Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi"

Transkript

1 Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi

2 gelsen mod en 2020-lavenergistrategi er der behov for en mere nuanceret designprocess nergibesparelser sammentænkes med behovet for et godt termisk indeklima e dagslysforhold i et helhedsperspektiv arkitekturens rumlige og passive egenskaber af afgørende betydning publikation giver et bud på hvordan arkitekter kan sammentænke designprocessen venergistrategier for at opfylde 2020-lavenergiklassen re trin, som afspejler designprocessens bevægelse fra den generelle til den specifikke, kitekturens passive energibesparende egenskaber benyttes tidligt i designprocessen gier der minimerer primærenergiforbruget med 75 % Arkitektur og energi e, 2011 XXX-XXXX-X mod en 2020-lavenergistrategi

3 UHGHV Q\H EHUHJQLQJVY UNW M KYRU WLOVNXGGHW IUD SDVVLY VROYDUPH NXQQH LQGUHJQHV VWRUH JODVSDUWLHU EOHY QRUPHQ L VWRUW VHW DOOH E\JQLQJVW\SHU (IWHU ROLHNULVHQ YDU RSVWRUH JODVSDUWLHU EOHY QRUPHQ L VWRUW VHW DOOH E\JQLQJVW\SHU (IWHU ROLHNULVHQ YD IRU DW PLQLPHUH RSYDUPQLQJVEHKRYHW 6W UUH JODVSDUWLHU EOHY WLOODGW Sn JUXQG DI varmningsbehovet varmningsbehovet den allerstørste den allerstørste kategorikategori af nye bygningers af nye bygningers energiforbrug. energiforbrug Der nye typer lavenergiruder, uden at det gik ud over varmetabet. blev derfor blev stillet derforkrav stillet i bygningsreglementet krav i bygningsreglementet i 1977 om i 1977 en om bedre en varmeisolering bedre varmeisol 8GQ\WWHOVHQ DI SDVVLYH VROYDUPH PHG VWRUH DUHDOHU DI V\GYHQGWH ODYHQHUJLUXGHU af klimaskærmen klimaskærmen og en begrænsning ogmed en forskellige begrænsning af vinduesarealer af vinduesarealer for at reducere for at reducere transmistran blev symbolet på lavenergiarkitektur. Der af blev eksperimenteret sionstabet. sionstabet. Der blev Der også blev indført også en indført varmetabsramme en varmetabsramme som gav som mulighed gav mulighed for større for s DUNLWHNWRQLVNH O VQLQJHU IUD XRSYDUPHGH JODVWLOE\JQLQJHU WLO K MLVROHUHGH JODVSDUSol & Vind, 2020'ernes Beder, 1981 nger i nye bygningers energiforbrug siden 1970'ernes 1970'ernes varmebesparelser 2000'ernes energiramme lavenergis tier integreret i bygningskroppen. detteglasarealer ensidige, arkitektoniske fokus skabte glasarealer i velisolerede i velisolerede bygninger. bygninger. krisen var velfærdssamfundet i hurtig vækst. Men Denne veldokumenterede energi- og indeklimaproblemer i 1990'ernes lavenergisommange konsekvens af 1970'ernes Med yderligere stramninger i 1990'erme er en politisk o I 1990'erne I 1990'erne blev der blev yderligere der yderligere strammet strammet på varmeisolering, påder varmeisolering, og dermålsætning og introduceder introd PRGHUQLVPHQV DUNLWHNWRQLVNH LGHDOHU DI O\V RJ OXIW RJ arkitektur, og hvor enpå omfattende overophedning at beboerne måtte bruge oliekrise kom der fokus bygningers blevbetød nye bygningers opvarmningsbehov reducere energirammen med 7 Q L VWRUW VHW DOOH E\JQLQJVW\SHU (IWHU ROLHNULVHQ YDU RSUHGHV Q\H EHUHJQLQJVY UNW M KYRU WLOVNXGGHW IUD SDVVLY VROYDUPH NXQQH LQGUHJQHV UHGHV Q\H EHUHJQLQJVY UNW M KYRU WLOVNXGGHW IUD SDVVLY VROYDUPH NXQQH LQGUH eldrevne for at sikre et fornuftigt indeklima. energiforbrug. væsentligt reduceret. i forhold til 2006-niveauet. største kategori af nyekøling bygningers energiforbrug. Der armebesparelser: r? Primærenergiforbrug kwh/m2 Primærenergiforbrug kwh/m2 Primærenergiforbrug kwh/m2 IRU DW PLQLPHUH RSYDUPQLQJVEHKRYHW 6W UUH JODVSDUWLHU EOHY WLOODGW Sn JUXQG DI IRU DW PLQLPHUH RSYDUPQLQJVEHKRYHW 6W UUH JODVSDUWLHU EOHY WLOODGW Sn JUX ningsreglementet i 1977 om en bedre varmeisolering nye typer nye lavenergiruder, typer lavenergiruder, uden atuden det gik at det ud over gik ud varmetabet. over varmetabet. Hvad gik godt? Hvad gik galt? rænsning af250 vinduesarealer for at reducere transmis GQ\WWHOVHQ DI SDVVLYH VROYDUPH PHG VWRUH DUHDOHU DI V\GYHQGWH ODYHQHUJLUXGHU 8GQ\WWHOVHQ DI SDVVLYH VROYDUPH PHG VWRUH DUHDOHU DI V\GYHQGWH ODYHQHUJL dført en varmetabsramme som gav mulighed for større Arkitekters ekstreme udnyttelse Stramninger i varmeisolering blev symbolet blev symbolet på lavenergiarkitektur. på lavenergiarkitektur. Der blev Dereksperimenteret blev eksperimenteret med forskellige med forsk gninger. mellem 1970'erne og 1990'erne af passiv solvarme for at DUNLWHNWRQLVNH O VQLQJHU IUD XRSYDUPHGH JODVWLOE\JQLQJHU WLO K MLVROHUHGH JODVSDUDUNLWHNWRQLVNH O VQLQJHU IUD XRSYDUPHGH JODVWLOE\JQLQJHU WLO K MLVROHUHGH JOD ligere strammet på varmeisolering, der introducei et stort og fald minimere resulterede 200 opvarmningsbehov tier integreret tier integreret i bygningskroppen. i bygningskroppen. Men dette Men ensidige, dette ensidige, arkitektoniske arkitektoniske fokus skabte fokus sk M KYRU WLOVNXGGHW IUD SDVVLY VROYDUPH NXQQH LQGUHJQHV i nye bygningers gav veldokumenterede VEHKRYHW 6W UUH JODVSDUWLHU EOHY WLOODGW Sn JUXQG DI mange mange veldokumenterede veldokumenterede energi-energiog indeklimaproblemer og indeklimaproblemer i 1990'ernes i 1990'ernes lavenergilaven opvarmningsbehov problemer med overophedning en at det gik ud over varmetabet. arkitektur, arkitektur, og150 hvorog enhvor omfattende en omfattende overophedning overophedning betød at betød beboerne at beboerne måtte bruge måtte b OYDUPH PHG VWRUH DUHDOHU DI V\GYHQGWH ODYHQHUJLUXGHU eldrevne eldrevne køling for køling at sikre for atetsikre fornuftigt et fornuftigt indeklima. indeklima. Sols arkitektur. Der blev eksperimenteret med forskellige Apparat XRSYDUPHGH JODVWLOE\JQLQJHU WLO K MLVROHUHGH JODVSDUBelysnin Hvad Hvad gik 100 godt? gik godt? Hvad Hvad gik galt? gik galt? ensidige, arkitektoniske fokus skabte ppen. Men dette nergi- og indeklimaproblemer i 1990'ernes lavenergiteknik Teknik Stramninger Stramninger i varmeisolering i varmeisolering Arkitekters Arkitekters ekstreme ekstreme udnyttelse udnyttel ende overophedning betød at beboerne måtte bruge mellemmellem 1970'erne 1970'erne og 1990'erne og 1990'erne af passiv af passiv solvarme solvarme for at for at et fornuftigt indeklima. Overtemp./køling Overtem ring 0'erne resulterede resulterede i et stort i etfald stort fald minimere minimere opvarmningsbehov opvarmningsbehov Varmt brugsvand i nye bygningers i nye bygningers gav veldokumenterede gav veldokumenterede Varmt b Hvad gik galt? opvarmningsbehov opvarmningsbehov Opvarmning problemer problemer med med overophednin Opvarmning Opvarm udnyttelse 0 Arkitekters ekstreme 0 overophedning 0 af passiv solvarme for at minimere opvarmningsbehov På dette tidspunkt var opvarmning gav veldokumenterede det allerstørste kategori af nye bygningers problemer med overophedning energiforbrug, så det var den naturlige udgangspunkt for bygningsreglementets regulering af energiforbrug. Som konsekvens indføres en mere helhedsorienteret regulering af nye bygningers driftsenergiforbrug i bygningsreglementet i 2006, med baggrund i EU-lovgivning. Når energirammen skal reduce så stort omfang, er der behov f mere nuanceret designprocess energibesparelser afvejes i forh indeklimaet og dagslysforhold. Solsikkehaven, Vonsild, 1995 I 1977 indføres minimumskrav til varmeisolering og en begrænsning af Energirammen omfatter nu opvarmning, varmt brugsvand, overtemperatur/køling Der skal fokuseres på arkitektu rumlige og passive egenskabe 11

4 r rs 2000'ernes energiramme Med yderligere stramninger i 1990'erme blev nye bygningers opvarmningsbehov væsentligt reduceret. Primærenergiforbrug kwh/m Teknik Overtemp./køling Varmt brugsvand Opvarmning Som konsekvens indføres en mere helhedsorienteret regulering af nye bygningers driftsenergiforbrug i bygningsreglementet i 2006, med baggrund i EU-lovgivning. Energirammen omfatter nu opvarmning, varmt brugsvand, overtemperatur/køling 2020'ernes Energi lavenergistrategi til bygningsdrift: Der er en politisk målsætning om at reducere energirammen med 75 % i 2020 i forhold til 2006-niveauet. Primærenergiforbrug kwh/m Opvarmning Varmt brugsvand Overtemperatur/køling Teknik Primærenergifaktorer: El:!! 2,5 Varme:!1,0 Apparater/udstyr Belysning Lavenergiklasser: Teknik LE2010: - 25 % LE2015: - 50 % Opvarmning LE2020: - 75 % Overtemp./køling Varmt brugsvand Når energirammen skal reduceres i så stort omfang, er der behov for en mere nuanceret designprocess, hvor energibesparelser afvejes i forhold til indeklimaet og dagslysforhold. Der skal fokuseres på arkitekturens rumlige og passive egenskaber,

5 r rs Med et Med stort et kølebehov, stort kølebehov, mange mange indeliggende indeliggende rum og rum en og lavloftshøjde en lavloftshøjde er det er stort det s set umuligt set umuligt at udnytte at udnytte naturlig naturlig ventilation ventilation med natkøling med natkøling i dybe i bygninger, dybe bygninger, hvor man hvor m typisk typisk har brug har for brug en uforhindret en uforhindret krydsventilering. Man bliver Man bliver i stedet i stedet for tvunget for tvunge til H at bruge at bruge varierende varierende kombinationer af mekanisk af mekanisk ventilation ventilation og køling og køling for at for fjerne at fje overskudsvarmen. Med 2000'ernes lavenergiarkitektur energiramme 2020'ernes lavenergistrategi lave dan Med yderligere stramninger i 1990'erme Lavenergiarkitektur: Der er politisk målsætning en kritik en kritik om at i ny blev nye bygningers opvarmningsbehov Der er Der et reducere åbent er et åbent spørgsmål energirammen spørgsmål om arkitekter med om 75 arkitekter % har i 2020 lært har af lært fortidens af fortidens fejl. Arkitektoniske fejl. et s væsentligt reduceret. lavenergiløsninger i forhold til 2006-niveauet. bliver bliver genbrugt genbrugt uden stillingtagen uden stillingtagen de sidste til de sidste 30 års 30 forandringer års lave i bygningers i bygningers funktion funktion og energiforbrug, og og uden og uden stillingtagen stillingtagen om til disse om disse løsninger 250 stadigvæk stadigvæk 250 fungere fungere efter hensigt. efter hensigt. Pas Der er Der stadigvæk er stadigvæk en arkitektonisk en arkitektonisk tendens tendens til at fokusere til at fokusere på løsninger på løsninger som minimere nimere opvarmningsbehovet på bekostning på bekostning af andre af andre kategorier kategorier af energiforbrug, af vist som Pas ram 200 til trods til trods for 200 at for der at i 2006 der i 2006 blev indført blev indført en energiramme energiramme som omfattet som omfattet flere kategorier flere foku af energiforbrug, af inklusiv inklusiv sommerens sommerens overophedningsproblemer og kølebehov. og kølebeho I stor bevægelsen bevægelsen mod en mod 2020-lavenergistrategier er der er behov der behov for en for mere en mere nuanceret P 150 lavenergiarkitektur 150 som sammentænker som vinter- vinter- og sommerforhold. og et la Apparater/udstyr Det Har arkitekter Har arkitekter lært af lært af Hvad Hvad skal skal arkitektfaget nu? nu? solv Belysning ning fortidens fortidens fejl? fejl? Arkitekter Arkitekter skal droppe skal droppe med Teknik Teknik Til trods Til trods for veldokumenterede for den ekstreme den ekstreme udnyttelse udnyttelse I 50 Overtemp./kølingproblemer problemer 50 med overophedning med Overtemp./køling Uhensigtsmæssig af passive af passive solvarme passiv solvarme solvarme et v Komforthusene, Vejle, 2009 bala Varmt brugsvandi 1990'ernes i 1990'ernes lavenergiboliger, Varmt brugsvand Lavenergistrategier skal skal at s gentager gentager arkitekter arkitekter samme samme fejl fejl i stedet i stedet for sammentænke for 0 Opvarmning 0 Opvarmning kan i 2000'erne i 2000'erne vinter- vinter- og sommerforhold og D vise ben opv opv i de Primærenergiforbrug kwh/m 2 Som konsekvens indføres en mere helhedsorienteret regulering af nye bygningers driftsenergiforbrug i bygningsreglementet i 2006, med baggrund i EU-lovgivning. Energirammen omfatter nu opvarmning, varmt brugsvand, overtemperatur/køling Primærenergiforbrug kwh/m 2 Når energirammen skal reduceres i så stort omfang, er der behov for en mere nuanceret designprocess, hvor energibesparelser afvejes i forhold til indeklimaet og dagslysforhold. Der skal fokuseres på arkitekturens rumlige og passive egenskaber, 20

6 6RP JUXQGODJ IRU ODYHQHUJLNODVVHQ HU HQ DOWHUQDWLY WLOJDQJ DW VLNUH DW GLV 6RP JUXQGODJ IRU ODYHQHUJLNODVVHQ HU HQ DOWHUQDWLY WLOJDQJ DW VLNUH DW GLVVH problemer opstår: problemer ikkeikke opstår: 2020'ernes lavenergistrategi 3n GHQ pq VLGH VNDO JODVSDUWLHUV VW UUHOVH RJ IDFDGHQV XGIRUPQLQJ VLNUH DW RYH 3n GHQ pq VLGH VNDO JODVSDUWLHUV VW UUHOVH RJ IDFDGHQV XGIRUPQLQJ VLNUH DW RYHUophedning reduceres sommeren varmetabet minimeres vinteren. ophedning reduceres omom sommeren og og varmetabet minimeres omom vinteren. Der er en politisk målsætning om at 3n GHQ DQGHQ VLGH VNDO JODVSDUWLHUV VW UUHOVH RJ UXPPHWV JHRPHWUL VLNUH 3n GHQ DQGHQ VLGH VNDO JODVSDUWLHUV VW UUHOVH RJ UXPPHWV JHRPHWUL VLNUH HQ reducere energirammen med 75 % i 2020 tilstrækkelig dagslystilførsel vinteren mulighed naturlig ventilation me tilstrækkelig dagslystilførsel omom vinteren og og mulighed for for naturlig ventilation med i forhold til 2006-niveauet. natkøling sommeren. natkøling omom sommeren. Primærenergiforbrug kwh/m2 e v Mod 2020-lavenergistrategi Mod enen 2020-lavenergistrategi Denne balancegang kræver målrettet indats tidligt i designprocessen so Denne balancegang kræver en en målrettet indats tidligt i designprocessen som sætter fokus samspillet mellem varmetab, solindfald, opvarmning, overophe sætter fokus på på samspillet mellem varmetab, solindfald, opvarmning, overophedning dagslystilførsel. er behov mere nuanceret designprocess ning og og dagslystilførsel. DerDer er behov for for en en mere nuanceret designprocess for f lavenergiarkitektur, hvor energibesparelser sammentænkes med behovet lavenergiarkitektur, hvor energibesparelser sammentænkes med behovet for for et godt termisk indeklima gode dagslysforhold, er arkitekturens rumlige godt termisk indeklima og og gode dagslysforhold, og og herher er arkitekturens rumlige og passive egenskaber af afgørende betydning. passive egenskaber af afgørende betydning. Designprocessen kendetegnes bevægelse generelle til d Designprocessen kendetegnes vedved en en bevægelse fra fra denden generelle til den VSHFLÀNNH IUD UXPOLJH RJ IXQNWLRQHOOH GLVSRQHULQJHU WLO GHWDOMHUHGH EHUHJQLQJHU Apparater/udstyr VSHFLÀNNH IUD UXPOLJH RJ IXQNWLRQHOOH GLVSRQHULQJHU WLO GHWDOMHUHGH EHUHJQLQJHU RJ WHJQLQJHU /DYHQHUJLVWUDWHJLHU VNDO GHUIRU VDPPHQW QNHV PHG GHVLJQSURFHVV WHJQLQJHU /DYHQHUJLVWUDWHJLHU VNDO GHUIRU VDPPHQW QNHV PHG GHVLJQSURFHVVHQ Belysning YHG DW EUXJH VRP DIVSHMOHU GHQQH EHY JHOVH GHQ JHQHUHOOH WLO G YHG DW EUXJH ÀUH ÀUH WULQ WULQ VRP DIVSHMOHU GHQQH EHY JHOVH IUD IUD GHQ JHQHUHOOH WLO GHQ VSHFLÀNNH VSHFLÀNNH Teknik artier efter kontekstuelle behov g Overtemp./køling 50 SI UW DI 9(/8; L E\HQ 3UHVVEDXP XGHQ IRU :LHQ L VWULJ dhu WHJQHW DI GHQ XQJH VWULVJVNH WHJQHVWXH +HLQ 7UR\ Varmt brugsvand senergibygning i forhold til det samlede primærenergil apparater, udstyr og belysning. Opvarmning 0 VWHMO VN\JJHIXOGH VNUnQLQJ VRP YHQGHU PRG V\G VW 'H YH NDVWHU VN\JJHU Vn VROHQ IRUVYLQGHU IUD KLPOHQ WLGOLJW Når energirammen skal reduceres i vinterhalvdel. De kontekstuelle forhold betyder at huset så stort omfang, er der behov for en lasarealer for at sikre de ønskede dagslysforhold. mere nuanceret designprocess, hvor H WDJHU XGJDQJVSXQNW L QVNHW RP DW GUDJH IRUGHO DI GHQ energibesparelser afvejes i iforhold til og behovet for at sikre dagslysforhold de skyggefulde indeklimaet og dagslysforhold. YQW IRUGHOW PHG IRUVNHOOLJH RULHQWHULQJHU UXQGW RP KXVHW Sunlight House, Pressbaum, 2010 Sunlight House, Pressbaum, 2010 YLQGXHU L PLQGVW WR PHQ RIWH WUH IRUVNHOOLJH ÁDGHU EnGH, Der skal fokuseres på arkitekturens 'HW EHW\GHU DW GHU HU HQ PHJHW M YQ GDJVO\VIRUGHOLQJ L g rumlige og passive egenskaber, r en dagslysfaktor på minimum 2 %. Hvor ligger udfordringen? Hvor ligger udfordringen? Hvad løsningen? Hvad er er løsningen? Nye bygninger oplever både Nye bygninger oplever både et reduceret opvarmningsbehov et reduceret opvarmningsbehov et stort, uønsket varmetilskud og og et stort, uønsket varmetilskud Lavenergiarkitektur kræver Lavenergiarkitektur kræver mere nuanceret afvejning en en mere nuanceret afvejning af af energi, indeklima dagslys energi, indeklima og og dagslys ændrer varmebalancen DetDet ændrer varmebalancen skaber overophedning og og skaber overophedning et voksende behov køling og og et voksende behov forfor køling Lavenergistrategier skal Lavenergistrategier skal sammentænkes med sammentænkes med designprocessen designprocessen

7 Udnyt arkitekturens passive energibesparende egenskaber ved at integrere fire lavenergistrategier, Overblik trin for trin, tidligt i designprocessen for at opfylde 2020-lavenergiklassen: Dialog Hvad er målet Dialog Start dialog med bygherre, brugere og rådgivere Fastlæg rammer for 2020-lavenergistrategien Hvilke strategier kan der bruges Samarbejd på tværs Fastsæt energi- og indeklimakrav Inddrag brugere i lavenergistrategien Start dialog med bygherre, brugere og rådgivere Fastlæg rammer for 2020-lavenergistrategien Samarbejd på tværs Fastsæt energi- og indeklimakrav Inddrag brugere i lavenergistrategien Rum Rum Udnyt arkitekturens rumlige og passive egenskaber Udnyt arkitekturens rumlige og passive egenskaber Minimer energiforbruget og forbedr indeklimaet Minimer energiforbruget og forbedr indeklimaet Proportioner rum for lys og luft Udnyt slanke bygningsformer Udform glaspartier ud fra dagslyskrav Fordel glaspartier jævnt masse og zonedel væk fra solen Proportioner rum for lys og luft Udnyt slanke bygningsformer Udform glaspartier ud fra dagslyskrav Fordel glaspartier jævnt og zonedel væk fra solen Materialer Materialer Udnyt valget af materialer og byggeskik Udnyt valget af materialer og byggeskik Minimer energiforbruget med passive løsninger Minimer energiforbruget med passive løsninger Undgå behov for høj termisk masse Afvej klimaskærmens isoleringskrav Udvikl en robust lavenergibyggeskik Undgå behov for høj termisk Afvej klimaskærmens isoleringskrav Udvikl en robust lavenergibyggeskik Teknologi Teknologi Rationaliser brug af aktive energiteknologier Rationaliser brug af aktive energiteknologier Producer lokalt med vedvarende energikilder Producer lokalt med vedvarende energikilder Minimer og grader behov for aktive energiteknologier Giv installationer plads som strukturerende element Minimer det adfærdsbestemte elforbrug Minimer og grader behov for aktive energiteknologier Giv installationer plads som strukturerende element Minimer det adfærdsbestemte elforbrug Hvor meget kan der spares Bygningens energiramme i forhold til 2006-niveauet -25% 25 % kumulativ -50% reduktion i forhold til energirammen 50 % kumulativ reduktion i forhold til energirammen -75% 75 % kumulativ reduktion i forhold til energirammen

8 Dialog Start en dialog med bygherren, brugere og rådgivere for at fastlægge rammer for 2020-lavenergistrategien

9 rbejd Samarbejd på tværspå tværs Behov for mere dialog tidligt i mod 2020-lavenergiklassen kræver en mere omfattende dialog tidligt essen, fordi energikravene er mere komplekse, og fordi forkerte forudan have designprocessen: negative konsekvenser på energi- og indeklimaforhold. - Energikrav er mere komplekse - Forkerte forudsætninger har negative jd med bygherren tses på en tidlig dialog med bygherren for at aftale faste rammer for rgistrategien. De overordnede visioner og krav til bygningens funktion, økonomi skal konsekvenser nu sammentænkes med strengere energi- og indeklimaen vekselvirkning der er i mellem disse parametre. emne er også hvordan brugerhensyn kan inddrages i lavenergibygi forhold Samarbejde til designprocessen, med og bygherren: dels i forhold til hvordan bygningen og bruges. Det skal sikre at velkendte problemer med brugeradfærd. - Overordnede visioner for byggeriet - Krav til funktion, kontekst og økonomi jd med ingeniøren t med ingeniøren bliver kritisk i bevægelsen mod 2020-lavenergiklasr er behov - Sammentænkning for større vekselvirkning med i designprocessen. energi- og Ingeniører i de hurtige, iterative forløb som karakteriserer arkitektens skitsearbejde nprocessen, indeklimakrav i stedet for blot at dimensionere de tekniske installationer. skal arkitekter udvikle en større teknisk forståelse for hvordan fremtirgibygninger fungerer energi- og indeklimamæssigt. re et Samarbejde behov for at foretage med mere ingeniøren: omfattende energi- og indeklimabeed en gradering, hvor beregningens kompleksitet og præcision svarer r i de -tidlige Mere eller sene omfattende faser af designprocessen. energi- og Der er behov for: indeklimaberegninger gningsværktøj som arkitekter kan benytte for at give hurtige, iterative over bygningers energi- og indeklimaforhold på det overordnede au tidligt - i Beregningsværktøj designprocessen. som arkitekter kan samarbejde brug mellem tidligt arkitekt i designprocessen og ingeniør, så der kan foretages komarametriske designsimuleringer på detaljeniveauet for at optimere g indeklimaforhold senere i designprocessen. Arkitektens helhedsfokus tidligt i designprocessen Lette iterative vurderinger på det overordnede formniveau Mellemberegninger som balancerer helhed og detalje Ingeniørens detaljefokus senere i designprocessen Tunge parametriske simuleringer på detaljeniveauet Gradering af energiberegningsværktøj i forhold til designprocessen

10

11 Inddrag brugere i lavenergistrategien Dilemma tilknyttet hvordan man tilgodeser legitime krav om brugerinddragelse med krav om automatisk styring i lavenergibygninger: - Omfattende automatisk styring i lavenergibygninger (som tit ikke fungerer) - Større tilfredshed når brugere selv kan regulere deres omgivelser for at styre komfortforholdene agelse som lavenergistrategi Arkitekturen skal danne en ramme så brugere selv kan skabe en tilfredsstillende indeklima inden for en overordnede styring ntegreret børneinstitution i Hørsholm Kommune som er udviklet i et erskab mellem kommunen, VKR Holding A/S og Lions Børnehuse. opført i 2010/11 og er tegnet af Christensen & Co Arkitekter, med dgivende ingeniør. Den er en plusenergibygning i forhold til det samrgiforbrug inklusiv elforbrug til apparater, udstyr og belysning. af designprocessen blev det besluttet af stille særlige krav til de forhold samt til hvordan brugerne selv kan regulere deres omgit dels Brugere for at undgå skal de efterhånden opfattes velkendte som aktive indeklimaproblemer inger, og dels fordi der er behov for et godt og sundt indeklima i deltagere er for at styrke trivslen og indlæringsevnen samt nedsætte risikoen blandt de ansatte og børnene. tyring i alle rum optimerer temperaturen, CO 2 -indholdet og dagsert rum i forhold til komfortkravene og udeklimaet. Systemet styrer ovenlysvinduer samt de tekniske installationer, og i hvert rum har ulighed for at selv regulere deres omgivelser med en overstyring af e regulering. Vinduerne og ovenlysvinduerne er strategisk placeret orientering for at sikre et varierende dagslysindfald og udnyttelsen ilation med natkøling. e data om husets energi- og indeklimaforhold præsenteres på en tæt ved indgangen, så alle brugere kan følge med.

12 Rum Udnyt arkitekturens rumlige og passive egenskaber for at minimere energiforbruget og forbedre indeklimaet

13 Proportioner rum og bygninger for lys og luft - Udnyt dagslys og minimer elforbrug til belysning - Udnyt naturlig ventilation med nat køling og minimer kølebehov Forstå de kontekstuelle omgivelser: - Bymæssige begrænsninger Udform Green Lighthouse: rum med beskeden dybde og stor Slank bygningsform loftshøjde: rundt om et atrium - Rumdybde svarende til 2 x vinduets højde over gulvet som omfatter opvarmning, varmt brugsvand, køling, teknik og belysning. - Fastsæt glasarealer i forhold til dagslysbehov Green Lighthouse samler administration, mødelokaler og studievejledning for Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Det blev opført i 2009 og er tegnet af Christensen & Co Arkitekter, med COWI som rådgivende ingeniør. Huset er energineutralt i forhold til bygningsreglementets krav, med en energiramme Det runde hus består af en slank bygningskrop, som varierer mellem 4 til 8 m i dybden, og som omslutter et åbent, rundt atrium. Med en loftshøjde på ca. 3 m har alle rum en beskeden rumdybde i forhold til den store loftshøjde, og det giver en ensartet dagslysfordeling over stort set hele etagearealet. Sammensætningen af den slanke bygningskrop rundt omkring det runde atrium betyder at der skabes en let og velbelyst bygningsform som også har en kompakte volumen med et lavt varmetab. Atriet bruges til den naturlige ventilering af bygningen et indemiljø med et så højt og jævnt fordelt dagslysniveau, selv om vinduernes glasareal svarer til kun 18 % af facadearealet, og atriets glasareal svarer til kun 28 % af atriets tagareal. Resultatet er et meget lavt behov for kunstig belysning, og elforbruget til belysning er reduceret yderligere med dagslysstyringen af et LED- Udnyt slanke bygningsformer: - Bygningsformer som maksimerer dagslysudnyttelse - Atriumbygninger for dagslystilgang og belysningsanlæg. varmebesparelser i sommerhalvåret. Vinduerne er jævnt fordelt rundt omkring bygningen, og alle arbejdspladser har en dagslysfaktor på minimum 3 %. Det er bemærkelsesværdigt at der kan skabes

14 Fordel glaspartier jævnt og zonedel væk fra solen - Begræns overophedning og reducer kølebehovet I større bygningstyper: - Mange brugere og store varmeafgivelser - Orienter glaspartier væk fra solen - Giver bedre funktionalitet I boliger: - Jævnt brugsmønster - Jævn fordeling af glaspartier Paradoks: - Bygninger med begrænsede glasarealer mod syd og jævnt fordelte glaspartier kan bedre udnytte passiv solvarme Wien i uden Østrig. overophedning ue Hein-Troy

15 Materialer Udnyt valget af materialer og byggeskik for at minimere energiforbruget med passive løsninger

16 høj termisk masse Undgå behov for høj termisk masse blevet Små brugt energibesparelser til at stabilisere fra termisk det termiske masse: ens opvarmningsbehov og sommerens køevel af lette bygningsdele med lav termisk - Vinterens varmebesparelser begrænset på grund af højisolering de bygningsdele, - Kun fungerer fordi om sommeren det giver en med hurtigere gge på naturlig grund ventilation af krav om med fleksibilitet, nat kølingog der d af akustiske krav. Højisolerede bygninger onstruktioner Mange nye for bygninger at minimere har mange tykkelsen lette og altså bygningsdele et stort modsætningsforhold mellem nvendes i nybyggeriet og ønsket om en høj Udnyt alternativ strategi: limaet og minimere energiforbruget. viser - Opfat en behovet høj varmekapacitet for høj termisk kun masse har en m vinteren. som designmæssig Lavenergibygninger fejl er så veler er - så Brug langsomme arkitekturens reagerende passive egenskaber at varmen liver ventileret at undgå bort. overophedning e af -en Udnyt høj varmekapacitet den termiske masse kun finde der er sted til når ed natkøling rådighed som med kan naturlig fjerne ventilation den oplagrede med udeluft nat om køling natten. Hvis de tunge materialer det termiske indeklima blive opfattet som isk masse kan faktisk være problematisk i Arkitekturens rumlige egenskaber fjerner

17 Afvej klimaskærmens isoleringskrav Isoleringsniveauet kan yderligere strammes, men der kan være negative konsekvenser: - Tykke, højisolerede facader forværrer forhold mellem brutto/nettoetagearealer, og det giver reduceret funktionalitet - Højisolering med dybe lysninger giver væsentlig mindre dagslystilgang - Fordobling af tykkelsen giver kun en halvering af varmetabet, så besparelsen bliver forholdsvis mindre n: f klimaskærmens isoleringskrav r en boligbebyggelse opført af Boligforeningen Ringgården i Lystrup er tegnet af Herzog + Partner Architekten, med Viggo Madsen som sene er opført til en standard svarende til 2015-lavenergiklassen, amme som omfatter opvarmning, varmt brugsvand, overophedning kle geometri og de gentagne sammensatte elementer er Lærketur tilpasset den præfabrikerede produktionsmetode som er blevet fabrik i Tyskland. Fabriksfremstillingen har sikret en høj byggeteked præcise konstruktioner og dermed eliminering af kuldebroer og n effektive Klimaskærmens byggeproces har været isoleringskrav med til at minimere skal byggetiden en og afvejes sikre en fornuftig i forhold økonomi. til pladskrav, funktion og ført i en let, højisoleret konstruktion med bærende I-bjælker af træ og, som andre minimerer energirelaterede kuldebroer og isoleringstykkelsen. faktorer Ydervæggene i på 0,10 W/m 2 K, mens taget har en U-værdi på 0,07 W/m 2 K. d slanke profiler giver et meget lavt varmetab kombineret med et dfald, Behov og med 3-lags for nye ruder klimaskærmsløsninger har vinduerne en U-værdi på 0,66 med W/ gså gjort bedre en stor isoleringsevne indsats for at minimere samt varmetabet mindre rundt plads- omkring sker ved at rykke vinduerne tilbage fra facaden og længere ind i ved at og fokusere ressourceforbrug på detaljerne for vinduernes fastgørelse og afsluten.

18 Teknologi Rationaliser brug af aktive energiteknologier og producer lokalt med vedvarende energikilder

19 logier Minimer og grader behov for aktive energiteknologier 2020-lavenergiklassen og nulenergibygninger kræver en omfattenede teknologiudnyttelse Som udgangspunkt fokuserer på de passive løsninger for at minimere behov for de tekniske installationer lexhouse i 2009 som et demonstrationsprojekt usene er tegnet af Henning Larsen Architects, iør. De er energineutralt i forhold til det samlede brug til apparater, belysning og husets elbil. samspillet mellem brugerne og aktive energirbruget og det overordnede energisystem. Der r blevet prioriteret: Arkitekter har brug for en overordnede forståelse af hvordan disse installationer skal graderes som et system: - Energibesparende installationer som minimerer el- og varmeforbrug - Styring og regulering: CTS-systemer til moderering af brugerbehov, energiforbrug og energiforsyning - Energiforsyning: Balancering af el- og varmeforsyning fra nettet samt vedvarenede energi fra individuelt og fælles anlæg teknologier: Der er fokuseret på alle teknologibruget, dvs. anlæg til varme, ventilation, varmt pparater og -udstyr. energi: Der er fokuseret på bygningsintegreret a solceller og solfangere, brændselscellebaseret vtemperatur fjernvarme for at sikre energineuaf de mange energibesparende teknologier og uges en intelligent styring af alle installationer for ed energiproduktionen. Samtidigt er der udviklet nliggøre energiforbrug, energiproduktion og inne og opfordrer til en aktiv brugerinddragelse.

20 Giv installationer plads som strukturerende element Der kommer flere installationer i lavenergibygninger, og der skal skabes plads til dem: - Fastlæg placering af alle føringsveje - Overdimensioner føringsvejene så der er plads til udvidelse og fornyelse - Design føringsveje som er tilgængelige for vedligeholdelse Oskar von Miller Forum: Installationer som strukturerende element Et voksende teknologi indhold, Det især med bygningsintegrerede VE-anlæg, fordrer æstetiske overvejelse: - Skal installationer blive synlige? - Eller skal det hele pakkes væk i gips?

Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi

Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi Titel Udgave Udgivelsesår 2011 Forfatter Sprog Sidetal 56 Arkitektur og energi: mod en 2020-lavenergistrategi

Læs mere

Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi

Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi Titel Udgave Arkitektur og energi: mod en 2020-lavenergistrategi 1. udgave Udgivelsesår 2011 Forfatter

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Christensen & Co Arkitekter AS

Christensen & Co Arkitekter AS Christensen & Co Arkitekter AS Michael Christensen, arkitekt maa, direktør michael@cco.as Campus Albano 95.000 m², Stockholm Bygherre: Akademiska Hus og Svenske Bostäder Campus Albano 95.000 m², Stockholm

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Formål og vision Der er et særligt behov for et godt og sundt indeklima i børneinstitutioner og skoler for at styrke trivslen og indlæringsevnen

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen Brugervejledning 11.12.2012 Elforsk reference 340-022 Resultater med Be10 energidata Nu vises to kagediagrammer.

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer.

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer. Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Dok.nr: 47986 v1 Ref.: REG/hg E-mail: REG@FRINET.DK 6. maj 2010 Høringssvar til Bygningsreglement 2010 BR10 Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

tove lading 4d verdensmester i energieffektivitet

tove lading 4d verdensmester i energieffektivitet tove lading 4d verdensmester i energieffektivitet DANSK ARKITEKTUR CENTER I SAMARBEJDE MED EKSTERN KONSULENT ALEXANDRA THYGESEN Tove Lading etablerede i 1997 Lading arkitekter + konsulenter A/S, som primært

Læs mere

Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed. Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården

Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed. Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården Konkurrenceprogram Lisbjerg Plusenergi 2013 BÆREDYGTIGHEDSKRAV Generelt anvendelige boliger Fokus

Læs mere

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Lærkehaven Lystrup Sustainable Housing In Europe Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Fokus på miljøet Sustainable

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole Ellen Kathrine Hansen, lektor, arkitekt MAA ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik Bolig for Livet Baggrund 3

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Arkitektur og energi. Rob Marsh Vibeke Grupe Larsen Michael Lauring Morten Christensen. Statens Byggeforskningsinstitut

Arkitektur og energi. Rob Marsh Vibeke Grupe Larsen Michael Lauring Morten Christensen. Statens Byggeforskningsinstitut Arkitektur og energi Statens Byggeforskningsinstitut DANISH BUILDING RESEARCH INSTITUTE Rob Marsh Vibeke Grupe Larsen Michael Lauring Morten Christensen Arkitektur og energi Rob Marsh Vibeke Grupe Larsen

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Lavenergihuse. Tonny Snogebæk Kruse Vejleder: Heidi Sørensen Merrild 13.5.2013

Lavenergihuse. Tonny Snogebæk Kruse Vejleder: Heidi Sørensen Merrild 13.5.2013 2013 Lavenergihuse Tonny Snogebæk Kruse Vejleder: Heidi Sørensen Merrild 13.5.2013 TEKNISK MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD SPECIALE TITEL: Lavenergihuse VEJLEDER: Heidi Sørensen Merrild FORFATTER: Tonny Snogebæk

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse

Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse Teknologioversigt over de eksisterende og fremtidige muligheder for energiforsyning af huse med naturgas som energikilde. v/ianina Mofid, DGC a/s Husets energibehov

Læs mere

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012 Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Indeklima & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Program Danske lovkrav Erfaringer

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Ventilation Historisk perspektiv Utætte bygninger Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Historisk perspektiv Industrialiserede tidsalder Personbelastningen stiger Varmebelastende udstyr

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Udfordringer Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Byggetekniske løsninger Byggesystem og konstruktioner Lufttæthed Vinduer Installationen Bygningsreglement Luftskifte 0,5/h

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 10709 kwh Elvarme, -46 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 10709 kwh Elvarme, -46 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mejerivej 3 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-001760 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet.

Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet. Koncepter for hensynsfuld og innovativ energirenovering af lejeboliger fra midten af 1900-tallet. Et projekt under Den Almene Forsøgspulje under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Arkitektur

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Byg ansvarligt bo komfortabelt. ISOVER Multi-Comfort House

Byg ansvarligt bo komfortabelt. ISOVER Multi-Comfort House Byg ansvarligt bo komfortabelt ISOVER Multi-Comfort House Forkæl dig selv og familien og ISOVER Multi-Comfort House konceptet Verdens befolkning vokser, og mange lande i den tredje verden har stærk økonomisk

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

Forside. Rækkehusene i Møllebankerne

Forside. Rækkehusene i Møllebankerne Forside Rækkehusene i Møllebankerne 1 Projekttitel: Fokuspunkt: Projekt periode: Hovedvejleder: Teknisk vejleder: Antal oplag: Antal sider: Aalborg Universitet Arkitektur & Design - MSc4, ARK Rækkehusene

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energiseminar Mandag 27. oktober 2008 i Aalborg Energitjenesten Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Energirenovering kræver helhedstænkning! Energirenovering kræver, at der tages nuanceret stilling til

Energirenovering kræver helhedstænkning! Energirenovering kræver, at der tages nuanceret stilling til ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Designguide for energi, dagslys & indeklimarenovering Helhedsrenovering, definition ~ Vi benytter en renoveringstilgang med fokus på energi, dagslys og indeklima i et helhedsperspektiv.

Læs mere

,1'+2/' 6LGH. )RUYDOWQLQJHQ RJ GH IDJOLJH NRQVXOHQWHUV UROOH 0nO PHG IRUDQVWDOWQLQJHUQH )UD HQ WLO IOHUH EHERHUH

,1'+2/' 6LGH. )RUYDOWQLQJHQ RJ GH IDJOLJH NRQVXOHQWHUV UROOH 0nO PHG IRUDQVWDOWQLQJHUQH )UD HQ WLO IOHUH EHERHUH ,1'+2/' 6LGH )RURUG.DSLWHO,QGOHGQLQJ %DJJUXQG IRU UDSSRUWHQ )RUPnO PHG 5DSSRUW RP HQNHOWPDQGVSURMHNWHU 'HILQLWLRQ DI HQNHOWPDQGVSURMHNWHU 8QGHUV JHOVHQV WLOUHWWHO JJHOVH RJ UDSSRUWHQV RSE\JQLQJ.DSLWHO

Læs mere

Programmering - indledning

Programmering - indledning Programmering Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af toiletter 32 m³ vand 1120 kr. 8860 kr. 7.9 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af toiletter 32 m³ vand 1120 kr. 8860 kr. 7.9 år SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 6 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-001430 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Holbæk Erhvervsforum m.fl. Temadag om Energioptimeret byggeri. Holbæk den 9. oktober 2012 Dansk Byggeri/ v. Niels Strange Byggeloven Bygningsreglementet

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

27. Oktober 2012 www.oertoft.com

27. Oktober 2012 www.oertoft.com 1 Agenda Introduktion Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma A/S Keep it simpel simple løsninger Vester Voldgade 123 energiscreening I intentioner med renovering I vedvarende energiformer I indeklima I projektering

Læs mere

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse SBi 2011:18 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Søren Aggerholm SBi 2011:18 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel

Læs mere

Bæredygtige Byer & Bygninger

Bæredygtige Byer & Bygninger Bæredygtige Byer & Bygninger TEma lavenergistandard og certificering Medlemsblad for Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Marts 2012 nr.1 årgang 15 Forsiden: Lavenergi bygning UMEÅ ARKITEKTHØGSKOLAN,

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Om at holde hus med energien

Om at holde hus med energien Om at holde hus med energien Af Allan Aasbjerg Nielsen Det kan lade sig gøre at bygge huse, der er så tætte og velisolerede, at de kun forbruger omkring en sjettedel af det normale varmeforbrug. Varmebalance

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Tillæg 12 til Bygningsreglement 1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Lars Olsen Energi og Klima lo@teknologisk.dk Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Introduktion Bestemmelse af varmekapacitet I

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen er et fælleshus i 1 plan opført i 2012 på i alt 145 m² opvarmet etageareal.

Energikonsulentens kommentarer BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen er et fælleshus i 1 plan opført i 2012 på i alt 145 m² opvarmet etageareal. SIDE 1 AF 6 Adresse: Kranvejen 37 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-000000-001 Energikonsulent: Jes Bøgelund Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj Flemming C. Østergaard Arkitekt MAA 15 år hos Årstiderne Arkitekter P/S Skitsering, projektering og projektleder HVEM ER HAN...?

Læs mere