revh 5. reæporue rah trævs dev ta esæl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "revh 5. reæporue rah trævs dev ta esæl"

Transkript

1 revh 5. reæporue rah trævs dev ta esæl

2 Hver 5. europæer har svært ved at læse

3 EU S EKSPERTGRUPPE PÅ HØJT PLAN OM LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER SAMMENFATNING, SEPTEMBER 2012 GØR NOGET NU

4

5 EU S EKSPERTGRUPPE PÅ HØJT PLAN OM LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER > Sammenfatning EU S EKSPERTGRUPPE PÅ HØJT PLAN OM LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER SAMMENFATNING Denne rapport er et advarselssignal om krisen vedrørende læse- og skrivefærdigheder, der påvirker hvert eneste land i Europa. Vi er nødt til at indse, at det at læse og skrive er meget mere end en teknik eller en færdighed. Læse- og skrivefærdigheder handler om menneskers selvværd og evne til at fungere og trives i samfundet som privatpersoner, aktive borgere, medarbejdere eller forældre. Vores samfund er nødt til at forholde sig til denne skjulte krise, og alle skal handle, og handle sammen, for at sætte skub i niveauet for læse- og skrivefærdigheder og mindske analfabetisme. Vi lever i et paradoks: Samtidig med, at den digitale tidsalder kræver endnu højere niveauer af læse- og skrivefærdigheder, er millioner af europæere i alle aldre stadig ude af stand til at læse og skrive fyldestgørende. Alt for ofte tager vi det for givet, at alle evner at læse og skrive, at bearbejde oplysninger og på en kritisk måde at forholde sig til mange kilder. Alt for ofte går vi ud fra, at det kun er op til lærere, skoler og regeringer at beskæftige sig med læse- og skrivefærdigheder. Men netop fordi læse- og skrivefærdigheder griber ind i så mange aspekter af vores sociale og økonomiske måde at fungere på, er der en lang række aktører, der spiller en rolle i forhold til at tage fat på problemerne. Denne rapport skitserer nøgleproblemerne og løsningerne for at opnå læse- og skrivefærdigheder for alle i Europa. 3

6 At forstå problemerne og mulighederne: HVORFOR læse- OG skrivefærdigheder ER vigtige Et stort antal borgere mangler de nødvendige LÆSE- og skrivefærdigheder Gode læse- og skrivefærdigheder er afgørende for at forbedre menneskers liv og fremme en stærk og bæredygtig økonomisk vækst i Europa. Læse- og skrivefærdigheder sætter det enkelte menneske i stand til at udvikle evner til refleksion, kritik og empati og er centrale for personlig trivsel. Ja, uden en stigende forskellighed i færdigheder og konsekvent produktivitet blandt befolkningen i den arbejdsdygtige alder, kan Europas demografiske og socioøkonomiske udfordringer ikke løftes. Dårlige læse- og skrivefærdigheder kan ændres, og lande, som allerede har indført en række tiltag til at forbedre niveauet, har oplevet positive, økonomisk fordelagtige resultater. Men der skal ske meget mere. Et forbløffende stort antal europæere har ikke tilstrækkelige læseog skrivefærdigheder. Nationale og internationale undersøgelser viser, at omtrent hver femte voksen og hver femte 15-årig mangler de læsefærdigheder, som er nødvendige for at fungere fuldt ud i et moderne samfund. Bedre læse- og skrivefærdigheder for enkeltpersoner Hjælpe med at overvinde mangel på ambitioner Mere myndiggørelse Øgede indtægter Mere borgerdeltagelse Forbedrede muligheder for uddannelse og beskæftigelse 4

7 EU S EKSPERTGRUPPE PÅ HØJT PLAN OM LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER > Sammenfatning Læse- og skrivefærdigheder er et grundlæggende krav for borgere i alle aldre i det moderne Europa, og ændringer i arbejdets karakter, økonomien og samfundet mere generelt gør dem endnu vigtigere. Læse- og skrivefærdigheder er vigtige, fordi: arbejdsmarkedet stiller krav om endnu bedre læse- og skrivefærdigheder; social deltagelse og borgerdeltagelse kræver i højere grad læse- og skrivefærdigheder i den digitale verden; digitalisering ændrer selve karakteren af læse- og skrivefærdigheder og gør dem mere vigtige, idet social, borgerlig og økonomisk interaktion og kommunikation er centreret omkring det skrevne ord; befolkningen bliver ældre, og deres læse- og skrivefærdigheder, herunder digitale læse- og skrivefærdigheder, skal opdateres; fattigdom og ringe læse- og skrivefærdigheder hænger sammen i en ond cirkel, hvor de hver især giver næring til hinanden; øget mobilitet og migration gør i stigende grad læse- og skrivefærdigheder flersproglige ved at kombinere en lang række kulturelle og sproglige baggrunde. INVESTERINGER i læse- og skrivefærdigheder er AFGØRENDE for borgernes personlige trivsel OG giver mening ud fra et økonomisk synspunkt Investeringer i at forbedre læse- og skrivefærdigheder blandt borgere i alle aldre giver mening ud fra et økonomisk synspunkt, idet det giver konkrete gevinster for enkeltpersoner og samfundet, som i det lange løb løber op i milliarder af euro. Forbedrede læse- og skrivefærdigheder er en afgørende forudsætning for EU s fremtidige økonomiske vækst og borgernes trivsel. Og ud over materielle fordele må vi ikke glemme, at det at kunne læse og skrive er helt centralt for det at være menneske. Mens selvtillid måske ikke har en målbar økonomisk værdi, stimulerer det økonomisk og social succes via ambitionen om at få succes. Vi lever i et paradoks: Mens det er mere vigtigt og relevant end nogensinde før at kunne læse og skrive i vores digitaliserede verden, følger vores læse- og skrivefærdigheder ikke med. Vi har akut behov for at ændre på denne alarmerende situation. Bedre læse- og skrivefærdigheder for samfundet Forbedre sundhed og trivsel Mindske fattigdom Mindske ulighed Forbedre social kapital Skabe et mere retfærdigt og rigere og innovationsdrevet Europa 5

8 Der eksisterer nogle udbredte misforståelser om beskaffenheden og omfanget af problemet vedrørende læse- og skrivefærdigheder og dets løsninger på tværs af Europa. Disse er til gene for udviklingen af læse- og skrivefærdigheder, idet de findes blandt både enkeltpersoner og beslutningstagere. For at vi kan gøre et reelt fremskridt, må vi først gøre op med disse myter. AFLIVNING AF misforståelser MISFORSTÅELSER»Ringe læse- og skrivefærdigheder er noget, der finder sted i udviklingslande, og da ikke i Europa!?Ringe læse- og skrivefærdigheder er et problem, der indføres af migranter, og er ikke et problem for dem, der er født og opvokset i europæiske lande.ringe læse- og skrivefærdigheder berører kun dem, der er på samfundets rand.nogle mennesker kan bare ikke lære at læse og skrive.det er skolens ansvar at læse børn at læse og skrive.ordblindhed er en uhelbredelig tilstand, så vi kan ikke gøre noget ved det.at forbedre færdighederne blandt personer, der kæmper for at læse er for tidskrævende, for vanskeligt og for dyrt til, at det er indsatsen værd.forældre har ingen indflydelse på udviklingen af deres børns læse- og skrivefærdigheder efter de første år.det er for sent at gøre noget ved problemer med læse- og skrivefærdigheder, når børn er færdige med primærundervisningen.«fakta Hver femte 15-årige europæer og næsten hver femte voksen mangler de nødvendige læse- og skrivefærdigheder for at fungere godt i et moderne samfund. Langt størstedelen af børn og voksne med ringe læse- og skrivefærdigheder er født og opvokset i det land, de lever i, og taler undervisningssproget som deres modersmål. Hver femte voksen i Europa mangler tilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder, og de fleste af dem har arbejde. Næsten alle, der kæmper med at læse og skrive, kan udvikle tilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder med den rette støtte. Kun personer med de mest alvorlige kognitive vanskeligheder er ude af stand til at udvikle et bogligt funktionsniveau. Skolerne spiller en vigtig rolle, men de er ikke eneansvarlige. En lang række aktører former udviklingen af læse- og skrivefærdigheder, fra forældre og ligemænd til sundhedsvæsenet og øvrige. Efter den formelle uddannelse spiller arbejdsgivere en afgørende rolle med positive resultater for både arbejdsgiver og arbejdstager. I dag forventes børn i stigende grad at blive bedre til at læse og skrive med en bestemt hastighed og ved brug af én metode. Personer, der kæmper for at læse, får ofte diagnosen ordblind. Diagnosen bør være»person, der har svært ved at læse«, og fokus bør være på at løse problemet. Hvert eneste barn kan i princippet lære at læse og skrive. Programmer rettet mod at forbedre færdigheder hos personer, der kæmper for at læse, har en stor succes og er ekstremt omkostningseffektive. Denne investering er indsatsen mange gange værd, måske endda hundredvis af gange, i løbet af en persons liv. Forældrenes indstilling til og praksis for læse- og skrivefærdigheder har en meget stor indflydelse på udviklingen af deres børns læse- og skrivefærdigheder hele vejen igennem de sekundære trin i undervisningen. Tiltag til at forbedre forældrenes støttefærdigheder har en stor indvirkning på børns læse- og skrivefærdigheder. Millioner af børn, der påbegynder sekundærundervisning, er i stand til at læse, men ikke godt nok til at klare sig godt i skolen. Med særlig støtte kan disse unge mennesker udvikle gode eller endda enestående læse- og skrivefærdigheder. 6

9 EU S EKSPERTGRUPPE PÅ HØJT PLAN OM LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER > Sammenfatning UDFORMNING af løsningerne: en SAMARbEJDSSTRATEGI SKAb ejerskab Læse- og skrivefærdigheder er alt for længe kun blevet set som en opgave for uddannelsessystemet. Ringe læse- og skrivefærdigheder er et samfundsmæssigt problem med enorme konsekvenser for vores ambitioner og strategier for folkesundhed, beskæftigelse, digital deltagelse, e-government, aktivt medborgerskab, fattigdom og social inklusion. At opnå reel forbedring af læse- og skrivefærdigheder kræver politisk ejerskab og samarbejde på tværs af det politiske spektrum og videre. Strategier for læse- og skrivefærdigheder bør være ejet i fællesskab på tværs af samfund og regering, bør dække alle aldre og bør være uafhængige af politiske tidsplaner. GØR klar til udvikling af læse- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER Europa bør udvide sin målsætning og sigte efter «functional literacy» (et funktionsniveau, hvor en person i relation til en række situationer, der vurderes som samfundsmæssigt vigtige, kan læse og skrive på et tilfredsstillende niveau), for alle borgere. Det vil sige forpligtelse til en vision, hvor alt andet end 100 % «functional literacy» er uacceptabelt. Regeringer, skoler, arbejdsgivere og ikkestatslige organisationer (ngo er) bør forpligte sig til at nå dette mål. Som en del af denne proces: bør der oprettes partnerskaber til udvikling af læse- og skrivefærdigheder mellem samfundsmæssige og uddannelsesmæssige aktører; bør EU s medlemslande vedtage omfattende strategier for læse- og skrivefærdigheder, baseret på samordnede politikker på tværs af afdelinger og organisationer, og ikke blot placere læse- og skrivefærdigheder i centrum for uddannelse, men i centrum for alle relevante offentlige politikker; bør disse strategier spænde over alle aldre, fra tidlig barndom over skoleårene og inklusive voksne; bør en øgning af bevidstheden om problemet og en fjernelse af tabuet omkring ringe læse- og skrivefærdigheder være en del af den strategiske indsats, som bør omfatte undersøgelser af befolkningens færdighedsniveauer og overvågning af fremskridt; bør disse strategier have passende budgetter og langsigtede rammer for national, regional og lokal handling; er politisk forpligtelse fra øverste niveau nødvendig for at få sagen på dagsordenen, fastholde synlighed omkring emnet på tværs af samfundet og fastholde momentum for konkrete tiltag. 7

10 AnbEFALEDE TILTAG Baseret på vores gennemgang af dokumentationen har EU s ekspertgruppe på højt plan om læse- og skrivefærdigheder udarbejdet en række anbefalinger. Vi har tre helt overordnede anbefalinger, der gælder for alle aldersgrupper: 1. Skab et mere læsestimulerende miljø Et læsestimulerende miljø kræver, at bøger og andet læsemateriale skal være let tilgængelige i hjemmet, i skoler, på biblioteker og derudover på papir og online. Dette omfatter f.eks. biblioteker i usædvanlige omgivelser såsom indkøbscentre eller togstationer. Forældre har brug for hjælp til at forbedre deres færdigheder og tillid til at inddrage deres børn i sprogudvikling og læsning for fornøjelsens skyld. Politikker til fremme af læsning bør tilskyndes for at stimulere læsning og adgang til bøger ved planlægning af mediekampagner, bogmesser, offentlige læseevents, konkurrencer og bogpriser. Vi er nødt til at ændre mentaliteten blandt alle spillere i samfundet fra forældre til beslutningstagere og sundhedsvæsen til uddannelsesinstitutioner og fra enkeltpersoner til virksomheder så de ser, at deres engagement er afgørende for at fremme læsning og skrivning, og at alle kan lære at læse og skrive med den rigtige opmuntring og støtte. 2. Øg niveauet af undervisning i læse- og skrivefærdigheder og giv mere hjælp til læsning At øge kvaliteten af læring begynder med indførelse af krav om høje kvalifikationer for alle lærere. Indledende og fortsat faglig udvikling af alle lærere bør udtrykkeligt omfatte læse- og skrivefærdigheder og digitale aspekter. Læreruddannelser bør også indeholde en lang række specifikke læringsstrategier for læse- og skrivefærdigheder, vurderingsteknikker og metoder til diagnosticering af problemer med at læse og skrive. Større kvalitet i undervisningen kan i betydelig grad hjælpe med at mindske problemet med læse- og skrivefærdigheder. Nøglen er at: sørge for, at læring er et attraktivt erhverv, og at lærerne rekrutteres selektivt; give lærerne en stor grad af selvstændighed; sørge for, at lærerne bruger denne selvstændighed på en god måde ved at give dem en fantastisk uddannelse, både fra starten og i løbet af deres karrierer. For at støtte dem i denne opgave skal vi: i grunduddannelsen og i den faglige udvikling af lærere hele vejen op igennem uddannelsestrinene og i voksenuddannelsen inkludere en lang række specifikke læringsstrategier for læse- og skrivefærdigheder, herunder digitale aspekter, vurderingsteknikker, metoder til diagnosticering af problemer med at læse og skrive og forbedre lærernes evne til at kommunikere med familier for at informere om og supplere skolearbejde; 8

11 EU S EKSPERTGRUPPE PÅ HØJT PLAN OM LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER > Sammenfatning forbedre og integrere den tidlige diagnose af sanse-, sprog- og læringsvanskeligheder med henblik på at yde en mere effektiv uddannelsesmæssig støtte til alle læse- og skrivevanskeligheder; give incitamenter og støtte til udvikling af helhedsorienterede strategier for læse- og skrivefærdigheder i skoler, der udtrykkeligt forpligter hele skolen som helhed til at øge præstationsniveauet i læsning og skrivning; udvikle en sammenhængende undervisningsplan for læse- og skrivefærdigheder fra uddannelse i den tidlige barndom til voksenlæring; dække en lang række læsematerialer, lige fra elektroniske til trykte, fra anerkendt litteratur til aviser og tegneserier; give tilstrækkelig tid til læsevejledning og frie læseaktiviteter, så de studerende får mulighed for at vælge deres læsemateriale og læse i deres eget tempo; fastlægge aldersrelaterede standarder og levere vurderingsværktøjer til at hjælpe lærere med at måle fremskridt og identificere behov for ekstra støtte og sørge for, at denne støtte er til rådighed; integrere læsefærdigheder på tværs af undervisningsplaner, have fokus på læseaspekter i undervisningsplaner for andre emner igennem hele sekundærundervisningen, uanset hvorvidt den er akademisk eller erhvervsrettet; udvikle en uddannelsesplan for læse- og skrivefærdigheder for voksne. For voksne bør undervisningsplaner have fokus på at erhverve læse- og skrivefærdigheder ved praktiske eksempler, eksempler fra det virkelige liv og/eller fra arbejdspladsen. 3. Øg deltagelse og inklusion For at opnå en mere retfærdig og inklusiv deltagelse i læring af læseog skrivefærdigheder, skal vi have lukket følgende huller: Den socioøkonomiske kløft: fattige og dårligt stillede børn har generelt et lavere niveau af læse- og skrivefærdigheder. Denne kløft forårsaget af manglende social funktionsdygtighed er den mest væsentlige kløft vedrørende læse- og skrivefærdigheder, som Europa skal fokusere på. Denne kløft kan mindskes ved hjælp af retfærdige uddannelsessystemer, der sikrer adgang til førskoleundervisning og børnepasning, der er økonomisk overkommelig og af en god kvalitet, ved at undgå tidlig differentiering af elever i forhold til evne i forskellige uddannelsesspor, ved at undgå, at man skal gå en klasse om og ved at give alle den nødvendige støtte og materialer til børns behov ved uddannelse (for eksempel ved at finansiere bøger, tøj og frokost). Migrationskløften: mange men ikke alle migranter har ringere læse- og skrivefærdigheder i det sprog, der tales i det land, de er flyttet til. For at tage hånd om dette skal nyankomne migranter, både voksne og børn, have adgang til screening af sprogfærdighed og læse- og skrivefærdigheder og fleksible sproglæringsmuligheder skræddersyet til individuelle behov. Opsøgende aktiviteter bør implementeres for migrante forældre, som involverer skolesamfundet. Tosproglighed bør ses som et aktiv for yderligere sprogudvikling og som en opfordring til sprogvedligeholdelse og stolthed for alle sproglige minoriteter. Kønskløften: niveauerne for læse- og skrivefærdigheder er lavere og faldende for drenge i ungdomsårene. Kønskløften handler hovedsageligt om motivation og engagement. At tage hånd om den kræver mere appellerende materiale og åbning over for digitale ressourcer, der gør det relevant at læse og skrive i forhold til drenges præferencer, flere mandlige rollemodeller, der er engageret i læse- og skrivefærdigheder og tiltrækning af flere mænd i uddannelsesfagene. Den digitale kløft: ikke alene bruger de fattige og dårligst stillede internettet i mindre grad, men når de bruger det, er det i mindre omfang til læring og i større omfang til underholdning. Derudover er der for mange børn en kløft mellem praksis for læse- og skrivefærdigheder i skolen, hvor de bruger trykte medier, og digital læsning og skrivning derhjemme. For voksne kan en forbedring af deres læse- og skrivefærdigheder som led i udvikling af deres digitale færdigheder give tredobbelt udbytte: Udvikling af digitale færdigheder i sig selv, forankring af de nødvendige læse- og skrivefærdigheder giver adgang til den skrevne verden med sms er, s etc. og bibringer kritiske færdigheder til at evaluere kilderne til onlineinformation. Derfor bør der anvendes mere digitale og uformelle digitale øvelser i klasselokalet og i voksenuddannelse med henblik på at øge motivationen blandt lærende til at beskæftige sig med læsning og skrivning. Lærere på alle niveauer bør udstyres med færdigheder til at integrere informations- og kommunikationsteknologi i læring af læse- og skrivefærdigheder. Forlag og softwareproducenter bør tilbyde forskelligartede digitale læsemiljøer, der gør det muligt i højere grad at anvende informations- og kommunikationsteknologi til læring ikke kun til underholdning. 9

12 FOKUS på specifikke problemer med LÆSE- og skrivefærdigheder: læse- og SKRIVEFÆRDIGHEDER FOR alle aldre Hver enkelt aldersgruppe i store træk små børn, børn på de primære undervisningstrin, unge og voksne har deres egne, særlige udfordringer med tilegnelse af læse- og skrivefærdigheder. Rapporten fokuserer også på specifikke forhold vedrørende disse aldersgrupper i detaljer. Vores anbefalinger for hver enkelt aldersgruppe er som følger: JSMÅ børn 1. Stimuler og støt familien Implementer familieorienterede ordninger for læse- og skrivefærdigheder for at forbedre forældres læse- og skrivefærdigheder og deres kompetencer som forældre og skab en kultur, hvor man læser for fornøjelsens skyld. Udbyd sprogkurser til forældre, som ikke taler det sprog, der anvendes i skolen. Samarbejd med virksomheder, ngo er og familiestøttetjenester (f.eks. sundhedsvæsenet) for at nå ud til forældre og inddrag dem i ordninger til forbedring af læse- og skrivefærdigheder. Udstyr de ansvarlige for familiestøttetjenester for at hjælpe både børn og voksne i udviklingen af deres læse- og skrivefærdigheder. 2. Forbedre kvaliteten af førskoleundervisning og børnepasning og udbyd det gratis At øge investeringen i førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet er en af de bedste investeringer, medlemslande kan foretage i Europas fremtidige menneskelige kapital. Gratis førskoleundervisning og børnepasning bør være til rådighed for alle børn.»høj kvalitet«betyder højt kvalificerede ansatte og en undervisningsplan, der fokuserer på sproglig udvikling igennem leg med fokus på sprog, psykomotorisk og social udvikling og fremme af læse- og skrivefærdigheder, der bygger på børns naturlige udviklingstrin. 3. Sørg for tidlig screening af opstående problemer med at læse og skrive Sørg for, at alle mindre børn får testet deres hørelse, syn og tale på de relevante alderstrin, og at der sættes ind over for problemer hurtigst muligt. Implementer et system med tidlig screening af sproglige færdigheder og grundlag for læse- og skrivefærdigheder og nå ud til dem, der er i fare for at falde bagud eller blive holdt udenfor. 4. Samarbejde med interessenter ud fra et børnecentreret perspektiv Stimuler samarbejdet mellem førskoleundervisnings- og børnepasningsinstitutioner, forældre, sundhedsvæsen, biblioteker og andre organisationer, der er centrale for små børns liv og deres udvikling. Støt oprettelsen og udvidelsen af boggaveordninger. 10

13 EU S EKSPERTGRUPPE PÅ HØJT PLAN OM LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER > Sammenfatning De primære skoleår 1. Øg antallet af lærere, der er specialiseret i læsning og læg vægt på kvalifikationer hos alle lærere i primærundervisningen Skab en funktion med lærere, der er specialiseret i læsning, der fungerer som primære ressourcepersoner for andre lærere i primær- og sekundærundervisningen til at forbedre læse- og skrivefærdigheder. Udvikl tiltag til at øge fagets status og tiltrækningskraften til faget blandt lærere på de primære undervisningstrin, f.eks. vha. løn, gode arbejdsvilkår og krav om høje kvalifikationer. Sørg for, at alle nyuddannede lærere får en kandidatuddannelse med kompetencer såsom kritisk evaluering af forskning inden for læse- og skrivefærdigheder og nye undervisningsmetoder, skræddersyning af vejledning i elevers sproglige mangfoldighed og inddragelse af forældre i deres børns læse- og skrivearbejde i skolen. 2. Tidlig indgriben Fastlæg aldersspecifikke minimumsstandarder for mål for læse- og skrivefærdigheder ved hjælp af vurdering med henblik på tidligt at tage hånd om elevernes individuelle behov for udvikling af læse- og skrivefærdigheder. Giv elever og skoler, der klarer sig dårligt, den hjælp, de har brug for, så tidligt som muligt. Hjælp forældre med at forstå læringsvanskeligheder og at samarbejde bedre med skoler om at tage hånd om dem. Ændr indstillingen til ordblindhed, skift fokus fra medicinsk til uddannelsesmæssig støtte til personer, der kæmper med at læse. Unge 1. Gør hver enkelt lærer til en lærer i læse- og skrivefærdigheder Tilpas læringstilgange, så der undervises i læsning og skrivning som grundlæggende færdigheder på tværs af læseplanen for sekundærundervisningen. Øg bevidstheden blandt lærere om vigtigheden af læse- og skrivefærdigheder i alle fag med henblik på at stimulere alle lærere til at opfatte læsning og skrivning som en del af deres ansvar. Integrer læsefærdigheder på tværs af undervisningsplaner, hav fokus på læseaspekter i undervisningsplanerne igennem hele sekundæruddannelsen, uanset hvorvidt den er akademisk eller erhvervsrettet. 2. Stil de rigtige materialer til rådighed til at motivere alle læsere, særligt drenge Stil læsematerialer til rådighed, der i stigende grad er forskellige, fra tegneserier til anerkendt litteratur, fra sms til elektroniske bøger. Lad digital læsning være en del af normen i skoler overalt i Europa. Giv sprog- og litteraturlærere færdigheder til at bruge mere informations- og kommunikationsteknologi i deres undervisning. 3. Stimuler samarbejdet mellem skole og virksomheder Promover, stimuler og frem samarbejdet mellem skoler og virksomheder, giv eleverne indtryk af, at læse- og skrivefærdigheder er afgørende for personlig udvikling og for at få og beholde et job. 3. Skab motivation til at læse Sørg for, at undervisningsplaner og læringsmetoder har fokus på motivation til at læse og skrive kombineret med en høj forventning om succes for at undgå læringssvigt og for at opbygge selvtillid. Giv skole- og klassebiblioteker læsematerialer, som er attraktive og udfordrende for alle aldersgrupper og favner forskellige interesser. Brug informations- og kommunikationsteknologiværktøjer og digital læsning, både i skoler og i familieaktiviteter i hjemmet. Udvikl kampagner og ordninger, der tilbyder ressourcer, støtte og læsefrivillige til dårligt stillede forældre og elever som led i familieordninger for læse- og skrivefærdigheder. 11

14 Et initiativ fra FOKUS PÅ SPEcIFIKKE PRObLEMER MED LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER: LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER FOR ALLE ALDRE VOKSNE 1. Opret systemer til at overvåge læse- og skrivefærdigheder og adfærd blandt voksne Udvikl data vedrørende niveauer for tilegnelse af læse- og skrivefærdigheder blandt den voksne del af befolkningen samt nationale og regionale undersøgelser og overvågning for at identificere grupper, der har behov for særlig opmærksomhed og til planlægning af fremtidige strategier. Hav inden for disse data et særligt fokus på niveauerne for læse- og skrivefærdigheder og regnefærdigheder hos oprørske unge og lovovertrædere, både voksne og unge mennesker. Brug resultaterne af internationale undersøgelser såsom det kommende PIAAC-program (program for international måling af voksnes kompetencer) til at sætte gang i politikkerne. Udbred bedste praksis og skab efterspørgsel blandt aktører, der endnu ikke er involveret. 2. Kommuniker bredt om behovet for udvikling af læse- og skrivefærdigheder blandt voksne Skærp politikkerne og forbedr de strategier, der er rettet mod ringe læse- og skrivefærdigheder blandt voksne. Brug direkte og indirekte kommunikation til at opfordre voksne til at anerkende problemer med læse- og skrivefærdigheder og derefter tage skridt til at forbedre deres læse- og skrivefærdigheder. Medierne bør bryde det tabu, der er forbundet med ringe læse- og skrivefærdigheder, og målrette dette mod både borgere, der er født i EU, og migranter. Samfundsmæssig bevidsthed bør øges: Samarbejd med ngo er, medier, arbejdsgivere, samfundsmæssige organisationer og kendte personer for at synliggøre både problemet med læse- og skrivefærdigheder og løsningerne. 4. Sørg for bred og varieret adgang til læringsmuligheder Giv voksne en række personliggjorte læringsmuligheder af passende længde og tempo, på passende tidspunkter, i passende omgivelser samt med hjælp til informations- og kommunikationsteknologi og gerne relateret til deres livs- eller arbejdsmæssige kontekst. Brug national og regional lovgivning til at finansiere, bemyndige og støtte øget adgang til kurser af høj kvalitet i læse- og skrivefærdigheder for voksne. Samarbejd på tværs af ministerier og med lokale og regionale myndigheder, virksomheder og det civile samfund om at mindske institutionelle barrierer. Samarbejd med arbejdstagere om at fremme læse- og skrivefærdigheder blandt deres ansatte og giv sociale partnere incitamenter til at tage ejerskab for at udvikle ordninger for læse- og skrivefærdigheder på arbejdet. Opfordr leverandører af erhvervsuddannelse og lærere på erhvervsuddannelser til at lade læring i læse- og skrivefærdigheder indgå i deres ordninger. Anerkend og godkend ikke-formel og uformel læring, beløn voksnes resultater inden for oplevelsespædagogik og konsolidering af stiltiende viden. Udvikl effektive ordninger til at forbedre læse- og skrivefærdigheder blandt oprørske unge voksne og lovovertrædere med ringe læse- og skrivefærdigheder. 3. Styrk faget med at undervise voksne i læse- og skrivefærdigheder Øg den faglige profil blandt undervisere af voksne i læse- og skrivefærdigheder ved at levere skræddersyet grunduddannelse og fortsat pædagogisk uddannelse, gode karrieremuligheder og god løn. Udarbejd egnet undervisnings- og læringsmateriale og stil det gratis til rådighed. Udvikl læseplaner og vurderingsmetoder, så de passer til den voksne elevs behov. Hjælp frivillige med at erhverve pædagogiske færdigheder og deltage i ordninger, der er rettet mod at undervise voksne med læsevanskeligheder. 12

15 Kopier af den fuldstændige rapport kan fås hos Europa-Kommissionen EU s ekspertgruppe på højt plan om læse- og skrivefærdigheder. Sammenfatning, september 2012 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor s. 21 x 29 cm ISBN doi: /34940 Yderligere oplysninger om Den Europæiske Union findes på internettet (http://europa.eu) Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2012 Den Europæiske Union, 2012 Indholdet af denne sammenfatning afspejler ikke Den Europæiske Unions officielle holdning. Ansvaret for de oplysninger og synspunkter, der kommer til udtryk i publikationen, ligger alene hos forfatterne. Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

16 NC DA-N

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

International rientering

International rientering Efterår 2012 International rientering U-landskalender inspireret af DLF Overskuddet fra Børnenes U-landskalender 2012 går til at etablere skoler i nordghanesiske landsbysamfund, hvor der aldrig tidligere

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

8397/15 mbn/top/ef 1 DG E - 1C

8397/15 mbn/top/ef 1 DG E - 1C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. april 2015 (OR. en) 8397/15 NOTE fra: til: EDUC 113 SOC 268 CULT 23 JEUN 33 AUDIO 10 TELECOM 98 DIGIT 28 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre' Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Østre' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Legestuen Dagplejen Østre 1 = I meget lille grad 2 = I lille grad 3 = I nogen grad =

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Hvorfor er programmet relevant? Reduktionen af social betinget ulighed i sundhed blandt unge mennesker, er en af de mest afgørende

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det forslag til

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Kofoeds Skole. Værdier Mission Vision Metode Strategi

Kofoeds Skole. Værdier Mission Vision Metode Strategi Kofoeds Skole Værdier Mission Vision Metode Strategi Værdigrundlag Kofoeds Skoles arbejde hviler på et kristent og folkeligt grundlag, der respekterer det enkelte menneskes værdi og ligeret. Den inderste

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING FORORD En person, der har været udsat for mobning i sin barndom eller ungdom, risikerer at blive påvirket af det hele livet. Det

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

gladsaxe.dk Ungestrategi

gladsaxe.dk Ungestrategi gladsaxe.dk Ungestrategi 2015-2019 Indhold Indledning... 3 Strategi med bredt sigte... 3 Fælles udfordringer på ungeområdet... 3 Sammenhæng til andre politikker og strategier... 3 Strategiens målgrupper...

Læs mere

London-Malaga-erklæring om. investering i astmaforskning

London-Malaga-erklæring om. investering i astmaforskning London-Malaga-erklæring om investering i astmaforskning Introduktion Astma er en tilstand, som påvirker dagligdagen for 30 millioner europæere og 300 millioner mennesker på verdensplan med en global udbredelse,

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a PwC s forretning er betinget af vores evne til at tiltrække, udvikle og fastholde de dygtigste i branchen. 2 PwC

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum 1 Kravene til indsatsen sættes af den globale dagsorden 2 Ungdommen som et selvstændigt politik og indsatsområde En helhedsorienteret

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

ændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen

ændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen vil I ændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen OPI Dyrk samarbejdet! Et OPI-projekt samler deltagere på tværs af sektorer. Det betyder, at projektet skal favne mange forskellige kulturer, værdier og forventninger

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere