TIDSSKRIFT FOR HISTORIE NR temp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TIDSSKRIFT FOR HISTORIE NR. 1 2010. temp"

Transkript

1 TIDSSKRIFT FOR HISTORIE NR temp

2

3 TIDSSKRIFT FOR HISTORIE

4 Udgives af: Nyt Selskab for Historie Institut for Historie og Områdestudier Aarhus Universitet Bygning 1410 Nordre Ringgade 8000 Århus C Tlf Fax: Redaktionelle forespørgsler, indlæg og artikler til temp sendes til denne adresse Se i øvrigt hjemmesiden for forfatter- og skrivevejledning Abonnement og løssalg bestilles på temp tidsskrift for histories nethandelsside: Bestyrelse og redaktion: Thorsten Borring Olesen (formand og ansv. red.), Kristine Midtgaard (omnibusred.), Nina J. Koefoed (temared.), Bertel Nygaard (debat og anmeldred.), Bo Poulsen (debat og anmelderred), Jeppe Büchert Netterstrøm (debat og anmeldred.), Erik Strange Petersen (kasserer), Per V. Klüver (kasserer) Redaktionssekretær: Rosanna Farbøl ABONNEMENT NR. 1 2 (2010/2011): Standard: 400 kr. (trykt + e-abon); Studerende: 280 kr. (trykt + e-abon); Elektronisk abonnement: (e-abon) 200 kr temp tidsskrift for historie og forfatterne Grafisk produktion: WERKs Grafiske Hus a s, Århus. Issn: temp tidsskrift for historie Tidsskriftet støttes af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation

5 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD ARTIKLER Niels Kayser Nielsen: Sakkuk, dabs og kropping madkultur som nøglehul til en overset kulturarv Leon Jespersen: At være, at ville og at have. Træk af luksuslovgivningen i Danmark i tallet David E. Nye: What Was the Assembly Line? Ann-Christina L. Knudsen & Karen Gram-Skjoldager: Hvor gik statens repræsentanter hen, da de gik ud? Nye rolleforståelser hos diplomater og parlamentarikere efter Mikkel W. Kaagaard: Selvmordsterrorisme En ekstrem reaktion på etnisk konflikt og eksistentiel trussel Dag Thorkildsen: Lutherdom, vekkelse og de nordiske velferdsstater Inger Lyngdrup Nørgård: Mænd i historier om ligestilling OPPOSITION Carsten Porskrog: Property and Virginity. The Christianization of Marriage in Medieval Iceland Opposition ved Agnes Arnórsdóttirs disputatsforsvar DEBAT Søren Rønhede: Politiken skaber verdensnyhed. Om det dansknationale i historiebrug

6 STØRRE ANMELDELSER Tom Buk-Swienty: Dommedag Als 29. juni (Claus Møller Jørgensen) Jörn Rüsen (red.): Time and History: The Variety of Cultures. Mogens Herman Hansen: Tidens triumf. En historikers tanker om tid. (Bernard Eric Jensen) Michael H. Clemmesen: Den lange vej mod 9. april. Historien om de fyrre år før den tyske operation mod Norge og Danmark i (Nikolaj Petersen) KORTERE ANMELDELSER Steffen Hahnemann: Middelalderens selvejere i det danske Østersøområde. På sporet af lægsopbygningen bag skibsledingen. (Anders Bøgh) Henning Bro: Boligen mellem natvægterstat og velfærdsstat Bygge- og boligpolitik i København (Mette Tapdrup Mortensen) Thomas Pedersen: When Culture becomes Politics European Identity in Perspective. (Christoffer Kølvraa) Patrick Seale: The Struggle for Arab Independence. Riad el-solh and the Makers of the Modern Middle East. (Jakob Egholm Feldt) Susan K. Morrissey: Suicide and the Body Politic in Imperial Russia. (Rosa Magnursdottir) Maureen Perrie m.fl.: The Cambridge History of Russia, I-III (Rosa Magnursdottir) Margarita Gómez Gómez: El Sello y Registro de Indias. Imagen y representación. (Hugo Cancino) Leslie Bethell (red): The Cambridge History of Latin America. Volume IX. Brazil Since (Vinicius Mariano de Carvalho & Ken Henriksen)

7 FORORD Med dette nummer ser et nyt dansk historisk tidsskrift, temp tidsskrift for historie, dagens lys. Tidsskriftet er opstået ved en fusion af tre videnskabelige tidsskrifter, der alle har en lang og hæderkronet historie: Den Jyske Historiker, Historie og Nyt fra Historien. Bag udgivelsen står det nyoprettede selskab, Nyt Selskab for Historie, som udgøres af en bred kreds af historikere fra fagmiljøer over hele landet. Temp lanceres i lyset af de store og mange nye krav om internationalisering, bibliometrisk rangering og fagfællebedømmelse, som stilles til forskningstidsskrifter af i dag. I det lys har temp som overordnet og erklæret målsætning at placere sig som et alsidigt og bredt dækkende tidsskrift på højeste niveau. Som det antydes i navnet, vil TEMP bringe såvel Teoretisk inspirerede og orienterede historiske artikler som EMPirisk funderede og nybrydende bidrag uden geografiske eller tidsmæssige begrænsninger. Som navnet ligeledes signalerer, ønsker vi at udgive et tidsskrift med TEMPerament, hvor holdninger og tolkninger udfordres og brydes. Vi synes selv, at det første nummer, vi her sender på gaden, lever pænt op til disse ambitioner Temp vil udkomme med to numre årligt. Det ene som nærværende organiseres som et omnibusnummer bestående af artikler med bred tematisk, geografisk og kronologisk spredning, og det andet som et temanummer, hvor alle artikler relaterer sig til et fælles tema. Det første temanummer (temp nr. 2) vil udkomme i foråret 2011 og vil behandle temaet historiebrug og erindringshistorie. Endelig vil hvert nummer af temp rumme en større debat- og anmeldelsessektion, som vi håber vores læsere vil engagere sig aktivt i. Der kan tegnes tre typer abonnement på temp: et standardabonnement, hvor man abonnerer på en trykt udgave samt får adgang til en elektronisk udgave af indholdet; et billigere studenterabonnement med samme indhold og endeligt et rent elektronisk abonnement, hvor man kun får adgang til web-versionen af tidsskriftet. Vi håber rigtig mange vil tegne abonnement, og især er det vores håb, at de tidligere abonnenter på Den Jyske Historiker og Historie vil videreføre deres abonnement hos temp. For tegning af abonnement og flere oplysninger om tidsskriftet henvises til hjemmesiden: PROFESSOR THORSTEN BORRING OLESEN FORMAND OG ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

