Årsager til udvikling af autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsager til udvikling af autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme"

Transkript

1 Årsager til udvikling af autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme Elad Dorry, Aurelie Gram, Trine Julie Lundstrøm, Morten Erik Møller, Sarah Søs Poulsen, Helene Martine Steffensen. Vejleder: Louise Torp Dalgaard Bachelormodul i medicinalbiologi Roskilde Universitetscenter 2007

2 2

3 Abstrakt (Dansk) I dette review beskrives de mekanismer, der ligger til grund for udvikling af autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen (AITD), med særlig vægt på Graves disease (GD) og Hashimoto s thyroiditis (HT). Undersøgelser har indikeret at sygdommene er associeret til specifikke gener, da de ofte ses familiært. I reviewet gennemgås generne HLA, CTLA-4, Tg, TSHR, PTPN22 og CD40, for at vurdere deres association til AITD, da de ofte fremhæves som værende kandidatgener til sygdommenes ophav. Studier har angivet, at der tillige ligger miljøfaktorer til grund for autoimmuniteten. På den baggrund undersøger vi endvidere, hvilken indflydelse jod, hormonforstyrrende stoffer, rygning, allergi, stress og infektioner, har på forekomsten og udviklingen AITD. En række polymorfier er fundet i generne HLA, CTLA-4 og PTPN22, der kan associeres til AITD, mens der for Tg, CD40 og TSHR er uklarhed omkring deres betydning. Blandt miljøfaktorer er jod den bedst undersøgte, og der er observeret en stigning i antallet af patienter med AITD, i forbindelse med øget jodindtag. Der er indikationer for, at de andre miljøfaktorer har indflydelse, men der er ikke fundet nogen signifikant association. Vi konkluderer at AITD hovedsageligt opstår hos personer der i forvejen er genetisk disponerede, men at miljøfaktorer kan fremprovokere et autoimmunt respons. Abstract (English) In this review, the basic mechanisms of the development of autoimmune thyroid diseases (AITD) are described, with focus on Graves disease (GD) and Hashimoto s Thyroiditis (HT). Studies have indicated that these diseases are associated with specific genes for their heredity in families. In this review, the genes HLA, CTLA-4, Tg, TSHR, PTPN22 and CD40 are being scrutinized, in order to evaluate their association with AITD, because these genes are being emphasised as genes with high susceptibility to these diseases. Studies have revealed environmental factors associated with AITD. Furthermore, we are to study what influence iodine, hormone-disruptor drugs, smoking, allergy, stress and infections, have on the occurrence and the development of AITD. There are some polymorphisms that have been found in the HLA, CTLA-4 and PTPN22 genes, which could be associated with AITD, but there are still some uncertainty about the importance of Tg, CD40 and TSHR. Among these environmental factors, iodine was found to be the most researched, and it is observed that there is an increase in the number of patients with AITD, along with the increase of iodine intake. There are some indications which show that other environmental factors have an influence as well, though there is no significant association. We conclude that AITD mainly occurs in already genetically predisposed people, though environmental factors could incite an autoimmunonological response. 3

4 Forkortelser AITD: Autoimmune Thyroid Disease APC: Antigen Presenting Cell CTLA-4: Cytotoxic T-lymphocyte Antigen 4 ER: Endoplasmatic Reticulum GD: Graves Disease HLA: Human Leukocyte Antigen HT: Hashimoto s Disease IDDM: Insulin-Dependent Diabetes Mellitus IgE: Immunoglobulin E LD: Linkage Disequilibrium LOD: Logarithm of the Odds MHC: Major Histocompatibility Complex OR: Odds Ratio PPT: Post Partum PTPN-22: Proteintyrosinfosfatase-22 SNP: Single Nucleotide Polymorphism S-TSH: Serum Thyroid Stimulating Hormone TBG: Thyroxin Binding Globulin TCR: T-Cell Receptor Tg: Thyroglobulin TGAb : Thyroglobulin Antibodies TNF: Tumor Necrosis Factor TPO: Thyroid Peroxide TPOAb: Thyroid Peroxide Antibodies Treg: Regulating T- Cell TRH: Thyrotropin Releasing Hormone TSH: Thyroid Stimulating Hormone TSHR: Thyroid Stimulating Hormone Receptor UTR: Un-translated Region 4

5 Skjoldbruskkirtlens fysiologi... 6 Mekanismer bag autoimmunitet Autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen Hyperthyroidisme Graves Disease Hypothyroidisme Hashimoto s thyroiditis Postpartum thyroiditis Andre skjoldbruskkirtelsygdomme Diagnosticering Genetiske faktorer associeret til AITD Human Leukocyte Antigen CTLA Thyroglobulin Thyroid stimulating hormone receptor Proteintyrosinfosfatase-22-genet CD40: Miljøfaktorer Jod og autoimmunitet i skjoldbruskkirtlen Hormonforstyrrende stoffer Rygning Bakterielle infektioner Allergi Stress Diskussion Konklusion Perspektivering Referencer

6 Skjoldbruskkirtlens fysiologi Skjoldbruskkirtlen (Glandula Thyroidea) er en af de største endokrine kirtler i kroppen, og dens funktion består bl.a. i at holde stofskiftet i balance. Den er lokaliseret på halsens forside, i tæt kontakt med struben, og består af to større lapper, der er forbundet med et smalt stykke kaldet isthmus (se figur 1). Hele kirtlen vejer 20-25g og kan variere i udseende og størrelse fra individ til individ (Andreasen et al. 1998). Indlejret i den bagerste del af skjoldbruskkirtlens to lapper findes biskjoldbruskkirtlerne, som sørger for at regulere calciumkoncentrationen i blodet. Biskjoldbruskkirtlerne består af fire kirtler, der tilsammen kun vejer 0,1-0,2g (Egeberg og Matthiessen 1984). Da biskjoldbruskkirtlerne ikke har betydning for stofskiftet, vil vi ikke komme nærmere ind på disse i nærværende review. Figur 1: Placeringen og udseendet af skjoldbruskkirtlen. Skjoldbruskkirtlen har to store lapper som samles med isthmus. Udseendet og størrelsen af kirtlen kan variere fra individ til individ (URL: Abc). Skjoldbruskkirtlen forsynes af mange arterier, hvilket giver den et mere rødligt udseende end det omkringliggende væv. Kirtlen har en blød konsistens og en uens overflade pga. dens mange follikler. Folliklerne er opbygget af et enkelt lag af epithelceller (thyrocytter), som danner rammen om lumen. Lumen indeholder forskellige proteiner, bl.a. thyroglobulin (Tg), som syntetiseres og behandles i thyrocytternes endoplasmatiske reticulum (ER), hvorefter det overføres til viderebehandling i golgiapparatet. Færdigbehandlet Tg transporteres fra det transgolgiske netværk, via vesikler, til thyrocytternes apikale overflade, hvor det frigives og herefter opbevares som den største proteinkomponent i kolloidet (Marinò og McCluskey 2000) Her 6

7 bruges Tg til opbevaring af jod og fungerer herefter som precursor for skjoldbruskkirtlens hormoner. Mellem folliklerne findes desuden et fint netværk af løst bindevæv, der indeholder kapillærer og parafollikulære celler. Skjoldbruskkirtlen producerer de to hormoner, triiodthyronin (T3) og tetraiodthyronin (T4), også kaldet thyroxin (se figur 2). Desuden findes en biologisk inaktiv form af T3, som kaldes for revers T3 (Pfannenstiel 1980). Figur 2: Strukturen af Triiodthyronin, hvortil tre iodioner er bundet, samt thyroxin hvortil fire iodioner er bundet (URL: BLTC RESEARCH a,b) Syntese og udskillelse af T3 og T4 stimuleres af thyroideastimulerendehormon (TSH), som udskilles fra den forreste del af hypofysen. Desuden stimulerer TSH også transskriptionen af Tg, hvor den virker direkte på Tg promotoren og indirekte gennem forskellige transskriptionsfaktorer (Marinò og McCluskey 2000). Jod er essentiel for produktionen af T3 og T4, da det indgår som en vigtig bestanddel af hormonerne. Det optages af folliklerne vha. Na+/I- symportere i follikelmembranen (Spitzweg og Morris 2002). Jod oxideres fra I- til I, hvorefter et eller to jodatomer bindes til tyrosin, lige inden. Tg-molekylerne udskilles til lumen ved exocytose. Her bliver Tg molekylerne indeholdende et jodatom, monoiodtyrosin, eller to jodatomer, diiodtyrosin, bundet til hinanden. Herved dannes enten T3 eller T4. Disse oplagres i folliklen som en del af Tg, og kan forsyne kroppen med skjoldbruskkirtelhormoner i 2-4 måneder (Seeley et al. 2008). Ved udskillelse føres Tg ind i follikelcellerne ved endocytose, hvor lysosomer sammensmeltes med vesikler. Proteolytiske enzymer nedbryder Tg, hvilket frigør T3 og T4. T3 og T4 er fedtopløselige og kan diffundere gennem follikelcellens plasmamembran, for at ende i skjoldbruskkirtlens kapillærer (se figur 3). De proteolytiske enzymer efterlader desuden aminosyrer fra Tg, som kan genbruges i syntesen af nyt Tg. 7

8 Figur 3: Syntesen af T3 og T4 i skjoldbruskkirtlen. Jod optages, oxideres og bindes til thyroglobulin. Efter exocytose til lumen bindes thyroglobulin/jodmolekylerne, så der dannes T3 eller T4. Dette føres tilbage ind i cellen ved endocytose, hvorfra T3 og T4 senere kan udskilles, og benyttes af målcellerne (URL: Med Note). I blodbanen bindes T3 og T4 til plasmaproteiner for at blive transporteret rundt i kredsløbet % bindes til thyroxinbindende globulin (TBG), der dannes i leveren % transporteres af andre plasmaproteiner, f.eks. albumin. Bindingen af T3 og T4 til plasmaproteinerne giver mulighed for oplagring i kredsløbet, samt forlænger hormonernes levetid betydeligt (Seeley et al. 2008). T3 og T4 løsnes fra plasmaproteinerne, når koncentrationen af hormonerne i vævet falder, og ved pludselig udskillelse af T3 og T4 fra skjoldbruskkirtlen, bliver de overskydende hormoner bundet til plasmaproteiner. Herved opretholdes den metabolske homeostase. Da målcellerne har større affinitet for det mere potente T3, er omdannelsen af T4 til T3 i vævet af væsentlig betydning for målcellerne (Campell og Reece 2005). Denne omdannelse bliver katalyseret af 5 -deiodinaser (Domenico et al. 1996). T3 og T4 optages til cytosolet gennem målcellernes membraner. I cellen bindes de til receptorerne i kernen, hvor de indvirker på DNA og starter ny proteinsyntese. De nydannede proteiner er målcellens reaktion på skjoldbruskkirtlens hormoner. 8

9 T3 og T4 har indflydelse på stort set alle vævstyper, men reaktionerne er ikke ens for alle væv. I nogle væv påvirkes væksten, mens det i andre er stofskiftet. Hjernen er et af de væv, hvor det er specielt vigtig at opretholde homeostase, da både vækst og udvikling påvirkes af T3 og T4. Ved for lav koncentration af hormonerne hos spædbørn, vil udviklingen af hjernen blive begrænset, og individet risikerer at blive mentalt hæmmet (cretinisme) (Seeley et al. 2008). Hormonerne styrer forbrændingen af fedt, proteiner og sukker. Ved øget forbrænding forøges aktiviteten af Na+/K+-pumpen, hvilket får kropstemperaturen til at stige. T3 og T4 kan desuden øge produktionen af ATP, ved at øge mitokondriernes aktivitet, hvilket også giver en øget kropstemperatur. Forbrændingen kan sættes op med %, når koncentrationen af de to hormoner i kredsløbet forøges, hvorimod den sættes ned, når koncentrationen falder (Seeley et al. 2008). Koncentrationerne af T3 og T4 har derfor stor betydning for stofskiftet og herved regulering af kropstemperaturen. Sygdomme, der kan nedsætte kroppens evne til at regulere koncentrationen af T3 og T4, vil blive uddybet i senere afsnit. Thyrotropinudskillende hormon (TRH) fra hypothalamus, samt tidligere nævnte TSH fra hypofysens forlap, kan sammen forøge udskillelsen af T3 og T4 fra skjoldbruskkirtlen. Udskillelsen af TRH påvirker hypofysen til at forøge udskillelsen af TSH. Udover stimulans af T3- og T4-udskillelse, så kan størrelsen og antallet af skjoldbruskkirtlens celler også forøges. Ved udskillelse af T3 og T4 sættes en negativ feedbackfunktion i gang, der påvirker hypothalamus og hypofysen (se figur 4). Feedbackfunktionen sænker udskillelsen af TRH og TSH, hvilket medfører, at koncentrationen af T3 og T4 sænkes og homeostase opretholdes (Campell og Reece 2005). Figur 4: TRH fra hypothalamus stimulerer hypofysen til at udskille TSH. TSH får efterfølgende skjoldbruskkirtlen til at udskille T3 og T4, der virker hæmmende på udskillelsen af TSH fra hypofysen. T3 og T4 virker desuden hæmmende på hypothalamus, som derfor udskiller en mindre mængde TRH og dermed nedsætter udskillelsen af TSH (URL: The Royal College of Surgeons of Edinburg). 9

10 Skjoldbruskkirtlen udskiller et tredje hormon, calcitonin, der reguleres af calciumkoncentrationen i blodet. En øget koncentration af calcium får de parafollikulære celler i kirtlen til at udskille calcitonin, mens en lav koncentration hindrer udskillelsen af calcitonin til blodbanen. Calcitonin bindes hovedsageligt til receptorer i knoglevævet, hvorved osteoclasternes aktivitet sænkes, mens osteoblasternes levetid forlænges. Hermed falder calcium- og fosfatkoncentrationen i blodet. I tilfælde af at skjoldbruskkirtlen fjernes vil koncentrationen af calcitonin mindskes og helt forsvinde. Dette medfører dog ikke, at calciumkoncentrationen i blodbanen stiger, hvilket muligvis kan begrundes med, at andre hormoner samt vitamin D kompenserer for tabet af calcitonin (Seeley et al. 2008). Det er derfor uvist, hvor vigtig calcitonin er for reguleringen af calcium i blodet, hvilket forklarer det større fokus på de to andre skjoldbruskkirtelhormoner. 10

11 Mekanismer bag autoimmunitet En essentiel funktion ved immunforsvaret er dets evne til at identificere og neutralisere fremmede organismer, så som vira og bakterier, men uden at angribe egne celler. Dette sikres dels via en udvælgelsesproces umiddelbart før og efter fødslen, hvor selvreaktive T-celler bliver neutraliseret, før de kommer i aktion (primær tolerance), men også via en række andre sikringsmekanismer, der deaktiverer og nedregulerer selvreaktive lymfocytter (perifer tolerance). Fejl i ovenstående mekanismer kan føre til et autoimmunt respons, hvilket kan forekomme sporadisk i forbindelse med et normalt immunrespons, imod f.eks. en virusinfektion. Responset klassificeres først som værende en autoimmun sygdom ved et vedholdende angreb (Pollard 2006). Et sådan angreb kan enten være rettet imod antigener fra specifikke vævstyper (organ specifikt), eller imod flere slags væv (ikke-organ specifikt). F.eks. bliver skjoldbruskkirtlen angrebet specifikt i AITD, hvorimod mange forskellige vævstyper angribes i sygdommen Systemisk Lupus Erythematosus (Wood 2006). Årsagen til et autoimmunt respons er ofte ukendt, men det menes at være en blanding af genetisk disponering og udløsende miljøfaktorer, der kan bryde immunforsvarets tolerance over for selv-antigener (Simmonds og Gough 2005). I det følgende bliver de normale mekanismer i opretholdelsen af selv-tolerance præsenteret, hvorefter de elementer der fører til autoimmunitet gennemgås. Figur 5: Genet for TCR rekombineret ud fra forskellige gensegmenter der koder for forskellige dele af receptoren. Herved bliver hver TCR unik, hvilket sikre at næsten alle antigener kan genkendes (URR: The University of Texas). 11

12 Når juvenile T-celler modnes i thymus, fremviser de hver især unikke T-celle receptorer (TCR) på deres overflade. Genet, der koder herfor, er dannet ved rekombination af segmenter fra et stort antal gener, der hver især koder for en del af receptoren. Herved bliver hver TCR sammensat forskelligt, hvilket gør immunsystemet i stand til at genkende og binde flere millioner forskellige antigener (Abbas og Lichtman 2001), (se figur 5). Dette inkluderer også kroppens egne antigener, hvilket gør at en bortselektering af sidstnævnte er nødvendig for at modvirke, at egne celler inducerer et autoimmunt respons. Selekteringen sker i thymus, hvor de juvenile T-celler først præsenteres for MHC uden antigener. Kun T-celler, der binder hertil, overlever, hvilket sikrer at de T-celler, der ikke reagerer med MHC-molekyler, bortselekteres. Dernæst præsenteres T-cellerne for MHC med auto-antigener bundet i den peptidbindende kløft, hvortil den andel af T-cellerne med affinitet for selvantigener bliver derved bundet, hvorefter de modtager et signal om at påbegynde apoptose. De resterende juvenile T-celler har derved kun receptorer imod fremmede antigener og kan differentiere videre, enten til T- hjælpeceller, der udtrykker CD4, eller cytotoksiske T-celler, der udtrykker CD8. CD4 T-celler genkender MHC klasse II molekyler og CD8 T-celler genkender MHC klasse I molekyler (Sprent og Kishimoto 2001; Simmonds og Gough 2005), (se figur 6). En lignende proces finder sted i forhold til B-celler, der modnes i knoglemarven. Her undergår selvreaktive B-celler enten apoptose ved binding til selvantigener, eller der kan forekomme konformationsændring af B-cellens receptor, således at den ikke længere har affinitet for selvantigenet (Romagnani 2006). Figur 6: I thymus sker der først en positiv selektion af umodne T-celler der er i stand til at binde til MHC molekyler, hvorefter de T-celler der reagerer med selvantigener undergår apoptose. Processen kaldes central tolerance og sikre at der ikke kommer selvreaktive T-celler ud i periferien (Gregersen og Behrens 2006) 12

13 De ovenstående mekanismer betegnes som primær tolerance og fejl heri kan føre til udvikling af autoimmune sygdomme. Der er dog altid en andel selvreaktive T- og B-celler, der undgår den negative selektion. Enten fordi de selv-antigener, de reagerer med, ikke blev præsenteret af APC-molekylet eller fordi affiniteten for selv-antigenerne var for svag til at aktivere apoptose (Sprent og Kishimoto 2001). Hos langt de fleste medfører dette dog ikke et autoimmunt respons, hvilket skyldes, at der foregår en perifer regulering af selvreaktive B- og T-celler (perifer tolerance). Denne kan bestå i inducering af anergi (hyporesponsivitet), inducering af apoptose eller nedregulering af deres aktivitet bevirket af regulerende T-celler (Treg) (Coico et al. 2003). De fleste autoimmune sygdomme skyldes uregelmæssigheder eller brud i dele af dette system, men de kan også opstå som følge af ændringer i kroppens antigener, således at de genkendes som værende fremmede. Anergi kan forekomme for både B- og T-celler i de tilfælde, hvor cellerne binder til selvantigener på en af kroppens celler. Under normale forhold, hvor de præsenteres for et fremmed antigen, ville bindingen resultere i en primær stimulering fra antigenet, samt en costimulering enten fra en CD4 T-celle (i tilfældet med B-cellen) eller fra den APC der præsenterer antigenet (se figur 7). I tilfældet hvor cellerne bindes til selv-antigener, sker der ikke nogle costimulering, hvilket resulterer i, at cellerne modtager et signal om at deaktivere receptoren for det pågældende selvantigen (Walker og Abbas 2002). Når T-celler bindes til selvantigener på en APC, kan der alternativt ske en ekspression af receptormolekylet CTLA-4, som har høj affinitet til molekylet, B7 (CD80/CD86), på APCen. Ved binding mellem receptormolekylet CTLA-4 og B7 modtager T-cellen et nedreguleringssignal, som gør T-cellen inaktiv over for det pågældende antigen (Romagnani 2006; Abbas og Lichtman 2001). Et alternativ til anergi er apoptose, som iværksættes ved stærke bindinger til selvantigenet eller ved en for kraftig aktivering af T-celler, i forbindelse med et immunrespons. 13

14 Figur 7: 7 T-celle aktiveringen har brug for 2 signaler. Det ene signal kommer fra selve antigenet og det andet fra det costimulerende molekyle, CD28, der binder sig til liganderne B7.1/B7.2 i den APC. CTLA-4 er et andet costimulerende molekyle, det giver til gengæld et negativt signal til T-celleaktiveringen (Vaidya og Pearce 2004; Kotsa et al. 1997). Den sidste mekanisme, i opretholdelsen af perifer tolerance, er regulering af de cytotoksiske T- cellers aktivitet. Dette medieres af en gruppe CD4+CD25+ T-celler, kaldet regulerende T-celler (Treg), der er kendetegnet ved en fremvisning af CD25 (interleukin-2 receptor) molekylet på deres cellemembran (Sakaguchi et al. 2007). Disse udgør 5-10 % af alle T-celler og udgør en vigtig funktion ved at nedregulere selvreaktive CD4 og CD8 T-celler, samt T-celler med for høj aktivitet. Forsøg med mus, hvor Treg-celler er fjernet fra deres kredsløb, har vist sig at resultere i kraftige autoimmune angreb med døden til følge, mens musene overlevede, hvis Treg-cellerne blev tilbageført (Sakaguchi et al. 1995). Treg-celler kan nedregulere aktiveringen af B-celler og derved bremse udskillelse af antistoffer mod specifikke antigener. Det kan dels ske ved at hæmme CD4 T-cellerne, der stimulerer B-cellernes profilering, men også ved direkte interaktion (Lim et al. 2005). Autoimmune sygdomme kan altså opstå ved forstyrrelser af den perifere tolerance, således at selvreaktive lymfocytter ikke nedreguleres. En anden mulighed er, at der sker ændringer af kroppens selv-antigener, således at de ikke længere genkendes som sådanne af immunsystemet. 14

15 Autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen Autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen (AITD) inddeles generelt i to overordnede grupper: Overskud af skjoldbruskkirtelhormoner (hyperthyroidisme) eller underskud (hypothyroidisme). I dette afsnit beskrives GD, HT og postpartum thyroiditis (PPT), som er de mest udbredte former for AITD. Derudover gives et kort overblik over andre skjoldbruskkirtelsygdomme. Selvom sygdommene har immunologiske karaktertræk til fælles, er der nogle symptomer, immunologiske uregelmæssigheder og kliniske retninger, der er specifikke for henholdsvis GD og HT. Anti-skjoldbruskkirtelantistoffer cirkulerer i serum hos patienter med HT eller GD, men HT er primært en T-cellemedieret sygdom, hvorimod GD fortrinsvist er en TSHRmedieret sygdom (Pollard et al. 2006). Hyperthyroidisme Hyperthyroidisme (thyrotoxikose) er tilstanden, hvor en person har overskydende mængder skjoldbrusk-kirtelhormoner. Typiske symptomer er vist i skema 1. Hyperthyroidisme symptomer Beskrivelse Forøget metabolisme, høj kropstemperatur, varme intolerance Skjoldbruskkirtelhormoner regulerer Vægttab, forøget appetit metaboliseringshastigheden af fedt, sukker og Forøget svedproduktion, varm og rødmet hud proteiner, og ved en forøgelse af TSH vil dette Hjertebanken, forhøjet blodtryk, unormalt automatisk medføre en forøgelse af elektrodiagram temperaturen. Desuden forøger Hyperaktivitet, søvnløshed, rastløshed, skjoldbruskkirtelhormoner aktiviteten af irritabilitet og kort opmærksomhedsspænd Na Forøget jodoptagelse /K + -pumpen, hvilket igen udmunder i forøget kropstemperatur. Blødt, glat hår og hud. Håret er fint og knækker let. Dette medfører hårtab Dette forekommer når metabolismen øges. Den neuromuskulære aktivitet og excitabilitet bliver Svage skeletmuskler, der udviser tremor og forhøjet, hvilket skyldes at produktionen af hurtige bevægelser med overdrevne reflekser acethylcholin er øget, og derfor bliver tærskelværdien for en nerveimpuls nedsat. Der forekommer struma, da skjoldbruskkirtlen Næsten altid forekomst af struma ofte aktiveres af andre stimuli (f.eks. autoantistoffer mod TSHR). Exophthalmos, smerter i øjnene Dette sker som et resultat af en forøget mængde mucoprotein og andre depoter bag øjet. Pga. exophthalmos kan der være smerter i øjnene, 15

16 Perioder med diarré Forskellige grunde til Hyperthyroidisme GD Svulst - malign eller benign adenoma Thyroiditis: Infektion eller autoimmunt angreb Forhøjede TSH-niveauer problemer med tårekanalerne, patienten kan have svært ved at blinke, hvilket medfører at øjet tørrer ud, og gør risikoen for infektion større. Dette skyldes at metabolismen øger den gastrointestinale motilitet. Beskrivelse En autoimmun sygdom Svulsten består af autonome celler som overproducerer T3 eller T4 uafhængigt af TSHniveauet. En inflammation i skjoldbruskkirtlen, ses i forskellige varianter. Thyroiditis kan ligeledes give hypothyroidisme. Hypofyse adenom som producerer TSH Skema 1: Modificeret i forhold til tabel i lærebogen: Seeley et al og information af Hansen Det skal dog påpeges, at ikke alle symptomer behøver at være dominerende eller til stede ved diagnose. Der forekommer i Danmark nye tilfælde af forhøjet stofskifte om året (Hansen 2004), og 6 gange så mange kvinder som mænd får hyperthyroidisme. Et typisk eksempel på en autoimmun sygdom, der kan forårsage hyperthyroidisme, er GD. Graves Disease Graves Disease (GD) blev først beskrevet i 1835, da Robert Grave identificerede en association imellem struma, hjertebanken og exophthalmos. Caleb Parry havde dog publiceret en beskrivelse af sygdommen 10 år før Grave, derfor kaldes den også Parry s Disease (Weetman 2000). GD er en udbredt form for AITD, der ofte rammer mennesker på over 40 år (Laurberg 2006a). Kvinder rammes generelt oftere end mænd, med en rate på 6:1 (Tomer og Davies 1993). De fleste tilfælde af GD forekommer i familier, ofte gennem flere generationer, men tilfælde uden genetisk indflydelse forekommer. Studier af én- og tveæggede tvillinger har vist, at 79% af tilfældene af GD skyldes genetisk disponering, mens miljøfaktorer har omkring 21% betydning (Brix et al. 2001). Derfor kan miljøfaktorer tænkes at have relevans på forekomsten af GD (Ban et al. 2004). Dette vil blive beskrevet senere i afsnittet om miljøfaktorer. Sygdommen opstår når auto-antistoffer binder sig til skjoldbruskkirtlens TSH receptorer og herved bevirker en kronisk stimulering af receptoren, hvilket giver en forhøjet produktion af 16

17 T3 og T4. Dette giver en forstyrrelse af kroppens metaboliske homeostase, og de perifere væv får derved en større mængde hormoner end nødvendigt (Rapoport et al. 1998). Da T3 og T4 har mange endokrine funktioner, kan der opstå mange forstyrrelser i kroppen ved GD. De mest kendte er højere metabolisme, struma, hjertebanken og i nogle tilfælde exophtalmos, som forekommer da de ekstraokulære muskler og skjoldbruskkirtlen har et fælles antigen. (Weetman 2000). Ofte påvirkes også huden og patienten får generelle symptomer på hyperthyroidisme. I alvorlige tilfælde er GD er ikke svært at diagnosticere, fordi thyrotoxikosen medfører træthed, rystelser, stor produktion af sved, vægttab til trods for god appetit m.fl. I mindre alvorlige tilfælde kan det være svært at diagnosticere GD, da symptomerne kan ligne simpel overgangsalder, samt symptomer fra andre sygdomme, eksempelvis HT (DeGroot 2007). 17

18 Hypothyroidisme Hypothyroidisme er en tilstand, hvor en person ikke producerer tilstrækkelig mængde af skjoldbruskkirtelhormoner. I Danmark opstår 2000 nye tilfælde af hypothyroidisme om året, og forekomsten stiger med alderen (Hansen 2004; Pedersen et al. 2007). Symptomer på hypothyroidisme ses i skema 2: Hypothyroidisme symptomer Beskrivelse Reduceret metabolisme, lav kropstemperatur, kuldskærhed Generelt er tilstanden præget af den reducerede metabolisme, og dette påvirker væv og organer Vægtforøgelse trods reduceret appetit direkte og indirekte. Vægten bliver forøget fordi at forbrændingen er nedsat og generelt fungerer dele Mindre aktivitet af sved-, hud- og af kroppens funktioner med nedsat hastighed. talgkirtler, tør og kold hud Nedsat hjerterytme, lavt blodtryk og forstørret hjerte Formindsket jodoptag Groft hår og hårtab, samt tør og skællende hud (hårtab) Apati, stærk søvntrang Ekstrem træthed og ugidelighed Hos kvinder ses forstyrrelse af menstruationscyklussen Infertilitet Forstoppelse Svag gastro-intestinal motilitet Myxødematøs hud (hævet ansigt og krop)og periorbitalvæskeakkumulation Dette skyldes den ændrede kapillærpermeabilitet og mucoproteindepoter. Bleghed, med et gulligt skær i huden Dette skyldes carotenophobning i huden Svage, laskede "skelet muskler": træge bevægelser Dette skyldes at produktionen af acethylcholin er formindsket og derfor er det sværere for nerverne at få skabt en impuls. Mulig struma, dyb og hæs stemme Dette skyldes ofte at skjoldbruskkirtlen ændrer størrelse, for at kompensere for den manglende hormonproduktion. Forskellige grunde til Hypothyroidisme Beskrivelse Jodmangel Forhindrer dannelsen af T3 og T4. Cretinisme Fejl i skjoldbruskkirtlen fra fødslen. Mangel på skjoldbruskkirtel Evt. efter et operativt indgreb. HT Autoimmun sygdom. Skema 2: Modificeret i forhold til tabel i lærebogen: Seeley 2008 og information fra Hansen 2004 Den mest dominerende årsag til hypothyroidisme er kronisk autoimmun thyroiditis, herunder HT. 18

19 Hashimoto s thyroiditis Hashimoto s thyroiditis (HT) blev beskrevet i 1912 af Dr. Hakaru Hashimoto. Det er den mest udbredte form for AITD og kan ramme mennesker i alle aldre, men ses hyppigst hos midaldrende og ældre kvinder. HT udviser en vis arvelighed, bl.a. er der en høj udbredelse af skjoldbruskkirtelantistoffer blandt tæt beslægtede familiemedlemmer til personer med HT (Volpe et al. 1963; Ueda et al. 2003). Undersøgelser har desuden vist, at antistoffer mod thyroglobulin (Tg-Ab) forefindes i 55 90% af patienterne, og thyroidperoxidaseantistoffer (TPO-Ab) forefindes i 90 95% af tilfældene (Intenzo et al. 2001). Miljøfaktorer, herunder jod, har også vist sig at påvirke forekomsten af HT. Dette vil blive beskrevet i afsnittet om miljøfaktorer. HT er en T-cellestyret AITD, hvor immunforsvaret angriber kirtlens celler og giver kronisk betændelse af denne. Dette ødelægger kirtlens evne til at producere T3 og T4. Sygdommen kan komme både gradvist eller forholdsvist spontant og begynder ofte med struma. Andre karakteristika på HT er lymfocytinfiltration og autoimmunitet mod skjoldbruskkirtlens antigener. Herefter følger klassiske symptomer på hypothyroidisme, se skema 2 (Porth 2007). Ved HT kan der endvidere forekomme perioder med hyperthyroidisme. Dette sker når follikler ødelægges og stofskiftehormonerne lækkes ud i blodbanen. Hvis sygdommen ikke behandles kan der opstå myxødem, som er kendetegnet ved et meget lavt stofskifte og der er karakteristiske hævelser (ødemer) pga. større mængder mucin i den ekstracellulære rum, hvilket fastholder væske. Hævelserne ses tydeligst i ansigtet og på andre overflader, men det kan også samles omkring organerne. Hævelser omkring hjertet kan give ændrede funktioner, som f.eks. nedsat hjerterytme. Foretages der ingen yderligere behandling kan patienten gå i myxødematøs koma, som er yderst livstruende. Symptomerne er koma, hypotermi, kardiovascular kollaps, hypoventilering og alvorlige metaboliske forstyrrelser (Porth 2007; Daniels og Dayan 2006). Postpartum thyroiditis Postpartum thyroiditis (PPT) ses hos kvinder i perioden efter de har født. Det vides endnu ikke præcis, hvordan virkningsmekanismen er, men PPT menes at minde meget om HT. Ligesom HT, kan PPT også associeres til udviklingen af anti-thyroide antistoffer. Det vides at kvinder med positive anti-thyroide antistoffer, har en meget større risiko for at udvikle PPT, end kvinder uden positive antistoffer. Det menes, at kvinder der udvikler PPT i forvejen har en symptomfri autoimmun thyroiditis, der bryder ud i perioden efter fødslen, pga. svingninger i immunfunktionen (Braverman 2003). Mekanismerne involveret heri kendes endnu ikke. 19

20 Forekomsten af PPT er omkring 5-10% i den generelle kvindelige population. Dog findes der forskellige højrisikogrupper: Kvinder med autoimmune sygdomme Kvinder med autoimmune positive anti-thyroid antistoffer (risikoen forøges proportionalt med mængden af antistoffer) Kvinder der tidligere har haft dysfunktion i skjoldbruskkirtlen Kvinder der er i familie med nogle der har haft dysfunktion i skjoldbruskkirtlen Inden for disse højrisikogrupper er forekomsten af PPT 25-30% (Braverman 2003). PPT ses som oftest ved thyrotoksikose efterfulgt af hypothyroidisme. Dog er det ikke alle patienter, der viser tegn på begge faser, nogle kvinder gennemgår kun enten den thyrotoksiske fase eller den hypothyroide fase (Braverman 2003). Den thyrotoksiske fase indtræffer 1-4 måneder efter fødslen og varer i 1-3 måneder. I denne fase ses bl.a. symptomer som bekymring, søvnforstyrrelser, hjertebanken, træthed, vægttab og irritation. Da disse symptomer ikke er ualmindelige i perioden efter en fødsel, er det ofte at denne fase overses. Den hypothyroide fase indtræffer 4-8 måneder efter fødslen og varer op til 9-12 måneder. De typiske symptomer er træthed, vægtforøgelse, forstoppelse, tør hud, depression og svaghed ved f.eks. motion. De fleste patienter vil få normal skjoldbruskkirtelfunktion måneder efter symptomstart, dog vil omkring 20% af patienterne i den hypothyroide fase forblive hypothyroide. I den thyrotoksiske fase øges mængden af skjoldbruskkirtelhormon, mens mængden af TSH mindskes, ligesom det ses i silent thyroiditis. Ved histologiske analyser kan det også ses, at PPT minder meget om silent thyroiditis, hvor der ses lymfatisk infiltration (Intenzo et al. 2001). Andre skjoldbruskkirtelsygdomme Thyroiditis er den generelle betegnelse for inflammation i skjoldbruskkirtlen. Der er flere forskellige typer af thyroiditis, disse ses på tabel 3. Type Årsag Kliniske fund Kronisk thyroidits herunder: - HT Antithyroide antistoffer, autoimmun sygdom Der forefindes struma hos patienten - Atrofisk thyroiditis For det meste bakteriel eller anden infektion. Der forefindes ikke struma hos patienten. Hvilket kan skyldes de TSH blokerende stoffer, der bevirker at skjoldbruskkirtlen svinder ind, eller fordi at skjoldbruskkirtlen destruerer dens parenkym 20

Thyroidea. Hypothalamus frigiver TRH (Thyrotropin- Releasing Hormone) - > som stimulerer hypofysen til at frigive TSH (Thyroid- Stimulation

Thyroidea. Hypothalamus frigiver TRH (Thyrotropin- Releasing Hormone) - > som stimulerer hypofysen til at frigive TSH (Thyroid- Stimulation Thyroidea Hypothalamus frigiver TRH (Thyrotropin- Releasing Hormone) - > som stimulerer hypofysen til at frigive TSH (Thyroid- Stimulation Hormone / thyrotropin). TSH stimulerer: - Syntese af thyroglobulin

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Glandula thyroideas funktion

Glandula thyroideas funktion www.manan.dk - Side 1 af 7 - Glandula thyroideas funktion 1) Fordelingsrummet for proteinbundet jod svarer til volumen af plasmaproteinerne i legemet. Hvilket er ca. 4% af kropsvægten. 2) Jod kan findes

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Autoimmunitet Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Hvad er autoimmunitet? Når immunforsvaret (fejlagtigt) angriber kroppen, fordi det tror væv i kroppen er blevet fjenden Auto = selv Immunitet

Læs mere

Patientvejledning. For lavt stofskifte

Patientvejledning. For lavt stofskifte Patientvejledning For lavt stofskifte For lavt stofskifte kaldes også myxødem, hypotyreose eller hypotyreoidisme. Når skjoldbruskkirtlen ikke kan danne tilstrækkelige mængder stofskiftehormoner, får man

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Hypo- og hyperthyreose hos voksne - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Stofskiftelidelser hvordan finder vi dem? Symptomer Kold, træt, tyk, træg mave, tør hud, trist Tænk lavt stofskifte

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

NANOS Patient Brochure Thyreoidea Associeret Orbitopati

NANOS Patient Brochure Thyreoidea Associeret Orbitopati NANOS Patient Brochure Thyreoidea Associeret Orbitopati Copyright 2015. North American Neuro-Ophthalmology Society. All rights reserved. These brochures are produced and made available as is without warranty

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar 1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 RESUMÉ Den tætte kobling mellem blodgennemstrømning, O 2 tilførsel og metabolisme er essentiel da denne sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 tilførsel. Identificering

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået Sommereksamen 2011 Titel på kursus: e endokrine organer I Uddannelse: achelor Semester: 2. semester ksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 edømmelsesform estået-/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling.

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling. Vækstspurt Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Lav konc. Høj konc. Proteinsyntese Hjæ lpehormon (Somatomedin) Ce ledeling - Forbening VÆKST VÆKSTSTANDSNING

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

Titel: Donorudvælgelse

Titel: Donorudvælgelse Instruksbog 2.1.1 Område: Emne: Donor Titel: Donorudvælgelse Forfatter: Niels Jacobsen Gitte Olesen Godkendt af: Faste læger i allogen transplantationsgruppe Type/målgruppe: Standardnr.: Udarbejdet: April

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen

Læs mere

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar 1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Modul 09a F902a-2. Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet

Modul 09a F902a-2. Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet Modul 09a F902a-2 Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet Søren Frank Jørgensen Lektor Navn Navnesen Titel Side 1 Afdelning 10 august 2009 Ændringer til næste gang. FO i dysreg er nu lidt

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

Information om Testosteronbrist

Information om Testosteronbrist Information om Testosteronbrist Information om testosteronmangel Indledning Hvis du er over 40 år, har du måske oplevet forandringer i din krop og i din almene sundhedstilstand, som for eksempel vægtforøgelse,

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle

Læs mere

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Dantrolene, et muskelafslappende

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser

Læs mere

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel Spørgsmål nr. 1 Fedme skal du analysere fordøjelsessystemets form og funktion med fokus på fordøjelse af fedt. Nævnt kort relevante metoder som bruges til undersøgelse af fedme. Endeligt skal du redegøre

Læs mere