Prøv alt, hold fast ved det gode

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prøv alt, hold fast ved det gode"

Transkript

1 Prøv alt, hold fast ved det gode (1.Thessalonikerbrev kap. 5, vers 21.) Projektbeskrivelse og idé til oprettelse af Folkekirkens Skoletjeneste i Viborg Stift V/ Lene Bekhøi

2 Indhold Indledning 3 Skole og kirke lidt historik 5 Hvad er en folkekirkelig skoletjeneste? 6 Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester og skole-kirke samarbejder 8 Formål og slutmål for faget kristendomskundskab i folkeskolen 10 Hvorfor en folkekirkelig skoletjeneste? 12 Folkekirkens Skoletjeneste i Viborg Stift Rammer og ønsker for Folkekirkens Skoletjeneste i Viborg Stift 14 Den enkelte skoletjenestes arbejdsopgaver 15 Formål 16 Samarbejde skoletjenesterne imellem 17 Struktur Forslag og kommentarer til struktur 18 Vedtægter Bearbejdet forslag til vedtægter efter udkast fra biskop Karsten Nissen 21 Værd at tage med 24 Bilag - budgetoverslag på strukturmodel 1, 1a og

3 Indledning Fra min tid som lærer ved jeg, at det stort set altid er klasselæreren, der får tildelt kristendom. De, der underviser, har meget sjældent haft faget som liniefag. For nogle år siden var det måske ok, da mange lærere selv havde fået glimrende undervisning i kristendom i deres skoletid og kristendommen fyldte mere i samfunds- og privatsfæren. En folkekirkelig skoletjeneste skal være med til at styrke fagligheden og i min stilling som sognemedhjælper, forventer jeg at få inspiration og noget konkret materiale, jeg kan bruge i mit samarbejde med skolerne Sognemedhjælper Tina Damholt, Skive Sogn Overalt i Danmark, mærkes traditionstabet, hvad angår viden om kristendommen. Faldende dåbstal, tomme kirkebænke og manglende interesse for menighedsrådsvalg taler sit eget sprog om kirkelivet - og her er såmænd nok at gøre i sig selv. Men samtidig er folkekirken tæt på at være den eneste tilbageblevne institution, som ved noget om kristendom. I dét ligger en forpligtelse til at oplyse og vidensdele. Det handler også om synliggørelse af, at folkekirken har en faglighed, som kan bruges i skoleregi Synliggørelse af, at kirken i samarbejde med skolen kan være med til at oplyse elever om, hvad vores kristne kultur indeholder af fortællinger, eksistensforståelser, oplæg til etiske samtaler etc. Provst Kirsten Thyssen, Herning Søndre Provsti I 2006 blev kristendomsfaget prøvefag i folkeskolen. I kølvandet herpå er en lang række skoletjenester skudt op overalt i landet de seneste år, mens de ældste skoletjenester København-Frederiksberg, Randers og Århus har eksisteret i rundt regnet 20 år. De folkekirkelige skoletjenester opererer i vidensgabet mellem generationer og i gabet mellem skole og kirke, med undervisningstilbud af forskellig art. Ved at arbejde på skolens præmisser, genopbygges stille og roligt bristede broer ved nye spændende konstruktioner, der hjælper tingene tilbage til 3

4 udgangspunktet. Som en sognemedhjælper i Odense helt enkelt har udtrykt det: Folkekirkens skoletjenestes tilbud og arbejde på skolerne betyder, at jeg færdes frit på lærerværelset. Der er demografiske forskelle på Odense og eksempelvis Holstebro, hvor en sognemedhjælper eller en præst måske aldrig har oplevet at føle sig ufri på et lærerværelse. Men måske er en folkekirkelig skoletjeneste også muligheden for at komme nogle bevægelser og tendenser i forkøbet og dermed holde fast i det gode. Projektbeskrivelsen her er et rids af de folkekirkelige skoletjenesters indhold og virke samt råd og vejledning til, hvordan man kan komme i gang og hos hvem, man kan søge hjælp, forslag til den struktur der synes at passe til behovene i Viborg stift mm. Undertegnede står fortsat til rådighed mht. forespørgsler, tvivlspørgsmål o.l. De anvendte fotos i dette materiale, må ikke bruges andre steder. Mobil Held og lykke med oprettelsen af Folkekirkens Skoletjeneste i Viborg Stift! Lene Bekhøi Projektmedarbejder v/ Folkekirkens Skoletjeneste Odense Jeg tror, at præster og sognemedhjælpere kan bidrage til et spændende samarbejde mellem skolen og kirken. Vi har en faglig kompetence, som kan bidrage til undervisning i kristendomskundskab og tværfaglige projekter. Jeg tror, at vi kan give inspiration til skolens undervisning. Det er væsentligt at fremhæve, at samarbejdet skal ske i respekt for folkeskolens målsætning og fagformål og at undervisningen ikke må være forkyndende Sognepræst Anne Grethe Guldager, Hedeager sogn, Herning. 4

5 Skole og kirke - lidt historik. Før i tiden var det ikke et mål i sig selv at kunne læse, men et mål der skulle ses i sammenhæng med dåbsoplæringen. Da konfirmationen blev almindelig pligt for danske børn i 1736, blev det også en pligt at gå i skole 3 måneder forud for konfirmationen. I 1739 fulgte gode hensigter om skole for alle. Danske børn skulle i almindelighed have del i troens grund og salighedens vej. Men først i 1814 oprettedes egentlig almueskole, som bl.a. havde til mål at: danne Børnene til gode og retskafne mennesker, i Overensstemmelse med den evangelisk-christelige Lære Skoletilsynet førtes af præsten helt frem til Her fra tilfaldt præstens tilsyn kun kristendomsundervisningen, men skolen fungerede stadig i vid udstrækning, som kirkens forlængede arm. Sådan forholdt det sig i store træk, indtil skole og kirke, med tilløb helt tilbage fra 1940 erne og stor vægt i 1960 erne, blev endelig adskilt i Tiden var blevet en anden. Dåbsoplæringen blev nu kirkens egen opgave og skolen skulle undervise i kristendom alene som fag. Denne nye skarpe skelnen mellem tro og fag, har utvivlsomt efterladt dybe furer i den kulturoverleverings- og dannelsesopgave der også ligger i, at formidle kristendom på oplysnings- og vidensbasis. Fælles Mål for kristendomskundskab i folkeskolen efterlader imidlertid ingen tvivl om, at man fra undervisningsministerielt hold har både ambitioner og visioner i dette fag, der siden 2006 også har været prøvefag i folkeskolen. Timetalsmæssigt fylder faget ikke meget på skemaet og sjældent, måske aldrig, de undervisningsministerielt anbefalede 2 timer ugentligt på 1. og 6. klassetrin. Men det er dog det eneste fag der, udover dansk og matematik, er et obligatorisk fagtilbud i folkeskolen gennem hele skoletiden (med undtagelse af det år, hvor børnene deltager i konfirmationsforberedelsen). Det er der en væsentlig dannelsesmæssig signalværdi i, som er en kende overset. Den værdi er de folkekirkelige skoletjenester bl.a. med til at pege på gennem deres virke. Kirken er også til for skolens skyld. Vi vil gerne sende et klart signal om, at vi vil dialogen, samtalen og mødet Provst Kirsten Thyssen, Herning Søndre Provsti 5

6 Hvad er en folkekirkelig skoletjeneste? Det vigtigste er, at etablere et stille og roligt og trygt samarbejde med de lokale skoler. Menighedsrådsmedlem Ingrid Nielsen, Skive sogn., De folkekirkelige skoletjenester har bredt sig med stor hast gennem de seneste år. På landsplan er der i alt 28 skoletjenester, med flere på vej: Region Hovedstaden 12 Region Sjælland 3 Region Syddanmark 5 Region Midt 4 Region Nord 4 Viborg stift er det eneste stift, der ikke er repræsenteret med en skoletjeneste. Skoletjenesterne er strukturelt skruet forskelligt sammen, men indholdsmæssigt har de følgende til fælles: En folkekirkelig skoletjeneste er kirkens undervisningstilbud til grundskolebørn fra klassetrin gennem udarbejdelse af undervisningsmaterialer, projekter, kurser og workshops for elever, lærere og præster. arbejder målrettet på at udvikle skole-kirkesamarbejdet og den faglige formidlings- og videns- og dannelsesmulighed der ligger heri. har et naturligt fokus på faget kristendomskundskab, men som oftest set ud fra tværfaglige vinkler. lægger stor vægt på, at formidlingen gennem de folkekirkelige skoletjenester ikke er forkyndende, men alene kultur- og vidensformidlende. En folkekirkelig skoletjeneste arbejder med andre ord altid på (folke)skolens præmisser. Undervisningstilbuddene i det område den pågældende skoletjeneste dækker, er som udgangspunkt gratis for lærere, elever og præster 6

7 Der er mange veje ind i kirken. Vejene er præget af både fornuft og følelse og varierer fra menneske til menneske. Men viden er en vej at gå. Hvis man intet ved om kristendommen, lukker man også en vej ind i kirken Sognemedhjælper Tina Damholt, Skive Sogn. De folkekirkelige skoletjenesters projekter, har ofte den musiske dimension med. Oplevelse af kunsten, musikken og poesien er en anden form for videnstilegnelse, der bl.a. handler om fornemmelse for dybde og som formålet for faget kristendomskundskab siger: den religiøse dimension (se s. 10). De folkekirkelige skoletjenester idé hviler på et samarbejde mellem skole og kirke, der engagerer eleverne med både hoved, hænder og hjerte og øger elevernes kendskab til den religiøse dimension via det kendte og nære, den lokale kirke, for herigennem at danne afsæt for elevernes perspektiveringsevner og stillingtagen udvider elevernes kendskab til det religiøse sprog og de bibelske tekster i den kontekst det anvendes og giver mening, så kulturarven er til at få øje på fremmer elevernes forståelse for/indsigt i, at kristendommen og folkekirken altid har beskæftiget sig med, hvad det vil sige at være menneske øger elevernes bevidsthed om historien som den gennem den lokale kirke udfolder sig for næsen af dem møder en folkekirke, der er engageret i tro og virke, men godt kan møde eleverne uden at forudsætte eller instituere fælles trosgrundlag. 7

8 Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester og skole-kirkesamarbejder Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester og skole-kirke samarbejder et arbejdsnetværk for pt. 27 skoletjenester fordelt over hele landet. Som folkekirkelig skoletjeneste er man godt tjent med et medlemskab af dette netværk. Foruden udgivelsen af landsdækkende materialer, fungerer landsnetværket som sparringsforum og platform for materialeudveksling og vidensdeling, hvoraf meget foregår via en fælles konferenceplatform på Skolekom. Landsnetværket har desuden en ret fordelagtig fællesaftale med Copydan og får en hel del presseomtale. I det væsentligste er man hvert andet år sammen om udgivelsen af et ambitiøst landsdækkende projekt. De seneste år er der udgivet et materiale om overgangen fra hedenskab til kristendom, Kors for en hammer i 2007, Tro og viden i anledning af Darwin året, 2009 og lige nu arbejdes der på et IT baseret projekt, A man with a mission, hvor Paulus og religionsmødet er omdrejningspunktet for udarbejdelsen af projektet. Hvis man ikke har en folkekirkelig skoletjeneste i sit område, kan man rekvirere de landsdækkende materialer gennem Teologisk Pædagogisk Center, Løgumkloster, mod betaling. De folkekirkelige skoletjenester afholder hvert år mindst tre fælles møder, der bl.a. har til formål at inspirere til, udarbejde, gennemføre og evaluere de landsdækkende projekter. Møderne tilrettelægges af koordineringsgruppen for landsnetværket. Derudover sættes aktuelle ting, med relevans for netværket, på dagsordenen: Nye undervisningsformer, hvorfor er det nu, vi er her og hvad vil vi, forskningsprojekter mm. 4 af netværket valgte personer samt en kontaktperson fra TPC står for tilrettelæggelsen af disse møder Kirsten Stejner, skole-kirke samarbejdet i Århus kommune Poul Astrup, Folkekirkens Skoletjeneste Lyngby-Rudersdal Kirsten Münster, HASK, Haderslev Stifts skole/kirke-tjeneste Lene Bekhøi, Folkekirkens Skoletjeneste Odense Lektor Povl Götke, TPC 8

9 Medlemskab af Landsnetværket De folkekirkelige skoletjenester er et væsentlig bidrag til at fastholde og udfolde kristendommen som grundlaget for kultur og samfund, og til at forstå den arv, som også historisk har tegnet vort land gennem generationer Sognepræst Asger Torben Petersen, Hogager-Borbjerg sogne. Medlemskabet af landsnetværket kræver imidlertid, at nogle ganske bestemte forudsætninger er til stede i den enkelte skoletjeneste. Det er der lavet vedtægter om, herom via følgende link Når det er nødvendigt med nogle retningslinier er det fordi, der også ligger et stykke arbejde i Landsnetværket, som man skal kunne give noget ind i. Man kan altid kontakte landsnetværkets strukturudvalg for information for at sikre, at betingelserne for optagelse i Landsnetværket er i orden. John Rydahl, Folkekirkens Skoletjeneste København-Frederiksberg: Jens Jermiin Nielsen, RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift: Det koster 1000 kr. årligt at være medlem af Landsnetværket. Dertil kommer bidrag til finansieringen af de landsdækkende projekter, som kan svinge mellem og kr. afhængigt af, hvad den enkelte skoletjeneste kan overkomme (der bidrages til landsdækkende projekter hvert andet år). Dertil kommer egne udgifter til tryk, plakater osv. Hvis man sidder i et eller flere af udvalgene, kræves en del mødeaktivitet, udover fællesmøderne. Men det er en god investering. Med andre ord: Det er på ingen måde hensigtsmæssigt, at undslå sig et medlemskab af Landsnetværket! Find mere om Landsnetværket og landets skoletjenester på Landsnetværket på TPC

10 Formål og slutmål for faget kristendomskundskab i folkeskolen En folkekirkelig skoletjeneste kan også være med til at berolige og afmystificere eventuelle mistænksomme og urolige hjerter, idét der ikke er tale om forkyndelse og indoktrinering, men om reel, saglig og faglig oplysning Sognepræst Hannah Lyngberg, Viborg Søndre Sogn Fagets formål Det er en god idé at sætte sig ind i folkeskolens intention mht. kristendomsfaget. Mange bliver forbavsede over de ambitioner, der her lægges for dagen - og selvom man måske ikke synes, at målene har meget hold i virkeligheden, så kan de bruges virkelig konstruktivt i samarbejdet, mellem skole og kirke. Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Stk. 2. Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Stk. 3. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund De ældste klasser er et uopdyrket felt hos os. En folkekirkelig skoletjeneste kan yde hjælp og inspiration til, at skabe tilbud til de ældste klasser, hvor kristendomskundskab jo også er blevet prøvestof. Menighedsrådsmedlem Ingrid Nielsen, Skive sogn 10

11 Slutmål efter 9. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at (Livsfilosofi og etik) reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen før og nu samt ikke-kristne religioner og livsopfattelser vurdere etiske principper og moralsk praksis i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser herunder menneskets forhold til naturen udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser (Bibelske fortællinger) udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og kunne tolke dem i et nutidigt og historisk perspektiv forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål give eksempler på de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund. (kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng) forholde sig til, hvad kristendom er og gengive hovedtrækkene i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark forholde sig til kristne grundbegreber som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer samt synge og tolke salmer og sange. (Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser) gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner og livsopfattelser, herunder deres oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer samt reflektere over relationen mellem religion og samfund forholde sig til udvalgte grundbegreber inden for forskellige religioner og livsopfattelser som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen forholde sig til udvalgte symbolers og ritualers betydning for menneskers liv. 11

12 Hvorfor en folkekirkelig skoletjeneste? der er behov for mere undervisning af vore børn om kristendom i en tid, hvor folkeskolen er under pres fra mange sider om større faglighed og resultater. Focus og ressourcer er andre steder end på livsoplysning og almen dannelse Menighedsrådsmedlem Ingrid Nielsen, Skive Sogn Er det kirkens opgave, at bidrage til undervisningen i den gennemsekularisede folkeskole? Er det ikke bare endnu et knæfald for tidsånden? Skulle kirken nu ikke hellere sørge for sine egne ; dåbsbørnene, konfirmanderne og minikonfirmanderne og lade skolen passe sine elever? Slutmålene ovenfor, der sidst er revideret i 2009, indeholder klare signaler om, at skolen har en dannelsesopgave, som man bl.a. gennem kristendomsfaget må tage på sig. Dannelse handler imidlertid om meget andet og mere end kundskaber det handler også om eksistentiel forankring, kulturel viden, vilje til og mulighed for at prøve sin viden af i åben dialog (med en levende folkekirke). Det handler om at bygge op og blive til som en del af en sammenhæng, der bl.a. viser sig hver dag i kirkebygninger og klokkeringning, menighedsliv og dagligt virke som det tager sig ud i den danske folkekirke. Der skal imidlertid en brobygning til for at forbinde skole og kirke på ny. Folkeskolens formål og slutmål for faget kristendomskundskab samt alt hvad kirken står for, kan ikke efterlade megen tvivl om, at de to institutioner har et fælles anliggende at bygge broen over. At kommende generationer får indsigtsfuld og bred viden om kristendommen som kulturfundament og dermed også som kode til forståelsen af eksempelvis litteratur, kunst, musik og historie, kan kun være i kirkens interesse. Desuden er det værd at tage med, at skoletjenesterne virker på trods af faldende dåbstal i de områder, hvor dette gør sig gældende. Det er nemt at begrunde et samarbejde skole og kirke imellem gennem Fælles Mål. Men der skal også være gode grunde til for at tage skolen ud af skolen i en tid, hvor et fokus på tests og kundskaber flytter fokus fra dannelsesopgaven. Skolen skal tage den almene dannelsesopgave på sig. Kirken skal ville det. 12

13 Folkekirkens Skoletjeneste i Viborg Stift 13

14 Rammer og ønsker for Folkekirkens Skoletjeneste i Viborg Stift. "... jeg har en forventning om, at de stressede folkeskolelærere skal kunne se fordelen og gevinsten ved at tage imod undervisningstilbud fra en folkekirkelig skoletjeneste..." Menighedsrådsformand Erik Jørgensen, Viborg Domsogn Det skal været et: Kan vi hjælpe jer. Ikke et: Vi er bedre Menighedsrådsmedlem Ingrid Nielsen, Skive Sogn Udgangspunkt og mål er, at Folkekirkens Skoletjeneste Viborg Stift (FSVS) med tiden kommer til at bestå af i alt 4 folkekirkelige skoletjenester, f.eks. fordelt på følgende dækningsområder: Viborg domprovsti og Østre provsti Skive, Salling og Vesthimmerlands provsti Hernings to provstier samt Ikast-Brande provsti Lemvig, Holstebro og Struer provsti De 4 konsulenter varetager hver især formidlingen af undervisningstilbud og projekter til skolerne og kirkerne i det område, de er ansat til at dække. Kirkens ansatte, først og fremmest præster, sognemedhjælpere og organister, er skoletjenestens nærmeste samarbejdspartnere i de projekter, der involverer lokale kirker. Desuden forventes præsterne at kunne bruges af den enkelte projektmedarbejder til teologisk sparring og evt. som bidragydere til udarbejdelsen af projekter ved artikelskrivning om kristendomsfagligt relevante emner e.a. Hver enkelt skoletjeneste bør have et lokalt nærmeste bagland. Her søges etableret samarbejde med lokal skoleforvaltning eller anden repræsentant for lokale skoler, kulturinstitutioner (f.eks. museer, biblioteker, musik- og teaterscener), Centre for undervisningsmidler (som er rigtig gode samarbejdspartnere at få både mht. faglig ekspertise og blåstempling af skoletjenesternes arbejde) samt evt. lærer- og pædagogseminarier. Dette bagland har til opgave at tænke med skoletjenesten, pege på nye bevægelser i skole- og kulturverdenen, så skoletjenesten kan tage højde herfor i de projekter, der udarbejdes. Baglandet skal også være med til at sikre, at relevante parter føler ejerskab og kan se idéen, så skoletjenesten ikke alene bliver kirkens gode idé. Desuden søges etableret samarbejde med stiftets religionspædagogiske konsulent og/eller teologiske medarbejder. 14

15 Formål efter mit bedste skøn, er det sidste udkald, hvis man skal redde stumperne i forhold til traditionstabet vedrørende kendskabet til og forståelsen af, hvad kristendom er Sognepræst Hannah Lyngberg, Søndre Sogn, Viborg Der er så mange ting, der kunne være spændende at tage fat på og skolerne er meget interesserede, ikke mindst når det lokale er en del af projektet. Men jeg kan bare ikke overkomme at få planlagt og sat i værk selv. Her kan folkekirkens skoletjeneste bidrage med idéer og sparring og gøre det muligt og overskueligt at gå i gang Sognepræst Asger Torben Petersen, Hogager-Borbjerg sogn Formålet med FSVS er At anspore grundskolen, folke- fri- og privat- og efterskoler og i nogle tilfælde specialskoler, til samarbejde med folkekirken med henblik på at udvide/bibeholde elevernes grundlag for viden om kultur og kristendom At sikre, at de projekter, undervisningsmaterialer m.m. der tilbydes er i tråd med Fælles Mål for kristendomskundskab i folkeskolen og dermed har faglig relevans for alle elever, ligesom skoletjenestens tværfaglighed ligeledes må ses i lyset af Fælles Mål for folkeskolen og den til enhver tid gældende folkeskolelov. At tilbyde lærerne konsulentbistand i form af faglig sparring og supplement i tilrettelæggelsen kristendomsundervisningen At tilbyde kurser, workshops, foredrag mm. til inspiration for både skolefolk og kirkefolk og som kan danne baggrund for undervisning i skoletjenestens projekter samt undervisning i kristendomskundskab i almindelighed For spørgsmål vedr. samarbejdsaftaler mellem kirke og skoleforvaltning, henvises til Konst. afdelingsleder Skolernes Læringscenter i Århus, Linda Oddershede: Domprovst Poul Henning Bartholin, Århus: Direktør for Børne- og uddannelsesforvaltningen, Ib Hansen, Kolding: 15

16 Den enkelte skoletjenestes arbejdsopgaver En folkekirkelig skoletjeneste kan være med til at støtte de steder, hvor man ikke selv magter at udvikle projekter; det kan være et sted, hvor man kan samle viden og være et ressourcested, sådan så ikke alle sogne skal opfinde den dybe tallerken hver for sig Provst Kirsten Thyssen, Herning Søndre Provsti. Følgende opgaver ønskes dækket af den enkelte skoletjeneste lokalt: Kontakt til og formidling af projekter til skole og kirke gennem skolebesøg, orientering v. lærermøder, provstikonventer o.l. Løbende information til brugerne om skoletjenestens tilbud, nyheder, tilmeldingsfrister o.l. samt udarbejdelse af årsplan, der udsendes til skolerne hvert år i april-maj Tilrettelæggelse af lokale kurser for skolefolk og kirkefolk, evt. i samarbejde med skoler, pædagogiske centre eller kulturinstitutioner Konsulentbistand samt forefaldende koordineringsarbejde, pressearbejde, oplysningsorienteret virksomhed omkring det folkekirkelige skoletjenestearbejde (også udenfor stiftet) via f.eks. foredrag, artikler, workshops o.l. Networking Sikring af opdateret hjemmeside, hvor alle nødvendige oplysninger om skoletjenestens tiltag og virke, kontaktmuligheder, nyhedsbreve mm. skal kunne findes Den enkelte skoletjeneste tilpasses naturligvis de behov, der måtte være i det pågældende område. De kan være meget forskellige, grundet i eksempelvis land- eller bykultur, tradition eller ikke-tradition for skole-kirkesamarbejde og samarbejde med kirken i det hele taget, demografiske forskelligheder mm. Konsulenten dækker selvsagt kun det område, som vedkommende er ansat til at varetage. Dog kan man vælge at servicere andre skoler og kirker i og udenfor stiftet mod betaling af materialeomkostninger og forsendelse. 16

17 Samarbejde skoletjenesterne imellem Skoletjenesterne bør desuden være forpligtet på indbyrdes samarbejde. Samarbejdet kan f.eks. indebære: Fælles udarbejdelse af undervisningstilbud, herunder mindst ét stiftsbaseret projekt årligt Fælles tilrettelæggelse af evt. kurser for lærere og præster i forbindelse med stiftsprojekt samt i forbindelse med udgivelse af Landsnetværkets projekter, Planlægnings- sparrings- strategi- og visionsmøder mindst to gange årligt Samling af udgifter ved tryk af de samme undervisningsmaterialer, foldere, pjecer, indspilning og tryk af cd er mm. Information om skoletjenesternes fælles tiltag og almindelige virke ved stiftskonventer ol. 17

18 Struktur Jeg tror, at kommune og provsti er en god enhed at etablere skoletjeneste i. Ved at have en skoletjeneste i provsti/ kommune kan det give den nærhed, som gør, at man dels kan få udarbejdet et netværk dels at komme tættere på lærerne på de enkelte skoler og kunne trække på præster og sognemedhjælpere. Sognepræst Anne Grethe Guldager, Hedeager sogn, Herning Forslag til overordnet struktur på FSVS: 18

19 Boks 1: Bestyrelsen fastsætter de overordnede retningslinier, udarbejder regnskab og budget og er formelt arbejdsgivere for konsulenterne i de 4 skoletjenester. Bestyrelsen består af : 1 repræsentant fra hvert provstiudvalg udpeget af provstiudvalgene. 1 repræsentant fra stiftsøvrigheden 1 særligt sagkyndigt medlem fra skoleverdenen, f.eks. udpeget af regionsrådet. I alt 13 medlemmer, såfremt alle provstier tilslutter sig Boks 2: De 4 lokale arbejdsudvalg består af 1 bestyrelsesmedlem, der hentes blandt de 11 provstiudvalgsrepræsentanter og 6 øvrige medlemmer, som udpeges af provstiudvalgene i samråd med menighedsrådene i de gældende provstier. Kirken er repræsenteret med 3 præster og/eller sognemedhjælpere; 3 personer er hentet blandt de lokale skole- og kulturinstitutionsfolk (museer, musikskoler, biblioteker o.l.) De implicerede provstier bør hver især være repræsenteret i arbejdsudvalget Arbejdsudvalget kan desuden beslutte sig for at inddrage eksterne medlemmer. Arbejdsudvalgenes opgave er, at være den primære kontakt til/tilsyn med konsulenten i pågældende skoletjeneste, at vurdere lokale behov, sætte mål og herefter handlingsplaner i værk, observere div. projekter, evaluering o.l. Alt sammen i tæt samarbejde med konsulenten Boks 3,4,5,6: 4 lokale skoletjenester med hver sit dækningsområde. Mens bestyrelse og arbejdsudvalg som udgangspunkt ligger fast, er der forskellige måder at skrue konsulentstillingerne sammen på. Model 1: Denne model indebærer 1 ledende/koordinerende og central stiftsstøttet skoletjeneste + 3 andre konsulentstillinger. Etablering af en ledende/koordinerende skoletjeneste er en måde at sikre et både udviklingsmæssigt og økonomisk fordelagtigt samarbejde skoletjenesterne imellem. Udover naturligvis at dække et givent 19

20 område på almindelig skoletjenestebasis, kunne denne del af skoletjenesten f.eks. have følgende opgaver en koordinerende funktion i fht. de stiftsbaserede samarbejdsforpligtelser (se s. 17) en konsulentfunktion i forhold til kollegerne i stiftet MUS samtale forpligtelsen i samarbejde med repræsentant fra bestyrelsen for den samlede skoletjeneste pressearbejde i forbindelse med fælles projekter o.l. Denne del af FSVS kunne f.eks. begynde på 100 % (afhængigt af, hvor mange skoletjenester, der kommer i gang på én gang) og finansieres delvist af stiftet. I denne del af skoletjenesten kunne en stiftskonsulent eller teologisk medarbejder tænkes ind som et frikøb til skoletjenestearbejde. De øvrige 3, kunne i første omgang baseres på 50 % s stillinger og udbuddet af projekter i første omgang være færre - men med 100% for øje, i fald behovet viser sig. Stillingernes kan evt. baseres på frikøb af lærere og teologer med engagement og interesse i feltet. Mht. optagelse i Landsnetværket er det af yderste vigtighed, at begge faggrupper er repræsenteret, hvorfor det er hensigtsmæssigt at tænke en ligelig fordeling af lærere og teologer ind i de 4 konsulentstillinger. Anslået samlet budget v. model 1: Model 1a: Her giver man fuld skrue fra begyndelsen, således at den ledende/koordinerende skoletjeneste tildeles 150 % og de 3 andre skoletjenester 100 % Anslået samlet budget v model 1a: Denne måde model 1 og model 1a - at bygge en skoletjeneste op på, er ikke formelt afprøvet, men den kan godt minde om en uformaliseret struktur, som den ser ud blandt skoletjenesterne i Region Hovedstaden. Model 2: Denne model indebærer 4 arbejdsmæssigt ligestillede skoletjenester. Her ansættes en fuldtidskonsulent til dækning af 2-3 provstier og samarbejdet skoletjenesterne imellem søges sikret gennem stillingsbeskrivelsen for den enkelte skoletjeneste. Anslået samlet budget ved model 2: Se budgetoverslag for alle 3 modeller, Bilag 1,2,3 s

21 Vedtægter vedr. FSVS at sætte skoletjenesten på dagsordenen i stiftet fortæller, at vi i kirken vil prioritere formidling af kristendom til børn og unge og vi vil gøre det så bredt som overhovedet muligt og den bredde findes bedst i kontakten med skolerne Provst Kirsten Thyssen, Herning Søndre Provsti Bearbejdet forslag til vedtægter efter tidligere udkast fra biskop Karsten Nissen Deltagere i samarbejdet 1: Provstierne XXX og Viborg stiftsøvrighed har tilsluttet sig projektet Hjemsted 2: Hjemsted for samarbejdet er Viborg kommune. Formål for Folkekirkens Skoletjeneste i Viborg Stift 3: At anspore grundskolen, folke- fri- og privat- og efterskoler og i nogle tilfælde specialskoler, til samarbejde med folkekirken med henblik på at udvide/bibeholde elevernes grundlag for viden om kultur og kristendom At sikre, at de projekter, undervisningsmaterialer m.m. der tilbydes er i tråd med Fælles Mål for kristendomskundskab i folkeskolen og dermed har faglig relevans for alle elever, ligesom skoletjenestens tværfaglighed ligeledes må ses i lyset af Fælles Mål for folkeskolen og den til enhver tid gældende folkeskolelov. At tilbyde lærerne konsulentbistand i form af faglig sparring og supplement i tilrettelæggelsen kristendomsundervisningen At tilbyde kurser, workshops, foredrag mm. til inspiration for både skolefolk og kirkefolk og som kan danne baggrund for undervisning i skoletjenestens projekter samt undervisning i kristendomskundskab i almindelighed 21

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus REPRÆSENTANTSKAB ( 1 gang årligt i begyndelsen af oktober) (Vælger bestyrelse, vedtægtsændringer). Alle kirker og skoler, der aktivt har tilmeldt sig har én

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk Vedtægt for samarbejde mellem menighedsråd i i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 611 af 06.06.2007 om menighedsråd 43 1 om Folkekirkens skoletjeneste i Menighedsrådene i Annisse, Blistrup, Esbønderup,

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad?

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Marts 2012 Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? En folder målrettet nuværende og kommende medlemmer i menighedsrådene i Herning Nordre og Søndre provstier. Hvilke opgaver har et menighedsråd

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 110751/12 MJOH Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti),

Læs mere

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København Kort beskrivelse: 1. års ansættelse som præst med uddannelse lagt ind i ansættelsen. Varighed for nyansatte præster og deltagende provstier: 1. år: Samlet projektvarighed for FIP: 2 år. Projektstart: 1.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07.

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Velkommen til Fyens Stifts Menighedsrådsforenings forårsmøde. Det er altid med glæde, at bestyrelsen indkalder til forårsmøde. Vi glæder

Læs mere

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30 Dagsorden Fraværende Referat Mette Obel og Tove Bendixen med anmeldt forfald. 69. Godkendelse af dagsorden Godkendt 70. Godkendelse af referat fra mødet den 9. april 2015 71 Meddelelser 1. Provstiet 2.

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Referat af møde i Undervisningsudvalget den 17. august 2010

Referat af møde i Undervisningsudvalget den 17. august 2010 Referat af møde i Undervisningsudvalget den 17. august 2010 Sted: Landemodesalen, Bispegården i Viborg. Deltagere: Niels-Peter Lund Jacobsen (NPJ), Karsten Vinther (KV), fra SUK: Asger Torben Petersen

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Menighedsrådsmøde referat 2015 04 09 Side 1 af 8

Menighedsrådsmøde referat 2015 04 09 Side 1 af 8 Tjørring sogn Referat MR - møde d. 9. april, 2015 kl. 18.45 Værdigrundlag Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi arbejder

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa 2011 Kristendomskundskab Fjordskolen Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin

Læs mere

Referat af møde i Undervisningsudvalget den 7. oktober 2010

Referat af møde i Undervisningsudvalget den 7. oktober 2010 Referat af møde i Undervisningsudvalget den 7. oktober 2010 Sted: Landemodesalen, Bispegården i Viborg. Deltagere: Niels-Peter Lund Jacobsen (NPJ), Karsten Vinther (KV), Margrethe Møller (MM), Merete Lindhardt

Læs mere

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet er at udvikle materialer, metoder og ideer til undervisningen i kristendomskundskab i

Læs mere

Medarbejderskabsmappe for frivillige

Medarbejderskabsmappe for frivillige Frivilligt medarbejderskab i Abildgård Kirke Medarbejderskabsmappe for frivillige Abildgård Kirke en kirke med liv Indhold Abildgård Kirke o Abildgård kirke og frivillighed o Kommissorium for frivillighedsudvalget

Læs mere

LOVE for Det Danske Missionsforbund

LOVE for Det Danske Missionsforbund LOVE for Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Kirkesamfundets navn er Det Danske Missionsforbund. 2. Kirkesamfundets internationale navn er: The Mission Covenant Church of Denmark. 3. Kirkesamfundets

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

8680 RY Torsdag den 9. april 2015 klokken 18,30

8680 RY Torsdag den 9. april 2015 klokken 18,30 Dagsorden Referat Fraværende 54. Godkendelse af dagsorden 55. Godkendelse af referat fra mødet den 12. marts 2015 56. Meddelelser 1. Provstiet 2. Stiftet 3. Kirkeministeriet 1.Skanderborg Provsti, MI-udvalget

Læs mere

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Introkursus for menighedsråd 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Menighedsrådets kommunikation, rollefordeling og kompetencer Rollefordeling i menighedsrådet Formandens overordnede

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Årsberetning og Regnskab 2010

Årsberetning og Regnskab 2010 Årsberetning og Regnskab 2010 1 Det er Kultursamarbejdets vision, at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage til områdets strategiske

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet. Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK

ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK NYHEDSBREV FORÅR 2015 MEDARBEJDERE: Tina Brixtofte Andersen Skrydstrupvej 11 2.tv. 8200 Århus N tlf 25 30 23 73 e-mail TIBA@km.dk

Læs mere

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Referat for: Varde Provstiudvalg PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Mødepunkt 1 Sag: Provstiudvalgskassen (789) Ribe Stift afholder seminar for stiftets provster

Læs mere

SKIVE OG SALLING PROVSTIUDVALG

SKIVE OG SALLING PROVSTIUDVALG Referat for budgetsamråd 27. august 2014 1. Velkomst og sang - herefter spisning (sandwich, øl og vand) 2. Indledning til budgetsamrådet og redegørelse for økonomien i provstierne aktuelt v/erik Krogh

Læs mere

Vedtægter for Danske Advokaters faggruppe for erhvervsejendomme og entreprise

Vedtægter for Danske Advokaters faggruppe for erhvervsejendomme og entreprise Vedtægter for Danske Advokers faggruppe for erhvervsejendomme og entreprise 1. Navn: Faggruppens navn er Danske Advokers faggruppe for erhvervsejendomme og entreprise Faggruppens binavn er Danske Ejendomsadvoker

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

Referat af åbent menighedsrådsmøde tirsdag den 3. november i Kirkehuset

Referat af åbent menighedsrådsmøde tirsdag den 3. november i Kirkehuset Referat af åbent menighedsrådsmøde tirsdag den 3. november i Kirkehuset Alle var mødt frem til menighedsrådsmødet. Henriette Oxbøll var mødt som medarbejderrepræsentant. Der var mødt 3 tilhørere. Orø,

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste

Folkekirkens Skoletjeneste Folkekirkens Skoletjeneste Dragør - Tårnby Skoleåret 2014 2015 KÆRE LÆRER Kunne du tænke dig: At give dine elever en undervisning lidt ud over det sædvanlige? At have let ved at forberede din undervisning,

Læs mere

Dagsorden til menighedsrådsmøde Onsdag d. 29. maj kl. 19 21.30 på kirkegårdskontoret, Vesterbyvej 30

Dagsorden til menighedsrådsmøde Onsdag d. 29. maj kl. 19 21.30 på kirkegårdskontoret, Vesterbyvej 30 Dagsorden til menighedsrådsmøde Onsdag d. 29. maj kl. 19 21.30 på kirkegårdskontoret, Vesterbyvej 30 Alle menighedsrådsmøder er offentlige og finder sted i graverhuset Pkt. Indhold Begrundelse/ Beslutningsforslag

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm Årsplan for skoleåret 2011/2012

Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm Årsplan for skoleåret 2011/2012 Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm Årsplan for skoleåret 2011/2012 Hvad er Skole-Kirke-Samarbejdet? Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet og de Folkekirkelige Skoletjenester

Læs mere

Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger

Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger Midtvejsmøde 15. november 2014 Hovedpunkter Baggrund Proces Den vejledende formålsbestemmelse for distriktsforeninger Fordeling af antal delegerede Valg af

Læs mere

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning Vedtægter for Indre Mission i Herning Indre Mission i Herning VEDTÆGTER FOR INDRE MISSION I HERNING 1 navn og hjemsted 1.1 Samfundets navn er Indre Mission i Herning, kaldet IM Herning. 1.2 Samfundets

Læs mere

Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne

Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne Stift: Viborg Provsti: Herning Nordre Vi ønsker en præst, der: - kan og vil være præst for alle i sognet

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Referat for: Viborg Østre Provstiudvalg. PU møde 24. juni 2015. Kl. 16.30 Mødested: Vognmagervej 14, 8800 Viborg

Referat for: Viborg Østre Provstiudvalg. PU møde 24. juni 2015. Kl. 16.30 Mødested: Vognmagervej 14, 8800 Viborg Referat for: Viborg Østre Provstiudvalg PU møde 24. juni 2015. Kl. 16.30 Mødested: Vognmagervej 14, 8800 Viborg Provstiudvalgsformand Svend Aage Pedersen Provstiudvalgsnæstformand Anders Jensen Provstiudvalgsmedlem

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 18. ordinære møde den 24. februar 2014 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 18. ordinære møde den 24. februar 2014 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 25493/14 MJOH Referat af Stiftsrådets 18. ordinære møde den 24. februar 2014 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti),

Læs mere

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist REGULATIV for organiststillinger aflønnet efter lønrammesystemet Dette regulativ er gældende for stillingen som organist ved Udfyld feltet og hop fra felt til felt med tabulatortasten. kirke(r) og indeholder

Læs mere

stevns Velkommen til budgetsamråd

stevns Velkommen til budgetsamråd Velkommen til budgetsamråd Kirkeskat med 1,10% 31.128.746 Saldo fra 2014 133.943 Kirkeskat, jfr. ovenfor 31.128.746 Udligningstilskud 953.000 Til rådighed i alt 32.215.689 der fordeles således: Landskirkeskat

Læs mere

Referat for: Viborg Østre Provstiudvalg. PU møde 10. september 2014. Kl. 16.30 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Viborg Østre Provstiudvalg. PU møde 10. september 2014. Kl. 16.30 Mødested: Provstikontoret Referat for: Viborg Østre Provstiudvalg PU møde 10. september 2014. Kl. 16.30 Mødested: Provstikontoret Provstiudvalgsformand Svend Aage Pedersen Provstiudvalgsnæstformand Anders Jensen Provstiudvalgsmedlem

Læs mere

Menighedsrådsmøde Torsdag den 30. august 2012 ca. kl. 20.30 22.15. Referat. Indledning

Menighedsrådsmøde Torsdag den 30. august 2012 ca. kl. 20.30 22.15. Referat. Indledning MØRKHØJ MENIGHEDSRÅD MØRKHØJVEJ 177 2730 HERLEV Menighedsrådsmøde Torsdag den 30. august 2012 ca. kl. 20.30 22.15 Referat MR = menighedsrådet, MR-møde = menighedsrådsmøde Indledning I Menighedsrådet: Bent

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 19. ordinære møde den 3. juni 2014 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 19. ordinære møde den 3. juni 2014 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 67565/14 MJOH Referat af Stiftsrådets 19. ordinære møde den 3. juni 2014 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Jens Peter Skjølstrup Madsen (Hjørring

Læs mere

Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale

Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale Indledning Menighedsrådene ved kirkerne i Ribe Stift løser en stor og vigtig opgave, når de administrerer kirkens personale. Denne

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

Referat af møde i Ulfborg Menighedsråd mandag den 18.03.2013 kl.19.00 i sognehuset Kirkevænget 2, Ulfborg.

Referat af møde i Ulfborg Menighedsråd mandag den 18.03.2013 kl.19.00 i sognehuset Kirkevænget 2, Ulfborg. Referat af møde i Ulfborg Menighedsråd mandag den 18.03.2013 kl.19.00 i sognehuset Kirkevænget 2, Ulfborg. Til stede var: Gitte Hansen, Arne Dupont, Kirsten Engmark, Lene Brietzke, Lene Ganderup (Suppleant

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Referat for: Ribe Domprovstiudvalg PU møde 2. oktober 2012. Kl. 15.00 Mødested: Domprovstegården

Referat for: Ribe Domprovstiudvalg PU møde 2. oktober 2012. Kl. 15.00 Mødested: Domprovstegården Referat for: Ribe Domprovstiudvalg PU møde 2. oktober 2012. Kl. 15.00 Mødested: Domprovstegården Der var afbud fra Karsten Sejrsgaard-Jacobsen. Mødepunkt 1 Godkendelse af referat fra mødet 20. august 2012.

Læs mere

Velkommen til. budgetsamråd. Budget 2015 FAXE

Velkommen til. budgetsamråd. Budget 2015 FAXE faxe Velkommen til budgetsamråd Budget 2015 FAXE Kirkeskat med 1,08 %, 47.770.236 Saldo fra 2014 450.218 Kirkeskat, jfr. ovenfor 47.770.236 Udligningstilskud 0 Til rådighed i alt 48.220.454 der fordeles

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg. PU møde 24. juni 2014. Kl. 16,30 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg. PU møde 24. juni 2014. Kl. 16,30 Mødested: Provstikontoret Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 24. juni 2014. Kl. 16,30 Mødested: Provstikontoret Fraværende med afbud: Jens Kvist, Anne Marie Laier og Even Christensen Mødepunkt 1 Godkendelse af dagsorden

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Vedtægter. for. Deponi.net

Vedtægter. for. Deponi.net dato 25. juni 2008 sagsnr 08060007 reference FC/LN Vedtægter for Deponi.net Godkendt på stiftende møde den 17. juni 2008 Korrigeret i forhold til bemærkninger fra Herning Kommune af 20. juni 2008 1. Selskabet

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 9. januar 2008. Kl. 15.30 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 9. januar 2008. Kl. 15.30 Mødested: Provstikontoret Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 9. januar 2008. Kl. 15.30 Mødested: Provstikontoret Mødepunkter Beslutning 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt. 2 Referat fra sidste møde til godkendelse

Læs mere

Lukket møde starter kl. 21.45 1. Indlednings salme 10 min Vi begynder nu i kirken med en salme/sang, herefter et par minutters

Lukket møde starter kl. 21.45 1. Indlednings salme 10 min Vi begynder nu i kirken med en salme/sang, herefter et par minutters Tjørring sogn Referat MR - møde d. 03. 01, 2013 kl. 18.45 Værdigrundlag Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi arbejder

Læs mere

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Herning Valgmenighed En Grundtvigsk valgmenighed Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Hvem er vi? Herning Valgmenighed er en fri sammenslutning indenfor folkekirken i den grundtvigske tradition.

Læs mere

Dagsorden for: Holstebro provstiudvalg PU møde d. 26-03-2012 kl. 14.00 Mødested: Sognehuset, Holstebro Version: 1 Pkt./Sag / Emneord / Resume

Dagsorden for: Holstebro provstiudvalg PU møde d. 26-03-2012 kl. 14.00 Mødested: Sognehuset, Holstebro Version: 1 Pkt./Sag / Emneord / Resume Dagsorden for: Holstebro provstiudvalg PU møde d. 26-03-2012 kl. 14.00 Mødested: Sognehuset, Holstebro Version: 1 Pkt./Sag / Emneord / Resume Beslutning 1 543 / Budget 2013 a) Orientering vedr. budget

Læs mere

Dok.id. 115503. Helsingør stiftsudvalg vedrørende økonomi. Indkaldelse til stiftsudvalgsmøde: Torsdag den 19. februar 2009 kl. 15.

Dok.id. 115503. Helsingør stiftsudvalg vedrørende økonomi. Indkaldelse til stiftsudvalgsmøde: Torsdag den 19. februar 2009 kl. 15. Dok.id. 115503 Helsingør stiftsudvalg Indkaldelse til stiftsudvalgsmøde: Torsdag den 19. februar 2009 kl. 15.00 Mødet afholdes i stiftsadministrationens lokaler, Hestemøllestræde 3 A i Helsingør. Mødedeltagere:

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office)

V E D T Æ G T E R. for. Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office) V E D T Æ G T E R for Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office) INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Navn og hjemsted p. 3 2 Formål p. 3 3 Foreningsmedlemmer p. 3

Læs mere

Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025

Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025 Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025 Baggrund Dokumentet er resultatet af Hovedbestyrelsens debatmøder og diskussioner efter Fremtidsforums rapport, der kom i november

Læs mere

for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted

for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted Vedtægter for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted i Herning. I henhold til 109-110 i lov om social service

Læs mere

Referat for: Ribe Domprovstiudvalg PU møde 27. april 2009. Kl. Kl. 15.30 Mødested: Kirketjenerboligen

Referat for: Ribe Domprovstiudvalg PU møde 27. april 2009. Kl. Kl. 15.30 Mødested: Kirketjenerboligen Referat for: Ribe Domprovstiudvalg PU møde 27. april 2009. Kl. Kl. 15.30 Mødested: Kirketjenerboligen Mødet afsluttedes kl. 18.15. Mødepunkt 1 Godkendelse af referat fra mødet 19. marts 2009 Godkendt af

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg. PU møde 19. august 2014. Kl. 16,30 Mødested: provstikontor. 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg. PU møde 19. august 2014. Kl. 16,30 Mødested: provstikontor. 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 19. august 2014. Kl. 16,30 Mødested: provstikontor Mødepunkt Beslutning 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt 2 Referat fra sidste møde Godkendt 3 Bjolderup kirke

Læs mere

Referat for: Skive Provstiudvalg PU møde 18. august 2011. Kl. 19.00 Mødested: Provstikontoret, Sallinggade 1, 1. Skive

Referat for: Skive Provstiudvalg PU møde 18. august 2011. Kl. 19.00 Mødested: Provstikontoret, Sallinggade 1, 1. Skive Referat for: Skive Provstiudvalg PU møde 18. august 2011. Kl. 19.00 Mødested: Provstikontoret, Sallinggade 1, 1. Skive Til stede var Betty G. Ahrenfeldt, Susan Aaen, Jørgen Nielsen, Else Jensen, Erik Krogh

Læs mere

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg. PU møde 2. december 2014. Kl. 16,30 Mødested: Hotel Europa, Aabenraa. 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg. PU møde 2. december 2014. Kl. 16,30 Mødested: Hotel Europa, Aabenraa. 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 2. december 2014. Kl. 16,30 Mødested: Hotel Europa, Aabenraa Mødepunkt Beslutning 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt 2 Referat fra sidste møde Godkendt 3 Bjolderup-Uge.

Læs mere

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift Beslutningsreferat fra møde i Stiftsrådet Tirsdag den 22. marts 2011 kl. 16.30 20.00 i Helligåndshuset, Valkendorfsgade 23, 1151 København K. For mødet er fastsat føl gende dagsorden: 1. Godkendelse af

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Dagsorden for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 1. november 2011. Kl. 16,30 Mødested: provstikontoret Version: 1

Dagsorden for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 1. november 2011. Kl. 16,30 Mødested: provstikontoret Version: 1 Dagsorden for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 1. november 2011. Kl. 16,30 Mødested: provstikontoret Version: 1 Fraværende med afbud: Birgit Hougaard Mødepunkt Indstilling 1 Godkendelse af dagsorden 2 Referat

Læs mere

ÅRSBUDGET 2014. Uvelse Kirkekasse. Uvelse Menighedsråd. Hillerød Provsti. Hillerød

ÅRSBUDGET 2014. Uvelse Kirkekasse. Uvelse Menighedsråd. Hillerød Provsti. Hillerød ÅRSBUDGET 214 for under Uvelse Menighedsråd i Hillerød Provsti i Hillerød Myndighedskode: 7422 CVR nummer: 66264513 Godkendt på menighedsrådsmøde afholdt: Uvelse den 2 / 1 213 Vibeke Hansen menighedsrådsformand

Læs mere

Styregruppe - Dansk Naturvidenskabsfestival Aalborg

Styregruppe - Dansk Naturvidenskabsfestival Aalborg Styregruppe - Dansk Naturvidenskabsfestival Aalborg Dansk Naturvidenskabsfestival... 2 Baggrund for Naturvidenskabsfestival Aalborg... 2 Formålet med Dansk Naturvidenskabsfestival Aalborg... 2 Styregruppen

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift Resultataftale 2012 for Fyens Stift 1. Præsentation 1.1. Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Fyens Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Håndtag. til minikonfirmandundervisningen

Håndtag. til minikonfirmandundervisningen Håndtag til minikonfirmandundervisningen Roskilde Stift 2007 Håndtag til minikonfirmandundervisning Roskilde Stift 2007 Indhold 1. udgave, 1. oplag 2007 Roskilde Stift/ Minikonfirmandudvalget: Stinna Ahrenst,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere