En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem"

Transkript

1 En model il fremskrivning af de danske uddannelsessysem Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen December 27

2 Side 2 af Indledning De er regeringens mål a øge befolkningens uddannelsesniveau. Befolkningens fremidige uddannelsesniveau har beydning for væks, velsand og de offenlige finansers holdbarhed. Den befolkningsfremskrivning, der benyes il a vurdere den økonomiske holdbarhed er imidlerid ikke fordel på uddannelser. Omvend er den profilmodel der i dag benyes il a vurdere den langsigede udvikling i befolkningens uddannelsesniveau ikke konsruere på en sådan måde a den kan anvendes i samspil med de modeller, der anvendes il a vurdere den økonomiske væks og velsand sam den finanspoliiske holdbarhed. Den her beskrevne model er de førse skrid i besræbelsen på a sammenbinde demografiske og uddannelsesmæssige fremskrivninger. Udviklingen af modellen er finansiere af regeringens saisik-pulje. Der ages udgangspunk i DREAM s fremskrivning af den danske befolkning fordel på køn og alder. Disse befolkningsgrupper fordeles i hver år i fremskrivning på igangværende og højese fuldføre uddannelse. De vil således være mulig a følge udviklingen over id i både sørrelsen af de løbende uddannelsessysem og i uddannelsesniveaue for såvel udvalge befolkningsgrupper som i samfunde som helhed. Uddannelserne er opdel i 8 yper efer længden af uddannelsen: Grundskole, Almene gymnasium, Erhvervsgymnasium, Erhvervsfaglige uddannelser, Kore videregående uddannelser (KVU), Mellemlange videregående uddannelser (MVU), Bachelorer og Lange videregående uddannelser (LVU). Der arbejdes i skrivende sund på en yderligere opdeling i analle af uddannelser og i herkoms-grupper.

3 Side 3 af Modellen Modellens grundlæggende opgave er a opsplie DREAMs naionale befolkningsprognose på højes fuldføre og igangværende uddannelse. Hvis N a, k, h, er analle af personer af alder a, køn k, herkoms 1 befolkningsprognose, ønsker vi a danne opspliningen h og år ifølge DREAMs N hvor ig sår for ig, hf a, k, h, igangværende uddannelse og hf sår for højes fuldføre uddannelse. Vi anager a ig= svarer il ikke a være i gang med en uddannelse, og a ig=1 er grundskolen. De skal alså gælde a: ig hf N = N ig, hf a, k, h, a, k, h, For a give en fornufig beskrivelse af syseme er vi nød il a bryde syseme endnu længere ned, ide vi også indfører varigheds-variablen v. For personer under uddannelse angiver v analle af år personen har være på uddannelsen. For personer der ikke er under uddannelse (ig=) angiver v analle af år der er gåe siden opnåelsen af højs fuldføre uddannelse. Vi har da a ig hf v N = N ig, hf, v a, k, h, a, k, h, For a beskrive sysemes dynamik bruges nu 4 sæ af overgangssandsynligheder. Lad ( i) γ være sandsynligheden for a en grundskoleelev af alder a, køn k og a, k, h, herkoms h næse år påbegynder uddannelse i. Vi beregner da analle af grundskoleelever G ( i) + + der næse år påbegynder uddannelse i ved a 1, k, h, 1 N G i i N ( ) γ ( ) a+ 1, k, h, + 1 1,, a+ 1, k, h, + 1 = a, k, h, a, k, h, Na, k, h, Kvoienen il højre for lighedsegne angiver den demografiske udvikling for kohoren. For personer udenfor uddannelsessyseme (ig=) defineres hf overgangssandsynligheden φ ( i) a, k, h,. Denne angiver sandsynligheden for a en person udenfor syseme (med alder a og højes fuldføre uddannelse hf) sarer på hf uddannelsen i næse år. Vi beregner analle af ousidere O ( i) sig ind i uddannelsessyseme ved a 1, k, h, der bevæger 1 Herkoms er ikke med i den nuværende model, men vil blive indfør i den næse version.

4 Side 4 af 22 N O i i N ( ) φ ( ) hf hf a+ 1, k, h, + 1, hf, a+ 1, k, h, + 1 = a, k, h, a, k, h, Na, k, h, For personer indenfor uddannelsessyseme skelnes mellem o overgangssandsynligheder: sandsynligheden for a ændre ilsand uden a færdiggøre igangværende uddannelse og sandsynligheden for a ændre ilsand samidig med a igangværende uddannelse færdiggøres. Definer overgangs- f, ig, hf, v sandsynligheden ( i) δ som sandsynligheden for a en person med højes k, h, fuldføre uddannelse hf, som har være i gang med uddannelsen ig i v år næse år er på uddannelsen i. Hvis f= bliver den igangværende uddannelse ikke afslue, mens hvis f=1 bliver den afslue. De skal derfor gælde a f i ( i) δ = f, ig, hf, v k, h, 1 Analle af insidere der med en given baggrund er på uddannelse i uden a færdiggøre uddannelsen ig beregnes som N I i i N ( ) δ ( ) ig, hf, v+ 1, ig, hf, v a+ 1, k, h, + 1 ig, hf, v a+ 1, k, h, + 1 = k, h, a, k, h, Na, k, h, Analle af insidere der med en given baggrund færdiggør uddannelsen ig og påbegynder uddannelsen i beregnes som N I i i N ( ) δ ( ) f, ig, hf, v Overgangssandsynligheden ( i) i, ig,1 1, ig, hf, v a+ 1, k, h, + 1 ig, hf, v a+ 1, k, h, + 1 = k, h, a, k, h, Na, k, h, δ giver en mege righoldig karakerisering af k, h, den enkele uddannelse. De er f.eks. mulig a beregne frafaldsprocener og forvenede sudielængde ved hjælp af disse. Til dee formål er de en god ide a definere sandsynlighederne p, X, ig, hf, v k, h, p p p p og C, ig, hf, v k, h, = X, ig, hf, v, ig, hf, v k, h, k, h, i ig = δ C, ig, hf, v, ig, hf, v k, h, k, h, = δ δ F, ig, hf, v 1, ig, hf, v k, h, k, h, i p hvor: F, ig, hf, v k, h, ( i) ( ig ) ( i) Og hvor X sår for exi-sandsynlighed, C sår for forsæelses-sandsynlighed, og F sår for færdiggørelses-sandsynlighed. Hvis vi underrykker al noaion borse fra varigheden v, kan vi skrive:

5 Side 5 af 22 X, v C, v F, v p + p + p = 1, for alle v Hermed menes: på ehver idspunk v i uddannelsen kan man enen forlade uddannelsen (X), forsæe uddannelsen (C) eller færdiggøre uddannelsen (F). Herudfra kan vi definere frafaldsprocenen D ved: v 1 X, v C, d = v= 1 d = 1 D p p Desuden kan vi definere forvene sudielængde L ved: 1 L = vp p 1 D v 1 F, v C, d v= 1 d = 1 Daa og Eksrapolering Til projeke er vi udarbejde en forløbsdaabase for perioden I denne daabase findes for alle danskere oplysninger om Køn, Alder, Oprindelse, Højese fuldføre uddannelse, Anal år siden opnåelse af højese fuldføre uddannelse, Igangværende uddannelse, Anal år siden sar på igangværende uddannelse, På grundlag ad denne daabase kan de ovensående overgangssandsynligheder beregnes hisorisk. På grundlag af den hisoriske udvikling i perioden -24, eksrapoleres overgangssandsynlighederne il fremskrivningsformål. Eksrapoleringen foregår i 2 rin. Førs filreres de hisoriske daa med en såkald Cubic Spline Inerpolaion wih Cross Validaion. Formåle med dee er a omdanne de diskree hisoriske daa il en koninuer funkion. Lad S ( ) være denne funkion. Vi vedager a er hisorisk id og > er fremskrivningen. I princippe kunne man eksrapolere ved a anvende ( ) S for >. Men de er e velkend problem a inerpolerede funkioner ofe opfører sig uhensigsmæssig udenfor de område de er esimere i (og ( ) S er jo esimere på hisorisk daa, dvs. for ). Vi vælger derfor a eksrapolere med en anden funkion f ( ), men a kræve a:

6 Side 6 af 22 (1) S S ( ) = f ( ) '( ) = f '( ) Bemærk a S '( ) er veldefinere fordi S er koninuer. De var neop derfor vi lavede en Cubic Spline Inerpolaion. Vi vælger funkionen (2) ( ) exp a + b f = + c Denne funkion har den pæne egenskab a b f ( ) = exp c lim f ( ) = exp( a) Funkionen bevæger sig asympoisk mod en langsige værdi, og vi kan syre hvor den sarer og hvor den ender. Hvis man indsæer (2) i (1) kan man vise a '( ) ( ) ( ) S a = c + ln S S ( ) b = c ln S ( ( )) Indsæes dee igen i (2) fås: '( ) ( ) S f ( ) = S ( ) exp c + c S Funkionen f() er besem borse fra parameeren c. Denne parameer (som vi kalder eksrapoleringsparameeren) besemmer hasigheden hvormed f() konvergerer. Bemærk speciel a de gælder a: Dee giver en forolkning af c: sørrelsen '( ) ( ) S lim f ( ) = S ( ) exp c S S S '( ) ( ) er væksraen i de sidse hisoriske punk. De er alså den hisorisk givne rening. Den langsigede værdi af f() fås ved a lade f() vokse i c år med den hisorisk givne væksrae.

7 Side 7 af Fremskrivning Der er foreage en fremskrivning fra 26 il 235. Eksrapoleringsparameeren er sa konservaiv il 5 2, således a fremskrivningen er relaiv æ på en fremskrivning med konsane overgangssandsynligheder (vi vil nedenfor vurdere effeken af denne anagelse). Der gives førs e overblik over fremskrivningen. Herefer gives en kor gennemgang af den demografiske baggrund for udviklingen. Til sids gennemgås alle uddannelserne enkelvis. Den poenielle arbejdssyrke (her definere som de årige) fordel på højese fuldføre uddannelse er vis i Figur 1. Analle af personer i den poenielle arbejdssyrke falder fra 21 il 235 med ca personer. De gennemsnilige uddannelsesniveau for gruppen som helhed er klar voksende i hele perioden. Dee skyldes de simple fakum, a de gamle personer der går ud af arbejdssyrken hver år er klar dårligere uddannede end de unge personer der kommer ind. Andelen af personer med en grundskoleeksamen eller en erhvervsfaglig uddannelse er faldende, mens de andre uddannelser har en sigende andel. Andelen af personer med en grundskoleeksamen falder fra 29 procen i 26 il 23 procen i 235. I samme periode falder de erhvervsfaglige uddannelser fra 34 procen il 29 procen. For de reserende uddannelser ses den krafigse udvikling for lange videregående uddannelser der siger fra 6 procen i 26 il 14 procen i 235. Figur 1 Poeniel arbejdssyrke (17-65-årige) fordel på højese fuldføre uddannelse. Absolu og relaiv. Hisorisk og fremskreve Bachelor LVU MVU 1% 8% Bachelor KVU LVU MVU KVU Erhvervsgymnasial Almengymnasial Uoplys Erhvervsfaglig Grundskole 6% 4% 2% Erhvervsgymnasial Almengymnasial Uoplys Erhvervsfaglig Grundskole % Som nævn er de ikke så overraskende a de gennemsnilige uddannelsesniveau vokser i hele arbejdssyrken. De er mindre indlysende hvorledes uddannelsesniveaue for nyuddannede udvikler sig. Denne model-ype baseres på overgangssandsynligheder: uddannelsessyseme beskrives som en såkald Markov- 2 Den enkele overgangssandsynlighed bevæger sig gradvis mod e langsige niveau der svarer il a forlænge den hisoriske udvikling eksponeniel i 5 år.

8 Side 8 af 22 kæde. E sådan sysem vil ofe have den egenskab a de bevæger sig mod en saionær ilsand. Spørgsmåle er derfor: bevæger de danske uddannelsessysem sig mod en saionær ilsand, og i så fald, hvor lang er den fra denne ilsand. Vi havde ved saren af dee model-projek den bekymring, a modellen på lang sig ville konvergere mod en urealisisk ilsand, hvor de flese har en lang videregående uddannelse. Dee er i virkeligheden en bekymring for a de esimerede overgangssandsynligheder fører il en saionær ilsand der ligger urealisisk lang væk fra udgangspunke. Som vi skal se var denne bekymring ubegrunde. I Figur 2 ses udviklingen i uddannelsesniveaue for 4-årige. Vi ser på 4-årige fordi de giver e øjebliksbillede af uddannelsessyseme. De gode ved denne alder er a sor se alle er færdige med a uddanne sig, og folk er ikke begynd a dø endnu. De ineressane ved Figur 2 er den relaive figur il højre. Som de ses svinger uddannelsesfordelingen ind i en saionær ilsand på ca. 2 år. De beyder a med de hisorisk givne overgangssandsynligheder (og eksrapolerings-anagelsen) vil uddannelsesniveaue for nyuddannede ophøre med a sige indenfor de næse 2 år. Figur 2 4-årige fordel på højese fuldføre uddannelse. Absolu og relaiv. Hisorisk og fremskreve Bachelor LVU MVU 1% 8% 6% Bachelor KVU LVU MVU 15 1 KVU Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig 4% Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig 5 Almengymnasial Grundskole Uoplys Almengymnasial 2% Uoplys Grundskole % E ande eksempel på a syseme relaiv hurig kører mod en saionær ilsand ses i Figur 3. Andelen af unge som er under uddannelse har være konsan sigende siden I fremskrivningen forsæer denne endens kun il 21, hvorefer andelen lægger sig på e nogenlunde konsan niveau. Effeken af eksrapolering er vis. De ses a udviklingen er kvaliaiv den samme, men a eksrapoleringen på lang sig giver en ændring på ca. 4 procen poin. Den relaiv lille afsand il den saionære ilsand kan forolkes på 2 måder: enen ror vi på modellen og konkluderer a de danske uddannelsesniveau for nyuddannede vil sagnere inden for 2 år, eller også ror vi ikke på modellen og forvener en forsa væks i uddannelsesniveaue. Begge forolkninger kan god være gældende på samme id. Daa synes a påpege endenser il sagnaion i uddannelsesniveaue. Dee kan skyldes mæningsendenser (f.eks. a der findes en overgrænse for hvor sor en del af befolkningen der ønsker en videregående

9 Side 9 af 22 uddannelse) eller a en sigende andel af befolkningen er indvandrere og eferkommere (dee vil blive analysere i den næse version af modellen). Samidig kan den benyede meode god være blind for visse hisoriske udviklinger. Som nævn eksrapoleres overgangssandsynlighederne på en måde der indebærer a de relaiv hurig bevæger sig mod e langsige konsan niveau. Hvis en overgangssandsynlighed har en idsmæssig rend opdages dee ikke. Man vil normal ikke forvene a en overgangssandsynlighed er rende over længere perioder (da den jo skal ligge mellem og 1) men de vil alligevel sikker være en god ide for modellens langsigsegenskaber a udvikle vores meode således a rendede overgangssandsynligheder opdages. Figur 3 Andel af årige som er under uddannelse. Hisorisk og fremskreve Uden eksrapolering Med eksrapolering Figur 4 Andelen af 4-årige med en ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Hisorisk og fremskreve Ungdomsuddannelse - Begge køn Ungdomsuddannelse - Videregående uddannelse - Ungdomsuddannelse - Videregående uddannelse - Begge køn Videregående uddannelse -

10 Side 1 af 22 I Figur 4 ses andelen af 4-årige med en ungdomsuddannelse (uddannelse højere end grundskole) sam andelen af 4-årige med en videregående uddannelse. De er regeringens målsæning a 5 procen af en årgang skal opnå en videregående uddannelse. De ses a fra 215 har kvinderne nåe denne målsæning men a begge køn ilsammen ikke når den. Regeringen har e korsige mål om a 85 procen af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Dee mål nås med nød og næppe. De mere langsigede mål om a 95 procen af en årgang skal have en ungdomsuddannelse når end ikke kvinderne. Regeringens mål er ypisk definere ud fra Profilmodellen. Vi skal derfor afsluningsvis sammenligne med denne. Profilmodellen fungerer ved a age en årgang hel ens 8. klasseelever og lade overgangssandsynlighederne virke på disse i 25 år. Forskellen på Profilmodellen og denne model er mange flere uddannelser (ca. 14), ingen demografi (udvandring/indvandring/død) og ingen dynamik (modellen køres kun for e år). Vi har sammenligne med en modelkørsel fra 23. Vi sammenligner derfor resulae af Profilmodellen med 4-åriges uddannelsesfordeling i vores model i 228 (= ). Resulae ses i Figur 5. Profilmodellen har højere andel i grundskolen og lavere andel i gymnasierne og de erhvervsfaglige uddannelser. For de videregående uddannelser har Profilmodellen lavere andel af lang videregående og lavere andel af de 2 andre. De ses a fjernelse af eksrapolering halverer forskellen mellem de o modeller når de videregående uddannelser berages. For de ikke-videregående uddannelser har eksrapolering ikke den sore beydning. Figur 5 Sammenligning med Profilmodellen. 4-åriges uddannelsesfordeling Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kor videregående Mellemlang videregående Lang videregående DREAM med eksrapolering DREAM uden eksrapolering Profilmodel 23

11 Side 11 af 22 Demografisk baggrund En væsenlig deerminan for ilgangen il uddannelsessyseme er demografien. I Figur 6 er udviklingen i analle af unge skisere. Fra il 25 vises hisorisk daa. Herefer er den senese befolkningsfremskrivning fra DREAM anvend. Som de ses er uddannelsessyseme underlag beydelige demografiske konjunkurer. Analle af 16-årige forvenes a sige fra ca. 54. personer i 2 il over 72. personer i 211. Dee er en signing på 35 procen. Lignende signinger ses for de 2 andre aldersgrupper, naurligvis forskud i id og med en svag sigende endens i niveau på grund af neoindvandring. Vi er i dag (26) mid i de sigende forløb for 16-årige, således a ilgangen il gymnasier og erhvervsfaglige uddannelser må forvenes a sige frem mod 211. Signingen for 21-årige er lige sare således a ilgangen il videregående uddannelser kan forvenes a sige frem mod 216. Besanden af suderende på videregående uddannelser kan derfor forvenes a være sigende frem mod 22. Figur 6 Udviklingen i analle af 16, 21 og 26-årige. Hisorisk og iflg. DREAM s befolkningsfremskrivning årige 21-årige 26-årige

12 Side 12 af 22 Almengymnasiale uddannelser De almengymnasiale uddannelser besår af gymnasie, HF og sudenerkursus. I 24 udgjorde gymnasie 84 procen af de samlede anal suderende, mens HF og sudenerkursus udgjorde hhv. 15 og 1 procen. I Figur 7 il højre ses analle af gymnasieelever. Fra 26 il 212 siger analle af gymnasieelever fra ca. 72. personer il ca. 87., svarende il en signing på ca. 2 procen. Herefer falder analle gradvis il e niveau på ca. 75. personer. Andelen af mænd er sabil knap 4 procen i hele fremskrivningen. Figur 7 Højese fuldføre (vensre) og igangværende (højre) uddannelse. Almengymnasiale uddannelser. Hisorisk og fremskreve Figur 8 Frafaldsprocen (vensre) og forvene sudielængde (højre). Almengymnasiale uddannelser. Hisorisk og fremskreve Andelen af personer i arbejdssyrken 3 hvis højese uddannelse er almengymnasial er vis i Figur 7 il vensre. Den sigende ilgang slår igennem frem mod 22. Analle siger fra ca personer i 26 il 247. i 218. Dee er en signing på 9 procen, hvilke er under halvdelen af signingen i analle af gymnasieelever. Årsagen il dee er a en sigende andel af gymnasieeleverne ender på en højere 3 Her definere som personer i alderen der ikke er under uddannelse

13 Side 13 af 22 uddannelse. Mål i forhold il den samlede arbejdssyrke udgør personer med almengymnasial eksamen ca. 7 procen i hele fremskrivningsperioden. Andelen af mænd er nogenlunde sabil ca. 45 procen i hele forløbe. Denne andel er højere end de 4 procen der gælder for gymnasieelever, hvilke forklares af a relaiv færre mænd læser videre efer end sudenereksamenen. Frafaldsprocenen for de almengymnasiale uddannelser er vis i Figur 8. Frafalde er i den hisoriske periode sege beydelig for begge køn. I fald procen fra. I 24 fald 24 procen af mændene og 18 procen af kvinderne fra. Dee eksrapoleres il e langsige frafald på 27,5 procen for mændene og 21 procen for kvinderne. Den forvenede sudielængde er ligeledes vis i Figur 8. Sudielængden ligger sabil på knap 3 år. Grunden il a længden er mindre end 3 år, er a HF ypisk varer 2 år og således rækker gennemsnie ned. 9 Figur 9 Højese fuldføre (vensre) og igangværende (højre) uddannelse. Erhvervsgymnasiale uddannelser. Hisorisk og fremskreve Figur 1 Frafaldsprocen (vensre) og forvene sudielængde (højre). Erhvervsgymnasiale uddannelser. Hisorisk og fremskreve

14 Side 14 af 22 Erhvervsgymnasiale uddannelser De erhvervsgymnasiale uddannelser besår af Hhx (handelsgymnasium), Hx (eknikgymnasium), adgangseksamen il diplom ingeniør og mariim forberedelseskursus. I 24 udgjorde Hhx 75 procen af de samlede anal suderende mens Hx udgjorde 23 procen. I Figur 9 il højre ses analle af elever under erhvervsgymnasial uddannelse. Fra 26 il 214 siger analle af elever fra ca. 37. personer il ca. 49., svarende il en signing på ca. 3 procen. Herefer falder analle en smule il e niveau på ca. 45. personer. Andelen af mænd er i procen. Denne falder gradvis il 49 procen i 235. Iflg. fremskrivningen vil der fra 225 være flere kvinder end mænd på de erhvervsgymnasiale uddannelser. Andelen af personer i arbejdssyrken hvis højese uddannelse er erhvervsgymnasial er vis i Figur 9 il vensre. Sammenligne med de almengymnasiale uddannelser ses her en mege mere langsige endens il signing. I 235 er analle vokse med 65 procen i forhold il 26. Dee skyldes o forhold: dels a signingen i analle af suderende er mere permanen for de erhvervsgymnasiale uddannelser, dels a personer med erhvervsgymnasial eksamen har en mindre endens il a læse videre end ilfælde er for personer der har en almengymnasial eksamen. Mål i forhold il den samlede arbejdssyrke udgør personer med en erhvervsgymnasial sudenereksamen en andel der i fremskrivningsperioden siger fra 3 il 5 procen. Frafaldsprocenerne ses i Figur 1. Der er ske beydelige signinger i den hisoriske periode. Fra hhv. 12,5 og 1,1 procen for mænd og kvinder i siger frafaldsprocenerne il hhv. 25,2 og 22,3 procen i 24, svarende il en fordobling for begge køn. Grunde en re modera udvikling i frafaldsprocenerne i den sidse del af den hisoriske periode, ses re moderae udviklinger i de fremskrevne frafaldsprocener. På lang sig er procenerne hhv. 26,3 og 24, for mænd og kvinder. Den forvenede sudielængde er vis i Figur 1. Den ligger æ på 3 år for både mænd og kvinder, og både i den hisoriske og fremskrevne periode. Erhvervsfaglige uddannelser De erhvervsfaglige uddannelser besår af erhvervsfaglige grundforløb og erhvervsfaglige hovedforløb. I 24 var 36 procen af eleverne i gang med e grundforløb, mens resen var i gang med e hovedforløb. Analle af elever der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse ses i Figur 11. Fra e niveau på 122. personer i 26 siger elevalle il 151. i 217, svarende il en signing på 24 procen. Herefer er analle af elever svag faldende og ender med 138. personer i 235. Andelen af mandlige suderende er sigende i hele fremskrivningen, fra 56 procen i 26 il 59 procen i 235.

15 Side 15 af 22 Andelen af personer i arbejdssyrken hvis højese uddannelse er erhvervsfaglig er vis i Figur 11. Analle er jævn faldende i hele forløbe. Fra 1,2 mio. personer i 26 falder analle il 963. personer i 235, svarende il e fald på 2 procen. Grunden il denne faldende endens samidig med a analle af erhvervsfaglige elever siger, er dels a de sore krigsgeneraioner (med en høj andel af erhvervsfaglige) rækker sig ud af arbejdsmarkede i de kommende år, dels de mege høje frafaldsprocener jf. nedenfor. Mål i forhold il den samlede arbejdssyrke udgør personer med en erhvervsfaglig uddannelse en andel der i fremskrivningsperioden falder fra 34 il 29 procen. Figur 11 Højese fuldføre (vensre) og igangværende (højre) uddannelse. Erhvervsfaglige uddannelser. Hisorisk og fremskreve Figur 12 Frafaldsprocen (vensre) og forvene sudielængde (højre). Erhvervsfaglige uddannelser. Hisorisk og fremskreve Frafaldsprocenen ses i Figur 12 a sige fra knap 3 procen i il over 53 procen i 24 for både mænd og kvinder. Ved eksrapoleringen ender den langsigede frafaldsprocen på 61 procen for mænd og 58 procen for kvinder. Angående sudielængde ses der a være beydelige forskelle på idsforbruge for mænd og kvinder. Hvor mændenes sudielængde er æ på 4 år, er den ca. 2,6 år for kvinder. Dee skyldes især a kvinderne er overrepræsenere indenfor pædagogisk

16 Side 16 af 22 grunduddannelse, social- og sundhedsassisen og social og sundhedshjælper der er hovedforløb der er beydelig korere end andre hovedforløb. Kore videregående uddannelser De kore videregående uddannelser dækker over en lang række uddannelser: Økonomi, markedsføring og service, Polii- og fængselsuddannelser, Tekniske uddannelser, IT- og medieuddannelser mm. Analle af suderende der er i gang med kore videregående sudier ligger nogenlunde sabil på ca. 16. personer i hele fremskrivningen. I den hisoriske periode ses e oppunk omkring år Dee skyldes e eksraordinær høj niveau for ilsrømningen il IT- og medieuddannelserne. Andelen af mænd er sabil ca. 51 procen i hele fremskrivningen. Figur 13 Højese fuldføre (vensre) og igangværende (højre) uddannelse. Kore videregående uddannelser. Hisorisk og fremskreve Figur 14 Frafaldsprocen (vensre) og forvene sudielængde (højre). Kore videregående uddannelser. Hisorisk og fremskreve. Fordel på højese fuldføre uddannelse Almengymnasial - Erhvervsgymnasial - Almengymnasial - Erhvervsgymnasial - Almengymnasial - Erhvervsgymnasial - Almengymnasial - Erhvervsgymnasial - Analle af personer i arbejdssyrken, der ender med a have en kor videregående uddannelse er vis i Figur 13 il vensre. IT/medie-boome i giver e

17 Side 17 af 22 permanen løf i niveaue il ca personer i 26. Herefer er der en svag faldende endens for analle af mænd. Dee gør a andelen af mænd falder fra 56 procen i 26 il 52 procen i 235. Mål i forhold il den samlede arbejdssyrke udgør personer med en kor videregående uddannelse en andel der i fremskrivningsperioden er re sabil 4,6 procen. Frafaldsprocenerne er vis i Figur 14. Disse er opdel på den højese fuldføre uddannelse inden saren på den nuværende uddannelse. Der er en sigende endens i den hisoriske periode fra under 2 procen i il mellem 3 og 4 procen i 24. I fremskrivningen forbliver kvinder med en erhvervsgymnasial eksamen på e relaiv lav niveau (ca. 3 procen) hvorimod mændene, uanse højese fuldføre uddannelse ender på over 4 procen. På grund af en mege krafig signing i den sidse del af den hisoriske periode sker der en re krafig signing il ca. 5 procen i den eksrapolerede frafaldsprocen for kvinder med en almengymnasial eksamen. Berages forvene sudielængde, ses en endens il en sudielængde på knap 2,5 år. Igen ses en krafig udvikling for kvinder med en almengymnasial eksamen, resulerende i eksrapolering der afviger fra de andre grupper. Figur 15 Højese fuldføre (vensre) og igangværende (højre) uddannelse. Mellemlange videregående uddannelser. Hisorisk og fremskreve Figur 16 Frafaldsprocen (vensre) og forvene sudielængde (højre). Mellemlange videregående uddannelser. Hisorisk og fremskreve. Fordel på højese fuldføre uddannelse Almengymnasial - Almengymnasial - Erhvervsgymnasial - Erhvervsgymnasial Almengymnasial - Almengymnasial - Erhvervsgymnasial - Erhvervsgymnasial -

18 Side 18 af 22 Mellemlange videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser besår af professionsbachelorer og en mindre resgruppe der ikke er overgåe il professionsbachelor-ordningen. Professionsbachelorer indbefaer socialrådgivere, journaliser, sygeplejersker, lærere, pædagoger mm. I 24 var 92 procen af de suderende på professionsbachelor-ordningen. Som de ses af Figur 15 er analle af suderende svag sigende fra ca. 7. personer i 26 il ca. 8. i 22. Herefer ses en endnu svagere afagende endens. Andelen af mænd er ca. 31 procen i hele fremskrivningen. Analle af personer i arbejdssyrken med en mellemlang videregående uddannelse som højes fuldføre uddannelse er vis i Figur 15 il vensre. Fra ca. 43. personer i 26 siger analle il ca. 47. personer i 235. Andelen af mænd falder i fremskrivningen fra 36 procen i 26 il 28 procen i 235. Mål i forhold il den samlede arbejdssyrke udgør personer med en mellemlang videregående uddannelse en andel der i fremskrivningsperioden siger fra 12 il 14 procen. Frafaldsprocenen er sigende i den hisoriske periode. enes frafaldsprocener ligger klar over kvindernes. enes siger fra ca. 25 procen i il ca. 35 procen i 24. For kvinderne sker der en signing fra ca. 15 procen il ca. 2 procen i den ilsvarende periode. De forvenede sudielængder ses a ligge æ på 4 år for alle grupper. Bachelor-uddannelser Bachelor-uddannelser dækker alle universies-bachelorer. Da denne ordning er af nyere dao ses en beydelig signing i de hisoriske al. I var der 18. suderende. I 25 er dee al sege il 51.. I fremskrivningen (se Figur 17, il højre) forsæer denne signing frem mod 22. I 22 forvenes der a være 66. suderende, svarende il en signing på 3 procen. Andelen af mænd venes svag sigende i fremskrivningen, fra 47 procen i 26 il 49 procen i 235. Figur 17 Højese fuldføre (vensre) og igangværende (højre) uddannelse. Bacheloruddannelser. Hisorisk og fremskreve

19 Side 19 af 22 Figur 18 Frafaldsprocen (vensre) og forvene sudielængde (højre). Bacheloruddannelser. Hisorisk og fremskreve. Fordel på højese fuldføre uddannelse Almengymnasial - Almengymnasial - Erhvervsgymnasial - Erhvervsgymnasial Almengymnasial - Almengymnasial - Erhvervsgymnasial - Erhvervsgymnasial - Andelen af personer i arbejdssyrken med en bachelor som højese fuldføre uddannelse forvenes a sige krafig i fremskrivningsperioden, især som udryk for en ilpasning af den relaiv nye uddannelse i de samlede uddannelsessysem. Fra 56. personer i 26 forvenes analle a sige il knap 1. i 235. Som for igangværende suderende, forvenes andelen af mænd a være svag sigende, fra 45 procen i 26 il 48 procen i 235. Mål i forhold il den samlede arbejdssyrke udgør personer med en universiesbachelor en andel der i fremskrivningsperioden siger fra 1,5 il 3 procen. Frafaldsprocenen forvenes a ligge i område 4-45 procen for alle suderende i fremskrivningen, og forvene sudielængde eksrapoleres il ca. 3,5 år. Lange videregående uddannelser De lange videregående uddannelser besår af kandidauddannelser og Ph.D.- uddannelser. I 24 udgjorde kandidauddannelserne 91 procen af samlige. På grund af ilpasningen il den relaiv nye bachelor-uddannelse, har analle af personer på en lang videregående uddannelse være faldende i den førse del af den hisoriske periode (frem il 1998). Den er herefer voksende frem mod 22 som vi kender de fra de andre videregående uddannelser. Fra e niveau på ca. 6. personer i 26 vokser analle il 86. personer i 225. Dee er en signing på 43 procen. Andelen af mænd forvenes a være nogenlunde sabil 47 procen i hele fremskrivningen. Analle af personer i arbejdssyrken hvis højese fuldføre uddannelse er en lang videregående uddannelse er vis i Figur 19. Analle er voksende i både den hisoriske og den fremskrevne periode. Analle siger fra ca personer i 26 il 448. personer i 23. Mål i forhold il den samlede arbejdssyrke er de en signing fra 6 procen il 13 procen af arbejdssyrken. Andelen af mænd falder fra 58 procen i 26 il 47 procen i 235. Fra 22 er der fles kvinder der har en lang videregående uddannelse.

20 Side 2 af 22 Figur 19 Højese fuldføre (vensre) og igangværende (højre) uddannelse. Lange videregående uddannelser. Hisorisk og fremskreve Figur 2 Frafaldsprocen (vensre) og forvene sudielængde (højre). Lange videregående uddannelser. Hisorisk og fremskreve. Fordel på højese fuldføre uddannelse Almengymnasial - Erhvervsgymnasial - Bachelor - Almengymnasial - Erhvervsgymnasial - Bachelor - Almengymnasial - Erhvervsgymnasial - Bachelor - Almengymnasial - Erhvervsgymnasial - Bachelor - Af Figur 2 ses de a frafaldsprocenerne er særk afhængige af højes fuldføre uddannelse. For personer med en bachelor ligger den på ca. 25 procen, mens den for de gymnasiale uddannelser ligger på ca. 4 procen (e niveau der genkendes fra personer der suderer il en bachelor). Årsagen er a en lang videregående uddannelse er mege korere for en person med en bachelor. Som de ligeledes ses i Figur 2 er den forvenede sudielængde for en person med bachelor lid over 3 år, mens den for de gymnasiale uddannelser er lid under 6 år.

21 Side 21 af E sød il modellen: halvering af frafaldssandsynligheder I dee sød halveres samlige frafaldssandsynligheder fra 26 og frem. Som beskreve i afsni 2 kan overgangssandsynlighederne for en given uddannelse, given køn, given højese fuldføre uddannelse osv. aggregeres il: X Hvis (, v C, v F, v,, ) X, v C, v F, v p + p + p = 1, for alle v p p p er de iniiale sandsynligheder defineres søde ved: p p p 1 = p 2 1 p X, v X, v X, v C, v = C, v p X, v 1 p 1 p X, v F, v = F, v p X, v 1 p De anages a videreførelses- og færdiggørelsessandsynlighederne ilpasser sig falde i frafaldssandsynligheden på en sådan måde a de bibeholder deres indbyrdes relaive forhold. Frafalds- og færdiggørelsessandsynlighederne er begge danne som summer af adskillige andre underliggende overgangssandsynligheder. De anages a alle underliggende sandsynligheder ændrer sig proporional. Figur 21 Andelen af 4-årige med en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Hisorisk og fremskreve Ungdomsuddannelse - Grundforløb Videregående uddannelse - Grundforløb Ungdomsuddannelse - Halv frafaldsprocen Videregående uddannelse - Halv frafaldsprocen I Figur 21 ses effeken af søde på 4-åriges uddannelsesniveau. De ager mere end 1 år før der er en synlig effek af søde. De skyldes a de flese 3-4-årige er færdige med deres uddannelser og derfor ikke påvirkes af søde. Og de er neop

22 Side 22 af 22 dem der bliver 4 år i den førse 1-årsperiode. Herefer ses en beydelig effek a søde. Regeringens målsæning om a 5 procen af en årgang skal have en videregående uddannelse overholdes, og målsæningen om a 95 procen af en årgang skal have en ungdomsuddannelse er mege æ på a blive overhold. Figur 22 4-åriges uddannelsesprofil Grundskole Almengymnasial Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig Kor videregående Mellemlang videregående Bachelor Lang videregående Grundforløb Halv frafaldsprocen I Figur 22 ses de 4-åriges uddannelsesprofil i år 23. Der ses som forvene beydelige fald i grundskole og gymnasiale uddannelser og signinger i alle andre uddannelser. Der ses mege beydelige signinger i erhvervsfaglig og lang videregående uddannelse.

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Efterspørgslen efter læger 2012-2035

Efterspørgslen efter læger 2012-2035 2013 5746 PS/HM Eferspørgslen efer læger 2012-2035 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive

Læs mere

Hvad er en diskret tidsmodel? Diskrete Tidsmodeller. Den generelle formel for eksponentiel vækst. Populationsfordobling

Hvad er en diskret tidsmodel? Diskrete Tidsmodeller. Den generelle formel for eksponentiel vækst. Populationsfordobling Hvad er en diskre idsmodel? Diskree Tidsmodeller Jeppe Revall Frisvad En funkion fra mængden af naurlige al il mængden af reelle al: f : R f (n) = 1 n + 1 n Okober 29 1 8 f(n) = 1/(n + 1) f(n) 6 4 2 1

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 29 Marianne Frank Hansen og Mahilde Louise Baringon Augus 29 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... 1 Befolkningsfremskrivning 29...

Læs mere

Eksponentielle sammenhänge

Eksponentielle sammenhänge Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald

Læs mere

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk Oversig Mes repeiion med fokus på de sværese emner Modul 3: Differenialligninger af. orden Maemaik og modeller 29 Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk 3 simple yper differenialligninger

Læs mere

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh. augus 007 Funkionel form for effekiviesindeks i de nye forbrugssysem Resumé: Der findes o måder a opskrive effekiviesudvidede CES-funkioner med o

Læs mere

Mismatch på det danske arbejdsmarked. Andreas Østergaard Iversen, Peter Stephensen og Jonas Zangenberg Hansen

Mismatch på det danske arbejdsmarked. Andreas Østergaard Iversen, Peter Stephensen og Jonas Zangenberg Hansen Mismach på de danske arbejdsmarked Andreas Øsergaard Iversen, Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen November 2016 Mismach på de danske arbejdsmarked Indholdsforegnelse 1. Indledning... 2 2. Fremskrivning

Læs mere

Pensionsformodel - DMP

Pensionsformodel - DMP Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marin Junge og Tony Krisensen 19. sepember 2003 Pensionsformodel - DMP Resumé: Vi konsruerer ind- og udbealings profiler for pensionsformuerne. I dee ilfælde kigger

Læs mere

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.

Læs mere

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer Noa. november (revidere. maj ) Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer Vurdering af oupugabe (forskellen mellem fakisk og poeniel produkion) og de srukurelle niveauer for ledighed og arbejdssyrke

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014 Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes

Læs mere

Opnåelse af 60 pct. målsætningen 1

Opnåelse af 60 pct. målsætningen 1 Opnåelse af 6 pc. målsæningen 1 29. mars 212 Indledning I nærværende noa belyses effeken af fire marginale uddannelseseksperimener omhandlende opnåelse af 6 pc. målsæningen. Målsæningen indbefaer, a 6

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 26 Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peer Sephensen Juni 26 Indholdsforegnelse Forord...4 1. Indledning...6 2. Befolkningsfremskrivningsmodellen...8

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 51 Produkionspoeniale i dansk økonomi Af Asger Lau Andersen og Moren Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske udvikling er i Danmark såvel som i alle andre

Læs mere

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh. augus 006 Dynamik i effekiviesudvidede CES-nyefunkioner Resumé: I dee papir benyes effekiviesudvidede CES-nyefunkioner il a finde de relaive forbrug

Læs mere

Øresund en region på vej

Øresund en region på vej OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen

Læs mere

Vækst på kort og langt sigt

Vækst på kort og langt sigt 12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72. Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion

Læs mere

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.

Læs mere

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004 DiploMa Løsninger il -imersprøven / Preben Alsholm / Opgave Polynomie p er give ved p (z) = z 8 z + z + z 8z + De oplyses, a polynomie også kan skrives således p (z) = z + z z + Vi skal nde polynomies

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2013. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2013. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 213 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Juli 213 Side 2 af 132 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale

Læs mere

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003 RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jakob Nielsen 27. november 2003 Claus Færch-Jensen Udkas pr. 27/11-2003 il: Equiy Premium Puzzle - den danske brik Resumé: Papire beskriver udviklingen på de danske

Læs mere

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock April 7, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C niveau, men dengang havde vi ikke

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

Estimation af markup i det danske erhvervsliv

Estimation af markup i det danske erhvervsliv d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Undervisningsmaterialie

Undervisningsmaterialie The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan Alexis ielsen, Syddansk Universie Odense, Denmark Undervisningsmaerialie Ark il suderende og opgaver The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan

Læs mere

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Uddannelsesfremskrivning 2009

Uddannelsesfremskrivning 2009 Uddannelsesfremskrivning 29 Thomas Thomsen September 29 1 Indledning Uddannelsesmodellen er bl.a. finansieret af regeringens statistik-pulje og er nu blevet en integreret del af DREAM-fremskrivningerne.

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock July 27, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C nivea uden en præcis definiion. Funkionerne

Læs mere

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Uddannelsesfremskrivning 2013

Uddannelsesfremskrivning 2013 Uddannelsesfremskrivning 213 Niels Erik Kaaber Rasmussen Januar 214 Indhold 1 Indledning 2 2 Modellen 3 2.1 En mikrosimuleringsmodel 4 2.2 Bevægelse gennem modellen 5 2.3 Modellens usikkerhed og præcision

Læs mere

Ny ligning for usercost

Ny ligning for usercost Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 8. okober 2008 Ny ligning for usercos Resumé: Usercos er bleve ændre frem og ilbage i srukur og vil i den nye modelversion have noge der minder om

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 2011 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Side 2 af 116 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale begivenheder...

Læs mere

Uddannelsesfremskrivning 2010

Uddannelsesfremskrivning 2010 Uddannelsesfremskrivning 21 Thomas Thomsen Januar 211 Indhold 1 Indledning... 2 2 En forsimplet illustrativ model... 5 3 Mere detaljeret om uddannelsesmodellen... 7 4 Beskrivelse af seneste fremskrivning...

Læs mere

FitzHugh Nagumo modellen

FitzHugh Nagumo modellen FizHugh Nagumo modellen maemaisk modellering af signaler i nerve- og muskelceller Torsen Tranum Rømer, Frederikserg Gymnasium Fagene maemaik og idræ supplerer hinanden god inden for en lang række emner.

Læs mere

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4 Insiu for Maemaiske Fag Maemaisk Modellering 1 Aarhus Universie Eva B. Vedel Jensen 12. februar 2008 UGESEDDEL 4 OBS! Øvelseslokale for hold MM4 (Jonas Bæklunds hold) er ændre il Koll. G3 på IMF. Ændringen

Læs mere

Sammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken

Sammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken 6. sepember 2013 JHO Priser og Forbrug Sammenhæng mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og årsal i ejendomssalgssaisikken Dee noa gennemgår sammenhængen mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Uddannelsesfremskrivning 2011

Uddannelsesfremskrivning 2011 Uddannelsesfremskrivning 211 Niels Erik Kaaber Rasmussen Marts 212 Indhold 1 Indledning... 2 2 En forsimplet illustrativ model... 5 3 Mere detaljeret om uddannelsesmodellen... 7 4 Uddannelsesmålsætningerne...

Læs mere

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Torsdag den 2. januar 1997, kl.

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Torsdag den 2. januar 1997, kl. Skriflig Eksamen Daasrukurer og lgorimer (DM0) Insiu for Maemaik og Daalogi Odense Universie Torsdag den. januar 199, kl. 9{1 lle sdvanlige hjlpemidler (lrebger, noaer, ec.) sam brug af lommeregner er

Læs mere

1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst

1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst Oversig Eksempler på hvordan maemaik indgår i undervisningen på LIFE Gymnasielærerdag Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk Sofskife og kropsvæg hos paedyr Vægforhold mellem

Læs mere

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation. comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif 0 Lindab Comdif Ved forrængningsvenilaion ilføres lufen direke i opholds-zonen ved gulvniveau - med lav hasighed og underemperaur. Lufen udbreder sig over hele

Læs mere

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie! FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Merindvandring af bacheloruddannede fra vestlige lande med uddannelsesspecifik udvandringssandsynlighed 1

Merindvandring af bacheloruddannede fra vestlige lande med uddannelsesspecifik udvandringssandsynlighed 1 Merindvandring af bacheloruddannede fra veslige lande med uddannelsesspecifik udvandringssandsynlighed 1 4. februar 2014 Indledning Nedenfor beskrives en række scenarier, der har il formål a klarlægge

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

En-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud

En-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud En-dimensionel model af Sprce dworm dbrd Kenneh Hagde Mandr p Niel sen o g K asper j er ing Søby Jensen, ph.d-sderende ved oskilde Universie i hhv. maemaisk modellering og maemaikkens didakik. Maemaisk

Læs mere

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer Copenhagen Business School 2010 Kandidaspeciale Cand.merc.ma Prisfassæelse af fasforrenede konvererbare realkrediobligaioner Vejleder: Niels Rom Aflevering: 28. juli 2010 Forfaere: Mille Lykke Helverskov

Læs mere

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk)

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Arbejdspapir nr. 17/5 Tiel: Beregning af den srukurelle offenlige saldo 1 Forfaer: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Henvendelse: Michael Lund Nielsen (mln@fm.dk) Resumé: I arbejdspapire redegøres for den meode

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2007. Marianne Frank Hansen, Martin Eggert og Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2007. Marianne Frank Hansen, Martin Eggert og Peter Stephensen Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 27 Marianne Frank Hansen, Marin Egger og Peer Sephensen December 27 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... Befolkningsfremskrivning 27...

Læs mere

Sundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed

Sundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed 1 Sundhedsudgifer og finanspoliisk holdbarhed Marianne Frank Hansen, Danish Raional Economic Agens Model, DREAM Lars Haagen Pedersen, De Økonomiske Råds Sekrearia, DØRS Working Paper 2010:2 Sekreariae

Læs mere

Dommedag nu? T. Døssing, A. D. Jackson og B. Lautrup Niels Bohr Institutet. 23. oktober 1998

Dommedag nu? T. Døssing, A. D. Jackson og B. Lautrup Niels Bohr Institutet. 23. oktober 1998 Dommedag nu? T. Døssing, A. D. Jackson og B. Laurup Niels Bohr Insiue 3. okober 1998 Der har alid være fanaikere, som har men, a dommedag var nær, og for en del år siden kom nogle naurvidenskabelige forskere

Læs mere

Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug

Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* 13. maj 2005 Modellering af benzin- og bilforbruge med bilsocken besem på baggrund af samle forbrug Resumé: Dee redje papir om en ny model for biler og benzin

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer Dagens forelæsning Ingen-Arbirage princippe Claus Munk kap. 4 Nulkuponobligaioner Simpel og generel boosrapping Nulkuponrenesrukuren Forwardrener 2 Obligaionsprisfassæelse Arbirage Værdien af en obligaion

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800

Læs mere

Kan den danske forbrugsudvikling benyttes til at bestemme inflationsforventninger?

Kan den danske forbrugsudvikling benyttes til at bestemme inflationsforventninger? 59 Kan den danske forbrugsudvikling benyes il a besemme inflaionsforvenninger? Michael Pedersen, Økonomisk Afdeling INFLATIONSFORVENTNINGER Realrenen angiver låneomkosningerne (eller afkase af en placering

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011 Badevande 2010 Teknik & Miljø - Maj 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Naur Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2011 Tiel: Badevande, 2010 Teks og layou: Forside: Journalnummer:

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 4. april 2008 Bilbeholdningen i ADAM på NR-al Resumé: Dee papir foreslår a lade bilbeholdningen i ADAM være lig den officielle bilbeholdning fra Naionalregnskabe.

Læs mere

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marcus Mølbak Inghol 17. okober 2012 Dokumenaion for regelgrundskyldspromillen Resumé: I dee modelgruppepapir dokumeneres konsrukionen af en idsrække for regelgrundskyldspromillen

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Newtons afkølingslov løst ved hjælp af linjeelementer og integralkurver

Newtons afkølingslov løst ved hjælp af linjeelementer og integralkurver Newons afkølingslov løs ved hjælp af linjeelemener og inegralkurver Vi så idligere på e eksempel, hvor en kop kakao med emperauren sar afkøles i e lokale med emperauren slu. Vi fik, a emperaurfalde var

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Lektion 10 Reaktionshastigheder Epidemimodeller

Lektion 10 Reaktionshastigheder Epidemimodeller Lekion 1 Reakionshasigheder Epidemimodeller Simpel epidemimodel Kermack-McKendric epidemimodel Kemiske reakionshasigheder 1 Simpel epidemimodel I en populaion af N individer er I() inficerede og resen

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Uddannelsesfremskrivning 2012

Uddannelsesfremskrivning 2012 Uddannelsesfremskrivning 212 Niels Erik Kaaber Rasmussen Oktober 212 Indhold 1 Indledning 2 2 Modellen 3 2.1 En mikrosimuleringsmodel 4 2.2 Et individs vej gennem uddannelsessystemet 6 2.3 Bevægelse gennem

Læs mere

Antallet af faglærte falder i Danmark

Antallet af faglærte falder i Danmark let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort!

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort! B A T k a r e l l e BAT Nr. 6 okober 2006 I BAT har vi med ineresse bemærke de 13 nye iniiaiver, som Beskæfigelsesminiseren har iværksa med de formål a gøre de leere for danske virksomheder a få udenlandsk

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040 Grønlands Økonomiske Råd, okober 21 Teknisk baggrundsnoa om de finanspoliiske udfordringer frem mod 24 Indhold Del I: Model og meode...3 1. Finansindikaoren...3 1.1. Den offenlige ineremporale budgeresrikion

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Beskrivelse af forskningsprojekt om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE

Beskrivelse af forskningsprojekt om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE Beskrivelse af forskningsprojek om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE Michael Bergman og Peer Birch Sørensen Økonomisk Insiu, Københavns Universie Okober 202 Projekes baggrund og

Læs mere

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer?

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer? Hvor bliver pick-up e af på realkrediobligaioner? Kvanmøde 2, Finansanalyikerforeningen 20. April 2004 Jesper Lund Quaniaive Research Plan for dee indlæg Realkredi OAS som mål for relaiv værdi Herunder:

Læs mere

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Uddannelsesmobilitet Region Hovedstaden Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1 1.2 1.3 Formål 3 Data og metode 3 Læsevejledning

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere