revh 5. reæporue rah trævs dev ta esæl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "revh 5. reæporue rah trævs dev ta esæl"

Transkript

1 revh 5. reæporue rah trævs dev ta esæl

2 Hver 5. europæer har svært ved at læse

3 EU S EKSPERTGRUPPE PÅ HØJT PLAN OM LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER SAMMENFATNING, SEPTEMBER 2012 GØR NOGET NU

4

5 EU S EKSPERTGRUPPE PÅ HØJT PLAN OM LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER > Sammenfatning EU S EKSPERTGRUPPE PÅ HØJT PLAN OM LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER SAMMENFATNING Denne rapport er et advarselssignal om krisen vedrørende læse- og skrivefærdigheder, der påvirker hvert eneste land i Europa. Vi er nødt til at indse, at det at læse og skrive er meget mere end en teknik eller en færdighed. Læse- og skrivefærdigheder handler om menneskers selvværd og evne til at fungere og trives i samfundet som privatpersoner, aktive borgere, medarbejdere eller forældre. Vores samfund er nødt til at forholde sig til denne skjulte krise, og alle skal handle, og handle sammen, for at sætte skub i niveauet for læse- og skrivefærdigheder og mindske analfabetisme. Vi lever i et paradoks: Samtidig med, at den digitale tidsalder kræver endnu højere niveauer af læse- og skrivefærdigheder, er millioner af europæere i alle aldre stadig ude af stand til at læse og skrive fyldestgørende. Alt for ofte tager vi det for givet, at alle evner at læse og skrive, at bearbejde oplysninger og på en kritisk måde at forholde sig til mange kilder. Alt for ofte går vi ud fra, at det kun er op til lærere, skoler og regeringer at beskæftige sig med læse- og skrivefærdigheder. Men netop fordi læse- og skrivefærdigheder griber ind i så mange aspekter af vores sociale og økonomiske måde at fungere på, er der en lang række aktører, der spiller en rolle i forhold til at tage fat på problemerne. Denne rapport skitserer nøgleproblemerne og løsningerne for at opnå læse- og skrivefærdigheder for alle i Europa. 3

6 At forstå problemerne og mulighederne: HVORFOR læse- OG skrivefærdigheder ER vigtige Et stort antal borgere mangler de nødvendige LÆSE- og skrivefærdigheder Gode læse- og skrivefærdigheder er afgørende for at forbedre menneskers liv og fremme en stærk og bæredygtig økonomisk vækst i Europa. Læse- og skrivefærdigheder sætter det enkelte menneske i stand til at udvikle evner til refleksion, kritik og empati og er centrale for personlig trivsel. Ja, uden en stigende forskellighed i færdigheder og konsekvent produktivitet blandt befolkningen i den arbejdsdygtige alder, kan Europas demografiske og socioøkonomiske udfordringer ikke løftes. Dårlige læse- og skrivefærdigheder kan ændres, og lande, som allerede har indført en række tiltag til at forbedre niveauet, har oplevet positive, økonomisk fordelagtige resultater. Men der skal ske meget mere. Et forbløffende stort antal europæere har ikke tilstrækkelige læseog skrivefærdigheder. Nationale og internationale undersøgelser viser, at omtrent hver femte voksen og hver femte 15-årig mangler de læsefærdigheder, som er nødvendige for at fungere fuldt ud i et moderne samfund. Bedre læse- og skrivefærdigheder for enkeltpersoner Hjælpe med at overvinde mangel på ambitioner Mere myndiggørelse Øgede indtægter Mere borgerdeltagelse Forbedrede muligheder for uddannelse og beskæftigelse 4

7 EU S EKSPERTGRUPPE PÅ HØJT PLAN OM LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER > Sammenfatning Læse- og skrivefærdigheder er et grundlæggende krav for borgere i alle aldre i det moderne Europa, og ændringer i arbejdets karakter, økonomien og samfundet mere generelt gør dem endnu vigtigere. Læse- og skrivefærdigheder er vigtige, fordi: arbejdsmarkedet stiller krav om endnu bedre læse- og skrivefærdigheder; social deltagelse og borgerdeltagelse kræver i højere grad læse- og skrivefærdigheder i den digitale verden; digitalisering ændrer selve karakteren af læse- og skrivefærdigheder og gør dem mere vigtige, idet social, borgerlig og økonomisk interaktion og kommunikation er centreret omkring det skrevne ord; befolkningen bliver ældre, og deres læse- og skrivefærdigheder, herunder digitale læse- og skrivefærdigheder, skal opdateres; fattigdom og ringe læse- og skrivefærdigheder hænger sammen i en ond cirkel, hvor de hver især giver næring til hinanden; øget mobilitet og migration gør i stigende grad læse- og skrivefærdigheder flersproglige ved at kombinere en lang række kulturelle og sproglige baggrunde. INVESTERINGER i læse- og skrivefærdigheder er AFGØRENDE for borgernes personlige trivsel OG giver mening ud fra et økonomisk synspunkt Investeringer i at forbedre læse- og skrivefærdigheder blandt borgere i alle aldre giver mening ud fra et økonomisk synspunkt, idet det giver konkrete gevinster for enkeltpersoner og samfundet, som i det lange løb løber op i milliarder af euro. Forbedrede læse- og skrivefærdigheder er en afgørende forudsætning for EU s fremtidige økonomiske vækst og borgernes trivsel. Og ud over materielle fordele må vi ikke glemme, at det at kunne læse og skrive er helt centralt for det at være menneske. Mens selvtillid måske ikke har en målbar økonomisk værdi, stimulerer det økonomisk og social succes via ambitionen om at få succes. Vi lever i et paradoks: Mens det er mere vigtigt og relevant end nogensinde før at kunne læse og skrive i vores digitaliserede verden, følger vores læse- og skrivefærdigheder ikke med. Vi har akut behov for at ændre på denne alarmerende situation. Bedre læse- og skrivefærdigheder for samfundet Forbedre sundhed og trivsel Mindske fattigdom Mindske ulighed Forbedre social kapital Skabe et mere retfærdigt og rigere og innovationsdrevet Europa 5

8 Der eksisterer nogle udbredte misforståelser om beskaffenheden og omfanget af problemet vedrørende læse- og skrivefærdigheder og dets løsninger på tværs af Europa. Disse er til gene for udviklingen af læse- og skrivefærdigheder, idet de findes blandt både enkeltpersoner og beslutningstagere. For at vi kan gøre et reelt fremskridt, må vi først gøre op med disse myter. AFLIVNING AF misforståelser MISFORSTÅELSER»Ringe læse- og skrivefærdigheder er noget, der finder sted i udviklingslande, og da ikke i Europa!?Ringe læse- og skrivefærdigheder er et problem, der indføres af migranter, og er ikke et problem for dem, der er født og opvokset i europæiske lande.ringe læse- og skrivefærdigheder berører kun dem, der er på samfundets rand.nogle mennesker kan bare ikke lære at læse og skrive.det er skolens ansvar at læse børn at læse og skrive.ordblindhed er en uhelbredelig tilstand, så vi kan ikke gøre noget ved det.at forbedre færdighederne blandt personer, der kæmper for at læse er for tidskrævende, for vanskeligt og for dyrt til, at det er indsatsen værd.forældre har ingen indflydelse på udviklingen af deres børns læse- og skrivefærdigheder efter de første år.det er for sent at gøre noget ved problemer med læse- og skrivefærdigheder, når børn er færdige med primærundervisningen.«fakta Hver femte 15-årige europæer og næsten hver femte voksen mangler de nødvendige læse- og skrivefærdigheder for at fungere godt i et moderne samfund. Langt størstedelen af børn og voksne med ringe læse- og skrivefærdigheder er født og opvokset i det land, de lever i, og taler undervisningssproget som deres modersmål. Hver femte voksen i Europa mangler tilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder, og de fleste af dem har arbejde. Næsten alle, der kæmper med at læse og skrive, kan udvikle tilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder med den rette støtte. Kun personer med de mest alvorlige kognitive vanskeligheder er ude af stand til at udvikle et bogligt funktionsniveau. Skolerne spiller en vigtig rolle, men de er ikke eneansvarlige. En lang række aktører former udviklingen af læse- og skrivefærdigheder, fra forældre og ligemænd til sundhedsvæsenet og øvrige. Efter den formelle uddannelse spiller arbejdsgivere en afgørende rolle med positive resultater for både arbejdsgiver og arbejdstager. I dag forventes børn i stigende grad at blive bedre til at læse og skrive med en bestemt hastighed og ved brug af én metode. Personer, der kæmper for at læse, får ofte diagnosen ordblind. Diagnosen bør være»person, der har svært ved at læse«, og fokus bør være på at løse problemet. Hvert eneste barn kan i princippet lære at læse og skrive. Programmer rettet mod at forbedre færdigheder hos personer, der kæmper for at læse, har en stor succes og er ekstremt omkostningseffektive. Denne investering er indsatsen mange gange værd, måske endda hundredvis af gange, i løbet af en persons liv. Forældrenes indstilling til og praksis for læse- og skrivefærdigheder har en meget stor indflydelse på udviklingen af deres børns læse- og skrivefærdigheder hele vejen igennem de sekundære trin i undervisningen. Tiltag til at forbedre forældrenes støttefærdigheder har en stor indvirkning på børns læse- og skrivefærdigheder. Millioner af børn, der påbegynder sekundærundervisning, er i stand til at læse, men ikke godt nok til at klare sig godt i skolen. Med særlig støtte kan disse unge mennesker udvikle gode eller endda enestående læse- og skrivefærdigheder. 6

9 EU S EKSPERTGRUPPE PÅ HØJT PLAN OM LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER > Sammenfatning UDFORMNING af løsningerne: en SAMARbEJDSSTRATEGI SKAb ejerskab Læse- og skrivefærdigheder er alt for længe kun blevet set som en opgave for uddannelsessystemet. Ringe læse- og skrivefærdigheder er et samfundsmæssigt problem med enorme konsekvenser for vores ambitioner og strategier for folkesundhed, beskæftigelse, digital deltagelse, e-government, aktivt medborgerskab, fattigdom og social inklusion. At opnå reel forbedring af læse- og skrivefærdigheder kræver politisk ejerskab og samarbejde på tværs af det politiske spektrum og videre. Strategier for læse- og skrivefærdigheder bør være ejet i fællesskab på tværs af samfund og regering, bør dække alle aldre og bør være uafhængige af politiske tidsplaner. GØR klar til udvikling af læse- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER Europa bør udvide sin målsætning og sigte efter «functional literacy» (et funktionsniveau, hvor en person i relation til en række situationer, der vurderes som samfundsmæssigt vigtige, kan læse og skrive på et tilfredsstillende niveau), for alle borgere. Det vil sige forpligtelse til en vision, hvor alt andet end 100 % «functional literacy» er uacceptabelt. Regeringer, skoler, arbejdsgivere og ikkestatslige organisationer (ngo er) bør forpligte sig til at nå dette mål. Som en del af denne proces: bør der oprettes partnerskaber til udvikling af læse- og skrivefærdigheder mellem samfundsmæssige og uddannelsesmæssige aktører; bør EU s medlemslande vedtage omfattende strategier for læse- og skrivefærdigheder, baseret på samordnede politikker på tværs af afdelinger og organisationer, og ikke blot placere læse- og skrivefærdigheder i centrum for uddannelse, men i centrum for alle relevante offentlige politikker; bør disse strategier spænde over alle aldre, fra tidlig barndom over skoleårene og inklusive voksne; bør en øgning af bevidstheden om problemet og en fjernelse af tabuet omkring ringe læse- og skrivefærdigheder være en del af den strategiske indsats, som bør omfatte undersøgelser af befolkningens færdighedsniveauer og overvågning af fremskridt; bør disse strategier have passende budgetter og langsigtede rammer for national, regional og lokal handling; er politisk forpligtelse fra øverste niveau nødvendig for at få sagen på dagsordenen, fastholde synlighed omkring emnet på tværs af samfundet og fastholde momentum for konkrete tiltag. 7

10 AnbEFALEDE TILTAG Baseret på vores gennemgang af dokumentationen har EU s ekspertgruppe på højt plan om læse- og skrivefærdigheder udarbejdet en række anbefalinger. Vi har tre helt overordnede anbefalinger, der gælder for alle aldersgrupper: 1. Skab et mere læsestimulerende miljø Et læsestimulerende miljø kræver, at bøger og andet læsemateriale skal være let tilgængelige i hjemmet, i skoler, på biblioteker og derudover på papir og online. Dette omfatter f.eks. biblioteker i usædvanlige omgivelser såsom indkøbscentre eller togstationer. Forældre har brug for hjælp til at forbedre deres færdigheder og tillid til at inddrage deres børn i sprogudvikling og læsning for fornøjelsens skyld. Politikker til fremme af læsning bør tilskyndes for at stimulere læsning og adgang til bøger ved planlægning af mediekampagner, bogmesser, offentlige læseevents, konkurrencer og bogpriser. Vi er nødt til at ændre mentaliteten blandt alle spillere i samfundet fra forældre til beslutningstagere og sundhedsvæsen til uddannelsesinstitutioner og fra enkeltpersoner til virksomheder så de ser, at deres engagement er afgørende for at fremme læsning og skrivning, og at alle kan lære at læse og skrive med den rigtige opmuntring og støtte. 2. Øg niveauet af undervisning i læse- og skrivefærdigheder og giv mere hjælp til læsning At øge kvaliteten af læring begynder med indførelse af krav om høje kvalifikationer for alle lærere. Indledende og fortsat faglig udvikling af alle lærere bør udtrykkeligt omfatte læse- og skrivefærdigheder og digitale aspekter. Læreruddannelser bør også indeholde en lang række specifikke læringsstrategier for læse- og skrivefærdigheder, vurderingsteknikker og metoder til diagnosticering af problemer med at læse og skrive. Større kvalitet i undervisningen kan i betydelig grad hjælpe med at mindske problemet med læse- og skrivefærdigheder. Nøglen er at: sørge for, at læring er et attraktivt erhverv, og at lærerne rekrutteres selektivt; give lærerne en stor grad af selvstændighed; sørge for, at lærerne bruger denne selvstændighed på en god måde ved at give dem en fantastisk uddannelse, både fra starten og i løbet af deres karrierer. For at støtte dem i denne opgave skal vi: i grunduddannelsen og i den faglige udvikling af lærere hele vejen op igennem uddannelsestrinene og i voksenuddannelsen inkludere en lang række specifikke læringsstrategier for læse- og skrivefærdigheder, herunder digitale aspekter, vurderingsteknikker, metoder til diagnosticering af problemer med at læse og skrive og forbedre lærernes evne til at kommunikere med familier for at informere om og supplere skolearbejde; 8

11 EU S EKSPERTGRUPPE PÅ HØJT PLAN OM LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER > Sammenfatning forbedre og integrere den tidlige diagnose af sanse-, sprog- og læringsvanskeligheder med henblik på at yde en mere effektiv uddannelsesmæssig støtte til alle læse- og skrivevanskeligheder; give incitamenter og støtte til udvikling af helhedsorienterede strategier for læse- og skrivefærdigheder i skoler, der udtrykkeligt forpligter hele skolen som helhed til at øge præstationsniveauet i læsning og skrivning; udvikle en sammenhængende undervisningsplan for læse- og skrivefærdigheder fra uddannelse i den tidlige barndom til voksenlæring; dække en lang række læsematerialer, lige fra elektroniske til trykte, fra anerkendt litteratur til aviser og tegneserier; give tilstrækkelig tid til læsevejledning og frie læseaktiviteter, så de studerende får mulighed for at vælge deres læsemateriale og læse i deres eget tempo; fastlægge aldersrelaterede standarder og levere vurderingsværktøjer til at hjælpe lærere med at måle fremskridt og identificere behov for ekstra støtte og sørge for, at denne støtte er til rådighed; integrere læsefærdigheder på tværs af undervisningsplaner, have fokus på læseaspekter i undervisningsplaner for andre emner igennem hele sekundærundervisningen, uanset hvorvidt den er akademisk eller erhvervsrettet; udvikle en uddannelsesplan for læse- og skrivefærdigheder for voksne. For voksne bør undervisningsplaner have fokus på at erhverve læse- og skrivefærdigheder ved praktiske eksempler, eksempler fra det virkelige liv og/eller fra arbejdspladsen. 3. Øg deltagelse og inklusion For at opnå en mere retfærdig og inklusiv deltagelse i læring af læseog skrivefærdigheder, skal vi have lukket følgende huller: Den socioøkonomiske kløft: fattige og dårligt stillede børn har generelt et lavere niveau af læse- og skrivefærdigheder. Denne kløft forårsaget af manglende social funktionsdygtighed er den mest væsentlige kløft vedrørende læse- og skrivefærdigheder, som Europa skal fokusere på. Denne kløft kan mindskes ved hjælp af retfærdige uddannelsessystemer, der sikrer adgang til førskoleundervisning og børnepasning, der er økonomisk overkommelig og af en god kvalitet, ved at undgå tidlig differentiering af elever i forhold til evne i forskellige uddannelsesspor, ved at undgå, at man skal gå en klasse om og ved at give alle den nødvendige støtte og materialer til børns behov ved uddannelse (for eksempel ved at finansiere bøger, tøj og frokost). Migrationskløften: mange men ikke alle migranter har ringere læse- og skrivefærdigheder i det sprog, der tales i det land, de er flyttet til. For at tage hånd om dette skal nyankomne migranter, både voksne og børn, have adgang til screening af sprogfærdighed og læse- og skrivefærdigheder og fleksible sproglæringsmuligheder skræddersyet til individuelle behov. Opsøgende aktiviteter bør implementeres for migrante forældre, som involverer skolesamfundet. Tosproglighed bør ses som et aktiv for yderligere sprogudvikling og som en opfordring til sprogvedligeholdelse og stolthed for alle sproglige minoriteter. Kønskløften: niveauerne for læse- og skrivefærdigheder er lavere og faldende for drenge i ungdomsårene. Kønskløften handler hovedsageligt om motivation og engagement. At tage hånd om den kræver mere appellerende materiale og åbning over for digitale ressourcer, der gør det relevant at læse og skrive i forhold til drenges præferencer, flere mandlige rollemodeller, der er engageret i læse- og skrivefærdigheder og tiltrækning af flere mænd i uddannelsesfagene. Den digitale kløft: ikke alene bruger de fattige og dårligst stillede internettet i mindre grad, men når de bruger det, er det i mindre omfang til læring og i større omfang til underholdning. Derudover er der for mange børn en kløft mellem praksis for læse- og skrivefærdigheder i skolen, hvor de bruger trykte medier, og digital læsning og skrivning derhjemme. For voksne kan en forbedring af deres læse- og skrivefærdigheder som led i udvikling af deres digitale færdigheder give tredobbelt udbytte: Udvikling af digitale færdigheder i sig selv, forankring af de nødvendige læse- og skrivefærdigheder giver adgang til den skrevne verden med sms er, s etc. og bibringer kritiske færdigheder til at evaluere kilderne til onlineinformation. Derfor bør der anvendes mere digitale og uformelle digitale øvelser i klasselokalet og i voksenuddannelse med henblik på at øge motivationen blandt lærende til at beskæftige sig med læsning og skrivning. Lærere på alle niveauer bør udstyres med færdigheder til at integrere informations- og kommunikationsteknologi i læring af læse- og skrivefærdigheder. Forlag og softwareproducenter bør tilbyde forskelligartede digitale læsemiljøer, der gør det muligt i højere grad at anvende informations- og kommunikationsteknologi til læring ikke kun til underholdning. 9

12 FOKUS på specifikke problemer med LÆSE- og skrivefærdigheder: læse- og SKRIVEFÆRDIGHEDER FOR alle aldre Hver enkelt aldersgruppe i store træk små børn, børn på de primære undervisningstrin, unge og voksne har deres egne, særlige udfordringer med tilegnelse af læse- og skrivefærdigheder. Rapporten fokuserer også på specifikke forhold vedrørende disse aldersgrupper i detaljer. Vores anbefalinger for hver enkelt aldersgruppe er som følger: JSMÅ børn 1. Stimuler og støt familien Implementer familieorienterede ordninger for læse- og skrivefærdigheder for at forbedre forældres læse- og skrivefærdigheder og deres kompetencer som forældre og skab en kultur, hvor man læser for fornøjelsens skyld. Udbyd sprogkurser til forældre, som ikke taler det sprog, der anvendes i skolen. Samarbejd med virksomheder, ngo er og familiestøttetjenester (f.eks. sundhedsvæsenet) for at nå ud til forældre og inddrag dem i ordninger til forbedring af læse- og skrivefærdigheder. Udstyr de ansvarlige for familiestøttetjenester for at hjælpe både børn og voksne i udviklingen af deres læse- og skrivefærdigheder. 2. Forbedre kvaliteten af førskoleundervisning og børnepasning og udbyd det gratis At øge investeringen i førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet er en af de bedste investeringer, medlemslande kan foretage i Europas fremtidige menneskelige kapital. Gratis førskoleundervisning og børnepasning bør være til rådighed for alle børn.»høj kvalitet«betyder højt kvalificerede ansatte og en undervisningsplan, der fokuserer på sproglig udvikling igennem leg med fokus på sprog, psykomotorisk og social udvikling og fremme af læse- og skrivefærdigheder, der bygger på børns naturlige udviklingstrin. 3. Sørg for tidlig screening af opstående problemer med at læse og skrive Sørg for, at alle mindre børn får testet deres hørelse, syn og tale på de relevante alderstrin, og at der sættes ind over for problemer hurtigst muligt. Implementer et system med tidlig screening af sproglige færdigheder og grundlag for læse- og skrivefærdigheder og nå ud til dem, der er i fare for at falde bagud eller blive holdt udenfor. 4. Samarbejde med interessenter ud fra et børnecentreret perspektiv Stimuler samarbejdet mellem førskoleundervisnings- og børnepasningsinstitutioner, forældre, sundhedsvæsen, biblioteker og andre organisationer, der er centrale for små børns liv og deres udvikling. Støt oprettelsen og udvidelsen af boggaveordninger. 10

13 EU S EKSPERTGRUPPE PÅ HØJT PLAN OM LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER > Sammenfatning De primære skoleår 1. Øg antallet af lærere, der er specialiseret i læsning og læg vægt på kvalifikationer hos alle lærere i primærundervisningen Skab en funktion med lærere, der er specialiseret i læsning, der fungerer som primære ressourcepersoner for andre lærere i primær- og sekundærundervisningen til at forbedre læse- og skrivefærdigheder. Udvikl tiltag til at øge fagets status og tiltrækningskraften til faget blandt lærere på de primære undervisningstrin, f.eks. vha. løn, gode arbejdsvilkår og krav om høje kvalifikationer. Sørg for, at alle nyuddannede lærere får en kandidatuddannelse med kompetencer såsom kritisk evaluering af forskning inden for læse- og skrivefærdigheder og nye undervisningsmetoder, skræddersyning af vejledning i elevers sproglige mangfoldighed og inddragelse af forældre i deres børns læse- og skrivearbejde i skolen. 2. Tidlig indgriben Fastlæg aldersspecifikke minimumsstandarder for mål for læse- og skrivefærdigheder ved hjælp af vurdering med henblik på tidligt at tage hånd om elevernes individuelle behov for udvikling af læse- og skrivefærdigheder. Giv elever og skoler, der klarer sig dårligt, den hjælp, de har brug for, så tidligt som muligt. Hjælp forældre med at forstå læringsvanskeligheder og at samarbejde bedre med skoler om at tage hånd om dem. Ændr indstillingen til ordblindhed, skift fokus fra medicinsk til uddannelsesmæssig støtte til personer, der kæmper med at læse. Unge 1. Gør hver enkelt lærer til en lærer i læse- og skrivefærdigheder Tilpas læringstilgange, så der undervises i læsning og skrivning som grundlæggende færdigheder på tværs af læseplanen for sekundærundervisningen. Øg bevidstheden blandt lærere om vigtigheden af læse- og skrivefærdigheder i alle fag med henblik på at stimulere alle lærere til at opfatte læsning og skrivning som en del af deres ansvar. Integrer læsefærdigheder på tværs af undervisningsplaner, hav fokus på læseaspekter i undervisningsplanerne igennem hele sekundæruddannelsen, uanset hvorvidt den er akademisk eller erhvervsrettet. 2. Stil de rigtige materialer til rådighed til at motivere alle læsere, særligt drenge Stil læsematerialer til rådighed, der i stigende grad er forskellige, fra tegneserier til anerkendt litteratur, fra sms til elektroniske bøger. Lad digital læsning være en del af normen i skoler overalt i Europa. Giv sprog- og litteraturlærere færdigheder til at bruge mere informations- og kommunikationsteknologi i deres undervisning. 3. Stimuler samarbejdet mellem skole og virksomheder Promover, stimuler og frem samarbejdet mellem skoler og virksomheder, giv eleverne indtryk af, at læse- og skrivefærdigheder er afgørende for personlig udvikling og for at få og beholde et job. 3. Skab motivation til at læse Sørg for, at undervisningsplaner og læringsmetoder har fokus på motivation til at læse og skrive kombineret med en høj forventning om succes for at undgå læringssvigt og for at opbygge selvtillid. Giv skole- og klassebiblioteker læsematerialer, som er attraktive og udfordrende for alle aldersgrupper og favner forskellige interesser. Brug informations- og kommunikationsteknologiværktøjer og digital læsning, både i skoler og i familieaktiviteter i hjemmet. Udvikl kampagner og ordninger, der tilbyder ressourcer, støtte og læsefrivillige til dårligt stillede forældre og elever som led i familieordninger for læse- og skrivefærdigheder. 11

14 Et initiativ fra FOKUS PÅ SPEcIFIKKE PRObLEMER MED LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER: LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER FOR ALLE ALDRE VOKSNE 1. Opret systemer til at overvåge læse- og skrivefærdigheder og adfærd blandt voksne Udvikl data vedrørende niveauer for tilegnelse af læse- og skrivefærdigheder blandt den voksne del af befolkningen samt nationale og regionale undersøgelser og overvågning for at identificere grupper, der har behov for særlig opmærksomhed og til planlægning af fremtidige strategier. Hav inden for disse data et særligt fokus på niveauerne for læse- og skrivefærdigheder og regnefærdigheder hos oprørske unge og lovovertrædere, både voksne og unge mennesker. Brug resultaterne af internationale undersøgelser såsom det kommende PIAAC-program (program for international måling af voksnes kompetencer) til at sætte gang i politikkerne. Udbred bedste praksis og skab efterspørgsel blandt aktører, der endnu ikke er involveret. 2. Kommuniker bredt om behovet for udvikling af læse- og skrivefærdigheder blandt voksne Skærp politikkerne og forbedr de strategier, der er rettet mod ringe læse- og skrivefærdigheder blandt voksne. Brug direkte og indirekte kommunikation til at opfordre voksne til at anerkende problemer med læse- og skrivefærdigheder og derefter tage skridt til at forbedre deres læse- og skrivefærdigheder. Medierne bør bryde det tabu, der er forbundet med ringe læse- og skrivefærdigheder, og målrette dette mod både borgere, der er født i EU, og migranter. Samfundsmæssig bevidsthed bør øges: Samarbejd med ngo er, medier, arbejdsgivere, samfundsmæssige organisationer og kendte personer for at synliggøre både problemet med læse- og skrivefærdigheder og løsningerne. 4. Sørg for bred og varieret adgang til læringsmuligheder Giv voksne en række personliggjorte læringsmuligheder af passende længde og tempo, på passende tidspunkter, i passende omgivelser samt med hjælp til informations- og kommunikationsteknologi og gerne relateret til deres livs- eller arbejdsmæssige kontekst. Brug national og regional lovgivning til at finansiere, bemyndige og støtte øget adgang til kurser af høj kvalitet i læse- og skrivefærdigheder for voksne. Samarbejd på tværs af ministerier og med lokale og regionale myndigheder, virksomheder og det civile samfund om at mindske institutionelle barrierer. Samarbejd med arbejdstagere om at fremme læse- og skrivefærdigheder blandt deres ansatte og giv sociale partnere incitamenter til at tage ejerskab for at udvikle ordninger for læse- og skrivefærdigheder på arbejdet. Opfordr leverandører af erhvervsuddannelse og lærere på erhvervsuddannelser til at lade læring i læse- og skrivefærdigheder indgå i deres ordninger. Anerkend og godkend ikke-formel og uformel læring, beløn voksnes resultater inden for oplevelsespædagogik og konsolidering af stiltiende viden. Udvikl effektive ordninger til at forbedre læse- og skrivefærdigheder blandt oprørske unge voksne og lovovertrædere med ringe læse- og skrivefærdigheder. 3. Styrk faget med at undervise voksne i læse- og skrivefærdigheder Øg den faglige profil blandt undervisere af voksne i læse- og skrivefærdigheder ved at levere skræddersyet grunduddannelse og fortsat pædagogisk uddannelse, gode karrieremuligheder og god løn. Udarbejd egnet undervisnings- og læringsmateriale og stil det gratis til rådighed. Udvikl læseplaner og vurderingsmetoder, så de passer til den voksne elevs behov. Hjælp frivillige med at erhverve pædagogiske færdigheder og deltage i ordninger, der er rettet mod at undervise voksne med læsevanskeligheder. 12

15 Kopier af den fuldstændige rapport kan fås hos Europa-Kommissionen EU s ekspertgruppe på højt plan om læse- og skrivefærdigheder. Sammenfatning, september 2012 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor s. 21 x 29 cm ISBN doi: /34940 Yderligere oplysninger om Den Europæiske Union findes på internettet (http://europa.eu) Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2012 Den Europæiske Union, 2012 Indholdet af denne sammenfatning afspejler ikke Den Europæiske Unions officielle holdning. Ansvaret for de oplysninger og synspunkter, der kommer til udtryk i publikationen, ligger alene hos forfatterne. Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

16 NC DA-N

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Europæiske priser for god praksis

Europæiske priser for god praksis Sikkerhed og sundhed er godt for alle både dig selv og din arbejdsplads. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Samarbejde om forebyggelse www.healthy-workplaces.eu INDKALDELSE AF ANSØGNINGER Europæiske priser

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Hvorfor er programmet relevant? Reduktionen af social betinget ulighed i sundhed blandt unge mennesker, er en af de mest afgørende

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INTRODUKTION

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sund start i job og uddannelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ea Nielsen, sekretariatschef E-mail: eani@aarhus.dk Telefon:

Læs mere