Årsager til udvikling af autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsager til udvikling af autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme"

Transkript

1 Årsager til udvikling af autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme Elad Dorry, Aurelie Gram, Trine Julie Lundstrøm, Morten Erik Møller, Sarah Søs Poulsen, Helene Martine Steffensen. Vejleder: Louise Torp Dalgaard Bachelormodul i medicinalbiologi Roskilde Universitetscenter 2007

2 2

3 Abstrakt (Dansk) I dette review beskrives de mekanismer, der ligger til grund for udvikling af autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen (AITD), med særlig vægt på Graves disease (GD) og Hashimoto s thyroiditis (HT). Undersøgelser har indikeret at sygdommene er associeret til specifikke gener, da de ofte ses familiært. I reviewet gennemgås generne HLA, CTLA-4, Tg, TSHR, PTPN22 og CD40, for at vurdere deres association til AITD, da de ofte fremhæves som værende kandidatgener til sygdommenes ophav. Studier har angivet, at der tillige ligger miljøfaktorer til grund for autoimmuniteten. På den baggrund undersøger vi endvidere, hvilken indflydelse jod, hormonforstyrrende stoffer, rygning, allergi, stress og infektioner, har på forekomsten og udviklingen AITD. En række polymorfier er fundet i generne HLA, CTLA-4 og PTPN22, der kan associeres til AITD, mens der for Tg, CD40 og TSHR er uklarhed omkring deres betydning. Blandt miljøfaktorer er jod den bedst undersøgte, og der er observeret en stigning i antallet af patienter med AITD, i forbindelse med øget jodindtag. Der er indikationer for, at de andre miljøfaktorer har indflydelse, men der er ikke fundet nogen signifikant association. Vi konkluderer at AITD hovedsageligt opstår hos personer der i forvejen er genetisk disponerede, men at miljøfaktorer kan fremprovokere et autoimmunt respons. Abstract (English) In this review, the basic mechanisms of the development of autoimmune thyroid diseases (AITD) are described, with focus on Graves disease (GD) and Hashimoto s Thyroiditis (HT). Studies have indicated that these diseases are associated with specific genes for their heredity in families. In this review, the genes HLA, CTLA-4, Tg, TSHR, PTPN22 and CD40 are being scrutinized, in order to evaluate their association with AITD, because these genes are being emphasised as genes with high susceptibility to these diseases. Studies have revealed environmental factors associated with AITD. Furthermore, we are to study what influence iodine, hormone-disruptor drugs, smoking, allergy, stress and infections, have on the occurrence and the development of AITD. There are some polymorphisms that have been found in the HLA, CTLA-4 and PTPN22 genes, which could be associated with AITD, but there are still some uncertainty about the importance of Tg, CD40 and TSHR. Among these environmental factors, iodine was found to be the most researched, and it is observed that there is an increase in the number of patients with AITD, along with the increase of iodine intake. There are some indications which show that other environmental factors have an influence as well, though there is no significant association. We conclude that AITD mainly occurs in already genetically predisposed people, though environmental factors could incite an autoimmunonological response. 3

4 Forkortelser AITD: Autoimmune Thyroid Disease APC: Antigen Presenting Cell CTLA-4: Cytotoxic T-lymphocyte Antigen 4 ER: Endoplasmatic Reticulum GD: Graves Disease HLA: Human Leukocyte Antigen HT: Hashimoto s Disease IDDM: Insulin-Dependent Diabetes Mellitus IgE: Immunoglobulin E LD: Linkage Disequilibrium LOD: Logarithm of the Odds MHC: Major Histocompatibility Complex OR: Odds Ratio PPT: Post Partum PTPN-22: Proteintyrosinfosfatase-22 SNP: Single Nucleotide Polymorphism S-TSH: Serum Thyroid Stimulating Hormone TBG: Thyroxin Binding Globulin TCR: T-Cell Receptor Tg: Thyroglobulin TGAb : Thyroglobulin Antibodies TNF: Tumor Necrosis Factor TPO: Thyroid Peroxide TPOAb: Thyroid Peroxide Antibodies Treg: Regulating T- Cell TRH: Thyrotropin Releasing Hormone TSH: Thyroid Stimulating Hormone TSHR: Thyroid Stimulating Hormone Receptor UTR: Un-translated Region 4

5 Skjoldbruskkirtlens fysiologi... 6 Mekanismer bag autoimmunitet Autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen Hyperthyroidisme Graves Disease Hypothyroidisme Hashimoto s thyroiditis Postpartum thyroiditis Andre skjoldbruskkirtelsygdomme Diagnosticering Genetiske faktorer associeret til AITD Human Leukocyte Antigen CTLA Thyroglobulin Thyroid stimulating hormone receptor Proteintyrosinfosfatase-22-genet CD40: Miljøfaktorer Jod og autoimmunitet i skjoldbruskkirtlen Hormonforstyrrende stoffer Rygning Bakterielle infektioner Allergi Stress Diskussion Konklusion Perspektivering Referencer

6 Skjoldbruskkirtlens fysiologi Skjoldbruskkirtlen (Glandula Thyroidea) er en af de største endokrine kirtler i kroppen, og dens funktion består bl.a. i at holde stofskiftet i balance. Den er lokaliseret på halsens forside, i tæt kontakt med struben, og består af to større lapper, der er forbundet med et smalt stykke kaldet isthmus (se figur 1). Hele kirtlen vejer 20-25g og kan variere i udseende og størrelse fra individ til individ (Andreasen et al. 1998). Indlejret i den bagerste del af skjoldbruskkirtlens to lapper findes biskjoldbruskkirtlerne, som sørger for at regulere calciumkoncentrationen i blodet. Biskjoldbruskkirtlerne består af fire kirtler, der tilsammen kun vejer 0,1-0,2g (Egeberg og Matthiessen 1984). Da biskjoldbruskkirtlerne ikke har betydning for stofskiftet, vil vi ikke komme nærmere ind på disse i nærværende review. Figur 1: Placeringen og udseendet af skjoldbruskkirtlen. Skjoldbruskkirtlen har to store lapper som samles med isthmus. Udseendet og størrelsen af kirtlen kan variere fra individ til individ (URL: Abc). Skjoldbruskkirtlen forsynes af mange arterier, hvilket giver den et mere rødligt udseende end det omkringliggende væv. Kirtlen har en blød konsistens og en uens overflade pga. dens mange follikler. Folliklerne er opbygget af et enkelt lag af epithelceller (thyrocytter), som danner rammen om lumen. Lumen indeholder forskellige proteiner, bl.a. thyroglobulin (Tg), som syntetiseres og behandles i thyrocytternes endoplasmatiske reticulum (ER), hvorefter det overføres til viderebehandling i golgiapparatet. Færdigbehandlet Tg transporteres fra det transgolgiske netværk, via vesikler, til thyrocytternes apikale overflade, hvor det frigives og herefter opbevares som den største proteinkomponent i kolloidet (Marinò og McCluskey 2000) Her 6

7 bruges Tg til opbevaring af jod og fungerer herefter som precursor for skjoldbruskkirtlens hormoner. Mellem folliklerne findes desuden et fint netværk af løst bindevæv, der indeholder kapillærer og parafollikulære celler. Skjoldbruskkirtlen producerer de to hormoner, triiodthyronin (T3) og tetraiodthyronin (T4), også kaldet thyroxin (se figur 2). Desuden findes en biologisk inaktiv form af T3, som kaldes for revers T3 (Pfannenstiel 1980). Figur 2: Strukturen af Triiodthyronin, hvortil tre iodioner er bundet, samt thyroxin hvortil fire iodioner er bundet (URL: BLTC RESEARCH a,b) Syntese og udskillelse af T3 og T4 stimuleres af thyroideastimulerendehormon (TSH), som udskilles fra den forreste del af hypofysen. Desuden stimulerer TSH også transskriptionen af Tg, hvor den virker direkte på Tg promotoren og indirekte gennem forskellige transskriptionsfaktorer (Marinò og McCluskey 2000). Jod er essentiel for produktionen af T3 og T4, da det indgår som en vigtig bestanddel af hormonerne. Det optages af folliklerne vha. Na+/I- symportere i follikelmembranen (Spitzweg og Morris 2002). Jod oxideres fra I- til I, hvorefter et eller to jodatomer bindes til tyrosin, lige inden. Tg-molekylerne udskilles til lumen ved exocytose. Her bliver Tg molekylerne indeholdende et jodatom, monoiodtyrosin, eller to jodatomer, diiodtyrosin, bundet til hinanden. Herved dannes enten T3 eller T4. Disse oplagres i folliklen som en del af Tg, og kan forsyne kroppen med skjoldbruskkirtelhormoner i 2-4 måneder (Seeley et al. 2008). Ved udskillelse føres Tg ind i follikelcellerne ved endocytose, hvor lysosomer sammensmeltes med vesikler. Proteolytiske enzymer nedbryder Tg, hvilket frigør T3 og T4. T3 og T4 er fedtopløselige og kan diffundere gennem follikelcellens plasmamembran, for at ende i skjoldbruskkirtlens kapillærer (se figur 3). De proteolytiske enzymer efterlader desuden aminosyrer fra Tg, som kan genbruges i syntesen af nyt Tg. 7

8 Figur 3: Syntesen af T3 og T4 i skjoldbruskkirtlen. Jod optages, oxideres og bindes til thyroglobulin. Efter exocytose til lumen bindes thyroglobulin/jodmolekylerne, så der dannes T3 eller T4. Dette føres tilbage ind i cellen ved endocytose, hvorfra T3 og T4 senere kan udskilles, og benyttes af målcellerne (URL: Med Note). I blodbanen bindes T3 og T4 til plasmaproteiner for at blive transporteret rundt i kredsløbet % bindes til thyroxinbindende globulin (TBG), der dannes i leveren % transporteres af andre plasmaproteiner, f.eks. albumin. Bindingen af T3 og T4 til plasmaproteinerne giver mulighed for oplagring i kredsløbet, samt forlænger hormonernes levetid betydeligt (Seeley et al. 2008). T3 og T4 løsnes fra plasmaproteinerne, når koncentrationen af hormonerne i vævet falder, og ved pludselig udskillelse af T3 og T4 fra skjoldbruskkirtlen, bliver de overskydende hormoner bundet til plasmaproteiner. Herved opretholdes den metabolske homeostase. Da målcellerne har større affinitet for det mere potente T3, er omdannelsen af T4 til T3 i vævet af væsentlig betydning for målcellerne (Campell og Reece 2005). Denne omdannelse bliver katalyseret af 5 -deiodinaser (Domenico et al. 1996). T3 og T4 optages til cytosolet gennem målcellernes membraner. I cellen bindes de til receptorerne i kernen, hvor de indvirker på DNA og starter ny proteinsyntese. De nydannede proteiner er målcellens reaktion på skjoldbruskkirtlens hormoner. 8

9 T3 og T4 har indflydelse på stort set alle vævstyper, men reaktionerne er ikke ens for alle væv. I nogle væv påvirkes væksten, mens det i andre er stofskiftet. Hjernen er et af de væv, hvor det er specielt vigtig at opretholde homeostase, da både vækst og udvikling påvirkes af T3 og T4. Ved for lav koncentration af hormonerne hos spædbørn, vil udviklingen af hjernen blive begrænset, og individet risikerer at blive mentalt hæmmet (cretinisme) (Seeley et al. 2008). Hormonerne styrer forbrændingen af fedt, proteiner og sukker. Ved øget forbrænding forøges aktiviteten af Na+/K+-pumpen, hvilket får kropstemperaturen til at stige. T3 og T4 kan desuden øge produktionen af ATP, ved at øge mitokondriernes aktivitet, hvilket også giver en øget kropstemperatur. Forbrændingen kan sættes op med %, når koncentrationen af de to hormoner i kredsløbet forøges, hvorimod den sættes ned, når koncentrationen falder (Seeley et al. 2008). Koncentrationerne af T3 og T4 har derfor stor betydning for stofskiftet og herved regulering af kropstemperaturen. Sygdomme, der kan nedsætte kroppens evne til at regulere koncentrationen af T3 og T4, vil blive uddybet i senere afsnit. Thyrotropinudskillende hormon (TRH) fra hypothalamus, samt tidligere nævnte TSH fra hypofysens forlap, kan sammen forøge udskillelsen af T3 og T4 fra skjoldbruskkirtlen. Udskillelsen af TRH påvirker hypofysen til at forøge udskillelsen af TSH. Udover stimulans af T3- og T4-udskillelse, så kan størrelsen og antallet af skjoldbruskkirtlens celler også forøges. Ved udskillelse af T3 og T4 sættes en negativ feedbackfunktion i gang, der påvirker hypothalamus og hypofysen (se figur 4). Feedbackfunktionen sænker udskillelsen af TRH og TSH, hvilket medfører, at koncentrationen af T3 og T4 sænkes og homeostase opretholdes (Campell og Reece 2005). Figur 4: TRH fra hypothalamus stimulerer hypofysen til at udskille TSH. TSH får efterfølgende skjoldbruskkirtlen til at udskille T3 og T4, der virker hæmmende på udskillelsen af TSH fra hypofysen. T3 og T4 virker desuden hæmmende på hypothalamus, som derfor udskiller en mindre mængde TRH og dermed nedsætter udskillelsen af TSH (URL: The Royal College of Surgeons of Edinburg). 9

10 Skjoldbruskkirtlen udskiller et tredje hormon, calcitonin, der reguleres af calciumkoncentrationen i blodet. En øget koncentration af calcium får de parafollikulære celler i kirtlen til at udskille calcitonin, mens en lav koncentration hindrer udskillelsen af calcitonin til blodbanen. Calcitonin bindes hovedsageligt til receptorer i knoglevævet, hvorved osteoclasternes aktivitet sænkes, mens osteoblasternes levetid forlænges. Hermed falder calcium- og fosfatkoncentrationen i blodet. I tilfælde af at skjoldbruskkirtlen fjernes vil koncentrationen af calcitonin mindskes og helt forsvinde. Dette medfører dog ikke, at calciumkoncentrationen i blodbanen stiger, hvilket muligvis kan begrundes med, at andre hormoner samt vitamin D kompenserer for tabet af calcitonin (Seeley et al. 2008). Det er derfor uvist, hvor vigtig calcitonin er for reguleringen af calcium i blodet, hvilket forklarer det større fokus på de to andre skjoldbruskkirtelhormoner. 10

11 Mekanismer bag autoimmunitet En essentiel funktion ved immunforsvaret er dets evne til at identificere og neutralisere fremmede organismer, så som vira og bakterier, men uden at angribe egne celler. Dette sikres dels via en udvælgelsesproces umiddelbart før og efter fødslen, hvor selvreaktive T-celler bliver neutraliseret, før de kommer i aktion (primær tolerance), men også via en række andre sikringsmekanismer, der deaktiverer og nedregulerer selvreaktive lymfocytter (perifer tolerance). Fejl i ovenstående mekanismer kan føre til et autoimmunt respons, hvilket kan forekomme sporadisk i forbindelse med et normalt immunrespons, imod f.eks. en virusinfektion. Responset klassificeres først som værende en autoimmun sygdom ved et vedholdende angreb (Pollard 2006). Et sådan angreb kan enten være rettet imod antigener fra specifikke vævstyper (organ specifikt), eller imod flere slags væv (ikke-organ specifikt). F.eks. bliver skjoldbruskkirtlen angrebet specifikt i AITD, hvorimod mange forskellige vævstyper angribes i sygdommen Systemisk Lupus Erythematosus (Wood 2006). Årsagen til et autoimmunt respons er ofte ukendt, men det menes at være en blanding af genetisk disponering og udløsende miljøfaktorer, der kan bryde immunforsvarets tolerance over for selv-antigener (Simmonds og Gough 2005). I det følgende bliver de normale mekanismer i opretholdelsen af selv-tolerance præsenteret, hvorefter de elementer der fører til autoimmunitet gennemgås. Figur 5: Genet for TCR rekombineret ud fra forskellige gensegmenter der koder for forskellige dele af receptoren. Herved bliver hver TCR unik, hvilket sikre at næsten alle antigener kan genkendes (URR: The University of Texas). 11

12 Når juvenile T-celler modnes i thymus, fremviser de hver især unikke T-celle receptorer (TCR) på deres overflade. Genet, der koder herfor, er dannet ved rekombination af segmenter fra et stort antal gener, der hver især koder for en del af receptoren. Herved bliver hver TCR sammensat forskelligt, hvilket gør immunsystemet i stand til at genkende og binde flere millioner forskellige antigener (Abbas og Lichtman 2001), (se figur 5). Dette inkluderer også kroppens egne antigener, hvilket gør at en bortselektering af sidstnævnte er nødvendig for at modvirke, at egne celler inducerer et autoimmunt respons. Selekteringen sker i thymus, hvor de juvenile T-celler først præsenteres for MHC uden antigener. Kun T-celler, der binder hertil, overlever, hvilket sikrer at de T-celler, der ikke reagerer med MHC-molekyler, bortselekteres. Dernæst præsenteres T-cellerne for MHC med auto-antigener bundet i den peptidbindende kløft, hvortil den andel af T-cellerne med affinitet for selvantigener bliver derved bundet, hvorefter de modtager et signal om at påbegynde apoptose. De resterende juvenile T-celler har derved kun receptorer imod fremmede antigener og kan differentiere videre, enten til T- hjælpeceller, der udtrykker CD4, eller cytotoksiske T-celler, der udtrykker CD8. CD4 T-celler genkender MHC klasse II molekyler og CD8 T-celler genkender MHC klasse I molekyler (Sprent og Kishimoto 2001; Simmonds og Gough 2005), (se figur 6). En lignende proces finder sted i forhold til B-celler, der modnes i knoglemarven. Her undergår selvreaktive B-celler enten apoptose ved binding til selvantigener, eller der kan forekomme konformationsændring af B-cellens receptor, således at den ikke længere har affinitet for selvantigenet (Romagnani 2006). Figur 6: I thymus sker der først en positiv selektion af umodne T-celler der er i stand til at binde til MHC molekyler, hvorefter de T-celler der reagerer med selvantigener undergår apoptose. Processen kaldes central tolerance og sikre at der ikke kommer selvreaktive T-celler ud i periferien (Gregersen og Behrens 2006) 12

13 De ovenstående mekanismer betegnes som primær tolerance og fejl heri kan føre til udvikling af autoimmune sygdomme. Der er dog altid en andel selvreaktive T- og B-celler, der undgår den negative selektion. Enten fordi de selv-antigener, de reagerer med, ikke blev præsenteret af APC-molekylet eller fordi affiniteten for selv-antigenerne var for svag til at aktivere apoptose (Sprent og Kishimoto 2001). Hos langt de fleste medfører dette dog ikke et autoimmunt respons, hvilket skyldes, at der foregår en perifer regulering af selvreaktive B- og T-celler (perifer tolerance). Denne kan bestå i inducering af anergi (hyporesponsivitet), inducering af apoptose eller nedregulering af deres aktivitet bevirket af regulerende T-celler (Treg) (Coico et al. 2003). De fleste autoimmune sygdomme skyldes uregelmæssigheder eller brud i dele af dette system, men de kan også opstå som følge af ændringer i kroppens antigener, således at de genkendes som værende fremmede. Anergi kan forekomme for både B- og T-celler i de tilfælde, hvor cellerne binder til selvantigener på en af kroppens celler. Under normale forhold, hvor de præsenteres for et fremmed antigen, ville bindingen resultere i en primær stimulering fra antigenet, samt en costimulering enten fra en CD4 T-celle (i tilfældet med B-cellen) eller fra den APC der præsenterer antigenet (se figur 7). I tilfældet hvor cellerne bindes til selv-antigener, sker der ikke nogle costimulering, hvilket resulterer i, at cellerne modtager et signal om at deaktivere receptoren for det pågældende selvantigen (Walker og Abbas 2002). Når T-celler bindes til selvantigener på en APC, kan der alternativt ske en ekspression af receptormolekylet CTLA-4, som har høj affinitet til molekylet, B7 (CD80/CD86), på APCen. Ved binding mellem receptormolekylet CTLA-4 og B7 modtager T-cellen et nedreguleringssignal, som gør T-cellen inaktiv over for det pågældende antigen (Romagnani 2006; Abbas og Lichtman 2001). Et alternativ til anergi er apoptose, som iværksættes ved stærke bindinger til selvantigenet eller ved en for kraftig aktivering af T-celler, i forbindelse med et immunrespons. 13

14 Figur 7: 7 T-celle aktiveringen har brug for 2 signaler. Det ene signal kommer fra selve antigenet og det andet fra det costimulerende molekyle, CD28, der binder sig til liganderne B7.1/B7.2 i den APC. CTLA-4 er et andet costimulerende molekyle, det giver til gengæld et negativt signal til T-celleaktiveringen (Vaidya og Pearce 2004; Kotsa et al. 1997). Den sidste mekanisme, i opretholdelsen af perifer tolerance, er regulering af de cytotoksiske T- cellers aktivitet. Dette medieres af en gruppe CD4+CD25+ T-celler, kaldet regulerende T-celler (Treg), der er kendetegnet ved en fremvisning af CD25 (interleukin-2 receptor) molekylet på deres cellemembran (Sakaguchi et al. 2007). Disse udgør 5-10 % af alle T-celler og udgør en vigtig funktion ved at nedregulere selvreaktive CD4 og CD8 T-celler, samt T-celler med for høj aktivitet. Forsøg med mus, hvor Treg-celler er fjernet fra deres kredsløb, har vist sig at resultere i kraftige autoimmune angreb med døden til følge, mens musene overlevede, hvis Treg-cellerne blev tilbageført (Sakaguchi et al. 1995). Treg-celler kan nedregulere aktiveringen af B-celler og derved bremse udskillelse af antistoffer mod specifikke antigener. Det kan dels ske ved at hæmme CD4 T-cellerne, der stimulerer B-cellernes profilering, men også ved direkte interaktion (Lim et al. 2005). Autoimmune sygdomme kan altså opstå ved forstyrrelser af den perifere tolerance, således at selvreaktive lymfocytter ikke nedreguleres. En anden mulighed er, at der sker ændringer af kroppens selv-antigener, således at de ikke længere genkendes som sådanne af immunsystemet. 14

15 Autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen Autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen (AITD) inddeles generelt i to overordnede grupper: Overskud af skjoldbruskkirtelhormoner (hyperthyroidisme) eller underskud (hypothyroidisme). I dette afsnit beskrives GD, HT og postpartum thyroiditis (PPT), som er de mest udbredte former for AITD. Derudover gives et kort overblik over andre skjoldbruskkirtelsygdomme. Selvom sygdommene har immunologiske karaktertræk til fælles, er der nogle symptomer, immunologiske uregelmæssigheder og kliniske retninger, der er specifikke for henholdsvis GD og HT. Anti-skjoldbruskkirtelantistoffer cirkulerer i serum hos patienter med HT eller GD, men HT er primært en T-cellemedieret sygdom, hvorimod GD fortrinsvist er en TSHRmedieret sygdom (Pollard et al. 2006). Hyperthyroidisme Hyperthyroidisme (thyrotoxikose) er tilstanden, hvor en person har overskydende mængder skjoldbrusk-kirtelhormoner. Typiske symptomer er vist i skema 1. Hyperthyroidisme symptomer Beskrivelse Forøget metabolisme, høj kropstemperatur, varme intolerance Skjoldbruskkirtelhormoner regulerer Vægttab, forøget appetit metaboliseringshastigheden af fedt, sukker og Forøget svedproduktion, varm og rødmet hud proteiner, og ved en forøgelse af TSH vil dette Hjertebanken, forhøjet blodtryk, unormalt automatisk medføre en forøgelse af elektrodiagram temperaturen. Desuden forøger Hyperaktivitet, søvnløshed, rastløshed, skjoldbruskkirtelhormoner aktiviteten af irritabilitet og kort opmærksomhedsspænd Na Forøget jodoptagelse /K + -pumpen, hvilket igen udmunder i forøget kropstemperatur. Blødt, glat hår og hud. Håret er fint og knækker let. Dette medfører hårtab Dette forekommer når metabolismen øges. Den neuromuskulære aktivitet og excitabilitet bliver Svage skeletmuskler, der udviser tremor og forhøjet, hvilket skyldes at produktionen af hurtige bevægelser med overdrevne reflekser acethylcholin er øget, og derfor bliver tærskelværdien for en nerveimpuls nedsat. Der forekommer struma, da skjoldbruskkirtlen Næsten altid forekomst af struma ofte aktiveres af andre stimuli (f.eks. autoantistoffer mod TSHR). Exophthalmos, smerter i øjnene Dette sker som et resultat af en forøget mængde mucoprotein og andre depoter bag øjet. Pga. exophthalmos kan der være smerter i øjnene, 15

16 Perioder med diarré Forskellige grunde til Hyperthyroidisme GD Svulst - malign eller benign adenoma Thyroiditis: Infektion eller autoimmunt angreb Forhøjede TSH-niveauer problemer med tårekanalerne, patienten kan have svært ved at blinke, hvilket medfører at øjet tørrer ud, og gør risikoen for infektion større. Dette skyldes at metabolismen øger den gastrointestinale motilitet. Beskrivelse En autoimmun sygdom Svulsten består af autonome celler som overproducerer T3 eller T4 uafhængigt af TSHniveauet. En inflammation i skjoldbruskkirtlen, ses i forskellige varianter. Thyroiditis kan ligeledes give hypothyroidisme. Hypofyse adenom som producerer TSH Skema 1: Modificeret i forhold til tabel i lærebogen: Seeley et al og information af Hansen Det skal dog påpeges, at ikke alle symptomer behøver at være dominerende eller til stede ved diagnose. Der forekommer i Danmark nye tilfælde af forhøjet stofskifte om året (Hansen 2004), og 6 gange så mange kvinder som mænd får hyperthyroidisme. Et typisk eksempel på en autoimmun sygdom, der kan forårsage hyperthyroidisme, er GD. Graves Disease Graves Disease (GD) blev først beskrevet i 1835, da Robert Grave identificerede en association imellem struma, hjertebanken og exophthalmos. Caleb Parry havde dog publiceret en beskrivelse af sygdommen 10 år før Grave, derfor kaldes den også Parry s Disease (Weetman 2000). GD er en udbredt form for AITD, der ofte rammer mennesker på over 40 år (Laurberg 2006a). Kvinder rammes generelt oftere end mænd, med en rate på 6:1 (Tomer og Davies 1993). De fleste tilfælde af GD forekommer i familier, ofte gennem flere generationer, men tilfælde uden genetisk indflydelse forekommer. Studier af én- og tveæggede tvillinger har vist, at 79% af tilfældene af GD skyldes genetisk disponering, mens miljøfaktorer har omkring 21% betydning (Brix et al. 2001). Derfor kan miljøfaktorer tænkes at have relevans på forekomsten af GD (Ban et al. 2004). Dette vil blive beskrevet senere i afsnittet om miljøfaktorer. Sygdommen opstår når auto-antistoffer binder sig til skjoldbruskkirtlens TSH receptorer og herved bevirker en kronisk stimulering af receptoren, hvilket giver en forhøjet produktion af 16

17 T3 og T4. Dette giver en forstyrrelse af kroppens metaboliske homeostase, og de perifere væv får derved en større mængde hormoner end nødvendigt (Rapoport et al. 1998). Da T3 og T4 har mange endokrine funktioner, kan der opstå mange forstyrrelser i kroppen ved GD. De mest kendte er højere metabolisme, struma, hjertebanken og i nogle tilfælde exophtalmos, som forekommer da de ekstraokulære muskler og skjoldbruskkirtlen har et fælles antigen. (Weetman 2000). Ofte påvirkes også huden og patienten får generelle symptomer på hyperthyroidisme. I alvorlige tilfælde er GD er ikke svært at diagnosticere, fordi thyrotoxikosen medfører træthed, rystelser, stor produktion af sved, vægttab til trods for god appetit m.fl. I mindre alvorlige tilfælde kan det være svært at diagnosticere GD, da symptomerne kan ligne simpel overgangsalder, samt symptomer fra andre sygdomme, eksempelvis HT (DeGroot 2007). 17

18 Hypothyroidisme Hypothyroidisme er en tilstand, hvor en person ikke producerer tilstrækkelig mængde af skjoldbruskkirtelhormoner. I Danmark opstår 2000 nye tilfælde af hypothyroidisme om året, og forekomsten stiger med alderen (Hansen 2004; Pedersen et al. 2007). Symptomer på hypothyroidisme ses i skema 2: Hypothyroidisme symptomer Beskrivelse Reduceret metabolisme, lav kropstemperatur, kuldskærhed Generelt er tilstanden præget af den reducerede metabolisme, og dette påvirker væv og organer Vægtforøgelse trods reduceret appetit direkte og indirekte. Vægten bliver forøget fordi at forbrændingen er nedsat og generelt fungerer dele Mindre aktivitet af sved-, hud- og af kroppens funktioner med nedsat hastighed. talgkirtler, tør og kold hud Nedsat hjerterytme, lavt blodtryk og forstørret hjerte Formindsket jodoptag Groft hår og hårtab, samt tør og skællende hud (hårtab) Apati, stærk søvntrang Ekstrem træthed og ugidelighed Hos kvinder ses forstyrrelse af menstruationscyklussen Infertilitet Forstoppelse Svag gastro-intestinal motilitet Myxødematøs hud (hævet ansigt og krop)og periorbitalvæskeakkumulation Dette skyldes den ændrede kapillærpermeabilitet og mucoproteindepoter. Bleghed, med et gulligt skær i huden Dette skyldes carotenophobning i huden Svage, laskede "skelet muskler": træge bevægelser Dette skyldes at produktionen af acethylcholin er formindsket og derfor er det sværere for nerverne at få skabt en impuls. Mulig struma, dyb og hæs stemme Dette skyldes ofte at skjoldbruskkirtlen ændrer størrelse, for at kompensere for den manglende hormonproduktion. Forskellige grunde til Hypothyroidisme Beskrivelse Jodmangel Forhindrer dannelsen af T3 og T4. Cretinisme Fejl i skjoldbruskkirtlen fra fødslen. Mangel på skjoldbruskkirtel Evt. efter et operativt indgreb. HT Autoimmun sygdom. Skema 2: Modificeret i forhold til tabel i lærebogen: Seeley 2008 og information fra Hansen 2004 Den mest dominerende årsag til hypothyroidisme er kronisk autoimmun thyroiditis, herunder HT. 18

19 Hashimoto s thyroiditis Hashimoto s thyroiditis (HT) blev beskrevet i 1912 af Dr. Hakaru Hashimoto. Det er den mest udbredte form for AITD og kan ramme mennesker i alle aldre, men ses hyppigst hos midaldrende og ældre kvinder. HT udviser en vis arvelighed, bl.a. er der en høj udbredelse af skjoldbruskkirtelantistoffer blandt tæt beslægtede familiemedlemmer til personer med HT (Volpe et al. 1963; Ueda et al. 2003). Undersøgelser har desuden vist, at antistoffer mod thyroglobulin (Tg-Ab) forefindes i 55 90% af patienterne, og thyroidperoxidaseantistoffer (TPO-Ab) forefindes i 90 95% af tilfældene (Intenzo et al. 2001). Miljøfaktorer, herunder jod, har også vist sig at påvirke forekomsten af HT. Dette vil blive beskrevet i afsnittet om miljøfaktorer. HT er en T-cellestyret AITD, hvor immunforsvaret angriber kirtlens celler og giver kronisk betændelse af denne. Dette ødelægger kirtlens evne til at producere T3 og T4. Sygdommen kan komme både gradvist eller forholdsvist spontant og begynder ofte med struma. Andre karakteristika på HT er lymfocytinfiltration og autoimmunitet mod skjoldbruskkirtlens antigener. Herefter følger klassiske symptomer på hypothyroidisme, se skema 2 (Porth 2007). Ved HT kan der endvidere forekomme perioder med hyperthyroidisme. Dette sker når follikler ødelægges og stofskiftehormonerne lækkes ud i blodbanen. Hvis sygdommen ikke behandles kan der opstå myxødem, som er kendetegnet ved et meget lavt stofskifte og der er karakteristiske hævelser (ødemer) pga. større mængder mucin i den ekstracellulære rum, hvilket fastholder væske. Hævelserne ses tydeligst i ansigtet og på andre overflader, men det kan også samles omkring organerne. Hævelser omkring hjertet kan give ændrede funktioner, som f.eks. nedsat hjerterytme. Foretages der ingen yderligere behandling kan patienten gå i myxødematøs koma, som er yderst livstruende. Symptomerne er koma, hypotermi, kardiovascular kollaps, hypoventilering og alvorlige metaboliske forstyrrelser (Porth 2007; Daniels og Dayan 2006). Postpartum thyroiditis Postpartum thyroiditis (PPT) ses hos kvinder i perioden efter de har født. Det vides endnu ikke præcis, hvordan virkningsmekanismen er, men PPT menes at minde meget om HT. Ligesom HT, kan PPT også associeres til udviklingen af anti-thyroide antistoffer. Det vides at kvinder med positive anti-thyroide antistoffer, har en meget større risiko for at udvikle PPT, end kvinder uden positive antistoffer. Det menes, at kvinder der udvikler PPT i forvejen har en symptomfri autoimmun thyroiditis, der bryder ud i perioden efter fødslen, pga. svingninger i immunfunktionen (Braverman 2003). Mekanismerne involveret heri kendes endnu ikke. 19

20 Forekomsten af PPT er omkring 5-10% i den generelle kvindelige population. Dog findes der forskellige højrisikogrupper: Kvinder med autoimmune sygdomme Kvinder med autoimmune positive anti-thyroid antistoffer (risikoen forøges proportionalt med mængden af antistoffer) Kvinder der tidligere har haft dysfunktion i skjoldbruskkirtlen Kvinder der er i familie med nogle der har haft dysfunktion i skjoldbruskkirtlen Inden for disse højrisikogrupper er forekomsten af PPT 25-30% (Braverman 2003). PPT ses som oftest ved thyrotoksikose efterfulgt af hypothyroidisme. Dog er det ikke alle patienter, der viser tegn på begge faser, nogle kvinder gennemgår kun enten den thyrotoksiske fase eller den hypothyroide fase (Braverman 2003). Den thyrotoksiske fase indtræffer 1-4 måneder efter fødslen og varer i 1-3 måneder. I denne fase ses bl.a. symptomer som bekymring, søvnforstyrrelser, hjertebanken, træthed, vægttab og irritation. Da disse symptomer ikke er ualmindelige i perioden efter en fødsel, er det ofte at denne fase overses. Den hypothyroide fase indtræffer 4-8 måneder efter fødslen og varer op til 9-12 måneder. De typiske symptomer er træthed, vægtforøgelse, forstoppelse, tør hud, depression og svaghed ved f.eks. motion. De fleste patienter vil få normal skjoldbruskkirtelfunktion måneder efter symptomstart, dog vil omkring 20% af patienterne i den hypothyroide fase forblive hypothyroide. I den thyrotoksiske fase øges mængden af skjoldbruskkirtelhormon, mens mængden af TSH mindskes, ligesom det ses i silent thyroiditis. Ved histologiske analyser kan det også ses, at PPT minder meget om silent thyroiditis, hvor der ses lymfatisk infiltration (Intenzo et al. 2001). Andre skjoldbruskkirtelsygdomme Thyroiditis er den generelle betegnelse for inflammation i skjoldbruskkirtlen. Der er flere forskellige typer af thyroiditis, disse ses på tabel 3. Type Årsag Kliniske fund Kronisk thyroidits herunder: - HT Antithyroide antistoffer, autoimmun sygdom Der forefindes struma hos patienten - Atrofisk thyroiditis For det meste bakteriel eller anden infektion. Der forefindes ikke struma hos patienten. Hvilket kan skyldes de TSH blokerende stoffer, der bevirker at skjoldbruskkirtlen svinder ind, eller fordi at skjoldbruskkirtlen destruerer dens parenkym 20

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Endokrinologi i almen praksis

Endokrinologi i almen praksis Sten Madsbad Professor, overlæge, dr.med. Endokrinologisk afdeling Hvidovre Hospital Endokrinologi i almen praksis Thyreoideasygdomme Hyperthyreose Forekomst I Danmark diagnosticeres årligt 4-5.000 nye

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Phytokost Funder Løbeklub

Phytokost Funder Løbeklub Kost og træning Phytokost Funder Løbeklub Phytokost - præsentation Jytte Langkjær - Phytokost Personlig kostvejledning Coaching og personlig udvikling Analyser, stofskiftemåling, body-age Madværksted Sundere

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Tiltrædelsesforelæsning professor, dr.med. Søren Jacobsen

Tiltrædelsesforelæsning professor, dr.med. Søren Jacobsen Forelæsning den 17. april 2012 Det Medicinske Selskab i København, Domus Medica SØREN JACOBSEN Professor, dr.med. Institut for Ortopædi og Intern Medicin Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Klinik for

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

27611 Eksamen Sommer 2007

27611 Eksamen Sommer 2007 - Side 1 af 10-27611 Eksamen Sommer 2007 Dette sæt indeholder 4 opgaver. En online version af opgavesættet vil være tilgængeligt fra kursets lektionsplan, under selve eksamen (25. Maj 2007 klokken 9:00

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 + 50 KRÆFT TEGN BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUPER MEDICIN MOD KRÆFT INDHOLD SIDE 4 Især lungekræftpatienter kan nu glæde sig over en ny

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

En innovativ nyhed til osteoarthritis

En innovativ nyhed til osteoarthritis En innovativ nyhed til osteoarthritis Osteoarthritis, en kompleks lidelse: Forskellige løsninger til hvert stadie. Præklinisk Fase Subklinisk Fase idlig Klinisk Fase Sen Klinisk Fase Symptomernes intensitet

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer i hjernetumorer hjernetumorer 3 Hjernetumorer udgår fra centralnervesystemets forskellige celletyper, oftest nerveceller, støttevæv eller hinder. Den oprindelige celletype er i de fleste tilfælde en del

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

JACOB & PHILIP S IMMUNOLOGI KOMPENDIUM

JACOB & PHILIP S IMMUNOLOGI KOMPENDIUM JACOB & PHILIP S IMMUNOLOGI KOMPENDIUM Kompendiet er skrevet i panik mellem jul og nytår 2000 lige før mikro eksamen, derfor er der en del fejl, som vi ikke har haft tid til at rette i, men vi håber at

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere