digital designhistorie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "digital designhistorie"

Transkript

1 fremtidens webdesign K a r l K j æ r : d k m E digital designhistorie V e j l e d e r : I d a E n g h o l m

2 indhold : 3 Det svære i at spå 4 Afgrænsning af problemfeltet 5 Hvilke faktorer spiller ind? 5 Udviklerværktøjer 6 Teknologi 6 Brugere 8 Hvordan forandres disse faktorer? 8 Udviklerværktøjer 10 Teknologi 11 Brugere 12 Hvad betyder det så? 12 Udvikling af et selvstændigt formsprog 14 Nogle sites vil blive ved med at mime andre formsprog 15 Sammenfatning 15 Rækkevidden af konklusionerne 17 Litteratur

3 0 Det svae r e i at spa Man skal ikke have været på nettet i særlig mange år, for at opdage at moden skifter med overvældende fart. Den ene dag skal det være vandrette striber, så skal det være små pixler i grå nuancer, og kort efter er det flyvende animerede cirkler der gør ens site hypermoderne og helt fremme i skoene. Som designer og som planlægger af websites, kunne det være rart at vide lidt mere om hvad fremtiden byder på. Men at forsøge at forudsige hvordan fremtidens webdesign kommer til at se ud, lyder som en nærmest umulig opgave. Men ser man lidt tilbage på nettets designhistorie, er det i høj grad også en begrænsningens historie. Derfor kan man måske med fordel se på de barrierer der har givet designerne problemer. Hvis man kan se hvordan udviklingen er i de barrierer der er for webdesignet i dag og i fremtiden, kan man måske også sige noget om webdesignet selv? På de følgende sider i kapitlet»hvilke faktorer spiller ind?«vil jeg derfor først indkredse nogle af de begrænsninger og muligheder som er med til at skabe rammerne for webdesign. Ved i det følgende kapitel»hvordan forandres disse faktorer?«at se kritisk på hvilken vej udviklingen af barriererne går, kan jeg angive nogle af de mulige veje som fremtidens webdesign kan tage. Det forsøger jeg i kapitlet»hvad betyder det så«, og efterfølgende i sammenfatningen giver jeg nogle bud på hvordan det konkret kan udmønte sig i formsproget. Om horderne af anarkistiske webdesignere derude bag skærmene retter sig efter det, er en helt anden sag. Det må i høj grad være deres egen sag. Men hvis jeg gør mit arbejde ordentligt skal man gerne en gang i fremtiden med denne beskedne tekst i baghovedet minimum kunne pege på hvorfor det så alligevel ikke gik som jeg forudsage, og helst selvfølgelig sige»aha, det kom jo til at holde stik«3

4 Afgraensning äf problémfeltét Et af de første problemer man støder ind i når man skal beskrive fremtidens design er, at der er en babylonsk kakofoni af designs på nettet. En endnu større mangfoldighed end i det trykte medie, synes det. Og selvfølgelig, fristes man til at sige. Webmediet er jo netop et multimedie og trækker jo derfor på en postmoderne myriade af referencer indenfor både fi lm, teater, cd-rom, fjernsyn, trykte medier, og forskellige visuelle kunstformer. Desuden bliver nettet brugt til en masse forskellige formål, og forskellige mennesker bruger nettet til lige netop det, de har behov for eller lyst til. Jeg har valgt at dele netbrugernes adfærd op i 4 hovedkategorier: Kommunikation, information, handel og underholdning. Desuden blandes formerne så der opstår en masse hybrider. Kategorierne er ikke nødvendigvis dækkende for al indholdet på internettet, men jeg mener at de største områder er repræsenteret i de fi re ovennævnte kategorier. Kommunikation, er nok den største aktivitet på nettet i dag. Den kan foregå fra person til person via for eksempel , eller fra en til mange personer via hjemmesider eller nyhedsgrupper, eller fra mange til mange via chat. Søgen efter information af forskellig slags er en anden stor aktivitet. Der kan være at man fi nder de daglige nyheder på nettet, eller modtager undervisning. Det kan også være at man bruger nettet som encyklopædisk opslagsværk, og fi nder ud af alt fra hvornår det næste tog går fra Hovedbanen, til hvor mange indbyggere der er i Paris. Handel er en tredje aktivitet. Dels er der jo decideret e-handel, men også den markedsføring som også foregår på et fi rmas hjemmeside er jo et led i en handelsaktivitet. Den sidste kategori er underholdning, og det kan være alt fra spil og fi lm til artikler og tegneserier. I realiteten er mange sites blandinger af de fi re former for sites. For eksempel har mange fi rmaer i dag sider med små spil (brandgames: se feks og konkurrencer, der både tjener som underholdning men også som markedsføring. Chat kan også i nogle tilfælde ses som et grænsefænomen mellem kommunikation og underholdning (fx er en blanding af spil og chat) Der er ikke lige meget forandring inden for alle områder, og derfor er det nyttigt at kunne skille kategorierne ad. kommunikation information handel underholdning kommunikation information bulletinboards... online undervisning online support varespecifikationer chat edutainment handel e-handel brand-games 4 underholdning...

5 Hvilke faktorer spiller ind modtagelse: bruger produktion: udviklerværktøjer distribution: teknologi Før en webside kan nå frem til brugeren er der en række led den skal igennem. For det første skal den produceres. En designer sætter sig med andre ord, bevæbnet med sine yndlings (eller hade-) udviklerværktøjer, og sætter en side sammen. Med udviklingsværktøjer mener jeg de programmer eller scripting- og programmeringssprog som designerne kan benytte sig af i udformningen af websiderne. Det er for eksempel programmer som Photoshop, Illustrator, Dreamweaver, Flash og Director, og det er et markuplanguage som html, eller css eller det er et scriptingsprog som javascript eller actionsscript (til flash), og hvad der nu ellers skal til for at skabe et site. Næste led i processen er distributionen helt frem til brugeren. Her er det teknologien eller hardwaren der spiller en rolle. En afgørende faktor er for eksempel båndbredde og computernes beskaffenhed. Endelig når siden frem til brugeren, men selvfølgelig kun hvis brugeren vælger det, og brugere kan godt være kræsne. Brugerens forventninger og brug af mediet er altså også med til at sætte krav til designerne. Udvikl er vaer ktoje r Begrænsningerne og mulighederne i udviklerværktøjerne har hidtil spillet en markant rolle. For eksempel er grunden til at de fleste menuer står i venstre side idag, formodentligt at det ikke er helt enkelt med almindelig html at få en menu til at blive siddende i højre side når vinduet skalerer. Det er værd at huske på, at en lang række tegne- og layoutprogrammer faktisk har deres paletter stående i højre side som standard. Så det er næppe af useability-årsager at websiders menuer står hvor de står. Selvom der er mange eksempler på begrænsninger i html, gør det samme sig egentlig også gældende for de fleste andre programmer eller værktøjer, hvad enten de hedder Photoshop, Flash, Illustrator, Dreamweaver eller Director. Selve opbygningen af html og og billedformaterne har også givet flere fi rkantede kasser og lodrette søjler end man ser i mange andre medier. Der er masser af designere der har forsøgt at arbejde sig udenom, og mange med held. Men det er netop hvad de har gjort: arbejdet sig udenom en ufleksibel og kasse-fremkaldende struktur. En anden type problemer er, at mange kritiserer computeren for at være et dårligt redskab til design fordi man ikke har føling med mediet. Der er ikke de samme fysisike og visuelle feedbackmekanismer som man har med blyant og pensel. Det er desuden det samme redskab musen eller tegnepladen der repræsenterer alle redskaber på computeren (Mealing 1997, s. 155ff). 5

