Frygt ved urenset spildevand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frygt ved urenset spildevand"

Transkript

1 Center for Arktisk Teknologi Kemitorvet, bygning 204, DTU 2800 Kgs. Lyngby tlf / 2163 Center for Arktisk Teknologi Sanaartornermik Ilinniarfik, Box 1001, 3911 Sisimiut tlf: Frygt ved urenset spildevand Videregående Arktisk Teknologi projekt

2 Forord: Denne rapport er blevet p.g.a. en opdagelse, fortaget under feltarbejde i Sisimiut Grønland. Temaet i denne rapport hørte ikke naturligt hjemme inde under den anden rapport Mikroorganismer i havvand omkring Sisimiut, og vil derfor blive beskrevet i denne tillægsrapport. Formålet med denne rapport er at se på nogle mulige smitteveje for organismer i byens urenset spildevand, og evt. løsninger til at fjerne farlige organismer fra udledningen af spildevand. Videregående Arktisk teknologi projekt 1

3 Indholdsfortegelse: Forord:... 1 Indledning og formål:... 3 En kort beskrivelse af Sisimiut og Sisimiuts historie:... 4 Sisimiuts historie... 4 Bygderne i Sisimiut kommune... 5 Danske eksempler... 6 badevand... 6 Drikkevand... 6 Sygdomme der kan spredes via urenset spildevand... 7 Sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra spildevand i Danmark Spredning af sygdomme via urenset spildevand: Overlevelseevne af smitstoffer i det ydre miljø Virus og bakteriers overlevelsesevne: Metode til mindskning af spredning af sygdomme: Diskussion på sygdomme der kan spredes via urenset spildevand: Diskussion på metoder til mindskning af spredning af sygdomme: Konklusion på metoder til mindskning af spredning af sygdomme: Tungmetaller på virkning af havmiljøet: Udledning af næringsstoffer til havmiljøet Konklusion: BILAG:1 Effekt af ozondosering på smitstoffer i vand Videregående Arktisk teknologi projekt 2

4 Indledning og formål: Grønlands kyst er med dens smukke og varierende natur et bevaringsværdigt område, der som følge af en teknologisk udvikling, en øget befolkning, samt en laissey faire holdning blevet udsat for øget mængder af miljøfremmede stoffer. Da Havmiljøet har stor betydning for landet, er det interessant, om det er muligt at se en forskel på organismer i forurenet havvand og ikke forurenet havvand. Denne rapport laves for at undersøge, hvordan Sisimiut by udledninger af spildevand kan påvirker folkesundheden i byen. Denne rapport er lavet med en pladespredningsforsøg, hvor der er konstateret organismer, der kan leve og formere sig, på Ampencilen. Afgræsning af projekt: Der er ikke fortaget nogle sammenligning mellem spildevand og sygdomstilfælde i byen, samt at der ikke er foretaget undersøgelser af de lokale fødevarer for organismer fra spildevandsudløbene. Denne rapport er bygget på nogle antagelser, og skal derfor kun anvendes, som et ide katalog til senere undersøgelser. I rapporten vil der blive undersøgt nogle spørgsmål: Hvilken problemer kan der opstå ved at lukke urenset spildevand ud i nærområdet af bebyggelse? Er der problemer med tilførslen af næringsstoffer til havmiljøet? Er der nogle løsninger på disse mulige problemer? Videregående Arktisk teknologi projekt 3

5 En kort beskrivelse af Sisimiut og Sisimiuts historie: Klimaet er arktisk med temperaturer ned til - 35ºC om vinteren og op til + 20ºC om sommeren. Sisimiut Kommune havde pr. 1. januar indbyggere, heraf i Sisimiut by, 136 i bygden Itilleq, 117 i bygden Sarfannguaq og 485 i bygden Kangerlussuaq. Det vigtigste erhverv er fiskeri, og flere store kuttere samt små og store trawlere findes i havn i byen. Der fiskes især rejer, krabber og torsk. Derudover fanges laks og hellefisk, foruden fangst af hvalros, en betydelig mængde sæl og hvidfisk. Der jages også på land. Det er rensdyr og moskusokser. Royal Greenland fiskefabrikken er den største af sin art på Grønland og den mest moderne i verden. Sisimiuts historie De tidligste spor af menneskelig aktivitet i Sisimiut kommune er år gamle. De stammer fra Saqqaqkulturen, hvis mennesker levede i Grønland i 1800 år. Efterfølgende var distriktet beboet af folk fra Dorsetkulturen. Denne kultur deles op i 2 perioder Dorset I (år 500 f.v.t e.v.t.) og Dorset II. Der er kun spor efter Dorset I-kulturens mennesker i Sisimiut Kommune. Thulekulturens mennesker - forfædrene til Sisimiuts nulevende befolkning kom hertil omkring tallet. Ligesom de tidligere indvandrere kom de fra Nordamerika. Deres økonomi var hovedsageligt baseret på fangst af hvaler, sæler og rensdyr. Specielt var sælen vigtig for deres overlevelse i den arktiske natur. Udover det nærende kød blev skindet brugt til fremstilling af klæder og betræk til kajakker og konebåde. Desuden blev spæk fra sælen brugt som brændstof til lampen, der både gav varme og lys. Ved Hans Egedes ankomst til Grønland i 1721 begyndte den danske kolonisation af landet. Efter nogle mislykkede forsøg på oprettelse af hvalfangststeder i distriktet i slutningen af 1720-erne blev der i 1756 oprettede: kolinien Sydbay på lokaliteten Ukiivik ud for Isortoq-fjorden. Stedet var tidligere de hollandske hvalfangeres tilholdssted. Senere blev det besluttet at kalde stedet Holsteinsborg efter præsten i missionskollegiet Greve Johan Ludvig Holstein. Efter nogle år stod det klart, at stedet ikke var det ideelle for en koloni. I 1759 blev der opført et missionshus ved hvalfangerlogen i Asummiut og i 1764 blev kolonien Holsteinsborg flyttet til lokaliteten Sisimiut. Videregående Arktisk teknologi projekt 4

6 Først ved missionshusets (det nuværende turistkontor) flytning til Sisimiut i 1767 blev kolonien på et sted. I 1801 hærgede en voldsom koppeepidemi Grønlands vestkyst, som i Sisimiut bortrev en stor del af befolkningen. Grundet de gode fangstmuligheder blev distriktet dog hurtigt genbefolket. Indtil de store rethvalers forsvinden, i slutningen af 1700-tallet, var koloniens økonomi baseret på hvalfangst. Senere var det eksporten af spæk og skind fra sæler samt tørrede og saltede fisk, der holdt gang i økonomien. Selvom der blev etableret henkogningsfabrik og skibsværft - de første i Grønland i henholdsvis 1924 og 1931 var byens udvikling indtil afslutningen af Anden Verdenskrig meget langsom. Sisimiut, hvor indbyggertallet er mere end fordoblet siden 1960, er i Grønland en vigtig industri- og uddannelsesby. Henkogningsfabrikken, som både har produceret forskellige fiskeprodukter og rejer er med tiden kraftigt udbygget og producerer nu udelukkende rejer. Produktionsanlægget ejes nu af Royal Greenland og er landets største. Bygderne i Sisimiut kommune I Sisimiut Kommune befinder der sig 2 bygder, Sarfannguaq og Itilleq. Tidligere var der en del bygder og bosteder omkring Sisimiut. I 1948 var der i Sisimiut Kommune 9 beboede steder - inkl. Sisimiut by. I 1976 var der kun de to bygder tilbage, som der er i dag: Itilleq og Sarfannguaq. [//1//] Videregående Arktisk teknologi projekt 5

7 Danske eksempler Dansker eksempler på hvor lidt der skal til, for at myndighederne griber ind Badevand Forurening: Formanden for teknik- og miljøudvalget i Hørsholm Kommune frygter, at colibakterier i åer og vandløb vil førr til øget sygelighed. Derfor vil kommunen allerede i dette år desinficere alt spildevand, der føres ud i Usserød Å. Denne å menes at være direkte sundhedsskadelig for børn og voksne, som af den ene eller anden grund har kontakt med vandet, og embedslægen i Frederiksborg Amt fraråder al fysisk kontakt med vandet. Forureningen skyldes, at vandrensningsanlægget ikke opfanger og renser 0,01 procent af spildevandet. (L. B. Jessen, JP København, 3) Her er der et virkeligt eksempel, på hvor lidt urenset spildevand, 0.01 procent, der skal til for at embedslægen i Frederiksborg Amt fraråder al fysisk kontakt med vandet, som det renset og urenset spildevand løber ud i. I Sisimiut er forureningen 1000 gange så alvorligt, da der ikke er nogle former for spildevandsrensning. 100 procent urenset spildevand lukkes ud i nærhavområdet. Drikkevand Campylobacter kan smitte gennem drikkevand I begyndelsen af 1996 blev adskillige beboere i den lille nordjyske by Klarup syge med diarré, mavesmerter og opkastninger. Årsagen var en forurening af drikkevandet med bakterierne Campylobacter og E. coli. Vandværket har to adskilte pumpestationer, hvoraf den ene blev forurenet med kloakvand fra et utæt kloakrør. Gennem flere uger fik beboere i den ene del af byen derfor forurenet drikkevand. Desværre nåede man ikke at opdage epidemien, før den anden del af byen blev forsynet med det forurenede drikkevand. Selv om det kun skete i et enkelt døgn blev mange alligevel syge. [//10//] Her kan der igen drages paraleller mellem mængden af urenset spildevand, der udledes nær en fiskerihavn, hvor ballastvand tages ind i fiskekutterne, samt at det vildt som fangerne skyder føres Videregående Arktisk teknologi projekt 6

8 igennem det området der er forurenet med urenset spildevand. De sælerne som fangerne skyder hænges bag på jollen, og er derfor i kontakt med det urensede spildevand. Sygdomme der kan spredes via urenset spildevand Afsnit a-g er skrevet ud fra kilde [//11//] a) Diarre. b) Polio/børnelammelse. c) Stivkrampe. d) Weills syge. e) Leverbetændelse/Hepatis A. f) Luftvejssygdomme på grund af spildevand. g) Listeria a) Diarre: Næsten alle, der har arbejde med spildevand, har oplevet at have diarre. Diarre kommer som regel, hvis personen ikke før har haft kontakt til spildevand, eller de begynder på arbejde efter en ferie. Der er meget, der tyder på, at man ved kort tids kontakt med spildevand bliver immun overfor de virus og bakterier og døde bakterier, der giver diarre. Der findes ingen data for om diarre skyldes virus, bakterier eller endotoxiner fra de døde bakterier. Der er ingen varige skader ved diarre. Sygdomsforløbet ved diarre. Diarre kan være af forskellig sværhedsgrad. Det kan være alt fra en rumlen i maven til diarre i flere dage. Varer diarreen i længere tid, er det ikke den sædvanlige spildevandsdiarre og så skal man søge læge for at finde ud af, hvad det er og få behandling. Forebyggelse af diarre. Forebyggelse af sygdommen er brug af særligt arbejdstøj og værnemidler, samt god renlighed og hygiejne Videregående Arktisk teknologi projekt 7

9 b) Polio/børnelammelse. Poliovirus smitter via afføringen og urinen. Polio var tidligere meget almindelig i den 3. verden, hvor man havde dårlig hygiejne. Forebyggelse af polio Ingen, der er ordentligt vaccineret mod polio, kan få sygdommen. Det er, der et krav om at man skal være vaccineret, hvis man arbejder eller har konktakt med spildevand. Der findes 3 typer af polio, som man kender til, man skal derfor være vaccineret mod alle tre c) Stivkrampe Stivkrampe er heldigvis også en meget sjælden sygdom i Norden. Men stivkrampebakterien findes i spildevand. Sygdomsforløbet. Sygdommen kan kun opstå, hvis bakterien kommer ind i kroppen, hvor der ikke er ordentlig blodtilførsel. Det kan være, hvis man stikker direkte ind i knoglen, eller hvis man får bakterien i et sår med dødt kød. Det er i områder med dårligt blodtilførsel at bakterien vokser og danner nogle giftstoffer. Giftstofferne gør at musklerne går i krampe, hvis den ikke behandles kan det lede til dødsfald. Vaccination mod stivkrampe er effektiv forebyggelse. Derfor skal alle, der er beskæftiget med spildevand være vaccineret.. Vaccination mod stivkrampe Primær vaccination gives normalt i skolen, og med 3 injektioner varer den i 5 år Ved revaccination med 1 sprøjte indenfor 5 år efter primærvaccination varer den i 20 år. Hvis person er yngre end 40 år varer den i 15 år. Ved revaccination med 1 sprøjte mere efter 5 år holder den i 10 år. [//1//] Videregående Arktisk teknologi projekt 8

10 d) Weills syge Weills syge (Leptospirose Ichtohæmorhagica), skyldes en lille spiralformet bakterie.weills syge spredes via rotteurin, da mange rotter har denne sygdom. Overalt hvor der findes rotter, kan der være smitte. Måden man bliver smittet på er, at man rører ved steder, hvor rotter har tisset og får bakterien ind via sår eller mikroskopiske rifter i huden. Den kan også smitte ved rottebid. Der findes ingen vaccination imod weills syg e) Leverbetændelse/Hepatis A I spildevand findes virus, der kan give leverbetetændelse, det er ikke alle der er i konktakt med spildevandet, der bliver smittet som bliver syge. Sygdomsforløb ved Hepatitis A Man bliver smittet, når man får virus i sig på grund af dårlig hygiejne. Smitten overføres fra afføring til madvarer. Op til en måned efter smitten kan man blive syg. De første tegn er træthed, og det hvide i øjnene bliver gult, og afføringen bliver "kitfarvet". Sygdommen varer i nogle uger og trætheden kan sidde i kroppen i flere måneder. Bedriftslæge Jens Brandt anbefaler, at alle der arbejder med spildevand tilbydes vaccination mod hepatitis A Hepatitis A - vaccination Vaccination mod Hepatitis A blev introduceret 1. april Den 1. vaccination varer i 1 år og ved revaccination indenfor 1 år varer vaccinationen mindst i 10 år. Der kan komme kortvarig feber, kvalme og hovedpine i forbindelse med vaccinationen. Vaccinationen er meget effektiv. [//13//] Videregående Arktisk teknologi projekt 9

11 f) Luftvejssygdomme på grund af spildevand Virus og bakterier, der giver forkølelser, ondt i halsen, bronkitis og andre af de sædvanlige forkølelsessygdomme findes også ofte i spildevand. Det ser dog ikke ud til, at folk der arbejder med spildevand, generelt er mere syge med luftvejsssygdomme end andre mennesker. g) Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan gøre både mennesker og dyr syge. Sygdommen viser sig som blodforgiftning og/eller meningitis fra få dage og op til en måned efter, at man er blevet smittet. Gravide kvinder er meget udsatte, fordi sygdommen kan fremkalde abort eller sygdom hos fostre og nyfødte. Mennesker, der i forvejen har et svækket helbred, er mest udsatte. Op til halvdelen af svækkede personer dør, mens personer med et godt helbred meget sjældent dør af sygdommen. I Danmark er der konstateret mellem 25 og 40 tilfælde per år i de seneste 10 år. Da Listeria er meget almindelig i naturen, kan man nemt komme til at forurene rå madvarer. Listeria kan vokse ved temperaturer helt ned til 1 C og ved saltkoncentrationer på helt op til 10%. Hvis Listeria ikke er blevet dræbt under madlavningen, kan den derfor tit overleve den efterfølgende opbevaring. Videregående Arktisk teknologi projekt 10

12 Sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra spildevand i Danmark Problemstilling En række af de mikroorganismer, der findes i spildevand er sygdomsfremkaldende. I forhold til folkesundheden forsøger man at begrænse dem. Når man arbejder med spildevand, er det væsentligt at kende den risiko, der er ved at arbejde med spildevand. Generelt må man sige, at der er øget focus på disse bakterier, fordi hyppigheden af nogle af sygdommene er blevet større i befolkningen de seneste år Smitterisiko Smitterisiko ved udsættelse for mikroorganismer afhænger af: Mikroorganismens virulens - anslagskraft Personens modstandskraft Infektionsvej - indånding/indtagelse/huden Smitte på grund af spildevand Sygdomssmitte fra spildevand er hyppigst smitte med bakterier. Den mængde bakterier, man kan blive udsat for ved direkte kontakt med spildevand, er for de fleste bakterier for lille til at man kan blive syg. Ofte går smitten via forurening af fødemidler på grund af dårlig hygiejne. Efter forureningen vokser bakterierne og kommer over den grænse, hvor de kan gøre os syge. Virus, protozoer/encellede dyr, parasitter opformeres ikke i fødevarer, og er derfor ikke det store problemer i Danmark. Det må derfor antages at det samme gælder Grønland. Direkte smitte I vandløb, søer og strande er koncentrationen af sygdomsfremkaldende mikroorganismer lav på grund af fortynding. Direkte infektioner er derfor ofte smitte med mikroorganismer, der kun kræver en lille dosis for at smitte. Det drejer sig om virus, protozoer, Shigella, Campylobacter og måske Salmonella Typhi. Meget smittefarlige bakterier i spildevand Tyfus, paratyfus, dysenteri og kolera er under god kontrol i Danmark. Om dette gælder Grønland kræver, at man undersøger Grønlands sygestatistik. Men det voldt store problemer i Danmark i 1800 tallet. Det er nu sygdomme, man ser under katastrofer, krigstilstande og i den 3. verdens fattigste lande. Videregående Arktisk teknologi projekt 11

13 Sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra spildevand i Danmark Type Navn Sygdom Kommentarer Bakterier Fækale Coli Clostridium Perfringens Salmonella (ikke tyfus eller paratyfus) Shigella diarre pga enterotoxin ved visse arter mavesmerter, diarre et par dage, - feber diarre, feber mavesmerter, krampe, diarre, feber indikatorbakterie for spildevand, nogle er enterotoxin dannende anaerob vækst, fødevareforurening, kun toxindannelse dårlig hygiejne, fødevaresmitte, flere arter, kræver stor infektionsdosis, smitter ikke mellem mennesker dårlig hygiejne, direkte smitte, højinfektiøs Campylobacter diarre, ingen feber nyere kendt årsag, formentlig smitte fra dyr (kyllinger) Yersenia enterocolitica diarre, som ved salmonella; men kan smitte fra menneske til menneske, ledsymptomer Pseudomonas aeruginosa øjenbetændelse problem ved forurening af badevand Leptospirer Weills syge smitter via spildevand og smittede gnavere, rotter Listeria Listeriose smitteveje?? Gruppe B Streptokokker Parasitter Spoleorm Staphylococcus Aureus Piskeorm opkastning efter få timer, sjældent diarre kun symptomer ved kraftig infektion dårlig hygiejne, enterotoxin, varighed 1 døgn forurening af fødevarer på marken Springorm, børneorm sjældent symptomer; men smitter typisk i hjemmet Videregående Arktisk teknologi projekt 12

14 endetarmskløe Tænia Sagginata, oksetintebændelsorm Ikter ingen eller ukarakteristisk mavebesvær smittekilde ikke varmebehandlet oksekød fra dyr der har græsset på forurenet græs Giardia Lamblia diarre i 2-7 dage, gange dagligt, ildelugtende flagelat, Cryptosporidium Vira Poliovirus børnelammelse vaccination Coxsackievirus forkølelse, "influenza symptomer" ECHO-virus Hepatitis A virus leverbetændelse vaccination mulig Norwalkvirus Rotavirus [//2//] Tabel 4 Videregående Arktisk teknologi projekt 13

15 Spredning af sygdomme via urenset spildevand: Der er flere kilder til spredning af sygdomme: 1) Der er to spildevandsudløb. Det ene lukker urenset spildevand ud i havet, det anden lukker urenset spildevand ud i en bugt, spildevand lukket ud i vandoverfladen alt efter, om det er lav eller højvandet. Dette giver mulighed for spredning via. Luften. I området hvor det ene udløb findes, er der en jollehavn, der anvendes af de lokale fiskere og jægere. Sygdomme kan spredes, når de anvender havvand til at spule værktøj rent for blod m.m. 2) I havnen blev der fundet organismer, der kan tyde på, at der er blevet tømt latriner fra bådene ud i havnen. Organismerne kan dog også være fra udløbet der så er ført med tidevandet ind i havnen. Havnen er en fiskerihavn og Royale Greenland har en fabrik i havneområdet. Fiskerne anvender havnevandet til ballast i tankene, hvor fangsten senere ender. Dette betyder, at organismerne kan komme i konktakt med levnedsmidlerne. 3) Det er ikke alle huse i byen, som er koblet til kloakeringen. Disse huse anvender latriner, hvor affaldet opsamles i plastposer. Disse poser placeres ude ved vejen, hvor de så hentes. Desværre er poserne ikke helt tætte, dette kan ses, som et spor efter den vogn, der henter poserne. Dette betyder at spildevand spredes i hele byen. 4) Spredning af sygdomme via de løse hunde. Videregående Arktisk teknologi projekt 14

16 Overlevelseevne af smitstoffer i det ydre miljø Afsnit skrevet ud fra [//2//] Afgørende for de sygdomsmæssige konsekvenser af smitstofkontaminationen af det ydre miljø er smitstoffernes overlevelsemuligheder, og de er bestemt af abiologiske og biologiske forhold som: 1) Temperatur. 2) Saltindhold. 3) Iltkoncentration. 4) Uv-lys. 5) PH. 6) Indhold af toxiske stoffer. 7) Indhold af organisk stof. 8) Indhold af partikler. 9) Indhold af bakteriophager (bakterievirus) 10) Indhold af oxidations- og reduktionsmidler. 11) Inaktivering betinget af den naturlige mikroflora. Temperatur: Smitstoffernes overlevelsesevne er i høj grad bestemt af temperaturen. Jo lavere temperatur, desto længere overlevelsesevne. Ved temperaturer omkring 0 grader kan virus overleve i måneder. Uv-lys: Uv-lys vil kun påvirke terrestriske recipienter på overfladen og salt- og ferskvands recipienter ned til en begrænset dybde. Partikler: I fersk- og saltvand er de fleste virus partikelbårne. Partikelbundne virus er bedre beskyttede mod virucidale spormetaller, desinfektanter, UV-lys, protein- eller RNA/DNA- nedbrydende enzymer. Partikler vil i nogen gad adsorbere enzumer, metaller m.v., så de ikke kan ødelægge viruspartiklens proteinskal. Videregående Arktisk teknologi projekt 15

17 Virus og bakteriers overlevelsesevne: Virus overlevelsesevne i havvand. virus Temp. o C Tid i dage for elimination T90 % T99 % T99,9 % T100 % Polio Polio >60 Adenovirus 2-23 >50 Polio Tabel 5 [tabel B2.1 i //2//] Overlevelsestid for ikke specificeret virus i havvand er mellem dage. Bakteriernes overlevelsesevne i havvand. Bakterie Temp. o C Aquatisk Overlevelsestid i Reduktion i % recipient havvand dage Typhi Yersinia enteocolit Fæcale coli 4 5 o/oo 5 99 Fæcale coli 4 35 o/oo 5 99 Fæcale coli 25 5 o/oo 4 99 Fæcale coli o/oo 3 99 Mycobact. 4 5 o/oo 7 99 Tuberculosis Mycobact o/oo 6 99 Tuberculosis Mycobact o/oo 6 99 Videregående Arktisk teknologi projekt 16

18 Tuberculosis Mycobact o/oo 6 99 Tuberculosis Leptospirer 4 5 o/oo 6 99 Leptospirer 4 35 o/oo 1 99 Leptospirer 25 5 o/oo 1 99 Leptospirer o/oo 1 99 Salmonella typhi 4 5 o/oo 6 99 Salmonella typhi 4 35 o/oo 6 99 Salmonella typhi 25 5 o/oo 5 99 Salmonella typhi o/oo 5 99 Shigella 4 5 o/oo 5 99 dysenteriae Shigella 4 35 o/oo 1 99 dysenteriae Shigella 25 5 o/oo 1 99 dysenteriae Shigella o/oo 1 99 dysenteriae Vibrio cholerae 4 5 o/oo 1 99 Vibrio cholerae 4 35 o/oo 1 99 Vibrio cholerae 25 5 o/oo 1 99 Vibrio cholerae o/oo 1 99 Tabel 6 [tabel B2.2 i //2//] Videregående Arktisk teknologi projekt 17

19 Metode til mindskning af spredning af sygdomme: Problem: Løsning: A) Spredning af sygdomme/spildevand fra latrineposer i byen 1) Udbyg kloaknettet. 2) Tilsæt kemikalier til latrinen. 3) Belyse indholdet af latrinen med uv-lys. B) Spredning af mikroorganismer/sygdomme fra byens spildevandudløb 1) Bioforgasse spildevandet. 2) kemisk behandling af spildevandet. 3) Belyse spildevandet med uv-lys 4) Varmebehandle spildevandet. 5) Kalkdosering. C) Spredning af mikroorganismer i Havnen 1) Forbud mod at tømme latriner i havnen. 2) Forbud mod at bortskaffe restprodukter fra fangster til havnemiljøet. D) Mindskning af resistente organismer 1) Reducerer forbruget af antibiotika i byen. 2) Forebygge i stedet for at helbrede. A1) Ved at udbygge kloaknettet fjernes problemerne med at skulle transportere spildevand rundt i byens gader. Nogle af grundene til, der ikke er kloakeret, kan skyldes prisen samt landskabsmæssige problemer. En mulig løsning kan være at indføre vakuumtoiletter, der ikke kræver store Videregående Arktisk teknologi projekt 18

20 vandmængder for at kunne fungere (ca. 1-2 liter pr skyl), samt at de ikke kræver fald ned mod opsamlingsstedet. På denne måde kan en gruppe af huse gå sammen om en pumpestation, rørføringen bliver ikke særlig stor. Systemet kræver også, at spildevandet opsamles i tanke, der så pumpes over i tankbiler til viderebehandling. Et vakuumsystem er dyrt i anskaffelse og i vedligeholdes da der kun er en fabrikant i Nordeuropa. Systemet fungerer ved hjælp af pumper, og der skal der forventes en udgift til strøm. A2) Ved at tilsætte kemikalier til latrineposerne f.eks. klor nedsætter man mikroorganismernes mulighed for at overleve, man kan i princippet anvende NaCl, idet saltet vil udtørre mikroorganismernes celler for væske, osmose. Disse kemikalier vil ved kontakt med havmiljøet påvirke denne i en negativ retning. A3) Ved at belyse mikroorganismer med uv-lys, sker der en nedbrydning af mikroorganismernes kerne, og de går derfor til grunde. Dette system vil kræve en omrøring så hele massen bliver belyst i den fulde tid. Dette system skal anvende uv-lamper, der skal være tændt i den tid, hvor der ikke er nogle, der anvender latriner. Dette er meget dyrt i el. Jeg vil anbefale, at man anvender løsning A1. I de områder hvor det ikke er muligt at lave alm. træk og slip, vil jeg anbefale at anvende vakuumtoiletter i gruppe, så ledningsnettet bliver så lille som muligt. B1) Omdannelse af spildevand til biogas Ved at føre spildevandet ind i et biogasanlæg der kan behandle spildevand, byens organiske fraktioner fra husholdningen, restprodukter fra royal Greenland, og gl./dårlige organiske varer fra de lokale butikker. Videregående Arktisk teknologi projekt 19

21 Man kan ved at anvende et biogasanlæg, der fungerer under høje temperaturer, fremdyrke organismer, der kan udkonkurrer de organismer, der lever ved 37 grader C, Udover at ødelægge levevildtkårene for de organismerne, der er resistente over for antibiotika. Vil byen også kunne udnytte den biogas, som anlægget vil produksere, til el og varmeforsyning. Dette vil betyde, at man vil kunne mindske udgifterne til indkøb af olie til elkraftsværket. Rest produkterne vil være muldjord og gødningsvand, muldjorden kan deponeres på Dumpen og gødningsvandet kan udledes til havmiljøet. Der kan også blive foretaget en yderligere rens så næringsstofferne fjernes fra gødningsvandet(spildevandsrensningsanlæg), hvis kommunen ikke kan finde andre muligheder. Denne løsning er dyr i anskaffelse, men vil kunne betale sig hjem, hvis man anvender biogassen til el og varme. Figuren viser processen ved bioforgasning af gylle, den kan sammenlignes med spildevand, fra husholdningen. Videregående Arktisk teknologi projekt 20

22 Figur 15 B2) kemisk behandling af spildevandet a) Behandle spildevandet med kemikalier f.eks. klor. Kloren ødelægger mikroorganismerne. Forurener vandmiljøet med klor, samt store udgifter til indkøb og transport af kloren. Fordele ved at klorer er: At spildevandet vil være smitstoffrit. Ulemper: Kloring eliminerer ikke nødvendigvis alle smitstoffer (ormeæg, protozoer m.m). mange smitstoffer har en højere klorresistens end de indikatorbakterier, hvis kvalititative måling udgør varslingssystem. Klor er et giftstof, og kloring af spildevand repræsenterer en fare for flora og fauna i recipinten. Kontakttid: Ved en kontakttid på henholdsvis 1 og 3 timer og et klorindhold på 20 mg/l (frit klor tilsat), og en temperatur på 20 grader fandtes en virusreduktion på henholdsvis >99,9% og >99,999% b) Behandle spildevandet i et alm. Spildevandrensningsanlæg, rest produkterne forbrændes (fast fraktion), det rensede spildevand lukkes ud i havet. c) Behandle spildevandet med ozon, ozon er giftig for levende organismer, men nedbrydes til ilt, der vil desuden ske en iltning af spildevandet. Ozon-desinfektion af spildevand er blevet afprøvet i USA og Canada, med det resultat, at indikatorbakterier i spildevand er reduceret med > 99.9%. Effekten af en ozonering er afhængig af temperatur, ozonkoncentration, kontakttid samt indhold af organisk stof. Ozons effekt er speciel god mod protozoner samt god imod virus og bakterier. Se bilag 2 Ozonen har en halverings tid på 40 minutter, så den toksiske påvirkning af havmiljøet kan minimeret ved at have opbevaringstanke, hvor ozon kan blive nedbrudt inden udledning til havet Videregående Arktisk teknologi projekt 21

23 B3) Ved at belyse spildevandet med UV-lys. UV-desinfektion har den fordel, at den ikke efterlader nogle toksiske stoffer. UV-behandling af spildevand har således ikke givet nogle problemer i recipienten i form af fiskesygdom. Ofte er UV-desinfektion af spildevand kombineret med ultralydbehandling. UV-lys tyder på at have en god effekt på ikke sporedannende bakterier og virus, men har en mindre effekt på protozoer og sporedannende bakterier. En filtrering af spildevandet har vist sig afgørende for at forstørre effekten af UV-lys. Den anvendte dosis af UV-lys der skal til for at eliminere indikatorbakterie( Fæcal coliform) er 275 mw-s/cm 2 for urenset spildevand. B4) Varmebehandling. Ved at opvarme spildevandet til 100 grader ødelægges cellekerne hos de fleste bakterier, dog kan spore overleve varmebehandlingen. Ulempe. At opvarme spildevandet fra 5000 indbygger til 100 grader, vil ikke være nogle realistiske løsning, den vil simpelthen være for dyrt. B5) Kalktilsætning (Cao, Ca(OH) 2 ) til spildevand og spildevandsslam har været anvendt for at reducere indholdet af smitstoffer i mange år. Ved ph = 11,5 og en exponeringstid på 60 minutter elimineres alle gramnegative bakterier. Grampositive bakterier som stafylokker og Listeria er mere resistente mod CaO-behandling end de gramnegative bakterier så som Salmonella, Yersinia, Campylobacter. Problemet med kalktilsætning er imidlertid, at mykobakterier og ormeæg i praksis ikke med sikkerhed kan ødelægges på denne måde, og protozoer som Giardia Cryptosporidium og Entamoeba må regnes for at være resistente for kalktilsætningen. Kalktilsætning kan fjerne virus. 96,8% af enterovirus ødelægges ved ph 11,5 ved en exponeringstid på minutter. Der vil være en 99% reduktion af virus ved et ph på 11 og en kontakttid på minutter. Faktorer som virusets art og spildevandets temperatur har en indflydelse på virusdecimeringen. Videregående Arktisk teknologi projekt 22

24 C1) Forbud mod at tømme latriner i havnen. Ved at forbyde tømningen af latriner/spildevand (fra skibe). i havnen mindskes mængden af organisk stof og der vil ske en reduktion af mikroorganismer, da der ikke vil blive tilført ny organismer til havnen. C2) Forbud mod at bortskaffe restprodukter fra fangster til havnemiljøet. Ved et forbud imod bortskaffelse af organiske materiale ( dele fra fisk m.m.) mindskes mængden af organiske materiale, og derfor også grundlaget for mikroorganismers vækst. Restprodukter skal enten dumpes ude i havet lang væk fra byen, eller køres til en viderebehandling. Det kunne være nedbrydning i et biogas anlæg, eller nedbrydning i et forbrændingsanlæg, (nedsætter brændværdien på grund af det store vandindhold som organiske materialer indeholder). D1+2) Reducerer forbruget af antibiotika i byen. Ved at reducere forbruget af antibiotika i byen mindskes også antallet af organismer, der kan udvikle resistente over for antibiotika. Dette kunne ske ved at forbygge at folk f.eks. bliver smittet med kønssygdomme. Man kunne også prøve at anvende andre behandlingsformer, samt at kun udlevere antibiotika til de personer, der har en sygdom, der kan behandles med antibiotika. Diskussion om sygdomme der kan spredes via urenset spildevand: De sygdomme samt de mikroorganismer der er nævnt i afsnittet, er taget fra danske spildevand, samt internatonale undersøgelser. Det er ikke sikkert af de samme sygdomme og mikroorganismer findes under de arktiske forhold, som der findes i Grønland. Der er dog en risiko for at turister, samt grønlandske borger der har været ude og rejse, kan indføre sygdomme som Leverbetændelse/ Hepatis A og polio til Sisimiut, idet bakterier og virus har en lang overlevelsetid 1-36 dage. Fordi at mikroorganismernes har denne lange overlevelse tid gør det hele havområdet nær Sisimiut til en potentiel fare for samfundet, idet meget af fangsterne (fisk samt vildt) bringes ind til byen gennem havnen som ligger inden for en nær radius af byens ene spildevandsudløb. Videregående Arktisk teknologi projekt 23

Bakterier og virus i fisk og skaldyr

Bakterier og virus i fisk og skaldyr Kapitel 12 side 99 Bakterier og virus i fisk og skaldyr Bakterier findes overalt på kloden. Og derfor også på og i fisk og skaldyr. De fleste er uskadelige for mennesker, men nogle typer af bakterier kan

Læs mere

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Rotters smitterisiko

Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotter som smittebærere En af de væsentligste årsager til at rotter er uønskede i samfundet, er deres evne til at bære smitte. Rotter er i stand til at smitte

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Fødevarehygiejne Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Indhold Bakterielle fødevarebårne sygdomme i Grønland... 2 Bakterier stammer fra jord, vand, dyr og mennesker... 2 Forebyggelse af bakterielle

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

Ren besked. Renseanlæg. Pumpestation. Ledningsnet

Ren besked. Renseanlæg. Pumpestation. Ledningsnet Ren besked Renseanlæg Pumpestation Ledningsnet Velkommen til Vestforsyning Spildevand A/S Her arbejder vi med spildevand, det stiller særlige krav til både medarbejdere og entreprenører der arbejder for

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion.

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Baggrund: I projektet Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland har VIFFOS i samarbejde med forskere på Fødevareinstituttet på DTU udviklet

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Bagenkop Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf. Badevandsprofil Badevandsprofil for, Kirke Hyllinge Ansvarlig myndighed: Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.: 46 46 46 46 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller uheld på stranden

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

DANPURE HOME 200 TDS,

DANPURE HOME 200 TDS, Memo Type Dato Tilsluttet DANPURE OFFICE 200 TDS DanPure DR IN KING WATER S YS TEM Navn Adresse TLF: REVERSE OSMOSIS SYSTEM DANPURE HOME 200 TDS BRUGER MANUAL 19 01 02 03 04 05 06 07 12 13 14 15 17 18

Læs mere

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende og anden forebyggelse for søfarende September 2007 vaccinationdk.indd 2 24/07/07 15:15:27 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Børnelammelse (polio) 3 Denguefeber 4 Difteri 5 Fugleinfluenza 6 Gul feber 7 HIV

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Skåstrup V. Side 1 af 10

Skåstrup V. Side 1 af 10 Skåstrup V Side 1 af 10 Badevandsprofil Badevandsprofil for Skåstrup V, Skåstrup Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Badevandsprofil Badevandsprofil for Lundeborg Strand, Lundeborg Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø Ansvarlig myndighed: Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg www.vordingborg.dk Email: post@vordingborg.dk Tlf. 55 36 36 36 Hvis

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Medlemsstat Danmark Danmark. DKBW Nr. 1240 1241. Stationsnummer 34 35. DKBW Navn kort Kystsanatoriet Gl. Guldagervej. Hydrologisk Reference M M

Medlemsstat Danmark Danmark. DKBW Nr. 1240 1241. Stationsnummer 34 35. DKBW Navn kort Kystsanatoriet Gl. Guldagervej. Hydrologisk Reference M M Badevandsprofil Strandpromenaden Hjerting Ansvarlig myndighed: Esbjerg Kommune Torvegade 6700 Esbjerg Tlf.: 76 16 16 16 www.esbjergkommune.dk Email: Raadhuset@esbjergkommune.dk Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Tømning af husspildevandstanke

Tømning af husspildevandstanke Tømning af husspildevandstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING GODE RÅD Furesø Fælles tømningsordning Alle ejendomme med en bundfældningstank også kaldet hustank, trekammertank, trixtank og septiktank er med i

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

Miniguide til medarbejderen. Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand

Miniguide til medarbejderen. Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand Miniguide til medarbejderen Sundhedsrisici ved arbejde med spildevand Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har i samarbejde med branchens parter udarbejdet Branchevejledningen

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Teknik- og Miljøcenter teknikogmiljo@ringsted.dk Februar 2014 Medlemsstat Danmark Kommune Ringsted Kommune DKBW Nr. 1179 Stationsnummer 001A Stationsnavn Li. Haraldsted

Læs mere

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion Anolytech Disinfection System Få en sundere virksomhed med desinfektion Bakterier er dyre Bakterier, vira, svampe og andre mikroorganismer findes overalt. De udgør ofte et stort problem for landbruget,

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Fælles tømningsordning Fælles tømningsordning Halsnæs og Frederikssund Forsyning har indgået en ny kontrakt med en entreprenør om tømning

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hesselbjerg Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

"Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre"

Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre Top/Bund "Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre" Indhold FORORD OM SMITSOMME SYGDOMME HVAD ER EN SMITSOM SYGDOM? Bakterier Virus Svampe Parasitter Forsvar mod

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

LEGIONELLA. Hvad er det? Hvad kan man gøre ved det? Krüger Aquacare kan hjælpe!

LEGIONELLA. Hvad er det? Hvad kan man gøre ved det? Krüger Aquacare kan hjælpe! LEGIONELLA Hvad er det? Hvad kan man gøre ved det? Krüger Aquacare kan hjælpe! Hvad er Legionella? Legionellabakterier Legionella er en hel familie af bakterier. Den type, der oftest giver legionærsyge,

Læs mere

Flyvesandet. Side 1 af 8

Flyvesandet. Side 1 af 8 Flyvesandet Side 1 af 8 Badevandsprofil Badevandsprofil for Flyvesandet, Agernæs Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

Badevandsprofil Kollund Strand

Badevandsprofil Kollund Strand Badevandsprofil Kollund Strand Version 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Datablad... 3 Klassifikation... 5 Fysiske forhold... 5 Geografiske forhold... 5 Hydrologiske forhold...

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Kontakt undertegnede for salg/rådgivning Jan L. Nielsen - T. +45 4272 4585 M. jln@eco- systems.dk - www.eco- systems.dk Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Hvordan virker HG Light sammen med LED-belysning?

Læs mere

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Formålet med en tømningsordning i Aalborg Kommune er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Dette informationsblad er fremstillet aftarber AB og Red Arrow, februar

Læs mere

Badevandsprofil for Bønnerup Strand Øst Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Bønnerup Strand Øst Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Bønnerup Strand Øst Bønnerup Strand Øst (apr. 2013) Bønnerup Strand Øst (apr. 2013) Badevandsprofil for Bønnerup Strand Øst Ansvarlig myndighed Norddjurs Kommune Natur og Miljø Torvet

Læs mere

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter)

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) roskilde festival Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som medarbejder er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den vagtansvarlige i boden

Læs mere

Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1

Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1 Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1 106-A2 106-A3 106-B 106-C1 106-C2 106-C3 106-D1 106-D2

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere