af 31. oktober 2011 OM reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2012

KLAGE FRA NRGi Net A/S OVER Energitilsynets afgørelse af 31. oktober 2011 OM reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2012 (Elforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA NRGi Net A/S OVER Energitilsynets afgørelse

Læs mere

Afgørelse om korrektion af netselskabernes effektiviseringskrav

Afgørelse om korrektion af netselskabernes effektiviseringskrav Sekretariatsafgørelse 18. februar 2015 Detail & Distribution Deres ref. /LAA, LIC, KHRI, IRT Sag: 14/08972 Afgørelse om korrektion af netselskabernes effektiviseringskrav for 2013 1 1. Energiklagenævnet

Læs mere

NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N. Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg

NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N. Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N 27. maj 2014 Sag 13/09826 Deres ref. LRN Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg 1. Sagsfremstilling

Læs mere

Afgørelse om korrektion af netselskabernes effektiviseringskrav

Afgørelse om korrektion af netselskabernes effektiviseringskrav Sekretariatsafgørelse 18. februar 2015 Detail & Distribution Deres ref. /LAA, LIC, KHRI, IRT Sag: 14/08973 Afgørelse om korrektion af netselskabernes effektiviseringskrav for 2014 1 1. Energitilsynet traf

Læs mere

EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE FOR 2016

EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE FOR 2016 PUNKT 4 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 15. DECEMBER 2015 EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE FOR 2016 15. december 2015 Detail & Distribution 14/13267 IRT, LAA, LIC, KHRI, KPH, NOJ 1. RESUMÉ 1. Energitilsynet

Læs mere

Energitilsynets sekretariats bemærkninger til de forskellige høringssvar

Energitilsynets sekretariats bemærkninger til de forskellige høringssvar ENERGITILSYNET d. 25. oktober 2010 Energicenter EL /LR, LVM og MBK Bilag 11 Høringsnotat Energitilsynets sekretariats bemærkninger til de forskellige høringssvar Energitilsynets sekretariat udsendte ved

Læs mere

Effektiviseringskrav til elnetselskaberne for 2012

Effektiviseringskrav til elnetselskaberne for 2012 ENERGITILSYNET Energitilsynets møde den 1. november 2011 14. juli 2011 DETAIL 4/0706-0300-0042 / KHA, NMJ, MBK, TS til elnetselskaberne for 2012 til elnetselskaberne for 2012...1 1 Resumé...2 2 Indstilling...4

Læs mere

- At differencer i reguleringsårene skal opgøres og afvikles efter reglerne i bekendtgørelse 1520/2004, jf. 33, stk. 8,

- At differencer i reguleringsårene skal opgøres og afvikles efter reglerne i bekendtgørelse 1520/2004, jf. 33, stk. 8, LOVGRUNDLAG 1. I det følgende gennemgås de love og bekendtgørelser mv., der har relevans for de betragtninger og vurderinger, der fremgår i det efterfølgende kapitel, hvor sagsfremstillingens fakta vurderes

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM NETVIRKSOMHE- DERS REGULERINGSREGNSKABER

BEKENDTGØRELSE OM NETVIRKSOMHE- DERS REGULERINGSREGNSKABER PUNKT 4 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 26. JUNI 2018 BEKENDTGØRELSE OM NETVIRKSOMHE- DERS REGULERINGSREGNSKABER 26. juni 2018 Detail & Distribution 18/07653 ENJE, NOJ RESUMÉ 1. Med dette notat forelægges Energitilsynet

Læs mere

Sekretariatet for Energitilsynet træffer afgørelse om, at Nord Energis bagudrettede reguleringspris er 17,92 øre/kwh i 2015.

Sekretariatet for Energitilsynet træffer afgørelse om, at Nord Energis bagudrettede reguleringspris er 17,92 øre/kwh i 2015. Nord Energi Net A/S Ørstedsvej 2 9800 Hjørring 26. juli 2016 Detail & Distribution 16/06114 AE AFGØRELSE INDTÆGTSRAMMEUDMELDING FOR NORD ENERGI NET A/S FOR Denne afgørelse indeholder en opgørelse af den

Læs mere

DONG Energy Eldistribution A/S Teknikerbyen Virum AFGØRELSE: TARIF METODE FOR KATEGORISERING AF KUNDER

DONG Energy Eldistribution A/S Teknikerbyen Virum AFGØRELSE: TARIF METODE FOR KATEGORISERING AF KUNDER DONG Energy Eldistribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum 7. september 2015 Detail & Distribution 15/04316 lba, lna AFGØRELSE: TARIF METODE FOR KATEGORISERING AF KUNDER DONG Energy Eldistribution A/S (DEE)

Læs mere

SAGSFREMSTILLING Af NRGis anmodning af 2. juli 2015 fremgår, at virksomheden ønsker en vejledende udtalelse omkring følgende forhold:

SAGSFREMSTILLING Af NRGis anmodning af 2. juli 2015 fremgår, at virksomheden ønsker en vejledende udtalelse omkring følgende forhold: NRGi Net A/S Bjerrevej 139 8700 Horsens 1. september 2015 Detail & Distribution 15/06596 AE VEJLEDENDE UDTALELSE PRAKSISÆNDRING FOR INDTÆGTSFØ- RING AF NRGi Net A/S (herefter NRGi ) har ved mail af 2.

Læs mere

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen.

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen. Thy-Mors Elnet A/S 24. november 2015 Detail & Distribution 15/10213 LBA AFGØRELSE GODKENDELSE AF ANMELDTE METODER Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget Thy-Mors A/S (Thy-Mors) anmeldelse af ny

Læs mere

Kongerslev Elnet ApS over Energitilsynet af 27. september 2007 effektiviseringskrav til elnetselskaber for 2008

Kongerslev Elnet ApS over Energitilsynet af 27. september 2007 effektiviseringskrav til elnetselskaber for 2008 (Elforsyning) Kongerslev Elnet ApS over Energitilsynet af 27. september 2007 effektiviseringskrav til elnetselskaber for 2008 Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, dr.polit. Chr. Hjorth-Andersen

Læs mere

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen.

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen. TRE-FOR Elnet 16. januar 2014 Sagnr. 13/13842 / LBA Deres ref. Afgørelse om anmeldt metode til fastsættelse af rådighedsbetaling Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget TRE-FORs anmeldelse af ny

Læs mere

Dansk Energi Rosenørns Alle Frederiksberg C 27. november 2013 Sag 13/11638 / LBA Deres ref.

Dansk Energi Rosenørns Alle Frederiksberg C 27. november 2013 Sag 13/11638 / LBA Deres ref. Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C 27. november 2013 Sag 13/11638 / LBA Deres ref. SEKRETARIATET FOR Anmeldelse af branchevejledning af tilslutningsbidrag for ladestandere til elbiler opstillet

Læs mere

Dansk Energis høringssvar til afgørelse om mål for netselskabers leveringskvalitet

Dansk Energis høringssvar til afgørelse om mål for netselskabers leveringskvalitet Til Forsyningstilsynet Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby Dok. ansvarlig: TMP Sekretær: Sagsnr: s2018-774 Doknr: d2018-21544-20.0 06-12-2018 Dansk Energis høringssvar til afgørelse om mål for netselskabers

Læs mere

Indberetningen indeholder en rettelse til selskabets anmeldelse af netkomponenter (antallet af fjernaflæste- og ikke-fjernaflæste målere) for 2011.

Indberetningen indeholder en rettelse til selskabets anmeldelse af netkomponenter (antallet af fjernaflæste- og ikke-fjernaflæste målere) for 2011. Til netselskaberne 27. maj 2013 Sag 13/00314 / LIC Deres ref. Udmelding af korrigerede effektiviseringskrav til elnetselskaberne for 2013 Sekretariatet for Energitilsynet har i forbindelse med opfølgningen

Læs mere

Sekretariatet for Energitilsynet træffer afgørelse om, at Thy-Mors Energi Elnets bagudrettede reguleringspris er 13,95 øre/kwh i 2015.

Sekretariatet for Energitilsynet træffer afgørelse om, at Thy-Mors Energi Elnets bagudrettede reguleringspris er 13,95 øre/kwh i 2015. Thy-Mors Energi Elnet A/S Elsøvej 107 7900 Nykøbing 23. august 2016 Detail & Distribution 12/09072 KSB AFGØRELSE INDTÆGTSRAMMEUDMELDING FOR THY-MORS EL- NET A/S FOR Denne afgørelse indeholder en opgørelse

Læs mere

Sekretariatet for Energitilsynet træffer afgørelse om, at AURA El-nets bagudrettede reguleringspris er 19,92 øre/kwh i 2015.

Sekretariatet for Energitilsynet træffer afgørelse om, at AURA El-nets bagudrettede reguleringspris er 19,92 øre/kwh i 2015. AURA El-net A/S Knudsminde 10 8300 Odder 5. juli 2016 Detail & Distribution 16/06222, 16/01702 AE AFGØRELSE INDTÆGTSRAMMEUDMELDING FOR AURA EL-NET A/S FOR Denne afgørelse indeholder en opgørelse af den

Læs mere

BILAGSOVERSIGT TIL EFFEKTIVISERINGS- KRAV TIL NETVIRKSOMHEDERNE FOR 2018

BILAGSOVERSIGT TIL EFFEKTIVISERINGS- KRAV TIL NETVIRKSOMHEDERNE FOR 2018 PUNKT 4 BILAGSOVERSIGT TILSYNSMØDE 188, 19. DECEMBER 2017 BILAGSOVERSIGT TIL EFFEKTIVISERINGS- KRAV TIL NETVIRKSOMHEDERNE FOR 2018 19. december 2017 Detail & Distribution BILAG SIDE INDHOLD 1 1-16 Retsgrundlag

Læs mere

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017 Gribvand Spildevand A/S Holtvej 18 C 3230 Græsted Den 14. september 2018 Sag nr. 18/13889 Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer for de vandselskaber,

Læs mere

Sekretariatet for Energitilsynet træffer afgørelse om, at Grindsted Elnets bagudrettede reguleringspris er 9,70 øre/kwh i 2015.

Sekretariatet for Energitilsynet træffer afgørelse om, at Grindsted Elnets bagudrettede reguleringspris er 9,70 øre/kwh i 2015. Grindsted Elnet A/S Tårnvej 24 7200 Grindsted 26. juli 2016 Detail & Distribution 16/06410 AE AFGØRELSE INDTÆGTSRAMMEUDMELDING FOR GRINDSTED EL- NET A/S FOR Denne afgørelse indeholder en opgørelse af den

Læs mere

BILAGSOVERSIGT TIL EFFEKTIVISERINGS- KRAV TIL NETVIRKSOMHEDERNE FOR 2018 UDKAST

BILAGSOVERSIGT TIL EFFEKTIVISERINGS- KRAV TIL NETVIRKSOMHEDERNE FOR 2018 UDKAST PUNKT [X] BILAGSOVERSIGT ENERGITILSYNETS MØDE DEN 19. DECEMBER 2017 BILAGSOVERSIGT TIL EFFEKTIVISERINGS- KRAV TIL NETVIRKSOMHEDERNE FOR 2018 UDKAST 23. oktober 2017 Detail & Distribution BILAG SIDE INDHOLD

Læs mere

Reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2011

Reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2011 ENERGITILSYNET Reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2011 12-07-2010 EL 4/0706- /LVM, LR og MBK 1 Resumé 1. Energitilsynet skal i henhold til elforsyningsloven og indtægtsrammebekendtgørelsen

Læs mere

Vejledende udtalelse vedrørende nødvendig nyinvestering

Vejledende udtalelse vedrørende nødvendig nyinvestering 21. januar 2014 Sag 12 /14378 Deres ref. LRN Vejledende udtalelse vedrørende nødvendig nyinvestering Sekretariatet for Energitilsynet har den 24. september 2012 modtaget en henvendelse fra SEAS-NVE Net

Læs mere

Omgørelse af Energitilsynets benchmarkingafgørelse af 18. december

Omgørelse af Energitilsynets benchmarkingafgørelse af 18. december ENERGITILSYNET HØRINGSUDKAST Punkt x Energitilsynets møde den 28. januar 2014 13.11.2013 D&D «Sagsnummer» LAA/KHRI/LIC Omgørelse af Energitilsynets benchmarkingafgørelse af 18. december 2012 1 Resumé 1.

Læs mere

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017 Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S Ånumvej 28 6900 Skjern Den 13. august 2018 Sag nr. 18/13935 Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer for de vandselskaber,

Læs mere

EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE FOR 2017

EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE FOR 2017 PUNKT 4 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 20. DECEMBER 2016 EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE FOR 2017 20. december 2016 Detail & Distribution 16/03110 IRT, KHRI, LAA 1. RESUMÉ 1. Energitilsynet skal

Læs mere

FFV El er pr. januar 2016 opkøbt af Energi Fyn Net A/S (herefter Energi Fyn Net).

FFV El er pr. januar 2016 opkøbt af Energi Fyn Net A/S (herefter Energi Fyn Net). Energi Fyn Net A/S Sanderumvej 16 5250 Odense SV 6. oktober 2016 Detail & Distribution 16/06069 KSB AFGØRELSE INDTÆGTSRAMMEUDMELDING FOR ENERGI FYN FAABORG NET A/S FOR Denne afgørelse indeholder en opgørelse

Læs mere

Vestforsyning Net A/S over Energitilsynet af 27. september 2007 effektiviseringskrav til elnetselskaber for 2008

Vestforsyning Net A/S over Energitilsynet af 27. september 2007 effektiviseringskrav til elnetselskaber for 2008 (Elforsyning) Vestforsyning Net A/S over Energitilsynet af 27. september 2007 effektiviseringskrav til elnetselskaber for 2008 Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, dr.polit. Chr. Hjorth-Andersen

Læs mere

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen.

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen. Energi Fyn Net A/S 20. november 2015 Detail & Distribution 15/10509 LH AFGØRELSE GODKENDELSE AF ANMELDTE METODER Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget Energi Fyn Net A/S (Energi Fyn) anmeldelse

Læs mere

Sekretariatet for Energitilsynet træffer afgørelse om, at HEF Nets bagudrettede reguleringspris er 18,57 øre/kwh i 2015.

Sekretariatet for Energitilsynet træffer afgørelse om, at HEF Nets bagudrettede reguleringspris er 18,57 øre/kwh i 2015. HEF Net A/S Over Bækken 6 9000 Aalborg 7. oktober 2016 Detail & Distribution 16/06423 KSB AFGØRELSE INDTÆGTSRAMMEUDMELDING FOR HEF NET A/S FOR Denne afgørelse indeholder en opgørelse af den bagudrettede

Læs mere

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for Ishøj Vand A/S Baldersbækvej 6 2635 Ishøj Den 10. august 2018 Sag nr. 18/13969 Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017-2018 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer for de vandselskaber, der

Læs mere

Sekretariatet for Energitilsynet træffer afgørelse om, at NRGis bagudrettede reguleringspris

Sekretariatet for Energitilsynet træffer afgørelse om, at NRGis bagudrettede reguleringspris NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Århus N 3. august 2016 Detail & Distribution 16/08185 AE AFGØRELSE INDTÆGTSRAMMEUDMELDING FOR NRGI NET A/S FOR Denne afgørelse indeholder en opgørelse af den bagudrettede indtægtsramme

Læs mere

EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE FOR 2018 HØRINGSUDKAST

EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE FOR 2018 HØRINGSUDKAST PUNKT [X] ENERGITILSYNETS MØDE DEN 19. DECEMBER 2017 EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE FOR 2018 HØRINGSUDKAST 23. oktober 2017 Detail & Distribution 17/00437 KPH, LAA, RSHA 1. RESUMÉ 1. Energitilsynet

Læs mere

Sekretariatet for Energitilsynet træffer afgørelse om, at Bornholms El-Nets bagudrettede reguleringspris er 27,65 øre/kwh i 2015.

Sekretariatet for Energitilsynet træffer afgørelse om, at Bornholms El-Nets bagudrettede reguleringspris er 27,65 øre/kwh i 2015. Bornholms El-Net A/S Skansevej 2 3700 Rønne 11. oktober 2016 Detail & Distribution 16/06071 KSB AFGØRELSE INDTÆGTSRAMMEUDMELDING FOR BORNHOLMS EL-NET A/S FOR Denne afgørelse indeholder en opgørelse af

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for

Afgørelse om økonomiske rammer for KERTEMINDE FORSYNING - SPILDEVAND A/S Att.: Lisa Larsen Kohaven 12 5300 Kerteminde Den 13. oktober 2017 Sag nr. 17/00212 Afgørelse om økonomiske rammer for 2018-2019 Indledning Vi fastsætter økonomiske

Læs mere

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for FORS Spildevand Holbæk A/S Tåstrup Møllevej 5 4300 Holbæk Den 13. august 2018 Sag nr. 18/13891 Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2018-2019 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer for de

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for 2017

Afgørelse om økonomiske rammer for 2017 Favrskov Spildevand A/S Att.: Jakob Roland Juhl Torvegade 7 8450 Hammel Den 14. december 2016 Sag nr. 16/00073 Afgørelse om økonomiske rammer for 2017 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer for de

Læs mere

AFGØRELSE REGULERINGSPRIS FOR STRUER FORSYNING ELNET A/S FOR REGULERINGSÅRET 2016

AFGØRELSE REGULERINGSPRIS FOR STRUER FORSYNING ELNET A/S FOR REGULERINGSÅRET 2016 Struer Forsyning Elnet A/S CVR-nr. 21 59 91 82 Jyllandsgade 1 7600 Struer 1. marts 2018 Detail & Distribution Sags nr. 17/06899 MBK AFGØRELSE REGULERINGSPRIS FOR STRUER FORSYNING ELNET A/S FOR Denne afgørelse

Læs mere

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for Kalundborg Vandforsyning A/S Dokhavnsvej 15 4400 Kalundborg Den 29. august 2018 Sag nr. 18/13970 Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017-2018 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer for de

Læs mere

Afgørelse om korrektion af netselskabernes effektiviseringskrav

Afgørelse om korrektion af netselskabernes effektiviseringskrav ENERGITILSYNET Sekretariatsafgørelse - Høringsudkast 30. september 2014 Sag: 14/08973 KHRI/LAA/LIC Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Afgørelse om korrektion af netselskabernes

Læs mere

EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE FOR 2017

EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE FOR 2017 PUNKT X ENERGITILSYNETS MØDE DEN 20. DECEMBER 2016 EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE FOR 2017 21. september 2016 Detail & Distribution 14/13267 IRT, KHRI, LAA, HECH 1. RESUMÉ 1. Energitilsynet

Læs mere

ÆNDRET PRAKSIS VED BEHANDLING AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER PÅ EL- OMRÅDET

ÆNDRET PRAKSIS VED BEHANDLING AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER PÅ EL- OMRÅDET PUNKT 5 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 19. MAJ 2015 ÆNDRET PRAKSIS VED BEHANDLING AF NØDVENDIGE NYINVESTERINGER PÅ EL- 19. maj 2015 Detail & Distribution 15/01397 RESUMÉ 1. Denne sag forelægges Energitilsynet

Læs mere

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for Frederiksberg Kloak A/S Stæhr Johansens Vej 38 2000 Frederiksberg Den 13. august 2018 Sag nr. 18/13920 Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2018-2019 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for

Afgørelse om økonomiske rammer for Silkeborg Spildevand A/S Att.: Anders Mosegaard Jensen Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Den 13. oktober 2017 Sag nr. 17/00299 Afgørelse om økonomiske rammer for 2018-2021 Indledning Vi fastsætter økonomiske

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for 2017

Afgørelse om økonomiske rammer for 2017 MÅLØV RENS A/S Att.: Frank Bennetsen Brydegårdsvej 41 Ågerupvej 84-86 2760 Måløv Den 14. december 2016 Sag nr. 16/00205 Afgørelse om økonomiske rammer for 2017 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer

Læs mere

EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE FOR 2018

EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE FOR 2018 PUNKT 4 TILSYNSMØDE 188, 19. DECEMBER 2017 EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL NETVIRK- SOMHEDERNE FOR 2018 19. december 2017 Detail & Distribution 17/00437 IRT, KPH, LAA, RSHA 1. RESUMÉ 1. Energitilsynet skal i

Læs mere

MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET

MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET PUNKT 3 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 30. JANUAR 2018 25. januar 2018 Ret & Administration MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET 1. NYE KLAGESAGER FOR ENERGIKLAGENÆVNET 1.1 HMN GASNET P/S KLAGE OVER ENERGITILSYNETS

Læs mere

Der blev truffet afgørelse i sagen d. 19. december 2013, dog med et enkelt forbehold vedr. et særligt tillæg for engros/afgiftsfrie kunder.

Der blev truffet afgørelse i sagen d. 19. december 2013, dog med et enkelt forbehold vedr. et særligt tillæg for engros/afgiftsfrie kunder. EnergiMidt Net A/S 8. maj 2014 Sagnr. 13/12677 / LBA Deres ref. Afgørelse om anmeldte metoder Sekretariatet for Energitilsynet modtog EnergiMidt Net A/S (herefter EnergiMidt) anmeldelse af ny metode for

Læs mere

INDBERETNING AF AFVIKLINGS- PLANER FOR DIFFERENCER

INDBERETNING AF AFVIKLINGS- PLANER FOR DIFFERENCER RETNINGSLINJER, MARTS 2015 INDBERETNING AF AFVIKLINGS- PLANER FOR DIFFERENCER ENERGITILSYNET INDBERETNING AF AFVIKLINGSPLANER FOR DIFFERENCER Side 1/1 INDHOLD INDLEDNING... 1 LOVGRUNDLAG... 2 OPSTÅEN

Læs mere

Afgørelse om forhøjelse af ELROs/EnergiMidt Net A/S indtægtsramme

Afgørelse om forhøjelse af ELROs/EnergiMidt Net A/S indtægtsramme EnergiMidt Net A/S Tietgensvej 2-4 8600 Silkeborg Dato: 12. september 2014 Sag: 13/13508 /KSB Deres ref. Afgørelse om forhøjelse af ELROs/EnergiMidt Net A/S indtægtsramme Sekretariatet for Energitilsynet

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012

Afgørelse om prisloft for 2012 Ringkjøbing-Skjern Vand A/S Att.: Søren Jakobsen Østergade 130 6900 Skjern 14. september 2012 Sag 12/10270 KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Indledning Afgørelse om

Læs mere

Detaljeret gennemgang af model for økonomisk effektivitet. Ekstraordinære omkostninger til Energitilsynets benchmarking

Detaljeret gennemgang af model for økonomisk effektivitet. Ekstraordinære omkostninger til Energitilsynets benchmarking Bilag til punkt 4 Energitilsynets møde den 16. december 2014 16. december 2014 Detail & Distribution Deres ref. /LIC, LAA, IRT Bilagsoversigt Sekretariatet for Energitilsynet Bilag nr. Bilagsside 1 2 17

Læs mere

Energitilsynets afgørelse af 25. oktober 2010 stadfæstes.

Energitilsynets afgørelse af 25. oktober 2010 stadfæstes. (Elforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Thy-Mors Energi A/S, Vestjyske Net

Læs mere

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017 Energi Viborg Vand A/S Industrivej 15 8800 Viborg Den 13. august 2018 Sag nr. 18/13886 Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby

Læs mere

KLAGE FRA NOE Net A/S OVER Energitilsynets afgørelse af 25. oktober 2010 OM reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2011

KLAGE FRA NOE Net A/S OVER Energitilsynets afgørelse af 25. oktober 2010 OM reduktion af elnetselskabernes indtægtsrammer for 2011 (Elforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA NOE Net A/S OVER Energitilsynets afgørelse

Læs mere

Forhøjelserne fremgår af vedlagte regnearksmodel som bilag 1, hvortil der henvises, og i Tabel 2 og 3 nedenfor.

Forhøjelserne fremgår af vedlagte regnearksmodel som bilag 1, hvortil der henvises, og i Tabel 2 og 3 nedenfor. Thy-Mors Energi Elnet A/S Elsøvej 107 7900 Nykøbing Mors CVR-nr. 21 08 52 00 2. juli 2018 Detail & Distribution 18/04652 BEVE AFGØRELSE FORHØJELSE AF THY-MORS REGULERINGSPRIS SOM FØLGE AF Sekretariatet

Læs mere

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017 HOFOR Spildevand Herlev A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S. Den 10. august 2018 Sag nr. 18/13923 Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer for

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for

Afgørelse om økonomiske rammer for HOFOR Vand Rødovre A/S Att.: David Salem Ørestads Boulevard 35 2300 København S. Den 14. december 2016 Sag nr. 16/00143 Afgørelse om økonomiske rammer for 2017-2018 Indledning Vi fastsætter økonomiske

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for

Afgørelse om økonomiske rammer for Frederiksberg Vand A/S Stæhr Johansens Vej 38 2000 Frederiksberg Den 12. oktober 2018 Sag nr. 18/07095 Afgørelse om økonomiske rammer for 2019-2020 Indledning I er omfattet af vandsektorloven 1, og derfor

Læs mere

MODELLEN FOR MÅLING AF LEVERINGSKVALITET PÅ ENKELTKUNDENIVEAU

MODELLEN FOR MÅLING AF LEVERINGSKVALITET PÅ ENKELTKUNDENIVEAU MODELLEN FOR MÅLING AF LEVERINGSKVALITET PÅ ENKELTKUNDENIVEAU Formålet med at måle netvirksomhedernes leveringskvalitet på enkeltkundeniveau er at give grundlag for en vurdering af, om der er enkelte kunder

Læs mere

AFGØRELSE FORHØJELSE AF REGULERINGSPRISEN SOM FØLGE AF IDRIFTSÆTTELSE AF FJERNAFLÆSTE MÅLERE.

AFGØRELSE FORHØJELSE AF REGULERINGSPRISEN SOM FØLGE AF IDRIFTSÆTTELSE AF FJERNAFLÆSTE MÅLERE. Energi Fyn Net A/S Sanderumvej 16 5250 Odense SV CVR-nr. 25 58 79 87 2. marts 2018 Detail & Distribution 16/06905 og 17/07173 MSS AFGØRELSE FORHØJELSE AF REGULERINGSPRISEN SOM FØLGE AF Energi Fyn Net A/S

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for

Afgørelse om økonomiske rammer for Glostrup Vand a/s Att.: Julie Maaløe Ørnebjergvej 7 2600 Glostrup Den 15. december 2016 Sag nr. 16/00105 Afgørelse om økonomiske rammer for 2017-2018 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer for de vandselskaber,

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for

Afgørelse om økonomiske rammer for Birkerød Vandforsyning Amba Att.: Irene Weithaler Biskop Svanes vej 16 3460 Birkerød Den 15. december 2016 Sag nr. 16/00043 Afgørelse om økonomiske rammer for 2017-2018 Indledning Vi fastsætter økonomiske

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for

Afgørelse om økonomiske rammer for RINGKØBING-SKJERN RENSEANLÆG A/S Att.: Mads Kjærstrup Østergade 130 6900 Skjern Den 9. oktober 2017 Sag nr. 17/00415 Afgørelse om økonomiske rammer for 2018-2019 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer

Læs mere

Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget RAH Net A/S anmeldelse af metode for fastsættelse af rådighedstarif, jf. mail af den 23. november 2015.

Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget RAH Net A/S anmeldelse af metode for fastsættelse af rådighedstarif, jf. mail af den 23. november 2015. RAH Net A/S 24. november 2015 Detail & Distribution 15/11094 LBA/LAA GODKENDELSE AF ANMELDT METODE FOR FASTSÆTTELSE AF RÅDIGHEDSTARIF Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget RAH Net A/S anmeldelse

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for efter fusion

Afgørelse om økonomiske rammer for efter fusion Brønderslev Vand A/S Virksomhedsvej 20 9700 Brønderslev Den 19. november 2018 Sag nr. 18/14295 Afgørelse om økonomiske rammer for 2019-2020 efter fusion Indledning I er omfattet af vandsektorloven 1, og

Læs mere

På baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering har Sekretariatet for Energitilsynet truffet afgørelse om, at:

På baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering har Sekretariatet for Energitilsynet truffet afgørelse om, at: Østkraft Net A/S Skansevej 2 3700 Rønne 30. september 2015 Detail & Distribution 12/09088 MBK AFGØRELSE UDMELDING AF ØSTKRAFT NETS BAGUDRETTEDE REGULERINGSPRIS 1. INDLEDNING Sekretariatet for Energitilsynet

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for 2017

Afgørelse om økonomiske rammer for 2017 Afløb Ballerup A/S Att.: Frank Bennetsen Ågerupvej 84-86 2750 Ballerup Den 14. december 2016 Sag nr. 16/00015 Afgørelse om økonomiske rammer for 2017 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer for de vandselskaber,

Læs mere

Forsyningstilsynet forhøjer derfor Evonets reguleringspris med de årlige beløb som angivet i Tabel 2.

Forsyningstilsynet forhøjer derfor Evonets reguleringspris med de årlige beløb som angivet i Tabel 2. Evonet A/S Edison Park 1 6715 Esbjerg N CVR-nr. 25 15 41 50 7. september 2018 Detail & Distribution 18/05754 MSS AFGØRELSE FORHØJELSE AF REGULERINGSPRISEN SOM FØLGE AF Evonet A/S (herefter Evonet) har

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for 2017

Afgørelse om økonomiske rammer for 2017 Frederikssund Spildevand A/S Att.: Jørgen Skaarup Marbækvej 2 3600 Frederikssund Den 15. december 2016 Sag nr. 16/00092 Afgørelse om økonomiske rammer for 2017 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer

Læs mere

Afgørelse om mål for netvirksomheders leveringskvalitet

Afgørelse om mål for netvirksomheders leveringskvalitet Afgørelse om mål for netvirksomheders leveringskvalitet 2018-2022 21. december 2018 Detail & Distribution KPH RESUMÉ Forsyningstilsynet skal i året forud for en reguleringsperiode fastsætte og offentliggøre

Læs mere

Vi har på baggrund af de indsendte oplysninger udarbejdet følgende statusmeddelelse.

Vi har på baggrund af de indsendte oplysninger udarbejdet følgende statusmeddelelse. HILLERØD VAND A/S Att.: David Rex Ipsen Ægirsvej 4 3400 Hillerød Den 13. oktober 2017 Sag nr. 17/00153 Statusmeddelelse I har i år indberettet en række oplysninger i VandData. Da I sidste år modtog økonomiske

Læs mere

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017 Tønder Spildevand A/S Att.: Anita Jensen Kræmer Håndværkervej 4 6261 Bredebro Den 27. marts 2017 Sag nr. 16/00278 Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017 Indledning Vi fastsætter økonomiske

Læs mere

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017 Vestforsyning Spildevand A/S Nupark 51 7500 Holstebro Den 13. august 2018 Sag nr. 18/13902 Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer for de vandselskaber,

Læs mere

Netvirksomheden skiftede den 16. maj 2018 navn fra Frederikshavn Elnet A/S til ELINORD A/S.

Netvirksomheden skiftede den 16. maj 2018 navn fra Frederikshavn Elnet A/S til ELINORD A/S. ELINORD A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn CVR-nr.: 25615581 Afgørelse Reguleringspris for ELINORD A/S for reguleringsåret 2017 Denne afgørelse indeholder en udmelding af ELINORD A/S (herefter Elinord)

Læs mere

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017 HOFOR SPILDEVAND BRØNDBY A/S Att.: Lisbeth Nybro Christensen Park Allé 160 2605 Brøndby Den 14. juli 2017 Sag nr. 16/00057 Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017 Indledning Vi fastsætter økonomiske

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for

Afgørelse om økonomiske rammer for Syddjurs Spildevand A/S Att.: Torben Grønlund Andersen Tyrrisvej 14 8410 Rønde Den 9. oktober 2017 Sag nr. 17/00334 Afgørelse om økonomiske rammer for 2018-2019 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer

Læs mere

Nakskov Elnet A/S. Indberetning af reguleringsregnskab

Nakskov Elnet A/S. Indberetning af reguleringsregnskab Nakskov Elnet A/S CVR-nr. 29 60 30 81 Indberetning af reguleringsregnskab for regnskabsåret 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Strandvejen 44, 2900

Læs mere

At Brenderup Netselskabs bagudrettede reguleringspris for 2013 er 9,47 øre/kwh, jf. 8 i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011, jf. afsnit 6.4.

At Brenderup Netselskabs bagudrettede reguleringspris for 2013 er 9,47 øre/kwh, jf. 8 i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011, jf. afsnit 6.4. Brenderup Netselskab A.m.b.a. Bøgelundvej 10 5464 Brenderup 23. februar 2015 Sag 12/09019 / AE Deres ref. Udmelding af bagudrettet reguleringspris til Brenderup Netselskab A.m.b.a. for reguleringsåret

Læs mere

De godkendte metoder skal offentliggøres af Energi Fyn med angivelse af godkendelsesdatoen, jf. 1, stk. 3 i metodebekendtgørelsen.

De godkendte metoder skal offentliggøres af Energi Fyn med angivelse af godkendelsesdatoen, jf. 1, stk. 3 i metodebekendtgørelsen. Energi Fyn Net 13. oktober 2014 Sagnr. 14/10480 / LBA Deres ref. Afgørelse om anmeldte metoder Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget Energi Fyn Nets (herefter Energi Fyn) anmeldelse af ny metode

Læs mere

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for HOFOR Spildevand København A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S Den 10. august 2018 Sag nr. 18/14224 Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2018-2019 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for

Afgørelse om økonomiske rammer for RUDERSDAL FORSYNING A/S Blokken 9 1 3460 Birkerød Den 11. oktober 2018 Sag nr. 18/07242 Afgørelse om økonomiske rammer for 2019-2020 Indledning I er omfattet af vandsektorloven 1, og derfor skal I have

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for

Afgørelse om økonomiske rammer for FREDERIKSSUND VAND A/S Blokken 9 1 3460 Birkerød Den 11. oktober 2018 Sag nr. 18/07100 Afgørelse om økonomiske rammer for 2019-2020 Indledning I er omfattet af vandsektorloven 1, og derfor skal I have

Læs mere

Afgørelse Det skal i den anledning meddeles, at den anmeldte metode til tarifering af solcellekunder godkendes i medfør af elforsyningslovens 73 a.

Afgørelse Det skal i den anledning meddeles, at den anmeldte metode til tarifering af solcellekunder godkendes i medfør af elforsyningslovens 73 a. Thy-Mors Elnet Att. Henrik Petersen 5. september 2014 Sag 14/07865 / LBA Deres ref. Anmeldelse af tariferingsmetode for kunder med solcelleanlæg I mail af 16. juli 2014 har Thy-Mors Elnet anmeldt tariferingsmetode

Læs mere

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen.

Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2, i metodebekendtgørelsen. NRGi Net 23. november 2015 Detail & Distribution 15/11009 LBA AFGØRELSE AFGØRELSE OM ANMELDTE METODER Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget NRGI Net A/S (NRGI) anmeldelse af ny metode for fastsættelse

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for

Afgørelse om økonomiske rammer for Frederikssund Vand A/S Att.: Jørgen Skaarup Marbækvej 2 3600 Frederikssund Den 15. december 2016 Sag nr. 16/00093 Afgørelse om økonomiske rammer for 2017-2018 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for

Afgørelse om økonomiske rammer for Fors Spildevand Roskilde A/S Att.: Lisbeth Riis Hygom Betonvej 12 4000 Roskilde Den 13. oktober 2017 Sag nr. 17/00287 Afgørelse om økonomiske rammer for 2018-2019 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for

Afgørelse om økonomiske rammer for Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S Att.: Kristian Niedoborski Thøgersen Døjsøvej 1 8660 Skanderborg Den 14. december 2016 Sag nr. 16/00246 Afgørelse om økonomiske rammer for 2017-2018 Indledning Vi fastsætter

Læs mere

Afgørelse Forhøjelse af Evonet A/S reguleringspris som følge af ansøgning om nødvendige nyinvesteringer

Afgørelse Forhøjelse af Evonet A/S reguleringspris som følge af ansøgning om nødvendige nyinvesteringer Evonet A/S Edison Park 1 6715 Esbjerg N CVR-nr.: 25 15 41 50 Afgørelse Forhøjelse af Evonet A/S reguleringspris som følge af ansøgning om nødvendige nyinvesteringer Forsyningstilsynet har færdigbehandlet

Læs mere

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017

Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017 Guldborgsund Spildevand A/S Att.: Anette Krøll Rasmussen Gaabensevej 116 4800 Nykøbing Falster Den 13. oktober 2017 Sag nr. 16/00110 Korrigeret afgørelse om økonomiske rammer for 2017 Indledning Vi fastsætter

Læs mere

Afgørelse om økonomiske rammer for 2017

Afgørelse om økonomiske rammer for 2017 NK-Spildevand A/S Att.: Peter Hougaard Ved Fjorden 18 4700 Næstved Den 14. december 2016 Sag nr. 16/00208 Afgørelse om økonomiske rammer for 2017 Indledning Vi fastsætter økonomiske rammer for de vandselskaber,

Læs mere