Hans-Jørgen schanz. frihed. tæn ke pau se r

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hans-Jørgen schanz. frihed. tæn ke pau se r"

Transkript

1 Hans-Jørgen schanz frihed tæn ke pau se r

2

3 FRIHED

4 Tænkepauser 1 FRIHED af Hans-Jørgen Schanz Tænkepauser 2 NETVÆRK af Jens Mogens Olesen Tænkepauser 3 MONSTRE af Mathias Clasen Tænkepauser 4 TILLID af Gert Tinggaard Svendsen Tænkepauser 5 LIVSHISTORIEN af Dorthe Kirkegaard Thomsen Tænkepauser 6 FJENDSKAB af Mikkel Thorup Se mere på Her finder du også gratis lydbøger og e-bøger T K P S R

5 HANS-JØRGEN SCHANZ frihed ÆN E AU E

6 FRIHED Tænkepauser 1 Hans-Jørgen Schanz og Aarhus Universitetsforlag 2012 Omslag og tilrettelægning: Trefold Ebogsproduktion: Narayana Press, Gylling ISBN Tænkepauser viden til hverdagen af topforskere fra Diskuter bogen på litteratursiden.dk, og find mere materiale på dr.dk/taenkepauser

7 INDHOLD FANDENS TIL FRIHEDER 6 FRIHED OG MENNESKET 13 FRIHED OG VESTEN 20 FRIHED, LIGHED OG BRODERSKAB? 37 FRIHED I FARE 46 KERNEFRI FRIHED 58

8 FANDENS TIL FRIHEDER FRIHED OVERALT: VARM LUFT Frihedsminister det udråbte Venstres Søren Pind sig selv til, da han i 2010 overtog det danske udviklingsministerium. Den liberale revolution udeblev dog: Allerede året efter blev han fristillet som minister, da den nye regering tiltrådte. Men Pinds frie brug af sproget er sigende og vidner om, at der tilsyneladende ikke er nogen grænser for, hvad ordene fri og frihed kan betyde. Tænk på ytringsfrihed, frimærker, friskoler, frie oplysningsforbund, forsamlingsfrihed, frie købmænd, frisindede, Danmarks Frihedsråd, fribyttere, fri markedsøkonomi, frivillige, fri sex, frihandel, fri hash, Kvinder for frihed, Frihed, lighed og broderskab, Fri hastighed for frie mennesker, den frie verdens kamp mod terrorisme, fritgående høns og frikadeller! Vesten er ramt af en veritabel frihedsbesættelse, og adjektivet fri og substantivet frihed cirkulerer nu i et omfang, som aldrig før er set. Gøgleren Erik Clausen har lavet en sang om frihed, hvor det lyder: O frihed, o friheden flyver, som svalerne højt i det blå, o frihed, o friheden flyver, dig helst på jorden vi så og dét ønske er tilsyneladende blevet opfyldt, for frihedsbesværgelser, 6 INDHOLD

9 frihedskrav og vel også frihed er ankommet til jorden, så man kan blive helt svimmel. Frihed er blevet en fetich, og det er faktisk for meget, for betydningen bliver upræcis: Historiens sammenhænge og forskelle drukner i tidens intense dyrkelse af fænomenet. Den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein sagde engang, at ord kunne blive så slidte, at de burde sendes til rensning. Efter denne kunne man så se, om der overhovedet var noget tilbage. I dag, hvor brugen af frihed og frit er svulmet op som en ballon, der er ved at eksplodere, skulle vi måske følge Wittgensteins anvisning og aflevere ordet inklusive dets familiemedlemmer hos renseriet. Det gør jeg i denne lille bog. Jeg vil skure mudderet af de værste misforståelser og dybderense begreberne, så du kan se, hvordan Vestens moderne politiske frihed opstod. Undervejs vil friheden miste sin uskyld eller dén naturlige, ukomplicerede sammenhæng med demokrati, lighed, kristendom, modernitet, frigørelse og liberalisme, som begrebet så ofte udsmykkes med i dag. Historien er meget mere grum og mangfoldig, og måske kan dét minde os om, at frihed kræver omtanke frem for ureflekteret forgudelse. Vores dyrkelse af frihed er blevet så unuanceret, at de politiske frihedsslogans næsten uændret kan overtages af reklamebranchen: Hår for Livet er en unik hårrevolution, som kan bruges af både mænd og kvinder i alle aldre. Det er et hårsystem, der giver dig frihed til at vælge. Og frihed til at være den, du er. Hvordan skal det blive et godt udgangspunkt for dialog INDHOLD 7

10 med andre kulturer, der ikke har den frihed, vi synes, de fortjener? Til en begyndelse vil jeg tage livet af en helt grundlæggende misforståelse: at frihed skulle have en særlig essens, som vi kan grave os frem til med f.eks. filosofiens eller lingvistikkens skovle. ILLUSIONEN OM FRIHED At ordet frihed har en entydig kernebetydning, er intet mindre end en illusion og en meget udbredt en af slagsen. Vi kan ikke udpege nogen fællesnævner for alle de forskellige former for frihed, der findes, begreberne kan ikke koges rene for overflødig merbetydning, så vi står tilbage med frihedens rene skelet. Frihed har ingen statisk urkerne, ordets betydning er derimod dynamisk og givet med den skiftende brug, man gør af det i sproget. Sprogfilosoffer har vidst det længe, men deres budskab er åbenbart ikke nået frem til dagens politiske arena, hvor det unægtelig lyder, som om frihed er en klart afgrænselig, identificerbar idé, der baseres på et strengt begreb. Når illusionen har en sådan kraft, er det nok, fordi én form for frihed dominerer i en grad, så den skygger for, at der findes andre. Når vi helt generelt taler om frihed, tænker vi næsten altid på Vestens moderne politiske frihed, hvor ikke mindst ytringsfrihed, personlig frihed og demokrati er centrale elementer. Det betyder dog netop ikke, at alle andre måder at bruge ordet på låner indhold 8 INDHOLD

11 fra det politiske felt. Lige så lidt som den politiske brug kan indordnes andre frihedsfelter som f.eks. økonomisk frihed, religiøs frihed, forskningsfrihed, kunstnerisk frihed eller you name it. Fri sex har ikke noget med ytringsfrihed at gøre. Det er altså ikke sådan, at forskellige brug af ordet frihed blot er variationer over en mere dybtliggende betydning. Sprogbrugen skal tages alvorligt i hvert enkelt tilfælde som noget i sin egen ret. Den gode Wittgenstein beskrev allerede i 1930 erne og 1940 erne dét, han kaldte sprogspil, og han gjorde det klart, at ords betydning er noget, der opstår mellem mennesker og ændres, alt efter den kontekst kommunikationens sprogspil fungerer i. Det gælder også frihed, som både favner Frihed forpligter og Starfashion: frihed til at være den, du er. Også sproghistorisk kan vi se på mikroniveau, at forestillingen om en oprindelig betydning er illusorisk. Skolebogens ordklasser dikterer, at frihed er et kerneord, hvoraf der findes diverse afledte former, men historien fortæller faktisk noget andet. I lang tid før nogen begyndte at bruge ordet frihed, har mennesker talt vidt og bredt om, at noget var frit. Det gælder for småbørn, når de lærer sprog, men også generelt for menneskeheden i dens historiske udvikling: Den adjektiviske brug af ord er hyppigere og kommer længe før den substantiviske. Kaninen løb frit omkring før danskerne fik friheden efter den tyske besættelse! INDHOLD 9

12 SPROGETS FRIE KAOS? Det er en meningsløs ørkenvandring at søge efter en fast, entydig og velafgrænset kernebetydning for et ord som frihed, der har en alenlang historie og bruges på så mange forskellige måder i dagligsproget som det er typisk for ord, der ikke refererer til ting, men til handlinger og adfærd, psykiske tilstande og valgsituationer. Men det betyder ikke, at alt er ubeskriveligt kaos i sproget. Dels kan sprogspil sagtens beskrives og afgrænses; de færreste vil tage fejl af den frihed, Søren Pind talte om, og den frihed, en fritgående høne nyder godt af. Og dels er der andre ord, som er lettere at holde fast, især hvis de kun optræder i bestemte sammenhænge. Det kan godt være, det mest er filosoffer, der ved, hvad syntetiske a posteriori-domme er, mens fysikere har tjek på ord som Tjerenkov-stråling, men betydningen er klart afgrænset inden for fagområdernes sprogspil. Sproget er heller ikke en legeplads for den enkeltes mere eller mindre skøre ideer om, hvad ord betyder. Vi kan ikke bare selv blande kortene til sprogspillet, som det passer os, og indføre nye konventioner for, hvad frihed betyder. Den slags sker mellem mennesker og over tid. Som du skal se i bogen her, har ordet frihed siden antikken haft mange forskellige betydninger, men de opstår ikke ud af det blå og ændrer sig i samspil med samfundets udvikling. Hvis man havde tid og hænder nok, kunne det måske principielt godt lade sig gøre at tegne et kort over alle de forskellige betydninger af frihed på et givent tidspunkt. 10 INDHOLD

13 Især hvis man kunne fryse tiden samtidig, for sproget står jo ikke stille, mens vi arbejder med det. Alle de forskellige former for frihed indgår i et netværk: Én brug af frihed (a) ligner på nogle måder en anden (b), der igen på visse punkter ligner en tredje (c), men ikke nødvendigvis a. Forbindelserne er forskudte a og c er således ikke direkte forbundne, men tilhører stadig det samme overordnede, brogede felt omkring brugen af ordet frihed. Wittgenstein kaldte disse forskudte forbindelser for familieligheder. Et sådant kort over frihedsfamiliens netværk ville dog være så stort, omfattende og forgrenet, at projektets værdi er mere end tvivlsom. Et kort skal give overblik det ville ikke blive tilfældet. Wittgenstein har fat i den lange ende, men det ser ikke rigtig ud til at slå igennem i hverdagslige sammenhænge. Det kan skyldes, at tanken om ord som udtryk for bagvedliggende ideer er dybt forankret i vores kultur. Vi antager, at frihed har en essens, fordi vi gennem tusinder af år har lært at opfatte sprog på denne forkerte måde. Selv om videnskaben i det 20. århundrede har gennemgået et såkaldt linguistic turn hvor ny indsigt i sproget blev bærende for en lang række videnskabsgrene er der åbenbart lang vej endnu. Vi finder ondets rod tilbage i antikken, og lad mig begynde med at ryste helgenstatuen af den store græske filosof Platon en lille smule. FILOSOFIEN OPSTOD VED EN FEJL Platons betydning for filosofien kan ikke overvurderes. I en vis forstand grundlagde han den genre eller disciplin, INDHOLD 11

14 vi kalder filosofi. Men han lå i ganske omfattende grad under for just illusionen om, at et ords betydning hentes og skabes i kraft af underliggende entydige kernebestemmelser dem kaldte han ideerne. Sat på spidsen: Den filosofiske traditions grundlæggelse skyldes en fejltagelse! Selv om filosofien har sine frihedsdiskussioner, er det derfor ikke sådan, at filosofferne har noget patent på at beskrive, hvad frihed er. Den filosofiske tradition har selvfølgelig sine egne sprogspil og de er ofte værd at lytte til sådan som man gør, når man slår op i et leksikon og søger oplysninger om f.eks. frihed. Næsten altid henvises man til frihedens skiftende positioner i filosofiens historie. Ordet frihed findes dog stort set inden for alle akademiske grene såsom samfundsvidenskab, idéhistorie, jura, teologi og endog naturvidenskab, hvor atomfysikken f.eks. opererer med asymptotisk frihed for visse nukleare partikler. For slet ikke at tale om de sprogbrug, som findes hinsides eller rettere før de videnskabelige, nemlig den helt elementære omgang med ordet frihed i hverdagen. I dagligsproget er brugen hyppigst og den betydningsmæssige spændvidde størst; vi kan både tale om, at børnene fik fri fra skole på grund af snevejret og at ministeren tog sig den frihed at holde fri fra sit frihedsministerium, da han gik på bar. Når vi nu skal se på frihedens mange former, er filosofien altså langtfra den eneste videnskilde, der risler. Men lad os alligevel begynde med et spørgsmål, filosofien har gode muligheder for at svare fornuftigt på: Hvad har mennesket som sådan og frihed med hinanden at gøre? 12 INDHOLD

15 FRIHED OG MENNESKET FRIE FLODER VS. MENNESKELIG FRIHED Frihed er ikke mystisk og forvirrende for os, når vi bruger ordet til hverdag. Sprogets frie kaos er ikke mere vildt, end at vi til daglig forstår hinanden forbavsende godt, og at sprogspil kan beskrives. Langt værre er det, hvis vi begynder at overveje betydningerne generelt og frigør dem fra den sproglige praksis i bestemte situationer. Hører vi f.eks. en dommer sige: De kan nu forlade retten som en fri mand, så ved vi straks, at den anklagede er fri og ikke længere underlagt retssystemets undersøgelse af, om han er skyldig i anklagen. Men hvis vi overvejer, hvad det egentlig vil sige at være en fri mand sådan helt generelt så tårner spørgsmålene sig op. De egentlige problemer indfinder sig først, når vi har med menneskelig frihed at gøre. Mennesket har en særstilling i forhold til såvel døde ting som andre levende væsener Gud ser vi bort fra her. Faktisk er det let at mærke på sproget, at der er noget særligt på færde med mennesker og frihed. Når vi taler om død natur som f.eks. en flod, vægrer vi os ved at tale om frihed, men bruger hellere den adjektiviske form af ordet: Floden løb frit, før dæmningen blev bygget. Frihed har deri- INDHOLD 13

16 mod noget at gøre med levende væsener, der i sig selv har kraften til bevægelse eller forandring. Det har både dyr og mennesker, men der er alligevel vigtige forskelle. Dyrs frihed angår ligesom flodens primært dét at være fri for trusler og blokeringer, mens menneskets frihed har to yderligere dimensioner. Mennesket kan for det første handle frit, uden at det har med begrænsninger at gøre. Det skaber en helt anden sammenhæng mellem frihed, forandring og fremtidsvisioner, end vi finder hos dyrene. Og for det andet kan mennesket forholde sig til selve dét, at det har frihed, og det er af helt afgørende betydning. FRIHED FINDES I SPROGET En sten kan være i frit fald, en flod kan flyde frit, en høne kan være fritgående, og en hest kan have frihed, hvis den lever vildt. Men ingen af naturens øvrige fænomener har som mennesket frihedsbevidsthed bevidsthed om at være eller at kunne være fri. Frihedsbevidstheden er en helt central del af den menneskelige frihed, den er ikke bare et vedhæng til frihed, men ofte betingelsen for, at der i det hele taget kan tales om frihed. Derfor er det kun mennesker, som i strengere forstand kan have frihed. Hvor kommer frihedsbevidstheden så fra? Den har vi, fordi vi er sproglige væsener og derfor kan træde på en vis afstand af vores egen adfærd; vi kan reflektere over meget komplekse fænomener som f.eks. frihed. Sproget gør, at vi ikke bare som dyrene handler i verden, men også samtidig kan forholde os til, at vi gør det, og det giver vores frihed en radikalt anden karakter. Men- 14 INDHOLD

17 nesket er det eneste væsen, der ikke bare har bevidsthed, men selvbevidsthed, hvor både bevidstheden og selvbevidstheden er sprogligt formidlet. Det kan godt være, at en fattig afghansk pige ikke reflekterer ret meget over frihed, men har mere travlt med at overleve Talebans tyranni, men hun har principielt evnen til at udfolde frihedsbevidsthed fordi hun er et menneske med sprog. Sproget giver også den menneskelige frihed en særlig form for tidslighed, der er væsentlig for frihedsbevidstheden. Et menneske kan fortælle om sin oldefars oplevelser og handlinger under Første Verdenskrig det kan en kanin ikke. Ingen andre levende væsener har historisk bevidsthed eller erindring. Via mundtlige og skriftlige overleveringer sætter mennesket sig i forhold til fortidens problemer og hændelser, og for fænomenet frihed betyder det, at vores bevidsthed om det principielt strækker sig langt ud over samtiden. Vi kan forholde os til, at hvad der lægges i frihed, skifter historisk, f.eks. ved at undersøge, hvad tidligere generationer har ment, når de talte og skrev om frihed. Erindringen overskrider i kraft af sproget det enkelte væsens livsforløb og livserfaring; det er noget af det, som indfanges af, hvad vi kalder historie. FRIHED ER ALLE VEGNE MELLEM MENNESKER Menneskelig frihed er altså noget særligt. Og frihed er særlig vigtigt for mennesket, især i den vestlige verden: Spørgsmål om frihed trænger sig ind alle vegne, også når det ikke handler om storpolitik og kampen mod terro- INDHOLD 15

18 rister, der efter sigende hader frihed. Skal vi få børn og vinke farvel til friheden? Skal jeg sætte min personlige frihed højest og vælge jobbet i Langbortistan, når min kone siger nej? Skal politikeren stikke en kæp i hjulet for den taleskriver, der nok en gang skruer vildt op for patos og misbruger frihedsordet, så tilhørerne begynder at skamme sig på hans vegne? Ikke bare har mennesket frihedsbevidsthed, det har det i en række former og kan forholde sig til frihed på en række forskellige måder. Når vi som her diskuterer, hvad frihed er, så er det én måde at forholde sig til frihed på alt, hvad der står på disse sider, er udtryk for valg og kunne være helt anderledes. Et mønster for, hvordan vi helt overordnet forholder os til frihed, er der alligevel. Bortset fra en række banale tilfælde er det sådan, at frihed i vores sprogbrug næsten altid støder ind i eller op til problemstillinger af moralsk, politisk, retslig eller religiøs art, og da er frihedsbevidstheden altid til stede. Frihed angår ikke bare primært mennesker, men mennesker i deres indbyrdes forhold. En kanin støder når den løber frit rundt i sit bur ikke ind i moralske eller politiske problemer, heller ikke når der er flere kaniner i buret. Robinson Crusoe kunne agere frit, da han var alene på øen, men da Fredag dukkede op, fik han frihed som en mulighed. Frihed har vi altså kun i forhold til andre mennesker. Hvad betyder det set i en global, kulturel sammenhæng? FRIHED I ØST, VEST, NORD OG SYD! Alle mennesker er født med sproglig kompetence og 16 INDHOLD

19 derfor med evnen til at reflektere over frihed. Og jeg vil slå til lyd for, at menneskelig frihed og frihedserfaring helt generelt er fænomener, der hæver sig over kulturelle forskelle. Frihed har altid gjort sig gældende, overalt hvor der har været menneskelig kultur. Nok er der kulturer, der i højere grad end andre har accentueret frihedsbevidsthed og frihedskrav og i det hele taget bragt frihedsforestillinger på bane. Uden tvivl kommer Vesten her ind på en ubestridt førsteplads. Men det er plausibelt at antage, at frihed i rudimentær eller basal form er en transkulturel størrelse, fordi den hører med til at være et menneske og ikke bare et menneske, som er vokset op og lever i Vesten. Mennesker, der bruger sprog, bekymrer sig om yngelpleje, laver redskaber og handler i fællesskab med og mod hinanden og en gang imellem tænker over livet og døden de må i en eller anden form have gjort sig frihedserfaringer. Ja, kan man overhovedet forestille sig menneskelig sprogbrug uden simpel frihedserfaring? Erfaringen af, at noget kunne gøres anderledes, end det blev gjort, erfaringen af, at den verden, man lever i, kunne bemestres anderledes, end det faktisk skete og sker, ligesom erfaringen af, at vi kunne have udtrykt os anderledes, end vi gjorde alt dette er erfaringer, som næppe er kulturspecifikke, men derimod helt almene. Og som vi ikke kan forestille os mennesker berøvet, uden at de ophørte med at være mennesker. Jeg tror, at erfaringen af frihed og frihedsbehov er lige så gammel som mennesket; selv om vi nok skal et INDHOLD 17

20 godt stykke op i historien, før egentlige frihedsbegreber og frihedsteorier opstod, ligesom der gik lang tid, før frihedskrav og frihedsrettigheder kom på tale. For mennesker har aldrig kun været forudsigelige instinktvæsener. Spontanitet både i forhold til andre og én selv hører ganske enkelt menneskelivet til i handling såvel som i tænkning. Nu er spontanitet ikke nødvendigvis lig med frihed, men den er ofte en forudsætning for frihed. Og dersom man tænker den bort, bliver det vanskeligt at forestille sig, hvad frihed så egentlig skulle gå ud på, endsige hvordan den skulle kunne komme i stand. Også erfaringen eller oplevelsen af frihedens modsætning, altså ufrihed, må antages at høre menneskelivet til, uafhængigt af den skikkelse en given kultur måtte præge forestillingerne og de forskellige praksisformer med. Ufrihed forstået som form for tvang, hindring eller blokering, indre såvel som ydre er også noget transkulturelt. Langt hen er det med frihed som med størrelserne venstre og højre, op og ned: Fænomenet kan ikke være og giver ingen mening, uden at dets negation også er en mulighed. Har jeg så her optegnet frihedens dna, var der alligevel en kerne? Nej. At der for frihed gælder nogle ting, der hæver sig over kulturer og tid, betyder ikke, at forskellige frihedsbegreber kan reduceres til variationer over et tema, eller at alle måder at bruge ordet på kan henføres til en bestemt kernebetydning. Der findes elementer, der går igen overalt, men det er ikke sådan, at de er det sande og egentlige grundlag for alle frihedsbegreber. 18 INDHOLD

21 Blot er det måske de mest interessante aspekter for os i Vesten. INDHOLD 19

22 FRIHED OG VESTEN VESTENS FRIE INDIVID Det kan godt være, ordene frihed og frit optræder på mindst 117 måder i vores dagligsprog. Men det lader sig også gøre at udpege en særlig menneskelig form for frihed, at beskrive frihed som noget mellemmenneskeligt og at fremhæve frihed som et transkulturelt fænomen. Det har jeg lige gjort. I virkeligheden har jeg på et meget overordnet og generelt plan indkredset nogle af de vigtigste elementer i en særlig form for frihed, der ikke principielt har forrang for nogen andre eller udgør nogen kerne i begrebet, men som trænger sig på, fordi den er vigtig for os: Den vestlige verdens moderne begreb om politisk frihed. Den vestlige tradition har lidt efter lidt gjort individet til det centrale omdrejningspunkt for frihed. Og dét hen over en lang række forskellige normative sammenhænge fra jura til moral og religion. Vi taler f.eks. om det frie retssubjekt, om den enkeltes moralske forpligtelse i forhold til friheden, om den enkeltes ret til selv frit at vælge religion eller til at vælge den fra. Og om den enkeltes ret og dermed frihed til at tage sit eget liv. Selvfølgelig kan folkeslag kæmpe for frihed, som 20 INDHOLD

23 egypterne, tuneserne og libyerne gjorde det i foråret 2011 men frihed er for os primært noget, der knytter sig til enkeltindivider, hvorefter det i overført betydning kan vandre videre til grupper, fællesskaber, nationer etc. De kollektive størrelser kan aldrig være frihedens subjekt, en kollektivitet kan aldrig siges at have frihed, mens medlemmernes situation er ligegyldig eller måske endog præget af ufrihed som det blev tilfældet under nazismen, stalinismen, maoismen og andre totalitære regimer. I andre kulturformer, hvor frihed har en anden betydning, er det anderledes; typisk vil det være sådan, at det er familien eller klanen, der er nøglen til frihed. Hvad der er bedst eller mest rigtigt, kan vi diskutere til dommedag også selv om vi præciserer, hvem det er bedst eller mest rigtigt for. At individet er frihedens base, er altså ingen ubestridt sandhed, og frihed kan ikke uden videre omtales i bestemt form, selv om jeg har gjort det her. Diskussionen om frihedens forankringspunkt startede for alvor, da FN i 1948 ville vedtage og vedtog en menneskerettighedsdeklaration, som slog en stribe frihedsrettigheder fast. Det fortjener en længere forklaring, lidt af den får du her. DA VESTEN VANDT Vedtagelsen af FN s menneskerettighedserklæring var en milepæl for udviklingen af Vestens moderne politiske frihedsbegreb. Allerede i indledningen til Verdenserklæringen om menneskerettighederne kan vi bemærke, hvordan INDHOLD 21

24 ordet frihed sammen med værdighed får en særlig høj status, hør f.eks. denne centrale, om end lidt knudrede passage: anerkendelsen af den mennesket iboende værdighed og af de lige og ufortabelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden Det var første gang i Vestens historie, at der blev formuleret almene menneskerettigheder, som omfattede samtlige klodens beboere og havde lige gyldighed for alle. Her fik også det enkelte individ sin debut som centrum for retsog frihedstænkningen. Det gik dog ikke uden sværdslag. Især stødte den vestlige kultur sammen med den muslimske, hvor familien er omdrejningspunktet. Men kort sagt: Vesten vandt, og FN s erklæring har stadig gyldighed i dag. Det var en sejr, der formentligt i langt højere grad kan tilskrives Vestens magt end Vestens argumenter; der er ingen særlig logisk styrke ved den vestlige frihedsideologi. Menneskerettigheder handler dybest set ikke om sandheder, men om holdninger. Vestens sejr var klar, men til gengæld viste og viser det sig, at forskellige kulturer har deres egne tolkningstraditioner og praksisser, når det gælder omgangen med frihed. Herom er der ikke bare stadig strid, men en strid, der synes tiltagende. Men hvad går den så egentlig ud på, Vestens moderne politiske frihed, som ofte dyrkes med en opsigtsvækkende kompromisløshed? 22 INDHOLD

25 YTRINGSFRIHEDEN OG ALLE DE ANDRE Når vi og Søren Pind til dagligt taler om frihed, dækker det i virkeligheden over en række nært sammenknyttede frihedsbegreber, vi kan samle under hatten politisk frihed. Ytringsfriheden er på det seneste løbet med meget af opmærksomheden ikke mindst i kølvandet på den langstrakte ballade om Jyllands-Postens Muhammedtegninger men i Grundloven, i FN s verdenserklæring og i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950 finder vi faktisk en hel række friheder, der alle spiller en stor rolle. Nogle af de vigtigste er religionsfriheden, samvittighedsfriheden, forsamlingsfriheden, foreningsfriheden og ikke mindst den personlige frihed, der ofte forbindes med frihed til forbrug. Linjen tilbage til 1948 er klar, prøv at læse noget af, hvad der står i Verdenserklæringen om menneskerettighederne: Artikel 1: Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. Artikel 3: Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed. Artikel 6: Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt. Artikel 18: Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: Denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro INDHOLD 23

26 gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter. Artikel 19: Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser. Frihederne er tæt knyttet til en række andre menneskerettigheder såsom boligens og ejendomsrettens ukrænkelighed, retten til arbejde, erhverv, undervisning, livet, sikkerhed, retfærdig rettergang, privatliv og familieliv, ægteskab, fri tanker. De har også en forbudsdimension og indbefatter såvel forbud mod slaveri og tvangsarbejde som forbud mod tortur. Men som jeg lovede i bogens begyndelse, skal friheden miste sin uskyld. Frihed betyder mange forskellige ting i dagligsproget, og frihed forstås forskelligt i forskellige kulturer, men ikke nok med dét: Det går som regel for hurtigt, når frihedens historie i Vesten skal fortælles. Der er i realiteten en lang, hullet og bugtet vej fra førmoderne frihedsformer og frem til den måde, vi forstår frihed på i dag. Ofte er der kun i meget forskudt og afledt forstand en forbindelse mellem det ene og det andet. Myterne derimod lover en lige linje. Lad os se på nogle af de vigtigste frihedsbegreber i Vestens historie og undervejs få punkteret en hel del luftige forestillinger om frihedernes karakter, udvikling og sammenhæng. Først 24 INDHOLD

27 må jeg dog hellere præcisere, hvad Vesten overhovedet er. HVAD ER VESTEN? Vesten vi bruger ordet så tit, at vi helt glemmer at spørge, hvad det betyder. Faktisk er Vesten også mange ting, men lad mig bare servere en kort definition her: Vesten dækker Europa, Amerika, Australien, New Zealand plus nogle lommer udenfor og tog for alvor form, da Nordamerika i begyndelsen af 1700-tallet blev en del af den europæiske kultur, men samtidig kastede sit særpræg tilbage på den. Går vi længere tilbage, findes Vestens vugge i antikken, hvor en særlig historisk-kulturel dannelse tog sin begyndelse i dele af middelhavsområdet omkring år 1000 før vor tidsregning. Den var vidtfavnende og spredte sig over såvel politik som religion, retsvæsen, videnskab og økonomi. Især to størrelser blev i løbet af nogle hundrede år altafgørende som kilder til det, der senere skulle blive Vesten: den græsk-romerske kultur og den jødiskkristne religion. Det græsk-romerske blev hovedleverandør af kultur, det vil sige alt fra filosofi, litteratur, kunst og retstænkning til politik mens det jødisk-kristne bidrog med de dominerende religiøse forestillinger. Processen var lang, og først i middelalderen dannes en tidlig udgave af dét Europa, vi kender i dag. Europa og Vesten er ikke det samme, men uden Europa ikke noget, der kan kaldes Vesten. Vi kan godt udsondre en særlig amerikansk og en særlig europæisk udgave af Ve- INDHOLD 25

28 sten, særligt varierer statsformerne og en række juridiske traditioner. Klicheerne om de kulturelle forskelligheder står i kø: I England gælder det om at vifte med det rigtige skoleslips, mens amerikanerne er skydegale egoister men som hovedregel er lighederne mellem kontinenterne meget større end forskellene. Således klædt på kan vi gå videre med spørgsmålet om, hvad Vestens frihed så har med antikken at gøre? ANTIKKENS TÆNKERE: FRIHEDENS GRUNDLÆGGERE? Det er en yndet intellektuel sport at føre alt tilbage til antikkens filosoffer. Det gælder også frihed, men det er kun delvist rigtigt, at vores moderne udgave af politisk frihed blev undfanget i antikken sammen med Vesten som sådan. Den græske filosofi var en af grundpillerne i grundlæggelsen af Vesten, men faktisk var nogle af de vigtigste filosoffer Platon og Aristoteles antidemokrater, ulighed var en bærende søjle i de græske byer, og i det hele taget var frihed ikke noget, der blev opfattet som særlig vigtigt. Det vil jeg fortælle mere om. Men lad os først anerkende grækernes store betydning: De var skabere af verdens første demokrati. Det græske bliver set som kilde til Vesten interessant fra omkring det femte århundrede før vor tid. Her sker der en afvikling af den traditionelle familiestamme-klan-struktur for det sociale og det politiske til fordel for fremkomsten af bystaden: polis. En polis var en selvstændig og selvberoende politisk-social enhed, dan- 26 INDHOLD

29 net omkring en by aldrig et imperium eller et storrige. Den var styret af frie mænd, som var borgere i byen: De var den politisk bærende kraft, og via folkeforsamlinger udmøntede der sig noget i retning af et direkte demokrati, hvor mændene havde tale- og stemmeret i forhold til lovvedtagelser og større beslutninger. Det vigtige er her ideen om, at folket kan styre sig selv, at borgerne har frihed som en forudsætning for at kunne deltage i den demokratiske proces, og at love gælder lige for alle. Styreformen blev kaldt demokrati flertalsstyre. Og læg mærke til: Uden politisk frihed kan der ikke være demokrati. Politisk frihed vil her sige retten til på lige fod med andre at deltage i statens anliggender, altså det offentlige. I udgangspunktet er der ingen instans oven over de enkelte demokrater, som bestemmer, hvad de må og ikke må, og hvad de må sige og ikke sige. Historisk var det en kort periode med polisorganisationen. Til gengæld blev der tænkt tanker og formuleret ideer, som skulle vise sig indflydelsesrige langt ind i Europas og Vestens historie. Mange filosoffer har især i det tyvende århundrede efter den totalitære nazismes og stalinismes fald ladet sig inspirere af den græske polisinstitution og den hertil knyttede demokratitanke. Det gælder f.eks. Karl Popper, der skrev om det åbne samfund og dets fjender, og det gælder for Hannah Arendt, der skrev om oprindelsen til totalitarismen. I begge tilfælde var det frihedsideen knyttet til demokratiforståelsen, der var det springende punkt. INDHOLD 27

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE Vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling INDLEDNING Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Og Gud så, at det var godt

Og Gud så, at det var godt Tema 2 Lektion B Opgave 1 Og Gud så, at det var godt (fælles) Se filmen Menneskesyn, lavet af Folkekirkens Konfirmandcenter: http://youtu.be/t7qmokymhqm Tal i fællesskab om, hvad der i filmen var sjovt,

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft 4.s.i adv.b. 2015 Johs 3,25-36 Salmer: 86-90-108 325-87-80 Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Af Bill Muehlenberg I Romerbrevet 1 gøres det klart at homoseksualitet er den synd som udgør højdepunktet i menneskets oprør mod Gud. Der findes næppe en

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel.: Winding) Salme mellem læsninger: DDS 6: Dig være, mildeste Gud Fader Salme før prædikenen: DDS

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Vi er alle med i de skyldiges fællesskab. Prædiken til den 23. juni 2013. Salmer: 592, 582, 504, 502, I Danmark er jeg født

Vi er alle med i de skyldiges fællesskab. Prædiken til den 23. juni 2013. Salmer: 592, 582, 504, 502, I Danmark er jeg født Vi er alle med i de skyldiges fællesskab Prædiken til den 23. juni 2013 Dagen der også hedder 4. søndag efter trinitatis. Salmer: 592, 582, 504, 502, I Danmark er jeg født Teksten der prædikes over: Dette

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte. 1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det

Læs mere

Søndag septuagesima I. Sct. Pauls kirke 12. februar 2017 kl Salmer: 745/30/599/170//365/439/743/752

Søndag septuagesima I. Sct. Pauls kirke 12. februar 2017 kl Salmer: 745/30/599/170//365/439/743/752 1 Søndag septuagesima I. Sct. Pauls kirke 12. februar 2017 kl. 10.00. Salmer: 745/30/599/170//365/439/743/752 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Med denne søndag begynder

Læs mere