Nyhedsjournalen. Afghanistan: Arbejdet nytter Kort info Ny bestyrelse

Transkript

1 Nr. 44 okt NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Foto: Olivier Bonnet Nyhedsjournalen Malaria Malaria er en af verdens store oversete sygdomme. Op til 500 millioner mennesker bliver hvert år smittet med malaria, og 1-2 millioner af dem dør af det. Men der mangler effektiv medicin mod sygdommen: Den mest anvendte malariamedicin er ved at miste sin virkning, og der er ikke blevet udviklet nye typer længe for det er ikke nogen god forretning. Afghanistan: Arbejdet nytter Kort info Ny bestyrelse

2 2 Malaria den oversete dræber Malaria er en af verdens mest udbredte sygdomme. De fattige lande, hvor malaria hærger, mangler effektiv medicin til at bekæmpe den med. Pamela er 35 år gammel. Hun lever i Huruma, i udkanten af slumkvarteret Mathare i Nairobi. I flere dage har hun følt sig syg. Hun har feber og hovedpine og har kastet op. Hendes eneste indtægt kommer fra at vaske tøj, men hun er for syg til at arbejde. Hun mener, at hun har malaria hun har haft det før, efter at hun besøgte sin landsby i julen. Pamela køber derfor tre Fansidar-tabletter og tager dem. Men alligevel bliver hun ved at være syg. Og bange hendes søster døde af malaria sidste år. Hun har hørt at der findes mere effektive typer medicin, men at de er så dyre, at hun ikke har råd til at betale for dem. Pamela beslutter sig for at gå til Læger uden Grænsers klinik i slumkvarteret Mathare, hvor hun to-tre gange er blevet behandlet for andre problemer uden at skulle betale alt for meget. På klinikken forklarer Pamela sine symptomer, og at hun allerede har taget tre malaria-tabletter. Sygeplejersken sender hende med det samme til klinikkens lille laboratorium for at få foretaget en blodprøve og se om hun har parasitter i blodet. Prøven er positiv Pamela har malaria. Klinikkens læge forklarer hende, at de Fansidar-piller hun tog ikke kurerede hende, fordi parasitterne er modstandsdygtige overfor den type medicin, og at hun nu får en anden og mere effektiv behandling. Lægen ordinerer en tre-dages kur med artesunat og amodiakin. Han giver hende pillerne og overvåger, at hun tager den første dosis. Pamela går hjem, og har det allerede bedre efter et par timer. Nogle dage senere er hun fuldstændig kureret og er begyndt at arbejde igen. Malaria - en udbredt og dødbringende sygdom Malaria er en af verdens store oversete sygdomme millioner mennesker bliver syge af malaria hvert år. Sammen med HIV og tuberkulose er malaria blandt de tre

3 Læge, Alexandra Kruse, bestyrelsesmedlem i Læger uden Grænser. 3 Lige adgang til livsvigtig medicin Malaria-forekomst i verden. I stort set samtlige områder med høj risiko for malaria er der også større eller mindre resistens overfor klorokin, den mest anvendte malariamedicin. alvorligste sygdomme i den 3. verden. På verdensplan er det den fjerde mest dødbringende sygdom for børn under fem år, og i Afrika den hyppigste dødsårsag for små børn. Halvanden til to millioner mennesker dør hvert år af sygdommen - 90 procent af dem er børn i Afrika. Samtidig er det en sygdom med stor social skævhed. Den er mest udbredt i fattige områder, og skaber mere fattigdom ved hvert år at gøre millioner af mennesker svage og ude af stand til at arbejde. Men først og fremmest er det svært at behandle malaria. Den medicin, man har brugt siden starten af dette århundrede, er hurtigt ved at miste sin effekt. Alternativerne er så dyre, at mange lande ikke vil bruge dem. Og de store medicinalfirmaer, der stort set er alene om at fremstille denne verdens medicin, er ikke interesserede i at udvikle nye medicintyper. Sejlivede parasitter gør malaria svær at bekæmpe Hvis Pamela havde fået malaria for halvtreds år siden, ville hun være blevet rask af de piller, hun kunne købe på det lokale marked. På det tidspunkt behandlede man malaria med stoffet klorokin over hele verden det I de tropiske dele af Afrika er malaria omtrent lige så almindelig som influenza i Danmark. (Foto: Roger Job) Høj risiko Risiko Lav risiko Næsten ingen risiko Ingen risiko var billigt, og det stoppede sygdommen hurtigt og effektivt. Men i løbet af tresserne oplevede man flere og flere malaria-tilfælde, hvor klorokin ikke virkede. Malaria-parasitterne var blevet modstandsdygtige resistente overfor klorokinen. Til at begynde med var der kun resistens enkelte steder i Asien og Sydamerika, men i løbet af de næste tyve år dukkede der malariatilfælde op over hele verden, som ikke kunne helbredes med klorokin. Man prøvede at finde en anden medicin med samme pris og egenskaber som klorokin, og en overgang så stoffet Fansidar ud til at være en mulig erstatning. Men malariaparasitten har vist sig at være utroligt dygtig til at tilpasse sig, og Fansidar er nu ved at være lige så ineffektiv som klorokin. Der findes en medicin - men den er dyr Der findes en medicin, der kan afløse de forældede stoffer klorokin og Fansidar. Det hedder artemisenin, og er ikke bare effektivt mod malaria, men ser også ud til at bremse resistens. Ulempen er, at artemisenin er dyr i forhold til de kendte midler klorokin og Fansidar. En behandling koster omkring 10 kroner, mod godt 2 kroner for en behandling med klorokin. Hvis man skal bekæmpe malaria, er der både behov for at gå over til andre typer medicin nu og her, og for at udvikle nye typer malariamedicin i fremtiden. En trediedel af verdens befolkning er forment adgang til livsvigtig medicin. 8 millioner mennesker bliver syge af tuberkulose hvert år 79% af dem uden at have adgang til behandling. 36 millioner har HIV/AIDS to trediedele af dem syd for Sahara, hvor kun 0,1% har adgang til medicin. I vores feltarbejde konfronteres vi dagligt med den desperate mangel på livsvigtig medicin. Derfor bruger vi nogle af de penge, som fulgte med Nobels Fredspris i 1999, på en verdensomspændende kampagne for at skaffe verdens fattige befolkning adgang til livsvigtig medicin. Vi fokuserer på de tre store sygdomme AIDS, tuberkulose og malaria, samt på oversete sygdomme som sovesyge og kala azar. Kampen for adgang til livsvigtig medicin er lang og sej. Første skridt var at dokumentere problemet, skabe debat og få det på den internationale dagsorden. For politisk vilje er nødvendig for at finde holdbare løsninger private initiativer alene, uanset om de er fra hjælpeorganisationer eller medicinalindustrien, er ikke nok. Et andet kritisk område er lavere medicinpriser i ulandene, så patienterne har råd til at købe medicinen. Vi advokerer for lavere priser i u-lande i forhold til i-lande, og for handelsaftaler, som ikke kun tager hensyn til patentrettigheder, men også til patientrettigheder og folkesundhed. Forskning i medicin til u-landssygdomme er også afgørende. 90% af det globale budget til at udvikle medicin går lige nu til sygdomme, som 10% af verdens befolkning lider af de 10% som har penge. Derfor har Læger uden Grænser startet en fond til at støtte udvikling af u-landsmedicin. Denne Nyhedsjournal sætter fokus på malariadelen af kampagnen.

4 4 En del af Læger uden Grænsers arbejde mod malaria går ud på at undervise befolkningen i risiko-områder i, hvordan de bedst forholder sig til malaria som for eksempel at det er vigtigt at få stillet en hurtig diagnose. Det giver både bedre chancer for at helbrede den enkelte, og for at stoppe spredningen af sygdommen. Læger uden Grænsers små felt-laboratorier, hvor vi kan undersøge blodprøver, er en del af det arbejde. Læger uden Grænser er med i kampen mod malaria på mange fronter lige fra at uddele myggenet til at rådgive sundhedsmyndighederne i u-lande om, hvilken behandling der er den mest hensigtsmæssige. Sådan kæmper MSF mod malaria Behandling af syge mennesker alene den belgiske hovedafdeling af MSF behandler patienter om måneden Uddannelse af lokalt sundhedspersonale i at stille den korrekte malaria-diagnose Undervisning af befolkningen i malariaområder i, hvordan de undgår sygdommen Bekæmpelse af malaria-myg ved at uddele myggenet og insektgift og koordinere sprøjtning mod myg Undersøgelse af resistens-niveauer på små laboratorier i malaria-ramte områder Vejledning af sundhedsmyndigheder i de mest effektive medicintyper og brugen af dem A P P E L Hvad er 8 kroner for en malariapatient? 8 kroner er omtrent forskellen mellem en uvirksom og en effektiv malariabehandling. Men det er desværre også forskellen mellem et overkommeligt og et uoverkommeligt beløb i de fleste udviklingslande. Derfor er de 8 kroners forskel også en overvejende grund til, at børn under fem år hvert år dør af malaria. Sygdommen er i Afrika den største dødsårsag for denne aldersgruppe - hvert femte dødsfald blandt afrikanske børn skyldes malaria. Kan det virkelig være rigtigt, at 8 kroner skal afgøre liv eller død for et malariasygt barn? Hvis du, som os, mener at det er uacceptabelt, så støt Læger uden Grænsers indsats for at gøre effektiv malariabehandling tilgængelig for den fattige del af verden. Fakta Malaria er et problem i mere end 90 lande, beboet af ca. 2,4 milliarder mennesker - 40 procent af verdens befolkning. 90 procent af alle malariadødsfald sker i Afrika. I Afrika koster et anfald af malaria i gennemsnit 10 arbejdsdage. Afrika mister 12 millarder dollar om året, fordi folk ligger syge med malaria. Sygdommen bremser kontinentets vækst med 1,3 procent om året. Hvis malaria var blevet udryddet i tresserne, havde Afrikas samlede bruttonationalprodukt været en tredjedel større, end det er i dag. Forskning i og udvikling af ny medicin

5 Ingen penge? Ingen piller! Det er et stort problem, at der ofte ikke findes tidssvarende medicin til sygdomme, som især har hjemme i den fattige del af verden. De store medicinalfirmaer er de eneste, der har fabrikkerne og kapaciteten til at udvikle nye medicintyper. Men de er ikke velgørende foretagender det er ganske almindelige "business", og virksomhederne går efter at få så stort overskud på deres investeringer som muligt. Så en sygdom som malaria kommer meget langt nede på medicinalindustriens prioritetsliste. Derfor er der i dag behov for nogen, der kan udvikle nye medicintyper, og gøre den eksisterende medicin billigere at fremstille. Derfor er Læger uden Grænser (MSF) nu med til at starte det nye initiativ "Medicin til Oversete Sygdomme" ("Drugs for Neglected Diseases") et verdensomspændende netværk af forskere og medicineksperter, der leder efter nye stoffer til de fattige landes sygdomme. "Drugs for Neglected Diseases" arbejder i dag blandt andet på at færdigudvikle en bestemt medicintype mod klorokin-resistent malaria, som i sin tid blev efterladt halvfærdig, fordi ingen medicinfirmaer var interesserede i at skyde penge i den. Initiativet skal i sidste ende føre til, at fattige lande selv kan producere den medicin de har brug for, i stedet for at være afhængig af multinationale medicinalfirmaer. "Penge er ikke et problem i malariaforskning, for der er ingen penge" MODERNE ORDSPROG OM MALARIA. 5 Sådan virker malaria Man får malaria, når man bliver inficeret med den lille Plasmodium-parasit, som overføres af blodsugende myg. Parasitten går i første omgang i leveren, hvor den formerer sig. Derefter bevæger den sig ud i blodet, hvor den begynder at fortære de røde blodlegemer. Malaria føles i første omgang som en slem influenza, hvor man får feber, kulderystelser, smerter i led, hovedpine og måske diarre. Siden kan malaria give periodevise kulderystelser fulgt af meget høj feber på grader, hvorefter man sveder voldsomt i mange timer. Halv helbredelse er ingen helbredelse Det er vigtigt, at medicinen dræber samtlige parasitter hos en malaria-patient. De mest anvendte typer medicin klorokin og Fansidar slår på grund af resistens ofte kun en del af parasitterne ihjel. Selv hvis medicinen giver en bedring, vil patienten ikke nødvendigvis være helt rask. Derfor vil patienten ikke have lige så meget energi til for eksempel at passe sit arbejde, og vil lettere bukke under for andre sygdomme eller et nyt malariaanfald, fordi der stadig er parasitter tilbage i kroppen. Derfor er det så vigtigt, at malariaplagede lande begynder at bruge nyere typer medicin. Selvom den enkelte dosis ny medicin er dyrere end den gamle, vil den ekstra udgift tjene sig ind igen, fordi man for eksempel sparer udgifterne til at behandle andre sygdomme og undgår ekstra sygedage. Klorokinens afløser I efteråret 2000 blev det centralafrikanske land Burundi ramt af en voldsom malariaepidemi. Knap halvdelen af landets 6,5 millioner indbyggere blev syge, og Læger uden Grænser (MSF) behandlede 1,2 millioner patienter i løbet af epidemien. Resistens viste sig at være et stort problem under epidemien i Burundi. Mange patienter, der blev behandlet med en blanding af stofferne klorokin og Fansidar, blev kun delvist raske. MSF pressede i flere måneder Burundis regering og WHO for at få lov til at bruge en medicin, der blandt andet indeholdt artemisenin. Accepten kom, men først efter epidemien var overstået. Og kun fordi MSF, stik mod alle officielle foreskrifter, brugte denne medicin til at kurere syge hvilket også betød, at organisationen næsten blev smidt ud af landet. De mange tilfælde af resistens gjorde det klart for MSF, at det var nødvendigt at gøre en indsats på verdensplan for at tage nye typer medicin i brug, hvis man i fremtiden skulle undgå at stå i samme situation som i Burundi. En ny mulig afløser for de forældede stoffer er artemisenin, et udtræk af en kinesisk lægeurt, som har været kendt i Asien i 1500 år, men først sent er blevet kendt i vesten. Stoffet virker hurtigt, effektivt og har få bivirkninger. Som noget af det allerbedste ser det ud til at kunne dæmpe udviklingen af resistens. MSF opfordrer derfor sundhedsmyndighederne i malariaplagede lande til at anbefale artemisenin som det foretrukne middel mod malaria. Desværre koster stoffet 8-12 gange så meget som de gamle stoffer klorokin og Fansidar. Indtil nu er kun Burundi gået over til artemisenin. Udover prisen er det et udbredt argument mod artemisenin, at det ikke er praktisk anvendeligt i fattige lande med en lavtuddannet befolkning, fordi patienten selv skal administrere at tage medicinen over tre dage. MSF er uenig i den påstand, og gennemfører derfor forsøgsprojekter for at vise, hvordan man kan bruge medicinkombinationer med artemisenin. Det sker blandt andet i Burma, hvor malaria er den mest dødbringende sygdom. Næsten 60 procent af landets befolkning bor i områder med moderat eller høj risiko for malaria, og samtidig er de mest resistente malariaparasitter fundet her, på grænsen mellem Thailand og Burma. I Burma har MSF i flere år arbejdet sammen med landets sundhedsvæsen om at afprøve artemisenin-medicin et samarbejde der har været en stor succes. Den nye type medicin dræber så godt som alle parasitter, og hver måned er mennesker i behandling med den.

6 6 Afghanistan: Det nytter I sommer vendte de to sygeplejersker Merete Engell og Laura Thomsen hjem fra hvert deres seks måneders ophold i Afghanistan, hvor de havde været med til at prøve at få landet på benene igen efter tyve års krig. Et stort arbejde, der kan se ud som en dråbe i havet - men det hjælper. Merete Engell arbejdede fra en lille klinik i bjergene i den yderste nordøstlige del af Afghanistan, så langt væk man kunne komme fra hovedstaden. Hun var med til at starte to ernæringscentre, hvor omkring 100 børn i området i dag får tilskud til deres kost, og nåede at se 50 børn blive udskrevet. Men hun koncentrerede sig først og fremmest om sundhedsarbejde for mødre og børn. Det er der brug for, i det der mangler hospitaler og klinikker: "Lægerne var mænd, og de måtte kun undersøge kvinderne udenpå tøjet. Så der var ingen hjælp til kvinderne i området," siger Merete Engell. "De mandlige læger kunne ikke gå til mor-barn-centret, og så finder de jo ikke ud af hvad der sker med kvinderne og deres børn. Derude kan fx en banal underlivsbetændelse betyde døden. Selvom jordmoderen måske er en stærk personlighed, så er der stadig nogle kulturelle forhold, der betyder, at hun ikke kan sætte sig igennem overfor lægen." "De traditionelle jordemødre var kun fødselshjælpere vi gav dem viden om ernæring, amning og sundhed. For eksempel var der mødre der kun ammede deres børn én gang om dagen "fordi de sover jo" jamen det er da klart, barnet er jo så svagt fordi det kun får mad en gang om dagen! Mit arbejde handlede om virkelig basale ting." De traditionelle jordmødre blev blandt andet uddannet til at genkende tegn på komplikationer, som kunne betyde døden for en gravid kvinde, hvis hun ikke kom på hospitalet. "Det her er ude i bjergene, og deres tankegang er ret basal og styret af overtro. Altså, de skærer rask væk navlestrengen over med et rustent barberblad, så der er risiko for infektion. Man kan ændre det hele med den mest basale viden om sundhed og det er præcis det, MSF gør i Afghanistan." Den anden danske sygeplejerske, Laura Thomsen, arbejdede i Faryab-provinsen, et par hundrede kilometer sydvest for Mazar-i- Sharif. "Det er et ødelagt område. De sidste to årtier er landet kun blevet bombet, slet ikke udviklet," siger hun. "Det lokale hospital lå i ruiner, og folk dør af en lungebetændelse. Der er hverken læger eller sundhedsklinikker. Folk oppe i bjergene må gå tre dage for at komme frem til de fem MSF-sundhedsklinikker i området." Det var åbenlyst, at der ville blive mangel på mad i Faryab. Området havde været ramt af tørke i flere år i træk, talebanerne havde plyndret både forråd og værktøj, og afghanere, der allerede var flygtet ud af lan-

7 KORT INFO KORT INFO KORT INFO På Læger uden Grænsers ernæringscentre kan de afghanske kvinder få en portion ernæringstilskud til deres børn hver anden uge. Her viser den danske sygeplejerske Merete Engell (midt i billedet) og en afghansk medarbejder på projektet, hvordan man skal tilberede grøden. (Foto: Privat) det siden firserne, var begyndt at vende tilbage fra Pakistan og Iran. Laura Thomsen var ansvarlig for seks supplerende ernæringscentre henvendt til gravide kvinder og børn, og var med til at åbne tre af dem. "Rigtig mange kvinder var underernærede, fordi mændene får maden. Og hvis de gravide kvinder ikke får noget at spise, går det ud over det barn de bærer på det giver hjerneskader, dårligere immunforsvar, børnene er mere udsatte for sygdomme og så videre." "Der var små 500 børn i hvert center altså ca børn i alt. Den mad de fik i løbet af vinteren betød, at de kan klare sig i yderligere to år. Selvom børn uden mad måske ikke dør, så får de følgesygdomme. Men vores indsats gjorde at de kunne overleve den værste krise. Så selvom det er en dråbe i havet, så hjælper det arbejde, vi gør," siger Laura Thomsen. Hjælpearbejdere bortført Hollænderen Arjan Erkel, missionschef i den russiske republik Dagestan, blev bortført den 12. august. Han blev stoppet af tre bevæbnede mænd og skubbet ind i en bil. Ingen har hørt noget fra hans bortførere. Kort tid før dette blev også den ansvarlige for en russisk hjælpeorganisation i Tjetjenien bortført, og det har fået MSF til indtil videre at indstille alle aktiviteter i Ingusetien, Tjetjenien og Dagestan. Angola ikke ude af krisen endnu Angola er måske helt ude af mediernes søgelys, men situationen i verdens mest minerede land er stadig ustabil. FN s organ for fødevareuddeling, WFP, måtte i syv uger indstille maduddelingen i området omkring en lejr for internt fordrevne ved byen Mavinga, fordi der var fundet en mine på landingsbanen for deres transportfly. Da flytransporterne blev sat ind igen, rykkede op mod 7000 mennesker ind fra oplandet og fordoblede lejrens størrelse. Nogle mennesker gik til fods i flere dage for at få del i madrationerne. Du kan læse mere om situationen i Angola på Læger uden Grænsers hjemmeside Her ligger et rejsebrev fra Christina Rasmussen, der er udsendt som administrator i Angola. Du kan også læse nyt fra læge Vibeke Brix Christensens arbejde i Sierra Leone. Zimbabwe: Øget indsats mod sult Meningitis i Afrika er endnu en sygdom, som der ikke er penge i og derfor heller ikke nok vacciner til. (Foto: Remco Bohle) Efter at have undersøgt behovet i forskellige områder i Zimbabwe, starter MSF nu et ernæringsprogram i et af landets østlige distrikter. Zimbabwe er, som resten af det sydlige Afrika, siden foråret blevet spået en alvorlig hungerkatastrofe. MSF mener at i det østlige Buhera-distrikt er der nu grund til at holde øje med svært underernærede børn. MSFs hold skal dels overvåge eventuelle udbrud af kolera- eller mæslinge-epidemier, og dels finde, henvise og behandle svært underernærede børn på allerede eksisterende ernæringscentre. Kolera i Congo Den Demokratiske Republik Congo har siden august måned været ramt af en alvorlig koleraepidemi. Der har været en høj grad af dødelighed, med 220 døde ud af 860 registrerede tilfælde. MSF har hentet tre ekstra frivillige ind og ansætter mere lokalt personale til at tage sig af koleratilfælde, og har desuden udført undersøgelsesmissioner rundt i Congo for at finde eventuelt nye tilfælde. Arbejdet bliver gjort mere besværligt af at Congo er i borgerkrig. MSF har tidligere oplevet at blive tvunget væk fra en bestemt by af soldater med den begrundelse, at MSF måtte have kontakt med oprørerne, hvis organisationen turde tage alene rundt i området. Bøn om ny meningitis-vaccine MSF opfordrer for øjeblikket WHO, regeringer og medicinalindustrien til at hjælpe med at fremskaffe billig vaccine til Afrikas meningitisbælte (fra kyst til kyst lige syd for Sahara). Sygdommen koster her omkring mennesker livet hvert år. Der er lige fundet en ny meningitis-variant i området, som den almindelige meningitis-vaccine ikke beskytter mod. Vestlige lande har en effektiv vaccine, men ikke tilstrækkelige mængder af den, og ikke til en pris som de afrikanske lande kan betale. 7

8 Ny bestyrelse 8 Halvdelen af Læger uden Grænsers bestyrelse blev skiftet ud på generalforsamlingen den september. Nye bestyrelsesmedlemmer er: Elsine Espensen, tidligere udsendt til Kenya og Etiopien. Sygeplejerske Helle Borg, tidligere udsendt til Angola. Læge Alexandra Kruse, tidligere udsendt til Albanien og Østtimor, indtil nu suppleant i bestyrelsen. Logistiker Norbert Payne og læge Birgitte Riis Andersen er valgt ind som suppleanter. De afgående var: Kirurg Kurt Wolthers Læge Marie Nørredam Camilla Bredholt Sygeplejerske Jesper Jørgensen Udover de nye medlemmer sidder følgende stadig i bestyrelsen: Lægerne Søren Brix Christensen (formand) og Torben Bruhn, sygeplejerske Charlotte Kragbøll samt de internationale udpegede William Bourgeois (MSF-Belgien) og Dick van der Tak (MSF-Holland). Det var med lidt ekstra vemod at Læger uden Grænser sagde farvel til det afgående bestyrelsesmedlem Camilla Bredholt. Det var nemlig hende, der i 1993 grundlagde den danske afdeling af MSF, i samarbejde med MSFs tidligere formand læge Jens Hillingsø. Camilla Bredholt stopper ikke arbejdet i MSF, men trækker sig blot som hun i sin tid sagde efter at have siddet med i bestyrelsen i seks år. Camilla Bredholt, der tog initiativ til at starte Læger uden Grænser i Danmark, blev behørigt begavet med blandt andet en collage af den medieopmærksomhed, hendes arbejde førte med sig. (Foto: Michael Loua) D A N S K E R E I F E L T E N 1 Mette Hyldgaard Hansen, sygeplejerske, Afghanistan, Kandahar 2 Osman Eltayeb, læge, Rusland, Novokoutznesk 3 Torben Bruhn, læge, Sierra Leone, Makeni 2 4 Jacob Sørensen, logistiker, Colombia, Tolima 5 Christina V. Rasmussen, administrator, Angola, Saurimo 1 6 Niels Hahn, logistiker, Liberia, Monrovia 7 Helle Wincentz Sørensen, medicinsk koordinator (sygeplejerske), Congo, Goma 8 Vibeke Brix Christensen, læge, Sierra Leone, Magburaka Rekha Nielsen, sygeplejerske, Sierra Leone, Bo og Pudjehun 10 Mette Lousie Fryland, laboratorietekniker, Kenya, Nairobi 11 Marianne Looft, sygeplejerske, Mozambique, Tete og Moatize Nyhedsjournalen udgives af Læger uden Grænser, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, telefon , fax , info@msf.dk, / Giro , Ansvarshavende redaktør Philip Clarke, Redaktion og tekst Michael Sander Loua, Nikolaj Lykke Nielsen, Redaktionen afsluttet 2. oktober 2002, Oplag stk., ISSN Dette nyhedsbrev er udgivet med støtte fra Arco Grafisk A/S, Repro og trykning, og Nina Grut, Grafisk design,