Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende i Danmark. og sammenligning med indberetninger fra sundhedsprofessionelle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende i Danmark. og sammenligning med indberetninger fra sundhedsprofessionelle"

Transkript

1 Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende i Danmark og sammenligning med indberetninger fra sundhedsprofessionelle 2012

2 Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende i Danmark og sammenligning med indberetninger fra sundhedsprofessionelle Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S URL: Emneord: Bivirkninger, medicinbrugere, sundhedsprofessionelle Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1.0 Versionsdato: Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, december Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende

3 Indhold 1 Introduktion 3 2 Formålet med et indberetningssystem 3 3 Medicinbrugerens indberetning 4 4 Informationskampagner 5 5 Rådet for Lægemiddelovervågning 5 6 Antal indberetninger fra medicinbrugere i årene Sammenligning af data mellem forskellige rapportører Antal indberetninger Køn og alder Tidsinterval fra bivirkningen startede til den er indberettet Antal bivirkninger Organklasser Bivirkninger Præparater Oftest indberettede kombinationer af substans og bivirkning Alvorlighed Konsekvens 26 8 Sammenligning med andre lande England Holland 29 9 Resumé Konklusion Referenceliste Bilagsfortegnelse 33 Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 2/40

4 1 Introduktion Medicinbrugere skal kunne være sikre på, at den medicin, de får, er så sikker og effektiv som muligt. Sikkerhedsproblemer omkring medicin skal opdages, evalueres og håndteres hurtigt, og indberetning af bivirkninger er et nøgleelement i denne proces. Sundhedsstyrelsen har i denne rapport valgt at anvende ordet medicinbruger i stedet for patient, idet en patient er en person, der får behandling i sundhedsvæsnet. Medicinbruger er en bredere term end patient og inkluderer også den borger, der køber p-piller som prævention eller håndkøbsmedicin, uden at dette gør brugeren til patient. Siden 2003 har medicinbrugere og pårørende haft mulighed for at indberette alle formodede bivirkninger ved lægemidler. Dette skete i forbindelse med, at medicinbrugere i 2002 oplevede mange bivirkninger ved slankemidlet Letigen. Definitionen af en bivirkning er netop udvidet med ikrafttræden af ny lovgivning i sommeren I denne redegørelse er det imidlertid relevant at anvende den tidligere definition af bivirkninger, da den var gældende i perioden denne analyse omfatter. Ved en bivirkning forstås i denne redegørelse en skadelig og utilsigtet reaktion fremkaldt af et lægemiddel, som indtræder ved sådanne doser, der normalt anvendes til mennesker med henblik på blandt andet at forebygge, diagnosticere eller behandle sygdom. Sundhedsstyrelsen har gennemgået de bivirkningsindberetninger, styrelsen har modtaget i årene med det formål at klarlægge, hvorledes indberetninger fra medicinbrugere adskiller sig fra indberetninger fra sundhedsprofessionelle, og hvordan de dermed bidrager til at forbedre patientsikkerheden. 2 Formålet med et indberetningssystem Formålet med at have et system, hvor medicinbrugere og pårørende kan indberette spontane bivirkninger, er at gøre det muligt for Sundhedsstyrelsen at opdage nye sikkerhedsmæssige problemstillinger. Derfor er det også vigtigt at få så mange indberetninger, som muligt og af så god kvalitet som muligt. En bivirkningsindberetning, som er registreret i Sundhedsstyrelsens bivirkningsdatabase, er ikke ensbetydende med, at der er en sammenhæng mellem lægemidlet og bivirkningen. Bivirkninger indberettes til og registreres i databasen, hvis blot der er en formodet sammenhæng mellem lægemidlet og bivirkningen. Databasen indeholder derfor indberetninger om formodede bivirkninger. Læger har pligt til at indberette visse formodede bivirkninger 1 (ref. 1), og medicinbrugere og pårørende har mulighed for det, men ikke alle formodede bivirkninger 1 Læger og tandlæger skal indberette de bivirkninger, de får formodning om hos mennesker, de har i behandling. Alle bivirkninger skal indberettes i de to første år efter markedsføringstilladelsen. Herefter skal kun de alvorlige indberettes. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 3/40

5 indberettes. Underrapportering er et kendt problem både i Danmark og internationalt, og indberetninger modtaget fra medicinbrugere og pårørende er med til at reducere dette. Underrapportering er imidlertid forskellig for de forskellige lægemidler. Bivirkninger, der har offentlighedens interesse, og som evt. har været omtalt i aviser eller TV, indberettes hyppigere end mindre kendte bivirkninger. Man kan således ikke estimere incidensen af en bivirkning alene ud fra antallet af spontane indberetninger. Fortolkningsmæssigt skal spontane bivirkningsindberetninger altid sættes i perspektiv med øvrigt tilgængelig information fx. baggrundshyppigheden af hændelserne og forbruget af lægemidlet. Indberetninger fra medicinbrugere er ikke et alternativ til indberetninger fra sundhedsprofessionelle men de to typer indberetninger komplementerer hinanden. Den generelle viden om, at medicinbrugere kan indberette bivirkninger er fortsat lav, så der er stadig behov for et oplysningsarbejde for at gøre medicinbrugere og pårørende mere opmærksomme om denne mulighed. 3 Medicinbrugerens indberetning Medicinbrugere og pårørende kan indberette direkte til Sundhedsstyrelsen elektronisk, i papirformat eller telefonisk. De kan ligeledes indberette til den virksomhed, som er ansvarlig for præparatet, som dernæst sender indberetningen videre til Sundhedsstyrelsen. Indberetninger fra medicinbrugere og andre, fx læger, behandles næsten ens med hensyn til opfølgning og analyse. Forskellen ligger i, at indberetninger fra medicinbrugere ikke er medicinsk bekræftet. Når der indberettes en alvorlig bivirkning fra en medicinbruger eller pårørende, søger Sundhedsstyrelsen at få bivirkningen medicinsk bekræftet via patientens læge (praktiserende læge eller hospitalslæge), dvs. en læge tilkendegiver, at han / hun mener, der er en sammenhæng mellem det præparat, som patienten har indtaget og den aktuelle bivirkning. Henvendelse til patientens læge sker ligeledes, når der ønskes yderligere oplysninger til anamnesen. Sundhedsstyrelsen orienterer de virksomheder, der er ansvarlige for præparaterne, når der modtages indberetninger direkte fra læger, sygeplejersker, medicinbrugere m.fl. Oplysningerne sendes også videre til den fælles europæiske bivirkningsdatabase (EudraVigilance) samt til WHO i Uppsala, så lægemiddelmyndigheder i andre lande kan få gavn af informationen. Vurderingen af indberetningen er en vigtig del af Sundhedsstyrelsens sikkerhedsovervågning af medicin. Ud over en daglig vurdering af alle indberettede bivirkninger indgår bivirkningen bl.a. i styrelsens analyser, hvor der elektronisk sker en sammenstilling af data (signalgenerering). Signalerne analyseres og sammenstilles med andre data fra fx den europæiske bivirkningsdatabase og med oplysninger fra den periodiske sikkerhedsrapport Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 4/40

6 (PSUR) for det aktuelle præparat. Resultatet kan fx være, at problemstillingen skal drøftes videre i europæisk sammenhæng i EU s bivirkningskomité. Der kan også ske offentliggørelse af resultatet på styrelsens hjemmeside og i nyhedsbrevet Nyt Om Bivirkninger. Endelig kan der ske formidling til behandlere og patientorganisationer mv. 4 Informationskampagner Styrelsen har i 2007 og 2010 gennemført informationskampagner, der skulle øge antallet af indberetninger fra medicinbrugere og pårørende. I 2007 blev der uddelt foldere til apotekere og praktiserende læger, hvor medicinbrugerne blev opfordret til elektronisk at melde bivirkninger ved deres medicin. I folderen blev givet eksempler på, hvad bivirkninger er, og læseren blev gjort opmærksom på, at det betaler sig at melde en bivirkning, idet indberetningerne indgår i den samlede sikkerhedsvurdering af lægemidler. I 2010 blev kampagnen rettet mod bl.a. hospitalsansatte læger, som modtog detaljerede oplysninger om, hvorfor og hvordan bivirkninger skal indberettes, ligesom der i samarbejde med Lægeforeningen blev udviklet et e-læringsprogram om indberetning af bivirkninger. Herudover bestod kampagnen af diverse materialer til brug for undervisning af apotekspersonale, bl.a. foldere til uddeling blandt medicinbrugere, hjælp til patientforeningernes telefonrådgivning til håndtering af spørgsmål om bivirkninger og input til foreningerne til artikler i medlemsblade og på hjemmesider. 5 Rådet for Lægemiddelovervågning Gennem Rådet for Lægemiddelovervågning har medicinbrugere indflydelse på den måde, som Sundhedsstyrelsen overvåger bivirkninger. Rådet består af 11 medlemmer. Blandt medlemmerne skal der være repræsentanter for sundhedspersoner, lægemiddelvirksomheder, apotekere og andre detailforhandlere af lægemidler, patienter og forbrugere. Rådet for Lægemiddelovervågning er nedsat af Sundhedsstyrelsen. Det rådgiver i generelle spørgsmål om bivirkninger og kommer med anbefalinger og løsningsforslag til at forbedre den måde, som styrelsen forebygger og overvåger bivirkninger. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 5/40

7 6 Antal indberetninger fra medicinbrugere i årene Som det ses af figur 1, har indberetninger fra medicinbrugere og pårørende i årene været stigende såvel i antal som i procentdel af det totale antal indberetninger frem til 2009, hvorefter der de to sidste år har været et lille fald. I beregningerne indgår alle indberetninger, hvor en medicinbruger eller en pårørende er registreret som rapportør, dvs. også de indberetninger, som før, samtidig eller efterfølgende også er blevet indberettet af fx en læge eller en sygeplejerske. Figur 1. Indberetninger fra medicinbrugere og pårørende i årene Antal indberetninger fra medicinbrugere og pårørende Procent af totalen 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Antallet af indberetninger fra medicinbrugere og pårørende steg voldsomt i 2009, hvilket især skyldtes bivirkningsindberetninger fra Pandemrix -vaccinen og fra Eltroxin. Pandemrix -vaccinen, som blev anvendt profylaktisk mod svineinfluenza, blev introduceret i Samme år ændrede producenten af Eltroxin på hjælpestofferne i præparatet, og dette var nok til, at en række patienter oplevede bivirkninger ved produktet. Symptomerne var forenelige med enten over- eller underdosering. Antallet af indberetninger på Eltroxin steg voldsomt dette år og udgjorde 47 % af alle indberetninger fra medicinbrugere og pårørende i Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 6/40

8 Også Gardasil -vaccinen blev introduceret i børnevaccinationsprogrammet i 2009, og antallet af indberettede bivirkninger i den første tid efter introduktionen var udtalt. I 2009 var der meget både offentlig information og presseomtale af bivirkninger ved de tre lægemidler. Det er Sundhedsstyrelsens konklusion, at det store fokus, der var på disse tre lægemidler, var med til at øge medicinbrugeres bevidsthed om bivirkninger, samt at den offentlige information har givet medicinbrugerne anvisning på, hvordan disse bivirkninger kunne indberettes. For præparatet Eltroxin har indberetninger fra medicinbrugere og pårørende været udslagsgivende for, at problemstillingen blev erkendt, og for Gardasil og Pandemrix var det medicinbrugernes og de pårørendes indberetninger, der medvirkede til en hurtig afklaring af de bivirkningsproblemstillinger, der er med disse produkter under praktiske forhold. Indberetningerne fra medicinbrugerne og pårørende var i alle tre tilfælde et meget væsentligt bidrag til Sundhedsstyrelsens kommunikation. 7 Sammenligning af data mellem forskellige rapportører I indberetningerne registreres den person, der indberetter (rapportøren), som: Medicinbruger og pårørende Læge 2 Anden sundhedsperson 3 Farmaceut 2 De indberetninger, som er modtaget fra Patientforsikringen, er registreret under indberetningerne fra en læge, idet en læge har været med i sagsbehandling i Patientforsikringen og dermed i beskrivelse af patientens bivirkning. 3 Andre sundhedspersoner er sygeplejersker, tandlæger, social- og sundhedsassistenter med videre. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 7/40

9 I det følgende er der for de forskellige rapportørgrupper set på: Antal indberetninger Køn og alder på medicinbrugeren Tidsinterval fra bivirkningen starter til den indberettes Antal bivirkninger Organklasser Bivirkninger Præparater Oftest indberettede kombinationer af substans og bivirkning Bivirkningens alvorlighed Bivirkningens konsekvens. 7.1 Antal indberetninger I perioden er i alt modtaget indberetninger af disse havde mere end én rapportør (fx en medicinbruger og en læge). Disse er i det følgende ekskluderet, idet formålet har været at se på, hvad der karakteriserer indberetninger fra medicinbrugere og pårørende sammenlignet med indberetninger fra sundhedsprofessionelle. Tabel 1. Indberetninger fordelt på hvem, der har indberettet. I parentes er angivet procenten. Rapportør Medicinbrugere og pårørende Antal 4631 (18,6) Læger (71,3) Andre sundhedspersoner 2178 (8,7) Farmaceuter 345 (1,4) I alt (100) Som det ses af tabel 1, er 18.6 % af de modtagne indberetninger i perioden foretaget af medicinbrugere og pårørende. Det er også en del af lægens job at arbejde med bivirkninger, og læger har efter reglerne om indberetning af bivirkninger pligt til at indberette visse bivirkninger, hvilket kan forklare, at de har foretaget størstedelen af indberetningerne. Hvilke bivirkninger, lægerne skal indberette, er nærmere beskrevet i reference 1. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 8/40

10 7.2 Køn og alder For alle rapportørgrupper er der modtaget flere indberetninger for kvinder end mænd. Dette er specielt udtalt, når det er medicinbrugerne eller deres pårørende, der har indberettet, idet det her kun er omkring hver fjerde indberetning, som omhandler en mand (tabel 2). Tabel 2. Procentvis fordeling af indberetningerne på medicinbrugerens køn for de forskellige rapportørgrupper. Rapportør Køn Mand Kvinde Ikke oplyst Medicinbrugere og pårørende 26,8 72,5 0,7 Læger 37,0 60,5 2,5 Andre sundhedspersoner 40,1 56,4 3,5 Farmaceuter 35,4 59,7 4,9 Andelen af mandlige medicinbrugere, der er indberettet bivirkninger på fra læger, andre sundhedspersoner og farmaceuter, er mellem 35,4 % og 40,1 %, mens andelen af mandlige medicinbrugere, der er indberettet bivirkninger på fra medicinbrugere og pårørende er signifikant lavere (26.8 %) (p < 0,0001, chi 2 ). Inden for næsten alle lægemiddelgrupper (ATC-grupper) bliver der i primærsektoren udskrevet mere medicin til kvinder end mænd (ref. 2). Der eksisterer ikke tilsvarende opgørelser for sekundærsektoren. Internationale undersøgelser viser endvidere, at kvinder kan have større tilbøjelig til at få bivirkninger af visse typer medicin (ref. 3). Om kvinder også har større tilbøjelighed til at indberette bivirkninger end mænd er ukendt. Der er også set på, hvilken alder medicinbrugeren havde på det tidspunkt, hvor bivirkningen opstod afhængig af hvem, der har indberettet bivirkningen (tabel 3). Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 9/40

11 Tabel 3. Gennemsnitsalder på medicinbrugeren for de forskellige rapportørgrupper. I parentes den del af indberetningerne, hvor der er en alder på medicinbrugeren. Rapportør Medicinbrugere og pårørende Gennemsnitsalderen på medicinbrugeren i år. I parentes den andel, hvor alderen er angivet. 45,6 (82,7) Læger 47,4 (82,5) Andre sundhedspersoner 46,6 (88,0) Farmaceuter 56,5 (65,0) Gennemsnitsalderen på medicinbrugeren, hvor læger, andre sundhedspersoner og medicinbrugere og pårørende har indberettet bivirkninger var mellem 45,6 og 47,4 år, mens gennemsnitsalderen på medicinbrugeren, hvor farmaceuter har indberettet bivirkninger, var signifikant højere (56,5 år) (P < 0,0001, ANOVA ). Forklaringen kan måske være, at ældre mennesker får mere information om lægemidler på apoteket end yngre, som i stedet anvender internettet til at erhverve sig denne type af information. Tabel 4. Gennemsnitsalder for den mandlige henholdsvis kvindelige medicinbruger for de forskellige rapportørgrupper. Rapportør Mandlig medicinbruger (år) Kvindelig medicinbruger (år) Andel af indberetninger i procent, hvor både køn og alder er angivet. Medicinbrugere og pårørende 48,0 44,8 82,4 Læger 47,4 46,9 82,0 Andre sundhedspersoner 46,1 47,0 77,0 Farmaceuter 57,8 56,1 63,8 Af tabel 4 aflæses forskelle i gennemsnitsalderen på kvindelige og mandlige medicinbrugere for de forskellige rapportørgrupper. Der er signifikante forskelle inden for alle rapportørgrupper (P = 0,0189, ANOVA), mindst blandt læger og størst bandt medicinbrugere og pårørende. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 10/40

12 7.3 Tidsinterval fra bivirkningen startede til den er indberettet I følgende tabel er for de enkelte bivirkninger opgjort tiden fra bivirkningen startede, til den er indberettet til Sundhedsstyrelsen se næste side. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 11/40

13 Figur 2. Procentdel bivirkninger modtaget som funktion af dage fra bivirkningen startede (semilogaritmisk skala) 4 for de forskellige rapportørgrupper. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Medicinbrugere + pårørende Læger Andre sundhedspersoner Farmaceuter 20% 10% 0% Ovenstående figur viser, at 50 % percentilen, dvs. hvornår 50 % af de indberettede bivirkninger er modtaget i Sundhedsstyrelsen efter, bivirkningen er startet, for medicinbrugere er 103 dage, for læger 49 dage, for andre sundhedspersoner 75 dage og 23 dage for farmaceuter. 4 I grafen indgår i alt ud af mulige bivirkninger (76 %) fra læger, (81 %) fra medicinbrugere, 3277 (62 %) fra andre sundhedspersoner og 480 (65 %) fra farmaceuter. For de resterende indberettede bivirkninger var der ingen startdato, eller denne var ugyldig. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 12/40

14 Det har således taget længst tid for medicinbrugerne og de pårørende at få bivirkningerne indberettet. Det kan fx skyldes, at medicinbrugeren ikke er opmærksom på, at tilstanden kan skyldes en bivirkning, eller ikke umiddelbart har kendskab til indberetningssystemets eksistens. Den forsinkede indberetning kan være medvirkende til at forsinke Sundhedsstyrelsens analyser. En forsinket indberetning kan også være problematisk, fordi de faktuelle omstændigheder omkring bivirkningen huskes bedst lige efter, den er opstået. Farmaceuten møder patienten ved indløsning eller fornyelse af recepten på apoteket og giver kundevejledning blandt andet i forhold til bivirkninger. Medicinbrugeren kan her blive opmærksom på, at nogle af de symptomer, som han/hun har, kan være bivirkninger, og farmaceuten kan så indberette disse. Samtidigt er det også naturligt for mange medicinbrugere at henvende sig på apoteket, hvis man oplever bivirkninger ved lægemidlet. Det kan forklare, at der her går færrest dage fra bivirkningen er startet, til den er indberettet til Sundhedsstyrelsen. Læger har pligt til at indberette og kan qua deres uddannelse hurtigt se sammenhængen mellem medicinen og patientens symptomer. Dette kan forklare, at der går kortere tid, fra bivirkningen er startet, til den er indberettet for læger end for medicinbrugere og andre sundhedspersoner. 7.4 Antal bivirkninger En indberetning kan indeholde flere bivirkninger. Det er undersøgt, hvor mange bivirkninger, den enkelte indberetning i gennemsnit indeholdt afhængig af hvem, der har indberettet (figur 3). Figur 3. Gennemsnitlige antal forskellige bivirkninger i den enkelte indberetning for de forskellige rapportørgrupper. 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 3,68 2,19 2,43 2,14 Medicinbrugere + pårørende Læger Andre sundhedspersoner Farmaceuter Indberetninger foretaget af medicinbrugere indeholdt således flere bivirkninger per indberetning end indberetninger foretaget af de øvrige rapportørgrupper. En af årsagerne kan være, at, medicinbrugere og pårørende hovedsagelig har indberettet symptomer, mens andre har samlet symptomerne i en diagnose. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 13/40

15 7.5 Organklasser Det er endvidere undersøgt hvilke organklasser, der er indberettet bivirkninger indenfor afhængig af hvem, der har indberettet (tabel 5). Tabel 5. De fem hyppigste organklasser, der er indberettet bivirkninger indenfor, for de forskellige rapportørgrupper. Rapportør Organklasse Procentvis fordeling af bivirkningerne indenfor rapportørgruppen Medicinbrugere og pårørende Læger Andre sundhedspersoner Symptomer fra nervesystemet 19,6 Almene symptomer og symptomer ved applikationsstedet 15,5 Symptomer fra mave/tarm kanalen 14,3 Psykiatriske symptomer 10,4 Symptomer fra huden 8,5 Almene symptomer og symptomer ved applikationsstedet 16,4 Symptomer fra huden 14,2 Symptomer fra nervesystemet 13,7 Symptomer fra mave/tarm kanalen 10,6 Symptomer fra muskulaturen 6,3 Almene symptomer og symptomer ved applikationsstedet 17,2 Symptomer fra nervesystemet 14,2 Symptomer fra mave/tarm kanalen 10,9 Symptomer fra huden 8,6 Forgiftninger, skader og komplikationer 6,2 Farmaceuter Almene symptomer og symptomer ved applikationsstedet 21,4 Symptomer fra mave/tarm kanalen 15,9 Symptomer fra nervesystemet 13,4 Symptomer fra huden 12,6 Psykiatriske symptomer 6,8 Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 14/40

16 Medicinbrugere og pårørende har oftest indberettet bivirkninger inden for symptomer fra nervesystemet, mens læger, andre sundhedspersoner og farmaceuter oftest har indberettet bivirkninger inden for organklassen almene symptomer og symptomer ved applikationsstedet. Alle rapportørgrupper har indbyrdes mindst fire organklasser fælles i ovenstående liste. De fem organklasser, der hyppigst er indberettet bivirkninger inden for, er ens for medicinbrugere og farmaceuter, men rækkefølgen forskellig. For medicinbrugere og læger er der fire organklasser, der er ens i listen over de fem hyppigste organklasser, der er indberettet bivirkninger indenfor. Den femte organklasse er for læger symptomer fra muskulaturen og fra medicinbrugere psykiatriske symptomer. For medicinbrugere og andre sundhedspersoner er der ligeledes fire organklasser, der er ens i ovennævnte liste over de fem hyppigste organklasser. Den femte organklasse er for andre sundhedspersoner forgiftninger, skader og komplikationer og fra medicinbrugere psykiatriske symptomer. 7.6 Bivirkninger Det er ligeledes undersøgt hvilke bivirkninger, der hyppigst er indberettet for de forskellige rapportørgrupper. (Tabel 6). Tabel 6. De fem hyppigst indberettede bivirkninger for de forskellige rapportørgrupper. Rapportør Bivirkningen Procentvis fordeling af bivirkningerne indenfor rapportørgruppen Medicinbrugere og pårørende Læger Andre sundhedspersoner Hovedpine 17,5 Træthed 16,8 Svimmelhed 14,4 Kvalme 12,5 Muskelsmerter 7,0 Kvalme 5,0 Feber 4,7 Urticaria 4,7 Hovedpine 4,6 Svimmelhed 4,6 Nerveskade 5,1 Smerter ved injektionsstedet 4,6 Hovedpine 4,6 Oral hypoæstesi 4,0 Kvalme 4,0 Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 15/40

17 Farmaceuter Ineffektivt præparat 11,6 Svimmelhed 8,1 Kvalme 7,0 Uventet terapeutisk respons ved substitution 5,8 Misbrug 5,5 Som det ses af ovenstående tabel, er de hyppigst indberettede bivirkninger fra medicinbrugere hovedpine og træthed, fra læger kvalme og feber, fra andre sundhedspersoner nerveskader og smerter på injektionsstedet og fra farmaceuter manglende effekt af præparatet og svimmelhed. Endvidere viser tabellen, at bivirkningerne kvalme, hovedpine og svimmelhed forekommer på både medicinbrugeres og lægers liste over de fem hyppigst indberettede bivirkninger. Bivirkninger som hovedpine, træthed, svimmelhed, kvalme og muskelsmerter er de hyppigst indberettede fra medicinbrugere, og dette genspejler sandsynligvis den indvirkning, bivirkningerne har på medicinbrugernes livskvalitet. Baggrundshyppigheden for disse symptomer er imidlertid høj i befolkningen. For medicinbrugere er endvidere set på forskelle mellem mænd og kvinder for de ti hyppigst indberettede bivirkninger. Vægtøgning, hjertebanken og mavesmerter findes kun på kvindernes liste, og omvendt findes bivirkningerne diare, kløe og feber kun på mændenes liste. (Data ikke vist). For alle fire rapportørgrupper er der også søgt på, hvor stor en andel af bivirkningerne, der beskriver forstyrrelser knyttet til seksuallivet (fx erektil dysfunktion, nedsat libido og seksuel dysfunktion). For medicinbrugere og pårørende er det 0,68 %, for læger 0,37 %, for andre sundhedspersoner 0,13 % og for farmaceuter 0,68 %. Selv om tallene er små, tyder det på, at medicinbrugere indberetter disse bivirkninger selv, eller fortæller farmaceuten på apoteket om dem frem for at tale med deres egen læge. 7.7 Præparater Antal indberettede substanser Med substans menes det aktive indholdsstof i medicinen. En indberetning kan indeholde flere mistænkte substanser til en eller flere formodede bivirkninger. Men som det fremgår af tabel 7, indeholdt hovedparten af indberetningerne kun én substans, og indberetningerne fra medicinbrugere og pårørende indeholdt oftere kun én substans end indberetningerne fra de øvrige grupper. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 16/40

18 Tabel 7. For de forskellige rapportørgrupper procentvis fordeling af indberetningerne på, om de indeholdt én eller flere mistænkte substanser. Rapportør Én mistænkt substans i indberetningen Mere end én mistænkt substans i indberetningen Medicinbrugere og pårørende 95,5 4,5 Læger 92,0 8,0 Andre sundhedspersoner 88,2 11,8 Farmaceuter 95,4 4,6 Som figur 4 viser, gælder for alle rapportørgrupper, at kun få indberetninger (promiller) indeholdt mere end to forskellige substanser. Det højeste antal i en indberetning var 12. Dette er beskrevet i en enkelt indberetning fra en medicinbruger. Figur 4. For de forskellige rapportørgrupper procentvis fordeling af indberetningerne på antallet af substanser i den enkelte indberetning. 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Antal substanser i indberetningen Medicinbrugere + pårørende Læger Andre sundhedspersoner Farmaceuter Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 17/40

19 Tabel 8. Gennemsnitligt antal substanser pr. indberetning og indberettede bivirkninger pr. substans for de forskellige rapportørgrupper. Rapportør Antal forskellige substanser pr. indberetning Antal bivirkninger pr. substans Medicinbrugere og pårørende 1,06 3,45 Læger 1,11 1,98 Andre sundhedspersoner 1,21 2,01 Farmaceuter 1,05 2,04 Som ovenstående tabel viser, indeholdt indberetninger fra medicinbrugere og pårørende næst færrest forskellige substanser pr. indberetning, men flest bivirkninger pr. substans. Som tidligere beskrevet har medicinbrugere måske hovedsagelig indberettet symptomer, mens læger og andre sundhedspersoner kan have samlet symptomerne i en diagnose. Umiddelbart var det forventeligt, at indberetninger fra medicinbrugere indeholdt flere substanser pr. indberetning end de øvrige, idet man kunne formode, at de kunne have svært ved at skelne hvilket præparat, der gav bivirkningen, og derfor indberettede alle de præparater, de fik. Det er imidlertid ikke tilfældet. 95,5 % af medicinbrugernes indberetninger indeholdt kun en substans, og det gennemsnitlige antal substanser pr. indberetning var lavt. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 18/40

20 De hyppigst indberettede præparatgrupper Det er undersøgt hvilke præparatgrupper, der hyppigst er indberettet bivirkninger på. Disse er opdelt i ATC koder (Anatomisk Terapeutisk Kemisk klassifikation). Tabel 9. De ti hyppigste præparatgrupper der er indberettet bivirkninger på for de forskellige rapportørgrupper. Ud for den enkelte ATC kode er skrevet procentdelen af indberetningerne fra den aktuelle rapportørgruppe, hvor der er mindst et præparat fra den aktuelle ATC kode 5. Se endvidere Bilag I, hvor ATC koder nævnt i tabel 9 er forklaret. Præparatgrupper (ATC koder) Rapportør J07 N06 L04 N05 L01 C09 M01 C10 G03 J01 H03 N02 N03 N01 R03 A10 R06 A02 Medicinbrugere og pårørende Læger Andre sundhedspersoner Farmaceuter Entydig ATC gruppe: ATC gruppe bestemt på baggrund af administrationsvej, indikation eller oplysninger i narrative 664 Usikker ATC gruppe. Den mest sandsynlige er valgt 31 Ukendt ATC gruppe. Ukendt præparat eller tomt felt fx hvis det blot er beskrevet at præparatet var NSAID el. antipsykotika 11 Total Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 19/40

21 Som det ses af ovenstående tabel er præparater fra ATC gruppen H03 (thyroideaterapi) de hyppigste i indberetningerne fra medicinbrugere og pårørende. I indberetningerne fra læger er det J07 (vacciner), fra andre sundhedspersoner L04 (immunsupprimerende midler) og R03 (midler mod astma og KOL) i indberetningerne fra farmaceuterne. Det er undersøgt, hvilke substanser der hyppigst er indberettet bivirkninger på inden for de ATC koder, der er vist i tabel 9. Nedenfor vises for de forskellige rapportørgrupper dog kun de tre hyppigste substanser for den ATC kode, der er indberettet flest bivirkninger på. Tabel 10. De tre hyppigste substanser inden for den ATC kode, der oftest er indberettet bivirkninger på for de forskellige rapportørgrupper. Rapportør ATC kode Substans Medicinbrugere og pårørende H03 Levothyroxinnatrium (98 %) heraf Eltroxin (98 %), thiamazol (1 %) og propylthiouracil (0,5 %). Læger J07 Influenza, renset antigen (28 %) heraf Pandemrix (71 %), Difteri- Hemophilus Influenzae B-Pertussis- Polio-Tetanus (16 %) og papillomavirus (Human Type 6, 11, 16, 18) (15 %). Andre sundhedspersoner L04 Influximab (43 %), etanercept (15 %) og adalimumab (9 %). Farmaceuter R03 Budesonid (33 %), formoterol og andre midler mod obstruktiv lungelidelse (23 %), terbutalin (17 %). De hyppigst indberettede substanser Det er for de fire rapportørgrupper undersøgt hvilke substanser, der hyppigst er indberettet bivirkninger på. Bilag II indeholder lister over de ti hyppigst forekommende substanser for hver af grupperne. Figur 5 viser de ti substanser og hyppighed, som læger oftest har indberettet bivirkninger på. I samme figur er vist forekomsten af substanserne i indberetninger fra medicinbrugere og pårørende. Figur 6 viser de ti substanser og hyppighed, som medicinbrugere og pårørende oftest har indberettet bivirkninger på. I samme figur er vist forekomsten af substanserne i indberetninger fra læger. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 20/40

Reager på alvorlige og uventede bivirkninger. www.meldenbivirkning.dk

Reager på alvorlige og uventede bivirkninger. www.meldenbivirkning.dk Reager på alvorlige og uventede bivirkninger www.meldenbivirkning.dk Hvad sker der, når jeg melder en bivirkning? Hvordan melder jeg bivirkninger? Hvilke bivirkninger skal jeg melde? Hvorfor skal jeg melde

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Registerdata til håndtering af nye lægemidler Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Sektionens organisation Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr/v Henrik G

Læs mere

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Din medicin kan være livsfarlig PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin 20 sider Din medicin kan være livsfarlig INDHOLD

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Årsrapport KLUMMETITIEL 1. Årsrapport. Sundhedsstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2012

Årsrapport KLUMMETITIEL 1. Årsrapport. Sundhedsstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2012 KLUMMETITIEL 1 Årsrapport Sundhedsstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2012 Indhold 2 Indhold 3 2012 fortsatte forbedringer af lægemiddelsikkerheden 5 Udviklingen i antallet af bivirkningsindberetninger

Læs mere

Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst. Fra januar 2011 til december 2012. Notat

Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst. Fra januar 2011 til december 2012. Notat Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst Fra januar 2011 til december 2012 Notat Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst Fra januar 2011 til december 2012 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Axelborg-høringen. Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger. Forslag og anbefalinger

Axelborg-høringen. Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger. Forslag og anbefalinger Axelborg-høringen Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger Forslag og anbefalinger Baggrund Lægeforeningen og Lægemiddelstyrelsen afholdt mandag den 15. september 2008 en fælles

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL Note: Produktresume og indlægsseddel vil muligvis blive ændret efterfølgende af den nationale myndighed, evt. i

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Årsrapport KLUMMETITIEL 1. Årsrapport. Sundhedsstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2013

Årsrapport KLUMMETITIEL 1. Årsrapport. Sundhedsstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2013 KLUMMETITIEL 1 Årsrapport Sundhedsstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2013 Indhold 2 Indhold 3 Forord 4 Udviklingen i antallet af bivirkningsindberetninger fra 2012-2013 7 Top 5 over

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN vaginaltabletter 100 mg, vaginaltabletter 500 mg, vaginaltabletter 500 mg + 1 % creme Aktive stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder

Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder UDKAST Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder Indhold 1 Indledning... 2 2 Reglerne... 2 2.1 Anmeldelses- og tilladelsesordningen... 2 2.2 Hvilke medicovirksomheder er omfattet?...

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 113 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Den nuværende side om HPV-vaccination på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk (se print screen) vil blive ændret og opdateret

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Indlægsseddel: Information til brugeren Dalacin 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN vaginaltabletter 100 mg, vaginaltabletter 500 mg, vaginaltabletter 500 mg + 1 % creme Aktive stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder

Læs mere

Vejledning om tandlægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder

Vejledning om tandlægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder UDKAST Vejledning om tandlægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder Indhold 1 Indledning... 2 2 Reglerne... 2 2.1 Anmeldelses- og tilladelsesordningen... 2 2.2 Hvilke virksomheder er omfattet?...

Læs mere

Branchegruppen for Life Sciences

Branchegruppen for Life Sciences Den 1. juli 2014 Nyhedsbrev Branchegruppen for Life Sciences Nye regler for samarbejde (tilknytning og modtagelse af økonomiske fordele) mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien samt

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? 16 sider HPV-vaccinen INDHOLD I DETTE HÆFTE: HPV-vaccinen kan give dig alvorlige bivirkninger... 4 To

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS. InDholdsfortegnelse. 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis

Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS. InDholdsfortegnelse. 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS InDholdsfortegnelse 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis 3-4 Patientsikkerhed og rapportering af utilsigtede hændelser 5 tilgang/afgang

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 3: Lovkundskab Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 3: Lovkundskab MED svar Tjek, at eksamensnummeret

Læs mere

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt www.addison.dk www.hypofyse.dk EN TAK TIL VORE MEDLEMMER Den nordiske spørgeskemaundersøgelse, som Addison Foreningen og Hypofysenetværket har deltaget i,

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere