Social arv et skadeligt begreb i forskning og prak5sk arbejde Om enfaktorforklaringer
|
|
- Gabriel Jessen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Social arv et skadeligt begreb i forskning og prak5sk arbejde Om enfaktorforklaringer Tak for sidst. Her kommer den powerpointpræsenta4on, som jeg anvendte ved oplægget Jeg har 4llige indsat nogle kommentarer om begrebet social arv. Denne powerpointpræsenta4on er kun 4l brug for deltagere i Broens konference den 1/3 På de to første 2 sider er der nogle bemærkninger, der skal sikre, at mine pointer med kri4kken af begrebet social arv forstås rig4gt. Morten Ejrnæs BROEN konference
2 Arv af problemer er en myte. Arv af rela4vt uddannelsesniveau er en realitet Social arv forstås almindeligvis som arv sociale problemer Mine kri4ske bemærkninger om social arv går kun på social arv forstået som arv af sociale problemer eller overførsel af sociale problemer fra forældre 4l børn. Det er denne form for arv, jeg mener, er en undtagelse. Forældrenes uddannelsesniveau og erhvervsmæssige placering i samfundet er derimod stadig meget afgørende for hvilket uddannelsesniveau, børnene får. Man kan således godt tale om, at arv af rela4vt uddannelsesniveau er en hovedtendens. Jeg fortrækker dog at tale om chanceulighed, fordi man så undgår at forveksle de meget forskellige fænomener: arv af rela4vt uddannelsesniveau med arv af sociale problemer. Arv af uddannelsesniveau er nemlig noget ganske andet end arv af sociale problemer. Meget uklarhed omkring bruges af social arv stammer fra, at begrebet bruges om to så forskellige samfundsmæssige fænomener. Den fejlag4ge opfauelse, at børn har stor chance for at arve deres forældres problemer, er meget udbredt. Det er ikke primært socialarbejderne, der har eller skaber de overdrevne risikovurderinger Jeg har kun undersøgt udbredelsen fejlag4ge opfauelser blandt socialarbejdere, men mediediskursen og mindre undersøgelser blandt nye studerende tyder på, at samme opfauelse findes blandt almindelige mennesker. Min kri4k reuer sig ikke primært mod, at mange socialarbejdere har denne opfauelse. Den reuer sig nok så meget mod de mange poli4kere, der ukri4sk anvender deue begreb, mod forskere, der fremlægger og 4lreUelægger undersøgelsesresultater således, at man kan få indtryk af, at det er meget almindeligt, at børn arver forældres problemer, og endelig mod medier og undervisere, som videreformidler denne opfauelse. Den sociale arv er en ideel Wende (en meget bekvem syndebuk), der kan henvises 4l for at forklare samfundsproblemer, som i i virkeligheden oze er skabt af strukturelle forhold (arbejdsløshed, fa[gdom m.v.). Derfor er begrebet social arv så populært. Morten Ejrnæs BROEN konference
3 Alle børn, der her og nu omsorgssvigtes, skal hjælpes og så 4dligt som muligt. Den fremførte kri4k er ikke et argument for at undlade støue, hjælp og kontrol Min kri4k af begrebet social arv skal absolut ikke forstås således, at jeg synes, at der ikke skal sæues ind med hjælp, støue og evt. kontrol over for familier, hvor belastningerne betyder, at børnene mistrives eller lider overlast, fx i familier, hvor forældrene ikke kan yde 4lstrækkelig omsorg for deres børn på grund af alkoholisme eller stofmisbrug. Her skal der selvfølgelig sæues ind med hjælp og støue lige så snart det er konstateret, at der er behov for hjælp. Men udgangspunktet skal være beskrivelsen og analysen af de konkrete belastninger, der bevirker, at barnet ikke trives her og nu. Det skal ikke være myten om at det er almindeligt, at børn arver forældrenes problemer, der bliver afgørende for om der interveneres og hvordan. Tankefiguren social arv fores4llingen om arv af forældres problemer er både forkert og skadelig. Den fører 4l forkert prioritering af forebyggende 4ltag. Den er s4gma4serende, fordi den fører 4l lave forventninger 4l de udsaue børn men også deres forældre, og den er endelig ikke handlingsanvisende. Denne for socialt arbejde meget vig4ge indsigt fører altså imidler4d hverken 4l den konklusion, at børnene har det godt i familier, der her og nu er belastede af problemer som fx forældrenes misbrug og kriminalitet, eller den konklusion, at disse familier ikke skal hjælpes og støues tvær4mod. De skal støues og så 4dligt som muligt. Men begrebet social arv hjælper ikke 4l at skabe dialog mellem forældre og socialrådgivere, og det hjælper heller ikke at give god støue og vejledning Hovedkonklusionerne fremlægges kort. Dokumenta4onen og analyserne findes i publika4onerne Den detaljerede dokumenta4on, analyse og fremlæggelse af konklusioner for de i oplægget fremsaue synspunkter fremlægges i Social opdri. social arv og en kor^auet redegørelse i Ejrnæs, M.(2010): Det ved vi om social arv, Lp- serien, Dafolo. Se i øvrigt liueraturlisten på sidste slide. Morten Ejrnæs Morten Ejrnæs BROEN konference
4 Social arv og andre skadelige myter om årsagerne 4l alvorlige sociale problemer Morten Ejrnæs, Aalborg Universitet Disposi4on: 1. Myter om social arv og andre og andre enfaktorforklaringer 2. Risikofaktorer hvor meget forklarer de kendte risikofaktorer af fx ungdomskriminalitet og andre sociale problemer? 3. Hvad kan vi bruge vores viden 4l iz. at forebygge eller begrænse følgerne af ungdomskriminalitet og andre sociale problemer? Morten Ejrnæs BROEN konference
5 1. Myter om social arv og andre og andre enfaktor- forklaringer som årsag 4l alvorlige sociale problemer Kontanthjælpsforældre får kontanthjælpsbørn OverskriZ på Tænketanken Krakas Analyse 5/ Konklusioner: Der er et tydeligt element af social arv i kontanthjælpen. Omkring 40 pct. af de unge kontanthjælpsmodtagere 18 og 24 år har forældre, som også selv har mod- taget kontanthjælp. Der er fire gange så mange som hos de unge, der ikke er på kontanthjælp. Andelen er særligt høj blandt indvandrere og ezerkommere. I denne gruppe af kontanthjælpsmodtagere, er det op mod 7 ud af 10, hvis forældre som også selv har modtaget ydelsen. Avisomtale: Berlingske med interview med forsker og ekspert på området: Tallene bekræzer det, som forskningen har vist i år4er: At den sociale arv er mest massiv i toppen og i bunden af samfundet, hvor den sociale mobilitet er så godt som fraværende. Mine beregninger på baggrund af de samme registeroplysninger viser: 21 % af unge med forældre, der har været på kontanthjælp kommer selv 4l at modtage kontanthjælp Morten Ejrnæs BROEN konference
6 Risiko realiteter forskning og forskningsformidling Et eks. På forskningsformidling om risiko, der understøuer den fejlag4ge social arvs- opfauelse Kilde: Vidensopsamling om social arv 2003 Baseret på Socialforskningsins4tuUets forløbsundersøgelse af børn født i 1966 kan det bl.a. konstateres at: Risikoen for selvdestruk4v adfærd (narkomani, selvmordsforsøg) er mellem 2 og 3 gange større for børn af misbrugere. Risikoen for selvdestruk4v adfærd (narkomani, selvmordsforsøg) er dobbelt så stor for børn af forældre med mentale lidelser. Risikoen for selvdestruk4v adfærd (narkomani, selvmordsforsøg) er 10 gange større for børn, der har været udsat for vold i deres barndom. Budskabet med disse faktuelle oplysninger er, at der er meget langsigtede konsekvenser for børns liv og levevilkår af at være vokset op med de sociale belastninger, der er undersøgt i deue kapitel. (Vidensopsamling 2003 s ) Morten Ejrnæs BROEN konference
7 Alterna4v opgørelse: sandsynligheden for at pådrage sig sociale problemer på grundlag af de samme data. Sammenhæng mellem far eller mor ramt af min. ét egentligt problem og den unges problemer. (Unge i årgangen) B&U Problemramt ung: Ung ramt af min. ét problem* B&U Ikke problemramt ung: Ung ikke ramt af problemer Unge i alt Problemfamilie: Enten far el. mor ramt af problemer** 1203 (30%) 8 % (18%) 92 % (19%) 100 % Ikke Problemfamilie: Hverken far el. mor ramt af problemer 2851 (70%) 4 % (82%) 96 % (81%) 100 % Unge i alt 4054 (100%) 5 % (100%) 95 % (100%) 100 % p<0,0001. RR = 1,83. OR = 1,90. Absolut risiko (posi4v predik4v værdi) 7,6%. Præven4v gennemslagskraz 13,5%. Kilde: Egne kørsler hos Danmarks Sta4s4k på data fra registerundersøgelsen. *6 typer registrerede problemer: død, psykiske lidelser, voldskriminalitet, narko4kamisbrug, selvmord og selvmordsforsøg samt sædelighedsforbrydelser ** 5 typer registrerede problemer: psykiske lidelser, alkohol- og narko4kamisbrug, alvorlig kriminalitet, mavesår, selvmord og selvmordsforsøg (Kilde: Nørrung, Per: Social arv regel eller undtagelse s. 43 I: Ejrnæs m.fl. Social opdrift social arv 2006 Morten Ejrnæs BROEN konference
8 Professionelles anvendelse af begrebet social arv Begrebet social arv er populært 85% af socialarbejderne anvender begrebet social arv Social arv anføres som årsag Store andele (60% - 70%) af medarbejderne anfører social arv som årsag, når der i en case er oplysninger om forældrenes problemer (i deres egen barndom) RisikoopfaUelserne er overdrevne 24% har en opfauelse af, at der er 50% sandsynlighed eller mere for at en får en voldsdom i alderen år, hvis faderen har en voldsdom. Den korrekte procent var ifølge registerundersøgelsen 15%. Der er meget stor spredning i risikovurderingen Morten Ejrnæs BROEN konference
9 Anvendelsen af begrebet Social arv og andre enfaktorforklaringer i forskning og i socialt arbejde Konsekvenser med betydning for socialt arbejde i forhold 4l enkel4ndivider og grupper (den professionelles møde med den unge og forældrene): Stempling S4gma4sering og mulig selvopfyldende profe4 Dæmonisering Ansvarsfratagelse Konsekvenser for forebyggelse af kriminalitet på samfundsplan, kommuneplan og skoleplan: Vildledende i forhold 4l opprioritering af indsatser, der reuer sig mod snævre risikogrupper Konklusion: Social arv er en skadelig myte Overdrevne og usikre risikovurderinger Manglende forskningsmæssig dokumenta4on og teoriløshed Opvækst i kontanthjælpsfamilie, gheuoopvækst eller kultur er lignende skadelige enfaktorforklaringer Morten Ejrnæs BROEN konference
10 2. Risikofaktorer: Tidlig iden4fika4on af kriminalitet Risikoen for anholdelse, varetægtsfængsling eller sigtelse for straffelovsovertrædelse inden for et år for En 17- årig dreng uden kendte risikofaktorer er 0,5% en 17- årig dreng, der er blevet udsat for psykologisk mishandling, hvis forældre er arbejdsløse og separerede, og hvor forældrene har udsat barnet for vold kan beregnes 4l 4,3%. Min konklusion: 95,7% bliver ikke anholdt, sigtet eller varetægtsfængslet inden for et år. en 17- årig dreng, som er droppet ud af skolen uden afgangseksamen, som er blevet indlagt på et hospitalsafdeling i forbindelse med alkohol- eller stofmisbrug, og som har en børnesag, kan beregnes 4l 7,9%. Min konklusion: 92,1% bliver ikke anholdt, sigtet eller varetægtsfængslet inden for et år (egne eksemplificerende beregninger på grundlag af oplysninger Christoffersen, Mogens Nygaard, Peter Skov Olsen, Katrine Schødt Vammen, Sarah Sander Nielsen, Jacob Brauner og MeUe Lausten (2011): Tidlig iden4fika4on af kriminalitetstruede børn og unge - Risiko- og beskyuelsesfaktorer, SFI s. 96) Generel konklusion: Udpegning af højrisikogrupper giver kun mulighed for at nå et fåtal af dem, der senere bliver kriminelle. Morten Ejrnæs BROEN konference
11 3. Hvad kan vi bruge vores viden 4l iz. at forebygge eller begrænse følgerne af ungdomskriminalitet Gør forskningen i risikofaktorer og resiliens mere anvendelsesorienteret Styrk den brede forebyggelse Styrk fagligheden blandt de professionelle, der møder børn og unge bedre redskaber 4l at lave realis4ske risikovurderinger teorier 4l at forstå den unikke situa4on Giv de professionelle mulighed for at anlægge et helhedssyn på det enkelte individ, hvor der kan tages højde for både det unikke og 4lfældigheder Anvend ikke snæver forebyggelse uden at overveje om s4gma4sering kan skabe selvopfyldende profe4er Morten Ejrnæs BROEN konference
12 LiUeratur: Christoffersen, Mogens Nygaard, Peter Skov Olsen, Katrine Schødt Vammen, Sarah Sander Nielsen, Jacob Brauner og MeUe Lausten (2011): Tidlig iden4fika4on af kriminalitetstruede børn og unge - Risiko- og beskyuelsesfaktorer, SFI Ejrnæs, Morten (2015): Risiko, risikofaktorer og resiliens I: (Erlandsen, T., Rosendal, N., Langager, S. og Petersen, E( red.): Udsa6e børn og unge, Hans Reitzels Forlag, Latvia (s ). Ejrnæs, M.(2010): Det ved vi om social arv, Lp- serien, Dafolo Ejrnæs, Morten (2008).: Pædagoger, forskere og diskursen om social arv. I: Tidsskri. for Socialpædagogik ; nr. 21, juni. Vejlø Print: s Ejrnæs, Morten, Gabrielsen, Gorm og Nørrung 2007, Per: Social opdri. social arv, 2. udgave, Akademisk Forlag Ploug, Niels (red.) 2003: Vidensopsamling om social arv, Udarbejdet af forskere med 4lknytning 4l forskningsprogrammet om social arv, Socialforskningsins4tuUet Morten Ejrnæs Børnesagens konference
Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1
Resiliens hos børn et udbredt fænomen? Og Hvorfor både social arv og mønsterbrydere er vildledende og potentielt stigmatiserende betegnelser? Lektor v. Ålborg Universitet, Morten Ejrnæs. 1. Tilgange til
Læs mereNB Den redigerede powerpointpræsentationen indledes med tre slides, der sætter præsentationen ind i en ramme, der kan klargøre hovedpointerne
NØDVENDIGHEDEN AF ET HELHEDSSYN MORTEN EJRNÆS, LEKTOR I TEORIER OM SOCIALE PROBLEMER PÅ AAU Oplæg ved konference på Brogården: Fokus på værdier og samarbejde med Familieambulatorierier i Region Syddanmark
Læs mereSocialrådgiverfaglighed, helhedssyn holdningsmæssig uenighed
TEMAFORMIDDAG: tirsdag den 29 november 2011 kl. 9-12 Socialrådgiverfaglighed, helhedssyn holdningsmæssig uenighed v/ Morten Ejrnæs 1 Disposition ved Morten Ejrnæs Tirsdag d. 29. november kl. 9.00-12.00
Læs mereEvidens? Muligheder og faldgruber
Hvordan kan man arbejde med mål og mennesker på en meningsfuld måde? Evidens? Muligheder og faldgruber Oplæg ved Morten Ejrnæs Socialområdets konference 30. november 2017 Guldborgsund Til deltagerne i
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereSOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV
48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til
Læs merePædagoger, forskere og diskursen om social arv
Pædagoger, forskere og diskursen om social arv Af Morten Ejrnæs Når jeg redegør for min kritik af begrebet social arv, er der ofte nogen, der hævder, at uenighederne om begrebsanvendelsen kun er en strid
Læs mereHelbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver
Helbred og sociale relationer Medicinsk sociologiske perspektiver Danskernes sociale relationer Familie og husstand Store forandringer I 1900 ualmindeligt at bo alene de sidste 30 år dramatiske ændringer
Læs mereDet ved vi om. Social arv. Af Morten Ejrnæs. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Social arv Af Morten Ejrnæs Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Morten Ejrnæs Det ved vi om Social arv 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion: Ole
Læs mereKan man forudsige børns senere kriminalitet?
Kan man forudsige børns senere kriminalitet? Mogens Nygaard Christoffersen SFI THE DANISH NATIONAL CENTRE FOR WELFARE RESEARCH Firkantens byggelegeplads 1973-80 Problemstillinger: Kan man forudsige kriminalitet
Læs mereHelhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet
tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP
Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for
Læs mereHVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Læs mereKonsekvenser af politiske indgreb
Fag: Individ, Institution og Samfund Side 1 af 13 Konsekvenser af politiske indgreb En IIS opgave om social arv Prøvenummer: 1510 Dato: 15/10 2010 Fag: Individ, Institution og Samfund Vejleder: Anslag:
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner
Læs mereDet ufødte barns udvikling og adfærd
Det ufødte barns udvikling og trivsel Det ufødte barns udvikling og trivsel: Det ufødte barns prenatale udvikling forløber normalt. Forældrekompetencer: positiv indstilling over for barnet og mor går regelmæssigt
Læs mereForebyggelse af negativ social arv - hos børn i alderen 3-6 år
Indholdsfortegnelse: Indledning...2 Problemformulering...2 Afgrænsning...2 Metodebeskrivelse...2 Redegørelse...3 Definition af begrebet social arv...3 Definition af begrebet mønsterbrydere...4 Definition
Læs mereANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI
ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse
Læs mereSociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv
Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,
Læs merePROGRAM UDDANNELSES KARRUSELLEN UDDANNELSES KARRUSELLEN
PROGRAM UDDANNELSES KARRUSELLEN 2019-2020 UDDANNELSES KARRUSELLEN 2019-2020 OM STEMMEHØRING Ved Olga Rumciman OKTOBER 2019 Onsdag den 2. oktober 2019 kl. 13.00-15.00 At høre stemmer er et fænomen, som
Læs mere24 timers skriftlig prøve, socialfag Opgave 3 ViaUC Holstebro Pædagoguddannelsen Nr. 38
Indledning I opgave 3, som er en case om Karen på 4 år og hendes familie, ser jeg forskellige socialfaglige problemstillinger. Bl.a. i forhold til Karens forældre og deres livssituation, kunne et emne
Læs mereFamiliebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen
Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede
Læs mereSocial arv. Temadag for Gymnasier om Uddannelse. Jacob Nielsen Arendt Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet
Social arv Temadag for Gymnasier om Uddannelse 22. september 2009 Jacob Nielsen Arendt Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Emne: Social arv Social arv negativ social arv social mobilitet mønsterbrydere
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereOvervejelser på baggrund af forskningsprojektet:
. Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for
Læs mereSamlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5
Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge April 2017 Side 1 af 5 1. Introduktion Digital dannelse i 4. klasse og Trivselsseminar for 8. årgang er to
Læs mereUnge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,
Unge på kanten Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Referencer Unges motivation og læring (2013). Hans Reitzels Forlag Unges motivation i udskolingen. Et bidrag til teori og praksis
Læs mereIndledning. Problemstilling. Emneafgrænsning og metodeovervejelse
Indledning Samfund har forandret sig og er altid i forandring. Men der har altid været forskellige sociale grupper af familier. Især familier med store sociale belastninger har svært at fokusere på børns
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap KORT & KLART Omfang og risikofaktorer Et styrket vidensgrundlag 2 Hvor mange børn og unge med handicap udsættes for vold og seksuelle overgreb?
Læs mereKOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts 2016, 05:00
Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt - UgebrevetA4.dk 08-03-2016 22:00:46 KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts
Læs mereSocial arv, chanceulighed og risikofaktorer
1063 Social arv, chanceulighed og risikofaktorer Morten Ejrnæs Myten om arv af sociale problemer og 2 alternative analysebegreber. Forfatteren analyserer i denne artikel begrebet»social arv«og retter en
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Kort & klart Omfang og risikofaktorer Et styrket vidensgrundlag 2 Hvor mange børn og unge med handicap udsættes for vold og seksuelle overgreb?
Læs mereDemokra(ske hændelser
Demokra(ske hændelser Analyse af datamateriale og foreløbige resultater Anders Skriver Jensen Formål At bidrage med ny viden om demokra(ske dimensioner i aktuel dansk børnehavepædagogik At udfordre teorien
Læs mereNår sociale forskelle går i skole - Oplæg på Aau/IUP, Emdrup. Ulf Brinkkjær Torsdag d
Når sociale forskelle går i skole - Oplæg på Aau/IUP, Emdrup Ulf Brinkkjær Torsdag d. 20.11.14 Kilde: Jæger, Munk og Ploug (2003, s.76) Pointe 1: Uddannelse (og ikke-uddannelse) udviser tendens til at
Læs mereUdsatte børn i grønland
Udsatte børn i grønland Mag. art. psych. Else Christensen, seniorforsker emerita København d. 22. september 2019 Børn i Grønland. 2009 En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel Else Christensen,
Læs mereFAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Læs mereDe aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit
De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og
Læs mereNotat: SSP-samarbejdet. En undersøgelse af det tværfaglige samarbejde og risikovurderinger i arbejdet med kriminalitetstruede børn og unge
Notat: SSP-samarbejdet En undersøgelse af det tværfaglige samarbejde og risikovurderinger i arbejdet med kriminalitetstruede børn og unge Tine Fuglsang Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereRisikobørn. Socialfagseksamen. Synopsis udarbejdet af: Dorthe Carina Aabo Klasse 04B Eksamensgruppe 30. Roskilde Pædagogseminarium oktober 2007
Synopsis udarbejdet af: Eksamensgruppe 30 Roskilde Pædagogseminarium oktober 2007 Antal anslag i opgaven, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste, i alt: 16.750 = 7 sider Indholdsfortegnelse
Læs mereEvaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang
Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng
Læs mereTværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed
i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af
Læs mere2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015
2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund
Læs mereStærk social arv i uddannelse
fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7
Læs mereDaginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder
Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Niels Rosendal Jensen, Kirsten Elisa Petersen og Anne Knude Wind Udsatte børn Daginstitutionen og pædagogerne
Læs mereUdfordringer i Grønland
STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereSkoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os
Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes
Læs mereKapitel 1 Den mangfoldige psykologi
Undervisningsbeskrivelse Termin Sommereksamen 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Herning HF og VUC HF enkeltfag Psykologi C Lise Holck Jørgensen 17psc70, 17psc71, 17psc72 Oversigt over
Læs mereResultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse
Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Else Christensen Furesø kommune 26.11.2009 Oplæg ud fra to rapporter: 7 års børneliv. SFI 2004. Hvor børnene er 7 år gamle. Opvækst med særlig risiko. SFI
Læs mereFRANK EBSEN BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV I FORSKNING I DANMARK
FRANK EBSEN BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV I FORSKNING I DANMARK Børn og unge med særlige behov i forskning i Danmark Af Frank Ebsen Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag og forfatteren Dette materiale
Læs mereSortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne
Sortering af information og risikovurdering i underretninger Sikkerhedskonsulenterne Workshoppens indhold Når en underretning skal vurderes, kræver det en systematisk og reflekteret sortering af information,
Læs mereDet er aldrig for sent
Det er aldrig for sent Preben eriksen 03rv1 De Uanbringelige børn Psykologi & pædagogik Gorm fosdal Jysk pædagog seminarium - randers 1. Års opgaven er afleveret 10-o3-2005 1. Års opgaven er den studerendes
Læs mereHvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017
Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017 Fra social ulighed til læringsulighed Storm Læringsulighed: Når den sociale ulighed slår over i ulige muligheder for
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd i Social- Indenrigs- og Børneudvalget
Læs mereTværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde
Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed
Læs mereHVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?
HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,
Læs mereBarrierer og indsatser for unge på kanten. Jacob Seier Petersen Chefanalytiker VIVE
Barrierer og indsatser for unge på kanten Jacob Seier Petersen Chefanalytiker VIVE Hvem er VIVE Semi-statslig institution under Økonomi- og Indenrigsministeriet Oprettet den 1. juli 2017 efter en fusion
Læs mereTeenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud
Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud Gå-hjem-møde om familie og opdragelse 24. juni 2014 Karen Margrethe Dahl, forsker i børn, unge og familier ved SFI En undersøgelse
Læs mereEn karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse
Det tværgående arbejde med at støtte de unge mod det gode liv En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse Udarbejdet i samarbejde med Analyse, Viden & Strategi November 2017 Indhold
Læs mereINDSATS FOR UDSATTE 1
INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i
Læs mere7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn
7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereBrønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk
Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens
Læs mereBetydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder
Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus
Læs mereUdsatte børn i dagsinstitutionen
Udsatte børn i dagsinstitutionen af Linda kastrup Holmgård Jensen Pa07705 Vejleder: Jens Horsholt Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Problemstilling.. side 3 Udsatte børn.. side 4 Socialisering.
Læs mereBilag 2: Hvem er de hjemløse?
Bilag 2: Hvem er de hjemløse? Dette notat er skrevet i forbindelse med Socialudvalgets ønske om et visionspapir på hjemløseområdet. Et af de temaer, der har udvalgets interesse, er forebyggelse. For at
Læs mereEn familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*
En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger
Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse
Læs mereKL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE. Anne-Dorthe Hestbæk VIVE 19. MARTS 2019
KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE Anne-Dorthe Hestbæk VIVE 19. MARTS 2019 Udsatte familiers levevilkår Anne-Dorthe Hestbæk - VIVE $ $ $ Udsatte familiers levevilkår??? job Uddannels e børn Anne-Dorthe
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereTemadag SSP - Silkeborg
Gør tanke til handling VIA University College Temadag SSP - Silkeborg Resiliensprocesser, risiko- og beskyttelsesfaktorer og risikoadfærd Hvorfor udvikler nogle børn og unge i højrisiko sig alligevel relativt
Læs mere50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund
Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereUdsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA,
Udsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA, ktj@dea.nu Baggrund Stor samfundsmæssig udfordring, at en betydelig gruppe af unge aldrig
Læs mereHvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive
Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil
Læs mereHelhedssyn og forklaring
Helhedssyn og forklaring This page intentionally left blank Helhedssyn og forklaring i sociologi, socialt, sundhedsfagligt og pædagogisk arbejde Morten Ejrnæs og Jens Guldager Helhedssyn og forklaring
Læs mere3. Børn og unges mentale sundhed og trivsel. Onsdag 23. august 2017
3. Børn og unges mentale sundhed og trivsel Onsdag 23. august 2017 Slides fra Tormod Bøe Børn og unges trivsel og psykiske sundhed SFI s forløbsundersøgelse af årgang 95 Fokus på psykisk sårbarhed Nordisk
Læs mereBørn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen
Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen Hvordan har de store skolebørn og unge det? De fleste store skolebørn
Læs mereIntegrationsgruppen i DS Morten Ejrnæs: oplæg om fattigdom 17/3 2016
Konsekvenser for børn af at leve i fattigdom - Børnefattigdom 1. Lidt historie 2. Fattigdomsdefinitioner. Hvor mange pct. fattige børn er der i Danmark? 3. Fattigdom og afsavn 4. Forklaringer på fattigdom
Læs mereSystematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI)
Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI) / Excecutive summary af kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden November 2017 Baggrund: Der er et ønske om mere viden om og systematik
Læs mereUndervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori
Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:
Læs mereFATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen
FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?
Læs mereSUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT
SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,
Læs mereDet er kommunens ansvar at implementere og administrere de reformer og regler, som Folketinget har besluttet.
Notat Vedrørende: på spørgsmål til byrådets åbne spørgetid den 5. september vedr. kontanthjælpsloft Sagsnavn: Spørgsmål til byrådets åbne spørgetid den 5. september 2016 fra Lisbeth Sand vedr. kontanthjælpsloft
Læs mereVold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn
Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes
Læs mereTeenagefødsler går i arv
Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre
Læs mereAktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde
Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Marianne Skytte Socialrådgiverdage 2015 Nedslagspunkterne i mit oplæg Det aktuelle styrkeforhold mellem konkurrerende menneskesyn og medborgerskabsopfattelser
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,
Læs mereBaggrundsnotat om prioritering af Københavns Kommunes kriminalpræventive aktiviteter - forslag til en fremgangsmåde
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By Baggrundsnotat om prioritering af Københavns Kommunes kriminalpræventive aktiviteter - forslag til en fremgangsmåde Nærværende notat beskriver
Læs mereUddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen
Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereInklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI
Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI De egnede - en konstant andel af danskerne? 100% 80% 60% 40% 20% Familieforsørgede Andel
Læs mere6/ Storstrømsseminariet Side 1 af 10. Indholdsfortegnelse: Indledning: s.2 Problemformulering: s.3 Metode: s.3
6/5-2003 Storstrømsseminariet Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse: Indledning: s.2 Problemformulering: s.3 Metode: s.3 Begreber: s.3-5 Analyse: s.5-6 Diskussion: s.6-7 Konklusion: s.7 Handleforslag: s.7-8
Læs mereSamarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt?
Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt? Mette Lausten VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd FORSKNINGEN SIGER: Uenighed om, hvorvidt kontakt tjener til
Læs mereNedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft
Op til 6.7 børnefamilier rammes dobbelt Nedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft I 225-planen lægger regeringen op til at skære i børnechecken for familier med mere end to børn. Som forslaget
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereLOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mere