Bagest i hæftet findes en side med relevante internetadresser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bagest i hæftet findes en side med relevante internetadresser."

Transkript

1 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 1 Forord Det europæiske samarbejde berører os alle i en eller anden grad. Det kan derfor være nyttigt at have et vist kendskab til forskellige forhold på de enkelte områder inden for Unionen. Hvilket land har flest asylansøgere? Hvor er det dyrest at leve? Hvilke lande har de højeste miljøafgifter? Det er oplysninger, som kan være nyttige for at forstå holdninger og synspunkter i EU-landene. Derfor har vi på Europa-Kommissionens Repræsentation i lavet dette hæfte med statistiske basisoplysninger om EU. Hæftet er desuden bygget således op, at der sættes spørgsmålstegn ved en række forhold, som det derefter er op til den enkelte læser at komme med en løsning eller et svar på. De statistiske oplysninger er de senest tilgængelige, typisk fra 21 og 22, men også tal fra før 21 er medtaget, hvor de viser en tendens, som ikke ændres væsentligt over få år. Statistikkerne i denne udgave er desuden udvidet med de 1 nye lande, i det omfang oplysningerne har været tilgængelige. Der vil derfor forekomme statistikker, hvor ikke alle 25 lande er med. Bagest i hæftet findes en side med relevante internetadresser. Vi håber, at hæftet vil være nyttigt i undervisningen på gymnasier, handelsskoler og lignende uddannelsesinstitutioner. Thomas A. Christensen Fungerende repræsentationschef 2<>3

2 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 2 E UROPA-KOMMISSIONEN R EPRÆSENTATION I D ANMARK BEFOLKNING ARBEJDSMARKED LEVEVILKÅR SUNDHED SOCIALE FORHOLD UDDANNELSE ØKONOMI MILJØ EU S INSTITUTIONER OG BUDGET Areal og befolkningstæthed Der er stor forskel på EU-landenes geografiske udstrækning, som det ses af figuren. og er de største lande, men efter EU s udvidelse er det de mindre lande, der er flest af. Blandt de nye EUlande er det mest Polens størrelse, der falder i øjnene. Der er også stor forskel på, hvor tæt man bor i de forskellige lande. I bor der 123 mennesker pr. kvadratkilometer, mens der f.eks. i bor 472 personer på hver kvadratkilometer. er det tættest befolkede land i EU med lige efter med 336 personer pr. kvadratkilometer Tabellen viser EU-landenes areal i 1. kvadratkilometer (21). 3 2 Kilde: The Economist: Europe in figures og Eurostat 1 Polen e Ungarn Tjekkiet Litauen Letland Slovakiet Estland Cypern Malta

3 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 3 Befolkningerne i EU EU s samlede befolkning var 1. januar 23 på 379 millioner, men med udvidelsen er det samlede befolkningstal steget til 455 millioner. Der er store forskelle på de enkelte landes befolkningstal, og med udvidelsen er der en klar tendens til mange relativt små lande i EU. Endvidere er der i nogle af de store lande tendenser til opbrydning i form af øget regionalt selvstyre den såkaldte regionalisering. Prøv at diskutere nogle eksempler på en sådan regionaliseringstendens i Europa Tabellen viser EU-landenes befolkninger i millioner (24). Kilde: Eurostats hjemmeside Polen Tjekkiet Ungarn Slovakiet Litauen Letland Estland Cypern Malta 4<>5

4 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 4 Asylansøgere i EU-landene Skal man tro den offentlige debat, er antallet af asylansøgere i meget stort, men tallene viser, at det faktisk ikke er tilfældet, i hvert fald når man sammenligner med andre europæiske lande. De tal, som findes i tabellen, er absolutte tal, og hvis man sætter dem i forhold til befolkningstallene, bliver resultatet naturligvis noget anderledes. Men selv da vil være langt bagefter f.eks., og. Hvorfor tror du, at der er så relativt få asylansøgere i, og hvorfor er der så mange i, og? Tabellen viser antal asylansøgninger i 22. Kilde: Eurostats hjemmeside Slovakiet Tjekkiet Ungarn Cypern Litauen Malta Letland Estland

5 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 5 EU i verden Efter udvidelsen i 24 har EU en befolkning på 455 millioner mennesker. Det giver et indre marked, som er næsten 2 millioner større end det amerikanske marked. Med de næste udvidelser, som nu er planlagt, kommer EU s befolkning op på over en halv milliard mennesker. Mener du, at en sammenligning mellem EU og de to lande i figuren er rimelig, og hvis ikke, hvorfor? Prøv også at tænke igennem, hvilke lande der kunne blive medlemmer af EU i de kommende år, og hvor langt du synes, man skal gå med udvidelsen af EU. Million EU USA Japan 6<>7

6 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 6 Relativt færre ældre i Andelen af ældre er stigende i de europæiske lande, og det giver grund til overvejelser om, hvordan man i fremtiden skal finansiere ældreforsorg og sundhedsvæsen. Gennem de senere år er procentandelen af befolkningen på 65 år eller derover i gennemsnit i EU steget fra 14,7 i 1991 til 16,3 i 2. Det er ikke tilfældet i. Her er andelen faldet brat fra 15,6 i 1991 til 14,8 i 2, og vi har ligget på dette niveau i årene siden. Hvorfor tror du, at udviklingen i er så markant forskellig fra den europæiske gennemsnitstendens på dette område? Kurverne viser andelen af befolkningen på 65 år eller derover i pct. af den samlede befolkning. EU-gennemsnittet gælder for de 15 lande, der var medlemmer før udvidelsen i 24. Med udvidelsen er der sket en meget lille ændring, idet befolkningsandelen over 65 år var 16,8% i EU-15 mod 16,3% i det udvidede EU med 25 lande. Kilde: Eurostats hjemmeside % 17, 16,5 16, 15,5 15, 14,5 14, 13, EU gns.

7 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 7 E UROPA-KOMMISSIONEN R EPRÆSENTATION I D ANMARK BEFOLKNING ARBEJDSMARKED LEVEVILKÅR SUNDHED SOCIALE FORHOLD UDDANNELSE ØKONOMI MILJØ EU S INSTITUTIONER OG BUDGET Forskelle på lønninger har de højeste lønninger i EU. Gennemsnitslønningerne i er ca. dobbelt så høje som i, og i de nye medlemslande er lønniveauerne meget, meget lavere. Der er naturligvis også her en sammenhæng mellem lønninger og leveomkostninger og skatteniveau. Mener du, at de høje danske lønninger også giver de bedste levevilkår, og hvordan tror du, at lønforskellene har indvirkning på, hvor investeringer bliver placeret i de kommende år? Skræmmes investorer af høje lønninger i højtlønsområder? Tabellen viser bruttolønninger, som betales direkte til den ansatte (fuldtidsansatte). Der foreligger kun tal for de lande, som er med i figuren. Tallene vedrører 22. Kilde: Eurostats hjemmeside Cypern Malta Polen Ungarn Slovakiet 8<>9

8 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 8 Der arbejder vi I dag er det serviceerhvervene, som beskæftiger flest mennesker i alle EUlande, mens industriens og landbrugets andel af beskæftigelsen er svindende. I en række lande, specielt nogle af de nye EUlande, tæller landbruget dog godt med i beskæftigelsen. I er serviceerhvervene ikke helt så veludviklede som i nogle af nabolandene, så industri og landbrug beskæftiger relativt mange. Kan du nævne eksempler på arbejdsområder inden for serviceerhvervene, og hvilken sammenhæng mener du, at der er mellem erhvervsfordelingen (som vist i figuren) og den generelle samfundsudvikling? % Tabellen viser antal beskæftigede i de tre hovederhvervsgrupper: service, industri og landbrug. Tallene er fra 22 eller seneste tal. 4 2 Kilde: Eurostats hjemmeside Cypern Malta Estland Letland Slovakiet Ungarn Tjekkiet Litauen Polen Service Industri Landbrug

9 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 9 Arbejdstid Den ugentlige arbejdstid i er blandt de laveste i Europa. Grækerne arbejder f.eks. næsten 4 timer længere hver uge, end vi gør. I mange af de nye medlemslande arbejdes der også relativt længe, men i et af dem Litauen har man EU s korteste arbejdsuge. Der kan være mange forklaringer på mønstret i arbejdsugen, men er der sammenhæng mellem arbejdsugens længde og det produktionsresultat, man frembringer? Tabellen viser den gennemsnitlige reelle ugentlige arbejdstid i timer for fuldtidsbeskæftigede. Dette inkluderer overtid, hvad enten den er betalt eller ej. Tallene er fra 23 eller seneste tal. Kilde: Eurostats hjemmeside Letland Polen Tjekkiet Cypern Malta Estland Ungarn Slovakiet Litauen 1<>11

10 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 1 Store ændringer på arbejdsmarkedet I perioden vil der ske store ændringer i sammensætningen af det europæiske arbejdsmarked. Der bliver mange flere mennesker med en lang erfaring, men også med uddannelser, der ikke er helt nye. På grund af de lave fødselstal bliver der mange færre i de yngre generationer specielt i aldersgruppen 2-29 år. Det er denne aldersgruppe, som har den nyeste uddannelse og de seneste færdigheder, f.eks. inden for it-området. Hvad mener du om spørgsmålet om erfaring kontra den nye viden, og mener du, at der her ligger problemer for Europas konkurrenceevne i de kommende år? Tabellen viser, hvordan tre aldersgrupper på arbejdsmarkedet udvikler sig i perioden Der bliver 17% færre i aldersgruppen 2-29 år, 7% flere i aldersgruppen 3-49 år, og 12% flere i aldersgruppen 5-59 år. Kilde: Europa-Kommissionen år 3-49 år 5-59 år

11 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 11 E UROPA-KOMMISSIONEN R EPRÆSENTATION I D ANMARK BEFOLKNING ARBEJDSMARKED LEVEVILKÅR SUNDHED SOCIALE FORHOLD UDDANNELSE ØKONOMI MILJØ EU S INSTITUTIONER OG BUDGET Vi lever sammen uden for ægteskabet Mange vælger i dag at leve sammen uden at være gift. I grafen viser de mørke søjler antallet af par i den samlede befolkning, der bor sammen uden at være gift. De lyse søjler viser andelen af unge par under 3 år, der bor sammen uden at være gift. Der er altså mange flere af de unge, der vælger denne måde at leve sammen på end i befolkningen som helhed Der foreligger kun tal for de lande, som er med i figuren, dvs. at der endnu ikke er tal fra de nye medlemslande. 3 2 Kilde: Eurostat: Living conditions in Europe, 23 1 yskland 12<>13

12 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 12 Vi er pebersvende Europæerne bliver ældre og ældre i forhold til, hvornår de bliver gift. I er mændene i gennemsnit pebersvende, dvs. at de er over 3 år, når de bliver gift. I gennemsnit er de 31,9 år, mens kvinderne er 29,6 år ved første ægteskab. For 1 år siden var mændene kun lige godt 3 år ved første ægteskab, mens kvinderne var knap 28 år gamle. Hvad er årsagerne til, at vi gifter os senere, og hvilke konsekvenser kan det få for familiesammensætningerne? 35 3 Tabellen viser alderen ved første ægteskab. De mørke søjler viser mændenes gennemsnitsalder de lyse kvindernes alder. Tallene er fra 22, og der foreligger ikke tal for Malta Kilde: Eurostats hjemmeside 5 Cypern Ungarn Tjekkiet Estland Slovakiet Polen Letland Litauen

13 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 13 Skilsmisser Ægteskabernes succes ser ikke ud til at stige. Snarere tværtimod, for der har gennem de senere år været en tendens til, at Hvad tror du er forklaringen på de meget forskellige skilsmissetal i de europæiske lande? et stigende antal ægteskaber opløses. Nogle af de nye medlemslande bringer høje skilsmissetal med ind i EU, men også ligger ret højt i skilsmissestatistikken. 3,5 Tabellen viser antallet af skilsmisser pr. 1. indbyggere. 3, Tallene er fra 21 eller seneste foreliggende tal. 2,5 2, Kilde: Eurostats hjemmeside 1,5 1,,5, Estland Litauen Tjekkiet Letland Ungarn Slovakiet Cypern Polen Malta 14<>15

14 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 14 Vi får mere fritid I vort århundrede har man fået mere fritid, mens arbejdstiden udgør en mindre og mindre del af vores tilværelse. Det skyldes primært mere effektive måder at producere på, nye opfindelser og en bedre uddannelse af arbejdskraften. Den øgede fritid har også givet baggrund for helt nye erhverv, nemlig dem, der tilbyder fritidsaktiviteter og uddannelse. Den tid, vi bruger på at vedligeholde os selv, ser derimod ikke ud til at have ændret sig meget, så vi har åbenbart brug for samme tid til at hvile os, komme os efter sygdom osv., som man havde for et par generationer siden. I 19 levede man i gennemsnit 44. timer, og heraf arbejdede man i gennemsnit 15., mens fritiden var begrænset I 1995 levede man i gennemsnit 64. timer, og heraf arbejdede man i gennemsnit i 7. timer. En meget større del af tilværelsen er nu blevet fritid Kilde: Den demografiske situation i Den Europæiske Union, 1995 Arbejde Fritid Vedligeholdelse

15 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 15 Ændringer i den europæiske borgers liv Vilkårene for den enkelte borger i Europa er ændret meget gennem de seneste par århundreder. Vi lever nu meget længere end før; der bliver derfor flere ældre i befolkningen, og samtidig får vi færre børn end før. Selv om det ser ud til at være blevet lettere at være borger i Europa, rejser udviklingen alligevel mange problemer og udfordringer for familieliv og samfund. Prøv at diskutere nogle af disse problemer og udfordringer. 18. århundrede Ca Ca. 2 Gennemsnitlig levetid 25 år 65 år 8 år Børnedødelighed (pr. 1 levendefødte) ,2 Førstegangsviedes gennemsnitsalder (kvinder) 25 år 24 år 26 år Antal personer, der overlever vielsesalderen (pr. 1 indbyggere) Gennemsnitlig levetid efter vielsen 25 år 5 år 55 år Ægteskabers gennemsnitlige varighed 17 år 38 år 46 år Ægteskaber, der opløses ved skilsmisse % 1% 3% Antal fødsler pr. kvinde 6,5 2,5 1,45 Gennemsnitsalderen, hvor børn mister far eller mor 15 år 35 år 45 år Gennemsnitlig levetid efter pensionsalderen 8 år 15 år 19 år Kilde: Den demografiske situation i Den Europæiske Union, <>17

16 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 16 E UROPA-KOMMISSIONEN R EPRÆSENTATION I D ANMARK BEFOLKNING ARBEJDSMARKED LEVEVILKÅR SUNDHED SOCIALE FORHOLD UDDANNELSE ØKONOMI MILJØ EU S INSTITUTIONER OG BUDGET Aids Der er en næsten utrolig forskel på udbredelsen af nye aids-tilfælde i EU-landene. I nogle lande er der kun meget få nye tilfælde i forhold til befolkningstallet, men i lande som,, og er tallet for nye tilfælde stadig meget højt. I de fleste europæiske lande er aids-tallene blevet bragt betydeligt ned siden midten af halvfemserne, hvor der blev konstateret mange flere nye tilfælde. En undtagelse er, hvor antallet af nye aids-tilfælde er steget helt frem til 22. Kan du give nogle forklaringer på de store forskelle i tallene? Tabellen viser aids-tilfælde pr. 1 million indbyggere i 22. Der foreligger ikke tal for Cypern. 6 4 Kilde: Eurostat: Key data on Health 22 2 Letland Malta Estland Ungarn Polen Litauen Tjekkiet Slovakiet

17 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 17 Arbejdsulykker er det mest sikre land i Europa at arbejde i, men ligger også fint. Derimod ser det ud til, at jo længere sydpå man kommer, desto farligere bliver det at arbejde. I hvert fald sker der mange flere dødelige ulykker på arbejdspladserne. Der findes ikke statistikker for alle gamle EU-lande, og heller ikke for de nye medlemslande. Tror du, at den bedre statistik i de nordlige lande hænger sammen med en bevidsthed om arbejdsulykker, eller har det noget med klima eller kultur at gøre? Tabellen viser antallet af dødelige arbejdsulykker pr. 1. ansatte. Kilde:: Eurostats hjemmeside <>19

18 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 18 Levealderen i EU Der er stor forskel på, hvor længe man kan forvente at leve i de forskellige EU-lande. Først og fremmest lever kvinder normalt længere end mænd, men desuden er der betydelige forskelle landene imellem. Som det ses af figuren, lever man gennemsnitligt længere i de sydlige lande end i de nordlige. Hvis man ser på de nordlige lande, lever svenskerne gennemsnitligt længere end danskerne. Hvorfor denne forskel? Hvilke grunde tror du, der kan være til det? Tabellen viser den gennemsnitlige levealder fra fødslen for mænd og kvinder i Kilde: Eurostat: Key data on Health 22 og Eurostat news release, 36/24 1 Tjekkiet Estland Cypern Letland Litauen Ungarn Malta Polen Slovakiet Mænd Kvinder

19 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 19 Læger Der er mere end 6 læger pr. 1. indbyggere i og kun 18 i Det Forenede. Alle de andre lande ligger midt imellem med nær gennemsnittet. De nye EU-lande fordeler sig også pænt i statistikken. Hvad siger disse tal om sundhedsvæsenet efter din mening? Tabellen viser antallet af praktiserende læger pr. 1. indbyggere (21). Kilde: The Economist: Europe in figures og Eurostat Litauen Tjekkiet Slovakiet Malta Estland Letland Ungarn Cypern Polen 2<>21

20 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 2 Stress Her gik vi måske og troede, at vi hører til de mest stressede folk i Europa, men det er tilsyneladende ikke tilfældet. Det danske stressniveau er ikke specielt højt, og vi står i hvert fald langt tilbage for grækerne, som mange nok troede var meget mere afslappede. Tallene er baseret på interviews med folk og viser derfor noget om folks egen opfattelse af deres situation snarere end en faktisk måling af stressniveauet. Set i dette lys, hvad mener du så er baggrunden for, at de nordiske befolkninger føler sig så relativt mindre stressede? Ja Nej Ved ikke Tabellen viser svarene på spørgsmålet: Føler De Dem ofte stresset? Undersøgelsen omfatter ikke de nye EU-medlemslande. 4 2 Kilde: Eurostat: Key data on Health 22

21 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 21 Vi er sikre i trafikken De skandinaviske lande har et lavt antal tilskadekomne i trafikken sammenlignet med det øvrige Europa. Tendensen har været i retning af et faldende antal tilskadekomne over de sidste 1-2 år i Europa i gennemsnit, men faldet har været specielt stort i. I 197 var der 541 tilskadekomne pr. 1. indbyggere. I 198 var tallet 37, og i Hvad er årsagerne til de store forskelle på antal tilskadekomne i de europæiske lande, og hvorfor tror du, at antallet har være faldende over de seneste år? Tabellen viser antal personer, som er kommet til skade ved trafikulykker pr. 1. indbyggere (1999). Der foreligger ikke tal for de nye EUmedlemslande. Kilde: Eurostat: Key data on Health <>23

22 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 22 E UROPA-KOMMISSIONEN R EPRÆSENTATION I D ANMARK BEFOLKNING ARBEJDSMARKED LEVEVILKÅR SUNDHED SOCIALE FORHOLD UDDANNELSE ØKONOMI MILJØ EU S INSTITUTIONER OG BUDGET Indkomstulighed Hvis man ser på, hvor store indkomster de 2% rigeste i de forskellige lande har i forhold til de 2% fattigste, fås et billede som i grafen nedenfor. Jo lavere tal, desto større indkomstlighed, så med andre ord er det land i EU, som har den mindste forskel mellem rig og fattig, mens er det land, som har den største forskel. De nye medlemslande fordeler sig jævnt over skalaen, men f.eks. de baltiske lade har en ret høj indkomstulighed i deres samfund. Kan du give en forklaring på de generelle tendenser i tabellen, og er det efter din mening ønskeligt at have en høj eller en lav indkomstulighed i et samfund? Tabellen viser, hvor stor en del af de samlede indkomster i samfundet, der tilfalder gruppen med højeste indkomster i forhold til gruppen med laveste indkomster. De to grupper udgør 2% af befolkningen. Tallene er fra 21. For enkelte EU-lande foreligger der ikke tal. Kilde: The Economist: Europe in figures og Eurostat Estland Letland Litauen Malta Polen Ungarn Tjekkiet

23 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 23 Velfærdsstaten i praksis Sociale udgifter kan omfatte mange ting lige fra kontanthjælp over børnepenge til de omkostninger, der er ved at administrere det sociale system. Det er meget dyrt i, og næsten lige så dyrt i, mens de sociale udgifter er meget mindre i de sydeuropæiske lande og i de nye medlemslande. Hvad mener du niveauet for sociale udgifter siger om de forskellige samfund? Tabellen viser de samlede sociale udgifter pr. indbygger. Tallene er fra 21, og der foreligger ikke tal for alle EUlandene. Opgørelsen er foretaget i købekraftspariteter, dvs. at der er taget hensyn til prisniveauet i de enkelte lande. Kilde: Eurostats hjemmeside 2 Ungarn Malta Slovakiet 24<>25

24 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 24 E UROPA-KOMMISSIONEN R EPRÆSENTATION I D ANMARK BEFOLKNING ARBEJDSMARKED LEVEVILKÅR SUNDHED SOCIALE FORHOLD UDDANNELSE ØKONOMI MILJØ EU S INSTITUTIONER OG BUDGET Så mange sprog lærer vi Måske går de fleste og tror, at vi danskere er nogle af de bedste i verden til fremmedsprog, men statistikken viser, at vi ikke er med helt fremme på europæisk plan, når det gælder om at lære fremmedsprog på gymnasieniveau. I gennemsnit lærer danske elever 1 1 / 2 sprog, så måske koncentrerer vi os om nogle få sprog formentlig først og fremmest engelsk. Er det i orden med stigende globalisering at koncentrere sig om et eller to af hovedsprogene, eller skulle vi gøre en indsats for at lære flere sprog på højt niveau i det danske uddannelsessystem? Tabellen viser antallet af fremmedsprog, som hver elev lærer på gymnasieniveau. Tallene er fra 21. Der foreligger ikke tal for, Letland, og. 2,5 2, 1,5 1, Kilde: Eurostats hjemmeside,5, Estland Litauen Cypern Polen Slovakiet Tjekkiet Ungarn Malta

25 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 25 Har vi nok under uddannelse? Man siger, at det er nødvendigt med uddannelse for at kunne klare sig i fremtiden både for den enkelte og for samfundet. Hvis det er rigtigt, har man i de nye EUlande gode kort på hånden, for der er forholdsvis mange over 18 år i uddannelsessystemet på den ene eller den anden måde. ligger også rimeligt pænt i denne statistik, men dog langt fra en førsteplads. Er der efter din mening grund til bekymring over, at ikke flere over 18 år er i uddannelsessystemet i? Tabellen viser den procentdel af alle over 18 år, som er under en eller anden form for uddannelse. Tallene er fra 22. Kilde: Eurostats hjemmeside Tjekkiet Litauen Polen Estland Letland Ungarn Slovakiet Malta Cypern 26<>27

26 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 26 "Visdom er ikke resultatet af en uddannelse, men et livslangt forsøg på at opnå det" Albert Einstein

27 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 27 Internet i skolerne I de fleste EU-lande har alle skoler eller næsten alle skoler adgang til internettet. Nogle lande halter dog slemt bagefter, og dem bliver der flere af, når de nye medlemslande kommer med i statistikkerne. Mener du, at internettet bliver brugt rigtigt i de danske skoler, eller kunne man gøre bedre brug af den udbredte internetadgang? En ting er internetadgangen, en anden er, hvad internettet bliver brugt til. Tabellen viser, hvor mange procent af skolerne, der har en eller anden form for internetadgang. Tallene stammer fra Europa- Kommissionens målinger af fremskridt under den såkaldte eeurope-handlingsplan. Tallene, som ikke omfatter EU s nye medlemslande, er fra marts 22. Kilde: Europa-Kommissionen: society/eeurope/22/benchmarking <>29

28 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 28 Trængsel ved computerne De danske skoler har den bedste internetadgang i alle EU-landene. I er der 25 internet-tilsluttede computere pr. 1 elever, og det tal er der ingen andre lande, som kommer i nærheden af. Hvilke fordele har det for, at eleverne i så stort omfang har internetadgang, og mener du, at man gør nok brug af mulighederne? 3 Tabellen viser, hvor mange internettilsluttede computere, der findes i skolerne pr. 1 elever. Tallene stammer fra Europa-Kommissionens målinger af fremskridt under den såkaldte eeurope-handlingsplan. Tallene, som ikke omfatter de nye EU-medlemslande, er fra marts Kilde: Europa-Kommissionen: society/eeurope/22/benchmarking 5

29 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 29 Uddannelse koster mange penge ligger i top i Europa, når det gælder udgifterne til uddannelser især på grundskoleniveau. Tallene i tabellen viser udgifterne pr. elev i PPS, som er købekraftspariteter, dvs. at man i sammenligningen tager højde for pengenes købekraft og dermed udgiftsniveauet i de enkelte lande. Alligevel kan man nok ikke konkludere, at jo flere penge der spenderes, desto bedre uddannelser får man. Specielt i de nye medlemslande får man måske mere for pengene også i uddannelsessystemet, men derfor kan man naturligvis godt diskutere, om vi får det, vi ønsker for pengene, i det danske uddannelsesvæsen. Hvad mener du? Højere Land Grundskole uddannelse , Tjekkiet Cypern Letland Ungarn Malta Polen Slovakiet Kilde: Eurostats hjemmeside 3<>31

30 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 3 E UROPA-KOMMISSIONEN R EPRÆSENTATION I D ANMARK BEFOLKNING ARBEJDSMARKED LEVEVILKÅR SUNDHED SOCIALE FORHOLD UDDANNELSE ØKONOMI MILJØ EU S INSTITUTIONER OG BUDGET Store forskelle i økonomisk udvikling Figuren viser bruttonationalproduktet pr. indbygger i de 25 EUlande. Opgørelsen er foretaget i de såkaldte købekraftspariteter (PPS), som tager højde for pengenes købekraft i de enkelte lande. Tallene er fra 24, og gennemsnittet (index = 1) er gennemsnittet for de 25 EU-lande. Bruttonationalproduktet er den samlede værdi af den økonomiske aktivitet i et land et givet år. Hvis man deler det samlede bruttonationalprodukt ud på de enkelte indbyggere, får man et billede af den relative velstand i de enkelte lande. Dog skal man huske på, at dette tal ikke siger noget om, hvordan det økonomiske resultat er fordelt mellem borgere, erhverv osv Figuren viser, at der er store forskelle fra det meget rige til flertallet af de nye medlemslande. Ser man kun på de 15 lande, som udgjorde EU indtil maj 24, er forskellene betydeligt mindre. Mener du, at de nye medlemslande vil få en økonomisk udvikling de kommende år, som vil bringe dem på linje med det øvrige EU, og i bekræftende fald, hvilke lande tror du vil nå et sådant mål først? Kilde: Eurostats hjemmeside: Strukturelle indikatorer. 5 Cypern Malta Tjekkiet Ungarn Slovakiet Estland Litauen Letland Polen

31 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 31 Høj vækst i nye medlemslande De nye medlemslande i EU har måske nok en lavere økonomisk velstand end de gamle EU-lande, men deres økonomier vokser stærkt. I gennemsnit er væksten i bruttonationalproduktet meget højere i de nye medlemslande end i de gamle, og sådan har det været gennem en årrække. Dette betyder bl.a., at de nye medlemslande er gode markeder for virksomheder i f.eks.. Hvilken betydning mener du, det har for det samlede EU, at de nye medlemslande har så stærk en økonomisk vækst, og hvor længe mener du, det vil vare, før de nye medlemslande indhenter de gamle i BNP pr. indbygger eller når de det overhovedet? Prøv at sammenligne med opgørelsen over BNP pr. indbygger på side Figuren viser den økonomiske vækst i alle EU-landene med de gamle til venstre og de nye til højre. Tallene vedrører 23. Kilde: Europa-Kommissionens økonomiske oversigt. Se Eurostats hjemmeside Litauen Letland Estland Slovakiet Polen Ungarn Tjekkiet 32<>33

32 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 32 Vi handler med hinanden Når man ser bort fra, udgør eksporten til andre EU-lande mere end 5% af landenes samlede eksport. Nogle lande er helt afhængige af de andre EUlande med hensyn til deres eksport, og for s vedkommende går to tredjedele af eksporten til andre EU-lande. Til hvilke lande tror du, den danske eksport primært går? Hvordan tror du, at eksporten vil fordele sig efter EU s udvidelse? Hvordan vil det faktum, at vi står uden for euroen, påvirke s handel med det øvrige EU? Figuren viser, hvor stor en del af den samlede eksport i EU-landene, der går til andre EU-lande. Tallene vedrører 21 og omfatter kun de daværende 15 EUlande Kilde: Europa-Kommissionens økonomiske oversigt. Se Eurostats hjemmeside. 2 1

33 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 33 Stor arbejdsløshed i nye medlemslande EU-landenes arbejdsløshed er meget høj, og gennemsnittet er steget kraftigt med udvidelsen. Generelt døjer de nye medlemslande nemlig endnu mere med arbejdsløshedsproblemet, der f.eks. i Polen betyder, at næsten hver femte er arbejdsløs. Det betyder på den anden side ikke, at problemerne ikke kan løses. For få år siden havde en lige så høj ledighed, som Polen har nu, men det er lykkedes at få den bragt et godt stykke ned. På samme måde havde gennem en del år et stort ledighedsproblem, men landet ligger nu ganske lavt i sammenligningen. Hvad mener du er de største problemer i samfund med høj arbejdsløshed, og hvad mener du er de bedste midler til at få den bragt ned? Figuren viser arbejdsløsheden i % i alle EU-landene. Tallene vedrører 23. Kilde: Europa-Kommissionens økonomiske oversigt. Se Eurostats hjemmeside Cypern Ungarn Tjekkiet Malta Estland Letland Litauen Polen 34<>35

34 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 34 : et dyrt land Hvis man fylder en indkøbskurv med de varer og tjenester, som en gennemsnitsfamilie bruger, og sammenligner, hvor meget kurven koster, får man et billede som vist i grafen. Tallene viser, at er EU s dyreste land, og med de mange nye lande er meget dyrere end de billigste EU-lande. Kan du give nogle forklaringer på, at priserne er så høje i, og kan du give eksempler på varer eller tjenester, som vejer meget til i det danske indeks? Vil det være lovligt for dig at købe ind i andre og billigere lande, enten direkte eller via internettet, og hvis det er lovligt, kunne du så tænke dig at gøre det? Figuren viser de relative priser på et gennemsnit af almindelige varer og tjenester i forhold til et indeks på 1, fastsat i forhold til gennemsnittet. Tallene er fra Kilde: Eurostats hjemmeside: Strukturelle indikatorer. 4 2 Cypern Malta Polen Estland Ungarn Tjekkiet Litauen Letland Slovakiet

35 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 35 Forskningen i EU At bruge penge på forskning og udvikling af nye produkter anses af mange for at være en kilde til fremtidig rigdom. Uden forskning, ingen nye produkter, og så havner man i en hård konkurrence om prisen på de gammelkendte produkter og tjenesteydelser. Men at bruge penge på forskning og udvikling betyder også, at pengene ikke kan bruges til andet. Det er en investering i fremtiden, og som det ses af figuren, sætter de nordiske lande og en stor del af bruttonationalproduktet til side hvert år til en sådan investering i fremtiden. Mener du, at det er nyttigt at investere en stor del af bruttonationalproduktet i forskning og udvikling, eller tror du ikke, at det har nogen effekt på fremtiden, og at det derfor ville være bedre at bruge pengene til forbrug her og nu? % 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, Figuren viser den procentandel af bruttonationalproduktet, der bliver brugt til forskning og udvikling.tallene vedrører 21. Der forelå ikke tal for Malta. Kilde: Eurostats hjemmeside: Strukturelle indikatorer. 1,5 1,,5, Tjekkiet Ungarn Estland Litauen Polen Slovakiet Letland Cypern 36<>37

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Detailhandlen efter krisen

Detailhandlen efter krisen Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

8 It, produktivitet og udvikling

8 It, produktivitet og udvikling It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19

Læs mere

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 260 Offentligt Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark 1 4. H A L V Å R S R A P P O R T F E B R U A R 2 0 1 1 Det Internationale Sekretariat Den økonomiske

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion KLIMAÆNDRINGER 2009 Standard-Eurobarometer (EB 71 EP/Kommissionen): Januar-februar 2009 Første resultater: Europæisk

Læs mere