Rapport om 9.kl. projekt på Ladelund Efterskole
|
|
- Emilie Toft
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport om 9.kl. projekt på Ladelund Efterskole 1. Hvilke udfordringer ville man løse og hvorfor? Efter DAMVAD rapporten blev det pludselig synliggjort at elever i 9.kl på efterskoler ikke nødvendigvis har samme høje gennemførselsprocent på ungdomsuddannelserne, som elever der har gennemført en 10.klasse på en efterskole. Karaktergennemsnittet på Ladelund var markant lavere i forhold til det socioøkonomiske gennemsnitsudregninger. Skoleåret som 9. klasses elev på Ladelund Efterskole virkede meget hektisk, med mange forskellige prøver og krav til pensumopgivelser. På en skole med mange anderledes uger (17 ud af 42) virkede det for mange uoverskueligt at kunne klare sig godt i 9.kl og være efterskoleelev, med alt hvad der dertil hører. Rapporten blev indgangsvinklen til vores ønske om at videreudvikle 9.kl. Vi indså, at vi burde arbejde mere på at skabe sammenhæng og overskuelighed i undervisningen specielt for eleverne i 9.kl. Vores pejlemærke blev fra start at undersøge hvilke muligheder, vi som fri skole har i forhold til at udvikle på strukturen og indholdet i det 9. skoleår, og dog stadig med bevarelse af den afsluttende prøve FP9 2. Hvilke tiltag valgtes? På Ladelund Efterskole valgte vi efter de første møder i eksperimentforløbet disse 7 tiltag/eksperimenter: 1. Skoleåret startes med kursus i og fokus på studieteknik/klassekultur/klasseledelse og læringsmiljø. Eleverne inddrages i løbet af året i undervisnings tilrettelæggelse. Undervisningen evalueres løbende, læreren giver og modtager feedback. 2. Vi deltager i forsøg med fælles prøve i historie og samfundsfag under UVM. Det tilstræbes, at klassen har samme lærere i begge fag. 3. Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Det tilstræbes, at klassen har samme lærere i alle tre fag timer om ugen niveaudeles undervisningen, med 1 time til hvert af følgende fag: dansk, engelsk og matematik. Der tilføres en ekstra lærer til hver af disse 3 timer. 9 årgang deles i 4 hold i de pågældende 3 timer efter niveau og arbejdsindsats. 5. Faglæreren gennemfører Formative evaluerings samtaler med hver enkel elev om faglig udvikling og særligt mål for den faglige udvikling i den kommende periode. Samtalerne gennemføres i undervisningstiden på følgende måde f.eks. matematiklæreren tager eleverne enkelvis ud af danskundervisningen, efter forudgående aftale med dansklæreren. 6. Fælles emner i fag i samme klasse. F.eks. 2. Verdenskrig i dansk, historie og samfundsfag. 7. LE-samtaler flyttes ud af skemaet og gennemføres i stedet på vagtaftner i bestemte perioder.
2 Vi antog fra start, der var et behov for at skabe mere ro og sammenhæng i 9.kl. Vi havde et ønske om at give eleverne sammen muligheder i forhold til IT, derfor købte skolen et abonnement på Office365 og en del af studieteknik-timerne blev brugt på at lære eleverne at bruge de nye muligheder. Ved at slå flere fag sammen kunne vi minimere antallet af afsluttende prøver fra 11 til 8. Derudover ville denne sammenlægning også give mere plads i det ugentlige skema. Tidligere var fysik placeret på fagdage og i faguger, ved at give plads til disse timer i skemaet fik vi to en halv uge mere til almindelig undervisning. Vi antog, de almindelige faguger ville gavne sammenhængen i 9.kl. Vi ønskede at skabe rum for en anderledes opdeling af klasserne og dermed have mulighed for at tilgodese både de fagligt dygtige og fagligt svage elever. Ved at tilføje ekstra lærerressourcer havde vi mulighed for at dele klasserne op i mindre hold. De formative evalueringssamtaler blev til i en fascination af teorier fra John Hattie om vigtigheden af synlig læring. Vi antog, eleverne ville kunne drage gavn af at kende målet og løbende evaluere egen arbejdsindsats. Dette ville kunne bidrage til øget læring. Ved at samarbejde på tværs af fagene om årsplanen antog vi, det ville skabe en større mening og at vi kunne bruge samme værker på tværs af fagene og dermed spare tid på klassen og synliggøre sammenhænge mellem fagene. For at skabe mere tid til almindelig undervisning er LE-samtalerne flyttet ud af det faste skema, vi antog man sagtens kunne afholde disse samtaler på almindelige vagtaftner. (LE-samtaler er formative evalueringssamtaler om relationer, trivsel og personligudvikling) 3. Hvordan udførtes eksperimenterne? Studieteknik Skolen indkøbte programmet Office365 til samtlige elever og lærere. Der blev planlagt introforløb til de enkelte redskaber og afholdt workshops for eleverne, så vi sikrede os alle elever fik downloadet programmerne og kunne komme i gang. Herudover afholdte vi workshops i læseteknik. Vi havde ikke planlagt indholdet af disse workshops inden årets start og programmerne var til rådighed fra 1. August. Forsøg med sammenlægning af fag Inden årets start har vi fra ministeriet side sikret os tilladelse til at slå historie og samfundsfag sammen, vi deltager i et eksperiment under Undervisningsministeriet. Der var ikke krav om at deltage i sammenlægningen af fysik, kemi, biologi og geografi, men vi så det som en oplagt mulighed og hoppede med i et forsøg under Undervisningsministeriet. At deltage i disse eksperimenter har stillet store krav til lærerne. Fra årets start skulle man improvisere og Fagbekendtgørelsen og Fælles Mål udkom først i februar altså 4 måneder før den obligatoriske mundtlige prøve. For at forberede og støtte lærerene i naturfag mest muligt har de været på kursus flere gange i løbet af dette skoleår. For at give fagene sammenhæng, har lærerne nødvendigvis måtte undervise i fag, som normalt ikke hører under de fag, man ellers har undervist i fx. har man som samfundsfagslærer nu også skullet undervise i historie.
3 Tilførsel af en ekstra lærer i matematik, dansk og engelsk. Fra årets start blev hvert fag på tværs af de tre klasser tildelt en ekstra lærer. Timerne var skemalagt og ressourcen gav den enkelte klasse én time med en ekstra lærer hver tredje uge. Den ekstra lærer kunne også bruges til på tværs af klasserne at lave 4 hold i stedet for de almindelige 3 hold. Tanken var at der både kunne laves hold af fagligt dygtige elever og at vi i den time kunne booste de fagligt svage elever. Formative evalueringssamtaler Inden hvert nyt emne i undervisningen påbegyndes udfylder eleverne et skema med egne forventninger og fagfaglige mål. Det kunne fx være inden lyrikforløbet i dansk. Se vedhæftet eksempel For at alle lærere var godt forberedt til opgaven afholdte vi en pædagogisk dag hvor fokus lå på synlig læring ud fra John Hatties teorier. Dette gav et fælles fodslag i lærerkollegiet og en forståelse for og interesse i tankerne bag teorierne. Der blev lavet aftaler på tværs af fagene om, at dette skulle være et fast fokuspunkt i undervisningen. For at give eleverne en vis genkendelighed fra fag til fag blev der udarbejdet en skabelon, som kunne tilpasses de enkelte fag. Skabelonen skulle sikre en genkendelighed og overskuelighed i forhold til forskellige fag og forskellige lærere. Fælles emner på tværs af fagene For at minimere antallet af læst materiale har vi kigget på hvilke emner vi kunne køre på tværs af fagene og fx arbejde med ondskab i dansk, historie og kristendom. Herefter kan materialerne gå igen på pensumopgivelserne. Det kræver et samarbejde og koordinering omkring årsplanen i de forskellige fag. Et positivt resultat betinges af en forståelse af meningen med det tværfaglige samarbejde og vigtigheden af at synliggøre sammenhængen for eleverne. At flytte LE-samtalerne ud af skemaet Tidligere brugte vi 6 formiddage på disse samtaler. Samtalerne foregår mellem læreren og kontaktgruppeeleverne og handler om personlig udvikling og trivsel både fagligt og socialt. For at få flere almindelige dage i årsplanen blev aftalen at disse samtaler nu i stedet gennemføres på vagtaftner og struktureres af den enkelte lærer. 4. Hvilke resultater har tiltagene skabt for eleverne? Elev, lærer og lederperspektiv Studieteknik Det har haft værdi for undervisningen, at eleverne har haft de samme muligheder i forhold til IT. Vi kunne med fordel have haft en kursusdag, så lærerne kunne være et skridt foran i forhold til programmerne. I forhold til de afholdte workshops, er det vigtigt alle lærere er med på emnerne og formår at bygge videre på den nye viden i undervisningen vil vi gerne have eleverne bruger programmet OneNote i klasserne, er det nødvendigt, læreren også bruger det i undervisningen. Sammenlægning af fag Det har givet eleverne mere overskuelighed i forhold til prøverne rent antalsmæssigt. Dvs. eleverne er gået fra 11 mulige prøvefag til 8 prøvefag. Den almindlige skoledag bliver mindre fragmenteret - færre fag i skemaet giver mere tid til fordybelse. De nye fag (biologi/geografi/fysik/kemi og historie/samfundsfag) har begge arbejdet emne- og problemorienteret og oplevet et positivt elev engagemnet. Lærerene i henholdsvis historie/samfundsfag og biologi/geografi/fysik/kemi har arbejdet tæt sammen indenfor de nye fag og haft et stort udbytte af dette samarbejde.
4 Tilførsel af en ekstra lærer i matematik, dansk og engelsk. Der er stor forskel på udbyttet af disse timer. Timerne er blevet brugt meget forskelligt og kun i et mindre omfang til det, som egentligt var vores plan fra starten. Der er lykkedes for fx matematikholdene, at bruge læreren som et ekstra boost til de dygtige elever, og her har udbyttet været godt. I andre tilfælde har den ekstra lærer været brandslukker i én bestemt klasse, som var specielt udfordret fagligt og socialt. Formative evalueringssamtaler Målet med hver undervisningstime er blevet gennemgået af læreren i starten af timen, med udgangspunkt i teorier om synlig læring. Vi har som lærere haft et større fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Vi har været nødt til at tænke timen igennem på et læringsplan i højere grad end tidligere, det er med til at bevidstgøre målet for læreren. Eleverne har skullet kende målet med undervisningen og løbende selv vurderer egne mål, indsats og udbytte. Lærerene har også løbende givet tilbagemeldinger på elevernes arbejde og udvikling. Eleverne har været glade for lærerens tilbagemeldinger og anbefaler endnu flere tilbagemeldinger fra lærerne. Fælles emner på tværs af fag. Generelt har udbyttet været godt og den tværfaglige forståelse og indsigt er højnet betydelig lærerne imellem. Det kræver en tidlig fælles planlægning af årsplanerne i fagene og det kræver disciplin hos faglærerene med hensyn til at overholde tidsperioder m.m. Eleverne skal løbende og gentagende orienteres om de fælles flader fagene imellem, for at eleverne opnår en forståelse for at emnerne går igen. Det har givet et større tværfagligt kollegialt samarbejde til fælles gavn. At flytte LE-samtalerne ud af skemaet I forhold til tidligere skulle elevsamtalerne om trivsel og personlig udvikling afholdes på vagtaftner. Det blev dog ret hurtigt tydeligt, at disse i denne forbindelse så blev nedprioriteret. Det være sig både fra lærere og elevers synspunkt. Eleverne oplevede at vi "tog" deres fritid og lærerene oplevede, at der på vagtaftner, sjældent er ro og tid til at afholde samtaler med 9 kontaktgruppeelever og også passe de andre opgaver en vagtaften byder på. 5. Hvordan udformedes proces, gennemførelse, opfølgning og justering i væsentlige træk? Processen startede med deltagelse i Efterskoleforeningens undersøgelse af 9. klasse, hvor Ladelund Efterskole var en af de skoler, der blev særligt analyseret. DAMVAD rapporten viste at vores tidligere elever, havde en særlig høj gennemførelses procent på ungdomsuddannelserne, men underpræsterede på de socioøkonomiske karakterer. Vi blev nysgerrige på begge forhold og havde et ønske om at forbedre elevenes præstation på de socioøkonomiske karaktere, men også fastholde den høje gennemførselsprocent. Vi nedsatte en styregruppe bestående af to lærere, forstanderen og viceforstanderen. Hele lærergruppen blev inddraget i formulering af tiltag. Lærergruppen har løbende været inddraget i form af møde, kurser og evalueringer. Styregruppens opgave har været at koordinere tiltagene, planlægge og afholde div. møder og kurser på Ladelund. Deltage i Efterskoleforeningens 9. klasses projektmøder og så holde gryden i kog på Ladelund. En stor hjælp har undervejs været de forskellige møder med Trine Røttig. Hun har formået at komme med indspark på de rigtige tidspunkter og qua opfølgningsmøder med hende, har vi formået at genskabe fokus på projektet i en travl efterskolehverdag. På disse møder har der været fokus på opfølgning og forbedringsmuligheder i fremtiden. Det har også givet hele lærergruppen en mulighed for at være med og få bredere indsigt i projektet. Vi ved nu, det løbendeer nødvendigt at følge op på nye tiltag
5 6. Hvordan vil man fremover arbejde videre med dette? Evt. bud på justeringer fremover. På Ladelund vil vi fremover arbejde videre med alle vores 7 tiltag. Det er dog nødvendigt at justerer, tilpasse og udvikle på flere af tiltagene. Vores plan med at tilføje flere lærerressourcer til 9.kl i form af et tolærersystem i tre ugentlige timer fordelt på de 3 hold, gav ikke den ønskede effekt. Her vil der i stedet for til næste skoleår blive uddelt en pose timer, som frit kan bruges, når behovet opstår eller til planlagte forløb med tolærersystem i løbet af året. Vi oplever en god effekt af tiltaget, men må justere i forhold til den oprindelige tanke. I forhold til studieteknik og indholdet af disse timer er vi nu bedre forberedt til næste skoleår. Vi ved mere om, hvad der nu kræves af elever og lærere i forhold til nye tiltag, og vi føler os bedre rustet til at skabe studieteknik-timer med et mere relevant indhold. Flere af vores tiltag med sammenlægning af fag er fra næste skoleår obligatoriske på skoler med FP9, så vi skal i forhold til naturfag og samfundsfag/historie fortsætte i samme rammer. Det giver selvfølgelig en form for ro, at vi nu allerede ved, hvad de nye krav handler om og har en erfaring at trække på fra dette skoleår. Her vil vi arbejde på at skabe endnu mere sammenhæng og kan nu klæde eleverne på til prøverne allerede fra årets start. Et at de tiltag, som var en klar fejlvurdering fra vores side handlede om at flytte LEsamtalerne ud af skemaet. Disse skulle så i stedet placeres på vagtaftner i løbet af skoleåret. Hvis man vil have fokus på personligudvikling og den gode relation mellem lærer og elev, bliver vi som skole nødt til at vise, at dette prioriteres højt. Dette har vi tidligere gjort ved at placere samtaledage i løbet af skoleåret, og det er den løsning, vi nu ser os nødsaget til at vende tilbage til. Vi har måttet sande, at tiden som altid flyver afsted, og at der stadig er et vis pres på undervisningen i 9.kl. Derfor er der ikke altid blevet fulgt op på de gode intentioner - herunder formative elevsamtaler efter hvert emne, vi vurderer dog, at nye tiltag kan tage tid at implementere. Det er vores hensigt at følge endnu mere op på disse i løbet af næste skoleår. 7. Hvis man skal anbefale andre skoler noget lignende - hvad er så vigtige opmærksomheder i forhold til forberedelse, aktiviteter, vilkår og proces? Forandrings processer tage tid og koster tid. Der skal være tid til at planlægge, udføre, evaluere og justere de nye tiltag. Forandring kræver tid, masser af tid. Der skal være flere ildsjæle, der vil forandringen, og i denne gruppe er det vigtigt ledelsen også er repræsenteret. Ildsjælene er dem, der har mange af ideerne og energien. Hvis et forandringsprojekt skal blive til en varig forandring og ikke et skrivebordsprojekt, skal der være ildsjæle, der vil forandringen i hverdagen. Forandringsprojektet bør være et fast punkt på lærermøder, for at sikre opfølgning undervejs i projektet og "holde gryden i kog" Forandringen skal under hele processen være forankret i ledelsen og ledelsen skal løbende være en synlig del af projektet. Lærere og ledelse skal væbne sig med tålmodighed, det tager tid at gennemfører vedvarende forandringer.
6
1. at flere elever i 9. klasse gennemfører en ungdomsuddannelse, med en ambition om et godt resultat
Ollerup den 7. juni 2016 Ollerup Efterskole, Afrapportering på Udviklingsprojekt i Efterskoleforeningen. Del 1. Baggrunden, for at Ollerup Efterskole gik ind i projektet, var vores deltagelse i Damvad
Læs mereHorslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017
Horslunde Realskole Evaluering af den samlede undervisning 2017 I friskoleloven 1b stk. 3 står der Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereSkole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole
Skole-hjem kommunikation Udskoling på Malling Skole Skolen ønsker en tæt og åben dialog med forældrene. Derfor inviterer vi til samtaler og forældremøder i løbet af skoleåret. Kommunikationen foregår fortrinsvist
Læs mereEvalueringsdesign for realisering af skolereformen
GLADSAXE KOMMNE Skoleafdelingen Den 17. oktober 2014 Mads Aagaard og Kasper Willems Evalueringsdesign for realisering af skolereformen Den 19. marts 2014 besluttede Byrådet grundlaget for Realisering af
Læs mereAskov Efterskole, 9. kl. projekt.
Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Vi var blandt de 8 efterskoler, som var med i undersøgelsen 9 klasse på efterskole foretaget af CeFu og Damvad. Undersøgelsen pegede på 5 pejlemærker eller udfordringer
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereVesterdal Efterskole Afrapportering Efterskoleforeningens eksperimentproces om 9. klasse.
Vesterdal Efterskole Afrapportering Efterskoleforeningens eksperimentproces om 9. klasse. A. Hvilke udfordringer ville vi løse hvad blev målet med eksperimenterne og hvorfor? (Herunder pejlemærke og målgruppe)
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereEvaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium
Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium Formålet med kvalitetssystemet på Rungsted Gymnasium er at medvirke til at skabe en åben evalueringskultur som er praktisk anvendelig. Hensigten er,
Læs mereIndhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4
Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering
Læs mereIndhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4
Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereElevplaner i Meebook. Vejledning. Københavns kommune
Elevplaner i Meebook Vejledning Københavns kommune Vejledning til elevplaner i Meebook 1. Introduktion til vejledningen Denne vejledning søger at guide ledere og pædagogisk personale til, hvordan arbejdet
Læs mereHundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016
1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen
Læs mereElkjær-afdelingen i Grønbjerg
Elkjær-afdelingen i Grønbjerg Firkløverskolen Give Elkjær-afdeling Elkjær-afdelingen er områdets lokale folkeskole, for alle børn der går i 0.-6. årgang. Efter 6. årgang fortsættes skolegangen på Søndermarks-afdelingen
Læs mereEvalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013.
Den 14. marts 014 Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 011 til 013. I henhold til Pædagogikumbekendtgørelsen er der i relation til teoretisk pædagogikum nedsat et rådgivende udvalg,
Læs mereMed denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.
EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,
Læs mereresultaterne og sammenholde dem med hinanden.
! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,
Læs mereNyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018
Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever
Læs mereBrug af 16b på Kildedamsskolen
Brug af 16b på Kildedamsskolen De følgende sider sendes som svar på spørgsmål 1 og 2 I forhold til at svare på spørgsmål 3: - 16b timerne behandles ligesom alle andre timer. - 16b timerne opgøres ikke
Læs mereSkabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b
Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereIMPLENTERING AF SYNLIG LÆRING
SYNLIGE OG KENDTE LÆRINGSMÅL "Hvis du kender de mål, du skal nå, lærer du mest": Med afsæt i den viden sikrer lærerne, at eleverne altid ved, hvilke faglige mål, der er for en lektion, for en uge, for
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereEvaluering af Davidskolens samlede undervisning 2011/12
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 2-5 2. Anderledes uger og samlæsningsdage side 6 3. Emneuge side 6 4. Bevægelsesuge mm. side 6 5. In -put om implementering
Læs mereStatusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning
EVALUERING 2016 Skolens undervisningstilbud Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning Skolens daglige
Læs mereEvaluering af Davidskolens samlede undervisning 2012/13
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 2. Nyt evalueringskoncept side 6 3. Lockout og konsekvenserne heraf side 6 4. Anderledes uger og samlæsningsdage
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereKvalitetskriterier for kompetenceudviklingsindsatser
Kvalitetskriterier for kompetenceudviklingsindsatser Erfaringer fra projekt Naturlig-Vis Jan Sølberg Lektor, Københavns Universitet De senere år har der været forsket mere og mere i, hvilke typer kompetenceudviklingsforløb,
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning
Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens
Læs mereKloden. -klar til folkeskolereformen
Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereSelvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus
Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereMeementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2017 skolekode
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler, og valgt af bestyrelsen på Ådalens Privatskole til at udføre
Læs mere1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereUDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mereEvaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse
Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema
Læs mereProjektafslutning og slutrapport. Projekt nr 5011
Projektafslutning og slutrapport Projekt nr 5011 Projektets titel: En ny skolehverdag med mere effektiv planlægning til gavn for elevernes faglige resultater og trivsel. Projektets formål: På Rybners hhx
Læs merePrincip for undervisningens organisering
Princip for undervisningens organisering Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkel elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel. Indhold Elevernes undervisningstimetal
Læs mereEvaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer
Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to
Læs mereCase: Ledelsesmøde på. Kornager Skole
Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen
Læs mereEvaluering og opfølgning:
Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens
Læs mereIndholdsfortegnelse. Levring Efterskole, Bygaden 65, 8620 Kjellerup, ,
Uddannelsesplan Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvem er vi?... 4 Præsentation af skolen... 4 Personale... 4 Værdigrundlag...5 Skolens værddigrundlag....5 Hvorfor vælge os?... 6 Hvilke fag kan du komme
Læs mereIngrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17
Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Helhedsskolen Målet er fortsat at manifestere IJG som en helhedsskole og en økonomisk
Læs mereDen følgende beskrivelse tage udgangspunkt i, hvordan det ser ud i dec. 08.
Mellemtrinnet på Vinderød Skole (08/09). På Vinderød skole går man på Mellemtrinnet i 4. 5. og 6. klasse (fra skoleåret 09/10: 3. 6. kl.) Man har hjemklasse i den årgang, man hører til, men en del aktiviteter
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereEvalueringsrapport Odder lille Friskole 2013.
Evalueringsrapport Odder lille Friskole 2013. Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i de af ministeriets udstukkede fælles og trinmål. Skolen har ud fra det, lavet egne undervisningplaner
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereUndervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk
Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereVelkommen tilbage til udskolingen
Velkommen tilbage til udskolingen Velkommen til en ny folkeskole, til nye oplevelser, og nyt skema. Og til rigtig meget af det du kender.. Skolereformen O https://publisher.qbrick.com/embed.aspx? mid=9991a52e
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder
Læs mereEvaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole
Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole 2016-17 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i de af ministeriets udstukne fælles mål. Evaluering af den samlede
Læs mereLektiepolitik på OLF
Lektiepolitik på OLF Som en naturlig del af et skoleliv, indgår lektier også her på OLF. Det skal ikke bare være lektier for lektiernes skyld, men selvfølgelig noget der giver mening, i forhold til det
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereKarakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018
Side 1 af 5 Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 17/1 Resume Det samlede karaktergennemsnit blandt 9. klasseelever i folkeskolens afgangseksamen var i skoleåret 17/1 på 7,3. Beregnes det nye nøgletal
Læs mereUddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017
Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et
Læs mereKaraktergennemsnit, Bundne prøvefag
Karaktergennemsnit, Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og Formålet med kapitlet er at evaluere skolens arbejde med hvordan og på hvilket grundlag skolen systematisk vurderer elevernes faglige standpunkt og.
Læs mereA. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen
Indhold: A. Fokuspunkter for evalueringen B. Evalueringsformer der benyttes på skolen C. Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013/14 D. Plan for opfølgning på evalueringen E. Næste evaluering
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mere1: Resultater Nationale test:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 10. november 2017 Sagsid: 17.00.00-A00-5-17 Udviklingen i de faglige resultater i dansk og matematik i Ballerup Kommune Dette notat beskriver følgende: 1. Udvalgte
Læs mereSkriftlighed i studieretningerne
Skriftlighed i studieretningerne Indholdsfortegnelse 1. Projektets formål 2. Projektets organisering 3. Projektets proces og produkter 4. Evaluering af projektet 5. Hovedresultater og erfaringer ift. projektet
Læs mereEvalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.
EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten
Læs mere10. klasse Sankt Annæ Skole
10. klasse Sankt Annæ Skole INFOMØDE ONSDAG 17.01.18 kl 17 KÆRE ELEV I 9.KLASSE Du skal snart træffe beslutning om, hvor du skal gå i skole til næste år. Vi har nu i flere år haft stor succes med at kunne
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole
Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole På Østerbro Lilleskole har vi en bred evalueringskultur som udføres i vekselvirkning mellem den skriftlige og mundtlige dialog. Evaluering
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereA. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen
Indhold: A. Fokuspunkter for evalueringen B. Evalueringsformer der benyttes på skolen C. Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2015/16 D. Plan for opfølgning på evalueringen -------------------
Læs mereStatusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud
28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i
Læs mereEvalueringsrapport 2011
Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mere