Bagest i hæftet findes en side med relevante internetadresser.

Transkript

1 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 1 Forord Det europæiske samarbejde berører os alle i en eller anden grad. Det kan derfor være nyttigt at have et vist kendskab til forskellige forhold på de enkelte områder inden for Unionen. Hvilket land har flest asylansøgere? Hvor er det dyrest at leve? Hvilke lande har de højeste miljøafgifter? Det er oplysninger, som kan være nyttige for at forstå holdninger og synspunkter i EU-landene. Derfor har vi på Europa-Kommissionens Repræsentation i lavet dette hæfte med statistiske basisoplysninger om EU. Hæftet er desuden bygget således op, at der sættes spørgsmålstegn ved en række forhold, som det derefter er op til den enkelte læser at komme med en løsning eller et svar på. De statistiske oplysninger er de senest tilgængelige, typisk fra 21 og 22, men også tal fra før 21 er medtaget, hvor de viser en tendens, som ikke ændres væsentligt over få år. Statistikkerne i denne udgave er desuden udvidet med de 1 nye lande, i det omfang oplysningerne har været tilgængelige. Der vil derfor forekomme statistikker, hvor ikke alle 25 lande er med. Bagest i hæftet findes en side med relevante internetadresser. Vi håber, at hæftet vil være nyttigt i undervisningen på gymnasier, handelsskoler og lignende uddannelsesinstitutioner. Thomas A. Christensen Fungerende repræsentationschef 2<>3

2 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 2 E UROPA-KOMMISSIONEN R EPRÆSENTATION I D ANMARK BEFOLKNING ARBEJDSMARKED LEVEVILKÅR SUNDHED SOCIALE FORHOLD UDDANNELSE ØKONOMI MILJØ EU S INSTITUTIONER OG BUDGET Areal og befolkningstæthed Der er stor forskel på EU-landenes geografiske udstrækning, som det ses af figuren. og er de største lande, men efter EU s udvidelse er det de mindre lande, der er flest af. Blandt de nye EUlande er det mest Polens størrelse, der falder i øjnene. Der er også stor forskel på, hvor tæt man bor i de forskellige lande. I bor der 123 mennesker pr. kvadratkilometer, mens der f.eks. i bor 472 personer på hver kvadratkilometer. er det tættest befolkede land i EU med lige efter med 336 personer pr. kvadratkilometer Tabellen viser EU-landenes areal i 1. kvadratkilometer (21). 3 2 Kilde: The Economist: Europe in figures og Eurostat 1 Polen e Ungarn Tjekkiet Litauen Letland Slovakiet Estland Cypern Malta

3 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 3 Befolkningerne i EU EU s samlede befolkning var 1. januar 23 på 379 millioner, men med udvidelsen er det samlede befolkningstal steget til 455 millioner. Der er store forskelle på de enkelte landes befolkningstal, og med udvidelsen er der en klar tendens til mange relativt små lande i EU. Endvidere er der i nogle af de store lande tendenser til opbrydning i form af øget regionalt selvstyre den såkaldte regionalisering. Prøv at diskutere nogle eksempler på en sådan regionaliseringstendens i Europa Tabellen viser EU-landenes befolkninger i millioner (24). Kilde: Eurostats hjemmeside Polen Tjekkiet Ungarn Slovakiet Litauen Letland Estland Cypern Malta 4<>5

4 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 4 Asylansøgere i EU-landene Skal man tro den offentlige debat, er antallet af asylansøgere i meget stort, men tallene viser, at det faktisk ikke er tilfældet, i hvert fald når man sammenligner med andre europæiske lande. De tal, som findes i tabellen, er absolutte tal, og hvis man sætter dem i forhold til befolkningstallene, bliver resultatet naturligvis noget anderledes. Men selv da vil være langt bagefter f.eks., og. Hvorfor tror du, at der er så relativt få asylansøgere i, og hvorfor er der så mange i, og? Tabellen viser antal asylansøgninger i 22. Kilde: Eurostats hjemmeside Slovakiet Tjekkiet Ungarn Cypern Litauen Malta Letland Estland

5 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 5 EU i verden Efter udvidelsen i 24 har EU en befolkning på 455 millioner mennesker. Det giver et indre marked, som er næsten 2 millioner større end det amerikanske marked. Med de næste udvidelser, som nu er planlagt, kommer EU s befolkning op på over en halv milliard mennesker. Mener du, at en sammenligning mellem EU og de to lande i figuren er rimelig, og hvis ikke, hvorfor? Prøv også at tænke igennem, hvilke lande der kunne blive medlemmer af EU i de kommende år, og hvor langt du synes, man skal gå med udvidelsen af EU. Million EU USA Japan 6<>7

6 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 6 Relativt færre ældre i Andelen af ældre er stigende i de europæiske lande, og det giver grund til overvejelser om, hvordan man i fremtiden skal finansiere ældreforsorg og sundhedsvæsen. Gennem de senere år er procentandelen af befolkningen på 65 år eller derover i gennemsnit i EU steget fra 14,7 i 1991 til 16,3 i 2. Det er ikke tilfældet i. Her er andelen faldet brat fra 15,6 i 1991 til 14,8 i 2, og vi har ligget på dette niveau i årene siden. Hvorfor tror du, at udviklingen i er så markant forskellig fra den europæiske gennemsnitstendens på dette område? Kurverne viser andelen af befolkningen på 65 år eller derover i pct. af den samlede befolkning. EU-gennemsnittet gælder for de 15 lande, der var medlemmer før udvidelsen i 24. Med udvidelsen er der sket en meget lille ændring, idet befolkningsandelen over 65 år var 16,8% i EU-15 mod 16,3% i det udvidede EU med 25 lande. Kilde: Eurostats hjemmeside % 17, 16,5 16, 15,5 15, 14,5 14, 13, EU gns.

7 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 7 E UROPA-KOMMISSIONEN R EPRÆSENTATION I D ANMARK BEFOLKNING ARBEJDSMARKED LEVEVILKÅR SUNDHED SOCIALE FORHOLD UDDANNELSE ØKONOMI MILJØ EU S INSTITUTIONER OG BUDGET Forskelle på lønninger har de højeste lønninger i EU. Gennemsnitslønningerne i er ca. dobbelt så høje som i, og i de nye medlemslande er lønniveauerne meget, meget lavere. Der er naturligvis også her en sammenhæng mellem lønninger og leveomkostninger og skatteniveau. Mener du, at de høje danske lønninger også giver de bedste levevilkår, og hvordan tror du, at lønforskellene har indvirkning på, hvor investeringer bliver placeret i de kommende år? Skræmmes investorer af høje lønninger i højtlønsområder? Tabellen viser bruttolønninger, som betales direkte til den ansatte (fuldtidsansatte). Der foreligger kun tal for de lande, som er med i figuren. Tallene vedrører 22. Kilde: Eurostats hjemmeside Cypern Malta Polen Ungarn Slovakiet 8<>9

8 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 8 Der arbejder vi I dag er det serviceerhvervene, som beskæftiger flest mennesker i alle EUlande, mens industriens og landbrugets andel af beskæftigelsen er svindende. I en række lande, specielt nogle af de nye EUlande, tæller landbruget dog godt med i beskæftigelsen. I er serviceerhvervene ikke helt så veludviklede som i nogle af nabolandene, så industri og landbrug beskæftiger relativt mange. Kan du nævne eksempler på arbejdsområder inden for serviceerhvervene, og hvilken sammenhæng mener du, at der er mellem erhvervsfordelingen (som vist i figuren) og den generelle samfundsudvikling? % Tabellen viser antal beskæftigede i de tre hovederhvervsgrupper: service, industri og landbrug. Tallene er fra 22 eller seneste tal. 4 2 Kilde: Eurostats hjemmeside Cypern Malta Estland Letland Slovakiet Ungarn Tjekkiet Litauen Polen Service Industri Landbrug

9 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 9 Arbejdstid Den ugentlige arbejdstid i er blandt de laveste i Europa. Grækerne arbejder f.eks. næsten 4 timer længere hver uge, end vi gør. I mange af de nye medlemslande arbejdes der også relativt længe, men i et af dem Litauen har man EU s korteste arbejdsuge. Der kan være mange forklaringer på mønstret i arbejdsugen, men er der sammenhæng mellem arbejdsugens længde og det produktionsresultat, man frembringer? Tabellen viser den gennemsnitlige reelle ugentlige arbejdstid i timer for fuldtidsbeskæftigede. Dette inkluderer overtid, hvad enten den er betalt eller ej. Tallene er fra 23 eller seneste tal. Kilde: Eurostats hjemmeside Letland Polen Tjekkiet Cypern Malta Estland Ungarn Slovakiet Litauen 1<>11

10 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 1 Store ændringer på arbejdsmarkedet I perioden vil der ske store ændringer i sammensætningen af det europæiske arbejdsmarked. Der bliver mange flere mennesker med en lang erfaring, men også med uddannelser, der ikke er helt nye. På grund af de lave fødselstal bliver der mange færre i de yngre generationer specielt i aldersgruppen 2-29 år. Det er denne aldersgruppe, som har den nyeste uddannelse og de seneste færdigheder, f.eks. inden for it-området. Hvad mener du om spørgsmålet om erfaring kontra den nye viden, og mener du, at der her ligger problemer for Europas konkurrenceevne i de kommende år? Tabellen viser, hvordan tre aldersgrupper på arbejdsmarkedet udvikler sig i perioden Der bliver 17% færre i aldersgruppen 2-29 år, 7% flere i aldersgruppen 3-49 år, og 12% flere i aldersgruppen 5-59 år. Kilde: Europa-Kommissionen år 3-49 år 5-59 år

11 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 11 E UROPA-KOMMISSIONEN R EPRÆSENTATION I D ANMARK BEFOLKNING ARBEJDSMARKED LEVEVILKÅR SUNDHED SOCIALE FORHOLD UDDANNELSE ØKONOMI MILJØ EU S INSTITUTIONER OG BUDGET Vi lever sammen uden for ægteskabet Mange vælger i dag at leve sammen uden at være gift. I grafen viser de mørke søjler antallet af par i den samlede befolkning, der bor sammen uden at være gift. De lyse søjler viser andelen af unge par under 3 år, der bor sammen uden at være gift. Der er altså mange flere af de unge, der vælger denne måde at leve sammen på end i befolkningen som helhed Der foreligger kun tal for de lande, som er med i figuren, dvs. at der endnu ikke er tal fra de nye medlemslande. 3 2 Kilde: Eurostat: Living conditions in Europe, 23 1 yskland 12<>13

12 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 12 Vi er pebersvende Europæerne bliver ældre og ældre i forhold til, hvornår de bliver gift. I er mændene i gennemsnit pebersvende, dvs. at de er over 3 år, når de bliver gift. I gennemsnit er de 31,9 år, mens kvinderne er 29,6 år ved første ægteskab. For 1 år siden var mændene kun lige godt 3 år ved første ægteskab, mens kvinderne var knap 28 år gamle. Hvad er årsagerne til, at vi gifter os senere, og hvilke konsekvenser kan det få for familiesammensætningerne? 35 3 Tabellen viser alderen ved første ægteskab. De mørke søjler viser mændenes gennemsnitsalder de lyse kvindernes alder. Tallene er fra 22, og der foreligger ikke tal for Malta Kilde: Eurostats hjemmeside 5 Cypern Ungarn Tjekkiet Estland Slovakiet Polen Letland Litauen

13 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 13 Skilsmisser Ægteskabernes succes ser ikke ud til at stige. Snarere tværtimod, for der har gennem de senere år været en tendens til, at Hvad tror du er forklaringen på de meget forskellige skilsmissetal i de europæiske lande? et stigende antal ægteskaber opløses. Nogle af de nye medlemslande bringer høje skilsmissetal med ind i EU, men også ligger ret højt i skilsmissestatistikken. 3,5 Tabellen viser antallet af skilsmisser pr. 1. indbyggere. 3, Tallene er fra 21 eller seneste foreliggende tal. 2,5 2, Kilde: Eurostats hjemmeside 1,5 1,,5, Estland Litauen Tjekkiet Letland Ungarn Slovakiet Cypern Polen Malta 14<>15

14 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 14 Vi får mere fritid I vort århundrede har man fået mere fritid, mens arbejdstiden udgør en mindre og mindre del af vores tilværelse. Det skyldes primært mere effektive måder at producere på, nye opfindelser og en bedre uddannelse af arbejdskraften. Den øgede fritid har også givet baggrund for helt nye erhverv, nemlig dem, der tilbyder fritidsaktiviteter og uddannelse. Den tid, vi bruger på at vedligeholde os selv, ser derimod ikke ud til at have ændret sig meget, så vi har åbenbart brug for samme tid til at hvile os, komme os efter sygdom osv., som man havde for et par generationer siden. I 19 levede man i gennemsnit 44. timer, og heraf arbejdede man i gennemsnit 15., mens fritiden var begrænset I 1995 levede man i gennemsnit 64. timer, og heraf arbejdede man i gennemsnit i 7. timer. En meget større del af tilværelsen er nu blevet fritid Kilde: Den demografiske situation i Den Europæiske Union, 1995 Arbejde Fritid Vedligeholdelse

15 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 15 Ændringer i den europæiske borgers liv Vilkårene for den enkelte borger i Europa er ændret meget gennem de seneste par århundreder. Vi lever nu meget længere end før; der bliver derfor flere ældre i befolkningen, og samtidig får vi færre børn end før. Selv om det ser ud til at være blevet lettere at være borger i Europa, rejser udviklingen alligevel mange problemer og udfordringer for familieliv og samfund. Prøv at diskutere nogle af disse problemer og udfordringer. 18. århundrede Ca Ca. 2 Gennemsnitlig levetid 25 år 65 år 8 år Børnedødelighed (pr. 1 levendefødte) ,2 Førstegangsviedes gennemsnitsalder (kvinder) 25 år 24 år 26 år Antal personer, der overlever vielsesalderen (pr. 1 indbyggere) Gennemsnitlig levetid efter vielsen 25 år 5 år 55 år Ægteskabers gennemsnitlige varighed 17 år 38 år 46 år Ægteskaber, der opløses ved skilsmisse % 1% 3% Antal fødsler pr. kvinde 6,5 2,5 1,45 Gennemsnitsalderen, hvor børn mister far eller mor 15 år 35 år 45 år Gennemsnitlig levetid efter pensionsalderen 8 år 15 år 19 år Kilde: Den demografiske situation i Den Europæiske Union, <>17

16 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 16 E UROPA-KOMMISSIONEN R EPRÆSENTATION I D ANMARK BEFOLKNING ARBEJDSMARKED LEVEVILKÅR SUNDHED SOCIALE FORHOLD UDDANNELSE ØKONOMI MILJØ EU S INSTITUTIONER OG BUDGET Aids Der er en næsten utrolig forskel på udbredelsen af nye aids-tilfælde i EU-landene. I nogle lande er der kun meget få nye tilfælde i forhold til befolkningstallet, men i lande som,, og er tallet for nye tilfælde stadig meget højt. I de fleste europæiske lande er aids-tallene blevet bragt betydeligt ned siden midten af halvfemserne, hvor der blev konstateret mange flere nye tilfælde. En undtagelse er, hvor antallet af nye aids-tilfælde er steget helt frem til 22. Kan du give nogle forklaringer på de store forskelle i tallene? Tabellen viser aids-tilfælde pr. 1 million indbyggere i 22. Der foreligger ikke tal for Cypern. 6 4 Kilde: Eurostat: Key data on Health 22 2 Letland Malta Estland Ungarn Polen Litauen Tjekkiet Slovakiet

17 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 17 Arbejdsulykker er det mest sikre land i Europa at arbejde i, men ligger også fint. Derimod ser det ud til, at jo længere sydpå man kommer, desto farligere bliver det at arbejde. I hvert fald sker der mange flere dødelige ulykker på arbejdspladserne. Der findes ikke statistikker for alle gamle EU-lande, og heller ikke for de nye medlemslande. Tror du, at den bedre statistik i de nordlige lande hænger sammen med en bevidsthed om arbejdsulykker, eller har det noget med klima eller kultur at gøre? Tabellen viser antallet af dødelige arbejdsulykker pr. 1. ansatte. Kilde:: Eurostats hjemmeside <>19

18 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 18 Levealderen i EU Der er stor forskel på, hvor længe man kan forvente at leve i de forskellige EU-lande. Først og fremmest lever kvinder normalt længere end mænd, men desuden er der betydelige forskelle landene imellem. Som det ses af figuren, lever man gennemsnitligt længere i de sydlige lande end i de nordlige. Hvis man ser på de nordlige lande, lever svenskerne gennemsnitligt længere end danskerne. Hvorfor denne forskel? Hvilke grunde tror du, der kan være til det? Tabellen viser den gennemsnitlige levealder fra fødslen for mænd og kvinder i Kilde: Eurostat: Key data on Health 22 og Eurostat news release, 36/24 1 Tjekkiet Estland Cypern Letland Litauen Ungarn Malta Polen Slovakiet Mænd Kvinder

19 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 19 Læger Der er mere end 6 læger pr. 1. indbyggere i og kun 18 i Det Forenede. Alle de andre lande ligger midt imellem med nær gennemsnittet. De nye EU-lande fordeler sig også pænt i statistikken. Hvad siger disse tal om sundhedsvæsenet efter din mening? Tabellen viser antallet af praktiserende læger pr. 1. indbyggere (21). Kilde: The Economist: Europe in figures og Eurostat Litauen Tjekkiet Slovakiet Malta Estland Letland Ungarn Cypern Polen 2<>21

20 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 2 Stress Her gik vi måske og troede, at vi hører til de mest stressede folk i Europa, men det er tilsyneladende ikke tilfældet. Det danske stressniveau er ikke specielt højt, og vi står i hvert fald langt tilbage for grækerne, som mange nok troede var meget mere afslappede. Tallene er baseret på interviews med folk og viser derfor noget om folks egen opfattelse af deres situation snarere end en faktisk måling af stressniveauet. Set i dette lys, hvad mener du så er baggrunden for, at de nordiske befolkninger føler sig så relativt mindre stressede? Ja Nej Ved ikke Tabellen viser svarene på spørgsmålet: Føler De Dem ofte stresset? Undersøgelsen omfatter ikke de nye EU-medlemslande. 4 2 Kilde: Eurostat: Key data on Health 22

21 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 21 Vi er sikre i trafikken De skandinaviske lande har et lavt antal tilskadekomne i trafikken sammenlignet med det øvrige Europa. Tendensen har været i retning af et faldende antal tilskadekomne over de sidste 1-2 år i Europa i gennemsnit, men faldet har været specielt stort i. I 197 var der 541 tilskadekomne pr. 1. indbyggere. I 198 var tallet 37, og i Hvad er årsagerne til de store forskelle på antal tilskadekomne i de europæiske lande, og hvorfor tror du, at antallet har være faldende over de seneste år? Tabellen viser antal personer, som er kommet til skade ved trafikulykker pr. 1. indbyggere (1999). Der foreligger ikke tal for de nye EUmedlemslande. Kilde: Eurostat: Key data on Health <>23

22 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 22 E UROPA-KOMMISSIONEN R EPRÆSENTATION I D ANMARK BEFOLKNING ARBEJDSMARKED LEVEVILKÅR SUNDHED SOCIALE FORHOLD UDDANNELSE ØKONOMI MILJØ EU S INSTITUTIONER OG BUDGET Indkomstulighed Hvis man ser på, hvor store indkomster de 2% rigeste i de forskellige lande har i forhold til de 2% fattigste, fås et billede som i grafen nedenfor. Jo lavere tal, desto større indkomstlighed, så med andre ord er det land i EU, som har den mindste forskel mellem rig og fattig, mens er det land, som har den største forskel. De nye medlemslande fordeler sig jævnt over skalaen, men f.eks. de baltiske lade har en ret høj indkomstulighed i deres samfund. Kan du give en forklaring på de generelle tendenser i tabellen, og er det efter din mening ønskeligt at have en høj eller en lav indkomstulighed i et samfund? Tabellen viser, hvor stor en del af de samlede indkomster i samfundet, der tilfalder gruppen med højeste indkomster i forhold til gruppen med laveste indkomster. De to grupper udgør 2% af befolkningen. Tallene er fra 21. For enkelte EU-lande foreligger der ikke tal. Kilde: The Economist: Europe in figures og Eurostat Estland Letland Litauen Malta Polen Ungarn Tjekkiet

23 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 23 Velfærdsstaten i praksis Sociale udgifter kan omfatte mange ting lige fra kontanthjælp over børnepenge til de omkostninger, der er ved at administrere det sociale system. Det er meget dyrt i, og næsten lige så dyrt i, mens de sociale udgifter er meget mindre i de sydeuropæiske lande og i de nye medlemslande. Hvad mener du niveauet for sociale udgifter siger om de forskellige samfund? Tabellen viser de samlede sociale udgifter pr. indbygger. Tallene er fra 21, og der foreligger ikke tal for alle EUlandene. Opgørelsen er foretaget i købekraftspariteter, dvs. at der er taget hensyn til prisniveauet i de enkelte lande. Kilde: Eurostats hjemmeside 2 Ungarn Malta Slovakiet 24<>25

24 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 24 E UROPA-KOMMISSIONEN R EPRÆSENTATION I D ANMARK BEFOLKNING ARBEJDSMARKED LEVEVILKÅR SUNDHED SOCIALE FORHOLD UDDANNELSE ØKONOMI MILJØ EU S INSTITUTIONER OG BUDGET Så mange sprog lærer vi Måske går de fleste og tror, at vi danskere er nogle af de bedste i verden til fremmedsprog, men statistikken viser, at vi ikke er med helt fremme på europæisk plan, når det gælder om at lære fremmedsprog på gymnasieniveau. I gennemsnit lærer danske elever 1 1 / 2 sprog, så måske koncentrerer vi os om nogle få sprog formentlig først og fremmest engelsk. Er det i orden med stigende globalisering at koncentrere sig om et eller to af hovedsprogene, eller skulle vi gøre en indsats for at lære flere sprog på højt niveau i det danske uddannelsessystem? Tabellen viser antallet af fremmedsprog, som hver elev lærer på gymnasieniveau. Tallene er fra 21. Der foreligger ikke tal for, Letland, og. 2,5 2, 1,5 1, Kilde: Eurostats hjemmeside,5, Estland Litauen Cypern Polen Slovakiet Tjekkiet Ungarn Malta

25 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 25 Har vi nok under uddannelse? Man siger, at det er nødvendigt med uddannelse for at kunne klare sig i fremtiden både for den enkelte og for samfundet. Hvis det er rigtigt, har man i de nye EUlande gode kort på hånden, for der er forholdsvis mange over 18 år i uddannelsessystemet på den ene eller den anden måde. ligger også rimeligt pænt i denne statistik, men dog langt fra en førsteplads. Er der efter din mening grund til bekymring over, at ikke flere over 18 år er i uddannelsessystemet i? Tabellen viser den procentdel af alle over 18 år, som er under en eller anden form for uddannelse. Tallene er fra 22. Kilde: Eurostats hjemmeside Tjekkiet Litauen Polen Estland Letland Ungarn Slovakiet Malta Cypern 26<>27

26 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 26 "Visdom er ikke resultatet af en uddannelse, men et livslangt forsøg på at opnå det" Albert Einstein

27 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 27 Internet i skolerne I de fleste EU-lande har alle skoler eller næsten alle skoler adgang til internettet. Nogle lande halter dog slemt bagefter, og dem bliver der flere af, når de nye medlemslande kommer med i statistikkerne. Mener du, at internettet bliver brugt rigtigt i de danske skoler, eller kunne man gøre bedre brug af den udbredte internetadgang? En ting er internetadgangen, en anden er, hvad internettet bliver brugt til. Tabellen viser, hvor mange procent af skolerne, der har en eller anden form for internetadgang. Tallene stammer fra Europa- Kommissionens målinger af fremskridt under den såkaldte eeurope-handlingsplan. Tallene, som ikke omfatter EU s nye medlemslande, er fra marts 22. Kilde: Europa-Kommissionen: society/eeurope/22/benchmarking <>29

28 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 28 Trængsel ved computerne De danske skoler har den bedste internetadgang i alle EU-landene. I er der 25 internet-tilsluttede computere pr. 1 elever, og det tal er der ingen andre lande, som kommer i nærheden af. Hvilke fordele har det for, at eleverne i så stort omfang har internetadgang, og mener du, at man gør nok brug af mulighederne? 3 Tabellen viser, hvor mange internettilsluttede computere, der findes i skolerne pr. 1 elever. Tallene stammer fra Europa-Kommissionens målinger af fremskridt under den såkaldte eeurope-handlingsplan. Tallene, som ikke omfatter de nye EU-medlemslande, er fra marts Kilde: Europa-Kommissionen: society/eeurope/22/benchmarking 5

29 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 29 Uddannelse koster mange penge ligger i top i Europa, når det gælder udgifterne til uddannelser især på grundskoleniveau. Tallene i tabellen viser udgifterne pr. elev i PPS, som er købekraftspariteter, dvs. at man i sammenligningen tager højde for pengenes købekraft og dermed udgiftsniveauet i de enkelte lande. Alligevel kan man nok ikke konkludere, at jo flere penge der spenderes, desto bedre uddannelser får man. Specielt i de nye medlemslande får man måske mere for pengene også i uddannelsessystemet, men derfor kan man naturligvis godt diskutere, om vi får det, vi ønsker for pengene, i det danske uddannelsesvæsen. Hvad mener du? Højere Land Grundskole uddannelse , Tjekkiet Cypern Letland Ungarn Malta Polen Slovakiet Kilde: Eurostats hjemmeside 3<>31

30 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 3 E UROPA-KOMMISSIONEN R EPRÆSENTATION I D ANMARK BEFOLKNING ARBEJDSMARKED LEVEVILKÅR SUNDHED SOCIALE FORHOLD UDDANNELSE ØKONOMI MILJØ EU S INSTITUTIONER OG BUDGET Store forskelle i økonomisk udvikling Figuren viser bruttonationalproduktet pr. indbygger i de 25 EUlande. Opgørelsen er foretaget i de såkaldte købekraftspariteter (PPS), som tager højde for pengenes købekraft i de enkelte lande. Tallene er fra 24, og gennemsnittet (index = 1) er gennemsnittet for de 25 EU-lande. Bruttonationalproduktet er den samlede værdi af den økonomiske aktivitet i et land et givet år. Hvis man deler det samlede bruttonationalprodukt ud på de enkelte indbyggere, får man et billede af den relative velstand i de enkelte lande. Dog skal man huske på, at dette tal ikke siger noget om, hvordan det økonomiske resultat er fordelt mellem borgere, erhverv osv Figuren viser, at der er store forskelle fra det meget rige til flertallet af de nye medlemslande. Ser man kun på de 15 lande, som udgjorde EU indtil maj 24, er forskellene betydeligt mindre. Mener du, at de nye medlemslande vil få en økonomisk udvikling de kommende år, som vil bringe dem på linje med det øvrige EU, og i bekræftende fald, hvilke lande tror du vil nå et sådant mål først? Kilde: Eurostats hjemmeside: Strukturelle indikatorer. 5 Cypern Malta Tjekkiet Ungarn Slovakiet Estland Litauen Letland Polen

31 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 31 Høj vækst i nye medlemslande De nye medlemslande i EU har måske nok en lavere økonomisk velstand end de gamle EU-lande, men deres økonomier vokser stærkt. I gennemsnit er væksten i bruttonationalproduktet meget højere i de nye medlemslande end i de gamle, og sådan har det været gennem en årrække. Dette betyder bl.a., at de nye medlemslande er gode markeder for virksomheder i f.eks.. Hvilken betydning mener du, det har for det samlede EU, at de nye medlemslande har så stærk en økonomisk vækst, og hvor længe mener du, det vil vare, før de nye medlemslande indhenter de gamle i BNP pr. indbygger eller når de det overhovedet? Prøv at sammenligne med opgørelsen over BNP pr. indbygger på side Figuren viser den økonomiske vækst i alle EU-landene med de gamle til venstre og de nye til højre. Tallene vedrører 23. Kilde: Europa-Kommissionens økonomiske oversigt. Se Eurostats hjemmeside Litauen Letland Estland Slovakiet Polen Ungarn Tjekkiet 32<>33

32 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 32 Vi handler med hinanden Når man ser bort fra, udgør eksporten til andre EU-lande mere end 5% af landenes samlede eksport. Nogle lande er helt afhængige af de andre EUlande med hensyn til deres eksport, og for s vedkommende går to tredjedele af eksporten til andre EU-lande. Til hvilke lande tror du, den danske eksport primært går? Hvordan tror du, at eksporten vil fordele sig efter EU s udvidelse? Hvordan vil det faktum, at vi står uden for euroen, påvirke s handel med det øvrige EU? Figuren viser, hvor stor en del af den samlede eksport i EU-landene, der går til andre EU-lande. Tallene vedrører 21 og omfatter kun de daværende 15 EUlande Kilde: Europa-Kommissionens økonomiske oversigt. Se Eurostats hjemmeside. 2 1

33 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 33 Stor arbejdsløshed i nye medlemslande EU-landenes arbejdsløshed er meget høj, og gennemsnittet er steget kraftigt med udvidelsen. Generelt døjer de nye medlemslande nemlig endnu mere med arbejdsløshedsproblemet, der f.eks. i Polen betyder, at næsten hver femte er arbejdsløs. Det betyder på den anden side ikke, at problemerne ikke kan løses. For få år siden havde en lige så høj ledighed, som Polen har nu, men det er lykkedes at få den bragt et godt stykke ned. På samme måde havde gennem en del år et stort ledighedsproblem, men landet ligger nu ganske lavt i sammenligningen. Hvad mener du er de største problemer i samfund med høj arbejdsløshed, og hvad mener du er de bedste midler til at få den bragt ned? Figuren viser arbejdsløsheden i % i alle EU-landene. Tallene vedrører 23. Kilde: Europa-Kommissionens økonomiske oversigt. Se Eurostats hjemmeside Cypern Ungarn Tjekkiet Malta Estland Letland Litauen Polen 34<>35

34 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 34 : et dyrt land Hvis man fylder en indkøbskurv med de varer og tjenester, som en gennemsnitsfamilie bruger, og sammenligner, hvor meget kurven koster, får man et billede som vist i grafen. Tallene viser, at er EU s dyreste land, og med de mange nye lande er meget dyrere end de billigste EU-lande. Kan du give nogle forklaringer på, at priserne er så høje i, og kan du give eksempler på varer eller tjenester, som vejer meget til i det danske indeks? Vil det være lovligt for dig at købe ind i andre og billigere lande, enten direkte eller via internettet, og hvis det er lovligt, kunne du så tænke dig at gøre det? Figuren viser de relative priser på et gennemsnit af almindelige varer og tjenester i forhold til et indeks på 1, fastsat i forhold til gennemsnittet. Tallene er fra Kilde: Eurostats hjemmeside: Strukturelle indikatorer. 4 2 Cypern Malta Polen Estland Ungarn Tjekkiet Litauen Letland Slovakiet

35 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 35 Forskningen i EU At bruge penge på forskning og udvikling af nye produkter anses af mange for at være en kilde til fremtidig rigdom. Uden forskning, ingen nye produkter, og så havner man i en hård konkurrence om prisen på de gammelkendte produkter og tjenesteydelser. Men at bruge penge på forskning og udvikling betyder også, at pengene ikke kan bruges til andet. Det er en investering i fremtiden, og som det ses af figuren, sætter de nordiske lande og en stor del af bruttonationalproduktet til side hvert år til en sådan investering i fremtiden. Mener du, at det er nyttigt at investere en stor del af bruttonationalproduktet i forskning og udvikling, eller tror du ikke, at det har nogen effekt på fremtiden, og at det derfor ville være bedre at bruge pengene til forbrug her og nu? % 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, Figuren viser den procentandel af bruttonationalproduktet, der bliver brugt til forskning og udvikling.tallene vedrører 21. Der forelå ikke tal for Malta. Kilde: Eurostats hjemmeside: Strukturelle indikatorer. 1,5 1,,5, Tjekkiet Ungarn Estland Litauen Polen Slovakiet Letland Cypern 36<>37