Prøv alt, hold fast ved det gode

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prøv alt, hold fast ved det gode"

Transkript

1 Prøv alt, hold fast ved det gode (1.Thessalonikerbrev kap. 5, vers 21.) Projektbeskrivelse og idé til oprettelse af Folkekirkens Skoletjeneste i Viborg Stift V/ Lene Bekhøi

2 Indhold Indledning 3 Skole og kirke lidt historik 5 Hvad er en folkekirkelig skoletjeneste? 6 Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester og skole-kirke samarbejder 8 Formål og slutmål for faget kristendomskundskab i folkeskolen 10 Hvorfor en folkekirkelig skoletjeneste? 12 Folkekirkens Skoletjeneste i Viborg Stift Rammer og ønsker for Folkekirkens Skoletjeneste i Viborg Stift 14 Den enkelte skoletjenestes arbejdsopgaver 15 Formål 16 Samarbejde skoletjenesterne imellem 17 Struktur Forslag og kommentarer til struktur 18 Vedtægter Bearbejdet forslag til vedtægter efter udkast fra biskop Karsten Nissen 21 Værd at tage med 24 Bilag - budgetoverslag på strukturmodel 1, 1a og

3 Indledning Fra min tid som lærer ved jeg, at det stort set altid er klasselæreren, der får tildelt kristendom. De, der underviser, har meget sjældent haft faget som liniefag. For nogle år siden var det måske ok, da mange lærere selv havde fået glimrende undervisning i kristendom i deres skoletid og kristendommen fyldte mere i samfunds- og privatsfæren. En folkekirkelig skoletjeneste skal være med til at styrke fagligheden og i min stilling som sognemedhjælper, forventer jeg at få inspiration og noget konkret materiale, jeg kan bruge i mit samarbejde med skolerne Sognemedhjælper Tina Damholt, Skive Sogn Overalt i Danmark, mærkes traditionstabet, hvad angår viden om kristendommen. Faldende dåbstal, tomme kirkebænke og manglende interesse for menighedsrådsvalg taler sit eget sprog om kirkelivet - og her er såmænd nok at gøre i sig selv. Men samtidig er folkekirken tæt på at være den eneste tilbageblevne institution, som ved noget om kristendom. I dét ligger en forpligtelse til at oplyse og vidensdele. Det handler også om synliggørelse af, at folkekirken har en faglighed, som kan bruges i skoleregi Synliggørelse af, at kirken i samarbejde med skolen kan være med til at oplyse elever om, hvad vores kristne kultur indeholder af fortællinger, eksistensforståelser, oplæg til etiske samtaler etc. Provst Kirsten Thyssen, Herning Søndre Provsti I 2006 blev kristendomsfaget prøvefag i folkeskolen. I kølvandet herpå er en lang række skoletjenester skudt op overalt i landet de seneste år, mens de ældste skoletjenester København-Frederiksberg, Randers og Århus har eksisteret i rundt regnet 20 år. De folkekirkelige skoletjenester opererer i vidensgabet mellem generationer og i gabet mellem skole og kirke, med undervisningstilbud af forskellig art. Ved at arbejde på skolens præmisser, genopbygges stille og roligt bristede broer ved nye spændende konstruktioner, der hjælper tingene tilbage til 3

4 udgangspunktet. Som en sognemedhjælper i Odense helt enkelt har udtrykt det: Folkekirkens skoletjenestes tilbud og arbejde på skolerne betyder, at jeg færdes frit på lærerværelset. Der er demografiske forskelle på Odense og eksempelvis Holstebro, hvor en sognemedhjælper eller en præst måske aldrig har oplevet at føle sig ufri på et lærerværelse. Men måske er en folkekirkelig skoletjeneste også muligheden for at komme nogle bevægelser og tendenser i forkøbet og dermed holde fast i det gode. Projektbeskrivelsen her er et rids af de folkekirkelige skoletjenesters indhold og virke samt råd og vejledning til, hvordan man kan komme i gang og hos hvem, man kan søge hjælp, forslag til den struktur der synes at passe til behovene i Viborg stift mm. Undertegnede står fortsat til rådighed mht. forespørgsler, tvivlspørgsmål o.l. De anvendte fotos i dette materiale, må ikke bruges andre steder. Mobil Held og lykke med oprettelsen af Folkekirkens Skoletjeneste i Viborg Stift! Lene Bekhøi Projektmedarbejder v/ Folkekirkens Skoletjeneste Odense Jeg tror, at præster og sognemedhjælpere kan bidrage til et spændende samarbejde mellem skolen og kirken. Vi har en faglig kompetence, som kan bidrage til undervisning i kristendomskundskab og tværfaglige projekter. Jeg tror, at vi kan give inspiration til skolens undervisning. Det er væsentligt at fremhæve, at samarbejdet skal ske i respekt for folkeskolens målsætning og fagformål og at undervisningen ikke må være forkyndende Sognepræst Anne Grethe Guldager, Hedeager sogn, Herning. 4

5 Skole og kirke - lidt historik. Før i tiden var det ikke et mål i sig selv at kunne læse, men et mål der skulle ses i sammenhæng med dåbsoplæringen. Da konfirmationen blev almindelig pligt for danske børn i 1736, blev det også en pligt at gå i skole 3 måneder forud for konfirmationen. I 1739 fulgte gode hensigter om skole for alle. Danske børn skulle i almindelighed have del i troens grund og salighedens vej. Men først i 1814 oprettedes egentlig almueskole, som bl.a. havde til mål at: danne Børnene til gode og retskafne mennesker, i Overensstemmelse med den evangelisk-christelige Lære Skoletilsynet førtes af præsten helt frem til Her fra tilfaldt præstens tilsyn kun kristendomsundervisningen, men skolen fungerede stadig i vid udstrækning, som kirkens forlængede arm. Sådan forholdt det sig i store træk, indtil skole og kirke, med tilløb helt tilbage fra 1940 erne og stor vægt i 1960 erne, blev endelig adskilt i Tiden var blevet en anden. Dåbsoplæringen blev nu kirkens egen opgave og skolen skulle undervise i kristendom alene som fag. Denne nye skarpe skelnen mellem tro og fag, har utvivlsomt efterladt dybe furer i den kulturoverleverings- og dannelsesopgave der også ligger i, at formidle kristendom på oplysnings- og vidensbasis. Fælles Mål for kristendomskundskab i folkeskolen efterlader imidlertid ingen tvivl om, at man fra undervisningsministerielt hold har både ambitioner og visioner i dette fag, der siden 2006 også har været prøvefag i folkeskolen. Timetalsmæssigt fylder faget ikke meget på skemaet og sjældent, måske aldrig, de undervisningsministerielt anbefalede 2 timer ugentligt på 1. og 6. klassetrin. Men det er dog det eneste fag der, udover dansk og matematik, er et obligatorisk fagtilbud i folkeskolen gennem hele skoletiden (med undtagelse af det år, hvor børnene deltager i konfirmationsforberedelsen). Det er der en væsentlig dannelsesmæssig signalværdi i, som er en kende overset. Den værdi er de folkekirkelige skoletjenester bl.a. med til at pege på gennem deres virke. Kirken er også til for skolens skyld. Vi vil gerne sende et klart signal om, at vi vil dialogen, samtalen og mødet Provst Kirsten Thyssen, Herning Søndre Provsti 5

6 Hvad er en folkekirkelig skoletjeneste? Det vigtigste er, at etablere et stille og roligt og trygt samarbejde med de lokale skoler. Menighedsrådsmedlem Ingrid Nielsen, Skive sogn., De folkekirkelige skoletjenester har bredt sig med stor hast gennem de seneste år. På landsplan er der i alt 28 skoletjenester, med flere på vej: Region Hovedstaden 12 Region Sjælland 3 Region Syddanmark 5 Region Midt 4 Region Nord 4 Viborg stift er det eneste stift, der ikke er repræsenteret med en skoletjeneste. Skoletjenesterne er strukturelt skruet forskelligt sammen, men indholdsmæssigt har de følgende til fælles: En folkekirkelig skoletjeneste er kirkens undervisningstilbud til grundskolebørn fra klassetrin gennem udarbejdelse af undervisningsmaterialer, projekter, kurser og workshops for elever, lærere og præster. arbejder målrettet på at udvikle skole-kirkesamarbejdet og den faglige formidlings- og videns- og dannelsesmulighed der ligger heri. har et naturligt fokus på faget kristendomskundskab, men som oftest set ud fra tværfaglige vinkler. lægger stor vægt på, at formidlingen gennem de folkekirkelige skoletjenester ikke er forkyndende, men alene kultur- og vidensformidlende. En folkekirkelig skoletjeneste arbejder med andre ord altid på (folke)skolens præmisser. Undervisningstilbuddene i det område den pågældende skoletjeneste dækker, er som udgangspunkt gratis for lærere, elever og præster 6

7 Der er mange veje ind i kirken. Vejene er præget af både fornuft og følelse og varierer fra menneske til menneske. Men viden er en vej at gå. Hvis man intet ved om kristendommen, lukker man også en vej ind i kirken Sognemedhjælper Tina Damholt, Skive Sogn. De folkekirkelige skoletjenesters projekter, har ofte den musiske dimension med. Oplevelse af kunsten, musikken og poesien er en anden form for videnstilegnelse, der bl.a. handler om fornemmelse for dybde og som formålet for faget kristendomskundskab siger: den religiøse dimension (se s. 10). De folkekirkelige skoletjenester idé hviler på et samarbejde mellem skole og kirke, der engagerer eleverne med både hoved, hænder og hjerte og øger elevernes kendskab til den religiøse dimension via det kendte og nære, den lokale kirke, for herigennem at danne afsæt for elevernes perspektiveringsevner og stillingtagen udvider elevernes kendskab til det religiøse sprog og de bibelske tekster i den kontekst det anvendes og giver mening, så kulturarven er til at få øje på fremmer elevernes forståelse for/indsigt i, at kristendommen og folkekirken altid har beskæftiget sig med, hvad det vil sige at være menneske øger elevernes bevidsthed om historien som den gennem den lokale kirke udfolder sig for næsen af dem møder en folkekirke, der er engageret i tro og virke, men godt kan møde eleverne uden at forudsætte eller instituere fælles trosgrundlag. 7

8 Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester og skole-kirkesamarbejder Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester og skole-kirke samarbejder et arbejdsnetværk for pt. 27 skoletjenester fordelt over hele landet. Som folkekirkelig skoletjeneste er man godt tjent med et medlemskab af dette netværk. Foruden udgivelsen af landsdækkende materialer, fungerer landsnetværket som sparringsforum og platform for materialeudveksling og vidensdeling, hvoraf meget foregår via en fælles konferenceplatform på Skolekom. Landsnetværket har desuden en ret fordelagtig fællesaftale med Copydan og får en hel del presseomtale. I det væsentligste er man hvert andet år sammen om udgivelsen af et ambitiøst landsdækkende projekt. De seneste år er der udgivet et materiale om overgangen fra hedenskab til kristendom, Kors for en hammer i 2007, Tro og viden i anledning af Darwin året, 2009 og lige nu arbejdes der på et IT baseret projekt, A man with a mission, hvor Paulus og religionsmødet er omdrejningspunktet for udarbejdelsen af projektet. Hvis man ikke har en folkekirkelig skoletjeneste i sit område, kan man rekvirere de landsdækkende materialer gennem Teologisk Pædagogisk Center, Løgumkloster, mod betaling. De folkekirkelige skoletjenester afholder hvert år mindst tre fælles møder, der bl.a. har til formål at inspirere til, udarbejde, gennemføre og evaluere de landsdækkende projekter. Møderne tilrettelægges af koordineringsgruppen for landsnetværket. Derudover sættes aktuelle ting, med relevans for netværket, på dagsordenen: Nye undervisningsformer, hvorfor er det nu, vi er her og hvad vil vi, forskningsprojekter mm. 4 af netværket valgte personer samt en kontaktperson fra TPC står for tilrettelæggelsen af disse møder Kirsten Stejner, skole-kirke samarbejdet i Århus kommune Poul Astrup, Folkekirkens Skoletjeneste Lyngby-Rudersdal Kirsten Münster, HASK, Haderslev Stifts skole/kirke-tjeneste Lene Bekhøi, Folkekirkens Skoletjeneste Odense Lektor Povl Götke, TPC 8

9 Medlemskab af Landsnetværket De folkekirkelige skoletjenester er et væsentlig bidrag til at fastholde og udfolde kristendommen som grundlaget for kultur og samfund, og til at forstå den arv, som også historisk har tegnet vort land gennem generationer Sognepræst Asger Torben Petersen, Hogager-Borbjerg sogne. Medlemskabet af landsnetværket kræver imidlertid, at nogle ganske bestemte forudsætninger er til stede i den enkelte skoletjeneste. Det er der lavet vedtægter om, herom via følgende link Når det er nødvendigt med nogle retningslinier er det fordi, der også ligger et stykke arbejde i Landsnetværket, som man skal kunne give noget ind i. Man kan altid kontakte landsnetværkets strukturudvalg for information for at sikre, at betingelserne for optagelse i Landsnetværket er i orden. John Rydahl, Folkekirkens Skoletjeneste København-Frederiksberg: Jens Jermiin Nielsen, RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift: Det koster 1000 kr. årligt at være medlem af Landsnetværket. Dertil kommer bidrag til finansieringen af de landsdækkende projekter, som kan svinge mellem og kr. afhængigt af, hvad den enkelte skoletjeneste kan overkomme (der bidrages til landsdækkende projekter hvert andet år). Dertil kommer egne udgifter til tryk, plakater osv. Hvis man sidder i et eller flere af udvalgene, kræves en del mødeaktivitet, udover fællesmøderne. Men det er en god investering. Med andre ord: Det er på ingen måde hensigtsmæssigt, at undslå sig et medlemskab af Landsnetværket! Find mere om Landsnetværket og landets skoletjenester på Landsnetværket på TPC

10 Formål og slutmål for faget kristendomskundskab i folkeskolen En folkekirkelig skoletjeneste kan også være med til at berolige og afmystificere eventuelle mistænksomme og urolige hjerter, idét der ikke er tale om forkyndelse og indoktrinering, men om reel, saglig og faglig oplysning Sognepræst Hannah Lyngberg, Viborg Søndre Sogn Fagets formål Det er en god idé at sætte sig ind i folkeskolens intention mht. kristendomsfaget. Mange bliver forbavsede over de ambitioner, der her lægges for dagen - og selvom man måske ikke synes, at målene har meget hold i virkeligheden, så kan de bruges virkelig konstruktivt i samarbejdet, mellem skole og kirke. Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Stk. 2. Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Stk. 3. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund De ældste klasser er et uopdyrket felt hos os. En folkekirkelig skoletjeneste kan yde hjælp og inspiration til, at skabe tilbud til de ældste klasser, hvor kristendomskundskab jo også er blevet prøvestof. Menighedsrådsmedlem Ingrid Nielsen, Skive sogn 10

11 Slutmål efter 9. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at (Livsfilosofi og etik) reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen før og nu samt ikke-kristne religioner og livsopfattelser vurdere etiske principper og moralsk praksis i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser herunder menneskets forhold til naturen udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser (Bibelske fortællinger) udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og kunne tolke dem i et nutidigt og historisk perspektiv forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål give eksempler på de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund. (kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng) forholde sig til, hvad kristendom er og gengive hovedtrækkene i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark forholde sig til kristne grundbegreber som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer samt synge og tolke salmer og sange. (Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser) gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner og livsopfattelser, herunder deres oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer samt reflektere over relationen mellem religion og samfund forholde sig til udvalgte grundbegreber inden for forskellige religioner og livsopfattelser som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen forholde sig til udvalgte symbolers og ritualers betydning for menneskers liv. 11

12 Hvorfor en folkekirkelig skoletjeneste? der er behov for mere undervisning af vore børn om kristendom i en tid, hvor folkeskolen er under pres fra mange sider om større faglighed og resultater. Focus og ressourcer er andre steder end på livsoplysning og almen dannelse Menighedsrådsmedlem Ingrid Nielsen, Skive Sogn Er det kirkens opgave, at bidrage til undervisningen i den gennemsekularisede folkeskole? Er det ikke bare endnu et knæfald for tidsånden? Skulle kirken nu ikke hellere sørge for sine egne ; dåbsbørnene, konfirmanderne og minikonfirmanderne og lade skolen passe sine elever? Slutmålene ovenfor, der sidst er revideret i 2009, indeholder klare signaler om, at skolen har en dannelsesopgave, som man bl.a. gennem kristendomsfaget må tage på sig. Dannelse handler imidlertid om meget andet og mere end kundskaber det handler også om eksistentiel forankring, kulturel viden, vilje til og mulighed for at prøve sin viden af i åben dialog (med en levende folkekirke). Det handler om at bygge op og blive til som en del af en sammenhæng, der bl.a. viser sig hver dag i kirkebygninger og klokkeringning, menighedsliv og dagligt virke som det tager sig ud i den danske folkekirke. Der skal imidlertid en brobygning til for at forbinde skole og kirke på ny. Folkeskolens formål og slutmål for faget kristendomskundskab samt alt hvad kirken står for, kan ikke efterlade megen tvivl om, at de to institutioner har et fælles anliggende at bygge broen over. At kommende generationer får indsigtsfuld og bred viden om kristendommen som kulturfundament og dermed også som kode til forståelsen af eksempelvis litteratur, kunst, musik og historie, kan kun være i kirkens interesse. Desuden er det værd at tage med, at skoletjenesterne virker på trods af faldende dåbstal i de områder, hvor dette gør sig gældende. Det er nemt at begrunde et samarbejde skole og kirke imellem gennem Fælles Mål. Men der skal også være gode grunde til for at tage skolen ud af skolen i en tid, hvor et fokus på tests og kundskaber flytter fokus fra dannelsesopgaven. Skolen skal tage den almene dannelsesopgave på sig. Kirken skal ville det. 12

13 Folkekirkens Skoletjeneste i Viborg Stift 13

14 Rammer og ønsker for Folkekirkens Skoletjeneste i Viborg Stift. "... jeg har en forventning om, at de stressede folkeskolelærere skal kunne se fordelen og gevinsten ved at tage imod undervisningstilbud fra en folkekirkelig skoletjeneste..." Menighedsrådsformand Erik Jørgensen, Viborg Domsogn Det skal været et: Kan vi hjælpe jer. Ikke et: Vi er bedre Menighedsrådsmedlem Ingrid Nielsen, Skive Sogn Udgangspunkt og mål er, at Folkekirkens Skoletjeneste Viborg Stift (FSVS) med tiden kommer til at bestå af i alt 4 folkekirkelige skoletjenester, f.eks. fordelt på følgende dækningsområder: Viborg domprovsti og Østre provsti Skive, Salling og Vesthimmerlands provsti Hernings to provstier samt Ikast-Brande provsti Lemvig, Holstebro og Struer provsti De 4 konsulenter varetager hver især formidlingen af undervisningstilbud og projekter til skolerne og kirkerne i det område, de er ansat til at dække. Kirkens ansatte, først og fremmest præster, sognemedhjælpere og organister, er skoletjenestens nærmeste samarbejdspartnere i de projekter, der involverer lokale kirker. Desuden forventes præsterne at kunne bruges af den enkelte projektmedarbejder til teologisk sparring og evt. som bidragydere til udarbejdelsen af projekter ved artikelskrivning om kristendomsfagligt relevante emner e.a. Hver enkelt skoletjeneste bør have et lokalt nærmeste bagland. Her søges etableret samarbejde med lokal skoleforvaltning eller anden repræsentant for lokale skoler, kulturinstitutioner (f.eks. museer, biblioteker, musik- og teaterscener), Centre for undervisningsmidler (som er rigtig gode samarbejdspartnere at få både mht. faglig ekspertise og blåstempling af skoletjenesternes arbejde) samt evt. lærer- og pædagogseminarier. Dette bagland har til opgave at tænke med skoletjenesten, pege på nye bevægelser i skole- og kulturverdenen, så skoletjenesten kan tage højde herfor i de projekter, der udarbejdes. Baglandet skal også være med til at sikre, at relevante parter føler ejerskab og kan se idéen, så skoletjenesten ikke alene bliver kirkens gode idé. Desuden søges etableret samarbejde med stiftets religionspædagogiske konsulent og/eller teologiske medarbejder. 14

15 Formål efter mit bedste skøn, er det sidste udkald, hvis man skal redde stumperne i forhold til traditionstabet vedrørende kendskabet til og forståelsen af, hvad kristendom er Sognepræst Hannah Lyngberg, Søndre Sogn, Viborg Der er så mange ting, der kunne være spændende at tage fat på og skolerne er meget interesserede, ikke mindst når det lokale er en del af projektet. Men jeg kan bare ikke overkomme at få planlagt og sat i værk selv. Her kan folkekirkens skoletjeneste bidrage med idéer og sparring og gøre det muligt og overskueligt at gå i gang Sognepræst Asger Torben Petersen, Hogager-Borbjerg sogn Formålet med FSVS er At anspore grundskolen, folke- fri- og privat- og efterskoler og i nogle tilfælde specialskoler, til samarbejde med folkekirken med henblik på at udvide/bibeholde elevernes grundlag for viden om kultur og kristendom At sikre, at de projekter, undervisningsmaterialer m.m. der tilbydes er i tråd med Fælles Mål for kristendomskundskab i folkeskolen og dermed har faglig relevans for alle elever, ligesom skoletjenestens tværfaglighed ligeledes må ses i lyset af Fælles Mål for folkeskolen og den til enhver tid gældende folkeskolelov. At tilbyde lærerne konsulentbistand i form af faglig sparring og supplement i tilrettelæggelsen kristendomsundervisningen At tilbyde kurser, workshops, foredrag mm. til inspiration for både skolefolk og kirkefolk og som kan danne baggrund for undervisning i skoletjenestens projekter samt undervisning i kristendomskundskab i almindelighed For spørgsmål vedr. samarbejdsaftaler mellem kirke og skoleforvaltning, henvises til Konst. afdelingsleder Skolernes Læringscenter i Århus, Linda Oddershede: Domprovst Poul Henning Bartholin, Århus: Direktør for Børne- og uddannelsesforvaltningen, Ib Hansen, Kolding: 15

16 Den enkelte skoletjenestes arbejdsopgaver En folkekirkelig skoletjeneste kan være med til at støtte de steder, hvor man ikke selv magter at udvikle projekter; det kan være et sted, hvor man kan samle viden og være et ressourcested, sådan så ikke alle sogne skal opfinde den dybe tallerken hver for sig Provst Kirsten Thyssen, Herning Søndre Provsti. Følgende opgaver ønskes dækket af den enkelte skoletjeneste lokalt: Kontakt til og formidling af projekter til skole og kirke gennem skolebesøg, orientering v. lærermøder, provstikonventer o.l. Løbende information til brugerne om skoletjenestens tilbud, nyheder, tilmeldingsfrister o.l. samt udarbejdelse af årsplan, der udsendes til skolerne hvert år i april-maj Tilrettelæggelse af lokale kurser for skolefolk og kirkefolk, evt. i samarbejde med skoler, pædagogiske centre eller kulturinstitutioner Konsulentbistand samt forefaldende koordineringsarbejde, pressearbejde, oplysningsorienteret virksomhed omkring det folkekirkelige skoletjenestearbejde (også udenfor stiftet) via f.eks. foredrag, artikler, workshops o.l. Networking Sikring af opdateret hjemmeside, hvor alle nødvendige oplysninger om skoletjenestens tiltag og virke, kontaktmuligheder, nyhedsbreve mm. skal kunne findes Den enkelte skoletjeneste tilpasses naturligvis de behov, der måtte være i det pågældende område. De kan være meget forskellige, grundet i eksempelvis land- eller bykultur, tradition eller ikke-tradition for skole-kirkesamarbejde og samarbejde med kirken i det hele taget, demografiske forskelligheder mm. Konsulenten dækker selvsagt kun det område, som vedkommende er ansat til at varetage. Dog kan man vælge at servicere andre skoler og kirker i og udenfor stiftet mod betaling af materialeomkostninger og forsendelse. 16

17 Samarbejde skoletjenesterne imellem Skoletjenesterne bør desuden være forpligtet på indbyrdes samarbejde. Samarbejdet kan f.eks. indebære: Fælles udarbejdelse af undervisningstilbud, herunder mindst ét stiftsbaseret projekt årligt Fælles tilrettelæggelse af evt. kurser for lærere og præster i forbindelse med stiftsprojekt samt i forbindelse med udgivelse af Landsnetværkets projekter, Planlægnings- sparrings- strategi- og visionsmøder mindst to gange årligt Samling af udgifter ved tryk af de samme undervisningsmaterialer, foldere, pjecer, indspilning og tryk af cd er mm. Information om skoletjenesternes fælles tiltag og almindelige virke ved stiftskonventer ol. 17

18 Struktur Jeg tror, at kommune og provsti er en god enhed at etablere skoletjeneste i. Ved at have en skoletjeneste i provsti/ kommune kan det give den nærhed, som gør, at man dels kan få udarbejdet et netværk dels at komme tættere på lærerne på de enkelte skoler og kunne trække på præster og sognemedhjælpere. Sognepræst Anne Grethe Guldager, Hedeager sogn, Herning Forslag til overordnet struktur på FSVS: 18

19 Boks 1: Bestyrelsen fastsætter de overordnede retningslinier, udarbejder regnskab og budget og er formelt arbejdsgivere for konsulenterne i de 4 skoletjenester. Bestyrelsen består af : 1 repræsentant fra hvert provstiudvalg udpeget af provstiudvalgene. 1 repræsentant fra stiftsøvrigheden 1 særligt sagkyndigt medlem fra skoleverdenen, f.eks. udpeget af regionsrådet. I alt 13 medlemmer, såfremt alle provstier tilslutter sig Boks 2: De 4 lokale arbejdsudvalg består af 1 bestyrelsesmedlem, der hentes blandt de 11 provstiudvalgsrepræsentanter og 6 øvrige medlemmer, som udpeges af provstiudvalgene i samråd med menighedsrådene i de gældende provstier. Kirken er repræsenteret med 3 præster og/eller sognemedhjælpere; 3 personer er hentet blandt de lokale skole- og kulturinstitutionsfolk (museer, musikskoler, biblioteker o.l.) De implicerede provstier bør hver især være repræsenteret i arbejdsudvalget Arbejdsudvalget kan desuden beslutte sig for at inddrage eksterne medlemmer. Arbejdsudvalgenes opgave er, at være den primære kontakt til/tilsyn med konsulenten i pågældende skoletjeneste, at vurdere lokale behov, sætte mål og herefter handlingsplaner i værk, observere div. projekter, evaluering o.l. Alt sammen i tæt samarbejde med konsulenten Boks 3,4,5,6: 4 lokale skoletjenester med hver sit dækningsområde. Mens bestyrelse og arbejdsudvalg som udgangspunkt ligger fast, er der forskellige måder at skrue konsulentstillingerne sammen på. Model 1: Denne model indebærer 1 ledende/koordinerende og central stiftsstøttet skoletjeneste + 3 andre konsulentstillinger. Etablering af en ledende/koordinerende skoletjeneste er en måde at sikre et både udviklingsmæssigt og økonomisk fordelagtigt samarbejde skoletjenesterne imellem. Udover naturligvis at dække et givent 19

20 område på almindelig skoletjenestebasis, kunne denne del af skoletjenesten f.eks. have følgende opgaver en koordinerende funktion i fht. de stiftsbaserede samarbejdsforpligtelser (se s. 17) en konsulentfunktion i forhold til kollegerne i stiftet MUS samtale forpligtelsen i samarbejde med repræsentant fra bestyrelsen for den samlede skoletjeneste pressearbejde i forbindelse med fælles projekter o.l. Denne del af FSVS kunne f.eks. begynde på 100 % (afhængigt af, hvor mange skoletjenester, der kommer i gang på én gang) og finansieres delvist af stiftet. I denne del af skoletjenesten kunne en stiftskonsulent eller teologisk medarbejder tænkes ind som et frikøb til skoletjenestearbejde. De øvrige 3, kunne i første omgang baseres på 50 % s stillinger og udbuddet af projekter i første omgang være færre - men med 100% for øje, i fald behovet viser sig. Stillingernes kan evt. baseres på frikøb af lærere og teologer med engagement og interesse i feltet. Mht. optagelse i Landsnetværket er det af yderste vigtighed, at begge faggrupper er repræsenteret, hvorfor det er hensigtsmæssigt at tænke en ligelig fordeling af lærere og teologer ind i de 4 konsulentstillinger. Anslået samlet budget v. model 1: Model 1a: Her giver man fuld skrue fra begyndelsen, således at den ledende/koordinerende skoletjeneste tildeles 150 % og de 3 andre skoletjenester 100 % Anslået samlet budget v model 1a: Denne måde model 1 og model 1a - at bygge en skoletjeneste op på, er ikke formelt afprøvet, men den kan godt minde om en uformaliseret struktur, som den ser ud blandt skoletjenesterne i Region Hovedstaden. Model 2: Denne model indebærer 4 arbejdsmæssigt ligestillede skoletjenester. Her ansættes en fuldtidskonsulent til dækning af 2-3 provstier og samarbejdet skoletjenesterne imellem søges sikret gennem stillingsbeskrivelsen for den enkelte skoletjeneste. Anslået samlet budget ved model 2: Se budgetoverslag for alle 3 modeller, Bilag 1,2,3 s

21 Vedtægter vedr. FSVS at sætte skoletjenesten på dagsordenen i stiftet fortæller, at vi i kirken vil prioritere formidling af kristendom til børn og unge og vi vil gøre det så bredt som overhovedet muligt og den bredde findes bedst i kontakten med skolerne Provst Kirsten Thyssen, Herning Søndre Provsti Bearbejdet forslag til vedtægter efter tidligere udkast fra biskop Karsten Nissen Deltagere i samarbejdet 1: Provstierne XXX og Viborg stiftsøvrighed har tilsluttet sig projektet Hjemsted 2: Hjemsted for samarbejdet er Viborg kommune. Formål for Folkekirkens Skoletjeneste i Viborg Stift 3: At anspore grundskolen, folke- fri- og privat- og efterskoler og i nogle tilfælde specialskoler, til samarbejde med folkekirken med henblik på at udvide/bibeholde elevernes grundlag for viden om kultur og kristendom At sikre, at de projekter, undervisningsmaterialer m.m. der tilbydes er i tråd med Fælles Mål for kristendomskundskab i folkeskolen og dermed har faglig relevans for alle elever, ligesom skoletjenestens tværfaglighed ligeledes må ses i lyset af Fælles Mål for folkeskolen og den til enhver tid gældende folkeskolelov. At tilbyde lærerne konsulentbistand i form af faglig sparring og supplement i tilrettelæggelsen kristendomsundervisningen At tilbyde kurser, workshops, foredrag mm. til inspiration for både skolefolk og kirkefolk og som kan danne baggrund for undervisning i skoletjenestens projekter samt undervisning i kristendomskundskab i almindelighed 21

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus REPRÆSENTANTSKAB ( 1 gang årligt i begyndelsen af oktober) (Vælger bestyrelse, vedtægtsændringer). Alle kirker og skoler, der aktivt har tilmeldt sig har én

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift

RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift Vedtægter for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af bekendtgørelse nr. 164 af 16. marts 2004 af lov om menighedsråd om RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift De menighedsråd i sogne beliggende

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk Vedtægt for samarbejde mellem menighedsråd i i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 611 af 06.06.2007 om menighedsråd 43 1 om Folkekirkens skoletjeneste i Menighedsrådene i Annisse, Blistrup, Esbønderup,

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Fagformål for faget kristendomskundskab Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

Vedtægt. for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 (lovbekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 42a og 43a) om

Vedtægt. for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 (lovbekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 42a og 43a) om Vedtægt for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 (lovbekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 42a og 43a) om Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikshavn Provsti Frederikshavn

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

KRISTENDOMS- KUNDSKAB

KRISTENDOMS- KUNDSKAB Nyhedsbrev 1 (2007-2008) NYHEDSBREV KRISTENDOMS- KUNDSKAB Juni 2008 Pædagogisk Central Velkommen til det første nyhedsbrev fra Pædagogisk Central om kristendomskundskab. Jeg Nyhedsbrev 1 2007-2008 Side

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM) Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste i Gentofte Årsberetning 2011

Folkekirkens Skoletjeneste i Gentofte Årsberetning 2011 Folkekirkens Skoletjeneste i Gentofte Årsberetning 2011 Skoletjenestens årsberetning Sendes til biskoppen, provstiudvalget, menighedsrådende v/ formændene, skoletjenestens repræsentantskab og arbejdsudvalg,

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION 2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere

Stk. 2. Præsten skal have nær tilknytning til menighedens bagland, og han bør bosætte sig i Lemvigområdet. Ved en fuldtidsansættelse er det et krav.

Stk. 2. Præsten skal have nær tilknytning til menighedens bagland, og han bør bosætte sig i Lemvigområdet. Ved en fuldtidsansættelse er det et krav. Vedtægter 1 Navn, hjemsted og tilhørsforhold Menighedens navn er Lemvig Bykirke. Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed. Lemvig Bykirke har hjemsted i Lemvig Kommune Lemvig Bykirke er tilsluttet

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Økonomi Ans Nr. Dok. nr. Ansøger Projekttitel Ansøgt beløb Tildelt beløb Bemærkninger 4 95929/11 Flemming Chr.

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

1. Selskabets navn er Midttrafik. Stk. 2. Selskabets hjemsted er i Århus Kommune, og selskabet har en afdeling i Videbæk i Ringkøbing-Skjern

1. Selskabets navn er Midttrafik. Stk. 2. Selskabets hjemsted er i Århus Kommune, og selskabet har en afdeling i Videbæk i Ringkøbing-Skjern VEDTÆGTER FOR TRAFIKSELSKABET I REGION MIDTJYLLAND Godkendt af Midttrafiks repræsentantskab 5. januar 2007 Godkendt af Trafikstyrelsen 5. september 2007 Præambel Region Midtjylland etablerer med virkning

Læs mere

Love og vedtægter for Skjern Bykirke

Love og vedtægter for Skjern Bykirke Love og vedtægter for Skjern Bykirke 1 Oprettelse og hjemsted Skjern Bykirke er oprettet i 2006 som valgmenighed med navnet Skjern Valgmenighed. Menigheden ændrer status fra valgmenighed til evangelisk-luthersk

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Præsentation v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Viborg Stift strækker sig fra Aggersborg i nord til Blåhøj i syd og fra Fjaltring i vest til Hammershøj

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster. Kære kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster

Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster. Kære kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster Kirkeministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 3390 Fax 3392 3913 E-mail km@km.dk www.km.dk Kære kommunalbestyrelser,

Læs mere

Modtaget af Hans Old Jensen. Projektoplæg Salling Præstehus/Salling Kirkehus d. 16. marts 2009

Modtaget af Hans Old Jensen. Projektoplæg Salling Præstehus/Salling Kirkehus d. 16. marts 2009 Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Bilag 35 Offentligt Modtaget af Hans Old Jensen. Projektoplæg Salling Præstehus/Salling Kirkehus d. 16. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indledning: Baggrund Behovsanalyse

Læs mere

LOVE for Det Danske Missionsforbund

LOVE for Det Danske Missionsforbund LOVE for Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Kirkesamfundets navn er Det Danske Missionsforbund. 2. Kirkesamfundets internationale navn er: The Mission Covenant Church of Denmark. 3. Kirkesamfundets

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad?

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Marts 2012 Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? En folder målrettet nuværende og kommende medlemmer i menighedsrådene i Herning Nordre og Søndre provstier. Hvilke opgaver har et menighedsråd

Læs mere

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab Vedtægter for A. Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted. 1. Menighedens navn er Luthersk Missionsforenings Frimenighed, Emdrup (kaldet Nordvestkirken). Stk. 2. Menigheden har hjemsted i Københavns

Læs mere

Projektet er forankret i den danske folkekirke. Projektets formål, vision og aktiviteter tager udgangspunkt heri.

Projektet er forankret i den danske folkekirke. Projektets formål, vision og aktiviteter tager udgangspunkt heri. Vedtægt for projekt Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift Indhold 1. Navn 2. Forankring og hjemsted 3. Formål, vision og værdier 4. Tidsramme, mål, succeskriterier og evaluering 5. Styregruppe

Læs mere

Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V

Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V 08-09- 05 Tilsynet modtog den 16. juni 2005 en klage over Borgerrepræsentationens beslutning af 12. maj 2005 om ikke at følge Undervisningsministeriets

Læs mere

Referat fra Repræsentantskabsmødet onsdag d. 25. marts 2015

Referat fra Repræsentantskabsmødet onsdag d. 25. marts 2015 Referat fra Repræsentantskabsmødet onsdag d. 25. marts 2015 Hadsten Sognegård Dagsorden og referat: 1. Velkomst og præsentation Formanden for Folkekirkens Undervisning og Skoletjeneste i Randers & Favrskov

Læs mere

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl - PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling

Læs mere

Medarbejderskabsmappe for frivillige

Medarbejderskabsmappe for frivillige Frivilligt medarbejderskab i Abildgård Kirke Medarbejderskabsmappe for frivillige Abildgård Kirke en kirke med liv Indhold Abildgård Kirke o Abildgård kirke og frivillighed o Kommissorium for frivillighedsudvalget

Læs mere

ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK

ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK NYHEDSBREV FORÅR 2015 MEDARBEJDERE: Tina Brixtofte Andersen Skrydstrupvej 11 2.tv. 8200 Århus N tlf 25 30 23 73 e-mail TIBA@km.dk

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. - 7./8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1. 3. kl.,

Læs mere

3. OVERORDNEDE VÆRDIER

3. OVERORDNEDE VÆRDIER Kolding Krisecenter Basagerhus, Nr. Bjertvej 89, 6000 Kolding Tlf. 75 53 17 81 mail: info@koldingkrisecenter.dk www.koldingkrisecenter.dk VEDTÆGTER 1. NAVN Den selvejende institutions navn er Kolding Krisecenter.

Læs mere

2015-09-03 Menighedsrådsmøde referat Side 1 af 6

2015-09-03 Menighedsrådsmøde referat Side 1 af 6 Tjørring sogn Referat MR - møde d. 3. september, 2015 kl. 18.45 Værdigrundlag Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi

Læs mere

Vedtægter for Fredensborg Provstis Korsamarbejde Børne- Junior og Koncertkor

Vedtægter for Fredensborg Provstis Korsamarbejde Børne- Junior og Koncertkor 1 Vedtægter for Fredensborg Provstis Korsamarbejde Børne- Junior og Koncertkor 2 1 Formålet med Fredensborg Provstis Korsamarbejde er: at udbrede kendskabet til den danske salmeskat at fremme sangglæden

Læs mere

Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm

Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm Årsplan for skoleåret 2010/2011 Hvad er Skole-Kirke-Samarbejdet? Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet og de Folkekirkelige Skoletjenester

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 110751/12 MJOH Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti),

Læs mere

VEDTÆGT FOR TRAFIKSELSKABET MIDTTRAFIK gældende fra 1. januar 2016

VEDTÆGT FOR TRAFIKSELSKABET MIDTTRAFIK gældende fra 1. januar 2016 VEDTÆGT FOR TRAFIKSELSKABET MIDTTRAFIK gældende fra 1. januar 2016 Præambel Region Midtjylland etablerer med virkning fra 1. januar 2007 et trafikselskab, der dækker Aarhus Kommunes, Silkeborg Kommunes,

Læs mere

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Dette emne vil vi gerne arbejde videre med: Vi har storpastoratet periode 1, og det sigter vel mod fælles menighedsråd. Men: GØR DET IKKE! Vi tåler

Læs mere

Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3

Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Indhold

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Referat for: Lemvig Provstiudvalg. PU møde 8. december 2015. Kl. 10.00 Mødested: Provstikontoret. Fraværende: Bettina Reese Tonnesen

Referat for: Lemvig Provstiudvalg. PU møde 8. december 2015. Kl. 10.00 Mødested: Provstikontoret. Fraværende: Bettina Reese Tonnesen Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 8. december 2015. Kl. 10.00 Mødested: Provstikontoret Fraværende: Bettina Reese Tonnesen Mødepunkt Beslutning 1 Godkendelse af protokol Godkendt. 2 Besigtelse

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Årsplan 2009/2010. Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti

Årsplan 2009/2010. Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti Årsplan 2009/2010 Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti Skoletjenestens logo Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti Logoet består af et hvidt kors og en figur af grønne flader, der

Læs mere

Menighedsrådsmøde referat 2015 04 09 Side 1 af 8

Menighedsrådsmøde referat 2015 04 09 Side 1 af 8 Tjørring sogn Referat MR - møde d. 9. april, 2015 kl. 18.45 Værdigrundlag Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi arbejder

Læs mere

Vedtægter for Danske Advokaters faggruppe for erhvervsejendomme og entreprise

Vedtægter for Danske Advokaters faggruppe for erhvervsejendomme og entreprise Vedtægter for Danske Advokers faggruppe for erhvervsejendomme og entreprise 1. Navn: Faggruppens navn er Danske Advokers faggruppe for erhvervsejendomme og entreprise Faggruppens binavn er Danske Ejendomsadvoker

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Ny skolereform og konfirmationsforberedelse. En kortlægning af konfirmationsforberedelsen i Silkeborg Provsti 2014

Ny skolereform og konfirmationsforberedelse. En kortlægning af konfirmationsforberedelsen i Silkeborg Provsti 2014 Ny skolereform og konfirmationsforberedelse En kortlægning af konfirmationsforberedelsen i Silkeborg Provsti 2014 1 Indhold Om skolereformen Om konfirmationsforberedelsen Præsentation af rammeaftalen Overvejelser

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Introkursus for menighedsråd 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Menighedsrådets kommunikation, rollefordeling og kompetencer Rollefordeling i menighedsrådet Formandens overordnede

Læs mere

Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger

Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger Midtvejsmøde 15. november 2014 Hovedpunkter Baggrund Proces Den vejledende formålsbestemmelse for distriktsforeninger Fordeling af antal delegerede Valg af

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning Vedtægter for Indre Mission i Herning Indre Mission i Herning VEDTÆGTER FOR INDRE MISSION I HERNING 1 navn og hjemsted 1.1 Samfundets navn er Indre Mission i Herning, kaldet IM Herning. 1.2 Samfundets

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30 Dagsorden Fraværende Referat Mette Obel og Tove Bendixen med anmeldt forfald. 69. Godkendelse af dagsorden Godkendt 70. Godkendelse af referat fra mødet den 9. april 2015 71 Meddelelser 1. Provstiet 2.

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig

Læs mere

STANDARDVEDTÆGT. for. den af Vetterslev-Høm menighedsråd. valgte. kontaktperson

STANDARDVEDTÆGT. for. den af Vetterslev-Høm menighedsråd. valgte. kontaktperson STANDARDVEDTÆGT for den af Vetterslev-Høm menighedsråd valgte kontaktperson Side 1 af 6 I henhold til 10, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2012 om menighedsråd vælger menighedsrådet af

Læs mere

Menighedsrådets opgaver og hvem gør hvad?

Menighedsrådets opgaver og hvem gør hvad? Menighedsrådets opgaver og hvem gør hvad? Information til nuværende og kommende medlemmer af menighedsrådene i Favrskov Provsti. Menighedsrådets opgaver overordnet, jf. lov om menighedsråd 1. Sognets kirkelige

Læs mere

Referat af møde i Undervisningsudvalget den 7. oktober 2010

Referat af møde i Undervisningsudvalget den 7. oktober 2010 Referat af møde i Undervisningsudvalget den 7. oktober 2010 Sted: Landemodesalen, Bispegården i Viborg. Deltagere: Niels-Peter Lund Jacobsen (NPJ), Karsten Vinther (KV), Margrethe Møller (MM), Merete Lindhardt

Læs mere

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Period e Mål Eleverne skal: Klasse:6ab Lærer: HK Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluerin g Reformationen 33-34 Repetere viden om reformationen

Læs mere

Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet

Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet Karen J. Klint, kirkeordfører for Socialdemokraterne og medlem menighedsrådet og kontaktperson ved Bredballe kirke Vivi Rolskov Jensen, antropolog

Læs mere

VEDTÆGTER FOR VENDSYSSEL TEATER

VEDTÆGTER FOR VENDSYSSEL TEATER VEDTÆGTER FOR VENDSYSSEL TEATER Navn og hjemsted 1. Vendsyssel Teater er en selvejende institution med hjemsted i Hjørring. Vendsyssel Teater er et egnsteater i henhold til gældende teaterlov. Formål 2.

Læs mere

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Referat for: Varde Provstiudvalg PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Mødepunkt 1 Sag: Provstiudvalgskassen (789) Ribe Stift afholder seminar for stiftets provster

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet er at udvikle materialer, metoder og ideer til undervisningen i kristendomskundskab i

Læs mere

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København Kort beskrivelse: 1. års ansættelse som præst med uddannelse lagt ind i ansættelsen. Varighed for nyansatte præster og deltagende provstier: 1. år: Samlet projektvarighed for FIP: 2 år. Projektstart: 1.

Læs mere

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Hvem bestemmer hvad i DUAB? Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 7 til afdelingsbestyrelserne: Hvem bestemmer hvad i DUAB? Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Café Exit

Vedtægter for Foreningen Café Exit Vedtægter for Foreningen Café Exit Indledning Foreningen Café Exit blev oprettet i 2007 på initiativ af fængselspræster i Vestre Fængsel, repræsentanter fra Fangekoret i Vridsløselille Statsfængsel og

Læs mere