Bagest i hæftet findes en side med relevante internetadresser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bagest i hæftet findes en side med relevante internetadresser."

Transkript

1 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 1 Forord Det europæiske samarbejde berører os alle i en eller anden grad. Det kan derfor være nyttigt at have et vist kendskab til forskellige forhold på de enkelte områder inden for Unionen. Hvilket land har flest asylansøgere? Hvor er det dyrest at leve? Hvilke lande har de højeste miljøafgifter? Det er oplysninger, som kan være nyttige for at forstå holdninger og synspunkter i EU-landene. Derfor har vi på Europa-Kommissionens Repræsentation i lavet dette hæfte med statistiske basisoplysninger om EU. Hæftet er desuden bygget således op, at der sættes spørgsmålstegn ved en række forhold, som det derefter er op til den enkelte læser at komme med en løsning eller et svar på. De statistiske oplysninger er de senest tilgængelige, typisk fra 21 og 22, men også tal fra før 21 er medtaget, hvor de viser en tendens, som ikke ændres væsentligt over få år. Statistikkerne i denne udgave er desuden udvidet med de 1 nye lande, i det omfang oplysningerne har været tilgængelige. Der vil derfor forekomme statistikker, hvor ikke alle 25 lande er med. Bagest i hæftet findes en side med relevante internetadresser. Vi håber, at hæftet vil være nyttigt i undervisningen på gymnasier, handelsskoler og lignende uddannelsesinstitutioner. Thomas A. Christensen Fungerende repræsentationschef 2<>3

2 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 2 E UROPA-KOMMISSIONEN R EPRÆSENTATION I D ANMARK BEFOLKNING ARBEJDSMARKED LEVEVILKÅR SUNDHED SOCIALE FORHOLD UDDANNELSE ØKONOMI MILJØ EU S INSTITUTIONER OG BUDGET Areal og befolkningstæthed Der er stor forskel på EU-landenes geografiske udstrækning, som det ses af figuren. og er de største lande, men efter EU s udvidelse er det de mindre lande, der er flest af. Blandt de nye EUlande er det mest Polens størrelse, der falder i øjnene. Der er også stor forskel på, hvor tæt man bor i de forskellige lande. I bor der 123 mennesker pr. kvadratkilometer, mens der f.eks. i bor 472 personer på hver kvadratkilometer. er det tættest befolkede land i EU med lige efter med 336 personer pr. kvadratkilometer Tabellen viser EU-landenes areal i 1. kvadratkilometer (21). 3 2 Kilde: The Economist: Europe in figures og Eurostat 1 Polen e Ungarn Tjekkiet Litauen Letland Slovakiet Estland Cypern Malta

3 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 3 Befolkningerne i EU EU s samlede befolkning var 1. januar 23 på 379 millioner, men med udvidelsen er det samlede befolkningstal steget til 455 millioner. Der er store forskelle på de enkelte landes befolkningstal, og med udvidelsen er der en klar tendens til mange relativt små lande i EU. Endvidere er der i nogle af de store lande tendenser til opbrydning i form af øget regionalt selvstyre den såkaldte regionalisering. Prøv at diskutere nogle eksempler på en sådan regionaliseringstendens i Europa Tabellen viser EU-landenes befolkninger i millioner (24). Kilde: Eurostats hjemmeside Polen Tjekkiet Ungarn Slovakiet Litauen Letland Estland Cypern Malta 4<>5

4 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 4 Asylansøgere i EU-landene Skal man tro den offentlige debat, er antallet af asylansøgere i meget stort, men tallene viser, at det faktisk ikke er tilfældet, i hvert fald når man sammenligner med andre europæiske lande. De tal, som findes i tabellen, er absolutte tal, og hvis man sætter dem i forhold til befolkningstallene, bliver resultatet naturligvis noget anderledes. Men selv da vil være langt bagefter f.eks., og. Hvorfor tror du, at der er så relativt få asylansøgere i, og hvorfor er der så mange i, og? Tabellen viser antal asylansøgninger i 22. Kilde: Eurostats hjemmeside Slovakiet Tjekkiet Ungarn Cypern Litauen Malta Letland Estland

5 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 5 EU i verden Efter udvidelsen i 24 har EU en befolkning på 455 millioner mennesker. Det giver et indre marked, som er næsten 2 millioner større end det amerikanske marked. Med de næste udvidelser, som nu er planlagt, kommer EU s befolkning op på over en halv milliard mennesker. Mener du, at en sammenligning mellem EU og de to lande i figuren er rimelig, og hvis ikke, hvorfor? Prøv også at tænke igennem, hvilke lande der kunne blive medlemmer af EU i de kommende år, og hvor langt du synes, man skal gå med udvidelsen af EU. Million EU USA Japan 6<>7

6 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 6 Relativt færre ældre i Andelen af ældre er stigende i de europæiske lande, og det giver grund til overvejelser om, hvordan man i fremtiden skal finansiere ældreforsorg og sundhedsvæsen. Gennem de senere år er procentandelen af befolkningen på 65 år eller derover i gennemsnit i EU steget fra 14,7 i 1991 til 16,3 i 2. Det er ikke tilfældet i. Her er andelen faldet brat fra 15,6 i 1991 til 14,8 i 2, og vi har ligget på dette niveau i årene siden. Hvorfor tror du, at udviklingen i er så markant forskellig fra den europæiske gennemsnitstendens på dette område? Kurverne viser andelen af befolkningen på 65 år eller derover i pct. af den samlede befolkning. EU-gennemsnittet gælder for de 15 lande, der var medlemmer før udvidelsen i 24. Med udvidelsen er der sket en meget lille ændring, idet befolkningsandelen over 65 år var 16,8% i EU-15 mod 16,3% i det udvidede EU med 25 lande. Kilde: Eurostats hjemmeside % 17, 16,5 16, 15,5 15, 14,5 14, 13, EU gns.

7 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 7 E UROPA-KOMMISSIONEN R EPRÆSENTATION I D ANMARK BEFOLKNING ARBEJDSMARKED LEVEVILKÅR SUNDHED SOCIALE FORHOLD UDDANNELSE ØKONOMI MILJØ EU S INSTITUTIONER OG BUDGET Forskelle på lønninger har de højeste lønninger i EU. Gennemsnitslønningerne i er ca. dobbelt så høje som i, og i de nye medlemslande er lønniveauerne meget, meget lavere. Der er naturligvis også her en sammenhæng mellem lønninger og leveomkostninger og skatteniveau. Mener du, at de høje danske lønninger også giver de bedste levevilkår, og hvordan tror du, at lønforskellene har indvirkning på, hvor investeringer bliver placeret i de kommende år? Skræmmes investorer af høje lønninger i højtlønsområder? Tabellen viser bruttolønninger, som betales direkte til den ansatte (fuldtidsansatte). Der foreligger kun tal for de lande, som er med i figuren. Tallene vedrører 22. Kilde: Eurostats hjemmeside Cypern Malta Polen Ungarn Slovakiet 8<>9

8 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 8 Der arbejder vi I dag er det serviceerhvervene, som beskæftiger flest mennesker i alle EUlande, mens industriens og landbrugets andel af beskæftigelsen er svindende. I en række lande, specielt nogle af de nye EUlande, tæller landbruget dog godt med i beskæftigelsen. I er serviceerhvervene ikke helt så veludviklede som i nogle af nabolandene, så industri og landbrug beskæftiger relativt mange. Kan du nævne eksempler på arbejdsområder inden for serviceerhvervene, og hvilken sammenhæng mener du, at der er mellem erhvervsfordelingen (som vist i figuren) og den generelle samfundsudvikling? % Tabellen viser antal beskæftigede i de tre hovederhvervsgrupper: service, industri og landbrug. Tallene er fra 22 eller seneste tal. 4 2 Kilde: Eurostats hjemmeside Cypern Malta Estland Letland Slovakiet Ungarn Tjekkiet Litauen Polen Service Industri Landbrug

9 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 9 Arbejdstid Den ugentlige arbejdstid i er blandt de laveste i Europa. Grækerne arbejder f.eks. næsten 4 timer længere hver uge, end vi gør. I mange af de nye medlemslande arbejdes der også relativt længe, men i et af dem Litauen har man EU s korteste arbejdsuge. Der kan være mange forklaringer på mønstret i arbejdsugen, men er der sammenhæng mellem arbejdsugens længde og det produktionsresultat, man frembringer? Tabellen viser den gennemsnitlige reelle ugentlige arbejdstid i timer for fuldtidsbeskæftigede. Dette inkluderer overtid, hvad enten den er betalt eller ej. Tallene er fra 23 eller seneste tal. Kilde: Eurostats hjemmeside Letland Polen Tjekkiet Cypern Malta Estland Ungarn Slovakiet Litauen 1<>11

10 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 1 Store ændringer på arbejdsmarkedet I perioden vil der ske store ændringer i sammensætningen af det europæiske arbejdsmarked. Der bliver mange flere mennesker med en lang erfaring, men også med uddannelser, der ikke er helt nye. På grund af de lave fødselstal bliver der mange færre i de yngre generationer specielt i aldersgruppen 2-29 år. Det er denne aldersgruppe, som har den nyeste uddannelse og de seneste færdigheder, f.eks. inden for it-området. Hvad mener du om spørgsmålet om erfaring kontra den nye viden, og mener du, at der her ligger problemer for Europas konkurrenceevne i de kommende år? Tabellen viser, hvordan tre aldersgrupper på arbejdsmarkedet udvikler sig i perioden Der bliver 17% færre i aldersgruppen 2-29 år, 7% flere i aldersgruppen 3-49 år, og 12% flere i aldersgruppen 5-59 år. Kilde: Europa-Kommissionen år 3-49 år 5-59 år

11 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 11 E UROPA-KOMMISSIONEN R EPRÆSENTATION I D ANMARK BEFOLKNING ARBEJDSMARKED LEVEVILKÅR SUNDHED SOCIALE FORHOLD UDDANNELSE ØKONOMI MILJØ EU S INSTITUTIONER OG BUDGET Vi lever sammen uden for ægteskabet Mange vælger i dag at leve sammen uden at være gift. I grafen viser de mørke søjler antallet af par i den samlede befolkning, der bor sammen uden at være gift. De lyse søjler viser andelen af unge par under 3 år, der bor sammen uden at være gift. Der er altså mange flere af de unge, der vælger denne måde at leve sammen på end i befolkningen som helhed Der foreligger kun tal for de lande, som er med i figuren, dvs. at der endnu ikke er tal fra de nye medlemslande. 3 2 Kilde: Eurostat: Living conditions in Europe, 23 1 yskland 12<>13

12 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 12 Vi er pebersvende Europæerne bliver ældre og ældre i forhold til, hvornår de bliver gift. I er mændene i gennemsnit pebersvende, dvs. at de er over 3 år, når de bliver gift. I gennemsnit er de 31,9 år, mens kvinderne er 29,6 år ved første ægteskab. For 1 år siden var mændene kun lige godt 3 år ved første ægteskab, mens kvinderne var knap 28 år gamle. Hvad er årsagerne til, at vi gifter os senere, og hvilke konsekvenser kan det få for familiesammensætningerne? 35 3 Tabellen viser alderen ved første ægteskab. De mørke søjler viser mændenes gennemsnitsalder de lyse kvindernes alder. Tallene er fra 22, og der foreligger ikke tal for Malta Kilde: Eurostats hjemmeside 5 Cypern Ungarn Tjekkiet Estland Slovakiet Polen Letland Litauen

13 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 13 Skilsmisser Ægteskabernes succes ser ikke ud til at stige. Snarere tværtimod, for der har gennem de senere år været en tendens til, at Hvad tror du er forklaringen på de meget forskellige skilsmissetal i de europæiske lande? et stigende antal ægteskaber opløses. Nogle af de nye medlemslande bringer høje skilsmissetal med ind i EU, men også ligger ret højt i skilsmissestatistikken. 3,5 Tabellen viser antallet af skilsmisser pr. 1. indbyggere. 3, Tallene er fra 21 eller seneste foreliggende tal. 2,5 2, Kilde: Eurostats hjemmeside 1,5 1,,5, Estland Litauen Tjekkiet Letland Ungarn Slovakiet Cypern Polen Malta 14<>15

14 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 14 Vi får mere fritid I vort århundrede har man fået mere fritid, mens arbejdstiden udgør en mindre og mindre del af vores tilværelse. Det skyldes primært mere effektive måder at producere på, nye opfindelser og en bedre uddannelse af arbejdskraften. Den øgede fritid har også givet baggrund for helt nye erhverv, nemlig dem, der tilbyder fritidsaktiviteter og uddannelse. Den tid, vi bruger på at vedligeholde os selv, ser derimod ikke ud til at have ændret sig meget, så vi har åbenbart brug for samme tid til at hvile os, komme os efter sygdom osv., som man havde for et par generationer siden. I 19 levede man i gennemsnit 44. timer, og heraf arbejdede man i gennemsnit 15., mens fritiden var begrænset I 1995 levede man i gennemsnit 64. timer, og heraf arbejdede man i gennemsnit i 7. timer. En meget større del af tilværelsen er nu blevet fritid Kilde: Den demografiske situation i Den Europæiske Union, 1995 Arbejde Fritid Vedligeholdelse

15 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 15 Ændringer i den europæiske borgers liv Vilkårene for den enkelte borger i Europa er ændret meget gennem de seneste par århundreder. Vi lever nu meget længere end før; der bliver derfor flere ældre i befolkningen, og samtidig får vi færre børn end før. Selv om det ser ud til at være blevet lettere at være borger i Europa, rejser udviklingen alligevel mange problemer og udfordringer for familieliv og samfund. Prøv at diskutere nogle af disse problemer og udfordringer. 18. århundrede Ca Ca. 2 Gennemsnitlig levetid 25 år 65 år 8 år Børnedødelighed (pr. 1 levendefødte) ,2 Førstegangsviedes gennemsnitsalder (kvinder) 25 år 24 år 26 år Antal personer, der overlever vielsesalderen (pr. 1 indbyggere) Gennemsnitlig levetid efter vielsen 25 år 5 år 55 år Ægteskabers gennemsnitlige varighed 17 år 38 år 46 år Ægteskaber, der opløses ved skilsmisse % 1% 3% Antal fødsler pr. kvinde 6,5 2,5 1,45 Gennemsnitsalderen, hvor børn mister far eller mor 15 år 35 år 45 år Gennemsnitlig levetid efter pensionsalderen 8 år 15 år 19 år Kilde: Den demografiske situation i Den Europæiske Union, <>17

16 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 16 E UROPA-KOMMISSIONEN R EPRÆSENTATION I D ANMARK BEFOLKNING ARBEJDSMARKED LEVEVILKÅR SUNDHED SOCIALE FORHOLD UDDANNELSE ØKONOMI MILJØ EU S INSTITUTIONER OG BUDGET Aids Der er en næsten utrolig forskel på udbredelsen af nye aids-tilfælde i EU-landene. I nogle lande er der kun meget få nye tilfælde i forhold til befolkningstallet, men i lande som,, og er tallet for nye tilfælde stadig meget højt. I de fleste europæiske lande er aids-tallene blevet bragt betydeligt ned siden midten af halvfemserne, hvor der blev konstateret mange flere nye tilfælde. En undtagelse er, hvor antallet af nye aids-tilfælde er steget helt frem til 22. Kan du give nogle forklaringer på de store forskelle i tallene? Tabellen viser aids-tilfælde pr. 1 million indbyggere i 22. Der foreligger ikke tal for Cypern. 6 4 Kilde: Eurostat: Key data on Health 22 2 Letland Malta Estland Ungarn Polen Litauen Tjekkiet Slovakiet

17 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 17 Arbejdsulykker er det mest sikre land i Europa at arbejde i, men ligger også fint. Derimod ser det ud til, at jo længere sydpå man kommer, desto farligere bliver det at arbejde. I hvert fald sker der mange flere dødelige ulykker på arbejdspladserne. Der findes ikke statistikker for alle gamle EU-lande, og heller ikke for de nye medlemslande. Tror du, at den bedre statistik i de nordlige lande hænger sammen med en bevidsthed om arbejdsulykker, eller har det noget med klima eller kultur at gøre? Tabellen viser antallet af dødelige arbejdsulykker pr. 1. ansatte. Kilde:: Eurostats hjemmeside <>19

18 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 18 Levealderen i EU Der er stor forskel på, hvor længe man kan forvente at leve i de forskellige EU-lande. Først og fremmest lever kvinder normalt længere end mænd, men desuden er der betydelige forskelle landene imellem. Som det ses af figuren, lever man gennemsnitligt længere i de sydlige lande end i de nordlige. Hvis man ser på de nordlige lande, lever svenskerne gennemsnitligt længere end danskerne. Hvorfor denne forskel? Hvilke grunde tror du, der kan være til det? Tabellen viser den gennemsnitlige levealder fra fødslen for mænd og kvinder i Kilde: Eurostat: Key data on Health 22 og Eurostat news release, 36/24 1 Tjekkiet Estland Cypern Letland Litauen Ungarn Malta Polen Slovakiet Mænd Kvinder

19 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 19 Læger Der er mere end 6 læger pr. 1. indbyggere i og kun 18 i Det Forenede. Alle de andre lande ligger midt imellem med nær gennemsnittet. De nye EU-lande fordeler sig også pænt i statistikken. Hvad siger disse tal om sundhedsvæsenet efter din mening? Tabellen viser antallet af praktiserende læger pr. 1. indbyggere (21). Kilde: The Economist: Europe in figures og Eurostat Litauen Tjekkiet Slovakiet Malta Estland Letland Ungarn Cypern Polen 2<>21

20 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 2 Stress Her gik vi måske og troede, at vi hører til de mest stressede folk i Europa, men det er tilsyneladende ikke tilfældet. Det danske stressniveau er ikke specielt højt, og vi står i hvert fald langt tilbage for grækerne, som mange nok troede var meget mere afslappede. Tallene er baseret på interviews med folk og viser derfor noget om folks egen opfattelse af deres situation snarere end en faktisk måling af stressniveauet. Set i dette lys, hvad mener du så er baggrunden for, at de nordiske befolkninger føler sig så relativt mindre stressede? Ja Nej Ved ikke Tabellen viser svarene på spørgsmålet: Føler De Dem ofte stresset? Undersøgelsen omfatter ikke de nye EU-medlemslande. 4 2 Kilde: Eurostat: Key data on Health 22

21 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 21 Vi er sikre i trafikken De skandinaviske lande har et lavt antal tilskadekomne i trafikken sammenlignet med det øvrige Europa. Tendensen har været i retning af et faldende antal tilskadekomne over de sidste 1-2 år i Europa i gennemsnit, men faldet har været specielt stort i. I 197 var der 541 tilskadekomne pr. 1. indbyggere. I 198 var tallet 37, og i Hvad er årsagerne til de store forskelle på antal tilskadekomne i de europæiske lande, og hvorfor tror du, at antallet har være faldende over de seneste år? Tabellen viser antal personer, som er kommet til skade ved trafikulykker pr. 1. indbyggere (1999). Der foreligger ikke tal for de nye EUmedlemslande. Kilde: Eurostat: Key data on Health <>23

22 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 22 E UROPA-KOMMISSIONEN R EPRÆSENTATION I D ANMARK BEFOLKNING ARBEJDSMARKED LEVEVILKÅR SUNDHED SOCIALE FORHOLD UDDANNELSE ØKONOMI MILJØ EU S INSTITUTIONER OG BUDGET Indkomstulighed Hvis man ser på, hvor store indkomster de 2% rigeste i de forskellige lande har i forhold til de 2% fattigste, fås et billede som i grafen nedenfor. Jo lavere tal, desto større indkomstlighed, så med andre ord er det land i EU, som har den mindste forskel mellem rig og fattig, mens er det land, som har den største forskel. De nye medlemslande fordeler sig jævnt over skalaen, men f.eks. de baltiske lade har en ret høj indkomstulighed i deres samfund. Kan du give en forklaring på de generelle tendenser i tabellen, og er det efter din mening ønskeligt at have en høj eller en lav indkomstulighed i et samfund? Tabellen viser, hvor stor en del af de samlede indkomster i samfundet, der tilfalder gruppen med højeste indkomster i forhold til gruppen med laveste indkomster. De to grupper udgør 2% af befolkningen. Tallene er fra 21. For enkelte EU-lande foreligger der ikke tal. Kilde: The Economist: Europe in figures og Eurostat Estland Letland Litauen Malta Polen Ungarn Tjekkiet

23 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 23 Velfærdsstaten i praksis Sociale udgifter kan omfatte mange ting lige fra kontanthjælp over børnepenge til de omkostninger, der er ved at administrere det sociale system. Det er meget dyrt i, og næsten lige så dyrt i, mens de sociale udgifter er meget mindre i de sydeuropæiske lande og i de nye medlemslande. Hvad mener du niveauet for sociale udgifter siger om de forskellige samfund? Tabellen viser de samlede sociale udgifter pr. indbygger. Tallene er fra 21, og der foreligger ikke tal for alle EUlandene. Opgørelsen er foretaget i købekraftspariteter, dvs. at der er taget hensyn til prisniveauet i de enkelte lande. Kilde: Eurostats hjemmeside 2 Ungarn Malta Slovakiet 24<>25

24 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 24 E UROPA-KOMMISSIONEN R EPRÆSENTATION I D ANMARK BEFOLKNING ARBEJDSMARKED LEVEVILKÅR SUNDHED SOCIALE FORHOLD UDDANNELSE ØKONOMI MILJØ EU S INSTITUTIONER OG BUDGET Så mange sprog lærer vi Måske går de fleste og tror, at vi danskere er nogle af de bedste i verden til fremmedsprog, men statistikken viser, at vi ikke er med helt fremme på europæisk plan, når det gælder om at lære fremmedsprog på gymnasieniveau. I gennemsnit lærer danske elever 1 1 / 2 sprog, så måske koncentrerer vi os om nogle få sprog formentlig først og fremmest engelsk. Er det i orden med stigende globalisering at koncentrere sig om et eller to af hovedsprogene, eller skulle vi gøre en indsats for at lære flere sprog på højt niveau i det danske uddannelsessystem? Tabellen viser antallet af fremmedsprog, som hver elev lærer på gymnasieniveau. Tallene er fra 21. Der foreligger ikke tal for, Letland, og. 2,5 2, 1,5 1, Kilde: Eurostats hjemmeside,5, Estland Litauen Cypern Polen Slovakiet Tjekkiet Ungarn Malta

25 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 25 Har vi nok under uddannelse? Man siger, at det er nødvendigt med uddannelse for at kunne klare sig i fremtiden både for den enkelte og for samfundet. Hvis det er rigtigt, har man i de nye EUlande gode kort på hånden, for der er forholdsvis mange over 18 år i uddannelsessystemet på den ene eller den anden måde. ligger også rimeligt pænt i denne statistik, men dog langt fra en førsteplads. Er der efter din mening grund til bekymring over, at ikke flere over 18 år er i uddannelsessystemet i? Tabellen viser den procentdel af alle over 18 år, som er under en eller anden form for uddannelse. Tallene er fra 22. Kilde: Eurostats hjemmeside Tjekkiet Litauen Polen Estland Letland Ungarn Slovakiet Malta Cypern 26<>27

26 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 26 "Visdom er ikke resultatet af en uddannelse, men et livslangt forsøg på at opnå det" Albert Einstein

27 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 27 Internet i skolerne I de fleste EU-lande har alle skoler eller næsten alle skoler adgang til internettet. Nogle lande halter dog slemt bagefter, og dem bliver der flere af, når de nye medlemslande kommer med i statistikkerne. Mener du, at internettet bliver brugt rigtigt i de danske skoler, eller kunne man gøre bedre brug af den udbredte internetadgang? En ting er internetadgangen, en anden er, hvad internettet bliver brugt til. Tabellen viser, hvor mange procent af skolerne, der har en eller anden form for internetadgang. Tallene stammer fra Europa- Kommissionens målinger af fremskridt under den såkaldte eeurope-handlingsplan. Tallene, som ikke omfatter EU s nye medlemslande, er fra marts 22. Kilde: Europa-Kommissionen: society/eeurope/22/benchmarking <>29

28 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 28 Trængsel ved computerne De danske skoler har den bedste internetadgang i alle EU-landene. I er der 25 internet-tilsluttede computere pr. 1 elever, og det tal er der ingen andre lande, som kommer i nærheden af. Hvilke fordele har det for, at eleverne i så stort omfang har internetadgang, og mener du, at man gør nok brug af mulighederne? 3 Tabellen viser, hvor mange internettilsluttede computere, der findes i skolerne pr. 1 elever. Tallene stammer fra Europa-Kommissionens målinger af fremskridt under den såkaldte eeurope-handlingsplan. Tallene, som ikke omfatter de nye EU-medlemslande, er fra marts Kilde: Europa-Kommissionen: society/eeurope/22/benchmarking 5

29 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 29 Uddannelse koster mange penge ligger i top i Europa, når det gælder udgifterne til uddannelser især på grundskoleniveau. Tallene i tabellen viser udgifterne pr. elev i PPS, som er købekraftspariteter, dvs. at man i sammenligningen tager højde for pengenes købekraft og dermed udgiftsniveauet i de enkelte lande. Alligevel kan man nok ikke konkludere, at jo flere penge der spenderes, desto bedre uddannelser får man. Specielt i de nye medlemslande får man måske mere for pengene også i uddannelsessystemet, men derfor kan man naturligvis godt diskutere, om vi får det, vi ønsker for pengene, i det danske uddannelsesvæsen. Hvad mener du? Højere Land Grundskole uddannelse , Tjekkiet Cypern Letland Ungarn Malta Polen Slovakiet Kilde: Eurostats hjemmeside 3<>31

30 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 3 E UROPA-KOMMISSIONEN R EPRÆSENTATION I D ANMARK BEFOLKNING ARBEJDSMARKED LEVEVILKÅR SUNDHED SOCIALE FORHOLD UDDANNELSE ØKONOMI MILJØ EU S INSTITUTIONER OG BUDGET Store forskelle i økonomisk udvikling Figuren viser bruttonationalproduktet pr. indbygger i de 25 EUlande. Opgørelsen er foretaget i de såkaldte købekraftspariteter (PPS), som tager højde for pengenes købekraft i de enkelte lande. Tallene er fra 24, og gennemsnittet (index = 1) er gennemsnittet for de 25 EU-lande. Bruttonationalproduktet er den samlede værdi af den økonomiske aktivitet i et land et givet år. Hvis man deler det samlede bruttonationalprodukt ud på de enkelte indbyggere, får man et billede af den relative velstand i de enkelte lande. Dog skal man huske på, at dette tal ikke siger noget om, hvordan det økonomiske resultat er fordelt mellem borgere, erhverv osv Figuren viser, at der er store forskelle fra det meget rige til flertallet af de nye medlemslande. Ser man kun på de 15 lande, som udgjorde EU indtil maj 24, er forskellene betydeligt mindre. Mener du, at de nye medlemslande vil få en økonomisk udvikling de kommende år, som vil bringe dem på linje med det øvrige EU, og i bekræftende fald, hvilke lande tror du vil nå et sådant mål først? Kilde: Eurostats hjemmeside: Strukturelle indikatorer. 5 Cypern Malta Tjekkiet Ungarn Slovakiet Estland Litauen Letland Polen

31 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 31 Høj vækst i nye medlemslande De nye medlemslande i EU har måske nok en lavere økonomisk velstand end de gamle EU-lande, men deres økonomier vokser stærkt. I gennemsnit er væksten i bruttonationalproduktet meget højere i de nye medlemslande end i de gamle, og sådan har det været gennem en årrække. Dette betyder bl.a., at de nye medlemslande er gode markeder for virksomheder i f.eks.. Hvilken betydning mener du, det har for det samlede EU, at de nye medlemslande har så stærk en økonomisk vækst, og hvor længe mener du, det vil vare, før de nye medlemslande indhenter de gamle i BNP pr. indbygger eller når de det overhovedet? Prøv at sammenligne med opgørelsen over BNP pr. indbygger på side Figuren viser den økonomiske vækst i alle EU-landene med de gamle til venstre og de nye til højre. Tallene vedrører 23. Kilde: Europa-Kommissionens økonomiske oversigt. Se Eurostats hjemmeside Litauen Letland Estland Slovakiet Polen Ungarn Tjekkiet 32<>33

32 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 32 Vi handler med hinanden Når man ser bort fra, udgør eksporten til andre EU-lande mere end 5% af landenes samlede eksport. Nogle lande er helt afhængige af de andre EUlande med hensyn til deres eksport, og for s vedkommende går to tredjedele af eksporten til andre EU-lande. Til hvilke lande tror du, den danske eksport primært går? Hvordan tror du, at eksporten vil fordele sig efter EU s udvidelse? Hvordan vil det faktum, at vi står uden for euroen, påvirke s handel med det øvrige EU? Figuren viser, hvor stor en del af den samlede eksport i EU-landene, der går til andre EU-lande. Tallene vedrører 21 og omfatter kun de daværende 15 EUlande Kilde: Europa-Kommissionens økonomiske oversigt. Se Eurostats hjemmeside. 2 1

33 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 33 Stor arbejdsløshed i nye medlemslande EU-landenes arbejdsløshed er meget høj, og gennemsnittet er steget kraftigt med udvidelsen. Generelt døjer de nye medlemslande nemlig endnu mere med arbejdsløshedsproblemet, der f.eks. i Polen betyder, at næsten hver femte er arbejdsløs. Det betyder på den anden side ikke, at problemerne ikke kan løses. For få år siden havde en lige så høj ledighed, som Polen har nu, men det er lykkedes at få den bragt et godt stykke ned. På samme måde havde gennem en del år et stort ledighedsproblem, men landet ligger nu ganske lavt i sammenligningen. Hvad mener du er de største problemer i samfund med høj arbejdsløshed, og hvad mener du er de bedste midler til at få den bragt ned? Figuren viser arbejdsløsheden i % i alle EU-landene. Tallene vedrører 23. Kilde: Europa-Kommissionens økonomiske oversigt. Se Eurostats hjemmeside Cypern Ungarn Tjekkiet Malta Estland Letland Litauen Polen 34<>35

34 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 34 : et dyrt land Hvis man fylder en indkøbskurv med de varer og tjenester, som en gennemsnitsfamilie bruger, og sammenligner, hvor meget kurven koster, får man et billede som vist i grafen. Tallene viser, at er EU s dyreste land, og med de mange nye lande er meget dyrere end de billigste EU-lande. Kan du give nogle forklaringer på, at priserne er så høje i, og kan du give eksempler på varer eller tjenester, som vejer meget til i det danske indeks? Vil det være lovligt for dig at købe ind i andre og billigere lande, enten direkte eller via internettet, og hvis det er lovligt, kunne du så tænke dig at gøre det? Figuren viser de relative priser på et gennemsnit af almindelige varer og tjenester i forhold til et indeks på 1, fastsat i forhold til gennemsnittet. Tallene er fra Kilde: Eurostats hjemmeside: Strukturelle indikatorer. 4 2 Cypern Malta Polen Estland Ungarn Tjekkiet Litauen Letland Slovakiet

35 83928 Eu kom indhold 14/9/4 1:32 Side 35 Forskningen i EU At bruge penge på forskning og udvikling af nye produkter anses af mange for at være en kilde til fremtidig rigdom. Uden forskning, ingen nye produkter, og så havner man i en hård konkurrence om prisen på de gammelkendte produkter og tjenesteydelser. Men at bruge penge på forskning og udvikling betyder også, at pengene ikke kan bruges til andet. Det er en investering i fremtiden, og som det ses af figuren, sætter de nordiske lande og en stor del af bruttonationalproduktet til side hvert år til en sådan investering i fremtiden. Mener du, at det er nyttigt at investere en stor del af bruttonationalproduktet i forskning og udvikling, eller tror du ikke, at det har nogen effekt på fremtiden, og at det derfor ville være bedre at bruge pengene til forbrug her og nu? % 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, Figuren viser den procentandel af bruttonationalproduktet, der bliver brugt til forskning og udvikling.tallene vedrører 21. Der forelå ikke tal for Malta. Kilde: Eurostats hjemmeside: Strukturelle indikatorer. 1,5 1,,5, Tjekkiet Ungarn Estland Litauen Polen Slovakiet Letland Cypern 36<>37

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Health at a Glance: Europe 2010

Health at a Glance: Europe 2010 Health at a Glance: Europe 2010 Summary in Danish Sammendrag på dansk HEALTH AT GLANCE: EUROPE 2010 ISBN 978-92-64-090309 OECD 2010 1 Sammendrag De europæiske lande har i de seneste årtier opnået betydelige

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu KE-80-09-930-DA-C www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu Er De interesseret i publikationerne fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere