KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER

Transkript

1 September 2016 KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER Tilfredsheden med kommunernes erhvervsklima har nået et nyt toppunkt. Det er godt nyt. Et forbedret erhvervsklima er nemlig lig med flere private arbejdspladser til kommunen, viser nye beregninger. AF KONSULENT THORBJØRN BAUM, Igen i år stiger virksomhedernes tilfredshed med erhvervsklimaet i kommunerne. Det er også andet år i træk, at vi ser en pæn fremgang i andelen af virksomheder, der synes godt om kommunernes erhvervsvenlighed. Vi har ikke tidligere set en så markant fremgang som i 2015 og Igen i år stiger tilfredsheden med erhvervsklimaet Stadig flere virksomheder er tilfredse med kommunernes erhvervsvenlighed Hvor tilfreds er du i alt med kommunernes erhvervsvenlighed? Pct. Gns. af ,7 3,6 3,5 Meget tilfreds/tilfreds Hverken/eller Utilfreds/meget utilfreds Samlet ,4 3,3 3,2 Anm.: Kommunernes erhvervsvenlighed er målt på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds ,1 3,0 Lokalt Erhvervsklima

2 KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER DI INDSIGT SEPTEMBER 2016 SIDE 2 Over 60 pct. af virksomhederne er i 2016 tilfredse eller meget tilfredse med kommunens erhvervsvenlighed den største andel i de syv år, DI har målt erhvervsvenligheden. Over 60 pct. er tilfredse eller meget tilfredse Kun hver tiende virksomhed er utilfreds eller meget utilfreds med erhvervsvenligheden i deres kommune. Andelen har været støt faldende siden 2010, hvor hver femte virksomhed var negativ i forhold til erhvervsvenligheden. FREMGANG I BÅDE SMÅ OG STORE BYER Fremgangen i antal positive virksomheder er især stor i kommunerne længere væk fra de større byer. De mest tilfredse virksomheder ligger dog i kommunerne tæt på en af de større byer. Mens vi i de større bykommuner ser en mere moderat fremgang i andelen af virksomheder, der er blevet mere tilfredse med erhvervsvenligheden i år, end de var sidste år. Men også her er tilfredsheden på det højeste niveau nogensinde. Stor fremgang i kommuner længere væk fra de større byer Kommunerne bliver stadigt mere erhvervsvenlige i 2016 Udviklingen i virksomhedernes overordnede tilfredshed med kommunernes erhvervsvenlighed Gns af 1 5 3,8 3,7 3,6 3,5 3,4 3,3 3,2 Kommuner tæt på en større by Kommuner længere væk fra en større by Større bykommuner Samlet Anm.: Kommunernes erhvervsvenlighed er målt på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. 3,1 3, Lokal Erhvervsklima Tager vi en tur op i helikopteren og kigger ned på Danmark, ser vi nærmest kun kommuner med et flertal af positive virksomheder i forhold til erhvervsvenligheden. Det tegner et billede af nogle tilfredse virksomheder, når det kommer til erhvervsvenligheden i den enkelte kommune i Virksomhederne i hele landet er tilfredse med erhvervsklimaet

3 KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER DI INDSIGT SEPTEMBER 2016 SIDE 3 På en tilfredshedsskala fra et til fem, hvor et er meget utilfreds og fem er meget tilfreds, er det kun i syv kommuner, at virksomhedernes vurderinger gennemsnitligt ligger omkring hverken/eller i forhold til erhvervsvenligheden. I resten af kommunerne er hovedparten tilfredse. Bred enighed om tilfredsheden med erhvervsvenligheden Anm: Kommunernes erhvervsvenlighed er målt på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. Sort angiver de kommuner, hvor tilfredsheden med erhvervsvenligheden er lavest. Rød angiver de kommuner, hvor tilfredsheden med erhvervsvenligheden er højest. Lokalt Erhvervsklima 2016 FREMGANG PÅ NÆSTEN ALLE OMRÅDER I KOMMUNERNE Det er ikke blot på erhvervsvenligheden, vi ser en fremgang i virksomhedernes vurderinger af kommunen. Fremgangen i erhvervsklimaet fra 2010 til 2016 er bredt fordelt på næsten alle indikatorerne i DI s undersøgelse. Næsten alle indikatorer går frem...

4 KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER DI INDSIGT SEPTEMBER 2016 SIDE 4 Fremgang i vurderingerne på næsten alle indikatorer Top 10 over de indikatorer, der er steget mest i vurdering fra 2010 til Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager 2 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere 3 Kommunens overholdelse af betalingsfrister Lokalt Erhvervsklima 2010 og Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen 5 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd 6 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere 7 Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) 8 Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden 9 Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed 10 Adgang til børnepasning (ventelister, åbningstider mv.) Virksomhederne er især blevet mere tilfredse med kommunens sagsbehandling i byggesager og med dialogen med de kommunalpolitikere og embedsmænd. Adgangen til kvalificeret arbejdskraft og åbenhed over for private leverandører, er de eneste to indikatorer, der er gået tilbage siden Lokalt Erhvervsklima første gang gik i luften i bortset fra arbejdskraft og åbenhed over for private leverandører INFRASTRUKTUR OG TRANSPORT PRIORITERES HØJEST Der er ikke sket ændringer i, hvad virksomhederne gerne ser, at kommunerne prioriterer højest i deres arbejde for at skabe et bedre erhvervsklima. Øverst på prioriteringslisten er infrastruktur, som 4 ud af 10 virksomheder mener, at kommunen bør prioritere, hvis den skal styrke vækstmulighederne for virksomhederne. Sådan var det også i målingen fra Infrastruktur er igen øverst på prioriteringslisten

5 KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER DI INDSIGT SEPTEMBER 2016 SIDE 5 Infrastruktur ligger igen øverst på virksomhedernes prioriteringsliste Hvad bør kommunen prioritere højest, hvis den skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet? Infrastruktur og transport Arbejdskraft Skatter og afgifter Brug af private leverandører Information og dialog Kommunens image Sagsbehandling Fysisk planlægning Velfærdsservice Pct Lokalt Erhvervsklima 2015 og 2016 Infrastruktur er efterfulgt af arbejdskraft, som over hver fjerde virksomhed synes, kommunen bør prioritere. Lidt over hver femte virksomhed peger på skatter og afgifter som et væsentligt område, kommunen bør sætte mere fokus på. Hver fjerde virksomhed synes arbejdskraft skal prioriteres KOMMUNER BLIVER BELØNNET FOR AT GØRE EN EKSTRA INDSATS Mange af de kommuner, der går frem på listen, arbejder aktivt med at forbedre forholdene for erhvervslivet i kommunen. Lokalt Erhvervsklima giver kommunerne et klart pejlemærke i forhold til, hvor kommunen skal yde en ekstra indsats. Mange kommuner forbedrer erhvervsklimaet I år ser vi specielt et par gode eksempler, hvor kommunerne har gjort en indsat for erhvervsklimaet og er blevet belønnet for deres indsat.

6 KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER DI INDSIGT SEPTEMBER 2016 SIDE 6 TILTAG FOR ET BEDRE ERHVERVSKLIMA Sorø Kommune Sorø er i år rykket op i top 10. Kommunen topper på virksomhedernes vurderinger af erhvervsvenligheden og information og dialog med kommunen. Sorø har udarbejdet en erhvervsstrategi med udgangspunkt i vurderinger fra DI s erhvervsklimaundersøgelse. Kommunen har desuden sat konkrete mål Sorø har fjernet dækningsafgiften og skabt en langt mere virksomhedsrettet tilgang på jobcentret. Dialogen med virksomhederne er intensiveret. Borgmesteren er meget engageret i det lokale erhvervsliv og tager på mange virksomhedsbesøg i løbet af året. Kommunen har også startet et erhvervsblad om, hvad der sker i kommunen på erhvervsområdet. Høje-Taastrup kommune Høje-Taastrup er begunstiget med en god infrastruktur tæt på motorvejsnettet og meget erhvervsjord. Det gør det dog ikke alene. Borgmesteren er meget tilgængelig for og besøger mange virksomheder i kommunen. Han nedsatte for et par år siden et nyt erhvervsråd, hvorigennem der sikres en tæt kontakt til og jævnlig dialog med de største virksomheder i kommunen. Derudover har kommunen etableret én tydelig indgang til kommunen med tydelige kontaktinfo til erhvervsservicechefen. For et par år siden sendte Høje-Taastrup Kommune over 70 sagsbehandlere på servicekursus, hvilket løftede serviceniveauet i sagsbehandlingen betragteligt. Endelig afholder kommunen hvert år et udbud- og leverandørmøde, hvor virksomheder kan orienteres om de kommende udbud samt en årlig populær nytårskur for virksomhederne i kommunen. IKAST-BRANDE HOLDER SIG PÅ TOPPEN Ikast-Brande har igen i år førertrøjen på i Lokalt Erhvervsklima. Det er sjette gang, kommunen ligger nummer et. Den flotte placering er først og fremmest sikret af et enigt byråd, der har fokus på erhvervslivets vilkår. Borgmesteren er også i tæt kontakt og dialog med erhvervslivet og har på den måde fingeren på pulsen. Hele kommunen og dens medarbejdere har samme holdning og attitude til virksomhederne. Det afspejles i, at kommunen år efter år ligger i top Et enigt byråd med fokus på erhvervslivets vilkår Hele kommunen har samme holdning til virksomhederne

7 KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER DI INDSIGT SEPTEMBER 2016 SIDE 7 på både den kommunale sagsbehandling, fysisk planlægning og jobcentrets indsats. Der er enighed om hele tiden at finde løsninger sammen med virksomhederne. Og jobcentret åbnede i 2014 en hotline for erhvervslivet, som giver resultater nu, hvor jobcentret har de mest positive vurdering i landet. Top 10 placering de seneste 5 år Kommune Ikast-Brande Lokal Erhvervsklima 2016 Hedensted Skanderborg Herning Middelfart Odder Billund Vejen Varde Sorø De midtjyske kommuner er stærkt repræsenteret i toppen af listen, hvor Hedensted i år tager springet op på skamlen og ligger sig lige under den øverst placerede. De midtjyske kommuner scorer højt på specielt erhvervsvenligheden, kvalificeret arbejdskraft og kommunens image. Med en stærk fremgang lander Odder, Varde og Sorø for første gang i top 10. Sorø er den eneste kommune øst for Storebælt i top 10. Varde rykker nu op på en 9. plads. Hos kommunen er der ikke langt fra ord til handling. Sidste år på en erhvervskonference blev der udtrykt et ønske om forbedret kontakt til sagsbehandlerne. Det blev straks sat i værk den følgende dag med et tilbud til alle lokale virksomheder om at få tilknyttet en fast kontaktperson. Borgmesteren har desuden været vært ved en række morgenkaffemøder for de lokale virksomheder. Virksomhederne kan også let komme i kontakt med kommunen, og kommunen måler løbende kvaliteten af virksomhedernes kontakt med kommunens medarbejdere. Det midtjyske er stærkt repræsenteret i top 10 3 nye blandt de øverste 10 Varde har forbedret dialogen med virksomhederne FORTSAT UDFORDRINGER FOR MMV ER Selvom der er en klar fremgang i vurderingerne af erhvervsklimaet, oplever virksomhederne fortsat udfordringer. Det er specielt de mindre- og

8 KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER DI INDSIGT SEPTEMBER 2016 SIDE 8 mellemstore virksomheder, MMV er, der i højere grad er utilfredse med erhvervsvilkårene. Lidt over hver femte MMV er er utilfreds eller meget utilfreds med kommunens dækningsafgift og grundskyld. De mindste virksomheder er igen i år i højere grad utilfredse med erhvervsvilkårene Andelen af virksomheder, der er utilfredse eller meget utilfredse med kommunens indsats på udvalgte områder Formidlig af information Dialog med kommunens politikkere Behov for kvalificeret arbejdskraft Kommunal kollektiv trafik Kommunens personskatter Udbudsproces for private leverandører Tiltrække nye virksomheder Kommunale afgifter og gebyrer Kommunale vejnet Dækningsafgift og grundskyld Pct. Virksomheder med under 100 ansatte (MMV) Virksomheder med over 100 ansatte Lokalt Erhvervsklima 2016 MMV er er klart mere utilfredse med de kommunale skatter og afgifter, samt kommunens evne til at tiltrække nye virksomheder. Virksomheder med over 100 ansatte er ikke så utilfredse med kommunens udbudsproces for private leverandører i forhold til MMV er. Næsten tre ud af fire af virksomheder med over 100 ansatte er tilfredse eller meget tilfredse med erhvervsvenligheden. Blandt MMV er er det lidt over halvdelen, der er positive i deres vurdering af erhvervsvenligheden. MMV er er mere utilfredse med de kommunale skatter Godt halvdelen af MMV er er tilfredse med erhvervsvenligheden ET GODT ERHVERVSLIV BETALER SIG Et godt erhvervsklima kan give kontant bonus i form af flere private arbejdspladser. Et bedre erhvervsklima giver flere private arbejdspladser DI har opstillet en model, der viser, at der er en sammenhæng mellem private arbejdspladser i en kommune og virksomhedernes vurdering af det lokale erhvervsklima. Såfremt en kommune kan forbedre sin erhvervsvenlighed med 0,1 (på 1 5 skalaen), vil det alt andet lige give knap 700 flere private arbejdspladser i løbet af de næste år. Et bedre erhvervsklima kan selvfølgelig ikke ventes at give flere arbejdspladser i år ét. Det tager tid at etablere nye arbejdspladser. Men det øger Virksomhederne bør have mulighed for at rekruttere personer med de rette kompetencer

9 KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER DI INDSIGT SEPTEMBER 2016 SIDE 9 Kommuner med tilfredse virksomheder får også flere private arbejdspladser Sammenhængen mellem tilfredsheden med kommunens erhvervsvenlighed og antallet af private arbejdspladser i kommunen Private arbejdspladser/indbygger 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Anm: Kommunernes erhvervsvenlighed er målt på en skala fra 1 til 5, hvor 5 indikerer, at de lokale virksomheder er meget tilfredse med erhvervsvenligheden. Lokalt Erhvervsklima ,2 0,1 0,0 2,5 2,7 2,9 3,1 3,3 3,5 3,7 3,9 4,1 4,3 Kommunens erhvervsvenlighed sandsynligheden for, at kommunen i løbet af de kommende år kan høste gevinsten dog under den forudsætning, at det er muligt for virksomhederne at rekruttere personer med de rette kompetencer. Det er også nødvendigt, at det er attraktivt for borgerne at bo og at blive boende i kommunen. I de senere år har der været en tendens til, at flere flytter fra landet og til byerne. ANDRE FORDELE VED AT HAVE ET GODT ERHVERVSKLIMA Den nyeste undersøgelse af Lokalt Erhvervsklima i 2016 viser også, at tilfredse virksomheder fungerer som gode ambassadører for kommunen, og at virksomhederne i højere grad vil blive boende i kommuner med høj erhvervsvenlighed. Begge dele er vigtige mekanismer bag, at et bedre erhvervsklima kan give flere private arbejdspladser.

10 KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER DI INDSIGT SEPTEMBER 2016 SIDE 10 MODEL FOR PRIVATE ARBEJDSPLADSER Vi estimerer en model, hvor antallet af private arbejdspladser afhænger af befolkningen i en kommune og kommunens erhvervsvenlighed. Målet for erhvervsvenlighed kommer fra DI s Lokalt erhvervsklima undersøgelse. Vi bruger spørgsmålet om de overordnede kommunale rammevilkår, Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed?, hvor 5 = Meget tilfreds og 1 = Meget utilfreds. Modellen er estimeret over de 96 kommuner i Lokalt Erhvervsklima (Fanø og Læsø er ikke medtaget). Vi opstiller modellen som, hvor, PA=β 0 +β 1 EV+β 2 BF PA er private arbejdspladser i hver kommune i 2014 EV er den gennemsnitlige erhvervsvenlighed på en skala 1 5 fra 2010 til 2013 i den enkelte kommune. BF er befolkningen i kommunen, 2014 De estimerede resultater fra den lineære modellen er opstillet i tabellen neden for: Resultater af modellen Model Private arbejdspladser, 2014 Erhvervsvenlighed, gns Befolkning, * (1.726) 0,372* (0,007) Anm: Tal i parentes er standardafvigelsen. *Signifikant på 0,1 pct. niveau DI beregninger Modellen har en R^2 på 0,97. Det betyder, at modellen forklarer 97 pct. af variationen i antallet af private arbejdspladser. Befolkningsstørrelse (BF) i kommunen (målt i antallet af borgere) forklarer størstedelen af variation i antallet af private arbejdspladser. Men EV forklarer også noget af variationen i antallet af private arbejdspladser. EV er signifikant på et 99 pct. niveau og har en estimeret koefficient på Det betyder, at en ændring af EV på 1 (på en skala 1 5), vil give kommunen flere private arbejdspladser. Erhvervsvenligheden påvirker derfor, hvor mange arbejdspladser en kommune potentielt kan tiltrække.

11 KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER DI INDSIGT SEPTEMBER 2016 SIDE 11 FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 96 af landets 98 kommuner indgår i undersøgelsen. Fanø og Læsø indgår ikke grundet kommunernes størrelse og det lave antal private virksomheder i disse kommuner virksomheder er inviteret til undersøgelsen i virksomheder (35,5 pct.) har svaret på spørgsmål om deres tilfredshed med 22 forskellige kommunale indsatsområder. De virksomheder repræsenterer ca ansatte i den private sektor. Undersøgelsen består af to dele: Spørgeskemaet Lokalt Erhvervsklima, som vægter 2/3, og statistik fra forskellige kilder, som vægter 1/3. Virksomhederne er blandt andet blevet spurgt om deres tilfredshed med kommunens indsats for adgang til kvalificeret arbejdskraft, sagsbehandlingstider, de kommunale skatter, afgifter og gebyrer, brugen af private leverandører, den fysiske planlægning samt infrastruktur og transport. I statistikdelen indgår 22 statistiske nøgletal, eksempelvis størrelsen af grundskyldspromillen, dækningsafgift, uddannelsesniveauet og nystartede virksomheder pr. indbygger. Undersøgelsen er gennemført hvert år siden Se flere resultater på di.dk/le

12 > DI H. C. ANDERSENS BOULEVARD KØBENHAVN V TLF. : DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til en bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på dibusiness.dk