Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest"

Transkript

1 Udbrudsmanual for afrikansk svinepest 2. juli 2015 Fødevarestyrelsen Dyresundhed

2 INDHOLD Indledning... 4 Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Symptomer ved den akutte form... 5 Symptomer ved den subakutte form... 6 Symptomer ved den kroniske form... 6 Smittespredning... 6 Diagnose... 7 Personbeskyttelse... 8 Epidemiologisk undersøgelse... 9 Spørgeskema for den epidemiologiske undersøgelse... 9 Prøveudtagning ved aflivning Udtagning af supplerende prøver ved aflivning af svin i besætningen Prøvetagning når svin aflives forebyggende Udtagning af prøver ved aflivning af svin på slagteriet Udtagning af materiale Emballering og mærkning af prøver Indsendelse af materiale Andre dyr i husdyrbruget Specielle forhold ved rengøring og desinfektion Zoner Størrelse Foranstaltninger i et smittet husdyrbrug Beskyttelseszonen Ophævelse af beskyttelseszone Overvågningszonen Ophævelse af overvågningszonen Slagtning i beskyttelses- og overvågningszone Omsætning af kød fra beskyttelses- og overvågningszonen Screening Klinisk undersøgelse i beskyttelses- og overvågningszonen

3 Blodprøvetagning til serologisk undersøgelse i beskyttelseszonen Blodprøvetagning til serologisk undersøgelse i overvågningszonen Flytterestriktioner Flytning af dyr i beskyttelseszonen Flytning af dyr i overvågningszonen Genindsættelse af dyr Udbrud på slagterier, samlesteder, grænsekontrolsteder og transportmidler Genåbning af slagteri Genanvendelse af samlested Genanvendelse af grænsekontrolsted Genanvendelse af transportmiddel Udbrud i vildtlevende dyr Det decentrale krisecenter Det centrale krisecenter Vaccination Samarbejde med andre myndigheder samt eksterne parter Naturstyrelsen Danmarks Jægerforbund Ekspertgruppe Bilag 1 Lovgivning Bilag 2 Informationsmateriale Bilag 3, tabel 1a og 1b Antal blodprøver ved sikkerhedsniveau 95 % Antal blodprøver ved sikkerhedsniveau 99 %

4 INDLEDNING Denne udbrudsmanual for afrikansk svinepest omfatter håndtering af udbrud af afrikansk svinepest centralt som decentralt i Fødevarestyrelsen. Den supplerer den Tværgående beredskabsplan ved udbrud af alvorlige husdyrsygdomme for de særlige forhold, der gør sig gældende for afrikansk svinepest. Målgruppen for udbrudsmanualen er primært Fødevarestyrelsens medarbejdere i Veterinærenhederne og i Dyresundhed. Andre parter, såvel interne som eksterne, der medvirker ved bekæmpelse af udbrud, anvender manualen, i de situationer hvor det er relevant. Manualen omfatter ikke håndtering af mistanker før et udbrud er konstateret, da dette er dækket af Fødevarestyrelsens action card for mistankehåndtering af afrikansk svinepest. 4

5 SYGDOMSBESKRIVELSE Afrikansk svinepest er en eksotisk virussygdom, som hører til de alvorlige smitsomme sygdomme hos svin. Man skelner mellem afrikansk svinepest i en akut, subakut og kronisk form. Sygdommen kan smitte alle svineracer. Til forskel fra klassisk svinepest kan afrikansk svinepest overføres af vektorer. Stikkende og bidende insekter kan fungere som mekaniske vektorer. Det drejer sig om stikfluer (f.eks. den almindelig staldflue) og tabanider (f.eks. klæger). Flåter af arten Ornithodorus erraticus er biologiske vektorer, dvs. virus repliceres i flåten. Mekaniske vektorer bærer virus i et par dage, hvorimod biologiske vektorer er permanent inficeret. Der er kun rapporteret om forekomst af biologiske vektorer i visse områder på den Iberiske Halvø. I områder hvor sygdommen er endemisk forekommende, kan svinene gennemgå infektionen uden nævneværdige sygdomssymptomer. Der rapporteres om forekomst af afrikansk svinepest i Europa og Afrika. På Sardinien (Italien) er sygdommen endemisk forekommende. I 90érne har der været udbrud i Spanien (1994) og i Portugal (1999). I 2007 blev sygdommen for første gang konstateret i Georgien. Sygdommen blev spredt til Armenien, Azerbaijan og Rusland. I 2012 blev sygdommen spredt fra Rusland til Ukraine og til Hviderusland i I 2014 blev afrikansk svinepest spredt til Litauen, Polen, Letland og Estland. Afrikansk svinepest er aldrig konstateret i Danmark. VIRUS OG INKUBATIONSTID Afrikansk svinepest fremkaldes af et DNA-virus, som tilhører Asfivirus-familien. De kliniske tegn på afrikansk svinepest er meget forskelligartede og kan forveksles med mange andre sygdomme. Inkubationstiden hos det enkelte dyr er på 4-19 dage. Men under naturlige betingelser ses de kliniske symptomer i en besætning måske først flere uger efter virus introduktion eller endog senere, hvis der er tale om virusstammer, som fremkalder et svagere symptombillede. Virusstammernes virulens varierer. Svin som opnår klinisk helbredelse efter infektion, er viræmiske i 40 til 60 dage. Afrikansk svinepestvirus er blevet isoleret fra smittebærende svin op til 6 måneder efter infektionen. Afrikansk svinepestvirus er især et problem i farmede svin, hvor virus har en mortalitet tæt på 100 % indenfor 1 uge. Hos svin, der overlever infektionen, vil der indenfor 7-10 dage dannes antistoffer. Afrikansk svinepestvirus er meget stabil i ekskrementer fra inficerede svin og i svinekroppe, fersk kød og nogle svinekødsprodukter, som opbevares ved kølerumstemperatur. Varmebehandling ved en temperatur over 70 C i 30 minutter vil ødelægge virus. SYMPTOMER VED DEN AKUTTE FORM Det første kliniske tegn på sygdommen plejer at være høj feber (over 40 C) efterfulgt af nedstemthed, manglende ædelyst, en hurtig og besværet vejrtrækning samt flåd fra næse og øjne. Smittede svin får ukoordinerede bevægelser og klumper sig tæt sammen. I berørte stalde vil svinene være påfaldende stille. Søer kan abortere på ethvert tidspunkt i drægtighedsperioden. Nogle svin kaster op og har forstoppelse, mens andre får blodig diarré. Rødlige eller blålige misfarvninger ses i huden, især på ben og ører. Svinene kan blive bevidstløse, inden døden indtræffer, hvilket sker en til syv dage efter udviklingen af de kliniske tegn. Morbiditeten og mortaliteten i en besætning kan nå op på 100 %. 5

6 Ved obduktion ses i nogle tilfælde hæmoragisk syndrom med omfattende indre blødninger i hele kroppen, blodig væske i bryst- og bughule, forstørret mørk milt, hæmoragiske lymfeknuder, som ligner blodkoagler, specielt de renale og gastrohepatiske lymfeknuder. Herudover ses petekkier i nyrer (nyrebark, nyrepapiller og nyrebækken), på serøse hinder i bughulen, mave- og tarmslimhinder, hjertet (i epicardium og endocardium), hydrothorax og i lungehinder. I de tilfælde hvor der forekommer blødninger i hud og organer, ligner symptomerne for klassisk og afrikansk svinepest meget hinanden, klinisk og patologisk. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at der ikke i alle tilfælde vil optræde tydelige kliniske symptomer. DIFFERENTIALDIAGNOSER Akut afrikansk svinepest må også tages i betragtning i tilfælde af mistanke om rødsyge, porcint reproduktions- og respirationssyndrom(prrs), kumarinforgiftning, purpura haemorrhagica, post-weaning multisystemic wasting syndrome (PMWS), porcin dermatitis og nephropati-syndrom (PDNS), salmonellose, pasteurellose eller tarm- eller luftvejssyndromer med feber, som ikke reagerer på antibiotikabehandling. SYMPTOMER VED DEN SUBAKUTTE FORM Subakutte former af sygdommen er mere almindelige i endemiske områder. Den subakutte infektion er kendetegnet ved svingende feber, nedstemthed og lungebetændelse. Døden kan indtræffe som følge af hjerteinsufficiens. Ved de subakutte former ligner de patologiske læsionerne dem, som forekommer ved den akutte form, men er ikke så markante. Karakteristiske læsioner er store blødninger i lymfeknuder, nyrer og milt samt lungestase og -ødem og i visse tilfælde interstitiel pneumoni. SYMPTOMER VED DEN KRONISKE FORM Kroniske former af sygdommen forekommer sjældent. Ved kroniske former kan der ses bakterielle sekundærinfektioner. Da de kliniske tegn på kronisk afrikansk svinepest er uspecifikke, må andre sygdomme som for eksempel klassisk svinepest og bakteriel septikæmi, tages i betragtning som differentialdiagnoser. Forhøjet kropstemperatur optræder ikke nødvendigvis hos alle dyr, men i en inficeret besætning kan feber i det mindste påvises hos nogle svin. Blandt kliniske symptomer på kronisk afrikansk svinepest ses vejrtrækningsbesvær, aborter, arthritis, kroniske hudsår eller nekroser, som ikke ligner det typiske kliniske billede på en infektion med afrikansk svinepestvirus. Læsionerne kan være ganske små eller helt mangle. Karakteristisk for de histopatologiske fund er forstørrede lymfeknuder og forstørret milt, pleuritis og fibrinøs pericarditis og interstitiel pneumoni. Der findes også beskrivelser af fokal kaseøs nekrose og mineralisering af lungen. SMITTESPREDNING Den vigtigste naturlige infektionsvej for svin i Europa, er oro-nasal ved direkte eller indirekte kontakt med inficerede svin, eventuelt vildsvin, eller ved fodring med viruskontamineret foder. Vektorer spiller også en rolle. Mekaniske vektorer mistænkes for, at viderebringe smitten fra nabobesætninger eller fra vildsvin i den omkringliggende natur, og ind i besætninger med et ellers højt smittebeskyttelsesniveau. Biologiske vektorer som flåter af arten Ornithodorus erraticus kan ligeledes overføre virus. Virus overlever i flåterne i flere år, også selvom de ikke har kontakt til svin. I områder, hvor flåterne findes (på den Iberiske Halvø), spiller overførsel via disse derfor en væsentlig rolle for virus persistens og spredning. Flåten forekommer ikke i Danmark. 6

7 Smitten overføres i den enkelte besætning fra dyr til dyr ved direkte kontakt samt ved indirekte kontakt gennem strøelse, foder og vand, som er forurenet med husdyrgødning. Virus kan også overføres med sæd. Smitte mellem husdyrbrug sker oftest ved handel med svin, som er smittet, men endnu ikke har symptomer eller ved anvendelse af transportmidler, der ikke er rengjort tilstrækkeligt. Personer kan også videreføre smitten. Smitten kan overføres ved fodring med ukogt slagteaffald, kød eller kødaffald indeholdende virus. Det er forbudt at anvende madaffald til fodring af svin i EU. DIAGNOSE Kliniske symptomer, obduktionsfund og spredningsforløb kan danne grundlag for en begrundet mistanke om afrikansk svinepest. Da symptomerne og obduktionsfundet imidlertid også kan ses ved andre lidelser, er det nødvendigt at gennemføre en specifik laboratorieundersøgelse. Undersøgelsen følger retningslinjer i EU-direktiv nr. 2002/60/EF om afrikansk svinepest. Diagnosen kan stilles enten ved direkte påvisning af virusantigen eller af virusnukleinsyre direkte i væv fra inficerede svin samt ved podning af cellekulturer med vævsekstrakt. DTU Veterinærinstituttet anvender PCR-undersøgelse i forbindelse med mistanke om afrikansk svinepest. Denne undersøgelse varer timer. Det foretrukne materiale til undersøgelse er lymfatisk væv (milt, tonsil, og/eller lymfeknuder) fra aflivede eller nyligt selvdøde dyr. Herudover suppleres med en ustabiliseret blodprøve fra det mistænkte svin. 7

8 PERSONBESKYTTELSE Afrikansk svinepest er ikke en zoonose. Der er på denne baggrund ikke behov for særlig personbeskyttelsesudstyr. 8

9 EPIDEMIOLOGISK UNDERSØGELSE Den epidemiologiske undersøgelse skal afdække den kliniske situation i besætningen, samt det hidtidige sygdomsforløb. I den forbindelse, skal det skønnede tidspunkt for smitteintroduktion i besætningen fastlægges og alle kontakter til besætningen mindst 30 dage forud for mistankedatoen gennemgås med henblik på at afklare, hvorledes besætningen er blevet smittet (dyr, dyretransporter, materiel, personer, beliggenhed, madaffald, vektorer, m.v.). Endvidere skal alle kontakter fra besætningen gennemgås med henblik på at afklare, hvilke andre besætninger (indenlands og udenlands) der kan være blevet smittet, hvis det viser sig, at der er tale om afrikansk svinepest. Er der flere svinebesætninger på husdyrbruget, foretages der en epidemiologisk undersøgelse (hver sit skema) for hver besætning. SPØRGESKEMA FOR DEN EPIDEMIOLOGISKE UNDERSØGELSE I. BASISOPLYSNINGER (Se evt. udskrift af CHR) Ejers navn: Adresse: Tlf.nr/mobil nr.: CHR-nr.: Husdyrbrugets adresse: Leveringserklæring med følgende CHR-nr.: Andre ejendomme, CHR-nr.: Er der dyr på disse ejendomme/hvilke? Besætningsdyrlæge (navn, tlf. nr.): Evt. sundhedsrådgivningsaftale: Evt. flere ejere: II. HUSDYRBRUGET Produktionsform: Flere besætninger, besætningsnr.: Antal svin i husdyrsbruget: Aldersfordeling: Andre dyrarter: 9

10 Husdyrgødningshåndtering: Fodring (foderemner, færdigfoder, hjemmeblandet foder, foderleverandør, leverancedatoer, affaldsfordring): Personale og andre med daglig kontakt til husdyrsbruget (navn, funktion, tlf.nr/mobil nr.): Husbondafløsning (datoer og navne): Kantineforhold, samt hvorvidt det er tilladt at medbringe egen mad: Karantæne efter besøg i udlandet, især relevant for udenlandske medarbejdere: III. LAV SKITSE OVER EJENDOMMEN MED ANGIVELSE AF: Indgang til staldområdet. Staldafsnit, dyrenes placering, og de afrikansk svinepestmistænkte dyrs placering. Udleveringsområde for dyr. Modtageområde for dyr. Placering af kadavere til destruktion. Møddingsplads/gyllebeholder. Foderindlevering. Ventilation, mekanisk/naturlig. Afstand til skov, udegående svin, hegnet vildsvind, andet. 10

11 IV. KONTAKTER a. Køb af dyr de seneste 30 dage fra skønnet smittetidspunkt Købsdato, antal dyr og sælger CHR-nr., besætnings nr., tlf. nr. (evt. vedlæg liste): Formidler/handelsmand/marked: Vognmand/transportør: b. Salg af dyr de seneste 30 dage fra skønnet smittetidspunkt Salgsdato, antal dyr og modtagerbesætning CHR-nr., besætnings nr., tlf. nr. (evt. vedlæg liste): Formidler/handelsmand/marked: Transportør, TRACES numre, transportmidlers registreringsnumre, evt. kopi af vaskecertifikater: c. Personkontakter I husdyrbruget: Dato, navn, anledning til besøget: Til andre husdyrbrug: Dato, navn, husdyrbrugsadresse, CHR-nr.: Besøg i udlandet: Dato, navn, land: Kontakt til udenlandske dyrehold: Hjembringelse af levnedsmidler: 11

12 Gæster, turister på husdyrbruget: Dato, navn, nationalitet: Medbragt levnedsmidler til husdyrbruget?: Kontakt med husdyrbrugets dyr?: Vedlæg evt. kopi af besøgslist V. VEKTORER Er der let adgang for, at flyvende vektorer kan komme ind i stalden?: Kan der konstateres vektorer i stalden, stikfluer, klæger?: VI. VILDSVIN Er der observeret tegn på eller konstateret vildsvin i området omkring besætningen? Hvor, hvornår?: 12

13 SVINEBESÆTNINGSOPTÆLLINGSSKEMA NR.: (I tilfælde af at der er flere besætninger på husdyrbruget, udfyldes et skema pr. besætning) STALD- AFSNIT SØER GYLTE SOPOLTE FRAV. GRISE PATTEGRISE ORNER SLAGTESVIN IALT 13

14 PRØVEUDTAGNING VED AFLIVNING UDTAGNING AF SUPPLERENDE PRØVER VED AFLIVNING AF SVIN I BESÆTNINGEN For at fastslå, hvordan afrikansk svinepestvirus er kommet ind i en inficeret besætning, og hvor lang tid der er gået siden virus introduktion, skal der ved aflivningen af svin efter bekræftelse af et udbrud, tages blodprøver fra tilfældigt udvalgte svin til serologisk og virologisk undersøgelse. Der skal tages prøver fra så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens på 10 % hos svinene i hver epidemiologisk underenhed i besætningen, se tabel 1a. Der skal også tages prøver til virologisk undersøgelse efter Fødevarestyrelsens anvisninger. Når der er tale om sekundære udbrud, kan det besluttes at fravige ovennævnte. Hvis vurderingen er foretaget på klinisk grundlag, kan ad hoc-prøvetagning fastlægges under hensyntagen til de allerede foreliggende epidemiologiske oplysninger om, hvordan virus er kommet ind i besætningen og om den potentielle videre sygdomsspredning. PRØVETAGNING NÅR SVIN AFLIVES FOREBYGGENDE For at be- eller afkræfte afrikansk svinepest og opnå supplerende epidemiologiske oplysninger skal der, når svin aflives som forebyggende foranstaltning, tages blodprøver til serologisk undersøgelse og blodprøver til virologisk undersøgelse, som følger: Der skal først og fremmest tages blodprøver fra: svin, som viser tegn eller post mortem-læsioner, der tyder på afrikansk svinepest, og andre svin, der kan have været i kontakt med inficerede eller mistænkte svin, eller som mistænkes for at være blevet kontamineret med afrikansk svinepestvirus. Desuden skal der tages prøver fra tilfældigt udvalgte svin fra hver enkelt af de epidemiologiske underenheder i besætningen. I dette tilfælde skal der mindst tages så mange prøver til serologisk undersøgelse samt undersøgelse for ASFV ved PCR, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en virus- /serumprævalens på 10 % i den pågældende epidemiologiske underenhed i besætningen på husdyrbruget, se tabel 1a. UDTAGNING AF PRØVER VED AFLIVNING AF SVIN PÅ SLAGTERIET Hvis der konstateres kliniske tegn eller post mortem-læsioner, som tyder på afrikansk svinepest, når svinene slagtes eller aflives, skal der tages blodprøver til serologisk undersøgelse og blod- eller miltprøver til virologisk undersøgelse. Opstår mistanken først efter dyret er afblødt, er det tilstrækkeligt at udtage en miltprøve. UDTAGNING AF MATERIALE DTU Veterinærinstituttet har på deres hjemmeside (vet.dtu.dk), under dyrlægens indgang -> blanketter, et indsendelsesskema med udtagelsesvejledning for svinepest. Vejledningen skal også anvendes ved udbrud, på trods af at der står mistanke i titlen. 14

15 Der skal udtages organmateriale fra mindst et sygt eller netop dødt/aflivet svin. Hvis svinet er levende, udtages før aflivning en ustabiliseret blodprøve (rød prop). Hvis svinet er dødt opsamles 2 ustabiliserede blodprøver, der begge sendes sammen med det forsvarligt indpakkede organmateriale. Drejer det sig om smågrise fra samme kuld aflives disse og der indsendes derudover en ustabiliseret blodprøve fra moderdyret. I nogle tilfælde vil man desuden vælge at udtage blodprøver af et større antal grise, der så undersøges for antistoffer overfor afrikansk svinepest samt eventuelt for virus. Til denne undersøgelse udtages kun ustabiliserede blodprøver. Ved obduktion af grisen udtages: Tonsiller Et stykke af milten Lymfeknude (f.eks. krøslymfeknude) Et stykke af en nyre Hvis der er alvorlige blødninger eller patologiske forandringer i andre væv (f.eks. blære eller tarm) indsendes materiale herfra også. EMBALLERING OG MÆRKNING AF PRØVER De udtagne prøver (for organmateriale er 5-10 g er tilstrækkeligt) anbringes enkeltvis i prøverør med tætsluttende låg eller plastpose og mærkes med dyrets og prøvens identitet. Rør og/eller plastposer omvikles med væskesugende materiale og anbringes i en solid yderemballage, sammen med indsendelsesskema. Det er meget vigtigt at dyr, hvorfra der udtages blodprøve, mærkes individuelt. De udtagne prøver skal forsynes med dyrenes individmærker. Prøverne skal inden forsendelse nedkøles, og de må under transporten ikke udsættes for frostgrader eller høje temperaturer. INDSENDELSE AF MATERIALE Prøverne skal ledsages af indsendelsesskemaet, der findes på DTU Veterinærinstituttets hjemmeside. Alle prøver transporteres til: Kalvehave Havnevej 51 Lindholm 4771 Kalvehave DTU Veterinærinstituttet skal være orienteret om prøvernes ankomst på følgende telefonnumre: indenfor normal arbejdstid ringes på DTU Veterinærinstituttets hovednummer , alternativt på tlf. nr Udenfor normal arbejdstid, kan bådførervagten kontaktes på tlf , Thomas Krogh Nielsen eller Anette Bøtner

16 ANDRE DYR I HUSDYRBRUGET Udelukkende dyr af svinerace er modtagelige for afrikansk svinepestvirus. Er der andre dyr på ejendommen, foretages en nøje risikovurdering med henblik på, om dyrene kan blive stående på ejendommen, om de skal udsluses til en anden og tom ejendom eller om de skal aflives. 16

17 SPECIELLE FORHOLD VED RENGØRING OG DESINFEKTION Ingen specielle forhold gør sig gældende i forbindelse med rengøring og desinfektion efter udbrud af afrikansk svinepest. Man bør dog være opmærksom på evt. forekomst af mekaniske vektorer. Mekaniske vektorer, som stikfluer, holder til, hvor der er dyr. I det øjeblik man fjerner dyrene (f.eks. ved aflivning), og derved stikfluernes mad, risikere man, at de straks søger væk. Hvis der er vektorer tilstede, skal der iværksættes en bekæmpelse af disse. For mekaniske vektorer, gælder det, at det kun er de voksne vektorer, der skal bekæmpes. Disse findes indtil de sidste værter er aflivet og lidt efter. 17

18 ZONER STØRRELSE Så snart diagnosen afrikansk svinepest er blevet officielt bekræftet hos svin på et husdyrbrug, opretter Fødevarestyrelsen en beskyttelseszone med en radius på mindst 3 km omkring udbruddet og en overvågningszone med en radius på mindst 10 km. Dette er beskrevet i den tværgående beredskabsplan. FORANSTALTNINGER I ET SMITTET HUSDYRBRUG Veterinærenheden sørger for følgende: Alle svin på husdyrbruget aflives omgående under officielt tilsyn og på en sådan måde, at enhver risiko for spredning af afrikansk svinepestvirus under transport eller aflivning minimeres. Kroppene af døde eller aflivede svin underkastes en forarbejdning under officielt tilsyn. Sæd, æg eller embryoner fra svin, som er indsamlet på husdyrbruget fra det tidspunkt, hvor sygdommen sandsynligvis er blevet introduceret på husdyrbruget, til det tidspunkt, hvor der iværksættes officielle foranstaltninger, spores og destrueres under officielt tilsyn på en sådan måde, at enhver risiko for spredning af afrikansk svinepestvirus minimeres. Alt materiale og alt affald, som kan være kontamineret, såsom foder, strøelse mv., underkastes forarbejdning; alle engangsmaterialer, der kan være kontamineret, og navnlig dem, der anvendes til aflivninger, destrueres. Svinestaldene, de transportmidler der har været anvendt til transport af svinene eller svinekroppene og udstyr, som kan være kontamineret, rengøres og desinficeres og om nødvendigt behandles med insektbekæmpelsesmiddel, efter at svinene er fjernet. For håndtering af animalske biprodukter, samt husdyrgødning, kontakt Dyresundhed. Der foretages en epidemiologisk undersøgelse. Kødkontrolenheden på slagterier, hvor der er blevet slagtet svin fra smittede husdyrbrug, sørger for følgende: Slagteriet som har modtaget og slagtet dyr fra smittede besætninger, skal øjeblikkeligt stoppe tilførsel af nye dyr. Dyr som allerede befinder sig på slagteriet skal slagtes. Efterfølgende skal staldområdet, udstyr samt alle slagterilokaler rengøres og desinficeres. For håndtering af animalske biprodukter, samt husdyrgødning fra staldområder på slagteriet, kontakt Dyresundhed. Kød fra svin der er slagtet fra det tidspunkt, hvor sygdommen sandsynligvis er blevet introduceret til husdyrbruget, til det tidspunkt, hvor der iværksættes officielle foranstaltninger, skal så vidt muligt spores og underkastes en forarbejdning under officielt tilsyn. Dette vedrører også kød fra raske dyr som kunne være kontamineret på slagteriet. Er adskillelse mellem kød fra de smittede svin og kød fra raske svin ikke muligt, skal hele den relevante produktionsmængde trækkes tilbage/underkastes forarbejdning. Eksport af svinekød til andre EU lande eller til tredje lande skal øjeblikkeligt stoppes og der må ikke underskrives eksportcertifikater. Arbejdstøj/overtrækstøj og andet der direkte eller indirekte har været i kontakt med mistænkte dyr, produkter m.v. efterlades på virksomheden. Tøjet opbevares under veterinært beslag eller sendes til 18

19 vask og desinfektion efter aftale. (Det anvendte tøj varmebehandles ved 80⁰ C i mindst 10 minutter og vaskes herefter i 60⁰ C varmt sæbevand ). Hænder og ansigt vaskes grundigt inden virksomheden forlades. Fodtøj rengøres og desinficeres inden virksomheden forlades. Det pålægges personalet at tage direkte hjem, hvor der skal tages bad og skiftes tøj fra yderst til inderst. Det anvendte tøj vaskes i 60⁰ C varmt sæbevand. Det pålægges personalet i 48 timer: o ikke at have kontakt med dyr af modtagelige arter, o ikke at aflægge besøg på ejendomme og lignende, hvor der holdes dyr af modtagelige arter. Dog må personer med bopæl på ejendomme med dyr af modtagelige arter tage hjem, men ikke komme i stalden/i kontakt med dyr i 48 timer. I tilfælde, hvor et udbrud er blevet konstateret på et laboratorium, en zoologisk have, en dyrepark eller et indhegnet område, hvor der holdes svin til videnskabelige formål eller med henblik på bevarelse af arter, kontaktes Dyresundhed medhenblik på det videre forløb. BESKYTTELSESZONEN Der skal foretages en tælling af alle svinebesætninger i beskyttelseszonen. Svinebesætningerne skal besøges senest 7 dage efter oprettelsen af beskyttelseszonen. Under besøget skal der foretages en klinisk undersøgelse af svinene, efter procedurerne beskrevet under Screening. Der skal foretages gennemgang af husdyrbrugets registre over produktion og sundhedstilstand, hvis sådanne registre foreligger samt kontrolleres øremærker for så vidt angår søer og orner. Der er forbud mod flytning af dyr, sæd, æg og embryoner i beskyttelseszonen, uden Veterinærenhedens tilladelse. Dette er beskrevet under Flytterestriktioner. Døde og syge svin, skal straks anmeldes til Veterinærenheden. OPHÆVELSE AF BESKYTTELSESZONE Ophævelse af beskyttelseszonen vil tidligst kunne ske efter, at samtlige svinebesætninger i beskyttelseszonen er fundet klinisk fri for afrikansk svinepest. Ophævelsen forudsætter, at svinene er undersøgt klinisk (som beskrevet under Screening) og der er gennemført laboratorieundersøgelse på alle svinebesætninger. Begge undersøgelser må tidligst finde sted 45 dage efter afslutningen af den indledende rengøring og desinfektion samt eventuel insektbekæmpelse på det/de inficerede husdyrbrug. Der tages så mange blodprøver, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens på 10 % hos svinene i hver enkelt epidemiologisk underenhed i besætningen på husdyrbruget, se tabel 1a. Veterinærenheden kan nedsætte den fastsatte frist på 45 dage til 30 dage, hvis der gennemføres et intensivt prøvetagnings- og undersøgelsesprogram. Dette omfatter, at der mindst skal kontrolleres så mange svin, ved klinisk undersøgelse og blodprøvetagning, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feber- og serumprævalens på 5 % i hver enkelt epidemiologisk underenhed i besætningen på samtlige husdyrbrug i beskyttelseszonen, se tabel 1a. 19

20 OVERVÅGNINGSZONEN Der skal foretages en tælling af alle svinebesætninger i overvågningszonen. Der er ikke en tidsfrist for, hvornår besætningerne i overvågningszonen skal være besøgt. Besætningerne skal dog være besøgt, forud for ophævelse af zonen. Der er forbud mod flytning af dyr, sæd, æg og embryoner i overvågningszonen, uden Veterinærenhedens tilladelse. Dette er beskrevet under Flytterestriktioner. Døde og syge svin, skal straks anmeldes til Veterinærenheden. OPHÆVELSE AF OVERVÅGNINGSZONEN Ophævelse af overvågningszonen vil tidligst kunne ske efter, at samtlige svinebesætninger i overvågningszonen er fundet klinisk fri for afrikansk svinepest. Ophævelsen forudsætter, at svinene er undersøgt klinisk (som beskrevet under Screening), og der om nødvendigt er foretaget laboratorieundersøgelse til påvisning af eventuel tilstedeværelse af afrikansk svinepest. Begge undersøgelser må tidligst finde sted 40 dage efter afslutningen af den indledende rengøring, desinfektion og eventuel insektbekæmpelse på det/de inficerede husdyrsbrug. I de tilfælde, hvor der vurderes behov for laboratorieundersøgelse, tages der så mange blodprøver, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens på 10 % hos svinene i hver enkelt epidemiologisk underenhed i besætningen på husdyrbruget, se tabel 1a. Veterinærenheden kan nedsætte den fastsatte frist på 40 dage til 20 dage, hvis der gennemføres et intensivt prøvetagnings- og undersøgelsesprogram. Dette omfatter, at der mindst skal kontrolleres så mange svin, ved klinisk undersøgelse og blodprøvetagning, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feber- og serumprævalens på 5 % i hver enkelt epidemiologisk underenhed i besætningen på samtlige husdyrbrug i overvågningszonen, se tabel 1a. SLAGTNING I BESKYTTELSES- OG OVERVÅGNINGSZONE Ud over de krav der gælder i forbindelse med flytning af svin til et slagteri, skal der når svinene slagtes eller aflives, tages blodprøver til serologisk undersøgelse eller blod- eller miltprøver til virologisk undersøgelse fra svinene fra hver enkelt af de epidemiologiske underenheder, hvor svin, der skal flyttes, holdes. Der skal mindst tages så mange blodprøver, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens eller virusprævalens på 10 % i hver enkelt epidemiologisk underenhed, se tabel 1a. Ved ankomst til slagteriet skal disse svin holdes adskilt fra andre svin. Kødkontrolenheden skal ved undersøgelsen før og efter slagtning på det udpegede slagteri tage eventuelle tegn på tilstedeværelse af afrikansk svinepestvirus i betragtning. OMSÆTNING AF KØD FRA BESKYTTELSES- OG OVERVÅGNINGSZONEN Fersk kød fra svin fra beskyttelses- og overvågningszonen skal mærkes med det særlige stempel (krydsmærkes), der er nævnt i bilag 2 i bekendtgørelse nr. 94 af 17. februar 2006 om dyresundhedsbestemmelser for behandling og markedsføring af animalske fødevarer. I henhold til samme bekendtgørelse må omsætning og anvendelse af alle dele af dyr, der hidrører fra områder, der er pålagt restriktioner, kun ske efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Såfremt de dyresygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, som er fastsat i medfør af lov om hold af dyr, iagttages, kan Fødevarestyrelsen give tilladelse til behandling og markedsføring af animalske produkter, der kommer fra et 20

21 område eller delområde, som er undergivet dyresundhedsrestriktioner for de pågældende dyr og produkter, men som ikke kommer fra en bedrift, der er smittet eller mistænkt for at være smittet, på følgende betingelser: Produkterne skal, inden de underkastes nedennævnte behandling, fremstilles, håndteres, transporteres og oplagres adskilt fra eller på andre tidspunkter end produkter, der opfylder alle dyresundhedsbetingelser, og transportforholdene ud af det område, der er omfattet af dyresundhedsrestriktioner, skal godkendes af Fødevarestyrelsen. De produkter, der skal underkastes behandling, skal være behørigt identificeret. Produkterne undergår en behandling, der er tilstrækkelig til at udelukke den pågældende dyresundhedsmæssige risiko. Behandlingen skal foretages på en virksomhed, der er godkendt hertil af Fødevarestyrelsen. Produkterne skal være mærket i overensstemmelse med førnævnte bilag 2. Kødkontrolenheden skal skriftligt orientere slagteriet om håndtering, mærkning og omsætning af kød fra svin som kommer fra beskyttelses- eller overvågningszonen. Det krydsmærkede kød kan anvendes ved produktion af kødprodukter som er godkendt til fri cirkulation, hvis det har været underkastet en af følgende behandlinger: a. en varmebehandling i en hermetisk lukket beholder, til en Fo-værdi på mindst 3,00. b. en anden varmebehandling ved en minimumstemperatur på 80 C, der skal opnås overalt i kødet. c. varmebehandling i en hermetisk lukket beholder til mindst 60 C i mindst 4 timer, idet centrumstemperaturen indenfor denne periode i mindst 30 minutter skal være på 70 C. d. for udbenet kød en behandling bestående af naturlig gæring og modning i mindst 9 måneder, således at følgende egenskaber fremkommer: - en Aw-værdi på højst 0,93. - en ph-værdi på højst 6,0. e. skinke og kam, der har undergået naturlig gæring og modning i mindst 190 dage for skinke og 140 dage for kam. Behandlingen skal foregå på en virksomhed, der er udpeget af myndighederne. For at kødet kan sendes til den nævnte virksomhed, skal sendingen plomberes inden afsendelsen og være plomberet under hele transporten (Rådets direktiv 2002/60). Kød af svin, der er slagtet fra det tidspunkt, hvor sygdommen sandsynligvis er blevet introduceret på bedriften, til det tidspunkt hvor der iværksættes officielle foranstaltninger, skal så vidt muligt spores og underkastes en forarbejdning under officielt tilsyn eller destrueres med henblik på inaktivering af eventuelt tilstedeværende virus (Rådets direktiv 2002/60). Medlemsstaterne sikrer eller Kommissionen beslutter, at animalske produkter, der er bestemt til konsum, ledsages af et veterinærcertifikat i henhold til Rådets direktiv 2002/99 EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum, kapitel 1, artikel 5, som en nødvendig forebyggende foranstaltning ved omsætning af produkterne. 21

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Del I: Oplysninger om sendingen

Del I: Oplysninger om sendingen I.1. Afsender Certifikat til brug ved Samhandel I.2. Certifikatets referencenr. I.2.a. Lokalt referencenummer: I.3. Central kompetent myndighed Del I: Oplysninger om sendingen I.4. Lokal kompetent myndighed

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Hold sundheden oppe og sygdommen ude Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Disposition PED og ASF to alvorlige virussygdomme truer Danmark Eksportbiler Udlevering

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1)

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) Bekendtgørelse nr. 909 af 29. august 2006 Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) I medfør af 47, stk. 1, 48, 50, 51,

Læs mere

kræbestandene. Disse skal enten slagtes eller aflives i henhold til gældende EU-lovgivning.

kræbestandene. Disse skal enten slagtes eller aflives i henhold til gældende EU-lovgivning. Lavpatogen (LPAI), subtype H5 og H7 Udbrud af lavpatogen AI ses af og til i de forskellige EU-lande. De fleste tilfælde findes i forbindelse med den generelle AI-overvågning, der gennemføres i alle EU-lande.

Læs mere

2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser

2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser 2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser Karakteristika Husdyr- og fødevareproduktionen kan blive ramt af udbrud af en række alvorlige smitsomme sygdomme hos dyr. Nogle husdyrsygdomme begrænser sig til én dyreart,

Læs mere

DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT. Revideret pr. januar 2015

DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT. Revideret pr. januar 2015 DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT Revideret pr. januar 2015 Det Frivillige Maedi-visna/CAE Sundhedsprogram for får og geder Sundhedsprogrammet for får og geder omfatter

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Hold af kælegrise Januar 2015

Hold af kælegrise Januar 2015 Hold af kælegrise Januar 2015 Kolofon Hold af kælegrise Denne vejledning er udarbejdet af Fødevarestyrelsen Dyresundhed i januar 2015 Foto: Colourbox og Skyfish Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

2) Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger:

2) Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.XII.2004 C(2004)5260 Vedr.: Statsstøtte nr. N 341/04 - Danmark Medfinansiering af udgifter afholdt af slagterier og forarbejdningsanlæg i forbindelse med overvågning

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 24. april 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 24. april 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 24. april 2014 15. april 2014. Nr. 387. Bekendtgørelse for Grønland om procedurer for grænsekontrolstedernes veterinærkontrol af fiskevarer og levende muslinger m.m. samt

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m.

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m. HÅNDTERING AF VILDT VILDTDEPOT Alle jagtvæsner, skovdistrikter eller jagtkonsortier skal være autoriseret som et vildtdepot, for at kunne sælge eller overdrage vildt til en vildtbehandlingsvirksomhed.

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden Gebyrer 2015 Revideret 18. marts 2015 Varenummer 1600001 23/12/2014, 21, 22, 30, 31, 33 1600003 23/12/2014, 30, stk. 1, nr. 2 1600004 23/12/2014, 31, stk. 6 337 Kontrolbesøg Grundgebyr for kontrol i fødevarevirksomheder

Læs mere

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion Coronavirus giver i meget sjældne tilfælde FIP, som nok er den mest frygtede

Læs mere

Newcastle disease Beredskabsplan

Newcastle disease Beredskabsplan Newcastle disease Beredskabsplan Operationel manual 2008 Husdyrsundhedskontoret Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Henvendelser om beredskabsplanen sendes til 1. kontor@fvst.dk 1 2 Indhold

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

DANISH TRANSPORTSTANDARD PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion

DANISH TRANSPORTSTANDARD PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion DANISH TRANSPORTSTANDARD PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion DANISH Transportstandard sammenfatter kravene til vask og desinfektion af biler, der kommer fra udlandet

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m.

Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m. Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad handler vejledningen om... 4 2. Definition af besætning, bedrift og ejendom... 4 3. Overvågningsprogram

Læs mere

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:

Læs mere

Referat af møde i SCOFCAH,

Referat af møde i SCOFCAH, Fødevarestyrelsen Den:. 06-06-2006 Ref.: STM J.nr.: 2006-20-221-01964 Referat af møde i SCOFCAH, Sektion for dyresundhed og dyrevelfærd Tid: 2. juni 2006, kl. 10.00 Sted: Indkaldelse: Mødeleder: Deltagelse:

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN 2.8.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 223/1 (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN Retningslinjer for de forskellige kategorier

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende de nye regler for rejser med selskabsdyr og pas til selskabsdyr

Spørgsmål og svar vedrørende de nye regler for rejser med selskabsdyr og pas til selskabsdyr Spørgsmål og svar Nye regler for rejser med selskabsdyr og pas til selskabsdyr for EU-borgere, der rejser i eller uden for EU Indledning Fra den 29. december 2014 ændres lovgivningen for så vidt angår

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF)

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF) 1985L0374 DA 04.06.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk 12475 StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk Indånding Deb Extra Soft Lotion Wash Mindre sandsynlig eksponeringsvej, da produktet ikke indeholder flygtige

Læs mere

Vejledning. Til TSE-reglerne

Vejledning. Til TSE-reglerne Vejledning Til TSE-reglerne September 2003 3 Vejledning til TSE-bestemmelser i følgende forordninger: - EU-Kommissionens Forordning (EF) nr. 1234/2003 af 10. juli 2003 om ændring af bilag I, IV og XI

Læs mere

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. BEK nr 351 af 07/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. april 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-28-31-00094 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Om gederacer, pasning, avl og gedeprodukter

Om gederacer, pasning, avl og gedeprodukter Her kan du møde de forskellige gederacer i Danmark, læse om love og regler, pasning og pleje, sundhed og sygdomme, samt hvad man kan bruge geden og dens mælk til. Men det er ligeså vigtigt at forstå gedens

Læs mere

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (jf. bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Sådan opretter du et EXPORT certifikat i TRACES

Sådan opretter du et EXPORT certifikat i TRACES 16-04-2014 J.nr.: 2014-14-1119-00002/AJK Sådan opretter du et EXPORT certifikat i TRACES Log på TRACES Hvis du og din virksomhed/bedrift mv. ikke allerede er oprettet som henholdsvis bruger og organisation

Læs mere

Slagtehus-nyt december 2012

Slagtehus-nyt december 2012 BSE prøver Produktionsafgift Kompetencebeviser og priser Kompetencebevis for polakker Fødevarekædeoplysninger Ny kode for kassation Nye regler om betalingsfrister Lovpligtige arbejdsmiljøkurser DSMs vedtægter

Læs mere

Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin

Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin KAMPAGNE FOR DYREVELFÆRD Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin Dansk Svineproduktion Axeltorv 3 DK-1609 København V Telefon 3373 2700 Fax 3311 2545 www.dansksvineproduktion.dk 2 FÆRRE DØDE OG AFLIVEDE

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise.

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. Katte nu som blindgyde. Århus den 12 marts 2006. Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. At katten er fysiologisk et rigtigt virusdyr, er der

Læs mere

Vejledning om retssikkerhed ved fødevareregionernes kontrol

Vejledning om retssikkerhed ved fødevareregionernes kontrol Fødevarestyrelsen Den 26. november 2009 Ref.: FVST Vejledning om retssikkerhed ved fødevareregionernes kontrol Baggrund og formål...1 Virksomheder, bedrifter m.v. omfattet af loven...1 Varsling af kontrol...2

Læs mere

Affald en handelsvare. v/advokat Anette Kusk Abel & Skovgård Larsen Sønder Alle 9 8000 Aarhus C ak@abel.dk

Affald en handelsvare. v/advokat Anette Kusk Abel & Skovgård Larsen Sønder Alle 9 8000 Aarhus C ak@abel.dk Affald en handelsvare v/advokat Anette Kusk Abel & Skovgård Larsen Sønder Alle 9 8000 Aarhus C ak@abel.dk Affald Definition af affald: Ethvert stof eller enhver genstand, som virksomheden ønsker at eller

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Preben Mortensen Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Det vil jeg tale om Svineinfluenza & svineinfluenza Hvordan ser influenza

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Transport af foder. En vejledning fra Plantedirektoratet

Transport af foder. En vejledning fra Plantedirektoratet Transport af foder En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet September 2010 ISBN 978-87-7083-921-1 Fotos: Transporterer du foder? Denne

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL. at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens

BAGGRUND OG FORMÅL. at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Generel mærkning Foder J. nr.: 2014-22-60-00036 BAGGRUND OG FORMÅL EU s regler om markedsføring 1 af foder er fastlagt med henblik på at sikre forbrugerne reelle oplysninger

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg

HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg 1 I medfør af 5, 15, 26 a, stk. 1, nr. 1 og 2, og 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2011R0142 DA 19.08.2011 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse

Læs mere

Det veterinære beredskab opbygning og løbende drift. 12. november 2014

Det veterinære beredskab opbygning og løbende drift. 12. november 2014 Det veterinære beredskab opbygning og løbende drift Disposition Hvad er veterinært beredskab? Hvorfor er der behov for beredskabet? Forudsætninger for beredskabet Vigtigste lovgivning Forebyggelse Strategiske

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

TRANSPORT KURSUS. Transport og modtagelse af Prydfisk Med speciale i Karper KOI. 18. Marts 2015

TRANSPORT KURSUS. Transport og modtagelse af Prydfisk Med speciale i Karper KOI. 18. Marts 2015 TRANSPORT KURSUS Transport og modtagelse af Prydfisk Med speciale i Karper KOI 18. Marts 2015 Ting at tage stilling til inden en transport. Modtagelse af fisken i karantæne afd. Antal kasser. Antal avler.

Læs mere

DKKs REGLER FOR KENNELBESØG OG KENNELINSPEKTION

DKKs REGLER FOR KENNELBESØG OG KENNELINSPEKTION DKKs REGLER FOR KENNELBESØG OG KENNELINSPEKTION Find den samlede Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og -internater - jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 13.

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Plantedirektoratet/departement Sagsnr.: PD 11-2221-000001/Dep. sagsnr.: 10815 Den 29. juni 2011 FVM 903 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

EU s direktiv om markedsføring af biocidholdige produkter

EU s direktiv om markedsføring af biocidholdige produkter EU s direktiv om markedsføring af biocidholdige produkter Implementering i Danmark. Hvad sker der efter beslutning om optagelse eller ikke optagelse af aktivstoffer på bilag I. Michael Bjørnsen, Miljøstyrelsen

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Instruks for biinspektørens arbejde

Instruks for biinspektørens arbejde Instruks for biinspektørens arbejde Juni 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Instruks for biinspektørens arbejde Denne instruks er udarbejdet af Center for

Læs mere

Vejledning for kyndige biavlere

Vejledning for kyndige biavlere Vejledning for kyndige biavlere Juni 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Vejledning for kyndige biavlere Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug,

Læs mere

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr, lov om landbrugsejendomme og lov om dyrlæger

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr, lov om landbrugsejendomme og lov om dyrlæger Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 L 167 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Kontor/initialer: Jura m.fl./suro m.fl. Sagsnr.:

Læs mere