Referat af Skoleudvalgets møde den kl. 18:00 i Byrådsstue Iver Huitfelt

Transkript

1 Referat af Skoleudvalgets møde den kl. 18:00 i Byrådsstue Iver Huitfelt Tilstedeværende: Helle Poulsen (V) formand Jacob Mark (F) næstformand Jette W. Jørgensen (Ø) udvalgsmedlem Paul Christensen (V) udvalgsmedlem Rasmus Felt (A) udvalgsmedlem Søren D. Brask (Løsgænger) udvalgsmedlem Afbud: Anette Simoni (V) udvalgsmedlem Punkter på åben dagsorden 15. Godkendelse af dagsorden 16. Orientering om status på Folkeskolereformen i Køge Kommunes skoler 17. Nye pilotprojekt om svømmeundervisning i samarbejde med Køge Svømmeklub 18. Overvejelser om indførelse af profilskoler 19. Ferieplan 2015/2016 og 2016/ Idékatalog - Fælleselevrådet 22. Kvalitetsrapport udkast til rapport 23. Flygtninge i Køge Kommune - modtagelse og indsatser økonomiske redegørelse Skoleudvalget 25. Meddelelser og spørgsmål - åben Punkter på lukket dagsorden 20. Ansøgning om dispensation til frit skolevalg Sct. Nicolai skole 26. Meddelelser og spørgsmål - lukket

2 15. Godkendelse af dagsorden Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Skoleudvalget :00 Til behandling Skoleudvalget Sagsnr. Beslutning Godkendt. Fraværende: Anette Simoni (afbud) Side 1

3 16. Orientering om status på Folkeskolereformen i Køge Kommunes skoler Indstilling Børne- og Ungeforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager orientering om status på Folkeskolereformen til efterretning. Baggrund og vurdering Efter 7 måneder med Folkeskolereformen opleves flere samtidige tendenser. Dels er der hos lærere og ledere en vis udmattethed efter en periode med mange forandringer og mange omstillingskrav. Samtidigt er der allerede visse steder en tendens til at se nytænkningen slå igennem og begyndende forestillinger om tiltag og justeringer i forhold til næste skoleår. Flere skoler har besluttet processer med forældre og personale og har begyndende overvejelser om de næste prioriteringer i implementeringen. Det er stadig for både lærere og ledere en stor omstillingsproces at gå fra en detaljeret gennemreguleret område styret af overenskomster og centrale aftaler til at styring og aftaler foregår decentralt på den enkelte skole. Det stiller store krav til både skoleleders og ansattes dialog- og samarbejdsevner at agere kompetent i det nye råderum. Skolechefen og forvaltningen fatsholder og udbygger en tæt og løbende kontakt med skoleledere og Danmarks Lærerforening. Møder med skolelederne De såkaldte pizzamøder (månedlige fyraftensmøder for skolelederne fra kl ) afholdes fortsat med stor opbakning og tilfredshed med disse møder. Skolelederne giver udtryk for, at de oplever den fordybelse og videndeling, som man ikke opnår i hverdagen. Senst har der været fokus på lærernes og ledernes trivsel med både eksterne og interne oplægsholdere samt videndeling. Lærernes arbejde på skolen På Skoleudvalgets møde den 7. januar 2015 fremlagdes tidsplan for etablering af lærerarbejdspladser. Arbejdet er netop ved at blive udbudt, og tidsplanen holder p.t. Udflytning af Ellebækskolen til Gørslev er en af løsningsmulighederne. Der arbejdes på højtryk med at finde en løsning på efterkommelse af myndighedskrav på Søndre Skole. Planlægning af videre processer De strategiske overvejelser af en mere langsigtet vurdering og planlægning af implementering og opfølgning på det store antal mål, politikker og principper er inde i en proces med en arbejdsgruppe, der forbereder oplæg til kommende møde med skolelederne og efterfølgende udvalgsbehandling. I uge 6 og 7 gennemføres evalueringsproces af tjenestetidsreglerne (31:9) med fokusgruppeinterviews i uge 6 og temadag i uge 7. Herefter fremlægges materialet, konklusioner og anbefalinger til Skoleudvalget. Økonomi Der er ingen økonomiske konsekvenser i forbindelse med orienteringen. Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Skoleudvalget :00 Til orientering Skoleudvalget Sagsnr. Beslutning Orienteringen taget til efterretning. Fraværende: Anette Simoni (afbud) Side 2

4 17. Nye pilotprojekt om svømmeundervisning i samarbejde med Køge Svømmeklub Indstilling Børne- og Ungeforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget bemyndiger forvaltningen til at udarbejde en aftale med Køge Svømmeklub om varetagelse af skolesvømningen på 8 skoler i skoleåret 2015/16, idet der i udformningen af aftalen skal være et særligt fokus på kvaliteten af undervisningen. Baggrund og vurdering I forbindelse med foreningslivets muligheder for deltagelse i Åben Skole under Folkeskolereformen blev der i februar 2014 afholdt et møde med en lang række foreninger, medlemmer fra Kultur- og Idrætsudvalget og repræsentanter fra Børne- og Ungeforvaltningen. På mødet blev skolechefen kontaktet af klubchef Jan Hansen fra Køge Svømmeklub (KSK), der tilbød, at klubben kunne overtage al svømmeundervisning i kommunens skoler. KSKs oprindelige tilbud om overtagelse af den samlede opgave indebar efter forvaltningens vurdering en betydelig fordyrelse af svømmeundervisningen. Forvaltningen ser gode perspektiver i et samarbejde med svømmeklubben, som kan tilbyde uddannede instruktører med opdateret viden om svømmeundervisning, og et samarbejde med svømmeklubben er desuden i god tråd med målsætningerne i folkeskolereformen. Et planlagt pilotprojekt med 2 skoler i skoleåret 2014/15 blev af svømmeklubben vurderet at have for lille volumen, og det blev besluttet at udsætte igangsættelse af et projekt til skoleåret 2015/16 med henblik på yderligere afklaring af økonomi og logistik. Der er nu udarbejdet en model, hvor KSK - i første omgang som et forsøg i skoleåret 2015/16 - varetager svømmeundervisningen for eleverne på Alkestrupskolen, Hastrupskolen, Herfølge Skole, Holmebækskolen, Borup Skole, Ejby Skole, Skovboskolen og Vemmedrupskolen. Disse skoler er bl.a. valgt, fordi et projekt dermed bliver udgiftsneutralt med hensyn til kørsel til svømmehallen i Herfølge, hvor skolerne i forvejen har deres svømmeundervisning. KSK overtager selve undervisningen. Skolerne bidrager med en medarbejder, der følger med eleverne i bussen og bistår med opsyn i omklædning mv. KSK sikrer, at svømmeundervisningen varetages af kvalificerede medarbejdere - herunder at en del af disse ud over kompetencer inden for svømning også vil have en lærer- eller pædagogbaggrund. Projektet giver nogle bindinger på skolernes planlægning i forhold til de dage, hvor der er svømmeundervisning. Det kan for nogle skoler også vise sig, at det i praksis ikke er tilstrækkeligt at lade én lærer eller pædagog følge eleverne i bussen. Der vil endvidere være fokus på, at KSKs medarbejdere kan løse den samlede undervisningsopgave - ikke blot af svømmeteknisk karakter, men også i forhold til at opretholde en undervisningssituation, der inkluderer alle eleverne. Endelig hviler den samlede økonomi på nogle forudsætninger om disponering af medarbejderresurser på skolerne, det kan vise sig vanskeligt at realisere i praksis. Disse forhold vi alle indgå i en evaluering i løbet af skoleåret med henblik på at beslutte, om projektet skal fortsætte ud over skoleåret 2015/16. Skoleudvalget besluttede på mødet den 7. januar 2015 at udsætte sagen til februarmødet. Samtidig udbad Skoleudvalget sig en tilbagemelding på en række spørgsmål, som behandlingen af sagen afstedkom. I vedlagte notat er forvaltningens besvarelse af de stillede spørgsmål samt skoleledernes tilbagemeldinger på konkrete spørgsmål i forbindelse med det fremlagte forslag om Køge Svømmeklubs varetagelse af skolesvømningen på 8 skoler i skoleåret 2015/16. Side 3

5 FMU BUF har behandlet forslag til pilotprojektet og bemærker, at FMU BUF ikke kan anbefale projektet i dets nuværende form. Man kunne alternativt starte med at iværksætte forsøg, hvor undervisningen foregik i et samarbejde mellem skolens svømmelærere og svømmeklubben. Økonomi Forvaltningen har udarbejdet et overslag over det beløb, Køge Kommune kan bidrage med til projektet. Beløbet udgør ca kr. ekslusive eksisterende befordringsudgifter, der forudses uændrede. De kr. fremkommer som en kombination af den timetildeling til idrætstimer, der normalt medgår til svømmeundervisning samt et bidrag fra de deltagende 8 skoler svarende til deres anslåede merudgifter til svømmeundervisning udover budgettildelingen. Der forhåndsdisponeres således i et vist omfang af skolernes samlede budgetramme. Udgiften til de medarbejdere, der skal følge eleverne til og fra svømning tilføres skolerne i stedet for timetildeling til idræt. Økonomien er blevet drøftet med KSK, og svømmeklubben er indstillet på at gennemføre projektet på dette grundlag. Kommunikation Hvis projektet gennemføres, kan der udsendes en pressemeddelelse i samarbejde med Køge Svømmeklub. Bilag Børne- og Ungeforvaltningens kommentarer til spørgsmål fra Skoleudvalget samt skoleledernes kommentarer til forslag om svømmeundervisning i samarbejde med Køge Svømmeklub Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Skoleudvalget : :00 Til behandling Skoleudvalget Sagsnr Beslutning Bemyndigelse til forvaltningen blev ikke givet. Skoleudvalget tilkendegav: - at forvaltningen vil være behjælpelig over for de skoler, der ønsker at indgå i et samarbejde med Køge Svømmeklub, - at de skoler, der ikke ønsker at indgå i et samarbejde med Køge Svømmeklub, ikke skal tvinges til det. Fraværende: Anette Simoni (afbud) Side 4

6 17 BØRNE- OG UNGEFORVALTNINGENS KOMMENTARER TIL SPØRGSMÅL FRA SKOLEUDVALGET SAMT SKOLELEDERNES KOMMENTARER TIL FORSLAG OM SVØMMEUNDERVISNING I SAMARBEJDE MED KØGE SVØMMEKLUB

7 NOTAT Dato Dokumentnummer Børne- og Ungeforvaltningen Sekretariat og Udvalgsbetjening 28. januar På Skoleudvalgets møde den 7. januar 2015 blev sag om nyt pilotprojekt om svømmeundervisning i samarbejde med Køge Svømmeklub behandlet, herunder indstillingen om bemyndigelse til Børne- og Ungeforvaltningen til at udarbejde en aftale med Køge Svømmeklub om varetagelse af skolesvømning på 8 skoler i skoleåret 2015/16, idet der i udformningen af aftalen skal være et særligt fokus på kvaliteten i undervisningen. Skoleudvalget besluttede at udsætte behandlingen af sagen til februarmødet. Skoleudvalget ønskede inden februar-mødet afklaring på en række spørgsmål, som forvaltningen nedenfor har søgt afklaret. Spørgsmål: Køge Rådhus Torvet Køge Tlf Kontakt: Janne Kleffel Tlf Mail buf@koege.dk 1. Hvorfor er det en god ide at lade svømmeklubben overtage undervisningen? 2. Hvordan er undervisernes kompetencer? (lærerne, der underviser i dag contra Køge Svømmeklubs undervisere) 3. Hvad sker der, hvis Køge Svømmeklubs svømmeundervisning "bryder sammen" og vi står uden svømmeundervisning? 4. Hvem har ansvaret for børnenes sikkerhed? 5. Hvordan er koblingen til idrætsundervisningen? Forvaltningens svar bygger på skoleledernes vurderinger ved en hurtig rundspørge. Ad 1: Ordningen er en god ide fordi: 1. Forsøgsordningen understøtter Åben Skole. Undervisningsministeriets hjemmeside skriver under Åben Skole, "Kommunen bliver forpligtet til at sikre et samarbejde mellem skolerne og det lokale idræts-, kulturog musikliv". 2. Projektet understøtter foreningslivet - også økonomisk, hvis dette er hensigten. Side 1 / 4 Side 5

8 Dato Dokumentnummer 28. januar Ad 2: Undervisernes kompetencer 1. Køge Svømmeklub skriver om undervisernes kompetencer, at "Eleverne får svømmeundervisning af kompetente og uddannede undervisere, som er eksperter og har den nyeste specialviden i svømning og svømmeundervisning". Der er rejst tvivl om Køge Svømmeklubs undervisere har tilstrækkelige kompetencer i forhold til socialpædagogiske opgaver, der ligger i at undervise børn, der ikke selv har valgt svømningen. 2. Skolernes nuværende svømmelærere er som udgangspunkt uddannede idræts- og svømmelærere og har en bassinprøve, der fornyes hvert år. Underviserne har pædagogiske og socialpædagogiske kompetencer, og de har kompetencer til at håndtere også socialt sårbare børn. Ad 3: Hvis Køge Svømmeklub trækker sig og ikke vil undervise mere? Alt efter hvornår på året (i forhold til skemalægning og årets arbejdsfordeling) svømning skal overgå til folkeskolen, kan der blive tale om overtidsbetaling og eventuel ny rekruttering af undervisere til skolerne. Ad 4: Hvem har ansvaret for børnenes sikkerhed? Det må forventes, at skolen med én voksen har ansvar for transport og halvdelen af omklædning, mens Køge Svømmeklub har ansvaret for den anden del af omklædning og svømmeundervisning. Som udgangspunkt sender skolerne én voksen med børnene og vedkommende kan ikke være i både drenge- og pigeomklædning. Såfremt skolerne skal sende to voksne med, er projektets økonomiske forudsætninger ændret. Forsikringsmæssigt er der det børnenes egne forsikringer, der dækker, hvis der sker uheld. Ad 5: Kobling mellem svømmeundervisning fra Køge Svømmeklub til øvrig idrætsundervisning? Der er ikke foreslået kobling til den øvrige motoriske udvikling hos eleven. Det må forventes, at der vil være korte beskeder og aftaler. Skoleledernes kommentarer til forslag om svømmeundervisning i samarbejde med Køge Svømmeklub 1) Ser du det som en fordel for elevernes svømmeundervisning, hvis den fremover varetages af Køge Svømmeklub? Hvorfor/Hvorfor ikke? Det kommer an på, hvordan undervisningen gribes an? Man skal sikre, at undervisningen er rettet mod alle børn. Det er svært at vurdere, om Køge Svømmeklub har større faglighed end vores nuværende lærere. Svømmeundervisningen bør varetages af læreruddannede, der har den fornødne pædagogiske og didaktiske tilgang og viden i forhold til undervisningen af en elevgruppe, der har en meget stor spredning i Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 2/4 Side 6

9 Dato Dokumentnummer 28. januar forhold til såvel kompetencer som social baggrund. Svømmelæreren bør derfor være i jævnlig kontakt med klassens øvrige lærere. Eleverne skal derudover følges til undervisningen af en eller flere lærere, så alt i alt vil det formentlig blive dyrere. I forhold til sårbare børn er der nødt til at være en fælles planlægning af undervisningen, og vi vil så sende understøttende lærere med. Fordelen er, at svømmelærerne fra Køge Svømmeklub ser flere elever og derfor vil have et større fagligt niveau i forhold til at få lært eleverne at svømme. Det er ikke en fordel, da vores lærere hidtil har varetaget undervisningen på glimrende vis, og svømmeundervisningen bidrager til det samlede billede af eleverne og deres læring. Det er måske ikke pædagogisk uddannet personale som underviser og personalet er ikke vant til elever, som måske ikke har interesse for svømning. Det er samtidig samme udgift for skolerne, da de er nødt til at medsende både en kvindelig og en mandlig lærer/pædagog til tilsynsforpligtelsen i baderummet/omklædningen. Vi har to meget kvalificerede svømmelærere, hvoraf den ene er konkurrenceleder i Køge Svømmeklub ud over sin lærergerning. For eleverne i almendelen kunne det være rigtig fint at få svømmeundervisning af medarbejdere, der arbejder med svømmeundervisning til dagligt. Det er selvfølgelig vigtigt, at disse medarbejdere har erfaring med alle slags børn og svømmeundervisning. Det er vigtigt for skolen, at det ikke bliver en dyrere løsning end den nuværende, ligesom fleksibiliteten i forhold til den øvrige planlægning af undervisningen er vigtig. Vores specialklasser har behov for kendte voksne. 2) Hvis Køge Svømmeklub overtager svømmeundervisningen, vil det så - efter din vurdering - generelt styrke Åben Skole samarbejdet med foreningslivet? Hvorfor/Hvorfor ikke? Det er oplagt, at det styrker Åben Skole. Det vil jo være et direkte link til foreningslivet. Kun i meget lille grad. Som en del af Åben skole skal der være et samarbejde mellem skole og forening. Det vil ikke øge det reelle samarbejde, at klubben blot overtager svømmeundervisningen. Det ville jo netop være et af elementerne i Åben Skole samarbejdet. Det vil bestemt være en spændende tanke, hvis Køge Svømmeklub overtager skolesvømningen, og jeg er også sikker på, at det vil være en fordel i forhold til at arbejde med den åbne skole. Der ligger selvfølgelig en interesse fra Svømmeklubben side i forhold til at få et samarbejde med skolerne, da det jo er god reklame for klubben. Det kan være en oplagt mulighed til at understøtte Åben Skole samarbejdet, hvis der indenfor svømmeområdet er medarbejdere, der fleksibelt kan forestå svømmeundervisningen i løbet af elevernes skoledag. 3) Har du nogen kommentarer til den praktiske afvikling af transport og svømmeundervisning under den foreslåede ordning? Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 3/4 Side 7

10 Dato Dokumentnummer 28. januar Børnene skal følges af mindst 1 (helst 2) voksne i bussen frem og tilbage. Der skal være tilsyn med børnene i omklædning og baderum. Vi har svømmehallen helt tæt på, så for os vil det ikke være et problem. Der skal være det fornødne tilsyn med eleverne under transporten. Det, der er vigtigt for eleverne, er, at der er nogle kendte voksne med bussen til Køge Svømmeklub og tilstede i svømmehallen til at ordne praktiske og didaktiske problemstillinger. Ordningen vil give os mere transporttid, ca. 30 minutter, hvilket vil gå ud over tiden i hallen. Derfor finder jeg tilbuddet mindre relevant for os. Spørgsmålet er, om man i oplægget ikke har set det, idet man har udset skoler, som har svømmeundervisning i Herfølge til at deltage i projektet. Det er vigtigt generelt at få afklaret, hvorvidt tilsynsforpligtelsen overholdes, hvis eleverne skal transporteres i bus uden voksentilsyn. For specialklasser og Holmehus elever, vil det for flertallet af elever være nødvendigt med kendte voksne også under transporten. 4) Øvrige kommentarer Hvis instruktørerne fra svømmeklubben kun tager sig af selve svømmeundervisningen, vil mange skoler være nødt til at medsende 2 lærere til de øvrige tilsynsopgaver. Og dermed vil de økonomiske forudsætninger skride. Hvis svømmeklubben overtager hele arrangementet (transport tilsyn undervisning) er der et ansvarsforhold, der skal tages stilling til. Hvis det bliver en stor udgift for skolerne, mener jeg ikke, det står mål med den mulige faglige gevinst for eleverne. Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 4/4 Side 8

11 18. Overvejelser om indførelse af profilskoler Indstilling På baggrund af udvalgsformandens ønske indstiller Børne- og Ungeforvaltningen, at Skoleudvalget tager en indledende drøftelse om indførelse af profilskoler med henblik på at klarlægge, hvilke ting udvalget vil bede forvaltningen om at udrede forud for en videre drøftelse senere. Baggrund og vurdering Indførelse af profilskoler i Køge Kommune kunne betyde, at skolerne opfordres til - eller pålægges - at udvikle og formidle en særlig profil, som skolen bliver kendt for. Det kunne f.eks. være fokus på sport, kreative fag, naturvidenskab, internationale relationer m.v. Skolen skal naturligvis dække alle folkeskolens fag og områder, så alle elever får den lovpligtige, brede viden og kompetence. Der er så lagt en særlig profil oven i dette. Det er forestillingen, at skolerne selv vælger deres profil og forvaltningen eller udvalget skal således ikke opstille en række profiler, som skal dækkes ved fordeling. Indførelse af profilskoler kan medføre ønsker om skoleskift og i nogle tilfælde dispensationsansøgninger fra elevtallet. Økonomi Det er forestillingen, at denne nye opgave skal løses inden for skolernes eksisterende ressourcer. Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Skoleudvalget : :00 Til behandling Skoleudvalget Sagsnr Beslutning Drøftet. Emnet optages på dagsordenen til udvalgets dialogmøde i april. Fraværende: Anette Simoni (afbud) Side 9

12 19. Ferieplan 2015/2016 og 2016/2017 Indstilling Børne- og Ungeforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget: 1. træffer beslutning om ferieplan for skoleårene 2015 / 2016 og 2016 / 2017, 2. drøfter henvendelserne omkring placering af vinterferien i uge 7 eller 8, herunder om, og i givet fald, hvordan udvalget arbejder videre hermed. Baggrund og vurdering Forvaltningen foreslår for begge de to kommende skoleår lange juleferier, lang påskeferie, bededagsferie og fri fredag efter Kristi Himmelfarts dag. Forslag til ferieplaner for de to kommende skoleår 2015/2016 og 2016/2017 er vedlagt. Skolebestyrelserne har haft mulighed for at fremsende udtalelser. Der er indsendt 11 udtalelser. Ferieplan for skoleåret 2015 / 2016: Alle skolebestyrelser enige i den foreslåede plan for 2015 / 2016, dog ønsker én skole, at en medarbejderplanlægningsdag placeres i starten af januar Ferieplan for skoleåret 2016 / 2017: Langt de fleste skolebestyrelser anmoder om én eller to fridage i starten af januar 2017, så der er fri 3 skoledage før jul og to skoledage efter nytår. To skoler anmoder om selv at placere én eller flere dage. To skoler anmoder om at udskyde skolestart 2016 et par dage. Forvaltningen har modtaget en borgerhenvendelse, som foreslår, at Køge Kommune overgår til at holde vinterferie i uge 7 i stedet for den nuværende ferie i uge 8. Borgeren mener, at kommuners forskellige valg af vinterferieuge giver problemer i familielivet, når forældre arbejder i andre kommuner end børnenes skolekommune. Forvaltningen oplyser, at i alt 12 sjællandske kommuner har placeret vinterferien i uge 8. En ændring af ferien i Køge Kommune vil løse forskellen et sted, men den vil så opstå i forhold til en anden nabokommune f.eks. Roskilde, der lige har besluttet af fastholde uge 8. Herudover har borgmesteren modtaget en henvendelse om placering af vinterferieugen med henvisning til de samfundsøkonomiske overvejelser omkring en fælles placering af vinterferien på hele Sjælland. Økonomi Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune. Bilag Forslag til ferieplan for skoleåret Skoleudvalget Forslag til ferieplan for skoleåret Skoleudvalget Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Skoleudvalget : :00 Til behandling Skoleudvalget Sagsnr Beslutning Ad. 1: Ferieplan 2015 / 2016 godkendt med lang juleferie fra mandag den 21. december søndag den 3. januar 2016 (begge dage inkl.) Ferieplan 2016 / 2017 godkendt med lang juleferie fra onsdag den 21. december tirsdag den 3. januar 2017 (begge dage inkl.) Side 10

13 Ad. 2: Vinterferie fastholdes i uge 8. Fraværende: Anette Simoni (afbud) Side 11

14 19 FORSLAG TIL FERIEPLAN FOR SKOLEÅRET SKOLEUDVALGET

15 NOTAT Dato Dokumentnummer Børne- og Ungeforvaltningen Sekretariat og Udvalgsbetjening 29. januar Forslag til ferieplan for skoleåret 2015 / Skoleudvalget Datoer der er sædvane for: (første skoledag fleksibel, men udmeldt med nuværende ferieplan) Første skoledag Mandag den 10. august 2015 Efterårsferie i uge 42 Lørdag den 10. oktober 2015 søndag den 18. oktober 2015 (begge dage inkl.) Køge Rådhus Torvet Køge Tlf Kontakt: Janne Kleffel Tlf Mail buf@koege.dk Juleferie Torsdag den 24. december 2015 søndag den 3. januar 2016 (begge dage inkl.) (Lang juleferie - 3 dage i sammenhæng inden jul: Mandag den 21. december 2015 søndag den 3. januar 2016 (begge dage inkl.) Vinterferie uge 8 Lørdag den 20. februar 2016 søndag den 28. februar 2016 (begge dage inkl.) Påskeferie Lørdag den 19. marts 2016 mandag den 28. marts 2016 (begge dage inkl.) Bededagsferie Fredag den 22. april 2016 søndag den 24. april 2016 (begge dage inkl.) Kristi Himmelfartsferie Torsdag den 5. maj 2016 søndag den 8. maj 2016 (begge dage inkl.) Pinseferie Lørdag den 14. maj mandag den 16. maj 2016 (begge dag inkl.) Grundlovsdag Søndag den 5. juni 2016 (ikke en skoledag) Side 1 / 2 Side 12

16 Dato Dokumentnummer 29. januar Sommerferie Lørdag den 25. juni 2016 søndag den 7. august 2016 (begge dage inkl.) (sommerferie startdato er fast, men ikke første skoledag) Forslag til første skoledag i skoleåret 2016 / 2017 mandag den 8. august 2016 (se sammenhæng med forslag til ferieplan 2016 / 2017). Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 2/2 Side 13

17 19 FORSLAG TIL FERIEPLAN FOR SKOLEÅRET SKOLEUDVALGET

18 NOTAT Dato Dokumentnummer Børne- og Ungeforvaltningen Sekretariat og Udvalgsbetjening 29. januar Forslag til ferieplan for skoleåret 2016 / Skoleudvalget Datoer der er sædvane for: (første skoledag fleksibel se forslag til plan for 2015 / 2016) Køge Rådhus Torvet Køge Første skoledag Mandag den 8. august 2016 (To skoler foreslår at flytte skolestart et par dage og holde juleferie tre dage før jul.) Efterårsferie i uge 42 Lørdag den 15. oktober 2016 søndag d. 23. oktober 2016 (begge dage inkl.) Juleferie Lørdag den 24. december 2016 søndag den 1. januar 2017 (begge dage inkl.) (Lang juleferie: Forslag 1-5 dage i sammenhæng inden jul: Mandag den 19. december 2016 søndag den 1. januar 2017 (begge dage inkl.) Forslag 2 - de fleste skolebestyrelser forslår at beholde 5 dage og flytte juleferien, så der bliver fridage i januar: Onsdag den 21. december 2016 tirsdag den 3. januar 2017 (begge dage inkl.) Vinterferie uge 8 Lørdag den 18. februar 2017 søndag den 26. februar 2017 (begge dage inkl.) Påskeferie Lørdag den 8. april 2017 mandag den 17. april 2017 (begge dage inkl.) Bededagsferie Fredag den 12. maj 2017 søndag den 14. maj 2017 (begge dage inkl.) Tlf Kontakt: Janne Kleffel Tlf Mail buf@koege.dk Side 1 / 2 Side 14

19 Dato Dokumentnummer 29. januar Kristi Himmelfartsferie Torsdag den 25. maj 2017 søndag den 28. maj 2017 (begge dage inkl.) Pinseferie Lørdag den 3. juni mandag den 5. juni 2017 (begge dage inkl.) Grundlovsdag Mandag den 5. juni 2017 (ikke en skoledag 2. pinsedag) Sommerferie Lørdag den 24. juni 2017 søndag den 6. august 2017 (begge dage inkl.) (sommerferie startdato er fast, men ikke første skoledag) Første skoledag i skoleåret 2017 / 2018 er mandag den 7. august 2017 Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 2/2 Side 15

20 20. Ansøgning om dispensation til frit skolevalg Sct. Nicolai skole Lukket dagsorden Side 16

21 21. Idékatalog - Fælleselevrådet Indstilling Børne- og Ungeforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter indholdet i idékataloget, som Fælleselevrådet har fremsendt. Baggrund og vurdering Fælleselevrådet har været samlet i december 2014 og har i forlængelse heraf udarbejdet vedlagte ídékatalog, der fremlægges til Skoleudvalgets drøftelse. Økonomi Der er ingen økonomiske konsekvenser i forbindelse med drøftelsen af kataloget. Bilag Idékatalog fra Fælleselevrådet.pdf Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Skoleudvalget : :00 Til behandling Skoleudvalget Sagsnr Beslutning Skoleudvalget har læst idékataloget og tilkendegav, at det er et flot stykke arbejde. Ideerne vil blive inddraget i Skoleudvalgets, men også andre udvalgs fremtidige arbejde. Fælleselevrådet vil løbende blive orienteret på fællesmøder med udvalget. Fraværende: Anette Simoni (afbud) Side 17

22 21 IDÉKATALOG FRA FÆLLESELEVRÅDET.PDF

23 Side 18

24 Side 19

25 Side 20

26 22. Kvalitetsrapport udkast til rapport Indstilling Børne- og Ungeforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter udkast til kvalitetsrapport for Køge Kommunes skoler 2014 med henblik på at give input til udarbejdelse af den endelige version. Baggrund og vurdering Kvalitetsrapporten for skolerne i Køge Kommune har ændret form og indhold i forhold til tidligere år. Rapporten har således udelukkende fokus på resultater, medens tidligere rapporters afsnit af mere beskrivende karakter ikke længere indgår. Beskrivelse af skolernes rammevilkår, økonomi mv. indgår heller ikke længere. Sidstnævnte vil fremover kunne findes i skolernes virksomhedsplaner, medens de bredere beskrivelser af skolernes pædagogiske udvikling vil fremgå af skolernes udviklingsplaner - et nyt koncept, der er under udarbejdelse. Planen er at lave en årlig, samlet afrapportering på skolernes udviklingsplaner. Det er også i den forbindelse, der vil blive fulgt op på Køge Kommunes øvrige indsatser og målsætninger, fx implementeringen af folkeskolereformen, strategien for digitalisering af undervisningen mv. Det er forvaltningens vurdering, at opdelingen i kvalitetsrapport og udviklingsplan vil give mere klarhed om, hvad der er den faktuelle status, og hvad der er fremtidsplaner. Kvalitetsrapporten indeholder dog nogle planer. Undervisningsministeriet har pålagt kommunerne at afgøre, om der er skoler, hvis resultater vurderes til at kræve en handlingsplan. Denne skal indgå i kvalitetsrapporten. Forvaltningen har vurderet dette og har været i tæt dialog om udarbejdelse af de handlingsplaner, der nu indgår i kvalitetsrapporten. På nogle områder foreligger der ikke resultater fra tidligere år at sammenligne med. Her vil tallene i 2014 rapporten udgøre det udgangspunkt, kommende års resultater kan holdes op imod. Høring i skolebestyrelserne Der udarbejdes ikke længere en særskilt rapport for hver skole. Og dermed har skolebestyrelserne heller ikke haft mulighed for at påvirke indholdet i rapporten i samme omfang som tidligere. Den samlede rapport sendes i høring blandt skolebestyrelserne i starten af februar måned. En opsamling på eventuelle høringssvar vil indgår i den endelige version af rapporten, der forelægges til politisk behandling i marts måned. Økonomi Der er ingen økonomiske konsekvenser af kvalitetsrapporten. Bilag Kvalitetsrapport Udkast Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Skoleudvalget : :00 Til behandling Skoleudvalget Sagsnr Beslutning Udkast drøftet. Udkast kan sendes til høring blandt skolebestyrelserne. Side 21

27 Fraværende: Anette Simoni (afbud) Side 22

28 22 KVALITETSRAPPORT UDKAST

29 Børne og Ungeforvaltningen Under udarbejdelse Rev Kvalitetsrapport Køge Kommunes skoler 2014 Side 23

30 Forord Marts 2015 Kvalitetsrapporten for skolerne i Køge Kommune viser skolernes resultater på en række nationale mål. Den har ændret form og indhold, fordi der nu vil blive lavet en Kvalitetsrapport og en Udviklingsplan. Kvalitetsrapporten indeholder nu udelukkende de tal, der opfylder Undervisningsministeriers krav til afrapportering. Den er dermed bagud skuende og indeholder ikke planer om fremtiden. Skolernes egne mål, intentioner og planer vil senere på året fremgå af den nye Udviklingsplan, som vil beskrive de mål og tiltag, som skolen - i dialog med forvaltningen - sætter i gang. Det er nyt at dele dette op i to papirer. Det er vores vurdering, at det vil give mere klarhed om, hvad der er den faktuelle status, og hvad der er fremtidsplaner. Kvalitetsrapporten vil dog alligevel indeholde nogle planer. Undervisningsministeriet har pålagt kommunerne at afgøre, om der er skoler, hvis resultater vurderes til at kræve en handlingsplan. Denne skal indgå i kvalitetsrapporten. Forvaltningen har vurderet dette og har været i tæt dialog om udarbejdelse af de handlingsplaner, der nu indgår i kvalitetsrapporten. En del af resultaterne i rapporten er socialt korrigerede tal. Det vil sige, at resultatet er holdt op imod elevernes socioøkonomiske baggrund. En skole med en ressourcestærk elevgruppe må forventes at kunne præstere bedre resultater end gennemsnittet, mens skoler, der ligger i områder med færre ressourcer, skal yde en større indsats for at opnå resultater, der bare nærmer sig gennemsnittet. Skolerne måles altså på, hvor meget det har "løftet eleverne" uanset udgangspunktet. På nogle områder ligger der ikke resultater fra tidligere år at sammenligne med. Her vil tallene udgøre et udgangspunkt, som kommende års resultater kan holdes op imod. I forbindelse med Folkeskolereformen er fastsat en række mål nationalt og lokalt i Køge Kommune. Nogle af disse mål vil efterhånden blive kvantificerbare og kan medtages i rapportens tal og tabeller. Nogle er med nu, andre vil komme i de kommende år. Andre mål kræver en mere kvalitativ håndtering og vil blive evalueret på andre måder og i andre sammenhænge. Det er vores intention, at den nye kvalitetsrapport vil give mere klarhed over datagrundlaget og resultaterne. Senere på året vil den suppleres af skolernes udviklingsplaner, der vil beskrive tiltag i forhold til at opnå bedre resultater de næste år. God læselyst! 2 Side 24

31 Resumé Resuméet udarbejdes i forbindelse med den endelige version af rapporten. Oversigten i resuméet afløser den nuværende indholdsfortegnelse. 3 Side 25

32 Midlertidig afløses af oversigten i resuméet Indhold 1. Sammenfattende helhedsvurdering Mål og måltal Resultater Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau Opfyldelse af 95% målsætningen Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes Fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Skolebestyrelsernes udtalelser Bilag: Handlingsplaner Side 26

33 1. Sammenfattende helhedsvurdering Den sammenfattende helhedsvurdering af skolernes og det samlede skolevæsens faglige niveau tager udgangspunkt i en række indikatorer. De konkrete resultater på de enkelte indikatorer fremgår af rapportens afsnit 3 5 samt af det vedlagte tabel-bilag. Køge Kommunes samlede skolevæsen Der tegner sig generelt et positivt billede af det faglige niveau for det samlede skolevæsen. Den kommunalt fastsatte målsætning har gennem en årrække været et resultat på eller over landsgennemsnittet i folkeskolernes 9. klasses prøver. Efter i en del år at have ligget lidt under landsgennemsnittet ligger resultatet for lige på landsgennemsnittet. Det samlede resultat dækker naturligvis over lokale udsving skolerne imellem. Afgangsprøveresultaterne opgøres også med korrektion for elevernes sociale baggrund. På den måde kan man aflæse, hvordan eleverne har klaret sig ved prøverne sammenlignet med elever i resten af landet med samme socialdemografiske baggrund. Der beregnes ikke et kommunalt gennemsnit, men i 2014 har et flertal af skolerne et resultat, der ligger over det forventede. Samlet gennemsnit ved 9. klasses prøverne Skoleår Karaktergennemsnit Køge Kommune Karaktergennemsnit hele landet Difference 2011/ ,3 2012/ ,3 2013/ ,0 Kilde: UVM Datavarehuset, LIS Ét af de nye nationale mål er, at alle elever skal opnå mindst karakteren 2 i både dansk og matematik. Målet er knyttet til karakterkravet for optagelse på ungdomsuddannelserne. Her ligger Køge Kommune i 2014 en del over landsgennemsnittet, og resultatet ligger også over landsgennemsnittet, når der ses på den foregående 3-årsperiode samlet. På nogle af skolerne kan der ses en ubalance i forhold til samlet karakterniveau og andel elever, der mindst opnår karakteren 2. Der vil være fokus på, at skoler med et generelt højt karakterniveau har tilstrækkeligt fokus på at løfte de fagligt svageste elever og omvendt for skoler med et lavere karakterniveau. Andelen af unge i Køge Kommune, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter, de er gået ud af 9. klasse ligger over landsgennemsnittet, og det passer godt sammen med den Resultater i nationale test viser at eleverne i Køge Kommune som helhed (inklusive specialklasser og tilbud) i dansk og matematik ligger på eller lidt over landsgennemsnittet i forhold til elever, som er gode i Anvendte indikatorer ved vurdering af skolernes faglige niveau Samlede resultater ved folkeskolens afgangsprøver med social korrektion Andel elever der opnår mindst 2 i dansk og matematik Andel elever i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter de er gået ud af skolen Resultater i nationale test i dansk, matematik og engelsk Så vidt muligt anvendes tre-årige gennemsnit samt tendens for udviklingen. læsning og matematik. Og resultaterne i alle nationale test ligger meget tæt på landsgennemsnittet. 1 Ekskl. specialskoler/-klasser Side 27

34 Fra skoleåret 2014/15 er der sket en ændring i opgørelsen af nationale test. Det betyder, at dette års resultater ikke kan sammenlignes med tidligere år, men vil være en status i forhold beskrivelsen af de nationalt opstillede mål: At 80% er gode til at læse og regne Andelen af de bedste elever stige år for år Andel elever med dårlige resultater falder år for år Resultater i de enkelte år kan være præget af tilfældige udsving. En samlet vurdering bør derfor tage udgangspunkt i et gennemsnit for en længere periode typisk de seneste tre år. Og endvidere bør man se på, om tendensen er positiv eller negativ. Det er derfor endnu for tidligt at sige, om de meget tilfredsstillende resultater i 2014 er udtryk for et generelt løft i det faglige niveau. Men tendensen er klart positiv. Vurdering af det faglige niveau på specialområdet Når vurderingen af skolernes faglige niveau i høj grad tager udgangspunkt i statistik over resultater i test og prøver, giver det særlige udfordringer i forhold til at vurdere niveauet i specialklasser og på specialskoler. Det samlede elevtal på hver årgang er meget lille, og elevgruppen er på tværs af årgangene præget af betydelige forskelle mht. hvilke faglige udfordringer, der arbejdes med. I dette års kvalitetsrapport er specialområdet derfor kun inddraget i begrænset omfang. I forbindelse med udarbejdelse af kommende kvalitetsrapporter vil der blive arbejdet på en mere kvalitativ model for vurdering af det faglige niveau på specialområdet. Helhedsvurdering af de enkelte skolers faglige niveau Alkestrupskolen Alkestrupskolen har elever til og med 7. klasse (og fra og med kommende skoleår kun til og med 6. klasse), hvilket betyder at Folkeskolens 9. klasseprøver ikke kan indgå i vurderingen af det faglige niveau. Heller ikke overgang til ungdomsuddannelse kan anvendes, da eleverne indgår i tallene for de skoler, hvorfra de går ud af 9. klasse. Vurderingen baserer sig derfor udelukkende på resultater i de nationale test. Disse resultater er underlagt et krav om fortrolighed, og der kan ikke gengives tal i kvalitetsrapporten. Resultaterne ligger samlet set på det forventede niveau. Men specifikt vedrørende dansk i indskolingen har udviklingen i resultaterne givet anledning til at skolen bliver bedt om at medtage en indsats på dette område i skolens udviklingsplan. Asgård Skole Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver ligger lidt under det forventede. Det er særligt karaktererne i Fysik/Kemi, der påvirker resultaterne negativt. Andelen af elever, der opnår mindst 2 i dansk og matematik svarer til landsgennemsnittet og har været stigende de seneste år. Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen er for den seneste årgang i undersøgelsen (2012) på niveau med det kommunale gennemsnit og ligger markant over de tidligere år. 6 Side 28

35 Der vil i de kommende år være fokus på, at det fine resultat ift. overgang til ungdomsuddannelse fastholdes. Endvidere bør der i skolens udviklingsplan være fokus på, at de generelt tilfredsstillende resultater i de nationale test også afspejles i 9. klasseprøveresultaterne. I forhold til 9. klasseprøveresultaterne i Fysik/Kemi er billedet, at disse ligger en del under det forventede niveau, og at de har gjort det i en årrække. Der er derfor i forbindelse med kvalitetsrapporten udarbejdet en særlig handlingsplan med henblik på at rette op på dette forhold. Handlingsplanen er vedlagt som bilag. Borup Skole Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver ligger i 2014 lidt over det forventede. Det skyldes i særlig grad, at resultaterne i dansk læsning og retskrivning ligger signifikant over det forventede. Der ses også generelt gode resultater i de nationale test i dansk. For treårsperioden svarer de samlede 9. klasseprøveresultater til det forventede for elevgruppen. Andelen af elever der opnår mindst 2 ligger under kommune- og landsgennemsnittet. Sammenholdt med de i øvrigt gode 9. klasseprøveresultater giver det anledning til at bede skolen sikre, at der i undervisningen også er fokus på de faglige svagere elever. Der medtages en indsats på dette område i skolens udviklingsplan. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen er på niveau med det kommunale gennemsnit og ligger for den seneste årgang i undersøgelsen (2012) markant over de tidligere år. Ejby Skole Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 og samlet for perioden ligger lidt over det forventede. Det skyldes i særlig grad gode resultater i matematik. Andelen af elever der opnår mindst 2 ligger betydelig over kommune- og landsgennemsnittet både i 2014 og for perioden samlet. Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen, er en del under såvel kommune- som landsgennemsnittet. Der er dog store udsving mellem de enkelte årgange. Sammenholdt med de i øvrigt gode faglige resultater giver det anledning til at bede skolen medtages en indsats omkring styrket brobygning til ungdomsuddannelserne i skolens udviklingsplan. Skolen vil også blive bedt om at medtage en indsats omkring sikring af det faglige niveau i læsning i udskolingen, hvor resultaterne i de nationale test ikke er helt på niveau med det forventede. Ellemarkskolen Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 ligger noget under det forventede niveau. Set over perioden samlet er resultatet dog kun lidt under det forventede. I faget dansk opnås gode resultater ved de mundtlige prøver, medens resultaterne i læsning ligger under det forventede. Det er dog særligt resultaterne i engelsk, der trækker det samlede niveau nedad. En eventuel sammenhæng mellem engelskresultaterne og skolens andel af tosprogede elever bør vurderes nærmere. 7 Side 29

36 Andelen af elever der opnår mindst 2 ligger i 2014 over landsgennemsnittet, og der har været klart positiv udvikling i perioden Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger for den seneste årgang i undersøgelsen markant over såvel kommune- som landsgennemsnittet. Også for den seneste treårs periode under ét ligger resultatet over landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at få sine elever videre i ungdomsuddannelse. Resultater i de nationale test ligger generelt på det forventede niveau. I forhold til de seneste resultater for læsning i indskolingen er resultaterne dog ikke helt på niveau med det forventede. Sammenholdt med resultaterne i læsning ved 9. klasseprøverne giver det anledning til, at der i forbindelse med kvalitetsrapporten er udarbejdet en særlig handlingsplan med henblik på at skabe bedre læseresultater. Handlingsplanen omfatter også en særlig indsats rettet mod at sikre et bedre resultat i engelsk ved 9. klasseprøverne. Handlingsplanen er vedlagt som bilag. Hastrupskolen Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 ligger under det forventede niveau. Set over perioden samlet er resultatet dog kun lidt under det forventede. Det er særligt resultaterne i matematik og fysik/kemi, der trækker nedad, medens resultaterne i dansk generelt er gode. Der er dog ret store udsving mellem de enkelte år. Andelen af elever der opnår mindst 2 ligger i 2014 på niveau med landsgennemsnittet, og for perioden under ét ligger resultatet over såvel kommune- som landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger lidt under såvel kommune- som landsgennemsnittet og har i den seneste treårsperiode ligget stabilt. Skolen vil på den baggrund blive bedt om at medtage et punkt i udviklingsplanen omkring styrkelse af brobygningen til ungdomsuddannelserne. Set over en treårig periode ligger resultaterne i de nationale test på det forventede niveau men med ret store udsving mellem de enkelte år. I forhold til de seneste resultater for matematik på mellemtrinnet er resultaterne dog ikke helt på niveau med det forventede. Sammenholdt med resultaterne i matematik ved 9. klasseprøverne giver det anledning til, at der i forbindelse med kvalitetsrapporten er udarbejdet en handlingsplan med henblik på at rette op på dette forhold. Handlingsplanen omfatter også en indsats rettet mod at sikre et bedre resultat i de nationale test i dansk læsning, hvor niveauet det seneste år ikke har været som forventet. Handlingsplanen er vedlagt som bilag. Herfølge Skole Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 såvel som for perioden samlet ligger på det forventede niveau. Der er særligt opnået gode resultater i mundtlig dansk og retskrivning, medens resultaterne i matematiske færdigheder ligger lidt under det forventede. Andelen af elever, der opnår mindst 2, ligger i 2014 betydelig over kommune- og landsgennemsnittet. Også resultatet for treårsperioden ligger over kommune- og landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger på niveau med landsgennemsnittet. 8 Side 30

37 Bortset fra matematik i indskolingen (3. kl.) svarer resultaterne i de nationale test generelt til det forventede. Skolen vil blive bedt om at medtage et punkt i udviklingsplanen omkring styrkelse af matematik i indskolingen. Holmebækskolen Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 såvel som for perioden samlet ligger på det forventede niveau. Der er opnået særligt gode resultater i dansk retskrivning, medens resultaterne i matematisk problemløsning ligger under det forventede. Andelen af elever, der opnår mindst 2, ligger i 2014 betydelig over kommune- og landsgennemsnittet. Og der har været en positiv udvikling i treårsperioden Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger for den seneste opgjorte årgang over såvel kommune- som landsgennemsnittet. Det samlede resultat for seneste treårsperiode ligger lidt under gennemsnittet som følge af en særligt lav andel i årgangen, der gik ud i Med henvisning til resultaterne i matematisk problemløsning vil skolen blive bedt om at medtage en indsats omkring styrkelse af matematik i skolens udviklingsplan. Højelse Skole Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 såvel som for perioden samlet ligger over det forventede niveau. Det er opnået særligt gode resultater i dansk, og generelt ligger resultaterne i alle fag/faggrupper på eller lidt over det forventede. Andelen af elever der opnår mindst 2 ligger i 2014 lidt under kommune- og landsgennemsnittet. Og billedet er tilsvarende for hele treårsperioden Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger for den seneste opgjorte årgang betydeligt under såvel kommune- som landsgennemsnittet. Omvendt ligger det samlede resultat for seneste treårsperiode lidt over gennemsnittet som følge af en særligt høj andel i årgangen, der gik ud i 2011 (100%). Her spiller dog ind, at resultaterne på Højelse Skole som etsporet skole med få elever pr. årgang statistisk vil være præget af større, tilfældige udsving. Med henvisning til sammenfaldet mellem et generelt højt karakterniveau og en relativt lav andel elever med mindst 2 i dansk og matematik vil skolen blive bedt om at medtage en indsats omkring sikring af niveauet for de fagligt svageste elever i udviklingsplanen. Kirstinedalsskolen Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 ligger lidt over det forventede niveau. Det er særligt gode resultater i matematik, der trækker op. For perioden samlet ligger resultatet lidt under det forventede niveau, men udviklingen i perioden har været positiv. Skolen er inde i en god resultatmæssig udvikling. Andelen af elever, der opnår mindst 2, ligger i 2014 noget over kommune- og landsgennemsnittet. For hele treårsperioden er niveauet svarende til kommune- og landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. 9 Side 31

38 Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger for den seneste opgjorte årgang noget over såvel kommune- som landsgennemsnittet. Og det samlede resultat for seneste treårsperiode lidt også over gennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at få sine elever videre i ungdomsuddannelse Resultaterne i de nationale test ligger generelt lidt under det forventede niveau, særligt hvad angår dansk. Skolen vil blive bedt om at medtage en indsats omkring styrkelse af bl.a. læsning i indskolingen og på mellemtrinnet i udviklingsplanen. Sct. Nicolai Skole Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 ligger lidt over det forventede niveau. Det er særligt gode resultater i dansk, der trækker op. For perioden samlet ligger resultatet på det forventede niveau. Der er generelt gode resultater i dansk særligt retskrivning, medens resultaterne i matematik ligger lidt under det forventede. Andelen af elever, der opnår mindst 2, ligger i 2014 på niveau med landsgennemsnittet men lidt under kommunegennemsnittet. For hele treårsperioden er niveauet lige i underkanten af kommune- og landsgennemsnittet. Sammenholdt med det generelt høje karakterniveau vil skolen blive bedt om at medtage en indsats omkring sikring af niveauet for de fagligt svageste elever i udviklingsplanen. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger for den seneste opgjorte årgang såvel som for den seneste treårsperiode væsentligt over kommune- og landsgennemsnittet. Resultaterne i de nationale test ligger generelt lidt over det forventede niveau, særligt hvad angår dansk. Skovboskolen Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 ligger signifikant over det forventede niveau. Det er særligt gode resultater i dansk, der trækker op. For perioden samlet ligger resultatet også lidt over det forventede niveau. Også her er det gode resultater i dansk, der trækker op, medens resultaterne i engelsk trækker lidt ned. Andelen af elever, der opnår mindst 2, ligger i 2014 væsentligt over såvel kommune- som landsgennemsnit. Også for treårsperioden er niveauet noget over gennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger for den seneste opgjorte årgang såvel som for den seneste treårsperiode væsentligt over kommune- og landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at få sine elever videre i ungdomsuddannelse. Resultaterne i de nationale test ligger generelt på det forventede niveau men med en del udsving mellem årgangene. Skolen vil blive bedt om at medtage et punkt i udviklingsplanen omkring sikring af de i stabile resultater op gennem skoleforløbet. Søndre Skole Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 ligger lidt under det forventede niveau. Det er særligt resultatet i skriftlig dansk, der trækker ned. For perioden samlet ligger resultatet på det 10 Side 32

39 forventede niveau. Her er resultaterne i dansk retskrivning under det forventede, medens resultaterne i mundtlig dansk trækker op. Andelen af elever der opnår mindst 2 ligger stabilt noget over såvel kommune- som landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger stabilt højt og væsentligt over såvel kommune- som landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at få sine elever videre i ungdomsuddannelse. Skolen vil blive bedt om at medtage et punkt omkring styrkelse af dansk retskrivning i udviklingsplanen. Vemmedrupskolen Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 ligger på det forventede niveau. Der er særligt opnået gode resultater i fysik/kemi. For perioden samlet ligger resultatet også på det forventede niveau. Resultaterne i skriftlig dansk og retskrivning ligger dog lidt under det forventede. Andelen af elever, der opnår mindst 2, ligger stabilt højt og væsentligt over såvel kommune- som landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger også stabilt og noget over såvel kommune- som landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at få sine elever videre i ungdomsuddannelse Skolen vil blive bedt om at medtage et punkt omkring styrkelse af skriftlig dansk og retskrivning i udviklingsplanen. 11 Side 33

40 Ellebækskolen (specialskole) Eleverne på Ellebækskolen undervises efter Folkeskoleloven og målet er gennem hele skoleforløbet, at eleverne består den almindelige 9. klasse prøve efter 9. klasse med minimum karakteren 2. Elever, der af helt specielle årsager ikke kan tage den almindelige afgangsprøve, aflægger en særlig tilrettelagt afgangsprøve. Det er på Ellebækskolen muligt at kombinere almindelig afgangsprøve i udvalgte fag med særlig afgangsprøve i de resterende fag. Alle elever forlader skolen med et evalueringsbevis, således at vejen til samfundsmæssig inklusion er grundlagt. Der er så få elever på skolens årgange, at prøveresultaterne de enkelte år af diskretionshensyn ikke medtages i kvalitetsrapporten. Skoleår 2011/ / /14 Antal elever på 9. årgang Antal elever som tog 9. klasseprøven i alle fag Antal elever som tog 9. klasseprøven i udvalgte fag Antal elever som opnår mindst 2 i dansk og matematik Antal elever der er i gang med ungdomsuddannelse 15. mdr. efter de er gået ud af skolen Holmehus (specialskoleafdeling) Eleverne på Holmehus undervises efter Folkeskoleloven og målet er gennem hele skoleforløbet, at eleverne består 9. klasse prøven med minimum karakteren 2. For elever, der af særlige årsager ikke kan gennemføre den almindelige afgangsprøve, udarbejder skolen en skriftlig udtalelse (evalueringsbevis), der beskriver elevens faglige, sociale og personlige kompetencer. Det samme gør sig gældende for de elever, der kun delvis gennemfører afgangsprøverne. Skoleår 2011/ / /14 Antal elever på 9. årgang Antal elever som tog 9. klasseprøven i alle fag Antal elever som tog 9. klasseprøven i udvalgte fag Antal elever som opnår mindst 2 i dansk og matematik Antal elever der er i gang med ungdomsuddannelse 15. mdr. efter de er gået ud af skolen * * *Der er så få elever på skolens årgange, at prøveresultaterne og overgang til ungdomsuddannelse de enkelte år af diskretionshensyn ikke medtages i kvalitetsrapporten 12 Side 34

41 2. Mål og måltal Med folkeskolereformen har Folketinget fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. I afsnit 3 Resultater viser Kvalitetsrapporten Køge Kommunes status i forhold til disse mål og resultatmål. Som indledning følger her en uddybende forklaring af de nationale mål. Nationalt fastsatte mål og resultatmål De nationale mål og resultatmål for folkeskolen forventes at danne udgangspunktet for kommunernes og skolernes opfølgning på elevernes faglige niveau. Undervisningsministeriet skriver i den forbindelse: Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. De nationale mål og resultatmål i folkeskolen er følgende: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Eleverne skal generelt opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Som indikatorer herpå anvendes dels de samlede gennemsnit ved folkeskolernes bundne 9. klasseprøver (fagene dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi) samt resultaterne for de enkelte discipliner i dansk (læsning, mundtlig, retskrivning, skriftlig fremstilling) og matematik (færdigheder og problemløsning). Der anvendes karakterer med socioøkonomisk reference. 13 Side 35

42 Der er en særskilt målsætning om, at alle elever mindst skal opnå karakteren 2 ved folkeskolens 9. klasseprøver i både dansk og matematik. Målsætningen er knyttet til karakterkravet for optagelse på ungdomsuddannelser. Folkeskolerne skal endvidere understøtte den overordnede målsætning om, at 95% af eleverne skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Kommunalt fastsatte mål Den kommunalt fastsatte målsætning har gennem en årrække været et resultat på eller over landsgennemsnittet i folkeskolernes 9. klasses prøver. Opfølgning på dette mål vil fremover være integreret i opfølgningen på den nationale målsætning om, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau. 14 Side 36

43 3. Resultater Generelt om resultater fra de nationale test Resultaterne fra de nationale test må ikke offentliggøres, så af diskretionshensyn gengives her kun gennemsnit på tværs af årgange og samlet for de to skoleår 2012/13 og 2013/14, hvor resultaterne foreligger efter de nye kriterier. 3.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Der er fastsat et nationalt mål om, at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Det Nationalt måltal betyder, at mindst 80% skal opnå resultatet God, Rigtig god Mindst 80 pct. af eleverne skal eller Fremragende ved testene. være gode til at læse og regne Der gennemføres læsetest i 2., 4., 6. og 8. klasse. Der gennemføres test i matematik i 3. og 6. klasse. i de nationale test Testresultaterne omfatter også elever i specialklasser, såvel på kommune- som på landsplan. Gode læsere Ved de nationale test i læsning i 2012/13 og 2013/14 opnåede 74% af eleverne i Køge Kommune et resultat som gode, rigtig gode eller fremragende læsere. Til sammenligning var landsresultatet 73%. Andel gode læsere % 90% 80% Nationalt måltal 70% 60% 50% 40% 74% 73% 30% 20% 10% 0% Køge Kommune Hele landet Kilde: UVM Datavarehuset, LIS og Styrelsen for IT og Læring Gode til matematik Ved de nationale test i matematik i 2012/13 og 2013/14 opnåede 65% af eleverne i Køge Kommune et resultat som gode, rigtig gode eller fremragende til matematik. Til sammenligning var det samlede landsresultat 67%. 15 Side 37

44 Andel gode til matematik % 90% 80% Nationalt måltal 70% 60% 50% 40% 30% 65% 67% 20% 10% 0% Køge Kommune Hele landet Kilde: UVM Datavarehuset, LIS og Styrelsen for IT og Læring Såvel hvad angår læsning og matematik ligger eleverne i Køge Kommune således meget tæt på landsgennemsnittet. Dette skal ses i lyset af, at elevernes socioøkonomiske profil også ligger meget tæt på landsgennemsnittet. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år En sammenligning af udviklingen i resultaterne fra skoleåret 2012/13 med skoleåret 2013/14 giver en indikation af, hvorvidt andelen af de allerdygtigste elever er stigende eller faldende. Når der kun er to skoleår i sammenligningen, er der imidlertid en vis statistisk usikkerhed. Denne vil udlignes over tid, efterhånden som resultaterne omfatter flere årgange. Allerbedste læsere Andelen af de allerbedste læsere (elever der opnår resultatet Fremragende) er i Køge Kommune faldet med 1% fra 2012/13 til 2013/14. På landsplan er andelen steget med 1%. Det samlede niveau for de to skoleår under ét er for både Køge Kommune og på landsplan 8%. Nationalt mål Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Allerbedste til matematik Andelen af de allerbedste til matematik er i Køge Kommune faldet med 2% fra 2012/13 til 2013/14. På landsplan er andelen steget med 1%. Det samlede niveau for de to skoleår under ét er for Køge Kommune 4% og på landsplan 5%. Det samlede niveau i Køge Kommune svarer således også her til niveauet på landsplan. Den svage positive tendens, der ses på landsplan, går ikke igen i resultaterne i Køge Kommune. Dette kan skyldes tilfældig statistisk usikkerhed, men udviklingen vil være i fokus de kommende år. 16 Side 38

45 3.2 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund Der er fastsat et nationalt mål om, at andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Det betyder, at stadig færre skal opnå resultaterne Mangelfuld eller Ikke tilstrækkelig ved testene. Dårlige læsere En sammenligning af udviklingen i resultaterne fra skoleåret 2012/13 med skoleåret 2013/14 viser, at der er blevet 2% flere dårlige læsere i Køge Kommune, mens resultatet på landsplan er uændret. Det samlede niveau for de to skoleår under ét er 10% i Køge Kommune og 11% på landsplan, så Køge kommune ligger lidt bedre end landsgennemsnittet. Nationalt mål Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Dårlige til matematik Resultaterne fra skoleårene 2012/13 og 2013/14 viser, at der blevet 2% flere dårlige regnere i Køge Kommune, mens resultatet på landsplan er uændret. Det samlede niveau for de to skoleår under ét er for både Køge Kommune og på landsplan 16%. Det samlede niveau i Køge Kommune svarer til niveauet på landsplan eller lidt bedre. Den svage negative tendens, der ses på resultaterne i Køge Kommune, går ikke igen på landsplan. Dette kan skyldes tilfældig statistisk usikkerhed, men udviklingen vil være i fokus de kommende år Sammenfatning af Nationale test. Sammenfattende viser resultaterne af de nationale test, at Køge Kommunes skolevæsen som helhed - inklusive specialklasser og tilbud ligger på eller lidt over landsgennemsnittet i forhold til elever, som er gode i læsning og matematik. Selv om der i Køge Kommunen er blevet lidt færre af de allerdygtigste elever i dansk og matematik og lidt flere af de allersvageste elever fra skoleåret 2012/ /14, så ligger resultaterne meget tæt på landsgennemsnittet både positivt og negativt. Der gennemføres også nationale test i andre fag end dansk og matematik. Det drejer sig om engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi. Der er ikke fastsat nationale måltal for resultater i disse fag, men de vil i de kommende år også indgå i helhedsvurderingen af det faglige niveau på skoleniveau såvel som på tværs af skolevæsenet. 3.3 Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau Resultater ved folkeskolens 9. klasses prøver (bundne prøvefag) Resultaterne i de bundne prøvefag omfatter dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Ud over de bundne fag udtrækkes et antal yderligere prøvefag ved lodtrækning i Ministeriet. Men da disse udtræksfag er forskellige fra skole til skole og fra klasse til klasse, indgår de ikke i beregningen af det samlede gennemsnit. 17 Side 39

46 Samlet gennemsnit ved 9. klasses prøverne Skoleår Karaktergennemsnit Køge Kommune Karaktergennemsnit hele landet Difference 2011/ ,3 2012/ ,3 2013/ ,0 Kilde: UVM Datavarehuset, LIS Den kommunalt fastsatte målsætning har gennem en årrække været et resultat på eller over landsgennemsnittet i folkeskolens 9. klasses prøver. Efter i en del år at have ligget lidt under landsgennemsnittet ligger resultatet for lige på landsgennemsnittet. Kommunalt mål Et resultat på eller over landsgennemsnittet i folkeskolens 9. klasses prøver. Det er en tilfredsstillende udvikling, og resultatet skal ses sammen med opgørelsen af skolernes resultater med socioøkonomisk reference 3. Der opgøres ikke et samlet kommunalt resultat med socioøkonomisk reference, men det positive resultat for et flertal af skolerne i 2014 peger i retning af, at eleverne gennemsnitligt har klaret sig lidt bedre end elever med samme socioøkonomiske profil i resten af landet. Folkeskolens 9. klasses prøver 2014 forskel til det forventede jf. den socioøkonomiske reference Skole Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Asgård Skole 6,1 6,3-0,2 Borup Skole 7,1 6,9 0,2 Ejby Skole 7,0 6,9 0,1 Ellemarkskolen 4,8 5,3-0,5 Hastrupskolen 6,5 6,8-0,3 Herfølge Skole 6,6 6,6 0,0 Holmebækskolen 6,7 6,7 0,0 Højelse Skole 7,2 6,9 0,3 Kirstinedalsskolen 6,3 6,1 0,2 Sct. Nicolai Skole 7,3 7,0 0,3 Skovboskolen 7,2 6,6 0,6 Søndre Skole 6,8 6,9-0,1 Vemmedrupskolen 7,1 7,0 0,1 Kilde: UVM Datavarehuset, LIS Som det fremgår, opnåede eleverne på et flertal af skolerne i 2014 et resultat, der lå over det forventede. Der er store forskelle skolerne imellem, og det skyldes til dels, at den statistiske usikkerhed er større, når der kun ses på ét år. 2 Ekskl. specialskoler/-klasser 3 Ved den socioøkonomiske reference sammenlignes de faktisk opnåede resultater med resultaterne for elever i hele landet med samme socioøkonomiske profil. Den socioøkonomiske profil omfatter en række variable, man ved, har betydning for elevernes faglige resultater. Det drejer sig blandt andet om forældrenes uddannelsesniveau, familietype, indkomstniveau mv. 18 Side 40

47 De ret betragtelige forskelle i den socioøkonomiske reference de forventede resultater afspejler, at skolernes elevgrundlag er meget forskellige. I tabellen nedenfor er resultatet opgjort som et gennemsnit over de seneste tre år. Og så bliver forskellene mindre. Gns. for folkeskolens 9. klasses prøver , forskel til det forventede jf. den socioøkonomiske reference Skole Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Asgård Skole 6,2 6,2 0,0 Borup Skole 6,9 6,7 0,2 Ejby Skole 7,2 7,1 0,1 Ellemarkskolen 5,5 5,8-0,3 Hastrupskolen 6,4 6,5-0,1 Herfølge Skole 6,3 6,3 0,0 Holmebækskolen 6,1 6,2-0,1 Højelse Skole 6,7 6,5 0,2 Kirstinedalsskolen 5,9 6,1-0,2 Sct. Nicolai Skole 7,0 6,9 0,1 Skovboskolen 6,6 6,3 0,3 Søndre Skole 6,8 6,9-0,1 Vemmedrupskolen 6,5 6,6-0,1 Kilde: UVM Datavarehuset, LIS Set som gennemsnit har eleverne i denne periode opnået et resultat, der ligger tæt på det forventede. 19 Side 41

48 Mundtlig Mundtlig problemløsning Færdigheder Mundtlig Skriftlig Retskrivning Læsning Resultater i de enkelte fag på de enkelte skoler Fordelt på resultater i de enkelte fag fordeler karaktererne sig ved afgangsprøven i 2014 jf. nedenstående tabel. Det forventede resultat er det socioøkonomiske referencetal altså resultatet for alle elever i hele landet med samme socioøkonomiske profil som den enkelte skoles elever. Grønne tal angiver, at resultatet ligger statistisk signifikant (indregnet den statistiske usikkerhed) over det forventede i forhold til den socioøkonomiske reference. Omvendt for røde tal. Sorte tal indikerer, at resultatet svarer til det forventede, når den statistiske usikkerhed indregnes. Karakterer fordelt på skoler og fag, almenklasser på folkeskolerne 2014 Dansk Matematik Engelsk Fysik/ kemi Samlet resultat Forv. resultat Skole Asgård Skole 5,5 4,5 7,2 7,6 5,3 5,4 8,0 5,1 6,1 6,3 Borup Skole 7,9 7,7 6,6 8,0 6,7 6,3 7,5 6,1 7,1 6,9 Ejby Skole 6,6 6,5 7,1 8,4 6,7 6,4 8,5 6,1 7,0 6,9 Ellemarkskolen 4,5 4,6 4,3 6,7 5,5 4,1 5,2 3,9 4,8 5,3 Hastrupskolen 6,5 6,8 6,4 7,0 6,7 5,8 7,8 5,7 6,5 6,8 Herfølge Skole 6,3 6,9 5,9 8,2 5,9 6,2 7,6 5,8 6,6 6,6 Holmebækskolen 6,2 7,9 5,8 8,1 6,1 5,2 7,7 6,8 6,7 6,7 Højelse Skole 5,9 6,2 7,2 8,5 7,5 6,4 8,6 7,1 7,2 6,9 Kirstinedalsskolen 6,2 5,9 6,6 6,7 6,5 6,4 6,6 5,3 6,3 6,1 Sct. Nicolai Skole 7,0 7,7 7,8 8,5 7,0 6,3 7,1 7,1 7,3 7,0 Skovboskolen 7,0 7,5 7,8 8,8 6,6 6,8 6,3 6,4 7,2 6,6 Søndre Skole 6,6 6,4 4,8 8,0 7,5 6,1 8,0 6,9 6,8 6,9 Vemmedrupskolen 5,8 6,3 6,8 8,6 7,5 6,1 8,0 7,4 7,1 7,0 Kilde: Undervisningsministeriet, Grundskolekarakterer og socioøkonomiske referencer Som det fremgår, ligger alle skolers (på nær Skovboskolens) samlede resultat inden for det forventede, når den statistiske usikkerhed indregnes. På Skovboskolen bevirker særligt gode resultater i dansk, at det samlede gennemsnit i 2014 ligger over det forventede. På de enkelte fag ses flere resultater, der med en rimelig statistisk sikkerhed afviger fra det forventede. Man kan på den måde fx se, at det særligt er i dansk, eleverne opnår resultater, der ligger over det forventede. Der er kun få resultater i 2014, der statistisk set ligger under det forventede. 20 Side 42

49 Mundtlig Mundtlig problemløsning Færdigheder Mundtlig Skriftlig Retskrivning Læsning Set som gennemsnit for perioden fordeler resultaterne sig jf. nedenstående tabel. Igen angiver grønne og røde tal afvigelsen fra det forventede. Over tresårsperioden ligger alle skolers samlede resultat inden for det forventede. Billedet er generelt det samme i forhold til generelt gode resultater i dansk. Men der er flere røde tal under matematik. Karakterer fordelt på skoler og fag, almenklasser på folkeskolerne gns Dansk Matematik Engelsk Fysik/ kemi Samlet resultat Forv. resultat Skole Asgård Skole 6,3 5,7 6,5 7,7 6,1 5,2 7,0 5,2 6,2 6,2 Borup Skole 7,1 7,1 6,7 7,7 6,8 6,4 7,5 5,9 6,9 6,7 Ejby Skole 7,0 6,5 6,6 7,9 7,7 7,3 8,0 6,3 7,2 7,1 Ellemarkskolen 4,7 5,6 5,4 7,6 5,5 5,0 5,1 5,2 5,5 5,8 Hastrupskolen 6,4 6,7 6,7 7,4 6,5 5,5 7,3 5,3 6,4 6,5 Herfølge Skole 6,2 6,3 5,6 8,0 5,8 5,8 7,0 5,9 6,3 6,3 Holmebækskolen 5,8 6,6 5,4 6,8 6,0 4,8 7,3 5,5 6,1 6,2 Højelse Skole 6,4 5,8 6,9 7,8 6,9 5,7 7,5 6,3 6,7 6,5 Kirstinedalsskolen 5,7 5,2 5,9 6,5 6,0 5,6 6,5 5,7 5,9 6,1 Sct. Nicolai Skole 7,1 7,3 6,8 8,2 6,9 6,2 7,2 6,5 7,0 6,9 Skovboskolen 6,2 6,5 6,3 8,0 7,0 6,2 6,4 6,1 6,6 6,3 Søndre Skole 6,5 5,8 6,2 8,1 7,5 6,4 7,7 6,6 6,8 6,9 Vemmedrupskolen 5,9 5,6 6,1 8,1 6,8 5,9 7,0 6,6 6,5 6,6 Kilde: Undervisningsministeriet, Grundskolekarakterer og socioøkonomiske referencer Resultater i danskprøverne I faget dansk er prøven opdelt i fire discipliner: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig prøve. Resultaterne på de fire discipliner fordelte sig i 2014 på alle skoler under ét som følger: Resultater i dansk 2014 Disciplin Resultat Køge Kommune Landsgennemsnit Læsning 6,3 6,4 Retskrivning 6,5 6,2 Skriftlig fremstilling 6,5 6,6 Mundtlig 7,8 7,7 I alt 6,8 6,6 Kilde: UVM Datavarehuset LIS og UVMs statistikbank 21 Side 43

50 Det samlede niveau ligger tæt på landsgennemsnittet. Det gælder også for perioden under ét, hvor resultaterne fordeler sig som følger: Resultater i dansk, gns Disciplin Resultat Køge Kommune Læsning 6,3 6,5 Retskrivning 6,2 6,4 Skriftlig fremstilling 6,3 6,4 Mundtlig 7,7 7,5 I alt 6,6 6,7 Kilde: UVM Datavarehuset LIS og UVMs statistikbank Resultaterne i matematikprøverne I faget matematik er prøven opdelt i to discipliner: matematiske færdigheder og problemløsning. Resultaterne på de to discipliner fordelte sig i 2014 på alle skoler under ét som følger: Resultater i matematik 2014 Disciplin Resultat Køge Kommune Kilde: UVM Datavarehuset LIS og UVMs statistikbank Færdigheder 6,6 6,8 Problemløsning 6,0 6,2 I alt 6,3 6,5 Det samlede niveau ligger lidt under landsgennemsnittet. For perioden under ét ligger det samlede niveau noget under landsgennemsnittet, så resultatet i 2014 er en forbedring i forhold til de foregående år. Fokus vil i de kommende år være på at fastholde og yderligere forbedre matematikresultaterne. Resultater i matematik, gns Disciplin Resultat Køge Kommune Kilde: UVM Datavarehuset LIS og UVMs statistikbank Landsgennemsnit Landsgennemsnit Landsgennemsnit Færdigheder 5,9 6,5 Problemløsning 6,6 6,9 I alt 6,2 6,6 22 Side 44

51 Folkeskolens 9. klasses prøver 2014 samt perioden andel elever der opnåede mindst karakteren 2 i dansk og matematik Alle elever skal have mindst 2 i dansk og matematik Det er et selvstændigt mål på nationalt niveau, at alle elever mindst skal opnå karakteren 2 i dansk og matematik. Målsætningen knytter direkte an til det gældende adgangskrav for optagelse på erhvervsungdomsuddannelserne. Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik Skole Asgård Skole 90,3% 88,6% Borup Skole 87,2% 86,6% Ejby Skole 95,1% 95,9% Ellemarkskolen 91,4% 86,2% Hastrupskolen 89,8% 91,3% Herfølge Skole 95,9% 91,5% Holmebækskolen 95,3% 89,6% Højelse Skole 89,5% 89,2% Kirstinedalsskolen 95,7% 89,6% Sct. Nicolai Skole 90,4% 89,4% Skovboskolen 97,9% 93,7% Søndre Skole 93,8% 94,3% Vemmedrupskolen 94,1% 96,4% Køge Kommune 92,8% 90,7% Landsgennemsnit 90,4% 90,5% Kilde: UVM Datavarehuset, LIS Nationalt mål Det er en national målsætning, at alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Målsætningen knytter direkte an til adgangskravet til erhvervsungdomsuddannelserne. Ved folkeskolens 9. klasses prøver 2014 opnåede 92,8% af eleverne i Køge Kommune mindst karakteren 2 i både dansk og matematik. Det er et resultat, der ligger noget over landsgennemsnittet. Set for perioden under ét ligger resultatet også lidt over landsgennemsnittet. Der er en stor spredning skolerne imellem både i 2014 og set over treårsperioden. Og en sammenligning med skolernes samlede karaktergennemsnit viser, at der ikke er en automatisk sammenhæng mellem generelt høje karaktergennemsnit og en høj andel af elever, der har opnået mindst karakteren 2 eller omvendt for den sags skyld. En sådan asymmetri i resultaterne kan være en indikator for, at en skole med et generelt højt karakterniveau ikke har tilstrækkeligt fokus på at løfte de fagligt svageste elever og omvendt for skoler med et lavere karakterniveau. Der vil i de kommende år være fokus på at fastholde og yderligere styrke det fine resultat fra 2014, og samtidig skal der sikres et konstant højt niveau på alle skoler. 23 Side 45

52 3.4 Opfyldelse af 95% målsætningen Opfyldelse af målsætningen om, at 95% af en årgang som minimum skal gennemføre en ungdomsuddannelse har også før folkeskolereformen ligget som en af de overordnede målsætninger på uddannelsesområdet på nationalt plan. Og i Køge Kommune har 95% målsætningen også tjent som den overliggende målsætning i forhold til indsatsen omkring styrkelse af det faglige niveau, inklusion mv. For folkeskolernes vedkommende består opgaven i at sikre, at så mange af eleverne som muligt får de faglige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Men ligeså vigtigt er det at arbejde med at sikre, at eleverne er motiverede for videre uddannelse. I forhold til opfølgning på målsætningen i kvalitetsrapporterne er det besluttet, at anvende tal for andelen af unge, der på et givent tidspunkt efter de har forladt folkeskolen er i gang med en ungdomsuddannelse. Der opgøres tal for tidspunkterne 3, 9 og 15 måneder efter afgang fra 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU 4 ). Da en hel del af eleverne vælger at gå i 10. klasse, har vi i Køge Kommune valgt at fokusere på andelen af elever i ungdomsuddannelse 15 måneder efter afgang fra 9. klasse. Dermed udjævnes forskelle mellemskolerne i fx tradition for at tage 10. klasse på efterskole. Seneste tre årgange der findes data for er de elever, der gik ud af 9. klasse i For 2012 og gennemsnit for årgangene ser resultaterne således ud: Andelen af elever i ungdomsuddannelse 15 måneder efter afgang fra 9. klasse 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 90,5% 92,5% 88,3% 88,4% Køge Kommune Hele landet Gns Kilde: UVM Datavarehuset, LIS For begge tals vedkommende ligger resultatet i Køge Kommune lidt over landgennemsnittet. Der beregnes også tal for, hvor stor en andel af en årgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Andelen er baseret på en fremskrivning af en given årgangs aktuelle uddannelsesniveau efter en såkaldt profilmodel. Profilmodellens fremskrivning tager udgangspunkt i, at 4 STU: Særlig tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelsesforløb for elever, der ikke har de nødvendige forudsætninger for at gennemføre en alm. ungdomsuddannelse. Det drejer sig typisk om elever, der i folkeskoletiden har været i vidtgående specialtilbud. 24 Side 46

53 en årgang over en 25-årig periode uddanner sig efter samme mønster som de foregående årgange. Nu højere udgangspunktet er, nu højere forventes det endelige niveau også at være. Med det aktuelle udgangspunkt forventes 93% af den årgang, der gik ud af 9. klasse i 2013 i hele landet at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse efter 25 år. For Køge Kommune svarer tallet for den samme årgang, 94% 5 godt og vel til niveauet på landsplan. Dette tal har været stigende gennem de seneste år fra at have ligget lidt under landsniveau til nu at ligge lidt over. Andelen af unge der påbegynder en ungdomsuddannelse er altså ved at være på et niveau, der svarer til, at 95% målsætningen kan opfyldes. Andel af elever der gennemfører afgangsprøve i alle de bundne prøvefag Forudsætningen for at opnå et resultat ved afgangsprøverne, der giver adgang til optagelse på ungdomsuddannelse er i sagens natur, at eleverne har gennemført afgangsprøven. I Køge Kommune er andelen af elever i 9. klasse, der går op i alle de bundne prøvefag som følger: Andel elever der går op i alle bundne prøvefag (ekskl. specialklasser) Skole Asgård Skole 97% 94% Borup Skole 96% 92% Ejby Skole 98% 98% Ellemarkskolen 97% 94% Hastrupskolen 95% 96% Herfølge Skole 96% 95% Holmebækskolen 91% 94% Højelse Skole 100% 99% Kirstinedalsskolen 98% 97% Sct. Nicolai Skole 98% 96% Skovboskolen 96% 97% Søndre Skole 96% 94% Vemmedrupskolen 88% 95% Køge Kommune 96% 95% Landsgennemsnit 93% 93% Kilde: UVM Datavarehuset, LIS Såvel i 2014 som for perioden ligger den samlede andel af elever i Køge Kommune, der går op i alle bundne prøvefag over landsgennemsnittet. Der er forskelle mellem skolerne, og fokus skal være på at fastholde en konstant, høj andel. I udgangspunktet er målsætningen, at alle elever gennemfører afgangsprøverne fuldt ud. Der vil dog altid være et antal elever, der er syge på prøvetidspunktet. Og selv om der er tilbud om sygeprøver efter skoleårets afslutning, hører det til undtagelsen, at eleverne gør brug af dette tilbud. 5 Kilde: Styrelsen for IT og Læring samt UUV Køge Bugt 25 Side 47

54 4. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes Elevernes trivsel skal øges Som led i folkeskolereformen skal samtlige folkeskoler gennemføre en årlig obligatorisk trivselsmåling. Trivselsmålingen skal dels give oplysninger til brug for indsatser rettet mod at sikre og øge elevernes trivsel, dels skal den danne grundlag for det nationale mål og resultat om øget trivsel: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Resultatmål: Elevernes trivsel skal øges. Det har ikke tidligere været lovkrav at gennemføre systematiske trivselsmålinger, der giver grundlag for sammenligning og måling på kommunalt niveau. Derfor kan Kvalitetsrapporten endnu ikke vise nogen valide målinger af elevernes trivsel på tværs af skolerne. Trivselsmålingen i 2014/2015 bliver en såkaldt baselineundersøgelse, der gennemføres med det formål at etablere udgangspunktet for fremtidige målinger. Målingen finder sted i perioden fra den 26/1 til den 20/ blandt alle elever fra klassetrin på alle kommunens folkeskoler og specialskoler. Den gennemføres som en digital spørgeskemaundersøgelse, der forestås af TNS Gallup. Resultater fra trivselsmålingen vil indgå i de kommende års kvalitetsrapporter. Trivsel og undervisningsmiljø Nationalt mål om at elevernes trivsel skal øges. Trivsel bliver målt årligt og offentliggjort blandt andet i Undervisningsministeriets statusrapport. Der udvikles særlige indikatorer til brug for denne måling. Der indsamles eksemplariske undervisningsforløb om trivsel og undervisningsmiljø 26 Side 48

55 5. Fokuspunkter og indikatorer I de nye kvalitetsrapporter skal der hver gang vises resultater for ét eller flere ministerielle fokusområder. Disse fokusområder er i år 1. Kompetencedækning, dvs. andelen af undervisningstimer, der planlægges udført af undervisere med formelle kompetencer (uddannelse eller efteruddannelse) til at undervise i faget. 2.Inklusion, dvs. andelen af elever, der er undervises i den almene undervisning. 5.1 Kompetencedækning I Folkeskolereformen er et centralt indsatsområde et generelt kompetenceløft af lærere og pædagoger, som et led i at opnå det nationale mål og resultat om at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Men kompetenceudviklingsindsatsen skal også understøtte de øvrige områder og målsætningen i folkeskolereformen, som fx klasseledelse, inklusion og målstyret undervisning. Kommunerne skal ifølge aftalen om kommunernes økonomi for 2014 løfte kompetencedækningen fra cirka 80 procent i dag til et niveau på mindst 85 procent i 2016 og mindst 90 procent i 2018 opgjort på kommuneniveau. Målet er, at 95 procent af lærerne i 2020 skal have undervisningskompetence (tidligere linjefag). Køge Kommune har i samarbejde med DLF og BUPL udarbejdet en kompetenceudviklingsstrategi, hvor kompetencedækning er et delelement. Når arbejdet tilrettelægges på skolerne, så er kompetencedækning ikke det eneste hensyn der tages, når der sammensættes klasse- og årgangsteam. Kompetencedækningskravet kan være problematisk og direkte gå imod princippet om få lærere om en klasse/årgang. Et princip, hvis mål er at opnå et bredere sæt af kompetencer, der sikrer løsningen af opgaver i forhold til fx inklusion. I Køge Kommune ligger skolernes kompetencedækning lidt under landsgennemsnittet. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, skoleårene 2012/13 og 2013/14 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Kilde: UVM Datavarehuset, LIS 73,4% 79,2% 79,6% 80,4% Andel 2012/13 Andel 2013/14 Køge Kommune Hele landet 27 Side 49

56 5.2 Inklusion Der er vedtaget en national målsætning om, at 96% af alle elever skal modtage undervisning i de almindelige skoleklasser. I Køge Kommune er der vedtaget en målsætning om, at dette tal skal være 97%. Med udgangspunkt i inklusionsstrategien fra januar 2013, har skoleåret 13/14 i Køge Kommune været præget af et koncentreret fokus på inklusion af elever fra specialmiljøet til det almene miljø. Kvantitativt har Køge Kommune nu (januar 2015) næsten opnået målsætningen om 97 % af alle elever i det almene miljø, idet 96,8 % af alle skolesøgende børn enten går i en af kommunens almene skoler eller i en af de almene privatskoler. Uden privatskolerne ligger tallet på 96,2. Vi forventer, at med den naturlige afgang i slutningen af dette skoleår, vil målsætningen være opfyldt. Kvalitativt har vi i Køge Kommune særligt investeret i kompetenceudvikling af alle medarbejdere i forhold til inklusion - samt udvikling af procedurer for nemmere adgang til rådgivning og vejledning: Uddannelse af inklusionsvejledere på alle skoler Etablering af tværfaglige ressourceteam Både kommunale og lokale oplæg om inkluderende arbejde i almenundervisningen og inklusionsprojekter på alle skoler PPR har udbudt kurser og lokale tiltag på alle skoler Synligt visitationsudvalg i direkte dialog med både ledelse og forældre Fokus på forældre som en aktiv ressource Fremover vil der fortsat være fokus på udvikling af det kvalitative arbejde på skolerne: Kvalificeret sparring, vejledning og rådgivning til både børn, medarbejdere, forældre og ledelse. Særlige lokale inklusionsindsatser og projekter i samarbejde med forvaltning og PPR. Løbende kompetenceudvikling og netværksarbejde med ressourcepersoner Yderligere forældreinddragelse Evaluering af inklusionsindsats: Trivselsundersøgelse blandt alle elever. Samarbejde med dagtilbudsområdet Spørgeskema og evt. fokusgruppeinterview med alle medarbejdere. Samarbejde med Danmarks lærerforening Spørgeskema til ledelsen på alle skoler fulgt op ad individuel evaluering med ledelse og evt. primære ressourcepersoner på hver enkelt skole. 28 Side 50

57 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning 97,00% 96,00% 95,00% 94,00% 93,00% 92,00% 91,00% 90,00% 94,5% 94,8% 95,6% 96,2% 94,6% 94,7% 95,2% 2011/ / / /15 Køge Kommune Hele landet Kilde: UVM Datavarehuset, LIS. For 2014/15 er der tale om lokalt opgjorte tal. 29 Side 51

58 6. Skolebestyrelsernes udtalelser Kvalitetsrapporten sendes i høring i skolebestyrelserne. I dette afsnit sammenfattes høringssvarene i forhold til kvalitetsrapportens enkelte dele. Kvalitetsrapporten sendes i høring i skolebestyrelserne samtidig med Skoleudvalgets førstebehandling. Opsamling på eventuelle høringssvar vil indgå i den endelige version af kvalitetsrapporten, der fremlægges til politisk behandling i marts måned. 30 Side 52

59 Bilag: Handlingsplaner Handlingsplan, Asgård Skole Fysik/kemi Skolens resultater i faget fysik/kemi har gennem flere år ligget noget under det forventede, når der tages hensyn til elevernes baggrund (den socioøkonomiske reference). Med henblik på at sikre en særlig indsats på området fysik/kemi, er der udarbejdet følgende handlingsplan: Tiltag 1. Implementering af læringsmålstyret undervisning 6 som fælles praksis i al fysik-kemi undervisning med fokus på undervisningsmetoderne og elevernes læringsudbytte. Der vil være særligt fokus på formulering og af tydelige læringsmål til eleverne og sammenhængen mellem læringsmål og planlægning af undervisningen, udvælgelse af aktiviteter og materialer. Der skal desuden arbejdes med at sikre, at eleverne forstår og selv kan anvende fysik/kemi fagets faglige terminologi. Tiltaget er treårigt, og der tilknyttes ekstern konsulentbistand. 2. Optimering af dobbeltlærerfunktion og understøttende undervisning i fysik kemi Tiltaget har fokus på at udvikle den eksisterende dobbeltlærerpraksis, så medarbejdernes funktioner i undervisningen bliver præcist beskrevet og tilpasset formålet om at sikre det højest mulige aktivitetsniveau og læringsudbytte for eleverne. En del af den understøttende undervisning skal bruges til at understøtte de naturfaglige fag så vidt muligt med anvendelse lærere i fysik/kemi. Tiltaget er toårigt, og der tilknyttes ekstern konsulentbistand. 3. Kompetenceudvikling af undervisere, vejleder og pædagogisk ledelse Tiltaget omfatter undervisning og supervision af lærere og fagteam samt observation og sparring til ledelse, fagteam og naturfagsvejleder. Der gives konsulentbistand til udvikling af naturfagsvejlederens rolle. Denne del af tiltaget koordineres med uddannelsen af naturfagsvejlederen under det A. P. Møller støttede kompetenceudviklingsprojekt, Naturligvis. Tiltaget er treårigt. Forventede effekter Et løft i karakterniveauet ved 9. klasse afgangsprøverne i i fysik/kemi, i første omgang til det forventede jf. den socioøkonomiske reference og i sidste ende til et niveau svarende til 0,4 karakterpoint over det forventede. Forbedrede resultater i de nationale test i fysik/kemi i skoleårene 2015/ /18, i første omgang til det forventede jf. den socioøkonomiske reference og i sidste ende til et niveau over landsgennemsnittet. At alle elever ved den løbende evaluering i undervisningen viser fremskridt i viden, begrebsforståelse og kompetencer inden for faget. Der er desuden fastlagt kvalitative mål for udviklingen af undervisningen og medarbejdernes kompetencer, forankringen af nye metoder mv. 6 Læringsmålstyret undervisning handler om, at læreren hele tiden sætter sig mål for, hvad eleverne skal lære, og løbende gennem undervisningsforløbet justerer kursen ud fra målene. Målene tydeliggør over for eleverne, hvad de skal lære, og undervejs drøfter læreren og de enkelte elever, hvordan det går med at nå målene. (fra Undervisningsministeriet, Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen) 31 Side 53

60 Handlingsplan, Ellemarkskolen Engelsk Det samlede niveau på folkeskolens afgangsprøver ligger set over en treårig periode noget under det forventede. Det er i den forbindelse særligt resultaterne i engelsk, der trækker nedad. Med henblik på at sikre en særlig indsats på området, er der udarbejdet følgende handlingsplan: Tiltag 1. Styrkelse af aktivt, produktivt engelsk med fokus på læringsmål i indskoling, mellemtrin og udskoling Der disponeres ekstra lærertimer i engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen. Der vil være fokus på sprogbaseret tilgang i indskolingen. Der skal arbejdes aktivt med at producere mundtlig engelsk og at kunne indgå i meningsfuld kommunikation. Skolen sikrer engelsklærers tilstedeværelse i tiden for lektiehjælp bl.a. med henblik på at sikre, at udvalgte elever får læst engelsklektier. Tiltaget iværksættes fra og med januar Styrkelse af dygtigste engelskelever I tiden for faglig fordybelse og lektiehjælp vil udvalgte elever fra forskellige klasser følge et forløb i engelsk på højt niveau (Turboengelsk), hvor eleverne kan få lov til at blive udfordret på deres sproglige evner i engelsk. Undervisningen sker på tværs af årgange og klasser. Tiltaget iværksættes i februar Forventede effekter De nationale test for nuværende 6. klasser i 7. klasse (2015/16) skal vise, at alle, bortset fra få enkelte elever, opnår et tilfredsstillende resultat. Gennemsnitskarakteren ved 9.klasseprøven stiger år for år fra og med afgangsprøverne i 2015 herunder skal der være forholdsmæssigt flere elever end de foregående år, som opnår karakteren 7, 10 eller 12 i mundtlig engelsk. 32 Side 54

61 Handlingsplan, Ellemarkskolen Dansk Resultaterne i de nationale test for læsning ligger under det forventede særligt hvad angår indskolingen (2. klasse). Også i forhold til folkeskolens afgangsprøver er resultaterne i dansk under det forventede. Med henblik på at sikre en særlig indsats på området, er der udarbejdet følgende handlingsplan: Tiltag 1. Tæt opfølgning på faglig progression hos hver enkelt elev og affødte læringshandleplaner i læsning Skolens testlærer vil fremover (i første omgang de næste to år) nøje følge den enkelte elevs faglige progression i læsning fra klasse. Der indføres et nyt værktøj; Beregneren til at understøtte opfølgningen. På baggrund af testresultater og elevens faglige progression vil klassens undervisning og den understøttende undervisning blive målrettet den enkelte elevs nærmeste udviklingszone. Dette gælder både elever i læsevanskeligheder og de elever, som ligger i top og som skal have læseopgaver, der giver ekstra udfordringer. Tiltaget er toårigt. 2. Genrepædagogisk 7 undervisning i klasse Skolens læsevejleder og resurselæreren i indskolingen prioriterer deres timer til at sikre en genrepædagogisk tilgang til undervisning i alle fag i indskolingen. Skolen vil desuden søge økonomiske midler til, et aktionslæringsforløb i genrepædagogisk undervisning for alle lærere i indskolingen i foråret Tiltaget er toårigt. 3. Dialogisk højtlæsning 8 for elever i indskolingen I indskolingen vil den dialogiske højtlæsning finde sted både i den fagdelte undervisning, i den understøttende undervisning og i SFO-tiden. Eleverne har bl.a. ½ time, hver dag, hvor de samtidig med spisning har understøttende undervisning sammen med en lærer eller en pædagog, hvor der kan foregå dialogisk læsning. Tiltaget iværksættes fra august 2015 og er toårigt. Forventede effekter Ved de nationale test i dansk læsning i 2. klasse og 4. klasse foråret 2016 skal kunne aflæses en forbedring i den enkelte elevs og i klassens læsefærdigheder. Eleverne skal opnå et øget ordforråd og læseforståelse. Når de forlader indskolingen skal alle elever have viden og færdigheder, der gør dem i stand til i resten af deres skoleforløb at kunne læse med formål - har viden om tekster og de forskellige teksters særlige træk. 7 Genrepædagogikken stammer fra Australien og er en metode, der er udviklet til at fremme marginaliserede elevers læsestandpunkt for herigennem at give disse elever en bedre forudsætning for faglig læring. Sprog- og genreorienteret undervisning har vist sig at være en effektiv måde at integrere faglig læsning og sproglig udvikling i fagene på. 8 Dialogisk læsning er et redskab til udvikling af bl.a. af børns ordforråd, kommunikative kompetencer og læseglæde. Ved dialogisk læsning læser man en bog med en lille gruppe børn. Bogen læses tre gange inden for kort tid men læses forskelligt fra gang til gang, og børnene har en aktiv rolle undervejs i læsningen. 33 Side 55

62 Handlingsplan, Hastrupskolen Matematik Resultaterne i matematik problemløsning har i perioden ligget noget under den socioøkonomiske forventning. Samtidig har udviklingen resultaterne i de nationale test i matematik i 6 klasse haft en negativ tendens, så de nu ligger noget under det forventede. Tiltag 1. Tæt faglig opfølgning på de nationale test og indførelse af årlige prøver i grundlæggende matematik (MG prøver) på årgang. Resultaterne evalueres af vejleder, som sammen med de enkelte lærerteam udarbejder handleplaner for både enkelte elever og for hele årgange. Tiltaget implementeres i foråret Implementering af nyt lærebogssystem på alle årgange Kontekst. Lærebogssystemets opbygning af opgaverne er meget lig med opbygningen i de nationale test samt de kommende afgangsprøver. Det nye lærebogssystem skal være klar til brug august Uddannelse af matematikvejleder Matematikvejlederen skal sammen med skolens pædagogiskafdelingsleder skal implementere den målstyrede undervisning. Der vil være fokus på tæt opfølgning på matematikforløb, tests og generel udvikling af faget. Matematikvejleder har færdiggjort uddannelse med udgangen af januar Forventede effekter Ved test og evalueringer i foråret 2015 og ved afgangsprøverne sommeren 2015 skal der kunne ses en positiv udvikling i elevernes faglige præstationer. Over en toårig periode skal resultaterne ved afgangsprøver og nationale test løftes til et niveau over det forventede jf. den socioøkonomiske reference. Fra foråret 2015 skal der kunne ses en positiv udvikling i det faglige fællesskab omkring matematik. Der er desuden fastlagt kvalitative mål for udviklingen af undervisningen herunder arbejdet med læringsmålstyret undervisning. 34 Side 56

63 Handlingsplan, Hastrupskolen Dansk De nationale test i dansk viser en negativ tendens fra på alle klassetrin, og på en del områder og klassetrin ligger resultaterne noget under den socioøkonomiske forventning. Tiltag 1. Implementering af læringsmålstyret undervisning på alle årgange. Der sættes målrettet ind i forhold til at løfte specifikke fagområder inden for danskfaget. Den store middelgruppe i klasserne skal have et fagligt løft. Undervisningen forventes implementeret på alle årgange ved udgangen af skoleåret 2015/ Udarbejdelse af samlet plan for anvendelsen af evalueringsredskaber i hele skoleforløbet. Nationale test, afgangsprøveresultater samt alle årgangsbestemte test skal bruges til af følge den enkelte elevs udvikling. Planen udarbejdes i april 2015 og skal være implementeret i august Evalueringen af tests skal bruges konstruktivt og målrettet i den daglige undervisning. Forventede effekter Fra foråret 2015 skal der kunne ses en positiv udvikling i elevernes faglige niveau. Over en toårig periode skal resultaterne ved afgangsprøver og nationale test løftes til et niveau over det forventede jf. den socioøkonomiske reference. Middelgruppen i klasserne opnår bedre resultater ved de nationale tests. Der er desuden fastlagt kvalitative mål for udvikling og organisering af undervisningen herunder arbejdet med læringsmålstyret undervisning. 35 Side 57

64 23. Flygtninge i Køge Kommune - modtagelse og indsatser Indstilling På foranledning af temamøde den 26. januar 2015 i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgt indstiller Børne- og Ungeforvaltningen, at Skoleudvalget: 1. Drøfter spørgsmål fra Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets temamøde den 26. januar Prioriterer hvilke områder forvaltningen skal belyse yderligere 3. Drøfter den kommende proces. Baggrund og vurdering De mange brændpunkter i verden har betydet, at der strømmede et ekstraordinært stort antal asylansøgere til Danmark fra især Syrien i Prognoser indikerer, at denne tendens forstærkes i Der er blandt KL og Regeringen enighed om, at den ekstraordinære situation skaber særlige udfordringer for kommunens arbejde med at modtage og boligplacere flygtninge og deres familier i årene fremover. Også Køge Kommune står overfor at skulle modtage markant flere flygtninge og familiesammenførte end hidtil budgetteret. I de oprindelige forudsætninger for budget 2015 var det forudsat, at der ville være en tilgang af kvoteflygtninge fra 1. marts 2015 til 1. februar 2016 på 43 personer. Med den seneste udmelding fra Regeringen er det forventet, at antallet af flygtninge stiger til 131 personer i Dette er en foreløbig udmelding. Idet vi ikke kender kvoten for 2016, fastholdes den oprindelige kvoteskøn på 43 personer i Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at udrede et samlet billede for Køge Kommunes merøkonomi på området, men samlet set står det klart, at selvom DUTmidlerne for 2015 ikke er udmøntet, er det forvaltningens foreløbige beregninger at kommunens indsatser er underfinancieret med op til 10 mio. kr. i Forvaltningen bemærker, at der er tale om et foreløbigt og overordnet skøn. Kommunernes ansvar for flygtningeopgaven er hovedsageligt reguleret i Integrationsloven. Kommunerne kan selv i høj grad tilrettelægge faglige og indholdsmæssige indsatser. Formålet med integrationsloven er: Deltagelse i samfundslivet Selvforsørgelse gennem beskæftigelse Forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier. I Køge har Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget (EAU) en koordinerende opgave med at håndtere udfordringerne på flygtninge området på tværs af fagudvalg. Da prognoserne begyndte at tikke ind med tydelige mulige følgeeffekter for både budget, indsats og serviceniveau, besluttede EAU derfor at iværksætte en proces, der inddrager alle fagudvalgs vurdering af nødvendig indsats og viden om området. Målet er en fælles drøftelse i Køge Byråd med en beslutning om en samlet ny strategi for Køge Kommunes modtagelse af flygtninge, herunder en konkret udmøntning af Køge Kommunes politik for Inklusion og Medborgerskab, og ligeledes drøftelser af, om der er brug for at gå nye veje i opgaveløsningen for så vidt angår både prioritering, indsats og udførelse. Side 58

65 EAU startede denne proces med at afholde et temamøde den 26. januar 2015 om flygtninge i Køge Kommune - modtagelse og indsatser. Formålet med mødet var, at udvalget: - fik et øjebliksbillede af flygtningesituationen og indblik i prognoser på flygtningeområdet - drøftede spørgsmål og pejlemærker på flygtningeområdet til alle fagudvalg (brainstorm) - drøftede input til kommende politiske proces frem imod byrådsmødet medie Drøftelserne fra dette møde er udmøntet i en række dels generelle spørgsmål til alle udvalg og dels specifikke spørgsmål til de enkelte fagudvalg. De generelle spørgsmål til alle fagudvalg er: Hvad er hidtidige erfaringer på området? Hvordan følges der op på disse erfaringer? Er der brug for at gå nye veje? Hvilken information har udvalget brug for fra EAU - hvis de rigtige spørgsmål skal stilles tidligt? Hvordan sikres der en proaktiv adfærd i udvalg, herunder opmærksomhed på økonomiske følgeeffekter? Kan man med succes bruge en investeringstankegang m.h.p. et fremtidigt besparelsespotentiale? Hvad kan vi lære af de bedste kommuner på jeres område? Hvem skal sikre en helhedsvurdering og samlet balance af økonomi og ressourcer på tværs af udvalg? Hvad er den økonomiske udfordring i relation til prognoserne? Kan denne løses indenfor udvalgets budgetramme? EAU anbefaler derudover, at Politik for Inklusion og Medborgerskab vedhæftes som bilag til kommende politiske behandling. Politikken beskriver følgende vision for integrationsindsatsen: Køge Kommune styrker og fordrer medborgerskabet. Dvs. at Køge som kommune vil hjælpe borgerne til at finde egne styrker og ressourcer til at imødekomme egne udfordringer og til at modsvare lokalsamfundets behov for kvalificeret arbejdskraft. Visionen kræver aktivdeltagelse både fra Køge Kommunes side og fra medborgernes side. EAUs spørgsmål til Skoleudvalget er: Hvordan påtænker Skoleudvalget at modtage den øgede mængde børn? Herunder logistik/fysiske rammer ift. modtageklasser? Hvordan undgår man undgår bandetilknytning og radikalisering blandt unge flygtninge? Hvordan kan de frivillige tænkes ind? Hvordan kan forældre/skole inddrages til at understøtte inklusion af flygtningebørn og deres familier? Børne- og Ungeforvaltningen foreslår endvidere, at udvalget programsætter en drøftelse af, hvorvidt der er behov for justering af serviceniveauet, herunder i hvilket omfang dette også skal gælde indsatsen overfor de flygtninge, der allerede bor i kommunen. Både de specifikke og de generelle spørgsmål danner dermed rammen om prioritering af det kommende arbejde, herunder hvilke spørgsmål Skoleudvalget vil bede forvaltningen om at belyse yderligere. Den kommende proces Side 59

66 EAU's fællesmøde sætter dermed et fokuseret arbejde i gang, der skal tilvejebringe viden og perspektiv på de samlede udfordringer som Køge Kommune står overfor med de stigende flygtningestrømme. Herfra er det op til den kommende politiske behandling på udvalgenes februarmøder i år at drøfte og prioritere EAU's og egne spørgsmål. Fagudvalgene skal slutteligt beslutte, hvilke områder forvaltningerne evt. herefter skal belyse yderligere til kommende politisk behandling. Tidsplanen er forventeligt, at sagen behandles i fagudvalgene i februar/marts 2015 og en fællessag i april 2015 i Økonomiudvalg og Køge Byråd. Bilag Flygtninge i Køge Kommune - modtagelse og indsatser.pptx Politik for inklusion og medborgerskab.pdf Forventninger til tilgang af flygtninge Anslået behov for midlertidige flygtningeboliger i Køge Kommune Familiesammenføringer - Forventninger til antal i Behov for permanente boliger til flygtninge Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Skoleudvalget : :00 Til behandling Skoleudvalget Sagsnr Beslutning Indledende drøftelse af sagen. Der planlægges et fællesmøde mellem Skoleudvalget og Børneudvalget hurtigst muligt. Genoptages på kommende udvalgsmøde. Fraværende: Anette Simoni (afbud) Side 60

67 23 FLYGTNINGE I KØGE KOMMUNE - MODTAGELSE OG INDSATSER.PPTX

68 Flygtninge i Køge Kommune modtagelse og indsatser Temamøde i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget mandag den 26.1 Side 61

69 Dagens program Kl : Forvaltningen orienterer Den politiske ramme Fakta om flygtningene De lovgivningsmæssige rammer Arbejdsgange i kommunen Økonomi Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 62

70 Dagens program EAU som koordinerende udvalg - Håndtering af udfordringer på flygtningeområdet på tværs af udvalg Kl : Spørgsmål fra EAU til andre fagudvalg Kl : Fokusområder for EAU Kl : Opsamling ift. andre udvalg og videre proces Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 63

71 EAU s koordinerende rolle - Ny udvalgsstruktur : Integrationsspørgsmål indgår i samtlige udvalg - EAU har det koordinerende ansvar på integrationsområdet. - Udvalgsformand indkalder til møder med relevante udvalgsformænd efter behov (vurderes på EAU-møder efter behov) - Der afholdes tværgående temamøder (status/udvikling integrationsbarometer) Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 64

72 Proces for koordinering af Integrationsområdet - Politik for Inklusion og Medborgerskab, udmøntes i konkrete handleplaner. - Handleplaner udformes i tværgående samarbejde mellem udvalg og med inddragelse af målepunkter fra integrationsbarometer. - Integrationsbarometer fælles reference- og udviklingsramme for integrationsområdet på tværs af udvalg og forvaltninger Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 65

73 Dagens formål - Øjebliksbillede og prognoser på flygtningeområdet - Produktion af spørgsmål og pejlemærker ift. udfordringer på flygtningeområdet til fagudvalg - Dette mhp. forslag til indstillinger fra udvalg frem mod Byrådsmøde medio Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 66

74 Politik for Inklusion og Medborgerskab Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 67

75 Politik for inklusion og medborgerskab - Vision - Køge Kommune styrker og fordrer medborgerskabet. Dvs. at Køge som kommune vil hjælpe borgerne til at finde egne styrker og ressourcer til at imødekomme egne udfordringer og til at modsvare lokalsamfundets behov for kvalificeret arbejdskraft. Måden til at arbejde hen imod visionen er ved aktiv deltage både fra Køge Kommunes side og fra medborgernes side. Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 68

76 Medborgerskab man deltager - Køge Kommune betragter alle borgere som medborgere. Ambitionen er, at alle borgere også bliver aktive medborgere. Dvs. at man som medborger i Køge Kommune involverer sig i sit lokalsamfund. - Køge Kommunes ambition er at møde borgere, hvor de er og hjælpe dem på vej, så Køges borgerne selv kan løse sine udfordringer. Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 69

77 Mangfoldighed forskellighed er en styrke - I Køge Kommune skal vores forskellighed styrke fællesskabet. Det er i forskellighederne, at vi finder egne og andres styrker. Derfor behandler vi hinanden forskelligt i Køge, så vi netop hver især kan få øje på nye muligheder. Køge Kommune hjælper borgere med at se nye muligheder med udgangspunkt i hver enkeltes styrker, ressourcer og udfordringer. Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 70

78 Inklusion vejen til forståelse og udvikling - Inklusion er måden, vi behandler hinanden på og måden vi betragter hinanden på. Det er gensidig respekt, uanset køn, sprog, religion, politiske holdninger m.m. - Inklusion handler om, hvordan vi møder andre mennesker og hvordan vi bliver mødt af andre mennesker. - Inklusion handler både om hver enkelt af os og rækker samtidig langt ind i fællesskabets rammer. Med inklusion for øje tages hensyn til både den enkeltes behov og til det fælles samfundsmæssige behov. -forvaltningen -afdeling Side 71

79 Fakta om flygtninge øjebliksbilledet Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 72

80 Antal kvoteflygtninge udvikling over år Kvoteflygtninge i Køge Kommune Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 73

81 Fakta om kvoteflygtningene Årstal Antal flygtninge modtaget Bag om tallene personer 9 mænd og 1 kvinde Mellem år Fra Syrien, Afghanistan og Iran personer 23 mænd og 9 kvinder Mellem 1 60 år Fra Syrien, Afghanistan, Iran og Rwanda personer (pr ) 37 mænd og 5 kvinder Mellem 1-63 år Syrien, Afghanistan og Rwanda Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 74

82 Et lille kig bag om tallene Uddannelseserfaring Erhvervserfaring 9 års skolegang Selvstændig malerforretning i 8 år Chauffør i 2 år 6 års skolegang Maler i 10 år 6 års skolegang Salg/reparation af pumper til vandingssystem i 20 år 9 års skolegang Uddannelse til landmåler 25 års arbejde som landmåler 7 års skolegang 7 års arbejde som elektriker Arbejdet i familiens landbrug 12 års skolegang (gymnasium) 1 års ufaglært arbejde Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 75

83 Familieforhold Prognose /3 er enlige - 2/3 er gift og søger familiesammenføring - Aldersmæssigt fordeler flygtninge sig fra 18 til 63 år. Hovedgruppen er midt 20 erne samt midt 30 erne - Ca. 70 pct. af de familiesammenførte børn er mellem 0-10 år gamle, 20 pct. mellem år mens 10 pct. er mellem år. - Der anmodes om familiesammenføring straks, opholdstilladelse er opnået. Erfaringen pt. er at familiesammenføring sker indenfor 3-8 måneder. Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 76

84 Midlertidige indplaceringer - Fuglsangstien, Køge: 5 personer - Fasanvej, Køge: (3 lejligheder) 7 personer - Lidemarksvej, Bjæverskov: 3 personer - Skovbovej, Bjæverskov: 5 personer - Borup Plejecenter, Borup : 12 personer - Alle midlertidige indkvarterede er mænd, der kommer fra Afghanistan eller Syrien. Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 77

85 Permanent boligplacering - Pt. bor flygtninge i midlertidig indkvartering fra 1-11 mrd. - Der tilbydes ikke permanent bolig før familiesammenføring har fundet sted. - Permanent bolig findes via boliganvisning. Svært at finde bolig til enlige og store familier. - Mangel på mindre 1-2 værelses og +5 værelsesboliger i kommunen. - Der tilbydes boliger i hele kommunen Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 78

86 Lovgivningsmæssige rammer - integrationsloven - Kommunens ansvar for flygtninge er hovedsageligt reguleret i integrationsloven - Udstukket overordnede rammer kommuner kan selv i høj grad tilrettelægge indholdsmæssige indsatser - Formål med integrationsloven er: 1) Deltagelse i samfundslivet 2) Selvforsørgelse gennem beskæftigelse 3) Forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 79

87 Lovgivningsmæssige rammer - integrationsloven - Målgruppen for integrationsloven er: 1) Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge 2) Familiesammenførte til danskere 3) EU-borgere - De første 3 år er flygtningen omfattet af et integrationsprogram. - Målgruppe for integrationsprogram er: 1) Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge 2) Familiesammenførte til danskere Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 80

88 Integrationsplan - Alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge skal tilbydes en integrationsplan af kommunen - Integrationsplan skal sikre en koordineret og helhedsorienteret integrationsindsats, som tager højde for den samlede viden om udlændingen og dennes eventuelle familie. - Formålet er, at de forskellige indsatser som fx beskæftigelse, social støtte, sundhedstilbud samt skole og uddannelse skal sammentænkes og understøtte hinanden og den samlede families behov. Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 81

89 Anvisning af permanent bolig - Kommunalbestyrelse skal iht. Integrationsloven 12 - hurtigst muligt anvise permanent bolig til flygtninge (anvist af Udlændingestyrelsen) - Hvis kommunen ikke kan anvise permanent bolig skal anvises til midlertidig opholdssted - Kommunen kan låne nyankomne flygtninge penge til betaling af boligindskud - Kommunen skal som udgangspunkt give flygtninge et pligtlån til betaling af indskud m.v. til bolig jf. boligstøtteloven Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 82

90 Modtagelse af Flygtninge arbejdsgange i Køge Kommune - Inklusion er måden, vi behandler hinanden på og måden vi betragter hinanden på. Det er gensidig respekt, uanset køn, sprog, religion, politiske holdninger m.m. - Inklusion handler om, hvordan vi møder andre mennesker og hvordan vi bliver mødt af andre mennesker. - Inklusion handler både om hver enkelt af os og rækker samtidig langt ind i fællesskabets rammer. Med inklusion for øje tages hensyn til både den enkeltes behov og til det fælles samfundsmæssige behov. Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 83

91 Nye tiltag i Køge Kommune 1. jan Velkomstbrev, formøder og danskundervisning Tidlig danskundervisning KIKS (Kursus i kultur og samfundsforståelse) Samlet integrationsplan for familien Integrationsteam Jobcenter Koordinerende møder via integrationsmedarbejdere Stærkere fokus på Politik for Inklusion og Medborgerskab Fokus på beskæftigelsesrettede projekter Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 84

92 Økonomi for EAU - De økonomiske forhold som EAU har direkte ansvar for kan opdeles i 5 elementer - Danskuddannelse og mentor - Grund og resultattilskud - Kontante ydelse - Repatriering - Midlertidige boligplacering Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 85

93 Danskundervisning og mentor - Der er et rådighedsbeløb på kr. pr. helårspersoner under integrationsprogrammet - Der er et rådighedsbeløb på kr. pr. helårspersoner under introduktionsforløb - Inden for rådighedsrammen er der 50% refusion. - Alle udgifter herudover er 100 % kommunal udgift - I 2015 er der forudsat en stigning i HÅP (helårspersoner) under integrationsprogrammet fra 95 til 120 Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 86

94 Danskundervisning og mentor 2015 og (2014) - Integrationsprogrammet - Danskuddannelse 6,9 mio. kr. (4,9) - Mentor 0,7 mio. kr. (0,6) - Øvrige udgifter 1,4 mio. kr. (1,3) - Introduktionsforløb - Danskuddannelse 4,0 mio. kr. (3,2) - I 2014 var der kr. i uforbrugt rådighedsbeløb. - Øvrig danskuddannelse (50 % ref.) - 1,0 mio. kr. (0,6) Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 87

95 Grundtilskud og Resultattilskud fra staten - Grundtilskuddet ydes til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter til udlændinge - Grundtilskud er kr. pr. måned de første 3 år. - Uledsagede flygtninge kr. pr måned. - Resultattilskud: - Bestået danskuddannelse kr. pr. person - Kompetencegivende uddannelse kr. pr. person - Ordinær beskæftigelse kr. pr. person Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 88

96 Kontante ydelser - Flygtninge modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp fra dag 1. - I modsætning til alm. Kontanthjælp / uddannelseshjælp ydes 50 % refusion på alt. Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 89

97 Midlertidig boligplacering - Flygtningen betaler selv husleje ud af kontanthjælpen. - Staten betaler huslejen, når et værelse ikke er udlejet. - Kommunen er økonomisk ansvarlig for etablering og husleje over staten takster Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 90

98 Midlertidig boligplacering Husleje som kommunen må opkræve : - Enlige med og uden børn Par uden børn Par med 1-3 børn Par med 4 eller flere børn Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 91

99 Midlertidige boligplacering - Eksempel fra Borup: - EDU har etableret lejlighederne - Omkostning ca kr. - EAU lejer 12 værelser af EDU til kr. pr. år. (3.274 kr. pr. værelse pr. måned herfra modregnes husleje fra flygtning) - Nettoudgift for EAU kr. pr. værelse pr. måned. Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 92

100 Økonomi - hvis der kommer 86 flere - Behov 80 værelse til midlertidig indkvartering - Med en løbende tilgang og forsinkelse på familiesammenføringen så vil effekten i helårspersoner være: : 39 HÅP : 137 HÅP : 146 HÅP Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 93

101 Økonomi EAU - hvis der kommer 86 flere Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 94

102 Hvad er den aktuelle boligsituation - Der er p.t. 4 tomme værelser - 1. februar kommer 3 flygtninge - Placeres i Borup - 1. marts kommer 7 flygtninge - 6 placeres i lejlighed på vandrehjemmet (familie) - 1 placeres i et værelse der tømmes som følge af permanent - 1. april kommer? - Dvs. der mangler boliger fra 1. april eller 1. maj Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 95

103 Afrunding - EDU skal etablere 18 boliger som måske senere kan blive op til 40 boliger. - EAU kan beskrive omkostningsrammen for etablerede værelser fx maks kr. pr. md. - EDU behandler 10. februar 2015 anmodningen Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 96

104 Scenarier efter 1. april 2015 Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 97

105 Udfordringen efter 1. april Udlændingestyrelsen har opjusteret landstallet af flygtninge, som kommunerne skal modtage i 2015 fra til (4. december 2014) - Det eksakte antal, som Køge Kommune skal modtage, er ikke meldt ud endnu - Regeringen har afsat kr. 250 mio. på FL15. Heraf kr. 125 mio. (pulje til midlertidige og permanente boliger pengene går til de kommuner, der tager flest flygtninge udover de 4.000) - + kr. 200 mio. (objektiv fordeling) Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 98

106 Yderligere tiltag (8. januar 2015) - Fristen for at indmelde regions- og kommunekvoter slås sammen og udskydes til den 1. april - Midlertidig ændring af planloven - Ændring af reglerne om almene kollektive bofællesskaber - Mulighed for privat indkvartering - Mulighed for at benytte statslige bygninger - Integrationskontrakt og integrationsplan slås sammen - Sundhedsscreening - Hurtigere vurdering af uddannelseskvalifikationer Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 99

107 Erfaringer Hvad virker? - Hurtigt en del af arbejdsfællesskabet eller påbegynder ordinær uddannelse - Civilsamfundets aktører engageres i integrationsindsatsen - Arbejde for en fremrykket integrationsindsats fx ved, at ventetiden i asylcenteret inden overgangen til kommunen udnyttes mere effektivt til at påbegynde integrationsindsatsen - God kontakt til lokalt erhvervsliv virksomhedspraktik (bedste og billigste kommune) - Mentorordning/støtte kontakt person (billigste kommune) - Integrationsindsats er samlet (mest effektive kommune) Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Side 100

108 23 POLITIK FOR INKLUSION OG MEDBORGERSKAB.PDF

109 Politik for Inklusion og Medborgerskab Side 101 1