Hans-Jørgen schanz. frihed. tæn ke pau se r

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hans-Jørgen schanz. frihed. tæn ke pau se r"

Transkript

1 Hans-Jørgen schanz frihed tæn ke pau se r

2

3 FRIHED

4 Tænkepauser 1 FRIHED af Hans-Jørgen Schanz Tænkepauser 2 NETVÆRK af Jens Mogens Olesen Tænkepauser 3 MONSTRE af Mathias Clasen Tænkepauser 4 TILLID af Gert Tinggaard Svendsen Tænkepauser 5 LIVSHISTORIEN af Dorthe Kirkegaard Thomsen Tænkepauser 6 FJENDSKAB af Mikkel Thorup Se mere på Her finder du også gratis lydbøger og e-bøger T K P S R

5 HANS-JØRGEN SCHANZ frihed ÆN E AU E

6 FRIHED Tænkepauser 1 Hans-Jørgen Schanz og Aarhus Universitetsforlag 2012 Omslag og tilrettelægning: Trefold Ebogsproduktion: Narayana Press, Gylling ISBN Tænkepauser viden til hverdagen af topforskere fra Diskuter bogen på litteratursiden.dk, og find mere materiale på dr.dk/taenkepauser

7 INDHOLD FANDENS TIL FRIHEDER 6 FRIHED OG MENNESKET 13 FRIHED OG VESTEN 20 FRIHED, LIGHED OG BRODERSKAB? 37 FRIHED I FARE 46 KERNEFRI FRIHED 58

8 FANDENS TIL FRIHEDER FRIHED OVERALT: VARM LUFT Frihedsminister det udråbte Venstres Søren Pind sig selv til, da han i 2010 overtog det danske udviklingsministerium. Den liberale revolution udeblev dog: Allerede året efter blev han fristillet som minister, da den nye regering tiltrådte. Men Pinds frie brug af sproget er sigende og vidner om, at der tilsyneladende ikke er nogen grænser for, hvad ordene fri og frihed kan betyde. Tænk på ytringsfrihed, frimærker, friskoler, frie oplysningsforbund, forsamlingsfrihed, frie købmænd, frisindede, Danmarks Frihedsråd, fribyttere, fri markedsøkonomi, frivillige, fri sex, frihandel, fri hash, Kvinder for frihed, Frihed, lighed og broderskab, Fri hastighed for frie mennesker, den frie verdens kamp mod terrorisme, fritgående høns og frikadeller! Vesten er ramt af en veritabel frihedsbesættelse, og adjektivet fri og substantivet frihed cirkulerer nu i et omfang, som aldrig før er set. Gøgleren Erik Clausen har lavet en sang om frihed, hvor det lyder: O frihed, o friheden flyver, som svalerne højt i det blå, o frihed, o friheden flyver, dig helst på jorden vi så og dét ønske er tilsyneladende blevet opfyldt, for frihedsbesværgelser, 6 INDHOLD

9 frihedskrav og vel også frihed er ankommet til jorden, så man kan blive helt svimmel. Frihed er blevet en fetich, og det er faktisk for meget, for betydningen bliver upræcis: Historiens sammenhænge og forskelle drukner i tidens intense dyrkelse af fænomenet. Den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein sagde engang, at ord kunne blive så slidte, at de burde sendes til rensning. Efter denne kunne man så se, om der overhovedet var noget tilbage. I dag, hvor brugen af frihed og frit er svulmet op som en ballon, der er ved at eksplodere, skulle vi måske følge Wittgensteins anvisning og aflevere ordet inklusive dets familiemedlemmer hos renseriet. Det gør jeg i denne lille bog. Jeg vil skure mudderet af de værste misforståelser og dybderense begreberne, så du kan se, hvordan Vestens moderne politiske frihed opstod. Undervejs vil friheden miste sin uskyld eller dén naturlige, ukomplicerede sammenhæng med demokrati, lighed, kristendom, modernitet, frigørelse og liberalisme, som begrebet så ofte udsmykkes med i dag. Historien er meget mere grum og mangfoldig, og måske kan dét minde os om, at frihed kræver omtanke frem for ureflekteret forgudelse. Vores dyrkelse af frihed er blevet så unuanceret, at de politiske frihedsslogans næsten uændret kan overtages af reklamebranchen: Hår for Livet er en unik hårrevolution, som kan bruges af både mænd og kvinder i alle aldre. Det er et hårsystem, der giver dig frihed til at vælge. Og frihed til at være den, du er. Hvordan skal det blive et godt udgangspunkt for dialog INDHOLD 7

10 med andre kulturer, der ikke har den frihed, vi synes, de fortjener? Til en begyndelse vil jeg tage livet af en helt grundlæggende misforståelse: at frihed skulle have en særlig essens, som vi kan grave os frem til med f.eks. filosofiens eller lingvistikkens skovle. ILLUSIONEN OM FRIHED At ordet frihed har en entydig kernebetydning, er intet mindre end en illusion og en meget udbredt en af slagsen. Vi kan ikke udpege nogen fællesnævner for alle de forskellige former for frihed, der findes, begreberne kan ikke koges rene for overflødig merbetydning, så vi står tilbage med frihedens rene skelet. Frihed har ingen statisk urkerne, ordets betydning er derimod dynamisk og givet med den skiftende brug, man gør af det i sproget. Sprogfilosoffer har vidst det længe, men deres budskab er åbenbart ikke nået frem til dagens politiske arena, hvor det unægtelig lyder, som om frihed er en klart afgrænselig, identificerbar idé, der baseres på et strengt begreb. Når illusionen har en sådan kraft, er det nok, fordi én form for frihed dominerer i en grad, så den skygger for, at der findes andre. Når vi helt generelt taler om frihed, tænker vi næsten altid på Vestens moderne politiske frihed, hvor ikke mindst ytringsfrihed, personlig frihed og demokrati er centrale elementer. Det betyder dog netop ikke, at alle andre måder at bruge ordet på låner indhold 8 INDHOLD

11 fra det politiske felt. Lige så lidt som den politiske brug kan indordnes andre frihedsfelter som f.eks. økonomisk frihed, religiøs frihed, forskningsfrihed, kunstnerisk frihed eller you name it. Fri sex har ikke noget med ytringsfrihed at gøre. Det er altså ikke sådan, at forskellige brug af ordet frihed blot er variationer over en mere dybtliggende betydning. Sprogbrugen skal tages alvorligt i hvert enkelt tilfælde som noget i sin egen ret. Den gode Wittgenstein beskrev allerede i 1930 erne og 1940 erne dét, han kaldte sprogspil, og han gjorde det klart, at ords betydning er noget, der opstår mellem mennesker og ændres, alt efter den kontekst kommunikationens sprogspil fungerer i. Det gælder også frihed, som både favner Frihed forpligter og Starfashion: frihed til at være den, du er. Også sproghistorisk kan vi se på mikroniveau, at forestillingen om en oprindelig betydning er illusorisk. Skolebogens ordklasser dikterer, at frihed er et kerneord, hvoraf der findes diverse afledte former, men historien fortæller faktisk noget andet. I lang tid før nogen begyndte at bruge ordet frihed, har mennesker talt vidt og bredt om, at noget var frit. Det gælder for småbørn, når de lærer sprog, men også generelt for menneskeheden i dens historiske udvikling: Den adjektiviske brug af ord er hyppigere og kommer længe før den substantiviske. Kaninen løb frit omkring før danskerne fik friheden efter den tyske besættelse! INDHOLD 9

12 SPROGETS FRIE KAOS? Det er en meningsløs ørkenvandring at søge efter en fast, entydig og velafgrænset kernebetydning for et ord som frihed, der har en alenlang historie og bruges på så mange forskellige måder i dagligsproget som det er typisk for ord, der ikke refererer til ting, men til handlinger og adfærd, psykiske tilstande og valgsituationer. Men det betyder ikke, at alt er ubeskriveligt kaos i sproget. Dels kan sprogspil sagtens beskrives og afgrænses; de færreste vil tage fejl af den frihed, Søren Pind talte om, og den frihed, en fritgående høne nyder godt af. Og dels er der andre ord, som er lettere at holde fast, især hvis de kun optræder i bestemte sammenhænge. Det kan godt være, det mest er filosoffer, der ved, hvad syntetiske a posteriori-domme er, mens fysikere har tjek på ord som Tjerenkov-stråling, men betydningen er klart afgrænset inden for fagområdernes sprogspil. Sproget er heller ikke en legeplads for den enkeltes mere eller mindre skøre ideer om, hvad ord betyder. Vi kan ikke bare selv blande kortene til sprogspillet, som det passer os, og indføre nye konventioner for, hvad frihed betyder. Den slags sker mellem mennesker og over tid. Som du skal se i bogen her, har ordet frihed siden antikken haft mange forskellige betydninger, men de opstår ikke ud af det blå og ændrer sig i samspil med samfundets udvikling. Hvis man havde tid og hænder nok, kunne det måske principielt godt lade sig gøre at tegne et kort over alle de forskellige betydninger af frihed på et givent tidspunkt. 10 INDHOLD

13 Især hvis man kunne fryse tiden samtidig, for sproget står jo ikke stille, mens vi arbejder med det. Alle de forskellige former for frihed indgår i et netværk: Én brug af frihed (a) ligner på nogle måder en anden (b), der igen på visse punkter ligner en tredje (c), men ikke nødvendigvis a. Forbindelserne er forskudte a og c er således ikke direkte forbundne, men tilhører stadig det samme overordnede, brogede felt omkring brugen af ordet frihed. Wittgenstein kaldte disse forskudte forbindelser for familieligheder. Et sådant kort over frihedsfamiliens netværk ville dog være så stort, omfattende og forgrenet, at projektets værdi er mere end tvivlsom. Et kort skal give overblik det ville ikke blive tilfældet. Wittgenstein har fat i den lange ende, men det ser ikke rigtig ud til at slå igennem i hverdagslige sammenhænge. Det kan skyldes, at tanken om ord som udtryk for bagvedliggende ideer er dybt forankret i vores kultur. Vi antager, at frihed har en essens, fordi vi gennem tusinder af år har lært at opfatte sprog på denne forkerte måde. Selv om videnskaben i det 20. århundrede har gennemgået et såkaldt linguistic turn hvor ny indsigt i sproget blev bærende for en lang række videnskabsgrene er der åbenbart lang vej endnu. Vi finder ondets rod tilbage i antikken, og lad mig begynde med at ryste helgenstatuen af den store græske filosof Platon en lille smule. FILOSOFIEN OPSTOD VED EN FEJL Platons betydning for filosofien kan ikke overvurderes. I en vis forstand grundlagde han den genre eller disciplin, INDHOLD 11

14 vi kalder filosofi. Men han lå i ganske omfattende grad under for just illusionen om, at et ords betydning hentes og skabes i kraft af underliggende entydige kernebestemmelser dem kaldte han ideerne. Sat på spidsen: Den filosofiske traditions grundlæggelse skyldes en fejltagelse! Selv om filosofien har sine frihedsdiskussioner, er det derfor ikke sådan, at filosofferne har noget patent på at beskrive, hvad frihed er. Den filosofiske tradition har selvfølgelig sine egne sprogspil og de er ofte værd at lytte til sådan som man gør, når man slår op i et leksikon og søger oplysninger om f.eks. frihed. Næsten altid henvises man til frihedens skiftende positioner i filosofiens historie. Ordet frihed findes dog stort set inden for alle akademiske grene såsom samfundsvidenskab, idéhistorie, jura, teologi og endog naturvidenskab, hvor atomfysikken f.eks. opererer med asymptotisk frihed for visse nukleare partikler. For slet ikke at tale om de sprogbrug, som findes hinsides eller rettere før de videnskabelige, nemlig den helt elementære omgang med ordet frihed i hverdagen. I dagligsproget er brugen hyppigst og den betydningsmæssige spændvidde størst; vi kan både tale om, at børnene fik fri fra skole på grund af snevejret og at ministeren tog sig den frihed at holde fri fra sit frihedsministerium, da han gik på bar. Når vi nu skal se på frihedens mange former, er filosofien altså langtfra den eneste videnskilde, der risler. Men lad os alligevel begynde med et spørgsmål, filosofien har gode muligheder for at svare fornuftigt på: Hvad har mennesket som sådan og frihed med hinanden at gøre? 12 INDHOLD

15 FRIHED OG MENNESKET FRIE FLODER VS. MENNESKELIG FRIHED Frihed er ikke mystisk og forvirrende for os, når vi bruger ordet til hverdag. Sprogets frie kaos er ikke mere vildt, end at vi til daglig forstår hinanden forbavsende godt, og at sprogspil kan beskrives. Langt værre er det, hvis vi begynder at overveje betydningerne generelt og frigør dem fra den sproglige praksis i bestemte situationer. Hører vi f.eks. en dommer sige: De kan nu forlade retten som en fri mand, så ved vi straks, at den anklagede er fri og ikke længere underlagt retssystemets undersøgelse af, om han er skyldig i anklagen. Men hvis vi overvejer, hvad det egentlig vil sige at være en fri mand sådan helt generelt så tårner spørgsmålene sig op. De egentlige problemer indfinder sig først, når vi har med menneskelig frihed at gøre. Mennesket har en særstilling i forhold til såvel døde ting som andre levende væsener Gud ser vi bort fra her. Faktisk er det let at mærke på sproget, at der er noget særligt på færde med mennesker og frihed. Når vi taler om død natur som f.eks. en flod, vægrer vi os ved at tale om frihed, men bruger hellere den adjektiviske form af ordet: Floden løb frit, før dæmningen blev bygget. Frihed har deri- INDHOLD 13

16 mod noget at gøre med levende væsener, der i sig selv har kraften til bevægelse eller forandring. Det har både dyr og mennesker, men der er alligevel vigtige forskelle. Dyrs frihed angår ligesom flodens primært dét at være fri for trusler og blokeringer, mens menneskets frihed har to yderligere dimensioner. Mennesket kan for det første handle frit, uden at det har med begrænsninger at gøre. Det skaber en helt anden sammenhæng mellem frihed, forandring og fremtidsvisioner, end vi finder hos dyrene. Og for det andet kan mennesket forholde sig til selve dét, at det har frihed, og det er af helt afgørende betydning. FRIHED FINDES I SPROGET En sten kan være i frit fald, en flod kan flyde frit, en høne kan være fritgående, og en hest kan have frihed, hvis den lever vildt. Men ingen af naturens øvrige fænomener har som mennesket frihedsbevidsthed bevidsthed om at være eller at kunne være fri. Frihedsbevidstheden er en helt central del af den menneskelige frihed, den er ikke bare et vedhæng til frihed, men ofte betingelsen for, at der i det hele taget kan tales om frihed. Derfor er det kun mennesker, som i strengere forstand kan have frihed. Hvor kommer frihedsbevidstheden så fra? Den har vi, fordi vi er sproglige væsener og derfor kan træde på en vis afstand af vores egen adfærd; vi kan reflektere over meget komplekse fænomener som f.eks. frihed. Sproget gør, at vi ikke bare som dyrene handler i verden, men også samtidig kan forholde os til, at vi gør det, og det giver vores frihed en radikalt anden karakter. Men- 14 INDHOLD

17 nesket er det eneste væsen, der ikke bare har bevidsthed, men selvbevidsthed, hvor både bevidstheden og selvbevidstheden er sprogligt formidlet. Det kan godt være, at en fattig afghansk pige ikke reflekterer ret meget over frihed, men har mere travlt med at overleve Talebans tyranni, men hun har principielt evnen til at udfolde frihedsbevidsthed fordi hun er et menneske med sprog. Sproget giver også den menneskelige frihed en særlig form for tidslighed, der er væsentlig for frihedsbevidstheden. Et menneske kan fortælle om sin oldefars oplevelser og handlinger under Første Verdenskrig det kan en kanin ikke. Ingen andre levende væsener har historisk bevidsthed eller erindring. Via mundtlige og skriftlige overleveringer sætter mennesket sig i forhold til fortidens problemer og hændelser, og for fænomenet frihed betyder det, at vores bevidsthed om det principielt strækker sig langt ud over samtiden. Vi kan forholde os til, at hvad der lægges i frihed, skifter historisk, f.eks. ved at undersøge, hvad tidligere generationer har ment, når de talte og skrev om frihed. Erindringen overskrider i kraft af sproget det enkelte væsens livsforløb og livserfaring; det er noget af det, som indfanges af, hvad vi kalder historie. FRIHED ER ALLE VEGNE MELLEM MENNESKER Menneskelig frihed er altså noget særligt. Og frihed er særlig vigtigt for mennesket, især i den vestlige verden: Spørgsmål om frihed trænger sig ind alle vegne, også når det ikke handler om storpolitik og kampen mod terro- INDHOLD 15

18 rister, der efter sigende hader frihed. Skal vi få børn og vinke farvel til friheden? Skal jeg sætte min personlige frihed højest og vælge jobbet i Langbortistan, når min kone siger nej? Skal politikeren stikke en kæp i hjulet for den taleskriver, der nok en gang skruer vildt op for patos og misbruger frihedsordet, så tilhørerne begynder at skamme sig på hans vegne? Ikke bare har mennesket frihedsbevidsthed, det har det i en række former og kan forholde sig til frihed på en række forskellige måder. Når vi som her diskuterer, hvad frihed er, så er det én måde at forholde sig til frihed på alt, hvad der står på disse sider, er udtryk for valg og kunne være helt anderledes. Et mønster for, hvordan vi helt overordnet forholder os til frihed, er der alligevel. Bortset fra en række banale tilfælde er det sådan, at frihed i vores sprogbrug næsten altid støder ind i eller op til problemstillinger af moralsk, politisk, retslig eller religiøs art, og da er frihedsbevidstheden altid til stede. Frihed angår ikke bare primært mennesker, men mennesker i deres indbyrdes forhold. En kanin støder når den løber frit rundt i sit bur ikke ind i moralske eller politiske problemer, heller ikke når der er flere kaniner i buret. Robinson Crusoe kunne agere frit, da han var alene på øen, men da Fredag dukkede op, fik han frihed som en mulighed. Frihed har vi altså kun i forhold til andre mennesker. Hvad betyder det set i en global, kulturel sammenhæng? FRIHED I ØST, VEST, NORD OG SYD! Alle mennesker er født med sproglig kompetence og 16 INDHOLD

19 derfor med evnen til at reflektere over frihed. Og jeg vil slå til lyd for, at menneskelig frihed og frihedserfaring helt generelt er fænomener, der hæver sig over kulturelle forskelle. Frihed har altid gjort sig gældende, overalt hvor der har været menneskelig kultur. Nok er der kulturer, der i højere grad end andre har accentueret frihedsbevidsthed og frihedskrav og i det hele taget bragt frihedsforestillinger på bane. Uden tvivl kommer Vesten her ind på en ubestridt førsteplads. Men det er plausibelt at antage, at frihed i rudimentær eller basal form er en transkulturel størrelse, fordi den hører med til at være et menneske og ikke bare et menneske, som er vokset op og lever i Vesten. Mennesker, der bruger sprog, bekymrer sig om yngelpleje, laver redskaber og handler i fællesskab med og mod hinanden og en gang imellem tænker over livet og døden de må i en eller anden form have gjort sig frihedserfaringer. Ja, kan man overhovedet forestille sig menneskelig sprogbrug uden simpel frihedserfaring? Erfaringen af, at noget kunne gøres anderledes, end det blev gjort, erfaringen af, at den verden, man lever i, kunne bemestres anderledes, end det faktisk skete og sker, ligesom erfaringen af, at vi kunne have udtrykt os anderledes, end vi gjorde alt dette er erfaringer, som næppe er kulturspecifikke, men derimod helt almene. Og som vi ikke kan forestille os mennesker berøvet, uden at de ophørte med at være mennesker. Jeg tror, at erfaringen af frihed og frihedsbehov er lige så gammel som mennesket; selv om vi nok skal et INDHOLD 17

20 godt stykke op i historien, før egentlige frihedsbegreber og frihedsteorier opstod, ligesom der gik lang tid, før frihedskrav og frihedsrettigheder kom på tale. For mennesker har aldrig kun været forudsigelige instinktvæsener. Spontanitet både i forhold til andre og én selv hører ganske enkelt menneskelivet til i handling såvel som i tænkning. Nu er spontanitet ikke nødvendigvis lig med frihed, men den er ofte en forudsætning for frihed. Og dersom man tænker den bort, bliver det vanskeligt at forestille sig, hvad frihed så egentlig skulle gå ud på, endsige hvordan den skulle kunne komme i stand. Også erfaringen eller oplevelsen af frihedens modsætning, altså ufrihed, må antages at høre menneskelivet til, uafhængigt af den skikkelse en given kultur måtte præge forestillingerne og de forskellige praksisformer med. Ufrihed forstået som form for tvang, hindring eller blokering, indre såvel som ydre er også noget transkulturelt. Langt hen er det med frihed som med størrelserne venstre og højre, op og ned: Fænomenet kan ikke være og giver ingen mening, uden at dets negation også er en mulighed. Har jeg så her optegnet frihedens dna, var der alligevel en kerne? Nej. At der for frihed gælder nogle ting, der hæver sig over kulturer og tid, betyder ikke, at forskellige frihedsbegreber kan reduceres til variationer over et tema, eller at alle måder at bruge ordet på kan henføres til en bestemt kernebetydning. Der findes elementer, der går igen overalt, men det er ikke sådan, at de er det sande og egentlige grundlag for alle frihedsbegreber. 18 INDHOLD

21 Blot er det måske de mest interessante aspekter for os i Vesten. INDHOLD 19

22 FRIHED OG VESTEN VESTENS FRIE INDIVID Det kan godt være, ordene frihed og frit optræder på mindst 117 måder i vores dagligsprog. Men det lader sig også gøre at udpege en særlig menneskelig form for frihed, at beskrive frihed som noget mellemmenneskeligt og at fremhæve frihed som et transkulturelt fænomen. Det har jeg lige gjort. I virkeligheden har jeg på et meget overordnet og generelt plan indkredset nogle af de vigtigste elementer i en særlig form for frihed, der ikke principielt har forrang for nogen andre eller udgør nogen kerne i begrebet, men som trænger sig på, fordi den er vigtig for os: Den vestlige verdens moderne begreb om politisk frihed. Den vestlige tradition har lidt efter lidt gjort individet til det centrale omdrejningspunkt for frihed. Og dét hen over en lang række forskellige normative sammenhænge fra jura til moral og religion. Vi taler f.eks. om det frie retssubjekt, om den enkeltes moralske forpligtelse i forhold til friheden, om den enkeltes ret til selv frit at vælge religion eller til at vælge den fra. Og om den enkeltes ret og dermed frihed til at tage sit eget liv. Selvfølgelig kan folkeslag kæmpe for frihed, som 20 INDHOLD

23 egypterne, tuneserne og libyerne gjorde det i foråret 2011 men frihed er for os primært noget, der knytter sig til enkeltindivider, hvorefter det i overført betydning kan vandre videre til grupper, fællesskaber, nationer etc. De kollektive størrelser kan aldrig være frihedens subjekt, en kollektivitet kan aldrig siges at have frihed, mens medlemmernes situation er ligegyldig eller måske endog præget af ufrihed som det blev tilfældet under nazismen, stalinismen, maoismen og andre totalitære regimer. I andre kulturformer, hvor frihed har en anden betydning, er det anderledes; typisk vil det være sådan, at det er familien eller klanen, der er nøglen til frihed. Hvad der er bedst eller mest rigtigt, kan vi diskutere til dommedag også selv om vi præciserer, hvem det er bedst eller mest rigtigt for. At individet er frihedens base, er altså ingen ubestridt sandhed, og frihed kan ikke uden videre omtales i bestemt form, selv om jeg har gjort det her. Diskussionen om frihedens forankringspunkt startede for alvor, da FN i 1948 ville vedtage og vedtog en menneskerettighedsdeklaration, som slog en stribe frihedsrettigheder fast. Det fortjener en længere forklaring, lidt af den får du her. DA VESTEN VANDT Vedtagelsen af FN s menneskerettighedserklæring var en milepæl for udviklingen af Vestens moderne politiske frihedsbegreb. Allerede i indledningen til Verdenserklæringen om menneskerettighederne kan vi bemærke, hvordan INDHOLD 21

24 ordet frihed sammen med værdighed får en særlig høj status, hør f.eks. denne centrale, om end lidt knudrede passage: anerkendelsen af den mennesket iboende værdighed og af de lige og ufortabelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden Det var første gang i Vestens historie, at der blev formuleret almene menneskerettigheder, som omfattede samtlige klodens beboere og havde lige gyldighed for alle. Her fik også det enkelte individ sin debut som centrum for retsog frihedstænkningen. Det gik dog ikke uden sværdslag. Især stødte den vestlige kultur sammen med den muslimske, hvor familien er omdrejningspunktet. Men kort sagt: Vesten vandt, og FN s erklæring har stadig gyldighed i dag. Det var en sejr, der formentligt i langt højere grad kan tilskrives Vestens magt end Vestens argumenter; der er ingen særlig logisk styrke ved den vestlige frihedsideologi. Menneskerettigheder handler dybest set ikke om sandheder, men om holdninger. Vestens sejr var klar, men til gengæld viste og viser det sig, at forskellige kulturer har deres egne tolkningstraditioner og praksisser, når det gælder omgangen med frihed. Herom er der ikke bare stadig strid, men en strid, der synes tiltagende. Men hvad går den så egentlig ud på, Vestens moderne politiske frihed, som ofte dyrkes med en opsigtsvækkende kompromisløshed? 22 INDHOLD

25 YTRINGSFRIHEDEN OG ALLE DE ANDRE Når vi og Søren Pind til dagligt taler om frihed, dækker det i virkeligheden over en række nært sammenknyttede frihedsbegreber, vi kan samle under hatten politisk frihed. Ytringsfriheden er på det seneste løbet med meget af opmærksomheden ikke mindst i kølvandet på den langstrakte ballade om Jyllands-Postens Muhammedtegninger men i Grundloven, i FN s verdenserklæring og i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950 finder vi faktisk en hel række friheder, der alle spiller en stor rolle. Nogle af de vigtigste er religionsfriheden, samvittighedsfriheden, forsamlingsfriheden, foreningsfriheden og ikke mindst den personlige frihed, der ofte forbindes med frihed til forbrug. Linjen tilbage til 1948 er klar, prøv at læse noget af, hvad der står i Verdenserklæringen om menneskerettighederne: Artikel 1: Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. Artikel 3: Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed. Artikel 6: Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt. Artikel 18: Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: Denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro INDHOLD 23

26 gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter. Artikel 19: Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser. Frihederne er tæt knyttet til en række andre menneskerettigheder såsom boligens og ejendomsrettens ukrænkelighed, retten til arbejde, erhverv, undervisning, livet, sikkerhed, retfærdig rettergang, privatliv og familieliv, ægteskab, fri tanker. De har også en forbudsdimension og indbefatter såvel forbud mod slaveri og tvangsarbejde som forbud mod tortur. Men som jeg lovede i bogens begyndelse, skal friheden miste sin uskyld. Frihed betyder mange forskellige ting i dagligsproget, og frihed forstås forskelligt i forskellige kulturer, men ikke nok med dét: Det går som regel for hurtigt, når frihedens historie i Vesten skal fortælles. Der er i realiteten en lang, hullet og bugtet vej fra førmoderne frihedsformer og frem til den måde, vi forstår frihed på i dag. Ofte er der kun i meget forskudt og afledt forstand en forbindelse mellem det ene og det andet. Myterne derimod lover en lige linje. Lad os se på nogle af de vigtigste frihedsbegreber i Vestens historie og undervejs få punkteret en hel del luftige forestillinger om frihedernes karakter, udvikling og sammenhæng. Først 24 INDHOLD

27 må jeg dog hellere præcisere, hvad Vesten overhovedet er. HVAD ER VESTEN? Vesten vi bruger ordet så tit, at vi helt glemmer at spørge, hvad det betyder. Faktisk er Vesten også mange ting, men lad mig bare servere en kort definition her: Vesten dækker Europa, Amerika, Australien, New Zealand plus nogle lommer udenfor og tog for alvor form, da Nordamerika i begyndelsen af 1700-tallet blev en del af den europæiske kultur, men samtidig kastede sit særpræg tilbage på den. Går vi længere tilbage, findes Vestens vugge i antikken, hvor en særlig historisk-kulturel dannelse tog sin begyndelse i dele af middelhavsområdet omkring år 1000 før vor tidsregning. Den var vidtfavnende og spredte sig over såvel politik som religion, retsvæsen, videnskab og økonomi. Især to størrelser blev i løbet af nogle hundrede år altafgørende som kilder til det, der senere skulle blive Vesten: den græsk-romerske kultur og den jødiskkristne religion. Det græsk-romerske blev hovedleverandør af kultur, det vil sige alt fra filosofi, litteratur, kunst og retstænkning til politik mens det jødisk-kristne bidrog med de dominerende religiøse forestillinger. Processen var lang, og først i middelalderen dannes en tidlig udgave af dét Europa, vi kender i dag. Europa og Vesten er ikke det samme, men uden Europa ikke noget, der kan kaldes Vesten. Vi kan godt udsondre en særlig amerikansk og en særlig europæisk udgave af Ve- INDHOLD 25

28 sten, særligt varierer statsformerne og en række juridiske traditioner. Klicheerne om de kulturelle forskelligheder står i kø: I England gælder det om at vifte med det rigtige skoleslips, mens amerikanerne er skydegale egoister men som hovedregel er lighederne mellem kontinenterne meget større end forskellene. Således klædt på kan vi gå videre med spørgsmålet om, hvad Vestens frihed så har med antikken at gøre? ANTIKKENS TÆNKERE: FRIHEDENS GRUNDLÆGGERE? Det er en yndet intellektuel sport at føre alt tilbage til antikkens filosoffer. Det gælder også frihed, men det er kun delvist rigtigt, at vores moderne udgave af politisk frihed blev undfanget i antikken sammen med Vesten som sådan. Den græske filosofi var en af grundpillerne i grundlæggelsen af Vesten, men faktisk var nogle af de vigtigste filosoffer Platon og Aristoteles antidemokrater, ulighed var en bærende søjle i de græske byer, og i det hele taget var frihed ikke noget, der blev opfattet som særlig vigtigt. Det vil jeg fortælle mere om. Men lad os først anerkende grækernes store betydning: De var skabere af verdens første demokrati. Det græske bliver set som kilde til Vesten interessant fra omkring det femte århundrede før vor tid. Her sker der en afvikling af den traditionelle familiestamme-klan-struktur for det sociale og det politiske til fordel for fremkomsten af bystaden: polis. En polis var en selvstændig og selvberoende politisk-social enhed, dan- 26 INDHOLD

29 net omkring en by aldrig et imperium eller et storrige. Den var styret af frie mænd, som var borgere i byen: De var den politisk bærende kraft, og via folkeforsamlinger udmøntede der sig noget i retning af et direkte demokrati, hvor mændene havde tale- og stemmeret i forhold til lovvedtagelser og større beslutninger. Det vigtige er her ideen om, at folket kan styre sig selv, at borgerne har frihed som en forudsætning for at kunne deltage i den demokratiske proces, og at love gælder lige for alle. Styreformen blev kaldt demokrati flertalsstyre. Og læg mærke til: Uden politisk frihed kan der ikke være demokrati. Politisk frihed vil her sige retten til på lige fod med andre at deltage i statens anliggender, altså det offentlige. I udgangspunktet er der ingen instans oven over de enkelte demokrater, som bestemmer, hvad de må og ikke må, og hvad de må sige og ikke sige. Historisk var det en kort periode med polisorganisationen. Til gengæld blev der tænkt tanker og formuleret ideer, som skulle vise sig indflydelsesrige langt ind i Europas og Vestens historie. Mange filosoffer har især i det tyvende århundrede efter den totalitære nazismes og stalinismes fald ladet sig inspirere af den græske polisinstitution og den hertil knyttede demokratitanke. Det gælder f.eks. Karl Popper, der skrev om det åbne samfund og dets fjender, og det gælder for Hannah Arendt, der skrev om oprindelsen til totalitarismen. I begge tilfælde var det frihedsideen knyttet til demokratiforståelsen, der var det springende punkt. INDHOLD 27

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE menneskerettigheds pas RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE SÆT VERDEN I BEVÆGELSE - BLIV MEDLEM AF AMNESTY: WWW.AMNESTY.DK/SUPPORT LÆS MERE OG BLIV AKTIV

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kronik JP 8 juni 05 Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Den danske ligheds-

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Menneskesyn Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning Vejleder: Johannes Gregers Jensen Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2004 Indledning Som emne for eksamensoplæg

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere