Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende i Danmark. og sammenligning med indberetninger fra sundhedsprofessionelle
|
|
- Aksel Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende i Danmark og sammenligning med indberetninger fra sundhedsprofessionelle 2012
2 Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende i Danmark og sammenligning med indberetninger fra sundhedsprofessionelle Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S URL: Emneord: Bivirkninger, medicinbrugere, sundhedsprofessionelle Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1.0 Versionsdato: Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, december Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende
3 Indhold 1 Introduktion 3 2 Formålet med et indberetningssystem 3 3 Medicinbrugerens indberetning 4 4 Informationskampagner 5 5 Rådet for Lægemiddelovervågning 5 6 Antal indberetninger fra medicinbrugere i årene Sammenligning af data mellem forskellige rapportører Antal indberetninger Køn og alder Tidsinterval fra bivirkningen startede til den er indberettet Antal bivirkninger Organklasser Bivirkninger Præparater Oftest indberettede kombinationer af substans og bivirkning Alvorlighed Konsekvens 26 8 Sammenligning med andre lande England Holland 29 9 Resumé Konklusion Referenceliste Bilagsfortegnelse 33 Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 2/40
4 1 Introduktion Medicinbrugere skal kunne være sikre på, at den medicin, de får, er så sikker og effektiv som muligt. Sikkerhedsproblemer omkring medicin skal opdages, evalueres og håndteres hurtigt, og indberetning af bivirkninger er et nøgleelement i denne proces. Sundhedsstyrelsen har i denne rapport valgt at anvende ordet medicinbruger i stedet for patient, idet en patient er en person, der får behandling i sundhedsvæsnet. Medicinbruger er en bredere term end patient og inkluderer også den borger, der køber p-piller som prævention eller håndkøbsmedicin, uden at dette gør brugeren til patient. Siden 2003 har medicinbrugere og pårørende haft mulighed for at indberette alle formodede bivirkninger ved lægemidler. Dette skete i forbindelse med, at medicinbrugere i 2002 oplevede mange bivirkninger ved slankemidlet Letigen. Definitionen af en bivirkning er netop udvidet med ikrafttræden af ny lovgivning i sommeren I denne redegørelse er det imidlertid relevant at anvende den tidligere definition af bivirkninger, da den var gældende i perioden denne analyse omfatter. Ved en bivirkning forstås i denne redegørelse en skadelig og utilsigtet reaktion fremkaldt af et lægemiddel, som indtræder ved sådanne doser, der normalt anvendes til mennesker med henblik på blandt andet at forebygge, diagnosticere eller behandle sygdom. Sundhedsstyrelsen har gennemgået de bivirkningsindberetninger, styrelsen har modtaget i årene med det formål at klarlægge, hvorledes indberetninger fra medicinbrugere adskiller sig fra indberetninger fra sundhedsprofessionelle, og hvordan de dermed bidrager til at forbedre patientsikkerheden. 2 Formålet med et indberetningssystem Formålet med at have et system, hvor medicinbrugere og pårørende kan indberette spontane bivirkninger, er at gøre det muligt for Sundhedsstyrelsen at opdage nye sikkerhedsmæssige problemstillinger. Derfor er det også vigtigt at få så mange indberetninger, som muligt og af så god kvalitet som muligt. En bivirkningsindberetning, som er registreret i Sundhedsstyrelsens bivirkningsdatabase, er ikke ensbetydende med, at der er en sammenhæng mellem lægemidlet og bivirkningen. Bivirkninger indberettes til og registreres i databasen, hvis blot der er en formodet sammenhæng mellem lægemidlet og bivirkningen. Databasen indeholder derfor indberetninger om formodede bivirkninger. Læger har pligt til at indberette visse formodede bivirkninger 1 (ref. 1), og medicinbrugere og pårørende har mulighed for det, men ikke alle formodede bivirkninger 1 Læger og tandlæger skal indberette de bivirkninger, de får formodning om hos mennesker, de har i behandling. Alle bivirkninger skal indberettes i de to første år efter markedsføringstilladelsen. Herefter skal kun de alvorlige indberettes. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 3/40
5 indberettes. Underrapportering er et kendt problem både i Danmark og internationalt, og indberetninger modtaget fra medicinbrugere og pårørende er med til at reducere dette. Underrapportering er imidlertid forskellig for de forskellige lægemidler. Bivirkninger, der har offentlighedens interesse, og som evt. har været omtalt i aviser eller TV, indberettes hyppigere end mindre kendte bivirkninger. Man kan således ikke estimere incidensen af en bivirkning alene ud fra antallet af spontane indberetninger. Fortolkningsmæssigt skal spontane bivirkningsindberetninger altid sættes i perspektiv med øvrigt tilgængelig information fx. baggrundshyppigheden af hændelserne og forbruget af lægemidlet. Indberetninger fra medicinbrugere er ikke et alternativ til indberetninger fra sundhedsprofessionelle men de to typer indberetninger komplementerer hinanden. Den generelle viden om, at medicinbrugere kan indberette bivirkninger er fortsat lav, så der er stadig behov for et oplysningsarbejde for at gøre medicinbrugere og pårørende mere opmærksomme om denne mulighed. 