Frygt ved urenset spildevand

Transkript

1 Center for Arktisk Teknologi Kemitorvet, bygning 204, DTU 2800 Kgs. Lyngby tlf / 2163 Center for Arktisk Teknologi Sanaartornermik Ilinniarfik, Box 1001, 3911 Sisimiut tlf: Frygt ved urenset spildevand Videregående Arktisk Teknologi projekt

2 Forord: Denne rapport er blevet p.g.a. en opdagelse, fortaget under feltarbejde i Sisimiut Grønland. Temaet i denne rapport hørte ikke naturligt hjemme inde under den anden rapport Mikroorganismer i havvand omkring Sisimiut, og vil derfor blive beskrevet i denne tillægsrapport. Formålet med denne rapport er at se på nogle mulige smitteveje for organismer i byens urenset spildevand, og evt. løsninger til at fjerne farlige organismer fra udledningen af spildevand. Videregående Arktisk teknologi projekt 1

3 Indholdsfortegelse: Forord:... 1 Indledning og formål:... 3 En kort beskrivelse af Sisimiut og Sisimiuts historie:... 4 Sisimiuts historie... 4 Bygderne i Sisimiut kommune... 5 Danske eksempler... 6 badevand... 6 Drikkevand... 6 Sygdomme der kan spredes via urenset spildevand... 7 Sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra spildevand i Danmark Spredning af sygdomme via urenset spildevand: Overlevelseevne af smitstoffer i det ydre miljø Virus og bakteriers overlevelsesevne: Metode til mindskning af spredning af sygdomme: Diskussion på sygdomme der kan spredes via urenset spildevand: Diskussion på metoder til mindskning af spredning af sygdomme: Konklusion på metoder til mindskning af spredning af sygdomme: Tungmetaller på virkning af havmiljøet: Udledning af næringsstoffer til havmiljøet Konklusion: BILAG:1 Effekt af ozondosering på smitstoffer i vand Videregående Arktisk teknologi projekt 2

4 Indledning og formål: Grønlands kyst er med dens smukke og varierende natur et bevaringsværdigt område, der som følge af en teknologisk udvikling, en øget befolkning, samt en laissey faire holdning blevet udsat for øget mængder af miljøfremmede stoffer. Da Havmiljøet har stor betydning for landet, er det interessant, om det er muligt at se en forskel på organismer i forurenet havvand og ikke forurenet havvand. Denne rapport laves for at undersøge, hvordan Sisimiut by udledninger af spildevand kan påvirker folkesundheden i byen. Denne rapport er lavet med en pladespredningsforsøg, hvor der er konstateret organismer, der kan leve og formere sig, på Ampencilen. Afgræsning af projekt: Der er ikke fortaget nogle sammenligning mellem spildevand og sygdomstilfælde i byen, samt at der ikke er foretaget undersøgelser af de lokale fødevarer for organismer fra spildevandsudløbene. Denne rapport er bygget på nogle antagelser, og skal derfor kun anvendes, som et ide katalog til senere undersøgelser. I rapporten vil der blive undersøgt nogle spørgsmål: Hvilken problemer kan der opstå ved at lukke urenset spildevand ud i nærområdet af bebyggelse? Er der problemer med tilførslen af næringsstoffer til havmiljøet? Er der nogle løsninger på disse mulige problemer? Videregående Arktisk teknologi projekt 3

5 En kort beskrivelse af Sisimiut og Sisimiuts historie: Klimaet er arktisk med temperaturer ned til - 35ºC om vinteren og op til + 20ºC om sommeren. Sisimiut Kommune havde pr. 1. januar indbyggere, heraf i Sisimiut by, 136 i bygden Itilleq, 117 i bygden Sarfannguaq og 485 i bygden Kangerlussuaq. Det vigtigste erhverv er fiskeri, og flere store kuttere samt små og store trawlere findes i havn i byen. Der fiskes især rejer, krabber og torsk. Derudover fanges laks og hellefisk, foruden fangst af hvalros, en betydelig mængde sæl og hvidfisk. Der jages også på land. Det er rensdyr og moskusokser. Royal Greenland fiskefabrikken er den største af sin art på Grønland og den mest moderne i verden. Sisimiuts historie De tidligste spor af menneskelig aktivitet i Sisimiut kommune er år gamle. De stammer fra Saqqaqkulturen, hvis mennesker levede i Grønland i 1800 år. Efterfølgende var distriktet beboet af folk fra Dorsetkulturen. Denne kultur deles op i 2 perioder Dorset I (år 500 f.v.t e.v.t.) og Dorset II. Der er kun spor efter Dorset I-kulturens mennesker i Sisimiut Kommune. Thulekulturens mennesker - forfædrene til Sisimiuts nulevende befolkning kom hertil omkring tallet. Ligesom de tidligere indvandrere kom de fra Nordamerika. Deres økonomi var hovedsageligt baseret på fangst af hvaler, sæler og rensdyr. Specielt var sælen vigtig for deres overlevelse i den arktiske natur. Udover det nærende kød blev skindet brugt til fremstilling af klæder og betræk til kajakker og konebåde. Desuden blev spæk fra sælen brugt som brændstof til lampen, der både gav varme og lys. Ved Hans Egedes ankomst til Grønland i 1721 begyndte den danske kolonisation af landet. Efter nogle mislykkede forsøg på oprettelse af hvalfangststeder i distriktet i slutningen af 1720-erne blev der i 1756 oprettede: kolinien Sydbay på lokaliteten Ukiivik ud for Isortoq-fjorden. Stedet var tidligere de hollandske hvalfangeres tilholdssted. Senere blev det besluttet at kalde stedet Holsteinsborg efter præsten i missionskollegiet Greve Johan Ludvig Holstein. Efter nogle år stod det klart, at stedet ikke var det ideelle for en koloni. I 1759 blev der opført et missionshus ved hvalfangerlogen i Asummiut og i 1764 blev kolonien Holsteinsborg flyttet til lokaliteten Sisimiut. Videregående Arktisk teknologi projekt 4

6 Først ved missionshusets (det nuværende turistkontor) flytning til Sisimiut i 1767 blev kolonien på et sted. I 1801 hærgede en voldsom koppeepidemi Grønlands vestkyst, som i Sisimiut bortrev en stor del af befolkningen. Grundet de gode fangstmuligheder blev distriktet dog hurtigt genbefolket. Indtil de store rethvalers forsvinden, i slutningen af 1700-tallet, var koloniens økonomi baseret på hvalfangst. Senere var det eksporten af spæk og skind fra sæler samt tørrede og saltede fisk, der holdt gang i økonomien. Selvom der blev etableret henkogningsfabrik og skibsværft - de første i Grønland i henholdsvis 1924 og 1931 var byens udvikling indtil afslutningen af Anden Verdenskrig meget langsom. Sisimiut, hvor indbyggertallet er mere end fordoblet siden 1960, er i Grønland en vigtig industri- og uddannelsesby. Henkogningsfabrikken, som både har produceret forskellige fiskeprodukter og rejer er med tiden kraftigt udbygget og producerer nu udelukkende rejer. Produktionsanlægget ejes nu af Royal Greenland og er landets største. Bygderne i Sisimiut kommune I Sisimiut Kommune befinder der sig 2 bygder, Sarfannguaq og Itilleq. Tidligere var der en del bygder og bosteder omkring Sisimiut. I 1948 var der i Sisimiut Kommune 9 beboede steder - inkl. Sisimiut by. I 1976 var der kun de to bygder tilbage, som der er i dag: Itilleq og Sarfannguaq. [//1//] Videregående Arktisk teknologi projekt 5

7 Danske eksempler Dansker eksempler på hvor lidt der skal til, for at myndighederne griber ind Badevand Forurening: Formanden for teknik- og miljøudvalget i Hørsholm Kommune frygter, at colibakterier i åer og vandløb vil førr til øget sygelighed. Derfor vil kommunen allerede i dette år desinficere alt spildevand, der føres ud i Usserød Å. Denne å menes at være direkte sundhedsskadelig for børn og voksne, som af den ene eller anden grund har kontakt med vandet, og embedslægen i Frederiksborg Amt fraråder al fysisk kontakt med vandet. Forureningen skyldes, at vandrensningsanlægget ikke opfanger og renser 0,01 procent af spildevandet. (L. B. Jessen, JP København, 3) Her er der et virkeligt eksempel, på hvor lidt urenset spildevand, 0.01 procent, der skal til for at embedslægen i Frederiksborg Amt fraråder al fysisk kontakt med vandet, som det renset og urenset spildevand løber ud i. I Sisimiut er forureningen 1000 gange så alvorligt, da der ikke er nogle former for spildevandsrensning. 100 procent urenset spildevand lukkes ud i nærhavområdet. Drikkevand Campylobacter kan smitte gennem drikkevand I begyndelsen af 1996 blev adskillige beboere i den lille nordjyske by Klarup syge med diarré, mavesmerter og opkastninger. Årsagen var en forurening af drikkevandet med bakterierne Campylobacter og E. coli. Vandværket har to adskilte pumpestationer, hvoraf den ene blev forurenet med kloakvand fra et utæt kloakrør. Gennem flere uger fik beboere i den ene del af byen derfor forurenet drikkevand. Desværre nåede man ikke at opdage epidemien, før den anden del af byen blev forsynet med det forurenede drikkevand. Selv om det kun skete i et enkelt døgn blev mange alligevel syge. [//10//] Her kan der igen drages paraleller mellem mængden af urenset spildevand, der udledes nær en fiskerihavn, hvor ballastvand tages ind i fiskekutterne, samt at det vildt som fangerne skyder føres Videregående Arktisk teknologi projekt 6

8 igennem det området der er forurenet med urenset spildevand. De sælerne som fangerne skyder hænges bag på jollen, og er derfor i kontakt med det urensede spildevand. Sygdomme der kan spredes via urenset spildevand Afsnit a-g er skrevet ud fra kilde [//11//] a) Diarre. b) Polio/børnelammelse. c) Stivkrampe. d) Weills syge. e) Leverbetændelse/Hepatis A. f) Luftvejssygdomme på grund af spildevand. g) Listeria a) Diarre: Næsten alle, der har arbejde med spildevand, har oplevet at have diarre. Diarre kommer som regel, hvis personen ikke før har haft kontakt til spildevand, eller de begynder på arbejde efter en ferie. Der er meget, der tyder på, at man ved kort tids kontakt med spildevand bliver immun overfor de virus og bakterier og døde bakterier, der giver diarre. Der findes ingen data for om diarre skyldes virus, bakterier eller endotoxiner fra de døde bakterier. Der er ingen varige skader ved diarre. Sygdomsforløbet ved diarre. Diarre kan være af forskellig sværhedsgrad. Det kan være alt fra en rumlen i maven til diarre i flere dage. Varer diarreen i længere tid, er det ikke den sædvanlige spildevandsdiarre og så skal man søge læge for at finde ud af, hvad det er og få behandling. Forebyggelse af diarre. Forebyggelse af sygdommen er brug af særligt arbejdstøj og værnemidler, samt god renlighed og hygiejne Videregående Arktisk teknologi projekt 7

9 b) Polio/børnelammelse. Poliovirus smitter via afføringen og urinen. Polio var tidligere meget almindelig i den 3. verden, hvor man havde dårlig hygiejne. Forebyggelse af polio Ingen, der er ordentligt vaccineret mod polio, kan få sygdommen. Det er, der et krav om at man skal være vaccineret, hvis man arbejder eller har konktakt med spildevand. Der findes 3 typer af polio, som man kender til, man skal derfor være vaccineret mod alle tre c) Stivkrampe Stivkrampe er heldigvis også en meget sjælden sygdom i Norden. Men stivkrampebakterien findes i spildevand. Sygdomsforløbet. Sygdommen kan kun opstå, hvis bakterien kommer ind i kroppen, hvor der ikke er ordentlig blodtilførsel. Det kan være, hvis man stikker direkte ind i knoglen, eller hvis man får bakterien i et sår med dødt kød. Det er i områder med dårligt blodtilførsel at bakterien vokser og danner nogle giftstoffer. Giftstofferne gør at musklerne går i krampe, hvis den ikke behandles kan det lede til dødsfald. Vaccination mod stivkrampe er effektiv forebyggelse. Derfor skal alle, der er beskæftiget med spildevand være vaccineret.. Vaccination mod stivkrampe Primær vaccination gives normalt i skolen, og med 3 injektioner varer den i 5 år Ved revaccination med 1 sprøjte indenfor 5 år efter primærvaccination varer den i 20 år. Hvis person er yngre end 40 år varer den i 15 år. Ved revaccination med 1 sprøjte mere efter 5 år holder den i 10 år. [//1//] Videregående Arktisk teknologi projekt 8

10 d) Weills syge Weills syge (Leptospirose Ichtohæmorhagica), skyldes en lille spiralformet bakterie.weills syge spredes via rotteurin, da mange rotter har denne sygdom. Overalt hvor der findes rotter, kan der være smitte. Måden man bliver smittet på er, at man rører ved steder, hvor rotter har tisset og får bakterien ind via sår eller mikroskopiske rifter i huden. Den kan også smitte ved rottebid. Der findes ingen vaccination imod weills syg e) Leverbetændelse/Hepatis A I spildevand findes virus, der kan give leverbetetændelse, det er ikke alle der er i konktakt med spildevandet, der bliver smittet som bliver syge. Sygdomsforløb ved Hepatitis A Man bliver smittet, når man får virus i sig på grund af dårlig hygiejne. Smitten overføres fra afføring til madvarer. Op til en måned efter smitten kan man blive syg. De første tegn er træthed, og det hvide i øjnene bliver gult, og afføringen bliver "kitfarvet". Sygdommen varer i nogle uger og trætheden kan sidde i kroppen i flere måneder. Bedriftslæge Jens Brandt anbefaler, at alle der arbejder med spildevand tilbydes vaccination mod hepatitis A Hepatitis A - vaccination Vaccination mod Hepatitis A blev introduceret 1. april Den 1. vaccination varer i 1 år og ved revaccination indenfor 1 år varer vaccinationen mindst i 10 år. Der kan komme kortvarig feber, kvalme og hovedpine i forbindelse med vaccinationen. Vaccinationen er meget effektiv. [//13//] Videregående Arktisk teknologi projekt 9

11 f) Luftvejssygdomme på grund af spildevand Virus og bakterier, der giver forkølelser, ondt i halsen, bronkitis og andre af de sædvanlige forkølelsessygdomme findes også ofte i spildevand. Det ser dog ikke ud til, at folk der arbejder med spildevand, generelt er mere syge med luftvejsssygdomme end andre mennesker. g) Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan gøre både mennesker og dyr syge. Sygdommen viser sig som blodforgiftning og/eller meningitis fra få dage og op til en måned efter, at man er blevet smittet. Gravide kvinder er meget udsatte, fordi sygdommen kan fremkalde abort eller sygdom hos fostre og nyfødte. Mennesker, der i forvejen har et svækket helbred, er mest udsatte. Op til halvdelen af svækkede personer dør, mens personer med et godt helbred meget sjældent dør af sygdommen. I Danmark er der konstateret mellem 25 og 40 tilfælde per år i de seneste 10 år. Da Listeria er meget almindelig i naturen, kan man nemt komme til at forurene rå madvarer. Listeria kan vokse ved temperaturer helt ned til 1 C og ved saltkoncentrationer på helt op til 10%. Hvis Listeria ikke er blevet dræbt under madlavningen, kan den derfor tit overleve den efterfølgende opbevaring. Videregående Arktisk teknologi projekt 10

12 Sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra spildevand i Danmark Problemstilling En række af de mikroorganismer, der findes i spildevand er sygdomsfremkaldende. I forhold til folkesundheden forsøger man at begrænse dem. Når man arbejder med spildevand, er det væsentligt at kende den risiko, der er ved at arbejde med spildevand. Generelt må man sige, at der er øget focus på disse bakterier, fordi hyppigheden af nogle af sygdommene er blevet større i befolkningen de seneste år Smitterisiko Smitterisiko ved udsættelse for mikroorganismer afhænger af: Mikroorganismens virulens - anslagskraft Personens modstandskraft Infektionsvej - indånding/indtagelse/huden Smitte på grund af spildevand Sygdomssmitte fra spildevand er hyppigst smitte med bakterier. Den mængde bakterier, man kan blive udsat for ved direkte kontakt med spildevand, er for de fleste bakterier for lille til at man kan blive syg. Ofte går smitten via forurening af fødemidler på grund af dårlig hygiejne. Efter forureningen vokser bakterierne og kommer over den grænse, hvor de kan gøre os syge. Virus, protozoer/encellede dyr, parasitter opformeres ikke i fødevarer, og er derfor ikke det store problemer i Danmark. Det må derfor antages at det samme gælder Grønland. Direkte smitte I vandløb, søer og strande er koncentrationen af sygdomsfremkaldende mikroorganismer lav på grund af fortynding. Direkte infektioner er derfor ofte smitte med mikroorganismer, der kun kræver en lille dosis for at smitte. Det drejer sig om virus, protozoer, Shigella, Campylobacter og måske Salmonella Typhi. Meget smittefarlige bakterier i spildevand Tyfus, paratyfus, dysenteri og kolera er under god kontrol i Danmark. Om dette gælder Grønland kræver, at man undersøger Grønlands sygestatistik. Men det voldt store problemer i Danmark i 1800 tallet. Det er nu sygdomme, man ser under katastrofer, krigstilstande og i den 3. verdens fattigste lande. Videregående Arktisk teknologi projekt 11

