Rubow Arkitekter arbejder primært inden for fokusområderne:

Transkript

1 Rubow Arkitekter arbejder primært inden for fokusområderne: - børn og institutioner, skoler og uddannelse - sundhed, ældre og pleje - den almene boligsektor Bygherreforeningen September 2012 Tanja Jordan, arkitekt maa. Områdechef bæredygtighed

2 Dansk standard DS/EN ISO udgave Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse Environmental management systems Requirements with guidance for use Rubow Arkitekter har været ISO certificeret siden 2002, hvilket betyder at bæredygtighed er solidt forankret i tegnestuens arbejde og processer. En årlig audit skal sikre at tegnestuen planlægger, projekterer og udfører miljørigtigt byggeri. Det er dér det starter, og det der betyder at vi, i dialog med bygherren, altid tager stilling og tænker bæredygtigt.

3 - checklisten kan italesat mulighederne og håndtere en kortlægning og dokumentation i processen - checklisten kan sætte fokus på totaløkonomiske betragtninger der går på tværs af traditionelle ansvarsområder - principelle og absolutte beslutninger duer ikke! Værktøj: Miljøcheckliste Nogle tiltag er gratis andre medfølger en særlig økonomisk prioritering. Bygherren er en essentiel medspiller i at skabe fokus og prioritere. Veluddannede og velforberedte bygherrer skubber overliggeren højere!

4 Referencer: Tegnestuen bygger på at vi har gjort det i mange år. For velux, Kingoskolen, Bakkegården etc.

5 Hvordan sikrer vi i processen, testning og dokumentation af de rum og bygninger vi designer? Værktøj: Dagslys og indeklima simuleringer Case: Trekløveret - som et babelstårn. Integreret børneinstitution

6 Dagslysstudier informerer projektet og danner grundlaget for et holistisk eller helhedsorienteret bæredygtigt koncept Værktøj: Dagslys og indeklima simuleringer Case: Albertslund - gårdhavehusene. Renovering. Konkurrence 2012.

7 research produktion research produktion research produktion workshop workshop workshop workshop Dialog frem for cheklister! Det handler om samarbejde hvis vi skal arbejde innovativt med bæredygtige projekter.

8 workshop / dialog research / checkliste produktion / værktøjer workshop / dialog workshop workshop Den iterative designproces i en tværfaglig teambaseret projektudvikling: internt såvel som eksternt

9 Det traditionelle tre-benede bæredygtighedsbegreb

10 Det traditionelle tre-benede bæredygtighedsbegreb mangler noget - et arkitektonisk sigte!

11 Et nyt bæredygtighedsbegreb skal tilføre muligheden for arkitektonisk merværdi

12 kvaliteter og måles som middelværdien heraf. måles på : programatisk fleksibilitet, bygningens levetid, tilpasning kontekst/landskab, proportioner og rum Værdisættes fra 1-5. ARKITEKTONISK MERVÆRDI visuel, rumlig eller branding SOCIAL BÆREDYGTIGHED indeklima, brugere og adfærd ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED rentabilitet dækker det enkelte projekts fysiske og mærkbare tiltag samt værdien af ændret adfærd igennem brugerinddragelse og optimeret projektudvikling. Værdisættes fra 1-5. CO2 reduktion BIO faktor & LAR kan måles med en rentabilitets-faktor, der afspejler om investeringen er rentabel i forhold til den opnåede energibesparelse. En rentabilitet > 1,33 definineres som acceptabel og tildeles karakteren 3. MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED Værktøj: Case: måles som middelværdien imellem reduktion af CO2 Multikriterie diagram til udvikling, kg/år (reduktion diskussion over og vurdering 1000 kg/år af et opnår projekts karakteren bæredygtige 3) fokus Vilhelmsro ny Skole og reduktion af afledningsbehov af regnvand.

13 Projektet arbejder med arkitektoniske virkemidler der har en pædagogisk konsekvens: Skolen som en skov: - læ og skygge for børn i de nære udearealer - naturen er tæt på - udsigt fra alle rum - løvtræer som solafskærmning Skolen med de grønne tage: - synlige tage - bevarer stedets høje biofaktor - fodaftrykket minimeres - vandopsamling udnyttes i sciencesøen Skolen med egen energiproduktion: - skolens kompakthed muliggør et stort jordvarmeanlæg på engen - arealet synliggøres og inddrages pædagogisk - elproducerende solprismer på sciencehuset - mulithallen forsynes med varmt vand fra et solvarmeanlæg på taget Skolen som rumligt læringsmiljø: - kompakte læringsenheder omkring solprismer - det centrale fællesrum: dagslys, ophold og bevægelse - skovbund og trækrone som læringsrum - alle læringsrum har særlige udsigtsforhold Energikravet fra bygherre var LE1. Case: Vilhelmsro ny Skole - overordnet koncept

14 Case: Vilhelmsro ny Skole - beliggenhedsplan

15 Case: Vilhelmsro ny Skole - bæredygtigt koncept

16 Case: Vilhelmsro ny Skole - bæredygtigt koncept

17 Case: Vilhelmsro ny Skole - bæredygtigt koncept

18 Case: Vilhelmsro ny Skole - Indskolingshuset

19 Case: Vilhelmsro ny Skole - Udskolingsmiljø

20 Case: Vilhelmsro ny Skole - september 2012

21 Vi tror på: - Veluddannede og dialogsøgende bygherrer tænker ud af pre-definerede kasser - Dialog fremfor checklister fælles ejerskab til projektet for alle dets aktører - Et helhedsorienteret bæredygtighedsbegreb det koster noget at kunne optimere og senere spare - Et hvert projekt er unikt det arkitektoniske koncept skal skabe merværdi for brugerne i form af smukke, pædagogiske og kontekstuelle rum og bygninger Opsummering

22 Vi tror på: - Veluddannede og dialogsøgende bygherrer tænker ud af pre-definerede kasser - Dialog fremfor checklister fælles ejerskab til projektet for alle dets aktører - Et helhedsorienteret bæredygtighedsbegreb det koster noget at kunne optimere og senere spare - Et hvert projekt er unikt det arkitektoniske koncept skal skabe merværdi for brugerne i form af smukke, pædagogiske og kontekstuelle rum og bygninger Opsummering

23 Vi tror på: - Veluddannede og dialogsøgende bygherrer tænker ud af de pre-definerede kasser - Dialog fremfor checklister fælles ejerskab til projektet for alle dets aktører - Et helhedsorienteret bæredygtighedsbegreb det koster noget at kunne optimere og senere spare - Et hvert projekt er unikt det arkitektoniske koncept skal skabe merværdi for brugerne i form af smukke, pædagogiske og kontekstuelle rum og bygninger Opsummering

24 Vi tror på: - Veluddannede og dialogsøgende bygherrer tænker ud af pre-definerede kasser - Dialog fremfor checklister fælles ejerskab til projektet for alle dets aktører - Et helhedsorienteret bæredygtighedsbegreb det koster noget at kunne optimere og senere spare - Et hvert projekt er unikt det arkitektoniske koncept skal skabe merværdi for brugerne i form af smukke, pædagogiske og kontekstuelle rum og bygninger Opsummering

25 MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Gammel Mønt 4, 1117 København K Telefon: ND CHANCE BÆREDYGTIG ENERGIRENOVERING AF DET MUREDE BYGGERI 2ND CHANCE BÆREDYGTIG ENERGIRENOVERING AF DET MUREDE BYGGERI BYFORNYELSE Case: 2nd Chance: bæredygtig energirenovering af det murede byggeri - kan downloades på

26 HAMMERSHUSVEJ - fra anonym til identitetsskabende PARASITTER + Arkitektoniske tiltag Radikal forskellig bearbejdning af syd- og nordfacader Nuanceret regulering af solindfald, efterisolering og overophedning Sydvestvendte facader optimerer og udnytter dagslysindfald Nord- og østvendte facader tilføres ny "overfrakke" med en udvendig efterisolering, der skaber et identitetsskabende og optimeret facadeudtryk ved ankomstsituationen Tilførsel af rumstore super-lavenergi rumstore komponenter Forskellige moderniserede lejligheder Et minimalt indgreb med maksimal effekt Ny ankomstfacade skaber en ny identitet til bygningen Uopvarmede trappeopgange tilføres solindfald Funktionelle og boligsociale tiltag: Ny identitet for hele bebyggelsen Større variation i lejlighedsindretningen. Revitalisering af fællesskabet, sammenbinding af bebyggelsens gårdrum Rekreative nedsivningsanlæg Energi - aktive tiltag: Udvendig efterisolering af nordvendt facade Tilførsel af nye super-lavenergi, rumstore moduler Vinduesudskiftning Isolering af tag Varmegenvinding på kontroludsugning Mulighed for placering af solceller på sydvendt tagflade Efterisoleres udvendigt med et solafskærmende og optimeret facadesystem - passive tag: Udnyttelse af passiv solvarme fra sydvest Bygningsintegreret solafskærmning sikrer mod overophedning. Kg CO 2 -ækv. pr. m HAMMERSHUSVEJ Co 2 -belastning i kg pr. m 2 over 50 år Fremskrevet energiforsyning Uændret Nybygget Renoveret Bygningsintegreret solafskærmning mod syd i kraft af indeliggende vinduer

27 Fig. 8: Parametriske studier af forholdet imellem overophedning og behovet for skygge er udført i programmet Ecotect. Det nødvendige omfang af solafskærmningsarealet angives på de kritiske spidsbelastninger i løbet af dagen. Case: 2nd Chance: bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

28 Case: 2nd Chance: bæredygtig energirenovering af det murede byggeri - kan downloades på