Inspirationsforløb i faget matematik i klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsforløb i faget matematik i 1.-3. klasse"

Transkript

1 Inspirationsforløb i faget matematik i klasse Når vi er færdige i dag, er I blevet gode til at finde på historier om plus og minus et inspirationsforløb om addition og subtraktion i 2. klasse

2 Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet 4 Relationsmodellen 5 Planlægningsfasen 6 Elevforudsætninger 6 Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet 6 Evaluering 10 Gennemførselsfasen 12 Lektionsplan for lektion 12 Lektionsplan for lektion 14 Lektionsplan for lektion 16 Lektionsplan for lektion 17 Lektionsplan for lektion 19 Lektionsplan for lektion 21 2 Inspirationsforløb i faget matematik i klasse

3 Indledning Inspirationsforløbet beskriver planlægning, gennemførelse og evaluering af et undervisningsforløb ud fra læringsmålstyret undervisning. Undervisningsforløbet er opbygget efter den didaktiske ramme for læringsmålstyret undervisning. Du kan læse mere i vejledningen om læringsmålstyret undervisning i folkeskolen på /laeringsmaalstyret-undervisning. Undervisningsforløbet er udarbejdet af et konsortium bestående af UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Pædagogik og Læring (DPU), Aarhus Universitet, i samarbejde med Undervisningsministeriet. Inspirationsforløbene er udgivet af Undervisningsministeriet, Inspirationsforløb i faget matematik i klasse 3

4 Undervisningsforløbet Undervisningsforløbet beskriver læringsmålstyret undervisning i faget matematik i en 2. klasse, hvor der arbejdes med additive og subtraktive regneprocesser samt problembehandlings- og ræsonnementskompetencen. Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i seks moduler a to lektioner. Mål for forløbet Forløbet tager udgangspunkt i følgende Fælles Mål for klasse: Eleven kan udvikle metoder til addition og subtraktion med naturlige tal. Eleven har viden om strategier til hovedregning, overslagsregning, regning med skriftlige notater og digitale værktøjer (tal og algebra/regnestrategier). Eleven kan løse enkle matematiske problemer. Eleven har viden om enkle strategier til matematisk problemløsning (matematiske kompetencer/ problembehandling). Eleven kan give og følge uformelle matematiske forklaringer. Eleven har viden om enkle matematiske forklaringer (matematiske kompetencer/ ræsonnement og tankegang). De udvalgte læringsmål er en blanding af færdigheds- og vidensmål inden for dele af det stofområde, der hedder tal og algebra og inden for de to matematiske kompetencer kaldet problembehandling samt ræsonnement og tankegang. Undervisningsforløbet udfoldes kronologisk. Målstyret undervisning planlægges og gennemføres ud fra relationsmodellen. Stofområder Tal og algebra Matematiske kompetencer Problembehandling Ræsonnement og tankegang Eleven kan udvikle metoder til addition og subtraktion med naturlige tal. Eleven kan løse enkle matematiske problemer. Eleven kan give og følge uformelle matematiske forklaringer. 4 Inspirationsforløb i faget matematik i klasse

5 Relationsmodellen Læringsmål Evaluering Nedenfor ses et uddrag af de fire faktorer i læringsmålstyret undervisning i undervisningsforløbet. Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Inspirationsforløb i faget matematik i klasse 5

6 Planlægningsfasen Elevforudsætninger Eleverne har tidligere i deres skoleforløb arbejdet med additive og subtraktive forløb med enkle tal. De er således bekendt med eksistensen af begge regningsarter. Eleverne har kendskab til lommeregneren, og de har med enklere tal anvendt materialer til antalsbestemmelse. Eleverne kender til tallinjen som repræsentationsmiddel til at beskrive additive beregninger. De kender til konkrete materialer, som kan illustrere titalssystemer og har viden om, at tal kan opsplittes i enere, tiere osv. Eleverne har tidligere været involveret i situationer, hvor de har arbejdet med grublere i matematik, som har været mere åbne ikke-rutineprægede opgaver, og det er en sædvanlig procedure, at der foregår fremadskridende dialog om matematiske problemstillere i klasselokalet, som involverer begrundelser fra eleverne. Eleverne har tidligere arbejdet med værkstedslignende forløb og er vant til samarbejde i makkerpar. Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet For hvert modul arbejdes der med ét-tre nedbrudte læringsmål, som er rettet mod hver enkelt af de seks moduler. Der er i alt 10 nedbrudte læringsmål i dette forløb. Graden af detaljering er valgt, så der er rum til lærerens egne valg i den situation, læreren er i med de elever, der nu er i klasselokalet. Vi har bevidst tænkt i, at målene skal vise en rettethed men ikke være for lukkede, så der kan være passende frihedsgrad til at differentiere indholdet på forskellig måde. For hvert læringsmål er der opsat tre niveaudelte tegn på, om læringsmålet er opfyldt. Tegnene kan bruges af læreren undervejs i undervisningen som vurderingsgrundlag for målopfyldelse. Niveauerne er beskrevet med stigende faglig kompleksitet. Rækkefølgen i de nedbrudte mål er valgt ud fra en tænkning om progressivt at tage udgangspunkt i en virkelighed, eleverne kender med konkrete repræsentationer for gradvist at øge generaliseringen mod matematikkens symbolsprog til additive og subtraktive beregninger. Vi indleder altså med indsigten i, hvilke situationer i hverdagen der handler om, at noget skal adderes eller subtraheres. Derfra bevæger vi os ind i, at eleverne selv skal agere i en tænkt virkelighedssituation. I dette tilfælde leger de butik og handler. Her indgår elevernes evne til overslag og brug af lommeregner. I næste skridt inddrager vi konkrete materialer, hvor eleven rører sig frem til beregning af plus og minusstykker og kan se et fysisk resultat af sin handling. Det fører til, at vi øger elevernes evne til at skitsere disse forløb på papir eller gennem beskrivelse med særligt fokus på anvendelse af tallinjen til at visualisere additive og subtraktive beregninger. På det sidste trin i forløbet skal eleverne udvikle en personlig notatregning inden for addition og subtraktion med udgangspunkt i deres viden om titalssystemet. 6 Inspirationsforløb i faget matematik i klasse

7 Læringsmål for undervisningsforløbet (1.-2. lektion) Tegn på læring Eleverne kan genkende hverdagssituationer, hvori der indgår additive og subtraktive regneprocesser (stofområde). Eleven kan fortælle en regnehistorie på baggrund af et billede eller et foto af en hverdagssituation. Eleven kan fortælle en regnehistorie på baggrund af et billede eller et foto af en hverdagssituation og efterfølgende opskrive det regnestykke, der indgår. Eleven kan fortælle en regnehistorie på baggrund af et billede eller et foto af en hverdagssituation og efterfølgende opskrive og udregne det regnestykke, der indgår. Eleverne kan genkende og anvende ord, som beskriver additive og subtraktive regneprocesser (stofområde). Eleven bruger ordene plus, lægge til, minus og trække fra. Eleven viser forståelse for sammenhængen mellem fx plus, og og lægge til og mellem fx minus, miste og trække fra. Eleven benytter et varieret ordforråd, der beskriver additive og subtraktive læreprocesser. Læringsmål for undervisningsforløbet (3.-4. lektion) Tegn på læring Eleverne kan benytte addition og subtraktion i en problembehandlende tilgang til enkle dagligdagssituationer (stofområde og problembehandlingskompetence). Eleven løser additivt eller subtraktivt de udleverede Prøv lykkenkort, som læreren har udarbejdet (se senere), men hele tiden med samme strategi (enten lommeregner, overslag eller hovedregning). Eleven løser additivt eller subtraktivt de udleverede Prøv lykken-kort og anvender på skift lommeregner, hovedregning og overslag dog uden at reflektere over hvorfor.»» Eleven løser additivt eller subtraktivt de udleverede Prøv lykken-kort og eleven anvender lommeregner, hovedregning og overslag på hensigtsmæssige tidspunkter. Inspirationsforløb i faget matematik i klasse 7

8 Læringsmål for undervisningsforløbet (3.-4. lektion) (Fortsat) Eleverne kan anvende hovedregning og overslag til vurdering af resultaters rigtighed ved subtraktion og addition (stofområde). Eleven anvender på opfordring overslagsregning ved enkel subtraktion og addition til at kontrollere rigtigheden af et resultat. Eleven anvender overslagsregning ved subtraktion og addition til på forhånd at gætte eller til efterfølgende at kontrollere rigtigheden af et resultat. Eleven anvender på eget initiativ overslagsregning ved subtraktion og addition til at kontrollere rigtigheden af et resultat med forståelse for op- og nedrunding. Eleverne kan anvende lommeregner til beregning og undersøgelse af additive og subtraktive regneprocesser (stofområde og problembehandlingskompetence). Eleven gennemfører enkle udregninger af skriftlige additive og subtraktive regneudtryk med lommeregneren. Eleven gennemfører udregninger af skriftlige additive og subtraktive regneprocesser med lommeregneren. Eleven eksperimenterer på eget initiativ på lommeregneren med udregninger af skriftlige additive og subtraktive regneprocesser. Læringsmål for undervisningsforløbet (5.-6. lektion) Tegn på målopfyldelse Eleverne kan gennemføre subtraktive regneprocesser med varieret brug af hjælpemidler herunder taltavlen (stofområde). Eleven gennemfører subtraktive regneprocesser tæt knyttet til tællelige fysiske objekter (fx centicubes). Eleven gennemfører subtraktive regneprocesser knyttet til få hjælpemidler (fx taltavle, tællelige fysiske objekter og positionsklodser). Eleven gennemfører uproblematisk subtraktive regneprocesser via hensigtsmæssigt valg mellem flere hjælpemidler (fx fysiske objekter, taltavle og lommeregner). 8 Inspirationsforløb i faget matematik i klasse

9 Læringsmål for undervisningsforløbet ( lektion) Tegn på målopfyldelse Eleverne kan gennemføre additive og subtraktive regneprocesser med særlig vægt på tallinjen (stofområde). Eleven gennemfører additive og subtraktive regneprocesser tæt knyttet til en almindelig tallinje. Eleven gennemfører enkle additive og subtraktive regneprocesser knyttet til den tomme tallinje. Eleven gennemfører uproblematisk additive og subtraktive regneprocesser via den tomme tallinje. Eleverne kan give en uformel forklaring på valg af additive eller subtraktive strategier (ræsonnementskompetence). Eleven forklarer, hvorfor han/hun har tabt eller vundet i The Jump Jump Game ved at tælle hop. Eleven forklarer, hvordan der kan spares hop i en given opgave i The Jump Jump Game. Eleven forklarer, hvordan der generelt kan spares hop i en opgave i The Jump Jump Game. Læringsmål for undervisningsforløbet ( lektion) Tegn på målopfyldelse Eleverne kan omsætte en subtraktion fra symbolbeskrivelse til kontekstuel sammenhæng og omvendt (stofområde). Eleven genkender fx det skriftlige udtryk 54-22, når det bliver fortalt i en historie. Eleven fortæller en matematikhistorie, der fx rummer det skriftlige udtryk Eleven knytter mundtligt og på skrift en historie til fx det skriftlige udtryk Eleverne kan gennem skriftlig notation og ved brug af positionssystemet gennemføre og forklare egne udviklede additive og subtraktive regneprocesser (stofområde). Eleven udregner og forklarer skriftligt additive og subtraktive regneprocesser tæt knyttet til tegning og tælling af objekter. Eleven udregner og forklarer skriftligt additive og subtraktive regneprocesser knyttet til fx symbolske tegninger eller den tomme tallinje.»» Eleven udregner og forklarer skriftligt additive og subtraktive regneprocesser via personlig tilegnet algoritme. Inspirationsforløb i faget matematik i klasse 9

10 Evaluering Inden det første modul á to lektioner afsættes tid til en før-evaluering med eleverne for at kortlægge elevernes kompetencer inden for addition og subtraktion. Evalueringen skal give læreren et overblik over, hvor eleverne er i forhold til de beskrevne læringsforudsætninger og de nedbrudte læringsmål. På baggrund af evalueringen justeres detaljerne i de læringsmål, der skal være styrende for forløbet. Lærerevaluering Tidsaspektet gør, at vi anbefaler metoder af meget overskuelig karakter og på et passende tidspunkt, der stadig gør det muligt at justere de nedbrudte mål. Eleverne kan eksempelvis få til opgave at udregne, tegne eller på anden måde vise: Hvor mange elever, der er i alt i 2.a og 2.b (eller i flere klasser). Hvor mange penge de har tilbage, hvis de får 100 kroner med ind i en butik, hvor de kan købe et antal varer, der koster for eksempel seks og ni kroner (bør visualiseres for eleven). Eksempler på regneopgaver, hvor resultatet giver 20. I læringsmålene indgår der som omtalt tegn på målopfyldelse, som læreren kan bruge til løbende evaluering i hvert af de første fem moduler. Vi tænker i første omgang på disse tegn som en skærpet opmærksomhed i lærerens billede af, hvordan undervisningen er lykkedes, og hvordan eleverne har klaret sig. Hvis læreren efter endt undervisning har behov for en mere præcis gennemgang af elevernes opfyldelse af læringsmålene, så kan det ske på baggrund af tegnene på målopfyldelse og bilag 1. I det sidste modul indgår en samlet evaluering af forløbet. Værkstederne, som børnene kan vælge mellem, tager alle udgangspunkt i den læring, der er sat i gang i de foregående fem moduler. Der tænkes her i en organisationsform, som giver mulighed for, at læreren får tid til at evaluere udvalgte elevers målopfyldelse og eventuelt har tid til at føre enkelte samtaler med mindre grupper af børn. Der kan også være et værksted som er lærerens værksted, hvor læreren kan have en faglig samtale med eleverne om deres forståelsesniveau. Det sidste vil formodentlig kræve mere tid end et modul på 1½ time. Efter hvert modul indgår der en kort opsummering af arbejdet, som også omfatter elevernes egenevaluering af modulet. Herudover bør den fælles opsamling sidst i modulet tjene to formål. For det første kan en afrundende klassesamtale rette elevernes fokus mod det centrale i dagens lektioner. De kan ved at lytte til klassekammeraternes iagttagelser og erfaringer højne deres faglige udbytte ligesom de selv kan bidrage til samtalen med input, der kan få løse idéer til at bundfælde sig. For det andet kan læreren benytte opsamlingsrunden som en evaluering, der fokuserer på, i hvor høj grad eleverne viser tegn på målopfyldelse i forhold til læringsmålene. Elevevaluering I forbindelse med afslutning af et modul indgår der en kort elevevaluering, hvor eleven vurderer to ting: Sværhedsgraden af det de har lavet samt interessen for dagens forløb. Det kan være helt simple smileys, som krydses af på et papir eller vises fælles i klassen. En sådan enkel elevtilbagemelding på dagens mål og arbejde kan være en god indikator for lærerens videre planlægning og justering. 10 Inspirationsforløb i faget matematik i klasse

11 Inspirationsforløb i faget matematik i klasse 11

12 Gennemførselsfasen Undervisningsforløbet er tænkt gennemført i 2. klasse med organisering i seks moduler svarende til samlet 12 lektioner. Hvert modul består således af to lektioner a 45 minutter. Til hvert af modulerne indgår læringsmål samt faglige og metodiske kommentarer med tilknyttet undervisningsplan. Her indgår afprøvede aktiviteter, der giver eleverne muligheder for at opfylde læringsmålene. Det centrale er det faglige indhold i en valgt progression og struktur. De metodiske og organisatoriske valg, som er gjort, skal opfattes som forslag de kan tænkes anderledes og er ikke forudsætninger. Modulerne opdeles i tre faser: 1. Iscenesættelse hvor målene synliggøres, aktiviteterne for dagen præsenteres, og det tidligere modul opfriskes. 2. Aktivitet hvor eleverne arbejder i grupper eller selvstændigt med det faglige indhold (evt. delt op i mindre enheder (breaks)). 3. Fællesgørelse hvor dagens arbejde opsummeres ganske kort. Det er væsentligt, at læringsmålene bliver tydelige for eleverne det vil sige omsættes til en form og et sprog, eleverne kan forstå. Der skal derfor ved hvert modul indgå en tydeliggørelse af, hvad man forventer af eleverne. Eksempelvis: Når vi er færdige i dag, så er I blevet gode til at finde på historier om plus og minus. Det kan fremlægges mundtligt i klassen, men bør også synliggøres via tavle, smartboard eller en planche på væggen, så målene til stadighed er tilgængelige og naturligt kan indarbejdes, når læreren afrunder lektionerne. Lektionsplan for lektion De første to læringsmål skal forbinde regneprocesser med elevernes virkelighed og elevernes hverdagssprog. Eleverne skal præsenteres for og selv fremkalde de hovedtyper af kontekstuelle sammenhænge, som kan beskrives som: Den dynamiske (tegneserien): Jeg har ti æbler, og der kommer en og spiser tre æbler, så nu har jeg syv æbler tilbage (eller lægger til). Den statiske (stillbilledet): Jeg har her ti æbler og en kasse med nogle æbler der er 12 i alt. Altså er der to æbler i kassen (eller ti æbler i den ene kasse og to æbler i den anden kasse, altså er der 12 æbler i alt). Sammenligningen (forskellen): Jeg har ti æbler og Egon har 13 æbler, altså er der en forskel på tre æbler. Egon har tre æbler mere end mig. Det er ikke centralt, at eleverne kender kategorierne, men at man som lærer sørger for, at eleverne oplever addition og subtraktion i sådanne varierede kontekstuelle sammenhænge. I arbejdet med dette modul etableres der et vokabularium af ord, som kan beskrive en additionsproces og en subtraktionsproces. Heri indgår for eksempel ord og vendinger som minus, trække fra, lægge sammen, forskel, fylde op, mere end, mindre end. Vokabulariet synliggøres på planche eller lignende i klassen. Iscenesættelse Der indledes i klassen med et par gode historier, som appellerer til eleverne. Historierne bruges til at tale om og opleve eksempler på additive eller subtraktive situationer fra elevernes egen hverdag. Historierne skal gøre indledningen motiverende, overskuelig og genkendelig. Elevernes historier berører de tre foregående kontekstuelle sammenhænge og kunne lyde:»» Jeg var til fødselsdag i går hos Magnus. Vi fik lagkage en rigtig stor, flot og lækker lagkage. Han blev 15 år, så der var 15 lys i lagkagen. Han 12 Inspirationsforløb i faget matematik i klasse

13 skulle prøve at puste alle lysene ud, men der var fire lys tilbage, da han havde prøvet. Hvor mange lys fik Magnus slukket, da han pustede? En anden gang var jeg til en 12-årsfødselsdag. Da lagkagen kom ind, var der kun syv lys i. Hvor mange lys manglede der? Min morfar er 72 år gammel og min mormor 68 år gammel. De har fødselsdag på samme dag sjovt nok. Når de har fødselsdag, så vil de have hver deres lagkage med et lys for hvert år, de har levet. Det er godt nok mange. Hvem får flest lys på lagkagen? Hvem får færrest lys på lagkagen? Hvor stor er forskellen? Nu kommer der et lidt anderledes spørgsmål. I skal forestille jer to forskellige lagkager med lys. Der er seks flere lys på den ene end den anden. Hvor mange lys er der så på de to lagkager? Der kan være mange svar. NB: Der skal være ekstra opmærksomhed på, at eleverne har forstået, at der i sidste situation er mange svar. Ovenstående eksempler suppleres af additive forløb og tilsvarende historier. I forlængelse af historierne præsenteres klassen for et overskueligt antal ordkort, som kan indgå i en plus- eller minushistorie. Det kan være og, lægge sammen, i alt, flere, mangler, fjerner, forskellen eller lignende. Højst ti kort. Læreren trækker et ordkort og beder eleverne om at hjælpe med at lave en regnehistorie, hvor ordet indgår. Eleverne kan også se små videofilm, hvor de skal formulere, hvorfor og hvordan subtraktion kan indgå. Aktivitet I det følgende arbejder eleverne selvstændigt i makkerpar gennem flere trin, hvor de gradvist vælger mere og mere komplekse arbejdsopgaver. Eleverne modtager en kuvert med de udvalgte ordkort (fx få, trække fra, og, eller samt fjerne). De arbejder som makkerpar med på skift at trække ordkortene og lave regnehistorier, hvor ordene indgår. I en kuvert ligger der tre tegninger, som kan indgå i en minushistorie. De skal vælge en rækkefølge og lave regnestykket samt fortælle historien til hinanden. Eleverne får en række tegneseriestriber med tre ruder, der hver især er knyttet til et plus- eller et minusstykke. Eleverne skal med deres makker blive enige om, hvad det er for en beregning og fortælle historien samt angive, hvordan regnestykket kan skrives eller tegnes. Makkerparret får tre ordkort i en kuvert, som de skal lave en regnehistorie ud fra. Makkerparret får en kuvert med syv tegneseriestriber, syv regnestykker, syv resultater og evt. syv tekster, som passer til hinanden. Eleverne skal parre dem og eventuelt spille memory med dem. Fra en afprøvning i 2. klasse: Eleverne samlede to og to de kort, der matchede, i fire bunker. Efterfølgende fortalte eleverne hinanden den regnehistorie, som kortene viste. (I grupper, der har vanskeligheder med opgaven, kan resultat-kortet fjernes, så der er fokus på fortællingen på bekostning af udregningen). Herefter vælger eleverne frit, hvordan de vil fortælle deres egen udgave af regnehistorien. Det kan være tegnede udgaver, eller eleverne kan inddrage it som medie og filme en regnehistorie. Fællesgørelse Eleverne samles, og makkerparrene opfordres til at fremvise deres bedste regnehistorie, som bygger på ordkortene eller tegneseriestriberne. Mens parrene fremlægger, har læreren fokus på, hvor langt eleverne er kommet i forhold til de tre opstillede tegn på målopfyldelse for både læringsmål ét og to. Hvilke andre ord for plus og minus benyttes? Og i hvor høj grad kan eleverne omsætte en hverdagssituation fra et billede til en regnehistorie? Det vil være oplagt løbende i denne proces at lade eleverne udvide den fælles oversigt over plus- og minus-ord, efterhånden som nye ord optræder i historierne. Inspirationsforløb i faget matematik i klasse 13

14 Lektionsplan for lektion Til andet modul er der udvalgt tre læringsmål, hvoraf læringsmål tre og fem knytter sig til problembehandlingskompetencen. Eleverne sættes i situationer, hvor de bliver nødt til at arbejde problembehandlende, så de tvinges ud i at benytte hovedregning, overslagsregning og lommeregner. Omdrejningspunktet i modulet er, at eleverne arbejder sig hen imod at vælge hensigtsmæssige strategier til at problembehandle situationer og opgaver, der knytter sig til køb/salg. Der er en progression i at gå fra at løse problemer ved enten at anvende hovedregning, overslag eller lommeregner til i sidste ende selv at kunne opstille og løse problemer med netop den tilgang, der giver mest mening i det givne tilfælde. Eleverne vil formentlig finde det svært at forstå meningen med et overslag. Derfor bør læreren på forhånd have gjort sig nogle tanker om, hvordan overslag kan introduceres. Der kan arbejdes med et fælles eksempel, hvor eleverne overvejer, om de med 100 kr. i pungen har råd til at købe havregryn til 21 kr., mælk til 8 kr., ost til 49 kr. og æg til 29 kr. Kan eleverne komme med et godt gæt, hvis varerne kun må koste hele tiere? Aktivitet Modulet bygges op omkring en handelssituation, hvor eleverne skal købe et overskueligt antal udvalgte varer fra en lille butik, der er etableret i klassen. Butikken sælger forskellige varer, der fysisk er til stede i lokalet med påhæftet prisskilt (eller varer, der optræder som kopierede billeder med påhæftede priser). Et par af prisskiltene er bevidst uden beløb. Der arbejdes kun med priser i hele tal. Læreren har på forhånd udarbejdet et antal Prøv lykken-kort, som eleverne trækker fra en bunke. Eleverne arbejder sammen to og to med så mange kort, de kan nå. Hver gang eleverne trækker et kort, vælger de, om opgaven skal løses med lommeregner, som overslag eller præcist i hovedet. Den ene elev udfører opgaven på kortet, mens den anden elev kontrollerer med lommeregner. Det kan anbefales, at kortene deles op i bunker efter sværhedsgrad og kompleksitet. For mange elever vil det være en hjælp, hvis der er kort, som via ikon, foto eller tegning illustrerer en opgave. Ligeledes vil det for mange være en hjælp at få læst kortene op, så de med sikkerhed kender opgaven. Her følger eksempler på ordlyden og udseendet af sådanne kort. Iscenesættelse Læreren begynder de to lektioner med at samle op fra sidste modul. Ord, der kendetegner subtraktive situationer, fremhæves (fx forskel, fjerne eller mindre end). Der tales desuden videre om de regnehistorier med lagkager, der i sidste modul blev knyttet til subtraktion for at give eleverne en oplevelse af subtraktion som enten en dynamisk, en statisk eller en sammenligningsoperation. Enkelte udvalgte kort med tegneseriestriber fra sidste modul kan ligeledes fremhæves fælles i klassen for at understrege forskellige subtraktive tilgange. Dette giver et godt afsæt til at knytte an til dagens læringsmål. Det er centralt, at læreren som indledning taler samlet med eleverne om forskellen på at gætte på et resultat, at udregne præcist i hovedet eller på papir, at udregne på lommeregner og at komme med et overslag. Eleverne opfordres til at komme med eksempler på de nævnte situationer. Hvornår er det en god idé at benytte én metode frem for en anden? Til sidst introducerer læreren eleverne til, hvordan den valgte handelssituation etableres og udføres. 14 Inspirationsforløb i faget matematik i klasse

15 1. Du har 80 kr. Hvor mange penge har du tilbage, hvis du køber den billigste vare? 2. Hvad koster det at købe den billigste og den dyreste vare? 3. Du har 200 kr. Vælg tre ting, du vil købe. Har du penge nok? 4. Du har 100 kr. Vælg to ting, du vil købe. Hvor mange penge har du tilbage? 5. Hvor stor er forskellen i pris på de to dyreste varer? 6. Køb to varer og find prisen. 7. Hvor tæt kan du komme på at bruge 70 kr.? 8. Hvad kan varerne koste i en ny butik, hvis du kan købe tre forskellige varer for 100 kr.? 9. Køb to varer, hvor den ene er 15 kr. dyrere end den anden. 10. Find på en ny opgave til din makker. 11. Du har 110 kr., og du får 30 kr. tilbage. Hvad har du købt? Spørgsmålenes åbenhed og variationen i kompleksitet sikrer, at der vil ske en naturlig undervisningsdifferentiering. Læreren spiller en vigtig rolle i at sikre, at Prøv lykken-kortene er læst og forstået. Desuden er det væsentligt, at læreren i processen stiller spørgsmål til elevernes svar og strategier. Hvad har du tænkt? Hvorfor gjorde du sådan? Hvad nu hvis man i stedet? Undervejs i den fælles opsamling har læreren fokus på de tre tegn på målopfyldelse, der knytter sig til hvert af læringsmålene tre-fem. I hvor høj grad har de enkelte elever opfyldt de opstillede mål? Hvilke elever formåede at træffe et bevidst valg med hensyn til anvendelse af lommeregner, hovedregning og overslag? Erfaringen taler for, at eleverne har vanskeligt ved at vurdere brugen af overslag. Hvis læreren ønsker et hurtigt overblik over elevernes forståelse af netop overslag, kan følgende aktivitet anbefales. Eleverne opfordres til at hente/købe så mange af de anvendte varer som muligt. De har for eksempel 300 kr. til rådighed og kun ét minut til at udføre opgaven. Opgaven er at komme så tæt på 300 kr. som muligt uden at overskride beløbet (det vil være uheldigt at komme til kassen i supermarkedet med en masse varer og for få penge). På grund af tidsfaktoren kan de færreste elever nå at udføre en præcis udregning, og elevernes overslagsevne kan derfor vurderes. Elevernes strategi drøftes efterfølgende i fællesskab. Hvordan kan man på en smart og let måde komme tæt på 300 kr.? Fra en forløbsafprøvning i 2. klasse: På hvert Prøv lykken-kort var der plads til at notere en udregning eller til at skrive et svar på opgaven. Nogle elever fokuserede på udregningen, andre skrev eller tegnede desuden, hvad de købte. Fællesgørelse I slutningen af modulet samles klassen, og eleverne opfordres til at fortælle om deres oplevelser. Læreren styrer samtalen ud fra præcise spørgsmål, der sætter fokus på elevernes arbejde i forhold til læringsmålene. Spørgsmålene kan for eksempel være af typen: Hvornår er det smart at bruge lommeregneren? Hvad var det sværeste, når I skulle regne? Hvad var det letteste, når I regnede? Giv eksempler på, hvornår de voksne bruger plus og minus, når de køber ind. Giv eksempler på, hvornår I selv har brugt plus og minus, når I har handlet. Inspirationsforløb i faget matematik i klasse 15

16 Lektionsplan for lektion Eleverne skal kunne anvende færdigheder i subtraktion i mange repræsentationsformer. På dette trin arbejder vi videre med kendte konkrete materialer, som kan anvendes til additions og subtraktionsberegning. I det indgår en formodet grundig viden fra tidligere om tallenes positioner og viden om, hvordan man kan splitte dem i eksempelvis enere, tiere og hundreder. Der skal således tænkes i praktiske konkrete modeller, som kan anskueliggøre en regneproces. Det kan være anvendelse af 100-snore, af 100-tavler, af regnepinde eller af positionsmaterialer. De regnestrategier, eleverne udvikler, involverer behovet for under en eller anden form at veksle/ omsætte tiere til enere og hundreder til tiere. Der lægges i dette forløb særligt vægt på færdigheder i at håndtere subtraktive regneprocesser. Iscenesættelse Der fokuseres på subtraktion. Læreren indleder med at beskrive en situation og det regnestykke, som knytter sig til. Det kan være to forskellige situationer, som resulterer i et nemt og efterfølgende lidt sværere regnestykke som og Eleverne indgår i samtalen med forskellige strategier til at løse opgaven med forskellige materialer som brikker, penge, kuglerammer og perlesnore. Aktivitet Eleverne tildeles eller udvælger subtraktionskort, som de forsøger at løse og finde svar på ved brug af forskellige materialer. Det er vigtigt, at eleverne hver især udsættes for så vanskelige opgaver, at de konkrete hjælpemidler bliver en nødvendighed. Eleverne, som i forvejen kan regne opgaver i hovedet, bør derfor have større sværhedsgrad. Det skal dog også nævnes, at der ligger en læringsværdi i at se færdigheder repræsenteret i forskellige former. Læreren afpasser valget efter elevernes forudsætninger. Eleverne noterer på papir for hvert kort resultatet, og hvilke hjælpemidler der er benyttet. De kan også opfordres til at notere eller tegne forklaringer på deres fremgangsmåde. I aktiviteten indgår desuden muligheden for, at eleverne fratages et konkret materiale og ved brug af skitser skal tegne sig til og forestille sig de konkrete materialer i deres løsning af en subtraktionsopgave. Når eleverne har arbejdet med et passende antal subtraktionskort, sættes de sammen i makkerpar. De får nu til opgave på skift at forklare hinanden, hvordan de har løst en eller to af de regnede opgaver. Her er det centralt, at de sætter ord på, hvordan de har benyttet de pågældende hjælpemidler. Fællesgørelse Eleverne samles og udveksler erfaringer om de benyttede hjælpemidler. Det er oplagt, at læreren spørger til, hvilke hjælpemidler eleverne foretrækker og hvorfor. På den måde får læreren brugbare oplysninger i forhold til de tre tegn på målopfyldelse, der knytter sig til læringsmål seks. Enkelte elever kan opfordres til at fremvise udvalgte udregninger. Læreren kan også stille en afsluttende opgave, fx 74-36, og spørge til, hvordan man kan læse den ved brug af de inddragede konkrete materialer som centicubes, kugleramme, penge, perlesnore, el.lign. 16 Inspirationsforløb i faget matematik i klasse

17 Lektionsplan for lektion I forlængelse af arbejdet med brug af konkrete materialer indgår tallinjen som et væsentligt repræsentationsmateriale. Gennem tallinjen kan eleverne tælle sig frem eller tilbage og derigennem svare. Tallinjen kan være til stede i fysisk form, hvor tallene tydeligt fremgår, fx på et centimetermålebånd. Det kan udvides til, at eleverne strategisk anvender den tomme tallinje som arbejdsredskab og altså arbejder med notater af følgende art. Nyere undersøgelser viser, at eleverne ikke nødvendigvis oplever afstanden 1 mellem de naturlige tal på en tallinje. Er der elever, som stadig har disse vanskeligheder, kan man træne det med brætspil, hvor man hopper rundt på en talslange som brikker i Ludo, mens man tæller sig frem ved en subtraktion eller addition. Aktiviteterne i dette modul er todelte. Efter elevernes arbejde med tallinjen introduceres et spil, der benytter sig af den tomme tallinje. Spilsituationer er desuden velegnede til at afprøve og forfine strategier, der øger elevernes vinderchancer. I dette modul knyttes spilstrategier sammen med elevernes evne til at forklare og ræsonnere sig frem til, hvorfor visse strategier er bedre end andre (ræsonnementskompetencen). Eleverne modtager for eksempel regnestykket , og der afsættes tid til, at eleverne individuelt gennemfører nogle ener- og tier-træk på den tomme tallinje. Det fremlægges, og der diskuteres forskelligheder og strategiske snedigheder. Det samme gør sig gældende med disse regnestykker: ? = ? = 24 Aktivitet 1 Eleverne arbejder nu to og to, hvor hvert makkerpar skriver to additionsstykker og to subtraktionsstykker, som andre i klassen skal forsøge at løse ved brug af den tomme tallinje. Eleverne finder et makkerpar at bytte med, og efterfølgende mødes de og tager stilling til rigtigheden af det, de har lavet. Det kan vendes om, så man kun viser løsningen, hvorefter andre skal finde ud af, hvad regnestykket kan have været. Iscenesættelse 1 Modulet begynder med en fælles samtale på klassen om sidste moduls indhold. Det genop friskes, hvilke konkrete materialer og hjælpemidler klassen har anvendt. Læreren fortæller eleverne, at de i dag skal lære at arbejde med tallinjer i stedet for de tidligere anvendte materialer. Nu opstiller læreren udvalgte regnestykker. Der fokuseres først på addition derefter på subtraktion. I eksemplerne indgår brug af tallinjen. Eleverne har alle en tallinje til rådighed, som de kan afprøve undervejs i eksemplerne. Der indtænkes følgende progression i præsentationen: Først bruges en tallinje med alle tal repræsenteret. Dernæst en tallinje med enkelte mærkepunkter. Dernæst en tom tallinje, hvor kun de to tal indgår. Fra forløbsafprøvning i en 2. klasse: Hvad mon opgaverne har været? Kan der både gemme sig plus- og minusstykker i samme tallinje? Iscenesættelse 2 Efterfølgende introduceres eleverne til spillet The Jump Jump Game. Reglerne gennemgås, og læreren fremhæver, at det er vigtigt at sætte ord på de gode idéer, som eleverne efterhånden udvikler i løbet af spillet. Inspirationsforløb i faget matematik i klasse 17

18 Aktivitet 2 Først spiller eleverne The Jump Jump Game, der kort fortalt går ud på, at hoppe strategisk på en tallinje. Regler for The Jump Jump Game: Man må hoppe frem og tilbage på en tallinje. Et hop er et hop uanset om der er tale om et ener-hop, et tier-hop eller et hundrede-hop. Der er kun de tre hoppemuligheder. Man skal finde det mindste antal hop fra et givent tal til et andet givent tal, fx fra 0 til 38. Her bliver det mindste antal hop seks nemlig fire tier-hop fra nul til 40 og to ener-hop tilbage til 38. Sværhedsgraden af regnestykkerne kan varieres. Det er dog vigtigt, at læreren sørger for, at der indgår stykker, hvor eleverne kan spare hop ved at benytte et for langt tier-hop for derefter at hoppe ener-hop tilbage. Eleverne er sammen to og to. Første elev udfører hoppeopgaven. Den anden elev ser, om han/hun kan minimere antallet af hop. Herefter byttes rækkefølge ved en ny opgave. Hoppene udføres på en tom tallinje, som blev introduceret tidligere i modulet. Det kan ske skriftligt på papir, hvor en farve indikerer hop på ti og en anden farve hop på én. Det kan også ske fysisk med spring på en tom tallinje tegnet på gulvet. Hop med samlede ben viser tier-hop, og hink viser ener-hop. Tallene noteres undervejs. Find selv på andre metoder. Der afsættes passende tid til spillet, så eleverne når at opleve, hvordan hensigtsmæssige strategier kan give en fordel. Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at sætte ord på denne proces. Der kan stilles hjælpespørgsmål som: udgangspunkt i, at makkerparrene fremviser deres bedste, tomme tallinje. Eleverne forklarer på skift (evt. på tavlen), hvordan de har konstrueret deres hop på tallinjen. I fællesskab tales om forskellen på at benytte den tomme tallinje til addition og til subtraktion. Hvor starter man på tallinjen? Hvornår skal man hoppe fremad? Og hvornår skal man hoppe baglæns? I forbindelse med læringsmål otte, kan tegnene på målopfyldelse tydeliggøres ved fælles at diskutere eksempler på gode og spændende situationer i The Jump Jump Game. Eleverne giver eksempler på spil, hvor et makkerpar brugte forskellige antal hop. Tallinjen tegnes på tavlen, og eleverne forklarer deres forskellige strategier. Hvilken strategi er bedst? Hvilke fiduser skal huskes til næste gang? Fra en forløbsafprøvning i 2. klasse: Eleverne diskuterede i fællesgørelsesfasen den bedste strategi til udregning af i The Jump Jump Game. Hvorfor kunne en elev nøjes med seks hop, når de andre brugte 13? Hvorfor kunne du bruge færre hop end din makker? Hvorfor har du større chance for at vinde, når du? Hvorfor mon, det er en bedre idé at...? Fællesgørelse Hvis læreren ønsker at identificere, hvor langt eleverne er kommet i forhold til de tre tegn på målopfyldelse for læringsmål syv, kan der tages 18 Inspirationsforløb i faget matematik i klasse

19 Lektionsplan for lektion Til femte modul er der udvalgt to læringsmål. Der arbejdes med regnehistorier, der repræsenterer givne skriftlige regneudtryk, så eleverne oplever sammenhængen mellem tekst, tale og symbolsprog. Desuden lægger læringsmålene op til at arbejde mere præcist med notatteknik og personlige additive og subtraktive algoritmer på skrift. Læringsmål ni er en direkte opfølgning på arbejdet med regnefortællinger i det første modul. Vægten lægges på at skriftliggøre elevernes løsningsforslag i forbindelse med addition og subtraktion. Forløbet giver mulighed for, at eleverne arbejder videre mod tilegnelse af personlige algoritmer. Det er væsentligt, at læreren udfordrer den enkelte elev i processen mod en øget skriftliggørelse, men hele tiden med forståelse for, at mange elever stadig har behov for at støtte sig til nogle af de hjælpemidler, der er introduceret tidligere. Der er ikke tale om bevidstløs løsning af 100 kolonnestykker, men om at eleverne bliver mere bevidste om, at skriftlighed gennem tegninger, notater og beregninger kan formaliseres på vej mod en personlig algoritme. Iscenesættelse Modulet handler om at skriftliggøre elevernes løsningsmetoder i forbindelse med addition og subtraktion. Der tales i fællesskab i klassen om behovet for skriftlighed med udgangspunkt i en meget let opgave (fx 25-15) og i en vanskelig opgave (fx 83-38). Målet for samtalen er, at eleverne indser, at regnestykkerne på et tidspunkt kan blive så komplicerede, så tegninger, skriftlige notater eller udregninger bliver nødvendige. På tavlen vises et eksempel på, hvordan den svære opgaves resultat kan understøttes af en forklaring i form af tegning, tekst, tallinje eller udregning. Der stilles krav til eleverne om, at resultatet ikke må optræde alene uden forklaring. Aktivitet I praksis foregår denne aktivitet ved, at læreren har udarbejdet seks bunker med opgavekort: Blå kort = kort med lette opgaver med addition (fx ). Grønne kort = kort med sværere opgaver med addition (fx eller find på tre plusstykker, der alle giver samme resultat ). Gule kort = kort med tegninger, billeder eller historier, der indeholder opgaver med addition. Røde kort = kort med lette opgaver med subtraktion (fx 78-32). Hvide kort = kort med sværere opgaver med subtraktion (fx eller find på tre minusstykker, der alle giver et resultat mellem 60 og 70 ). Sorte kort = kort med tegninger, billeder eller historier, der indeholder opgaver med subtraktion. Fra en forløbsafprøvning i 2. klasse: På den ene side af bordet har læreren placeret additionsopgaver og på den anden side opgaver med subtraktion. Forrest i billedet ligger de svære opgaver, i midten opgaver knyttet til billeder/foto og i baggrunden de lette opgaver. Eleverne valgte først selv en af de seks opgavetyper. Senere i lektionen guidede læreren eleverne i opgavevalget. Eleverne sættes sammen i par, og begge elever i parret vælger i samarbejde med læreren et opgavekort i passende sværhedsgrad. Nu fortæller elev nr. 1 en regnehistorie ud fra det valgte kort, og elev nr. 2 skal på baggrund af historien gætte, hvad der står på kortet. Herefter bytter eleverne roller. Herefter skal de valgte opgavekort udregnes på papir. Eleverne må bruge konkrete materialer og tallinje eller taltavle til hjælp. Der stilles dog krav til, at alle besvarelser som minimum indeholder et resultat, der er suppleret af en beregning og/eller en forklaring. Det er op til eleverne, om forklaringerne har form af Inspirationsforløb i faget matematik i klasse 19

20 tegning, tallinje, tekst eller andet. Der vælges nye kort, når de første er løst. Eleverne skal efterfølgende i tomandsgrupperne forklare hinanden om løsningerne ud fra deres papir og fortælle en regnehistorie, der passer til opgaven. Fællesgørelse De sidste minutter bruges i fællesskab på at evaluere den afsluttende aktivitet. Eleverne opfordres til at fremvise den metode, de brugte til at løse opgaven på et af de afprøvede kort. Det kan ske på tavlen eller ved præsentation af elevernes papir. Læreren sørger for, at der fremvises forskellige løsningsforslag, der varierer med hensyn til udtryksform og indhold. Eleverne opfordres til at sætte ord på deres løsningsstrategier, der hjælpes på vej via lærerens spørgsmål: Hvad har du tænkt, når du har tegnet? Hvorfor har du skrevet regnestykket op på den måde? Hvordan kan du se, hvor mange enere og tiere du har? Hvordan kunne du have gjort, hvis man både skulle kunne se regnestykket og resultatet? Hvordan kunne du næste gang spare tid, hvis du skulle udregne det samme stykke? Herved opnår læreren igen indsigt i, hvor langt eleverne er kommet i forhold til tegnene på målopfyldelse for læringsmål ni og ti. Samtidig får eleverne en god mulighed for at suge nye idéer til sig fra kammeraternes fremgangsmåder. Som eksemplerne fra afprøvningen viser, var der stor variation i løsningsmetoderne. Eleverne befandt sig på mange forskellige niveauer i deres skriftliggørelse af opgaverne. Eksempel på en elev, der tydeligt arbejder med tiere og enere, og som formår at skriftliggøre opgaven. Eleven er endnu ikke nået til en formaliseret algoritme. Eksempel på en elev, der benytter den tomme tallinje både som visualisering af metode og som støtte i udregningen. Eleven er desuden i stand til at knytte en regnehistorie til opgaven. Eksempel på en elev, der er på vej til at personliggøre en lodret algoritme. Dog med et par menter, som kræver en forklaring. 20 Inspirationsforløb i faget matematik i klasse

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet Årsplan for. årgang Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på det matematiske stof, som eleverne har lært i. klasse. Jubii giver dermed læreren mulighed for at screene, hvor klassen

Læs mere

Årsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet Årsplan for. årgang 08-9 Materialer: Trix A, Trix B samt tilhørende kopiark. Trix træningshæfte. Øvehæfte og 4. Andet relevant materiale. Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på

Læs mere

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne

Læs mere

Årsplan matematik 2. klasse

Årsplan matematik 2. klasse Årsplan matematik 2. klasse 2019-2020 Undervisningen tager udgangspunkt i bogsystemet Kontext+ for 2. klasse. Materialet består af elevbog A og B, samt kopiark. Andet materiale vil blive inddraget i det

Læs mere

Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik

Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle

Læs mere

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

MaxiMat og de forenklede Fælles mål MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,

Læs mere

ÅRTSPLAN FOR 2. A MATEMATIK 2015/16

ÅRTSPLAN FOR 2. A MATEMATIK 2015/16 ÅRTSPLAN FOR 2. A MATEMATIK 2015/16 Kapitel 1: Tal til 1000 Hvor mange er der? Eleven kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge Eleven har viden om naturlige tals opbygning

Læs mere

Format 2 - Mål og årsplaner

Format 2 - Mål og årsplaner Format 2 - Mål og årsplaner Fælles Mål: Der angives 5-10 Fælles Mål per kapitel med angivelse af faser. Antallet inkluderer både færdigheds- og vidensmål samt kompetencer. Læringsmål: Der opstilles ét

Læs mere

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

IND SKO LING LOMA IND SKO LING LOMA UNDERVISNINGS FORLØB UNDER VISNING LOKALE RÅVARER I MIN MAD

IND SKO LING LOMA IND SKO LING LOMA UNDERVISNINGS FORLØB UNDER VISNING LOKALE RÅVARER I MIN MAD S FORLØB og matematik Formålet med forløbet er at øge elevernes kendskab til de danske og lokale råvarer, da råvarekendskab er en vigtig del af maddannelse. Eleverne skal gennem aktiv deltagelse blive

Læs mere

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii Årsplan 08/9 Matematik. årgang TriX A Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Kapitlet har især fokus på kerneområderne

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Reformen. Forenklede Fælles Mål

Reformen. Forenklede Fælles Mål Reformen Forenklede Fælles Mål Læringskonsulenter klar med bistand 17-03-2014 Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt ikke

Læs mere

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii Årsplan Matematrix. kl. A Første halvår Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Dette er samtidig et redskab for

Læs mere

Trinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder

Trinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder Trinmål Matematik Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd Evaluering Matematiske kompetencer Talforståelse Mængder Regnesymboler Problemløsning have kendskab til tal og tælleremser opbygge talforståelse

Læs mere

Årsplan i matematik for 1. klasse

Årsplan i matematik for 1. klasse Årsplan i matematik for 1. klasse Der arbejdes med bogsystemet Multi 1A og 1B Periode Emne/ Målet for forløbet er, at eleverne: Handleplan Evaluering fokuspunkt Uge 33-36 Tal bliver fortrolige med matematikbogens

Læs mere

Årsplan for 2. kl. matematik

Årsplan for 2. kl. matematik Undervisningen i 2. kl. tager primært udgangspunkt i matematikbøgerne Kolorit 2A og 2B. Årets emner med delmål Gange (kopiark) ræsonnerer sig frem til multiplikationsalgoritmen i teams, ved hjælp af additionsalgoritmer.

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 3A Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Decimaltal og store tal Eleven kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal

Læs mere

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

EN SKOLE FOR LIVET. Uge Emne Mål Materialer/aktiviteter

EN SKOLE FOR LIVET. Uge Emne Mål Materialer/aktiviteter FAG: Matematik KLASSETRIN: 2. Klasse I 2. klasse arbejder vi i grundbogen Kontext+, der er delt i to bøger. Hvert kapitel er beregnet til ca. 4-5 uger. Der vil til hvert kapitel blive brugt supplerende

Læs mere

Årsplan. 2. klasse. Sommer i Danmark. Tivoli Træer Sørøvere Fødselsdag Vild med dyr Kolonihaven Gårdbutikken

Årsplan. 2. klasse. Sommer i Danmark. Tivoli Træer Sørøvere Fødselsdag Vild med dyr Kolonihaven Gårdbutikken Årsplan 2. klasse Sommer i Danmark Tivoli Træer Sørøvere Fødselsdag Vild med dyr Kolonihaven Gårdbutikken ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca.

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil

Læs mere

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik Årsplan for 2.klasse 2018/19 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

EN SKOLE FOR LIVET ÅRSPLAN 18/19

EN SKOLE FOR LIVET ÅRSPLAN 18/19 ÅRSPLAN 18/19 Lærer: Mia Fag: Matematik 1. klasse I 1. klasse arbejder vi i grundbogen Kontext+, der er delt i to bøger. Hvert kapitel er beregnet til ca. 4-5 uger. Der vil til hvert kapitel blive brugt

Læs mere

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016 Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen 8. marts 2016 Forenklede fælles mål Kompetenceområde Kompetencemål Færdighedsmål Vidensmål Opmærksomhedspunkter Bindende/vejledende Bindende

Læs mere

Matematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.)

Matematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.) Matematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.) Undervisningsministeriets forenklede fælles mål: Matematiske kompetencer Eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik Problembehandling

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Matematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål

Matematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål Matematik 2. klasse Årsplan Årets emner med delmål Regn (side 1 14 + kopisider) opnå større fortrolighed med plus og minus anvende plus og minus til antalsbestemmelse anvende forskellige metoder til løsning

Læs mere

Infokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel)

Infokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel) Infokløft Beskrivelse Eleverne sidder 2 og 2 med skærm imellem sig De får forskellig information som de skiftes til at diktere til hinanden. Fx en tegning eller ord /begreber. Der er fokus på præcis formulering

Læs mere

Årsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019

Årsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019 Uger Emne Materialer Evaluering 33 Kom godt i gang Hæfter fra matematikfessor.dk Repetition fra 2. klasse Eleverne arbejder med genopfriskning af matematik fra 2. klasse gennem blandede opgaver. 34 TAL

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne Introduktion Subtraktion er sammen med multiplikation de to sværeste regningsarter. Begge er begrebsmæssigt sværere end addition og division og begge er beregningsmæssigt sværere end addition. Subtraktion

Læs mere

Vi skal fortsat primært arbejde med det prisvindende lærebogssystem Format.

Vi skal fortsat primært arbejde med det prisvindende lærebogssystem Format. Årsplan for matematik 2. Absalon (MA): Vi skal fortsat primært arbejde med det prisvindende lærebogssystem Format. Systemet er bygget op om en elevbog som det bærende element. Vi vil bruge elevbogen som

Læs mere

Fase 1: Førtanken: Klassesamtalen, målsættelse og erfaringer gennem værkstedsarbejde. Fase 2: Opgaveløsning matematisk fordybelse og træning

Fase 1: Førtanken: Klassesamtalen, målsættelse og erfaringer gennem værkstedsarbejde. Fase 2: Opgaveløsning matematisk fordybelse og træning Årsplan i matematik 1. og 2. - 3. klasse En del af matematiktimerne i 1., 2. og 3., klasse kommer til at foregå sammenlagt. Der vil altid være 2 lærere på, når der er holdtimer. Derudover har både 1. klasse

Læs mere

Årsplan Matematik 1. klasse 2017/18

Årsplan Matematik 1. klasse 2017/18 Årsplan Matematik. klasse 207/8 Undervisningen vil tage udgangspunkt i systemet Matematrix. I. klasse får eleverne udleveret 2 arbejdsbøger (Trix a + Trix b). Den pædagogiske tankegang i dette matematiksystem

Læs mere

12.1 ØVEARK. Plustavle Sæt O om resultaterne 10. Sæt X over resultater, der er det dobbelte.

12.1 ØVEARK. Plustavle Sæt O om resultaterne 10. Sæt X over resultater, der er det dobbelte. 12.1 Plustavle + 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Sæt O om resultaterne 10. Sæt X over resultater, der er det dobbelte. Farv ens resultater med den samme farve. FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019

Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019 Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019 Skrevet af Klaus Fink på baggrund af oplysninger fra opgavekommissionen

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Læreplan Mat 3. Uge Forløb: Areal og koordinatsystem

Læreplan Mat 3. Uge Forløb: Areal og koordinatsystem LÆRINGS MÅL LEVEL 1 LEVEL 2 LEVEL 3 Areal: Det er længe siden, vi har berørt området, og eleverne har derfor brug for en grundig genopfriskning af arealets størrelse/betydning. Eleverne har kort tid forinden

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Indhold Indledning 2 Undervisningsforløbet 3 Mål for forløbet 3 Relationsmodellen 3 Planlægningsfasen

Læs mere

Ideer til sproglige aktiviteter.

Ideer til sproglige aktiviteter. Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence) Matematiske kompetencer indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Årsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik

Årsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 3B Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Andre tal Eleven kan anvende konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer (fase

Læs mere

2. Absalon. Årsplan (Matematik MA)

2. Absalon. Årsplan (Matematik MA) Lærer: Michael Andersen Vi skal fortsat primært arbejde med det prisvindende lærebogssystem Format. Systemet er bygget op om en elevbog som det bærende element. Vi vil bruge elevbogen som første brohoved

Læs mere

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder 3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive

Læs mere

Formativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik i 10. klasse, FP10, maj 2018

Formativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik i 10. klasse, FP10, maj 2018 Formativ brug af folkeskolens prøver Den skriftlige prøve i matematik i 10. klasse, FP10, maj 2018 1 Til matematiklæreren i 10. klasse Dette er en rapport om den skriftlige prøve i matematik maj 2018.

Læs mere

Brøk Laboratorium. Varenummer 72 2459

Brøk Laboratorium. Varenummer 72 2459 Brøk Laboratorium Varenummer 72 2459 Leg og Lær om brøker Brøkbrikkerne i holderen giver brugeren mulighed for at sammenligne forskellige brøker. Brøkerne er illustreret af cirkelstykker som sammenlagt

Læs mere

Kompetenceområder Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål. baggrund af egne og andres spørgsmål

Kompetenceområder Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål. baggrund af egne og andres spørgsmål Månestenen Opgaveark Matematik og N/T, 1.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner Kamelgrublerier I dette opgaveark finder du en række aktiviteter, der styrker eleverne i at blive bedre problemløsere. Eleverne

Læs mere

UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET

UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET PÅ ELLEKILDESKOLEN. MATEMATIKPOLITIK Mål og principper: - At højne kvaliteten af undervisningen. - At give eleverne større faglig udbytte. - At implementere Fælles Mål II -

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik FP10 maj 2019

Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik FP10 maj 2019 Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik FP10 maj 2019 Skrevet af Klaus Fink på baggrund af oplysninger fra opgavekommissionen 1 Til matematiklæreren

Læs mere

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE 7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE FORORD At leve i et demokratisk samfund er ensbetydende med, at alle har ret til uddannelse, uanset deres forskellige kultur,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

ÅRSPLAN M A T E M A T I K ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik

Læs mere

Årsplan for skoleåret

Årsplan for skoleåret Årsplan for skoleåret 2018-2019 Matematik i 1. klasse Lærer: Peter Møller Denne årsplan er sidst revideret d. 27.8.18 Generelt Matematik på 1. klassetrin består af fire ugentlige lektioner á 45 minutter;

Læs mere

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle Årsplan 1. klasse Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle Bageriet Loppearabere marked ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger

Læs mere

Årsplan Matematik klasse Færdigheds- og Læringsmål. opgaver i delemnerne: 38 Hvor mange er Eleven kan afrunde

Årsplan Matematik klasse Færdigheds- og Læringsmål. opgaver i delemnerne: 38 Hvor mange er Eleven kan afrunde 32 Introuge 33 Tegn fra prik til prik 34 Tal til 1000 tælle frem KonteXt 2a Lektier. 35 og tilbage fra vilkårlige anvende flercifrede bestemme et tal 0 og værksteder Samtale på tal mellem 10 og 1000. naturlige

Læs mere

Uge Komptencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Aktiviteter

Uge Komptencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Aktiviteter FAG: Matematik KLASSETRIN: 5. klasse Hvert kapitel i Kontext er beregnet til ca. 5 uger. I kapitlerne regnes henholdsvis i hånden, på lommeregner samt i IT-programmer som GeoGebra og Excel/numbers. Der

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

MATEMATIK 1. KLASSE. Lærer: Sussi Sønnichsen. Forord til matematik i 1.kl.

MATEMATIK 1. KLASSE. Lærer: Sussi Sønnichsen. Forord til matematik i 1.kl. 2017-18 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 1.kl. Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 1A & 1b, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere undervisningen og vil foruden de

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Brandbjerg Højskole, den 25. november 2015

WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Brandbjerg Højskole, den 25. november 2015 WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Brandbjerg Højskole, den 25. november 2015 opstille og synliggøre læringsmål knyttet til repræsentation og symbolbehandling på forskellige klassetrin udvikle og vurdere undervisningsaktiviteter

Læs mere

Årsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang

Årsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang Årsplan matematik 5. klasse Kapitel : Godt i gang I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i 4. klasse. Kapitlet er udformet som en storyline

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1

Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1 Matematikvejlederdag Ankerhus 3. november 2014 Klaus.fink@uvm.dk Side 1 Oplægget Nyheder Fagligt fokus Læringsmålstyret undervisning Klaus.fink@uvm.dk Side 2 Udviklingsprogrammet Klaus.fink@uvm.dk Side

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,

Læs mere

Årets overordnede mål inddelt i kategorier

Årets overordnede mål inddelt i kategorier Matematik 1. klasse Årsplan af Bo Kristensen, Katrinedals Skole Årets overordnede mål inddelt i kategorier Tallenes opbygning og indbyrdes hierarki Tælle til 100. Kende tælleremser som 10 20 30, 5 10 15,

Læs mere

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal

Læs mere

Selvevaluering Bifrost 2016 Matematik 2. klasse

Selvevaluering Bifrost 2016 Matematik 2. klasse Undervisningsplan 1 Faglige mål 2 Indholdsfortegnelse 3 To eksempler på en lukket opgave den samme opgave løst af to forskellige børn 4 5 To eksempel på en åben opgave den samme opgave løst af to forskellige

Læs mere

Årsplan for matematik 2.kl. på Herborg Friskole

Årsplan for matematik 2.kl. på Herborg Friskole Uge Emne Læringsmål Aktiviteter og materialer Evaluering af forløb Øvrige oplysninger 32 1.-8.kl. overnatning torsdag-fredag 33 1. skoledag tirsdag 34 Tal til 1000 Eleven kan anvende flercifrede naturlige

Læs mere

Forenklede Fælles mål

Forenklede Fælles mål Forenklede Fælles mål Dansma København okt 2014 1 EVA rapport 2012 Undersøgelse af læreres brug af Fælles Mål i dansk og mat 4. og 7. klasse: Lærerne er ikke målstyrede i den måde, de planlægger og tilrettelægger

Læs mere