KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Åby Skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Åby Skole 644 Elever 67,1% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 28,9% Af skolens elever har dansk som andetsprog Åby Skole Åbyvej Åbyhøj Tlf.: Skoleleder: Ole Buskbjerg Thomasen obt@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Åby Skole er en stor folkeskole beliggende i Åbyhøj i Århus. Skoledistrikt ligger syd for Silkeborgvej og strækker sig fra den ydre ringvej og til den indre ringgade samt syv opgange på Gudrunsvej. er kendetegnet ved et velfungerende elevgrundlag og en stor og positiv forældreopbakning. Samarbejdet mellem skolens faggrupper; lærere, pædagoger og TAP-personale, er præget af professionalitet, tillid, humor og holdånd. Omdrejningspunktet for skolens pædagogiske udvikling og drift er Pædagogisk Forretningsudvalg (PFU), som samler al kommunikation oppe- og nedefra i organisationen. er tresporet og organiseret i tre afdelinger indskoling, mellemtrin og udskoling. Hertil kommer SFO. For hver afdeling er der udnævnt en teamkoordinator, som repræsenterer afdelingerne i PFU. Teamkoordinatorerne er således vigtige bindeled for skolens kommunikation. Kerneopgaven: Den tredelte afdelingsstruktur er baseret på selvstyrende lærerteam. Inden for den ramme som er givet, tilrettelægger, gennemfører og evaluerer teamene alle læringsprocesser omkring eleverne. Strukturen har til formål at skabe bedre mulighed for undervisningsdifferentiering via skiftende holddannelser og længere sammenhængende undervisningsforløb faglige som tværfaglige, - indenfor klassen som på tværs af klasser, årgange, afdelinger. Der arbejdes med holddannelser indenfor eller på tværs af klasser som et led i understøttelsen af det enkelte barns behov samt fokuseret undervisning i dansk som andetsprog. Til dette er der afsat et større antal afdelingstimer. For strukturelt at understøtte den fleksible tilrettelæggelse af undervisningen opererer vi desuden med fleksibel skemalægning, således at hver afdeling lægger 2-4 skemaer i løbet af et skoleår. arbejder fokuseret på at øge mulighederne for at alle børn kan være med, opleve fællesskab, og få højt udbytte af undervisningen. Der arbejdes bevidst med at skabe gode læringsmiljøer og foretage professionelle pædagogiske analyser af de udfordringer, som kan opstå omkring klasser og enkeltelevers faglige og social udvikling. Som overordnet paraply er lærerne organiseret i LP-grupper, som årgangsvis arbejder struktureret med udfordringer i læringsmijøet med udgangspunkt i LP-modellen. Til at understøtte børn med særlige behov har Åby Skole et velfungerende støttecenter inddelt i tre funktioner; faglig støtte, Inklusion/AKT og læseløft. En fokuseret indsats på læsning fra 0. klasse har betydet en bemærkelsesværdig højnelse af læseniveauet for vores yngste elever. SFO og undervisning har en lang tradition for at samarbejde om barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. og SFO har et etableret og systematisk samarbejdsforum i form af LP-grupper. SFO og indskoling samarbejder omkring forældresamtaler. SFO-pædagoger deltager i undervisningen med deres faglige vinkel. SFO-personalet har været på kurser i AKT og dansk som andetsprog og bærer ligeledes disse kompetencer med i undervisningen. SFO tilbyder lektiehjælp. Der samarbejdes tæt omkring særlige dage så som Trivselsdage, Ålympiske lege, fastelavn, motions- og idrætsdag. Åby Skole er en hundrede år gammel trappeskole med små klasselokaler. Bygningerne er smukke og stemningsfulde, men rammerne er mange steder slidte og utidssvarende. har via Mini-RULL-midlerne fået omdannet vores gamle, klassiske aula til et flot og velfungerende, fleksibelt læringsrum. Legepladsen er blevet renoveret, så den fremstår som et spændende og udfordrende legeområde med læringssti og klatrefaciliteter. Der er udarbejdet en visionsplan for renovering, om- og nybygning af skolen i forbindelse med ansøgning om RULLmidler. Forbedringer af skolens fysiske rammer har høj prioritet for skole og skolebestyrelse og byrådets udmøntning af RULL-midler afventes med spænding. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Kommunikation og forældreinddragelse: Nye veje for at mødes med forældre. Hvordan undgås det, at bekymrede forældre ikke bliver utilfredse forældre? OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Referatet fra sidste kvalitetssamtale var upræcist og fik ikke præciseret hvilke udviklingspunkter, der blev valgt. Punkterne var: Forældreinddragelse, Fysiske rammer og Klasseledelse Forældreinddragelse: I skolebestyrelsen har vi skabt et inspirationskatalog, Projekt Vores Skole, hvor af forskellige tiltag er udvalgt. Vi har initieret oprettelsen af Åby Skoles Venner og oprettelsen af Forældrebank, hvor klasserne kan trække på forældrenes ekspertise i undervisningen. Fysiske rammer: har lavet massive investeringer i interaktive projektorer. Indkøbt ekstra IT-vogn samt et klassesæt med IPADS til hver afdeling. Vi har påbegyndt udrulningen af et nyt inventarkoncept, hvor klasser får nye reoler og pulte. Gangareal i D-bygningen er shinet op, ligesom der er repareret gulve i klasseværelser. I høringssvar har vi igen gjort opmærksom på skolens store udfordringer som trappeskole med meget små klasseværelser, forældede, dårligtplacerede faglokaler og manglende grupperum. Klasseledelse: Gennem intensive CL-forløb og deltagelse i projektet Fællesskaber for alle har vi haft fokus på klasseledelse og didaktiske tilgange til at understøtte, at alle elever er aktive og udfordrede i timerne. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Forældreinddragelse: Gennem Åby Skoles Venner har der været afviklet en række arrangementet; Åby-løbet, verdensmad, julebanko... Arrangementerne har været velbesøgte og skabt oplevelsen af, at man som forældre kan bidrage til at skabe miljø og god stemning omkring skolen uden at skulle involvere sig i skolebestyrelsesarbejde. Fysiske rammer: De grønne tavler er nu udskiftet med interaktive projektorer i alle klasser. Det har betydet, at IT i langt højere grad er en integreret del af den daglige undervisning. Åby Skole er fortsat kraftigt udfordret på de fysiske rammer. P.t. er skolen indstillet til et ombygningsprojekt til 11 mio kr. er glad for, at byrådet har blik for, at skolen er udfordret på de fysiske rammer, men gør fortsat opmærksom på, at skolens behov for at blive genoprettet kræver om- og nybyning af en helt anden størrelsesorden, hvis skolen skal danne en fornuftig ramme omkring tidssvarende læringsmijøer. Klasseledelse: Gennem tre intensive Cooperative Learning-forløb med indlagt aktionsforskning er lærerne blevet inspireret til nye undervisningsformer, som er en intergret del af undervisningen. Eleverne har derfor i højrere grad en aktiv defineret rolle i læringsforløb. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Strategi for forældreinddragelse: Åby Skole har tradition for et stort og tæt skole/hjemsamarbejde. Vi ser hver enkelt forældre som en ressource og ser ser samarbejdet mellem skole og hjem som en afgørende faktor for at skabe gode læringsmiljøer for vores elever. Samarbejdet foregår både i formaliserede og uformaliserede rammer og tager sit afsæt i en anerkende tilgang, hvor vi hver især har fokus på både helheden og det enkelte barn. Det formaliserede samarbejde sker i følgende fora: Forældremødet: Der afholdes mindst et årligt forældremøde for alle klassens forældre til information, dialog og debat om klassens forhold. På mødet præsenteres dele af Års- og udviklingsplanen. Skole-hjem-samtalen:Der afholdes to årlige individuelle samtaler om den enkelte elevs udvikling, trivsel,arbejdsindsats og udbytte af undervisningen. Samtalernes indhold forberedes både i hjemmene og på skolen. Samtalen i foråret tager udgangspunkt i elevplanen. Forældreråd i SFO: Blandt SFO s forældre vælges et Forældreråd for to år ad gangen. Forældrerådets primære funktion er at formidle forældrenes synspunkter og medvirke til et godt samarbejde mellem personale og forældre i SFO. Forældrerådet er samarbejdspartner for skolebestyrelsen og høres i sager, der vedrører SFO s virksomhed. Skolebestyrelse: Hvert skolebestyrelsesmedlem er kontaktperson til 5-6 klasser, og deltager i det første forældremøde i klasserne hvert år. Skolebestyrelsen er meget aktiv i etableringen af klasseråd i alle klasserne, og der er i den forbindelse udarbejdet en pjece om skolebestyrelsens arbejde og et inspirationskatalog til brug for klasserådene. I skolebestyrelsen er der et stærkt fokus på at skabe ejerskab blandt forældrene i forhold til at udvikle miljøet omkring Åby Skole. Bestyrelsen har udarbejdet et inspiration- og værdikatalog under navnet Projekt Vores Skole, hvoraf der periodevis arbejdes med udvalgte temaer. Hjemmeside: er i øjeblikket ved at udvikle en ny dynamisk og indbydende hjemmeside, hvor alt materiale af relevans for forældrene er tilgængeligt. Via hjemmesiden kan forældre klikke sig ind på Elev- og ForældreIntra, hvor man kan hente specifik information om den klasse man er tilknyttet. Åby Skoles Venner: I efteråret etableredes Åby Skoles Venner som en forening, der har til formål at understøtte trivslen og miljøet omkring Åby Skole. Gennem aktiviteter er det målet at forældre i højere grad føler ejerskab og deltager aktivivt i udviklingen af Vores Skole. Som resultat ser vi, at... Forældretilfredsheden i forhold til kontakten til personalet, tydelighed omkring skolens forventninger samt tilfredshed med eget bidrag er steget. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 67,7% 74,0% 72,4% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 56,5% 58,2% 68,9% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 32,0% 52,1% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 62,9% 77,0% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 74,0% 79,8% 78,1% 79,7%...SFO samlet set 90,5% 89,1% 83,1% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... I arbejdet med børnenes læring og udvikling har vi fokus på at skabe læringsmiljøer præget af høj faglighed og god trivsel. Byggestenene i dette arbejde lægges gennem hele skoleforløbet via det solide lærerarbejde. s afdelingsstruktur understøtter en fleksibel tilrettelæggelse af holddeling og en specialisering af lærerne i forhold til elevernes alder og niveau. s samlede læseindsats, som den er beskrevet i skolens udviklingsplan, indgår som et naturligt og vægtigt element, herunder indsatsen omkring elever med dansk som andetsprog. s systematiske samarbejde omkring skabelsen og vedligeholdelsen af robuste, udviklende læringsmiljøer for alle elever med udgangspunkt i LP-modellen er ligeledes et vægtigt element. Her har vi fokus på kolaborativ læring som didaktisk værktøj med henblik på dels at skabe læringssituationer, hvor alle elever er aktive og har veldefinerede rolle, dels at skabe tydelige strukturer, der understøtter et miljø med koncentration og forkuseret læringsadfærd hos den enkelte elev. Som resultat ser vi, at... Det førtste ydre tegn på, at en skole er præget af et godt læringsmiljø og god trivsel, kan man forvisse sig om ved at bevæge sig rundt på skolen i timerne og i frikvarterene. Når timerne er i gang på Åby Skole, kan man, når man vandre på gangene og kigger ind i klasserne konstatere, at eleverne er, hvor de skal være, der er koncentration i klasserne, der er gang i forskellige didaktiske tilgange, eleverne er aktive. Bevæger man sig rundt i frikvartererne, vil man kunne iagttage en skolegård, hvor børn leger på kryds og tværs med ganske få konflikter. I læsetestene for 3. og 8. klasse klare eleverne sig bedre end andre år og markant bedre en kommunegennemsnittet (Desværre var der fejl i afviklingen af matematiktesten for 3. klasse, hvilket giver et misvisende resultat). s evne til at løfte den dygtigste fjerdedel af eleverne ved afgangsprøven er høj. Til gengæld er skolen udfordret i forhold til at løfte den laveste fjerdedel af eleverne. Udfordringen består blandt andet i, at en del af disse elever først kommer til skolen sent i skoleforløbet, hvilket gør det svært at nå at løfte dem. Det skal dog sammenholdes med, at skolen lykkes flot med at få unge videre i rette ungdomsuddannelser, hvilket også kan ses som udtryk for, at den lavestscorence fjerdedel af eleverne finder motivation og selvtillid i forlængelse af det, som de kan i forvejen til at fortsætte med at dygtiggøre sig i 10. klasser, ungdomsuddannelser og produktionsskoler. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning 7,4 7,2 6,6 6,7 Dansk skriftlig retskrivning 7,9 6,9 7,0 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 6,8 6,5 7,1 6,6 Dansk skriftlig orden 7,7 6,6 - Dansk mundtlig 8,3 7,8 7,9 7,9 Matematik færdigheder 7,9 7,7 6,9 7,4 Matematik problemløsning 7,8 7,0 5,0 6,5 Engelsk mundtlig 7,6 7,0 7,6 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig 7,2 5,6 5,4 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig ,7 Tysk mundtlig - 5,0-6,2 Fransk mundtlig ,3 Historie mundtlig 7,8 7,8 6,9 7,5 Samfundsfag mundtlig 7,3 8,8 7,6 7,3 Kristendomskundskab mundtlig 8,1-8,1 7,8 Biologi skriftlig 8,1 7,4 5,9 7,2 Geografi skriftlig 9,7 7,3 6,7 7,5 Mundtlig matematik - 7,6 7,2 Tysk skriftlig - - 8,1 Fransk skriftlig - - 6,5 Samlet gennemsnit 7,7 7,0 6,8 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog 5,9 5,9 4,7 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 4,4 3,9 2,8 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 10,5 9,4 10,1 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne. 30,0 22,5 I pct. 15,0 7,5 0, Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 53,1% 56,2% 54,5% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 95,1% 98,5% 95,7% 92,5% 1. klassetrin 95,5% 92,2% 93,7% 91,1% 2. klassetrin 98,4% 95,3% 87,0% 93,0% 3. klassetrin 98,5% 98,6% 91,9% 94,5% 4. klassetrin 93,2% 97,1% 97,0% 92,7% 5. klassetrin 91,4% 85,5% 94,3% 91,9% 6. klassetrin 89,8% 87,7% 87,0% 90,8% 7. klassetrin 81,3% 93,9% 83,6% 88,4% 8. klassetrin 82,7% 78,5% 84,9% 87,5% 9. klassetrin 93,6% 93,0% 77,6% 87,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang 25,0% 22,0% 43,1% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 71,4% 76,0% 52,9% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang 93,6% 94,3% 91,8% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 41,8% 63,6% 56,4% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Strategien for trivsels og sundhed på Åby Skole har sit udspring i skolens målsætning som uddrages her: skal være et udviklende og trygt sted såvel psykisk som fysisk for både børn og voksne. Sund trivsel, omsorg og opmærksomhed skal være med til at højne arbejdsglæden. s fornemmeste opgave er at skabe rum, tid, plads og begejstring for den enkelte. Vi vil være en skole, der har plads, mod, lyst og overskud til at se det værdifulde i menneskers forskellighed og mangfoldighed. På Åby Skole har vi med ovenstående in mente således fokus på at være en anerkendende skole, hvor alle agenter ses som en ressource. Vi er optaget af at have en ordentlig og respektfuld måde at omgås hinanden på i det daglige. Vi ser dette som helt afgørende for skolens trivsel og udvikling af en sund kultur, og dermed arbejdsglæde og udvikling. Der tænkes i denne sammenhæng på alle relationer mellem elever, lærere, forældre og ledelse. Trivsels- og motionsdage, GameBooster og venskabsklasser: har et trivselsudvalg der organiserer de årligt tilbagevendende trivsels- og motionsdage og arbejder for større rummelighed i det daglige. s Inklusions- og AKT-team er i samarbejde med trivselsudvalget tovholdere for skolens overordnede trivsel. På skolen har vi venskabsklasser, som på trivselsdagene og i løbet af skoleåret laver aktiviteter sammen (se beskrivelse på Der er udarbejdet en trivselspolitik, som guide for, hvordan vi understøtter trivslen. Får at sætte fut i skolegården, har vi elever, som er uddannede GameBoostere. De har til opgave at tilrettelægge små spil og turneringer for de andre elever. SFO en har desuden et samarbejde med Åby Basket, hvor indskolingselever gennem leg og spil bliver introduceret til basketball. s kantine: God trivsel og læring kræver god, sund ernæring. Åby skole har en rigtig god kantine, hvor vi tilbyder mad til elever og medarbejdere på skolen. Vi har fokus på sundhed og tilbyder dagligt: Salatbar - Varme og kolde retter - Frugt - Hjemmebagt brød - Mælk, juice, vand og sunde smoothies. Alt mad er tilberedt i overensstemmelse med Aarhus Kommunes kostpolitik. Kantinens personale hjælper børnene med at skabe gode og sunde kostvaner ved at guide dem, når de køber mad. Kantinens personale er veluddannet og har stor kompetence indenfor sundhed, madlavning m.m. Der sælges ikke slik, sodavand o.l. i skolen kantine. Dog bages der kage en dag om måneden. Dette er aftalt i skolebestyrelsen. Som resultat ser vi, at... Det førtste ydre tegn på, at en skole er præget af et godt læringsmiljø og god trivsel, kan man forvisse sig om ved at bevæge sig rundt på skolen i timerne og i frikvarterene. Når timerne er i gang på Åby Skole, kan man, når man vandre på gangene og kigger ind i klasserne konstatere, at eleverne er, hvor de skal være, der er koncentration i klasserne, der er gang i forskellige didaktiske tilgange, eleverne er aktive. Bevæger man sig rundt i frikvartererne, vil man kunne iagttage en skolegård, hvor børn leger på kryds og tværs med ganske få konflikter. Resultatet af trivselsundersøgelsen blandt eleverne viser, at eleverne ligger en del over kommunens målsætning i forhold til trivsel og glæde ved at gå i skole. Forældrenes tilfredshed med deres børns trivsel ligger på kommunens målsætning og gennemsnit. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 86,1% 84,4% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 97,1% 1. klassetrin 98,5% 92,2% 98,4% 96,6% 2. klassetrin 98,4% 98,4% 95,7% 97,5% 3. klassetrin 100,0% 98,6% 95,2% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin 96,6% 100,0% 100,0% 98,1% 5. klassetrin 98,3% 100,0% 98,6% 98,3% 6. klassetrin 98,3% 100,0% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 98,4% 100,0% 98,2% 98,2% 8. klassetrin 100,0% 98,5% 100,0% 98,3% 9. klassetrin 100,0% 97,7% 97,9% 98,0% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin 93,2% 92,6% 95,5% 94,0% 5. klassetrin 84,5% 89,3% 88,6% 92,9% 6. klassetrin 91,4% 89,5% 92,6% 93,8% 7. klassetrin 98,4% 89,4% 98,2% 93,1% 8. klassetrin 90,4% 87,7% 94,3% 91,4% 9. klassetrin 97,9% 100,0% 83,3% 91,6% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 98,3% 94,1% 95,5% 93,6% 5. klassetrin 87,9% 92,9% 97,1% 93,3% 6. klassetrin 91,5% 100,0% 85,2% 94,2% 7. klassetrin 95,3% 89,4% 94,4% 92,8% 8. klassetrin 90,4% 93,8% 94,2% 93,9% 9. klassetrin 95,7% 93,0% 89,8% 92,8% 10. klassetrin ,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,5 3,1 3,1 3,3 1,5 2,0 2,4 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 6,6 5,9 6,0 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 11,7 11,0 11,6 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 5,8% 5,5% 5,8% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 37% 26% 38% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 20,1% 17,0% 19,6% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin 63,4% 87,7% 91,3% 82,2% 1. klassetrin 70,1% 80,4% 87,3% 80,8% 2. klassetrin 87,3% 66,7% 78,3% 85,7% 3. klassetrin 93,8% 84,1% 88,7% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin 88,1% 46,3% 37,3% 40,2% 5. klassetrin 89,5% 56,4% 47,1% 46,6% 6. klassetrin 91,5% 61,4% 51,9% 57,4% 7. klassetrin 92,2% 57,8% 49,1% 54,7% 8. klassetrin 86,5% 53,1% 47,2% 53,9% 9. klassetrin 95,7% 53,5% 53,2% 54,3% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin 7,1 8,3 11,6 11,7 6. klassetrin 17,9 14,9 8,2 17,2 9. klassetrin 8,5 9,7 6,6 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin 0,0% 1,6% 0,0% 0,7% 8. klassetrin 0,0% 3,1% 9,4% 1,9% 9. klassetrin 0,0% 0,0% 4,3% 3,6% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,4% 8. klassetrin 0,0% 3,1% 3,8% 1,6% 9. klassetrin 10,6% 7,0% 10,6% 10,2% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne 50,7% 52,8% 58,8% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 2,7% 11,3% 6,3% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Når vi i skolen arbejder med rummelighed og inklusion har vi fokus på flere aspekter.vi har fokus på, at alle elever oplever at blive set, som de er og bliver udfordret og begrænset af empatiske voksne i et ligeværdigt fællesskab, hvor man gerne må stå lidt på tæer, for at udvikle sig. Vi har fokus på at behandle hinanden forskelligt for at imødekomme og udfordre den enkeltes styrker og potentialer. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Robuste læringsmiljøer: arbejder fokuseret på at øge mulighederne for at alle børn kan være med, opleve fællesskab, og få højt udbytte af undervisningen. Der arbejdes bevidst med at skabe gode læringsmiljøer og foretage professionelle pædagogiske analyser af de udfordringer, som kan opstå omkring klasser og enkeltelevers faglige og social udvikling. Som overordnet paraply er lærerne organiseret i LP-grupper, som årgangsvis arbejder struktureret med udfordringer i læringsmijøet med udgangspunkt i LP-modellen. Vi har fokus på klasseledelse og på kollaborativ læring som didaktisk tilgang til at skabe et struktureret læringsfællesskab, hvor eleverne kender deres rolle, har let ved at orientere sig i lektionens forløb og agere med en koncentreret og fokuseret læringsadfærd. Til at understøtte ovenstående har skolen faglige fyrtårne:lærerne i støttecenteret fungerer som faglige fyrtårne i forhold til læsevejledning, IT-rygsækken, dansk som andetsprog og læseløft. Lærerne i skolens Inklusions- og AKT-team understøtter læringsmiljøet omkring klasser, enkeltelever og skolens vejlederforum står til rådighed med sparring og vejledning omkring udfordringer i læringsmijøet. Som resultat ser vi, at... Arbejdet med LP-modellen er en fast bestanddel af skolens samarbejdsstruktur. Lærere og pædagoger samarbejder ud fra et fælles sprog og en fælles systematik omkring at skabe gode læringsmiljøer for eleverne. Fokus er i højrere grad flytte fra individ til kontekstperspektiv.læsevejledere og DSA-koordinatorer afholder konferencer på udvalgte årgange, hvor lærerne får at få sparring og videndelt i forhold til at løfte alle elevgrupper.der afholdes læseløftforløb for børn på første årgang, der har særligt svært ved at knækkelæsekoden.der tilbydes it-rygsække til elever med særligt behov. har relanceret inklusions- og AKT-indsatsen og etableret et nyt Inklusions- og AKT-team bestående af tre lærere og én pædagog. De indgår i skoleåret i aktionsforskningsforløb med Per Diinhoff fra PPR og skolens pædagogiske leder. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin 97,6% 100,0% 100,0% 97,7% 1. klassetrin 100,0% 98,0% 96,8% 97,7% 2. klassetrin 98,4% 98,4% 97,8% 98,4% 3. klassetrin 98,5% 98,6% 98,4% 98,8% 4. klassetrin 100,0% 98,5% 97,0% 98,3% 5. klassetrin 98,3% 98,2% 98,6% 98,5% 6. klassetrin 100,0% 98,2% 98,1% 99,2% 7. klassetrin 98,4% 100,0% 100,0% 98,8% 8. klassetrin 98,1% 98,5% 98,1% 99,1% 9. klassetrin 100,0% 100,0% 98,0% 98,0% 10. klassetrin - 0,0% 0,0% 97,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 74,3% 73,1% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle - 52,5% 48,2% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 74,6% 79,4% 86,6% 73,1% 5. klassetrin 65,5% 80,4% 68,6% 70,9% 6. klassetrin 79,7% 78,9% 66,0% 71,2% 7. klassetrin 81,3% 66,7% 58,2% 69,3% 8. klassetrin 86,5% 63,1% 79,2% 71,9% 9. klassetrin 63,8% 76,7% 54,2% 72,0% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin 97,6% 100,0% 100,0% 96,5% 1. klassetrin 95,5% 98,0% 95,2% 95,0% 2. klassetrin 100,0% 100,0% 95,7% 96,4% 3. klassetrin 98,5% 100,0% 95,2% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin 83,1% 95,6% 94,0% 88,1% 5. klassetrin 87,9% 85,7% 91,4% 91,2% 6. klassetrin 88,1% 93,0% 90,7% 94,8% 7. klassetrin 95,3% 95,5% 96,4% 95,7% 8. klassetrin 98,1% 93,8% 86,8% 96,6% 9. klassetrin 100,0% 97,7% 95,9% 97,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 62,4% 63,8% 64,3% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - 11,3% 11,6% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen på Åby Skole har læst de netop fremkomne kvalitetsrapporter med stor interesse. I det følgende gøres rede for nogle af de observationer, bestyrelsen har gjort sig under læsningen. Overordnet set giver kvalitetsrapporterne os et billede af en robust, målrettet og ambitiøs folkeskole, der sætter en stor ære i at bibringe eleverne den bedst mulige læring, samtidig med at det skal være både udviklende og godt at gå i skole og rart at indgå som en naturlig del af fællesskabet på skolen. Trivsel i klasserummet og på skolen generelt er en afgørende faktor for, at et udviklende og motiverende læringsmiljø kan fastholdes, og andelen af såvel forældre som elever, der er tilfredse med trivslen på skolen er meget høj. Generelt set har skolen en bred og solid faglig fundering, såvel på lærer- som pædagogsiden. s skarpe fokus på læseløft giver tidligt eleverne en bedre og bredere basis for at kunne dygtiggøre sig indenfor den fagfaglige undervisning, hvilket ikke blot udmønter sig i et solidt resultat i dansk, men ligeledes befordrer et godt resultat i en bredere, faglig kontekst. Dog bør balancen imellem dansk/læsning og matematik ofres en smule opmærksomhed fremadrettet. Specielt noterer vi os at skolen på upåklagelig vis formår at interessere og motivere langt størstedelen af de ældste elever i udskolingen til at fortsætte i uddannelse efter folkeskolens afgangsprøve. Der er ingen tvivl om at dette er resultatet af en stor indsats leveret af vedholdende lærerkræfter på skolen, en længerevarende, øget læseindsats, en generel fastholdelse og videreudvikling af gode og motiverende læringsmiljøer for eleverne, samt et bredt og kvalificeret samarbejde med ungdoms-uddannelsesinstitutionerne om at klæde eleverne bedre på til at foretage det rigtige valg for deres fremtid efter folkeskolen. Vi noterer os desværre (men ikke overraskende) at skolens forældre giver udtryk for samme tanker om skolens nedslidte og langt fra tidssvarende, fysiske rammer, hvilket ligeledes præger vores SFO og de muligheder, denne har for at lave gode og konstruktive aktiviteter med børnene. Aktiviteter der kan styrke de inkluderende fællesskaber på skolen, også i tiden efter at selve undervisningen er afsluttet. På trods af dette, formår Åby Skoles SFO at have en flot elevtilslutning, selv på 4. årgang, og der tilkendegives en stor forældretilfredshed med SFO en. Siden den seneste kvalitetsrapport har skolen arbejdet specifikt med udviklingspunkterne Forældreinddragelse, Fysiske rammer og Klasseledelse, og selvom der er blevet arbejdet målrettet med disse punkter, er der fortsat potentiale til yderligere tiltag. Vigtige tiltag som projekt Vores Skole, herunder Åby Skoles Venner og Forældrebanken, der begge er initiativer, der understøtter forældreinddragelse på mikroniveau er blevet iværksat. Der er gennemført intensive Cooperative Learning-forløb og foretaget fysiske forbedringer som en ny legeplads, en ny, multifunktionel aula, opsættelse af interaktive projektorer i alle klasser samt introduktion af et nyt interiør-koncept. Der er fortsat brug for fokus på forældreinddragelse nu og på den længere bane, idet forældrenes engagement i deres børns skole, vil smitte positivt af på samme børns holdning til og ageren i skolen. De fysiske rammer fortjener fremadrettet om muligt endnu mere fokus end tidligere, idet de seneste års forbedringer kun har været plastre på såret, og de har dermed langt fra haft et omfang, der har kunnet løfte skolens generelle fysiske rammer til et fornuftigt, tidssvarende niveau. Vi vil gerne understrege at behovet for en meget større og langt mere koordineret indsats på dette punkt er og bliver tvingende nødvendigt at få iværksat snarest muligt. 32 KVALITETSRAPPORT