6 Teknologi igo lonket n af de teknologiske flaskehalse der bliver diskuteret mest er båndbredden. E Den er altafgørende for hvor mange informationer der kommer ind gennem væggen i de små hjem. Det er derfor også i høj grad den der afgører, hvordan vores information ser ud; om den er tekstbaseret eller består af komplekse animationer og 3d-landskaber. Båndbredde har været en af de helt store faktorer i webdesign. Den har begrænset brugen af billeder, minimeret mængden af animationer, og har fremavlet en mærkelig forkærlighed for store ens farveflader, inden for et begrænset farvespektrum af 216 websikre farver. De fleste skærme i midten af 90 erne havde nemlig kun mulighed for at vise 256 farver. Hvis man ville vise farverne ens, uafhængigt af platform skulle man holde sig indenfor 216 forskellige farver der primært havde det tilfælles, at de var valgt ud fra deres hexadecimale koder, og ikke deres æstetiske værdi eller praktiske anvendelighed. Alt i alt har det gjort hele designprocessen sværere, og begrænset mulighederne for designerne betydeligt. Begrænsninger kan også ligefrem komme til at danne mode. Begrænsningerne i trykketeknik har for eksempel været bestemmende for typografien igennem århundreder tallets pladeseriffer var en konsekvens af rotationspressens mangel på præcision og avispapirets grovhed. For at serifferne skulle kunne ses, måtte man gøre dem grovere og mere firkantede. Da man stadig satte blytyper, måtte man gøre en dyd af nødvendigeheden og vælge de skriftstørrelser som blytyperne var tilgængelige i. Det har lagt grunden til en typografisk tradition for skriftstørrelser på typisk 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 14, 16, 18, 21, 24, 36, 48, 60, 72 punkt (selvom det har været de færreste sætterier der har været så veludstyrede at de har haft dem alle). Det er stadig disse punktstørrelser der optræder i mange programmer og som mange grafikere støtter sig til, uagtet at det ofte giver lige så meget mening at sætte noget med for eksempel 8,5 istedet for 9 punkt. (Bringhurst 1997, s 45) På samme måde blev vandrette striber meget populært i en lang periode på nettet. På grund af komprimeringsteknikken i gif-formattet fylder vandrette ensfarvede streger næsten ingenting, og derfor var det en god måde at reducere filstørrelsen, der endda på samme tid gav en markant grafisk effekt, som stadig kan findes et utal af steder på nettet. (se for eksempel eller Brugere De fleste sites, og i særdeleshed de kommercielle sites vil gerne have besøgende. Og de vil gerne have besøgende der kommer igen. Her spiller indholdet selvfølgelig en stor rolle, men også designet har betydning. Der er masser af udbud på nettet, og alle de kommercielle sites slås om clicks og 6

7 hits og unikke brugere, for det er brugerne der sælger annoncer, og det er en af de få gangbare fi nancieringsformer. Derfor skal designet være tilpasset brugergruppen, så de føler sig veltilpas på siden, kan fi nde den information de søger, får den oplevelse de gerne vil have og køber sitets varer, eller hvad de nu måtte foretage sig. Der er efterhånden blevet skabt nogle normer for hvordan centrale elementer ser ud. Knapper og menuer ser ud på en bestemt måde, links har ofte bestemte farver, eller anderledes farver end hovedteksten. Hvis linksene optræder i brødteksten er de som regel understregede, og hvis et billede skifter når man ruller hen over det, kan man som regel klikke på det. Normerne har lidt karakter af en uformel overenskomst mellem brugere og designere. Hvis designerne holder sig til visse regler, kan brugerene fi nde rundt på sitet. Efterhånden er der nemlig en del normer der er blevet godt indarbejdet hos både brugere og designere. Der er selvfølgelig masser af steder hvor reglerne ikke bliver overholdt, enten fordi dem der har konstrueret siderne ikke ved hvad de gør, eller fordi de netop ved hvad de gør, og med vilje bryder med normerne. 7

8 Hvorda n fora ndres disse fa ktorer I det foregående har jeg vist nogle af de begrænsninger der er i forhold til netmediet, og inddelt barriererne i tre hovedkategorier. I det følgende kapitel, vil jeg se hvordan udviklingen er indenfor hver af disse barrierer, nu og i den nærmeste fremtid. Udviklerv aerktoje r I forrige afsnit så vi at der var to problemstillinger i forbindelse med udviklerværktøjerne. Det ene var at designerne i for høj grad bliver nødt til at tænke i begrænsninger. En del af denne begrænsning ligger også i brugernes computere, fordi man sagtens kan fi nde løsninger på mange af de problemer der har været med html. Sat lidt på spidsen, kan man for eksempel bare lave sit layout i et billede der fylder hele skærmen. Det er bare en løsning der kræver en stor båndbredde. Derfor løses en del af disse begrænsninger automatisk med større båndbredde fordi kravene til stringent kode, og kreativ billedbegrænsning slækkes. Man kan med andre ord sætte designet i højsædet og først derefter tænke på implementeringen, i stedet for omvendt, som det er idag. Andre problemer løses ved at udviklerværktøjerne mere og mere tager hensyn til designprocessen. Flash og andre nye teknologier giver mange flere friheder i forhold til designet fordi det er nemmere at arbejde med for eksempel grafi k og placeringer. De placerer nemlig ofte objekter i forhold til koordinater i stedet for i forhold til hinanden. Andre nye billedformater giver også større friheder og mindre fi lstørrelser. Det andet problem som jeg nævnte i forrige afsnit var at udviklerværktøjerne tager udgangspunkt i værktøjer hvis funktioner og virkemåder er svære at»oversætte«til computerens mus og tastatur. At sige at udviklerværktøjerne begrænser og ensarter kunstnernes udtryk er både rigtigt og forkert. Rigtigt på den måde at ethvert medie har begrænsninger og således også computerbaserede illustrations- eller multimedieprogrammer. Men det er også værd at bide mærke i at meget af denne kritik drejer sig om at skabe kunst på computeren beregnet til print eller tryk. Med webmediet er mediet og værktøjet blevet det samme nemlig computeren, ligesom malingen og lærredet er det for billedkunstneren. (Mealing, 1997 s. 158) 8

9 De værktøjer der er blevet kritiseret er ofte også metaforer for værktøjer i den virkelige verden. For eksempel har der siden de første versioner af Photoshop været en række funktioner i som var forsøg på spejlinger af virkelige værktøjer. Mest åbenlyst er for eksempel malerspanden, penselen og viskelæderet. Men der er også funktioner som unsharpen mask (der er et fi lter der får billedet til at se skarpere ud) der har sit navn og sin funktion fra offsettrykningens verden. Multimedieprogrammet director benytter sig af en scenemetafor, der også indeholder et cast (de optrædende) og en tidslinie. Især tidslinien volder påroblemer da det ikke en særlig heldig metafor i et hypermedie, og det besværliggør arbejdet i programmet. Heldigvis forandrer udviklerværktøjerne sig fra at spejle værktøjer fra de ikke digitale medier, til selv at udvikle metoder og funktioner som ikke ses i andre medier. Efterhånden er der begyndt at dukke funktioner op i disse programmer som så afgjort hører computermediet til og som ikke er en overførsel af redskaber fra andre medier. I Illustrator og i version 5 af Flash og en række andre programmer kan man for eksempel bruge bezierkurver til at tegne med. Ved at sætte et referencepunkt og derefter flytte nogle vektorkurver kan man danne lige præcis den kurve man har brug for. Processen ligner ikke nogen fra andre medier eller virkelige tegneredskaber, og er på den måde en helt ny måde at tegne på. Det er en metode der kræver nogle andre færdigheder end traditionel tegning, men det er min påstand at den kan blive en forlængelse af kunstnerens arm på samme måde som en blyant, selvom det kræver en del øvelse, ligesom det iøvrigt gør med en blyant.»technical tools such as digital illustration programs tend to draw a more technical than artistic crowd, because artists often tend to loathe technology. The technology of the future will help to guide these technical budding artists to make wise decisions about layout, lightning and detail.«bill Flemming, Komodo Studio (Computer Arts s. 40) De dygtigste webkunstnere, skal med tiden nok komme til at beherske værktøjerne og ikke mindst misbruge værktøjerne på en måde så deres eget udtryk kommer til syne. 9

10 Teknologi De teknologiske muligheder for hurtige forbindelser vokser eksplosionsagtigt, men mulighederne for vækst i båndbredden er også afhængig af nationale telemonopoler og meget store investeringer i teleinfrastrukturen. Det har forsinket, og vil givetvis også blive ved med at forsinke udbredelsen af den teknologi som allerede er udviklet og i et vist omfang også er på markedet idag. Ikke desto mindre er det et gevaldigt spring der tages i disse år. De mest udbredte private løsninger (ADSL Asyncronous Digital Subscriber Line) der udbydes idag, overfører data med kbit/s og øger båndbredden med mellem 3 og 40 gange i forhold til de hurtigste modemmer som overfører data med 56kbit/s. Og teknologien til at mangedoble selv denne forøgelse er udviklet. Et andet aspekt af udbredelsen af ADSL og bredbånd er at det er såkaldte always-on løsninger. Man skal med andre ord ikke ringe op, og man betaler ikke for den tid man er på nettet, men derimod et fast beløb om måneden. Det vil alt andet lige give et andet forbrugsmønster, hvor nettet og dets ressourcer går hen og bliver mere integreret i vores brug af computeren. Uanset om det tager lang tid for teknologien at sive ud i alle dele af befolkningen så er det stadig et meget stort spring der tages for tiden, og det vil få afgørende betydning for hvilke typer sites der kan og vil blive lavet. Skærme og computere udskiftes kun langsomt. Men det er efterhånden en del år siden af desktopcomputere fi k mere end 256 farver (med bærbare er det en lidt anden historie), og de fleste webdesignbureauer er derfor holdt op med at designe til 256 farver, eller nettets 216»sikre«farver. Processorhastigheden har sjældent nogen betydning for visningen af hjemmesider, da datamængden stadig er beskeden, sammenlignet med hvilke andre funktioner de fleste computere udfører. Samtidigt med at computerne langsomt men sikkert skiftes ud, kommer der flere og flere transportable klienter, pda er (personal digital assistant håndholdt computer) og wap-telefoner. De er generelt kendetegnet ved at have ekstremt små skærme og ofte gråtoner eller meget få farver. Brugen af små skærme på den slags udstyr er en stor udfordring for designere. Men umiddelbart kan man forestille sig at den type af udstyr primært vil blive brugt til informationssøgning (www.tranzistor.dk, wap.tranzistor.dk), kommunikation og eventuelt tekstbaseret underholdning (feks nyhedsbreve, se Adgang til nettet via tv er endnu en udvikling, og har været undervejs i årevis. Det henvender sig primært til et mere passivt publikum, der vil have en billig og nem adgang til internettet. Men ligesom de små klienter giver web-tv en række begrænsninger i forhold til brugerfladen. Opløsningen er dårlig, og tv-pixels er heller ikke fi rkantede som på computeren, men aflange. Derfor vil man kun have adgang til begrænsede områder af nettet, de såkaldte»walled gardens«der er redesignet til brug på tv. 10

11 forventet 700 millioner brugere forventet 500 millioner brugere estimeret 60 millioner brugere estimeret 30 millioner brugere estimeret 15 millioner brugere 10 S-kurve: Cotton 1997, s. 46f Brugere Tilgangen af brugere på nettet følger en S-kurve. Det første stykke tid er tilgangen lille, men efterhånden accelererer væksten næsten eksplosionsagtigt, for til sidst formodentlig, at tage af igen. (Cotton 1997, s. 46f) Årsagen til denne S-formede vækst skyldes måden vi tilegner os nye teknologier på. I følge Everett M. Rogers Diffusion of Innovation-teori (Windahl & Signitzer 1998, s. 57ff), tager vi nye ting til os så vidt muligt, samtidigt med dem vi omgåes og ligner. Derfor er der nogle få der går foran (Innovators). De er meget positive overfor ny teknologi, og gør gerne meget for at tilegne sig den. De bliver fulgt af en lidt større gruppe (Early Adopters), som får lyst til at tilegne sig den, for eksempel fordi de har set den hos Innovator-gruppen. De to største grupper (Early Majority og Late Majority), er mere tilbageholdende og tilegner sig den nye teknologi midt i forløbet. Den sidste, lidt mindre, gruppe (Laggards) er meget afvisende overfor teknologien og forholder sig meget kritisk til den. På den måde skabes den S-formede kurve. Hvis man ser på tilvæksten af brugere på nettet, er man mange steder i den vestlige verden midt i S-kurven, altså der hvor tilvæksten er størst (Cotton 1997, s. 44) Det vil sige at de nu er de to store grupper Early og Late Majority der er på vej som nye brugere af nettet. Den udvikling vil selvfølgelig give flere brugere på nettet, men også en større andel af Early og Late Majority-brugere. Det er min påstand at de to grupper forholder sig mere passivt til nettet og de muligheder der er tilstede, end Innovators og Early Adopters. De vil i højere grad vil være mediebrugere end medieskabere og deres præferencer vil gå mere i retning af mere passiv underholdning end det er tilfældet hos Innovators og Early Adopters. Desuden er mange af de nye brugere ikke nær så fortrolige med teknologien endnu og derfor kræver de mere overskuelige brugerflader og tydeligere navigation. early majority 34% Diffusion of Innovation: Windahl & Signitzer 1998, s. 62 innovators 2,5% early adopters 12,5% late majority 34% laggards 16% 11

12 o Hvad betyder det så Teknologien kommer til at sætte færre grænser på nogle områder. På den anden side betyder introduktionen af de små håndholdte klienter at der skal tages nye ekstreme designhensyn. Men som nævnt er det ikke alle typer sites der vil være interessante at se fra en mobil klient. Det vil nok primært være informationssites og i mindre omfang kommunikation, e-handel og tekstbaseret underholdning. Derfor vil informationssites, og for eksempel portaler muligvis få wap-afdelinger eller også vil de få færre links. Dels for at kunne passes ind i de mindre transportable klienter, dels for at tilfredsstille de nye passive brugere, der vil have svært ved at overskue for meget information, og som gerne vil guides frem. Brugersammensætningen får større betydning end den har haft. Hvad angår handels-, kommunikations- og underholdningssites afhænger deres udvikling i høj grad af målgruppen. Derfor vil nettet i den nærmeste fremtid bevæge sig i to overordnede retninger. Den store mængde passive brugere fra de store grupper early majority og late majority vil komme på nettet i de kommende år, og vil øge interessen for sites der adopterer inaktiviteten og det letforståelige formsprog fra andre medier som fi lm og fjernsyn, eller hvor interaktiviteten holdes på et minimum, og hvor oplevelsen styres mere centralt. På den anden side er der de progressive grupper: innovaters og early adopters, som har vænnet sig til nettets nuværende billedsprog og forventer grænseoverskridende og eksperimenterende sites. Udviklerværktøjer som er den tredje faktor der har indflydelse på designet, vil give nettet et eget formsprog. Vi ser allerede tendenser i den retning, selvom de ofte låner fra andre beslægtede medier. Udvikling a f et selvstaendigt formsprog De sites der henvender sig til de aktive brugere, vil i højere grad forsøge at skabe et uafhængigt formsprog der ikke refererer til andre medier, men er unikt for nettet. Et af disse forsøg, ser vi idag på de sider der blandt andet kaldes for old school, fordi de refererer til computerens og især computerspillenes barndom, med tydelige pixels (feks ingen antialiasiering), få og iøjnefaldende farver (typisk 16 farver). Stilen har levet på nettet i efterhånden to-tre år. En evighed med andre ord. Herhjemme kendes den måske bedst fra k10k (www.k10k.dk) eller u-lands hjemmeside (www.dr.dk/u/utropolis). Men er også meget udbredt i 12

13 meget forskellige versioner i udlandet (for eksempel og Der er imidlertid stadig ikke tale om et selvstændigt webformsprog, da det jo netop refererer til computerspillenes æstetik. Et andet udtryk er det som Siegel ville kalde et 1. generationswebsite, med grå baggrund og vægtil-væg tekst og blå links (Siegel 1998, s.12f). Formsproget hvis man tør kalde det det i den type sites, opstod så absolut på nettet, og var ikke nævneværdigt et produkt af andre medier. På mange måder tog det også udgangspunkt i mediet selv. Der er bare ikke tale om design, men om automatik. Men man kan godt designe udtrykket og altså bruge det let genkendelige og karakteristiske ved de rå html-tags (www.hi-res.net/sb). Men egentlig er der vel tale om en slags ironisk kommentar eller en slags maskinæstetik. En tredje tendens tager sit udspring i teknokulturen, hvor der er opstået en tradition for fyldte farveflader og et formsprog der tilsyneladende tager udgangspunkt i computerbaserede værktøjer. Pudsigt nok er det hele denne trend startet i printmediet i form af flyers, og har desuden tydelige ligheder med halvfjerdsernes psykedeliske plakatkunst, både hvad angår farvevalg og bevidst anti-brugervenlighed (Heller & Fili 1999, s. 162f). Vi vil komme til at se mere 3d, alene fordi det kan lade sig gøre, og på grund af teknologier som viewpoint (www.viewpoint.com) der gør det muligt at integrere 3d på siden uden grimme rammer, men lige så sømfrit som en jpeg. Det er faktisk også et af de få steder hvor der er et unikt formsprog til stede, og man ser allerede idag hvordan udtrykket bruges i form af fake-3d. Det vil sige flad grafi k der efterligner trådmodeller eller 3d-modeller (se for eksempel: Men små billeder der kan vendes i alle retninger er primært interessant for e-handel sites og informationssites. De vil ikke have speciel designmæssig værdi anden end en stun-effekt som forbavser og overrasker brugerne til at begynde med. Derefter bliver det endnu en effekt på linie med animerede menuer. Først når det bliver muligt at lave større scenarier i 3d begynder det igen at blive interessant for designerne. Vil man iøvrigt vide mere om udviklingen og mulighederne indenfor 3d kan jeg opfordre til at læse»baggrundsrapporter«og»forretningsplan«for FutureDreams (Bygballe, Diness, Gunge & Skouboe, 2001) som står i litteraturlisten. 13

14 Nogle sites vil blive ved med at mime andre formsprog Der vil altså ske en polarisering i forhold til passive og aktive brugere, men samtidigt vil der eksistere mange typer design sideløbende flere end i dag. Mange af dem vil, som de gør idag, mime traditionelle formsprog fra andre medier. Især vil avisers hjemmesider ligne trykte aviser i formsproget, mange virksomheder og portaler vil have forsider der ligner nyhedsbreve, og spilproducenters sider vil ligne brugerfladen fra et spil. Udover at være en god måde grafi sk at knytte ens aktiviteter på nettet og irl sammen, skyldes sammenfaldet nok også at det er svært at tænke helt nyt, og ikke hele tiden sætte internettet i forhold til andre tidligere medier:»many publishers saw the medium as a opportunity to repackage material that they already owned. ( ) Most people involved in working in the medium were, as McLuhan would have predicted, seeing it in a similar terms to the horseless carriage only their version was the electronic book or the interactive movie.«(cotton 1997, s. 48) Men udover at være en nem måde at få noget allerede eksisterende materiale ud på nettet er det også en måde at tilfredsstille de lidt mere konservative og traditionelle seere som ikke er indstillet på selv at spille en aktiv rolle, men forventer i lighed med hvad de er vant til i tranmissionsmedierne (tv, radio, fi lm) at blive underholdt. Mange af de nye brugere er måske heller ikke vant til at skulle overskue de mange samtidige informationer som der ofte er tilgængelige på en hjemmeside. Derfor vil mange underholdningssider rettet mod et større og mindre interagerende publikum tage deres formsprog fra mere passive medier som tv og fi lm. Endlig kan man forestille sig en modreaktion på et meget teknologisk domineret formsprog, vil tage udgangspunkt i nogle mere organiske former fra andre medier. 14

15 5amménfatning Nettet og dets formsprog vil altså ikke bevæge sig i en entydig retning, men sammenfattende kan man sige at hoveddelen af nettet bliver kedeligere for de»gamle«brugere, og kommer til at ligne allerede velkendte formsprog fra andre medier. Den begrænsende faktor for mange designere vil ikke længere være teknologien, men brugerne. Selvfølgelig kan man stadig fi nde på nye ting at udfylde båndbredden med, men vi er kommet over et vigtigt punkt hvor designeren ikke længere er fuldstædigt prisgivet teknologien.det vil være brugerne i kombination med kravet om hits og clicks der tvinger designerne i fremtiden til at forenkle og bruge velkendte og afprøvede virkemidler. En lille del af nettet vil fortsætte den nuværende udvikling i retning af mere eksperimenteren med brugerflader og design. En del af denne udvikling vil formodentlig indebære skabelsen af et selvstændigt formsprog, som vil tage udgangspunkt i computeren og de tidligere nævnte nativeværktøjer. Eller snarere bør man sige at der med dannelsen af et sådant sprog vil blive lagt en grundsten til en visuel tradition. For udviklingen i webdesignet vil næppe komme til at stå stille lige med det første. Det selvstændige formsprog kan tage udgangspunkt i nogle af de allerede eksisterende forsøg på at løsrive formsproget. Men nye teknologier, nye strømninger og modeluner kan meget nemt ændre ved det. Så selv om jeg har peget på nogle forandringer i begrænsningerne for mediet er de tmed andre ord stadig usikkert hvad der helt konkret kommer til at ske med formsproget på nettet. Raek kevidden af konklusionerne Det er bevidst at jeg ikke arbejder med en tidsramme. Mange af betragtningerne omkring teknologi og i et vist omfang brugere er bundet op på en tidsramme. Men der er simpelthen for mange ukendte faktorer til at jeg entydigt kan sige hvor langt perspektivet er. Hvad angår forandringerne i udviklerværktøjerne er det er en udvikling der i princippet kan fortsætte i et godt stykke tid, og på den måde er det mere en gradvis tilvænning til et nyt medies muligheder, end det er den pludselige introduktion af et nyt værktøj der kommer til afgøre udviklingen. Der har været en række forhold i rapporten som der kunne bruges meget mere tid på, men som enten ville føre mig på afveje eller som simpelthen har været for omfattende at indføje. Men jeg 15

16 vil lige kort opsummere et par af de aspekter der ikke blev belyst, men som enten fortjener en nærmere undersøgelse, eller som er afgørende for rækkevidden af mine konklusioner. En del af udgangspunktet for mine konklusioner hviler på at Early og Late Adopters vil være mere passive brugere. Og det tror jeg også der er hold i, men det kunne være interessant at undersøge det empirisk. Jeg har også taget som forudsætning at de to passive grupper Early og Late Adopters ikke vil påvirkes af mediet til at blive mere aktive og kritiske mediebrugere. En sådan udvikling kunne man jo også godt forestille sig og håbe på. Jeg har ikke forholdt mig til lyden på nettet, selvom det er et område der er i voldsom vækst for tiden. MacOs 8.5 styresystemet til macintosh der kom på gaden i 1998 var et af forvarslerne til den lydbaserede brugerflade. En lang række funktioner i forhold til navigering i brugerinterfacet har fået knyttet lyde til sig. Integrationen af mp3 formatet i Flash 4 var et tegn på at lyd for alvor er på vej ind på websites. Enten i form af baggrundsmusik eller som lyde knytte til navigationen eller interaktionen på siden. Stadig er det spæde og forsigtige forsøg, men der bliver stadig kortere mellem gode sites der bruger lyd som et vigtigt og velanvendt designkomponent. Jeg har heller ikke inddraget den faktor, at nettet indtil nu har været domineret af amerikanske sites og brugere og deres design og designtraditioner. Det er en dominans der vil blive svækket betydeligt i de kommende år og den svækkelse vil sandsynligvis komme til at betyde en del for formsprogets udvikling. Men det mest intersante perspektiv som jeg gerne ville have udfoldet mere er metafor og nativeværktøjerne. Jeg synes at det kunne det være interessant at prøve at eftervise empirisk at der er en forskel på resultaterne med de to typer værktøjer, og gå min påstand om at der kommer flere med tiden, efter i sømmene. Desuden kunne en nærmere undersøgelse af hvordan de forskellige metafor- og nativeværktøjer bruges og opfattes af designere være meget interessant. 16

17 L prim aer litteratur Bringhurst, Robert: The Elements of Typographic Style, Hartley & Marks 1997 Cotton, Bob & Richard Oliver: Understanding Hypermedia 2000, Phaidon1997 Heller, Steven & Louise Fili: Typology Type design from the Victorian Era to the Digital age, Chronicle Books 1999 Laurel, Brenda: Computers as Theatre; Addison Wesley 1993 Mealing, Stuart (ed.): Computer & Arts; intellect 1997 Siegel, David: Killer Web-Sites, Kunsten at designe Websites, Prentice Hall 1998 Windahl, Sven & Benno Signitzer with Jean Olson: Using Communication Theory litteraturliste: itu-projekter Bygballe, Rikke, Jakob Diness, Eske Gunge, Poul Skouboe: Baggrundsrapport for Futuredreams, 4-ugersprojekt ved EBUSS, ITU E2000 Forretningsplan for Futuredreams, 4-ugersprojekt ved EBUSS, ITU E2000 Skovgaard-Petersen, Anders (m.fl.): Designers Rodeo [Projekt fest], 4-ugersprojekt ved DKM, ITU E2000 Artikler Computer Arts, November 2000 issue 50, s Sekundaer littera tur van Dijk, Jan: Th e Network Society, Sage 1999 Rogers, Everett, M: Diffusion of Innovation, The Free Press

18 Links wap.tranzistor.dk Desude n h a r jeg h a ft samta ler med Johan Sæverud, designer med webdesignfi rmaet Pornado Christian Badse, spil- og konceptudvikler hos Scandinavian OnLine Ekse Gunge, projektleder hos InterMAX og studerende på EBUSS Anders Skovgaard Petersen, designer med webdesignfi rmaet Bagmanden og studerende på DKM Tak til dem! 18

Med denne lille brochure tegner jeg kort,

Med denne lille brochure tegner jeg kort, Lise Andersen 2 Med denne lille brochure tegner jeg kort, med nogle eksempler, en profil af min kompetence inden for grafisk design og produktionsstyring. Min baggrund er opbygget på reklamebureauer og

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Sensus. Grafisk design og tilgængelighed

Sensus. Grafisk design og tilgængelighed Grafisk design og tilgængelighed Mange tilgængelighedsproblemer bliver skabt allerede i forbindelse med udviklingen af netstedets grafiske udtryk. Tilgængelige netsteder er ikke nødvendigvis ensbetydende

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Introduktion til billeddatabasen

Introduktion til billeddatabasen Introduktion til billeddatabasen Colourbox.dk Colourbox.dk er den billeddatabase som Odense Kommune har købt licens til. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er ubegrænset download af billeder. I materialet

Læs mere

Hvornår i udviklingsforløbet laves papirprototyper?

Hvornår i udviklingsforløbet laves papirprototyper? Papirprototyper Af Julia Gardner, UNI-C Papirprototyper er et billigt og ekstremt nemt redskab til at få præcist feedback fra kommende brugere uden at skrive en eneste kodelinje. De sætter fokus på brugernes

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK

ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK Denne rapport indeholder en primær analyse af webstedet www.bilforhandler.dk. Vi har kigget på: Det vigtige førstehåndsindtryk af webstedet Brugervenlighed Anvendte

Læs mere

UDFORDRINGEN. modul 4 - udfordringen. Opgaven I vores sidste modul lød opgaven for vores gruppe på at lave en ja-kampagne

UDFORDRINGEN. modul 4 - udfordringen. Opgaven I vores sidste modul lød opgaven for vores gruppe på at lave en ja-kampagne modul 4 - udfordringen UDFORDRINGEN Opgaven I vores sidste modul lød opgaven for vores gruppe på at lave en ja-kampagne til valget om retsforbeholdet den 3. december 2015. Vi fokuserede på emnet human

Læs mere

GRAFISK DESIGN. Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet

GRAFISK DESIGN. Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet GRAFISK DESIGN Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet Diner no. 34 9 Opgavebeskrivelse Fiktive opgave. Redesign af visuel identitet og design af ny hjemmeside. Materialet skal skabe et genkendeligt

Læs mere

ELEMENTER Jeg vælger fonten Raleway, som er en af Googles mange gratis webfonte. Det er en grotesk skrift, som især bruges til websites, da de på

ELEMENTER Jeg vælger fonten Raleway, som er en af Googles mange gratis webfonte. Det er en grotesk skrift, som især bruges til websites, da de på Grafisk design Design af hjemmeside til indretningsarkitekt med firma navn enrico indret, som jeg tidligere har designet logo for. Firmaet laver udelukkende erhvervsindretning og målgruppen for sitet er

Læs mere

Hvad bør du vide om layout og typografi

Hvad bør du vide om layout og typografi Hvad bør du vide om layout og typografi Når man vil lave en tekst, som andre skal læse, er det vigtigt at vælge en skrifttype, der er motiverende og inspirerende at læse for målgruppen. Derfor bør man

Læs mere

Grafisk Design 70% Skitser

Grafisk Design 70% Skitser Grafisk design Grafisk 2 PRODUKT Som et led i den online markedsføring af BBQ Wing it, har jeg valgt at lave et website, med fokus på information. Det er et website, der er baseret ud fra lærte funktioner

Læs mere

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om... Generelle bemærkninger. Hvilken skærmopløsning? OBS

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om... Generelle bemærkninger. Hvilken skærmopløsning? OBS Generelle bemærkninger Programmet Dreamweaver har været på markedet i nogle år efterhånden. Den seneste version hedder Dreamweaver CS4, og programmet er på engelsk. Dreamweaver er en såkaldt grafisk editor,

Læs mere

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om...

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om... Generelle bemærkninger Programmet Dreamweaver har været på markedet i nogle år efterhånden. Den seneste version hedder Dreamweaver CS5, og programmet er på engelsk. Dreamweaver er en såkaldt grafisk editor,

Læs mere

Kim Pedersen og Pernille Hansen: Design til skærmen, s. 13-14 og 34-38, Forlaget Grafisk Litteratur, 1997.

Kim Pedersen og Pernille Hansen: Design til skærmen, s. 13-14 og 34-38, Forlaget Grafisk Litteratur, 1997. Design til skærmen Af Kim Pedersen og Pernille Hansen Medieudformning Første skridt i medieudformningen er udarbejdelse af et flowchart. I modsætning til fx en trykt brochure, har brugeren i en skærmbaseret

Læs mere

Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side?

Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side? Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side? Google Plus er måske ikke det første du tænker på når du skal øge kendskabet til din virksomhed. I det følgende viser jeg hvorfor du

Læs mere

Grafisk design. Ide. Designprocess. Målgruppe

Grafisk design. Ide. Designprocess. Målgruppe Ide Designprocess I denne opgave har jeg udviklet et website for et feriehus. Kunden ønsker et site, som både fungere privat, men også som offentlig hjemmeside. Hele site skal være på dansk, tysk og engelsk.

Læs mere

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores

Læs mere

Facebook Timeline FACEBOOK TIMELINE KOMPLET GUIDE TIL FACEBOOK TIMELINE. Udarbejdet af Kasper Ebsen webdanmark.com

Facebook Timeline FACEBOOK TIMELINE KOMPLET GUIDE TIL FACEBOOK TIMELINE. Udarbejdet af Kasper Ebsen webdanmark.com Facebook Timeline KOMPLET GUIDE TIL FACEBOOK TIMELINE Udarbejdet af Kasper Ebsen webdanmark.com W EBDANMARK.COM APS T: +45 7020 1619 CVR 25 85 88 32 SØNDERHØJ 7 DK- 8260 VIBY J F: +45 7020 1629 INFO@W

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

OM AT KOMMUNIKERE MED GRAFIK

OM AT KOMMUNIKERE MED GRAFIK OM AT KOMMUNIKERE MED GRAFIK GRAFISK DESIGN ER KOMMUNIKATION Grafisk design dækker over en blanding af at få noget til at kommunikere et budskab på en overbevisende, funktionel og (formentlig) indbydende

Læs mere

Produkt. Index side GRAFISK DESIGN

Produkt. Index side GRAFISK DESIGN Grafisk design Produkt Index side Produkt Underside - kontakt Redegørelse OPGAVEN I forbindelse med valgfag, som jeg tog i København, havde vi lært forskellige nye funktioner, som vi skulle implementere

Læs mere

Karrierevalg: Netjournalist

Karrierevalg: Netjournalist Karrierevalg: Netjournalist Lars K Jensen Ekstra Bladet Net / Nationen Del 1: Netjournalistik generelt Del 2: Nationen og mit arbejde Hvorfor netjournalist? 2003: Optaget på Danmarks Journalisthøjskole

Læs mere

Introduktion til Flash

Introduktion til Flash Introduktion til Flash Kaspar Rosengreen Nielsen kaspar@interactivespaces.net Kaspar Rosengreen Nielsen, kaspar@interactivespaces.net 1 Om mig Kaspar Rosengreen Nielsen. Uddannet datalog med sidefag i

Læs mere

Afsluttende opgave Webdesign Den 24. maj 2007 Klasse 1.2

Afsluttende opgave Webdesign Den 24. maj 2007 Klasse 1.2 Side 1 af 1 Afsluttende opgave i Kom/IT Den afsluttende opgave har jeg valgt at lave alene. Jeg har valgt opgave 1. webdesign, på grund af min interesse for dette. Opgaven går ud på at designe et brugervenligt

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

Stine Dorry Meulengracht Madsen Rapport Multimedie og kommunikation

Stine Dorry Meulengracht Madsen Rapport Multimedie og kommunikation Portfolioudvikling I denne rapport vil du kunne læse om mit porfolios tilblivelse. Det skal give læseren indblik i mine designvalg og hele processen bag projektet. Hjemmesiden er kodet fra bunden i HTML

Læs mere

Kom godt i gang med internettet

Kom godt i gang med internettet Kom godt i gang med internettet Hver udgave af Kom godt i gang med internettet introducerer til et nyttigt eller interessant sted på internettet eller en lidt mere avanceret funktionalitet på dukapc en.

Læs mere

VÆLG KLASSIFIKATION S. 3 UDFYLD BASIS INFORMATION S. 4. Om sektionen S. 4 Upload profilbillede S. 5 Tilføj til favoritter S. 5 Facebook reklamer S.

VÆLG KLASSIFIKATION S. 3 UDFYLD BASIS INFORMATION S. 4. Om sektionen S. 4 Upload profilbillede S. 5 Tilføj til favoritter S. 5 Facebook reklamer S. FACEBOOOK SIDER 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE VÆLG KLASSIFIKATION S. 3 UDFYLD BASIS INFORMATION S. 4 Om sektionen S. 4 Upload profilbillede S. 5 Tilføj til favoritter S. 5 Facebook reklamer S. 6 FORSTÅ ADMINISTRATIONSDELEN

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Elevvejledning til SkoleKomNet - Min egen hjemmeside

Elevvejledning til SkoleKomNet - Min egen hjemmeside Indledning...1 Sådan får du adgang...2 Dit KlasseWeb skrivebord Overblik...2 Dit arbejdsområde...3 Din hjemmeside på nettet...3 Sådan laver du en hjemmeside i 4 trin...3 Trin 1 Dit personlige billede på

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

grafisk design Se webappen på din mobil

grafisk design Se webappen på din mobil ideudvikling Jeg har valgt at bruge kulturbegivenheden Aarhus Festuge, som udgangspunktet i min svendeprøve. Jeg vil redesigne deres marketingsmateriale såsom logo, magasin, plakater m.m. Derudover vil

Læs mere

Kapitel 10. Konklusion

Kapitel 10. Konklusion Kapitel 10 Konklusion Værktøjskassen skiftes ud Planlæggerne oplever i disse år et vigtigt skifte i typen af værktøjer, der er til rådighed for udarbejdelsen af bl.a. lokalplanerne. Udfordringen er i

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

# Redesign af copenhagenskatepark.dk

# Redesign af copenhagenskatepark.dk # 1 Grafisk Design # Redesign af copenhagenskatepark.dk Opgave Dette er en fiktiv opgave hvor jeg har valgt at redesigne copenhagenskatepark.dk's website. Jeg synes det kunne være en spændende udfordring

Læs mere

Windows Vista 1. Side 1 af 10

Windows Vista 1. Side 1 af 10 Windows vista...2 Lukke for PC,en...3 Velkomstcenter...3 Finde/starte et program...4 Alle programmer...5 Menuen Start...5 Stifinder...6 Windows Sidepanel og gadgets...7 Dokumenter...7 Tilbehør...8 Windows

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress: Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

vorbasse.dk Redaktørmanual Kentaur

vorbasse.dk Redaktørmanual Kentaur Redaktørmanual Kentaur Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - TYPO3 Brugerfladen 3 Log ind 3 Backend 4 Frontend 5 Hvor skal jeg klikke? 5 Gem, gem og vis, gem og luk 6 Kapitel 2 - Sider & menuer 7 Sammenhæng

Læs mere

IA WORKSHOP #1 NAVIGATION #2 IA STRUKTUR #3 WIREFRAME

IA WORKSHOP #1 NAVIGATION #2 IA STRUKTUR #3 WIREFRAME IA WORKSHOP #1 NAVIGATION #2 IA STRUKTUR #3 WIREFRAME # 1 NAVIGATION DESIGN BRUGERENS VEJ TIL INDHOLD NAVIGATION ER ALLE DESIGN ELEMENTER DER GUIDER BRUGEREN TIL INDHOLDET HVOR ER JEG LAD BRUGEREN VIDE

Læs mere

Workflow REDEGØRELSE WORKFLOW OPGAVE WHO WOULD YOU SMACK FOR A NEW RECORD?

Workflow REDEGØRELSE WORKFLOW OPGAVE WHO WOULD YOU SMACK FOR A NEW RECORD? REDEGØRELSE WORKFLOW OPGAVE WHO WOULD YOU SMACK FOR A NEW RECORD? Forord Spil har altid været en stor del af mit liv, og har altid spillet meget Playstation, siden jeg var helt lille. Eftersom jeg blev

Læs mere

Redigering af Nyheder

Redigering af Nyheder Redigering af Nyheder Her er først klikket på Liste i venstre kolonne, derefter på Nyheder i næste kolonne: (Husk at man klikker på ordet og ikke på ikonet!) For at tilføje, redigere og slette nyheder

Læs mere

BRUGTE KLODSER TIL NYE IDEER DESIGNMANUAL & SOCIAL PLAYBOOK

BRUGTE KLODSER TIL NYE IDEER DESIGNMANUAL & SOCIAL PLAYBOOK DESIGNMANUAL & SOCIAL PLAYBOOK 1 DESIGNMANUAL INDHOLDSFORTEGNELSE Designmanual 4 Brug af logo 10 Farver 11 Typografi 12 Maskot Social Playbook 14 Hvad er en social playbook? 15 Facebook 17 Instagram 19

Læs mere

Release notes Januar 2014

Release notes Januar 2014 Release notes Januar 2014 Det er vigtigt, I sletter midlertidige filer i jeres browser efter et nyt release af borger.dk, for at browseren ikke stadig anvender ældre komponenter herfra. For OPIS redaktører

Læs mere

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper:

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper: DXP vejledning Generelt: DXP er et værktøj til at fremstille præsentationsmaterialer (foldere, brochurer, løbesedler mv.) DXP egner sig kun til mindre brochurer og lign., da den største skabelon kan rumme

Læs mere

Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app.

Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app. Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app. En kort intro Version 1.2 22/11/2012 Danske Tegneserieskabere har lavet appen for at give medlemmer og andre en nem adgang til at publicere

Læs mere

Grafik Design...2 Opgave Kunden Min opgave Nuværende Design...4 Overvejelser Målgruppe...6 Købskriterier Design Parametre...8 Tekst Illustrationer

Grafik Design...2 Opgave Kunden Min opgave Nuværende Design...4 Overvejelser Målgruppe...6 Købskriterier Design Parametre...8 Tekst Illustrationer Grafik Design...2 Opgave Kunden Min opgave Nuværende Design...4 Overvejelser Målgruppe....6 Købskriterier Design Parametre...8 Tekst Illustrationer Farver Form AIDA.... 10 Attention Interest Desire Action

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

GRAFISK DESIGN RESPONSIV WEBSHOP MED ET FARVETWIST

GRAFISK DESIGN RESPONSIV WEBSHOP MED ET FARVETWIST GRAFISK DESIGN RESPONSIV WEBSHOP MED ET FARVETWIST Hjemmesidedesign og udvikling www.mads-pj.dk/clothesly MADS PADKÆR JØRGENSEN - GRAFISK DESIGN Side 1 af 13 DOKUMENTATION OPGAVE Opgaven jeg stillede mig

Læs mere

Grafisk Redegørelse Opgaven Programvalg Kvalitetsvurdering Målgruppe Arbejdsproces Kvalitet Komposition og layout Brugervenlighed

Grafisk Redegørelse Opgaven Programvalg Kvalitetsvurdering Målgruppe Arbejdsproces Kvalitet Komposition og layout Brugervenlighed Redegørelse Grafisk Opgaven At redesigne en hjemmeside for AGF fanclub, som har et mere moderne look og et nyhedsarkiv som er let oversskueligt. Hjemmesiden er en opgave jeg selv har stillet mig og kunne

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

RESPONS. Få flere henvendelser via dit b2b website. Quick Guide til bedre online markedsføring

RESPONS. Få flere henvendelser via dit b2b website. Quick Guide til bedre online markedsføring Quick Guide til bedre online markedsføring RESPONS Få flere henvendelser via dit b2b website Start her med et par gode råd og få flere hos Idé Bureauet Reklame & Marketing 1 Lign en forretning Produktet

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

grafisk design Professionsbacheloruddannelsen i Visuel Kommunikation Studieretning: Grafisk Design

grafisk design Professionsbacheloruddannelsen i Visuel Kommunikation Studieretning: Grafisk Design XDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE CAMPUS KØBENHAVN Forprøve grafisk design Professionsbacheloruddannelsen i Visuel Kommunikation Studieretning: Grafisk Design Del 1: Plakatserie Til efteråret afholder

Læs mere

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41 I designarbejdet forbundet med at udvikle en hjemmeside, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over hvilken optimale skærmstørrelse man designer til, da dette har konsekvens for den efterfølgende

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

ZoomMagazine.dk Danmarks bedste online livsstilsmagasin

ZoomMagazine.dk Danmarks bedste online livsstilsmagasin ZoomMagazine.dk Danmarks bedste online livsstilsmagasin ZoomMagazine.dk indeholder læsestof om alt hvad der vedrører den enkelte i hverdagen. Mode, personlig pleje, karriere, underholdning, elektronik,

Læs mere

fotografisk kommunikation

fotografisk kommunikation XDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE CAMPUS KØBENHAVN Forprøve 2016 fotografisk kommunikation 1/2 Professionsbacheloruddannelsen i Visuel Kommunikation Studieretning: Fotografisk Kommunikation Del 1:

Læs mere

Denne rapport har til formål at redegøre for tilblivelsen af hjemmesiden beliggende på domænet, http://www.technofil.dk. Der refereres fra nu af blot

Denne rapport har til formål at redegøre for tilblivelsen af hjemmesiden beliggende på domænet, http://www.technofil.dk. Der refereres fra nu af blot Denne rapport har til formål at redegøre for tilblivelsen af hjemmesiden beliggende på domænet, http://www.technofil.dk. Der refereres fra nu af blot til hjemmesiden. Mine indledende tanker bag hjemmesiden

Læs mere

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog OPRINDELSE Ordet blog har sin oprindelse i Weblog OPRINDELSE blog: a website that contains an online personal journal with reflections, comments and often hyperlinks provided by the writer - Merriam-Webster

Læs mere

Formidlingsartikel 1/5

Formidlingsartikel 1/5 Formidlingsartikel I det følgende klargøres hvilke overvejelser vi har haft i forhold til valg af målgruppe, sted for publikation samt genre og sproglige virkemidler. Målgruppe Receptionsanalyse af Pocket

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Online billede filtrering

Online billede filtrering Online billede filtrering Eksamensprojekt 2014 Andreas Lorentzen, klasse 3.4 Roskilde Tekniske Gymnasium Programmering C 09-05-2014 I dette projekt vil jeg demonstrerer en af de mange ting moderne browsere

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Afsluttende opgave Ældre og handicappede Frederik & Peter

Roskilde Tekniske Gymnasium. Afsluttende opgave Ældre og handicappede Frederik & Peter Roskilde Tekniske Gymnasium Afsluttende opgave Ældre og handicappede Frederik & Peter Indhold Indledning... 2 Problemformulering... 2 Ressource planlægning... 2 Kommunikationsplanlægning... 3 Case... 3

Læs mere

WORKFLOW & GRAFISK PRODUKTION

WORKFLOW & GRAFISK PRODUKTION Opgavebeskrivelse Kunde: Gorm Larsen & Zornig (GLZ) Websitet Social media cheat sheet er en oversigt over forskellige sociale mediers opsætning. Formålet er altså at gøre det nemt at finde de mål, der

Læs mere

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Overblik I dette modul lærer du at anvende det online-baserede billedredigeringsprogram Befunky i

Læs mere

Grafisk Design. fra idé til visuelt udtryk Benett

Grafisk Design. fra idé til visuelt udtryk Benett fra idé til visuelt udtryk Benett Indholdsfortegnelse Brief...5 Idé og skitsering....6 Værktøjer....6 Farvevalg....7 Flowchart eksisterende site...7 Design i Photoshop....9 Ikoner i Illustrator...11 Setup

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Introduktion til mediebranchen

Introduktion til mediebranchen Introduktion til mediebranchen Introduktion til mediebranchen Formålet med branchefokus er at fastholde og sammenkæde metoderne til brancherelevante emner, hvorved kurset også kan ses som en fungerende

Læs mere

Billedbehandling Pixlr.com Side 1

Billedbehandling Pixlr.com Side 1 Billedbehandling Pixlr.com Side 1 Billedbehandling Pixlr.com Side 2 Indholdsfortegnelse Det første skærmbillede... Side 3 Navigation... Side 4 Åbne Pixlr Advanced... Side 5 Inde i programmet... Side 6

Læs mere

Diagrammer visualiser dine tal

Diagrammer visualiser dine tal Diagrammer visualiser dine tal Indledning På de efterfølgende sider vil du blive præsenteret for nye måder at arbejde med Diagrammer på i Excel. Vejledningen herunder er vist i Excel 2007 versionen, og

Læs mere

Indhold Formål:... 3 De 6 faser:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 3 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion...

Indhold Formål:... 3 De 6 faser:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 3 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion... Indhold Formål:... 3 De 6 faser:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 3 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion... 4 Fase 5: Test... 5 Fase 6: Offentliggørelse... 5 Kanyle-modellen:...

Læs mere

HCI (Human Computer Interaction)

HCI (Human Computer Interaction) HCI (Human Computer Interaction) HCI står for Human Computer Interaction, hvilket vil sige samspillet mellem computer og bruger. Det er en tankegang om at computeren skal være brugervenlig overfor den

Læs mere

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner Portfolioudvikling Line la Fontaine Multimediedesigner Indholdsfortegnelse - Designvalg s. 1-9 - Målgruppe s. 1 - Wireframes/skitser s. 1-5 - Informationsarkitektur s. 6-7 - Farver s. 8 - Typografi s.

Læs mere

DTP MED WORD af listemageren

DTP MED WORD af listemageren DTP MED WORD af listemageren dtp med word: en billede-til-kant-publikation word er, som jeg har været inde på en del gange i andre sammenhænge, først og fremmest et tekstbehandlingsprogram (og et glimrende

Læs mere

20% TIL ARKITEKTFORBUNDETS MEDLEMMMER

20% TIL ARKITEKTFORBUNDETS MEDLEMMMER GRAFISKE KURSER SOFTWORLD KURSER 20% TIL ARKITEKTFORBUNDETS MEDLEMMMER Som medlem af Arkitektforbundet, får du 20% rabat på Adobe, Apple og Microsoft kurser hos Softworld. Arkitektforbundet har forhandlet

Læs mere

INFLUENCERS. Nemt igang på internettet. Kom hurtigt igang med det du er god til. Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k

INFLUENCERS. Nemt igang på internettet. Kom hurtigt igang med det du er god til. Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k INFLUENCERS Nemt igang på internettet Kom hurtigt igang med det du er god til Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k STOR effekt - billig løsning Hej, jeg hedder Anders Søndergaard, og jeg er selvstændig

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser.

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser. Mediepolitik 2012 Forord Unge i dag er storforbrugere af medier. Deres kommunikation og sociale liv foregår i høj grad gennem sms, chatrooms, facebook, netværksspil osv. Spillekonsoller, computere og mobiltelefoner

Læs mere

det færdige resultat

det færdige resultat grafisk design Under dette fagområde har jeg valgt at præsentere jer for en opgave, jeg har udarbejdet for virksomheden Breinholt. Breinholt er en nyopstartet virksomhed i Odense, der tilbyder spirituel

Læs mere

Grafisk Design Louise Schibbye Pedersen Mediegrafiker Svendeprøve 2016

Grafisk Design Louise Schibbye Pedersen Mediegrafiker Svendeprøve 2016 Grafisk Design Louise Schibbye Pedersen Mediegrafiker Svendeprøve 2016 GRAFISK DESIGN PROCES Opgaven Jeg designer og laver mine egne plakater i min fritid både illustrationer, manuelt grafik og fotografier

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Designmanual. Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design

Designmanual. Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design Designmanual Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design 1 Formål Indhold Formål 3 Logoet og konsultativ tekst 4 Rubrik på forside 6 Typografi 7 Farver 8 Godkendelse og produktion 10 Formålet med

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere