TRÅDEN. Vejledning til klubbens ungdomstrænere, spillere og forældre

Transkript

1 Juni 2013 TRÅDEN Vejledning til klubbens ungdomstrænere, spillere og forældre Formålet med ungdomsarbejdet i BHK Formålet er at give spillerne en meningsfuld idrætsaktivitet i et stimulerende og positivt miljø, og Birkerød Håndbolds ungdomsmålsætning er at: skabe og udvikle en atmosfære af kammeratskab, holdånd og fair spil via en god organisation, klare regler og dygtig ledelse gennemføre en idrætslig uddannelse for på bedste vis at udvikle alle hold gennem langsigtet arbejde med egne spillere at gøre klubben stort set selvforsynende med elite- og divisionsspillere. gennem langsigtet arbejde med egne spillere at sikre klubben et solidt fundament at rekruttere ledere og trænere fra såvel som at sikre en aktiv sekunda-afdeling. I miniafdelingen er aktiviteterne klart socialt rettede, med hovedvægten på boldbehandling, I miniafdelingen er aktiviteterne klart socialt rettede, med hovedvægten på boldbehandling, lege og småspil i en atmosfære præget af trivsel og kreativitet. For U8 og U10 årgangene er det fortsat den alsidige træning, der er vigtigst, og turneringsresultater kommer i anden række. Kampene er primært en opmuntring og en test af om træningen følger de opstillede mål for spillerne. Det er trods alt til træning, man lærer nye detaljer, og det er der, man i de unge år udvikles allerbedst Når spillerne bliver ældre og rykkes op som U12-U18 øges de individuelle krav. Spillerne lærer at arbejde mere koncentreret og målrettet og lærer at træning og kamp ofte er et hårdt slid, som kræver tålmodighed og disciplin. Ledere og forældre er forpligtiget til at forberede børn og forældre i ældste U10 årgange til livet i den ældre ungdomsafdeling - herunder det kommende konkurrence-element, som implicit indgår i elite-sport, idet ungdomsafdelingernes ældre hold sættes ud fra princippet om, at de bedste spillere spiller på de bedste hold. Holdudtagelserne sker under hensyntagen til holdenes og spillernes fysiske, tekniske, taktiske og sociale udvikling. Forberedelsen kan også omfatte støtte og opmuntring når spilleren skal indgå i en afdeling, der eksempelvist skal træne på een lokation, der afstedkommer en længere transportvej eller behov for fælles transport (cykel, bil, bus). Kvalitet er et af vores æresord. Den højeste kvalitet skal præge hele vores virke. Til alle hold skal der være uddannede ledere. Ledere som har fået deres uddannelse dels gennem kurser under Dansk Håndboldforbund og lokalforbund, dels gennem intern træneruddannelse. Ved at samtræne på tværs af aldersgrupperne vil vi øge kvaliteten i vores spillerudvikling. De yngre ser og lærer af deres ældre kammerater. Det skaber også større kammeratskab når f.eks. en U12 ere får lov at træne med U16 spillerne. kreditering og kildeangivelse, såfremt fotografiet ikke manipuleres eller ændres. 1

2 Det er vigtigt, at alle ledere og trænere samt forældre og spillere via et positivt og konstruktivt engagement i hele klubben bidrager til at ungdomsarbejdet i Birkerød Håndboldklub får allerhøjeste kvalitet. Til trænerne: For at vore spillere oplever en sammenhæng og naturlig progression i deres træning og at du som træner, oplever at spillerne har et vist grundniveau man kan tage udgangspunkt i ved tilrettelæggelse af træningens indhold og intensitet og da klubben samtidig har et ønske om på sigt at højne niveauet i ungdomsafdelingen, er denne tråd blevet til. Du skal træningsmæssigt bruge vejledningens fokuspunkter og selv finde øvelser dertil. Der findes links til træningsøvelser på klubbens hjemmeside. Du kan vælge at træne punkter fra årgangen under eller over, alt efter dine spilleres formåen. Klubben betaler gerne for kurser, hvor du får mulighed for at udveksle erfaringer og synspunkter med andre trænere, der træner samme årgang. Spørg gerne om hjælp og vejledning hos klubbens øvrige trænere. Det er ikke et svaghedstegn, men et tegn på, at du er engageret og gerne vil mere. Du bliver aldrig færdigudviklet, hverken som spiller eller træner. Hvis du tror det, er du færdig. Spillet og kravene på de enkelte årgange højnes til stadighed gennem landsholdenes succes. Gennem børne- og ungdomsårene vil du opleve, at der kommer nye spillere til, der skal starte forfra. Bed om hjælp fra andre til de nye og hold fokus på arbejdet med de etablerede spillere, som du har planlagt altså sæt niveauet i træningen efter de, der er længst fremme. På den måde sikrer du bedst, at alle udvikler sig. Vær opmærksom på, at du ikke for tidligt får sat spillere i bås som f.eks. fløjspillere. På sigt skaber det bedre spilforståelse for den enkelte, hvis de på egen krop har mærket, hvordan livet som f.eks. stregspiller er. Til og med U12 bør spillerne prøve flere forskellige pladser også målmændene. Der er i det følgende aldersopdelte materiale alene fokuseret på de grundlæggende færdigheder i håndbold altså det er minimumskrav, der skal trænes over en sæson. Når der i U14 alderen skal vælges et par angrebsåbninger, bør der henses til holdets sammensætning, alt efter, hvad spillernes styrker er skud eller gennembrud. I tillæg til denne vejledning har vi udviklet en mere detaljeret model, hvor vi prøver at beskrive hvilke forventninger der er til træningen i forhold til talentudvikling dvs. den mere elite-orienterede spillerudvikling. Modellen er tænkt som et redskab til anvendelse i træningsplanlægningen såvel som et evalueringsredskab. Holdninger til forsvarsspil Forsvarsmæssigt bør alle hold kunne dække 2 forskellige forsvarsformer og de skal ved slutningen af ungdomstiden have i hvert fald teoretisk kendskab til de fleste forsvarsformer. I de yngste årgange ønsker vi at dække så offensivt som muligt indenfor de rammer som spillereglerne giver. Derved opnår vi at spillerne vænnes til en høj grad af bevægelighed, øget tilvænning til fysisk kontakt og en boldorienteret forudseenhed. kreditering og kildeangivelse, såfremt fotografiet ikke manipuleres eller ændres. 2

3 Dette på bekostning af manglende mulighed for at udnytte eksempelvist spilleres umiddelbare fysiske fordele i form af højde og drøjde. Disse umiddelbare fordele har det med at udligne sig selv i takt med den aldersmæssige udvikling. Vi ønsker således at forsvar er den primære i 10 og U12 årgangene 5-1 forsvar er den sekundære i U10 og U12 årgangene 4-2 og 3-3 forsvar introduceres i U12 og U14 årgangene 6-0 forsvar introduceres i U14 årgangen og indarbejdes fra og med U16 årgangen For de yngste årgange tilpasset de rammer som reglerne giver. kreditering og kildeangivelse, såfremt fotografiet ikke manipuleres eller ændres. 3

4 Holdninger til angrebsspil I de yngste årgange ønsker vi fokus på at udvikle spillernes individuelle kvaliteter og opbygge deres evner til at gøre andre gode frem for at anvendelse af systemer der låser. Det kollektive angrebsspil i disse årgange bør alene baseres på oppres/rullepres og overgangsspil, hvor spillerne skal agere på de muligheder der opstår som følge heraf. I de ældre årgange introduceres små-aftaler, en udbygning af oppres/rullepres og overgangsspil, samt et antal navngivne angrebsåbninger. Sidstnævnte med det mål at give spillerne et trygt udgangspunkt når der skiftes årgang eller træner. Eksempler på små-aftaler kunne være backkryds, centerkryds, østtysker, russer og tilsvarende, der kræver involvering af få spillere og samtidigt fungerer som udgangspunkt for en senere indøvelse af mere avancerede angrebsåbninger. De mere avancerede angrebsåbninger bør først introduceres i de ældste ungdomsårgange når alle basisfærdighederne beherskes og ikke gå før noget andet. Holdninger til fysisk træning Som du vil se, er der vægtet fysisk træning, som også er skadesforebyggende træning, gennem alle årgange først i form af fysisk leg og senere ved egentlig fysisk træning med egen kropsvægt. Giv børnene indsigt ved f.eks. at lære dem at måle puls og fortælle om iltoptagelse i blodet eller hvad, du kan finde på. Alle trænere bør læse vejledningen fra og med U8, så I har kendskab til, hvad fokuspunkterne har været på de forudgående ungdomsårgange. I slutningen af denne vejledning finder du lidt mere information omkring børns udvikling, fysisk træning med mere. Klubben tilbyder nye trænere at modtage DHFs materiale omkring aldersrelateret træning. Klubben tilbyder trænere og ledere at deltage i kurser omkring skadesbehandling, sportsmassage og tilsvarende. Sportslig strategi Dansk Håndbold Forbunds idé med børnehåndbold er at nå flest muligt børn og deres forældre gennem håndboldforeningernes tilbud. Selve håndboldspillet er udgangspunktet for børnenes fremmøde i klubberne, og foreningernes opgave er at give dem en positiv oplevelse ved deltagelse i børnehåndbold og dermed danne grundlag for en fortsat deltagelse i håndboldsporten - eller en anden foreningsaktivitet. Birkerød Håndboldklubs udgangspunkt er at vi er breddeklub - med elitehold, hvilket der ikke er planer om at ændre på i den nærmeste fremtid. I klubbens yngste afdelinger er der nogle få enkle leveregler : Det skal være sjovt at gå til håndbold. Der skal være plads til alle. Det skal være sjovt at deltage i klublivet. Børnene skal være i centrum. kreditering og kildeangivelse, såfremt fotografiet ikke manipuleres eller ændres. 4

5 Forældrene skal være med. Vi skal samarbejde. Vi skal respektere hinanden. Der tages udgangspunkt i den enkelte spillers evner og færdigheder. Børnene skal lære holdspillet (teamwork). Vi spiller med i turneringer. Vi deltager i stævner til efterår, jul og påske. Det er sjovest at vinde. Også ungdomshåndbolden skal følge grundidéen om at bibringe og bibeholde medlemmernes interesse for at dyrke håndboldspillet. Mange af levereglerne fra børne-håndbolden gælder også her: Det skal være sjovt at gå til håndbold. Der skal være plads til alle. Det skal være sjovt at deltage i klublivet. Vi skal samarbejde. Vi skal respektere hinanden. De unge skal udvikles til gode spillere. Der tages udgangspunkt i den enkelte spillers evner og færdigheder. De unge skal lære holdspillet (teamwork). De unge skal lære at føle og tage ansvar Vi spiller med i turneringer. Vi deltager i stævner til efterår, jul og påske. Det er sjovest at vinde. Forældreholdninger til ungdomstræning I Birkerød Håndboldklub køber man ikke en pasningsordning og sport i en og samme pakke. Man påtager sig derimod et ansvar! Dette gennem et medlemskab i klubben. Respektér trænerens håndtering af børnene - forsøg ikke at påvirke træneren under kampen. Dommeren er en vejleder, der skal hjælpe børnene med at spille. Kritiser ikke trænerens afgørelser. Læs de sedler barnet får med hjem de er altid vigtige Tag din tørn m.h.t. kørsel, trøjevask, tidtagning etc. kreditering og kildeangivelse, såfremt fotografiet ikke manipuleres eller ændres. 5

6 Vis respekt for arbejdet i foreningen. Tag evt. initiativ til årlige forældremøder, hvor man kan afklare/afstemme ambitioner og holdninger. Vær altid en god ambassadør for Birkerød Håndbold Klub. Til børnene Her følger til at begynde med 5 råd fra den svenske idrætspsykolog Åke Fjellström som vi vil give alle forældre i Birkerød Håndbold Klub: Involvér Jer ikke i Jeres børns idræt gennem en masse råd til dem om hvornår, hvor meget og hvordan de skal spille og træne. Indstil Jer i stedet på at være en støtte og ikke andet. Respekter Jeres børns idrætslige målsætninger, pådut dem ikke jeres egne ambitioner. Lær Jeres børn vigtigheden af at have målsætninger, at hårdt arbejde betaler sig, og at systematisk træning giver resultat. Hjælp dem med at finde motivation når det går drøjt. Sørg for at idrætten er sjov og glædesfyldt. Betragt jeres børns sportslige oplevelser med distance. Lev IKKE op til skrækbilledet af forælderen som tager sit barns idræt så alvorligt, at vedkommende begynder at råbe og true ad dommer m.v. Lad børnenes oplevelser af idrætten være styrende. Er de glade for en tredje-plads bør, I også være det, i stedet for at spørge: Hvorfor vandt I ikke? Og her yderligere nogle gode råd til hvordan forældre støtter deres børn: Mød op til træning og kamp, når du har mulighed herfor. Barnet ønsker det! Giv opmuntringer til ALLE børn under kampen - ikke kun dit eget barn. Giv opmuntringer i både medgang og modgang - giv ikke kritik. Giv opfordringer til dit barn om at deltage til kamp og træning - pres ikke, barnet skal selv have lyst. Spørg om kampen var spændende og sjov - ikke kun om resultatet. Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr - overdriv ikke. Tænk på, at det er dit barn, der spiller håndbold - IKKE dig. Spillerholdninger til håndbold og klubben Det at dyrke håndbold og træne skal være en god og rar og udviklende oplevelse, et "lille liv i livet" hvor man kan boltre sig og øve sig. Motivationen for at dyrke håndbold skal være at man kan lide spillet, og sammenholdet i klubben, i truppen, på sit hold. I de sidste år er fællesskab ikke blevet værdsat i samme grad som tidligere. Mange anser fællesskabet for at komme på tværs af egne behov. Mange ved ikke, eller mangler kreditering og kildeangivelse, såfremt fotografiet ikke manipuleres eller ændres. 6

7 forståelse for, hvor stor værdi et fællesskab egentlig har. Hvor mange ressourcer der ligger gemt i et fællesskab. Holdånd er et gammelt slidt ord, som til dels er ødelagt ved individualismens indtog i det moderne samfund. I dag er der er en stor frivillighedstrang og mange følger nøje sine egne målsætninger. Det der med at underlægge sig et fællesskab - det er for strengt!! De fleste ved godt, at vi har et ansvar overfor hinanden - men mange ved ikke, hvad de faktisk kan få ud af et fællesskab, og der er mange, der ikke tør committe sig helt - for det kan jo være, der er noget andet jeg hellere vil - Vi er blevet vant til at kunne vælge frit fra alle hylder! Ungdomsspillerne i Birkerød Håndboldklub skal Udover at ville blive - lige præcis - så gode som deres ambitioner og talent muliggør, også ønske at optræde som klub, trænere og medspillere har krav på. Loyalitet, opmærksomhed, hensynsfuldhed bør opprioriteres. Det skal dog også være helt legalt at sætte sig mål - både kollektive og via disse stille krav til hinanden og individuelle mål og forvente at få hjælp fra klub og trænere til at arbejde frem mod disse. Nogle gode råd til hvordan spillere bør se på håndbold: Håndbold skal være sjovt for alle Mød glad op til træning og kamp. Er du syg eller nede så sig fra / sig til. Sæt dig nogle mål med dit spil (måske noget teknisk - måske noget socialt) og gå efter det Stil krav til dig selv før du kræver noget af andre. Støt dine holdkammerater, vær opmærksom på om nogen er nede. Spil kampene for at vinde, men ikke for enhver pris, vær koncentreret og fair og respektér modstanderen. Husk at i kampe er der både vindere og tabere (og at den gode taber også vinder både i nuet og helt sikkert i fremtiden) Respekter trænerens dispositioner men vær åben, hvis du synes, noget er forkert.. Vis respekt for arbejdet i foreningen. Se dig selv som en vigtig person for din klubs fremtid Trænerholdninger til ungdomstræning Der står ikke kun instruktør på trænerens kasket. Nutidens børn har behov for, at træneren også opdrager og viser omsorg Mange børn mangler i dag tydelige voksne omkring sig. Voksne, som tør vise, hvad der er rigtigt og forkert. Overfor de unge spillere gælder det, at instruktøren har tre kasketter på: kreditering og kildeangivelse, såfremt fotografiet ikke manipuleres eller ændres. 7

8 én som træner, én som opdrager og én som omsorgsgiver. Og det er især svært for de yngre trænere at få alle tre kasketter til at sidde. Mange mener, at det vigtigste er at være gode kammerater med holdet. Ja, men det er også vigtigt at kunne lægge distance og tage en konflikt, når det er nødvendigt. Det er vigtigt, at man som træner giver sig selv lov til at sige fra. Men det nytter selvfølgelig ikke at satse hele trænerkarrieren på at opsætte grænser og sige fra. En træner får ingen respekt uden at give et positivt bud på, hvad rammer og indhold i idrætten skal være. I den daglige træning kan træneren hjælpe sig selv godt på vej ved simpelthen at være velforberedt. Den voksne skal være foran børnene i sin tankegang. Der skal være struktur og genkendelighed i træningen, men ikke så faste rammer, at der ikke er plads til børnenes mening. Utrolig megen idræt foregår kun på de voksnes præmisser. Det er meget vigtigt at lytte til børnenes signaler om, hvordan det går. Og man kan sagtens udstikke små opgaver, som for eksempel: Kom lige med en boldleg til næste gang. Som træner er man en model, det vil sige et forbillede, for børn og unge, uanset om man vil eller ej - et godt eller dårligt forbillede. For at være et godt forbillede skal man arbejde med både børnenes selvtillid og deres selvværd. Selvtilliden bygger på, hvad man føler, man kan præstere. Selvværdet bygger på, hvordan man oplever sig selv som person. Træneren skal ikke kun rose og kommentere børnenes præstationer men også styrke deres selvværd. Det kan man gøre ved at vise interesse - for de nye sko, for den nye lillesøster, der ankom i ferien, eller ved at checke listen over fødselsdage. Forholdet til spilleren Mindreårige børn i til og med U10 rækkerne kommer til håndbold af mange forskellige grunde. Den vigtigste er nok, at de søger socialt fællesskab med kammerater fra skolen eller hjemme fra gaden. Endvidere kommer de for at spille bold. De tænker ikke så meget på de andre, men de ser sig selv som midtpunkt - hele tiden med en bold i hånden, og den skal skydes i mål. Lad børnene mest muligt have hver sin bold til træningen, og brug træningsøvelser, der svarer til. Derved opnås mange gentagelser af boldberøringer til gavn for gribe-kaste træning, skudtræning, driblinger m.m. - kort sagt boldsikkerhed. Det stiller kun krav til trænerens opfindsomhed mht. at finde på træningsøvelser, der er egnede til princippet om "hver spiller sin bold". Grundholdningen skal være, at spilleren skal have bolden - ikke træneren. Vi skal bort fra den uvane, vi møder af og til hos visse trænere, der selv står og leger med en bold under træningen. Det afleder børnenes opmærksomhed (også trænerens) fra det væsentlige: træning af børnene. kreditering og kildeangivelse, såfremt fotografiet ikke manipuleres eller ændres. 8

9 Ved holdsammensætning kan det være vigtigt i starten at være opmærksom på, hvem der følges med hvem, og sætte holdene sammen under lidt skelen til kammeratskabet, selvom det naturligvis ikke kan gøres helt uden at skille kammerater. Det er også vigtigt, at spillerne på de enkelte hold er nogenlunde lige gode. Erfaringerne viser, at gode og dårlige spillere får lige lidt ud af at være på hold sammen, fordi de gode vil løbe fra de dårlige, som så slet ikke kommer med i spillet - og det er ikke sjovt. En tommelfingerregel fra fodbold lyder at et hold i de yngste årgange relativt set bør bestå af 25% mindre gode 50% gode 25% ekstra gode. Andre forhold som skole og klassemæssige tilhørsforhold bør også bringes ind i overvejelserne når der sammensættes hold. Det er før set at det kan ende med at en hel klasse spiller håndbold mens ingen fra parallelklassen gør det. På dette område bør man således gøre sig nogle overvejelser, særligt for hvad angår de yngste årgange... Det er vigtigt, at træneren selv er aktiv under træningen, og ved sin tilstedeværelse er en kilde til inspiration for spillerne. Prøv blot som træner f.eks. at sætte en skudtræning i gang og så stå med korslagte arme, lænet op ad den ene målstolpe, eller at sætte sig ud og følge træningen fra bænken. Der vil ikke gå ret lang tid, inden en og anden spiller spørger, om de ikke skal lave noget sjovt. Det kan ikke forventes, at børn er mere aktive end træneren. Det er vigtigt, at træneren viser initiativ og aktivitet, uanset hvor oplagt eller uoplagt træneren er efter en lang dag i skole eller på job. Træneren skal være synlig på banen og bevæge sig rundt mellem spillerne, for at give sine anvisninger vedrørende træningsøvelserne til hver enkelt spiller. Trænere må også gerne være på selve banen, når der trænes med spil til to mål og under træningskampe. Endvidere virker det godt, når træneren træder aktivt ind i træningen som tilspiller, "kegle" eller lignende, hvorved der er mulighed for, at variere sværhedsgraden individuelt efter den enkelte spiller. Træneren kan kun gribe ind, vejlede og rette detaljer ved at være tæt på, hvor det sker. Det er vigtigt, at finter, afvikling af skud, afprøvning af systemer, timing i afleveringer, træning af løbebaner, parering af skud m.v. bliver rettet straks, så spillerne ikke indøver dårlige vaner. Ved en stor spillertrup bør der være to eller flere trænere til stede samtidig. Dette stiller krav til trænerstaben om at koordinere og samarbejde omkring træningen og koordinering af spillernes kunnen. Spillerne skal også lære at tænke selv, - tænke håndbold. Der er ikke noget forkert i, at stoppe spillet i et træningsforløb, selvom en spiller er ved at slippe fri og skyde på mål. Det får spilleren alligevel rig mulighed for mod "lette" modstandere. Spillerne - hele holdet - lærer meget mere "håndbold" ved at få vist, hvilke muligheder der er for aflevering til frie spillere, et langskud i stedet for at sno sig fri "ind over stregen", eller et opspil til en anden spiller i løb til langskud eller frispilning. Det mål, som spilleren går glip af kan alligevel ikke bruges, når holdet står over for en svær modstander i turneringen. Trænerne i børnerækkerne er til for børnene - ikke som hos de voksne, hvor spillerne er til for trænerne. Det er vigtigt at gøre sig klart, at børn kommer fra mange forskellige hjem med forskellige traditioner. Det drejer sig om alt muligt, og ikke mindst omgangstonen i klubben, mellem trænere og ledere, samt mellem trænere og spillere betyder meget. Nogle børn er "stærke" og kan klare alle situationer. Men mange børn er meget følsomme, og der skal ikke meget til, før de bliver kede af det. Det er vigtigt at tale med (ikke ned til) børnene, vise fortrolighed, lade dem få del i ansvaret og ikke svigte deres tillid (vi skal spille en svær kamp, vi har vundet, vi har spillet en god kamp, osv.). kreditering og kildeangivelse, såfremt fotografiet ikke manipuleres eller ændres. 9

10 Endvidere har nogle børn et stort behov for et tydeligt bevis på tillid. Det kommer tit til udtryk ved, at de påkalder sig opmærksomhed på en negativ måde. De hænger ude på bænken eller surmuler og gider ikke træne de øvelser, træneren beder om. Ofte kan det klares ved at opbygge et tillids- og ansvarsforhold, "tage sig lidt af den pågældende", snakke lidt om det og love at give den træning, spilleren gerne vil have - vise tillid og sørge for at holde det der loves. Måske oven i købet give et lille knus en enkelt gang. Til slut: Vi ved alle, at håndbold er en konkurrencesport, og det kan ind i mellem komme over selv den bedste at miste overblikket. EFTERORD: Det er klubbens holdning, at det skal være en rar og glædesfyldt oplevelse at komme til håndbold i vores klub, både som spiller, træner, dommer og som tilskuer. Vi forventer som klub, at ledere og trænere under deres tilstedeværelse i hallerne både før, under og efter egne kampe går forrest både i opførsel og sprogbrug - i bestræbelserne på at skabe en klub, der bliver kendt som en klub med en udviklende, rar og behagelig atmosfære. Det betyder, at vi behandler alle også gæster på en imødekommende og gæstfri måde, så de efter kampe forlader vores klub med et godt indtryk. Der har i lang tid været en stor mangel på tilgang af nye dommere og der bliver slidt meget på de rutinerede dommere. Samtidig mangler vi selv egne medlemmer, der gerne vil dømme døm-selv-kampe. På sigt kan det ikke forventes, at der kan findes frivillige ledere, trænere og dommere, hvis disses dispositioner og afgørelser under kampe udmønter sig i hadske bemærkninger og direkte personangreb. Det betyder også, at det ikke er acceptabelt, at forældre/tilskuere under kampe blander sig i jeres arbejde som trænere ved at give instrukser til spillere, trænere og dommere under kampe. Som ledere og trænere er vi åbne og imødekommende, også overfor negativ kritik, men det hører hjemme under en samtale i andre omgivelser end hallen. Det skal vi som ledere og trænere formidle til spillere og forældre/tilskuere både ved egen opførsel og ved mundtlig opfordring til spillere og forældre under spiller- og forældremøder. I stedet skal der bakkes op om holdende under kampe ved klapsalver og positive og opmuntrende tilråb. kreditering og kildeangivelse, såfremt fotografiet ikke manipuleres eller ændres. 10

11 Til vores trænere Lidt om børns udvikling Udvikling af spillere kan følge forskellige modeller I Birkerød Håndbold Klub har vi valgt den model, hvor der sker en sen specialisering. Det indebærer at træningen i de forskellige årgange skal tilgodese følgende udviklingstrappe: 1. Træning af grundlæggende bevægelser 2. Lær at træne 3. Træn for at kunne træne 4. Træn med henblik på konkurrence 5. Træn med henblik på at vinde Målet med denne model er at på lang sigt at skabe spillere, der glædes ved at spille håndbold, der undgår skader og tidlig udbrændthed samt spillere der har et bredt motorisk repertoire at trække på. Tilgangen indebærer også at vi ser positivt på at spillerne dyrker flere idrætsgrene parallelt med håndbold. Vor opgave er så at gøre håndbold til det mest attraktive valg når spilleren når en alder, hvor der er et øget krav til specialisering, hvilket oftest sker i den sene pubertet. Med træning af grundlæggende bevægelser menes koordination, agility, balance. Eksempler herpå kan være løbe, springe, kaste, klatre, hinke, hænge, åle, kravle etc. Børns udvikling er ikke ens for hvad angår piger og drenge. Drenges pubertære periode er års alderen mens pigernes er års alderen. I perioden fra 3 års alderen og frem til da er der tale om en jævn højde- og muskeltilvækst for begge køns vedkommende. I puberteten er der tale om vækstspurt, mens muskeltilvæksten for piger og drenge er vidt forskellig; pigerne udvikler sig jævnt frem til års alderen mens drengenes muskeltilvækst accelererer og fortsætter til ind i midt-20erne Med Team Danmark som inspiration har vi forsøgt at illustrere de tre hovedfaser for børn og unges udvikling. Det vil være en god idé at have disse hovedfaser i baghovedet når man planlægger og vægter træningens sammensætning, til hvilket man med fordel kan bruge DHFs inspirationshæfte Aldersrelateret træning til. kreditering og kildeangivelse, såfremt fotografiet ikke manipuleres eller ændres. 11

12 kreditering og kildeangivelse, såfremt fotografiet ikke manipuleres eller ændres. 12

13 kreditering og kildeangivelse, såfremt fotografiet ikke manipuleres eller ændres. 13

14 kreditering og kildeangivelse, såfremt fotografiet ikke manipuleres eller ændres. 14

15 Holdninger til træningsplanlægning Vores trænere skal lave en overordnet plan for sæsonen, således at man som udgangspunkt har en plan for hvornår der skal fokuseres på hvad. Herved øges sandsynligheden for at man kommer hele vejen rundt i forhold til udviklingsmålene for de enkelte årgange, hvorved der kan skabes en sammenhæng i forhold til TRÅDEN til gavn for såvel spillere som trænere. Planen må ikke være mere låst end at man som træner kan korrigere for det forhold at spillerne har forskellige udviklingstempo og det at nogle ting indlæres hurtigere end man forventer, mens andet tager væsentligt længere tid. Planen bør ud over teknisk/taktisk og fysisk træning også omfatte forældre/spillermøder, sociale elementer, klubbegivenheder og andre faktorer der positivt vil kunne inddrages i en planlægningsmæssig sammenhæng. Holdninger til et haltræningspas Et haltræningspas kan med fordel følge en nogenlunde ensartet skabelon, der tilsikrer at man kommer rundt om de forskellige elementer, som et haltræningspas bør omfatte. Et eksempel herpå kunne være Basisspil / leg med bold Motoriske øvelser / styrketræning helst med bold Afleveringer husk fejlretning (fx høj arm), nye elementer (fx gevind etc.) Fintetræning husk eksplosivitet Målmandsopvarmning husk at sætte krav til skytten + fortsæt fejlretning + nye elementer (x. løbeskud, afsæt på 1. skridt etc.) Skud fra (alle) pladser start uden forsvar og lad det udvikle sig Spillignende situationer fra 1 mod 1 til 6 mod 6, altid med en intensitet så den enkelte ikke keder sig og en relevans, så den enkelte kan se et eget mål med øvelsen Kontra / returløb i højt tempo Spil til 2 mål i kamptempo; overskydende spillere kan sættes til at lave anden træning; fysisk, teknisk, balance Ved at følge en sådan skabelon er der fokus på at træne det der giver mest mening; det sker med bold, det er håndboldrelevant, det er motiverende kort sagt så bruges haltiden på at fylde redskaber i spillernes værktøjskasse en værktøjskasse der for at fungere bedst muligt på længere sigt kræver at spillerne oplever at de hele tiden udvikler sig og derved fastholdes i håndboldmiljøet. Rækkefølgen på de enkelte elementer i træningspasset bør afspejle hvor velkendt spilleren er med det enkelte element. Dette skal forstås således at de elementer, der er nye eller ikke beherskes på tilstrækkeligt højt niveau skal placeres tidligt i træningspasset, hvor spillernes motivation, koncentration og indlæringsevne er på sit højeste. Et haltræningspas bør uanset årgang, indgå i et forløb - før haltræningspasset fysisk træningspas; kondition, styrke, balance, skadesforebyggelse oplæg til dagens træning; hvad skal vi træne og hvorfor - efter haltræningspasset fysisk træningpas; styrke, balance, skadesforebyggelse, restitution kreditering og kildeangivelse, såfremt fotografiet ikke manipuleres eller ændres. 15

16 kort evaluering i forhold til oplæg kollektive beskeder Omfang og indhold bør afstemmes i forhold til den enkelte årgange. kreditering og kildeangivelse, såfremt fotografiet ikke manipuleres eller ændres. 16

17 Grundlæggende håndboldmæssige principper uanset årgang Som forsvarsspiller: Angrib aflevering til stregspiller Parade dæk skudarmens skulder, ikke spillerens hoved Tag initiativet Som målmand: Åbne øjne Følg skytten (sidebevægelser) Oprejst Sent udfald Som angrebsspiller: Boldførende arm i højt leje Bold væk fra forsvar Kig altid mod målet Kom bold i møde (angriber) Overdriv finter/skudtrusler Afleveringer skal altid forsøges gribes altid Hop højt frem for langt Generelt: Gulvkontakt i længst mulig tid Det er OK at fejle bare man lærer af det Kommuniker konstruktivt, dvs. løsningsorienteret eller opmuntrende Flyt spilleren hele tiden (fra U12 og opefter) Det der virkelig flytter noget er at presse på konstant for at få spillerne til at gøre de rigtige ting. Rigtig mange, specielt piger, udvikler sig slet ikke nok, hvis ikke de bliver hårdt presset. Lad presset være ligeså stort som spilleren kan klare. Det kan nogen naturligvis blive lidt træt af, ja måske kede af, en gang i mellem. Men når rettelserne er velbegrundede, så kan spilleren jo godt se, at der er mening med det. Glem aldrig at det er træning og træning og atter træning der giver udvikling. Glem heller aldrig, at gribe og kaste i et højt tempo er en forudsætning og hele grundlaget for den form for håndbold der spilles i dag. Derfor SKAL hver træning indeholde kast og gribeøvelser i et højt tempo. Dette i løb med fødderne vendt i retning mod målet. Når basis er i orden er spillerne klar til at gå videre, bygge ovenpå. Også med taktiske finesser. Og det har i første omgang ikke noget med alder at gøre. I situationer hvor en eller flere spillere udviklingsmæssigt er længere fremme end de øvrige, er det trænerens ansvar at medvirke til at de i deres træning får de nødvendige udfordringer. Birkerød Håndboldklub har valgt en model, hvor udgangspunktet er at man i sådanne situationer aftaler med træneren for den umiddelbart ældre årgang, at spilleren indgår i den ældre årgangs træning indledningsvist en gang om ugen. Hvis spilleren fysisk eller mentalt ikke er parat til at øge antallet af træningsdage, da skal et af spillerens nuværende træningspas droppes. kreditering og kildeangivelse, såfremt fotografiet ikke manipuleres eller ændres. 17

18 To-vejs spillere Vi udvikler to-vejs spillere, dvs. spillere der både kan deltage i angrebs- og forsvarsspillet. Det er således ikke OK at man som ungdomstræner primært anvender en spiller i én ende af banen (selv om reglerne ellers tillader dette). Man skal som BHK træner tage ansvaret for at udvikle to-vejs spillere også selvom det umiddelbart kan synes at koste resultatmæssigt. Holdudtagelse Der er mange forhold der indgår når man som træner udtager hold. Et af de forhold der altid bør indgå i overvejelserne er om der er spillere, der alene er udtaget fordi man kan have X antal spillere på et hold. Hellere stille med 9 spillere, man påtænker at benytte end 12 hvoraf de 3 kun kommer på banen i tilfælde af fx skader eller komfortable føringer (eller det modsatte). Når spilleren er skadet I situationer hvor en spiller er skadet i kortere eller længere tid, ønsker vi at der i BHK regi er en kultur, hvor der er fokus på at sikre at den skadede spillere såvel som dennes holdkammerater ikke glider fra hinanden i skadespausen, såvel som at sikre at den skadede spiller dels oplever et relevant træningstilbud og slutteligt at spilleren kan genoptage træningen med mindst mulige kapacitetstab som følge af skadesperioden. Ideer til aktivering af en skadet spiller: - Lav genoptræning på sidelinien mens holdet træner - Gennemfør fysisk program på sidelinien mens holdet træner - Brug spilleren i forbindelse med haltræningen som fx tilspiller, kegle, parade - Lad spilleren foretage og registrere observationer af egne spillere, modstandere i forbindelse med træning eller kamp - Inddrag spilleren i forberedelse af aktiviteter til afvikling uden for banen social sammenkomst, stævne, træningslejr etc. - Lad spilleren forberede og stå for en del af træningen Ideer til alternative træningsaktiviteter for en skadet spiller - Svømning kondition, styrke - Styrketræning vha. Big Balls styrke, balance, koordination - Kondicykel kondition - Trampolin kondition, balance Træningsaktiviteten skal i valg, omfang og udførsel naturligvis afstemmes med den aktuelle skadessituation. kreditering og kildeangivelse, såfremt fotografiet ikke manipuleres eller ændres. 18

19 U8 Fokus: Kaste-gribe-teknik Afleveringer og skud med høj arm. Der afleveres og skydes med 1 hånd. Albuen i min. 90 graders vinkel, hvorefter armen føres lige op og lige frem (ikke ned og bagud), så spillerne undgår at vride i ryggen. Der skal i alle øvelser, herunder også angrebs- og fintetræning m.v. være fokus fra træner på armens stilling. Træn eventuelt afleveringer, hvor spillerne sidder overfor hinanden på gulvet. Afleveringer 2 og 2 fremad banen og front mod målet. Der gribes ved at danne skål med hænderne. Tommelfinger mod tommelfinger. Bøjede albueled. Finteteknik Skraldemandsfinte Afleveringsfinte Forslag til øvrige øvelser Driblinger med begge hænder og begge hænder hver for sig. Der øves hopskud for øvede og ældste årgang. Træn evt. rytmen ved at springe gennem 3 hula-hop-ringe, der er lagt på gulvet. Start stillestående på venstre ben i den første ring og med høj arm (for højrehåndede). Udvides til løb, når der er rytme. Balancetræning. Forskellige former for partibold. Træn gerne totalhåndbold. Spillerne skal forberedes til fysisk træning, evt. ved at stå på hænder, slå kolbøtter, diverse former for stafetter (f.eks. krabbestafet), forhindringsbane, hvor man kravle op og under og springe ned med efterfølgende kolbøtte, m.v., så de opnår kendskab til deres krop og lærer at beherske bevægelser i og efter rotation. Håndstand styrker skuldrene, hvilket gør spillerne bedre i stand til at gribe hårde bolde. Kamptræning Undgå fokus på de 3 skridt det hindrer muligheden for at spille hurtigt og at lære at tænke hurtigt. Lær i stedet spillerne at spille bolden med det samme, den er grebet. Der dømmes ikke for skridt i disse kampe og evnen til at undgå skridt, kommer gennem rytmen i spillet. Sørg for at melde til stævnekampe i den rigtige række og vær opmærksom på, at du får givet spillerne tilstrækkelig udfordring. Meld ind i mellem gerne til i en række, du tvivler på, de kan klare. Spillerne udvikler sig ikke ved at vinde alle kampe, men ved at få tilpas udfordring og hvor de også skal koncentrere sig gennem en hel kamp. Håndboldkultur Der mødes til tiden, både til træning og kampe, og træningen starter til fastsat tid. Der drikkes ikke vand under træning. Hav gerne en håndfuld elastikker med til de langhårede. Eventuelle sedler deles ud efter træningen. Lær spillerne at rydde op i hallen efter træning. kreditering og kildeangivelse, såfremt fotografiet ikke manipuleres eller ændres. 19

20 Det kan lige så godt være forældres opgave at lave køreplan til kampe og sedler i øvrigt. Flere hold En niveaudeling bør ikke tilstræbes. I stedet bør geografiske og klassemæssige forhold indtænkes, således at disse er det bærende når der laves hold eller træning opdeles i flere lektioner. Målet er at sikre at fastholde flest muligt og samtidig tiltrække endnu flere gennem sociale mekanismer. kreditering og kildeangivelse, såfremt fotografiet ikke manipuleres eller ændres. 20