Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi"

Transkript

1 Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi

2 gelsen mod en 2020-lavenergistrategi er der behov for en mere nuanceret designprocess nergibesparelser sammentænkes med behovet for et godt termisk indeklima e dagslysforhold i et helhedsperspektiv arkitekturens rumlige og passive egenskaber af afgørende betydning publikation giver et bud på hvordan arkitekter kan sammentænke designprocessen venergistrategier for at opfylde 2020-lavenergiklassen re trin, som afspejler designprocessens bevægelse fra den generelle til den specifikke, kitekturens passive energibesparende egenskaber benyttes tidligt i designprocessen gier der minimerer primærenergiforbruget med 75 % Arkitektur og energi e, 2011 XXX-XXXX-X mod en 2020-lavenergistrategi

3 UHGHV Q\H EHUHJQLQJVY UNW M KYRU WLOVNXGGHW IUD SDVVLY VROYDUPH NXQQH LQGUHJQHV VWRUH JODVSDUWLHU EOHY QRUPHQ L VWRUW VHW DOOH E\JQLQJVW\SHU (IWHU ROLHNULVHQ YDU RSVWRUH JODVSDUWLHU EOHY QRUPHQ L VWRUW VHW DOOH E\JQLQJVW\SHU (IWHU ROLHNULVHQ YD IRU DW PLQLPHUH RSYDUPQLQJVEHKRYHW 6W UUH JODVSDUWLHU EOHY WLOODGW Sn JUXQG DI varmningsbehovet varmningsbehovet den allerstørste den allerstørste kategorikategori af nye bygningers af nye bygningers energiforbrug. energiforbrug Der nye typer lavenergiruder, uden at det gik ud over varmetabet. blev derfor blev stillet derforkrav stillet i bygningsreglementet krav i bygningsreglementet i 1977 om i 1977 en om bedre en varmeisolering bedre varmeisol 8GQ\WWHOVHQ DI SDVVLYH VROYDUPH PHG VWRUH DUHDOHU DI V\GYHQGWH ODYHQHUJLUXGHU af klimaskærmen klimaskærmen og en begrænsning ogmed en forskellige begrænsning af vinduesarealer af vinduesarealer for at reducere for at reducere transmistran blev symbolet på lavenergiarkitektur. Der af blev eksperimenteret sionstabet. sionstabet. Der blev Der også blev indført også en indført varmetabsramme en varmetabsramme som gav som mulighed gav mulighed for større for s DUNLWHNWRQLVNH O VQLQJHU IUD XRSYDUPHGH JODVWLOE\JQLQJHU WLO K MLVROHUHGH JODVSDUSol & Vind, 2020'ernes Beder, 1981 nger i nye bygningers energiforbrug siden 1970'ernes 1970'ernes varmebesparelser 2000'ernes energiramme lavenergis tier integreret i bygningskroppen. detteglasarealer ensidige, arkitektoniske fokus skabte glasarealer i velisolerede i velisolerede bygninger. bygninger. krisen var velfærdssamfundet i hurtig vækst. Men Denne veldokumenterede energi- og indeklimaproblemer i 1990'ernes lavenergisommange konsekvens af 1970'ernes Med yderligere stramninger i 1990'erme er en politisk o I 1990'erne I 1990'erne blev der blev yderligere der yderligere strammet strammet på varmeisolering, påder varmeisolering, og dermålsætning og introduceder introd PRGHUQLVPHQV DUNLWHNWRQLVNH LGHDOHU DI O\V RJ OXIW RJ arkitektur, og hvor enpå omfattende overophedning at beboerne måtte bruge oliekrise kom der fokus bygningers blevbetød nye bygningers opvarmningsbehov reducere energirammen med 7 Q L VWRUW VHW DOOH E\JQLQJVW\SHU (IWHU ROLHNULVHQ YDU RSUHGHV Q\H EHUHJQLQJVY UNW M KYRU WLOVNXGGHW IUD SDVVLY VROYDUPH NXQQH LQGUHJQHV UHGHV Q\H EHUHJQLQJVY UNW M KYRU WLOVNXGGHW IUD SDVVLY VROYDUPH NXQQH LQGUH eldrevne for at sikre et fornuftigt indeklima. energiforbrug. væsentligt reduceret. i forhold til 2006-niveauet. største kategori af nyekøling bygningers energiforbrug. Der armebesparelser: r? Primærenergiforbrug kwh/m2 Primærenergiforbrug kwh/m2 Primærenergiforbrug kwh/m2 IRU DW PLQLPHUH RSYDUPQLQJVEHKRYHW 6W UUH JODVSDUWLHU EOHY WLOODGW Sn JUXQG DI IRU DW PLQLPHUH RSYDUPQLQJVEHKRYHW 6W UUH JODVSDUWLHU EOHY WLOODGW Sn JUX ningsreglementet i 1977 om en bedre varmeisolering nye typer nye lavenergiruder, typer lavenergiruder, uden atuden det gik at det ud over gik ud varmetabet. over varmetabet. Hvad gik godt? Hvad gik galt? rænsning af250 vinduesarealer for at reducere transmis GQ\WWHOVHQ DI SDVVLYH VROYDUPH PHG VWRUH DUHDOHU DI V\GYHQGWH ODYHQHUJLUXGHU 8GQ\WWHOVHQ DI SDVVLYH VROYDUPH PHG VWRUH DUHDOHU DI V\GYHQGWH ODYHQHUJL dført en varmetabsramme som gav mulighed for større Arkitekters ekstreme udnyttelse Stramninger i varmeisolering blev symbolet blev symbolet på lavenergiarkitektur. på lavenergiarkitektur. Der blev Dereksperimenteret blev eksperimenteret med forskellige med forsk gninger. mellem 1970'erne og 1990'erne af passiv solvarme for at DUNLWHNWRQLVNH O VQLQJHU IUD XRSYDUPHGH JODVWLOE\JQLQJHU WLO K MLVROHUHGH JODVSDUDUNLWHNWRQLVNH O VQLQJHU IUD XRSYDUPHGH JODVWLOE\JQLQJHU WLO K MLVROHUHGH JOD ligere strammet på varmeisolering, der introducei et stort og fald minimere resulterede 200 opvarmningsbehov tier integreret tier integreret i bygningskroppen. i bygningskroppen. Men dette Men ensidige, dette ensidige, arkitektoniske arkitektoniske fokus skabte fokus sk M KYRU WLOVNXGGHW IUD SDVVLY VROYDUPH NXQQH LQGUHJQHV i nye bygningers gav veldokumenterede VEHKRYHW 6W UUH JODVSDUWLHU EOHY WLOODGW Sn JUXQG DI mange mange veldokumenterede veldokumenterede energi-energiog indeklimaproblemer og indeklimaproblemer i 1990'ernes i 1990'ernes lavenergilaven opvarmningsbehov problemer med overophedning en at det gik ud over varmetabet. arkitektur, arkitektur, og150 hvorog enhvor omfattende en omfattende overophedning overophedning betød at betød beboerne at beboerne måtte bruge måtte b OYDUPH PHG VWRUH DUHDOHU DI V\GYHQGWH ODYHQHUJLUXGHU eldrevne eldrevne køling for køling at sikre for atetsikre fornuftigt et fornuftigt indeklima. indeklima. Sols arkitektur. Der blev eksperimenteret med forskellige Apparat XRSYDUPHGH JODVWLOE\JQLQJHU WLO K MLVROHUHGH JODVSDUBelysnin Hvad Hvad gik 100 godt? gik godt? Hvad Hvad gik galt? gik galt? ensidige, arkitektoniske fokus skabte ppen. Men dette nergi- og indeklimaproblemer i 1990'ernes lavenergiteknik Teknik Stramninger Stramninger i varmeisolering i varmeisolering Arkitekters Arkitekters ekstreme ekstreme udnyttelse udnyttel ende overophedning betød at beboerne måtte bruge mellemmellem 1970'erne 1970'erne og 1990'erne og 1990'erne af passiv af passiv solvarme solvarme for at for at et fornuftigt indeklima. Overtemp./køling Overtem ring 0'erne resulterede resulterede i et stort i etfald stort fald minimere minimere opvarmningsbehov opvarmningsbehov Varmt brugsvand i nye bygningers i nye bygningers gav veldokumenterede gav veldokumenterede Varmt b Hvad gik galt? opvarmningsbehov opvarmningsbehov Opvarmning problemer problemer med med overophednin Opvarmning Opvarm udnyttelse 0 Arkitekters ekstreme 0 overophedning 0 af passiv solvarme for at minimere opvarmningsbehov På dette tidspunkt var opvarmning gav veldokumenterede det allerstørste kategori af nye bygningers problemer med overophedning energiforbrug, så det var den naturlige udgangspunkt for bygningsreglementets regulering af energiforbrug. Som konsekvens indføres en mere helhedsorienteret regulering af nye bygningers driftsenergiforbrug i bygningsreglementet i 2006, med baggrund i EU-lovgivning. Når energirammen skal reduce så stort omfang, er der behov f mere nuanceret designprocess energibesparelser afvejes i forh indeklimaet og dagslysforhold. Solsikkehaven, Vonsild, 1995 I 1977 indføres minimumskrav til varmeisolering og en begrænsning af Energirammen omfatter nu opvarmning, varmt brugsvand, overtemperatur/køling Der skal fokuseres på arkitektu rumlige og passive egenskabe 11

4 r rs 2000'ernes energiramme Med yderligere stramninger i 1990'erme blev nye bygningers opvarmningsbehov væsentligt reduceret. Primærenergiforbrug kwh/m Teknik Overtemp./køling Varmt brugsvand Opvarmning Som konsekvens indføres en mere helhedsorienteret regulering af nye bygningers driftsenergiforbrug i bygningsreglementet i 2006, med baggrund i EU-lovgivning. Energirammen omfatter nu opvarmning, varmt brugsvand, overtemperatur/køling 2020'ernes Energi lavenergistrategi til bygningsdrift: Der er en politisk målsætning om at reducere energirammen med 75 % i 2020 i forhold til 2006-niveauet. Primærenergiforbrug kwh/m Opvarmning Varmt brugsvand Overtemperatur/køling Teknik Primærenergifaktorer: El:!! 2,5 Varme:!1,0 Apparater/udstyr Belysning Lavenergiklasser: Teknik LE2010: - 25 % LE2015: - 50 % Opvarmning LE2020: - 75 % Overtemp./køling Varmt brugsvand Når energirammen skal reduceres i så stort omfang, er der behov for en mere nuanceret designprocess, hvor energibesparelser afvejes i forhold til indeklimaet og dagslysforhold. Der skal fokuseres på arkitekturens rumlige og passive egenskaber,

5 r rs Med et Med stort et kølebehov, stort kølebehov, mange mange indeliggende indeliggende rum og rum en og lavloftshøjde en lavloftshøjde er det er stort det s set umuligt set umuligt at udnytte at udnytte naturlig naturlig ventilation ventilation med natkøling med natkøling i dybe i bygninger, dybe bygninger, hvor man hvor m typisk typisk har brug har for brug en uforhindret en uforhindret krydsventilering. Man bliver Man bliver i stedet i stedet for tvunget for tvunge til H at bruge at bruge varierende varierende kombinationer af mekanisk af mekanisk ventilation ventilation og køling og køling for at for fjerne at fje overskudsvarmen. Med 2000'ernes lavenergiarkitektur energiramme 2020'ernes lavenergistrategi lave dan Med yderligere stramninger i 1990'erme Lavenergiarkitektur: Der er politisk målsætning en kritik en kritik om at i ny blev nye bygningers opvarmningsbehov Der er Der et reducere åbent er et åbent spørgsmål energirammen spørgsmål om arkitekter med om 75 arkitekter % har i 2020 lært har af lært fortidens af fortidens fejl. Arkitektoniske fejl. et s væsentligt reduceret. lavenergiløsninger i forhold til 2006-niveauet. bliver bliver genbrugt genbrugt uden stillingtagen uden stillingtagen de sidste til de sidste 30 års 30 forandringer års lave i bygningers i bygningers funktion funktion og energiforbrug, og og uden og uden stillingtagen stillingtagen om til disse om disse løsninger 250 stadigvæk stadigvæk 250 fungere fungere efter hensigt. efter hensigt. Pas Der er Der stadigvæk er stadigvæk en arkitektonisk en arkitektonisk tendens tendens til at fokusere til at fokusere på løsninger på løsninger som minimere nimere opvarmningsbehovet på bekostning på bekostning af andre af andre kategorier kategorier af energiforbrug, af vist som Pas ram 200 til trods til trods for 200 at for der at i 2006 der i 2006 blev indført blev indført en energiramme energiramme som omfattet som omfattet flere kategorier flere foku af energiforbrug, af inklusiv inklusiv sommerens sommerens overophedningsproblemer og kølebehov. og kølebeho I stor bevægelsen bevægelsen mod en mod 2020-lavenergistrategier er der er behov der behov for en for mere en mere nuanceret P 150 lavenergiarkitektur 150 som sammentænker som vinter- vinter- og sommerforhold. og et la Apparater/udstyr Det Har arkitekter Har arkitekter lært af lært af Hvad Hvad skal skal arkitektfaget nu? nu? solv Belysning ning fortidens fortidens fejl? fejl? Arkitekter Arkitekter skal droppe skal droppe med Teknik Teknik Til trods Til trods for veldokumenterede for den ekstreme den ekstreme udnyttelse udnyttelse I 50 Overtemp./kølingproblemer problemer 50 med overophedning med Overtemp./køling Uhensigtsmæssig af passive af passive solvarme passiv solvarme solvarme et v Komforthusene, Vejle, 2009 bala Varmt brugsvandi 1990'ernes i 1990'ernes lavenergiboliger, Varmt brugsvand Lavenergistrategier skal skal at s gentager gentager arkitekter arkitekter samme samme fejl fejl i stedet i stedet for sammentænke for 0 Opvarmning 0 Opvarmning kan i 2000'erne i 2000'erne vinter- vinter- og sommerforhold og D vise ben opv opv i de Primærenergiforbrug kwh/m 2 Som konsekvens indføres en mere helhedsorienteret regulering af nye bygningers driftsenergiforbrug i bygningsreglementet i 2006, med baggrund i EU-lovgivning. Energirammen omfatter nu opvarmning, varmt brugsvand, overtemperatur/køling Primærenergiforbrug kwh/m 2 Når energirammen skal reduceres i så stort omfang, er der behov for en mere nuanceret designprocess, hvor energibesparelser afvejes i forhold til indeklimaet og dagslysforhold. Der skal fokuseres på arkitekturens rumlige og passive egenskaber, 20

6 6RP JUXQGODJ IRU ODYHQHUJLNODVVHQ HU HQ DOWHUQDWLY WLOJDQJ DW VLNUH DW GLV 6RP JUXQGODJ IRU ODYHQHUJLNODVVHQ HU HQ DOWHUQDWLY WLOJDQJ DW VLNUH DW GLVVH problemer opstår: problemer ikkeikke opstår: 2020'ernes lavenergistrategi 3n GHQ pq VLGH VNDO JODVSDUWLHUV VW UUHOVH RJ IDFDGHQV XGIRUPQLQJ VLNUH DW RYH 3n GHQ pq VLGH VNDO JODVSDUWLHUV VW UUHOVH RJ IDFDGHQV XGIRUPQLQJ VLNUH DW RYHUophedning reduceres sommeren varmetabet minimeres vinteren. ophedning reduceres omom sommeren og og varmetabet minimeres omom vinteren. Der er en politisk målsætning om at 3n GHQ DQGHQ VLGH VNDO JODVSDUWLHUV VW UUHOVH RJ UXPPHWV JHRPHWUL VLNUH 3n GHQ DQGHQ VLGH VNDO JODVSDUWLHUV VW UUHOVH RJ UXPPHWV JHRPHWUL VLNUH HQ reducere energirammen med 75 % i 2020 tilstrækkelig dagslystilførsel vinteren mulighed naturlig ventilation me tilstrækkelig dagslystilførsel omom vinteren og og mulighed for for naturlig ventilation med i forhold til 2006-niveauet. natkøling sommeren. natkøling omom sommeren. Primærenergiforbrug kwh/m2 e v Mod 2020-lavenergistrategi Mod enen 2020-lavenergistrategi Denne balancegang kræver målrettet indats tidligt i designprocessen so Denne balancegang kræver en en målrettet indats tidligt i designprocessen som sætter fokus samspillet mellem varmetab, solindfald, opvarmning, overophe sætter fokus på på samspillet mellem varmetab, solindfald, opvarmning, overophedning dagslystilførsel. er behov mere nuanceret designprocess ning og og dagslystilførsel. DerDer er behov for for en en mere nuanceret designprocess for f lavenergiarkitektur, hvor energibesparelser sammentænkes med behovet lavenergiarkitektur, hvor energibesparelser sammentænkes med behovet for for et godt termisk indeklima gode dagslysforhold, er arkitekturens rumlige godt termisk indeklima og og gode dagslysforhold, og og herher er arkitekturens rumlige og passive egenskaber af afgørende betydning. passive egenskaber af afgørende betydning. Designprocessen kendetegnes bevægelse generelle til d Designprocessen kendetegnes vedved en en bevægelse fra fra denden generelle til den VSHFLÀNNH IUD UXPOLJH RJ IXQNWLRQHOOH GLVSRQHULQJHU WLO GHWDOMHUHGH EHUHJQLQJHU Apparater/udstyr VSHFLÀNNH IUD UXPOLJH RJ IXQNWLRQHOOH GLVSRQHULQJHU WLO GHWDOMHUHGH EHUHJQLQJHU RJ WHJQLQJHU /DYHQHUJLVWUDWHJLHU VNDO GHUIRU VDPPHQW QNHV PHG GHVLJQSURFHVV WHJQLQJHU /DYHQHUJLVWUDWHJLHU VNDO GHUIRU VDPPHQW QNHV PHG GHVLJQSURFHVVHQ Belysning YHG DW EUXJH VRP DIVSHMOHU GHQQH EHY JHOVH GHQ JHQHUHOOH WLO G YHG DW EUXJH ÀUH ÀUH WULQ WULQ VRP DIVSHMOHU GHQQH EHY JHOVH IUD IUD GHQ JHQHUHOOH WLO GHQ VSHFLÀNNH VSHFLÀNNH Teknik artier efter kontekstuelle behov g Overtemp./køling 50 SI UW DI 9(/8; L E\HQ 3UHVVEDXP XGHQ IRU :LHQ L VWULJ dhu WHJQHW DI GHQ XQJH VWULVJVNH WHJQHVWXH +HLQ 7UR\ Varmt brugsvand senergibygning i forhold til det samlede primærenergil apparater, udstyr og belysning. Opvarmning 0 VWHMO VN\JJHIXOGH VNUnQLQJ VRP YHQGHU PRG V\G VW 'H YH NDVWHU VN\JJHU Vn VROHQ IRUVYLQGHU IUD KLPOHQ WLGOLJW Når energirammen skal reduceres i vinterhalvdel. De kontekstuelle forhold betyder at huset så stort omfang, er der behov for en lasarealer for at sikre de ønskede dagslysforhold. mere nuanceret designprocess, hvor H WDJHU XGJDQJVSXQNW L QVNHW RP DW GUDJH IRUGHO DI GHQ energibesparelser afvejes i iforhold til og behovet for at sikre dagslysforhold de skyggefulde indeklimaet og dagslysforhold. YQW IRUGHOW PHG IRUVNHOOLJH RULHQWHULQJHU UXQGW RP KXVHW Sunlight House, Pressbaum, 2010 Sunlight House, Pressbaum, 2010 YLQGXHU L PLQGVW WR PHQ RIWH WUH IRUVNHOOLJH ÁDGHU EnGH, Der skal fokuseres på arkitekturens 'HW EHW\GHU DW GHU HU HQ PHJHW M YQ GDJVO\VIRUGHOLQJ L g rumlige og passive egenskaber, r en dagslysfaktor på minimum 2 %. Hvor ligger udfordringen? Hvor ligger udfordringen? Hvad løsningen? Hvad er er løsningen? Nye bygninger oplever både Nye bygninger oplever både et reduceret opvarmningsbehov et reduceret opvarmningsbehov et stort, uønsket varmetilskud og og et stort, uønsket varmetilskud Lavenergiarkitektur kræver Lavenergiarkitektur kræver mere nuanceret afvejning en en mere nuanceret afvejning af af energi, indeklima dagslys energi, indeklima og og dagslys ændrer varmebalancen DetDet ændrer varmebalancen skaber overophedning og og skaber overophedning et voksende behov køling og og et voksende behov forfor køling Lavenergistrategier skal Lavenergistrategier skal sammentænkes med sammentænkes med designprocessen designprocessen

7 Udnyt arkitekturens passive energibesparende egenskaber ved at integrere fire lavenergistrategier, Overblik trin for trin, tidligt i designprocessen for at opfylde 2020-lavenergiklassen: Dialog Hvad er målet Dialog Start dialog med bygherre, brugere og rådgivere Fastlæg rammer for 2020-lavenergistrategien Hvilke strategier kan der bruges Samarbejd på tværs Fastsæt energi- og indeklimakrav Inddrag brugere i lavenergistrategien Start dialog med bygherre, brugere og rådgivere Fastlæg rammer for 2020-lavenergistrategien Samarbejd på tværs Fastsæt energi- og indeklimakrav Inddrag brugere i lavenergistrategien Rum Rum Udnyt arkitekturens rumlige og passive egenskaber Udnyt arkitekturens rumlige og passive egenskaber Minimer energiforbruget og forbedr indeklimaet Minimer energiforbruget og forbedr indeklimaet Proportioner rum for lys og luft Udnyt slanke bygningsformer Udform glaspartier ud fra dagslyskrav Fordel glaspartier jævnt masse og zonedel væk fra solen Proportioner rum for lys og luft Udnyt slanke bygningsformer Udform glaspartier ud fra dagslyskrav Fordel glaspartier jævnt og zonedel væk fra solen Materialer Materialer Udnyt valget af materialer og byggeskik Udnyt valget af materialer og byggeskik Minimer energiforbruget med passive løsninger Minimer energiforbruget med passive løsninger Undgå behov for høj termisk masse Afvej klimaskærmens isoleringskrav Udvikl en robust lavenergibyggeskik Undgå behov for høj termisk Afvej klimaskærmens isoleringskrav Udvikl en robust lavenergibyggeskik Teknologi Teknologi Rationaliser brug af aktive energiteknologier Rationaliser brug af aktive energiteknologier Producer lokalt med vedvarende energikilder Producer lokalt med vedvarende energikilder Minimer og grader behov for aktive energiteknologier Giv installationer plads som strukturerende element Minimer det adfærdsbestemte elforbrug Minimer og grader behov for aktive energiteknologier Giv installationer plads som strukturerende element Minimer det adfærdsbestemte elforbrug Hvor meget kan der spares Bygningens energiramme i forhold til 2006-niveauet -25% 25 % kumulativ -50% reduktion i forhold til energirammen 50 % kumulativ reduktion i forhold til energirammen -75% 75 % kumulativ reduktion i forhold til energirammen

8 Dialog Start en dialog med bygherren, brugere og rådgivere for at fastlægge rammer for 2020-lavenergistrategien

9 rbejd Samarbejd på tværspå tværs Behov for mere dialog tidligt i mod 2020-lavenergiklassen kræver en mere omfattende dialog tidligt essen, fordi energikravene er mere komplekse, og fordi forkerte forudan have designprocessen: negative konsekvenser på energi- og indeklimaforhold. - Energikrav er mere komplekse - Forkerte forudsætninger har negative jd med bygherren tses på en tidlig dialog med bygherren for at aftale faste rammer for rgistrategien. De overordnede visioner og krav til bygningens funktion, økonomi skal konsekvenser nu sammentænkes med strengere energi- og indeklimaen vekselvirkning der er i mellem disse parametre. emne er også hvordan brugerhensyn kan inddrages i lavenergibygi forhold Samarbejde til designprocessen, med og bygherren: dels i forhold til hvordan bygningen og bruges. Det skal sikre at velkendte problemer med brugeradfærd. - Overordnede visioner for byggeriet - Krav til funktion, kontekst og økonomi jd med ingeniøren t med ingeniøren bliver kritisk i bevægelsen mod 2020-lavenergiklasr er behov - Sammentænkning for større vekselvirkning med i designprocessen. energi- og Ingeniører i de hurtige, iterative forløb som karakteriserer arkitektens skitsearbejde nprocessen, indeklimakrav i stedet for blot at dimensionere de tekniske installationer. skal arkitekter udvikle en større teknisk forståelse for hvordan fremtirgibygninger fungerer energi- og indeklimamæssigt. re et Samarbejde behov for at foretage med mere ingeniøren: omfattende energi- og indeklimabeed en gradering, hvor beregningens kompleksitet og præcision svarer r i de -tidlige Mere eller sene omfattende faser af designprocessen. energi- og Der er behov for: indeklimaberegninger gningsværktøj som arkitekter kan benytte for at give hurtige, iterative over bygningers energi- og indeklimaforhold på det overordnede au tidligt - i Beregningsværktøj designprocessen. som arkitekter kan samarbejde brug mellem tidligt arkitekt i designprocessen og ingeniør, så der kan foretages komarametriske designsimuleringer på detaljeniveauet for at optimere g indeklimaforhold senere i designprocessen. Arkitektens helhedsfokus tidligt i designprocessen Lette iterative vurderinger på det overordnede formniveau Mellemberegninger som balancerer helhed og detalje Ingeniørens detaljefokus senere i designprocessen Tunge parametriske simuleringer på detaljeniveauet Gradering af energiberegningsværktøj i forhold til designprocessen

10

11 Inddrag brugere i lavenergistrategien Dilemma tilknyttet hvordan man tilgodeser legitime krav om brugerinddragelse med krav om automatisk styring i lavenergibygninger: - Omfattende automatisk styring i lavenergibygninger (som tit ikke fungerer) - Større tilfredshed når brugere selv kan regulere deres omgivelser for at styre komfortforholdene agelse som lavenergistrategi Arkitekturen skal danne en ramme så brugere selv kan skabe en tilfredsstillende indeklima inden for en overordnede styring ntegreret børneinstitution i Hørsholm Kommune som er udviklet i et erskab mellem kommunen, VKR Holding A/S og Lions Børnehuse. opført i 2010/11 og er tegnet af Christensen & Co Arkitekter, med dgivende ingeniør. Den er en plusenergibygning i forhold til det samrgiforbrug inklusiv elforbrug til apparater, udstyr og belysning. af designprocessen blev det besluttet af stille særlige krav til de forhold samt til hvordan brugerne selv kan regulere deres omgit dels Brugere for at undgå skal de efterhånden opfattes velkendte som aktive indeklimaproblemer inger, og dels fordi der er behov for et godt og sundt indeklima i deltagere er for at styrke trivslen og indlæringsevnen samt nedsætte risikoen blandt de ansatte og børnene. tyring i alle rum optimerer temperaturen, CO 2 -indholdet og dagsert rum i forhold til komfortkravene og udeklimaet. Systemet styrer ovenlysvinduer samt de tekniske installationer, og i hvert rum har ulighed for at selv regulere deres omgivelser med en overstyring af e regulering. Vinduerne og ovenlysvinduerne er strategisk placeret orientering for at sikre et varierende dagslysindfald og udnyttelsen ilation med natkøling. e data om husets energi- og indeklimaforhold præsenteres på en tæt ved indgangen, så alle brugere kan følge med.

12 Rum Udnyt arkitekturens rumlige og passive egenskaber for at minimere energiforbruget og forbedre indeklimaet

13 Proportioner rum og bygninger for lys og luft - Udnyt dagslys og minimer elforbrug til belysning - Udnyt naturlig ventilation med nat køling og minimer kølebehov Forstå de kontekstuelle omgivelser: - Bymæssige begrænsninger Udform Green Lighthouse: rum med beskeden dybde og stor Slank bygningsform loftshøjde: rundt om et atrium - Rumdybde svarende til 2 x vinduets højde over gulvet som omfatter opvarmning, varmt brugsvand, køling, teknik og belysning. - Fastsæt glasarealer i forhold til dagslysbehov Green Lighthouse samler administration, mødelokaler og studievejledning for Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Det blev opført i 2009 og er tegnet af Christensen & Co Arkitekter, med COWI som rådgivende ingeniør. Huset er energineutralt i forhold til bygningsreglementets krav, med en energiramme Det runde hus består af en slank bygningskrop, som varierer mellem 4 til 8 m i dybden, og som omslutter et åbent, rundt atrium. Med en loftshøjde på ca. 3 m har alle rum en beskeden rumdybde i forhold til den store loftshøjde, og det giver en ensartet dagslysfordeling over stort set hele etagearealet. Sammensætningen af den slanke bygningskrop rundt omkring det runde atrium betyder at der skabes en let og velbelyst bygningsform som også har en kompakte volumen med et lavt varmetab. Atriet bruges til den naturlige ventilering af bygningen et indemiljø med et så højt og jævnt fordelt dagslysniveau, selv om vinduernes glasareal svarer til kun 18 % af facadearealet, og atriets glasareal svarer til kun 28 % af atriets tagareal. Resultatet er et meget lavt behov for kunstig belysning, og elforbruget til belysning er reduceret yderligere med dagslysstyringen af et LED- Udnyt slanke bygningsformer: - Bygningsformer som maksimerer dagslysudnyttelse - Atriumbygninger for dagslystilgang og belysningsanlæg. varmebesparelser i sommerhalvåret. Vinduerne er jævnt fordelt rundt omkring bygningen, og alle arbejdspladser har en dagslysfaktor på minimum 3 %. Det er bemærkelsesværdigt at der kan skabes

14 Fordel glaspartier jævnt og zonedel væk fra solen - Begræns overophedning og reducer kølebehovet I større bygningstyper: - Mange brugere og store varmeafgivelser - Orienter glaspartier væk fra solen - Giver bedre funktionalitet I boliger: - Jævnt brugsmønster - Jævn fordeling af glaspartier Paradoks: - Bygninger med begrænsede glasarealer mod syd og jævnt fordelte glaspartier kan bedre udnytte passiv solvarme Wien i uden Østrig. overophedning ue Hein-Troy

15 Materialer Udnyt valget af materialer og byggeskik for at minimere energiforbruget med passive løsninger

16 høj termisk masse Undgå behov for høj termisk masse blevet Små brugt energibesparelser til at stabilisere fra termisk det termiske masse: ens opvarmningsbehov og sommerens køevel af lette bygningsdele med lav termisk - Vinterens varmebesparelser begrænset på grund af højisolering de bygningsdele, - Kun fungerer fordi om sommeren det giver en med hurtigere gge på naturlig grund ventilation af krav om med fleksibilitet, nat kølingog der d af akustiske krav. Højisolerede bygninger onstruktioner Mange nye for bygninger at minimere har mange tykkelsen lette og altså bygningsdele et stort modsætningsforhold mellem nvendes i nybyggeriet og ønsket om en høj Udnyt alternativ strategi: limaet og minimere energiforbruget. viser - Opfat en behovet høj varmekapacitet for høj termisk kun masse har en m vinteren. som designmæssig Lavenergibygninger fejl er så veler er - så Brug langsomme arkitekturens reagerende passive egenskaber at varmen liver ventileret at undgå bort. overophedning e af -en Udnyt høj varmekapacitet den termiske masse kun finde der er sted til når ed natkøling rådighed som med kan naturlig fjerne ventilation den oplagrede med udeluft nat om køling natten. Hvis de tunge materialer det termiske indeklima blive opfattet som isk masse kan faktisk være problematisk i Arkitekturens rumlige egenskaber fjerner

17 Afvej klimaskærmens isoleringskrav Isoleringsniveauet kan yderligere strammes, men der kan være negative konsekvenser: - Tykke, højisolerede facader forværrer forhold mellem brutto/nettoetagearealer, og det giver reduceret funktionalitet - Højisolering med dybe lysninger giver væsentlig mindre dagslystilgang - Fordobling af tykkelsen giver kun en halvering af varmetabet, så besparelsen bliver forholdsvis mindre n: f klimaskærmens isoleringskrav r en boligbebyggelse opført af Boligforeningen Ringgården i Lystrup er tegnet af Herzog + Partner Architekten, med Viggo Madsen som sene er opført til en standard svarende til 2015-lavenergiklassen, amme som omfatter opvarmning, varmt brugsvand, overophedning kle geometri og de gentagne sammensatte elementer er Lærketur tilpasset den præfabrikerede produktionsmetode som er blevet fabrik i Tyskland. Fabriksfremstillingen har sikret en høj byggeteked præcise konstruktioner og dermed eliminering af kuldebroer og n effektive Klimaskærmens byggeproces har været isoleringskrav med til at minimere skal byggetiden en og afvejes sikre en fornuftig i forhold økonomi. til pladskrav, funktion og ført i en let, højisoleret konstruktion med bærende I-bjælker af træ og, som andre minimerer energirelaterede kuldebroer og isoleringstykkelsen. faktorer Ydervæggene i på 0,10 W/m 2 K, mens taget har en U-værdi på 0,07 W/m 2 K. d slanke profiler giver et meget lavt varmetab kombineret med et dfald, Behov og med 3-lags for nye ruder klimaskærmsløsninger har vinduerne en U-værdi på 0,66 med W/ gså gjort bedre en stor isoleringsevne indsats for at minimere samt varmetabet mindre rundt plads- omkring sker ved at rykke vinduerne tilbage fra facaden og længere ind i ved at og fokusere ressourceforbrug på detaljerne for vinduernes fastgørelse og afsluten.

18 Teknologi Rationaliser brug af aktive energiteknologier og producer lokalt med vedvarende energikilder

19 logier Minimer og grader behov for aktive energiteknologier 2020-lavenergiklassen og nulenergibygninger kræver en omfattenede teknologiudnyttelse Som udgangspunkt fokuserer på de passive løsninger for at minimere behov for de tekniske installationer lexhouse i 2009 som et demonstrationsprojekt usene er tegnet af Henning Larsen Architects, iør. De er energineutralt i forhold til det samlede brug til apparater, belysning og husets elbil. samspillet mellem brugerne og aktive energirbruget og det overordnede energisystem. Der r blevet prioriteret: Arkitekter har brug for en overordnede forståelse af hvordan disse installationer skal graderes som et system: - Energibesparende installationer som minimerer el- og varmeforbrug - Styring og regulering: CTS-systemer til moderering af brugerbehov, energiforbrug og energiforsyning - Energiforsyning: Balancering af el- og varmeforsyning fra nettet samt vedvarenede energi fra individuelt og fælles anlæg teknologier: Der er fokuseret på alle teknologibruget, dvs. anlæg til varme, ventilation, varmt pparater og -udstyr. energi: Der er fokuseret på bygningsintegreret a solceller og solfangere, brændselscellebaseret vtemperatur fjernvarme for at sikre energineuaf de mange energibesparende teknologier og uges en intelligent styring af alle installationer for ed energiproduktionen. Samtidigt er der udviklet nliggøre energiforbrug, energiproduktion og inne og opfordrer til en aktiv brugerinddragelse.

20 Giv installationer plads som strukturerende element Der kommer flere installationer i lavenergibygninger, og der skal skabes plads til dem: - Fastlæg placering af alle føringsveje - Overdimensioner føringsvejene så der er plads til udvidelse og fornyelse - Design føringsveje som er tilgængelige for vedligeholdelse Oskar von Miller Forum: Installationer som strukturerende element Et voksende teknologi indhold, Det især med bygningsintegrerede VE-anlæg, fordrer æstetiske overvejelse: - Skal installationer blive synlige? - Eller skal det hele pakkes væk i gips?

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

Arkitektur og energi

Arkitektur og energi Arkitektur og energi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Danmarks

Læs mere

Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi

Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi Titel Udgave Udgivelsesår 2011 Forfatter Sprog Sidetal 56 Arkitektur og energi: mod en 2020-lavenergistrategi

Læs mere

Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi

Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi Titel Udgave Arkitektur og energi: mod en 2020-lavenergistrategi 1. udgave Udgivelsesår 2011 Forfatter

Læs mere

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet

Læs mere

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust

Læs mere

Citation for published version (APA): Marsh, R. (2011). Arkitektur og energi: mod en 2020-lavenergistrategi. Hørsholm: SBI forlag.

Citation for published version (APA): Marsh, R. (2011). Arkitektur og energi: mod en 2020-lavenergistrategi. Hørsholm: SBI forlag. Aalborg Universitet Arkitektur og energi Marsh, Rob Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Marsh,

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Torben Dalsgaard Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Energibesparelser Hvorfor? Hvor? Hvordan? Hvorfor? Klimaet Politisk Pengene Hvor? Vedvarende energi Nye bygninger Eksisterende

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004 Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004 De arkitektoniske udfordringer - Er arkitektur en barriere for energibesparelser? Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Christensen & Co Arkitekter AS

Christensen & Co Arkitekter AS Christensen & Co Arkitekter AS Michael Christensen, arkitekt maa, direktør michael@cco.as Campus Albano 95.000 m², Stockholm Bygherre: Akademiska Hus og Svenske Bostäder Campus Albano 95.000 m², Stockholm

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Dagslys i energioptimerede bygninger

Dagslys i energioptimerede bygninger Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet

Læs mere

Diagrammer & forudsætninger

Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:

Læs mere

Balance between architecture, light, a healthy interior environment, and not least, a very low level of energy-use

Balance between architecture, light, a healthy interior environment, and not least, a very low level of energy-use Green Lighthouse Balance between architecture, light, a healthy interior environment, and not least, a very low level of energy-use Inclusive concept, in which the borders between architectural, constructive

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen Brugervejledning 11.12.2012 Elforsk reference 340-022 Resultater med Be10 energidata Nu vises to kagediagrammer.

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering

Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering ARKITEKTURENERGIRENOVERING ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i Energirenovering Friheden, Hvidovre 1200 lejligheder: 38-110

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

Udviklingstendenser frem mod BR 2020 Udviklingstendenser frem mod BR 2020 2020 på vej mod 2050 2050 er frygtelig langt at kigge fremad, men dagens nybyggerier skal være fuldt funktionsdygtige i 2050 Vi har to vigtige pejlemærker for 2050:

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering Passivhuse og inde - Erfaringer fra passivhusbyggerier ved Vejle, 27. oktober 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Inde & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Agenda Krav til inde i boliger???

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Bygningsreglementet 2015

Bygningsreglementet 2015 Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Med mennesket i centrum Bolig for Livet

Med mennesket i centrum Bolig for Livet Med mennesket i centrum Bolig for Livet - en artikel fra Byggeri 10-2009 Årets Byggeri 2009 - Hædrende omtale i kategorien Boligbyggeri Med mennesket i centrum Bolig for Livet er en helhedsorienteret bolig,

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller Byen og historien Industriforeningens Udstillingsbygning, ca. 1872 Rådhuspladsen, 1948 Industriforeningens Udstillingsbygning, 1888 Fra Rådhustårnet, 1898 Fra Rådhustårnet, 1948 Industriens Hus, 1960 erne

Læs mere

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Green Lighthouse. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen

Green Lighthouse. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen Green Lighthouse Byens Netværk 27.10.09 Tekst og foto: Christina Bennetzen Green Lighthouse er Københavns Universitets nye klimavenlige hus, som skal fungere som mødested for de studerende ved det Naturvidenskabelige

Læs mere

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Formål og vision Der er et særligt behov for et godt og sundt indeklima i børneinstitutioner og skoler for at styrke trivslen og indlæringsevnen

Læs mere

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energirenovering i Albertslund Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor renovere energirigtigt? Energiforbedringer af eksisterende bygninger er billigst at gennemføre, når bygningen alligevel skal

Læs mere

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer.

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer. Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Dok.nr: 47986 v1 Ref.: REG/hg E-mail: REG@FRINET.DK 6. maj 2010 Høringssvar til Bygningsreglement 2010 BR10 Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Læs mere

Se lyset: dagslys og kunstlys

Se lyset: dagslys og kunstlys Se lyset: dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen, SBi, AAU-Cph Kontormiljø.2014 Se lyset: Dagslys og kunstlys Oversigt Dagslys og potentialer Hvorfor er (dags-)lyset så vigtigt? - Lys og døgnrytme Hvordan bygger

Læs mere

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Agenda: Præsentation af samarbejdsparter Hvorfor renovere? Eksempler

Læs mere

Bæredygtighed og kvalitet

Bæredygtighed og kvalitet Anebjergspillet Skanderborg den 4. november 2008 Vision Den sunde og landskabelige by Anebjerg Bæredygtighed og kvalitet Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB Rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

energirigtig arkitektur

energirigtig arkitektur energirigtig arkitektur Det Digitale Byggeri Ca. 80% af alle byggesager overskrider økonomien og deadlines! Kilde: Dansk Byggeri Fejl og mangler i byggeriet koster hvert år 12 mia. kr. eller 10% af de

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter

Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter Hele bygningen 21.06.2007 1 Lavenergikoncepter Udvikling af lavenergikoncepter: Konkretisering af strategi Identificering

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

Termoaktive betonkonstruktioner

Termoaktive betonkonstruktioner 1 6. December 2006 Termoaktive betonkonstruktioner, Projektleder, COWI Energi i bygninger 1 Skærpede energirammekrav i Bygningsreglementet Typiske gamle værdier for brutto energiforbrug: Rumopvarmning

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU Dagslys Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet Kjeld Johnsen, SBi, AAU Lys og Luft - Potentialer og udfordringer på indeklimaområdet 10. juni 2010 Potentialer Trivsel Læring Produktivitet

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Notat NV009.B Viby J, 20-11-2009 rev. 11-12-2009 projekt nr. 100509-0002 ref. BOB/MHJE Side 1/8 Multimediehuset, Århus Energiforhold Lavenergiklasse 1 Indledning

Læs mere

Passivhuse & renovering

Passivhuse & renovering Passivhuse & renovering - afgørende brikker! Troels Kildemoes Passivhus Nordvest Passivhus Nordvest Danmarks største erhvervsnetværk indenfor superlavenergihuse Den ultimative drøm selvforsyning! Alene

Læs mere

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Solhuset - bæredygtighed i solog børnehøjde

Solhuset - bæredygtighed i solog børnehøjde Solhuset - bæredygtighed i solog børnehøjde Byens Netværk 13.12.11 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Et godt og sundt indeklima i børneinstitutioner og skoler styrker trivslen og indlæringsevnen

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation

Læs mere

UDFORDRINGER I FREMTIDENS LAVENERGIBYGGERI

UDFORDRINGER I FREMTIDENS LAVENERGIBYGGERI MILJØFORUM FYN ÅRSMØDE 2012 UDFORDRINGER I FREMTIDENS LAVENERGIBYGGERI JOHANNES THUESEN, RAMBØLL DANMARK A/S LAVENERGIBYGNINGER SCENEN ER SAT: UDVIKLING FREM MOD 2020 Energiforliget af 21. februar 2008:

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere