Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende i Danmark. og sammenligning med indberetninger fra sundhedsprofessionelle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende i Danmark. og sammenligning med indberetninger fra sundhedsprofessionelle"

Transkript

1 Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende i Danmark og sammenligning med indberetninger fra sundhedsprofessionelle 2012

2 Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende i Danmark og sammenligning med indberetninger fra sundhedsprofessionelle Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S URL: Emneord: Bivirkninger, medicinbrugere, sundhedsprofessionelle Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1.0 Versionsdato: Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, december Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende

3 Indhold 1 Introduktion 3 2 Formålet med et indberetningssystem 3 3 Medicinbrugerens indberetning 4 4 Informationskampagner 5 5 Rådet for Lægemiddelovervågning 5 6 Antal indberetninger fra medicinbrugere i årene Sammenligning af data mellem forskellige rapportører Antal indberetninger Køn og alder Tidsinterval fra bivirkningen startede til den er indberettet Antal bivirkninger Organklasser Bivirkninger Præparater Oftest indberettede kombinationer af substans og bivirkning Alvorlighed Konsekvens 26 8 Sammenligning med andre lande England Holland 29 9 Resumé Konklusion Referenceliste Bilagsfortegnelse 33 Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 2/40

4 1 Introduktion Medicinbrugere skal kunne være sikre på, at den medicin, de får, er så sikker og effektiv som muligt. Sikkerhedsproblemer omkring medicin skal opdages, evalueres og håndteres hurtigt, og indberetning af bivirkninger er et nøgleelement i denne proces. Sundhedsstyrelsen har i denne rapport valgt at anvende ordet medicinbruger i stedet for patient, idet en patient er en person, der får behandling i sundhedsvæsnet. Medicinbruger er en bredere term end patient og inkluderer også den borger, der køber p-piller som prævention eller håndkøbsmedicin, uden at dette gør brugeren til patient. Siden 2003 har medicinbrugere og pårørende haft mulighed for at indberette alle formodede bivirkninger ved lægemidler. Dette skete i forbindelse med, at medicinbrugere i 2002 oplevede mange bivirkninger ved slankemidlet Letigen. Definitionen af en bivirkning er netop udvidet med ikrafttræden af ny lovgivning i sommeren I denne redegørelse er det imidlertid relevant at anvende den tidligere definition af bivirkninger, da den var gældende i perioden denne analyse omfatter. Ved en bivirkning forstås i denne redegørelse en skadelig og utilsigtet reaktion fremkaldt af et lægemiddel, som indtræder ved sådanne doser, der normalt anvendes til mennesker med henblik på blandt andet at forebygge, diagnosticere eller behandle sygdom. Sundhedsstyrelsen har gennemgået de bivirkningsindberetninger, styrelsen har modtaget i årene med det formål at klarlægge, hvorledes indberetninger fra medicinbrugere adskiller sig fra indberetninger fra sundhedsprofessionelle, og hvordan de dermed bidrager til at forbedre patientsikkerheden. 2 Formålet med et indberetningssystem Formålet med at have et system, hvor medicinbrugere og pårørende kan indberette spontane bivirkninger, er at gøre det muligt for Sundhedsstyrelsen at opdage nye sikkerhedsmæssige problemstillinger. Derfor er det også vigtigt at få så mange indberetninger, som muligt og af så god kvalitet som muligt. En bivirkningsindberetning, som er registreret i Sundhedsstyrelsens bivirkningsdatabase, er ikke ensbetydende med, at der er en sammenhæng mellem lægemidlet og bivirkningen. Bivirkninger indberettes til og registreres i databasen, hvis blot der er en formodet sammenhæng mellem lægemidlet og bivirkningen. Databasen indeholder derfor indberetninger om formodede bivirkninger. Læger har pligt til at indberette visse formodede bivirkninger 1 (ref. 1), og medicinbrugere og pårørende har mulighed for det, men ikke alle formodede bivirkninger 1 Læger og tandlæger skal indberette de bivirkninger, de får formodning om hos mennesker, de har i behandling. Alle bivirkninger skal indberettes i de to første år efter markedsføringstilladelsen. Herefter skal kun de alvorlige indberettes. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 3/40

5 indberettes. Underrapportering er et kendt problem både i Danmark og internationalt, og indberetninger modtaget fra medicinbrugere og pårørende er med til at reducere dette. Underrapportering er imidlertid forskellig for de forskellige lægemidler. Bivirkninger, der har offentlighedens interesse, og som evt. har været omtalt i aviser eller TV, indberettes hyppigere end mindre kendte bivirkninger. Man kan således ikke estimere incidensen af en bivirkning alene ud fra antallet af spontane indberetninger. Fortolkningsmæssigt skal spontane bivirkningsindberetninger altid sættes i perspektiv med øvrigt tilgængelig information fx. baggrundshyppigheden af hændelserne og forbruget af lægemidlet. Indberetninger fra medicinbrugere er ikke et alternativ til indberetninger fra sundhedsprofessionelle men de to typer indberetninger komplementerer hinanden. Den generelle viden om, at medicinbrugere kan indberette bivirkninger er fortsat lav, så der er stadig behov for et oplysningsarbejde for at gøre medicinbrugere og pårørende mere opmærksomme om denne mulighed. 3 Medicinbrugerens indberetning Medicinbrugere og pårørende kan indberette direkte til Sundhedsstyrelsen elektronisk, i papirformat eller telefonisk. De kan ligeledes indberette til den virksomhed, som er ansvarlig for præparatet, som dernæst sender indberetningen videre til Sundhedsstyrelsen. Indberetninger fra medicinbrugere og andre, fx læger, behandles næsten ens med hensyn til opfølgning og analyse. Forskellen ligger i, at indberetninger fra medicinbrugere ikke er medicinsk bekræftet. Når der indberettes en alvorlig bivirkning fra en medicinbruger eller pårørende, søger Sundhedsstyrelsen at få bivirkningen medicinsk bekræftet via patientens læge (praktiserende læge eller hospitalslæge), dvs. en læge tilkendegiver, at han / hun mener, der er en sammenhæng mellem det præparat, som patienten har indtaget og den aktuelle bivirkning. Henvendelse til patientens læge sker ligeledes, når der ønskes yderligere oplysninger til anamnesen. Sundhedsstyrelsen orienterer de virksomheder, der er ansvarlige for præparaterne, når der modtages indberetninger direkte fra læger, sygeplejersker, medicinbrugere m.fl. Oplysningerne sendes også videre til den fælles europæiske bivirkningsdatabase (EudraVigilance) samt til WHO i Uppsala, så lægemiddelmyndigheder i andre lande kan få gavn af informationen. Vurderingen af indberetningen er en vigtig del af Sundhedsstyrelsens sikkerhedsovervågning af medicin. Ud over en daglig vurdering af alle indberettede bivirkninger indgår bivirkningen bl.a. i styrelsens analyser, hvor der elektronisk sker en sammenstilling af data (signalgenerering). Signalerne analyseres og sammenstilles med andre data fra fx den europæiske bivirkningsdatabase og med oplysninger fra den periodiske sikkerhedsrapport Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 4/40

6 (PSUR) for det aktuelle præparat. Resultatet kan fx være, at problemstillingen skal drøftes videre i europæisk sammenhæng i EU s bivirkningskomité. Der kan også ske offentliggørelse af resultatet på styrelsens hjemmeside og i nyhedsbrevet Nyt Om Bivirkninger. Endelig kan der ske formidling til behandlere og patientorganisationer mv. 4 Informationskampagner Styrelsen har i 2007 og 2010 gennemført informationskampagner, der skulle øge antallet af indberetninger fra medicinbrugere og pårørende. I 2007 blev der uddelt foldere til apotekere og praktiserende læger, hvor medicinbrugerne blev opfordret til elektronisk at melde bivirkninger ved deres medicin. I folderen blev givet eksempler på, hvad bivirkninger er, og læseren blev gjort opmærksom på, at det betaler sig at melde en bivirkning, idet indberetningerne indgår i den samlede sikkerhedsvurdering af lægemidler. I 2010 blev kampagnen rettet mod bl.a. hospitalsansatte læger, som modtog detaljerede oplysninger om, hvorfor og hvordan bivirkninger skal indberettes, ligesom der i samarbejde med Lægeforeningen blev udviklet et e-læringsprogram om indberetning af bivirkninger. Herudover bestod kampagnen af diverse materialer til brug for undervisning af apotekspersonale, bl.a. foldere til uddeling blandt medicinbrugere, hjælp til patientforeningernes telefonrådgivning til håndtering af spørgsmål om bivirkninger og input til foreningerne til artikler i medlemsblade og på hjemmesider. 5 Rådet for Lægemiddelovervågning Gennem Rådet for Lægemiddelovervågning har medicinbrugere indflydelse på den måde, som Sundhedsstyrelsen overvåger bivirkninger. Rådet består af 11 medlemmer. Blandt medlemmerne skal der være repræsentanter for sundhedspersoner, lægemiddelvirksomheder, apotekere og andre detailforhandlere af lægemidler, patienter og forbrugere. Rådet for Lægemiddelovervågning er nedsat af Sundhedsstyrelsen. Det rådgiver i generelle spørgsmål om bivirkninger og kommer med anbefalinger og løsningsforslag til at forbedre den måde, som styrelsen forebygger og overvåger bivirkninger. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 5/40

7 6 Antal indberetninger fra medicinbrugere i årene Som det ses af figur 1, har indberetninger fra medicinbrugere og pårørende i årene været stigende såvel i antal som i procentdel af det totale antal indberetninger frem til 2009, hvorefter der de to sidste år har været et lille fald. I beregningerne indgår alle indberetninger, hvor en medicinbruger eller en pårørende er registreret som rapportør, dvs. også de indberetninger, som før, samtidig eller efterfølgende også er blevet indberettet af fx en læge eller en sygeplejerske. Figur 1. Indberetninger fra medicinbrugere og pårørende i årene Antal indberetninger fra medicinbrugere og pårørende Procent af totalen 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Antallet af indberetninger fra medicinbrugere og pårørende steg voldsomt i 2009, hvilket især skyldtes bivirkningsindberetninger fra Pandemrix -vaccinen og fra Eltroxin. Pandemrix -vaccinen, som blev anvendt profylaktisk mod svineinfluenza, blev introduceret i Samme år ændrede producenten af Eltroxin på hjælpestofferne i præparatet, og dette var nok til, at en række patienter oplevede bivirkninger ved produktet. Symptomerne var forenelige med enten over- eller underdosering. Antallet af indberetninger på Eltroxin steg voldsomt dette år og udgjorde 47 % af alle indberetninger fra medicinbrugere og pårørende i Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 6/40

8 Også Gardasil -vaccinen blev introduceret i børnevaccinationsprogrammet i 2009, og antallet af indberettede bivirkninger i den første tid efter introduktionen var udtalt. I 2009 var der meget både offentlig information og presseomtale af bivirkninger ved de tre lægemidler. Det er Sundhedsstyrelsens konklusion, at det store fokus, der var på disse tre lægemidler, var med til at øge medicinbrugeres bevidsthed om bivirkninger, samt at den offentlige information har givet medicinbrugerne anvisning på, hvordan disse bivirkninger kunne indberettes. For præparatet Eltroxin har indberetninger fra medicinbrugere og pårørende været udslagsgivende for, at problemstillingen blev erkendt, og for Gardasil og Pandemrix var det medicinbrugernes og de pårørendes indberetninger, der medvirkede til en hurtig afklaring af de bivirkningsproblemstillinger, der er med disse produkter under praktiske forhold. Indberetningerne fra medicinbrugerne og pårørende var i alle tre tilfælde et meget væsentligt bidrag til Sundhedsstyrelsens kommunikation. 7 Sammenligning af data mellem forskellige rapportører I indberetningerne registreres den person, der indberetter (rapportøren), som: Medicinbruger og pårørende Læge 2 Anden sundhedsperson 3 Farmaceut 2 De indberetninger, som er modtaget fra Patientforsikringen, er registreret under indberetningerne fra en læge, idet en læge har været med i sagsbehandling i Patientforsikringen og dermed i beskrivelse af patientens bivirkning. 3 Andre sundhedspersoner er sygeplejersker, tandlæger, social- og sundhedsassistenter med videre. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 7/40

9 I det følgende er der for de forskellige rapportørgrupper set på: Antal indberetninger Køn og alder på medicinbrugeren Tidsinterval fra bivirkningen starter til den indberettes Antal bivirkninger Organklasser Bivirkninger Præparater Oftest indberettede kombinationer af substans og bivirkning Bivirkningens alvorlighed Bivirkningens konsekvens. 7.1 Antal indberetninger I perioden er i alt modtaget indberetninger af disse havde mere end én rapportør (fx en medicinbruger og en læge). Disse er i det følgende ekskluderet, idet formålet har været at se på, hvad der karakteriserer indberetninger fra medicinbrugere og pårørende sammenlignet med indberetninger fra sundhedsprofessionelle. Tabel 1. Indberetninger fordelt på hvem, der har indberettet. I parentes er angivet procenten. Rapportør Medicinbrugere og pårørende Antal 4631 (18,6) Læger (71,3) Andre sundhedspersoner 2178 (8,7) Farmaceuter 345 (1,4) I alt (100) Som det ses af tabel 1, er 18.6 % af de modtagne indberetninger i perioden foretaget af medicinbrugere og pårørende. Det er også en del af lægens job at arbejde med bivirkninger, og læger har efter reglerne om indberetning af bivirkninger pligt til at indberette visse bivirkninger, hvilket kan forklare, at de har foretaget størstedelen af indberetningerne. Hvilke bivirkninger, lægerne skal indberette, er nærmere beskrevet i reference 1. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 8/40

10 7.2 Køn og alder For alle rapportørgrupper er der modtaget flere indberetninger for kvinder end mænd. Dette er specielt udtalt, når det er medicinbrugerne eller deres pårørende, der har indberettet, idet det her kun er omkring hver fjerde indberetning, som omhandler en mand (tabel 2). Tabel 2. Procentvis fordeling af indberetningerne på medicinbrugerens køn for de forskellige rapportørgrupper. Rapportør Køn Mand Kvinde Ikke oplyst Medicinbrugere og pårørende 26,8 72,5 0,7 Læger 37,0 60,5 2,5 Andre sundhedspersoner 40,1 56,4 3,5 Farmaceuter 35,4 59,7 4,9 Andelen af mandlige medicinbrugere, der er indberettet bivirkninger på fra læger, andre sundhedspersoner og farmaceuter, er mellem 35,4 % og 40,1 %, mens andelen af mandlige medicinbrugere, der er indberettet bivirkninger på fra medicinbrugere og pårørende er signifikant lavere (26.8 %) (p < 0,0001, chi 2 ). Inden for næsten alle lægemiddelgrupper (ATC-grupper) bliver der i primærsektoren udskrevet mere medicin til kvinder end mænd (ref. 2). Der eksisterer ikke tilsvarende opgørelser for sekundærsektoren. Internationale undersøgelser viser endvidere, at kvinder kan have større tilbøjelig til at få bivirkninger af visse typer medicin (ref. 3). Om kvinder også har større tilbøjelighed til at indberette bivirkninger end mænd er ukendt. Der er også set på, hvilken alder medicinbrugeren havde på det tidspunkt, hvor bivirkningen opstod afhængig af hvem, der har indberettet bivirkningen (tabel 3). Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 9/40

11 Tabel 3. Gennemsnitsalder på medicinbrugeren for de forskellige rapportørgrupper. I parentes den del af indberetningerne, hvor der er en alder på medicinbrugeren. Rapportør Medicinbrugere og pårørende Gennemsnitsalderen på medicinbrugeren i år. I parentes den andel, hvor alderen er angivet. 45,6 (82,7) Læger 47,4 (82,5) Andre sundhedspersoner 46,6 (88,0) Farmaceuter 56,5 (65,0) Gennemsnitsalderen på medicinbrugeren, hvor læger, andre sundhedspersoner og medicinbrugere og pårørende har indberettet bivirkninger var mellem 45,6 og 47,4 år, mens gennemsnitsalderen på medicinbrugeren, hvor farmaceuter har indberettet bivirkninger, var signifikant højere (56,5 år) (P < 0,0001, ANOVA ). Forklaringen kan måske være, at ældre mennesker får mere information om lægemidler på apoteket end yngre, som i stedet anvender internettet til at erhverve sig denne type af information. Tabel 4. Gennemsnitsalder for den mandlige henholdsvis kvindelige medicinbruger for de forskellige rapportørgrupper. Rapportør Mandlig medicinbruger (år) Kvindelig medicinbruger (år) Andel af indberetninger i procent, hvor både køn og alder er angivet. Medicinbrugere og pårørende 48,0 44,8 82,4 Læger 47,4 46,9 82,0 Andre sundhedspersoner 46,1 47,0 77,0 Farmaceuter 57,8 56,1 63,8 Af tabel 4 aflæses forskelle i gennemsnitsalderen på kvindelige og mandlige medicinbrugere for de forskellige rapportørgrupper. Der er signifikante forskelle inden for alle rapportørgrupper (P = 0,0189, ANOVA), mindst blandt læger og størst bandt medicinbrugere og pårørende. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 10/40

12 7.3 Tidsinterval fra bivirkningen startede til den er indberettet I følgende tabel er for de enkelte bivirkninger opgjort tiden fra bivirkningen startede, til den er indberettet til Sundhedsstyrelsen se næste side. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 11/40

13 Figur 2. Procentdel bivirkninger modtaget som funktion af dage fra bivirkningen startede (semilogaritmisk skala) 4 for de forskellige rapportørgrupper. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Medicinbrugere + pårørende Læger Andre sundhedspersoner Farmaceuter 20% 10% 0% Ovenstående figur viser, at 50 % percentilen, dvs. hvornår 50 % af de indberettede bivirkninger er modtaget i Sundhedsstyrelsen efter, bivirkningen er startet, for medicinbrugere er 103 dage, for læger 49 dage, for andre sundhedspersoner 75 dage og 23 dage for farmaceuter. 4 I grafen indgår i alt ud af mulige bivirkninger (76 %) fra læger, (81 %) fra medicinbrugere, 3277 (62 %) fra andre sundhedspersoner og 480 (65 %) fra farmaceuter. For de resterende indberettede bivirkninger var der ingen startdato, eller denne var ugyldig. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 12/40

14 Det har således taget længst tid for medicinbrugerne og de pårørende at få bivirkningerne indberettet. Det kan fx skyldes, at medicinbrugeren ikke er opmærksom på, at tilstanden kan skyldes en bivirkning, eller ikke umiddelbart har kendskab til indberetningssystemets eksistens. Den forsinkede indberetning kan være medvirkende til at forsinke Sundhedsstyrelsens analyser. En forsinket indberetning kan også være problematisk, fordi de faktuelle omstændigheder omkring bivirkningen huskes bedst lige efter, den er opstået. Farmaceuten møder patienten ved indløsning eller fornyelse af recepten på apoteket og giver kundevejledning blandt andet i forhold til bivirkninger. Medicinbrugeren kan her blive opmærksom på, at nogle af de symptomer, som han/hun har, kan være bivirkninger, og farmaceuten kan så indberette disse. Samtidigt er det også naturligt for mange medicinbrugere at henvende sig på apoteket, hvis man oplever bivirkninger ved lægemidlet. Det kan forklare, at der her går færrest dage fra bivirkningen er startet, til den er indberettet til Sundhedsstyrelsen. Læger har pligt til at indberette og kan qua deres uddannelse hurtigt se sammenhængen mellem medicinen og patientens symptomer. Dette kan forklare, at der går kortere tid, fra bivirkningen er startet, til den er indberettet for læger end for medicinbrugere og andre sundhedspersoner. 7.4 Antal bivirkninger En indberetning kan indeholde flere bivirkninger. Det er undersøgt, hvor mange bivirkninger, den enkelte indberetning i gennemsnit indeholdt afhængig af hvem, der har indberettet (figur 3). Figur 3. Gennemsnitlige antal forskellige bivirkninger i den enkelte indberetning for de forskellige rapportørgrupper. 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 3,68 2,19 2,43 2,14 Medicinbrugere + pårørende Læger Andre sundhedspersoner Farmaceuter Indberetninger foretaget af medicinbrugere indeholdt således flere bivirkninger per indberetning end indberetninger foretaget af de øvrige rapportørgrupper. En af årsagerne kan være, at, medicinbrugere og pårørende hovedsagelig har indberettet symptomer, mens andre har samlet symptomerne i en diagnose. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 13/40

15 7.5 Organklasser Det er endvidere undersøgt hvilke organklasser, der er indberettet bivirkninger indenfor afhængig af hvem, der har indberettet (tabel 5). Tabel 5. De fem hyppigste organklasser, der er indberettet bivirkninger indenfor, for de forskellige rapportørgrupper. Rapportør Organklasse Procentvis fordeling af bivirkningerne indenfor rapportørgruppen Medicinbrugere og pårørende Læger Andre sundhedspersoner Symptomer fra nervesystemet 19,6 Almene symptomer og symptomer ved applikationsstedet 15,5 Symptomer fra mave/tarm kanalen 14,3 Psykiatriske symptomer 10,4 Symptomer fra huden 8,5 Almene symptomer og symptomer ved applikationsstedet 16,4 Symptomer fra huden 14,2 Symptomer fra nervesystemet 13,7 Symptomer fra mave/tarm kanalen 10,6 Symptomer fra muskulaturen 6,3 Almene symptomer og symptomer ved applikationsstedet 17,2 Symptomer fra nervesystemet 14,2 Symptomer fra mave/tarm kanalen 10,9 Symptomer fra huden 8,6 Forgiftninger, skader og komplikationer 6,2 Farmaceuter Almene symptomer og symptomer ved applikationsstedet 21,4 Symptomer fra mave/tarm kanalen 15,9 Symptomer fra nervesystemet 13,4 Symptomer fra huden 12,6 Psykiatriske symptomer 6,8 Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 14/40

16 Medicinbrugere og pårørende har oftest indberettet bivirkninger inden for symptomer fra nervesystemet, mens læger, andre sundhedspersoner og farmaceuter oftest har indberettet bivirkninger inden for organklassen almene symptomer og symptomer ved applikationsstedet. Alle rapportørgrupper har indbyrdes mindst fire organklasser fælles i ovenstående liste. De fem organklasser, der hyppigst er indberettet bivirkninger inden for, er ens for medicinbrugere og farmaceuter, men rækkefølgen forskellig. For medicinbrugere og læger er der fire organklasser, der er ens i listen over de fem hyppigste organklasser, der er indberettet bivirkninger indenfor. Den femte organklasse er for læger symptomer fra muskulaturen og fra medicinbrugere psykiatriske symptomer. For medicinbrugere og andre sundhedspersoner er der ligeledes fire organklasser, der er ens i ovennævnte liste over de fem hyppigste organklasser. Den femte organklasse er for andre sundhedspersoner forgiftninger, skader og komplikationer og fra medicinbrugere psykiatriske symptomer. 7.6 Bivirkninger Det er ligeledes undersøgt hvilke bivirkninger, der hyppigst er indberettet for de forskellige rapportørgrupper. (Tabel 6). Tabel 6. De fem hyppigst indberettede bivirkninger for de forskellige rapportørgrupper. Rapportør Bivirkningen Procentvis fordeling af bivirkningerne indenfor rapportørgruppen Medicinbrugere og pårørende Læger Andre sundhedspersoner Hovedpine 17,5 Træthed 16,8 Svimmelhed 14,4 Kvalme 12,5 Muskelsmerter 7,0 Kvalme 5,0 Feber 4,7 Urticaria 4,7 Hovedpine 4,6 Svimmelhed 4,6 Nerveskade 5,1 Smerter ved injektionsstedet 4,6 Hovedpine 4,6 Oral hypoæstesi 4,0 Kvalme 4,0 Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 15/40

17 Farmaceuter Ineffektivt præparat 11,6 Svimmelhed 8,1 Kvalme 7,0 Uventet terapeutisk respons ved substitution 5,8 Misbrug 5,5 Som det ses af ovenstående tabel, er de hyppigst indberettede bivirkninger fra medicinbrugere hovedpine og træthed, fra læger kvalme og feber, fra andre sundhedspersoner nerveskader og smerter på injektionsstedet og fra farmaceuter manglende effekt af præparatet og svimmelhed. Endvidere viser tabellen, at bivirkningerne kvalme, hovedpine og svimmelhed forekommer på både medicinbrugeres og lægers liste over de fem hyppigst indberettede bivirkninger. Bivirkninger som hovedpine, træthed, svimmelhed, kvalme og muskelsmerter er de hyppigst indberettede fra medicinbrugere, og dette genspejler sandsynligvis den indvirkning, bivirkningerne har på medicinbrugernes livskvalitet. Baggrundshyppigheden for disse symptomer er imidlertid høj i befolkningen. For medicinbrugere er endvidere set på forskelle mellem mænd og kvinder for de ti hyppigst indberettede bivirkninger. Vægtøgning, hjertebanken og mavesmerter findes kun på kvindernes liste, og omvendt findes bivirkningerne diare, kløe og feber kun på mændenes liste. (Data ikke vist). For alle fire rapportørgrupper er der også søgt på, hvor stor en andel af bivirkningerne, der beskriver forstyrrelser knyttet til seksuallivet (fx erektil dysfunktion, nedsat libido og seksuel dysfunktion). For medicinbrugere og pårørende er det 0,68 %, for læger 0,37 %, for andre sundhedspersoner 0,13 % og for farmaceuter 0,68 %. Selv om tallene er små, tyder det på, at medicinbrugere indberetter disse bivirkninger selv, eller fortæller farmaceuten på apoteket om dem frem for at tale med deres egen læge. 7.7 Præparater Antal indberettede substanser Med substans menes det aktive indholdsstof i medicinen. En indberetning kan indeholde flere mistænkte substanser til en eller flere formodede bivirkninger. Men som det fremgår af tabel 7, indeholdt hovedparten af indberetningerne kun én substans, og indberetningerne fra medicinbrugere og pårørende indeholdt oftere kun én substans end indberetningerne fra de øvrige grupper. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 16/40

18 Tabel 7. For de forskellige rapportørgrupper procentvis fordeling af indberetningerne på, om de indeholdt én eller flere mistænkte substanser. Rapportør Én mistænkt substans i indberetningen Mere end én mistænkt substans i indberetningen Medicinbrugere og pårørende 95,5 4,5 Læger 92,0 8,0 Andre sundhedspersoner 88,2 11,8 Farmaceuter 95,4 4,6 Som figur 4 viser, gælder for alle rapportørgrupper, at kun få indberetninger (promiller) indeholdt mere end to forskellige substanser. Det højeste antal i en indberetning var 12. Dette er beskrevet i en enkelt indberetning fra en medicinbruger. Figur 4. For de forskellige rapportørgrupper procentvis fordeling af indberetningerne på antallet af substanser i den enkelte indberetning. 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Antal substanser i indberetningen Medicinbrugere + pårørende Læger Andre sundhedspersoner Farmaceuter Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 17/40

19 Tabel 8. Gennemsnitligt antal substanser pr. indberetning og indberettede bivirkninger pr. substans for de forskellige rapportørgrupper. Rapportør Antal forskellige substanser pr. indberetning Antal bivirkninger pr. substans Medicinbrugere og pårørende 1,06 3,45 Læger 1,11 1,98 Andre sundhedspersoner 1,21 2,01 Farmaceuter 1,05 2,04 Som ovenstående tabel viser, indeholdt indberetninger fra medicinbrugere og pårørende næst færrest forskellige substanser pr. indberetning, men flest bivirkninger pr. substans. Som tidligere beskrevet har medicinbrugere måske hovedsagelig indberettet symptomer, mens læger og andre sundhedspersoner kan have samlet symptomerne i en diagnose. Umiddelbart var det forventeligt, at indberetninger fra medicinbrugere indeholdt flere substanser pr. indberetning end de øvrige, idet man kunne formode, at de kunne have svært ved at skelne hvilket præparat, der gav bivirkningen, og derfor indberettede alle de præparater, de fik. Det er imidlertid ikke tilfældet. 95,5 % af medicinbrugernes indberetninger indeholdt kun en substans, og det gennemsnitlige antal substanser pr. indberetning var lavt. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 18/40

20 De hyppigst indberettede præparatgrupper Det er undersøgt hvilke præparatgrupper, der hyppigst er indberettet bivirkninger på. Disse er opdelt i ATC koder (Anatomisk Terapeutisk Kemisk klassifikation). Tabel 9. De ti hyppigste præparatgrupper der er indberettet bivirkninger på for de forskellige rapportørgrupper. Ud for den enkelte ATC kode er skrevet procentdelen af indberetningerne fra den aktuelle rapportørgruppe, hvor der er mindst et præparat fra den aktuelle ATC kode 5. Se endvidere Bilag I, hvor ATC koder nævnt i tabel 9 er forklaret. Præparatgrupper (ATC koder) Rapportør J07 N06 L04 N05 L01 C09 M01 C10 G03 J01 H03 N02 N03 N01 R03 A10 R06 A02 Medicinbrugere og pårørende Læger Andre sundhedspersoner Farmaceuter Entydig ATC gruppe: ATC gruppe bestemt på baggrund af administrationsvej, indikation eller oplysninger i narrative 664 Usikker ATC gruppe. Den mest sandsynlige er valgt 31 Ukendt ATC gruppe. Ukendt præparat eller tomt felt fx hvis det blot er beskrevet at præparatet var NSAID el. antipsykotika 11 Total Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 19/40

21 Som det ses af ovenstående tabel er præparater fra ATC gruppen H03 (thyroideaterapi) de hyppigste i indberetningerne fra medicinbrugere og pårørende. I indberetningerne fra læger er det J07 (vacciner), fra andre sundhedspersoner L04 (immunsupprimerende midler) og R03 (midler mod astma og KOL) i indberetningerne fra farmaceuterne. Det er undersøgt, hvilke substanser der hyppigst er indberettet bivirkninger på inden for de ATC koder, der er vist i tabel 9. Nedenfor vises for de forskellige rapportørgrupper dog kun de tre hyppigste substanser for den ATC kode, der er indberettet flest bivirkninger på. Tabel 10. De tre hyppigste substanser inden for den ATC kode, der oftest er indberettet bivirkninger på for de forskellige rapportørgrupper. Rapportør ATC kode Substans Medicinbrugere og pårørende H03 Levothyroxinnatrium (98 %) heraf Eltroxin (98 %), thiamazol (1 %) og propylthiouracil (0,5 %). Læger J07 Influenza, renset antigen (28 %) heraf Pandemrix (71 %), Difteri- Hemophilus Influenzae B-Pertussis- Polio-Tetanus (16 %) og papillomavirus (Human Type 6, 11, 16, 18) (15 %). Andre sundhedspersoner L04 Influximab (43 %), etanercept (15 %) og adalimumab (9 %). Farmaceuter R03 Budesonid (33 %), formoterol og andre midler mod obstruktiv lungelidelse (23 %), terbutalin (17 %). De hyppigst indberettede substanser Det er for de fire rapportørgrupper undersøgt hvilke substanser, der hyppigst er indberettet bivirkninger på. Bilag II indeholder lister over de ti hyppigst forekommende substanser for hver af grupperne. Figur 5 viser de ti substanser og hyppighed, som læger oftest har indberettet bivirkninger på. I samme figur er vist forekomsten af substanserne i indberetninger fra medicinbrugere og pårørende. Figur 6 viser de ti substanser og hyppighed, som medicinbrugere og pårørende oftest har indberettet bivirkninger på. I samme figur er vist forekomsten af substanserne i indberetninger fra læger. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 20/40

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af epilepsi

Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af epilepsi Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af epilepsi 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af epilepsi Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af depression Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af diabetes Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og

Læs mere

Spørgsmål om bivirkninger

Spørgsmål om bivirkninger Spørgsmål om bivirkninger Har du spørgsmål om bivirkninger, så kontakt Sundhedsstyrelsen på bivirkninger@dkma.dk eller på 44 88 97 57. Nyt Om Bivirkninger På www.meldenbivirkning.dk kan du tilmelde dig

Læs mere

Reagér på bivirkninger og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle.

Reagér på bivirkninger og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle. Reagér på bivirkninger og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle www.meldenbivirkning.dk Hvad? Hvad er en bivirkning? En bivirkning er en uønsket virkning ved almindelig brug af medicin En del

Læs mere

Reager på alvorlige og uventede bivirkninger. www.meldenbivirkning.dk

Reager på alvorlige og uventede bivirkninger. www.meldenbivirkning.dk Reager på alvorlige og uventede bivirkninger www.meldenbivirkning.dk Hvad sker der, når jeg melder en bivirkning? Hvordan melder jeg bivirkninger? Hvilke bivirkninger skal jeg melde? Hvorfor skal jeg melde

Læs mere

GØR MEDICIN MERE SIKKER Meld bivirkninger

GØR MEDICIN MERE SIKKER Meld bivirkninger GØR MEDICIN MERE SIKKER Meld bivirkninger HVORFOR MELDE BIVIRKNINGER? Når du melder formodede bivirkninger, er du med til at gøre medicin mere sikker: Du bidrager med vigtig viden om medicinen Det er dig,

Læs mere

DECEMBER 2014 INDBERETTEDE BIVIRKNINGER PÅ OG BRUGERE AF LÆGEMIDLER MED INSULIN

DECEMBER 2014 INDBERETTEDE BIVIRKNINGER PÅ OG BRUGERE AF LÆGEMIDLER MED INSULIN DECEMBER 2014 INDBERETTEDE BIVIRKNINGER PÅ OG BRUGERE AF LÆGEMIDLER MED INSULIN Titel Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

Kontorchef Henrik G. Jensen, Lægemiddelstyrelsen

Kontorchef Henrik G. Jensen, Lægemiddelstyrelsen Til: Fra Danske Regioner Kontorchef Henrik G. Jensen, Lægemiddelstyrelsen Kopi til: 14. august 2009 Direkte tlf: 33959698 Notat vedrørende håndtering af bivirkninger på hospitaler 1. Indledning Ministeriet

Læs mere

S T A T U S R A P P O R T

S T A T U S R A P P O R T Jour.nr. 1121-989 S T A T U S R A P P O R T om bivirkninger og forbrug af Ritalin og Eltroxin Lægemiddelstyrelsen Afdeling for Forbrugersikkerhed August 20 Indhold INTRODUKTION... 2 OVERVÅGNING AF LÆGEMIDDELSIKKERHED...

Læs mere

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Status på Eltroxin-sagen pr. 25. august 2009

Status på Eltroxin-sagen pr. 25. august 2009 Til: Fra Bivirkningsrådet Mette Svenning Larsen Kopi til: Status på Eltroxin-sagen pr. 25. august 2009 Introduktion Eltroxin er et lægemiddel, som har været godkendt i Danmark siden 1955. Det er godkendt

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Årsrapport KLUMMETITIEL 1 ÅRSRAPPORT. Lægemiddelstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2009

Årsrapport KLUMMETITIEL 1 ÅRSRAPPORT. Lægemiddelstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2009 KLUMMETITIEL 1 ÅRSRAPPORT Lægemiddelstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2009 Indhold 2 Indhold 3 2009 et travlt år for arbejdet med bivirkninger 5 Et indblik Lægemiddelstyrelsens bivirkningsarbejde

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Hvordan bruger vi sikkerhedsdata i et lægemiddelfirma? Ebbe Englev, læge Medicinsk direktør Abbott Laboratories A/S

Hvordan bruger vi sikkerhedsdata i et lægemiddelfirma? Ebbe Englev, læge Medicinsk direktør Abbott Laboratories A/S Hvordan bruger vi sikkerhedsdata i et lægemiddelfirma? Ebbe Englev, læge Medicinsk direktør Abbott Laboratories A/S Forsknings-/udviklingsprocessen 10-15 år fra idé til færdigt produkt Vurdering af sikkerhed

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Reagér altid på bivirkninger

Reagér altid på bivirkninger Reagér altid på bivirkninger Det er vigtigt, at du taler med din læge, hvis du oplever bivirkninger ved din medicin. Men du kan også selv melde bivirkninger til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk.

Læs mere

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Registerdata til håndtering af nye lægemidler Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Sektionens organisation Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr/v Henrik G

Læs mere

Bidrag til besvarelse af GRU alm. del - spm. 90 om bivirkninger ved brugen af kønsdriftshæmmende behandling med medikamenterne Androcur og Procren.

Bidrag til besvarelse af GRU alm. del - spm. 90 om bivirkninger ved brugen af kønsdriftshæmmende behandling med medikamenterne Androcur og Procren. Grønlandsudvalget 2012-13 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 90 Offentligt Dato 24. maj 2013 Sagsnr. 2013051097 MAFR MAFR@dkma.dk Til: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bidrag til besvarelse

Læs mere

Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression

Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst Fra januar 2011 til juni 2014 Notat Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst Fra januar 2011 til juni 2014 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012

ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 2013 Årsrapport for indberetninger af produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Kausalitetsvurdering. Bivirkningsrådsmøde, november 2010

Kausalitetsvurdering. Bivirkningsrådsmøde, november 2010 Kausalitetsvurdering Bivirkningsrådsmøde, november 2010 6. december 2010 Standardiseret og rutinemæssig kausalitetsvurdering Tidligere ad hoc kausalitetsvurderinger af bivirkningsindberetninger 6 måneders

Læs mere

Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst. Fra januar 2011 til december 2012. Notat

Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst. Fra januar 2011 til december 2012. Notat Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst Fra januar 2011 til december 2012 Notat Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst Fra januar 2011 til december 2012 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Bilag 2 Sundhedsstyrelsens kravspecifikation

Bilag 2 Sundhedsstyrelsens kravspecifikation Dato 16. juli 2013 Sags nr. 2013071835 NVP nvp@dkma.dk Bilag 2 Sundhedsstyrelsens kravspecifikation 1. Vejledning Tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud, indenfor budgetrammen på

Læs mere

Indhold. Skærpede anbefalinger for brugen af zolpidem (Stilnoct m.fl.) EU s liste med anbefalinger i forbindelse med sikkerhedssignaler

Indhold. Skærpede anbefalinger for brugen af zolpidem (Stilnoct m.fl.) EU s liste med anbefalinger i forbindelse med sikkerhedssignaler Nyt Nyt Om Om Bivirkninger Bivirkninger # 1 3Årgang 5 27. marts 2014 Indhold Nyt fra EU Skærpede anbefalinger for brugen af zolpidem (Stilnoct m.fl.) EU s liste med anbefalinger i forbindelse med sikkerhedssignaler

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015:

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015: På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum institut løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Overblik bliver offentliggjort hvert kvartal og giver

Læs mere

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Din medicin kan være livsfarlig PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin 20 sider Din medicin kan være livsfarlig INDHOLD

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Informationsindsats vedr. Bivirkningsindberetning. Bivirkningsrådsmøde 3. September Karina Markersen

Informationsindsats vedr. Bivirkningsindberetning. Bivirkningsrådsmøde 3. September Karina Markersen Informationsindsats vedr. Bivirkningsindberetning Bivirkningsrådsmøde 3. September Karina Markersen 8. oktober 2009 Status til Bivirkningsrådet Resultat af undersøgelse af motivation og barrierer blandt

Læs mere

Bekendtgørelse om bivirkningsovervågning af lægemidler 1)

Bekendtgørelse om bivirkningsovervågning af lægemidler 1) BEK nr 822 af 01/08/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 14. november 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1206653 Senere ændringer til

Læs mere

Reager på alvorlige og uventede bivirkninger

Reager på alvorlige og uventede bivirkninger Reager på alvorlige og uventede bivirkninger Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 1. Indledning Du sidder nu med vejledningen til den Power-Point-præsentation, som Lægemiddelstyrelsen

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 740 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets sundhedsudvalg

Læs mere

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater

Læs mere

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN SEPTEMBER, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Dette notat opstiller en vision for IT-systemerne på bivirkningsområdet i Danmark de næste 3 til 5 år.

Dette notat opstiller en vision for IT-systemerne på bivirkningsområdet i Danmark de næste 3 til 5 år. Til: Fra Kopi til: Bivirkningsrådet AGR, FOS FOS-ledelse Vision for IT på bivirkningsområdet 7. juli 2009 Dette notat opstiller en vision for IT-systemerne på bivirkningsområdet i Danmark de næste 3 til

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

Generelle kommentarer

Generelle kommentarer Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S E-mail: smov@dkma.dk Høringssvar vedr. vejledning om lægers behandling af patienter med medicinsk cannabis omfattet af forsøgsordningen Danske Patienter

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. DUKORAL suspension og brusegranulat til oral suspension Vaccine mod kolera (inaktiveret, oral).

Indlægsseddel: Information til brugeren. DUKORAL suspension og brusegranulat til oral suspension Vaccine mod kolera (inaktiveret, oral). B. INDLÆGSSEDDEL 1 Indlægsseddel: Information til brugeren DUKORAL suspension og brusegranulat til oral suspension Vaccine mod kolera (inaktiveret, oral). Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder

Læs mere

Boksord. Fra patent til patient. Forskning og udvikling. Patentering. Præklinisk udvikling. Formulering. Produktion

Boksord. Fra patent til patient. Forskning og udvikling. Patentering. Præklinisk udvikling. Formulering. Produktion Boksord fra patent til patient Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

NYHEDSBREV. Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Hvad skal der ske i 2015? Indhold:

NYHEDSBREV. Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Hvad skal der ske i 2015? Indhold: JANUAR 2015 ÅRGANG 4 NYHEDSBREV 1 Indhold: Dansk Patientsikkerhedsdatabase Hvad skal der ske i 2015? Opgørelser fra 2014 Udmeldinger siden sidst Om Læringsenheden Hvad skal der ske i 2015? Patientombuddets

Læs mere

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 2. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015:

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 2. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015: På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum institut løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Overblik bliver offentliggjort hvert kvartal og giver

Læs mere

Svage smertestillende lægemidler

Svage smertestillende lægemidler Svage smertestillende lægemidler Salget før og efter receptpligt på store pakninger 2014 Det månedlige salg af svage smertestillende midler før og efter de store pakninger kom på recept i september 2013

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Thycapzol 5 mg tabletter thiamazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Thycapzol 5 mg tabletter thiamazol Indlægsseddel: Information til brugeren Thycapzol 5 mg tabletter thiamazol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem indlægssedlen,

Læs mere

[Samrådsspørgsmål E lyder således:

[Samrådsspørgsmål E lyder således: Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCRV Koordineret med: LMS, SDS, SST

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret?

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret? Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: Selvmord og selvmordsforsøg under indlæggelse og er anbefalingerne i rapporten implementeret? Sundhedsstyrelsen, august 2008 Er ledelsen

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt. Resumé

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt. Resumé Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 27. marts 2009 Sags.nr.: 0903269 Sagsbeh.: SUMTSP / Lægemiddelkontoret Dok nr: 23764 Grundnotat til Folketingets

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Reagér på bivirkninger

Reagér på bivirkninger Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning

Læs mere

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer

Læs mere

Årsrapport KLUMMETITIEL 1. Årsrapport. Sundhedsstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2012

Årsrapport KLUMMETITIEL 1. Årsrapport. Sundhedsstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2012 KLUMMETITIEL 1 Årsrapport Sundhedsstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2012 Indhold 2 Indhold 3 2012 fortsatte forbedringer af lægemiddelsikkerheden 5 Udviklingen i antallet af bivirkningsindberetninger

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

INDHOLD. Kort om 1. halvår 2

INDHOLD. Kort om 1. halvår 2 LÆGEMIDDELSKADER INDHOLD Kort om 1. halvår 2 Anmeldte sager 3 Anerkendelser 4 Typer af afgørelser 7 Erstatninger fordelt på lægemidler 8 Fordeling efter erstatningsposter 9 Gennemsnitlig og typisk erstatning

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir

Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Axelborg-høringen. Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger. Forslag og anbefalinger

Axelborg-høringen. Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger. Forslag og anbefalinger Axelborg-høringen Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger Forslag og anbefalinger Baggrund Lægeforeningen og Lægemiddelstyrelsen afholdt mandag den 15. september 2008 en fælles

Læs mere

Årsrapport. Sundhedsstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2013. Årsrapport

Årsrapport. Sundhedsstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2013. Årsrapport Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 470 Offentligt Årsrapport KLUMMETITIEL 1 Årsrapport Sundhedsstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2013 IndhoLd 2 Indhold 3 Forord

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

uventede bivirkningerr - en indsats over for hospitalslæger Lægemiddelstyrelsen i samarbejde

uventede bivirkningerr - en indsats over for hospitalslæger Lægemiddelstyrelsen i samarbejde Kampagne: Reagér på alvorlige og uventede bivirkningerr - en indsats over for hospitalslæger Lægemiddelstyrelsen i samarbejde med Operate A/S 7. november 2011 Baggrund og udfordringer Indsatsen var nødvendig,

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf. 44 88 95 95 AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Lægemiddelstyrelsen Den 14. april 2009 Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler

Læs mere

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1 HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Ventoline 0,4 mg/ml oral opløsning Salbutamol

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Ventoline 0,4 mg/ml oral opløsning Salbutamol INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Ventoline 0,4 mg/ml oral opløsning Salbutamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Urininkontinens hos kvinder. evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning

Urininkontinens hos kvinder. evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning Urininkontinens hos kvinder evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning 2009 Urininkontinens hos kvinder evaluering af udredning og behandling i almen praksis og

Læs mere