13 Sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra spildevand i Danmark Type Navn Sygdom Kommentarer Bakterier Fækale Coli Clostridium Perfringens Salmonella (ikke tyfus eller paratyfus) Shigella diarre pga enterotoxin ved visse arter mavesmerter, diarre et par dage, - feber diarre, feber mavesmerter, krampe, diarre, feber indikatorbakterie for spildevand, nogle er enterotoxin dannende anaerob vækst, fødevareforurening, kun toxindannelse dårlig hygiejne, fødevaresmitte, flere arter, kræver stor infektionsdosis, smitter ikke mellem mennesker dårlig hygiejne, direkte smitte, højinfektiøs Campylobacter diarre, ingen feber nyere kendt årsag, formentlig smitte fra dyr (kyllinger) Yersenia enterocolitica diarre, som ved salmonella; men kan smitte fra menneske til menneske, ledsymptomer Pseudomonas aeruginosa øjenbetændelse problem ved forurening af badevand Leptospirer Weills syge smitter via spildevand og smittede gnavere, rotter Listeria Listeriose smitteveje?? Gruppe B Streptokokker Parasitter Spoleorm Staphylococcus Aureus Piskeorm opkastning efter få timer, sjældent diarre kun symptomer ved kraftig infektion dårlig hygiejne, enterotoxin, varighed 1 døgn forurening af fødevarer på marken Springorm, børneorm sjældent symptomer; men smitter typisk i hjemmet Videregående Arktisk teknologi projekt 12

14 endetarmskløe Tænia Sagginata, oksetintebændelsorm Ikter ingen eller ukarakteristisk mavebesvær smittekilde ikke varmebehandlet oksekød fra dyr der har græsset på forurenet græs Giardia Lamblia diarre i 2-7 dage, gange dagligt, ildelugtende flagelat, Cryptosporidium Vira Poliovirus børnelammelse vaccination Coxsackievirus forkølelse, "influenza symptomer" ECHO-virus Hepatitis A virus leverbetændelse vaccination mulig Norwalkvirus Rotavirus [//2//] Tabel 4 Videregående Arktisk teknologi projekt 13

15 Spredning af sygdomme via urenset spildevand: Der er flere kilder til spredning af sygdomme: 1) Der er to spildevandsudløb. Det ene lukker urenset spildevand ud i havet, det anden lukker urenset spildevand ud i en bugt, spildevand lukket ud i vandoverfladen alt efter, om det er lav eller højvandet. Dette giver mulighed for spredning via. Luften. I området hvor det ene udløb findes, er der en jollehavn, der anvendes af de lokale fiskere og jægere. Sygdomme kan spredes, når de anvender havvand til at spule værktøj rent for blod m.m. 2) I havnen blev der fundet organismer, der kan tyde på, at der er blevet tømt latriner fra bådene ud i havnen. Organismerne kan dog også være fra udløbet der så er ført med tidevandet ind i havnen. Havnen er en fiskerihavn og Royale Greenland har en fabrik i havneområdet. Fiskerne anvender havnevandet til ballast i tankene, hvor fangsten senere ender. Dette betyder, at organismerne kan komme i konktakt med levnedsmidlerne. 3) Det er ikke alle huse i byen, som er koblet til kloakeringen. Disse huse anvender latriner, hvor affaldet opsamles i plastposer. Disse poser placeres ude ved vejen, hvor de så hentes. Desværre er poserne ikke helt tætte, dette kan ses, som et spor efter den vogn, der henter poserne. Dette betyder at spildevand spredes i hele byen. 4) Spredning af sygdomme via de løse hunde. Videregående Arktisk teknologi projekt 14

16 Overlevelseevne af smitstoffer i det ydre miljø Afsnit skrevet ud fra [//2//] Afgørende for de sygdomsmæssige konsekvenser af smitstofkontaminationen af det ydre miljø er smitstoffernes overlevelsemuligheder, og de er bestemt af abiologiske og biologiske forhold som: 1) Temperatur. 2) Saltindhold. 3) Iltkoncentration. 4) Uv-lys. 5) PH. 6) Indhold af toxiske stoffer. 7) Indhold af organisk stof. 8) Indhold af partikler. 9) Indhold af bakteriophager (bakterievirus) 10) Indhold af oxidations- og reduktionsmidler. 11) Inaktivering betinget af den naturlige mikroflora. Temperatur: Smitstoffernes overlevelsesevne er i høj grad bestemt af temperaturen. Jo lavere temperatur, desto længere overlevelsesevne. Ved temperaturer omkring 0 grader kan virus overleve i måneder. Uv-lys: Uv-lys vil kun påvirke terrestriske recipienter på overfladen og salt- og ferskvands recipienter ned til en begrænset dybde. Partikler: I fersk- og saltvand er de fleste virus partikelbårne. Partikelbundne virus er bedre beskyttede mod virucidale spormetaller, desinfektanter, UV-lys, protein- eller RNA/DNA- nedbrydende enzymer. Partikler vil i nogen gad adsorbere enzumer, metaller m.v., så de ikke kan ødelægge viruspartiklens proteinskal. Videregående Arktisk teknologi projekt 15

17 Virus og bakteriers overlevelsesevne: Virus overlevelsesevne i havvand. virus Temp. o C Tid i dage for elimination T90 % T99 % T99,9 % T100 % Polio Polio >60 Adenovirus 2-23 >50 Polio Tabel 5 [tabel B2.1 i //2//] Overlevelsestid for ikke specificeret virus i havvand er mellem dage. Bakteriernes overlevelsesevne i havvand. Bakterie Temp. o C Aquatisk Overlevelsestid i Reduktion i % recipient havvand dage Typhi Yersinia enteocolit Fæcale coli 4 5 o/oo 5 99 Fæcale coli 4 35 o/oo 5 99 Fæcale coli 25 5 o/oo 4 99 Fæcale coli o/oo 3 99 Mycobact. 4 5 o/oo 7 99 Tuberculosis Mycobact o/oo 6 99 Tuberculosis Mycobact o/oo 6 99 Videregående Arktisk teknologi projekt 16

18 Tuberculosis Mycobact o/oo 6 99 Tuberculosis Leptospirer 4 5 o/oo 6 99 Leptospirer 4 35 o/oo 1 99 Leptospirer 25 5 o/oo 1 99 Leptospirer o/oo 1 99 Salmonella typhi 4 5 o/oo 6 99 Salmonella typhi 4 35 o/oo 6 99 Salmonella typhi 25 5 o/oo 5 99 Salmonella typhi o/oo 5 99 Shigella 4 5 o/oo 5 99 dysenteriae Shigella 4 35 o/oo 1 99 dysenteriae Shigella 25 5 o/oo 1 99 dysenteriae Shigella o/oo 1 99 dysenteriae Vibrio cholerae 4 5 o/oo 1 99 Vibrio cholerae 4 35 o/oo 1 99 Vibrio cholerae 25 5 o/oo 1 99 Vibrio cholerae o/oo 1 99 Tabel 6 [tabel B2.2 i //2//] Videregående Arktisk teknologi projekt 17

19 Metode til mindskning af spredning af sygdomme: Problem: Løsning: A) Spredning af sygdomme/spildevand fra latrineposer i byen 1) Udbyg kloaknettet. 2) Tilsæt kemikalier til latrinen. 3) Belyse indholdet af latrinen med uv-lys. B) Spredning af mikroorganismer/sygdomme fra byens spildevandudløb 1) Bioforgasse spildevandet. 2) kemisk behandling af spildevandet. 3) Belyse spildevandet med uv-lys 4) Varmebehandle spildevandet. 5) Kalkdosering. C) Spredning af mikroorganismer i Havnen 1) Forbud mod at tømme latriner i havnen. 2) Forbud mod at bortskaffe restprodukter fra fangster til havnemiljøet. D) Mindskning af resistente organismer 1) Reducerer forbruget af antibiotika i byen. 2) Forebygge i stedet for at helbrede. A1) Ved at udbygge kloaknettet fjernes problemerne med at skulle transportere spildevand rundt i byens gader. Nogle af grundene til, der ikke er kloakeret, kan skyldes prisen samt landskabsmæssige problemer. En mulig løsning kan være at indføre vakuumtoiletter, der ikke kræver store Videregående Arktisk teknologi projekt 18

20 vandmængder for at kunne fungere (ca. 1-2 liter pr skyl), samt at de ikke kræver fald ned mod opsamlingsstedet. På denne måde kan en gruppe af huse gå sammen om en pumpestation, rørføringen bliver ikke særlig stor. Systemet kræver også, at spildevandet opsamles i tanke, der så pumpes over i tankbiler til viderebehandling. Et vakuumsystem er dyrt i anskaffelse og i vedligeholdes da der kun er en fabrikant i Nordeuropa. Systemet fungerer ved hjælp af pumper, og der skal der forventes en udgift til strøm. A2) Ved at tilsætte kemikalier til latrineposerne f.eks. klor nedsætter man mikroorganismernes mulighed for at overleve, man kan i princippet anvende NaCl, idet saltet vil udtørre mikroorganismernes celler for væske, osmose. Disse kemikalier vil ved kontakt med havmiljøet påvirke denne i en negativ retning. A3) Ved at belyse mikroorganismer med uv-lys, sker der en nedbrydning af mikroorganismernes kerne, og de går derfor til grunde. Dette system vil kræve en omrøring så hele massen bliver belyst i den fulde tid. Dette system skal anvende uv-lamper, der skal være tændt i den tid, hvor der ikke er nogle, der anvender latriner. Dette er meget dyrt i el. Jeg vil anbefale, at man anvender løsning A1. I de områder hvor det ikke er muligt at lave alm. træk og slip, vil jeg anbefale at anvende vakuumtoiletter i gruppe, så ledningsnettet bliver så lille som muligt. B1) Omdannelse af spildevand til biogas Ved at føre spildevandet ind i et biogasanlæg der kan behandle spildevand, byens organiske fraktioner fra husholdningen, restprodukter fra royal Greenland, og gl./dårlige organiske varer fra de lokale butikker. Videregående Arktisk teknologi projekt 19

21 Man kan ved at anvende et biogasanlæg, der fungerer under høje temperaturer, fremdyrke organismer, der kan udkonkurrer de organismer, der lever ved 37 grader C, Udover at ødelægge levevildtkårene for de organismerne, der er resistente over for antibiotika. Vil byen også kunne udnytte den biogas, som anlægget vil produksere, til el og varmeforsyning. Dette vil betyde, at man vil kunne mindske udgifterne til indkøb af olie til elkraftsværket. Rest produkterne vil være muldjord og gødningsvand, muldjorden kan deponeres på Dumpen og gødningsvandet kan udledes til havmiljøet. Der kan også blive foretaget en yderligere rens så næringsstofferne fjernes fra gødningsvandet(spildevandsrensningsanlæg), hvis kommunen ikke kan finde andre muligheder. Denne løsning er dyr i anskaffelse, men vil kunne betale sig hjem, hvis man anvender biogassen til el og varme. Figuren viser processen ved bioforgasning af gylle, den kan sammenlignes med spildevand, fra husholdningen. Videregående Arktisk teknologi projekt 20

22 Figur 15 B2) kemisk behandling af spildevandet a) Behandle spildevandet med kemikalier f.eks. klor. Kloren ødelægger mikroorganismerne. Forurener vandmiljøet med klor, samt store udgifter til indkøb og transport af kloren. Fordele ved at klorer er: At spildevandet vil være smitstoffrit. Ulemper: Kloring eliminerer ikke nødvendigvis alle smitstoffer (ormeæg, protozoer m.m). mange smitstoffer har en højere klorresistens end de indikatorbakterier, hvis kvalititative måling udgør varslingssystem. Klor er et giftstof, og kloring af spildevand repræsenterer en fare for flora og fauna i recipinten. Kontakttid: Ved en kontakttid på henholdsvis 1 og 3 timer og et klorindhold på 20 mg/l (frit klor tilsat), og en temperatur på 20 grader fandtes en virusreduktion på henholdsvis >99,9% og >99,999% b) Behandle spildevandet i et alm. Spildevandrensningsanlæg, rest produkterne forbrændes (fast fraktion), det rensede spildevand lukkes ud i havet. c) Behandle spildevandet med ozon, ozon er giftig for levende organismer, men nedbrydes til ilt, der vil desuden ske en iltning af spildevandet. Ozon-desinfektion af spildevand er blevet afprøvet i USA og Canada, med det resultat, at indikatorbakterier i spildevand er reduceret med > 99.9%. Effekten af en ozonering er afhængig af temperatur, ozonkoncentration, kontakttid samt indhold af organisk stof. Ozons effekt er speciel god mod protozoner samt god imod virus og bakterier. Se bilag 2 Ozonen har en halverings tid på 40 minutter, så den toksiske påvirkning af havmiljøet kan minimeret ved at have opbevaringstanke, hvor ozon kan blive nedbrudt inden udledning til havet Videregående Arktisk teknologi projekt 21

23 B3) Ved at belyse spildevandet med UV-lys. UV-desinfektion har den fordel, at den ikke efterlader nogle toksiske stoffer. UV-behandling af spildevand har således ikke givet nogle problemer i recipienten i form af fiskesygdom. Ofte er UV-desinfektion af spildevand kombineret med ultralydbehandling. UV-lys tyder på at have en god effekt på ikke sporedannende bakterier og virus, men har en mindre effekt på protozoer og sporedannende bakterier. En filtrering af spildevandet har vist sig afgørende for at forstørre effekten af UV-lys. Den anvendte dosis af UV-lys der skal til for at eliminere indikatorbakterie( Fæcal coliform) er 275 mw-s/cm 2 for urenset spildevand. B4) Varmebehandling. Ved at opvarme spildevandet til 100 grader ødelægges cellekerne hos de fleste bakterier, dog kan spore overleve varmebehandlingen. Ulempe. At opvarme spildevandet fra 5000 indbygger til 100 grader, vil ikke være nogle realistiske løsning, den vil simpelthen være for dyrt. B5) Kalktilsætning (Cao, Ca(OH) 2 ) til spildevand og spildevandsslam har været anvendt for at reducere indholdet af smitstoffer i mange år. Ved ph = 11,5 og en exponeringstid på 60 minutter elimineres alle gramnegative bakterier. Grampositive bakterier som stafylokker og Listeria er mere resistente mod CaO-behandling end de gramnegative bakterier så som Salmonella, Yersinia, Campylobacter. Problemet med kalktilsætning er imidlertid, at mykobakterier og ormeæg i praksis ikke med sikkerhed kan ødelægges på denne måde, og protozoer som Giardia Cryptosporidium og Entamoeba må regnes for at være resistente for kalktilsætningen. Kalktilsætning kan fjerne virus. 96,8% af enterovirus ødelægges ved ph 11,5 ved en exponeringstid på minutter. Der vil være en 99% reduktion af virus ved et ph på 11 og en kontakttid på minutter. Faktorer som virusets art og spildevandets temperatur har en indflydelse på virusdecimeringen. Videregående Arktisk teknologi projekt 22

24 C1) Forbud mod at tømme latriner i havnen. Ved at forbyde tømningen af latriner/spildevand (fra skibe). i havnen mindskes mængden af organisk stof og der vil ske en reduktion af mikroorganismer, da der ikke vil blive tilført ny organismer til havnen. C2) Forbud mod at bortskaffe restprodukter fra fangster til havnemiljøet. Ved et forbud imod bortskaffelse af organiske materiale ( dele fra fisk m.m.) mindskes mængden af organiske materiale, og derfor også grundlaget for mikroorganismers vækst. Restprodukter skal enten dumpes ude i havet lang væk fra byen, eller køres til en viderebehandling. Det kunne være nedbrydning i et biogas anlæg, eller nedbrydning i et forbrændingsanlæg, (nedsætter brændværdien på grund af det store vandindhold som organiske materialer indeholder). D1+2) Reducerer forbruget af antibiotika i byen. Ved at reducere forbruget af antibiotika i byen mindskes også antallet af organismer, der kan udvikle resistente over for antibiotika. Dette kunne ske ved at forbygge at folk f.eks. bliver smittet med kønssygdomme. Man kunne også prøve at anvende andre behandlingsformer, samt at kun udlevere antibiotika til de personer, der har en sygdom, der kan behandles med antibiotika. Diskussion om sygdomme der kan spredes via urenset spildevand: De sygdomme samt de mikroorganismer der er nævnt i afsnittet, er taget fra danske spildevand, samt internatonale undersøgelser. Det er ikke sikkert af de samme sygdomme og mikroorganismer findes under de arktiske forhold, som der findes i Grønland. Der er dog en risiko for at turister, samt grønlandske borger der har været ude og rejse, kan indføre sygdomme som Leverbetændelse/ Hepatis A og polio til Sisimiut, idet bakterier og virus har en lang overlevelsetid 1-36 dage. Fordi at mikroorganismernes har denne lange overlevelse tid gør det hele havområdet nær Sisimiut til en potentiel fare for samfundet, idet meget af fangsterne (fisk samt vildt) bringes ind til byen gennem havnen som ligger inden for en nær radius af byens ene spildevandsudløb. Videregående Arktisk teknologi projekt 23