DSM-rapport 2003 Naturgasdistributionsselskabernes rapport over energispareaktiviteter i 2003

Transkript

1 DSM-rapport 2003 Naturgasdistributionsselskabernes rapport over energispareaktiviteter i 2003

2 DSM-rapport 2003 Naturgasdistributionsselskabernes rapport for energispareaktiviteter i 2003 Gasselskabernes DSM-sekretariat Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2004

3 Titel : DSM-rapport 2003 Naturgasdistributionsselskabernes rapport for energispareaktiviteter i 2003 (H:/725/98/Rapport2003-final) Rapport kategori : Rapportering Forfatter : Gasselskabernes DSM-sekretariat Bent Karll, DSM - koordinator Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : Sagsnavn : DSM-planlægning/rapportering Forside : Udsnit af foto leveret af Ole Laasby, Odder ISBN :

4 DGC 1 Indhold Indledning 2 Rapportering af energispareaktiviteter i Aktiviteter 3 Særlige indsatsområder 3 Samarbejdsprojekter mellem sektorerne 5 DSM indsats 6 Indsatsens fordeling 6 Besparelser 8 Gasbesparelse 8 CO 2 -besparelse 8 Diskussion af DSM-indsatsen 10 Bilag 1: Særlige aktiviteter i Bilag 2: Rapporterede data for Bilag 3: Nøgletal for selskaberne Bilag 4: Budgetterede nøgletal for selskaberne

5 DGC 2 Indledning DSM-rapport 2003 er rapporten over det første år i det treårige planlægningsforløb i DSM-plan , 2. reviderede udgave dateret Forbrug og resultater i 2003 er overalt vurderet i forhold til planen for Rapporten indeholder tillige et afsnit, som diskuterer DSM-indsatsen og angiver de korrektioner, som selskaberne finder hensigtsmæssige ud fra rapportens tal og den benchmarking af selskaberne, der er foretaget. Gasselskabernes samarbejde om energispareaktiviteter, sker i gasselskabernes DSM-Udvalg med Dansk Gasteknisk Center, DGC som sekretariat. Som konsekvens af det strategiske samarbejde mellem Hovedstadsregionens Naturgas I/S og Naturgas Midt-Nord I/S er der etableret en fælles funktion for de to selskabernes energirådgivning. Derfor vil de to selskaber i fremtiden kun operere med en fælles DSM-rapport således, at aktiviteter og resultater sammen med budget og regnskab for energispareaktiviteter er samlet. Første skridt i den retning var det fælles samlede budget og mål for indsatsen i 2004 ( ). I denne rapport for 2003 følges samme linie. Med denne ændring er de to selskabers DSM-aktiviteter i forhold til Energistyrelsen og Energitilsynet på linie med alle øvrige forhold til myndighederne, hvor selskaberne reagerer som en samlet økonomisk enhed. Gasselskabernes DSM-Udvalg og -sekretariat, har koordineret og sammenfattet de tre selskabsrapporter fra naturgasdistributionsselskaberne (HNG+MN, NGF og DONG), repræsenteret ved: Per Jensen (Formand) Naturgas Midt-Nord I/S (Midt-Nord) Per Persson Hovedstadsregionens Naturgas I/S (HNG) Thomas Clausen Naturgas Fyn A/S (NGF) Bent Stubkjær DONG Distribution A/S (DONG) Bent Karll DSM-sekretariatet (DGC) Rapporten for 2003 indsendes til Energistyrelsen, som skal kommentere indsatsen, samt til Energitilsynet, som er tilsynsmyndighed. Af hensyn til den overordnede planlægning af transmission og distribution af gas fremsendes rapporten til Gastra A/S. Derudover sendes rapporten til orientering for el- og fjernvarmesektorens DSMsamarbejdsorganer.

6 DGC 3 Rapportering af energispareaktiviteter i 2003 Gasselskabernes rapportering af energispareaktiviteter i 2003 sker på det grundlag og efter den metodik, der blev etableret i 2002 med rapporten: Planlægning og dokumentation af energispareaktiviteter (DGC ). Dette grundlag blev udvidet i 2003 med valget af benchmarks for gasselskabernes DSM-aktiviteter, og selskaberne benytter benchmarking processen som et led i effektiviseringen og koordineringen af energispareindsatsen. Medens opgørelsen af indsatsen og resultaterne for 2003 sker på det ovenstående grundlag, så foretages selve vurderingen i forhold til planen: DSM plan (2. reviderede udgave DGC ). Aktiviteter Gasselskabernes energispareaktiviteter har fulgt aktivitetsbeskrivelserne for 2003, som beskrevet i DSM-planen, og indsatsen og resultaterne i løbet af året findes opgjort i bilag 2 og 3. Indsatsens fordeling på områder og på kategorier, samt analysen af resultaterne er gennemgået i de følgende afsnit. Det er tilstræbt at give et dækkende billede både af indsatsen og resultaterne af energispareaktiviteterne. De særlige indsatsområder i 2003 og samarbejdsprojekterne mellem sektorerne omtales nærmere i det følgende. Særlige indsatsområder De særlige indsatsområder i 2003 var: Særlig indsats for den offentlige sektor Særlig indsats for elvarmekonvertering Energiledelse og energimærkning af bygninger Rådgivning af virksomheder og husholdninger Kondenserende gaskedler Informative gasregninger Effektivitet og evaluering Selskabernes indsats overfor det offentlige er ifølge bilag 2 opgjort til 833 t.kr. Det svarer omtrent til budgettet og er en større indsats end tidligere. Der blev ikke taget nye virkemidler i brug, da disse først er planlagt til 2004 i forbindelse med et samarbejdsprojekt rettet mod børnehaver. Elvarmekonvertering er understøttet af alle gasselskaberne og i visse tilfælde i samarbejde med lokale elselskaber, som har samarbejdet ved at sende brev til potentielle kunder. Den opnåede besparelse indgår i rapporteringen under konvertering.

7 DGC 4 Gasselskaberne deltager i registreringsudvalgene for energimærknings- og ELOordningen. De to ordninger er begge under omlægning, og gasselskaberne er aktivt med i denne proces. Desuden deltager et selskab i et pilotprojekt, som søger at stimulere anvendelsen af energimærkning og øge realiseringen af de råd, der gives. Rådgivning af virksomheder og husholdninger er en løbende aktivitet i gasselskaberne, og indsats og resultat fremgår af den generelle rapportering. Bilag 3 viser, at CO 2 -reduktionsmålet er mere end opfyldt på begge områder med 22 og 25 mill. kg pr. år mod budgets 17 mill. kg på hvert område. Reduktionen i industrien skyldes overvejende besparelser på forbruget og i mindre grad konvertering. Dette svarer ikke til budgettet, som antog det omvendte forhold. Kondenserende gaskedler understøttes af gasselskaberne og via vvs branchen. Der kan fortsat konstateres en meget høj andel kondenserende kedler på udskiftningsmarkedet, selvom tilskuddet er bortfaldet. 66 % af installerede kedler er kondenserende. Indtrængningen på nybygningsmarkedet er dog beskeden, og der arbejdes videre med denne problemstilling. Informative gasregninger er eller vil blive indført i alle gasselskaberne i form af udviklingen i forbruget over tre år. Den normative information, dvs. sammenligningen med andre brugere af samme type, har endnu ikke fundet sin form og de nødvendige forarbejder og afklaringer er igangsat. Effektivitet og benchmarking er behandlet i et projekt med det formål at optimere DSM-aktiviteterne og opnå den største besparelse for brugerne og den største CO 2 -reduktion for den indsats, der ydes, jvf. projektbeskrivelsen bilag 1. Første del af dette arbejde var at opstille relevante benchmarks og vurdere hvilke data, det er nødvendigt at indhente. Undervejs viste der sig en vis usikkerhed om, hvordan omkostninger og deltagerantal opgøres og rapporteres, og sekretariatet og selskaberne udarbejdede derfor fælles retningslinier for opgørelse og rapportering. Anden del af arbejdet vil benytte de udvalgte benchmarks som en målestok, hvorefter selskaberne kan vurdere deres indsat i forhold til hinanden. For at forbedre effektiviteten af DSM-aktiviteterne er det nødvendigt, at gasselskaberne taler sammen om, hvilke arbejdsformer og aktiviteter de har haft gode og dårlige erfaringer med. Dette er selve benchmarkingprocessen, som skal forløbe i de kommende år. Den blev dog indledt allerede i forbindelse med selskabernes udvælgelse af benchmarks i 2003.

8 DGC 5 Samarbejdsprojekter mellem sektorerne Der var to væsentlige samarbejdsprojekter med elsektoren i Aktivitetsbeskrivelserne er gengivet i bilag 1. Projekt med teglværksbranchen Projektet var et samarbejdsprojekt mellem el- og gassektoren samt Kalk- og Teglværksforeningen af 1893, og et rådgivende ingeniørfirma. Det omfattede en større energiundersøgelse i 2003 for hele teglværksbranchen med følgende elementer: Benchmarking af teglværksbranchen Energitekniske undersøgelser af ovne og tørrerier på 3 teglværker Energiteknisk undersøgelse af 3 ombyggede tørrerier Der er udarbejdet et kortfattet sparekatalog med anbefalinger og gode idéer til branchen Projektets resultater blev præsenteret på en velbesøgt konference for værkerne og andre interesserede. Brancheforeningen har påtaget sig ansvaret for opfølgning på fælles aktiviteter og herunder implementering af relevante besparelsesforslag fra energisparekataloget på de enkelte teglværker. Branchens opgørelse af energiforbruget i 2003 viser en besparelse svarende til 2 % på nøgletallet for brændsel. Projektet blev udført af: Korsbæk & Partnere KS, Teknologisk Institut, Murværk, Dansk Gasteknisk Center, ELFOR og de lokale naturgas- og elforsyningsselskaber. Skoleprojektet Projektet: Tværfaglig energiundervisning for 7. klasser, var et samarbejdsprojekt mellem el og gas og omfattede udarbejdelse at et koordineret undervisningsmateriale for landets 7. klasser, dækkende både el og naturgas. Resultatet var, at ca skoler modtog klassesæt, bestående af gasbog, elbog, sparometer og undervisermateriale. Der er desuden udviklet et internetspil i tilknytning til materialet. Projektet blev udført af: Resenbro, Alludo, ELFOR, Elsparefonden, Dansk Gasteknisk Center og naturgasselskaberne.

9 DGC 6 DSM indsats Den samlede økonomiske indsats i 2003 er opgjort til 16,8 mill. kr. Det er 9 % lavere end budgettet på 18,5 mill. kr. Det bemærkes, at afvigelsen hovedsagelig skyldes mangel på ressourcer i DONG (-12 %), og ikke en nedprioritering af indsatsen. Omvendt er indsatsen i NGF 25 % over budget. Fordelingsnøglen for selskabernes fællesprojekter i 2003 svarer til den historiske fordeling. Fra og med 2004 svarer fordelingsnøglen til den transporterede gasmængde med DSM-forpligtelse. I dette perspektiv har DONG betalt en væsentlig større andel, og NGF en væsentlig lavere andel til fællesprojekter i 2003 end fremover. I bilag 3 er der udregnet en række nøgletal for indsatsens fordeling på områder og kategorier på grundlag af de enkelte selskabers DSM-rapporter. Nøgletallene omfatter også anvist gasbesparelse, forøget gasforbrug som følge af konvertering fra el og olie til naturgas samt den resulterende CO 2 -reduktion. Alt angivet på årsbasis for hver kundegruppe. Endelig er både den samlede anviste og realiserede CO 2 -reduktion angivet i procent af naturgassens CO 2 emission 1. Nøgletallene er nærmere omtalt i de følgende afsnit, hvor de også er sammenlignet med planens tal. Der er i år det særlige forhold, at sammenlægningen af HNG og Midt-Nord har medført, at rapporteringen sker samlet, medens budgettet for 2003 er vist for selskaberne hver for sig. Dette problem er løst ved at udarbejde et nyt bilag 4, som viser budgettets nøgletal med de to selskaber samlet. Herved bliver budgettets nøgletal direkte sammenlignelige med rapportens nøgletal på bilag 3. I de kommende år, fra og med DSM-plan 2004, er planen udarbejdet for den samlede indsats i HNG og Midt-Nord, og den vil således umiddelbart kunne sammenholdes med rapporteringen. Indsatsens fordeling Indsatsen er opgjort på samme måde som i treårsplanen i forhold til områderne: Basisdelen Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service (erhverv) Generel information Offentlige, stat, amt og kommune Fordelingen af indsatsen i 2003 på de forskellige områder er vist på figuren nedenfor og til sammenligning fordelingen i treårsplanen (Budget 2003). Det ses, at der er god overensstemmelse mellem indsatsens fordeling og budgettet, men at 1 Den samlede årlige CO 2 emission, som skyldes naturgasanvendelse med DSM forpligtelse

10 DGC 7 der er sket en lille forskydning fra industri og generel information til de øvrige områder. DSM indsats på områder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Budget 2003 Rapport 2003 År Offentlige, stat, amt, kommune Generel information Industri, handel og service Privatkunder eller småforbrugere Basisdelen Der er ligeledes foretaget en opdeling i tre aktivitetskategorier: 1. Målbar 2. Præstation 3. Pilotprojekter DSM indsats på kategori 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Budget 2003 Rapport 2003 År Pilot Præstation Målbar

11 DGC 8 I forhold til budgettet bemærkes det, at præstationsaktiviteten er forøget på bekostning af især pilotindsatsen. Der kan således være behov for at stimulere mere utraditionelle aktiviteter. Som det fremgår i det følgende, giver forskydningen ikke anledning til dårligere resultater, og det skyldes bl.a., at indsatsen overfor private indgår som "Præstationsaktivitet", selvom denne indsats giver en samlet målbar besparelse, opgjort på grundlag af gasselskabernes detaljerede registrering af kundernes nyinstallationer. Besparelser Gasbesparelse Den samlede anviste gasbesparelse er 13 mil. m 3 per år, 75 % mere end budgettet på 7,4 mil. m 3 per år. Kundegruppernes årlige gasbesparelse i forhold til deres forbrug er vist som en relativ besparelse på figuren nedenfor. Det bemærkes, at et af selskaberne ikke har kunnet udskille besparelser på offentlige kunder fra besparelser på erhvervskunder. Det rigtige billede vil derfor forskyde besparelsen noget. Der er taget skridt til at rette denne mangel. Anvist gasbesparelse (%) 1,00 % 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Budget 2003 Rapport 2003 År Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Offentlige, stat, amt, kommune Samlet CO 2 -besparelse Naturgassens bidrag til CO 2 -reduktion kan opgøres som summen af besparelser og den konverteringsgevinst der opstår ved overgang fra el til gas og fra olie til gas. Den anviste CO 2 -reduktion er tons, 35 % over budgettet på tons. Der er realiseret en reduktion på tons, 24 % over budgettet på tons. At CO 2 reduktionen ikke ligger lige så meget over budget som gasbesparelsen, skyldes en noget lavere konvertering indenfor industrien end budgetteret.

12 DGC 9 Fordelingen af CO 2 reduktion på kunder er vist på figuren nedenfor. CO2 reduktion på Kunder tons Budget 2003 Rapport 2003 Offentlige, stat, amt, kommune Industri, handel og service Privatkunder eller småforbrugere År Selskabsindsatsen for at anvise en reduktion på 1 kg CO 2 årligt er opgjort for de tre kundekategorier og samlet. (Dette tal må ikke forveksles med CO 2 skyggepris). "Indsats total" omfatter foruden den direkte indsats overfor kunder, også generel information og basisaktivitet i forhold til den samlede anviste CO 2 -reduktion. Den relative omkostning er 32 % lavere end budgetteret. Figuren nedenfor er misvisende for rapport - offentlige, idet et af selskaberne, som nævnt ikke har kunnet udskille besparelser på offentlige kunder fra besparelser på erhvervskunder, men har udskilt udgiften korrekt. Figuren viser, at omkostningen indenfor erhverv er kommet ned på niveau med private. Her skal det dog igen bemærkes, at besparelsen hos private er "realiseret" besparelse i modsætning til de to andre grupper, hvor det er en anvist besparelse, som ikke realiseres fuldt ud. CO2 omkostning Kr. pr. kg CO2 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Budget 2003 Rapport 2003 År Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Offentlige, stat, amt, kommune Indsats total

13 DGC 10 Endelig kan man opgøre naturgassektorens relative CO 2 reduktion, dvs. summen af besparelse og konverteringsgevinst i forhold til den nuværende CO 2 emission fra brug af naturgas jvf. bilag 3. Den anviste CO 2 reduktion er opgjort til 0,98 % i forhold til budgettet på 0,70 % i treårsplanen. Den realiserede CO 2 -reduktion er 0,64 % i forhold til 0,50 % i treårsplanens budget. Begge resultater er meget tilfredsstillende. Diskussion af DSM-indsatsen I dette afsnit diskuteres DSM-indsatsen ud fra rapportens tal og den benchmarking af selskaberne, der er foretaget. Benchmarkingprocessen er i gang, og der anvendes en del ressourcer på at sikre, at de data der i femtiden indgår i arbejdet er valide og kan indgå i arbejdet med benchmarking. På trods af usikkerheden om datagrundlaget benyttes benchmarking processen allerede i år som et led i effektiviseringen og koordineringen af energispareindsatsen. Og i det følgende angives de observationer, som selskaberne vil arbejde videre med: Alle gasselskaberne bør sætte fokus på at få en større andel af den anviste besparelse inden for industri realiseret. Det bør undersøges om den opnåede CO 2 -reduktion ved de dyre rådgivninger for privatkunder og småforbrugere står i forhold til meromkostningen. I det fremtidige DSM-arbejde bør DONG overveje at lægge en større indsats inden for rådgivning af den enkelte kunde, mens det for HNG+MN og NGF s vedkommende vil være relevant at overveje at kombinere rådgivningen af enkeltkunder med kampagner eller lignende. NGF bør prioritere DSM-aktiviteterne. Ved at sammenholde den opnåede CO 2 -reduktion for private med industri ses det, at der er registreret en langt større CO 2 -reduktion inden for privat og småforbrugere. Den lave CO 2 -reduktion inden for industri stemmer overens med, at gasselskaberne har ydet en tilsvarende lavere DSMindsats. DSM-indsatsen inden for industri bør derfor prioriteres højere de kommende år. Dette gælder specielt DONG og NGF. Gasselskaberne bør overveje at foretage en intern underopdeling af individuel rådgivning af industrivirksomheder efter størrelse eller tarif. Herved vil rådgivningsopgaverne være mere sammenlignelige, og det vil give en

14 DGC 11 bedre benchmarking, med bedre mulighed for at gasselskaberne kan udveksle erfaringer. De store forskelle i indsats på kategori bør danne grundlag for en revurdering af den fremtidige indsats specielt hos DONG og NGF for at omprioritere en del af indsatsen på basisdelen til rådgivning af kunder.

15 DGC 12 Beskrivelse af særlige aktiviteter (Hvad skal der ske): Evaluering og benchmarking Bilag 1: Særlige aktiviteter i 2003 Deltage i den videre udvikling af metoder til evaluering og benchmarking af forskellige former for energispareaktiviteter. Inddrage erfaringer fra internationale aktiviteter Teglværksbranchen Gasselskabernes energirådgiver udfører energirådgivning på tre teglværker. DGC udarbejder skemaer og regneark til den årlige benchmarking for alle værkerne i samråd med branchen og Korsbæk og Partnere, som udfører selve analysen. DGC deltager med formidling, informations møder med branchen og afholder temadag for energirådgivere. Gasselskaberne yder et kontant tilskud til Teglværksbranchens konsulent. Korsbæk & partnere udfører, energi- og procestekniske analyser vedr. brænding og tørring Skoleprojekt (ELFOR) - fastlægge de elementer der skal indgå i undervisningsmaterialet - deltage i udarbejdelse af undervisningsmaterialet - udfører kvalitetssikring

16 DGC 13 Bilag 2: Rapporterede data for januar december 2003 År 2003 Aktivitetskategori: 1. målbar 2. præstation 3. Pilot I alt Samlet CO 2 Samlet Antal Samlet Samlet Indsats bespaelse Indsats deltagere/ Indsats Indsats Konto nr. (Formål) [1000 kr/år] [Ton/år] [1000 kr/år] modtagere [1000 kr/år] [1000 kr/år] Basisdelen 101 DSM-udvalg DSM-sekretariat Uddannelse af medarbejdere Udarbejdelse og evaluering af DSM plan Kortlægning, forudsætninger,værktøjer , Ledelse Energispareudvalg Sum for basisdelen Privatkunder eller småforbrugere 201 Individuel rådgivning Telefon rådgivning Voksenundervisning/temaarrangement Udstillinger Kampagner Sum for privatkunder eller småforbrugere* Industri, handel og service 301 Individuel rådgivning Nyanlæg & konvertering Småvirksomheder Særlig branche indsats Særlig teknologiindsats Sum for industri, handel og service** Generel information 401 Internet / hjemmeside Massekomunikation Informativ gasregning Nye kunder Undervisning til folkeskoler Undervising i vvs branchen Sum for generel information Andet 901 Offentlige, stat, amt og kommune** Total indsats og CO 2 besparelse *) og **) *) Realiseret besparelse for private **) CO 2 reduktion er estimeret ud fra anviste besparelser og konverteringer

17 DGC 14 Bilag 3: Nøgletal for selskaberne 2003 DSM-rapportering for år Nøgletal 1. januar december 2003 HNG+MN NGF ingen DONG Samlet Indsats på kategori (%) Basisdelen Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Generel information Offentlige, stat, amt, kommune Indsats på type (%) Målbar Præstation Pilot Gasforbrug (Mill. m3) Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Offentlige, stat, amt, kommune Ialt Besparelse på gasforbrug (Mill. m3) Privatkunder eller småforbrugere 1,87 0,22 1,40 3,49 Industri, handel og service* 5,34 1,80 2,14 9,29 Offentlige, stat, amt, kommune* 0,05 0,00 0,13 0,18 Ialt 7,26 2,02 3,67 12,96 Konvertering af olie og el til gas (negativ besparelse Mill. m3) Privatkunder eller småforbrugere -5,57-0,52-1,67-7,76 Industri, handel og service* -2,54 0,00 0,00-2,54 Offentlige, stat, amt, kommune* 0,00 0,00-0,03-0,03 Ialt -8,11-0,52-1,70-10,33 CO 2 reduktion (Mill. kg pr. år) Privatkunder eller småforbrugere** 13,8 1,4 6,4 21,6 Industri, handel og service** 16,1 4,1 4,9 25,2 Offentlige, stat, amt, kommune** 0,1 0,0 0,4 0,5 Ialt anvist 30,0 5,5 11,7 47,3 Ialt realiseret 19,8 4,1 7,2 31,0 Indsats på forbrug (kr./m3 pr. år) Privatkunder eller småforbrugere*** 0,010 0,003 0,008 0,008 Industri, handel og service*** 0,005 0,001 0,002 0,003 Offentlige, stat, amt, kommune*** 0,011 0,000 0,007 0,010 Indsats total 0,009 0,003 0,008 0,008 Indsats på CO 2 reduktion (kr./kg pr. år) Privatkunder eller småforbrugere*** 0,27 0,17 0,20 0,24 Industri, handel og service*** 0,23 0,06 0,18 0,19 Offentlige, stat, amt, kommune*** 5,43 0,00 0,46 1,60 Indsats total 0,36 0,18 0,42 0,36 Naturgassens CO 2 reduktion (%)* 1,06 0,83 0,87 0,98 Realiseret CO 2 reduktion (%) 0,70 0,62 0,54 0,64 *) Anvist besparelse **) CO 2 reduktion er estimeret ud fra anviste besparelser og konverteringer Samlet ***)Målrettet indsats i forhold til anvist CO 2 besparelse Nøgletal

18 DGC 15 Bilag 4: Budgetterede nøgletal for selskaberne 2003 DSM-budgettering for Nøgletal 1 Januar - 31 December 2003 HNG+MN NGF ingen DONG Samlet Indsats på kategori (%) Basisdelen Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Generel information Offentlige, stat, amt, Kommune Indsats på type (%) Målbar Præstation Pilot Gasforbrug (Mill. m 3 ) Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Offentlige, stat, amt, Kommune Ialt Besparelse på gasforbrug (Mill. m 3 ) Privatkunder eller småforbrugere 2,30 0,21 0,80 3,31 Industri, handel og service* 2,24 1,00 0,50 3,74 Offentlige, stat, amt, Kommune* 0,23 0,03 0,10 0,36 Ialt 4,77 1,24 1,40 7,41 Konvertering af olie og el til gas (negativ besparelse Mill. m 3 ) Privatkunder eller småforbrugere -3,99-0,35-1,00-5,34 Industri, handel og service* -0,67-5,03-0,90-6,60 Offentlige, stat, amt, Kommune* -0,05-0,07-0,10-0,22 Ialt -4,72-5,44-2,00-12,16 CO 2 reduktion (Mill. kg pr. år) Privatkunder eller småforbrugere** 12,2 1,1 4,1 17,4 Industri, handel og service** 6,4 7,3 2,7 16,5 Offentlige, stat, amt, Kommune** 0,6 0,2 0,4 1,2 Ialt anvist 19,3 8,6 7,2 35,1 Ialt realiseret 16,7 1,2 6,9 24,9 Indsats på forbrug (kr./m 3 pr. år) Privatkunder eller småforbrugere*** 0,009 0,001 0,007 0,007 Industri, handel og service*** 0,005 0,002 0,003 0,004 Offentlige, stat, amt, Kommune*** 0,007 0,000 0,012 0,008 Indsats total 0,009 0,003 0,009 0,008 Indsats på CO 2 reduktion (kr./kg pr. år) Privatkunder eller småforbrugere*** 0,26 0,06 0,49 0,30 Industri, handel og service*** 0,68 0,06 0,36 0,35 Offentlige, stat, amt, Kommune*** 0,60 0,00 1,29 0,75 Indsats total 0,58 0,09 0,90 0,53 Naturgassens CO 2 reduktion (%)* 0,69 1,32 0,47 0,70 Realiseret CO 2 reduktion (%) 0,60 0,18 0,45 0,50 *) Anvist besparelse **) CO 2 reduktion er estimeret ud fra anviste besparelser og konverteringer Samlet ***)Målrettet indsats i forhold til anvist CO 2 besparelse Nøgletal DGC