PÆDIATRI CASE SIDE 1 MØDET MED DET SYGE BARN DEN PÆDIATRISKE UNDERSØGELSE THOMAS KNUDSEN, PH.D-STUDERENDE LÆGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÆDIATRI CASE SIDE 1 MØDET MED DET SYGE BARN DEN PÆDIATRISKE UNDERSØGELSE THOMAS KNUDSEN, PH.D-STUDERENDE LÆGE"

Transkript

1 PÆDIATRI THOMAS KNUDSEN, PH.D-STUDERENDE LÆGE 1 CASE SIDE 1 Anne på 3 år, kommer med sin mor. Annes mor er kommet hos dig gennem flere år efter at hun som teenager blev opereret for et Erwings sarkom (en neuroektodermalt deriveret tumor) i det aksiale skelet. Efter operationen har hun fortsat smerter, men er i øvrigt rask. Datteren Anne har været syg i 2 uger i streg med svingende feber og smerter i benene. Moderen beder dig om at se på det. Da du undersøger Anne lægger du mærke til at hun er bleg, hun virker varm, men du finder normal range of motion i alle led. Dog bemærker du dig at Anne klager når du undersøger hendes knæ. Anne har desuden en stor lymfeknude på venstre side af halsen. Annes mor fortæller at den har været der i en måneds tid. Spørgsmål: Hvilke fakta lægger du særlig vægt på? Hvilke differentaldiagnostiske overvejelser gør du dig? Hvad fejler Anne mest sandsynligt (2-3 muligheder)? Kan Anne fejle noget alvorligt? Hvordan vil du komme videre med Anne? 2 MØDET MED DET SYGE BARN Mødet med det syge barn og dets forældre Mål: dels afklaring af det aktuelle problem, dels at yde en kontinuerlig sundhedspædagogisk indsats. I konsulatationen virker en del børn ængstelige ved mødet med behandleren. Måske som et udslag af forældrenes anspændthed, der er opstået på grund af bekymring for barnet. Sig også goddag til barnet - med et nik og et smil Lad barnet sidde på forældrenes skød Undgå at bringe barnet i fokus med det samme Lad forældrene fortælle Fortæl barnet hvad du vil gøre Bed forældrene hjælpe med at holde barnet 3 DEN PÆDIATRISKE UNDERSØGELSE Anamnese: Fakta! Herunder også forældrenes ængstelse og pasningsproblemer, ligesom forældrens opfattelse af sygdommen og deres forventninger til konsultationen. Objektiv undersøgelse: Indledes med en generel vurdering af barnets almene tilstand og tager derefter udgangspunkt i de aktuelle symptomer og klager. Den sundhedspædagogiske indsats: oplysning om alvorligheden af de hyppigst forekommende sygdomme og retningslinjer for observation, pleje og bahandling, herunder lægesøgning ved sygdom. -> Reducere forældrenes ængstelse og øge deres kompetence. Valg af behandling besluttes i samråd med forældrene. 4

2 DEN PÆDIATRISKE UNDERSØGELSE Klinisk undersøgelse af det syge barn: ALTID systematisk ALTID afklædt AT Hoved - nakke(stivhed) - hals(glandler) Huden Lunger (og hjerte) Mave (navle og brystvorter) Arme og ben Neurologi Ører Svælg (Ydre kønsorganer) DET VIGTIGSTE MÅL FOR ALVORLIGHEDEN AF BØRNS SYGDOM ER BARENTS ALMENE TILSTAND Røde flag: 1. Barnet er sløv/apatisk 2. Drikker ikke og har ingen vandladning 3. Er irritabelt 4. Har besvær med vejrtrækningen 5. Er nakkestiv 6. Har petekkialt udslæt 7. Har gråbleg hudfarve 5 DEN PÆDIATRISKE UNDERSØGELSE Se på barnet: Hvordan trækker det vejret Farver Spontanbevægelser Ansigt-fødder-hænder (symmetriske og normale ) -> Indre organer -> kromosomfejl Stetoskopi: Hjertesygdom: Ductus arteriosus kan høres hos spædbørn -> afkræft anden Fem.puls: Coactatio aortae Abdomen: (mor holder hænderne) Hepatomegali: Kontenit infektion eller hjertesygdom? Hos spædbørn må leveren mærktes, men ikke helt til navleniveau. Nyrer Neurologi: Neonatale reflekser: Griberefleks, skal markere hovedløft (kan selv 5 mdr), skal markere at holde hoved i siddende stilling, øjenkontakt? (fiksere og følge), Fodklonus er normalt, ((Moro)), Sutterefleks Ortolani: Flektere + adducere -> mærkes et klik = patologi 6 Psykomotorisk udvikling Barnets udvikling fra fødsel til voksenalderen er afhængig af såvel hjernens udviklingspotentiale som af den omsorg og stimulation barnet modtager. Arv er bestemmende for barnets udviklingspotentiale og påvirkning udefra afgør i hvor høj grad potentialet udnyttes. Fysiske behov: Varme, aktivitet/hvile, Godt helbred, Føde, Fungerende sanser Psykiske behov: Personlig identitet(uafhængighed), Hengivenhed og omsorg, Leg, Mulighed for at lære af egen erfaring, Rollemodeller, Sikkerhed 7 Vækst og motorisk udvikling: 0 år 50 cm, + 25 cm, + 12,5 cm, +6 cm. 0-1 årige må gerne springe en SD. >2 årige skal følge kurve og ikke springe mere end 2 SD. Grov motorisk udvikling: Nyfødt: Arme og ben flekterede, symmetrisk lejret, ingen hovedkontrol 6-8 uger: Løfter hovedet til 45 grader 6-8 mdr: Sidder uden støtte. Ved 6 mdr er der krumning af ryggen; ved 8 mdr er ryggen lige 8-9 mdr: Kravler 10 mdr: Går med støtte 12 mdr: Går uden støtte, gangen er bredsporet og armene er løftet 15 mdr: Går frit 8

3 Kognitiv udvikling (sprog og kommunikation): Nyfødt: Bliver forskrækket ved høje lyde 3-4 mdr: Pludrer alene eller ved samtale med andre 7 mdr: Vender sig efter lyde der er uden for synsfeltet 10 mdr: Henvender sig til forældre ved hjælp af tale/lyde 12 mdr: 1(-2-3) ord 18 mdr: Kan 10 ord. Kan udpege dele af kroppen, fx næse, øjne, ører 24 mdr: 2 ord = kan sætte ord sammen 2 1/2-3 år: Taler 3-4 ords sætninger 9 Social udvikling: Nyfødt: Fuldt afhængig... Minimalt samspil mdr: Smiler til ansigter 4 mdr: Smiler spontant 6 mdr: Putter ting i munden (10-)12 mdr: Interesseret i social interaktion. Genert, bange for fremmede 1 år: Kan gå -> afstand til forældrene = individ -> Konflikter 2-3 år: Leger med sig selv / parallelt med andre børn. Sproglig udvikling -> interaktion 4-5 år: Leger med andre. Leger rollespil = forestillingsevne / fantasi. Kender normer for adfærd 6 år: Mulighed for interaktion i lidt større grupper At lytte At udvise tolerance At lave kompromiser At tage beslutninger sammen med andre At tage ansvar sammen med andre At gøre noget sammen med andre At have brug for andre 10 Vækst og pubertet: Man kan øge vækst ved at udskyde pubertet = Epifyselukning. Det er østrogen hos begge køn der lukke vækstzonerne. Tidlig pubertet fører dermed til tidlig vækststop og dermed lav sluthøjde. I puberteten spurter væksten i 4 år og så stopper den. Man vokser cm i højden i puberteten. Piger vokser 5 cm efter menarch. Behandling af højde øger kun slut-højden med 5 cm (er man under 2 SD i USA -> beh). 1 år virker behandling godt, 2 år ok og så slut. 11 Alder Børneundersøgelse 5 uger + 3 mdr 5 mdr + 12 mdr + Vaccination Di-Te-Ki-Pol/Hib 1 + Pneumokokvacc 1 Di-Te-Ki-Pol/Hib 2 + Pneumokokvacc 2 Di-Te-Ki-Pol/Hib 3 + Pneumokokvacc 3 15 mdr MFR 1 2 år + 3 år + 4 år + MFR 2 5 år + Di-Te-Ki-Pol booster (piger 12 år) HPV x 3 12

4 SYGDOMSMØNSTRE 13 SYGDOMSMØNSTRE Børn i almen praksis: 30 mio kontakter. 10% af disse er under 14 år og af disse er 20% under 1 år. 20% af alle børn (0-6 år) har i løbet af en 14-dages periode en sygdom der influerer på familiens daglige funktion. Sv.t sygedage om året eller sv.t. ca. 10 sygeperioder på en vinter! (Infektioner med) feber uden fokale fund ØLI 7-16% lider af en kronisk eller tilbagevendende sygdom. Astma Allergi og eksem < 2% lider af alvorlige lidelser og handicap Hjertesygdomme Cancer Meningitis 14 FEBER UDEN FOKUS Feber gør forældrene bekymrede, under tiden bange. Feber opfattes synonymt med alvorlig sygdom. Forældrene har ofte disse forestillinger: Feber og hovedpine tolkes som meningitis Feber og hoste som lungebetændelse Feber og ondt i maven som blindtarmsbetændelse Feber og ondt i halsen som halsbetændelse Høj feber som livstruende 15 FEBER UDEN FOKUS Vigtig sygehistorie Alder Varighed af feber Temp (rectalt) Andre symptomer: Forkølelse, ørepine, hoste, opkast, diarré, udslet Andre klager fra barnet: Ondt i halsen, ondt i ørene, mavepine, hovedpine AT: Drikker barnet? Spiser barnet? Vandladning (bleskift)? Leg, Interesser? DET VIGTIGSTE MÅL FOR ALVORLIGHEDEN AF BØRNS SYGDOM ER BARENTS ALMENE TILSTAND Røde flag: 1. Barnet er sløv/apatisk 2. Drikker ikke og har ingen vandladning 3. Er irritabelt 4. Har besvær med vejrtrækningen 5. Er nakkestiv 6. Har petekkialt udslæt 7. Har gråbleg hudfarve Følgende skal ses straks: Spædbørn < 6 mdr forældrene meget ængstelige Høj feber (> 40,5 grader) Barnet er slapt Følgende ses samme dag: Feber > 38,5 mere end et døgn Vedvarende og tiltagende symptomer 16

5 FEBER UDEN FOKUS Behandling og råd: Feber er almindeligt forekommende Målt temperatur er en nyttig parameter Almentilstanden er indikator for tilstandens alvor Udnyt appetitten til at drikke, lidt ad gangeng, men hyppigt Let påklædning tillader varme at undvige Paracetamol kan anvendes mod smerter og ubehag, men anvendes ikke til at nedsætte temperatur. Sosis per os mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser, rektalt 80 mg/kg/døgn (Lav temp - under 35,5 - har ikke nogen medicinsk betydning, kun ved afkøling) 17 ØLI Luftvejssygdomme i barnealderen er de hyppigste kontaktårsager, ikke mindst i småbarnsalderen. Luftvejssygdomme debuterer typisk som forkølelser. Tilbagevendende forkølelser er normale De fleste tilfælde forsvinder af sig selv i løbet af få dage. Ikke unormale ses: øresmerter, astma, astmatisk bronkitis og pseudocrup Pneumoni er sjælden, men skal huskes sammen med fremmedlegemer som årsag til langvarig hoste 18 ØLI Cataralia (forkølelse) er den hyppigste forekommende infektion i Danmark. Skyldes mere end 100 forskellige virustyper (rhino-, RS-, adenovirus) Almindelig symptomer: Behandling: Inkubation 1-3 dage og varighed 4-7 dage. Smitter inden der optræder symptomer. Smittevej via dråber og overflader Først vandig, senere gullig næsesekret (snot) Tæt næse Nysen Kradsen og ømhed i halsen, Småhoste og variende grad af mathed. Let feber Tonsillitis Lindrende medicin (detumiserende næsedråber) 19 ØLI Tonsillitis: Skyldes langt oftest Streptokokker, gruppe A. Almindelige symptomer: Feber over 38,5, tonsilsvulst, rødme, belægninger, adenit (4 ud af 5). Forkølelse og hoste/hæshed taler imod bakteriel infektion Behandling: Lindrende medicin (detumescerende næsedråber mod sinuit og otit) Primcillin (medicin.dk) 20

6 ASTMA HOS BØRN Astma / astmatisk bronkitis 60% af en fødselsårgang vil indtil 3-års alderen have astmasymptomer. Astma er den hyppigste kroniske lungesygdom: 6-8% i alderen 0-15 år Diagnosen stilles primært på baggrund af anamnese og effekten af antiinflammatorisk medicin (+ LFU) hos børn over 6 år. Hyppigste symptom: HOSTE Periodisk eller langvarig (2-4 uger) hoste, hvæsen, vejrtrækningsbesvær... Symptomerne er fluktuerende og følgende kan udløse eller forværre tilstanden: Forkølelsesvirus Fugtigt, tåget vejr Forældrene beskriver: Hoste, slim, rallen, raslen, piben, hvæsen... Henvender sig når barnet har haft én eller flere ugers natlig hoste. Mistænk astma hvis barnet har haft kontinuerlige eller flere perioder > 2 uger inden for et år. Nedsat aktivitet kan være eneste symptom. Irritative stoffer, fx tobaskrøg og støv Allergener, fx pollen, støvmider, pelsdyr Fysisk anstrengelse, fx leg og sport Peakflow: Variation > 15% er meget karakteristisk for astma. 21 ASTMA HOS BØRN Behandlingsmålet er symptomfrihed og ingen bivirkninger Ved første og ofte milde hosteepisoder: Gode råd + se tiden an Efter længerevarende eller sværere symptomepisoder Inh. (baby-spacer til børn < 5 år, pulverinhallation til børn > 5 år). Inh. deponeringen er lav hos børn og metaboliseringen er høj. Leukotrienantagonist mod astmatisk bronkitis (Singulair) B2-agonist (Bricanyl) Steroid (Spirocort) ((hos børn starter man nogle gange med steroid i høj dosis, det virker inden for 1-2 uger og derefter kan man trappe ned). Diagnosen astmatisk bronkitis reserveres ofte til de infektionsudløste symptomer hos små børn. Når luftvejene vokser (med barnets alder) vil mange vokse fra den astmatisk bronkitis. 22 ALLERGI Hvad har betydning for udviklingen af allergi (og eksem) Der er flere faktorer, der har betydning for udvikling af allergi. Arvelighed er en væsentlig faktor. Miljøfaktorer som fx passiv rygning, luftforurening og dårligt indeklima og den måde, vi lever på i dag, har også stor betydning. Alle børn kan få allergi Et barn, hvis forældre eller større søskende, ikke har nogen overfølsomhedssygdom, har 5-10% risiko for at udvikle en eller anden form for allergi. En del astma forårsages af allergi. Anamnesen til langvarig hoste er meget væsentlig. Kortlægning af provokendende faktorer Døgn- og årstidsvariation Priktest og specifik IgE (upålidelig hos børn < 3-4 år) 23 HJERTESYGDOM Hjertefejl er den mest almindelig misdannelse hos børn. 8 pr 1000 levende fødte. Diagnosen stilles hos 50% i neonatalperioden, hos 90% før 1-års alderen og kun hos enkelte senere. Der er mange slags hjertefejl, men kun få typer af patofysiologi. De strukturelle hjertefejl udgør lang hovedparten (og de elektriske kun en brøkdel) 2/3 er ikke hæmodynamisk påvirkede 1/3, hovedsageligt spædbørn, har alvorlig hæmodynamiske forstyrrelser med symptomer = kritisk medfødt hjertefejl. Mistanken opstår pga en tilfældigt opdaget hjertemislyd. Differentialdiagnosen er de fysiologiske mislyde som efter spædbarnsperioden er mange gange mere almindelige end hjertesygdommene. 24

7 HJERTESYGDOMME Pulm. stenose 3 Stenoser: Pulm (8%) og Aortastenose (5%): Mislyd mdr. Oftest asymptom. Hø trykbelastning 3 Huller: VSD: 1/3 af alle. Ve-Hø shunt. Pulm. hypertension og SAT påvirket. Ventrikel septum defekt Coactatio aortae (ductus-afh. flow? VSD-ductus-afh?) Coactatio: 6% Aa. femorales puls? Sympt: kolde fødder, claudicatio, SAT forskel OE/UE 2 cyanotiske: ASD: 10% Ve-Hø shunt. Ingen pulm. hypertension. Asymptomatisk = mislyd hos raske. PDA: 10% Ve-Hø shunt. Pulm. hypertension. Hj.insufficiens. De fleste er små Atrie septum defekt Aortastenose Transposition: Steno-Fallox: Persisterende ductus arteriosus 25 MALIGNE SYGDOMME ALL Lymfom AML CNS Solide tumorer Ca. 150 nye tilfælde af cancer hos børn / år Dvs. 1 ud af 450 børn udvikler kræft inden 15-årsalderen Cancer er den mest almindelige medicinske dødsårsag i 1 leveår!!! Når børn får cancer er det en fejl. Når voksne får cancer er det et langt dårligt liv. Tumorsupressorgener: bare ét fungerer vil cellen fungere. Arv af et sygt allel er disponerende! Arvelige former: Down s børn får leukæmi, Retinoblastom. Det almindelige, raske barn har kun meget lille risiko for at have arvet noget... Og miljø er også en meget lav risikofaktor. 35 % 22 % 10 % 25 % 8 % 26 MALIGNE SYGDOMME Er det farligt at barnet har en palpabel lymfeknude? 40% af alle børn har en palpabel lymfeknude. De kan desuden persistere i måneder. Regn med det og kom igen hvis den vokser. Ømhed = akut infektion Adhærent = invasivt, det gør blodsygdommene ikke Opad og foran m. Sternocleiodmastoideus = godartet Bag m. Sternocleidomastoideus = kan være malignt Cancersyge børn kan virke helt raske. Forældre tror ikke at et aktivt barn der spiser er sygt. Hgb < 2 kan ikke altid ses Det er neutrofiltallet der er spændende! Kan være højt eller lavt Træthed, knoglesmerter, infektioner og blødninger er almindelige symptomer Differentialdiagnostik: Andre maligne sygdomme, juvenil idiopatisk artrit, infektion Forældrespørgsmål: 1) Prognose: UANSET HVILKEN CANCER er der altid større sandsynlighed for at blive rask end at dø. Samlet set er mortaliteten i dag nede på 25% 2) Hvorfor? Der er ingen kendt årsag! Genetik og miljø spiller normalt ingen rolle! 27 MALIGNE SYGDOMME Prognose: 1) Blastcelletal (højt = dårlig prognose) 2) Kromosomale abnormiteter 3) Barnets alder (dårligst <1 år eller > 10 år) Leukæmi og lymfom. ALL = Akut Lymfoblastær Leukæmi Diagnostik Behandling 35 / år i DK, alle andre typer < 10 tilfælde pr år. Incidenstop 2-7 år Hodgkin- og non-hodgkin lymfom udgår fra samme celletyper som ALL (Bog T-celler) og disse sygdomme klassificeres som ALL når der er > 25% lymfoblaster i knoglemarven og som NHL med eller uden knoglemarvssprdning ved færre. Udredning og behandling følger derfor samme principper. Blodudstygning Knoglemarv (hæmopoetiske celler som lymfoide og myeloide) Biopsi Præ-operativ kemoterapi Operation Individuel efterbehandling Behandling: Induktion: glukokortikoid, antracyklin, vincristion og intraspinal methotrexat. Konsolidering: andre cytostatikakombi. Efterbeh: methotrexat og 6-merkaptopurin 28

8 FARLIGE INFEKTIONER Kære studenter. Byd hjerteligt velkommen til Bent... God læselyst - husk eksamen er en festdag for den velforberedte elev Thomas 29

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.

Læs mere

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Astma hos voksne I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Målet er, at du kan leve frit, og gøre det du har lyst til. Astma-Allergi Danmark Universitetsparken

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads?

Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads? Hvor gammel er du? år Er du kvinde...1 mand...2 Hvad er navnet på din nuværende arbejdsplads? Hvornår blev du ansat på din nuværende arbejdsplads? Måned år Hvad er din stillingsbetegnelse? Hvor mange timer

Læs mere

Astmapjece. Til unge og forældre

Astmapjece. Til unge og forældre Astmapjece Til unge og forældre Kvalitet døgnet rundt Børne- og ungeklinikken Hvad er astma? Astma er det græske ord for åndedrætsbesvær. Astma er en kronisk betændelsestilstand (uden bakterier eller virus)

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

En konkret børneundersøgelse - lægen udfylder

En konkret børneundersøgelse - lægen udfylder En konkret børneundersøgelse - lægen udfylder Hvis du har spørgsmål til skemaet eller undersøgelsen, er du meget velkommen til at kontakte Susan Ishøy Michelsen, Statens Institut for Folkesundhed, på e-mail:

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn 122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2004 Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2004 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 5 mdr. DiTeKiPolHib 12 mdr. DiTeKiPolHib 15 mdr. MFR

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Med venlig hilsen Hong

Med venlig hilsen Hong Kære læser Du sidder nu med materialet fra mit foredrag. Venligst kontakt mig, hvis du ønsker at kopiere eller gengive tekst og/eller billeder da alt materiale er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Disse områder beskrives :

Disse områder beskrives : Disse retningslinjer er lavet for at sikre, at I ved, hvordan I skal forholde jer, når et barn har brug for hjælp i forhold til sygdom eller tilskadekomst. Hvis et barn kommer til skade eller bliver syg

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER

KLINISKE UNDERSØGELSER CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. HVAD ER ASTMA?

Læs mere

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Eksem Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Kapitlet handler om atopisk eksem/børneeksem hos børn og voksne samt om kontakteksem

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre? Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du

Læs mere

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Anamnese 1-5 år sammenfatning fra vidensdelingsdag 2014

Anamnese 1-5 år sammenfatning fra vidensdelingsdag 2014 Anamnese 15 år sammenfatning fra vidensdelingsdag 2014 Hvilke symptomer: Årsag hvilke symptomer Debut og varighed Forværrende faktorer Forbedrende faktorer Tidligere lignende Traumer Døgnvariation Har

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Rollen som medicinsk ekspert - børn

Rollen som medicinsk ekspert - børn Rollen som medicinsk ekspert - børn Samarbejdspartnere FAMILIE Myndigheder Sociale & legale forhold Lægens kompetencer RASK Ernæring Udvikling Omsorg Børneundersøgelse Vaccinationer SOMA SYG PSYKE Omsorgssvigt

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Denne undersøgelse bygger på resultater fra spørgeskemaundersøgelser der omhandler indeklima før- og efter luftrensningsanlæg blev installeret. Tidsrummet

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

FORKØLELSE FORKØLELSE

FORKØLELSE FORKØLELSE Forkølelse FORKØLELSE Forkølelse er en virussygdom i de øvre luftveje, som især rammer slimhinden i næsen, men også svælget og halsen. Den rammer folk i alle aldre, men børn bliver hyppigere forkølet end

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm

Læs mere

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE B

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE B Tid til rådighed: Reference: 20 minutter. Førstehjælpsbog anbefalet af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Anamnese 0-1 år vidensdelingsdag 2014

Anamnese 0-1 år vidensdelingsdag 2014 Anamnese 0-1 år vidensdelingsdag 2014 Hvilke symptomer (Overskuelighed i anamnesen) a. Henvendelsesårsag b. Debuttidspunkt c. Udløsende årsag d. Døgnvariation e. Udvikling af forløbet forværring, uændret

Læs mere

De sidste levedøgn. Pleje og Omsorg

De sidste levedøgn. Pleje og Omsorg De sidste levedøgn Pleje og Omsorg De sidste levedøgn Sundhedsteamet Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, oplever de nærmeste ofte usikkerhed. Man kan føle sig fortabt og være angst for

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder) Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt

Læs mere

Patientinformation. Anæstesi. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center

Patientinformation. Anæstesi. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center Patientinformation Anæstesi Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesiologisk Center Samtale med anæstesilægen Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge eller anæstesisygeplejerske

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Konferencen Er hygiejnen hjemme? Rådet for bedre hygiejne, Christiansborg 10.sep. 2015 Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Sundhedsfaglig

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

Patientvejledning. Mannitol test. Lungeundersøgelse for astma

Patientvejledning. Mannitol test. Lungeundersøgelse for astma Patientvejledning Mannitol test Lungeundersøgelse for astma Undersøgelsen er en provokationstest, der kan sandsynlig gøre, om du har astma. Ved undersøgelsen inhalerer du Mannitol, der frembringer en reaktion,

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Viden om sundhed og sygdom, læger og hospitaler i Danmark

Viden om sundhed og sygdom, læger og hospitaler i Danmark Viden om sundhed og sygdom, læger og hospitaler i Danmark DU1 modul 2 & 3 D e t S u n d h e d s v i d e n s k a b e l i g e F a k u l t e t ( FA K v e r s i o n ) Logotype: CMYK U/C Faculty of Health a

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med.

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Myter og Fakta om Børneastma Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Litteratur Global Initiative for Asthma (GINA). Global strategy for the diagnosis and management of asthma

Læs mere

Til patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling Til patienter og pårørende Venetrombolyse Behandling af blodprop i dybe vener Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Kort om sygdommen En vene er en blodåre, der leder blodet tilbage til hjerte

Læs mere