digital designhistorie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "digital designhistorie"

Transkript

1 fremtidens webdesign K a r l K j æ r : d k m E digital designhistorie V e j l e d e r : I d a E n g h o l m

2 indhold : 3 Det svære i at spå 4 Afgrænsning af problemfeltet 5 Hvilke faktorer spiller ind? 5 Udviklerværktøjer 6 Teknologi 6 Brugere 8 Hvordan forandres disse faktorer? 8 Udviklerværktøjer 10 Teknologi 11 Brugere 12 Hvad betyder det så? 12 Udvikling af et selvstændigt formsprog 14 Nogle sites vil blive ved med at mime andre formsprog 15 Sammenfatning 15 Rækkevidden af konklusionerne 17 Litteratur

3 0 Det svae r e i at spa Man skal ikke have været på nettet i særlig mange år, for at opdage at moden skifter med overvældende fart. Den ene dag skal det være vandrette striber, så skal det være små pixler i grå nuancer, og kort efter er det flyvende animerede cirkler der gør ens site hypermoderne og helt fremme i skoene. Som designer og som planlægger af websites, kunne det være rart at vide lidt mere om hvad fremtiden byder på. Men at forsøge at forudsige hvordan fremtidens webdesign kommer til at se ud, lyder som en nærmest umulig opgave. Men ser man lidt tilbage på nettets designhistorie, er det i høj grad også en begrænsningens historie. Derfor kan man måske med fordel se på de barrierer der har givet designerne problemer. Hvis man kan se hvordan udviklingen er i de barrierer der er for webdesignet i dag og i fremtiden, kan man måske også sige noget om webdesignet selv? På de følgende sider i kapitlet»hvilke faktorer spiller ind?«vil jeg derfor først indkredse nogle af de begrænsninger og muligheder som er med til at skabe rammerne for webdesign. Ved i det følgende kapitel»hvordan forandres disse faktorer?«at se kritisk på hvilken vej udviklingen af barriererne går, kan jeg angive nogle af de mulige veje som fremtidens webdesign kan tage. Det forsøger jeg i kapitlet»hvad betyder det så«, og efterfølgende i sammenfatningen giver jeg nogle bud på hvordan det konkret kan udmønte sig i formsproget. Om horderne af anarkistiske webdesignere derude bag skærmene retter sig efter det, er en helt anden sag. Det må i høj grad være deres egen sag. Men hvis jeg gør mit arbejde ordentligt skal man gerne en gang i fremtiden med denne beskedne tekst i baghovedet minimum kunne pege på hvorfor det så alligevel ikke gik som jeg forudsage, og helst selvfølgelig sige»aha, det kom jo til at holde stik«3

4 Afgraensning äf problémfeltét Et af de første problemer man støder ind i når man skal beskrive fremtidens design er, at der er en babylonsk kakofoni af designs på nettet. En endnu større mangfoldighed end i det trykte medie, synes det. Og selvfølgelig, fristes man til at sige. Webmediet er jo netop et multimedie og trækker jo derfor på en postmoderne myriade af referencer indenfor både fi lm, teater, cd-rom, fjernsyn, trykte medier, og forskellige visuelle kunstformer. Desuden bliver nettet brugt til en masse forskellige formål, og forskellige mennesker bruger nettet til lige netop det, de har behov for eller lyst til. Jeg har valgt at dele netbrugernes adfærd op i 4 hovedkategorier: Kommunikation, information, handel og underholdning. Desuden blandes formerne så der opstår en masse hybrider. Kategorierne er ikke nødvendigvis dækkende for al indholdet på internettet, men jeg mener at de største områder er repræsenteret i de fi re ovennævnte kategorier. Kommunikation, er nok den største aktivitet på nettet i dag. Den kan foregå fra person til person via for eksempel , eller fra en til mange personer via hjemmesider eller nyhedsgrupper, eller fra mange til mange via chat. Søgen efter information af forskellig slags er en anden stor aktivitet. Der kan være at man fi nder de daglige nyheder på nettet, eller modtager undervisning. Det kan også være at man bruger nettet som encyklopædisk opslagsværk, og fi nder ud af alt fra hvornår det næste tog går fra Hovedbanen, til hvor mange indbyggere der er i Paris. Handel er en tredje aktivitet. Dels er der jo decideret e-handel, men også den markedsføring som også foregår på et fi rmas hjemmeside er jo et led i en handelsaktivitet. Den sidste kategori er underholdning, og det kan være alt fra spil og fi lm til artikler og tegneserier. I realiteten er mange sites blandinger af de fi re former for sites. For eksempel har mange fi rmaer i dag sider med små spil (brandgames: se feks og konkurrencer, der både tjener som underholdning men også som markedsføring. Chat kan også i nogle tilfælde ses som et grænsefænomen mellem kommunikation og underholdning (fx er en blanding af spil og chat) Der er ikke lige meget forandring inden for alle områder, og derfor er det nyttigt at kunne skille kategorierne ad. kommunikation information handel underholdning kommunikation information bulletinboards... online undervisning online support varespecifikationer chat edutainment handel e-handel brand-games 4 underholdning...

5 Hvilke faktorer spiller ind modtagelse: bruger produktion: udviklerværktøjer distribution: teknologi Før en webside kan nå frem til brugeren er der en række led den skal igennem. For det første skal den produceres. En designer sætter sig med andre ord, bevæbnet med sine yndlings (eller hade-) udviklerværktøjer, og sætter en side sammen. Med udviklingsværktøjer mener jeg de programmer eller scripting- og programmeringssprog som designerne kan benytte sig af i udformningen af websiderne. Det er for eksempel programmer som Photoshop, Illustrator, Dreamweaver, Flash og Director, og det er et markuplanguage som html, eller css eller det er et scriptingsprog som javascript eller actionsscript (til flash), og hvad der nu ellers skal til for at skabe et site. Næste led i processen er distributionen helt frem til brugeren. Her er det teknologien eller hardwaren der spiller en rolle. En afgørende faktor er for eksempel båndbredde og computernes beskaffenhed. Endelig når siden frem til brugeren, men selvfølgelig kun hvis brugeren vælger det, og brugere kan godt være kræsne. Brugerens forventninger og brug af mediet er altså også med til at sætte krav til designerne. Udvikl er vaer ktoje r Begrænsningerne og mulighederne i udviklerværktøjerne har hidtil spillet en markant rolle. For eksempel er grunden til at de fleste menuer står i venstre side idag, formodentligt at det ikke er helt enkelt med almindelig html at få en menu til at blive siddende i højre side når vinduet skalerer. Det er værd at huske på, at en lang række tegne- og layoutprogrammer faktisk har deres paletter stående i højre side som standard. Så det er næppe af useability-årsager at websiders menuer står hvor de står. Selvom der er mange eksempler på begrænsninger i html, gør det samme sig egentlig også gældende for de fleste andre programmer eller værktøjer, hvad enten de hedder Photoshop, Flash, Illustrator, Dreamweaver eller Director. Selve opbygningen af html og og billedformaterne har også givet flere fi rkantede kasser og lodrette søjler end man ser i mange andre medier. Der er masser af designere der har forsøgt at arbejde sig udenom, og mange med held. Men det er netop hvad de har gjort: arbejdet sig udenom en ufleksibel og kasse-fremkaldende struktur. En anden type problemer er, at mange kritiserer computeren for at være et dårligt redskab til design fordi man ikke har føling med mediet. Der er ikke de samme fysisike og visuelle feedbackmekanismer som man har med blyant og pensel. Det er desuden det samme redskab musen eller tegnepladen der repræsenterer alle redskaber på computeren (Mealing 1997, s. 155ff). 5

6 Teknologi igo lonket n af de teknologiske flaskehalse der bliver diskuteret mest er båndbredden. E Den er altafgørende for hvor mange informationer der kommer ind gennem væggen i de små hjem. Det er derfor også i høj grad den der afgører, hvordan vores information ser ud; om den er tekstbaseret eller består af komplekse animationer og 3d-landskaber. Båndbredde har været en af de helt store faktorer i webdesign. Den har begrænset brugen af billeder, minimeret mængden af animationer, og har fremavlet en mærkelig forkærlighed for store ens farveflader, inden for et begrænset farvespektrum af 216 websikre farver. De fleste skærme i midten af 90 erne havde nemlig kun mulighed for at vise 256 farver. Hvis man ville vise farverne ens, uafhængigt af platform skulle man holde sig indenfor 216 forskellige farver der primært havde det tilfælles, at de var valgt ud fra deres hexadecimale koder, og ikke deres æstetiske værdi eller praktiske anvendelighed. Alt i alt har det gjort hele designprocessen sværere, og begrænset mulighederne for designerne betydeligt. Begrænsninger kan også ligefrem komme til at danne mode. Begrænsningerne i trykketeknik har for eksempel været bestemmende for typografien igennem århundreder tallets pladeseriffer var en konsekvens af rotationspressens mangel på præcision og avispapirets grovhed. For at serifferne skulle kunne ses, måtte man gøre dem grovere og mere firkantede. Da man stadig satte blytyper, måtte man gøre en dyd af nødvendigeheden og vælge de skriftstørrelser som blytyperne var tilgængelige i. Det har lagt grunden til en typografisk tradition for skriftstørrelser på typisk 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 14, 16, 18, 21, 24, 36, 48, 60, 72 punkt (selvom det har været de færreste sætterier der har været så veludstyrede at de har haft dem alle). Det er stadig disse punktstørrelser der optræder i mange programmer og som mange grafikere støtter sig til, uagtet at det ofte giver lige så meget mening at sætte noget med for eksempel 8,5 istedet for 9 punkt. (Bringhurst 1997, s 45) På samme måde blev vandrette striber meget populært i en lang periode på nettet. På grund af komprimeringsteknikken i gif-formattet fylder vandrette ensfarvede streger næsten ingenting, og derfor var det en god måde at reducere filstørrelsen, der endda på samme tid gav en markant grafisk effekt, som stadig kan findes et utal af steder på nettet. (se for eksempel eller Brugere De fleste sites, og i særdeleshed de kommercielle sites vil gerne have besøgende. Og de vil gerne have besøgende der kommer igen. Her spiller indholdet selvfølgelig en stor rolle, men også designet har betydning. Der er masser af udbud på nettet, og alle de kommercielle sites slås om clicks og 6

7 hits og unikke brugere, for det er brugerne der sælger annoncer, og det er en af de få gangbare fi nancieringsformer. Derfor skal designet være tilpasset brugergruppen, så de føler sig veltilpas på siden, kan fi nde den information de søger, får den oplevelse de gerne vil have og køber sitets varer, eller hvad de nu måtte foretage sig. Der er efterhånden blevet skabt nogle normer for hvordan centrale elementer ser ud. Knapper og menuer ser ud på en bestemt måde, links har ofte bestemte farver, eller anderledes farver end hovedteksten. Hvis linksene optræder i brødteksten er de som regel understregede, og hvis et billede skifter når man ruller hen over det, kan man som regel klikke på det. Normerne har lidt karakter af en uformel overenskomst mellem brugere og designere. Hvis designerne holder sig til visse regler, kan brugerene fi nde rundt på sitet. Efterhånden er der nemlig en del normer der er blevet godt indarbejdet hos både brugere og designere. Der er selvfølgelig masser af steder hvor reglerne ikke bliver overholdt, enten fordi dem der har konstrueret siderne ikke ved hvad de gør, eller fordi de netop ved hvad de gør, og med vilje bryder med normerne. 7

8 Hvorda n fora ndres disse fa ktorer I det foregående har jeg vist nogle af de begrænsninger der er i forhold til netmediet, og inddelt barriererne i tre hovedkategorier. I det følgende kapitel, vil jeg se hvordan udviklingen er indenfor hver af disse barrierer, nu og i den nærmeste fremtid. Udviklerv aerktoje r I forrige afsnit så vi at der var to problemstillinger i forbindelse med udviklerværktøjerne. Det ene var at designerne i for høj grad bliver nødt til at tænke i begrænsninger. En del af denne begrænsning ligger også i brugernes computere, fordi man sagtens kan fi nde løsninger på mange af de problemer der har været med html. Sat lidt på spidsen, kan man for eksempel bare lave sit layout i et billede der fylder hele skærmen. Det er bare en løsning der kræver en stor båndbredde. Derfor løses en del af disse begrænsninger automatisk med større båndbredde fordi kravene til stringent kode, og kreativ billedbegrænsning slækkes. Man kan med andre ord sætte designet i højsædet og først derefter tænke på implementeringen, i stedet for omvendt, som det er idag. Andre problemer løses ved at udviklerværktøjerne mere og mere tager hensyn til designprocessen. Flash og andre nye teknologier giver mange flere friheder i forhold til designet fordi det er nemmere at arbejde med for eksempel grafi k og placeringer. De placerer nemlig ofte objekter i forhold til koordinater i stedet for i forhold til hinanden. Andre nye billedformater giver også større friheder og mindre fi lstørrelser. Det andet problem som jeg nævnte i forrige afsnit var at udviklerværktøjerne tager udgangspunkt i værktøjer hvis funktioner og virkemåder er svære at»oversætte«til computerens mus og tastatur. At sige at udviklerværktøjerne begrænser og ensarter kunstnernes udtryk er både rigtigt og forkert. Rigtigt på den måde at ethvert medie har begrænsninger og således også computerbaserede illustrations- eller multimedieprogrammer. Men det er også værd at bide mærke i at meget af denne kritik drejer sig om at skabe kunst på computeren beregnet til print eller tryk. Med webmediet er mediet og værktøjet blevet det samme nemlig computeren, ligesom malingen og lærredet er det for billedkunstneren. (Mealing, 1997 s. 158) 8

9 De værktøjer der er blevet kritiseret er ofte også metaforer for værktøjer i den virkelige verden. For eksempel har der siden de første versioner af Photoshop været en række funktioner i som var forsøg på spejlinger af virkelige værktøjer. Mest åbenlyst er for eksempel malerspanden, penselen og viskelæderet. Men der er også funktioner som unsharpen mask (der er et fi lter der får billedet til at se skarpere ud) der har sit navn og sin funktion fra offsettrykningens verden. Multimedieprogrammet director benytter sig af en scenemetafor, der også indeholder et cast (de optrædende) og en tidslinie. Især tidslinien volder påroblemer da det ikke en særlig heldig metafor i et hypermedie, og det besværliggør arbejdet i programmet. Heldigvis forandrer udviklerværktøjerne sig fra at spejle værktøjer fra de ikke digitale medier, til selv at udvikle metoder og funktioner som ikke ses i andre medier. Efterhånden er der begyndt at dukke funktioner op i disse programmer som så afgjort hører computermediet til og som ikke er en overførsel af redskaber fra andre medier. I Illustrator og i version 5 af Flash og en række andre programmer kan man for eksempel bruge bezierkurver til at tegne med. Ved at sætte et referencepunkt og derefter flytte nogle vektorkurver kan man danne lige præcis den kurve man har brug for. Processen ligner ikke nogen fra andre medier eller virkelige tegneredskaber, og er på den måde en helt ny måde at tegne på. Det er en metode der kræver nogle andre færdigheder end traditionel tegning, men det er min påstand at den kan blive en forlængelse af kunstnerens arm på samme måde som en blyant, selvom det kræver en del øvelse, ligesom det iøvrigt gør med en blyant.»technical tools such as digital illustration programs tend to draw a more technical than artistic crowd, because artists often tend to loathe technology. The technology of the future will help to guide these technical budding artists to make wise decisions about layout, lightning and detail.«bill Flemming, Komodo Studio (Computer Arts s. 40) De dygtigste webkunstnere, skal med tiden nok komme til at beherske værktøjerne og ikke mindst misbruge værktøjerne på en måde så deres eget udtryk kommer til syne. 9

10 Teknologi De teknologiske muligheder for hurtige forbindelser vokser eksplosionsagtigt, men mulighederne for vækst i båndbredden er også afhængig af nationale telemonopoler og meget store investeringer i teleinfrastrukturen. Det har forsinket, og vil givetvis også blive ved med at forsinke udbredelsen af den teknologi som allerede er udviklet og i et vist omfang også er på markedet idag. Ikke desto mindre er det et gevaldigt spring der tages i disse år. De mest udbredte private løsninger (ADSL Asyncronous Digital Subscriber Line) der udbydes idag, overfører data med kbit/s og øger båndbredden med mellem 3 og 40 gange i forhold til de hurtigste modemmer som overfører data med 56kbit/s. Og teknologien til at mangedoble selv denne forøgelse er udviklet. Et andet aspekt af udbredelsen af ADSL og bredbånd er at det er såkaldte always-on løsninger. Man skal med andre ord ikke ringe op, og man betaler ikke for den tid man er på nettet, men derimod et fast beløb om måneden. Det vil alt andet lige give et andet forbrugsmønster, hvor nettet og dets ressourcer går hen og bliver mere integreret i vores brug af computeren. Uanset om det tager lang tid for teknologien at sive ud i alle dele af befolkningen så er det stadig et meget stort spring der tages for tiden, og det vil få afgørende betydning for hvilke typer sites der kan og vil blive lavet. Skærme og computere udskiftes kun langsomt. Men det er efterhånden en del år siden af desktopcomputere fi k mere end 256 farver (med bærbare er det en lidt anden historie), og de fleste webdesignbureauer er derfor holdt op med at designe til 256 farver, eller nettets 216»sikre«farver. Processorhastigheden har sjældent nogen betydning for visningen af hjemmesider, da datamængden stadig er beskeden, sammenlignet med hvilke andre funktioner de fleste computere udfører. Samtidigt med at computerne langsomt men sikkert skiftes ud, kommer der flere og flere transportable klienter, pda er (personal digital assistant håndholdt computer) og wap-telefoner. De er generelt kendetegnet ved at have ekstremt små skærme og ofte gråtoner eller meget få farver. Brugen af små skærme på den slags udstyr er en stor udfordring for designere. Men umiddelbart kan man forestille sig at den type af udstyr primært vil blive brugt til informationssøgning (www.tranzistor.dk, wap.tranzistor.dk), kommunikation og eventuelt tekstbaseret underholdning (feks nyhedsbreve, se Adgang til nettet via tv er endnu en udvikling, og har været undervejs i årevis. Det henvender sig primært til et mere passivt publikum, der vil have en billig og nem adgang til internettet. Men ligesom de små klienter giver web-tv en række begrænsninger i forhold til brugerfladen. Opløsningen er dårlig, og tv-pixels er heller ikke fi rkantede som på computeren, men aflange. Derfor vil man kun have adgang til begrænsede områder af nettet, de såkaldte»walled gardens«der er redesignet til brug på tv. 10

11 forventet 700 millioner brugere forventet 500 millioner brugere estimeret 60 millioner brugere estimeret 30 millioner brugere estimeret 15 millioner brugere 10 S-kurve: Cotton 1997, s. 46f Brugere Tilgangen af brugere på nettet følger en S-kurve. Det første stykke tid er tilgangen lille, men efterhånden accelererer væksten næsten eksplosionsagtigt, for til sidst formodentlig, at tage af igen. (Cotton 1997, s. 46f) Årsagen til denne S-formede vækst skyldes måden vi tilegner os nye teknologier på. I følge Everett M. Rogers Diffusion of Innovation-teori (Windahl & Signitzer 1998, s. 57ff), tager vi nye ting til os så vidt muligt, samtidigt med dem vi omgåes og ligner. Derfor er der nogle få der går foran (Innovators). De er meget positive overfor ny teknologi, og gør gerne meget for at tilegne sig den. De bliver fulgt af en lidt større gruppe (Early Adopters), som får lyst til at tilegne sig den, for eksempel fordi de har set den hos Innovator-gruppen. De to største grupper (Early Majority og Late Majority), er mere tilbageholdende og tilegner sig den nye teknologi midt i forløbet. Den sidste, lidt mindre, gruppe (Laggards) er meget afvisende overfor teknologien og forholder sig meget kritisk til den. På den måde skabes den S-formede kurve. Hvis man ser på tilvæksten af brugere på nettet, er man mange steder i den vestlige verden midt i S-kurven, altså der hvor tilvæksten er størst (Cotton 1997, s. 44) Det vil sige at de nu er de to store grupper Early og Late Majority der er på vej som nye brugere af nettet. Den udvikling vil selvfølgelig give flere brugere på nettet, men også en større andel af Early og Late Majority-brugere. Det er min påstand at de to grupper forholder sig mere passivt til nettet og de muligheder der er tilstede, end Innovators og Early Adopters. De vil i højere grad vil være mediebrugere end medieskabere og deres præferencer vil gå mere i retning af mere passiv underholdning end det er tilfældet hos Innovators og Early Adopters. Desuden er mange af de nye brugere ikke nær så fortrolige med teknologien endnu og derfor kræver de mere overskuelige brugerflader og tydeligere navigation. early majority 34% Diffusion of Innovation: Windahl & Signitzer 1998, s. 62 innovators 2,5% early adopters 12,5% late majority 34% laggards 16% 11

12 o Hvad betyder det så Teknologien kommer til at sætte færre grænser på nogle områder. På den anden side betyder introduktionen af de små håndholdte klienter at der skal tages nye ekstreme designhensyn. Men som nævnt er det ikke alle typer sites der vil være interessante at se fra en mobil klient. Det vil nok primært være informationssites og i mindre omfang kommunikation, e-handel og tekstbaseret underholdning. Derfor vil informationssites, og for eksempel portaler muligvis få wap-afdelinger eller også vil de få færre links. Dels for at kunne passes ind i de mindre transportable klienter, dels for at tilfredsstille de nye passive brugere, der vil have svært ved at overskue for meget information, og som gerne vil guides frem. Brugersammensætningen får større betydning end den har haft. Hvad angår handels-, kommunikations- og underholdningssites afhænger deres udvikling i høj grad af målgruppen. Derfor vil nettet i den nærmeste fremtid bevæge sig i to overordnede retninger. Den store mængde passive brugere fra de store grupper early majority og late majority vil komme på nettet i de kommende år, og vil øge interessen for sites der adopterer inaktiviteten og det letforståelige formsprog fra andre medier som fi lm og fjernsyn, eller hvor interaktiviteten holdes på et minimum, og hvor oplevelsen styres mere centralt. På den anden side er der de progressive grupper: innovaters og early adopters, som har vænnet sig til nettets nuværende billedsprog og forventer grænseoverskridende og eksperimenterende sites. Udviklerværktøjer som er den tredje faktor der har indflydelse på designet, vil give nettet et eget formsprog. Vi ser allerede tendenser i den retning, selvom de ofte låner fra andre beslægtede medier. Udvikling a f et selvstaendigt formsprog De sites der henvender sig til de aktive brugere, vil i højere grad forsøge at skabe et uafhængigt formsprog der ikke refererer til andre medier, men er unikt for nettet. Et af disse forsøg, ser vi idag på de sider der blandt andet kaldes for old school, fordi de refererer til computerens og især computerspillenes barndom, med tydelige pixels (feks ingen antialiasiering), få og iøjnefaldende farver (typisk 16 farver). Stilen har levet på nettet i efterhånden to-tre år. En evighed med andre ord. Herhjemme kendes den måske bedst fra k10k (www.k10k.dk) eller u-lands hjemmeside (www.dr.dk/u/utropolis). Men er også meget udbredt i 12

13 meget forskellige versioner i udlandet (for eksempel og Der er imidlertid stadig ikke tale om et selvstændigt webformsprog, da det jo netop refererer til computerspillenes æstetik. Et andet udtryk er det som Siegel ville kalde et 1. generationswebsite, med grå baggrund og vægtil-væg tekst og blå links (Siegel 1998, s.12f). Formsproget hvis man tør kalde det det i den type sites, opstod så absolut på nettet, og var ikke nævneværdigt et produkt af andre medier. På mange måder tog det også udgangspunkt i mediet selv. Der er bare ikke tale om design, men om automatik. Men man kan godt designe udtrykket og altså bruge det let genkendelige og karakteristiske ved de rå html-tags (www.hi-res.net/sb). Men egentlig er der vel tale om en slags ironisk kommentar eller en slags maskinæstetik. En tredje tendens tager sit udspring i teknokulturen, hvor der er opstået en tradition for fyldte farveflader og et formsprog der tilsyneladende tager udgangspunkt i computerbaserede værktøjer. Pudsigt nok er det hele denne trend startet i printmediet i form af flyers, og har desuden tydelige ligheder med halvfjerdsernes psykedeliske plakatkunst, både hvad angår farvevalg og bevidst anti-brugervenlighed (Heller & Fili 1999, s. 162f). Vi vil komme til at se mere 3d, alene fordi det kan lade sig gøre, og på grund af teknologier som viewpoint (www.viewpoint.com) der gør det muligt at integrere 3d på siden uden grimme rammer, men lige så sømfrit som en jpeg. Det er faktisk også et af de få steder hvor der er et unikt formsprog til stede, og man ser allerede idag hvordan udtrykket bruges i form af fake-3d. Det vil sige flad grafi k der efterligner trådmodeller eller 3d-modeller (se for eksempel: Men små billeder der kan vendes i alle retninger er primært interessant for e-handel sites og informationssites. De vil ikke have speciel designmæssig værdi anden end en stun-effekt som forbavser og overrasker brugerne til at begynde med. Derefter bliver det endnu en effekt på linie med animerede menuer. Først når det bliver muligt at lave større scenarier i 3d begynder det igen at blive interessant for designerne. Vil man iøvrigt vide mere om udviklingen og mulighederne indenfor 3d kan jeg opfordre til at læse»baggrundsrapporter«og»forretningsplan«for FutureDreams (Bygballe, Diness, Gunge & Skouboe, 2001) som står i litteraturlisten. 13

14 Nogle sites vil blive ved med at mime andre formsprog Der vil altså ske en polarisering i forhold til passive og aktive brugere, men samtidigt vil der eksistere mange typer design sideløbende flere end i dag. Mange af dem vil, som de gør idag, mime traditionelle formsprog fra andre medier. Især vil avisers hjemmesider ligne trykte aviser i formsproget, mange virksomheder og portaler vil have forsider der ligner nyhedsbreve, og spilproducenters sider vil ligne brugerfladen fra et spil. Udover at være en god måde grafi sk at knytte ens aktiviteter på nettet og irl sammen, skyldes sammenfaldet nok også at det er svært at tænke helt nyt, og ikke hele tiden sætte internettet i forhold til andre tidligere medier:»many publishers saw the medium as a opportunity to repackage material that they already owned. ( ) Most people involved in working in the medium were, as McLuhan would have predicted, seeing it in a similar terms to the horseless carriage only their version was the electronic book or the interactive movie.«(cotton 1997, s. 48) Men udover at være en nem måde at få noget allerede eksisterende materiale ud på nettet er det også en måde at tilfredsstille de lidt mere konservative og traditionelle seere som ikke er indstillet på selv at spille en aktiv rolle, men forventer i lighed med hvad de er vant til i tranmissionsmedierne (tv, radio, fi lm) at blive underholdt. Mange af de nye brugere er måske heller ikke vant til at skulle overskue de mange samtidige informationer som der ofte er tilgængelige på en hjemmeside. Derfor vil mange underholdningssider rettet mod et større og mindre interagerende publikum tage deres formsprog fra mere passive medier som tv og fi lm. Endlig kan man forestille sig en modreaktion på et meget teknologisk domineret formsprog, vil tage udgangspunkt i nogle mere organiske former fra andre medier. 14

15 5amménfatning Nettet og dets formsprog vil altså ikke bevæge sig i en entydig retning, men sammenfattende kan man sige at hoveddelen af nettet bliver kedeligere for de»gamle«brugere, og kommer til at ligne allerede velkendte formsprog fra andre medier. Den begrænsende faktor for mange designere vil ikke længere være teknologien, men brugerne. Selvfølgelig kan man stadig fi nde på nye ting at udfylde båndbredden med, men vi er kommet over et vigtigt punkt hvor designeren ikke længere er fuldstædigt prisgivet teknologien.det vil være brugerne i kombination med kravet om hits og clicks der tvinger designerne i fremtiden til at forenkle og bruge velkendte og afprøvede virkemidler. En lille del af nettet vil fortsætte den nuværende udvikling i retning af mere eksperimenteren med brugerflader og design. En del af denne udvikling vil formodentlig indebære skabelsen af et selvstændigt formsprog, som vil tage udgangspunkt i computeren og de tidligere nævnte nativeværktøjer. Eller snarere bør man sige at der med dannelsen af et sådant sprog vil blive lagt en grundsten til en visuel tradition. For udviklingen i webdesignet vil næppe komme til at stå stille lige med det første. Det selvstændige formsprog kan tage udgangspunkt i nogle af de allerede eksisterende forsøg på at løsrive formsproget. Men nye teknologier, nye strømninger og modeluner kan meget nemt ændre ved det. Så selv om jeg har peget på nogle forandringer i begrænsningerne for mediet er de tmed andre ord stadig usikkert hvad der helt konkret kommer til at ske med formsproget på nettet. Raek kevidden af konklusionerne Det er bevidst at jeg ikke arbejder med en tidsramme. Mange af betragtningerne omkring teknologi og i et vist omfang brugere er bundet op på en tidsramme. Men der er simpelthen for mange ukendte faktorer til at jeg entydigt kan sige hvor langt perspektivet er. Hvad angår forandringerne i udviklerværktøjerne er det er en udvikling der i princippet kan fortsætte i et godt stykke tid, og på den måde er det mere en gradvis tilvænning til et nyt medies muligheder, end det er den pludselige introduktion af et nyt værktøj der kommer til afgøre udviklingen. Der har været en række forhold i rapporten som der kunne bruges meget mere tid på, men som enten ville føre mig på afveje eller som simpelthen har været for omfattende at indføje. Men jeg 15

16 vil lige kort opsummere et par af de aspekter der ikke blev belyst, men som enten fortjener en nærmere undersøgelse, eller som er afgørende for rækkevidden af mine konklusioner. En del af udgangspunktet for mine konklusioner hviler på at Early og Late Adopters vil være mere passive brugere. Og det tror jeg også der er hold i, men det kunne være interessant at undersøge det empirisk. Jeg har også taget som forudsætning at de to passive grupper Early og Late Adopters ikke vil påvirkes af mediet til at blive mere aktive og kritiske mediebrugere. En sådan udvikling kunne man jo også godt forestille sig og håbe på. Jeg har ikke forholdt mig til lyden på nettet, selvom det er et område der er i voldsom vækst for tiden. MacOs 8.5 styresystemet til macintosh der kom på gaden i 1998 var et af forvarslerne til den lydbaserede brugerflade. En lang række funktioner i forhold til navigering i brugerinterfacet har fået knyttet lyde til sig. Integrationen af mp3 formatet i Flash 4 var et tegn på at lyd for alvor er på vej ind på websites. Enten i form af baggrundsmusik eller som lyde knytte til navigationen eller interaktionen på siden. Stadig er det spæde og forsigtige forsøg, men der bliver stadig kortere mellem gode sites der bruger lyd som et vigtigt og velanvendt designkomponent. Jeg har heller ikke inddraget den faktor, at nettet indtil nu har været domineret af amerikanske sites og brugere og deres design og designtraditioner. Det er en dominans der vil blive svækket betydeligt i de kommende år og den svækkelse vil sandsynligvis komme til at betyde en del for formsprogets udvikling. Men det mest intersante perspektiv som jeg gerne ville have udfoldet mere er metafor og nativeværktøjerne. Jeg synes at det kunne det være interessant at prøve at eftervise empirisk at der er en forskel på resultaterne med de to typer værktøjer, og gå min påstand om at der kommer flere med tiden, efter i sømmene. Desuden kunne en nærmere undersøgelse af hvordan de forskellige metafor- og nativeværktøjer bruges og opfattes af designere være meget interessant. 16

17 L prim aer litteratur Bringhurst, Robert: The Elements of Typographic Style, Hartley & Marks 1997 Cotton, Bob & Richard Oliver: Understanding Hypermedia 2000, Phaidon1997 Heller, Steven & Louise Fili: Typology Type design from the Victorian Era to the Digital age, Chronicle Books 1999 Laurel, Brenda: Computers as Theatre; Addison Wesley 1993 Mealing, Stuart (ed.): Computer & Arts; intellect 1997 Siegel, David: Killer Web-Sites, Kunsten at designe Websites, Prentice Hall 1998 Windahl, Sven & Benno Signitzer with Jean Olson: Using Communication Theory litteraturliste: itu-projekter Bygballe, Rikke, Jakob Diness, Eske Gunge, Poul Skouboe: Baggrundsrapport for Futuredreams, 4-ugersprojekt ved EBUSS, ITU E2000 Forretningsplan for Futuredreams, 4-ugersprojekt ved EBUSS, ITU E2000 Skovgaard-Petersen, Anders (m.fl.): Designers Rodeo [Projekt fest], 4-ugersprojekt ved DKM, ITU E2000 Artikler Computer Arts, November 2000 issue 50, s Sekundaer littera tur van Dijk, Jan: Th e Network Society, Sage 1999 Rogers, Everett, M: Diffusion of Innovation, The Free Press

18 Links wap.tranzistor.dk Desude n h a r jeg h a ft samta ler med Johan Sæverud, designer med webdesignfi rmaet Pornado Christian Badse, spil- og konceptudvikler hos Scandinavian OnLine Ekse Gunge, projektleder hos InterMAX og studerende på EBUSS Anders Skovgaard Petersen, designer med webdesignfi rmaet Bagmanden og studerende på DKM Tak til dem! 18

Sensus. Grafisk design og tilgængelighed

Sensus. Grafisk design og tilgængelighed Grafisk design og tilgængelighed Mange tilgængelighedsproblemer bliver skabt allerede i forbindelse med udviklingen af netstedets grafiske udtryk. Tilgængelige netsteder er ikke nødvendigvis ensbetydende

Læs mere

ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK

ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK Denne rapport indeholder en primær analyse af webstedet www.bilforhandler.dk. Vi har kigget på: Det vigtige førstehåndsindtryk af webstedet Brugervenlighed Anvendte

Læs mere

Introduktion til billeddatabasen

Introduktion til billeddatabasen Introduktion til billeddatabasen Colourbox.dk Colourbox.dk er den billeddatabase som Odense Kommune har købt licens til. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er ubegrænset download af billeder. I materialet

Læs mere

GRAFISK DESIGN. Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet

GRAFISK DESIGN. Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet GRAFISK DESIGN Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet Diner no. 34 9 Opgavebeskrivelse Fiktive opgave. Redesign af visuel identitet og design af ny hjemmeside. Materialet skal skabe et genkendeligt

Læs mere

Grafisk Design 70% Skitser

Grafisk Design 70% Skitser Grafisk design Grafisk 2 PRODUKT Som et led i den online markedsføring af BBQ Wing it, har jeg valgt at lave et website, med fokus på information. Det er et website, der er baseret ud fra lærte funktioner

Læs mere

Grafisk design. Ide. Designprocess. Målgruppe

Grafisk design. Ide. Designprocess. Målgruppe Ide Designprocess I denne opgave har jeg udviklet et website for et feriehus. Kunden ønsker et site, som både fungere privat, men også som offentlig hjemmeside. Hele site skal være på dansk, tysk og engelsk.

Læs mere

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41 I designarbejdet forbundet med at udvikle en hjemmeside, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over hvilken optimale skærmstørrelse man designer til, da dette har konsekvens for den efterfølgende

Læs mere

ELEMENTER Jeg vælger fonten Raleway, som er en af Googles mange gratis webfonte. Det er en grotesk skrift, som især bruges til websites, da de på

ELEMENTER Jeg vælger fonten Raleway, som er en af Googles mange gratis webfonte. Det er en grotesk skrift, som især bruges til websites, da de på Grafisk design Design af hjemmeside til indretningsarkitekt med firma navn enrico indret, som jeg tidligere har designet logo for. Firmaet laver udelukkende erhvervsindretning og målgruppen for sitet er

Læs mere

Produkt. Index side GRAFISK DESIGN

Produkt. Index side GRAFISK DESIGN Grafisk design Produkt Index side Produkt Underside - kontakt Redegørelse OPGAVEN I forbindelse med valgfag, som jeg tog i København, havde vi lært forskellige nye funktioner, som vi skulle implementere

Læs mere

det færdige resultat

det færdige resultat grafisk design Under dette fagområde har jeg valgt at præsentere jer for en opgave, jeg har udarbejdet for virksomheden Breinholt. Breinholt er en nyopstartet virksomhed i Odense, der tilbyder spirituel

Læs mere

grafisk design Se webappen på din mobil

grafisk design Se webappen på din mobil ideudvikling Jeg har valgt at bruge kulturbegivenheden Aarhus Festuge, som udgangspunktet i min svendeprøve. Jeg vil redesigne deres marketingsmateriale såsom logo, magasin, plakater m.m. Derudover vil

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

firmaidentitet Joen Asmussen 4 sem grafi sk

firmaidentitet Joen Asmussen 4 sem grafi sk firmaidentitet Joen Asmussen 4 sem grafi sk idefasen Ideer til fi rmaet. Brainstorms innovativt åbent friskt nyt overraskende genkendeligt eksperimenterende anderledes originalt ægte udviklende hvidt kærligt

Læs mere

# Redesign af copenhagenskatepark.dk

# Redesign af copenhagenskatepark.dk # 1 Grafisk Design # Redesign af copenhagenskatepark.dk Opgave Dette er en fiktiv opgave hvor jeg har valgt at redesigne copenhagenskatepark.dk's website. Jeg synes det kunne være en spændende udfordring

Læs mere

Workflow REDEGØRELSE WORKFLOW OPGAVE WHO WOULD YOU SMACK FOR A NEW RECORD?

Workflow REDEGØRELSE WORKFLOW OPGAVE WHO WOULD YOU SMACK FOR A NEW RECORD? REDEGØRELSE WORKFLOW OPGAVE WHO WOULD YOU SMACK FOR A NEW RECORD? Forord Spil har altid været en stor del af mit liv, og har altid spillet meget Playstation, siden jeg var helt lille. Eftersom jeg blev

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

GRAFISK DESIGN RESPONSIV WEBSHOP MED ET FARVETWIST

GRAFISK DESIGN RESPONSIV WEBSHOP MED ET FARVETWIST GRAFISK DESIGN RESPONSIV WEBSHOP MED ET FARVETWIST Hjemmesidedesign og udvikling www.mads-pj.dk/clothesly MADS PADKÆR JØRGENSEN - GRAFISK DESIGN Side 1 af 13 DOKUMENTATION OPGAVE Opgaven jeg stillede mig

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om... Generelle bemærkninger. Hvilken skærmopløsning? OBS

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om... Generelle bemærkninger. Hvilken skærmopløsning? OBS Generelle bemærkninger Programmet Dreamweaver har været på markedet i nogle år efterhånden. Den seneste version hedder Dreamweaver CS4, og programmet er på engelsk. Dreamweaver er en såkaldt grafisk editor,

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Introduktion til mediebranchen

Introduktion til mediebranchen Introduktion til mediebranchen Introduktion til mediebranchen Formålet med branchefokus er at fastholde og sammenkæde metoderne til brancherelevante emner, hvorved kurset også kan ses som en fungerende

Læs mere

Grafisk Design. fra idé til visuelt udtryk Benett

Grafisk Design. fra idé til visuelt udtryk Benett fra idé til visuelt udtryk Benett Indholdsfortegnelse Brief...5 Idé og skitsering....6 Værktøjer....6 Farvevalg....7 Flowchart eksisterende site...7 Design i Photoshop....9 Ikoner i Illustrator...11 Setup

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

4. DEC 5. DEC 8. DEC 2014

4. DEC 5. DEC 8. DEC 2014 1. DEC I dag fik jeg opgavebeskrivelsen og fik et overblik over, hvad der skal laves, ved at gennemgå opgavebeskrivelsen, samt lave en brainstorm og PBS. Jeg er i gang med at finde et alternativ til programmet

Læs mere

Facebook Timeline FACEBOOK TIMELINE KOMPLET GUIDE TIL FACEBOOK TIMELINE. Udarbejdet af Kasper Ebsen webdanmark.com

Facebook Timeline FACEBOOK TIMELINE KOMPLET GUIDE TIL FACEBOOK TIMELINE. Udarbejdet af Kasper Ebsen webdanmark.com Facebook Timeline KOMPLET GUIDE TIL FACEBOOK TIMELINE Udarbejdet af Kasper Ebsen webdanmark.com W EBDANMARK.COM APS T: +45 7020 1619 CVR 25 85 88 32 SØNDERHØJ 7 DK- 8260 VIBY J F: +45 7020 1629 INFO@W

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om...

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om... Generelle bemærkninger Programmet Dreamweaver har været på markedet i nogle år efterhånden. Den seneste version hedder Dreamweaver CS5, og programmet er på engelsk. Dreamweaver er en såkaldt grafisk editor,

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Tema: Kulløse Miljømesse Rapport af: Jacob Almann Tinnesen, Oliver Mørk og Oscar Helmersen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 1.1 Afleveret: 24-04-2009 Side 1 af

Læs mere

NETTET ER ET MULTIMEDIUM

NETTET ER ET MULTIMEDIUM At læse og skrive på nettet Af Jesper Hansen Nettet Du er højst sandsynligt vant til at bruge internettet i din dagligdag. Når du omtaler det som nettet, ved alle, at det er det net, som vi det meste af

Læs mere

Internet Information Services (IIS)

Internet Information Services (IIS) Internet Information Services (IIS) Casper Simonsen & Yulia Sadovskaya H1we080113 06-11-2013 Indholdsfortegnelse Problemformulering... 2 Hvorfor:... 2 Hvad:... 2 Hvordan:... 2 Problembehandling... 3 Introduktion...

Læs mere

Peter Kragh Hansen. Microsoft PowerPoint 2013 DK. ISBN nr.: 978-87-93212-07-7

Peter Kragh Hansen. Microsoft PowerPoint 2013 DK. ISBN nr.: 978-87-93212-07-7 Peter Kragh Hansen Microsoft PowerPoint 2013 DK ISBN nr.: 978-87-93212-07-7 I n d h o l d s f o r t e g n e l s e PowerPoint 2013... 3 Præsentation... 4 Oprettelsen af præsentationer... 5 Skabeloner og

Læs mere

Manual for Synkron hjemmesider

Manual for Synkron hjemmesider Manual for Synkron hjemmesider Denne manual tilhører: Brugernavn: (username) Adgangskode: (password) 1 Start med sitetræet: Sitetræet er centralt. Det er her, dit website er. Det er her, du bygger dine

Læs mere

BYGGEPLADS.DK MEDIAINFORMATION 2015

BYGGEPLADS.DK MEDIAINFORMATION 2015 BYGGEPLADS.DK / ONLINEMEDIER 2015 / 1 BYGGEPLADS.DK MEDIAINFORMATION 2015 ONLINE MEDIER / 02 Online annoncering / 03 Bannerformater og teknik / 04 BYGGEPLADS.DK / ONLINEMEDIER 2015 / 2 Online medier www.byggeplads.dk,

Læs mere

GRAFISK DESIGN. Kenneth Friis Petersen

GRAFISK DESIGN. Kenneth Friis Petersen GRAFISK DESIGN Kenneth Friis Petersen Kenneth Friis Petersen - Svendeprøve 2015 Opgavebeskrivelse Total redesign af hjemmeside til Trademark Textiles A/S, både layout og kodning af side. Trademark textiles

Læs mere

WORKFLOW & GRAFISK PRODUKTION

WORKFLOW & GRAFISK PRODUKTION Opgavebeskrivelse Kunde: Gorm Larsen & Zornig (GLZ) Websitet Social media cheat sheet er en oversigt over forskellige sociale mediers opsætning. Formålet er altså at gøre det nemt at finde de mål, der

Læs mere

Elevvejledning til SkoleKomNet - Min egen hjemmeside

Elevvejledning til SkoleKomNet - Min egen hjemmeside Indledning...1 Sådan får du adgang...2 Dit KlasseWeb skrivebord Overblik...2 Dit arbejdsområde...3 Din hjemmeside på nettet...3 Sådan laver du en hjemmeside i 4 trin...3 Trin 1 Dit personlige billede på

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

DAGSORDEN. 1. Mobil prototype. 2. Service i forhold til OOOJA. 3. Slut.

DAGSORDEN. 1. Mobil prototype. 2. Service i forhold til OOOJA. 3. Slut. DAGSORDEN 1. Mobil prototype. Den mobile prototype Heuristisk inspektion af prototypen Tænke højt test af prototypen 2. Service i forhold til OOOJA 3. Slut. Service Gap-servicemodellen Fokus interview

Læs mere

HOVEDFORLØB 1 MEDIEGRAFIKER

HOVEDFORLØB 1 MEDIEGRAFIKER HOVEDFORLØB 1 MEDIEGRAFIKER Hovedforløb 1 På dette skoleophold beskæftiger vi os med: Grafisk design Vi lærer om skriftens anatomi, skriftdesign og læsbarhed, skriftklassifikation og skriftens historie,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 08 juni 09 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

RAPPORT Projekt 4: Website design 10-28.11.2014 Gruppe A3: Anastasia Keller, Jakob Plenge, Rasmus Bernhard, Benjamin Vinje, Raquel Hesdorf

RAPPORT Projekt 4: Website design 10-28.11.2014 Gruppe A3: Anastasia Keller, Jakob Plenge, Rasmus Bernhard, Benjamin Vinje, Raquel Hesdorf RAPPORT Projekt 4: Website design 10-28.11.2014 Gruppe A3: Anastasia Keller, Jakob Plenge, Rasmus Bernhard, Benjamin Vinje, Raquel Hesdorf 1 Web-agency Den første del af opgaven var at skabe en web-agency

Læs mere

20% TIL ARKITEKTFORBUNDETS MEDLEMMMER

20% TIL ARKITEKTFORBUNDETS MEDLEMMMER GRAFISKE KURSER SOFTWORLD KURSER 20% TIL ARKITEKTFORBUNDETS MEDLEMMMER Som medlem af Arkitektforbundet, får du 20% rabat på Adobe, Apple og Microsoft kurser hos Softworld. Arkitektforbundet har forhandlet

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress: Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Diagrammer visualiser dine tal

Diagrammer visualiser dine tal Diagrammer visualiser dine tal Indledning På de efterfølgende sider vil du blive præsenteret for nye måder at arbejde med Diagrammer på i Excel. Vejledningen herunder er vist i Excel 2007 versionen, og

Læs mere

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2)

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2) Introduktion Vores eksamensprojekt er et re-design af Bøssehusets hjemmeside. Bøssehusets er et kulturhus for bøsser, lesbiske og transseksuelle personer beliggende på Christiania. Huset skaber rammerne

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningen mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Titel på projektet PRINT YOUR LIFE - 3D-printer festival 2013 Beløb, der ansøges om i Ud-over-KANten-puljen

Læs mere

Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app.

Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app. Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app. En kort intro Version 1.2 22/11/2012 Danske Tegneserieskabere har lavet appen for at give medlemmer og andre en nem adgang til at publicere

Læs mere

Stine Dorry Meulengracht Madsen Rapport Multimedie og kommunikation

Stine Dorry Meulengracht Madsen Rapport Multimedie og kommunikation Portfolioudvikling I denne rapport vil du kunne læse om mit porfolios tilblivelse. Det skal give læseren indblik i mine designvalg og hele processen bag projektet. Hjemmesiden er kodet fra bunden i HTML

Læs mere

Indhold Formål:... 3 De 6 faser:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 3 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion...

Indhold Formål:... 3 De 6 faser:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 3 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion... Indhold Formål:... 3 De 6 faser:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 3 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion... 4 Fase 5: Test... 5 Fase 6: Offentliggørelse... 5 Kanyle-modellen:...

Læs mere

Dagens program. Domæner. change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog. Hvad er widgets.

Dagens program. Domæner. change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog. Hvad er widgets. Dagens program Har alle fået? Har nogen betalt for meget? Hav jeres koder klar Domæner change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog Hvad er widgets Hvad er

Læs mere

Introduktion til EXCEL med øvelser

Introduktion til EXCEL med øvelser Side 1 af 10 Introduktion til EXCEL med øvelser Du kender en almindelig regnemaskine, som kan være til stort hjælp, når man skal beregne resultater med store tal. Et regneark er en anden form for regnemaskine,

Læs mere

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Hvad ansporede mig til at skrive en faglig artikel om selvprogrammerende læring og implementering af ny læse/skriveteknologi? Det virker på mig som om,

Læs mere

Grafik Design...2 Opgave Kunden Min opgave Nuværende Design...4 Overvejelser Målgruppe...6 Købskriterier Design Parametre...8 Tekst Illustrationer

Grafik Design...2 Opgave Kunden Min opgave Nuværende Design...4 Overvejelser Målgruppe...6 Købskriterier Design Parametre...8 Tekst Illustrationer Grafik Design...2 Opgave Kunden Min opgave Nuværende Design...4 Overvejelser Målgruppe....6 Købskriterier Design Parametre...8 Tekst Illustrationer Farver Form AIDA.... 10 Attention Interest Desire Action

Læs mere

Visuelle guidelines for log-in og signering med NemID. Guide til udseende, sprog og struktur for tjenester der bruger NemID.

Visuelle guidelines for log-in og signering med NemID. Guide til udseende, sprog og struktur for tjenester der bruger NemID. Visuelle guidelines for log-in og signering med NemID Guide til udseende, sprog og struktur for tjenester der bruger NemID. Om dette dokument Indhold I dette dokument kan du finde anbefalinger og råd til

Læs mere

Kurser i Odense Visuelle medier og kommunikation efterår 2012 OKTOBER

Kurser i Odense Visuelle medier og kommunikation efterår 2012 OKTOBER Kurser i Odense Visuelle medier og kommunikation efterår 0 AUGUST STEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER L S 0 L S S 0 L S Typ-Lay Illustra Typ-Lay A CSS Web HTML Billed W Bill Webdesigner L S S 0 L S 0 L S

Læs mere

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen WWW Evaluation Kvalitetsvurdering af Information på hjemmesider Inspireret af http://www.aub.auc.dk/mileinternet/ 1 Mangfoldighed Nettets styrke og svaghed Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet

Læs mere

Kim Pedersen og Pernille Hansen: Design til skærmen, s. 13-14 og 34-38, Forlaget Grafisk Litteratur, 1997.

Kim Pedersen og Pernille Hansen: Design til skærmen, s. 13-14 og 34-38, Forlaget Grafisk Litteratur, 1997. Design til skærmen Af Kim Pedersen og Pernille Hansen Medieudformning Første skridt i medieudformningen er udarbejdelse af et flowchart. I modsætning til fx en trykt brochure, har brugeren i en skærmbaseret

Læs mere

ZoomMagazine.dk Danmarks bedste online livsstilsmagasin

ZoomMagazine.dk Danmarks bedste online livsstilsmagasin ZoomMagazine.dk Danmarks bedste online livsstilsmagasin ZoomMagazine.dk indeholder læsestof om alt hvad der vedrører den enkelte i hverdagen. Mode, personlig pleje, karriere, underholdning, elektronik,

Læs mere

Introduktion til Calc Open Office med øvelser

Introduktion til Calc Open Office med øvelser Side 1 af 8 Introduktion til Calc Open Office med øvelser Introduktion til Calc Open Office... 2 Indtastning i celler... 2 Formler... 3 Decimaler... 4 Skrifttype... 5 Skrifteffekter... 6 Justering... 6

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

Når du så har købt og er kommet hjem med det.

Når du så har købt og er kommet hjem med det. Evt. Før du køber Scanner eller digitale kamera skal du overveje hvad det er du skal bruge det til. Og især for scanner at vælge en så høj (dpi x dpi) opløsning som muligt. Skanner: Billedlæser. Med skanneren

Læs mere

Indhold. Grafisk workflow 3 Procesbeskrivelse 4 Inspiration 5 Skitser 6 Flowchart 7 Typografi og farver 8 Skelet 9 Storyboard 12 Html, css og seo 16

Indhold. Grafisk workflow 3 Procesbeskrivelse 4 Inspiration 5 Skitser 6 Flowchart 7 Typografi og farver 8 Skelet 9 Storyboard 12 Html, css og seo 16 GRAFISK WORKFLOW Indhold Grafisk workflow Procesbeskrivelse Inspiration 5 Skitser 6 Flowchart Typografi og farver 8 Skelet 9 Storyboard 2 Html, css og seo 6 Grafisk workflow Opgaven At skabe et nyt og

Læs mere

Teksten henvender sig til dem, der ikke tidligere har lånt en e-bog til brug på en PC og derfor skal starte helt fra bunden.

Teksten henvender sig til dem, der ikke tidligere har lånt en e-bog til brug på en PC og derfor skal starte helt fra bunden. Lån e-bøger på biblioteket til læsning på en PC E-bøger læses bedst på en egentlig e-bogslæser, der er et stykke isenkram, som overvejende tjener dette ene formål, men de kan desværre ikke bruges til læsning

Læs mere

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Foranalyse for edagsordensprojekt og devices

Foranalyse for edagsordensprojekt og devices Foranalyse for edagsordensprojekt og devices Udarbejdet af Jesper Rønnov og Morten Hougaard Sidst revideret d. 13/01/11 Sammenfatning af foranalysen... 2 Mulige veje frem for projektet... 2 A. Fujitsu

Læs mere

Lav dine egne hjemmesider/websider

Lav dine egne hjemmesider/websider Sider, der skal publiceres på World Wide Web, laves i et særligt format, html, som fortæller browseren, hvordan den skal vise tekst og billeder. Html (Hypertext markup language) er meget fleksibelt og

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper:

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper: DXP vejledning Generelt: DXP er et værktøj til at fremstille præsentationsmaterialer (foldere, brochurer, løbesedler mv.) DXP egner sig kun til mindre brochurer og lign., da den største skabelon kan rumme

Læs mere

Karrierevalg: Netjournalist

Karrierevalg: Netjournalist Karrierevalg: Netjournalist Lars K Jensen Ekstra Bladet Net / Nationen Del 1: Netjournalistik generelt Del 2: Nationen og mit arbejde Hvorfor netjournalist? 2003: Optaget på Danmarks Journalisthøjskole

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Manual til hjemmeside i Typo3

Manual til hjemmeside i Typo3 Manual til hjemmeside i Typo3 Gode tips og genvejstaster Ét linieskift Ctrl + A Ctrl + C Ctrl + X Ctrl + V shift + enter (tasten du normalt bruger til linieskift) Markér alt Kopier Klip Sæt ind Oprettelse

Læs mere

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner Portfolioudvikling Line la Fontaine Multimediedesigner Indholdsfortegnelse - Designvalg s. 1-9 - Målgruppe s. 1 - Wireframes/skitser s. 1-5 - Informationsarkitektur s. 6-7 - Farver s. 8 - Typografi s.

Læs mere

NY IDENTITET TIL SCHWARZ

NY IDENTITET TIL SCHWARZ GRAFISK DESIGN NY IDENTITET TIL SCHWARZ Redskaber: Photoshop Illustrator Kundeprofil: Schwarz er en eksklusiv forhandler af senge og tilbehør i topklavlitet. Med deres store sortiment af kvalitetsmærker

Læs mere

Mediegruppen bevæger mennesker

Mediegruppen bevæger mennesker Mediegruppen bevæger mennesker 03 Fra ide til færdig løsning Hos Mediegruppen har vi arbejdet med internettet siden bureauets start i 1997. Vi har været med fra de traditionelle løsninger i HTML og de

Læs mere

GRAFISK DESIGN SVENDEPRØVE 2013. Redesign & kodning af website PETER HOLM SVENDEPRØVE 2013 / 5

GRAFISK DESIGN SVENDEPRØVE 2013. Redesign & kodning af website PETER HOLM SVENDEPRØVE 2013 / 5 NAVN PÅ OPGAVEN KERNEOMRÅDE SVENDEPRØVE 2013 Redesign & kodning af website PETER HOLM SVENDEPRØVE 2013 / 5 Beskrivelse af opgaven I min fritid modtog jeg en opgave, som bestod i, at redesigne og kode et

Læs mere

SIDEN PÅ WORDPRESS.COM

SIDEN PÅ WORDPRESS.COM WordPress WordPress er et fantastisk program til blog og til hjemmesider, hvor du gerne vil kunne rette via din browser. WordPress er meget udbredt og det er derfor nemt at finde fora, templates og hjælp

Læs mere

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely Bannerpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/bannerpage/ Landingpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/ René Skovgaard Andersen cph-ra73@cphbusiness.dk Stig Hamborg Nielsen cph-sn9@cphbusiness.dk

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Born Creative! VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Kommercielle partnerskaber? En virksomhed // Et brand Et område // En rettighed Et medie Jeg mener, at vi har

Læs mere

Grafisk design OPGAVEBESKRIVELSE

Grafisk design OPGAVEBESKRIVELSE OPGAVEBESKRIVELSE Min opgave var at lave og designe en pakke til s marketing og kommunikationsafdeling MarKom. Pakken består af: et hoved element portfolio hjemmeside communication.madebydelta.com to supplerende

Læs mere

SmartWeb Brugermanual

SmartWeb Brugermanual SmartWeb Brugermanual Table of Content Table of Content... 1 Best Practice SmartWeb:... 2 Implementering... 4 Egenskaber:... 5 Filer:... 7 Oprettelse af Kategori... 9 Sider og Tekster:... 11 Slideshow...

Læs mere

Heldigvis har systemet indbygget en hjælp, som man kan benytte, hvis denne vejledning ikke berører det opståede problem.

Heldigvis har systemet indbygget en hjælp, som man kan benytte, hvis denne vejledning ikke berører det opståede problem. Indhold Introduktion...2 Hjælp...2 Office knappen...2 Menulinjen...3 Fast værktøjslinje Hurtig adgang...3 Menupunkter...4 Startside...4 Indsæt...5 Sidelayout...5 Referencer...6 Forsendelser...6 Gennemse...6

Læs mere

Adobe Acrobat Professional 11. ISBN nr.: 978-87-93212-08-4

Adobe Acrobat Professional 11. ISBN nr.: 978-87-93212-08-4 Adobe Acrobat Professional 11 ISBN nr.: 978-87-93212-08-4 I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Hvad er Adobe Acrobat?... 1 Elektroniske dokumenter... 2 PDF... 2 Acrobat-programmer... 3 Hvor kommer dokumenterne

Læs mere

e-trade vejen til et globalt marked

e-trade vejen til et globalt marked e-trade vejen til et globalt marked Per Rasmussen, adm. direktør ecapacity Sarfarissoq Den 19 20 august 2008 2 ecommerce udviklingen - Globale og Lokale ecommerce udviklingen i Danmark og globalt Den globale

Læs mere

Kom i gang med. Find på Programmér Del

Kom i gang med. Find på Programmér Del Kom i gang med Find på Programmér Del version 1.3 SCRATCH er et nyt programmeringssprog. Med Scratch kan du lave dine egne interaktive animationer, spil og musik. Scratch er gratis og "open source". Du

Læs mere

Projekt 5 - Porfolio Redesign

Projekt 5 - Porfolio Redesign Projekt 5 - Porfolio Redesign 1 semester - Copenhagen Business School Business School. 1/20 Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse...side 3 Mindmap...side 4 Project Breakdown Structure...side 5 Work Breakdown

Læs mere

Grafisk workflow. ipaper magasinet Subwoofer

Grafisk workflow. ipaper magasinet Subwoofer Grafisk workflow ipaper magasinet Subwoofer 25 Robbert Rysholt Svendeprøve Juni 2015 Opgaven Som beskrevet under typografi og ombrydning, ville jeg lave et ipaper magasin, som skulle indeholde en blanding

Læs mere

Outlook 2010 opsætning

Outlook 2010 opsætning Outlook 2010 opsætning Personlig Workflow Nå mere og arbejd mindre Personlig Workflow www.personligworkflow.com kontakt@personligworkflow.com Introduktion til Outlook 2010 guide Microsoft Outlook 2010

Læs mere

Grafisk design og layout for ikke-grafikere

Grafisk design og layout for ikke-grafikere Grafisk design og layout for ikke-grafikere 4. og 5. maj 2009 Teknologisk Institut Taastrup 1. og 2. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Lær at opstille et appellerende og spændende layout Få indblik

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side?

Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side? Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side? Google Plus er måske ikke det første du tænker på når du skal øge kendskabet til din virksomhed. I det følgende viser jeg hvorfor du

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

www.munkebjergskolen.odense.dk

www.munkebjergskolen.odense.dk ForældreIntra er del af Munkebjergskolens hjemmeside. Her åbnes op for en større, direkte kontakt mellem skole og hjem. ForældreIntra er et lukket univers, som forældrene skal angive brugernavn og adgangskode

Læs mere