Indholdsfortegnelse. Indmeldelser 15. Premiereliste for forbundets medlemmer Film Tv Teater. 18 Dramatikernes Workshop 18 Manuskriptkonkurrence

Transkript

1 Indholdsfortegnelse FORBUNDSNYT 2 3 Leder - Bestyrelsesberetning Den nye bestyrelse 6 Nye ansigter 6 Ekko 6 Nobelpris i Litteratur Medlemsoplysninger 6 Det ka ikke siges tit nok! 7 Royaltykontoret 7 Maydaymidler 7 Kollektive blankbåndsmidler 7 Rejsestipendier 7 Kunstboliger 8 Nyt skuespilhus - nye skuespil 10 Timeshift / Ars Electronica september Nyudklækkede dramatikere Indmeldelser 15 Premiereliste for forbundets medlemmer Film Tv Teater 18 Dramatikernes Workshop 18 Manuskriptkonkurrence TEMA IDÉ ELLER UNDFANGELSE Fra Idé til virkelighed af Henrik Engelbrecht 25 Den hvide væg af Bodil Cold-Ravnkilde 26 Den ubesmittede undfangelse af Vinca Wiedeman 28 Om at skrive en historie af Mogens Rukov 30 Om Idéer af Thor Bjørn Krebs 33 Put dem i fængsel af Nils Schou 34 Det sikre og det usikre af Jesper Bergmann 36 Idéer? af Janicke Branth

2 2 REPLIKKER F O R B U N D S N Y T N y t f r a D D F - Danske Dramatikeres Forbund

3 BESTYRELSESBERETNING 2004 LEDER være klar til indflytning foråret/sommeren 05. Legatopholdene vil være af 14 dages varighed og vil blive tildelt efter ansøgning af et af bestyrelsen nedsat legatudvalg. af Nina Malinovski, formand DDF Foto: Thomas Tolstrup FORBUNDET Rent medlemsmæssigt har vi haft et roligt og stabilt år med lidt flere indmeldelser end udmeldelser. Vi er nu 263 medlemmer. Det skal samtidig ikke være nogen hemmelighed, at der har været interne konflikter i bestyrelsen i det forløbne år. Vi har uddybet disse konflikter i et brev til jer, og vi både håber og ønsker, at vi i det kommende år vil være foruden disse konflikter, så vi kan bruge vores energi til gavn for medlemmerne i stedet. COPY-DAN Voldgiften med filminstruktørerne har for alvor holdt os beskæftiget i år. Et udvalg bestående af vores advokat Jytte Lindgaard, vores Copy-Dan repræsentant Per Schultz, Susanne Godske, Helle Nielsen og undertegnede har sammen gennemgået, kommenteret eller udfærdiget de obligatoriske klageskrifter, duplikker og replikker, samt indtil flere supplerende klageskrifter. Voldgiften har nu fundet sted, og uanset hvordan afgørelsen falder ud, så føler vi, at vi har gjort, hvad der stod i vores magt for at få et så tilfredsstillende resultat som muligt. Vi var selvfølgelig til stede under voldgiftens afvikling, dels som vidner, dels som observatører, og Jytte Lindgaard, vores advokat, skal have stor ros for sin indsats. Vi afventer et resultat i løbet af december; her skal dommerne tage stilling til både selve fordelingen og ikke mindst til hvilke værktyper, der skal uddeles til. I forbindelse med voldgiften har vi afbrudt forhandlingerne med Danske Filminstruktører i forbindelse med en fordeling af båndmidlerne, idet kabelafgørelsen også vil få indflydelse på denne fordeling. De kollektive båndmidler er dog blevet udbetalt. Efter forhandlinger med de andre implicerede parter i Autorgruppen, som også ønskede repræsentation i Kabel-TV s bestyrelse, fik vi efter godkendelse af den øvrige Autorgruppe indvalgt vores Copy-Dan-repræsentant Per Schultz i bestyrelsen. VORES LEJLIGHED I PARIS Bestyrelsen har, bortset fra enkelte spørgsmål vedrørende tagkonstruktion og opgang, som senere er blevet gennemgået og afklaret med ejendommens arkitekt, godkendt købet af vores lejlighed i Paris. Efter mange og bureaukratiske problemer har formanden med fuldmagt fra bestyrelsen endeligt kunnet underskrive den fuldmagt, som giver notaren fuldmagt til at underskrive slutsedlen. Næste skridt er en gennemgang af lejligheden med en lokal arkitekt, der vil forestå renoveringen og istandsættelsen. Vi regner med, at lejligheden vil LEGATER Den 28. maj i år havde vi en både velbesøgt og vellykket legatuddeling med tilfredse legatmodtagere og gode pristaler. Ernst Bruun Olsen fik forbundets hæderspris, Kim Leona Rasmussen fik Allen-legatet, Nils Schou fik Hertha og Svend Rindoms legat, og Thor Bjørn Krebs fik Thomas Møllers rejselegat. Vores allesammens Emma (Emma-Gad-fonden) har igen i år været gavmild; hun har til stor glæde for medlemmerne uddelt både trangslegater og kontingentnedsættelser. Kontingentnedsættelsesordningen har nu fungeret et par år og må stadig siges at være en stor succes. Vi ansøgte Klitgården-fonden om fire vinterlegater og fik dette bevilget med en 50/50 ordning mellem Klitgården og os. Det betyder, at vi i indeværende år har kunnet uddele fire Klitgården-legater til medlemmerne, og vi håber at kunne fortsætte ordningen med Klitgården, så vi får samme mulighed til næste år. FORSLAG TIL STØTTEORDNING FOR NY DANSK DRAMATIK Forbundets teaterudvalg har efter mange overvejelser og drøftelser sendt et forslag til en støtteordning for ny dansk dramatik til Kunstrådets teaterudvalg. Forslaget, som udelukkende sigter på manuskriptfasen i teaterprocessen, går i al korthed ud på igangsættelse af et mindre antal manuskripter, bestilt af Kunstrådets teaterudvalg. I skriveprocessen vil der så være mulighed for et tæt samarbejde med en konsulent/dramaturg, ligeledes valgt af Kunstrådets teaterudvalg. Vi håber selvfølgelig på en velvillig behandling af forslaget - og regner med i givet fald at skulle drøfte forslaget med Kunstrådets teaterudvalg og eventuelt justere det hist og her. DEN OBLIGATORISKE KONTRAKTFORHANDLING Vi har efter lange overvejelser og mange diskussioner besluttet foreløbigt at droppe planerne om den obligatoriske kontraktforhandling. Både den aktuelle situation på filmområdet samt det øgede antal filmkontrakter, der heldigvis går igennem forbundet nu, har ligget til grund for beslutningen. Skulle det på et senere tidspunkt vise sig nødvendigt at foretage et sådant skridt, vil vi selvfølgelig tage det op til fornyet drøftelse. RETSSAGEN MOD DET KGL. TEATER Vi tabte desværre den retssag mod Det Kongelige Teater, som forbundet indledte for omkring syv år siden. Vi havde måske ikke den stærkeste sag i verden, men den var af vigtig, principiel karakter. Den drejede sig kort fortalt om beskyttelsen af ophavsret i forbindelse med en oversættelse. Vi må håbe, at vi får en anden god lejlighed til at fortælle teatrene, at denne ophavsret skal respekteres, også selv om det kun drejer sig om et mindre antal citater. KUNSTRÅDET Vi blev af Kunstrådets skønlitterære udvalg bedt om, sammen med de andre forfatterorganisationer, at udpege repræsentanter til et underudvalg under det skønlitterære udvalg. Men eftersom arbejdet med at gennemgå de mange ansøgninger er omfattende, og da det ydermere kræver stor erfaring og ekspertise, svarede foreningerne med en fælles henvendelse og forlangte honorarer til de udvalgsmedlemmer, vi skulle udpege. Dette afviste REPLIKKER 3

4 Kunstrådet, og det skønlitterære udvalg må nu selv foretage uddelingerne. Der foregår også et løbende arbejde i Kunstrådets repræsentantskab, hvor vi har sæde, for at forsøge at opnå rimelige honorarer til udvalgsmedlemmerne i de forskellige udvalg, hvilket i sidste ende er nødvendigt for at sikre en professionel og betryggende behandling af ansøgningerne. Kunstrådet har nu fungeret i omkring halvandet år, og de værste børnesygdomme skulle være overstået. Alligevel erfarer vi ofte folks utilfredshed med sekretariatsfunktionen samt en utilstrækkelig behandling af ansøgninger. Vores deltagelse som vagthunde i Kunstrådets repræsentantskab er altså desværre mere end nødvendig. Som en positiv ting i forbindelse med Kunstrådet skal dog nævnes de dialogmøder, som teaterudvalget under Kunstrådet har inviteret til. Det er et godt initiativ at samle hele branchen, sætte fingeren på pulsen og mærke efter, hvad der foregår. Og fint for os andre at få mulighed for at mødes, så tværfaglige som vi jo er. RØNSHOLDT - NOTATET I bestræbelserne på at bevare Statens Kunstfonds sekretariat og identitet bestilte vi sammen med en række af vores søsterkunstnerorganisationer et notat om situationen hos professor i forvaltningsret Steen Rønsholdt. Det blev startskuddet til en langvarig aktion, som resulterede i en tydeligere adskillelse af sekretariatsfunktionen mellem Statens Kunstfond og Kunstrådet og dermed en styrkelse af Statens Kunstfond. Aktionen havde en anden vigtig og meget positiv effekt, nemlig et styrket sammenhold og et meget tættere samarbejde mellem de kunstnerorganisationer, der deltog i den. Dette samarbejde vil vi nu forsøge at fastholde og udvide til andre områder også. DANSK KUNSTNERRÅD Vi har styrket vores indsats i Dansk Kunstnerråd i det forløbne år ved bl.a. at træde ind i organisationens forretningsudvalg. I forretningsudvalget har vi arbejdet med et forslag til at styrke Dansk Kunstnerråd både organisatorisk, politisk og dermed også økonomisk. Sideløbende med dette arbejde har vi, sammen med repræsentanter fra flere af kunstnerorganisationerne, taget initiativ til at udarbejde en hvidbog om kunstneres vilkår i dagens Danmark. Desuden har vi fortsat vores arbejde mod realiseringen af en indtægtsløshedskasse for kunstnere, det er en lang og sej arbejdsproces, for der mangler politisk vilje til at løse problemet. Men vi giver ikke op! Som repræsentant for forretningsudvalget i Dansk Kunstnerråd er vi desuden blevet udpeget til rådet for kultursamarbejde med udviklingslandene, CKU, samt til Flygtningehjælpens repræsentantskab. Endeligt deltog vi som repræsentanter for Dansk Kunstnerråd i det Nordiske Kunstnerrådsmøde i Reykjavik i juni måned, hvor der også var lejlighed til at møde de nordiske kulturministre og diskutere fælles anliggender. RADIOKASSEN Vi var med til at stifte den nye Radiokasse i marts måned og blev kort efter opfordret til at gå ind i foreningens bestyrelse. For bl.a. at klargøre hvor Radiokassens administration skulle ligge, holdt vi en række indledende møder med både Koda, Copy-Dan og DR, hvorefter det blev besluttet at acceptere, at DR foretager administrationen af udbetalingerne fra Radiokassen under forudsætning af en effektiv mulighed for kontrol. Næste skridt er at indlede forhandlingerne med DR om en ny aftale på hele litteraturområdet. KODA KODA opsagde aftalen om fordeling inden for båndkopi i foråret og udtrykte samtidig ønske om en drøftelse af fordelingsprocenten, hvilket på et af KODA indkaldt møde vakte uvilje blandt nogle af de berørte kunstnerorganisationer, deriblandt os. Vi opfordrede KODA til at trække opsigelsen tilbage, hvilket de efterfølgende gjorde, og i stedet foretage undersøgelser af de faktiske forhold på området og derefter indlede nye forhandlinger med de impli-cerede parter. BTS/FAST Forbundets BTS/FAST-udvalg har holdt en række møder i løbet af året og har lavet et forslag til en ny aftale på BTS/FAST-området. Aftalen rummer først og fremmest et løft på synopsis og honorarsiden. Der vil snarest blive aftalt et første møde med BTS/FAST som indledning til de kommende forhandlinger. BG BANK Vi har kontaktet BG bank og opfordret dem til at give Dramatikerforbundet sæde i deres litterære rådgivningsforum, der uddeler store beløb til forfattere hvert år. Vi har argumenteret for, at dramatikere også er forfattere, og ikke uvæsentlige som sådan, og at det derfor ville være naturligt, at også vi kan modtage midler fra BG banks uddelinger. Vi har ventet længe på svar, men har fået et positivt forhåndstilsagn fra dem, så vi håber meget, at det endelige svar vil være positivt. ARTIKLER OG KOMMENTARER I DAGSPRESSEN Vi har i det forløbne år arbejdet på at synliggøre dramatikerforbundet, både igennem artikler i dagspressen og igennem vores krediteringskampagne. I april måned indrykkede vi en stor annonce i Information som reaktion på dagbladets udmelding om ikke at ville anmelde teater mere. Både annoncen og forskellige artikler afstedkom mange positive reaktioner. Få måneder efter vores annonce blev chefredaktøren gået, og teaterstoffet er nu tilbage i Informations spalter. KREDITERINGSPOSTKORT Forbundets krediteringsudvalg har taget initiativ til at få fremstillet en række postkort, som dels skal sendes som påmindelse til film- og teaterproducenter ved manglende kreditering, dels til filmproducenterne til orientering om filmtaksterne. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger på postkortene. MUSIKDRAMATIK Vi har i indeværende år gjort adskillige forsøg på at nå frem til en egentlig aftale på det musikdramatiske område. Og når vi endnu ikke har fået en sådan aftale (og sandsynligvis heller ikke får den), skyldes det, at vi ikke kan komme uden om musikforlagene, som har den direkte forhandling med teatrene og de andre producenter af musikdramatik. For komponisterne, som jo er vores nærmeste samarbejdspartnere inden for musikdramatikken, er musikforlagene nødvendige bl.a. i forbindelse med promovering af værket, videresalg og stemmeudskrivning. Vi har derfor inviteret komponisterne til et samarbejde omkring en rammeaftale og en anbefaling til vores medlemmer om minimumstakster på musikdramatikområdet. Af øvrige initiativer kan vi nævne, at vi har været med til at stifte nordens første forening af librettister; det stiftende møde fandt sted i Malmø i december måned. Og så har vi fulgt med i udviklingen af den nye eksperimenterende musik- 4 REPLIKKER

5 dramatik på klods hold som medlem af Den Anden Operas bestyrelse. REMAKE Siden Det Danske Filminstitut i maj 2003 ændrede sine støttevilkår, således at også indtægter fra salg af sekundære rettigheder, herunder remake-ret, skal indgå i indtægts- og spilleopgørelsen til filminstituttet, har producenterne argumenteret for en ny remake-bestemmelse. Producenterne taler ud fra et økonomisk helhedssyn: Samtlige indtægter skal primært gå til at dække den enkelte films private investering; først derefter kan der deles royalty ud i forhold til aftalte royaltysatser. I følge producenterne vil det være urimeligt, hvis manuskriptforfattere får en direkte betaling for salg af remake-ret, så længe den primære films investering ikke er indtjent. Dramatikerforbundet argumenterer med, at en remake-ret er en selvstændig eneret, hvor betalingen til ophavsmanden ved et salg ikke har nogen forbindelse til - og derfor ikke kan være afhængig af - indtjeningen på den primære film. Vi er nået til enighed med et stort produktionsselskab. Her er den samlede remake-royalty til manuskriptforfatter/instruktør forhøjet til 50%. Såfremt den private investering ikke er indspillet på salgstidspunktet, forhøjes den almindelige (sideløbende) royalty på primærproduktionen med 40%. Forhandlingerne med de øvrige produktionsselskaber fortsætter. TALENTUDVIKLING I august skrev dramatikerforbundet og filminstruktørerne sammen til Styregruppen Talentudvikling og påpegede, at der var elementer i de daværende støttevilkår, der ikke tilstrækkeligt styrkede de professionelle kreative kræfter, som ordningen henvendte sig til. Støttevilkårene er siden blevet justeret i retning af vores ønsker, bl.a. med en opprioritering af den økonomiske støtte til udvikling af manuskriptet. ROYALTY I RELATION TIL FILMINSTITUTTETS STØTTEVILKÅR Sammen med filminstruktørerne og skuespillerne skrev vi ligeledes i august til direktør for Filminstituttet Henning Camre og protesterede over den fortolkning af de nye støttevilkårs definition af den private investering sammenholdt med royaltyberegning og -udbetaling, som instituttet i juli havde lagt ud på sin hjemmeside. Vi mente, at udmeldingen var en håndsrækning til producenterne, og at den brød med det princip, at instituttet ikke bør tage stilling til aftaleforhold mellem producenter og royaltyhavere. Henning Camre tilbagekaldte officielt fortolkningen 11. okt. MANUSKRIPT PITCHING SEMINAR På et initiativ fra kunstnerisk leder af Talentudvikling Vinca Wiedemann arbejder filmudvalget på et arrangement, der skal synliggøre manuskriptforfattere som samarbejdspartnere. Hovedformålet er at give en række filmmanuskriptforfattere lejlighed til at præsentere sig og læse op af egne tekster over for en forsamling af instruktører/producenter. Det er endvidere tanken at distribuere et notat med forfatteroplysninger og tekstbidrag i forbindelse med seminaret. PRÆSENTATION AF FORBUNDET FOR DE NYUDDANNEDE DRAMATIKERELEVER I april havde vi besøg af de nyudklækkede elever fra Dramatikeruddannelsen i Århus. Vi fortalte dem først og fremmest om os selv, og de stillede mange gode spørgsmål om støttemuligheder, faglig understøttelse og rådgivning og selvfølgelig også om selve forbundet. Flere af dem har efterfølgende meldt sig ind i forbundet. PARISERTUR Bestyrelsen tog til Paris i maj, dels for at få tid til grundigt at drøfte for og imod den obligatoriske kontraktforhandling og dels for at orientere bestyrelsen om den komplicerede Copy-Dan sag. Det blev samtidig også muligt for bestyrelsen at kigge på den lejlighed, vi dengang havde på hånden og nu har købt i Paris. KANCELLIMØDET I januar var vi værter for et kancellimøde for de nordiske dramatikerforbund. Det var fint at få drøftet de fælles problemstillinger, som kontorerne jævnligt står overfor, og der blev også tid til en rundvisning på Holmen og Christiania. Vores nordiske kollegaer var meget glade for arrangementet. NDU I OSLO I juni måned deltog vi i det årlige NDU møde i Oslo, hvor vi ved et godt tilrettelagt møde bl.a. fik drøftet fælles problemer, et fremtidigt europæisk samarbejde og et fælles nordisk initiativ til en filmkongres med fokus på manuskriptforfatteren. Vi nåede også at deltage i prisoverrækkelsen af den Nordiske Dramatikerpris, der i år gik til dramatikeren Astrid Saalbach. TAK Som det fremgår af denne beretning har vi haft et næsten uhyggeligt travlt år. Alene omkring Copy-Dan sagen har vi afholdt 37 møder i indeværende år. Dertil kommer forhandlingerne omkring musikdramatikken, Dansk Kunstnerråd, Kunstrådet, Radiokassen, BTS-FAST, arbejdet i vores teaterudvalg samt vores køb af lejligheden i Paris. Bestyrelsen har desuden været aktiv i flere andre udvalg. Konflikten i bestyrelsen har ikke just lettet dette arbejde, og det store arbejdspres som helhed har givetvis også betydet, at andre af vores normale arbejdsområder er blevet lidt forsømt. Ét er dog sikkert: sekretariatet har på grund af den ekstraordinære arbejdsbyrde ydet et kæmpestort og uegennyttigt stykke arbejde, og det vil vi takke dem varmt for. Uden Susanne Godske og Helle Nielsen havde det hele ganske enkelt ikke kunnet lade sig gøre. Vi vil også rette en stor tak til Cæcilie Nordgreen for hendes dygtige og kompetente arbejde med filmkontrakterne; dem har der heldigvis været rigtig mange af, så hun har heller ikke kedet sig i år! Endeligt tak til både vores redaktør Annette Rosendahl og hendes barselsvikar Ludo Leroy. Takket være dem bliver vores tidsskrift Replikker bare bedre og flottere for hvert nummer, der udkommer! Vi vil også sige varmt velkommen til vores nye studentermedhjælper Anders Busk, som startede hos os den 25 oktober. I år er det 30 år siden, at vores advokat Jytte Lindgaard begyndte sit arbejde for forbundet. Vi vil afslutte denne bestyrelsesberetning med at takke hende stort for hendes trofaste og dygtige indsats igennem alle de år. REPLIKKER 5

6 DEN NYE BESTYRELSE På generalforsamlingen den 3. november blev der valgt en ny bestyrelse: Formand: Nina Malinovski Arbejdsgruppen: Simon Boberg, Ida Maria Rydén Suppleanter for arbejdsgruppen: Hans Kragh-Jacobsen, Claus Mandøe Øvrig bestyrelse: Peter Asmus Asmussen, Mette Heeno, Camilla Hübbe, Dunja Gry Jensen, Jokum Rohde Arnoldi, Line Knutzon (nyvalgt), Per Schultz (nyvalgt) Vi ønsker dem alle til lykke. God arbejdslyst! NYE ANSIGTER Den 25. oktober tiltrådte Anders Busk som ny studentermedhjælp på kontoret. Det tog ham ikke mange timer at vænne sig til hønsegården. Anders kaster sig over telefonen, og der er ikke en besked, som går hans øre forbi. Han bruger computeren, som var han født med den. Han bygger reoler, han laver lister, han arkiverer og er dødeffektiv. Og ikke mindst er han er rar og venlig fyr. Hjertelig velkommen, Anders. EKKO Kender du filmbladet EKKO? EKKO holder dig ajour om nye film, giver baggrund om medier og skaber debat om tendenser i tiden. Faste skribenter er Kim Skotte, Peter Scheppelern, Mogens Rukov, Rikke Schubart, Jacob Stegelmann, Claus Skytte og Christian Monggaard. Redaktør er Claus Christensen. EKKO Rosenørns Allé 35, 1. t.h Frederiksberg C sekretariat@ekkofilm.dk NOBELPRIS LITTERATUR 2004 Årets Nobelpris i Litteratur gik, som bekendt, til den østrigske forfatter og dramatiker, Elfride Jelinek. Elfride Jelinek er en af de mest omstridte personligheder inden for den nutidige, europæiske litteratur. Lige siden debuten i 1967 har hun markeret sig som radikal feminist og mildt sagt fremstået som politisk ubekvem. Jelineks radikalitet ligger ikke bare i et ubekvemt indhold. Hun er i allerhøjeste grad en formbevidst forfatter hendes formbegreb er samtidigt hendes indhold. Sproget har en helt egen karakter og kendetegnes ved en helt speciel musikalitet og rytmisering. Teksterne er ikke skrevet som traditionelle episke eller dramatiske fortællinger, de er snarere skrevet som musikværker. Herhjemme opførte LONE STAR Produktions for nyligt teaterforestillingen Øjeblik, bliv stående! efter Jelineks Er nicht als er (zu, mit Robert Walser) i Det gamle KUA. MEDLEMSOPLYSNINGER Da vi altid er i færd med at opdatere medlemsbasen, vil det være en stor hjælp om foreningens medlemmer kunne indsende, indmaile eller indtelefonere eventuelle ændringer i adresse, telefonnummer og næsten vigtigst: e- mailadresse. DET KA IKKE SIGES TIT NOK! Brug DDF når du skal forhandle din film-, novelle- eller manuskriptkontrakt. Lad forbundet læse din kontrakt igennem - og evt. forhandle den for dig. Det er en gratis service, som man betaler for gennem sit medlemskontingent. Ring på og få en snak! 6 REPLIKKER

7 ROYALTYKONTORET HUSK at bruge Royaltykontoret til administration af dine filmkontrakter. Royaltykontoret indhenter filmens regnskab fra producenten og gennemgår det for at kontrollere, at du får den royalty, du har krav på. Kontakt Rune Vejtorp, som varetager Royaltykontorets drift, på tlf Kontorets postadresse er Dansk Skuespillerforbund, Skt. Knudsvej 26, 1800 Frederiksberg C. MAYDAY-MIDLER Forbundet har et restbeløb på kr til rådighed i sæson 2004/05 til dramaturgisk bistand eller til research på teaterområdet. MAYDAY-midlerne, som var på i alt kr for hele sæsonen, er bevilget af Teaterudvalget under Kunststyrelsen. Såvel medlemmer som ikke-medlemmer kan ansøge om beløb på kr. til dramaturgisk bistand eller til research, hvis to krav er opfyldt: Teatret skal være refusionsberettiget, og der skal være indgået kontrakt mellem teatret og dramatikeren om bestilling af stykket. Ansøgning sendes til forbundets kontor, og ansøgningsfrister er 1. april og 1. oktober. REJSESTIPENDIER Tilskud til rejser i ulande i 2005 kan søges af midler, der stilles til rådighed af Danidas Oplysningsbevilling. Ansøgningsfristen for rejsestipendier i 2005 er mandag d. 21. marts Oplysninger fås ved henvendelse til Udenrigsministeriets Kommunikationsenhed. tlf eller KOLLEKTIVE BLANKBÅNDSMIDLER Imødekomne 2004: Rosa K. Frederiksen Gritt Uldahl-Jessen Nikolaj Peyk Rune T. Kidde Ine Urheim Michael Katz Krefeldt Flemming Klem Kari Vidø Bent Nørgaard Stories Barbara Simonsen Dramatikercentrum Aage Rais Nordentoft Thor Bjørn Krebs Løbende 2004: Lone Thau Rhea Leman Anker Li Linda Wendel Ida Maria Rydén Lotte Suwalski 900- Annette Finnsdottir Karsten Mungo Madsen KUNSTBOLIGER Hirsholmene Arbejdsophold af mindst en måneds varighed på Hirsholmene kan tildeles medlemmer af Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer eller tilsvarende organisationer i udlandet. Prisen er p.t kr./ måned. Vi kan oplyse, at der er flere ledige perioder i efteråret og vinteren. Ansøgninger for perioden t.o.m. marts 2005 vil blive behandlet ved modtagelsen. Kontakt evt. Dansk Kunstnerråd for yderlige oplysninger. Dansk Kunstnerråd, Rosenvængets Allé 37, 2100 København Ø, tlf dkr@dansk-kunstnerraad.dk San Cataldo Ansøgninger om ophold i efterår/vintersæsonen (august 14. december 2005) skal være bestyrelsen i hænde senest 1. april 2005 Ansøgningsskema kan rekvireres hos institutionens sekretær, Hanne Krogh på tlf , eller findes på institutionens hjemmeside, Gilleleje På Nordlævej 10 (sidevej til Gilbjergstien) udlejes et fritidshus med opholdsstue, soveværelse, køkken, toilet med brusebad. Stor grund. Leje kr pr. uge. Depositum kr Fritidshuset er velegnet til 2 voksne (der findes 2 senge + en gæsteseng). Udlejning sker i sommerhalvåret (uge 15 uge 42, 2 uger ad gangen) med fortrinsret for kunstnere, herunder malere, musikere, forfattere, fotografer og oversættere, der ønsker ferie- eller studieophold. Udlejningen finder sted fra 1. februar Skriftlig henvendelse til: Borgervennen af 1788, Fortunstræde 1, 1065 København K., tlf REPLIKKER 7

8 Nyt Skuespilhus - Nye Skuespil af Kaj Himmelstrup, dramatiker Forleden overgav kulturministeren skovlen til jord- og betonarbejderne. Om fire år er det nye skuespilhus klar til brug. Det er derfor på høje tid at udskrive en dramatikerkonkurrence om de tre nye danske skuespil, der skal fejre indvielsen af de tre nye scener. Fire år er ikke for meget. Henrik Ibsen var mere end to år om de fleste af sine, og han havde bedre arbejdsbetingelser end de fleste danske forfattere har i dag. Ved at udskrive konkurrencen nu kan man nå at finde vinderne i så god tid, at manuskripterne kan få en ekstra finpudsning inden prøvestart. På en nationalscene hviler der, ud over de kunstneriske krav, en ekstra forpligtelse, der kort kan beskrives som samfundsmæssig væsentlighed. Det er meget længe siden, Det Kongelige Teater har sat dagsordenen for den offentlige debat, sådan som man f.eks. gjorde det med Kjeld Abells Dage på en sky for mere end 50 år siden. Det kunne være en af ambitionerne, at den position skulle genvindes. I stedet for at udskrive en åben konkurrence, hvor forfatterne selv må vælge både emne og genre, kunne man derfor opstille en række ønsker eller krav. På den store scene forventer de fleste sikkert et festspil i dagens anledning. Her kunne man bede om et skuespil, der ikke kun skulle imødekomme ønsket om fest og glæde. Det skulle også forholde sig til den splittelse i nationen, der får nogle til at mene, at vi lever i den herlige globaliserings tid, mens andre synes, vi befinder os i skammens år. Til den mindre scene kunne man bede om et stykke af en nydansk forfatter, der fortalte, hvordan det er at blive en del af nationen. Et stykke der samtidig viste, hvad de nytilkomne har at forære os. Nationalscenen er også deres. Til den mindste scene kunne man ønske et stykke, der handlede om meningen med, at nationen har et teater, der skal vise stor kunst. Et (kultur)politisk stykke, der også kunne fungere som en billedlig spejling af nationalscenens selvovervejelser og mål. Skal kunst være pynt eller kamp? Værsgo, hr. teaterchef, idéen er Deres, og lad nu være med at sige, den er for dyr. Det ny teaterhus står os i godt trekvart milliard. Hvad med at bruge en tusindedel, trekvart million, på også at skabe et tidssvarende nyt indhold? kr. kan ikke være for meget for tre års arbejde. En stor græsk kulturfond har i år en international dramatikerkonkurrence løbende. Førstepræmien er på Euro = 1,1 million danske kr. Kære Kaj Himmelstrup Tak for dit gode indlæg i Politiken, som jeg læste i avisen og siden har fået sendt fra dig. Du har jo ret i, at vi, hvis vi vil lave en konkurrence, bør sætte den i gang snart. Og jeg vil ikke afvise, at vi vil tage din idé op. Men det er desværre ikke altid, at konkurrenceformen giver de bedste resultater. Her spiller præmiesummen naturligvis en rolle, som du rigtigt bemærker. Men uanset om vi vælger at benytte den metode eller ej, kan vi godt være enige om, at vi i den første sæson skal have nogle virkeligt gennemarbejdede og vedkommende bud på ny dansk dramatik på programmet. Med venlig hilsen, Mikkel Harder Munck-Hansen Skuespilchef Det Kongelige Teater 8 REPLIKKER

9 Det kongelige teater Nyt skuespilhus på KvæsthusbroenModelfoto 2002 Lundgaard & Tranberg Arkitekter Foto Ole Akhøj REPLIKKER 9

10 Ryan kilde Rubra TIMESHIFT / ARS ELECTRONICA SEPTEMBER 2004 mulighed for ikke blot et retrospektivt blik men også et blik på, hvordan verden ville se ud om fem og tyve år. I invitationen til festivalen citerer de den amerikanske arkitekt Frank Lloyd Wright for at have sagt i 30 erne i det 20 århundrede: Jeg smed det forbandede bakspejl ud af det forbandede vindue, fordi jeg ikke ønskede at vide, hvor jeg kom fra, men hvor jeg var på vej hen. Men som de skriver var det før Holocaust, Hiroshima og Vietnam, før vi landede på månen, før Chernobyl, før 9/11 og Irak Krigen, før opdagelsen af DNA dobbelt helix, Dolly det klonede får, og før dechifrering og patentering af genomet, før udviklingen af transistoren, digitale simulationer, udviklingen af Internettet og den triumferende fremadstormen af mobiltelefoner og computerspil. Det er en masse fremtid, der i følge festivalen reflekteres i vores bakspejl. Men hvad ligger der foran os? Det prøvede festivalen at give et bud på i et Symposium, der bestod af fire paneler over to dage med forelæsninger og diskussioner. Symposiet er et omdrejningspunkt for festivalen og er spækket med forelæsninger af internationale kunstnere og forskere. Hver forelæsning varer omkring en halv time, så det er et overdådigt input. Det første panel PROGRESS handlede om de drømme, håb og ønsker, som er gjort mulige ved hjælp af fremskridt i computer- og den kognitive videnskab, i det digitale medie, og i bio- og nanoteknologierne. Det andet panel DISRUPTION handlede om fejltagelser, ulykkestilfælde og afvigelser. Om hvordan værdien af ens intention er relativ, og hvordan tingene kan gå anderledes i en ufuldkommen verden. Det tredje panel SPIRIT handlede om skønhed, lidenskab og den indre drivkraft. Dets formål var at refokusere fra det globale til selvet og til at undersøge emner som nydelse, velbefindende, familie og dødelighed. Og det sidste panel TOPIA handlede specifikt om verden om 25 år. Det var tydeligt, at det var de bløde værdier, der var i fokus i år. Videnaf Annette Finnsdottir manuskriptforfatter, instruktør Foto Jessica Nilsson Annette Finnsdottir fik penge fra de Kollektive Blankbåndsmidler og rejste til Linz. Hun skriver om sin forrygende tur. Ars Electronica er en årlig festival, der bliver afholdt i Linz, Østrig, som undersøger forholdet mellem kunst, videnskab og teknologi. Her får man et visuelt, auditivt og indholdsmæssigt bombardement af udstillinger, symposium, seminarer, performances, koncerter, events, videoer og film. Festivalen foregår omkring floden Donau, hvor mange af festivalens centrale udstillingsbygninger ligger. Her kan man vandre langs floden fra den ene udstillingsbygning til den anden, mens man lytter til eksperimenterende lyd og klang-stykker fra store udendørshøjtalere og samtidig nyder Donau og det østrigske landskab i baggrunden. Det er anden gang, jeg deltager i festivalen. Første gang var i 2001, hvor festivalen havde temaet TAKEOVER. Her var det først og fremmest deres fokus på computerspil, jeg koncentrerede mig om, fordi jeg er meget interesseret i, hvordan fortælling og dramatik kan arbejde med den nye teknologi og med de digitale muligheder. I år var temaet TIMESHIFT THE WORLD IN TWENTY-FIVE YEARS. Festivalen har eksisteret i 25 år, så det var samtidig en fejring af deres jubilæum. Det blev blandt andet visualiseret ved en udstilling af en timeline, hvor de for hvert år, festivalen har eksisteret, viste højdepunkter i form af foto, tekst og videoclips. Men i år var der samtidig også en 10 REPLIKKER

11 iamastv kilde Rubra skaben og teknologien skal menneskeliggøres, og nu kunne de humanistiske, antropologiske, kognitive, sociologiske aspekter rykke ind på banen. En af de mest interessante forelæsninger var med den amerikanske sociolog og psykolog Sherry Turkle, hvor hun talte om Computer and the Human Spirit. Hun talte om børns legetøj og børns opfattelse af, hvorvidt en robot var levende eller ej som eksempler på, hvordan vores forhold til det har udviklet sig. Og hendes spørgsmål er; hvilke mennesker er vi på vej til at blive, når vi er i gang med at udvikle stigende intime forhold til vores maskiner? Man udvikler til stadighed robotter, som kan blive børns venner, og som børn skal tage sig af, samt f.eks. robotter man kan bruge i ældreplejen til at tage sig af ikke blot de praktiske ting men også af de ældres ensomhed og deres brug for omsorg. Hvad vil begrebet kærlighed så betyde, hvis børn og ældre elsker deres robotter mere end f.eks. familien? Ars Electronica har også sin egen Prix Ars Electronica, hvor de giver en Golden Nica i kategorierne Computer Animation/Visual Effects, Digital Musik, Digitale Communities, Interaktiv Kunst, Net Vision samt U 19- Freestyle Computing, en kategori for de helt unge. Den gyldne Nica i Computer Animation/Visual Effects vandt den canadiske Chris Landreth for computeranimationsfilmen RYAN. Det var noget så specielt som en computeranimeret dokumentarfilm om animatoren Ryan Larkin, der i slutningen af 1960 erne blev oscarnomineret for en animationsfilm, men som nu lever som subsistensløs. Chris Landreth kalder sin film for Psycho-realisme. Han har foretaget grundig research og utallige interviews med Ryan, venner og arbejdskollegaer, som han har videofilmet og derefter tegnet og animeret. Men ikke kun af hvad han umiddelbart har set, men han har prøvet at skildre det underliggende i karaktererne og i situationen, f.eks. det bizarre, humoristiske eller irriterende. Det var kendetegnende for alle de film, der blev vist og honorably mentioned, at festivalen også her havde udvalgt film med stærkt emotionelt og menneskeligt indhold for at vise, at computeranimation og visuelle effekter er nået længere end sci fi og monsterfilm. Der var f.eks. også forrygende små animationsfilm fra den japanske skole Institute of Advanced Media Arts and Sciences (IAMAS) med meget personlige og fantasifulde film langt fra Disney og andre Hollywoodproduktioner. Digitale film kan give muligheder for at fortælle om verden på en anden måde end den realistiske/dagligdags og kan integrere forskelle aspekter af livet. At kunsten, videnskaben og teknologien skal bruges til at forbedre menneskers livsvilkår rundt om i verden, understreger festivalen ved f.eks. at have en Golden Nica i digital communities, hvor priser gik til projekter som f.eks. The World Starts With Me (Netherlands / Uganda), som er et undervisningsprojekt omkring sex- og AIDS-prævention, hvor de unge fra Uganda samtidig opnår Internet- og computerkompetencer. Et andet meget interessant, sociologisk og arkitektonisk projekt blev præsenteret på Pixelspaces 2004 Transfer: Art seen as social criticism: hvor den irakisk/amerikanske kunstner Michael Rakovitch præsenterede sit projekt med Homeless Shelter. Han havde opnået kontakt med hjemløse i nærheden af, hvor han boede og sammen med hver enkel byggede han et shelter af gennemsigtige plastikposer efter deres behov for udsyn, opbevaring, beskyttelse osv. Men også æstetiske behov som f.eks. én, der ønskede at hans shelter skulle ligne noget fra Starwars. Rakowitch byggede på de hjemløses præmisser og byggede også kun, hvis han blev opfordret til det af dem selv. Der var utrolig mange andre ting, jeg kunne fortælle om. Hele copyright-problematikken var et andet vigtigt emne på festivalen. Men hvis I har lyst til at vide mere, så tjek REPLIKKER 11

12 KRISTIAN ERHARDSEN af Janicke Branth, rektor for Dramatikeruddannelsen Nyudklækket Her kommer den længe ventede præsentation af dramatikerholdet, årgang , som blev færdigt på Dramatikeruddannelsen i Århus Hvor vil du gå hen? Du vil da ikke ud på gaderne igen. Det blæser op. En bidende kold vind, og der kommer tung regn. I stormvejr er det svært at finde ly. Alle døre er lukkede indefra - siger Ellen til sin søn i Stilleben. Både citat og titel illustrerer meget smukt den minimalisme, der er så karakteristisk for Kristian Erhardsens stil. Den er ikke præget af voldsom ydre dramatik. Ingen excentriske miljøer eller ekstreme karakterer, der udfordrer sig selv og omverdenen med sex, vold og stoffer. I Kristians univers ligger det dramatiske ikke i, at personerne trykker den af hele tiden. Det ligger under overfladen: i de skæve begivenheder, der hører hverdagen til, men som ikke desto mindre er stærke for den, som står i konflikten eller er vidne til den. I Radiospillet Harzen 66 er det et helt almindeligt, ældre ægtepar, hvis daglige adrenalinindsprøjtning melder sig, når de skal krydse en større befærdet gade på vej til bridge. Og lige denne dag er uheldet ude, og bilisten kører galt ikke ind i dem, men ind i et vejtræ og forulykker med hele familien. Parret nærmer sig for at hjælpe; den ene af dem går endda af sted for at hente hjælp, men undervejs bliver de så optaget af sig selv og deres egne minder, at de aldrig får gjort noget for de stakkels trafikanter, der sidder indeklemt i bilen og dør. Til sidst trisser de bare væk igen. Hurtigt fandt han sit enkle, rytmiske og frem for alt sanselige sprog. Afslutningsstykket 9 kilo starter med en lang monolog, hvor hovedpersonen Johannes fortæller om sin tur gennem byen, indtil han bliver kørt over, ramt af en rød Escort. Han dør ikke af det - kommer knapt nok til skade men alligevel kommer begivenheden til at forrykke noget i ham, der for altid sætter skel mellem nu og før. Han kommer til at se på verden med en fremmeds øjne, og resten af stykket udvikler sig til en natlig odyssé gennem Ålborg og et gensyn med en række mennesker, han ikke længere kan kontakte på samme måde. Det er enkelt, let, humoristisk og fuld af smerte. 9 kilo er fremragende orkestreret. Der er et imponerende persongalleri med ti særegent tegnede karakterer. Sproget er udsøgt rytmisk og præcist. De dramatiske situationer er klare og afrundede. Den absurde tone spænder fra antydning til grotesk. Den ældre generation er som hentet ud af et stykke af Mrozek. Et forvrænget grotesk univers set gennem en forulykket drengs optik. Der er ingen tvivl om, at Kristian skriver for skuespillere. Man mærker det, så snart de får fat i hans tekst. Han kan skabe situationer og karakterer med så enkle sproglige midler, at skuespillerne får rigeligt at sætte af fra, men ikke mere end at de er frie til at være medskabende. Måske fordi Kristian Erhardsen er rundet af et nordjysk landskab, har han aldrig fundet det interessant at føje endnu en brik til tidens trends. Til gengæld har han en stærkt udviklet sans for det dramatiske i den helt almindelige hverdag og hos helt almindelige mennesker. Og derfor er hans univers så alment vedkommende. 12 REPLIKKER

13 LÆRKE SANDERHOFF og digtningens løsagtighed MAJ RØRBÆK DAMGAARD og det grænseløse af Jesper Bergmann, dramaturg DR Radio Drama af Janicke Branth, rektor for Dramatikeruddannelsen Det er ikke svært at få øje på, at Lærke Sanderhoff besidder et naturtalent for dramatik! Mit første samarbejde med Lærke var på Dramatikeruddannelsens andet år. Jeg underviste i radiodramatik, og Lærke skrev om en kvinde, der blev intimideret seksuelt - hvor det mærkelige og interessante var kvindens resignerede og modstandsløse accept af den kyniske omverden. Forløbet var kort, og derfor nåede spillet aldrig at blive færdigt. Men hun viste, at hun havde en meget let adgang til at skrive klare figurer. Hun skabte tilsyneladende ubesværet en række dramatiske situationer med en overraskende vending, og hun viste en gedigen sans for effektiv dramatisk dialog. Lærke har simpelthen et naturligt talent for dramatikerens grundlæggende discipliner: figurtegning, dialog, dramatisk situation. Hun er født 1976, opvokset i Hjørring, og før hun begyndte på Dramatikeruddannelsen nåede hun at læse i to år på Dramaturgi-studiet på Århus Universitet. Kort efter uddannelsen vendte hun tilbage til det nordjyske, da hun skrev tekster til Vendsyssel Teaters kabaret Himmel på højkant, der byggede på maleren Poul Anker Bechs billeder. I den korte tid, der er gået siden uddannelsens afslutning, har hun desuden skrevet manuskript til en kortfilm, som bliver produceret af filmgruppen Super 8. Endvidere kommer hun i foråret 2005 med et nyt teaterprojekt, og i skrivebordsskuffen ligger en lille bunke ulmende manuskriptidéer. Endelig og ikke mindst har hun lavet en dokumentarfilm. Lærkes afgangsstykke fra uddannelsen var Det er hverdag - i en flersporet fortælling fra et dansk provinsmiljø opstillede hun skarpe, drastiske og ofte morsomme billeder af vores tid. Det var skrevet med et ambitiøst forbillede i filmene Sange fra anden sal og Short Cuts, dvs. som en bred fortælling med mange figurer og mange parallelle handlinger - og dermed en temmelig løs og fragmenteret helhed. Stykket rummede, ligesom hendes midtvejsstykke Limbo, et dystert og ganske angstfyldt billede af en hård nutid. Som det dramatiske naturtalent Lærke er, rejste hun et dramatisk univers op på en bemærkelsesværdigt ubesværet facon. Hun demonstrerede igen sin store evne til at skabe figurer og situationer - f.eks. i scenerne med den ældre kvinde Lille Agnete, der atter og atter opsøger byens læger for at vriste recepter på stærke smertestillende piller ud af dem. Man sidder og undrer sig over, hvad kvinden dog skal med alle pillerne, men den overraskende og morsomme pointe kommer: Lille Agnete supplerer simpelthen sin sparsomme pension med at pushe piller på byens barer! Det sker ikke sjældent, at forfattere kan føle tvivl eller ubehag ved det element af påståelig løgnagtighed, som ligger i al digtning. Formentlig kender Lærke den følelse, og netop derfor kan hendes nye beskæftigelse med dokumentarfilm vise sig at blive vigtig for hende, også som forfatter af fiktion. I sommeren 2004 bevæbnede hun sig med et kamera og tog på langfart som passager i en truck. To gange kom hun til Belgien, en gang til Nordsverige, og resultatet blev dokumentarfilmen Truck n roll, der havde premiere på Århus Filmfestival i oktober. Jeg fornemmer en sund logik i, at Lærke nu for en tid kaster sig over dokumentarismen - for her er hun jo så dejligt befriet for byrden af fiktionens løsagtighed. Jeg kan forestille mig, at Lærkes ekskursion ind i dokumentarismen kan blive et skridt frem mod, at hun indløser sit store naturlige talent som dramatiker - og med større mod kan give sig digtningens påståelighed og løgnagtighed i vold! Når man ser på Maj Rørbæk Damgaards dramatiske univers indtil nu, så er det umiddelbart slående, at man træder ind i en verden, hvor de traditionelle biologiske grænser flyder. De skel, der normalt sættes i tilværelsen af køn, alder, fødsel og død er tydeligvis i opløsning. Det skyldes ikke bare modernitet og videnskab, men også naturens egen mangfoldighed. Med så store temaer er det ikke mærkeligt, at Maj var meget optaget af form i de tre år på uddannelsen. Hendes første længere stykke fik hurtigt titlen Operation Polly. Med klar reference til klonforskning, skabte hun et fremtidsunivers, hvor det første klonede menneske fødes. Ikke som et nyt barn men som en ny voksen! For det helt store fremskridt vil netop være at kunne springe barndommen over! Sådan ville vi fra starten kunne deltage i den produktive voksenverden. Så vidt rammen. Inde i denne rammefortælling udfoldes den dramatiske handling i scener fra en barndom. Fire børns kamp for at tilegne sig de voksnes roller. Og det viser sig at være en benhård kamp om det privilegerede barns opmærksomhed og en kønskamp, hvor drengene taber. I midtvejsprojektet Colepepper bliver denne kønskamp endnu skarpere trukket op. En ung journalist er strandet i en krigszone og prøver desperat at flygte. Den hjælp, hun burde få fra de lokale mænd, svigter hver gang. Da en krigshelt endeligt melder sig på banen, viser han sig hurtigt at være en tom skal uden andet i bagagen end en serie nederlag. Hverken hans løfter eller historier kan befri hende fra det påtvungne moderskab, som bliver resultatet af en ufrivillig kunstig insemination. At finde en form til dette billede af afmagt er ikke ligetil. Krigshelten og Dietrich-sangerinden er blevet tomme arketypiske skabeloner på det maskuline og det kvindelige, som mest af alt ligner farcefigurer. Et nyt spor blev afprøvet i radiospillet Den Døde Farmor med eventyrspillet som form. Her forenes det groteske den ældgamle kvinde, der bliver mere og mere vital og begynder at føde børn igen og det naive hos det unge par, der isolerer sig fra det moderne storbyliv for at hengive sig til et sundt og muntert liv i naturskønne omgivelser. Endelig blev realismen prøvet af i afgangsstykket Mammalia. Her er den kønslige ubalance beskrevet med et univers så ensidigt domineret af det kvindelige, at det bliver næsten umuligt for det unge par at nå hinanden, især fordi pædofilien kaster sine lange skygger over deres liv. Med dette stykke fik Maj vist, hvad hun sprogligt og psykologisk formår i en enkel stil. Majs første opgave efter uddannelsen blev sammen med Rolf Heim, Tim Feldmann og et hold skuespillere, der sammen skabte forestillingen: Baby Baby i Kanonhallen om trafficking. Også her var den kønslige ubalance i spil. Ingen tvivl om at Maj i spillet mellem de dominante kvinder og mænd, der ikke vil træde i karakter, har stof til flere stykker med skæve universer. Og at hun vil være på jagt efter stadigt nye formelle greb. REPLIKKER 13

14 JOAN RANG CHRISTENSEN Omkring Floden Han ANNA BRO af Peter Laugesen, forfatter af Jokum Rohde, dramatiker Joan Rang Christensens OMKRING FLODEN HAN er så stort i sit emne, og så forskelligt i sine mange politiske, poetiske, historiske og private anslag, i sine mange stemmer, at det på mange måder virker både overvældende og undergravende. Hun har ikke meget respekt for konventioner, hvad enten de nu er dramatiske eller bare i det hele taget konventionelle. At tage sin egen person og Koreas deling efter den krig i 1950-erne, som kun ældre mennesker og politiske historikere endnu kan huske, som dramatisk stof er dristigt. Ikke mindre dristigt bliver det af, hvilket stadig er aktuelt, eftersom en endnu siddende amerikansk præsident har anbragt landet i noget, han kalder Axis of Evil, at hun synes at have en vis forståelse for, at Nordkoreas politiske system er et produkt af netop den amerikanske politik, der efter 2. verdenskrig netop tog Korea-krigen som afsæt. Men det er delingen, spaltningen, splittelsen, riften ned midt igennem folk, verdensdele, tidsopfattelser og almindelige personlige liv stykket handler om. Det for alvor usædvanlige er, at emnet behandles politisk, og ikke, som i næsten al nyere europæisk eller amerikansk kunst, psykologisk. Stykket er stort, usikkert, fordi dets situation er usikkerheden og vil kunne spilles på mange forskellige måder. Jeg har hele vejen igennem fundet det solidt, modigt og anderledes. For øvrigt også nødvendigt. Den første gang, jeg så Anna Bro, var på en mindre café ved siden af Urania Cykler hen ad aften. Vi talte om teater i lang, lang tid; jeg kan ikke huske om hvilke forestillinger eller hvilke dramaer. Hun havde valgt mig som konsulent på det næste stykke dramatik, hun skulle skrive på Dramatikeruddannelsen. Det var noget med et ægtepar i eksil på en øde ø og en hund, der hørte til på dette sted, en hund der så at sige flyttede ind hos dette ægtepar og langsomt udmanøvrerede manden. Og begyndte at udvikle sprog og menneskelige karaktertræk. Mit input her var at støtte det metamorfosiske, som dengang og nu interesserer mig meget, samt at foreslå hende at læse den selvbiografiske Ordeal af Linda Lovelace, hvor hun meget malende beskriver samlejer med forskellige hunde. Anna Bro fandt selv denne meget sjældne bog under Kultorvet og læste den med stor glæde og analyserede meget præcist dens unikke placering i et dybdesymbolsk system af bekendelse, fornedrelse, ophidselse, pornografi og angst. Angsten og frygten for Chuck Traynor, vennen med den visne hånd. Denne bog er så at sige mit sidste håndgribelige bevis på at have inspireret Anna Bro til noget som helst. Næste gang, vi arbejdede sammen, var på hendes foreløbigt største drama Jægergårdsgade. Det vil sige, jeg var slet ikke inde over, hvad dette drama blev til. Anna Bro brugte nu sin konsulent som en machete, der skulle fjerne underskov, for at hun selv kunne se ind i det mystiske. Det var forår, og vi mødtes i min lejlighed. Det var sommer, og hun havde sat mig i stævne i en baggård i Valdemarsgade. Det blev efterår, og vi mødtes i hendes mors hus i en regnstorm. Jeg var meget vred på Anna Bro. Hver gang havde hun en ny idé, som vi skulle udvikle: Et åsted, et lig, vi ser benene på folkene omkring liget. En pige står i et vindue oppe over gaden og ser ned. Ser hun sig selv? Næste idé: En skizofren pige der vikler sig ind i mysterium. Næste idé... Mellem hvert møde skulle vi BEGGE videreudvikle denne idé. Ved hvert møde havde jeg en færdig narrativ skitse af, hvad der kunne ske. Men Anna Bro var ikke interesseret. Hun havde fået en ny idé. Jeg kan huske, da hun havde haft undervisning i rytmisk dramatik (?) Eller hvad det end var. Eleverne skulle skrive til musik. Hun havde automatskrevet en hel nattesuite af, hvad der i mine øjne var og er enestående spontanlyrik. Og i skjul hendrev hun sine ledige stunder blandt rosset i Jægergårdsgade, en slumgade i Århus. I sit korte drama Jægergårdsgade satte hun disse to brokker sammen, noget mageløst dokumentardramatik om livet i Jægergårdsgade mellem en far og en datter på farens bodegafødselsdag. Dernæst ti minutters avantgardistisk aktionsteater/ non lineær lyrikdialog og så tilbage til Jægergårdsgade hvor datteren bliver slået ihjel af nogle unge mænd. Anna Bro havde aldrig nogensinde tænkt sig, hun skulle bruge de strødramatiske idéer, hun bad mig om at udvikle. Men hun havde brug for at se dem forsvinde bag sig. Hun oparbejdede på det tidspunkt en egen fremdrift, som jeg kender. Det er en fjern og kold passat, der hedder scenisk intelligens og dertil hørende ensomhed. Simon Boberg afløste mig som dramatisk konsulent og tog hende videre. Vi mødtes alle tre, men jeg forlod snart selskabet. De talte om det nye russiske dramahit Plasticin, og jeg lukkede døren bag mig ud til en uoplyst trappeskakt, der gik nedad. 14 REPLIKKER

15 INDMELDELSER Siden sidste nummer af Replikker (september 2004) har forbundet fået tre nye medlemmer. Et medlem blev genindmeldt. Dem byder vi hjertelig velkommen. Henrik Gregersen (f.1964) Er optaget i forbundet pr. 1. august 2004 Ernst Bruun Olsen (f. 1923) Er optaget i forbundet pr. 15. oktober 2004 Ernst Bruun Olsen, skuespiller, instruktør, forfatter. Har skrevet et hav af dramatik, bl.a. Teenagerlove, Bal i den Borgerlige og meget andet. Caspar Haarløv (f. 1974) Er optaget i forbundet pr. 15. november 2004 Caspar Haarløv har skrevet Gargantua, en familieforestilling, der spilles på Det Kongelige Teater i øjeblikket. Han har skrevet for Børneradio, Fabulatoriet og Piccolo, alle DR Radio. I øjeblikket arbejder han dels på en forestilling til Baggårdsteatret dels på en udvidet synops til Det Kongelige Teater. Fadel Ali Soudani (f. 1945) Er genoptaget i forbundet pr. 15. oktober 2004 Fadel Ali Soudani (BA Dramatic Arts, Ph.D. Art Criticism and Stage Directing), instruktør, skuespiller og dramaturg, er født i Irak og har boet i Danmark siden Har skrevet flere bøger, bl.a. Falkens Sang og Dramatiske ritualer i den orientalske arv. Til film skrev han Det mistede paradis, DR Til teater skrev han bl.a. Godaften hr. Van Gogh, Medborgerhuset på Nørre Allé i København, 1995 og Lysrejsen, Terra Nova, Han har desuden lavet en del oversættelser, bearbejdelser og dramatiseringer til teater. REPLIKKER 15

16 Premiereliste Redaktionen får indimellem henvendelse om, at vi har glemt en premiere. Det er vi selvfølgelig kede af. Vi ønsker ikke at glemme nogen! MEN, det er desværre umuligt at have kendskab til alle premierer i alle medier. Har du derfor kendskab til en premiere, som du ønsker nævnt i bladet, så husk at give besked til Ludo Leroy på DDF - i rigtig god tid. Vi beklager, at en del teaterpremierer i perioden oktober- november 2004 ikke kom med i sidste nummer. For en god ordens skyld tager vi dem med denne gang. 16 REPLIKKER

17 Dem vi glemte Harun og Eventyrhavet (Århus Teater) Oversættelse: Peter Laugesen Piaf (Aalborg Teater) Oversættelse: Jesper Kjær Store planer (Angel Film) Manuskript: Kim Fupz Aakeson Premiere: 7/ Opbrud (Blenkov & Schønnemann) Manuskript: Mogens Rukov Premiere: 21/ Jomfru Ane Gade (Aalborg Teater) Manuskript: Martin Lyngbo To høje kvinder (Café Teatret) Manuskript: Annegrethe Kraul Sabina S. (Det Kongelige Teater) Oversættelse: Jesper Kjær En skærsommernats drøm (Folketeatret) Oversættelse: Niels Brunse Anklaget (Nordisk film) Manuskript: Kim Fupz Aakeson Premiere: 28/ Oskar og Josefine (Cosmo Film) Manuskript: Bo Hr. Hansen / Nikolaj Scherfig Premiere: 11/ Solkongen (Thura Film) Manuskript: Anders Thomas Jensen Premiere: 11/ Folk og røvere i Kardemomme By (Gellerupscenen) Oversættelse: Halfdan Rasmussen To liv og et øjeblik (Limfjordsteatret) Manuskript: Eva Littauer Den yderste grænse (Nedergadeteatret) Manuskript: Arne Forchhammer Nissebanden (Nørrebros Teater) Manuskript: Flemming Jensen En diplomatisk affære (Privatteatret) Oversættelse: Anne Mariager Kaptajn Bimse og Gogeletten (Teater Vestvolden) Manuskript: Bent Nørgaard eft. Bjarne Reuter Nordkraft (Nimbus Film) Manuskript: Bo Hr. Hansen Premiere: 04/ Den store dag (Nordisk Film) Manuskript: Ina Bruhn Premiere: 18/ RADIOTEATER Ada und Elo (Det blinde øje) (WDR 5 Køln) Manuskript: Kaj Nissen Premiere: 21/ Taj Mahal (Radio Drama, DR- P2) Manuskript: Finn Methling Premiere: 05/ Mysteriet om den gyldne skarabæ (Zangenbergs Teater) Manuskript: Eva Littauer En nisse på spil (Zangenbergs Teater) Manuskript: Lisbeth Glad TV Krøniken (Tv-Drama, DR-1) Manuskript: Stig Thorsbøe / Hanne Lundblad Genopstarter: januar 2005 Medlemmer December 2004 Marts 2005 FILM Familien Gregersen (Regner Grasten Filmproduktion) Manuskript: Ib og Jørgen Kastrup Premiere: 17/ TEATER En rigtig nisse Manuskript: Lisbet Gad Premiere: Folketeatret (Boxen) 1/ Tiny Dynamite Oversættelse: Simon Boberg og Maj Bovin Premiere: Caféteatret 8/ REPLIKKER 17

18 DRAMATIKERENS WORKSHOP Dette kursusforløb henvender sig til dramatikere, som igennem workshopformen ønsker redskaber til udvikling af deres egne tekster. Kurset foregår i samarbejde med Dramatikeruddannelsen, Det Kongelige Teater, Odense- Aalborg- og Aarhus Teater og Statens Teaterskole-Efteruddannelsen. DELTAGERE Begrænset antal: max 8 dramatikere INDHOLD Kurset er praksisorienteret, idet forløbet er baseret på deltagernes eget materiale. Deltagerne afleverer skitse til eller færdigt udkast til et manuskript 1. februar Udkast eller manuskript vil blive læst og udvalgt af et samlet dramaturgiat, der består af Janicke Branth (DU), Hanne Lund Jensen (Aalborg Teater), Ninette Mulvad (Odense Teater) Trine Holm Thomsen (Aarhus Teater) og Benedikte Hammershøy Nielsen (Det Kgl. Teater). Manuskripterne bliver gennemgået af det samlede dramaturgiat. Herefter får hver dramatiker en grundig gennemgang af udkast eller manus med henblik på videre udvikling af teksten. Vejledning foregår individuelt efter aftale i begyndelsen af marts. Lørdag den 5. marts 10:00 14:00 Gennemgang af workshoppens muligheder og faldgruber ved Janicke Branth i Dramatikerforbundets lokaler. Herefter vil der være en måned til gennemskrivning af manuskript eller udkast. I løbet af den måned vil der være mulighed for, at dramatikeren kontakter dramaturgen med henblik på afklaring. Efter 1. april vil der blive afholdt en workshop på de otte dramatikeres tekster på hver fire timer. Hver workshop ledes af en erfaren instruktør og skuespillerne vil være fra de fire teatres ensembler. Dramaturgiatet fordeler selv teksterne på de pågældende teatre. Der afholdes 2 workshops på hvert teater. Tilmeldingsfrist: 1. februar 05 Janicke Branth, Aarhus Teater, Skolegade 9, 8000 Århus C Deltagerbetaling: 350 kr. MANUSKRIPTKONKURRENCE For anden gang præsenterer Teater Katapult sin manuskriptkonkurrence Ordene ud af hovedet og ind på scenen, der sidste år resulterede i mange bidrag fra hele landet. Blandt de indsendte manuskripter var eksempelvis Christian Lollikes Dom Over Skrig Blandt de indsendte manuskripter udvælges de 5 bedste af Katapults læsepanel til et videreudviklingsforløb. Læsepanelets afgørelser vil blive annonceret skriftligt til hver enkelt dramatiker ca. 15. april Vægten bliver lagt på talent, på om manuskriptet har potentiale og ikke så meget på, om det nu er helt færdigskrevet. Det er altså ingen betingelse for at vinde konkurrencen, at det er fuldt færdigt, men manuskriptet skal være gennemskrevet. Dvs. at hele handlingsgangen i stykket skal kunne aflæses. De 5 udvalgte dramatikere vil umiddelbart efter annonceringen få tilknyttet en dramaturg, som skal hjælpe dem ind i en sidste gennemskrivningsfase, inden en intensiv reading-periode på manuskriptet påbegyndes. Her vil den enkelte dramatiker over en uge få stillet instruktør og skuespillere til rådighed, der skal være med til at belyse stykkets kvaliteter og svagheder samt udforske muligheder for dramatikerens videre arbejde. En af grundidéerne med reading-arbejdet er at invitere dramatikeren indenfor i teatret for at lære mere om teatrets muligheder og virkemidler og i højere grad blive en del af samarbejdsprocessen bag en forestilling. Det er derfor en forudsætning, at de 5 udvalgte dramatikere kan afsætte tid i april og maj til at bearbejde manuskripterne og deltage i readingerne! Arbejdet skal munde ud i 5 rehearsed readings, som skal fremvises for et publikum på festivalen DramaRama. Bag begrebet rehearsed reading ligger, at skuespillerne ikke blot sidder eller står og læser op af manuskriptet, men at der også er en vis grad af bevægelse og arrangement på enten hele eller dele af manuskriptet. Der vil efter fremvisningen være afsat tid til at høre og diskutere publikums reaktioner på stykket. Vinderen af konkurrencen, som udvælges på baggrund af både tekst og reading, offentliggøres på festivalens sidste dag d. 28. maj Rettighederne til de præmierede manuskripter tilfalder Teater Katapult 1 år fra offentliggørelsen. Der er deadline i marts Interesserede kan få konkurrencefolderen tilsendt ved at henvende sig til Teater Katapult. Katapult Rosensgade Århus C tlf.: kontakt@katapult.dk REPLIKKER

19 REPLIKKER 19

20 Musikdramatik 20 REPLIKKER