8 6 SAKKUK, DABS OG KROPPING MADKULTUR SOM GENVEJ TIL EN OVERSET KULTURARV NIELS KAYSER NIELSEN INDLEDNING Kristi Himmelfartsdag 2009 var en smuk dag på den jyske vestkyst. Den formiddag var der desuden D-dag på havnen i Hvide Sande. På torvet mellem Hvide Sande Boghandel, Vest jysk Bank og Sømandshjemmet klingede det af svenske sømandsvalse og Giro 413 til tonerne fra harmonikamusik og mandolinspil. Der var Dabs-dag i Hvide Sande, og en del turister samt endnu flere lokale var mødt op for at drikke et glas fadøl og spise et par dabs. Stemningen var god, og folk hyggede sig. Det her er bedre end fisse, var der én, der sagde. Man fejrede sig selv og sin hjemegn med fortæring af de saltede, vindtørrede isinger, som havde været på snor en god uges tid. Vejret havde været godt med sol og frisk blæst, så dabsene var præcis, som de skulle være. Problemet var, at de for hurtigt slap op, men ellers havde Leo Fjæt og Enevold, der havde ansvaret, behandlet dem godt hængt dem op i halerne to og to med strips og med en tændstik mellem dabsene, så deres flader ikke stødte mod hinanden. Dabs skal have luft. For år tilbage fortalte en tidligere kollega mig, at han i juledagene havde været på familiebesøg i udkanten af Store Vildmose. Han havde spist fullingsteg, dvs. stegt kød med fulling, der er boller af franskbrød, hvedemel, smør og æg samt fedt og sirup. Jeg blev så forædt, erklærede han. Man tror ham gerne. Erik Koed Westergaard, som der skal vendes tilbage til adskillige gange i det følgende, er ikke i tvivl om fullingstegens ingredienser og herkomst. Den er en nordjysk variant over den slesvigske eller holstenske klump med flæsk og sirup. 1 Tung kost. I en beretning fra Læsø hedder det sig, at lokale fiskere tidligere mødtes med svenske fiskere fra Vestsverige. Man gik ombord hos hinanden for at akkordere om prisen på fisken, hvorefter man drak kaffe sammen, fortalte historier og udvekslede oplevelser fra den store verden: Der blev pratet en masse med svensken. Sproget måtte vel nærmest kaldes kattegatsk. 2 Den svenske kaffe var ren kaffe, noterede man sig, dvs. uden cikorie, så den var tynd, mente man. Hvad fortæller disse tre historier: en deltagerobservation, en mundtlig overlevering og en skriftlig beretning? I første omgang ikke så meget, ud over at centrere 1 Koed Wester gaard 1988, Espegaard 1978, 37.

9 7 sig om mad og fødevarer og pege i retning af tradition, arv og bevaring. Hver for sig er de på sin vis pointeløse. Sammenstillet med en række andre scenarier af i første omgang mad- og fødevaremæssig art, dernæst af kulturudvekslingsmæssig karakter, er situationen imidlertid en anden. Der dukker et vis mønster op, når man inkluderer disse forskellige og disparate kilder i en kildepluralisme, hvor de kan fungere som indikationer og ledetråde. Om end man aldrig helt kan tilsidesætte forskellige grader af usikkerhed i anvendelsen af sådanne spor, kan der argumenteres for, at der i det marginale, trivielle, utilsigtede og tilsyneladende irrelevante alligevel kan dukke mønstre op. I det følgende skal der anføres en række andre madkulturelle indicier, som gerne skulle lede os et bestemt sted hen i retning af et mere specifik bestemmeligt madkulturelt mønster, hvorefter vi rent metodisk vil anvende madkulturen som et nøglehul. Denne nøglehulsmetodik er bragt på banen af den svenske etnolog Stefan Bohman i forbindelse med en diskussion af kulturarvsbegrebet og kulturarvens funktioner. Med den mener han, at et givet fænomen som her mad dels kan studeres i sig selv, dels kan ses som en nøgle til kundskab til andre foreteelser i samfundet, hvor der inde bag ved åbner sig en verden af betydninger og kulturelle mønstre, politik og sociale forhold. 3 Bohman bruger musikken som nøgle; her tages madkulturen i brug. Bohmans metodiske greb er nært beslægtet med den etnologiske undersøgelsespraksis, hvor man gennem grundige analyser af tilsyneladende banale hverdagsfænomener frilægger dybere kulturmønstre, der siger noget om grundlæggende synsmåder og socioøkonomiske forhold. 4 Det leder os frem til problemstillingen i denne artikel: at man med maden som indikator kan pege på en overset dansk kulturarv, som imidlertid ikke er af snæver national art, men peger ud over landets grænser og har en tydelig transnational karakter. Den nationalliberale samfundsforståelse med den monocentralisme, der blev et resultat af begivenhederne i 1864 med den fatale indsnævring af dansk national identitet har ikke kunnet levne plads til denne del af den samlede danske kulturarv. Denne indikationsvejledte påpegning sker på baggrund af Fernand Braudels udsagn om, at fødevarer og deres historie er andet og mere end anekdotisk, dvs. tilfældigt, stof. 5 Historiografisk knyttes der an til den forskningstradition, som centreret om bl.a. studehandelen er blevet udviklet ved museerne i henholdsvis Holstebro (Esben Graugaard) og Lemvig (Ellen Damgaard), samt i det aktive historikermiljø i Esbjerg, repræsenteret af folk som Mette Guldberg, Poul Holm, Flemming Just og Morten Hahn-Pedersen, der alle har forsket i søfartshistorie og handelsforbindelser i Vestjylland. Endvidere skriver artiklen sig ind i den nyere forskning i grænselandets historie, der med navne som Peter Dragsbo, Inge Adriansen, Hans Schultz Hansen, Lars N. Henningsen og Steen Bo Frandsen står stærkt 3 Bohman 2008,122ff. 4 Ehn og Löfgren 1990, 10f. 5 Braudel 1977, 11.

10 8 i påvisningen af dansk-tyske og slesvig-holstenske kulturforbindelser og dermed nye vinkler på dansk nationalismeforskning. SAKKUK, KROPPING OG MÅRREGODT I Erik Koed Westergaards bog om danske egnsretter står der at læse, at den mest udprægede egnsret på Læsø er den såkaldte kropping, en kogt byggrynsbolle, som man spiste til gule ærter, grønkåls- eller hvidkålssuppe. Udover byggryn blev den lavet af hakket løg, æg, lidt mel til at binde sammen samt letsaltet flæsk eller spæk. 6 I lokale fremstillinger fra Læsø hedder det, at kroppingen blev lavet uden flæsk, men kogt sammen med flæsk i en kålsuppe. 7 Den menes at være af hollandsk herkomst, men navnet kunne også pege i svensk retning, hvor der er serveres kroppkakor, lavet af kartoffelmos, langs både Kattegatkysten, i Blekinge samt på Öland og Gotland. Etnologen Bjarne Stoklunds beskrivelse af retten peger, hvad angår både ingredienser, tilbered ning og klumpernes størrelse, da også i den retning. 8 Byggrynene og melet taget i betragtning er sandsynligheden for en oprindelig hollandsk eller nordtysk herkomst dog nok størst, hvor de er beslægtede med de såkaldte tyske klumper af bygmel, senere også med de rå, revne kartofler eller kartoffelmos som i Sverige der var populære i Syd- og Sønderjylland op til midten af 1900-årene. I øvrigt forekommer ordet kropping eller krapping mange steder på både Vestkysten og Skagerakkysten som fyld; enten som fyld i fjerkræ eller som en melbolle, man stoppede i hovederne på fisk. Mere entydigt nordisk og atlantisk beslægtet er til gengæld måden at tørre eller salte kød i stedet for at røge, som har været mere gængs i Nordtyskland. I både Skotland og langs Norges kyster har det været den mest almindelige måde at konservere fisk og kød. Bjarne Stoklund peger på, at tørret fisk blev hjembragt som last i de tømmerskuder, som fra Læsø sejlede på Norge og tilbage til Læsø. Med sig nordpå kunne man have langtidsholdbart skibsbrød af rug, kaldet kavringer eller kåvringer. 9 Navnet på brødet kan betegnes som samnordisk. Sammensætningen af kartofler og gulerødder peger ligeledes nordpå. I Vendsyssel har man en ret benævnt mårregodt som består af stuvede kartofler og gulerødder, hvor der bag navnet gemmer sig en henvisning til det svenske ord for gulerod: morot. Nordpå til Sverige og Norge peger også brugen i Skagen af tranebær til stegte rødspætter og ising. Lidt sydpå i Ålbæk og Fladstrand spiste man traditionelt tyttebær til stegt fisk, ligesom syltede rødbeder ligeledes var hyppigt forekommende. Forbindelsen nordpå og tværs over Kattegat, hvor man både i Göteborg og Varberg spiser tyttebær til stegt torsk, er umiskendelig. Brugen af stegte løg til fisk peger også i retning 6 Koed Westergaard 1988, Espegaard 1978, Stoklund 2009, 171f. 9 Ibid., 152.

11 9 af den svenske vestkyst. Det samme gælder kombinationen af fisk og brun sovs, som findes på begge sider af Kattegat. 10 Tydelig henvisning til Norge har man i form af havtasken, der regnes for at være så skrækkeligt grim på grund af sin brede mund, at den mange steder anses for at være uspiselig. Under navnet breiflabb regnes den i Norge for at være én af de mest delikate spisefisk, og udmærker sig ved sit faste, hvide kød. Den er blandt de dyreste fisk på spiserestauranter i Oslo, Bergen og Stavanger. Yderligere en indikation på tætte forbindelser mellem Nordjylland og Sydnorge samt Vestsverige har vi i måden at lave fiskesuppe på. Medens den syddanske fiskesuppe er sursød, er den i Vendsyssel, på Sørlandet og langs den svenske Kattegatkyst lieret med enten en meljævning af vand eller kærnemælk eller i nyere tid sur fløde. 11 Endelig er man ved kysterne i Kattegat- og Skagerakområdet også begejstrede for makrellen, som andre steder i Danmark fortrinsvis spises som røget fisk. Nordpå spises den også med stor fryd stegt eller som ingrediens i en fiskesuppe. Så populær er den i Göteborg, at den ene af byens tre store fodboldklubber, GAIS, der spiller i grøn- og sortstribede trøjer, overalt i Sverige er kendt under navnet makrillerna. I Vendsyssel spises makrellen undertiden som ræset, dvs. renset og strøet med salt; dvs. samme tilberedningsmåde som man benytter i Bohus Län ved drösad torsk, hvor dog torsken, som er mindre fed og derfor ikke så saltmodtagelig som makrellen, saltes en time til halvanden inden tilberedning. Til slut skal nævnes sammensætningen af fisk og flæsk. Det menes ganske vist, at brugen af flæsketerninger som ledsager til fisk er en forholdsvis sen foreteelse, som man i Vendsyssel ikke fik råd til før i sidste halvdel af 1800-tallet, hvorefter den imidlertid blev såre almin delig. Ved retten drösad torsk går ingredienserne igen i blandingsforholdet ca. 4:1. Men også den anden vej er trafikken gået. I Ældste danske Kogebog fra 1616, som hviler på et tysk forlæg, er der en opskrift på æggeost med sukker, som i dag regnes for at være Bohus Läns mest udprægede landskapsrätt. Det forlyder, at retten har floreret i Kattegatområdet i flere århundreder, hvor vi har opskrifter fra Skåne omkring århundredet , ligesom der også findes en bergensisk udgave heraf fra samme tid. De nævnte indikationer peger alle i en bestemt retning, nemlig af et vist samkvem med tilhørende kulturpåvirkninger nordpå til Norge og Sverige og vestpå til Skotland og De britiske Øer. Som Carl Klitgaard grundigt har påvist det, har der med havet som forbinder og den var langt større end adskillelsesfunktionen været både erhvervsmæssige og ægteskabelige forbindelser over hav. Man er blevet gift med en norsk eller en svensk kvinde, har måske selv været bosat der igennem kortere og længere perioder; måske som følge af dårligt vejrlig, måske som følge af 10 Koed Westergaard 1988, Ibid., 231.

12 10 bedre fiskerilykke. Nordmænd og svenskere har tilsvarende bosat sig i Skagen, i Løkken og Blokhus 12. Længere ned langs den jyske vestkyst, dvs. syd for Limfjorden, er trafikken ikke gået nordpå, men sydpå; både til lands og til vands. Også her er der talrige indikationer af tætte forbindelser til Nordtyskland og til Holland. Vi nøjes her med at fokusere på området mellem Lemvig og Fanø. På Fanø er man, modsat Nordjylland, så tæt på Hertugdømmerne og Tyskland, at røgning indgår som en fast bestanddel. Her røger man dabsen, så den bliver til en bakskuld, ligesom den velkendte Fanøpølse også er røget. Den er desuden ganske stærkt krydret, i gamle dage med peberkorn, nu for tiden også med karry, hvilket ligeledes indikerer påvirkning sydfra. I det hele taget er Fanøs madtraditioner påvirket af nærheden til Vestslesvig. Ligesom mange andre unge op langs Vestkysten tog man om sommeren tjeneste i de rige marskegne, hvor man har stiftet bekendtskab med retter som tyske klumper, sursteg og hvidkålsbudding. I modsætning til andre vestjyske egne var det især pigerne, som tog tjeneste som tyende på de rige gårde i Hertugdømmerne. De unge karle drog snarere til søs, hvor de, ligesom så mange andre unge mænd på Vadehavsøerne i den florissante tid i og 1800-tallet, i vid udstrækning tog tjeneste hos nordtyske og hollandske skippere og rederier. Det er her Fanøs nationalret sakkuk kommer ind i billedet. Den laves af sprængt kød, kartofler, spækterninger, svitsede løg, sirup og smør, der, som navnet angiver, er blevet kogt i en pose. 13 Den minder i både ingredienser og tilberedning om en tilsvarende hollandsk ret og er sammen med de mange hollandske kakler og fannikernes traditionelle egnsdragter tegn på hollandsk kulturpåvirkning. Imidlertid kan man ikke se bort fra, at navnet også kan være af plattysk eller måske frisisk herkomst. Koed Wester gaard angi ver, at sammensætningen af kartofler, melbudding, flæsk og sirup ligner den nordfrisiske og vestslesvigske klump med melbolle, kartofler og røget flæsk stegt i fedt og sirup. 14 Om hollandsk, vestslesvigsk, holstensk eller frisisk synes der under alle omstændigheder at være tegn på madkulturelle forbindelseslinjer over havet sydpå. Endnu tydeligere er dette selvsagt i Sønderjylland, men det er karakteristisk, at den omfattende brug af krydderier, som vi kender fra sønderjysk kogekunst, ingen lunde er ukendt heller på Fanø, hvor der kan indgå både sukat, ingefær og kardemomme i såvel middagsretter som bagværk. Længere nordpå fra Blåvand, over Holmslands Klit og helt op til Torsminde ses der også påvirkning fra Vestslesvig, Nordtyskland og Holland. Jo længere nordpå langs Vestkysten man kommer, desto mere viser der sig imidlertid en vestvendt kulturpåvirkning. Saltning og vindtørring erstatter gradvis røgningen. Dabsen fra Hvide Sande er omtalt. Det tørrede fårelår, der blev anset som en stor delikatesse, 12 Klitgaard Koed Westergaard 1988, 194ff. 14 Ibid., 12.

13 11 peger mest i retning af Skotland og Norge. En af undtagelserne fra denne regel er den røgede helt, hvor det imidlertid skal tilføjes, at det på Vestkysten snarere er den koldrøgede, mere salte og seje helt, der spises og ikke den varmrøgede, som man kender det i de nordiske lande. Hvis det passer, som det hævdes, at man i 1800-tallet på Holmslands Klit har spist fisk 21 gange om ugen, har der nok været behov for at variere, dvs. både salte, tørre og røge fisken, hvoraf det var de bedste, dvs. fedeste, fisk, såsom sild, ål, knurhane og makrel, som blev røget. 15 Og så kan vi vende tilbage til Læsø. Også her har man røget, tørret og saltet. Problemet var imidlertid, at saltningen, som man på Læsø havde så gode forudsætninger og så lange traditioner for med sydesalt som det store slagnummer gik hårdt ud over skovene på Læsø. Tilsammen bevirkede disse faktorer, at kosten på Læsø blev mere præget af kold mad og tørkost end så mange andre steder. 16 Samme situation har man haft på det træfattige Island. 17 GENNEM NØGLEHULLET: TO SLAGS KULTURARV Nu har vi så ledt en række indicier frem, som synes at pege i en bestemt retning og føre os hen til et fælles nøglehul. Men hvad er det så, vi ser gennem dette hul, når vi på jagt efter kulturarven kigger ind gennem det? Vi ser en scene, over hvilken der med store bogstaver står kulturarv. Den ene side af denne scene er fuldt belyst med aktører, som fører både det store ord og sig selv frem. Den anden derimod henligger i delvis mørke; deltagerne gør ikke meget væsen af sig. Det virker næsten, som var de sat i skammekrogen. Men det kan vel ikke passe, for de uoplyste personer synes slet ikke at skamme sig, og personerne fra den belyste side af scenen ser knap nok på dem. De lader hånt om dem og værdiger dem næppe et blik. Det ser ud som om, at man er helt ligeglade med dem. Til gengæld er det lige så tydeligt, at aktørerne fra den belyste side mener, at de har krav på hele scenen og insisterer på at tage den i brug i sin helhed. De argumenterer med, at de har haft scenen for sig selv siden 1864 og aldrig været vant til at dele den med nogen uden for hovedstaden og da slet ikke med tranlamper fra periferien, der repræsenterer en helt anden kultur end de dannedes, de formuendes og de begavedes. Denne tarvelige kultur har sjældent ladet sig høre i medierne, herunder de helt eller delvis statsfinansierede public serviceorienterede tv-kanaler. Men lad os nu forlade det metaforiske niveau og se nøjere på begrebet kulturarv og på forvaltningen af den. Kulturarv er en besværlig størrelse at have med at gøre. Den pukker på entydighed og rene linjer. Selektionsmekanismerne har svært ved at acceptere grums i kategorierne og kanon erne. I centralistiske nationsstater, som den danske, er dette yderligere kompliceret. Her tenderer arveaspektet let til at ende i en grim mangel 15 Folke Ax 2009, Stoklund Jónsson 1997.

14 12 på kulturelt demokrati og medborgerskab, hvor man har svært ved at acceptere de andres kulturarv. 18 Tilsvarende har man svært ved at anskue kulturarven i et nationsoverskridende lys. Kulturarvens transnationale dimensio ner er som hovedregel blevet stedmoderligt behandlet, som det bl.a. fremgår af de kanon er vedrørende f.eks. billedkunst, arkitektur, musik, litteratur etc., som Kulturministeriet har opstillet. 19 Her trækker man på en lang og vedholdende arv fra 1800-årene, hvor nationalismen begyndte at blive et massefænomen med et ganske særegent indhold, som ikke mindst historiefaget var medvirkende til at fremme. 20 I Danmark er vi i den situation, at der i årtierne omkring 1850 i en tydelig pleje af hovedstadens interesser på bekostning af pro vins og periferi blev installeret en centralistisk forståelses horisont, som klædte sine egne partikularistiske, københavnske interesser i fællesnationale gevandter. Denne selektive pleje blev sat som målestok for, hvad der var den rigtige danskhed. Den centralisme, som var indbygget heri, blev ikke bragt til ophør af folkestyret efter 1849 som lagde sig voldsomt i selen for at undgå en regionalisering. Understøttet af kunsthistorien, litteraturhistorien og videnskabshistorien blev den centralistiske opfattelse befordret af historieskrivningen, som videreførte synspunktet, at der ikke var provinser og regioner i Danmark, og at det derfor var meningsløst at tro, at centralmagten kunne være undertrykkende. 21 Denne optik har tilsyneladende haft en lang virkningshistorie og kaster stadig sine skygger 22 og har bl.a. haft svært ved at acceptere indvandrernes bidrag til dansk kultur, såsom traditioner og levevis hos de polske roepiger på Lolland og kartoffeltyskerne på Alheden og ved Randbøl. 23 Det er ikke sært, når kulturarv har med både erindring og glemsel at gøre. Udgangspunktet for den er en tidsåndsbestemt selektion, hvor noget løftes frem og gøres til genstand for institutionaliseret hyldest, pleje og højtideligholdelse, medens andet skydes i baggrunden for til slut at forsvinde ud af billedet. I den forbindelse kan det nok være værd at holde sig for øje, at det glemte og fortrængte ofte stiller det erindrede i relief. 24 Fortrængningen af de andre siger mere om fortrængerne og deres interesser end om de(t) fortrængte. Dette leder os over til den næste problemstilling: hvad er det, som ligger uoplyst hen? Analytisk set aftegner der sig tre centrale glemselsområder: a) Hertugdømmerne, b) den vestjyske trafik op og ned langs Vestkysten, udover havet vestpå og nordpå til Norge og c) den nordenfjordske skudehandel. Disse er, som vi skal se i det følgende, eksempler på en kulturarv, der er kendetegnet ved grænseoverskridelse. 18 Dragsbo Kulturministeriet (udg.) Grinder-Hansen 2008, 154ff. 21 Steen Bo Frandsen 2004, 34, 38, Grinder-Hansen 2008, passim. 23 Buciek 2009, Frandsen 2008, 305f.

15 13 Det er nærliggende at betegne denne grænseoverskridelse som transnational for så vidt som der i dette begreb sker en forening af elementer fra det sociale og geografiske rum, nationalstaten, lokalhistorien og internationale institutioner såsom sejlads og markeder. 25 I alle de nævnte områder har den transnationale overskridelse af det snævert nationale været et karakteristisk træk. Næppe fordi man har haft det som en strategi eller som et villet mål, men fordi histo riens veje er gået ud over landets grænser. Ligesom man med den svenske historiker Torkel Jansson kan skelne mellem en nationalisme an sich, som finder sted uden en master plan, og en nationalisme für sich, der er intentionel og målrettet, kan man foretage en tilsvarende skelnen mellem transnationalisme an sich og für sich, hvor transnationalismen i det første tilfælde fremstår som en de facto transnationalisme, der så at sige bare finder sted snarere end som et refleksivt projekt. 26 Som hovedregel er nationalismen mere orienteret i forhold til en rumsdimension end i forhold til tidsdimensionen. Relationalitet, gensidighed og de enkelte subjekters forhold til og udveksling med hinanden er her vigtigere end nationalis mens abstrakte idégrundlag med dyrkelse af bestemte inkluderende principper, såsom sprog, historie, skikke og territorium. HERTUGDØMMERNE I Helstaten var Slesvig det mest betydelige kvægområde. Denne del af monarkiet havde den største bestand af kvæg i forhold til både areal og indbyggertal. Særligt godt nød man af eksporten til Storbritannien, hvor korntolden blev ophævet og kvægimporten givet fri i Det betød en tredobling af udførslen af levende kvæg fra midten af 1840 erne til midten af 1860 erne. Slesvig og her især halvøen Ejdersted var den del af Helstaten, hvortil kvæget nordfra blev opkøbt i foråret for så at græsse sommeren over og blive solgt til slagtning om efteråret. 28 Både levende kvæg og slagtekvæg dannede grundlaget for en særdeles kraftig kapitalakkumulation. Men ellers var det Holsten, der udgjorde det egentlige centrum. Holsten lå fjernt fra magtens politiske centrum i hovedstaden, men udgjorde et så tungvejende økonomisk centrum, at hovedstadens finanskapital og embedsborgerskab i økonomisk henseende var bange for den politiske periferi. 29 Det var der al mulig grund til. Urbaniseringen i Hertugdøm merne var længere fremme end i Kongeriget. Her boede i 1700-årene en større del af befolkningen i byer end i den kongerigske del af monarkiet. Håndværkerne udgjorde kernen i købstædernes befolkning. 30 Landets næststørste by i 1800-tallets første halvdel var Altona efterfulgt af Flensborg. I 1843 var der seks købstæder med mere end indbyggere. Blandt dem lå kun Køben- 25 Clavin 2005, 436ff. 26 Jansson 1995; Höjer 1999; Kay ser Nielsen 2009, 81ff. 27 Schultz Hansen 2009, Schultz Hansen 1994, Frandsen 2008, 344f. 30 Henning sen 2008, 367.

16 14 havn i Kongeriget efterfulgt af Altona med , Flensborg med ca , Kiel , Slesvig og Rendsborg Væksten i Hertugdømmerne skyldtes ikke kun landbruget, men også industrien. Neumünster blev på grund af sin tekstilindustri, der tegnede sig for to femtedele af monarkiets samlede produktion, kaldt Holstens Manchester, og indenfor jern in dustrien var Carlshütte i landsbyen Büdelsdorf uden for Rendsborg førende. Hertil kom bl.a. kobbermøllen ved Kruså, teglværkerne i Egernsund samt industrianlæggene i Christiansdal ved Haderslev fra Af landets købstæder var kun København og omegn samt Horsens mere industrialiseret end byerne i Slesvig-Holsten. En væsentlig del af denne modernisering bestod i en veludbygget infrastruktur, der understøttede handelen, hvis omsætning blev omtrent tredoblet i perioden Blandt såvel danske som tyske historikere er der enighed om, at de danske interesser gik ud på at hindre nord-sydgående jernbaneforbindelser mellem Hertugdømmerne og Hamburg, da jernbanebyggeriet for alvor tog fart i årene omkring I stedet satsede man på øst-vestgående forbindelser. 34 Hovedelementerne i denne infrastruktur var ved siden af skibsfarten de brostensbelagte chausséer og jernbanerne. I 1832 blev den første chaussé åbnet, mellem Altona og Kiel. Den blev i 1844 fulgt op af Helstatens første jernbane, som ligeledes løb mellem Altona og Kiel, således at handelsborgerskabet i Altona kunne stå i tæt forbindelse med det akademiske miljø i landets anden universitetsby, Kiel. Strækningen kunne med tog tilbagelægges på under tre timer. Efter begivenhederne i blev der i 1854 åbnet en tværgående banelinje mellem Flensborg og Husum-Tønning. Det, man hermed ville undgå, var at skabe forbindelse mellem de slesvig-holstenske købstæder og Hamburg. Med tværbanen ville indflydelsesrige kredse i Flensborg i stedet trække transithandelen mellem Østersø og Nordsø ind over Flensborg og dermed mindske Hamburgs økonomiske dominans. 35 Det vakte gehør i nationalliberale kredse i hovedstaden og er et tydeligt vidnesbyrd om datidens stærke politiske scenarie: Frygten for Hamburg. Denne frygt blev udslagsgivende for det nationalliberale, elitedyrkende handels- og embedsborgerskab i København. I modsætning til harmoniliberalismen i Norge og Sverige drejede de nationalliberales politik sig ikke om sædelighed og samfundssind, men om centralisme og kras egennytte. Det dagspolitiske, brændende spørgsmål i København i 1830 erne og 1840 erne var, hvorledes man skulle håndtere toldgrænsen ved Kongeåen. Den betød i grove træk, at kongerigets varer kunne eksporteres toldfrit til Hertugdømmerne, medens industrivarer produceret dér skulle belægges med indførselstold ved import til den kongerigske del af mo- 31 Frandsen 2008, Rend boe og Dragsbo Rerup 1982,1. 34 Bracker 1987, 194ff. 35 Schultz Hansen 2009, 46f.

17 15 narkiet. 36 Her trådte de nationalliberale i karakter. Skønt principielt tilhængere af toldfrihed fandt man, at toldgrænsen skulle opretholdes, således at slesvig-holstenske varer blev dyrere i kongeriget. I forbindelse med toldreformen 1838 stillede de københavnske liberale forslag om en tillægsafgift på varer, der var indført uden om Øresund og bælterne. 37 Risikoen var, at man dermed drev provinsen i armene på Hamborg, men den risiko var man villig til at løbe i respekt for pleje af handelsborgerskabets interesser i København. Ganske vist var den kongerigske del af Helstaten stedt i stagnation og handlingslammelse i årtierne efter Napoleonskrigene, men viljen til at pleje snævre hovedstadsinteresser fejlede ikke noget. Det kunne der da også være en vis ræson i. Lübeck, der med sine indbyggere var på størrelse med Altona, havde tætte handelsmæssige forbindelser til Fyn og Lolland- Falster, medens Hamburg var metropolen for jyderne. Som Erik Koed Westergaard ikke uden en vis realitetssans slår fast: For mange var Hamborg næsten Vestjyllands hovedstad. 38 Nok så konkret kan det konstateres, at mellem en tredjedel og halvdelen af Jylland var hamburgsk valutaområde. Mand og mand imellem blev der brugt lybske og hamburgske mønter. 39 Som Hans Schultz Hansen har formuleret det, var der i Hertugdømmerne og, kan vi tillægge, betydelige dele af det sydlige Nørrejylland tale om to hovedstæder: medens hovedstadsrollen politisk set blev spillet af København, var Hamborg i økonomisk forstand altid Hertugdømmernes egentlige hovedstad. 40 Det var ind i en sådan sammenhæng med en benhård konkurrence mellem et økonomisk tilbagestående, men administrativt magtfuldt hovedstadsmiljø og et driftigt og progressivt centrum i Hertugdømmerne, at stænderforsamlingerne så dagens lys i 1834 som et tyskimporteret, progressivt bidrag til den danske nation. VESTJYSK TRAFIK I 1788 blev studehandelen givet fri efter at have været et adelsprivilegium gennem århundreder. Det betød et voldsomt opsving for det vestjyske landbrug, hvor der umiddelbart bag klitterne i engarealerne og ådalene fandtes en jord som i bonitet var på højde med den bedste i Dan mark, og som dannede baggrund for en omfattende eksport af først heste, siden kvæg og stude. Alt hvad der kunne gå, kom ud at spadsere sydpå til de store markeder i bl.a. Læk og Husum og videre ned i Holsten. Ja, selv store flokke af gæs kunne man se på drivvejene sydpå. I de foregående årtier havde man overalt i Vestjylland været vidne til en række store godsslagtninger, hvor rige bønder og bondelaug købte mange godser op, begyndende med opkøbet af Gudumkloster øst for Lemvig kort før jul 1757, hvor ti fæstebønder købte 36 Frandsen 1996, Ibid., Koed Westergaard 1988, Rerup 1982, Schultz Hansen 2008, 35.

18 16 deres gårde til selv eje ved en auktion. 41 Fra omkring 1755 var der på de gode jorder hele sogne omkring Lemvig, hvor bønderne blev selvejere. 42 Yderligere vind i sejlene fik det jyske og især vestjyske landbrug som følge af Napo leons krigene og fastlands spærringen. Tabet af flåden og Stats bankerotten i 1813 medførte en øget orientering mod Altona-Ham burg som det store handels- og kreditcentrum. Det var ligeledes herfra og i Tønning, det levende kvæg til England blev udskibet. Denne transport sydpå, foranstaltet af velbjærgede lokale bønder, som ikke fordrede de store investeringer i andet end aflønning af drivere og opkøb af kvæg, svin og stude, udgjorde den ene tredjedel af den vestjyske trafik til Hertugdømmerne. Systemet blev båret oppe af et større økonomisk netværk af kvægbaroner, som var indgiftede i hinandens slægter og som også kunne være gift med døtre af velstående kolleger i Slesvig-Holsten. Ellen Damgaard har påvist en lang række af disse slægtskabsforbindelser op og ned langs Vestkysten. 43 Ifølge J.C. Halds oplysninger på baggrund af en uges rundrejse i Ringkøbing Amt i efteråret 1825 opkøbte en del af de mest velstående bønder deres stude i Thy og Salling, hvor kvaliteten var helt i top. Efter opdræt på Holstebro- og Lemvigegnen blev de så eksporteret sydpå; helt ned i Mecklenburg blev der handlet vestjysk kvæg, dvs. i et økonomisk-kulturelt udvekslingsnetværk, der strakte sig fra Thy og langt ned i Tyskland. 44 Hjemmehørende i denne afdeling er også de talrige arbejdsvandringer sydpå, som Kirsten Linde har undersøgt. Efter at have vandret sydpå langs studedrivervejene eller langs strandkanten samledes piger og karle fra Vestjylland på de store folkemarkeder, på bl.a. Reberbanen i Kolding eller foran Katdøren i Ribe Domkirke, for at aftale sommerarbejde hos marskbønderne. 45 På trods af den store mobilitet og på trods af, at tjenestefolkenes fraflytning fra de vestjyske sogne var større end tilflytningen, er der imidlertid sikre beviser for, at en væsentlig del af de unge efter endt sommertjeneste er vendt tilbage til hjemegnen og dermed har skabt muligheder for en vis kulturel påvirkning. 46 Den anden store trafik udgjorde de købstadskøbmænd, der som hovedregel var efterkommere af de omtalte kvægbaroner, som havde tjent godt med penge i 1700-tallet og i første halvdel af 1800-tallet. De stod stærkt i købstæder som Lemvig, Holstebro, Ringkøbing og Varde. De nøjedes ikke med den lokale udfoldelsesscene, men sendte så småt deres sønner til Altona og Hamburg, senere Newcastle og London, for enten at gå i skole dér eller komme i handelslære for derefter at slå sig ned som kvægimportører og handelsmænd. Disse sønner, der ofte blev gift med kvinder fra de lokale pendantmiljøer, udgjorde forposten i de åbne vestjyske samfunds orienteringer syd- og vestpå; både til lands og til vands. Sejltiden spillede her 41 Kaae 1984, Damgaard 1991, Damgaard Hald 1833, Linde Linde 1996.

19 17 en ikke ubetydelig rolle. Det kunne tage op til fjorten dage at sejle fra Lemvig til Aarhus, medens man med den rette vind kunne sejle til Altona på tre dage og nå Englands østkyst på 5-7 dage. 47 Den blokering, som tabet af Hertug dømmerne indebar, blev opvejet af en omfattende trafik på London og især Newcastle, som Esben Graugaard har undersøgt, hvor der i årene boede hele tyve kvæggrossister i Newcastle. 48 Trafikken ophørte ikke før end i 1890 erne, hvor englænderne benyttede et påskud om mundog klovsyge i Danmark til en beskyttelse af importeret frosset kød fra kolonierne. Den tredje store gruppering var bondeskipperne og rederne på Vestkysten med Fanø og Ho Bugt som centrum. Kendetegnende er, at deres virksomhed var tilknyttet små ladepladser og landingssteder med sejlads dels i Vadehavet, hvor Altona og Amsterdam var de store mål, dels i Skagerrak, hvor nogle skippere også sejlede til Norge. 49 Op til midten af 1700-tallet havde Varde med udskibningshavn i Hjerting og ikke mindst Ribe med Rømø været toneangivende for den vestvendte eksport. Det ændrede sig i løbet af 1700-årene, især efter at Fanøs befolkning i 1741 købte deres ø fri af kronen og nu ikke længere var tvunget til at gå over Ribe. 50 Nu kunne øens handelsflåde for alvor sætte fart og selv score fortjenesten på lovligt grundlag. I 1780 erne og 1790 erne fik man for alvor vind i sejlene. Destinationerne for sejladsen var i årene efter 1800 både Holland, Tyskland, Norge og Storbritannien, medens det ved midten af 1800-tallet især var til norske, baltiske og engelske havne, sejladsen gik. 51 På det tidspunkt var Fanø totalt dominerende som provinsens største handelsflåde. Det satte jernbanerne og dampskibene en effektiv stopper for, men i hen ved 200 år havde der her været et livligt centrum for eksport af danske varer ud i alle verdenshjørner og en kun ringe forbindelse med København. Takket være bondeskipper Søren Raschs optegnelser, udgivet af H.K. Kristensen i 1977, kan vi danne os et indtryk af den vestjyske skudehandel. Hans manuskript tager sin begyndelse i 1792, hvorefter han hvert år indtil sin død har foretaget optegnelser, så vi kan følge hans færden i detaljer. Han var født i Ho i bunden af Ho Bugt 1783 og døde sammesteds Sin styrmandseksamen tog han i Bergen og kom i det hele taget vidt omkring. Inden Englandskrigene gik farten mestendels til Holland. Herefter var hans trafik størst til Altona, Hamburg, Stade og Cuxhaven ved Elbens udmunding, som han år efter år refererer til og bl.a. roser for frihandlen dér. I Altona afsatte han landbrugsprodukter og jydepotter, medens han bragte kolonialvarer og andet handelsgods tilbage til Vadehavet. 53 Altona beskriver han i rosende vendinger, som fx i optegnelsen for 1840: 47 Damgaard 1993, Graugaard 1993, Guldberg Hahn-Pedersen 1993, Ibid., 111f. 52 Kristensen 1977, Plough 2010

20 18 Altona, hvortil jeg 1798 gjorde min første udflugt til søs, en fri og yndig handelsplads, er vokset således i min tid, at den måler sig med en af de største her i landet. Hvad er årsagen? Frihed, ingen told! Det giver den lejlighed til at huse og handle for hamborgerne, betydelige varemængder kommer og går ind og ud, sætter flere hundrede hænder i værk uden at generes af told, konsumtion m.m., der lægges i vejen for den stræbsomme. 54 Han er tydeligvis liberalt indstillet, men patriotisk mere end national. Der er langt til en københavnsk nationalliberalisme. For ham udgør det indre af Jylland en besværlig barriere og grænse i forhold til hovedstaden. Men der er til gengæld også kvaliteter nok vestpå: derimod [er] den vestlige kyst mere behagelig, mere gæstfri og mere beskeden at færdes iblandt, og som min erfaring altid har lært mig, at de bedste og beredvilligste folk er ved søkysterne, allerhelst hvor der blandt disse gives søfolk. Man finder der mere civilisation, et mere habilt og fordomsfrit væsen end når man rejser blandt bondestandens ringere befolkning. 55 Nogen beskeden mand var Søren Rasch aldrig. Man skal nok benytte citatet mere som udtryk for en selvsikker vestjysk selvforståelse hos en stærk enkeltperson end som et bevis for en generisk holdning. På den anden side er der talrige eksempler i hans optegnelser på, at han nedfælder det, han mener, vil falde i god jord. En vis klangbund for hans udsagn med dets djærve selvbevidsthed må man derfor nok kunne påregne. NORDENFJORDSK SKUDEHANDEL I Skagerrak foregik der en livlig skudetrafik fra 1600-årene og langt op i 1800-tallet, men der foregik også handelsmæssig trafik i Kattegat, hvor svenskerne sejlede på både Eiker ved Drammen og Kristiansand. 56 Mest omfattende var dog handelsorbindelserne mellem Sydnorge og Nordjylland med ladepladser og skudehavne. Allerede i begyndelsen af 1600-tallet landede nordmændene tømmer i Nr. Lyngby og Furreby, hvor de lokale så kunne servicere dem med ølsal og andet, som der står på en mindesten i Løkkens anlæg. 57 Takket være især lokalhistorikeren Carl Klitgaards omfattende studier i skudehandelen mellem Norge og Jammerbugten kan vi danne os et indblik i trafikken. Den strakte sig fra Klitmøller i Thy op til Hirtshals, hvor pakhuset i Tornby, hvor varerne blev opbevaret inden de blev fragtet videre til købmandshandelen, den dag i dag vidner om den omfattende skudehandel på Norge i og 1800-årene. Fra Thys vestkyst til Norges sydkyst er der lidt 54 Kristensen 1977, Ibid., Tveite Brock 2002, 150.

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Fra studepranger til kofanger - den vestjyske drivvej som international vandresti. NAVE Nortrail - A pathway to knowledge

Fra studepranger til kofanger - den vestjyske drivvej som international vandresti. NAVE Nortrail - A pathway to knowledge Fra studepranger til kofanger - den vestjyske drivvej som international vandresti NAVE Nortrail - A pathway to knowledge Projekt Drivvejen EU-projektet Ideen til NAVE Nortrail blev udviklet i Hordaland

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Hærvejene i Nordjylland

Hærvejene i Nordjylland Hærvejene i Nordjylland Projektets aktiviteter - analyser Kendskabsanalyse bl.a. : 86,3% af danskerne kender Hærvejen 56,7% forbinder Hærvejen med Viborg, 30,5% med Jelling 73,3% forbinder Hærvejen med

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Det syddanske udbud af feriehuse og deres omgivelser

Det syddanske udbud af feriehuse og deres omgivelser Det syddanske udbud af feriee og deres omgivelser Udarbejdet af Carl Henrik Marcussen, Center for Regional- og Turismeforskning for Region Syddanmark August 203 Titel: Det syddanske udbud af feriee og

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Fem film om Hanstholm

Fem film om Hanstholm Fem film om Hanstholm Forlaget Knakken, 2007 Pjece til dvd om hanstholm endelig.indd 1 09-08-2007 15:21:14 Stenbjerg, 1964. Vagt ved havet (1965) Historien drejer sig om redningsarbejdet på den jyske vestkyst,

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1 DELTAGERLISTE HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. 1. HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. GRUPPE A Aarøsund 2 stemme Stemmeberettiget Tildelt ekstra Antal v/fuldmagt Assens Bestyrelsesformand

Læs mere

www.danskcabby.dk Dansk Cabby Club Klubblad nr. 2. 2006 - Årgang 02 Indhold:

www.danskcabby.dk Dansk Cabby Club Klubblad nr. 2. 2006 - Årgang 02 Indhold: Klubblad nr. 2. 2006 - Årgang 02 Dansk Cabby Club www.danskcabby.dk Indhold: Cabby Club Danmark Cabby Clubbens formål Klub kontingent Kontakt Cabby Club Danmark En lille historie fra Vintertræf i Esbjerg

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Strandinger ud for Rubjerg Knude

Strandinger ud for Rubjerg Knude Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015 Placering Nr Navn Foreningsnr Foreningsby Skydning Junior Hold Træf Skud Træf Skud 1 23 Vamdrup Junior 87 128 94 Kasper Hjorth 4308 Vamdrup og Omegns Jagtforening 35 42 100 Mikkel Dall 4308 28 43 96 Frederik

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Springeren 18. september 2015

Springeren 18. september 2015 Springeren 18. september 2015 Her følger beretningen om springerens vej gennem skakhistorien. Gennem hele skakhistorien har springeren altid bevæget sig på den samme måde: To felter frem og et felt til

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne:

Daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne: Københavns Politi Politigården 1567 København V København 08 09 2015 Greenpeace anmelder Henning Kjeldsen og Birthe Kjeldsen for formodet brud på Bekendtgørelse om regulering af Fiskeriet i 2014 2020 samt

Læs mere

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR Skyttens Navn Bane 1. 2. 3. 4. 5. mel / 1 6. 7. 8. mel /2 9. 1. slut e 1. e 2. e 3. e 4 Kim Jensen 12 12,3 Susanne poulsen 96,9 96,9 Stig Bjerregård 95,6 95,6 Peter skov

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Research exchange Lissabon juli 2014

Research exchange Lissabon juli 2014 Research exchange Lissabon juli 2014 Placering: Maria Mota Lab, Malaria Unit, Instituto de Medicina Molecular, Universidade de Lisboa, Lissabon, Portugal Ansøgningsprocessen: Jeg var så heldig at få min

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

NNF s Forbunds Seniorer:

NNF s Forbunds Seniorer: NNF s Forbunds Seniorer: Gode venner! Til orientering for deltagerne i den forestående tur til Rügen, bringes hermed lidt praktisk information. For god ordens skyld skal indledningsvis nævnes, at turen

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Børne-og Ungdomsliv 1) Sjippetov: Sjipning alene eller med langt sjippetov, hvor to svinger tovet, var en populær leg bl.a. i skolegården. 1. 2) Legetøjsbiler: Sideløbende med bilens indtog blev små blik-

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Bølgerne brydes i Klitmøller

Bølgerne brydes i Klitmøller 6 Bølgerne brydes i Klitmøller Parforhold I Når to meget forskellige foreninger skal flytte sammen, skaber det somme tider udfordringer, der er svære at løse og kræver, at begge parter lytter nøje til

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Næste generation rykker ind i Herning

Næste generation rykker ind i Herning Fagblad for den danske kontorartikelbranche Nr. 8, november/december 2010 Næste generation rykker ind i Herning w w w. k o n t o r p a p i r. d k Næste generation overtager KD Gruppen Hjernen bliver magelig

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Børne-og Ungdomsliv 1) Yoyo: Yoyoer var en populær legetøjsdille flere gange i løbet af 1900-tallet. 1. 2) Kugleramme: Hjælpemiddel til regning. 3) Børnelommetørklæde: Stoflommetørklæde fra 1950 erne i

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Cykle mellem tvende have

Cykle mellem tvende have Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Cykle mellem tvende have Naturskønne cykelture mellem Nord- og Sydslesvig 21. juni 27. juni 2015 Efter 150-året for 1864 vil vi cykle rundt i grænselandet:

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere