Familiær Shar-pei Feber - et gådefuldt sygdomskompleks hos Shar-pei. Skrevet af Søren Holt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familiær Shar-pei Feber - et gådefuldt sygdomskompleks hos Shar-pei. Skrevet af Søren Holt"

Transkript

1 Familiær Shar-pei Feber - et gådefuldt sygdomskompleks hos Shar-pei Skrevet af Søren Holt Familiær Shar-pei Feber er en arvelig sygdom, der rammer dele af immunsystemet. Da symptomerne kan tage sig meget forskelligt ud, kan man tale om et sygdomskompleks, hvor det ofte kun er nogle af symptomerne der viser sig hos den enkelte Shar-pei. Sygdomskomplekset omfatter først og fremmest feberanfald og amyloidose. Sjældnere er immunbetingede nyresygdomme, blodprop i krøs, milt og lunger, spredte koagulationer i blodkar, systemic inflammatory respons syndrome, multiple organ dysfunction syndrome, streptococcal toxic shock syndrome. Chronic inflammatory bowel disease hører måske også med i sygdomskomplekset, ligesom nogle tilfælde af sukkersyge, kronisk dermatitis, degenerative ledlidelser og allergi måske også har deres årsag i komplekset? Hvis genets udbredelse kan begrænses, er der udsigt til at mindske hyppigheden af mange af de lidt specielle "Shar-pei-sygdomme", hvoraf de fleste dog ser ud til at være sjældne i forvejen. Tingene er imidlertid lidt komplicerede, idet mange af symptomerne også kan skyldes andre sygdomme. Sukkersyge, allergi, hudsygdomme, degenerative ledlidelser og blodpropper vil jo ofte have andre årsager. De karakteristiske feberanfald og episoder af Swollen Hock Syndrome skyldes dog altid dette sygdomskompleks. Amyloidose må også regnes for et sikkert tegn, medmindre der er tale om en ældre Shar-pei. Med de andre symptomer må vi indtil videre lade tvivlen nage vort sind. Shar-pei feber hos mennesker Den parallelle sygdom hos mennesket er Familiær Middelhavs Feber (FMF). Den forekommer næsten udelukkende i bestemte befolkningsgrupper omkring Middelhavet. Symptomerne er primært tilbagevendende feberanfald med mavesmerter. Der kan også forekomme hævelser omkring store led, typisk ankelleddet (svarer til hundens haseled). Der er fundet mange mutationer af genet. Flere mutationer har et ret harmløst forløb uden amyloidose, men én mutation er kendt for et alvorligere forløb, hvor 61% får amyloidose før 20 år, hvis de ikke får Colchicin. Der er ikke sammenhæng mellem hyppighed og alvor af feberanfald, og risiko for at udvikle amyloidose. Ja, nogle får aldrig feberanfald, men udvikler alligevel amyloidose. Hvis der er risiko for at udvikle amyloidose, kan det med ret godt resultat forebygges med colchicin, der dog er et ubehageligt medikament med alvorlige bivirkninger. Det er ikke tilladt i Danmark. Der findes dog varianter af middelhavsfeber, hvor colchicin ikke har nogen virkning. Hvordan ser de vigtigste symptomer ud? En så uoverskuelig sygdom kræver lidt systematik, så jeg vil beskrive de vigtigste symptomer hver for sig. De sjældnere symptomer vil jeg ikke komme ind på, men oplever din Shar-pei dem, så hav Familiær Shar-pei Feber i baghovedet som en mulighed. Husk også, at Shar-pei kan få alle de sygdomme andre hunde får.

2 Feberanfald Feberanfald der kommer uden anden årsag, er nok det mest entydige tegn på familiær Shar-pei feber. Anfaldene starter som regel før hunden er 18 måneder gammel, det er dog ikke usædvanligt at de først starter i voksenalderen. Feberen når typisk op på 39,5-41,5 C. Et anfald varer som regel 12 til 36 timer. Det er meget individuelt hvor ofte de kommer. Nogle får kun ét anfald i livet, andre får hyppigt og regelmæssigt anfald. Som regel falder antallet af anfald når hunden bliver ældre. Symptomer der kan ses ved feberanfaldene: - Feber, når typisk op på 39,5-41,5 C - Hurtig overfladisk vejrtrækning. - Utilbøjelighed til at bevæge sig, går forsigtigt, som på æggeskaller. - Spændt maveskind på grund af smerter, let krumning af nederste del af ryggen. - Hævelser omkring og i store led, især haseleddet (Swollen Hock Syndrome). Halvdelen af shar-pei med disse feberanfald oplever dette. Hævelserne rammer som regel kun det ene haseled. Også mulen kan hæve og blive øm. - Let opkastning - Let diarre. Man må sikre sig, at om der er en årsag til feberen. Hvis der er det, skal der naturligvis gøres noget, og så er det ikke Familiær Shar-pei Feber. Familiær Shar-pei Feber er ikke en infektion. Antibiotika hjælper ikke. Man skal blot pleje sin hund kærligt, imens anfaldet står på. Feberanfaldene er normalt ufarlige, men ubehagelige. Der er dog sjældne tilfælde, hvor feberen bliver meget høj, så febernedsættende midler og væsketerapi er påkrævet. Så må man have fat i en dyrlæge, også selvom det er lørdag nat. Når diagnosen skal stilles, handler det om at udelukke andre muligheder. Men da hunde praktisk taget aldrig får gentagne feberanfald, er det måske ikke så svært i praksis, når først der har været flere anfald, og dyrlægen har lidt erfaring med Shar-pei. Familiær Shar-pei Feber er en fejl i immunsystemet, og forekomsten af feberanfaldene giver en øget risiko for andre sygdomme. Mellem 40% og 50% udvikler nyresygdomme, op imod halvdelen i form af amyloidose i nyrerne, resten udvikler andre typer af nyrelidelser som følge af immunreaktioner. Men der er trods alt 50-60% af Shar-pei med feberanfald der går fri. Feberanfald uden anden årsag havde ved en undersøgelse af privatejede Shar-pei i USA tilbage i 1991 en hyppighed på 23%, hvorimod forekomsten blandt hunde generelt er på 1%. Andre samtidige opgørelser fra den periode giver tal på 28% for Shar-pei. Health Survey er den nyeste information (marts 2000) om Shar-pei's sygdomme. Her angives hyppigheden af familiær Shar-pei feber til 17,8%. Der har altså været en god udvikling i avlsarbejdet, selv om det går langsomt. Amyloidose Amyloidose er sygdomme, hvor der ophobes amyloid rundt om i kroppen. Ophobningen af amyloid er harmløs, indtil den dag der er samlet så meget, at det klemmer cellerne. Cellerne dør af at blive

3 klemt, og efterhånden som mange celler dør, ophører organet med at fungere. Hos Shar-pei er det først og fremmest nyrerne, hvor der ophobes så meget amyloid, at de til sidst ophører med at fungere, men hos hver tiende er det leveren der bliver ramt, og amyloidet kan også sætte sig andre steder i kroppen. Mange har i forvejen feberanfald uden anden årsag, mens enkelte tilsyneladende har været sunde og raske indtil den dag amyloidosen giver symptomer. Blandt dem der har feberanfald før de får amyloidose, er der ingen sammenhæng mellem hyppigheden/symptomerne og deres risiko for at udvikle amyloidose. Når det er nyrerne der svigter, vil man opleve vægttab, madlede, øget tørst, hyppigt tisseri, opkastning, nedtrykt adfærd og eventuelt en dårlig lugt fra de urinstoffer, der ophobes i kroppen. Når symptomerne viser sig, er amyloidosen allerede svært fremskredet. Hunden skal have fri adgang til vand, og det kan være lettere for den at spise ris med fisk og æg, fremfor tørfoder eller andet med kød. Det går ofte meget hurtigt i denne fase. Ingen helbredelse er mulig, og den naturlige død er meget pinefuld. Man kan blive nødt til at tilkalde vagtdyrlægen i week-enden for at afslutte lidelserne. Det er chokerende at stå med en Shar-pei med amyloidose i nyrerne. Der er ikke tid til selvmedlidenhed, det er den elskede hunds velfærd det gælder, så den kan blive aflivet i tide. Er det leveren der giver symptomer, kan der være mulighed for overlevelse i flere år. Symptomerne fra den nedsatte leverfunktion, vil få en til at søge dyrlæge. Uanset om amyloidose rammer nyrer eller lever, kan den endelige diagnose først stilles, når prøver fra det aktuelle organ undersøges med congo-rødt på et laboratorie. Det kan normalt først ske når hunden er død. Shar-pei rammes af amyloidose i 3-5 års alderen, dog sådan at der kan ses tilfælde fra 1½ til 12 års alderen. Tæver rammes lidt tidligere end end hanner. Det ser også ud til, at tævers hvalpefødsler øger risikoen for at udvikle amyloidose. Amyloidose for de tekniske APP (acute phase reactant proteins) er en del af immunsystemet og produceres normalt ved inflammation, men nedbrydes og udskilles når hunden er rask igen. Interleukin-6 er også en del af immunsystemet. Det regulerer kroppens feberreaktion, og aktiverer produktionen af APP. Shar-pei med familiær shar-pei feber har unormalt højt niveau af interleukin-6, således at også niveauet for APP bliver for højt. Sålænge APP kan nedbrydes og udskilles, er der ikke noget farligt i det. Kan APP derimod ikke nedbrydes normalt, eller overstiger produktionen af APP kroppens evne til at nedbryde og udskille det, så ophobes nedbrydningsproduktet amyloid. Amyloid lægger sig så imellem cellerne, hvilket kan ske i store dele af kroppen. Når der efterhånden er ophobet meget amyloid, begynder presset på cellerne at blive så stort, at de dør. Mest udsat er naturligvis de organer hvor ophobningen er størst og/eller regenerationsevnen mindst. Hos Shar-pei er det hyppigst nyrer der svigter. De kan ikke regenerere. Men det ses også, at leveren trods sin store regenerationsevne må give op først.

4 Forebyggelse Det er vigtigt ikke at lade sin Shar-pei få unødig stress, da stress er en forværrende faktor. Det gælder både psykisk og fysisk. Den skal leve i fred og fordragelighed, med god kontakt til sin elskede ejer, og den skal ikke have for mange infektioner og fødsler. Ingen hårdhændet opdragelse eller underlødigt foder. I USA bruger man forsøgsmæssigt colchicin til at dæmpe familiær Shar-pei feber og forebygge at det udvikler sig til amyloidose. Det er en gammelkendt, men ret giftig medicin, med mange bivirkninger. Derfor ikke aktuel for vores hunde. En eventuel gunstig virkning hos Shar-pei er ikke dokumenteret. I udlandet har man også prøvet at sinke udviklingen af amyloidose i nyrerne ved at give lavproteinfoder fra unghundealderen. Det har vist sig at være uden virkning. Der er først behov for diæt, når nyrerne giver symptomer på nedsat funktion. Den vigtige forebyggelse retter sig derfor udelukkende mod defektgenet. Hvordan nedarves dette sygdomskompleks? Sygdommene skyldes et defektgen med autosomal recessesiv arvegang. Er genet nedarvet fra begge forældre (optræder dobbelt) kan vores Shar-pei få et eller flere af sygdomkompleksets lidelser, herunder dø af amyloidose. Men den kan også være heldig at gå fri. Har den et rask gen fra den ene og et defekt gen fra den anden forældre, vil den ikke blive syg, men kan få sygt afkom. Feberanfald og Swollen Hock Syndrome er om nødvendigt til at leve med, men amyloidose må absolut bekæmpes. Ideelt set, bruger vi kun dem i avl, der er fri for genet. Reelt ser det jo noget anderledes ud, for ingen på denne jord kan indtil videre se forskel på en Shar-pei med og uden genet, hvis den i øvrigt er rask. Reelt handler det om at mindske brugen af de hunde der har genet, i særlig grad dem der har genet dobbelt. Når vi skal vælge strategi, er det væsentligt at vide, om genet er udbredt eller sjældent. Hvor udbredt er genet for familiær Shar-pei feber? Da vi ikke kan teste for genet, må vi bruge indirekte metoder for at gætte på hyppigheden. Health Survey er den nyeste information om Shar-pei's sygdomme. Her angives hyppigheden af familiær Shar-pei feber til 17,8%. Hvis vi udfra dette regner med, at 20% Shar-pei har defektgenet dobbelt, så er der plads til at lægge til for dem, der ikke viser symptomer. Måske er tallet endda højere. Hvis vi holder fast ved de 20%, så når jeg frem til, at 50% bærer genet enkelt, og kun 30% er helt fri for genet. Men hvordan ser det ud, hvis vi sætter udgangstallet til 30%, svarende til situationen i slutningen af 1980'erne? Regner jeg på det tal, når jeg frem til at der stadig er omkring 50% bærere, men kun 20% som er fri for genet. Genet har altså en voldsom stor udbredelse, men er i langsom tilbagegang. Det er forståeligt på baggrund af, at vi i det seriøse avlsarbejde, både herhjemme og i USA, har været omhyggelige med at avle væk fra tilfælde af amyloidose, men har overset de ganske harmløse feberanfald. Når vi nu, med den nye viden, forstår den avlsmæssige alvor ved feberanfaldene, skal det nok sætte sig spor i kommende generationer af Shar-pei.

5 Hvordan forbedrer vi vores avlsstrategi Det er et voldsomt udbredt gen vi skal begrænse. Det er altså ikke enkelte opdrættere der har problemet, men racen som helhed. Vi kan ikke udelukke enkelte blodlinier, og dermed fjerne problemet. Det vi skal igennem er et langt sejt træk, hvor mange Shar-pei vil dø af amyloidose. Men flere og flere Shar-pei vil få et langt og sundt liv. På et tidspunkt kommer muligheden for at genteste, og så kan problemet løses definitivt. Men i ventetiden må vi gøre hvad vi kan. Vi må gøre os klart, at vi ikke kan skelne mellem en rask bærer af genet og en der er fri for genet. Der er omkring 2 raske bærere (hvoraf enkelte har genet dobbelt!!) for hver der er helt fri for genet. Vi må altså udvide horisonten til forældre og søskende, ja gerne videre ud i de familiære forgreninger. Vi kan dog bruge alderen som et "filter". Første filter er 18 måneder, hvor de fleste er begyndt at få deres feberanfald. Efter denne alder er det ret få de debuterer med feberanfald. Det næste filter er 5 års alderen (man kan godt argumentere for, at det skal være 4 år for tæver), hvor de fleste har fået amyloidose, hvis de vil få det. Det er altså vigtigt, at vi bruger disse "filtre" i avlsarbejdet. De bedste avlshanner er over fem år, fri for feberanfald, amyloidose og nyresygdomme, ligesom forældre og søskende er fri for feberanfald, amyloidose og nyresygdomme. Men husk, også disse kan vise sig at have sygdomskomplekset. Tæver bør nok ikke vente med avl til de er fem år, men ellers gælder det samme for dem. Hvis også alle bedsteforældre og forældres søskende er fri for feberanfald, amyloidose og nyresygdomme, ser det rigtigt godt ud. Næstbedst er det, blot hunden er over 18 måneder, og den selv, forældre og søskende er fri for feberanfald, amyloidose og nyresygdomme. Hvis også alle bedsteforældre og forældres søskende er fri for feberanfald, amyloidose og nyresygdomme, ser det endnu bedre ud. Problematisk bliver det, når hunden selv er fri for feberanfald, amyloidose og nyresygdomme, men den er under 18 måneder, eller der hos blot én forældre eller blandt søskende er feberanfald, amyloidose eller nyresygdom. Det kræver alvorlige overvejelser, hvorvidt hundens øvrige kvaliteter er risikoen værd. Desuden bør den parres med en fra en af de foregående grupper. Udelukkes fra avl bør enhver Shar-pei, der har feberanfald, amyloidose eller nyresygdomme, eller hvis begge forældre har enten feberanfald, amyloidose eller nyresygdom. Vi har ikke vidst det før, men feberanfaldene er desværre ligeså alvorlige, som amyloidose og nyresygdom i avlssammenhæng. Man må samtidig huske alle de andre overvejelser der skal indgå i et fornuftigt avlsarbejde. Da sygdomskomplekset har den specielle karakter, er vi i høj grad henvist til at bruge vores øjne og nære en rimelig tillid til hinanden. Biopsirapporter med fund af amyloidose, er det nærmeste vi kommer en brugbar dyrlægeattest. Men den er til gengæld også meget værdifuld, når man i planlægningen af avlen studerer stamtavler.

6 Ingen har lovet os at det skal være let, og det er det heller ikke ;-) Kilder Linda J.M. Tintle, D.V.M., Amyloidosis - Familial Reactive Systemic Amyloidosis of Chinese Shar-Pei, The Barker Linda J.M. Tintle, D.V.M., Familial Shar-Pei Fever and Familial Amyloidosis of Chinese Shar-Pei Dogs, The Barker march/april 1997, side Jeff Vidt, D.V.M., Commiteereport - Health through education, The Barker november/december 1997, side 5-6. Jeff Vidt, D.V.M., Commiteereport - Health through education, The Barker march/april 2000, side 14. Chinese Shar-Pei: A Guide For The Veterinarian, Chinese Shar-Pei Club of America, Inc., P.O.Box , Anchorage, AK Trykt år 199?. Mimouni A, et al., Familial Mediterranean fever: effects of genotype and ethnicity on inflammatory attacks and amyloidosis, Pediatrics 2000 May;105(5):E70. Databasen "MedLine" kan søges på internettet. Der findes omtale af alle nyere medicinske artikler fra videnskabelige tidsskrifter. (Bragt i Molossernyt nr. 3/4 2000)

RACESPECIFIK AVLS STRATEGI FOR RACEN SHAR PEI

RACESPECIFIK AVLS STRATEGI FOR RACEN SHAR PEI SHAR PEI KLUBBEN RACESPECIFIK AVLS STRATEGI FOR RACEN SHAR PEI Juni 2011 Bestyrelsen 1 SUNDHEDSSCREENING 2009 og 2011 INDLEDNING Som en del af arbejdet med RAS i 2009 besluttede klubbens bestyrelse, at

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Tekst Svar Antal. Køn: Han 35,37% Tæve 64,63% 4. Er dette din første pudel? Ja 32,93% Nej 67,07%

Tekst Svar Antal. Køn: Han 35,37% Tæve 64,63% 4. Er dette din første pudel? Ja 32,93% Nej 67,07% Sundhedsundersøgelses i Pudelklubben Tekst Svar Antal 1. Hundens fødselsår: 1988-2009 Køn: Han 35,37% Tæve 64,63% 2. Størrelse på hunden: Ikke oplyst 2,44% Dværg 26,83% Mellem 31,71% Stor 28,05% Toy 10,98%

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

rosacea Information om et voksen-problem

rosacea Information om et voksen-problem rosacea Information om et voksen-problem Rosacea. Rosacea rammer omkring 2 10 procent af den voksne befolkning. Rosacea er en kronisk hudsygdom, som giver rødme, knopper og betændt udslæt i ansigtet, primært

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Agria Kat. Gælder fra 01.01.2011

Agria Kat. Gælder fra 01.01.2011 Agria Kat Gælder fra 01.01.2011 1 Agria skaber tryghed for dyr og mennesker Agria Dyreforsikring er et unikt forsikringsselskab, der har specialiseret sig i dyr. Siden 1890 har vi skabt tryghed for dyr

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Faktaark - Januar 2015 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen kan rekvirere et udkast til ansøgning, hvor de konkrete merudgifter kan

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved Seneste revision 26.05.2010 Patientvejledning om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved 1 Hvad er arvelig hæmokromatose?

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

til i r r i t a b e l t y k t a r m

til i r r i t a b e l t y k t a r m Irritabel tyktarm findes hos 1 ud af 5 personer. At vælge den rigtige kost kan give en utrolig lindring af symptomerne. Ekspertviden om hvad symptomer og årsager er for irritabel tyktarm Ideer til enkel

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Læs denne pjece, hvis dit barn netop har haft feberkramper.

Læs denne pjece, hvis dit barn netop har haft feberkramper. Feberkramper 1 Feberkramper er forfattet af Finn Ursin Knudsen, overlæge, dr.med., og opdateret af Peter Uldall, professor, dr.med., Rigshospitalets børneafdeling og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Forord. Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom.

Forord. Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom. Sotos syndrom Forord Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom. Pjecen beskriver de lægelige facts og vores

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere