Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest"

Transkript

1 Udbrudsmanual for afrikansk svinepest 2. juli 2015 Fødevarestyrelsen Dyresundhed

2 INDHOLD Indledning... 4 Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Symptomer ved den akutte form... 5 Symptomer ved den subakutte form... 6 Symptomer ved den kroniske form... 6 Smittespredning... 6 Diagnose... 7 Personbeskyttelse... 8 Epidemiologisk undersøgelse... 9 Spørgeskema for den epidemiologiske undersøgelse... 9 Prøveudtagning ved aflivning Udtagning af supplerende prøver ved aflivning af svin i besætningen Prøvetagning når svin aflives forebyggende Udtagning af prøver ved aflivning af svin på slagteriet Udtagning af materiale Emballering og mærkning af prøver Indsendelse af materiale Andre dyr i husdyrbruget Specielle forhold ved rengøring og desinfektion Zoner Størrelse Foranstaltninger i et smittet husdyrbrug Beskyttelseszonen Ophævelse af beskyttelseszone Overvågningszonen Ophævelse af overvågningszonen Slagtning i beskyttelses- og overvågningszone Omsætning af kød fra beskyttelses- og overvågningszonen Screening Klinisk undersøgelse i beskyttelses- og overvågningszonen

3 Blodprøvetagning til serologisk undersøgelse i beskyttelseszonen Blodprøvetagning til serologisk undersøgelse i overvågningszonen Flytterestriktioner Flytning af dyr i beskyttelseszonen Flytning af dyr i overvågningszonen Genindsættelse af dyr Udbrud på slagterier, samlesteder, grænsekontrolsteder og transportmidler Genåbning af slagteri Genanvendelse af samlested Genanvendelse af grænsekontrolsted Genanvendelse af transportmiddel Udbrud i vildtlevende dyr Det decentrale krisecenter Det centrale krisecenter Vaccination Samarbejde med andre myndigheder samt eksterne parter Naturstyrelsen Danmarks Jægerforbund Ekspertgruppe Bilag 1 Lovgivning Bilag 2 Informationsmateriale Bilag 3, tabel 1a og 1b Antal blodprøver ved sikkerhedsniveau 95 % Antal blodprøver ved sikkerhedsniveau 99 %

4 INDLEDNING Denne udbrudsmanual for afrikansk svinepest omfatter håndtering af udbrud af afrikansk svinepest centralt som decentralt i Fødevarestyrelsen. Den supplerer den Tværgående beredskabsplan ved udbrud af alvorlige husdyrsygdomme for de særlige forhold, der gør sig gældende for afrikansk svinepest. Målgruppen for udbrudsmanualen er primært Fødevarestyrelsens medarbejdere i Veterinærenhederne og i Dyresundhed. Andre parter, såvel interne som eksterne, der medvirker ved bekæmpelse af udbrud, anvender manualen, i de situationer hvor det er relevant. Manualen omfatter ikke håndtering af mistanker før et udbrud er konstateret, da dette er dækket af Fødevarestyrelsens action card for mistankehåndtering af afrikansk svinepest. 4

5 SYGDOMSBESKRIVELSE Afrikansk svinepest er en eksotisk virussygdom, som hører til de alvorlige smitsomme sygdomme hos svin. Man skelner mellem afrikansk svinepest i en akut, subakut og kronisk form. Sygdommen kan smitte alle svineracer. Til forskel fra klassisk svinepest kan afrikansk svinepest overføres af vektorer. Stikkende og bidende insekter kan fungere som mekaniske vektorer. Det drejer sig om stikfluer (f.eks. den almindelig staldflue) og tabanider (f.eks. klæger). Flåter af arten Ornithodorus erraticus er biologiske vektorer, dvs. virus repliceres i flåten. Mekaniske vektorer bærer virus i et par dage, hvorimod biologiske vektorer er permanent inficeret. Der er kun rapporteret om forekomst af biologiske vektorer i visse områder på den Iberiske Halvø. I områder hvor sygdommen er endemisk forekommende, kan svinene gennemgå infektionen uden nævneværdige sygdomssymptomer. Der rapporteres om forekomst af afrikansk svinepest i Europa og Afrika. På Sardinien (Italien) er sygdommen endemisk forekommende. I 90érne har der været udbrud i Spanien (1994) og i Portugal (1999). I 2007 blev sygdommen for første gang konstateret i Georgien. Sygdommen blev spredt til Armenien, Azerbaijan og Rusland. I 2012 blev sygdommen spredt fra Rusland til Ukraine og til Hviderusland i I 2014 blev afrikansk svinepest spredt til Litauen, Polen, Letland og Estland. Afrikansk svinepest er aldrig konstateret i Danmark. VIRUS OG INKUBATIONSTID Afrikansk svinepest fremkaldes af et DNA-virus, som tilhører Asfivirus-familien. De kliniske tegn på afrikansk svinepest er meget forskelligartede og kan forveksles med mange andre sygdomme. Inkubationstiden hos det enkelte dyr er på 4-19 dage. Men under naturlige betingelser ses de kliniske symptomer i en besætning måske først flere uger efter virus introduktion eller endog senere, hvis der er tale om virusstammer, som fremkalder et svagere symptombillede. Virusstammernes virulens varierer. Svin som opnår klinisk helbredelse efter infektion, er viræmiske i 40 til 60 dage. Afrikansk svinepestvirus er blevet isoleret fra smittebærende svin op til 6 måneder efter infektionen. Afrikansk svinepestvirus er især et problem i farmede svin, hvor virus har en mortalitet tæt på 100 % indenfor 1 uge. Hos svin, der overlever infektionen, vil der indenfor 7-10 dage dannes antistoffer. Afrikansk svinepestvirus er meget stabil i ekskrementer fra inficerede svin og i svinekroppe, fersk kød og nogle svinekødsprodukter, som opbevares ved kølerumstemperatur. Varmebehandling ved en temperatur over 70 C i 30 minutter vil ødelægge virus. SYMPTOMER VED DEN AKUTTE FORM Det første kliniske tegn på sygdommen plejer at være høj feber (over 40 C) efterfulgt af nedstemthed, manglende ædelyst, en hurtig og besværet vejrtrækning samt flåd fra næse og øjne. Smittede svin får ukoordinerede bevægelser og klumper sig tæt sammen. I berørte stalde vil svinene være påfaldende stille. Søer kan abortere på ethvert tidspunkt i drægtighedsperioden. Nogle svin kaster op og har forstoppelse, mens andre får blodig diarré. Rødlige eller blålige misfarvninger ses i huden, især på ben og ører. Svinene kan blive bevidstløse, inden døden indtræffer, hvilket sker en til syv dage efter udviklingen af de kliniske tegn. Morbiditeten og mortaliteten i en besætning kan nå op på 100 %. 5

6 Ved obduktion ses i nogle tilfælde hæmoragisk syndrom med omfattende indre blødninger i hele kroppen, blodig væske i bryst- og bughule, forstørret mørk milt, hæmoragiske lymfeknuder, som ligner blodkoagler, specielt de renale og gastrohepatiske lymfeknuder. Herudover ses petekkier i nyrer (nyrebark, nyrepapiller og nyrebækken), på serøse hinder i bughulen, mave- og tarmslimhinder, hjertet (i epicardium og endocardium), hydrothorax og i lungehinder. I de tilfælde hvor der forekommer blødninger i hud og organer, ligner symptomerne for klassisk og afrikansk svinepest meget hinanden, klinisk og patologisk. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at der ikke i alle tilfælde vil optræde tydelige kliniske symptomer. DIFFERENTIALDIAGNOSER Akut afrikansk svinepest må også tages i betragtning i tilfælde af mistanke om rødsyge, porcint reproduktions- og respirationssyndrom(prrs), kumarinforgiftning, purpura haemorrhagica, post-weaning multisystemic wasting syndrome (PMWS), porcin dermatitis og nephropati-syndrom (PDNS), salmonellose, pasteurellose eller tarm- eller luftvejssyndromer med feber, som ikke reagerer på antibiotikabehandling. SYMPTOMER VED DEN SUBAKUTTE FORM Subakutte former af sygdommen er mere almindelige i endemiske områder. Den subakutte infektion er kendetegnet ved svingende feber, nedstemthed og lungebetændelse. Døden kan indtræffe som følge af hjerteinsufficiens. Ved de subakutte former ligner de patologiske læsionerne dem, som forekommer ved den akutte form, men er ikke så markante. Karakteristiske læsioner er store blødninger i lymfeknuder, nyrer og milt samt lungestase og -ødem og i visse tilfælde interstitiel pneumoni. SYMPTOMER VED DEN KRONISKE FORM Kroniske former af sygdommen forekommer sjældent. Ved kroniske former kan der ses bakterielle sekundærinfektioner. Da de kliniske tegn på kronisk afrikansk svinepest er uspecifikke, må andre sygdomme som for eksempel klassisk svinepest og bakteriel septikæmi, tages i betragtning som differentialdiagnoser. Forhøjet kropstemperatur optræder ikke nødvendigvis hos alle dyr, men i en inficeret besætning kan feber i det mindste påvises hos nogle svin. Blandt kliniske symptomer på kronisk afrikansk svinepest ses vejrtrækningsbesvær, aborter, arthritis, kroniske hudsår eller nekroser, som ikke ligner det typiske kliniske billede på en infektion med afrikansk svinepestvirus. Læsionerne kan være ganske små eller helt mangle. Karakteristisk for de histopatologiske fund er forstørrede lymfeknuder og forstørret milt, pleuritis og fibrinøs pericarditis og interstitiel pneumoni. Der findes også beskrivelser af fokal kaseøs nekrose og mineralisering af lungen. SMITTESPREDNING Den vigtigste naturlige infektionsvej for svin i Europa, er oro-nasal ved direkte eller indirekte kontakt med inficerede svin, eventuelt vildsvin, eller ved fodring med viruskontamineret foder. Vektorer spiller også en rolle. Mekaniske vektorer mistænkes for, at viderebringe smitten fra nabobesætninger eller fra vildsvin i den omkringliggende natur, og ind i besætninger med et ellers højt smittebeskyttelsesniveau. Biologiske vektorer som flåter af arten Ornithodorus erraticus kan ligeledes overføre virus. Virus overlever i flåterne i flere år, også selvom de ikke har kontakt til svin. I områder, hvor flåterne findes (på den Iberiske Halvø), spiller overførsel via disse derfor en væsentlig rolle for virus persistens og spredning. Flåten forekommer ikke i Danmark. 6

7 Smitten overføres i den enkelte besætning fra dyr til dyr ved direkte kontakt samt ved indirekte kontakt gennem strøelse, foder og vand, som er forurenet med husdyrgødning. Virus kan også overføres med sæd. Smitte mellem husdyrbrug sker oftest ved handel med svin, som er smittet, men endnu ikke har symptomer eller ved anvendelse af transportmidler, der ikke er rengjort tilstrækkeligt. Personer kan også videreføre smitten. Smitten kan overføres ved fodring med ukogt slagteaffald, kød eller kødaffald indeholdende virus. Det er forbudt at anvende madaffald til fodring af svin i EU. DIAGNOSE Kliniske symptomer, obduktionsfund og spredningsforløb kan danne grundlag for en begrundet mistanke om afrikansk svinepest. Da symptomerne og obduktionsfundet imidlertid også kan ses ved andre lidelser, er det nødvendigt at gennemføre en specifik laboratorieundersøgelse. Undersøgelsen følger retningslinjer i EU-direktiv nr. 2002/60/EF om afrikansk svinepest. Diagnosen kan stilles enten ved direkte påvisning af virusantigen eller af virusnukleinsyre direkte i væv fra inficerede svin samt ved podning af cellekulturer med vævsekstrakt. DTU Veterinærinstituttet anvender PCR-undersøgelse i forbindelse med mistanke om afrikansk svinepest. Denne undersøgelse varer timer. Det foretrukne materiale til undersøgelse er lymfatisk væv (milt, tonsil, og/eller lymfeknuder) fra aflivede eller nyligt selvdøde dyr. Herudover suppleres med en ustabiliseret blodprøve fra det mistænkte svin. 7

8 PERSONBESKYTTELSE Afrikansk svinepest er ikke en zoonose. Der er på denne baggrund ikke behov for særlig personbeskyttelsesudstyr. 8

9 EPIDEMIOLOGISK UNDERSØGELSE Den epidemiologiske undersøgelse skal afdække den kliniske situation i besætningen, samt det hidtidige sygdomsforløb. I den forbindelse, skal det skønnede tidspunkt for smitteintroduktion i besætningen fastlægges og alle kontakter til besætningen mindst 30 dage forud for mistankedatoen gennemgås med henblik på at afklare, hvorledes besætningen er blevet smittet (dyr, dyretransporter, materiel, personer, beliggenhed, madaffald, vektorer, m.v.). Endvidere skal alle kontakter fra besætningen gennemgås med henblik på at afklare, hvilke andre besætninger (indenlands og udenlands) der kan være blevet smittet, hvis det viser sig, at der er tale om afrikansk svinepest. Er der flere svinebesætninger på husdyrbruget, foretages der en epidemiologisk undersøgelse (hver sit skema) for hver besætning. SPØRGESKEMA FOR DEN EPIDEMIOLOGISKE UNDERSØGELSE I. BASISOPLYSNINGER (Se evt. udskrift af CHR) Ejers navn: Adresse: Tlf.nr/mobil nr.: CHR-nr.: Husdyrbrugets adresse: Leveringserklæring med følgende CHR-nr.: Andre ejendomme, CHR-nr.: Er der dyr på disse ejendomme/hvilke? Besætningsdyrlæge (navn, tlf. nr.): Evt. sundhedsrådgivningsaftale: Evt. flere ejere: II. HUSDYRBRUGET Produktionsform: Flere besætninger, besætningsnr.: Antal svin i husdyrsbruget: Aldersfordeling: Andre dyrarter: 9

10 Husdyrgødningshåndtering: Fodring (foderemner, færdigfoder, hjemmeblandet foder, foderleverandør, leverancedatoer, affaldsfordring): Personale og andre med daglig kontakt til husdyrsbruget (navn, funktion, tlf.nr/mobil nr.): Husbondafløsning (datoer og navne): Kantineforhold, samt hvorvidt det er tilladt at medbringe egen mad: Karantæne efter besøg i udlandet, især relevant for udenlandske medarbejdere: III. LAV SKITSE OVER EJENDOMMEN MED ANGIVELSE AF: Indgang til staldområdet. Staldafsnit, dyrenes placering, og de afrikansk svinepestmistænkte dyrs placering. Udleveringsområde for dyr. Modtageområde for dyr. Placering af kadavere til destruktion. Møddingsplads/gyllebeholder. Foderindlevering. Ventilation, mekanisk/naturlig. Afstand til skov, udegående svin, hegnet vildsvind, andet. 10

11 IV. KONTAKTER a. Køb af dyr de seneste 30 dage fra skønnet smittetidspunkt Købsdato, antal dyr og sælger CHR-nr., besætnings nr., tlf. nr. (evt. vedlæg liste): Formidler/handelsmand/marked: Vognmand/transportør: b. Salg af dyr de seneste 30 dage fra skønnet smittetidspunkt Salgsdato, antal dyr og modtagerbesætning CHR-nr., besætnings nr., tlf. nr. (evt. vedlæg liste): Formidler/handelsmand/marked: Transportør, TRACES numre, transportmidlers registreringsnumre, evt. kopi af vaskecertifikater: c. Personkontakter I husdyrbruget: Dato, navn, anledning til besøget: Til andre husdyrbrug: Dato, navn, husdyrbrugsadresse, CHR-nr.: Besøg i udlandet: Dato, navn, land: Kontakt til udenlandske dyrehold: Hjembringelse af levnedsmidler: 11

12 Gæster, turister på husdyrbruget: Dato, navn, nationalitet: Medbragt levnedsmidler til husdyrbruget?: Kontakt med husdyrbrugets dyr?: Vedlæg evt. kopi af besøgslist V. VEKTORER Er der let adgang for, at flyvende vektorer kan komme ind i stalden?: Kan der konstateres vektorer i stalden, stikfluer, klæger?: VI. VILDSVIN Er der observeret tegn på eller konstateret vildsvin i området omkring besætningen? Hvor, hvornår?: 12

13 SVINEBESÆTNINGSOPTÆLLINGSSKEMA NR.: (I tilfælde af at der er flere besætninger på husdyrbruget, udfyldes et skema pr. besætning) STALD- AFSNIT SØER GYLTE SOPOLTE FRAV. GRISE PATTEGRISE ORNER SLAGTESVIN IALT 13

14 PRØVEUDTAGNING VED AFLIVNING UDTAGNING AF SUPPLERENDE PRØVER VED AFLIVNING AF SVIN I BESÆTNINGEN For at fastslå, hvordan afrikansk svinepestvirus er kommet ind i en inficeret besætning, og hvor lang tid der er gået siden virus introduktion, skal der ved aflivningen af svin efter bekræftelse af et udbrud, tages blodprøver fra tilfældigt udvalgte svin til serologisk og virologisk undersøgelse. Der skal tages prøver fra så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens på 10 % hos svinene i hver epidemiologisk underenhed i besætningen, se tabel 1a. Der skal også tages prøver til virologisk undersøgelse efter Fødevarestyrelsens anvisninger. Når der er tale om sekundære udbrud, kan det besluttes at fravige ovennævnte. Hvis vurderingen er foretaget på klinisk grundlag, kan ad hoc-prøvetagning fastlægges under hensyntagen til de allerede foreliggende epidemiologiske oplysninger om, hvordan virus er kommet ind i besætningen og om den potentielle videre sygdomsspredning. PRØVETAGNING NÅR SVIN AFLIVES FOREBYGGENDE For at be- eller afkræfte afrikansk svinepest og opnå supplerende epidemiologiske oplysninger skal der, når svin aflives som forebyggende foranstaltning, tages blodprøver til serologisk undersøgelse og blodprøver til virologisk undersøgelse, som følger: Der skal først og fremmest tages blodprøver fra: svin, som viser tegn eller post mortem-læsioner, der tyder på afrikansk svinepest, og andre svin, der kan have været i kontakt med inficerede eller mistænkte svin, eller som mistænkes for at være blevet kontamineret med afrikansk svinepestvirus. Desuden skal der tages prøver fra tilfældigt udvalgte svin fra hver enkelt af de epidemiologiske underenheder i besætningen. I dette tilfælde skal der mindst tages så mange prøver til serologisk undersøgelse samt undersøgelse for ASFV ved PCR, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en virus- /serumprævalens på 10 % i den pågældende epidemiologiske underenhed i besætningen på husdyrbruget, se tabel 1a. UDTAGNING AF PRØVER VED AFLIVNING AF SVIN PÅ SLAGTERIET Hvis der konstateres kliniske tegn eller post mortem-læsioner, som tyder på afrikansk svinepest, når svinene slagtes eller aflives, skal der tages blodprøver til serologisk undersøgelse og blod- eller miltprøver til virologisk undersøgelse. Opstår mistanken først efter dyret er afblødt, er det tilstrækkeligt at udtage en miltprøve. UDTAGNING AF MATERIALE DTU Veterinærinstituttet har på deres hjemmeside (vet.dtu.dk), under dyrlægens indgang -> blanketter, et indsendelsesskema med udtagelsesvejledning for svinepest. Vejledningen skal også anvendes ved udbrud, på trods af at der står mistanke i titlen. 14

15 Der skal udtages organmateriale fra mindst et sygt eller netop dødt/aflivet svin. Hvis svinet er levende, udtages før aflivning en ustabiliseret blodprøve (rød prop). Hvis svinet er dødt opsamles 2 ustabiliserede blodprøver, der begge sendes sammen med det forsvarligt indpakkede organmateriale. Drejer det sig om smågrise fra samme kuld aflives disse og der indsendes derudover en ustabiliseret blodprøve fra moderdyret. I nogle tilfælde vil man desuden vælge at udtage blodprøver af et større antal grise, der så undersøges for antistoffer overfor afrikansk svinepest samt eventuelt for virus. Til denne undersøgelse udtages kun ustabiliserede blodprøver. Ved obduktion af grisen udtages: Tonsiller Et stykke af milten Lymfeknude (f.eks. krøslymfeknude) Et stykke af en nyre Hvis der er alvorlige blødninger eller patologiske forandringer i andre væv (f.eks. blære eller tarm) indsendes materiale herfra også. EMBALLERING OG MÆRKNING AF PRØVER De udtagne prøver (for organmateriale er 5-10 g er tilstrækkeligt) anbringes enkeltvis i prøverør med tætsluttende låg eller plastpose og mærkes med dyrets og prøvens identitet. Rør og/eller plastposer omvikles med væskesugende materiale og anbringes i en solid yderemballage, sammen med indsendelsesskema. Det er meget vigtigt at dyr, hvorfra der udtages blodprøve, mærkes individuelt. De udtagne prøver skal forsynes med dyrenes individmærker. Prøverne skal inden forsendelse nedkøles, og de må under transporten ikke udsættes for frostgrader eller høje temperaturer. INDSENDELSE AF MATERIALE Prøverne skal ledsages af indsendelsesskemaet, der findes på DTU Veterinærinstituttets hjemmeside. Alle prøver transporteres til: Kalvehave Havnevej 51 Lindholm 4771 Kalvehave DTU Veterinærinstituttet skal være orienteret om prøvernes ankomst på følgende telefonnumre: indenfor normal arbejdstid ringes på DTU Veterinærinstituttets hovednummer , alternativt på tlf. nr Udenfor normal arbejdstid, kan bådførervagten kontaktes på tlf , Thomas Krogh Nielsen eller Anette Bøtner

16 ANDRE DYR I HUSDYRBRUGET Udelukkende dyr af svinerace er modtagelige for afrikansk svinepestvirus. Er der andre dyr på ejendommen, foretages en nøje risikovurdering med henblik på, om dyrene kan blive stående på ejendommen, om de skal udsluses til en anden og tom ejendom eller om de skal aflives. 16

17 SPECIELLE FORHOLD VED RENGØRING OG DESINFEKTION Ingen specielle forhold gør sig gældende i forbindelse med rengøring og desinfektion efter udbrud af afrikansk svinepest. Man bør dog være opmærksom på evt. forekomst af mekaniske vektorer. Mekaniske vektorer, som stikfluer, holder til, hvor der er dyr. I det øjeblik man fjerner dyrene (f.eks. ved aflivning), og derved stikfluernes mad, risikere man, at de straks søger væk. Hvis der er vektorer tilstede, skal der iværksættes en bekæmpelse af disse. For mekaniske vektorer, gælder det, at det kun er de voksne vektorer, der skal bekæmpes. Disse findes indtil de sidste værter er aflivet og lidt efter. 17

18 ZONER STØRRELSE Så snart diagnosen afrikansk svinepest er blevet officielt bekræftet hos svin på et husdyrbrug, opretter Fødevarestyrelsen en beskyttelseszone med en radius på mindst 3 km omkring udbruddet og en overvågningszone med en radius på mindst 10 km. Dette er beskrevet i den tværgående beredskabsplan. FORANSTALTNINGER I ET SMITTET HUSDYRBRUG Veterinærenheden sørger for følgende: Alle svin på husdyrbruget aflives omgående under officielt tilsyn og på en sådan måde, at enhver risiko for spredning af afrikansk svinepestvirus under transport eller aflivning minimeres. Kroppene af døde eller aflivede svin underkastes en forarbejdning under officielt tilsyn. Sæd, æg eller embryoner fra svin, som er indsamlet på husdyrbruget fra det tidspunkt, hvor sygdommen sandsynligvis er blevet introduceret på husdyrbruget, til det tidspunkt, hvor der iværksættes officielle foranstaltninger, spores og destrueres under officielt tilsyn på en sådan måde, at enhver risiko for spredning af afrikansk svinepestvirus minimeres. Alt materiale og alt affald, som kan være kontamineret, såsom foder, strøelse mv., underkastes forarbejdning; alle engangsmaterialer, der kan være kontamineret, og navnlig dem, der anvendes til aflivninger, destrueres. Svinestaldene, de transportmidler der har været anvendt til transport af svinene eller svinekroppene og udstyr, som kan være kontamineret, rengøres og desinficeres og om nødvendigt behandles med insektbekæmpelsesmiddel, efter at svinene er fjernet. For håndtering af animalske biprodukter, samt husdyrgødning, kontakt Dyresundhed. Der foretages en epidemiologisk undersøgelse. Kødkontrolenheden på slagterier, hvor der er blevet slagtet svin fra smittede husdyrbrug, sørger for følgende: Slagteriet som har modtaget og slagtet dyr fra smittede besætninger, skal øjeblikkeligt stoppe tilførsel af nye dyr. Dyr som allerede befinder sig på slagteriet skal slagtes. Efterfølgende skal staldområdet, udstyr samt alle slagterilokaler rengøres og desinficeres. For håndtering af animalske biprodukter, samt husdyrgødning fra staldområder på slagteriet, kontakt Dyresundhed. Kød fra svin der er slagtet fra det tidspunkt, hvor sygdommen sandsynligvis er blevet introduceret til husdyrbruget, til det tidspunkt, hvor der iværksættes officielle foranstaltninger, skal så vidt muligt spores og underkastes en forarbejdning under officielt tilsyn. Dette vedrører også kød fra raske dyr som kunne være kontamineret på slagteriet. Er adskillelse mellem kød fra de smittede svin og kød fra raske svin ikke muligt, skal hele den relevante produktionsmængde trækkes tilbage/underkastes forarbejdning. Eksport af svinekød til andre EU lande eller til tredje lande skal øjeblikkeligt stoppes og der må ikke underskrives eksportcertifikater. Arbejdstøj/overtrækstøj og andet der direkte eller indirekte har været i kontakt med mistænkte dyr, produkter m.v. efterlades på virksomheden. Tøjet opbevares under veterinært beslag eller sendes til 18

19 vask og desinfektion efter aftale. (Det anvendte tøj varmebehandles ved 80⁰ C i mindst 10 minutter og vaskes herefter i 60⁰ C varmt sæbevand ). Hænder og ansigt vaskes grundigt inden virksomheden forlades. Fodtøj rengøres og desinficeres inden virksomheden forlades. Det pålægges personalet at tage direkte hjem, hvor der skal tages bad og skiftes tøj fra yderst til inderst. Det anvendte tøj vaskes i 60⁰ C varmt sæbevand. Det pålægges personalet i 48 timer: o ikke at have kontakt med dyr af modtagelige arter, o ikke at aflægge besøg på ejendomme og lignende, hvor der holdes dyr af modtagelige arter. Dog må personer med bopæl på ejendomme med dyr af modtagelige arter tage hjem, men ikke komme i stalden/i kontakt med dyr i 48 timer. I tilfælde, hvor et udbrud er blevet konstateret på et laboratorium, en zoologisk have, en dyrepark eller et indhegnet område, hvor der holdes svin til videnskabelige formål eller med henblik på bevarelse af arter, kontaktes Dyresundhed medhenblik på det videre forløb. BESKYTTELSESZONEN Der skal foretages en tælling af alle svinebesætninger i beskyttelseszonen. Svinebesætningerne skal besøges senest 7 dage efter oprettelsen af beskyttelseszonen. Under besøget skal der foretages en klinisk undersøgelse af svinene, efter procedurerne beskrevet under Screening. Der skal foretages gennemgang af husdyrbrugets registre over produktion og sundhedstilstand, hvis sådanne registre foreligger samt kontrolleres øremærker for så vidt angår søer og orner. Der er forbud mod flytning af dyr, sæd, æg og embryoner i beskyttelseszonen, uden Veterinærenhedens tilladelse. Dette er beskrevet under Flytterestriktioner. Døde og syge svin, skal straks anmeldes til Veterinærenheden. OPHÆVELSE AF BESKYTTELSESZONE Ophævelse af beskyttelseszonen vil tidligst kunne ske efter, at samtlige svinebesætninger i beskyttelseszonen er fundet klinisk fri for afrikansk svinepest. Ophævelsen forudsætter, at svinene er undersøgt klinisk (som beskrevet under Screening) og der er gennemført laboratorieundersøgelse på alle svinebesætninger. Begge undersøgelser må tidligst finde sted 45 dage efter afslutningen af den indledende rengøring og desinfektion samt eventuel insektbekæmpelse på det/de inficerede husdyrbrug. Der tages så mange blodprøver, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens på 10 % hos svinene i hver enkelt epidemiologisk underenhed i besætningen på husdyrbruget, se tabel 1a. Veterinærenheden kan nedsætte den fastsatte frist på 45 dage til 30 dage, hvis der gennemføres et intensivt prøvetagnings- og undersøgelsesprogram. Dette omfatter, at der mindst skal kontrolleres så mange svin, ved klinisk undersøgelse og blodprøvetagning, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feber- og serumprævalens på 5 % i hver enkelt epidemiologisk underenhed i besætningen på samtlige husdyrbrug i beskyttelseszonen, se tabel 1a. 19

20 OVERVÅGNINGSZONEN Der skal foretages en tælling af alle svinebesætninger i overvågningszonen. Der er ikke en tidsfrist for, hvornår besætningerne i overvågningszonen skal være besøgt. Besætningerne skal dog være besøgt, forud for ophævelse af zonen. Der er forbud mod flytning af dyr, sæd, æg og embryoner i overvågningszonen, uden Veterinærenhedens tilladelse. Dette er beskrevet under Flytterestriktioner. Døde og syge svin, skal straks anmeldes til Veterinærenheden. OPHÆVELSE AF OVERVÅGNINGSZONEN Ophævelse af overvågningszonen vil tidligst kunne ske efter, at samtlige svinebesætninger i overvågningszonen er fundet klinisk fri for afrikansk svinepest. Ophævelsen forudsætter, at svinene er undersøgt klinisk (som beskrevet under Screening), og der om nødvendigt er foretaget laboratorieundersøgelse til påvisning af eventuel tilstedeværelse af afrikansk svinepest. Begge undersøgelser må tidligst finde sted 40 dage efter afslutningen af den indledende rengøring, desinfektion og eventuel insektbekæmpelse på det/de inficerede husdyrsbrug. I de tilfælde, hvor der vurderes behov for laboratorieundersøgelse, tages der så mange blodprøver, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens på 10 % hos svinene i hver enkelt epidemiologisk underenhed i besætningen på husdyrbruget, se tabel 1a. Veterinærenheden kan nedsætte den fastsatte frist på 40 dage til 20 dage, hvis der gennemføres et intensivt prøvetagnings- og undersøgelsesprogram. Dette omfatter, at der mindst skal kontrolleres så mange svin, ved klinisk undersøgelse og blodprøvetagning, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feber- og serumprævalens på 5 % i hver enkelt epidemiologisk underenhed i besætningen på samtlige husdyrbrug i overvågningszonen, se tabel 1a. SLAGTNING I BESKYTTELSES- OG OVERVÅGNINGSZONE Ud over de krav der gælder i forbindelse med flytning af svin til et slagteri, skal der når svinene slagtes eller aflives, tages blodprøver til serologisk undersøgelse eller blod- eller miltprøver til virologisk undersøgelse fra svinene fra hver enkelt af de epidemiologiske underenheder, hvor svin, der skal flyttes, holdes. Der skal mindst tages så mange blodprøver, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens eller virusprævalens på 10 % i hver enkelt epidemiologisk underenhed, se tabel 1a. Ved ankomst til slagteriet skal disse svin holdes adskilt fra andre svin. Kødkontrolenheden skal ved undersøgelsen før og efter slagtning på det udpegede slagteri tage eventuelle tegn på tilstedeværelse af afrikansk svinepestvirus i betragtning. OMSÆTNING AF KØD FRA BESKYTTELSES- OG OVERVÅGNINGSZONEN Fersk kød fra svin fra beskyttelses- og overvågningszonen skal mærkes med det særlige stempel (krydsmærkes), der er nævnt i bilag 2 i bekendtgørelse nr. 94 af 17. februar 2006 om dyresundhedsbestemmelser for behandling og markedsføring af animalske fødevarer. I henhold til samme bekendtgørelse må omsætning og anvendelse af alle dele af dyr, der hidrører fra områder, der er pålagt restriktioner, kun ske efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Såfremt de dyresygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, som er fastsat i medfør af lov om hold af dyr, iagttages, kan Fødevarestyrelsen give tilladelse til behandling og markedsføring af animalske produkter, der kommer fra et 20

21 område eller delområde, som er undergivet dyresundhedsrestriktioner for de pågældende dyr og produkter, men som ikke kommer fra en bedrift, der er smittet eller mistænkt for at være smittet, på følgende betingelser: Produkterne skal, inden de underkastes nedennævnte behandling, fremstilles, håndteres, transporteres og oplagres adskilt fra eller på andre tidspunkter end produkter, der opfylder alle dyresundhedsbetingelser, og transportforholdene ud af det område, der er omfattet af dyresundhedsrestriktioner, skal godkendes af Fødevarestyrelsen. De produkter, der skal underkastes behandling, skal være behørigt identificeret. Produkterne undergår en behandling, der er tilstrækkelig til at udelukke den pågældende dyresundhedsmæssige risiko. Behandlingen skal foretages på en virksomhed, der er godkendt hertil af Fødevarestyrelsen. Produkterne skal være mærket i overensstemmelse med førnævnte bilag 2. Kødkontrolenheden skal skriftligt orientere slagteriet om håndtering, mærkning og omsætning af kød fra svin som kommer fra beskyttelses- eller overvågningszonen. Det krydsmærkede kød kan anvendes ved produktion af kødprodukter som er godkendt til fri cirkulation, hvis det har været underkastet en af følgende behandlinger: a. en varmebehandling i en hermetisk lukket beholder, til en Fo-værdi på mindst 3,00. b. en anden varmebehandling ved en minimumstemperatur på 80 C, der skal opnås overalt i kødet. c. varmebehandling i en hermetisk lukket beholder til mindst 60 C i mindst 4 timer, idet centrumstemperaturen indenfor denne periode i mindst 30 minutter skal være på 70 C. d. for udbenet kød en behandling bestående af naturlig gæring og modning i mindst 9 måneder, således at følgende egenskaber fremkommer: - en Aw-værdi på højst 0,93. - en ph-værdi på højst 6,0. e. skinke og kam, der har undergået naturlig gæring og modning i mindst 190 dage for skinke og 140 dage for kam. Behandlingen skal foregå på en virksomhed, der er udpeget af myndighederne. For at kødet kan sendes til den nævnte virksomhed, skal sendingen plomberes inden afsendelsen og være plomberet under hele transporten (Rådets direktiv 2002/60). Kød af svin, der er slagtet fra det tidspunkt, hvor sygdommen sandsynligvis er blevet introduceret på bedriften, til det tidspunkt hvor der iværksættes officielle foranstaltninger, skal så vidt muligt spores og underkastes en forarbejdning under officielt tilsyn eller destrueres med henblik på inaktivering af eventuelt tilstedeværende virus (Rådets direktiv 2002/60). Medlemsstaterne sikrer eller Kommissionen beslutter, at animalske produkter, der er bestemt til konsum, ledsages af et veterinærcertifikat i henhold til Rådets direktiv 2002/99 EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum, kapitel 1, artikel 5, som en nødvendig forebyggende foranstaltning ved omsætning af produkterne. 21

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest Udbrudsmanual for afrikansk svinepest 26. oktober 2015 Fødevarestyrelsen Dyresundhed INDHOLD Indledning... 4 Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Symptomer ved den akutte form... 5 Symptomer

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1) BEK nr 1469 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af klassisk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af klassisk svinepest 1) BEK nr 1322 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1) BEK nr 1327 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,

Læs mere

Klassisk svinepest beredskabsplan. Operationel manual

Klassisk svinepest beredskabsplan. Operationel manual Klassisk svinepest beredskabsplan Operationel manual Januar 2004 Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Henvendelser om beredskabsplanen sendes til Kontor for Husdyrsygdomme ( va1@fdir.dk)

Læs mere

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1)

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1) BEK nr 31 af 13/01/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00153 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med svin samt om indførsel af svin fra tredjelande 1)

Bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med svin samt om indførsel af svin fra tredjelande 1) BEK nr 20 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr I medfør af 29, 30, stk. 1 og 3, 33, 34, stk. 1, 35, 37, og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj af 2014, fastsættes

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende KOMMISSIONEN

De Europæiske Fællesskabers Tidende KOMMISSIONEN 9.2.2002 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende L 39/71 KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS BESLUTNING af 1. februar 2002 om godkendelse af en diagnostisk manual med beskrivelse af diagnosticeringsprocedurer, prøvetagningsmetoder

Læs mere

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr BEK nr 1433 af 01/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-14-31-00240 Senere ændringer

Læs mere

BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017

BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017 BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2007-20-23-02296 Senere ændringer til

Læs mere

L 197/18 Den Europæiske Unions Tidende 25.7.2008

L 197/18 Den Europæiske Unions Tidende 25.7.2008 L 197/18 Den Europæiske Unions Tidende 25.7.2008 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 708/2008 af 24. juli 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår betingelserne for undtagelse af

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2004D0558 DA 19.03.2008 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15. juli 2004 om gennemførelse af Rådets direktiv

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1329 af 30.11.2010. I medfør af 30, stk. 1 og 3, 34, 63 og 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Dag efter Klassisk svinepest infektion 3 4 Feber 4 Let nedstemt; Tøvende gang; Æder langsomt 5 Smager ved fordring/nedsat ædelyst. Lind afføring 6. Nedstemt!

Læs mere

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr BEK nr 1426 af 03/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion AFRIKANSK SVINEPEST TRUSLEN FRA ØST 4. marts 2015 SMITTERISIKO MED ASF Risiko

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ornesæd 1)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ornesæd 1) BEK nr 502 af 30/05/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen j.nr. 2012-20-2301-00900 Senere ændringer

Læs mere

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER DA 22.6.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 163/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 532/2012 af 21. juni 2012 om ændring af bilag II til

Læs mere

Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger

Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger 1. Indledning Vejledningen henvender sig til ansatte i Fødevarestyrelsen samt i andre myndigheder, der i deres arbejde færdes på

Læs mere

Del I: Oplysninger om sendingen

Del I: Oplysninger om sendingen I.1. Afsender Certifikat til brug ved Samhandel I.2. Certifikatets referencenr. I.2.a. Lokalt referencenummer: I.3. Central kompetent myndighed Del I: Oplysninger om sendingen I.4. Lokal kompetent myndighed

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (8) Ubehandlet uld og hår fra drøvtyggere bestemt til tekstilindustrien

(EØS-relevant tekst) (8) Ubehandlet uld og hår fra drøvtyggere bestemt til tekstilindustrien 14.11.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 314/5 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1063/2012 af 13. november 2012 om ændring af forordning (EU) nr. 142/2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Forslag til direktiv (KOM(2002) 736 C5-0029/2003 2002/0299(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Forslag til direktiv (KOM(2002) 736 C5-0029/2003 2002/0299(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. marts 2003 PE 322.174/21-69 ÆNDRINGSFORSLAG 21-69 Udkast til betænkning (PE 322.174) Wolfgang Kreissl-Dörfler EF-foranstaltninger

Læs mere

International handel med bier

International handel med bier International handel med bier Af Stig Mellergaard og Annette Junker Karpinski, Dyresundhed, Fødevarestyrelsen EU har for at reducere risikoen for indførsel af bisygdomme, som ikke findes i EU, og forhindre

Læs mere

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD En svinebesætning med integreret produktion i.e. 1.500 søer + årlig produktion af ca. 30.000 slagtesvin. (1.600 DE) Gårdejer Mads Skjern Korsbæk Væsentlige områder af

Læs mere

om dyresundhedsbetingelser og udstedelse af certifikat eller officiel erklæring

om dyresundhedsbetingelser og udstedelse af certifikat eller officiel erklæring 13. 8. 96 fdal De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 203/ 13 KOMMISSIONENS BESLUTNING af 22. juli 1996 om dyresundhedsbetingelser og udstedelse af certifikat eller officiel erklæring ved indførsel

Læs mere

Kød af får og opdrættede rensdyr

Kød af får og opdrættede rensdyr Bilag 6 Kød af får og opdrættede rensdyr Kapitel I: Transport af levende dyr til slagteriet Fødevarevirksomheden, der transporterer levende dyr til slagteriet, skal sikre, at følgende krav er opfyldt:

Læs mere

L 284/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 284/20 Den Europæiske Unions Tidende L 284/20 Den Europæiske Unions Tidende 30.10.2007 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1278/2007 af 29. oktober 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 318/2007 om dyresundhedsmæssige betingelser for import

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) 1.4.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 89/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 289/2008 af 31. marts 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv

Læs mere

Oversigt over eksportrestriktioner

Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over tredjelande, som har lukket for import af danske dyr og produkter, hvorfor der ikke kan eksporteres til nedenstående lande. Det skal bemærkes, at Danmark

Læs mere

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE)

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Når kreaturer bliver hjemmeslagtet, er det lovpligtigt at undersøge for kogalskab. Slagteaffald fra kreaturer, får og geder skal bortskaffes på en særlig måde. Folderen

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES

PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED i USA Porcint Epidemisk Diarre PEDv Corona virus rammer kun grise

Læs mere

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr BEK nr 1447 af 15/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2009-20-2301-00207 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen Til interne og eksterne høringsparter J.nr.: 2015-28-31-00124/2015-28-31-00125 Dato: 1. februar 2016 Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen Fødevarestyrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder 1)

Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder 1) BEK nr 1288 af 20/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen j.nr. 2010-20-762-00039 Senere ændringer

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato:

Læs mere

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Indsyning Alle dyr skal synes af en dyrlæge ved ankomsten til skuet. Alle dyr skal ind ved indgangen på havnevej, så vi er sikre på at alle kommer forbi dyrlægekontrollen

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af smitsom blæreudslæt hos svin 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af smitsom blæreudslæt hos svin 1) BEK nr 1480 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. september 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2002R1774 DA 24.07.2007 007.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1774/2002 af 3. oktober

Læs mere

Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål nr. 22) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål nr. 22) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål: Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Folketingets Europaudvalget København, den FVM 498 Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål

Læs mere

Fødevarestyrelsen 3. juli 2013 J.nr Vejledning om fødevarekædeoplysninger

Fødevarestyrelsen 3. juli 2013 J.nr Vejledning om fødevarekædeoplysninger Vejledning om fødevarekædeoplysninger 1 Indledning Denne vejledning beskriver reglerne om fødevarekædeoplysninger, som gælder for alle dyrearter, undtagen vildtlevende vildt. Vejledningen retter sig især

Læs mere

VEJ nr 9294 af 06/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. maj 2015. Trikinvejledningen. Indholdsfortegnelse

VEJ nr 9294 af 06/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. maj 2015. Trikinvejledningen. Indholdsfortegnelse VEJ nr 9294 af 06/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. maj 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevarestyrelsen, j. nr. 2014-28-33-00041 Senere ændringer til forskriften Ingen Trikinvejledningen

Læs mere

Mund- og klovesyge beredskabsplan. Operationel manual. juni 2004. Husdyrsygdomskontoret Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg

Mund- og klovesyge beredskabsplan. Operationel manual. juni 2004. Husdyrsygdomskontoret Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Mund- og klovesyge beredskabsplan Operationel manual juni 2004 Husdyrsygdomskontoret Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Henvendelser om beredskabsplanen sendes til va1@fdir.dk Definitionsliste...12

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 24.11.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 326/3 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1097/2012 af 23. november 2012 om ændring af forordning (EU) nr. 142/2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets

Læs mere

Del I: Oplysninger om sendingen

Del I: Oplysninger om sendingen I.1. Afsender Certifikat til brug ved Samhandel I.2. Certifikatets referencenr. I.2.a. Lokalt referencenummer: I.3. Central kompetent myndighed Del I: Oplysninger om sendingen I.4. Lokal kompetent myndighed

Læs mere

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Hold sundheden oppe og sygdommen ude Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Disposition PED og ASF to alvorlige virussygdomme truer Danmark Eksportbiler Udlevering

Læs mere

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Dyrenes sundhed og forebyggelse af sygdomme Baggrund Startede studiet i Australien 2007 afsluttede på Landbohøjskolen København juni 2012. Startede hos september 2012 Praktisk

Læs mere

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. juni 2005 Med henblik på

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

I medfør af 37, 67 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj 2014, fastsættes:

I medfør af 37, 67 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj 2014, fastsættes: Udkast til Bekendtgørelse om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr, ind- og udførsel af visse dyr, herunder hunde, katte og fritter samt godkendelse og drift af og tilsyn med karantæner 1 I medfør af

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 8.9.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 237/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 790/2010 af 7. september 2010 om ændring af bilag VII, X og XI til Europa-Parlamentets

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab)

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) I medfør af 14 og 15, stk. 2, i landstingsforordning nr. 17 af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler

Læs mere

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr BEK nr. 185 af 20. marts 2000 Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr I medfør af 9, 18, 19, stk. 1, 20, stk. 2 og 43, stk. 2, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme

Læs mere

Salmonella er der flere problemer nu?

Salmonella er der flere problemer nu? Introduktion Baggrund Salmonella er der flere problemer nu? Veterinært Orienteringsmøde 2013 Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Stigende antal indsendelser fra sygdomstilfælde med

Læs mere

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Til de praktiserende dyrlæger KONTOR FOR HUSDYRSUNDHED J.nr.: 2007-20-321-01475/TM/BRB 03.04.2007 Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Bluetongue Sygdommen bluetongue (BT) er en anmeldepligtig

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2007R0318 DA 01.01.2010 010.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 318/2007 af 23. marts 2007 om dyresundhedsmæssige

Læs mere

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2007R0318 DA 16.07.2009 008.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 318/2007 af 23. marts 2007 om dyresundhedsmæssige

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 13.6.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 152/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 497/2012 af 7. juni 2012 om ændring af forordning (EU)

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om donordyr og ind- og udførsel af avlsmateriale 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om donordyr og ind- og udførsel af avlsmateriale 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om donordyr og ind- og udførsel af avlsmateriale 1) I medfør af 37, 40-41, 67 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj 2014, fastsættes

Læs mere

L 39/12 Den Europæiske Unions Tidende

L 39/12 Den Europæiske Unions Tidende L 39/12 Den Europæiske Unions Tidende 10.2.2009 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 119/2009 af 9. februar 2009 om en liste over tredjelande og dele af tredjelande med henblik på import til eller transit

Læs mere

Saneringer og smittebeskyttelse

Saneringer og smittebeskyttelse Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus

Læs mere

Handlingsplan mod fugleinfluenza

Handlingsplan mod fugleinfluenza Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 283 Offentligt Fødevarestyrelsen 13. oktober 2005 Handlingsplan mod fugleinfluenza Fugleinfluenza er en alvorlig sygdom hos fugle. Derfor

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 18.10.2016 L 280/13 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1832 af 17. oktober 2016 om ændring af standardcertifikaterne til brug ved import til Unionen af tilberedt kød, kødprodukter og behandlede

Læs mere

Del I: Oplysninger om sendingen

Del I: Oplysninger om sendingen I.1. Afsender Certifikat til brug ved Samhandel I.2. Certifikatets referencenr. I.2.a. Lokalt referencenummer: I.3. Central kompetent myndighed Del I: Oplysninger om sendingen I.4. Lokal kompetent myndighed

Læs mere

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 1. marts 2012 om import af ornesæd til Unionen (meddelt under nummer C(2012) 1148) (2012/137/EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 1. marts 2012 om import af ornesæd til Unionen (meddelt under nummer C(2012) 1148) (2012/137/EU) 3.3.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 64/29 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 1. marts 2012 om import af ornesæd til Unionen (meddelt under nummer C(2012) 1148) (EØS-relevant tekst) (2012/137/EU)

Læs mere

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forsknin Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2003D0881 DA 07.02.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 11. december 2003 om dyresundhedsbetingelser

Læs mere

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

at importerede svin skal slagtes på et slagteri, som ikke er USA-godkendt,

at importerede svin skal slagtes på et slagteri, som ikke er USA-godkendt, Bilag 1 Vejledning for importører af avls- og brugssvin samt grise til opfedning, indført fra et 3. land, hvor EU har foreskrevet samhandelsbetingelser eller via samhandel. Før import 1. Alle, der ønsker

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) L 187/18 Den Europæiske Unions Tidende 17.7.2012 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 644/2012 af 16. juli 2012 om ændring af forordning (EU) nr. 206/2010 om fastlæggelse af lister over tredjelande,

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 7.3.2017 L 59/3 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/384 af 2. marts 2017 om ændring af bilag I og II til forordning (EU) nr. 206/2010 for så vidt angår standardveterinærcertifikaterne BOV-X,

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

Baggrundserklæring fra tilsynsførende dyrlæge

Baggrundserklæring fra tilsynsførende dyrlæge Baggrundserklæring fra tilsynsførende dyrlæge Jeg, (BLOKBOGSTAVER) den undertegnede dyrlæge, som fører tilsyn med tyrestationen, attesterer hermed at: a. I perioden mellem første og sidste sædopsamling

Læs mere

Notat om bestemmelser for behandling og omsætning af animalske biprodukter fra mejerier til husdyrbrug 1 til foder

Notat om bestemmelser for behandling og omsætning af animalske biprodukter fra mejerier til husdyrbrug 1 til foder Miljø- og Fødevareministeriet Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyresundhed/HEHE/EVAH Sagsnr.: 2014-14-114-00219 Dato: 15.01.2016 Notat om bestemmelser for behandling og omsætning af animalske

Læs mere