PRIVATHOSPITALERNE ER 19 PCT. BILLIGERE END DE MEST EFFEKTIVE OFFENTLIGE HOSPITALER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRIVATHOSPITALERNE ER 19 PCT. BILLIGERE END DE MEST EFFEKTIVE OFFENTLIGE HOSPITALER"

Transkript

1 De Vestdanske Friklinikker Vejle-Give og Middelfart sygehuse Regionshospitalet Randers/Grenå Fredericia og Kolding Sygehuse Regionshospitalet Silkeborg Regionshospitalet Horsens/Brædstrup/Odder Sydvestjysk Sygehus OUH Svendborg Sygehus Sygehus Nord Sygehus Vendsyssel Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus Herlev Hospital Glostrup Hospital Odense Universitetshospital Bispebjerg Hospital Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Rigshospitalet Sygehus Sønderjylland Aalborg sygehus Hvidovre Hospital Regionshospital Viborg/Skive/Kjellerup Regionshospitalerne i Hospitalsenheden Vest Amager Hospital Ortopædkirurgi i Nordjylland Gentofte Hospital Frederiksberg Hospital Sygehus Syd Nordsjællands Hospital Sygehus Thy - Mors Sygehus Himmerland Bornholms Hospital Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon marts 2011 PRIVATHOSPITALERNE ER 19 PCT. BILLIGERE END DE MEST EFFEKTIVE OFFENTLIGE HOSPITALER I dette notat sammenlignes taksterne i det offentlige sundhedsvæsen med taksterne på privathospitalerne. Analysen tager udgangspunkt i et af de mest effektive offentlige hospitaler (Brædstrup Friklinik) og sammenligner deres takster med et gennemsnitligt privathospital. Resultatet af analysen er, at et gennemsnitligt privathospital er 19 pct. billigere end selv et af de mest effektive offentlige hospitaler, Brædstrup Friklinik, når der korrigeres for forskelle i rammevilkår. Politik-implikationen af dette kan være, at privathospitalerne skal have lov til at oprette private wings på de offentlige hospitaler. De mest produktive offentlige hospitaler Sundhedsministeriets seneste opgørelse 1 af produktiviteten på offentlige hospitaler viser, at de Vestdanske Friklinikker er Danmarks mest produktive offentlige hospitaler. De Vestdanske Friklinikker har samme ledelse, men er placeret på hhv. Regionshospitalet Brædstrup og Give Sygehus. Af figur 1 fremgår det, at de Vestdanske Friklinikker er 52 pct. mere produktive end et gennemsnitligt offentligt hospital. Figur 1. Produktivitetsniveau Produktivitetsniveau (2009) Landsgennemsnit Adm.: Kilde: Produktiviteten defineres i Sundhedsministeriets opgørelse som produktionsværdien (DRG-værdisat aktivitet) af behandlingerne divideret med de faktiske omkostninger. Sundhedsministeriet skelner således ikke mellem produktivitet og omkostningseffektivitet. SDU (2009): Produktivitets- og effektivitetsmålinger i sygehussektoren. I Sundhedsministeriets opgørelse indgår de Vestdanske Friklinikker som to selvstændige enheder. Men opsplitningen er et kunstgreb, hvorfor de i ovenstående opgørelse er fremstillet som en enhed. Af Sundhedsministeriets opgørelse fremgår det, at Give Friklinik lægger i indeks 161 og Brædstrup Friklinik lægger i indeks 142. Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren (sjette delrapport), Danske Regioner, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet (december 2010) Succesen med de Vestdanske Friklinikker har siden ført til oprettelsen af flere nye friklinikker fx har man opført friklinikker i Grenaa (april 2009), Ringkøbing (maj 2009) 2 og Frederikshavn 1 I december 2010 udkom den sjette delrapport om Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren. Rapporten viser at De Vestdanske Friklinikker har det højeste produktivitetsniveau i Det er Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der står bag rapporten. 2 Det bør nævens, at der er planer om at slå Brædstrup, Grenaa og Ringkøbing Friklinik sammen og flytte dem alle til Silkeborg. Det er dog endnu ikke afgjort. CEPOS Landgreven 3, København K

2 (februar 2009). Friklinikkerne opføres med det formål at sikre, at de offentlige hospitaler kan overholde ventetidsgarantien. Med etableringen af Friklinikken [i Frederikshavn, red.] har regionen skabt et alternativ til, at ortopædkirurgiske patienter med udgangspunkt i behandlingsgarantien på en måned bliver viderehenvist under det udvidede frie sygehusvalg. Da klinikken kan producere til marginalomkostninger, er der tale om, at regionen ikke blot kan holde patienterne i eget regi, men også være i stand til at konkurrere økonomisk med aftaletaksterne under udvidet frit valg. Meraktiviteten i klinikken afregnes således under regionens takststyringsmodel med 70 pct. af DRG-værdien. Kilde: Region Nordjyllands personaleinformation (pinfo), Privathospitalsområdet. Friklinikkerne er regionernes første valg, når regionernes egne hospitaler har nået deres kapacitetsgrænse. Når regionerne vælger at oprette friklinikker frem for at udvide kapaciteten på de offentlige hospitaler er det fordi, de har en forventning om, at friklinikkerne er mere effektive end de offentlige hospitaler, hvorfor produktionen bliver billigere 3. Klinikchefen for de Vestdanske Friklinikker, Christian Nielsen udtaler følgende om Brædstrup Friklinik til Dagens Medicin: I praksis betyder det, at klinikken ligger i top på oversigten over, hvor man får mest for pengene. Friklinikken i Brædstrup er f.eks. 50 pct. billigere end Vejle Sygehus med knæoperationer, og Vejle Sygehus er endda et af landets billigste med den type operationer. Kilde: Dagens Medicin ( ), Vi kan operere billigere end privathospitalerne Organisering og incitamenter Friklinikkerne Friklinikkernes høje produktivitet skyldes primært tre ting. Dels har de specialiseret sig i standardiserede operationer, hvilket betyder, at de kan planlægge og udføre operationerne mere omkostningseffektivt end de øvrige offentlige hospitaler. Dels er klinikkerne ikke underlagt nær så faste rammer for driften (fx er det nemt at aftale ændringer af dagens program og det er muligt at lave temadage, hvor samme operation udføres en hel dag 4 ), hvorfor de har mulighed for at optimere arbejdsopgaver og arbejdsgange. Endeligt har friklinikkerne øgede incitamenter (fx via resultatløn), som understøtter nye og bedre arbejdsmetoder samt arbejdstilrettelæggelse 5. Et eksempel er Friklinikken i Brædstrup. Brædstrup Friklinik blev oprettet i 2002, og var på samme måde som Friklinikken i Frederikshavn oprettet som Vejle Amts modsvar på det udvidede frie sygehusvalg 6. Friklinikken er placeret på Regionshospitalet Brædstrup og fungerer som en selvstændig enhed. Brædstrup Friklinik er specialiseret i, at udføre mindre og mellemstore ambulante operationer indenfor organ-, øjen- og ortopædkirurgi (jf. appendiks I). Operationerne udføres praktisk taget på samlebånd. Dvs. mens kirurgen færdiggør en patient på en stue, så klargøres den næste patient på en anden stue, hvorfor kirurgen kan gå direkte fra stue til stue og dermed arbejde meget mere effektivt. 7 Friklinikken har omkring 50 fuldtidsansatte medarbejdere 8, hvoraf kun ca. 4 læger er fast tilknyttet klinikken. De fleste læger hentes ind udefra som konsulenter, hvilket giver Friklinikken en høj grad af fleksibilitet. Hvis der er brug for læger inden for et særligt område, tilkaldes læger med netop dette speciale. Desuden er personalet ikke underlagt faggrænser og er delvist 3 Kilde: Region Nordjylland, Friklinik skaber reel konkurrence. 4 Kilde: Kjeld Møller Pedersen, (Health Economics Papers 2009), Udviklingen af et sundhedsvæsen. 5 Kilde: Region Nordjyllands personaleinformation (pinfo), Privathospitalsområdet. 6 Kilde: Kjeld Møller Pedersen, (Health Economics Papers 2009), Udviklingen af et sundhedsvæsen. 7 Kilde: Kjeld Møller Pedersen, (Health Economics Papers 2009), Udviklingen af et sundhedsvæsen. 8 Ifølge Brædstrup Friklinik har klinikken omkring 60 fastansatte, men da mange er på deltid svarer dette til en normering på 50 fuldtidsansatte. Kilde: De Vestdanske Friklinikkers hjemmeside, tallet er fra den 1. juni

3 resultataflønnet, hvorfor alle er opsatte på at tilrettelægge arbejdet således, at man undgår unødig spildtid. 9 De øvrige offentlige hospitaler Man kan ikke forvente af de offentlige hospitaler, at de er lige så effektive som friklinikkerne. Der er flere årsager til dette. Fx har de offentlige hospitaler en række forpligtelser, så som akutfunktion, forskning og uddannelse, hvilket tager tid fra de kliniske opgaver. Endvidere tager de offentlige hospitaler sig også af de helt tunge patienter (fx patienter, der har flere diagnoser) og af de helt svære behandlinger, som kræver stor ekspertise og indlæggelser. Privathospitalerne Friklinikkerne er formentligt ikke de eneste hospitaler, der har en meget omkostningseffektiv organisering. Der er grund til at tro, at det samme gælder de private hospitaler og klinikker. Den almindelige opfattelse er, at når privathospitalerne kan løse en række standardiserede operationer meget effektivt, så skyldes det, at privathospitalerne er udsat for en høj grad af konkurrence. Dette har to effekter. For det første tvinger konkurrencen privathospitalerne til at øge deres produktivitet, for ikke at miste markedsandele. Dette kan fx ske ved at benytte deres ressourcer mere effektivt. For det andet bevirker konkurrencen, at de mindst effektive firmaer vil miste markedsandele (og nogle vil endda gå konkurs). Dette vil ligeledes øge den samlede produktivitet blandt privathospitalerne. Friklinikker og offentlige hospitaler har ikke denne risiko, hvorfor de formentligt ikke på samme måde som privathospitalerne presses til at være effektive 10. Som følge heraf er de private hospitaler og klinikker kendetegnet af en organisationsform med store frihedsgrader, økonomiske incitamenter, der understøtter effektive arbejdsgange 11, samt en høj grad af specialisering. Eksempelvis tilbyder 68 pct. af privathospitalerne ortopædkirurgiske ydelser, 40 pct. tilbyder organkirurgiske ydelser mens lidt under 30 pct. af privathospitalerne tilbyder øjenkirurgiske ydelser 12. At Brædstrup Friklinik og privathospitalerne i høj grad tilbyder den samme type af operationer (jf. appendiks II), betyder at friklinikkerne og privathospitalerne (i princippet) konkurrerer om de samme patienter. I den private sygehussektor er der godt 200 fuldtidsansatte læger. Det totale antal af læger uanset tilknytnings- eller ansættelsesform er ca. 880 læger. 13 Det kan fx være læger, der arbejder på offentlige hospitaler, men i fritiden bijobber i det private. Den mere løse tilknytning af læger i den private sektor bidrager til, at privathospitalerne på samme måde som Friklinikken - er meget fleksible i forhold til at tilpasse sig efterspørgslen. Desuden er flere af de ansatte i den private sektor resultataflønnet og ikke underlagt faggrænser, hvorfor det er den almindelige opfattelse, at de i større omfang end på de offentlige hospitaler har optimeret deres arbejdsgange. Således er det fx nogle gange overlægen og ikke portøren, der kører patienten ind på opvågningsstuen. Endvidere har ledelsen på private hospitaler og klinikker et profitmotiv, hvilket skaber et yderligere incitament til at skabe en omkostningseffektiv organisation. 9 Kilde: Ugeskrift for læger (2003): Patienten er en gevinst, Dagens Medicin (2007): Vi kan operere billigere end privatklinikker, Fokus Magasin (2010): Sund fornuft sikrer korte patientforløb samt SDU s Health Economics Papers (2009): Udviklingen af et sundhedsvæsen 10 Det skal dog nævnes, at regionen kræver, at de offentlige hospitaler årligt opfylder en produktivitetsvækst på 2 pct. 11 Flere privathospitaler har i interviews oplyst os, at de resultataflønner deres ansatte. 12 Kilde: Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (2010): Branchestatistik 13 Kilde: Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (2010): Branchestatistik. Til sammenligninger var der ca fuldtidsbeskæftigede læger i 2009 på de offentlige sygehuse. 3

4 Afregning af friklinikker og privathospitaler Friklinikkerne Regionerne tildeler de Vestdanske Friklinikker bevillinger gennem et betalingssystem, der er baseret på DRG-systemet 14. Fx er Brædstrup Friklinik for regionens patienter udelukkende takstafregnet med en sats, der i 2010 svarer til ca. 61 pct. 15 af DRG-taksten 16. Denne betaling dækker Friklinikkens udgifter til lønninger, varekøb, rengøring, uddannelse, medicin mv. Årsagen til, at Friklinikken kan udføre operationer til 61 pct. af DRG-taksten og ikke som de øvrige offentlige hospitaler har en gennemsnitlig operationspris på 100 pct. af DRG-taksten er dels fordi de er mere effektive, dels fordi de ikke har udgifter til akutfunktion, forskning og uddannelse og dels fordi at de øvrige udgifter til klinikkens drift afholdes af Regionshospitalet Brædstrup. Det drejer sig fx om el, vand, varme og indvendig vedligeholdelse af bygninger. Endvidere trækker klinikken på Regionshospitalet Brædstrups serviceydelser på områderne: Administration, teknisk afdeling, portør, røntgen og laboratorium. 17 De øvrige offentlige hospitaler Der findes flere modeller for afregningen af de offentlige hospitaler 18. Alle modeller tager dog udgangspunkt i de nationalt fastlagte DRG-takster. Generelt er det sådan, at regionerne fastsætter, hvilken procentdel af den nationale DRG-takst som det offentlige hospital skal have ud fra en lokal vurdering af omkostningsstrukturen på det pågældende hospital. Endvidere har alle regioner valgt at indarbejde et produktivitetskrav i deres afregningsmodel. Det ligger på mellem 1,6 og 3,5 pct. Der er således en forventning om, at hospitalerne hvert år skal være en smule mere produktive end sidste år. Endeligt har regionerne valgt forskellig afregning for de offentlige hospitaler i tilfældet af, at de opererer over den fastsatte baseline. Mens nogle behandlinger afregnes med en knæktakst (dvs. at hospitalet får en lavere betaling ved aktivitet over et givet knækpunkt), så har andre en uændret afregningssats, mens andre igen ikke har nogen afregning. Man må forvente, at de offentlige hospitaler stopper med at operere når indtægten ved at operere en ekstra patient er lig deres marginalomkostning. Foruden Sundhedsministeriets produktivitetsopgørelse, der viser, at de Vestdanske Friklinikker på et helt overordnet niveau er 52 pct. mere effektive end et gennemsnitligt offentligt hospital, findes der ingen fyldestgørende sammenligninger 19 af marginalomkostningerne mellem Friklinikkerne og de øvrige offentlige hospitaler. Der er ganske enkelt ingen, der kender dem. Der findes kun enkelte sammenligninger på procedureniveau, som fx den fra Dagens Medicin 20, som indikerer, at Brædstrup Friklinik har en lavere marginalomkostning pr. operation end de offentlige hospitaler og derfor er mere effektive. Af det bagvedliggende data, som fremgår af bilaget til et notat 21 udarbejdet af Region Sjælland, fremgår det, at den ortopædkirurgiske 14 DRG-systemet er et redskab til at gruppere patienter i Diagnose Relaterede Grupper. Således grupperes patienterne efter diagnose, behandling, køn, alder mv. Til de enkelte grupper kobles deres faktiske aktiviteter og udgifter. Dermed får man sammenhængen mellem aktivitet og udgift for forskellige behandlingstyper. Disse sammenhænge ligger til grund for beregningen af de såkaldte DRG-takster. Kilde: m.aspx 15 Taksten fremgår af Brædstrups Regnskab for 2010 oplyst af Region Midtjylland. 16 DRG-taksten blev oprindeligt udviklet til at afregne mellem de offentlige sygehuse på tværs af amter. DRG taksten fastsættes på baggrund af et fordelingsregnskab, hvilket ikke er en særlig præcis metode men udmærket i lyset af det oprindelige formål. Denne DRG-takst dækker kun Region Syddanmark og Region Midtjyllands egne borgere. Borgere uden for regionen skal betale fuldt takst, svarende til omkring 100 pct. af DRG-taksten. 17 Region Midt, Budget 2008 og budgetoverslag Danske regioner(2010): Regionernes takststyringsmodeller Indenrigs- og sundhedsministeriet (2007): Rapport fra udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet 20 Jf. Dagens Medicin ( ), Vi kan operere billigere end privathospitalerne: I praksis betyder det, at klinikken ligger i top på oversigten over, hvor man får mest for pengene. Friklinikken i Brædstrup er f.eks. 50 pct. billigere end Vejle Sygehus med knæoperationer, og Vejle Sygehus er endda et af landets billigste med den type operationer. 21 Region Sjælland (2008): Analyse af den ortopædkirurgiske efterspørgsel og kapacitet i Region Sjælland. Slagelse Sygehus og Ringsted Sygehus indgår sammen med Næstved Sygehus, Nykøbing F. Sygehus og Nakskov Sygehus i den gruppe af sygehuse der kaldes Sygehus Syd. Ifølge Sundhedsministeriets produktivitetsopgørelse ligger denne gruppe af sygehuse i indeks 92. 4

5 afdeling i Slagelse/Ringsted ved ekstraaktivitet på ambulante ortopædkirurgiske indgreb har marginalomkostninger på ca. 45 pct. af DRG-taksten. Privathospitalerne Til sammenligning får privathospitalerne samlet set en gennemsnitlig takstafregning, der ligger mellem pct. af DRG-taksten 22. Dette varierer dog en del fra behandling til behandling. At privathospitalerne trækker en højere takst end friklinikkerne skyldes, at de for deres takst foruden løn og varekøb mv. også skal dække diverse serviceydelser, købsmoms, lønsumsafgift samt afskrivninger mv. Privathospitalernes marginalomkostninger er ikke kendt 23. Under udbud har Danske Regioner erfaret, at privathospitalerne kan klare sig for en takst på helt ned til 50 pct. af DRG-taksten 24. Det er dog uvist om dette afspejler privathospitalernes virkelige marginalomkostninger. En rimelig sammenligning Fra et samfundsøkonomisk perspektiv bør behandlinger helt grundlæggende foretages der, hvor man får mest for pengene 25 uanset om dette måtte være i privat eller offentligt regi. Noget tyder på, at det er friklinikkerne, der - blandt de offentlige hospitaler - billigst kan løse en række standardiserede operationer. Dette har tre forklaringer: For det første har friklinikkerne - sammenlignet med de offentlige hospitaler - øgede frihedsgrader og incitamenter, som understøtter nye og bedre arbejdsmetoder og arbejdstilrettelæggelse. Friklinikken har fx få fastansatte læger, men hyrer i stedet lægerne ind som konsulenter. Således kan friklinikken relativt nemt tilpasse sig den faktiske efterspørgsel og evt. ændringer i dagens program. 26 Endvidere er de ansatte på friklinikken delvist resultataflønnet, hvor alle er opsatte på at tilrettelægge arbejdet meget effektivt. For det andet er friklinikkerne placeret på offentlige hospitaler, hvor de kan nyde godt af hospitalernes stordriftsfordele (fx infrastruktur) uden at give afkald på teknisk efficiens (fx korte kommandoveje), som ofte gør sig gældende i store virksomheder. For det tredje må det antages, at man ikke ville oprette friklinikker med øgede frihedsgrader, hvis det var muligt at høste de samme gevinster under den nuværende organisering på de offentlige hospitaler. Men som det er i dag må man antage, at det bedre kan betale sig, at oprette friklinikker, end at udvide kapaciteten på de almindelige offentlige hospitaler. Det er imidlertid endnu ikke afklaret, hvorvidt privathospitalerne som langt hen ad vejen har samme incitamenter som friklinikkerne kan varetage de standardiserede operationer mindst lige så billigt. Nedenfor foretages derfor en sammenligning af takstafregningen på Brædstrup Friklinik og et gennemsnitligt privathospital. 22 Det antages almindeligvis, at privathospitalerne i gennemsnit får omkring 80 pct. af DRG-taksten (se fx Brancheforeningen for private hospitaler og klinikker: Bliver privathospitalerne overbetalt?). Tallet er dog ikke offentliggjort af nogen autoritativ kilde. I et internt notat fra Sundhedsministeriet fremgår det, at tallet muligvis er en smule for lavt. Her benyttes en gennemsnitlig takstafregning svarende til 86,6-88,6 pct. af DRG-taksten. En stikprøve blandt 3 ortopædkirurgiske privathospitaler tyder dog på, at 80 pct. af DRG-taksten for de ortopædkirurgiske privathospitaler i gennemsnit passer meget godt. Kilde: SUM(2010), Notat Takstniveau som følge af forlig og opmandens afgørelse 23 Indenrigs- og sundhedsministeriet (2007): Rapport fra udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet. 24 Nyhed fra Danske Regions hjemmeside, 25. marts Hermed menes, at behandlingerne bør udføres hos den aktør, hvor behandlingerne har den størst mulige effekt ifht. ressourceindsatsen. Dvs. både der, hvor der er et højt output pr. input (produktivitet), men også hvor der er et godt outcome (en høj effekt af behandlingerne). Vi benytter her terminologien som er anvendt i Finansministeriets Budgetredegørelse Kilde: Kjeld Møller Pedersen, (Health Economics Papers 2009), Udviklingen af et sundhedsvæsen. 5

6 Privathospitalerne er billigere For at kunne foretage en rimelig sammenligning af takstafregningen, så kræver det først og fremmest, at der korrigeres for de forskelle, der er mellem privathospitaler og friklinikker. Årsagen er, at privathospitalerne har en række forpligtelser og udgifter som friklinikkerne ikke har. Der er tale om udgifter forbundet med købsmoms og lønsumsafgift, drifts- og serviceydelser samt udgifter til afskrivninger. Købsmoms og lønsumsafgift Sygehusbehandling er ifølge momslovens 13, stk. 1 fritaget for moms. I sygehusets produktion indgår imidlertid indkøb af momsbelagte varer (fx fødevare, anskaffelser, kontorartikler mv.), som umiddelbart ikke kan afløftes. Friklinikkerne kan derfor via det mellemamtskommunale momsrefusionssystem få dækket deres købsmoms af regionerne. Friklinikker skal derfor ikke dække udgifterne til købsmoms via den betaling, de får fra regionerne. Ifølge lov om afgift af lønsum mv. 2, stk. 2 skal der betales lønsumsafgift, såfremt virksomhedens overskud før renter overstiger kr. årligt. På samme måde som med købsmomsen kan friklinikkerne også få godtgjort deres lønsumsafgift via momsrefusionsordningen. De private sygehuse har ikke mulighed for at afløfte hverken lønsumsafgiften eller købsmomsen, hvorfor der i deres takster indgår en skjult købsmoms og lønsumsafgift. For at foretage en rimelig sammenligning bør der korrigeres for denne forskel. Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet udgør købsmomsen ca. 5 pct. af driftsudgifterne mens lønsumsafgiften udgør 3 pct. 27 Afskrivninger Når privathospitalerne indkøber nye bygninger, apparatur eller inventar, skal de selv bære de udgifter, der følger i forbindelse med afskrivning. Denne omkostning til langsigtede kapitaludgifter dækker privathospitalerne via deres takstafregning. Offentlige hospitaler, herunder friklinikkerne, er derimod fritaget for denne omkostning. Det skyldes, at man ikke ønsker, at de offentlige hospitaler skal tilpasse deres kapitalapparat med det formål bevidst at tiltrække patienter på basisniveau fra andre regioner. 28 For at foretage en rimelig sammenligning mellem privathospitaler og friklinikker, bør der korrigeres for den forskel, som de langsigtede kapitaludgifter udgør. Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet udgør afskrivningen ca. 3,8 pct. af driftsudgifterne på offentlige hospitaler. Indenrigs- og sundhedsministeriet vurderer, at dette tal skønsmæssigt kan bruges for privathospitalerne. Udgifter forbundet med drifts- og serviceydelser Brædstrup Friklinik trækker gratis på en række af Regionshospitalet Brædstrups drifts- og serviceydelser. Fx betaler Brædstrup Friklinik hverken for el, vand, varme, indvendig vedligeholdelse og husleje (driftsydelser) eller for brug af administrationen, teknisk afdeling, røntgen, MR ydelser og laboratorium (serviceydelser). Privathospitalerne skal derimod selv dække de omkostninger, der er forbundet med drifts- og serviceydelser. Disse omkostninger dækkes også via deres takstafregning. Der findes ingen officiel opgørelse af størrelsen på denne post. Foretager man et gennemsnit over tre ortopædkirurgiske privathospitaler finder man imidlertid, at privathospitalernes udgifter 27 Indenrigs- og sundhedsministeriet (2007): Rapport fra udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet. Ifølge DSI udgjorde købsmomsen i 2007 omkring 2,2 mio. kr. for de 32 største privathospitaler. Kilde: DSI(2009): Privat/offentlig samspil i sundhedsvæsenet. Dette svarer til omkring 0,5 pct. af deres produktionsværdi. Men da DSIs estimater er baseret på oplysninger fra Skat, så afspejler dette resultat ifølge et notat fra Deloitte, ikke det korrekte billede. Privathospitaler har ikke momspligtig omsætning og de har derfor heller ikke fradrag for moms. Skat ved derfor ikke, hvor store udgifterne til moms er for et privathospital. Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2009): Vurdering af DSIs rapport om offentlig/privat samspil i sundhedsvæsenet. Ifølge DSI udgør lønsumsafgiften i 2007 omkring 11,7 mio. kr. for de 32 største privathospitaler. Dette svare til omkring 3 pct. af deres produktionsværdi. Cepos har tjekket denne lønsumafgift for 2008 og Begge år er lønsumsafgiften 3 pct. 28 Indenrigs- og sundhedsministeriet (2007): Rapport fra udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet 6

7 til driftsydelser udgør mellem 6 og 8 pct. af de samlede driftsudgifter, mens udgifter til serviceydelser udgør mellem 15 og 17 pct. af de samlede driftsudgifter. For at foretage en rimelig sammenligning mellem privathospitaler og friklinikker, bør der korrigeres for denne forskel. Andet Da hverken privathospitalerne eller Brædstrup Friklinik har udgifter af betydning til forskning, uddannelse og akutfunktion, er dette ikke medtaget. Privathospitalerne er 19 pct. billigere I 2010 faldt 90 pct. af de operationer, som Brædstrup Friklinik foretager, på følgende 16 typer af behandlinger: Tabel 1. Operationer på Brædstrup Friklinik i 2010 Procedurekode Beskrivelse Antal Kum. Andel KCJE20 Fakoemulsifikation m. kunst. Linse i bag. Øjenkam % KKFD46 Bilateral vasektomi el. ligatur af vas deferens % KPHD11 Resektion af stella venosa % KNGD11 Artroskopisk partiel resektion af menisk i knæled % KCBB10 Excision af slap hud og øjenlåg % KCJB10 Spaltning af sekundær katatakt med laser % KJAB30 Op. For ingvinalhernie m. implant. Af fremm. Mat % KPHD12 Resektion af v. saphena parva % KPHD10B Ekstraktion af v. saphena magna % KPHD15 Resektion af kommunikanter på underben og lår % KNGF11 Artroskopisk partiel synovektomi i knæled % KUDQ12 Fleksibel laryngoskopi % KPHD11A Reresektion af stella venosa % KNBH51 Artroskop. Resekt. Af intraart. Eksostose/osteofyt i skulderled % KACC51 Dekompression og løsning af nervus medianus % KNDM49 Spaltning af seneskede i håndled/hånd % Total % Kilde: Brædstrup Friklinik Behandlingerne på Brædstrup Friklinik foretages i gennemsnit til 61 pct. af DRG-taksten. Antager man, at alternativet til at sende disse behandlinger til en friklinik var, at udvide kapaciteten på de offentlige hospitaler, fx ved at oprette en helt ny afdeling, så ville de første mange operationer have en omkostning, der i gennemsnit lå på ca. 100 pct. af DRG-taksten. Endvidere kunne det være interessant at finde ud af, hvad disse behandlinger ville have kostet på et privathospital, der konkurrerer under samme vilkår som en friklinik. Den første og bedste tilgang til dette spørgsmål er, at man indsamler alle hospitalernes omkostningsregnskaber og på den baggrund afklarer, hvilket hospital, der med færrest mulige ressourcer kan leverer, det bedste resultat. Sådanne omkostningsregnskaber indeholder dog meget følsom information, og data er derfor ikke umiddelbart tilgængeligt. Den næstbedste tilgang er derfor, at foretage en sammenligning af DRG-taksterne. Denne tilgang er mere usikker end den første bedste tilgang, men det er den eneste fremkommelige tilgang. Denne tilgang kræver, at rense privathospitalets takster, så man har et sammenligneligt udgangspunkt og dernæst foretage en direkte sammenligning af friklinikkernes og privathospitalernes takster. Denne metode, hvor man renser DRG-taksterne for forskelle i rammevilkår, er også benyttet af Dansk Sundhedsinstitut i rapporten Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet. 7

8 I tabellen nedenfor er privathospitalernes DRG-takster renset for forskelle i privathospitalernes og friklinikkernes rammevilkår. Da denne tilgang er mere usikker, har vi valgt at indføre tre scenarier: Et baseline scenarium, et low case scenarium og et high case scenarium. Low case scenariet er baseret på de mest konservative estimater, mens high case scenariet er baseret på de højeste estimater. Baseline scenariet er et gennemsnit af low case scenariet og high case scenariet. Tabel 2: Takstsammenligning. Et gennemsnitligt privathospital versus et af Danmarks mest effektive offentlige hospitaler (Brædstrup Friklinik) Pct. af DRGtaksline Base- Low High Dækker Kilde case case Afregning til privathospital Vægtet gennemsnitlig takst. Det antages at privathospitalet skulle udføre præcist samme operationer som Brædstrup Friklinik.*** Korrektion Afskrivning af fx apparatur som SUM Brædstrup ikke betaler Korrektion Lønsumsafgift SUM Korrektion Moms SUM Korrektion El, vand, varme, indvendig vedligeholdelse, husleje Gns. over 3 ortopædkirurgiske privathosp. Korrektion Administration, teknisk afdeling, røntgen, MR ydelser og laboratorium Gns. over 3 ortopædkirurgiske privathosp. Korrektion -* -* -* Usikkerhed om antal behandlinger Korrektion -** -** -** Uddannelse Privathospital, korrigeret Privathospitalets DRG-takst, hvis privathospitalet var en friklinik Brædstrup Brædstrups DRG-takst, dækker løn Region Midtjylland Friklinik og en mindre del af driften FORSKEL 19 % 16 % 23 % Andel privathospitalerne er billigere end Brædstrup Friklinik Anm.: * Brædstrup Friklinik kan, i modsætning til privathospitaler, i langt højere grad planlægge deres behandlinger. Det kan være en betydelig faktor, men vi kender pt. ikke til estimater for størrelsen af denne faktor. ** Privathospitaler uddanner i større og større grad speciallæger. Denne effekt ses der også bort fra her. *** Her benyttes et vægtet gennemsnit. Indsatte man i stedet afregningen til et gennemsnitligt ortopædkirurgisk privathospital, må man forvente at afregningen er lavere, hvorved besparelse ville stige. Et gennemsnit over tre ortopædkirurgiske privathospitaler viser, at denne ligger på pct. af DRG-taksten. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet(2007): Rapport fra udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet, DSI(2009): Privat/offentlig samspil i sundhedsvæsenet Af baselinescenariet ovenfor fremgår det, at hvis et gennemsnitligt privathospital konkurrerede under samme vilkår som Brædstrup Friklinik, da ville det kunne klare sig for en gennemsnitlig takst på 51 pct. af DRG-taksten. Til sammenligning er omkostningen for en operation på Brædstrup Friklinik 61 pct. af DRG-taksten. Privathospitalet kan altså i gennemsnit klare sig for en pris, der er 19 pct. (=(61-49)/61) lavere end Brædstrup Friklinik et af de bedste offentlige hospitaler hvis det var underlagt samme rammevilkår. Dvs. antager man, at disse ca operationer i stedet var foretaget på et privathospital, der fungerede under samme vilkår som friklinikken, da ville disse behandlinger give regionen en besparelse på ~6,3 mio. kr., hvis opgaven lå i private hænder. Denne besparelse svarer til ca ekstra grå stær operationer eller godt ekstra 17 fuldtidsansatte sygeplejersker årligt. 29 Analysen tyder således på, at der er et stort potentiale i, at man i større omfang end i dag inddrager private aktører i opgaveløsningen af standardiserbare behandlinger. Dette kunne fx 29 Det er antaget at en sygeplejerske får kr. om måneden i løn. 8

9 KCJE20 KKFD46 KPHD11 KNGD11 KCBB10 KCJB10 KJAB30 KPHD12 KPHD10B KPHD15 KNGF11 KUDQ12 KPHD11A KNBH51 KACC51 KNDM49 Analysenotat marts 2011 være ved at oprette private wings på de offentlige hospitaler. På Brædstrup Friklinik et af de mest effektive offentlige hospitaler er besparelsen 19 pct. svarende til ca. 6,3 mio. kr. På de øvrige offentlige hospitaler (særligt dem uden friklinikker) må man forvente at besparelsen er endnu større. Det er således muligt at få mere sundhed for de ca. 75 mia. kr. vi bruger på de offentlige sygehuse, hvis vi i større omfang inddrager private aktører. Figur 2 nedenfor illustrerer prisforskellen mellem de forskellige leverandører af sundhedsydelser på procedureniveau. Figuren viser, at samtlige behandlinger kunne foretages billigere, hvis de blev foretaget af en privat leverandør, der opererede under samme vilkår som friklinikkerne. Figur 2. Takstafregningen pr. behandling Offentlig DRG-takst (100 pct.) Friklinikkens takst (65 pct. af DRG-taksten) Korrigeret privat takst (51 pct. af DRG-taksten) Anm: Kilde: Figuren viser de faktiske takster på friklinikken og den korrigerede private takst opholdt i forhold til DRG-taksten. Idet Brædstrup Friklinik modtager 61 pct. af den samlede DRG-værdi, er det her antaget, at disse 61 pct. kan fordeles jævnt ud på alle operationer. Brædstrup Friklinik, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Takstvejledning 2009 og Koblingen mellem DRG-taksten og den private takst er vendt med Danske Regioner og Brædstrup Friklinik. Forudsætninger I beregningen i tabel 2 er der ikke er taget højde for, at Brædstrup Friklinik i langt højere grad end privathospitalerne kan planlægge deres operationer, idet de har større sikkerhed om antallet af patienter, de modtager fra de offentlige hospitaler 30. Dette betyder, at kapaciteten på friklinikken kan tilrettelægges mere effektivt end på et privathospital. Skulle man tage højde for usikkerheden, ville det øge Privathospitalets DRG-takst, hvorfor privathospitalerne i sammenligning ville være endnu billigere. 31 Endvidere lægges der til grund, at privathospitalet udfører operationer, der har samme kvalitet, patientmix osv. som på Brædstrup Friklinik Ifølge Dagens Medicin ( ) har Friklinikken i Brædstrup store muligheder for at tilrettelægge en hel dags arbejde med mange operationer af samme type, hvor det ofte kun er et par stykker af samme operationstype om dagen i privat regi. 31 Det skal bemærkes, at i takt med at regionerne i højere og højere grad laver udbud med et fast givet antal patienter, så påtager de sig også i større og større omfang denne usikkerhed. Dette afspejles i en noget lavere pris pr. operation. 32 Det skal bemærkes, at Brædstrup Friklinik på samme måde som privathospitalerne ikke tager sig af de helt tunge patienter. I et telefoninterview har de oplyst, at det er omkring 6 pct. af alle patienter, som de ikke behandler, men vurderer selv, at de godt ville kunne tage disse patienter også. Dette tyder på, at der ikke er betydeligt cream skimming på dette område. Dette bekræftes af Sundhedsstyrelsens og DSIs fælles notat (2007): To undersøgelser, fra hhv. Sundhedssytrelsen og Dansk Sundhedsinstitut, om offentlig betalte behandlinger på private sygehuse i Ifølge anmeldelser til patientforeningen, er det ikke muligt at se nogen klar forskel mellem friklinikker og privathospitaler. Dette kan dog også skyldes forskel i indrapportering. Det er heller ikke altid muligt på baggrund af kliniske databaser at foretage en direkte sammenligning mellem privatklinikker og friklinikker. Sammenlignet med de øvrige offentlige 9

10 Endeligt tager beregningen udgangspunkt i den gennemsnitlige afregning til privathospitalerne (ca. 84 pct. af DRG-taksten) og ikke udbudstaksten (ned til ca. 50 pct. af DRG-taksten), for på den måde at tage højde for, at privathospitalerne ikke er nødt til at krydssubsiduere mellem forskellige finansieringskilder, for at få råd til operationerne, hvilket ikke er en holdbar løsning i længden. Erfaringer fra udlandet Ovenstående analyse indikerer, at der er meget at hente ved at inddrage private aktører i opgaveløsningen af standardiserbare organ- ortopæd- og øjenkirurgiske behandlinger. I det konkrete tilfælde med Brædstrup Friklinik ville man kunne høste en gevinst på godt 6 mio. kr., hvis man i stedet havde valgt at tillade et privathospital at oprette en private wing på Regionshospitalet Brædstrup. Disse resultater stemmer godt overens med, hvad man finder i sundhedssektoren i udlandet. Fx har Verdensbanken i 2002 udgivet et papir, hvor de på baggrund af erfaringer fra Australien, Sverige, England og Brasilien konkluderer, at private og offentlige partnerskaber på offentlige hospitaler er et effektivt værktøj til at bekæmpe de stigende sundhedsudgifter og opnå en høj kvalitet i sundhedssektoren. 33 Boks 2. Privatiseringen af St. Görans Sjukhus i Sverige reducerede enhedsomkostningen med 30 pct. Siden 1994 har man i Sverige gennemført reformer, som har haft som målsætning at introducere konkurrence, forbedre kvaliteten og sænke omkostninger i sygehussektoren. Som følge heraf valgte man i 1999 at udlejet et af Stockholms offentlige hospitaler (240-sengepladser), St. Görans Sjukhus, til Capio, som er en af Europas førende private leverandører af sygehusydelser. St. Görans Sjukhus tilbyder over 31 specialer, herunder ortopædkirurgi, endokrinologi, plastikkirurgi mv. Lige siden 1999 har hospitalets omkostninger ligget under gennemsnittet for alle hospitaler i Stokholm. Alene i de første par år lykkedes det St. Görans Sjukhus at reducere enhedsomkostningen med 30 pct., hvilket betyder, at hospitalet kan behandle flere patienter årligt for de samme ressourcer. Dette er en gevinst både for patienterne men også for de offentlige sundhedsudgifter. Selv forklarer Capio deres succes skyldes bedre arbejdsgange og korte kommandoveje. Kilde: The World Bank Group (2002): Options for Reform through Public-Private Partnerships, Capio (2007): We renew and unite. I Danmark kender vi kun til få eksempler med privathospitaler på offentlige hospitaler. Et eksempel er Thava Imaging i Åbenrå, der som en del af røntgenafdelingen på Åbenrå Sygehus, tilbyder MR-scanninger. Boks 1. Privathospitalet Thava Imaging på Åbenrå Sygehus har højere produktivitet. I 2001 valgte Sønderjyllands Amt, at opstarte et samarbejde med Thava Imaging A/S, der tilbød at opstille og drive en MR-scanner på Åbenrå Sygehus. Siden 2001 har Thava stået for MR-scanningerne på Åbenrå Sygehus. Thava er et af de få danske eksempler på et privathospital, der er placeret på et offentligt hospital. Erfaringen viser, at Thava er meget produktive. I 2008 udførte Thava over MR-scanninger, hvilket er en stigning i forhold til 2005, hvor Thava udførte knap MR-scanninger. Til sammenligning blev der i 2005 udført godt scanninger på Hillerød Sygehus og godt scanninger på Odense Universitetshospital. Noget af denne produktivitetsforskel kan selvfølgeligt forklares af forskelle i hospitaler fremgår det, at privathospitalerne generelt indenfor knæ- og hoftealloplstik har en lavere komplikationsrate end de offentlige hospitaler. Dette kan dog også skyldes, at privathospitalerne ikke tager sig af de helt svære tilfælde. Indenfor grå stærk klarer Friklinikken Brædstrup sig mindst lige så godt som landsgennemsnittet. 33 The World Bank Group (2002): Options for Reform through Public-Private Partnerships 10

11 åbningstider, organisatoriske forhold og patientsammensætning. Fx har Thava længere åbningstid end de øvrige sygehuse og en mindre andel af patienterne er børn. På trods af disse forskelle har en arbejdsgruppe bestående af eksperter fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital vurderet, at Thava sandsynligvis er mere produktive. Ifølge arbejdsgruppen så skyldes produktivitetsforskellen forskelle i organisering og arbejdstilrettelæggelse. Herunder særligt hvordan arbejdet er struktureret omkring bookingprocedure og patientskifte mv., hvorfor hastigheden i patientflowet på Thava er højere. Thava Imaging er i dag Danmarks største udbyder af MR-scanninger. Thava består i dag af tre centre placeret hhv. i Middelfart, Åbenrå og Aalborg. Kilde: Thava.dk, Fyns Amt Odense Universitetshospital (2006): Sammenligning af MR-området i Fyns Amt, på Hillerød Sygehus og på Åbenrå Sygehus. Har vi den rette arbejdsdeling? Helt grundlæggende er det en rigtig god ide, at udnytte den ledige kapacitet, der måtte være på de offentlige hospitaler. Er der bygninger der står tomme, bør man overveje, om det er muligt at sælge dem eller leje dem ud til andet formål. Er der lokaler, der alene er tomme om eftermiddagen eller om aftenen, er det en god ide at overveje, om man kan leje dem ud til en lille selvstændig elektiv klinik uden for hospitalsafdelingens åbningstid. Spørgsmålet om, hvordan vi forholder os til ledig kapacitet på de offentlige hospitaler, er særligt relevant i lyset af, at Danmark i løbet af de næste 10 år vil investerer 40 mia. kr. i nyt sygehusbyggeri 34. Der kan i mere end en forstand være en økonomisk gevinst ved at leje ledige lokaler ud til små elektive klinikker. Dels får man en indtægt for noget, som ellers bare ville henstå ubrugt uden for afdelingens åbningstid. Dels kan klinikkerne udføre standardiserbare operationer meget effektivt (idet de har meget frie rammer for driften), hvorfor de med fordel kan supplere det offentliges produktion af sundhedsydelser. Om den ledige kapacitet bør udlejes til private eller offentlige aktører vil fra et samfundsøkonomisk perspektiv afhænge af, hvor man får mest for pengene. Ovenstående analyse viser, at et gennemsnitligt privat hospital vil kunne opererer 19 pct. billigere end Brædstrup Friklinik et af Danmarks mest effektive offentlige hospitaler. Dette taler for, at der vil være en økonomisk gevinst for skatteyderne, ved at private klinikker tilbydes denne mulighed. En måde at gøre dette på er via udbudsrunder. Her kunne man med et par års interval sætte den ledige kapacitet i udbud og lade udbuddet gå til den aktør, der billigst og med højst mulig kvalitet kan levere den pågældende ydelse. Hertil kommer, at det kræver en god samarbejdsvilje fra begge aktører i dette offentlige-private samspil. Thava er et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre. Der er således god grund til at tro, at der er meget hente, ved at inddrage private aktører på offentlige hospitaler. Endvidere må man forvente, at den mulige besparelse vil være endnu større på hospitalsafdelinger, som er mindre effektive end Brædstrup Friklinik. Man bør derfor overveje, om det ikke ville være en samfundsøkonomisk effektiv allokering, hvis private aktører i større omfang supplerede de offentlige sygehuse med samlebåndsopgaver (som fx knæoperationer og fedmeoperationer). Særligt i lyset af de positive erfaringer, der er fra blandt andet Sverige. Der er dog argumenter, der taler imod at lægge de standardiserede opgaver ud til privathospitalerne. Et eksempel er forsyningssikkerheden. Når opgaver udføres af private aktører, kan der være en øget risiko for, at hospitalerne pludseligt lukker, og at der dermed ikke er andre aktører til at påtage sig den pågældende opgave. Dette har dog ikke vist sig, at være et problem i praksis. 34 Der er afsat godt 40 mia. til i alt 16 større sygehusbyggerier over de næste par år. Der er tale om helt nye hospitaler og udbygninger af eksisterende sygehuse. De mindre sygehuse ventes at stå klar i løbet af få år, mens nogle af de største forventes at være færdige omkring

12 APPENDIKS I. Nedenstående tabel viser hvilke operationer, der udføres på de Vestdanske Friklinikker. Tabel I. Operationer der udføres på de Vestdanske Friklinikker BRÆDSTRUP FRIKLINIK: GIVE FRIKLINIK: OMRÅDE OPERATIONER OMRÅDE OPERATIONER OMRÅDE OPERATIONER Øjen -kirurgi Kilde: Brok Mandlige Sterilisationer Kikkertundersøgelser af knæ, skuldre, fodled, albuer Åreknuder Karpaltunnelsyndrom (fastklemt nerve i håndled) Springfinger Hammertå Hallux valgus Dupuytren (kuskehånd) Fjerne små knuder Grå stær Behandling af efterstær Øjenlåg Organkirurgi Ortopædkirurgi Rygoperationer Plastikkirurgiske operationer Stritører operationer De Vestdanske Friklinikkers hjemmeside Diskusprolaps Dekompression (pladsskabende operation) Dese (stivgørende rygoperation) Rygblokade Hypertrofia mammae (brydstreducerende operation Abdomen pendens (fjernelse af overskydende maveskind) Andre plastikkirurgiske operationer Operation af stritører Ortopædkirurgi Urologiske operationer Kikkertundersøgelser af knæ Åreknuder Karpaltunnelsyndrom Springfinger Hammertå Hallux valgus Dupuytren (kuskehånd) Fjerne små knuder Kikkertundersøgelser af knæ Phimosis (forhudsforsnævring) Hydrocele (vandbrok) Spermatocele (udposning på sædstrengen) Prostata operation (operation for forstørret blærehalskirtel) Cystoscopi (kikkertundersøgelse af blæren) 12

13 APPENDIKS II. Nedenstående tabel sammenligner operationer, der foretages på Brædstrup Friklinik, med 5 andre privathospitaler. Det fremgår, at mange privathospitaler laver det samme som Brædstrup Friklinik. Tabel II. Brædstrup Friklinik OPERATIONER DER UDFØRES PÅ BRÆDSTRUP FRIKLINIK: TJEK AF OP OPERATIONERNE OGSÅ UDFØRES PÅ NEDENSÅTENDE PRIVATHOSPITALER: OMRÅDE OPERATIONER MØLHOLM NØRMARK HAMLET PRIVATHOSPITALET ALERIS DANMARK Organkirurgi Brok JA JA JA JA Organkirurgi Mandlige Sterilisationer JA JA JA Ortopædkirurgi Kikkertundersøgelser af DELVIST JA DELVIST JA JA knæ, skuldre, fodled, albuer Ortopædkirurgi Åreknuder JA JA JA JA Ortopædkirurgi Karpaltunnelsyndrom JA JA JA JA JA (fastklemt nerve i håndled) Ortopædkirurgi Springfinger JA JA JA JA JA Ortopædkirurgi Hammertå (et af JA JA JA JA tæernes led bøjer opad) Ortopædkirurgi Hallux valgus (storetåen JA JA JA JA JA vender ud ad/skæv storetå) Ortopædkirurgi Dupuytren (kuskehånd) DELVIST JA JA JA JA Ortopædkirurgi Fjerne små knuder DELVIST JA JA Øjenkirurgi Grå stær JA JA JA Øjenkirurgi Behandling af efterstær DELVIST JA JA Øjenkirurgi Øjenlåg JA JA JA JA Kilde: Hospitalernes hjemmeside 13

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet

Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet Produktivitetsstigning på pct. på offentlige sygehuse Produktiviteten er fra 2012-2013 steget med pct. Siden 2003 er produktiviteten i gennemsnit steget med

Læs mere

Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet

Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet December Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet Faktaarket er udarbejdet på baggrund af rapporten Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren, XII delrapport udviklingen fra til. Rapporten

Læs mere

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 12. april 2013 Privathospitalerne er under pres. På få år er opgang vendt til nedtur, og privathospitalerne melder om ondt i økonomien.

Læs mere

Notat om produktiviteten på regionens sygehuse

Notat om produktiviteten på regionens sygehuse NOTAT Notat om produktiviteten på regionens sygehuse 2009 Notatet er med baggrund i den nationale rapport Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren udviklingen fra 2008 til 2009. - Sjette

Læs mere

Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører

Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører N O T A T Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører Regionernes udbudsrunder (udbud af behandlinger, red.) i forbindelse med suspensionen af det udvidede frie valg har vist, at der er

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Tabel 1 Genindlæggelser af, 2004 Region Nordjylland 5.966 76 1,3 Sygehus Thy - Mors 701 8 1,1 Aalborg Universitetshospital

Læs mere

REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER

REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 15. juni 2011 REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER 1. INDLEDNING 1.1 Resume Der er i dag flere måder, hvorpå patienter kan sendes fra de

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

REGIONERNES UDBUD AF MR-SCANNINGER

REGIONERNES UDBUD AF MR-SCANNINGER Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 12. maj 2016 INDLEDNING Resume I denne analyse beregnes privathospitalernes gennemsnitlige udbudstakst for MR-scanninger under regionernes

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (VII delrapport) Udviklingen fra 2009 til 2010

LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (VII delrapport) Udviklingen fra 2009 til 2010 LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN (VII delrapport) Udviklingen fra 2009 til 2010 Danske Regioner Finansministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse December 2011 Løbende

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

REGIONERNES UDBUD AF MR- SCANNINGER

REGIONERNES UDBUD AF MR- SCANNINGER Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2014 INDLEDNING Resume I denne analyse beregnes privathospitalernes gennemsnitlige udbudstakst for MR-scanninger under regionernes

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau LUP 2011 - Ambulante Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Ambulante patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Opgørelse af ventelisteoperationer, 2. halvår 1999

Opgørelse af ventelisteoperationer, 2. halvår 1999 Opgørelse af ventelisteoperationer, 2. halvår 1999 Kontaktperson: Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Operationsopgørelse Uændret opgørelsesmåde Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler september 2015 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Analysenotat. Branchestatistik for BPK 2013 Brancheforeningen for Privathospitaler og Privatklinikker

Analysenotat. Branchestatistik for BPK 2013 Brancheforeningen for Privathospitaler og Privatklinikker Analysenotat Branchestatistik for BPK 2013 Brancheforeningen for Privathospitaler og Privatklinikker Dansk Erhverv har i en række medlemsundersøgelser siden 2007 undersøgt de privathospitaler og klinikker,

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 Opgørelse af ventelisteoperationer, 2. halvår 2001 og 1. halvår 2002 1990 1991 1992 1993

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene

Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene Udvikling i indlæggelsestid, omlægning til ambulant behandling og akutte genindlæggelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet Maj 2011 2 Indhold

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat

Læs mere

Meraktivitet udover baseline og op til sygehusenes andel af den statslige meraktivitetspulje afregnes til 70 % af DRG/DAGS-værdien.

Meraktivitet udover baseline og op til sygehusenes andel af den statslige meraktivitetspulje afregnes til 70 % af DRG/DAGS-værdien. Bilag 1 Økonomisk vurdering på det efterspørgselsstyrede område I det følgende gives en status på budgetvurderingen på det efterspørgselsstyrede område. Det omhandler følgende områder: Meraktivitet på

Læs mere

Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors

Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors Notat til Sygehus Thy-Mors Jannie Kilsmark Rebecca Zachariae Nielsen Dansk Sundhedsinstitut Juni 2009 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende

Læs mere

Sundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme

Sundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme Sundhedsområdets finansiering og NSH-konference om helseøkonomi, 8. december 2008 Administrerende direktør Jesper Fisker Sundhedsstyrelsen, Danmark Gennemgangsplan 1. Sundhedsområdet 2. Finansieringsmodellen

Læs mere

Oversigt over hospitalsindberetninger Nedenstående 6 diagrammer viser fordelingen af bivirkningsindberetninger i hele Danmark og pr. region.

Oversigt over hospitalsindberetninger Nedenstående 6 diagrammer viser fordelingen af bivirkningsindberetninger i hele Danmark og pr. region. Lægemiddelstyrelsen FOS. februar 1 HGJ Oversigt over hospitalsindberetninger 9 Lægemiddelstyrelsen har i 9 modtaget 699 bivirkningsindberetninger fra hospitalerne. Lægemiddelstyrelsens bivirkningsdatabase

Læs mere

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26

Læs mere

LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (X delrapport) Udviklingen fra 2012 til 2013

LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (X delrapport) Udviklingen fra 2012 til 2013 LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN (X delrapport) Udviklingen fra 2012 til 2013 [Danske Regioner] [Finansministeriet] Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1 Januar 2015 2 Løbende

Læs mere

Opgørelse af ventelisteoperationer, 1. halvår 2001

Opgørelse af ventelisteoperationer, 1. halvår 2001 Opgørelse af ventelisteoperationer, 1. halvår 2001 Kontaktpersoner: Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, direkte 7222 7617 Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, direkte 7222 7845 Operationsopgørelse Uændrede operationsgrupper

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Endeligt udkast LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (VII delrapport) Udviklingen fra 2009 til 2010

Endeligt udkast LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (VII delrapport) Udviklingen fra 2009 til 2010 Endeligt udkast LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN (VII delrapport) Udviklingen fra 2009 til 2010 Danske Regioner Finansministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse September

Læs mere

PRIVATHOSPITALERNES UDBUDSTAKST: 43 PCT. AF DRG- TAKSTEN

PRIVATHOSPITALERNES UDBUDSTAKST: 43 PCT. AF DRG- TAKSTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 19. april 2014 PRIVATHOSPITALERNES UDBUDSTAKST: 43 PCT. AF DRG- TAKSTEN 1. INDLEDNING 1.1 Resume Der er i dag flere måder, hvorpå der sendes

Læs mere

Afregning med private sygehuse - overvejelser omkring modelramme med udbud og referencetakster

Afregning med private sygehuse - overvejelser omkring modelramme med udbud og referencetakster Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 4. december 2008 Kontor: Sundhedsøkonomisk kt. J.nr.: Sagsbeh.: mha/saa Fil-navn: Dokument 1 Afregning med private sygehuse - overvejelser omkring modelramme

Læs mere

Diagnostik og behandling af åreknuder i Region Midtjylland

Diagnostik og behandling af åreknuder i Region Midtjylland Diagnostik og behandling af åreknuder i Region Midtjylland Status for nuværende organisering og forslag til fremtidig organisering Maj-november 2010 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - En samlet strategi for ambulant behandling Ambulante behandlingsformer kan være både bedre og billigere end traditionel behandling under indlæggelse.

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar

Læs mere

LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (IX delrapport) Udviklingen fra 2011 til 2012

LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (IX delrapport) Udviklingen fra 2011 til 2012 LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN (IX delrapport) Udviklingen fra 2011 til 2012 [Danske Regioner] [Finansministeriet] Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Marts 2014 Løbende

Læs mere

Regionernes takststyringsmodeller

Regionernes takststyringsmodeller Apendiks 119 Regionernes takststyringsmodeller Regionsrådene styrer produktionen på sygehusene gennem de vedtagne takststyringsmodeller. Modellerne er grundlæggende konstrueret ens, men har forskellige

Læs mere

Udviklingen i. anmeldelser, afgørelser og erstatninger vedr. behandlingsskader

Udviklingen i. anmeldelser, afgørelser og erstatninger vedr. behandlingsskader Udviklingen i anmeldelser, afgørelser og erstatninger vedr. behandlingsskader 2007-2009 1 Indholdsfortegnelse Anmeldelser...3 Anmeldelser fordelt på dækningsområder (hele landet)...3 Anmeldelser fordelt

Læs mere

Udvikling i sygefravær i regionerne

Udvikling i sygefravær i regionerne Udvikling i sygefravær i regionerne 2011-2015 1 Sygefravær i regionerne 2011 til 2015 Der er nu data for det regionale sygefravær for 2015. I nedenstående tabeller er det valgt, at sammenligne regionernes

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene

Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene Ministeriet for Sundhed og forebyggelse 1 Indhold 1. Sammenfatning... 3 2. Udviklingen på landsplan i perioden 2008-2011... 6 3. Forskelle

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

ØGET FOKUS PÅ DE GODE RESULTATER

ØGET FOKUS PÅ DE GODE RESULTATER ØGET FOKUS PÅ DE GODE RESULTATER - Juni 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Synliggørelse og udbredelse af bedste praksis... 3 3. Indikatorer på lands-, regions- og sygehusniveau...

Læs mere

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,

Læs mere

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.

Læs mere

Forslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland

Forslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsstaben Sundhedsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Forslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Juni 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Februar 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret

Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret 17-06-2015 Sag nr. 15/618 Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret til hurtig udredning. De nuværende aftaler

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database BILAG 1: Opgørelse af indikator 1-3 for patienter indlagt mere end 24 timer på intensivafdeling blandt patienter med udskrivelsestidspunkt registreret Dansk Intensiv Database Årsrapport 2014/2015 Omfatter

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Sjælland. Region Syddanmark. 100 Hovedstaden: Andel (%) 100 Sjælland: Andel (%) 100 Syddanmark: Andel (%)

Region Hovedstaden. Region Sjælland. Region Syddanmark. 100 Hovedstaden: Andel (%) 100 Sjælland: Andel (%) 100 Syddanmark: Andel (%) Bilag A: Forløbsdiagrammer på afdelingsniveau Forløbsdiagrammerne viser afdelingernes indikatorværdier pr. måned for,, og. Værdierne er her vist som antal pr. 1 patienter. Den stiplede vandrette linje

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet

Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet Regionsrådets temakonference Den 29.-30. januar 2008 v/ Leif Vestergaard Pedersen www.regionmidtjylland.dk Den økonomiske situation Økonomiopgaven for sundhedsområdet

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Sundhedsstyrelsen forventer nu at have

Læs mere

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg. N O T A T 08-01-2009 Ny model for udvidet frit sygehusvalg Budskaber I en situation med stigende knaphed på uddannet personale er det yderst tvivlsomt, om alle patienter fremover kan behandles indenfor

Læs mere

Kendelse. mod. Tvisten

Kendelse. mod. Tvisten Voldgiftsnævnet for de udvidede fritvalgsordninger Kendelse i sag om fastsættelse af takster efter det udvidede frie sygehusvalg for aftaler mellem Danske Regioner og medlemmer af Brancheforeningen for

Læs mere

Hvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? Marts 2015

Hvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? Marts 2015 Hvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? Marts 2015 TEMAMØDE: Patienten i centrum under indlæggelsen Den 26. august 2015 kl. 15-17 Specialkonsulent Trine Østerbye Rimdal 1 Baggrund

Læs mere

Svarprocent. Akut indlagte patienters oplevelser: LUP 2015 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Svarprocent. Akut indlagte patienters oplevelser: LUP 2015 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Akut indlagte patienters oplevelser: Svarprocent Spørgeskemaet er udsendt til i alt 64.190 akut indlagte patienter fra perioderne 4. august til 31. august, 3. september til 30. september og 4. oktober

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN

LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN TREDJE DELRAPPORT Danske Regioner Finansministeriet Sundhedsstyrelsen Indenrigs- og Sundhedsministeriet December 2007 Løbende offentliggørelse

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 2. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 23. august 2011 Erstatter version af 13. juli 2011,

Læs mere

Udviklingen i. anmeldelser, afgørelser og erstatninger vedr. behandlingsskader

Udviklingen i. anmeldelser, afgørelser og erstatninger vedr. behandlingsskader Udviklingen i anmeldelser, afgørelser og erstatninger vedr. behandlingsskader 2008-2010 12.0.06.201.2011 1 Indholdsfortegnelse Anmeldelser...3 Anmeldelser fordelt på dækningsområder (hele landet)...3 Anmeldelser

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Sygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Sygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Sygehusinvesteringer Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Historik I Kommunalreformen 2007 5 regioner og flere muskler til Sundhedsstyrelsen Arbejdet med specialeplanen i

Læs mere

Svarprocent. Planlagt indlagte patienters oplevelser: LUP 2015 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Svarprocent. Planlagt indlagte patienters oplevelser: LUP 2015 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Planlagt indlagte patienters oplevelser: Svarprocent Spørgeskemaet er udsendt til i alt 37.957 planlagt indlagte patienter fra perioderne 4. august til 31. august, 3. september til 30. september og 4.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. December 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. December 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse December 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september

Læs mere

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database Dansk Intensiv Database Årsrapport 2012 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. januar 2012 31. december 2012 Indhold Dødelighed og SMR alle patientkategorier samlet... 3 Indikator 4a: Standardiseret

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Region Midtjylland. Ændring af behandlingsfrist fra 2 til 1 måned pr. 1. oktober Bilag. til Regionsrådets møde den 22. august Punkt nr.

Region Midtjylland. Ændring af behandlingsfrist fra 2 til 1 måned pr. 1. oktober Bilag. til Regionsrådets møde den 22. august Punkt nr. Region Midtjylland Ændring af behandlingsfrist fra 2 til 1 måned pr. 1. oktober 2007 Bilag til Regionsrådets møde den 22. august 2007 Punkt nr. 13 Regionshuset Viborg Sundhedsstaben Sundhedsplanlægning

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database BILAG 1: Alle mortalitetsmål Dansk Intensiv Database Årsrapport 2015/2016 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. juli 2015 30. juni 2016 ENDELIG VERSION TIL REGIONAL HØRING 16. november 2016 1

Læs mere

på grund af hurtigere behandling

på grund af hurtigere behandling på grund af hurtigere behandling Resume Analysen identificerer de 10 hyppigst udførte operationer på privathospitaler i 2009 betalt af sundhedsforsikringer som delvis fjernelse af menisk, delvis fjernelse

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 861 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 861 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 861 Offentligt opraar alder sygehus (Alle) (Alle) (Alle) Værdier operation Sum af antal Antal af personer KKGH60 Operation for

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt N O T A T 10-11-2015 Sag nr. 14/123 Dokumentnr. 56006/15 Status for indsatsen på regionernes afdelinger med særligt ansvar for patienter

Læs mere

ØGET FOKUS PÅ GODE RESULTATER PÅ SYGEHUSENE. Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

ØGET FOKUS PÅ GODE RESULTATER PÅ SYGEHUSENE. Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ØGET FOKUS PÅ GODE RESULTATER PÅ SYGEHUSENE Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Maj 2013 Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Resume af resultater... 4 2. Udviklingen på

Læs mere

Udviklingen i anmeldelser, afgørelser og erstatninger vedr. behandlingsskader og lægemiddelskader 2011 2013 (første halvår)

Udviklingen i anmeldelser, afgørelser og erstatninger vedr. behandlingsskader og lægemiddelskader 2011 2013 (første halvår) Udviklingen i anmeldelser, afgørelser og erstatninger vedr. behandlingsskader og lægemiddelskader 2011 2013 (første halvår) August 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 4 Anerkendelsesprocenter...

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere