Rapport om 9.kl. projekt på Ladelund Efterskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om 9.kl. projekt på Ladelund Efterskole"

Transkript

1 Rapport om 9.kl. projekt på Ladelund Efterskole 1. Hvilke udfordringer ville man løse og hvorfor? Efter DAMVAD rapporten blev det pludselig synliggjort at elever i 9.kl på efterskoler ikke nødvendigvis har samme høje gennemførselsprocent på ungdomsuddannelserne, som elever der har gennemført en 10.klasse på en efterskole. Karaktergennemsnittet på Ladelund var markant lavere i forhold til det socioøkonomiske gennemsnitsudregninger. Skoleåret som 9. klasses elev på Ladelund Efterskole virkede meget hektisk, med mange forskellige prøver og krav til pensumopgivelser. På en skole med mange anderledes uger (17 ud af 42) virkede det for mange uoverskueligt at kunne klare sig godt i 9.kl og være efterskoleelev, med alt hvad der dertil hører. Rapporten blev indgangsvinklen til vores ønske om at videreudvikle 9.kl. Vi indså, at vi burde arbejde mere på at skabe sammenhæng og overskuelighed i undervisningen specielt for eleverne i 9.kl. Vores pejlemærke blev fra start at undersøge hvilke muligheder, vi som fri skole har i forhold til at udvikle på strukturen og indholdet i det 9. skoleår, og dog stadig med bevarelse af den afsluttende prøve FP9 2. Hvilke tiltag valgtes? På Ladelund Efterskole valgte vi efter de første møder i eksperimentforløbet disse 7 tiltag/eksperimenter: 1. Skoleåret startes med kursus i og fokus på studieteknik/klassekultur/klasseledelse og læringsmiljø. Eleverne inddrages i løbet af året i undervisnings tilrettelæggelse. Undervisningen evalueres løbende, læreren giver og modtager feedback. 2. Vi deltager i forsøg med fælles prøve i historie og samfundsfag under UVM. Det tilstræbes, at klassen har samme lærere i begge fag. 3. Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Det tilstræbes, at klassen har samme lærere i alle tre fag timer om ugen niveaudeles undervisningen, med 1 time til hvert af følgende fag: dansk, engelsk og matematik. Der tilføres en ekstra lærer til hver af disse 3 timer. 9 årgang deles i 4 hold i de pågældende 3 timer efter niveau og arbejdsindsats. 5. Faglæreren gennemfører Formative evaluerings samtaler med hver enkel elev om faglig udvikling og særligt mål for den faglige udvikling i den kommende periode. Samtalerne gennemføres i undervisningstiden på følgende måde f.eks. matematiklæreren tager eleverne enkelvis ud af danskundervisningen, efter forudgående aftale med dansklæreren. 6. Fælles emner i fag i samme klasse. F.eks. 2. Verdenskrig i dansk, historie og samfundsfag. 7. LE-samtaler flyttes ud af skemaet og gennemføres i stedet på vagtaftner i bestemte perioder.

2 Vi antog fra start, der var et behov for at skabe mere ro og sammenhæng i 9.kl. Vi havde et ønske om at give eleverne sammen muligheder i forhold til IT, derfor købte skolen et abonnement på Office365 og en del af studieteknik-timerne blev brugt på at lære eleverne at bruge de nye muligheder. Ved at slå flere fag sammen kunne vi minimere antallet af afsluttende prøver fra 11 til 8. Derudover ville denne sammenlægning også give mere plads i det ugentlige skema. Tidligere var fysik placeret på fagdage og i faguger, ved at give plads til disse timer i skemaet fik vi to en halv uge mere til almindelig undervisning. Vi antog, de almindelige faguger ville gavne sammenhængen i 9.kl. Vi ønskede at skabe rum for en anderledes opdeling af klasserne og dermed have mulighed for at tilgodese både de fagligt dygtige og fagligt svage elever. Ved at tilføje ekstra lærerressourcer havde vi mulighed for at dele klasserne op i mindre hold. De formative evalueringssamtaler blev til i en fascination af teorier fra John Hattie om vigtigheden af synlig læring. Vi antog, eleverne ville kunne drage gavn af at kende målet og løbende evaluere egen arbejdsindsats. Dette ville kunne bidrage til øget læring. Ved at samarbejde på tværs af fagene om årsplanen antog vi, det ville skabe en større mening og at vi kunne bruge samme værker på tværs af fagene og dermed spare tid på klassen og synliggøre sammenhænge mellem fagene. For at skabe mere tid til almindelig undervisning er LE-samtalerne flyttet ud af det faste skema, vi antog man sagtens kunne afholde disse samtaler på almindelige vagtaftner. (LE-samtaler er formative evalueringssamtaler om relationer, trivsel og personligudvikling) 3. Hvordan udførtes eksperimenterne? Studieteknik Skolen indkøbte programmet Office365 til samtlige elever og lærere. Der blev planlagt introforløb til de enkelte redskaber og afholdt workshops for eleverne, så vi sikrede os alle elever fik downloadet programmerne og kunne komme i gang. Herudover afholdte vi workshops i læseteknik. Vi havde ikke planlagt indholdet af disse workshops inden årets start og programmerne var til rådighed fra 1. August. Forsøg med sammenlægning af fag Inden årets start har vi fra ministeriet side sikret os tilladelse til at slå historie og samfundsfag sammen, vi deltager i et eksperiment under Undervisningsministeriet. Der var ikke krav om at deltage i sammenlægningen af fysik, kemi, biologi og geografi, men vi så det som en oplagt mulighed og hoppede med i et forsøg under Undervisningsministeriet. At deltage i disse eksperimenter har stillet store krav til lærerne. Fra årets start skulle man improvisere og Fagbekendtgørelsen og Fælles Mål udkom først i februar altså 4 måneder før den obligatoriske mundtlige prøve. For at forberede og støtte lærerene i naturfag mest muligt har de været på kursus flere gange i løbet af dette skoleår. For at give fagene sammenhæng, har lærerne nødvendigvis måtte undervise i fag, som normalt ikke hører under de fag, man ellers har undervist i fx. har man som samfundsfagslærer nu også skullet undervise i historie.

3 Tilførsel af en ekstra lærer i matematik, dansk og engelsk. Fra årets start blev hvert fag på tværs af de tre klasser tildelt en ekstra lærer. Timerne var skemalagt og ressourcen gav den enkelte klasse én time med en ekstra lærer hver tredje uge. Den ekstra lærer kunne også bruges til på tværs af klasserne at lave 4 hold i stedet for de almindelige 3 hold. Tanken var at der både kunne laves hold af fagligt dygtige elever og at vi i den time kunne booste de fagligt svage elever. Formative evalueringssamtaler Inden hvert nyt emne i undervisningen påbegyndes udfylder eleverne et skema med egne forventninger og fagfaglige mål. Det kunne fx være inden lyrikforløbet i dansk. Se vedhæftet eksempel For at alle lærere var godt forberedt til opgaven afholdte vi en pædagogisk dag hvor fokus lå på synlig læring ud fra John Hatties teorier. Dette gav et fælles fodslag i lærerkollegiet og en forståelse for og interesse i tankerne bag teorierne. Der blev lavet aftaler på tværs af fagene om, at dette skulle være et fast fokuspunkt i undervisningen. For at give eleverne en vis genkendelighed fra fag til fag blev der udarbejdet en skabelon, som kunne tilpasses de enkelte fag. Skabelonen skulle sikre en genkendelighed og overskuelighed i forhold til forskellige fag og forskellige lærere. Fælles emner på tværs af fagene For at minimere antallet af læst materiale har vi kigget på hvilke emner vi kunne køre på tværs af fagene og fx arbejde med ondskab i dansk, historie og kristendom. Herefter kan materialerne gå igen på pensumopgivelserne. Det kræver et samarbejde og koordinering omkring årsplanen i de forskellige fag. Et positivt resultat betinges af en forståelse af meningen med det tværfaglige samarbejde og vigtigheden af at synliggøre sammenhængen for eleverne. At flytte LE-samtalerne ud af skemaet Tidligere brugte vi 6 formiddage på disse samtaler. Samtalerne foregår mellem læreren og kontaktgruppeeleverne og handler om personlig udvikling og trivsel både fagligt og socialt. For at få flere almindelige dage i årsplanen blev aftalen at disse samtaler nu i stedet gennemføres på vagtaftner og struktureres af den enkelte lærer. 4. Hvilke resultater har tiltagene skabt for eleverne? Elev, lærer og lederperspektiv Studieteknik Det har haft værdi for undervisningen, at eleverne har haft de samme muligheder i forhold til IT. Vi kunne med fordel have haft en kursusdag, så lærerne kunne være et skridt foran i forhold til programmerne. I forhold til de afholdte workshops, er det vigtigt alle lærere er med på emnerne og formår at bygge videre på den nye viden i undervisningen vil vi gerne have eleverne bruger programmet OneNote i klasserne, er det nødvendigt, læreren også bruger det i undervisningen. Sammenlægning af fag Det har givet eleverne mere overskuelighed i forhold til prøverne rent antalsmæssigt. Dvs. eleverne er gået fra 11 mulige prøvefag til 8 prøvefag. Den almindlige skoledag bliver mindre fragmenteret - færre fag i skemaet giver mere tid til fordybelse. De nye fag (biologi/geografi/fysik/kemi og historie/samfundsfag) har begge arbejdet emne- og problemorienteret og oplevet et positivt elev engagemnet. Lærerene i henholdsvis historie/samfundsfag og biologi/geografi/fysik/kemi har arbejdet tæt sammen indenfor de nye fag og haft et stort udbytte af dette samarbejde.

4 Tilførsel af en ekstra lærer i matematik, dansk og engelsk. Der er stor forskel på udbyttet af disse timer. Timerne er blevet brugt meget forskelligt og kun i et mindre omfang til det, som egentligt var vores plan fra starten. Der er lykkedes for fx matematikholdene, at bruge læreren som et ekstra boost til de dygtige elever, og her har udbyttet været godt. I andre tilfælde har den ekstra lærer været brandslukker i én bestemt klasse, som var specielt udfordret fagligt og socialt. Formative evalueringssamtaler Målet med hver undervisningstime er blevet gennemgået af læreren i starten af timen, med udgangspunkt i teorier om synlig læring. Vi har som lærere haft et større fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Vi har været nødt til at tænke timen igennem på et læringsplan i højere grad end tidligere, det er med til at bevidstgøre målet for læreren. Eleverne har skullet kende målet med undervisningen og løbende selv vurderer egne mål, indsats og udbytte. Lærerene har også løbende givet tilbagemeldinger på elevernes arbejde og udvikling. Eleverne har været glade for lærerens tilbagemeldinger og anbefaler endnu flere tilbagemeldinger fra lærerne. Fælles emner på tværs af fag. Generelt har udbyttet været godt og den tværfaglige forståelse og indsigt er højnet betydelig lærerne imellem. Det kræver en tidlig fælles planlægning af årsplanerne i fagene og det kræver disciplin hos faglærerene med hensyn til at overholde tidsperioder m.m. Eleverne skal løbende og gentagende orienteres om de fælles flader fagene imellem, for at eleverne opnår en forståelse for at emnerne går igen. Det har givet et større tværfagligt kollegialt samarbejde til fælles gavn. At flytte LE-samtalerne ud af skemaet I forhold til tidligere skulle elevsamtalerne om trivsel og personlig udvikling afholdes på vagtaftner. Det blev dog ret hurtigt tydeligt, at disse i denne forbindelse så blev nedprioriteret. Det være sig både fra lærere og elevers synspunkt. Eleverne oplevede at vi "tog" deres fritid og lærerene oplevede, at der på vagtaftner, sjældent er ro og tid til at afholde samtaler med 9 kontaktgruppeelever og også passe de andre opgaver en vagtaften byder på. 5. Hvordan udformedes proces, gennemførelse, opfølgning og justering i væsentlige træk? Processen startede med deltagelse i Efterskoleforeningens undersøgelse af 9. klasse, hvor Ladelund Efterskole var en af de skoler, der blev særligt analyseret. DAMVAD rapporten viste at vores tidligere elever, havde en særlig høj gennemførelses procent på ungdomsuddannelserne, men underpræsterede på de socioøkonomiske karakterer. Vi blev nysgerrige på begge forhold og havde et ønske om at forbedre elevenes præstation på de socioøkonomiske karaktere, men også fastholde den høje gennemførselsprocent. Vi nedsatte en styregruppe bestående af to lærere, forstanderen og viceforstanderen. Hele lærergruppen blev inddraget i formulering af tiltag. Lærergruppen har løbende været inddraget i form af møde, kurser og evalueringer. Styregruppens opgave har været at koordinere tiltagene, planlægge og afholde div. møder og kurser på Ladelund. Deltage i Efterskoleforeningens 9. klasses projektmøder og så holde gryden i kog på Ladelund. En stor hjælp har undervejs været de forskellige møder med Trine Røttig. Hun har formået at komme med indspark på de rigtige tidspunkter og qua opfølgningsmøder med hende, har vi formået at genskabe fokus på projektet i en travl efterskolehverdag. På disse møder har der været fokus på opfølgning og forbedringsmuligheder i fremtiden. Det har også givet hele lærergruppen en mulighed for at være med og få bredere indsigt i projektet. Vi ved nu, det løbendeer nødvendigt at følge op på nye tiltag

5 6. Hvordan vil man fremover arbejde videre med dette? Evt. bud på justeringer fremover. På Ladelund vil vi fremover arbejde videre med alle vores 7 tiltag. Det er dog nødvendigt at justerer, tilpasse og udvikle på flere af tiltagene. Vores plan med at tilføje flere lærerressourcer til 9.kl i form af et tolærersystem i tre ugentlige timer fordelt på de 3 hold, gav ikke den ønskede effekt. Her vil der i stedet for til næste skoleår blive uddelt en pose timer, som frit kan bruges, når behovet opstår eller til planlagte forløb med tolærersystem i løbet af året. Vi oplever en god effekt af tiltaget, men må justere i forhold til den oprindelige tanke. I forhold til studieteknik og indholdet af disse timer er vi nu bedre forberedt til næste skoleår. Vi ved mere om, hvad der nu kræves af elever og lærere i forhold til nye tiltag, og vi føler os bedre rustet til at skabe studieteknik-timer med et mere relevant indhold. Flere af vores tiltag med sammenlægning af fag er fra næste skoleår obligatoriske på skoler med FP9, så vi skal i forhold til naturfag og samfundsfag/historie fortsætte i samme rammer. Det giver selvfølgelig en form for ro, at vi nu allerede ved, hvad de nye krav handler om og har en erfaring at trække på fra dette skoleår. Her vil vi arbejde på at skabe endnu mere sammenhæng og kan nu klæde eleverne på til prøverne allerede fra årets start. Et at de tiltag, som var en klar fejlvurdering fra vores side handlede om at flytte LEsamtalerne ud af skemaet. Disse skulle så i stedet placeres på vagtaftner i løbet af skoleåret. Hvis man vil have fokus på personligudvikling og den gode relation mellem lærer og elev, bliver vi som skole nødt til at vise, at dette prioriteres højt. Dette har vi tidligere gjort ved at placere samtaledage i løbet af skoleåret, og det er den løsning, vi nu ser os nødsaget til at vende tilbage til. Vi har måttet sande, at tiden som altid flyver afsted, og at der stadig er et vis pres på undervisningen i 9.kl. Derfor er der ikke altid blevet fulgt op på de gode intentioner - herunder formative elevsamtaler efter hvert emne, vi vurderer dog, at nye tiltag kan tage tid at implementere. Det er vores hensigt at følge endnu mere op på disse i løbet af næste skoleår. 7. Hvis man skal anbefale andre skoler noget lignende - hvad er så vigtige opmærksomheder i forhold til forberedelse, aktiviteter, vilkår og proces? Forandrings processer tage tid og koster tid. Der skal være tid til at planlægge, udføre, evaluere og justere de nye tiltag. Forandring kræver tid, masser af tid. Der skal være flere ildsjæle, der vil forandringen, og i denne gruppe er det vigtigt ledelsen også er repræsenteret. Ildsjælene er dem, der har mange af ideerne og energien. Hvis et forandringsprojekt skal blive til en varig forandring og ikke et skrivebordsprojekt, skal der være ildsjæle, der vil forandringen i hverdagen. Forandringsprojektet bør være et fast punkt på lærermøder, for at sikre opfølgning undervejs i projektet og "holde gryden i kog" Forandringen skal under hele processen være forankret i ledelsen og ledelsen skal løbende være en synlig del af projektet. Lærere og ledelse skal væbne sig med tålmodighed, det tager tid at gennemfører vedvarende forandringer.

6

1. at flere elever i 9. klasse gennemfører en ungdomsuddannelse, med en ambition om et godt resultat

1. at flere elever i 9. klasse gennemfører en ungdomsuddannelse, med en ambition om et godt resultat Ollerup den 7. juni 2016 Ollerup Efterskole, Afrapportering på Udviklingsprojekt i Efterskoleforeningen. Del 1. Baggrunden, for at Ollerup Efterskole gik ind i projektet, var vores deltagelse i Damvad

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Askov Efterskole, 9. kl. projekt.

Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Vi var blandt de 8 efterskoler, som var med i undersøgelsen 9 klasse på efterskole foretaget af CeFu og Damvad. Undersøgelsen pegede på 5 pejlemærker eller udfordringer

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Vesterdal Efterskole Afrapportering Efterskoleforeningens eksperimentproces om 9. klasse.

Vesterdal Efterskole Afrapportering Efterskoleforeningens eksperimentproces om 9. klasse. Vesterdal Efterskole Afrapportering Efterskoleforeningens eksperimentproces om 9. klasse. A. Hvilke udfordringer ville vi løse hvad blev målet med eksperimenterne og hvorfor? (Herunder pejlemærke og målgruppe)

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2011/12

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2011/12 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 2-5 2. Anderledes uger og samlæsningsdage side 6 3. Emneuge side 6 4. Bevægelsesuge mm. side 6 5. In -put om implementering

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Levring Efterskole, Bygaden 65, 8620 Kjellerup, ,

Indholdsfortegnelse. Levring Efterskole, Bygaden 65, 8620 Kjellerup, , Uddannelsesplan Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvem er vi?... 4 Præsentation af skolen... 4 Personale... 4 Værdigrundlag...5 Skolens værddigrundlag....5 Hvorfor vælge os?... 6 Hvilke fag kan du komme

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Den følgende beskrivelse tage udgangspunkt i, hvordan det ser ud i dec. 08.

Den følgende beskrivelse tage udgangspunkt i, hvordan det ser ud i dec. 08. Mellemtrinnet på Vinderød Skole (08/09). På Vinderød skole går man på Mellemtrinnet i 4. 5. og 6. klasse (fra skoleåret 09/10: 3. 6. kl.) Man har hjemklasse i den årgang, man hører til, men en del aktiviteter

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Helhedsskolen Målet er fortsat at manifestere IJG som en helhedsskole og en økonomisk

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Evaluering og opfølgning:

Evaluering og opfølgning: Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Evalueringsrapport Odder lille Friskole 2013.

Evalueringsrapport Odder lille Friskole 2013. Evalueringsrapport Odder lille Friskole 2013. Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i de af ministeriets udstukkede fælles og trinmål. Skolen har ud fra det, lavet egne undervisningplaner

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Velkommen tilbage til udskolingen

Velkommen tilbage til udskolingen Velkommen tilbage til udskolingen Velkommen til en ny folkeskole, til nye oplevelser, og nyt skema. Og til rigtig meget af det du kender.. Skolereformen O https://publisher.qbrick.com/embed.aspx? mid=9991a52e

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,

Læs mere

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen Indhold: A. Fokuspunkter for evalueringen B. Evalueringsformer der benyttes på skolen C. Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013/14 D. Plan for opfølgning på evalueringen E. Næste evaluering

Læs mere

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning EVALUERING 2016 Skolens undervisningstilbud Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning Skolens daglige

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og Formålet med kapitlet er at evaluere skolens arbejde med hvordan og på hvilket grundlag skolen systematisk vurderer elevernes faglige standpunkt og.

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

HHX International (290 VSO)

HHX International (290 VSO) HHX International (290 VSO) Handleplan til forbedring af elevernes trivsel: Ønsket mål Hvordan vil vi nå målet? (Hvilke tiltag og opgaver skal sættes i gang for at nå målet) Start /slut Ansvarlig Eleverne

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 23. januar 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2016 skolekode

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2016 skolekode 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler, og valgt af bestyrelsen på Ådalens Privatskole til at føre

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål

Læs mere

Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang

Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang Februar 2013 68% af de spurgte har svaret Hvilket år er du dimitteret? Respondenter Procent 2012 0 0,0% 2006-2011 12 27,9% 2001-2005 14 32,6% 1996-2000 11

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere

Læs mere

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Resultatmål 2015/ 16

Resultatmål 2015/ 16 Resultatmål 2015/ 16 Basisrammen Indikator 1: Studenternes resultater. Der foretages en sammenligning af eksamensgennemsnittet generelt, gennemsnittet for de skriftlige eksaminer, for studieretningsprojektet

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

Evaluering af skoleåret 2014-15. SE som skole. Status Hvor står vi?

Evaluering af skoleåret 2014-15. SE som skole. Status Hvor står vi? Evaluering af skoleåret 2014-15 SE som skole Erhvervsklasse: Vi har en erhvervsklasse med 5 elever med særlige behov. Som noget nyt har fire ud af fem elever været til FP9 i dansk og matematik. De har

Læs mere

Så er vi ved at være i mål..!

Så er vi ved at være i mål..! Så er vi ved at være i mål..! Vi er nu på den anden side af en vinter, hvor tanker og ambitioner for at leve op til intensionerne bag skolereformen, er gået over i et forår med hektisk aktivitet for at

Læs mere

Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune

Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune Karakterrapport Afgangsprøverne maj juni Ishøj Kommune Indhold Forord... Skoleledernes refleksion over karakterrapport... Rapportens forudsætninger... Det fælleskommunale gennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

SKOLE. Vurdér resultaterne. Dét viste ETU en De overordnede resultater i trivselsmålingen:

SKOLE. Vurdér resultaterne. Dét viste ETU en De overordnede resultater i trivselsmålingen: Vurdér resultaterne Dét viste ETU en De overordnede resultater i trivselsmålingen: Den samlede elevtrivsel i afdelingen er gået markant frem i forhold til 2014 (+5) og ligger nu højere end både landsgennemsnittet

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere