Danmarks vindmølleindustri under internationalt pres. Hvem sætter takten i udviklingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks vindmølleindustri under internationalt pres. Hvem sætter takten i udviklingen"

Transkript

1 Danmarks vindmølleindustri under internationalt pres. Af Preben Maegaard, direktør, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Senior vicepræsident for EUROSOLAR, Den Europæiske Forening for Vedvarende Energi Udenlandske mastodonter presser Danmark ud af vindmøllemarkedet, konkluderer forskere ved to jyske universiteter i rapporten, Danmark som Wind Power Hub". Den er blevet til gennem interviews med branchens virksomheder og "grundige" samtaler med nøglepersoner i branchen, hedder det i rapporten, som blev omtalt i Ingeniøren 45/2006 og senere i andre medier. Den er udgivet af Vindmølleindustrien. Anledningen til rapporten er, at den danske vindmølleindustri er i defensiven og mister markedsandele, fra næsten 60 % i 1996, til ca. 42 % i Især har vindmøllefabrikanter i USA og Spanien formået at vinde frem, oplyser rapporten. Man overser tilsyneladende, at den alvorligste konkurrent er Tyskland, samt at også ulandene begynder at manifestere sig på markedet. En indisk producent, Suzlon, blev i 2005 nummer fem på verdensranglisten. I Tyskland findes MW ud af MW globalt ved udgangen af 2006 og markedspotentialet er fortsat stort. Ikke mindst i Tyskland er de danske producenter gået tilbage, men de er ikke blevet fortrængt af den internationale storindustri. Det er tværtimod virksomheder som, Enercon, REpower, Fuhrländer, m.v., som siden begyndelsen af 1990erne har ført sig frem. Ingen af disse kom fra industriens mastodonter. De slog sig igennem indenfor teknologiske nicher, hvor den danske vindmølleindustri manglede innovativ kraft. En solid og kritisk analyse heraf ville have været til større gavn end den blanding af angst for de "store" og dansk selvbegejstring, som gør, at universitetsrapporten måske i metode men ikke i substans er professionel nok, i sig selv en alvorlig sag, fordi vi har at gøre med en sektor med en eksport på over 30 milliarder om året, med arbejdspladser i Danmark og en global vækst på 20-30%. Hvem sætter takten i udviklingen Der er grund til at se på rapportens beskrivelse af stærke og svage sider ved den danske vindmølleindustri. Hvilket belæg er der således for at påstå, at "Danmark er ledende i udviklingen af nye og større møller", når virkeligheden er, at den danske vindmølleindustri i dag mht. vindmøllestørrelser og grundlæggende teknologi ikke er i stand til at levere vindmøller, som ikke kan købes mange andre steder. Til gengæld kan man i udlandet, og her især i Tyskland, på det kommercielle marked finde en stribe af konstruktioner, som med hensyn til størrelse og ny teknologi ikke er på de danske producenters salgsliste. Dersom forfatterne af rapporten er bekendt hermed, hvorfor bliver det så ikke debatteret? Måske har nøglepersonerne glemt at oplyse herom. Tag størrelsen: 3 MW er den største vindmølle, som danske Vestas, verdens største producent, har på markedet i dag. Først i 2009 vil man introducere en 4,5 MW mølle, men efter det oplyste af konventionelt design med gear og asynkron generator. Tyske Enercon derimod har allerede en 6 MW mølle med en rotor på 126 meter og med mangepol-synkrongenerator i serieproduktion, som et led i et større sortiment af vindmøller fra 30 KW til 6 MW med ringgenerator. Med den teknik er Enercon

2 blevet nr. tre på verdensranglisten med 13.2% af markedet i De danske producenter har end ikke en prototype med ringgenerator under afprøvning. Risø, den førende danske forskningsinstans med 150 ansatte indenfor vindenergi, har meddelt, at på det felt har man ikke særlige kompetencer. Risø har som overordnet målsætning haft at udvikle effektive og lette vindmøller, hvilket har været til gavn for den danske industri, når det gælder prisydelsesforholdet. Men målsætningen om lette møller har samtidig været en tveægget parameter. En danskudviklet mølle vejer i nogle tilfælde det halve af en tilsvarende tysk. Dog, sparede kilogram har sin pris og lette konstruktioner afdækker de svage punkter, herunder de plagsomme gearskader. Med for mange tekniske problemer tøver man med at gå videre til næste trin i udviklingen indenfor store vindmøller, som det må forventes af en førende vindmøllenation. Men Enercon er ikke ene om de helt store vindmøller. Også REpower, som den franske atomkraftværksproducent, AREVA, og indiske Suzlon kæmper om at overtage for et milliardbeløb, har en 5 MW vindmølle på salgslisten. Den bliver snart opgraderet til 6 MW. Her kan man glæde sig over, at vingerne er fra danske LM. Men REpower er altså et tysk produkt, hvilket også gælder den tredje i rækken på 5 MW og derover, Prokon, som er ved at opstille nr. 2 af en 5 MW mølle. Den er teknologisk unik. Den benytter den kompakte multibrid teknologi med et simpelt et-trins gear og synkrongenerator. Man undgår på samme tid den store generatordiameter som på Enercon møllerne samt de ømtålelige gear med udvekslingsforhold op til 1:100, som anvendes på danskproducerede vindmøller. Disse tre eksempler skulle være tilstrækkeligt til at stille spørgsmål til rapportens udsagn om, at "Danmark er ledende i udviklingen af nye og større møller". Men man kan også gå ned i størrelse og finde eksempler på ny teknologi, hvor Danmark ikke er repræsenteret. En tysk opkomling, Vensys, er ved at få en gearløs vindmølle i forskellige versioner på 1 til 2 MW med permanent magnetiseret synkrongenerator i serieproduktion i Tjekkiet, Spanien og Kina, hvor Gold Wind, har solgt et større antal. Andre virksomheder i Kina forbereder produktion af møller uden gear med udgangspunkt i hollandske Lagerwey/Harakosan, ligesom der i USA er kommet en ny producent, Clipper, der har bestilling på 274 stk. 2 MW vindmøller med gear og 4 synkrongeneratorer, som er den teknologiske trend. Endnu inden den er i produktion, har en ny tysk-amerikansk producent, EuroWind, som tidligere hed DeWind og nu igen DeWind, fået bestilling på 610 stk. af en 2 MW vindmølle med synkrongenerator og Voith hydrodynamisk gear, som sikrer konstant hastighed på generatoren. Voith er globalt førende indenfor hydrodynamiske gear. Dette skal fremhæves, fordi den danske industri fortsat satser ensidigt på vindmøller med asynkron generator, som skabte gennembruddet for 25 år siden. Men ligesom General Motors sidder på hænderne og taber penge, så skaber Toyota innovation med hybridbiler og tjener penge. På samme vis nægtede man i Danmark for 15 år siden at erkende, at tyske Enercon kom med afgørende ny teknologi. "Der gøres i Tyskland visse forsøg med mangepolgeneratorer, stod der dengang i en DEFU rapport bestilt af Energistyrelsen. I dag er Enercon som nævnt nr. 3 på verdensranglisten og har 43% af det tyske marked. Man kan undre sig over, at rapporten er så fokuseret på amerikanske GE Wind og ikke på Enercon, der faktisk har leveret flere vindmøller end General Electric og med en langt mere avanceret teknik. GE Wind s salgsschlager er på 1,5 MW og næste generation fra denne producent bliver på 2,5 MW (Neue Energie, 2/2007). Det er derfor ikke fra den kant, den danske

3 industri, når det gælder kapløbet om at bygge store møller, vil blive truet, hvilket burde være pointeret i rapporten. Vindmøllers driftssikkerhed Rapporten fremhæver ligeledes driftssikkerheden ved danske vindmøller, som om alt var lutter lagkage. Er forfatterne mon uvidende om, at der har været fatale svigt med kvalitetssikringen i den danske vindmølleindustri? Udskiftning for få år siden af gear på NEG Micon møllerne kostede dyrt; for vindmølleejerne, danske vindmøllers generelle renommé og kostede i øvrigt NEG Micons eget liv. Men det skabte også uden for vindmølleverdenen opfattelsen af vindmøller som noget teknisk umodent, og at man ikke kan lave holdbare vindmøller med gear. Det eneste koncept Danmark kan levere, hvorfor rapporten burde have en reference til, at der også er fremstillet vindmøller i Danmark med gear og med god holdbarhed. Så kunne den myte udryddes. Det rystede også sektoren, da verdens største producent, Vestas, som er førende indenfor havmøller, to år efter indvielsen af 80 stk. 2 MW vindmøller på Horns Rev og med ELSAM som ejer, måtte nedtage og renovere dem på 70 punkter for næsten en halv milliard kroner. Lærepenge, sagde Vestas og trak på skulderen. Men det kostede. Meget store tyske havvindmølleprojekter, som havde de danske som forbillede, blev lagt i mølpose. Når to absolut førende virksomheder som Vestas og ELSAM ikke havde bedre styr på tingene, så måtte de mere forsigtige tyske investorer melde fra og bestillingerne til dansk industri udeblev. At det ikke var engangslærepenge, der blev betalt på Horns Rev, viser meldingerne fra efteråret 2006 fra et engelsk havmølleprojekt, hvor der meldes om nye gearskader på Vestas vindmøller. Det er informationer, som rapportens forfattere kunne have hentet gennem avisklippeservice, men åbenbart ikke fik med ved at stikke mikrofonen til branchens nøglepersoner. I sig selv et metodeproblem ved en videnskabelig rapport, som næppe heller ville have fremhævet driftsikkerheden, dersom man havde scannet de vigtigste tyske energitidsskrifter. Her ville man kunne finde beretninger om, at de lette, danske vindmøller hævder sig i priskonkurrencen, men rangerer lavt, når det gælder driftssikkerhed. Vigtige indikatorer peger i retning af, at nedturen vil fortsætte for den danske vindmølleindustri. Ikke så meget på grund af de udenlandske mastodonter, hvis markedsandele er beskedne. Derimod at den danske vindmølleindustri teknologisk, når det gælder markedspleje, strategisk og energipolitisk, alt for ofte står i vejen for sig selv. Danmark har nemlig de sidste femten år ikke med konsekvens og tilstrækkelig professionalisme udnyttet en strategisk overordentlig stærk udgangsposition fra en periode, hvor man stort set var alene og dominerede markedet. Det burde i sig selv føre til, at forfatterne af rapporten researchede selvstændigt og hentede oplysninger udenfor branchen, som befinder sig i en erkendelsesfælde. Den er man nødt til at komme ud af for på ny at kunne anlægge en offensiv profil. Dansk industris stærke sider. Når det gælder fremtidens markeder for vindmøller fremhæver rapporten, at branchen skal "omstille sig fra at levere enkeltstående maskiner til vindmøllelaug på et afgrænset antal markeder til i dag at være leverandør af store sammenhængende kraftværker til et voksende antal markeder over hele jorden". Man får det indtryk, at rapporten her bygger på præmisser, der var gældende for 15 år siden. Der har nemlig stort set ikke været leveret til vindmøllelaug siden begyndelsen af 1990erne. Det er ikke

4 mit ærinde at male alt sort, for internationale storleverancer er faktisk den danske vindmøllebranches absolut stærkeste side i forhold til de udenlandske konkurrenter. De har et stort hjemmemarked, hvor den danske industri er tvunget 100% ud på verdensmarkedet, efter at man politisk i 2002 lukkede ned for vedvarende energi programmerne. Allerede i midten af 1980erne leverede den danske vindmølleindustri på kort tid i tusindvis af vindmøller til Californien. Det var en enestående præstation. Siden har man opstillet talrige storanlæg verden over og i mange lande. Logistisk og operationelt er der nok ikke den store forskel på at levere og opstille 200 i stedet for 50 møller på den samme matrikel, hvad enten den befinder sig i Australien, Indien eller i Chile. Forskellen består især i kapitalkravene til bridge-financing og til garantistillelse over mange år, som en stor koncern bedre kan klare end en mindre. Her kunne rapporten have benyttet empirisk materiale og være kommet med nogle formaninger til den danske industri og dets institutter. De har nemlig, som NEG Micon fadæsen viste, svigtet, når det gælder kvalitetssikring og serieskader, som investorer, forsikringsselskaber mv. er blevet specielt opmærksomme overfor hos kapitalsvage, trods alt mindre, danske producenter. ====================================================================================== =============================== Vindenergi kommer ikke af sig selv. Det drejer sig om politik. Men markeder er noget mere end de øjeblikkelige, store projekter, som naturligvis er interessante at få fingrene i. Markedet for vindenergi i de enkelte lande begynder som regel i det små og skal bearbejdes gennem de rette relationer til organisationer og myndigheder for at skabe goodwill og loyalitet overfor danske produkter. Markedet bliver skabt gennem politiske rammebetingelser i langt højere grad end teknologi. Og international markedsskabelse beskæftiger rapporten sig for lidt med, selv om det er af vital betydning for at fastholde og udbygge markedsandelene i dansk vindmølleindustri. Markedsskabelse indebærer blandt andet, at man går ind i nye lande og finder og støtter potentielle interessenter, længe førend der kan tages store ordrer hjem. På det felt mangler Danmark en offensiv profil. Man vil øjensynligt ikke identificere sig med de konflikter, som findes i omstillingen fra de konventionelle energiformer til vedvarende energi. For det er her slaget skal slås. Finland kunne således blive et stort nyt marked, dersom vindmølleindustrien lavede ligeså megen lobby for vindmøller, som atomkraftindustrien gør for kernekraften. Men man sidder på hænderne og forventer, at også i Finland gør græsrodsorganisationerne det nødvendige arbejde. Men den danske vindkraftindustri er ikke i front i dette spil om ny el-produktionskapacitet. Finland opfører p.t. reaktor nummer 5 og planlægger nummer 6, hvorved ordrer for milliarder af kroner glider de danske vindmølleproducenters og dermed Danmarks næse forbi. Der er jo ingen grund til passivt at se dette ske. Finland har udmærkede vindressourcer, ikke mindst offshore, men baseret på informationer fra atomkraftlobbyen, som har klare meninger om vedvarende energi. Den lobby fortæller offentligheden, at vindkraft er for dyrt. De påståede fordele ved atomkraft kan sagtens tilbagevises, men vindmølleindustrien foretrækker de politisk rene hænders politik, hvorfor man ikke får solgt en masse vindmøller til Finland. Man kan ligeså godt før som siden gå ind og tage konfrontationen på den arena, for der findes intet industriland, som på samme tid satser stort på vedvarende energi og atomkraft, hvilket ville have været et

5 oplagt tema for en rapport, der peger fremad. Danmark har jo ingen interesser at varetage indenfor atomkraft. Rapporten fokuserer på, at i fremtiden skal vindenergi betragtes som andre kraftværker, hvor kundekredsen primært er at finde hos el-selskaber. Dermed overser man, at ingen vedvarende energiformer kan stå alene. Skal vindmøller derfor have back-up fra de eksisterende fossile og atomare kraftværker eller skal vindmøller indgå i integrerede og kombinerede, ofte autonome systemer sammen med solenergi, bølgeenergi, biomasse og nye former for lagersystemer. I betragtning af den udvikling bort fra centrale systemer, der foregår i en række lande, var man i rapporten nok kommet til en mere artikuleret konklusion, end at det i fremtiden gælder salg til den etablerede elsektor, som foretrækker kul og atomkraft, men presses politisk til også at opstille vindmøller. Det er her værd at bemærke, at på stormarkedet Tyskland er det ikke elselskaberne som opstiller vindmøller, hvilket skal nævnes som et seriøst korrektiv til rapportens tese. Ligeledes kunne man i den sammenhæng se på, hvor den danske vindmølleindustri står i forhold til planerne om et internationalt agentur for vedvarende energi, et IRENA. Det vil kunne få umådelig stor betydning for at placere vedvarende energi på højeste politiske niveau verden rundt. Ligesom atomkraftagenturet, IAEA, i Wien har med dets 1000 ansatte, med offentlige midler virker internationalt til fremme af atomkraft, kunne et IRENA udføre en tilsvarende indsats for vedvarende energi. Eftersom Tyskland aktivt arbejder for et IRENA, ville dansk støtte til et IRENA skabe en goodwill på det største marked og internationalt være virkelig proaktiv markedspleje. Et sådant perspektiv kan man også efterlyse i rapporten. Markedsskabelse, en disciplin for sig. Selv om det i mange år har været populært i den danske vindmølleindustri at sige, at nu er vindkraft snart så billig og effektiv, at den kan konkurrere med konventionelle energiformer, så findes der verden rundt ikke et eneste vindmøllemarked af betydning, uden at det er afhængig af politiske beslutninger. Hvor stor betydning politikken for energi og ikke mindst vedvarende energi har, ses ved sammenligning mellem de forskellige landes resultater indenfor vedvarende energi. Gennem er besynderlig klyngen sig til markedets velsignelser, har UK højere afregningspriser for vindmøllestrøm end Tyskland, der har politisk garanterede priser. Det har ført til at Tyskland har 10 gange mere vindkraft end UK, selv om UK har Europas bedste vindressourcer. Spanien har 10 gange mere vindkraft end Frankrig og Indien meget mere end andre ulande. Da Danmark skiftede regering i 2001 gik udbygningen fra 300 MW om året til nul, hvilket til fulde viser, at de politiske rammebetingelser er afgørende. Politiske programmer for vindkraft afhænger stadig 100% af nationale borgergrupper, foreninger og initiativer, som presser politikerne til lovgivning til fremme af vindenergi: Som førende global leverandør af vindmøller med milliardomsætning, beskæftigede og i dag fuldstændig afhængig af eksport og fabrikation i udlandet, er det i dansk vindmølleindustris primære interesse at etablere tætte og perspektivrige relationer til de interessenter i de enkelte lande, som arbejder for gode politiske vilkår i deres lande. Men det gør den danske vindmølleindustri langt fra altid. Tværtimod, hvilket jeg i ledelsen af de internationale VE-organisationer, EUROSOLAR og EREF har oplevet på tætteste hold. Man ikke blot undlader at udtrykke positiv støtte; der findes også eksempler på, at der er skabt direkte modsætningsforhold, hvilket har kostet goodwill og markedsandele.

6 At save i den gren man sidder på. EU-kommissionens direktivforslag fra 1998 ville afskaffe den succesrige feed-in tarif ordning, grundlaget for dansk vindmølleindustris eksport til det store tyske marked. Det skabte stor fortørnelse i Tyskland og i europæiske vedvarende energikredse, at den danske vindmølleindustri støttede kommissionen og ikke erkendte, at man savede i den gren, som den danske vindmølleeksport var afhængig af. Nu endte det godt, for organisationerne vandt ved EU-domstolen i Luxembourg. Efterhånden er feed-in lovgivningen indført i mange lande, en tarifordning som i høj grad skaber grundlaget for Danmarks vindmølleeksport. Også som formand 2001 til 2005 for WWEA, World Wind Energy Association, med 300 medlemmer verden rundt, har jeg på første hånd erfaret, at dansk vindmølleindustri ikke forstår betydningen af at pleje nye markeder. WWEA har som primære medlemmer de nationale foreninger for vindenergi i Indien, Kina, Brasilien, Egypten, Sydafrika og mange flere lande. Det burde være en dansk, langsigtet interesse at opbygge det bedst mulige forhold til disse organisationer, herunder personlige relationer på ledelsesniveau, for at styrke disse organisationers arbejde for gode politiske vilkår for vindkraft. Men ikke alene er dansk støtte fraværende. Når WWEA har holdt internationale konferencer for vindkraft i Berlin, Cape Town, Beijing, Melbourne og Delhi, altså alle de vigtige, nye markeder, så har den danske industri ikke alene undladt at deltage. Vestas afgåede direktør Svend Sigaard, frarådede i et brev direkte deltagelse i WWEC konferencer og udstillinger. Hvor danske myndigheder og Risø møder talstærkt op på nogle typer vindenergikonferencer, så var der på WWEC 2004 i Beijing med deltagere ingen dansk officiel repræsentation, hvilket en dansk energitoppolitiker beklagede offentligt. Tysk vindmølleindustri har ikke samme sarte fornemmelser som den danske og er da heller ikke sen til at udnytte det handelsmæssige tomrum, som den danske vindmølleindustri efterlader ved ikke at være repræsenteret, hvor nye store markeder er i støbeskeen. Nye marker skal plejes og udvikles. Det er de mange små episoder, som skaber det samlede billede og viser, om man opererer professionelt. Man undrede sig højlydt i Tyskland for nogle år siden, da Vestas skulle indvie en ny vingefabrik nær Dresden. Gerhard Schrøder, den politiske chef for Europas største land, kunne afse tid til at indvie fabrikken, hvorimod direktion og bestyrelse for Vestas ikke ulejligede sig til indvielsen. Det blev af tyskerne opfattet som fornærmende og respektløst overfor den danske vindmølleindustris absolut største og mest stabile marked. Den slags er naturligvis ikke med til at forbedre markedsandelene. Tilsvarende har jeg erfaret om klager fra delegationer fra Afrika, Sydamerika og Asien, som blev afvist, når de ønskede at aflægge besøg på de danske vindmøllefabrikker. Rejserne til Europa har været et led i forberedelse af et nationalt program for vindenergi, hvor Danmark altid har rangeret højt, når man skulle finde leverandører og samarbejdspartnere. Eftersom Spaniens og Tysklands vindmøllefabrikker med fornøjelse hilser nye kunder velkommen, hører manglen på langsigtet markedspleje med til billedet af en analyse af, hvorfor den danske industris internationale markedsandele er faldet fra 60% til nu nær en tredjedel. Medmindre man ændrer kurs og får styrket sine positioner på de nye emerging markeder, må det forventes, at markedsandelen vil falde yderligere i de kommende år, eftersom de nye markeder udgør en stigende andel af

7 verdensmarkedet. Meget tyder på, at det er kommet bag på den danske vindmølleindustri at skulle forholde sig til mange nye internationale interessenter og nye markeder. Det er hidtil gået lidt af sig selv på de gamle markeder i Europa og USA. Her har der været organisationer, som gjorde det nødvendige politiske arbejde og vindmølleindustrien har ofte kunnet nøjes med at tage ordrebogen frem og notere bestillingerne, for der var jo ikke andre steder at købe vindmøller end i Danmark. En privilegeret og kan man sige, forkælet rolle på et internationaliseret marked. Der blev kæmpet om hver ordre, men gik den ikke til Vestas, så gik den i det mindste til Bonus eller NEG Micon. Nye tider med nye vilkår. De tider vender ikke tilbage. Lige nu er der et sælgers marked med lange leveringstider, fulde ordrebøger og stigende priser. Men eftersom der er mange nye vindmølleproducenter under etablering ikke mindst i lande som Indien, Kina, Brasilien, Iran m.v., vil der igen opstå et købers marked, hvor kvalitet, pris og teknik er afgørende. Allerede nu tilbyder nye, hidtil ukendte kinesiske producenter vindmøller på 800 og kw til priser, der ligger 50% under de vesteuropæiske. Det vil dels kraftigt udvide markedet for vindmøller, som med kinesiske priser bliver relativt billigere i forhold til andre elproducerende teknologier. Men det er et specielt problem for den danske vindmølleindustri, som vil blive ramt af General Motors syndromet. Man er ikke som en række af konkurrenterne leveringsdygtige i den mest avancerede nye teknologi med synkrongeneratorer og gearløse møller, man er i 3 MW klassen, hvor andre serieproducerer i 4-5 og 6 MW klassen. Dermed er dansk vindmølleindustri henvist til at levere produkter, som snart også kan købes i Kina og Indien men til lavere priser. Når det oven heri kniber med at begå sig internationalt og skabe de nødvendige alliancer og relationer på det organisatoriske og politiske niveau med at åbne op for nye markeder, må man konkludere, at markedsandelen internationalt vil fortsætte med at falde. Derimod kan det forventes, at den højtspecialiserede danske underleverandører sektor for vindmøllekomponenter vil forstå at udnytte de nye markedsmuligheder. Deres komponenter vil være at finde i de nye udenlandske projekter, for ingen kan lave det hele selv. Skadelig dansk selvbegejstring Jeg har igennem tyve år været medlem af forskellige statslige VE-udvalg og kender den danske selvbegejstring indefra. Den nye rapport er da også blot endnu et eksempel på uheldig dansk selvovervurdering, som blokerer for nøgterne og objektive analyser. I en universitetsrapport er der således grund til at forvente videnskabelig stringens og reel substans. Det kan ikke affærdiges med, at man har foretaget "grundige" interviews indenfor branchen.

Introduktion til vindkraft

Introduktion til vindkraft DANSIS-møde 4. oktober 2006 Niels Raben DONG Energy Project Manager, M. Sc. E.E. Section Renewables Disposition DONG Energy og vindkraft Vindkraft et situationsbillede Vindkraft udfordringerne 2 DONG Energy

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Organisation. Eksamen, juni Strategisk ledelse. Mandag den 9. juni Kl

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Organisation. Eksamen, juni Strategisk ledelse. Mandag den 9. juni Kl SYDDANSK UNIVERSITET Side 1 af 9 Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation Eksamen, juni 2008 Strategisk ledelse Mandag den 9. juni 2008 Kl. 9.00 13.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det

Læs mere

VI s Regionsmøde i Ikast

VI s Regionsmøde i Ikast VINDMØLLEINDUSTRIEN VI s Regionsmøde i Ikast Vindmølleindustrien i global konkurrence og konsekvensen for danske arbejdspladser v/ Birger T. Madsen, BTM Consult ApS - Ikast 9.Marts 2010 Markeds status

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Videnseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore

Læs mere

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Øknomi Side 1 af 5 PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Beckhoff øger sin omsætning med 17 procent og passerer 500 mio. Euro Stigning i omsætningen på 17 %

Læs mere

Frits Sørensen in memoriam.

Frits Sørensen in memoriam. Frits Sørensen in memoriam. Han var formand for Dansk Smedemesterforening. Han blev en afgørende pioner indenfor vedvarende energi, idet han var den første danske erhvervsleder, der offentligt og politisk

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

2012 blev et godt investeringsår

2012 blev et godt investeringsår Analyse januar 2013 2012 blev et godt investeringsår 2012 sluttede som et rigtigt godt år for de 800.000 investorer i de danske investeringsforeninger. Næsten alle investeringsbeviserne gav positive afkast.

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Overordnede konklusioner: Vækst i industriens omsætning på 36 pct. Vækst i eksporten af vindmøller, komponenter og knowhow på 41 pct. Vækst i beskæftigelsen på

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

VI s Regionsmøde i Aalborg

VI s Regionsmøde i Aalborg VINDMØLLEINDUSTRIEN VI s Regionsmøde i Aalborg Vindmølleindustrien i global konkurrence og konsekvensen for danske arbejdspladser v/ Birger T. Madsen, BTM Consult ApS - Aalborg 8.Marts 2010 Markeds status

Læs mere

Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri.

Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri. Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri. www.wavestarenergy.com Folketingets Energipolitiske Udvalg den 26. april 2007 1 Bølgeenergi er en 100 år gammel historie.. Det er

Læs mere

Oplæg til fremtidig dansk. Teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller

Oplæg til fremtidig dansk. Teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller 10. juli 2007 Oplæg til fremtidig dansk Teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller Baggrund Den nuværende danske godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Tirsdag, den 6. marts 2007 Konference: Aluminium offshore Offshore Center Danmark og dansk offshore

Tirsdag, den 6. marts 2007 Konference: Aluminium offshore Offshore Center Danmark og dansk offshore Tirsdag, den 6. marts 2007 Konference: Aluminium offshore 2007 Offshore Center Danmark og dansk offshore 1 Program 1. Offshore Center Danmark - Baggrund og arbejde 2. Offshore sektoren og dens betydning

Læs mere

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland 46% flere job i vindmøllebranchen Virksomheder med relation til vindmølleindustrien har været i en markant positiv udvikling i Nordjylland de seneste år. I perioden

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Opsummering af resultaterne 1. Kraftig vækst i omsætningen (36 pct.) 2. Kraftig vækst i eksporten (41 pct.) 3. Pæn vækst i beskæftigelsen (3 pct.) 4. Positive

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Vedvarende energi skal være lokalt forbrugereje.

Vedvarende energi skal være lokalt forbrugereje. Ny energiminister nye energipolitiske koste Vi har hårdt brug for en folkelig debat og bred indsigt i de enorme muligheder og fordele, som en helhjertet satsning på vedvarende energi indebærer. Det vil

Læs mere

FairWind Offshore Wind Denmark 7/5-2015

FairWind Offshore Wind Denmark 7/5-2015 FairWind Offshore Wind Denmark 7/5-2015 AGENDA KORT PRÆSENTATION AF FAIRWIND SAMMENLIGNINGSANALYSER UDFORDRINGERNE REDUKTION AF LCOE I 2020 GENNEM SPØRGSMÅL KORT PRÆSENTATION AF FAIRWIND OFFSHORE WIND

Læs mere

Nye globale krav til virksomheder

Nye globale krav til virksomheder Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien Omsætning mere end fordoblet fra 2005 2008 Bn Euro 12 10 8 6 4 2 0 2005 2006 2007 2008 Vindmølleindustriens

Læs mere

Alliancen for Grøn Offshore Energi

Alliancen for Grøn Offshore Energi 18. december 2009 Alliancen for Grøn Offshore Energi 1. Danmark skal fortsat være nummer 1 på grøn offshore teknologi, men det kræver nytænkning og samarbejde I de seneste femten år har offshore industrien

Læs mere

Foredrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø. Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU

Foredrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø. Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU Foredrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU Stikord fra programmet. En vindmølle ved næppe, den er designet og godkendt til at holde

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

Forundersøgelse af potentialet for produktion til havvindmøllebranchen

Forundersøgelse af potentialet for produktion til havvindmøllebranchen Ringkøbing Fjord Erhvervsråd Forundersøgelse af potentialet for produktion til havvindmøllebranchen Præsentation af rapport 1 Præsentation Disposition 1. Udfordringen 2. Anbefalingerne 1. Systemleverancer

Læs mere

Der er masser af plads på land! Men hvordan skaber man accepten? Ifølge Energinet.dk er der 1000 steder i Danmark med plads til 3 5 store vindmøller.

Der er masser af plads på land! Men hvordan skaber man accepten? Ifølge Energinet.dk er der 1000 steder i Danmark med plads til 3 5 store vindmøller. Der er masser af plads på land! Men hvordan skaber man accepten? Ifølge Energinet.dk er der 1000 steder i Danmark med plads til 3 5 store vindmøller. Højspændingsmaster er til gavn for almenvellet. Hvorfor

Læs mere

Markedet for vindenergi

Markedet for vindenergi Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

China. Cleantech to. KINA er også et sted, hvor der sker store strukturelle forandringer indenfor brugen af grøn teknologi.

China. Cleantech to. KINA er også et sted, hvor der sker store strukturelle forandringer indenfor brugen af grøn teknologi. Cleantech to China Deltag i dette netværk og få styrket din position og dine muligheder på det kinesiske marked! KINA er det sted i verden, hvor der de kommende år vil blive installeret flest anlæg indenfor

Læs mere

Åbent hus på DTU Risø Campus

Åbent hus på DTU Risø Campus Åbent hus på DTU Risø Campus Program : Foredrag kl. 16.00 Vindenergi i Danmark Forskningsmøllen Den nationale vindtunnel Tur til møllerækken kl 17.15 Indvielse af møllen med forfriskninger kl. 17.40 1

Læs mere

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

PRODUKTION & SALGSSELSKABER Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist

Læs mere

Vindkraft i Thy Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi.

Vindkraft i Thy Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Vindkraft i Thy Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foranlediget af protesterne imod de første tre planlagte vindmølleparker i Thy, er der omsider og heldigvis kommet gang i

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Vækstforums initiativer indenfor vindindustrien. Baggrund

Vækstforums initiativer indenfor vindindustrien. Baggrund Vækstforums initiativer indenfor vindindustrien Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Vestas Wind Systems varslede den 12.

Læs mere

Uddrag af Hvad kan vi lære af udviklingen på vindkraftområdet? V/ Birger T. Madsen, BTM Consult ApS. BTM Consult ApS - November

Uddrag af Hvad kan vi lære af udviklingen på vindkraftområdet? V/ Birger T. Madsen, BTM Consult ApS. BTM Consult ApS - November Uddrag af Hvad kan vi lære af udviklingen på vindkraftområdet? V/ Birger T. Madsen, BTM Consult ApS BTM Consult ApS - November 2007 1 Global udvikling siden 1990 og prognose til 2011 40,000 35,000 30,000

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2013

Markedskommentar Orientering Q1 2013 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 29 Ansøgning

Læs mere

Siemens 2011. Siemens globalt og i Danmark

Siemens 2011. Siemens globalt og i Danmark Siemens 2011 Siemens globalt og i Danmark Siemens Aktiv i tre sektorer Omsætning efter region Healthcare 93 mia DKK Energy 190 mia DKK 16% 29% 7,7 % 33% 6% 45% 49% Cross-Sector aktiviteter 36 mia DKK Industry

Læs mere

Siemens Power Generation 2005. All Rights Reserved. Siemens Wind Power

Siemens Power Generation 2005. All Rights Reserved. Siemens Wind Power Siemens Wind Power Produktions- og administrationsbygninger i Brande Siemens Wind Power s hovedkontor har ligget i Brande siden 1980 Den nuværende kontorbygning blev bygget i 2001 Udvidelse med 15,000

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien ROBOTOOL // velkommen til robotool Velkommen til Robotool RoboTool har siden 1997 beskæftiget sig med udvikling og

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE?

HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE? HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE? Preben Maegaard Vildsund Strand, 6. maj 2009 Udbygningen skete meget hurtigt, med lokal accept og blev finansieret lokalt, fordi der kunne opnås offentlig garantistillelse.

Læs mere

systems for industrial heat treatment

systems for industrial heat treatment Vision Fornax A/S vil være den foretrukne samarbejdspartner indenfor videnbaserede, kundespecifikke løsninger til industriel varmebehandling. Fornax A/S vil være kendt som en loyal og professionel samarbejdspartner,

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Husstandsmøller & Solcelleanlæg

Husstandsmøller & Solcelleanlæg Husstandsmøller & Solcelleanlæg Infoaften - Solid Wind Power, SWP 10 kw og SWP 25 kw Anders Ztorm, Adm. Direktør Solenergi Danmark A/S, Dagsorden 1. Præsentation af Solenergi Danmark 2. Politiske målsætninger

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Danskernes mening om vindmøller

Danskernes mening om vindmøller Danskernes mening om vindmøller Tidligere holdningsundersøgelser Fakta om Vindenergi Bilag til Faktablad M6 Gallup, 2007 Gallup gennemførte i april 2007 en meningsmåling for dagbladet Berlingske. Danskerne

Læs mere

Group 4 Falck A/S' overtagelse af The Wackenhut Corporation

Group 4 Falck A/S' overtagelse af The Wackenhut Corporation Group 4 Falck A/S' overtagelse af The Wackenhut Corporation Journal nr.3:1120-0401-29/infra/lob Resumé 1. Group 4 Falck anmeldte den 13. februar 2002 en planlagt fusion mellem Group 4 Falck og det amerikanske

Læs mere

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 277 Offentligt Resen Waves LOPF Bøjer Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Af: Per Resen Steenstrup prs@resen.dk

Læs mere

Historien om den videnbaserede energisektor

Historien om den videnbaserede energisektor Historien om den videnbaserede energisektor Formålet med denne historiefortælling er at vise, at da elsystemet blev udviklet var sektoren kendetegnet ved en meget høj grad af tværfaglighed. Den danske

Læs mere

VÆKST VIA INNOVATIV STRATEGI

VÆKST VIA INNOVATIV STRATEGI VÆKST VIA INNOVATIV STRATEGI Erhvervsudviklingsdøgn 14. maj 2014 Brands4kids A/S, Erik Andreæ 1 AGENDA 4Brands4kids A/S 4Fra drøm til virkelighed.! 4Et strategisk valg 4Innovation i tøjbranchen findes

Læs mere

Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt.

Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt. Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt. Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Senior vicepræsident EUROSOLAR, Den Europæiske Forening

Læs mere

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

I 00erne lukker regeringen ned for vedvarende energi i 2002. Igangværende projekter bliver skrinlagt. 4 år senere genoplives vindmøllebranchen; de

I 00erne lukker regeringen ned for vedvarende energi i 2002. Igangværende projekter bliver skrinlagt. 4 år senere genoplives vindmøllebranchen; de Vi valgte at invitere jer til Ringkøbing, som ligger centralt i Vestjylland. Det er her og i den øvrige del af yder Danmark vi har fremtidens energikilder. Her fødes de nye ideer om at udnytte ressourcerne

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Afsætning for landbruget i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser dramatisk

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg Kopi til Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt Rosenørns

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Enterprise Europe Network. Title. og Væksthus Midtjylland. Sub-title PLACE PARTNER S LOGO HERE. European Commission Enterprise and Industry

Enterprise Europe Network. Title. og Væksthus Midtjylland. Sub-title PLACE PARTNER S LOGO HERE. European Commission Enterprise and Industry Enterprise Europe Network Title og Væksthus Midtjylland Sub-title PLACE PARTNER S LOGO HERE European Commission Enterprise and Industry Hvad er Enterprise Europe Network Enterprise Europe Network har med

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juni 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Innovation Center Denmark Martin Scharff, Senior Consultant, Clean Technologies. Udnyttelse af eksportpotentiale på udvalgte markeder

Innovation Center Denmark Martin Scharff, Senior Consultant, Clean Technologies. Udnyttelse af eksportpotentiale på udvalgte markeder Innovation Center Denmark Martin Scharff, Senior Consultant, Clean Technologies Udnyttelse af eksportpotentiale på udvalgte markeder Innovation vs. eksportfremme Marketing Salg og distribution Messedeltagelse

Læs mere

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Referat fra konference på Christiansborg, 27. oktober 2005 Dansk Neurologisk Selskab Forskere, patientforeninger, industri og politikere

Læs mere

VELKOMMEN Kære Læser. Med venlig hilsen. Jens Mørk Adm. direktør, Mühlhan

VELKOMMEN Kære Læser. Med venlig hilsen. Jens Mørk Adm. direktør, Mühlhan VELKOMMEN Kære Læser Mühlhan Danmark er et datterselskab af Mühlhan Surface Protection International, der er et af verdens største firmaer inden for overfladebehandling. Vi har mere end hundrede års erfaring

Læs mere

Vindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar 2015. Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy

Vindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar 2015. Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy Vindmøller i Danmark Møde i Darum 25 februar 2015 Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy Introduktion af Niels-Erik Født Sydfalster Uddannelse civilingeniør (DTU) PhD (DTU) soldrevne køleanlæg Arbejdet 15

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar november 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne.

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Af Preben Maegaard, direktør, Folkecenteret for Vedvarende Energi, Danmark, vicepræsident for EUROSOLAR. og Erling Simonsen, formand,

Læs mere