3 Medicinbrugerens indberetning Medicinbrugere og pårørende kan indberette direkte til Sundhedsstyrelsen elektronisk, i papirformat eller telefonisk. De kan ligeledes indberette til den virksomhed, som er ansvarlig for præparatet, som dernæst sender indberetningen videre til Sundhedsstyrelsen. Indberetninger fra medicinbrugere og andre, fx læger, behandles næsten ens med hensyn til opfølgning og analyse. Forskellen ligger i, at indberetninger fra medicinbrugere ikke er medicinsk bekræftet. Når der indberettes en alvorlig bivirkning fra en medicinbruger eller pårørende, søger Sundhedsstyrelsen at få bivirkningen medicinsk bekræftet via patientens læge (praktiserende læge eller hospitalslæge), dvs. en læge tilkendegiver, at han / hun mener, der er en sammenhæng mellem det præparat, som patienten har indtaget og den aktuelle bivirkning. Henvendelse til patientens læge sker ligeledes, når der ønskes yderligere oplysninger til anamnesen. Sundhedsstyrelsen orienterer de virksomheder, der er ansvarlige for præparaterne, når der modtages indberetninger direkte fra læger, sygeplejersker, medicinbrugere m.fl. Oplysningerne sendes også videre til den fælles europæiske bivirkningsdatabase (EudraVigilance) samt til WHO i Uppsala, så lægemiddelmyndigheder i andre lande kan få gavn af informationen. Vurderingen af indberetningen er en vigtig del af Sundhedsstyrelsens sikkerhedsovervågning af medicin. Ud over en daglig vurdering af alle indberettede bivirkninger indgår bivirkningen bl.a. i styrelsens analyser, hvor der elektronisk sker en sammenstilling af data (signalgenerering). Signalerne analyseres og sammenstilles med andre data fra fx den europæiske bivirkningsdatabase og med oplysninger fra den periodiske sikkerhedsrapport Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 4/40
6 (PSUR) for det aktuelle præparat. Resultatet kan fx være, at problemstillingen skal drøftes videre i europæisk sammenhæng i EU s bivirkningskomité. Der kan også ske offentliggørelse af resultatet på styrelsens hjemmeside og i nyhedsbrevet Nyt Om Bivirkninger. Endelig kan der ske formidling til behandlere og patientorganisationer mv. 4 Informationskampagner Styrelsen har i 2007 og 2010 gennemført informationskampagner, der skulle øge antallet af indberetninger fra medicinbrugere og pårørende. I 2007 blev der uddelt foldere til apotekere og praktiserende læger, hvor medicinbrugerne blev opfordret til elektronisk at melde bivirkninger ved deres medicin. I folderen blev givet eksempler på, hvad bivirkninger er, og læseren blev gjort opmærksom på, at det betaler sig at melde en bivirkning, idet indberetningerne indgår i den samlede sikkerhedsvurdering af lægemidler. I 2010 blev kampagnen rettet mod bl.a. hospitalsansatte læger, som modtog detaljerede oplysninger om, hvorfor og hvordan bivirkninger skal indberettes, ligesom der i samarbejde med Lægeforeningen blev udviklet et e-læringsprogram om indberetning af bivirkninger. Herudover bestod kampagnen af diverse materialer til brug for undervisning af apotekspersonale, bl.a. foldere til uddeling blandt medicinbrugere, hjælp til patientforeningernes telefonrådgivning til håndtering af spørgsmål om bivirkninger og input til foreningerne til artikler i medlemsblade og på hjemmesider. 5 Rådet for Lægemiddelovervågning Gennem Rådet for Lægemiddelovervågning har medicinbrugere indflydelse på den måde, som Sundhedsstyrelsen overvåger bivirkninger. Rådet består af 11 medlemmer. Blandt medlemmerne skal der være repræsentanter for sundhedspersoner, lægemiddelvirksomheder, apotekere og andre detailforhandlere af lægemidler, patienter og forbrugere. Rådet for Lægemiddelovervågning er nedsat af Sundhedsstyrelsen. Det rådgiver i generelle spørgsmål om bivirkninger og kommer med anbefalinger og løsningsforslag til at forbedre den måde, som styrelsen forebygger og overvåger bivirkninger. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 5/40
7 6 Antal indberetninger fra medicinbrugere i årene Som det ses af figur 1, har indberetninger fra medicinbrugere og pårørende i årene været stigende såvel i antal som i procentdel af det totale antal indberetninger frem til 2009, hvorefter der de to sidste år har været et lille fald. I beregningerne indgår alle indberetninger, hvor en medicinbruger eller en pårørende er registreret som rapportør, dvs. også de indberetninger, som før, samtidig eller efterfølgende også er blevet indberettet af fx en læge eller en sygeplejerske. Figur 1. Indberetninger fra medicinbrugere og pårørende i årene Antal indberetninger fra medicinbrugere og pårørende Procent af totalen 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Antallet af indberetninger fra medicinbrugere og pårørende steg voldsomt i 2009, hvilket især skyldtes bivirkningsindberetninger fra Pandemrix -vaccinen og fra Eltroxin. Pandemrix -vaccinen, som blev anvendt profylaktisk mod svineinfluenza, blev introduceret i Samme år ændrede producenten af Eltroxin på hjælpestofferne i præparatet, og dette var nok til, at en række patienter oplevede bivirkninger ved produktet. Symptomerne var forenelige med enten over- eller underdosering. Antallet af indberetninger på Eltroxin steg voldsomt dette år og udgjorde 47 % af alle indberetninger fra medicinbrugere og pårørende i Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 6/40
8 Også Gardasil -vaccinen blev introduceret i børnevaccinationsprogrammet i 2009, og antallet af indberettede bivirkninger i den første tid efter introduktionen var udtalt. I 2009 var der meget både offentlig information og presseomtale af bivirkninger ved de tre lægemidler. Det er Sundhedsstyrelsens konklusion, at det store fokus, der var på disse tre lægemidler, var med til at øge medicinbrugeres bevidsthed om bivirkninger, samt at den offentlige information har givet medicinbrugerne anvisning på, hvordan disse bivirkninger kunne indberettes. For præparatet Eltroxin har indberetninger fra medicinbrugere og pårørende været udslagsgivende for, at problemstillingen blev erkendt, og for Gardasil og Pandemrix var det medicinbrugernes og de pårørendes indberetninger, der medvirkede til en hurtig afklaring af de bivirkningsproblemstillinger, der er med disse produkter under praktiske forhold. Indberetningerne fra medicinbrugerne og pårørende var i alle tre tilfælde et meget væsentligt bidrag til Sundhedsstyrelsens kommunikation. 7 Sammenligning af data mellem forskellige rapportører I indberetningerne registreres den person, der indberetter (rapportøren), som: Medicinbruger og pårørende Læge 2 Anden sundhedsperson 3 Farmaceut 2 De indberetninger, som er modtaget fra Patientforsikringen, er registreret under indberetningerne fra en læge, idet en læge har været med i sagsbehandling i Patientforsikringen og dermed i beskrivelse af patientens bivirkning. 3 Andre sundhedspersoner er sygeplejersker, tandlæger, social- og sundhedsassistenter med videre. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 7/40
9 I det følgende er der for de forskellige rapportørgrupper set på: Antal indberetninger Køn og alder på medicinbrugeren Tidsinterval fra bivirkningen starter til den indberettes Antal bivirkninger Organklasser Bivirkninger Præparater Oftest indberettede kombinationer af substans og bivirkning Bivirkningens alvorlighed Bivirkningens konsekvens. 7.1 Antal indberetninger I perioden er i alt modtaget indberetninger af disse havde mere end én rapportør (fx en medicinbruger og en læge). Disse er i det følgende ekskluderet, idet formålet har været at se på, hvad der karakteriserer indberetninger fra medicinbrugere og pårørende sammenlignet med indberetninger fra sundhedsprofessionelle. Tabel 1. Indberetninger fordelt på hvem, der har indberettet. I parentes er angivet procenten. Rapportør Medicinbrugere og pårørende Antal 4631 (18,6) Læger (71,3) Andre sundhedspersoner 2178 (8,7) Farmaceuter 345 (1,4) I alt (100) Som det ses af tabel 1, er 18.6 % af de modtagne indberetninger i perioden foretaget af medicinbrugere og pårørende. Det er også en del af lægens job at arbejde med bivirkninger, og læger har efter reglerne om indberetning af bivirkninger pligt til at indberette visse bivirkninger, hvilket kan forklare, at de har foretaget størstedelen af indberetningerne. Hvilke bivirkninger, lægerne skal indberette, er nærmere beskrevet i reference 1. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 8/40
10 7.2 Køn og alder For alle rapportørgrupper er der modtaget flere indberetninger for kvinder end mænd. Dette er specielt udtalt, når det er medicinbrugerne eller deres pårørende, der har indberettet, idet det her kun er omkring hver fjerde indberetning, som omhandler en mand (tabel 2). Tabel 2. Procentvis fordeling af indberetningerne på medicinbrugerens køn for de forskellige rapportørgrupper. Rapportør Køn Mand Kvinde Ikke oplyst Medicinbrugere og pårørende 26,8 72,5 0,7 Læger 37,0 60,5 2,5 Andre sundhedspersoner 40,1 56,4 3,5 Farmaceuter 35,4 59,7 4,9 Andelen af mandlige medicinbrugere, der er indberettet bivirkninger på fra læger, andre sundhedspersoner og farmaceuter, er mellem 35,4 % og 40,1 %, mens andelen af mandlige medicinbrugere, der er indberettet bivirkninger på fra medicinbrugere og pårørende er signifikant lavere (26.8 %) (p < 0,0001, chi 2 ). Inden for næsten alle lægemiddelgrupper (ATC-grupper) bliver der i primærsektoren udskrevet mere medicin til kvinder end mænd (ref. 2). Der eksisterer ikke tilsvarende opgørelser for sekundærsektoren. Internationale undersøgelser viser endvidere, at kvinder kan have større tilbøjelig til at få bivirkninger af visse typer medicin (ref. 3). Om kvinder også har større tilbøjelighed til at indberette bivirkninger end mænd er ukendt. Der er også set på, hvilken alder medicinbrugeren havde på det tidspunkt, hvor bivirkningen opstod afhængig af hvem, der har indberettet bivirkningen (tabel 3). Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 9/40
11 Tabel 3. Gennemsnitsalder på medicinbrugeren for de forskellige rapportørgrupper. I parentes den del af indberetningerne, hvor der er en alder på medicinbrugeren. Rapportør Medicinbrugere og pårørende Gennemsnitsalderen på medicinbrugeren i år. I parentes den andel, hvor alderen er angivet. 45,6 (82,7) Læger 47,4 (82,5) Andre sundhedspersoner 46,6 (88,0) Farmaceuter 56,5 (65,0) Gennemsnitsalderen på medicinbrugeren, hvor læger, andre sundhedspersoner og medicinbrugere og pårørende har indberettet bivirkninger var mellem 45,6 og 47,4 år, mens gennemsnitsalderen på medicinbrugeren, hvor farmaceuter har indberettet bivirkninger, var signifikant højere (56,5 år) (P < 0,0001, ANOVA ). Forklaringen kan måske være, at ældre mennesker får mere information om lægemidler på apoteket end yngre, som i stedet anvender internettet til at erhverve sig denne type af information. Tabel 4. Gennemsnitsalder for den mandlige henholdsvis kvindelige medicinbruger for de forskellige rapportørgrupper. Rapportør Mandlig medicinbruger (år) Kvindelig medicinbruger (år) Andel af indberetninger i procent, hvor både køn og alder er angivet. Medicinbrugere og pårørende 48,0 44,8 82,4 Læger 47,4 46,9 82,0 Andre sundhedspersoner 46,1 47,0 77,0 Farmaceuter 57,8 56,1 63,8 Af tabel 4 aflæses forskelle i gennemsnitsalderen på kvindelige og mandlige medicinbrugere for de forskellige rapportørgrupper. Der er signifikante forskelle inden for alle rapportørgrupper (P = 0,0189, ANOVA), mindst blandt læger og størst bandt medicinbrugere og pårørende. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 10/40
12 7.3 Tidsinterval fra bivirkningen startede til den er indberettet I følgende tabel er for de enkelte bivirkninger opgjort tiden fra bivirkningen startede, til den er indberettet til Sundhedsstyrelsen se næste side. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 11/40
13 Figur 2. Procentdel bivirkninger modtaget som funktion af dage fra bivirkningen startede (semilogaritmisk skala) 4 for de forskellige rapportørgrupper. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Medicinbrugere + pårørende Læger Andre sundhedspersoner Farmaceuter 20% 10% 0% Ovenstående figur viser, at 50 % percentilen, dvs. hvornår 50 % af de indberettede bivirkninger er modtaget i Sundhedsstyrelsen efter, bivirkningen er startet, for medicinbrugere er 103 dage, for læger 49 dage, for andre sundhedspersoner 75 dage og 23 dage for farmaceuter. 4 I grafen indgår i alt ud af mulige bivirkninger (76 %) fra læger, (81 %) fra medicinbrugere, 3277 (62 %) fra andre sundhedspersoner og 480 (65 %) fra farmaceuter. For de resterende indberettede bivirkninger var der ingen startdato, eller denne var ugyldig. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 12/40
14 Det har således taget længst tid for medicinbrugerne og de pårørende at få bivirkningerne indberettet. Det kan fx skyldes, at medicinbrugeren ikke er opmærksom på, at tilstanden kan skyldes en bivirkning, eller ikke umiddelbart har kendskab til indberetningssystemets eksistens. Den forsinkede indberetning kan være medvirkende til at forsinke Sundhedsstyrelsens analyser. En forsinket indberetning kan også være problematisk, fordi de faktuelle omstændigheder omkring bivirkningen huskes bedst lige efter, den er opstået. Farmaceuten møder patienten ved indløsning eller fornyelse af recepten på apoteket og giver kundevejledning blandt andet i forhold til bivirkninger. Medicinbrugeren kan her blive opmærksom på, at nogle af de symptomer, som han/hun har, kan være bivirkninger, og farmaceuten kan så indberette disse. Samtidigt er det også naturligt for mange medicinbrugere at henvende sig på apoteket, hvis man oplever bivirkninger ved lægemidlet. Det kan forklare, at der her går færrest dage fra bivirkningen er startet, til den er indberettet til Sundhedsstyrelsen. Læger har pligt til at indberette og kan qua deres uddannelse hurtigt se sammenhængen mellem medicinen og patientens symptomer. Dette kan forklare, at der går kortere tid, fra bivirkningen er startet, til den er indberettet for læger end for medicinbrugere og andre sundhedspersoner. 7.4 Antal bivirkninger En indberetning kan indeholde flere bivirkninger. Det er undersøgt, hvor mange bivirkninger, den enkelte indberetning i gennemsnit indeholdt afhængig af hvem, der har indberettet (figur 3). Figur 3. Gennemsnitlige antal forskellige bivirkninger i den enkelte indberetning for de forskellige rapportørgrupper. 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 3,68 2,19 2,43 2,14 Medicinbrugere + pårørende Læger Andre sundhedspersoner Farmaceuter Indberetninger foretaget af medicinbrugere indeholdt således flere bivirkninger per indberetning end indberetninger foretaget af de øvrige rapportørgrupper. En af årsagerne kan være, at, medicinbrugere og pårørende hovedsagelig har indberettet symptomer, mens andre har samlet symptomerne i en diagnose. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 13/40
15 7.5 Organklasser Det er endvidere undersøgt hvilke organklasser, der er indberettet bivirkninger indenfor afhængig af hvem, der har indberettet (tabel 5). Tabel 5. De fem hyppigste organklasser, der er indberettet bivirkninger indenfor, for de forskellige rapportørgrupper. Rapportør Organklasse Procentvis fordeling af bivirkningerne indenfor rapportørgruppen Medicinbrugere og pårørende Læger Andre sundhedspersoner Symptomer fra nervesystemet 19,6 Almene symptomer og symptomer ved applikationsstedet 15,5 Symptomer fra mave/tarm kanalen 14,3 Psykiatriske symptomer 10,4 Symptomer fra huden 8,5 Almene symptomer og symptomer ved applikationsstedet 16,4 Symptomer fra huden 14,2 Symptomer fra nervesystemet 13,7 Symptomer fra mave/tarm kanalen 10,6 Symptomer fra muskulaturen 6,3 Almene symptomer og symptomer ved applikationsstedet 17,2 Symptomer fra nervesystemet 14,2 Symptomer fra mave/tarm kanalen 10,9 Symptomer fra huden 8,6 Forgiftninger, skader og komplikationer 6,2 Farmaceuter Almene symptomer og symptomer ved applikationsstedet 21,4 Symptomer fra mave/tarm kanalen 15,9 Symptomer fra nervesystemet 13,4 Symptomer fra huden 12,6 Psykiatriske symptomer 6,8 Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 14/40
16 Medicinbrugere og pårørende har oftest indberettet bivirkninger inden for symptomer fra nervesystemet, mens læger, andre sundhedspersoner og farmaceuter oftest har indberettet bivirkninger inden for organklassen almene symptomer og symptomer ved applikationsstedet. Alle rapportørgrupper har indbyrdes mindst fire organklasser fælles i ovenstående liste. De fem organklasser, der hyppigst er indberettet bivirkninger inden for, er ens for medicinbrugere og farmaceuter, men rækkefølgen forskellig. For medicinbrugere og læger er der fire organklasser, der er ens i listen over de fem hyppigste organklasser, der er indberettet bivirkninger indenfor. Den femte organklasse er for læger symptomer fra muskulaturen og fra medicinbrugere psykiatriske symptomer. For medicinbrugere og andre sundhedspersoner er der ligeledes fire organklasser, der er ens i ovennævnte liste over de fem hyppigste organklasser. Den femte organklasse er for andre sundhedspersoner forgiftninger, skader og komplikationer og fra medicinbrugere psykiatriske symptomer. 7.6 Bivirkninger Det er ligeledes undersøgt hvilke bivirkninger, der hyppigst er indberettet for de forskellige rapportørgrupper. (Tabel 6). Tabel 6. De fem hyppigst indberettede bivirkninger for de forskellige rapportørgrupper. Rapportør Bivirkningen Procentvis fordeling af bivirkningerne indenfor rapportørgruppen Medicinbrugere og pårørende Læger Andre sundhedspersoner Hovedpine 17,5 Træthed 16,8 Svimmelhed 14,4 Kvalme 12,5 Muskelsmerter 7,0 Kvalme 5,0 Feber 4,7 Urticaria 4,7 Hovedpine 4,6 Svimmelhed 4,6 Nerveskade 5,1 Smerter ved injektionsstedet 4,6 Hovedpine 4,6 Oral hypoæstesi 4,0 Kvalme 4,0 Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 15/40
17 Farmaceuter Ineffektivt præparat 11,6 Svimmelhed 8,1 Kvalme 7,0 Uventet terapeutisk respons ved substitution 5,8 Misbrug 5,5 Som det ses af ovenstående tabel, er de hyppigst indberettede bivirkninger fra medicinbrugere hovedpine og træthed, fra læger kvalme og feber, fra andre sundhedspersoner nerveskader og smerter på injektionsstedet og fra farmaceuter manglende effekt af præparatet og svimmelhed. Endvidere viser tabellen, at bivirkningerne kvalme, hovedpine og svimmelhed forekommer på både medicinbrugeres og lægers liste over de fem hyppigst indberettede bivirkninger. Bivirkninger som hovedpine, træthed, svimmelhed, kvalme og muskelsmerter er de hyppigst indberettede fra medicinbrugere, og dette genspejler sandsynligvis den indvirkning, bivirkningerne har på medicinbrugernes livskvalitet. Baggrundshyppigheden for disse symptomer er imidlertid høj i befolkningen. For medicinbrugere er endvidere set på forskelle mellem mænd og kvinder for de ti hyppigst indberettede bivirkninger. Vægtøgning, hjertebanken og mavesmerter findes kun på kvindernes liste, og omvendt findes bivirkningerne diare, kløe og feber kun på mændenes liste. (Data ikke vist). For alle fire rapportørgrupper er der også søgt på, hvor stor en andel af bivirkningerne, der beskriver forstyrrelser knyttet til seksuallivet (fx erektil dysfunktion, nedsat libido og seksuel dysfunktion). For medicinbrugere og pårørende er det 0,68 %, for læger 0,37 %, for andre sundhedspersoner 0,13 % og for farmaceuter 0,68 %. Selv om tallene er små, tyder det på, at medicinbrugere indberetter disse bivirkninger selv, eller fortæller farmaceuten på apoteket om dem frem for at tale med deres egen læge. 7.7 Præparater Antal indberettede substanser Med substans menes det aktive indholdsstof i medicinen. En indberetning kan indeholde flere mistænkte substanser til en eller flere formodede bivirkninger. Men som det fremgår af tabel 7, indeholdt hovedparten af indberetningerne kun én substans, og indberetningerne fra medicinbrugere og pårørende indeholdt oftere kun én substans end indberetningerne fra de øvrige grupper. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 16/40
18 Tabel 7. For de forskellige rapportørgrupper procentvis fordeling af indberetningerne på, om de indeholdt én eller flere mistænkte substanser. Rapportør Én mistænkt substans i indberetningen Mere end én mistænkt substans i indberetningen Medicinbrugere og pårørende 95,5 4,5 Læger 92,0 8,0 Andre sundhedspersoner 88,2 11,8 Farmaceuter 95,4 4,6 Som figur 4 viser, gælder for alle rapportørgrupper, at kun få indberetninger (promiller) indeholdt mere end to forskellige substanser. Det højeste antal i en indberetning var 12. Dette er beskrevet i en enkelt indberetning fra en medicinbruger. Figur 4. For de forskellige rapportørgrupper procentvis fordeling af indberetningerne på antallet af substanser i den enkelte indberetning. 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Antal substanser i indberetningen Medicinbrugere + pårørende Læger Andre sundhedspersoner Farmaceuter Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 17/40
19 Tabel 8. Gennemsnitligt antal substanser pr. indberetning og indberettede bivirkninger pr. substans for de forskellige rapportørgrupper. Rapportør Antal forskellige substanser pr. indberetning Antal bivirkninger pr. substans Medicinbrugere og pårørende 1,06 3,45 Læger 1,11 1,98 Andre sundhedspersoner 1,21 2,01 Farmaceuter 1,05 2,04 Som ovenstående tabel viser, indeholdt indberetninger fra medicinbrugere og pårørende næst færrest forskellige substanser pr. indberetning, men flest bivirkninger pr. substans. Som tidligere beskrevet har medicinbrugere måske hovedsagelig indberettet symptomer, mens læger og andre sundhedspersoner kan have samlet symptomerne i en diagnose. Umiddelbart var det forventeligt, at indberetninger fra medicinbrugere indeholdt flere substanser pr. indberetning end de øvrige, idet man kunne formode, at de kunne have svært ved at skelne hvilket præparat, der gav bivirkningen, og derfor indberettede alle de præparater, de fik. Det er imidlertid ikke tilfældet. 95,5 % af medicinbrugernes indberetninger indeholdt kun en substans, og det gennemsnitlige antal substanser pr. indberetning var lavt. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 18/40
20 De hyppigst indberettede præparatgrupper Det er undersøgt hvilke præparatgrupper, der hyppigst er indberettet bivirkninger på. Disse er opdelt i ATC koder (Anatomisk Terapeutisk Kemisk klassifikation). Tabel 9. De ti hyppigste præparatgrupper der er indberettet bivirkninger på for de forskellige rapportørgrupper. Ud for den enkelte ATC kode er skrevet procentdelen af indberetningerne fra den aktuelle rapportørgruppe, hvor der er mindst et præparat fra den aktuelle ATC kode 5. Se endvidere Bilag I, hvor ATC koder nævnt i tabel 9 er forklaret. Præparatgrupper (ATC koder) Rapportør J07 N06 L04 N05 L01 C09 M01 C10 G03 J01 H03 N02 N03 N01 R03 A10 R06 A02 Medicinbrugere og pårørende Læger Andre sundhedspersoner Farmaceuter Entydig ATC gruppe: ATC gruppe bestemt på baggrund af administrationsvej, indikation eller oplysninger i narrative 664 Usikker ATC gruppe. Den mest sandsynlige er valgt 31 Ukendt ATC gruppe. Ukendt præparat eller tomt felt fx hvis det blot er beskrevet at præparatet var NSAID el. antipsykotika 11 Total Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 19/40
21 Som det ses af ovenstående tabel er præparater fra ATC gruppen H03 (thyroideaterapi) de hyppigste i indberetningerne fra medicinbrugere og pårørende. I indberetningerne fra læger er det J07 (vacciner), fra andre sundhedspersoner L04 (immunsupprimerende midler) og R03 (midler mod astma og KOL) i indberetningerne fra farmaceuterne. Det er undersøgt, hvilke substanser der hyppigst er indberettet bivirkninger på inden for de ATC koder, der er vist i tabel 9. Nedenfor vises for de forskellige rapportørgrupper dog kun de tre hyppigste substanser for den ATC kode, der er indberettet flest bivirkninger på. Tabel 10. De tre hyppigste substanser inden for den ATC kode, der oftest er indberettet bivirkninger på for de forskellige rapportørgrupper. Rapportør ATC kode Substans Medicinbrugere og pårørende H03 Levothyroxinnatrium (98 %) heraf Eltroxin (98 %), thiamazol (1 %) og propylthiouracil (0,5 %). Læger J07 Influenza, renset antigen (28 %) heraf Pandemrix (71 %), Difteri- Hemophilus Influenzae B-Pertussis- Polio-Tetanus (16 %) og papillomavirus (Human Type 6, 11, 16, 18) (15 %). Andre sundhedspersoner L04 Influximab (43 %), etanercept (15 %) og adalimumab (9 %). Farmaceuter R03 Budesonid (33 %), formoterol og andre midler mod obstruktiv lungelidelse (23 %), terbutalin (17 %). De hyppigst indberettede substanser Det er for de fire rapportørgrupper undersøgt hvilke substanser, der hyppigst er indberettet bivirkninger på. Bilag II indeholder lister over de ti hyppigst forekommende substanser for hver af grupperne. Figur 5 viser de ti substanser og hyppighed, som læger oftest har indberettet bivirkninger på. I samme figur er vist forekomsten af substanserne i indberetninger fra medicinbrugere og pårørende. Figur 6 viser de ti substanser og hyppighed, som medicinbrugere og pårørende oftest har indberettet bivirkninger på. I samme figur er vist forekomsten af substanserne i indberetninger fra læger. Bivirkningsindberetninger fra medicinbrugere og pårørende 20/40
INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE
INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereBRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN
AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med
Læs mereIndberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af epilepsi
Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af epilepsi 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af epilepsi Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereINDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION
INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af depression Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereINDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES
INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af diabetes Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereBrugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereBørnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014
Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og
Læs mereSpørgsmål om bivirkninger
Spørgsmål om bivirkninger Har du spørgsmål om bivirkninger, så kontakt Sundhedsstyrelsen på bivirkninger@dkma.dk eller på 44 88 97 57. Nyt Om Bivirkninger På www.meldenbivirkning.dk kan du tilmelde dig
Læs mereReagér på bivirkninger og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle.
Reagér på bivirkninger og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle www.meldenbivirkning.dk Hvad? Hvad er en bivirkning? En bivirkning er en uønsket virkning ved almindelig brug af medicin En del
Læs mereReager på alvorlige og uventede bivirkninger. www.meldenbivirkning.dk
Reager på alvorlige og uventede bivirkninger www.meldenbivirkning.dk Hvad sker der, når jeg melder en bivirkning? Hvordan melder jeg bivirkninger? Hvilke bivirkninger skal jeg melde? Hvorfor skal jeg melde
Læs mereGØR MEDICIN MERE SIKKER Meld bivirkninger
GØR MEDICIN MERE SIKKER Meld bivirkninger HVORFOR MELDE BIVIRKNINGER? Når du melder formodede bivirkninger, er du med til at gøre medicin mere sikker: Du bidrager med vigtig viden om medicinen Det er dig,
Læs mereKontorchef Henrik G. Jensen, Lægemiddelstyrelsen
Til: Fra Danske Regioner Kontorchef Henrik G. Jensen, Lægemiddelstyrelsen Kopi til: 14. august 2009 Direkte tlf: 33959698 Notat vedrørende håndtering af bivirkninger på hospitaler 1. Indledning Ministeriet
Læs mereDECEMBER 2014 INDBERETTEDE BIVIRKNINGER PÅ OG BRUGERE AF LÆGEMIDLER MED INSULIN
DECEMBER 2014 INDBERETTEDE BIVIRKNINGER PÅ OG BRUGERE AF LÆGEMIDLER MED INSULIN Titel Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides
Læs mereS T A T U S R A P P O R T
Jour.nr. 1121-989 S T A T U S R A P P O R T om bivirkninger og forbrug af Ritalin og Eltroxin Lægemiddelstyrelsen Afdeling for Forbrugersikkerhed August 20 Indhold INTRODUKTION... 2 OVERVÅGNING AF LÆGEMIDDELSIKKERHED...
Læs mereÅrsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen
Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg
Læs mereMinisteren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser
N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)
ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med
Læs mereStatus på Eltroxin-sagen pr. 25. august 2009
Til: Fra Bivirkningsrådet Mette Svenning Larsen Kopi til: Status på Eltroxin-sagen pr. 25. august 2009 Introduktion Eltroxin er et lægemiddel, som har været godkendt i Danmark siden 1955. Det er godkendt
Læs mereKORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse
KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.
Læs mereBivirkningsindberetninger om cannabisslutprodukter under forsøgsordningen 1. januar december 2018
APRIL 09 Bivirkningsindberetninger om cannabisslutprodukter under forsøgsordningen. januar 08 3. december 08 Lægemiddelstyrelsen, 09 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom
Læs mereÅrsrapport KLUMMETITIEL 1 ÅRSRAPPORT. Lægemiddelstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2009
KLUMMETITIEL 1 ÅRSRAPPORT Lægemiddelstyrelsens årsrapport for overvågning af bivirkninger 2009 Indhold 2 Indhold 3 2009 et travlt år for arbejdet med bivirkninger 5 Et indblik Lægemiddelstyrelsens bivirkningsarbejde
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereNyhedsbrev. Ny rapporteringsformular i DPSD
Februar 2014 Årgang 3 1 Indhold: Ny rapporteringsformular Mønster i utilsigtede hændelser 2013 Nyt design på dpsd.dk 10 år med et rapporteringssystem Udgivelser siden sidst Om Patientombuddet Ny rapporteringsformular
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år)
ANALYSE December 2018 Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 2014-2017 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1
Læs mereUdviklingen i forbruget af lægemidler mod depression
Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst Fra januar 2011 til juni 2014 Notat Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst Fra januar 2011 til juni 2014 Sundhedsstyrelsen,
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereÅrsrapport Kliniske forsøg med lægemidler
Årsrapport 2018 Kliniske forsøg med lægemidler Lægemiddelstyrelsen, 2019 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer fra Lægemiddelstyrelsen. Det
Læs mereTIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER
TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,
Læs mereRegisterdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig
Registerdata til håndtering af nye lægemidler Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Sektionens organisation Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr/v Henrik G
Læs mereMEDICINFORBRUG - MONITORERING Medicinsk cannabis monitorering af brugen 1. kvartal 2018
1 MEDICINFORBRUG - MONITORERING 2018 Medicinsk cannabis monitorering af brugen 1. kvartal 2018 Brug af medicinsk cannabis i 1. kvartal 2018 Som led i implementering af den 4-årige forsøgsordning med medicinsk
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012
ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 2013 Årsrapport for indberetninger af produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013 Sundhedsstyrelsen
Læs mereBehandlinger for kondylomer
November 2018 Behandlinger for kondylomer - en seksuelt overført sygdom, der skyldes HPV-infektion 2001 2017 1. Baggrund Kondylomer er en seksuelt overført sygdom, der skyldes en infektion med humant papillomavirus
Læs mereUdviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst. Fra januar 2011 til december 2012. Notat
Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst Fra januar 2011 til december 2012 Notat Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst Fra januar 2011 til december 2012 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereBØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut
1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,
Læs mereBekendtgørelse om bivirkningsovervågning af lægemidler 1)
BEK nr 1191 af 06/11/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældreministeriet, j.nr. 1706537 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBidrag til besvarelse af GRU alm. del - spm. 90 om bivirkninger ved brugen af kønsdriftshæmmende behandling med medikamenterne Androcur og Procren.
Grønlandsudvalget 2012-13 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 90 Offentligt Dato 24. maj 2013 Sagsnr. 2013051097 MAFR MAFR@dkma.dk Til: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bidrag til besvarelse
Læs mereReagér altid på bivirkninger
Reagér altid på bivirkninger Det er vigtigt, at du taler med din læge, hvis du oplever bivirkninger ved din medicin. Men du kan også selv melde bivirkninger til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk.
Læs mereHvordan bruger vi sikkerhedsdata i et lægemiddelfirma? Ebbe Englev, læge Medicinsk direktør Abbott Laboratories A/S
Hvordan bruger vi sikkerhedsdata i et lægemiddelfirma? Ebbe Englev, læge Medicinsk direktør Abbott Laboratories A/S Forsknings-/udviklingsprocessen 10-15 år fra idé til færdigt produkt Vurdering af sikkerhed
Læs mere1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige
Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg
Læs mereDrikkemønstre og oplevede konsekvenser
Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:
Læs merelivsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Scanpix Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Din medicin kan være livsfarlig PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin 20 sider Din medicin kan være livsfarlig INDHOLD
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereDenne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015:
På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum institut løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Overblik bliver offentliggjort hvert kvartal og giver
Læs mereVejledning om fortolkning af spontane indberetninger om formodede bivirkninger ved lægemidler
30. januar 2017 Inspektioner, lægemiddelovervågning og udvalg inden for humanmedicinske EMA/749446/2016 Revision 1* Vejledning om fortolkning af spontane indberetninger om formodede bivirkninger ved Aftale
Læs mereIndlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt
DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland
Læs mereKausalitetsvurdering. Bivirkningsrådsmøde, november 2010
Kausalitetsvurdering Bivirkningsrådsmøde, november 2010 6. december 2010 Standardiseret og rutinemæssig kausalitetsvurdering Tidligere ad hoc kausalitetsvurderinger af bivirkningsindberetninger 6 måneders
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereForekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag
Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved
Læs mereTjek på beboerens medicin
Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte
Læs mereBeslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark
Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis
Læs mereBilag 2 Sundhedsstyrelsens kravspecifikation
Dato 16. juli 2013 Sags nr. 2013071835 NVP nvp@dkma.dk Bilag 2 Sundhedsstyrelsens kravspecifikation 1. Vejledning Tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud, indenfor budgetrammen på
Læs mereOmstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport
Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater
Læs mereUdredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereAnvendelse af akut beroligende medicin med tvang
ANALYSE December 2017 Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang Børn og unge (0-17) 2014-2016 Indhold Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang... 1 1. Hovedresultater og opsamling på tværs
Læs mereFarligt? Her er sandheden om smertestillende piller
Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard
Læs mereInformationsindsats vedr. Bivirkningsindberetning. Bivirkningsrådsmøde 3. September Karina Markersen
Informationsindsats vedr. Bivirkningsindberetning Bivirkningsrådsmøde 3. September Karina Markersen 8. oktober 2009 Status til Bivirkningsrådet Resultat af undersøgelse af motivation og barrierer blandt
Læs merePjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger
Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste
Læs merevejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere
vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereBekendtgørelse om bivirkningsovervågning af lægemidler 1)
BEK nr 822 af 01/08/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 14. november 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1206653 Senere ændringer til
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereIndhold. Skærpede anbefalinger for brugen af zolpidem (Stilnoct m.fl.) EU s liste med anbefalinger i forbindelse med sikkerhedssignaler
Nyt Nyt Om Om Bivirkninger Bivirkninger # 1 3Årgang 5 27. marts 2014 Indhold Nyt fra EU Skærpede anbefalinger for brugen af zolpidem (Stilnoct m.fl.) EU s liste med anbefalinger i forbindelse med sikkerhedssignaler
Læs mereMONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN
SEPTEMBER, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs mereSalget af ADHD-medicin fra 2002-2011
Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...
Læs mereINDHOLD. Kort om 1. halvår 2
LÆGEMIDDELSKADER INDHOLD Kort om 1. halvår 2 Anmeldte sager 3 Anerkendelser 4 Typer af afgørelser 7 Erstatninger fordelt på lægemidler 8 Fordeling efter erstatningsposter 9 Gennemsnitlig og typisk erstatning
Læs mereÅrsrapport for produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler 2015
låst DECEMBER 2016 Årsrapport for produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler 2015 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten
Læs mereBØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014
Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereÅrsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database
Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereVejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom
Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereAripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)
Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge
Læs mereDiagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom
1. december 2017 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Diagnostisk pakke for alvorlig sygdom 2013-2016 1 / 92 Indhold Diagnostisk pakke for alvorlig sygdom... 1 1. Hovedresultater
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 13. juni 2013 Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer 94 procent af alle personer, der fik gennemført en medicingennemgang på apotek, fik afdækket et
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereCENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER
Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE
Læs mereReager på alvorlige og uventede bivirkninger
Reager på alvorlige og uventede bivirkninger Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 1. Indledning Du sidder nu med vejledningen til den Power-Point-præsentation, som Lægemiddelstyrelsen
Læs mereDenne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 2. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015:
På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum institut løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Overblik bliver offentliggjort hvert kvartal og giver
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 317 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del Bilag 317 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: JURPSYK Sagsbeh.: DEPLBT Koordineret med: Sagsnr.: 1705314 Dok. nr.: 593107 Dato: 07-05-2018 Monitorering
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen til og med februar 2018
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2018 Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen til og med februar 2018 Ibrugtagning af cannabisprodukter til og med februar I dette MedicinForbrug - Indblik belyser Sundhedsdatastyrelsen
Læs mereSvage smertestillende lægemidler
Svage smertestillende lægemidler Salget før og efter receptpligt på store pakninger 2014 Det månedlige salg af svage smertestillende midler før og efter de store pakninger kom på recept i september 2013
Læs mereHPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1
HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk
Læs mereUdviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013
N O T A T Februar 2018 Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 J.nr. SYD SAE/MEPE 1. Indledning og sammenfatning Reformen af førtidspension
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereFORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør
FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereHPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet
HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1
Læs mereKapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?
Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor
Læs mereFAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne
FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne 1. Hvilke forskellige typer smertestillende håndkøbspræparater findes der? Der findes smertestillende håndkøbsmedicin som tabletter, hvor det smertestillende
Læs mereEr ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret?
Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: Selvmord og selvmordsforsøg under indlæggelse og er anbefalingerne i rapporten implementeret? Sundhedsstyrelsen, august 2008 Er ledelsen
Læs mereRådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne
Patient- & Pårørendestøtte Kræftens Bekæmpelse Rådgivning og patientstøtte 217 Årsrapport for rådgivningerne Dokumentation & Udvikling April 218 1 Indledning I Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger registreres
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereINDHOLD. Kort om 1. halvår 2
LÆGEMIDDELSKADER INDHOLD Kort om 1. halvår 2 Anmeldte sager 3 Anerkendelser 4 Typer af afgørelser 7 Erstatninger fordelt på lægemidler 8 Fordeling efter erstatningsposter 9 Gennemsnitlig og typisk erstatning
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mere