BOSÆTNING FORSLAG STRUER KOMMUNE TEMAPLAN TIL KOMMUNE- PLAN KORT UDGAVE

Transkript

1 BOSÆTNING FORSLAG TEMAPLAN TIL KOMMUNE- PLAN KORT UDGAVE 1 STRUER KOMMUNE

2 2 Indhold Om temaplanen 2 Byrådts mål 3 Forord 4 Indledning 5 Udfordringerne 6 Vision 8 Indsatser for bosætning 10 Om temaplanen Dette er en forkortet udgave af temaplanen. Den fulde udgave kan ses biblioteket, kommunens hjemmeside på internettet samt købes på rådhuset. En temaplan er en del af kommuneplanen. Med ændringer i planloven åbnedes der mulighed for at koncentrere revisionen af kommuneplanen inden for temaer, hvor udviklingen har give særlig behov for planlægning. Således er en temaplan en kommuneplan der er udformet til at dække et særligt tema. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgerne. Byrådet har dog mulighed for at modsætte sig byggeri og anlæg, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Kommuneplanen forpligter derimod byrådet. Byrådet skal arbejde for at virkeliggøre kommuneplanen. Det betyder, at kommunen skal fremme tiltag, som er i overensstemmelse med planen. Det kan fx ske ved at lade udarbejde lokalplaner, som muliggør realisering af kommuneplanen. Ønsker byrådet at ændre på det, må byrådet ændre kommuneplanen fx ved at udarbejde et tillæg til planen med de procedurer som planloven fastlægger for udarbejdelse af kommuneplaner. Planstrategien Kommunens planstrategi fra 2003 re degjorde for den revidering af kom muneplanen, som byrådet fandt behov for. I planstrategien er bosætning udpeget som et særligt fokusområde, som byrådet i løbet af planperioden vil udarbejde en temaplan for. Planstrategien er vedtaget i byrådet den 9. december 2003 Offentlighed Temaplanen er udsendt som forslag i offentlig høring i perioden fra 21. juni til 6. september Forslag og ind sigelser til planen skal indsendes til: Struer Kommune Østergade Struer senest den 6. september Debat Der er oprettet et debatforum på internettet. Her kan man under den offentlige høring komme med indsigelser og forslag til planen, og man kan læse og kommenterer andre debatindlæg. Debatforummet kan nås fra kommunens hjemmeside på:

3 Forord I den kommuneplanstrategi, som Struer Kommune offentliggjorde i starten af 2004, er bosætning udvalgt som fokusområde fordi, det er et tema, hvor vi i byrådet fi nder, at Struer Kommune har særlige muligheder, som vi kan udnytte til at tiltrække nye indbyggere til kommunen. Nye indbyggere i kommunen vil betyde skattekroner i kommunekassen, øget handel i butikkerne og fl ere til at udvikle kulturog fritidslivet. Nye indbyggere betyder også fl ere børn at passe, fl ere elever i skolerne, hjælp og omsorg til fl ere ældre, udvikling og byggemodning af nye boligområder, som alt sammen vil kræve investeringer af kommunen. Bosætning handler derfor ikke kun om boligområderne og boligpolitikken, men i høj grad også om de levevilkår, som vi kan tilbyde i kommunen. Planlægningen omfatter således også arbejdspladserne, skoler, børnepasning, kultur- og fritidsliv, natur og miljø, handels- og byliv og meget mere. Temaplanen vil derfor berøre hele kommunens virksomhed, men det vil blive set ud fra den synsvinkel, som er bosætning. Planen omhandler den nuværende Struer Kommune, men vi er i planlægningen også opmærksom på de muligheder som ligger i vort kommende fællesskab med Thyholm Kommune. Planen er således udformet, så den kan forenes med de visioner, indsatser og handlinger, som man har formuleret i Thyholm Kommune, når vi skal udforme kommuneplanen for den nye store kommune. Struer er også en aktiv del af det stærke landsdelcenter Midt-Vest, hvor vi sammen med Ikast, Herning og Holstebro samarbejder om at tilbyde muligheder på stort set samme niveau som i storbyerne. Vi kan i samarbejdet bl.a. tilbyde: attraktive arbejdspladser på virksomheder i høj international klasse; kultur- og sportsbegivenheder på såvel nationalt som internationalt niveau; tæt kontakt til de overordnede vej- og jernbanenet; et varieret udbud af uddannelsesmuligheder; et godt udbud af handelsmuligheder i spændende bymiljøer. Disse kvaliteter skal vi udnytte og synliggøre i vore bestræbelser på at gøre Struer Kommune til et attraktivt sted at bosætte sig i landsdelcentret. Landsdelcenter Midt-Vest har formuleret en fælles planstrategi, som indeholder overordnede mål for egnens erhvervsudvikling, bosætning og udvikling af byerne. Vi skal ikke kigge i mange af vore nabokommuners kommuneplaner og planstrategier for at se, at man også her satser på at tiltrække øget bosætning til kommunen. Vi er i konkurrence med en række andre kommuner i regionen. Derfor må vi kortlægge, hvilke kvaliteter vi kan tilbyde i Struer Kommune og bestemme os for, hvilke vilkår vi vil tilbyde såvel nye som eksisterende indbyggere som rammer for et godt liv. Herefter kan vi lægge os fast på, hvordan vi skal markedsføre disse kvaliteter over for de målgrupper, som vi vil søge at tiltrække som nye indbyggere i kommunen. På den baggrund har vi i byrådet bestemt os for, at de overordnede mål og indsatser i kommuneplanen nu skal følges op af en konkret strategi- og handlingsplan for temaet bosætning. Det giver os et godt grundlag for at udnytte Struer Kommunes gode muligheder som et godt sted at leve og bo. Med venlig hilsen N. V. Lynghøj Christensen Borgmester 3

4 Byrådets mål Det er byrådets mål at: der skal til stadighed være mindst 60 grunde til salg i kommunen; der skal være et varieret boligudbud, som sikrer gode valgmuligheder; der skal være passende udbud af ejer, andels- og lejeboliger, som i størrelse, pris, beliggenhed og indretning kan betjene alle befolkningsgrupper; bosætningspolitikken skal skabe sammenhæng mellem boliger og levevilkår; offentlige eller offentligt støttede byggerier i Struer Kommune skal baseres på miljømæssig bæredygtighed; 4 bosætning i landsbyerne skal skabe ny udvikling i landdistrikterne og sikre at landsbyerne kan bevares som levende og velfungerende miljøer.

5 Indledning For ikke så længe siden flyttede folk derhen, hvor man fik arbejde, eller hvor der var de bedste muligheder for at få et arbejde. I dag vælger mange virksomheder at etablere sig, hvor folk gerne vil bo. Det er en udvikling, som vil tage fart, når de små årgange af unge skærper konkurrencen om arbejdskraften i almindelighed og de kvalificerede medarbejder i særdeleshed. Vi er ikke længere så bundet til vor bolig og arbejde, som det var tilfældet for bare en generation siden. I dag skifter de fleste arbejde flere gange, og mange vælger at bo på én måde som unge, en anden måde, når børnene kommer, og på en tredje måde, når børnene er flyttet hjemmefra, og man tilrettelægger sit otium. Nye erhverv nye medarbejdergrupper Som så meget andet har disse tendenser vist sig lidt tidligere i USA, hvor samfundsforskere har beskrevet konsekvenserne af denne udvikling og de ændrede vilkår, der skal til for at tiltrække aktiviteter. De nye virksomhedstyper inden for informationsteknologi, bioteknologi, kommunikation og medier, fritids- og underholdningsindustri samt andre, videnstunge serviceerhverv vil lokalisere sig der, hvor deres medarbejdere ønsker at bo. Disse medarbejdergrupper søger gode udviklings- og karrieremuligheder samt et miljø, der er åbent for nye ideer i såvel arbejds- som fritidslivet. Ud fra disse teorier er det i langt mindre grad arbejdspladsen, som er den vigtige tiltrækningsfaktor, men i stedet byen eller egnens kvaliteter, som tiltrækker de befolk- ningsgrupper, der skaber erhvervsudvikling og økonomisk vækst ved at tiltrække eller etablere virksomhederne. Byernes image spiller således i dag en stor rolle. Selvom boligområderne stort set er ens, har nogle byer større tiltrækningskraft end andre. Byer som Sorø, Dragør, Køge, Ebeltoft og Haderslev er tiltrækkende på grund af et spændende og velbevaret bymiljø. Byer som Holstebro, Silkeborg, Svendborg og Kolding har markeret sig med et avanceret kulturmiljø, der har givet kommunerne megen omtale og en god profil også blandt mennesker som ellers ikke er interesserede i kultur. 5

6 Udfordringerne Menneskelige ressourcer Aldersklemmen Struers befolkning bliver færre og ældre, hvis befolkningsprognosen går i opfyldelse. I lighed med det meste af landet kan konsekvenserne af de store ældreårgange og de små ungdomsårgange aflæses i prognosen. Struer vil være i stærk konkurrence med nabokommunerne for at tiltrække nye tilflyttere, som kan mindske den befolkningsmæssige ubalance. 6 Bosætningspolitikken skal sætte fokus på at tiltrække nye indbyggere i den erhvervsaktive aldersgruppe. De mest mobile i denne gruppe er: Udfordringer Ovenstående peger på to særlige udfordringer for bosætningspolitikken: dem som stifter familie og tiltræder nyt job; de som vælger at flytte, når børnene er flyttet hjemmefra i god tid inden pensioneringen. Aldersgruppen midt imellem flytter kun meget lidt og vil være meget svær at få til det. Virksomhedernes behov Hvor det frem til midten af 1990 erne især var forhold som for eksempel makroøkonomisk stabilitet, forskelle i arbejdsudbud og befolkningssammensætning der udgjorde den væsentligste forklaring på forskellene i velstandsudviklingen, var det i slutningen af 1990 erne i følge OECD, i stigende grad faktorer som landenes menneskelige ressourcer, innovation, entreprenørskab og anvendelsen af it, der viste sig som de nye kilder til vækst. Midt- og Vestjyllands konkurrencekraft, Copenhagen Economics, 2004 Det skriver Copenhagen Economics i en rapport om Midt- og Vestjyllands komkurrencekraft. Her ligger Midt- og Vestjylland lavest blandt landets regioner med hensyn til menneskelige ressourcer, som måles på uddannelsesniveau og erhvervserfaring. De menneskelige ressourcer i kommunen kan påvirkes gennem bosætningspolitikken. Virksomhederne er i stadig stigende konkurrence om den kvalificerede arbejdskraft. Med globaliseringen udflytter produktion med lavt vidensindhold til lande med billig arbejdskraft, mens produktion og serviceydelser med højt vidensindhold fastholdes og udvikles her i landet. Denne udvikling giver sammen med de små ungdomsårgange en stor konkurrence om den kvalificerede arbejdskraft, og virksomhederne må i den konkurrence imødekomme kravene fra medarbejderne. Herunder deres krav til bostedet og boligen. 1. At imødegå ubalancen i befolkningsudviklingen ved at tiltrække indbyggere i den erhvervsaktive aldersgruppe. 2. At tiltrække højtuddannede til kommunen for at understøtte kommunens erhvervsliv og dermed skabe vækst og dynamik, som baner vejen for fastholdelse og tiltrækning af andre målgrupper.

7 Boligområder Der er et varieret og godt boligudbud i Struer Kommune. Der er imidlertid ved at være mangel på nye grunde, så der skal gennemføres planlægning for nye boligområder. Udvikling af nye boligområder giver en mulighed for at etablere områder, der lever fuldt op til dagens behov og har en kvalitet og identitet, som de ønskede målgrupper efterspørger. Boligsøgende vil sætte pris på, at kommunens boligudbud tilbyder flere valgmuligheder. Der skal sikres gode valgmuligheder på boligmarkedet med hensyn til beliggenhed, pris og boligform. Økonomi Den økonomisk mest attraktive målgruppe er de erhvervsaktive med ingen eller med store børn. De betaler mest i skat, har et stor privat forbrug og et begrænset forbrug af den offentlige service. Den gruppe flytter imidlertid kun ganske lidt og er derfor svær at tiltrække som nye indbyggere i kommunen. De unge børnefamilier har et stort privat forbrug, men også et stort forbrug af skoler, børneinstitutioner og fritidsaktiviteter. Indtægten er stadig begrænset og skatten påvirkes af store lån. Denne gruppe er en investering. De er dyre i starten, men udvikler sig positivt igennem en lang årrække. Seniorerne har et lidt mindre lokalt forbrug, men har ofte en stor indtægt. Den gode økonomi fortsætter efter arbejdslivet med gode pensionsopsparinger. I starten bruger denne gruppe kun meget begrænset den offentlige service, men som de bliver ældre vokser behovet for hjemmehjælp, hjemmepleje, hjælpemidler, ældrebolig eller plejehjemsplads. En stor del af borgernes forbrug anvendes i lokale butikker, hos lokale håndværkere m.v. og arbejder videre i kommunen. Fritids- og kulturlivet Der er et godt foreningsliv i kommunen. Både inden for idræt, natur og kultur er der gode tilbud for alle aldersgrupper. Der er imidlertid en del af kulturlivet som opstår og trives udenfor de etablerede foreninger. Det varetages af ildsjæle, som brænder for et emne eller har en idé til et enkeltarrangement, der ikke passer ind i de etablerede foreninger. En del af ungdomskulturen med musik, teater, skatere, hip-hop, street-basket m.v. har en form, som ikke trives i foreningerne. Den del af kulturlivet er et spændende supplement til etablerede foreningsmiljø og bør sikres gode udviklingsmuligheder. På længere sigt vil noget af dette miljø medvirke til at udvikle og forny det etablerede foreningsliv. Image - profilering Som en del af Vestjylland må Struer lide under fordomme om det mørke Jylland. Kender man ikke kommunen på forhånd, vil mange mane et billede frem om fiskeri, landbrug, enden på jernbanen, indre mission, jantelov og en befolkning, som ser på nytilflyttere med stor skepsis. B&O og Struers andre højteknologiske virksomheder i kommunen trækker kraftigt den anden vej. Det er et udgangspunkt, som vil være godt at bygge videre på, når kommunen skal profilere sig som bosætningskommune. Foruden de kvaliteter som Struer Kommune selv besidder, er kommunen en del af en egn, som har meget at tilbyde. Vesterhavet, Limfjorden, Klosterheden og mange andre naturperler; turistattraktioner og oplevelsescentre, kultur- og handelsmiljøet samt mange arbejdspladser i Herning, Ikast og Holstebro. Alt sammen er let tilgængeligt med base i Struer. Til Herning, Ikast og Holstebro er der gode togforbindelser. 7

8 Vision Følgende scenarie er ren fiktion og enhver lighed med levende personer er tilfældig. Historien skal illustrere et forløb, som byrådet vil arbejde for kan blive virkeligt, når temaplanen realiseres. Da jeg blev slæbt med til Struer Da Anne - min kone - efter endt uddannelse fik et ønskejob på Ericsson Diax i Struer, talte jeg højlydt for, at vi skulle blive boende i Aalborg. Jeg kunne ikke forestille mig selv som vestjyde. 8 Aftalen blev dog, at når jeg afsluttede min uddannelse inden for kommunikation på Aalborg Universitetscenter, skulle vi finde en bolig i området og flytte til Vestjylland med vores lille datter, som dengang bare var 1½ år gammel. Med et lille barn er tiden for kostbar til at pendle så langt hver dag, ligesom vort ellers hyggelige to-værelses studenterhybel ikke er de rette rammer for hendes opvækst. Vi havde først kig på Holstebro. Alle taler jo godt om den by. Byens gode kulturmiljø dæmpede mine fordomme om det mørke Jylland, jantelov og blå kedeldragter. Byen gjorde også et rigtigt godt indtryk på os, da vi besøgte den. Anne havde imidlertid lært Struer-området lidt at kende og talte nu for, at vi skulle kigge lidt her også. I sommerferien fik vi lov til at låne en af Annes kollegers hus, så vi i ro og mag kunne prøve at være Struerboere. Det var en god ferie. Vi var heldige med vejret og gjorde god brug af den nye strand ved den nye, flotte havnefront og af en lille jolle, som hørte til huset. Selvom vi var både ved Vesterhavet, i Holstebro og i Herning, endte det med, at ferien primært blev brugt i Struer og ved fjorden. Et par måneder efter faldt vi over en dejlig ældre villa i den østre bydel - og så jeg blev vestjyde. Arbejdet Jeg var bange for, at jeg aldrig skulle få arbejde i denne del af landet. Her er jo ikke overstrøet med bud efter kommunikationsrådgivere. Jeg havde i alt fald set frem til at tage det helt roligt de første måneder, hvor jeg kunne hvile på laurbærrene efter det hårde speciale og være hjemmegående med datteren. Sådan kom det nu (heldigvis) slet ikke til at gå. Kort tid efter, at jeg havde meldt flytning til arbejdsformidlingen, fik jeg en projektansættelse på Struer Museum til at medvirke til et stort anlagt projekt om Struers maritime fortid og nutid. På en sejlads i et vikingeskib kom jeg i snak med amatør-arkæologen Poul Kvist. Han havde et lille maskinværksted, som havde specialiseret sig i fin-mekaniske maskindele. Virksomheden havde behov for at få undersøgt nogle muligheder i Tyskland. Jeg tog med ham derned det gik godt og nu eksporterer firmaet til hele EU og 6 lande udenfor. Poul er gået på pension, og jeg sidder nu i ledelsen af firmaet i kompagniskab med Pouls nevø. Den offentlige service Med mit nye job fik vi hurtigere end ventet behov for en vuggestueplads. Heldigvis har kommunen prioriteret et godt udbud af pasningsmuligheder. Vi måtte vente lidt på vuggestuepladsen, men vi fik en god dagpleje og i løbet af et par måneder, var der en ledig plads i vuggestuen. Mulighederne for et godt skoleforløb for børnene, blev højt prioriteret og grundigt undersøgt, før vi besluttede os for at blive Struerboere. Kommunens satsning på folkeskolen virkede meget overbevisende. Den internationale linie, som de to af børnene har gået på, og den ældste har videreført i gymnasiet, er et godt afsæt for det mere og mere internationaliserede uddannelses- og arbejdsliv i globaliseringens tidsalder. Selvom det aldrig blev aktuelt for vore børn, betød det også noget for os, at der i kommunen er rigtigt gode friskoler, som alternativ til folkeskolen. Landsbyen Da vi fik vores tredje barn blev huset i østbyen for småt, og vi valgte at bygge et nyt. Det blev på Venø jo nu har vi virkelig fået smag for naturen og fjorden. På Venø er der lavet en plan for en fremtidig bebyggelse, der sikrer, at det ikke er traditionelle villakvarterer, som bygges her, men en bebyggelse, som indpasser sig i landsbymiljøet og gør god brug af naturværdierne. Her kunne vi realisere vort drømmehus. Det er et moderne hus, men arkitekten har virkeligt forstået at finde en form og en placering på grunden, så huset falder rigtigt godt ind i landsbymiljøet, samtidig med at de store glaspartier trækker naturen og fjorden helt ind i stuen. Vi synes, at vi bor i sommerhus hele året. Det er noget anderledes at bo på Venø end i Struer by. Selvom der var et godt fællesskab i gaden i Struer, er der rigtigt stort engagement her på øen. Det drejer sig i første omgang om særlige ø-forhold som færgen, havnen og naturen, men også idræt, kulturlivet, turismen, kirken og bymiljøet har stor interesse blandt de nu ca. 300 Venøboere. Det er basis for et godt fællesskab på øen. Fritiden Med nye jobs, et lille barn i klapvogn og en ny på vej, spekulerede vi ikke så meget i fritidslivet, da vi flyttede til Struer. Vi havde ingen fritid. Da børnene blev større, fandt vi ud af, at der er et meget bredt kultur- og fritidsliv i kommunen. Børnene dyrker en del sport. Roning og sejlsport er blandt deres foretrukne. Musikskolen har også haft godt tag i børnene. Især den ældste har gjort brug af de gode forhold for både sang, musik og skuespil som musikskolen tilbyder. Anne har I nogle år være med til at understøtte mange nye initiativer som bestyrelsesmedlem i Kulturelt Samråd, som hvert år på byrådets vegne disponerer over et beløb, som ildsjæle kan søge af til realisering af deres ideer. Samrådet har hjulpet mange gode arrangementer på vej og har

9 også selv taget initiativer, der er med til at udvikle et godt kulturliv i kommunen. Flere af bysbørnene har gjort det godt og er blevet landskendte. De beriger fra tid til anden byen med en udstilling eller optræden. Ellers er det stadigvæk sådan, at vi tager den korte tur med toget til Holstebro eller Herning, når vi vil opleve kulturbegivenheder i international klasse. Seniorer For et par år siden fik vi familie til området. Annes forældre havde brug for noget mindre til at blive gamle i, som de sagde. De havde stort set købt en fin andelsbolig nær bymidten i Herning, men da de fik mulighed for at købe en af de nye flotte boliger på Vralden i Struer, som nu afslutter den nu færdige og meget flotte havnefront, valgte de at springe til her. De fik nu også en rigtig god pris for deres gamle hus. De bor rigtigt flot, hvor de kan følge med i livet på havneområdet. Svigerfar genoplivede i nogle år sin ungdomsinteresse for sejlerlivet og købte en fin lille Juniorbåd, som han sejlede fjorden tyndt med. Svigermor foretrækker sejlsporten fra kajen af. Det var også af væsentlig betydning for dem, at de nu har tæt til handelsmuligheder, biograf, Folkets Hus og alle de andre tilbud, som Struer har. Det svære Nej! Selvfølgelig har det hele ikke være roser. Der har også været forhold, som ind i mellem har fået os til at spørge os selv, om vi ville fortsætte tilværelsen i Struer Kommune. Jantelov, intolerance og selvtilstrækkelighed hører til den danske folkesjæl og findes overalt i landet. Jeg føler dog, at det er tættere på overfladen her i kommunen, end jeg har været vant til, fra mit liv i de store byer. Jeg har gennem årene oplevet mange gode initiativer blive skudt ned allerede før de blev rigtigt udviklede. Den hårfine grænse mellem sund skepsis, hvor man ikke falder på halen for tingene bare fordi de er nye eller anderledes, og den usunde skepsis, hvor alt, som kommer udefra, er meget mistænkeligt, falder for mange gange ud til den usunde side. Anna tager det lidt mere roligt. Sådan er det også, hvor hun kommer fra, siger hun. Hun har dog også mærket, at man som tilflytter forventes at holde sig tilbage de første år. Her er en god udvikling i gang, og det er blevet meget bedre. Især i de seneste år har der været fokus på problemet, og mange har gjort en aktiv indsats for at imødegå problemet. I særlig grad har de unge været med til, at der er blevet større tolerance overfor nye initiativer. Jeg tror derfor, at den usunde skepsis er ved at dø ud uden at den sunde skepsis lider overlast. Vi skal dog fortsat være opmærksomme på problemet. Markedsføring Struer har fyldt godt i landets medier de seneste år. Først og fremmest har de maritime aktiviteter omkring den nye havnefront påkaldt sig opmærksomhed. Museets aktiviteter omkring historiske skibe og de mange træskibs-regattaer, der har Struers nye havn som et af hovedmålene, er altid blandt sommerhalvårets attraktioner. Rigtigt stort blev det, da Kongen deltog i kapsejlads-ugen og tv-stationerne slog sig ned på havnen. Det gav en god omsætning i såvel den dyre fiskerestaurant som i grillen og i Provianten. En ejendomsmægler, jeg kender, havde 21 henvendelser ugen efter fra folk som var interesseret i at købe en af boligerne på havnefronten. Der er dog ingen ledige boliger, og han har mange skrevet op, hvis der skulle komme nogen. 9

10 Indsatser for bosætning Målgrupper I Struer Kommune er alle velkomne. I byrådet lægger vi stor vægt på, at vi kan tilbyde gode forhold for alle borgere uanset, hvilke af livets faser, som man er i, og uanset hvor man er placeret på arbejdsmarkedet. Der er imidlertid nogle målgrupper, som vi i denne planlægning vil sætte særlig fokus på, fordi at vi har nogle særlige behov for dem, eller fordi vi har kvaliteter i kommunen, som målgruppen i særlig grad vil efterspørge. 10 Skitse til nyt boligområde ved Gimsing Højtuddannede Struer har som tidligere nævnt mange videnstunge virksomheder. Disse virksomheder har behov for højtuddannede medarbejdere. En passende stor gruppe af højtuddannede giver også et meget dynamisk erhvervsliv, som medvirker til udvikling af de eksisterende virksomheder og etablering af nye. En målrettet indsats mod de højtuddannede vil således også tiltrække andre målgrupper. Flere af Struers højtprofilerede virksomheder tilbyder endog meget attraktive jobs til de højtuddannede. Mange af disse medarbejdere vælger imidlertid at pendle til arbejdspladsen ofte ganske langt. For virksomheden er disse medarbejdere i visse tilfælde ikke helt så loyale, som de der bor tættere på virksomheden. Får man tilbudt et nyt job, som kan spare en for 2-3 timers daglig transport, er det fristende at skifte selvom man har et godt job. For at understøtte virksomhedernes mulighed for at rekruttere og fastholde disse medarbejdere, vil byrådet have særlig opmærksomhed på at tiltrække denne målgruppe. Børnefamilier Når man får job og stifter familie, er det et tidspunkt, hvor de fleste også skifter bolig. Da overvejer man, hvor og hvordan man kan skabe de bedste rammer om den nye familie. Mange vælger at bo i nærheden af arbejdet, men i dag vælger mange bosted ud fra andre kvaliteter og accepterer så noget transporttid til arbejdspladsen. For børnefamilier er forhold som plads, frisk luft, tryghed, pasningsmuligheder, gode skoler, godt fritidsliv, natur, by- og handelsmiljø og en attraktiv bolig til en rimelig pris afgørende for valget af bosted. Alt sammen forhold hvor Struer har noget at tilbyde.

11 Seniorer Et andet tidspunkt, hvor mange i dag vælger at flytte, er, når børnene er flyttet hjemmefra. Huset og haven er nu for stor, og man har økonomi til at realisere sin drømmebolig samtidig med, at man ser frem mod sit otium. For denne gruppe er den attraktive bolig vigtig. Den skal ligge rigtigt godt og må ikke være for stor, men heller ikke for lille til, at børn og børnebørn kan komme på besøg. Den skal gerne ligge bynært - tæt på handelsmuligheder og fritidstilbud. For den helt rigtige bolig vil man gerne acceptere lidt pendlerafstand til arbejdet, men det må ikke blive for besværligt. En attraktiv bolig fx på havnefronten kan være fristende for folk fra Struer og opland, men også seniorer fra Holstebroog Herning-kanten kan blive fristet, når tilbuddet er godt. De tilbagevendte En særlig gruppe er de unge, som har forladt Struer Kommune for at uddanne sig andre steder i landet. Byrådet finder, at det er meget vigtigt, at de unge får en uddannelse, hvad enten det sker på en af virksomhederne i lokalområdet, på en af regionens uddannelsessteder, eller det foregår på de højere læreanstalter i de store byer. Vi vil også gerne have nogle af dem hjem igen, når de er færdige med deres uddannelse, og kan bidrage til kommunens og egnens udvikling med deres erhvervede viden og engagement på virksomheder i kommunen - eller måske ved, at de etablerer nye virksomheder. Hvis de unge har en god erinding om tilværelsen i Struer Kommune vil nogle af dem søge tilbage, når de stifter familie og får job. Boligområderne Der er brug for et stort og varieret udbud af boliger i kommunen. Byrådet finder, at kommunen også fremover skal imødekomme behovene for borgere i alle aldersgrupper. Enfamiliehuset er den mest søgte boligform i Struer Kommune. Vi skal derfor have et tilstrækkeligt udbud af boligområder med denne boligform inden for forskellige prisklasser. Byrådet har derfor sat som mål at der til stadighed skal være mindst 60 boliggrunde med forskellig karakter til salg i kommunen. Grunde med udsigt over vandet eller landskabet er mest attraktive, men i alle nye boligområder, skal natur og landskab prioriteres, da det er Struer Kommunes store styrke. I byrådet er vi imidlertid også opmærksomme på, at byggeri i naturområderne kan forringe eller ødelægge værdierne. Byrådet lægger derfor vægt på, at boligbyggeriet indpasses, så naturværdi- erne kan udnyttes, uden at de forringes. Det kan blandt andet ske ved at etablere nye landskabselementer i boligområderne for eksempel ved skovrejsning eller etablering af søer og vandhuller. Der er allerede markante byggerier under udvikling på havnen. På lystbådehavnen er således planlagt opførelse af 50 boliger af høj arkitektonisk kvalitet. Havnens øvrige arealer rummer trods tidens ugunst for søværts godstransport, fortsat værdier i form af bygninger og materiel, der gør havnen til et reelt aktiv for fremtiden. 11

12 12 Boligerne på havnen ligger tæt ved byens tilbud af handels- og fritidsmuligheder samtidig med, at de tilbyder unikke muligheder for udsigt over fjorden og et spændende havnemiljø. Disse forhold vil tiltrække mange målgrupper. Erfaringer fra andre byer viser, at det i særlig grad er seniorer dvs. par med god økonomi, hvor børnene er fl yttet hjemmefra. En anden målgruppe, som søger sådanne bosteder, er singler en stadig voksende gruppe af enlige, fraskilte eller folk, som har valgt single-livet. Byrådet satser på, at udvikle mulighederne for attraktive boliger på havnen i en samlet planlægning, som også tilgodeser fritidslivet, turisme, kultur og de rekreative muligheder for hele kommunen. Byrådet vil i de kommende lokalplaner for boligområderne prioritere: at der er gode valgmuligheder med hensyn til pris, beliggenhed og boligtyper. at der er en god indpasning i naturen som såvel tager hensyn til naturværdierne som trækker naturen ind i bebyggelsen med udsigtskiler og grønne områder at der er trygge trafi kforhold, hvor stier og veje indrettes, så især børnene kan færdes trygt til skole, fritidsmuligheder, friarealer, kammeraterne m.v. Detailhandel og bymiljø I Byrådet har vi igennem en lang årrække prioriteret at udvikle og forbedre bymiljøet. Med byfornyelsen har det været muligt at forbedre og modernisere boligerne i byen. Det har dels givet et antal gode, moderne boliger i byen, og dels har det forbedret bymiljøet, at gamle bygninger er sat smukt i stand. Byfornyelsen skaber ikke det helt store antal nye boliger, men det har stor betydning for byens liv og tryghed, at bymidten ikke er lukket og slukket kl. 17. Byrådet ønsker at fortsætte den gode udvikling af bymidten, så kommunens byer kan udfylde deres roller som lokale centre for handel og service, der understøtter boligområderne og Struer som samlende knudepunkt i kommunen og egnen. Byfornyelse skal fortsat være et centralt redskab til forbedringer i bymiljøet og samtidig skaffe centralt beliggende boliger i dagens standard. Det er fortrinsvis de unge, singler og de ældre i det omfang at det er muligt at gøre boligerne ældreegnet, som har interesse for boligerne i bymidten. Indsatsen for at forskønne og forbedre gader og pladser skal fortsætte. Det skal sikre et godt indtryk af byen, hvad enten man bare kører igennem, er på besøg eller færdes her dagligt som indbygger i kommunen. Det gode bymiljø bidrager også til at skabe gode rammer for kommunens handelsliv, når det bliver mere spændende at komme i bymidterne. Havnefronten rummer som tidligere nævnt store muligheder for at berige bymiljøet med attraktive forhold for boliger, kultur, fritid og erhverv. Kultur og fritid Fritidslivet har stor betydning for det gode liv i Struer Kommune. Struers beliggenhed ved vandet giver nogle særlige muligheder for kultur- og fritidslivet. Maritime aktiviteter er et stort aktiv for de, som er interesserede i sejl- og søsport. Aktiviteter på fjorden med hvide sejl og farverige spilere, gamle træskibe, sejlsportsstævner eller bare aktiviteterne på havnen i almindelighed er et stort plus for bylivet og tiltrækker mange mennesker også dem som ikke selv deltager aktivt, men gerne kigger på. Byrådet vil i den kommende planlægning for havne og kystområderne i kommunen lægge vægt på at understøtte fritidsaktiviteterne ved og i vandet. Der er et godt folkeligt baseret kulturliv i kommunen. Mange er engageret på amatørbasis med musik, teater og kunst. Den nye biograf og det nye Folkets Hus understøtter på bedste vis dette kulturudbud ligesom museum, biblioteket, skolerne og gymnasiet bidrager til et godt kulturmiljø i kommunen. En stor del af kulturlivet baserer sig på lokale ildsjæle som med fl id og interesse sætter initiativer i værk. Byrådet fi nder at det har stor værdi, når initiativerne kommer nedefra græsrødderne. Selvom man har gode ideer og er fuld af virkelyst, kan man få behov for hjælp, når der skal gennemføres et større arrangement. Byrådet vil derfor tage initiativ til at der oprettes et kulturelt samråd. Samrådet, der vælges blandt interesserede borgere, vil fungere som kontakten mellem græsrødderne og byrådet. Det kan støtte initiativer fra ildsjælene med opbakning, praktisk hjælp, annoncering og økonomi.

13 Offentlig service Gode skoler og daginstitutioner med pasningsgaranti er et must for tilflyttere med børn. Byrådet har igennem mange år prioriteret det højt at tilbyde borgerne de nødvendige pasningsmuligheder i en god kvalitet. Vi kan derfor bryste os af en god service på området i Struer Kommune. Folkeskolen i kommunen har en god kvalitet, som er i stadig udvikling. Byrådet lægger stor vægt på, at folkeskolen er dynamisk og udviklingsorienteret. Hvis de rammer, som folkeskolen kan tilbyde føles snævre, er der i kommunen et godt alternativ i velfungerende friskoler. En fortsættelse af denne politik anser byrådet som en naturlig og nødvendig indsats for at udvikle Struer som bosætningskommune. Landsbyerne og det åbne land I landsbyerne tilbydes en anden måde at bo og leve på. Her er plads til børnene, til at holde dyr, dyrke jorden og til hobbyen. Der er også ofte et godt sammenhold i landsbyerne. Til gengæld er der oftest længere til service og handelsmuligheder, og man kan ikke altid regne med, at den offentlige transport til enhver tid kan dække behovet. Byrådet finder, at landsbyernes særlige kvaliteter skal bevares. Der skal i planlægningen for landsbyerne lægges vægt på, at landsbymiljøet fastholdes, når der udlægges muligheder for udbygning. Ny bebyggelse skal underlægge sig strukturen i landsbyen. Landsbyerne må ikke udvikle sig som villakvarterer. Udbygning i landsbyerne vil ikke give et stort antal nye boliger, men de kan udgøre et godt supplement til kommunen øvrige boligområder og medvirke til et godt og forskelligartet boligudbud i kommune. Ikke mindst kan landsbyerne bevares som levende og aktive bymiljøer. 13 Skitse til nyt boligområde ved Stentofterne

14 Markedsføring og profilering Ovenstående viser, at Struer Kommune har gode forudsætning for at tiltrække en øget bosætning og ved at udnytte de muligheder, som er fastlagt med denne plan, kan attraktionen udvikles endnu mere. For at udnytte mulighederne skal folk vide at de eksisterer. Byrådet har allerede igangsat 14 Skitse til nyt boligområde på Venø initiativer som skal markedsføre kommunen bredt. Som et led i denne indsats vil vi markedsføre kommunen som et godt sted at bo. Byrådet finder, at en målrettet markedsføring også skal medvirke til at give kommunen en klar profil inden for bosætning. Der skal udarbejdes materiale til offentlig- gørelse på internettet, der overskueligt kan lede interesserede igennem de informationer, som har betydning for det gode liv i Struer Kommune. Byrådet prioriterer internettet i forbindelse med markedsføringen af bosætningen, da boligsøgende i dag i høj grad bruger internettet til at finde bolig og at samle oplysninger om de mulige bosteder. Inden for bosætning kan følgende områder være temaer for markedsføringen: Det gode liv tryghed, service, fritidsliv Det maritime miljø Fjorden Natur og landskab De attraktive virksomheder Struer som en del af egnen

15 Samarbejde Temaplanen gennemføres ikke af byrådet og kommunens administration alene. Alle de beskrevne indsatser skal gennemføres i et samarbejde mellem investorer, brugere, berørte interesser og øvrige myndigheder som stat, amt og samarbejdskommuner. En god bosætningskommune er også godt naboskab, spændende fritidsforeninger, attraktive butikker, gode boligkvarterer eller landsbyer, velholdte omgivelser og meget andet. Her er det ikke byrådet og den kommunale administration, som har initiativet, men det er os alle, der er sammen om at skabe gode rammer både for nye tilflyttere, men også for hinanden. Byrådet finder, at alle parter bør bidrage til at skabe et godt beslutningsgrundlag, når byrådet skal tage stilling til, hvordan planlægningen gennemføres. Derfor lægger byrådet vægt på, at samarbejde med de, som berøres direkte eller indirekte af planlægningen, vil indgå som en vigtig del af det fremtidige kommuneplanarbejde. Konkret projekter Byrådet vil i planperioden iværksætte følgende konkrete projekter. Yderligere initiativer vil blive igangsat, når behovene viser sig. Boligområder Landsbyer og landdistrikter Markedsføring Udarbejdelse af lokalplaner for kommunens landsbyer, som fastlægger mulighederne for udbygning under hensyn til bevarelse af landsbymiljøet. Udarbejdelse af hjemmesider, som kan lede interesserede gennem alle oplysninger, der fortæller om Struer som bosætningskommune fx grunde, naturværdier, planlægning, skoler og daginstitutioner, kultur- og fritidsliv, ejendomsmæglere m.v. Kulturliv Etablering af et Kulturelt Samråd, som understøtter lokale initiativer på kulturområdet. Etablering af badestrand/badeanstalt i tilknytning til Struer by. Udarbejdelse af Kulturmiljø- og Arkitekturguide fælles for Landsdelcenter Midt-Vest. Modtagelse Etablering af et godt beredskab for nye tilflyttere og interesserede, så de føler sig velkomne og godt hjulpne i den første tid i kommunen. Det skal ske i samarbejde mellem bl.a. kommunen, de handlende, foreningslivet, ejendomsmæglerne og borgerforeninger. Udarbejdelse af strukturplan for Gimsingområdet. Udarbejdelse af lokalplan for 1. etape i Gimsingområdet. Udarbejdelse af lokalplan for bebyggelse ved Stentofterne. Udarbejdelse af lokalplan for et område ved Knarbjerg ved Fjordvejen. Udarbejdelse af visionsplan for kommunens havneområder i Struer, Venø, Oddesund Syd samt Oddesund Nord, Jegindø og Tambohuse i den nye storkommune. Udarbejdelse af lokalplan for boligområde på Venø. Bymiljø Udarbejdelse af planlægning for Holstebrovej. Helhedsorienteret byfornyelse i Smedegade-kvarteret. 15

16 Dette er en forkortet udgave af temaplanen. Den fulde udgave kan ses på biblioteket, kommunens hjemmeside på internettet samt udleveres på rådhuset. 16 Struer Kommune Østergade Struer Tlf.: Der er oprettet et debatforum på internettet. Her kan man under den offentlige høring komme med indsigelser og forslag til planen, og man kan læse og kommentere andre debatindlæg. Debatforummet kan nås fra kommunens hjemmeside.