Frygt ved urenset spildevand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frygt ved urenset spildevand"

Transkript

1 Center for Arktisk Teknologi Kemitorvet, bygning 204, DTU 2800 Kgs. Lyngby tlf / 2163 Center for Arktisk Teknologi Sanaartornermik Ilinniarfik, Box 1001, 3911 Sisimiut tlf: Frygt ved urenset spildevand Videregående Arktisk Teknologi projekt

2 Forord: Denne rapport er blevet p.g.a. en opdagelse, fortaget under feltarbejde i Sisimiut Grønland. Temaet i denne rapport hørte ikke naturligt hjemme inde under den anden rapport Mikroorganismer i havvand omkring Sisimiut, og vil derfor blive beskrevet i denne tillægsrapport. Formålet med denne rapport er at se på nogle mulige smitteveje for organismer i byens urenset spildevand, og evt. løsninger til at fjerne farlige organismer fra udledningen af spildevand. Videregående Arktisk teknologi projekt 1

3 Indholdsfortegelse: Forord:... 1 Indledning og formål:... 3 En kort beskrivelse af Sisimiut og Sisimiuts historie:... 4 Sisimiuts historie... 4 Bygderne i Sisimiut kommune... 5 Danske eksempler... 6 badevand... 6 Drikkevand... 6 Sygdomme der kan spredes via urenset spildevand... 7 Sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra spildevand i Danmark Spredning af sygdomme via urenset spildevand: Overlevelseevne af smitstoffer i det ydre miljø Virus og bakteriers overlevelsesevne: Metode til mindskning af spredning af sygdomme: Diskussion på sygdomme der kan spredes via urenset spildevand: Diskussion på metoder til mindskning af spredning af sygdomme: Konklusion på metoder til mindskning af spredning af sygdomme: Tungmetaller på virkning af havmiljøet: Udledning af næringsstoffer til havmiljøet Konklusion: BILAG:1 Effekt af ozondosering på smitstoffer i vand Videregående Arktisk teknologi projekt 2

4 Indledning og formål: Grønlands kyst er med dens smukke og varierende natur et bevaringsværdigt område, der som følge af en teknologisk udvikling, en øget befolkning, samt en laissey faire holdning blevet udsat for øget mængder af miljøfremmede stoffer. Da Havmiljøet har stor betydning for landet, er det interessant, om det er muligt at se en forskel på organismer i forurenet havvand og ikke forurenet havvand. Denne rapport laves for at undersøge, hvordan Sisimiut by udledninger af spildevand kan påvirker folkesundheden i byen. Denne rapport er lavet med en pladespredningsforsøg, hvor der er konstateret organismer, der kan leve og formere sig, på Ampencilen. Afgræsning af projekt: Der er ikke fortaget nogle sammenligning mellem spildevand og sygdomstilfælde i byen, samt at der ikke er foretaget undersøgelser af de lokale fødevarer for organismer fra spildevandsudløbene. Denne rapport er bygget på nogle antagelser, og skal derfor kun anvendes, som et ide katalog til senere undersøgelser. I rapporten vil der blive undersøgt nogle spørgsmål: Hvilken problemer kan der opstå ved at lukke urenset spildevand ud i nærområdet af bebyggelse? Er der problemer med tilførslen af næringsstoffer til havmiljøet? Er der nogle løsninger på disse mulige problemer? Videregående Arktisk teknologi projekt 3

5 En kort beskrivelse af Sisimiut og Sisimiuts historie: Klimaet er arktisk med temperaturer ned til - 35ºC om vinteren og op til + 20ºC om sommeren. Sisimiut Kommune havde pr. 1. januar indbyggere, heraf i Sisimiut by, 136 i bygden Itilleq, 117 i bygden Sarfannguaq og 485 i bygden Kangerlussuaq. Det vigtigste erhverv er fiskeri, og flere store kuttere samt små og store trawlere findes i havn i byen. Der fiskes især rejer, krabber og torsk. Derudover fanges laks og hellefisk, foruden fangst af hvalros, en betydelig mængde sæl og hvidfisk. Der jages også på land. Det er rensdyr og moskusokser. Royal Greenland fiskefabrikken er den største af sin art på Grønland og den mest moderne i verden. Sisimiuts historie De tidligste spor af menneskelig aktivitet i Sisimiut kommune er år gamle. De stammer fra Saqqaqkulturen, hvis mennesker levede i Grønland i 1800 år. Efterfølgende var distriktet beboet af folk fra Dorsetkulturen. Denne kultur deles op i 2 perioder Dorset I (år 500 f.v.t e.v.t.) og Dorset II. Der er kun spor efter Dorset I-kulturens mennesker i Sisimiut Kommune. Thulekulturens mennesker - forfædrene til Sisimiuts nulevende befolkning kom hertil omkring tallet. Ligesom de tidligere indvandrere kom de fra Nordamerika. Deres økonomi var hovedsageligt baseret på fangst af hvaler, sæler og rensdyr. Specielt var sælen vigtig for deres overlevelse i den arktiske natur. Udover det nærende kød blev skindet brugt til fremstilling af klæder og betræk til kajakker og konebåde. Desuden blev spæk fra sælen brugt som brændstof til lampen, der både gav varme og lys. Ved Hans Egedes ankomst til Grønland i 1721 begyndte den danske kolonisation af landet. Efter nogle mislykkede forsøg på oprettelse af hvalfangststeder i distriktet i slutningen af 1720-erne blev der i 1756 oprettede: kolinien Sydbay på lokaliteten Ukiivik ud for Isortoq-fjorden. Stedet var tidligere de hollandske hvalfangeres tilholdssted. Senere blev det besluttet at kalde stedet Holsteinsborg efter præsten i missionskollegiet Greve Johan Ludvig Holstein. Efter nogle år stod det klart, at stedet ikke var det ideelle for en koloni. I 1759 blev der opført et missionshus ved hvalfangerlogen i Asummiut og i 1764 blev kolonien Holsteinsborg flyttet til lokaliteten Sisimiut. Videregående Arktisk teknologi projekt 4

6 Først ved missionshusets (det nuværende turistkontor) flytning til Sisimiut i 1767 blev kolonien på et sted. I 1801 hærgede en voldsom koppeepidemi Grønlands vestkyst, som i Sisimiut bortrev en stor del af befolkningen. Grundet de gode fangstmuligheder blev distriktet dog hurtigt genbefolket. Indtil de store rethvalers forsvinden, i slutningen af 1700-tallet, var koloniens økonomi baseret på hvalfangst. Senere var det eksporten af spæk og skind fra sæler samt tørrede og saltede fisk, der holdt gang i økonomien. Selvom der blev etableret henkogningsfabrik og skibsværft - de første i Grønland i henholdsvis 1924 og 1931 var byens udvikling indtil afslutningen af Anden Verdenskrig meget langsom. Sisimiut, hvor indbyggertallet er mere end fordoblet siden 1960, er i Grønland en vigtig industri- og uddannelsesby. Henkogningsfabrikken, som både har produceret forskellige fiskeprodukter og rejer er med tiden kraftigt udbygget og producerer nu udelukkende rejer. Produktionsanlægget ejes nu af Royal Greenland og er landets største. Bygderne i Sisimiut kommune I Sisimiut Kommune befinder der sig 2 bygder, Sarfannguaq og Itilleq. Tidligere var der en del bygder og bosteder omkring Sisimiut. I 1948 var der i Sisimiut Kommune 9 beboede steder - inkl. Sisimiut by. I 1976 var der kun de to bygder tilbage, som der er i dag: Itilleq og Sarfannguaq. [//1//] Videregående Arktisk teknologi projekt 5

7 Danske eksempler Dansker eksempler på hvor lidt der skal til, for at myndighederne griber ind Badevand Forurening: Formanden for teknik- og miljøudvalget i Hørsholm Kommune frygter, at colibakterier i åer og vandløb vil førr til øget sygelighed. Derfor vil kommunen allerede i dette år desinficere alt spildevand, der føres ud i Usserød Å. Denne å menes at være direkte sundhedsskadelig for børn og voksne, som af den ene eller anden grund har kontakt med vandet, og embedslægen i Frederiksborg Amt fraråder al fysisk kontakt med vandet. Forureningen skyldes, at vandrensningsanlægget ikke opfanger og renser 0,01 procent af spildevandet. (L. B. Jessen, JP København, 3) Her er der et virkeligt eksempel, på hvor lidt urenset spildevand, 0.01 procent, der skal til for at embedslægen i Frederiksborg Amt fraråder al fysisk kontakt med vandet, som det renset og urenset spildevand løber ud i. I Sisimiut er forureningen 1000 gange så alvorligt, da der ikke er nogle former for spildevandsrensning. 100 procent urenset spildevand lukkes ud i nærhavområdet. Drikkevand Campylobacter kan smitte gennem drikkevand I begyndelsen af 1996 blev adskillige beboere i den lille nordjyske by Klarup syge med diarré, mavesmerter og opkastninger. Årsagen var en forurening af drikkevandet med bakterierne Campylobacter og E. coli. Vandværket har to adskilte pumpestationer, hvoraf den ene blev forurenet med kloakvand fra et utæt kloakrør. Gennem flere uger fik beboere i den ene del af byen derfor forurenet drikkevand. Desværre nåede man ikke at opdage epidemien, før den anden del af byen blev forsynet med det forurenede drikkevand. Selv om det kun skete i et enkelt døgn blev mange alligevel syge. [//10//] Her kan der igen drages paraleller mellem mængden af urenset spildevand, der udledes nær en fiskerihavn, hvor ballastvand tages ind i fiskekutterne, samt at det vildt som fangerne skyder føres Videregående Arktisk teknologi projekt 6

8 igennem det området der er forurenet med urenset spildevand. De sælerne som fangerne skyder hænges bag på jollen, og er derfor i kontakt med det urensede spildevand. Sygdomme der kan spredes via urenset spildevand Afsnit a-g er skrevet ud fra kilde [//11//] a) Diarre. b) Polio/børnelammelse. c) Stivkrampe. d) Weills syge. e) Leverbetændelse/Hepatis A. f) Luftvejssygdomme på grund af spildevand. g) Listeria a) Diarre: Næsten alle, der har arbejde med spildevand, har oplevet at have diarre. Diarre kommer som regel, hvis personen ikke før har haft kontakt til spildevand, eller de begynder på arbejde efter en ferie. Der er meget, der tyder på, at man ved kort tids kontakt med spildevand bliver immun overfor de virus og bakterier og døde bakterier, der giver diarre. Der findes ingen data for om diarre skyldes virus, bakterier eller endotoxiner fra de døde bakterier. Der er ingen varige skader ved diarre. Sygdomsforløbet ved diarre. Diarre kan være af forskellig sværhedsgrad. Det kan være alt fra en rumlen i maven til diarre i flere dage. Varer diarreen i længere tid, er det ikke den sædvanlige spildevandsdiarre og så skal man søge læge for at finde ud af, hvad det er og få behandling. Forebyggelse af diarre. Forebyggelse af sygdommen er brug af særligt arbejdstøj og værnemidler, samt god renlighed og hygiejne Videregående Arktisk teknologi projekt 7

9 b) Polio/børnelammelse. Poliovirus smitter via afføringen og urinen. Polio var tidligere meget almindelig i den 3. verden, hvor man havde dårlig hygiejne. Forebyggelse af polio Ingen, der er ordentligt vaccineret mod polio, kan få sygdommen. Det er, der et krav om at man skal være vaccineret, hvis man arbejder eller har konktakt med spildevand. Der findes 3 typer af polio, som man kender til, man skal derfor være vaccineret mod alle tre c) Stivkrampe Stivkrampe er heldigvis også en meget sjælden sygdom i Norden. Men stivkrampebakterien findes i spildevand. Sygdomsforløbet. Sygdommen kan kun opstå, hvis bakterien kommer ind i kroppen, hvor der ikke er ordentlig blodtilførsel. Det kan være, hvis man stikker direkte ind i knoglen, eller hvis man får bakterien i et sår med dødt kød. Det er i områder med dårligt blodtilførsel at bakterien vokser og danner nogle giftstoffer. Giftstofferne gør at musklerne går i krampe, hvis den ikke behandles kan det lede til dødsfald. Vaccination mod stivkrampe er effektiv forebyggelse. Derfor skal alle, der er beskæftiget med spildevand være vaccineret.. Vaccination mod stivkrampe Primær vaccination gives normalt i skolen, og med 3 injektioner varer den i 5 år Ved revaccination med 1 sprøjte indenfor 5 år efter primærvaccination varer den i 20 år. Hvis person er yngre end 40 år varer den i 15 år. Ved revaccination med 1 sprøjte mere efter 5 år holder den i 10 år. [//1//] Videregående Arktisk teknologi projekt 8

10 d) Weills syge Weills syge (Leptospirose Ichtohæmorhagica), skyldes en lille spiralformet bakterie.weills syge spredes via rotteurin, da mange rotter har denne sygdom. Overalt hvor der findes rotter, kan der være smitte. Måden man bliver smittet på er, at man rører ved steder, hvor rotter har tisset og får bakterien ind via sår eller mikroskopiske rifter i huden. Den kan også smitte ved rottebid. Der findes ingen vaccination imod weills syg e) Leverbetændelse/Hepatis A I spildevand findes virus, der kan give leverbetetændelse, det er ikke alle der er i konktakt med spildevandet, der bliver smittet som bliver syge. Sygdomsforløb ved Hepatitis A Man bliver smittet, når man får virus i sig på grund af dårlig hygiejne. Smitten overføres fra afføring til madvarer. Op til en måned efter smitten kan man blive syg. De første tegn er træthed, og det hvide i øjnene bliver gult, og afføringen bliver "kitfarvet". Sygdommen varer i nogle uger og trætheden kan sidde i kroppen i flere måneder. Bedriftslæge Jens Brandt anbefaler, at alle der arbejder med spildevand tilbydes vaccination mod hepatitis A Hepatitis A - vaccination Vaccination mod Hepatitis A blev introduceret 1. april Den 1. vaccination varer i 1 år og ved revaccination indenfor 1 år varer vaccinationen mindst i 10 år. Der kan komme kortvarig feber, kvalme og hovedpine i forbindelse med vaccinationen. Vaccinationen er meget effektiv. [//13//] Videregående Arktisk teknologi projekt 9

11 f) Luftvejssygdomme på grund af spildevand Virus og bakterier, der giver forkølelser, ondt i halsen, bronkitis og andre af de sædvanlige forkølelsessygdomme findes også ofte i spildevand. Det ser dog ikke ud til, at folk der arbejder med spildevand, generelt er mere syge med luftvejsssygdomme end andre mennesker. g) Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan gøre både mennesker og dyr syge. Sygdommen viser sig som blodforgiftning og/eller meningitis fra få dage og op til en måned efter, at man er blevet smittet. Gravide kvinder er meget udsatte, fordi sygdommen kan fremkalde abort eller sygdom hos fostre og nyfødte. Mennesker, der i forvejen har et svækket helbred, er mest udsatte. Op til halvdelen af svækkede personer dør, mens personer med et godt helbred meget sjældent dør af sygdommen. I Danmark er der konstateret mellem 25 og 40 tilfælde per år i de seneste 10 år. Da Listeria er meget almindelig i naturen, kan man nemt komme til at forurene rå madvarer. Listeria kan vokse ved temperaturer helt ned til 1 C og ved saltkoncentrationer på helt op til 10%. Hvis Listeria ikke er blevet dræbt under madlavningen, kan den derfor tit overleve den efterfølgende opbevaring. Videregående Arktisk teknologi projekt 10

12 Sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra spildevand i Danmark Problemstilling En række af de mikroorganismer, der findes i spildevand er sygdomsfremkaldende. I forhold til folkesundheden forsøger man at begrænse dem. Når man arbejder med spildevand, er det væsentligt at kende den risiko, der er ved at arbejde med spildevand. Generelt må man sige, at der er øget focus på disse bakterier, fordi hyppigheden af nogle af sygdommene er blevet større i befolkningen de seneste år Smitterisiko Smitterisiko ved udsættelse for mikroorganismer afhænger af: Mikroorganismens virulens - anslagskraft Personens modstandskraft Infektionsvej - indånding/indtagelse/huden Smitte på grund af spildevand Sygdomssmitte fra spildevand er hyppigst smitte med bakterier. Den mængde bakterier, man kan blive udsat for ved direkte kontakt med spildevand, er for de fleste bakterier for lille til at man kan blive syg. Ofte går smitten via forurening af fødemidler på grund af dårlig hygiejne. Efter forureningen vokser bakterierne og kommer over den grænse, hvor de kan gøre os syge. Virus, protozoer/encellede dyr, parasitter opformeres ikke i fødevarer, og er derfor ikke det store problemer i Danmark. Det må derfor antages at det samme gælder Grønland. Direkte smitte I vandløb, søer og strande er koncentrationen af sygdomsfremkaldende mikroorganismer lav på grund af fortynding. Direkte infektioner er derfor ofte smitte med mikroorganismer, der kun kræver en lille dosis for at smitte. Det drejer sig om virus, protozoer, Shigella, Campylobacter og måske Salmonella Typhi. Meget smittefarlige bakterier i spildevand Tyfus, paratyfus, dysenteri og kolera er under god kontrol i Danmark. Om dette gælder Grønland kræver, at man undersøger Grønlands sygestatistik. Men det voldt store problemer i Danmark i 1800 tallet. Det er nu sygdomme, man ser under katastrofer, krigstilstande og i den 3. verdens fattigste lande. Videregående Arktisk teknologi projekt 11

13 Sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra spildevand i Danmark Type Navn Sygdom Kommentarer Bakterier Fækale Coli Clostridium Perfringens Salmonella (ikke tyfus eller paratyfus) Shigella diarre pga enterotoxin ved visse arter mavesmerter, diarre et par dage, - feber diarre, feber mavesmerter, krampe, diarre, feber indikatorbakterie for spildevand, nogle er enterotoxin dannende anaerob vækst, fødevareforurening, kun toxindannelse dårlig hygiejne, fødevaresmitte, flere arter, kræver stor infektionsdosis, smitter ikke mellem mennesker dårlig hygiejne, direkte smitte, højinfektiøs Campylobacter diarre, ingen feber nyere kendt årsag, formentlig smitte fra dyr (kyllinger) Yersenia enterocolitica diarre, som ved salmonella; men kan smitte fra menneske til menneske, ledsymptomer Pseudomonas aeruginosa øjenbetændelse problem ved forurening af badevand Leptospirer Weills syge smitter via spildevand og smittede gnavere, rotter Listeria Listeriose smitteveje?? Gruppe B Streptokokker Parasitter Spoleorm Staphylococcus Aureus Piskeorm opkastning efter få timer, sjældent diarre kun symptomer ved kraftig infektion dårlig hygiejne, enterotoxin, varighed 1 døgn forurening af fødevarer på marken Springorm, børneorm sjældent symptomer; men smitter typisk i hjemmet Videregående Arktisk teknologi projekt 12

14 endetarmskløe Tænia Sagginata, oksetintebændelsorm Ikter ingen eller ukarakteristisk mavebesvær smittekilde ikke varmebehandlet oksekød fra dyr der har græsset på forurenet græs Giardia Lamblia diarre i 2-7 dage, gange dagligt, ildelugtende flagelat, Cryptosporidium Vira Poliovirus børnelammelse vaccination Coxsackievirus forkølelse, "influenza symptomer" ECHO-virus Hepatitis A virus leverbetændelse vaccination mulig Norwalkvirus Rotavirus [//2//] Tabel 4 Videregående Arktisk teknologi projekt 13

15 Spredning af sygdomme via urenset spildevand: Der er flere kilder til spredning af sygdomme: 1) Der er to spildevandsudløb. Det ene lukker urenset spildevand ud i havet, det anden lukker urenset spildevand ud i en bugt, spildevand lukket ud i vandoverfladen alt efter, om det er lav eller højvandet. Dette giver mulighed for spredning via. Luften. I området hvor det ene udløb findes, er der en jollehavn, der anvendes af de lokale fiskere og jægere. Sygdomme kan spredes, når de anvender havvand til at spule værktøj rent for blod m.m. 2) I havnen blev der fundet organismer, der kan tyde på, at der er blevet tømt latriner fra bådene ud i havnen. Organismerne kan dog også være fra udløbet der så er ført med tidevandet ind i havnen. Havnen er en fiskerihavn og Royale Greenland har en fabrik i havneområdet. Fiskerne anvender havnevandet til ballast i tankene, hvor fangsten senere ender. Dette betyder, at organismerne kan komme i konktakt med levnedsmidlerne. 3) Det er ikke alle huse i byen, som er koblet til kloakeringen. Disse huse anvender latriner, hvor affaldet opsamles i plastposer. Disse poser placeres ude ved vejen, hvor de så hentes. Desværre er poserne ikke helt tætte, dette kan ses, som et spor efter den vogn, der henter poserne. Dette betyder at spildevand spredes i hele byen. 4) Spredning af sygdomme via de løse hunde. Videregående Arktisk teknologi projekt 14

16 Overlevelseevne af smitstoffer i det ydre miljø Afsnit skrevet ud fra [//2//] Afgørende for de sygdomsmæssige konsekvenser af smitstofkontaminationen af det ydre miljø er smitstoffernes overlevelsemuligheder, og de er bestemt af abiologiske og biologiske forhold som: 1) Temperatur. 2) Saltindhold. 3) Iltkoncentration. 4) Uv-lys. 5) PH. 6) Indhold af toxiske stoffer. 7) Indhold af organisk stof. 8) Indhold af partikler. 9) Indhold af bakteriophager (bakterievirus) 10) Indhold af oxidations- og reduktionsmidler. 11) Inaktivering betinget af den naturlige mikroflora. Temperatur: Smitstoffernes overlevelsesevne er i høj grad bestemt af temperaturen. Jo lavere temperatur, desto længere overlevelsesevne. Ved temperaturer omkring 0 grader kan virus overleve i måneder. Uv-lys: Uv-lys vil kun påvirke terrestriske recipienter på overfladen og salt- og ferskvands recipienter ned til en begrænset dybde. Partikler: I fersk- og saltvand er de fleste virus partikelbårne. Partikelbundne virus er bedre beskyttede mod virucidale spormetaller, desinfektanter, UV-lys, protein- eller RNA/DNA- nedbrydende enzymer. Partikler vil i nogen gad adsorbere enzumer, metaller m.v., så de ikke kan ødelægge viruspartiklens proteinskal. Videregående Arktisk teknologi projekt 15

17 Virus og bakteriers overlevelsesevne: Virus overlevelsesevne i havvand. virus Temp. o C Tid i dage for elimination T90 % T99 % T99,9 % T100 % Polio Polio >60 Adenovirus 2-23 >50 Polio Tabel 5 [tabel B2.1 i //2//] Overlevelsestid for ikke specificeret virus i havvand er mellem dage. Bakteriernes overlevelsesevne i havvand. Bakterie Temp. o C Aquatisk Overlevelsestid i Reduktion i % recipient havvand dage Typhi Yersinia enteocolit Fæcale coli 4 5 o/oo 5 99 Fæcale coli 4 35 o/oo 5 99 Fæcale coli 25 5 o/oo 4 99 Fæcale coli o/oo 3 99 Mycobact. 4 5 o/oo 7 99 Tuberculosis Mycobact o/oo 6 99 Tuberculosis Mycobact o/oo 6 99 Videregående Arktisk teknologi projekt 16

18 Tuberculosis Mycobact o/oo 6 99 Tuberculosis Leptospirer 4 5 o/oo 6 99 Leptospirer 4 35 o/oo 1 99 Leptospirer 25 5 o/oo 1 99 Leptospirer o/oo 1 99 Salmonella typhi 4 5 o/oo 6 99 Salmonella typhi 4 35 o/oo 6 99 Salmonella typhi 25 5 o/oo 5 99 Salmonella typhi o/oo 5 99 Shigella 4 5 o/oo 5 99 dysenteriae Shigella 4 35 o/oo 1 99 dysenteriae Shigella 25 5 o/oo 1 99 dysenteriae Shigella o/oo 1 99 dysenteriae Vibrio cholerae 4 5 o/oo 1 99 Vibrio cholerae 4 35 o/oo 1 99 Vibrio cholerae 25 5 o/oo 1 99 Vibrio cholerae o/oo 1 99 Tabel 6 [tabel B2.2 i //2//] Videregående Arktisk teknologi projekt 17

19 Metode til mindskning af spredning af sygdomme: Problem: Løsning: A) Spredning af sygdomme/spildevand fra latrineposer i byen 1) Udbyg kloaknettet. 2) Tilsæt kemikalier til latrinen. 3) Belyse indholdet af latrinen med uv-lys. B) Spredning af mikroorganismer/sygdomme fra byens spildevandudløb 1) Bioforgasse spildevandet. 2) kemisk behandling af spildevandet. 3) Belyse spildevandet med uv-lys 4) Varmebehandle spildevandet. 5) Kalkdosering. C) Spredning af mikroorganismer i Havnen 1) Forbud mod at tømme latriner i havnen. 2) Forbud mod at bortskaffe restprodukter fra fangster til havnemiljøet. D) Mindskning af resistente organismer 1) Reducerer forbruget af antibiotika i byen. 2) Forebygge i stedet for at helbrede. A1) Ved at udbygge kloaknettet fjernes problemerne med at skulle transportere spildevand rundt i byens gader. Nogle af grundene til, der ikke er kloakeret, kan skyldes prisen samt landskabsmæssige problemer. En mulig løsning kan være at indføre vakuumtoiletter, der ikke kræver store Videregående Arktisk teknologi projekt 18

20 vandmængder for at kunne fungere (ca. 1-2 liter pr skyl), samt at de ikke kræver fald ned mod opsamlingsstedet. På denne måde kan en gruppe af huse gå sammen om en pumpestation, rørføringen bliver ikke særlig stor. Systemet kræver også, at spildevandet opsamles i tanke, der så pumpes over i tankbiler til viderebehandling. Et vakuumsystem er dyrt i anskaffelse og i vedligeholdes da der kun er en fabrikant i Nordeuropa. Systemet fungerer ved hjælp af pumper, og der skal der forventes en udgift til strøm. A2) Ved at tilsætte kemikalier til latrineposerne f.eks. klor nedsætter man mikroorganismernes mulighed for at overleve, man kan i princippet anvende NaCl, idet saltet vil udtørre mikroorganismernes celler for væske, osmose. Disse kemikalier vil ved kontakt med havmiljøet påvirke denne i en negativ retning. A3) Ved at belyse mikroorganismer med uv-lys, sker der en nedbrydning af mikroorganismernes kerne, og de går derfor til grunde. Dette system vil kræve en omrøring så hele massen bliver belyst i den fulde tid. Dette system skal anvende uv-lamper, der skal være tændt i den tid, hvor der ikke er nogle, der anvender latriner. Dette er meget dyrt i el. Jeg vil anbefale, at man anvender løsning A1. I de områder hvor det ikke er muligt at lave alm. træk og slip, vil jeg anbefale at anvende vakuumtoiletter i gruppe, så ledningsnettet bliver så lille som muligt. B1) Omdannelse af spildevand til biogas Ved at føre spildevandet ind i et biogasanlæg der kan behandle spildevand, byens organiske fraktioner fra husholdningen, restprodukter fra royal Greenland, og gl./dårlige organiske varer fra de lokale butikker. Videregående Arktisk teknologi projekt 19

21 Man kan ved at anvende et biogasanlæg, der fungerer under høje temperaturer, fremdyrke organismer, der kan udkonkurrer de organismer, der lever ved 37 grader C, Udover at ødelægge levevildtkårene for de organismerne, der er resistente over for antibiotika. Vil byen også kunne udnytte den biogas, som anlægget vil produksere, til el og varmeforsyning. Dette vil betyde, at man vil kunne mindske udgifterne til indkøb af olie til elkraftsværket. Rest produkterne vil være muldjord og gødningsvand, muldjorden kan deponeres på Dumpen og gødningsvandet kan udledes til havmiljøet. Der kan også blive foretaget en yderligere rens så næringsstofferne fjernes fra gødningsvandet(spildevandsrensningsanlæg), hvis kommunen ikke kan finde andre muligheder. Denne løsning er dyr i anskaffelse, men vil kunne betale sig hjem, hvis man anvender biogassen til el og varme. Figuren viser processen ved bioforgasning af gylle, den kan sammenlignes med spildevand, fra husholdningen. Videregående Arktisk teknologi projekt 20

22 Figur 15 B2) kemisk behandling af spildevandet a) Behandle spildevandet med kemikalier f.eks. klor. Kloren ødelægger mikroorganismerne. Forurener vandmiljøet med klor, samt store udgifter til indkøb og transport af kloren. Fordele ved at klorer er: At spildevandet vil være smitstoffrit. Ulemper: Kloring eliminerer ikke nødvendigvis alle smitstoffer (ormeæg, protozoer m.m). mange smitstoffer har en højere klorresistens end de indikatorbakterier, hvis kvalititative måling udgør varslingssystem. Klor er et giftstof, og kloring af spildevand repræsenterer en fare for flora og fauna i recipinten. Kontakttid: Ved en kontakttid på henholdsvis 1 og 3 timer og et klorindhold på 20 mg/l (frit klor tilsat), og en temperatur på 20 grader fandtes en virusreduktion på henholdsvis >99,9% og >99,999% b) Behandle spildevandet i et alm. Spildevandrensningsanlæg, rest produkterne forbrændes (fast fraktion), det rensede spildevand lukkes ud i havet. c) Behandle spildevandet med ozon, ozon er giftig for levende organismer, men nedbrydes til ilt, der vil desuden ske en iltning af spildevandet. Ozon-desinfektion af spildevand er blevet afprøvet i USA og Canada, med det resultat, at indikatorbakterier i spildevand er reduceret med > 99.9%. Effekten af en ozonering er afhængig af temperatur, ozonkoncentration, kontakttid samt indhold af organisk stof. Ozons effekt er speciel god mod protozoner samt god imod virus og bakterier. Se bilag 2 Ozonen har en halverings tid på 40 minutter, så den toksiske påvirkning af havmiljøet kan minimeret ved at have opbevaringstanke, hvor ozon kan blive nedbrudt inden udledning til havet Videregående Arktisk teknologi projekt 21

23 B3) Ved at belyse spildevandet med UV-lys. UV-desinfektion har den fordel, at den ikke efterlader nogle toksiske stoffer. UV-behandling af spildevand har således ikke givet nogle problemer i recipienten i form af fiskesygdom. Ofte er UV-desinfektion af spildevand kombineret med ultralydbehandling. UV-lys tyder på at have en god effekt på ikke sporedannende bakterier og virus, men har en mindre effekt på protozoer og sporedannende bakterier. En filtrering af spildevandet har vist sig afgørende for at forstørre effekten af UV-lys. Den anvendte dosis af UV-lys der skal til for at eliminere indikatorbakterie( Fæcal coliform) er 275 mw-s/cm 2 for urenset spildevand. B4) Varmebehandling. Ved at opvarme spildevandet til 100 grader ødelægges cellekerne hos de fleste bakterier, dog kan spore overleve varmebehandlingen. Ulempe. At opvarme spildevandet fra 5000 indbygger til 100 grader, vil ikke være nogle realistiske løsning, den vil simpelthen være for dyrt. B5) Kalktilsætning (Cao, Ca(OH) 2 ) til spildevand og spildevandsslam har været anvendt for at reducere indholdet af smitstoffer i mange år. Ved ph = 11,5 og en exponeringstid på 60 minutter elimineres alle gramnegative bakterier. Grampositive bakterier som stafylokker og Listeria er mere resistente mod CaO-behandling end de gramnegative bakterier så som Salmonella, Yersinia, Campylobacter. Problemet med kalktilsætning er imidlertid, at mykobakterier og ormeæg i praksis ikke med sikkerhed kan ødelægges på denne måde, og protozoer som Giardia Cryptosporidium og Entamoeba må regnes for at være resistente for kalktilsætningen. Kalktilsætning kan fjerne virus. 96,8% af enterovirus ødelægges ved ph 11,5 ved en exponeringstid på minutter. Der vil være en 99% reduktion af virus ved et ph på 11 og en kontakttid på minutter. Faktorer som virusets art og spildevandets temperatur har en indflydelse på virusdecimeringen. Videregående Arktisk teknologi projekt 22

24 C1) Forbud mod at tømme latriner i havnen. Ved at forbyde tømningen af latriner/spildevand (fra skibe). i havnen mindskes mængden af organisk stof og der vil ske en reduktion af mikroorganismer, da der ikke vil blive tilført ny organismer til havnen. C2) Forbud mod at bortskaffe restprodukter fra fangster til havnemiljøet. Ved et forbud imod bortskaffelse af organiske materiale ( dele fra fisk m.m.) mindskes mængden af organiske materiale, og derfor også grundlaget for mikroorganismers vækst. Restprodukter skal enten dumpes ude i havet lang væk fra byen, eller køres til en viderebehandling. Det kunne være nedbrydning i et biogas anlæg, eller nedbrydning i et forbrændingsanlæg, (nedsætter brændværdien på grund af det store vandindhold som organiske materialer indeholder). D1+2) Reducerer forbruget af antibiotika i byen. Ved at reducere forbruget af antibiotika i byen mindskes også antallet af organismer, der kan udvikle resistente over for antibiotika. Dette kunne ske ved at forbygge at folk f.eks. bliver smittet med kønssygdomme. Man kunne også prøve at anvende andre behandlingsformer, samt at kun udlevere antibiotika til de personer, der har en sygdom, der kan behandles med antibiotika. Diskussion om sygdomme der kan spredes via urenset spildevand: De sygdomme samt de mikroorganismer der er nævnt i afsnittet, er taget fra danske spildevand, samt internatonale undersøgelser. Det er ikke sikkert af de samme sygdomme og mikroorganismer findes under de arktiske forhold, som der findes i Grønland. Der er dog en risiko for at turister, samt grønlandske borger der har været ude og rejse, kan indføre sygdomme som Leverbetændelse/ Hepatis A og polio til Sisimiut, idet bakterier og virus har en lang overlevelsetid 1-36 dage. Fordi at mikroorganismernes har denne lange overlevelse tid gør det hele havområdet nær Sisimiut til en potentiel fare for samfundet, idet meget af fangsterne (fisk samt vildt) bringes ind til byen gennem havnen som ligger inden for en nær radius af byens ene spildevandsudløb. Videregående Arktisk teknologi projekt 23

Bakterier og virus i fisk og skaldyr

Bakterier og virus i fisk og skaldyr Kapitel 12 side 99 Bakterier og virus i fisk og skaldyr Bakterier findes overalt på kloden. Og derfor også på og i fisk og skaldyr. De fleste er uskadelige for mennesker, men nogle typer af bakterier kan

Læs mere

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Veterinære forhold Biogas muligheder og begrænsninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Program veterinære forhold Smittekilder Gylle Restprodukter animalsk oprindelse Energiafgrøder Smitte og smitterisiko

Læs mere

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Sekundavand og Sundhed

Sekundavand og Sundhed Sekundavand og Sundhed 29.01.2013 Henrik L Hansen Kontorchef, ledende embedslæge Konklusion Sekundavand er en del af den fremtidige vandforsyning 1 Vi har godt drikkevand i dag - og det vil vi gerne fortsat

Læs mere

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Landbrug & Fødevarer/DMRI 21. januar 2014 MOL/HCH Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Nedenstående oversigt er en opsummering af en overordnet hazard analyse med udgangspunkt

Læs mere

Rotters smitterisiko

Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotter som smittebærere En af de væsentligste årsager til at rotter er uønskede i samfundet, er deres evne til at bære smitte. Rotter er i stand til at smitte

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:

Læs mere

Desinfektion - overordnet set

Desinfektion - overordnet set Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

Spildevandsrensning. landet

Spildevandsrensning. landet Spildevandsrensning på landet 2 Nu også spildevandsrensning på landet En del vandløb og søer er trods en stor indsats stadig forurenet. Derfor har Folketinget besluttet, at spildevandet fra ejendomme på

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion

Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion Lars Stoumann Jensen, Olga Popovic og Anita Forslund LIFE, Københavns Universitet Martin

Læs mere

Teknik og Miljø. Badevandsprofil Glænø Strand

Teknik og Miljø. Badevandsprofil Glænø Strand Teknik og Miljø Badevandsprofil Glænø Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 006H Stationsnavn Glænø Strand DKBW navn Glænø Strand Hydrologisk reference M UTM X 656038 UTM Y 6118273 Referencenet

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Fødevarehygiejne Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Indhold Bakterielle fødevarebårne sygdomme i Grønland... 2 Bakterier stammer fra jord, vand, dyr og mennesker... 2 Forebyggelse af bakterielle

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Intro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål

Intro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål Intro Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer Michael René Lektor og Ingeniør 2. mar. 2016 MRSA Campylobacter Salmonella Listeria Overlevelse og hurdleteknologi Afslutning & spørgsmål Hvor store er bakterier?

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Strandgård, Klinteby Frihed

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Strandgård, Klinteby Frihed Badevandsprofil Badevandsprofil for Strandgård, Klinteby Frihed Ansvarlig myndighed: Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved www.naestved.dk Email: naestved@naestved.dk Tlf.: 55 88 55 88 Hvis der

Læs mere

Badevandsprofil. Sydstranden

Badevandsprofil. Sydstranden Badevandsprofil Sydstranden Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus

Læs mere

Badevandsprofil - Bjerge Os Sukkerkanalen

Badevandsprofil - Bjerge Os Sukkerkanalen Badevandsprofil - Bjerge Os Sukkerkanalen Ansvarlig myndighed: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk Medlemsstat Danmark Kommune Kalundborg Kommune

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Notat vedr. fornyet høring af bekendtgørelse om svømmebadsanlæg

Notat vedr. fornyet høring af bekendtgørelse om svømmebadsanlæg Notat Notat vedr. fornyet høring af bekendtgørelse om svømmebadsanlæg Vand J.nr. BLS-400-00015 Ref. hebkr Den 23. april 2010 Notat vedr. fornyet høring af bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses

Læs mere

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Klarskovgård Strand

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Klarskovgård Strand Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Klarskovgård Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 011A Stationsnavn Klarskovgård Strand DKBW navn Klarskovgård Strand Hydrologisk reference M UTM

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Årøsund Badehotel, Årøsund. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Årøsund Badehotel, Årøsund. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Årøsund Badehotel, Årøsund Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der

Læs mere

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland GUDP fiskeri workshop Aalborg d. 10/10-2013 (DanFish International) Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland Niels Bøknæs, Projektafdelingen, Royal Greenland Seafood A/S

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Badevandsprofil - Kysthospitalets Badebro

Badevandsprofil - Kysthospitalets Badebro Badevandsprofil - Kysthospitalets Badebro Ansvarlig myndighed: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk Medlemsstat Danmark Kommune Kalundborg Kommune

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Dageløkke S, Helletofte. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Dageløkke S, Helletofte. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Helletofte Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Næsby Strand, Næsby. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Næsby Strand, Næsby. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Næsby Strand, Næsby Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring Tlf

Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring    Tlf Badevandsprofil Badevandsprofil for Krage Strand, Hirtshals Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis

Læs mere

Mikroorganismer og hygiejne

Mikroorganismer og hygiejne Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med

Læs mere

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved Søskær Mose

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved Søskær Mose Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Stranden ved Søskær Mose Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 019A Stationsnavn Søskær DKBW navn Søskær Hydrologisk reference M UTM X 637711 UTM Y 6131265

Læs mere

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Rene hænder og god hygiejne redder liv Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjørnebæk, Klinteby

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjørnebæk, Klinteby Badevandsprofil Badevandsprofil for, Klinteby Ansvarlig myndighed: Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved www.naestved.dk Email: naestved@naestved.dk Tlf.: 55 88 55 88 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for

Læs mere

Tagvand frikendes til rekreativt brug. Hvor langt kan vi nå med pladsvand og vejvand

Tagvand frikendes til rekreativt brug. Hvor langt kan vi nå med pladsvand og vejvand Tagvand frikendes til rekreativt brug. Hvor langt kan vi nå med pladsvand og vejvand LAR i Danmark 18. marts 2010 18.mar. 10 LAR-møde Tage Fugle, tagmaterialer Mange målinger Tagterrasser, atmosfærisk

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Helsehjemmet, Diernæs. DKBW Nr. 854 Stationsnummer 403. Vilstrup Strand ved Helsehjemmet

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Helsehjemmet, Diernæs. DKBW Nr. 854 Stationsnummer 403. Vilstrup Strand ved Helsehjemmet Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Tilførsler af mikrobielle patogener til de danske farvande

Tilførsler af mikrobielle patogener til de danske farvande Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 2.9 Tilførsler af mikrobielle patogener til de danske farvande Niels Bohse Hendriksen Dato: August 2012 Side 1/12 Dette faglige baggrundsnotat skal, sammen med andre notater

Læs mere

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Badevandsprofil Badevandsprofil for Lundeborg Strand, Lundeborg Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis

Læs mere

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved værftet

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved værftet Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Stranden ved værftet Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 018A Stationsnavn Værftet DKBW navn Værftet Hydrologisk reference M UTM X 634656 UTM Y 6134432

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Rejefabrikker Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Badevandsprofil. Nordstranden

Badevandsprofil. Nordstranden Badevandsprofil Nordstranden Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Tømning af husspildevandstanke

Tømning af husspildevandstanke Tømning af husspildevandstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING GODE RÅD Furesø Fælles tømningsordning Alle ejendomme med en bundfældningstank også kaldet hustank, trekammertank, trixtank og septiktank er med i

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Herslev Strand, Herslev. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Herslev Strand, Herslev. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf. Badevandsprofil Badevandsprofil for, Herslev Ansvarlig myndighed: Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.: 46 46 46 46 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller uheld på stranden

Læs mere

Kampagne mod brug af forbudt bundmaling

Kampagne mod brug af forbudt bundmaling 1) Kampagne mod brug af forbudt bundmaling Kampagnes formål Skabe opmærksomhed omkring problemerne og konsekvenserne ved brug af ulovlig TBT-holdig bundmaling Målet er at komme brugen af den ulovlige TBT-maling

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Gimsing Strand, Struer. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Gimsing Strand, Struer. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune Badevandsprofil Badevandsprofil for Gimsing Strand, Struer Ansvarlig myndighed: Struer kommune Vestergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Teknik og Miljø. Badevandsprofil Strandvejen Strand

Teknik og Miljø. Badevandsprofil Strandvejen Strand Teknik og Miljø Badevandsprofil Strandvejen Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 008D Stationsnavn Strandvejen Strand DKBW navn Strandvejen Strand Hydrologisk reference M UTM X 634888

Læs mere

Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15

Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15 Indhold 1 Indledning 11 2 Jordens alder, det første liv 15 Isukasia, verdens ældste klipper 15 Bakterier er små, og der er mange af dem 17 Kvælstofkredsløbet Bakterier holder naturen i gang 18 Der er bakterier

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Alrum Strand, Alrum. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Alrum Strand, Alrum. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Alrum Strand, Alrum Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Quistgårdsvej Strand

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Quistgårdsvej Strand Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Quistgårdsvej Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 012F Stationsnavn Quistgårdsvej Strand DKBW navn Quistgårdsvej Strand Hydrologisk reference M

Læs mere

Fredericia Kommune, Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Tlf. 7210 7000 E-mail:kommunen@fredericia.dk www.fredericia.dk

Fredericia Kommune, Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Tlf. 7210 7000 E-mail:kommunen@fredericia.dk www.fredericia.dk Vejrmosegårds Strand Ansvarlig myndighed Fysiske forhold Beliggenhed/farvand Strandens udstrækning, beskrivelse og faciliteter Fredericia Kommune, Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Tlf. 7210

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

Badevandsprofil Jels Nedersø, Jels Ansvarlig myndighed: Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Tlf.: +45 7996 5000 www.vejen.dk

Badevandsprofil Jels Nedersø, Jels Ansvarlig myndighed: Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Tlf.: +45 7996 5000 www.vejen.dk Badevandsprofil Jels Nedersø, Jels Ansvarlig myndighed: Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Tlf.: +45 7996 5000 www.vejen.dk Medlemsstat Danmark Kommune Vejen Kommune DKBW Nr. 929 Station Nr. 575-F101

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE)

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15 Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) Januar 2005 Erstatter At-cirkulæreskrivelse nr. 8, 1995

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø Ansvarlig myndighed: Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg www.vordingborg.dk Email: post@vordingborg.dk Tlf. 55 36 36 36 Hvis

Læs mere

Afdækning af energiforbrug på bygdeplan i Grønland For Sarfannguaq og Itilleq

Afdækning af energiforbrug på bygdeplan i Grønland For Sarfannguaq og Itilleq 11422 Arktisk teknologi Afdækning af energiforbrug på bygdeplan i Grønland For Sarfannguaq og Itilleq Udarbejdet sommer 2005 af: Claus Hansen s992108 Christian Wolf s022177 1. Forord Vi er to studerende

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2004 Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2004 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 5 mdr. DiTeKiPolHib 12 mdr. DiTeKiPolHib 15 mdr. MFR

Læs mere

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Bagenkop Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Ren besked. Renseanlæg. Pumpestation. Ledningsnet

Ren besked. Renseanlæg. Pumpestation. Ledningsnet Ren besked Renseanlæg Pumpestation Ledningsnet Velkommen til Vestforsyning Spildevand A/S Her arbejder vi med spildevand, det stiller særlige krav til både medarbejdere og entreprenører der arbejder for

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Klinten, Jyllinge. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Klinten, Jyllinge. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Klinten, Jyllinge (Opdateret april 2016) Ansvarlig myndighed: Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde kommunen@roskilde.dk www.roskilde.dk Hvis der

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søndbjerg Strand, Søndbjerg. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søndbjerg Strand, Søndbjerg. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune Badevandsprofil Badevandsprofil for Søndbjerg Strand, Søndbjerg Ansvarlig myndighed: Struer kommune Østergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres

Læs mere

Isumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet

Isumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet Isumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet CIRKULÆRE OM FORHOLDSREGLER MOD SMITSOMME SYGDOMME I DAGPLEJEHJEM SAMT I DAG- OG DØGNINSTITUTIONER FOR BØRN. Nr. 188 1. I samråd med Landslægen i Grønland

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

BADEVANDSPROFIL M5 GEDSER SYD

BADEVANDSPROFIL M5 GEDSER SYD BADEVANDSPROFIL M5 GEDSER SYD GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere