ORLOGSFREGATTEN DIANA OG DENS BESÆTNING UNDER KRIGEN MED ENGLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ORLOGSFREGATTEN DIANA OG DENS BESÆTNING UNDER KRIGEN MED ENGLAND 1807-14"

Transkript

1 ORLOGSFREGATTEN DIANA OG DENS BESÆTNING UNDER KRIGEN MED ENGLAND Et kapitel af Prisonens" historie Af CARL ROOS I. Fregatten Diana J forsommeren 1807 blev det bestemt, at fregatten Diana skulle afløse fregatten Fylla i de vestindiske farvande. Kaptajnløjtnant Christian Nicolai Meyer blev udset til chef og modtog ordre til at antage sig fregatten og besørge samme ekviperet, provianteret og bemandet, samt bragt i fuldkommen stand og lagt udenfor Bommen efter forudgående anmeldelse hertil", dvs. til Admiralitetet. Udenfor Bommen vil sige ud af flådens leje, på inderrheden. Den 6. juli hejser han kommando og lader skibet varpe ud; de følgende dage bringes proviant, fadeværket", varegodset", sejl, krudt etc. ombord; besætningen fuldstændiggøres, og den 17. juli lettes anker. Diana skulle lægge vejen over Algier for at aflevere skyldig tribut til Deyen: så og så mange spanske piastre, der blev indladet i 5 fustager, og hvorom kaptajnen skulle afhente mundtlig forholdsordre, samt 15 centner morter jernplader". Den 1. september anløber Diana Malaga, og den 7. ankrer den på Algiers rhed. Da den derfra går nordpå, møder den en engelsk fregat og får under en fredelig samtale underretning om krigen og Københavns fald; med bræk på bovsprydet søger den ind til Cartagena i Spanien, som den siden ikke mere skulle forlade under dansk flag. I maj 1808 rejser Spanien sig mod Napoleon, Danmarks allierede, i juli 1809 slutter Spanien alliance med England; spansk krigserklæring til Danmark følger, og den 26. september

2 1809 beslaglægger spaniolerne Diana. Flaget stryges, mandskab og officerer fjernes og bliver krigsfanger. Siden ser de Diana gå og komme under spansk flag, til den endelig i november 181 o forsvinder ud over Atlanten med kurs mod Sydamerika. De ser endvidere andre forhen danske orlogsmænd, krigsbytte fra 1807, under engelsk flag: Ørnen, Rota, Eideren, Dragen, Norge. Fregatten Diana var ved siden af Prins Christian Fredrik den eneste søgående danske orlogsmand, der ikke blev taget ved København, da de under affæren var andetsteds. Christian Fredrik mødte som bekendt sin skæbne ved Sjællands odde 1808 ; Diana er således det allersidste af flådens skibe, der - omend under blokade - endnu 1809 havde dansk flag og vimpel vajende. De der 181 o så Diana forsvinde for sidste gang var 40 mand af besætningen, som i Gibraltar ventede på transport til Danmark ; det følgende langvarige kapitel af deres krigsskæbne udspilledes på Atlanten og i den engelske prison. Den resterende fåtallige rest af mandskabet passerede Gibraltar et år efter, under ledelse af chefen, der først da efter ordre kunne forlade Spanien. Til sin overraskelse og harme erfarede han ved ankomsten til Themsen, at de 40 mand, som han forlængst troede i fædrelandet, endnu sad fast; han tog strax initiativet til at få dem fri, hvilket lykkedes; de var da smeltet sammen til 34. Disse ankom til København omkring 1. september 1812 og meldte sig på Gammelholm. Dette er det nøgne skema for begivenhederne. Det følgende skal skildre disse i detailler og belyse de menneskeskæbner, der var implicerede. Vi vil mane dem frem af deres glemte grav. Det er så heldigt, at kilderne flyder rigeligt, idet ikke blot skibspapirerne er reddet, men også en del private dokumenter. Skibspapirerne omfatter skibsjournalen (logbogen), der blev ført af 1. styrmand i 4 storfoliobind og som standser med beslaglæggelsens dato; dernæst proviant journalen, ført af proviantforvalteren, og endelig økonomi-, justits- og kommandoprotokollen, af hvilke den sidste for os er vigtigst. Justitsprotokollen redegør for den forskriftsmæssige behandling af afdødes og deserteredes efterladenskaber, der blev solgt ved auktion ombord; de opnåede

3 -"<! '5-1 i ^ : -d S ; c 3 ".', rt Si 0 s ' P4 S ; - _H < «-> t»-> bo ^, O) CO \\ *" " f " A ' ' _* A~ A s. ^ ; x».' T *' f va.,i j".. *~. x. - i \ * 'x ^ y. "J a - "X fi' ' A < i*^ /«.'/ -.^s "C *A MX M-, - '.- ; ; -.., i, '. _ : - <'1S.CAA:x^4 ' A l x A i ^ ^ ^ A ^ V - f " - V" A w-#af S^l I,.^<x : -x A -" yy'ls ; :"\r^ ^ ' _ -j^^lf \- fs v - AJ5 ^ - -1,V^- >vrx : / ja

4 9 beskedne priser er indført. De administrativt tildelte straffe indføres ikke. Økonomiprotokollen noterer forbrug af medført varegods", tømmer, jern, sejldug, tovværk etc.; foretagne kassationer af gods, der er bleven ubrugeligt, motiveres, nyindkøb anføres med pris. Proviant journalen gør i afsnittet Daglig journal rede for enhver afvigelse fra den reglementerede spisetaxt" ; extra tildeling af fersk kød, krydderier (sennep, eddike) samt af brændevin, øl og - under opholdet i Spanien - vin bemærkes og motiveres, t. ex. ved Kongens fødselsdag, hårdt arbejde o. 1. Proviant journalen leverer os tillige en fuldstændig fortegnelse over besætningen. Det er den såkaldte køkkentændingsrulle", proviantforvalterens liste over dem køkkenet skulle forpleje. Alle ombordværende anføres med nummer og navn - der er ialt 161 -; ud for officererne bemærkes, at de forplejes på egen bekostning. Køkkentændingsrullen afsluttes med beslaglæggelsen, hvor den erstattedes af køkkenslukkelsesrullen", denne viser en afgang af næsten halvdelen; der var kun 87 mand til rest. Hoveddokumentet, kommandoprotokollen, indeholder i kopi foruden de medgivne forholdsordrer alle ind- og udgåede skrivelser, dvs. chefens rapporter og modtagne ordrer, desuden korrespondancen med konsulerne i Algier og Spanien og med gesandten i Madrid. Chefens sidste rapport, afgivet efter hjemkomsten samt en rapport fra en af løjtnanterne danner et supplement. Disse officielle dokumenter får baggrund i en række private. Tredje styrmand medførte sin studiebog fra navigationsskolen, som han kalder cifrebog", dvs. facitbog, og på en række blade i denne fører han sin egen skibsjournal indtil ankomsten til Cartagena ; oplevelserne i denne by behandles derpå i en lang række optegnelser, og disse får intim belysning ud fra nogle få bevarede aktstykker og breve. - Også en anden af besætningen, en konstabel, førte bog over sine oplevelser, og endelig har en tredje, der ikke hørte til skibet, en koffardimatros, hvem krigslykken bragte ombord på Diana og i forbindelse med chefen, efterladt sig erindringer. En enkelt datering kan vi hente fra en dagbog, der stammer fra en Nybodermand; den ender med en ganske

5 gi kort notits om Diana i anledning af, at hans søn Knud, der havde faret med skibet, en aften sent kom hjem fra den spanske prison, hvor han havde siddet 5/2 år. Meddelelserne fra privat hånd er - som vi skal se - ikke altid pålidelige; men benyttet med kritik, gør de det muligt at opridse et omtrent lige så levende billede af Diana og dens mænd, som jeg ved hjælp af andre dokumenter kunne give af den engelske prison. Personalhistoriske oplysninger om fregattens officerer findes hos Topsøe-Jensen og Marquard, således også om chefen, daværende kaptajnløjtnant Christian Nicolai Meyer. Han var født 1768 og altså en moden mand, da han overtog Diana. Under det årelange ophold i Spanien avancerede han 1809 til kaptajn; det følgende år, 181 o, tildeltes der ham i hans fraværelse kommandoen over 1. matroskompagni 4. division" med det for en kaptajn og kompagnichef reglementerede gehalt". Fregattens styrmænd var alle tre fra Svendborg. Om 1. styrmand, Carl Dreier, ved vi kun, at han døde af pest" i Cartagena. 2. styrmand, Andreas Henrik Carre, var norskfødt, men kom til Svendborg allerede som dreng; da han gik ud med Diana var han blot år. I Cartagena blev han, som Dreier, angrebet af pesten og derefter angivelig sindssyg. Anfaldet har dog været forbigående; han vendte hjem til Svendborg, blev gift med en købmandsdatter i byen, tog 1818 borgerskab som købmand og brændevinsbrænder, havde eget skib i søen og døde 61 år gammel 1850 som prominent og anset borger, kirkeværge og medlem af havnekommissionen. 3. styrmand (som køkkentændingsrullen forøvrigt kun giver rang af mat"), forfatteren af Cifrebogen, Hans Bertel Riber, var som Carre født 1789 og havde altså sin krigsskæbne i sin første blomstrende ungdomstid. Han bar den med lyst og frejdigt mod og vendte ubrudt tilbage. I lighed med Carre tog han 1820 borgerskab som købmand og brændevinsbrænder og døde Han er den af Dianas besætning, vi ved mest om (fig. 5). Elan tilhørte en gammel Svendborgslægt, der endnu i vore dage, højt anset, er med til at præge byen. På indersiden af bindet om Cifrebogen står under dato

6 92 Svendborg 11, febr : Denne bog tilhører mig Hans Riber med rette. Dette siger jeg med sandhed. Hvo som stjæler den, han er som en broder til mestertyven Per Mekelsen". På titelbladet læses med dateringen København d. 8. maj 1806: Gud lade mig lære dette, som jeg haver begyndt på i denne bog, at det kan være mig til (et overstreget ord), og når nogen engang vil antage mig som styrmand, at jeg da kan styre, hvad kurs jeg agter og vil uden mindste fejl i nogen måde, så det kan. være mig til ære og anseelse og til gavn. Og at den almægtige Gud stedse vil følge mig og bevare mig fra alt ondt, at det kan gå mig vel, hvor jeg skal vandre hen. Det er det eneste og bedste, som jeg må bede Gud om" (fig. 1) kom han påny til København, og logerer fra marts hos sin morbroder Strarup, han noterer omhyggeligt, hvad opholdet koster med og uden tørkost. Sit tøj får han vadsket hos en moster i Fredensborg, og han er velforsynet: 15 skjorter, 9 par strømper etc, ja endog 2 nathuer. Han noterer adresser på folk, han skal besøge i København. På Diana melder han sig den 12. juli. Med et ordspil på dens navn tilføjer han senere i den strenge tid: Daniel i løverkuglen (!), den bør have det navn". Bag i bogen er indført en række arier", signerede med hans navn, de handler om kærlighed og sømandsliv; i Cartagena digtede han 1809 en munter vise til trøst i nøden; vi citerer den nedenfor. Forfatteren af den omtalte dagbog" hed Hans Christophersen og var, som køkkentændingsruuen oplyser, konstabel; han selv meddeler, at han efter hjemkomsten strax blev udkommanderet som regnskabsfører" på en kanonbåd. Den såkaldte dagbog" fører sin titel med urette; som vi senere skal vise, kan notaterne kun delvis være samtidige, der er snarere tale om senere bearbejdelse af erindringer. Det er lidt påfaldende, at han omtaler Diana som korvet", skønt denne betegnelse for en let fregat" først c blev officiel i Danmark; på spansk hed den ganske vist korvet. En mærkelighed, som man gerne ville have forklaring på, er den ordrette overensstemmelse i adskillige stemnings- og situationsbilleder mellem Riber og Christophersen ; den ene må have skrevet den anden af eller begge en fælles ukendt kilde. Forholdet er et andet og mere påfal-

7 93 dende end det i min bog Prisonen (side 6) omtalte mellem to krigsfangedagbøger fra den engelske prison. Koffardimatrosen var norsk og hed Gerhard Sandberg. I en dagbog af langt senere dato indfletter han erindringer fra krigens tid. Fuldskibet Resolution, hvormed han 1806 var forhyret, måtte på grund af havari søge tilflugt i Cartagena, hvor Diana allerede lå. Da skibsføreren vil afmønstre mandskabet, søger det bistand hos Dianas chef, der også griber handlekraftigt ind og siden efter ordre hjemmefra tager det ombord. Til Sandbergs senere oplevelser i Spanien kommer vi tilbage; han hørte til det sidste hold af Diana-folk, der 1812 forlod det fremmede land i kaptajn Meyers følge. Han tog derpå examen i København og blev 1813 overstyrmand på orlogsbriggen Falster, der kommanderedes af kaptajn P. F. Wulff, ikke at forvexle med Dianas næstkommanderende H. E. Wulff, der dengang som kaptajnløjtnant var afkommanderet til fæstningen Christiansø og ved lejlighed herfra førte kanonbådskrig. 2. Diana under sejl Foruden konstruktionstegningen er der bevaret 3 billeder af Diana, som vi alle gengiver. Styrmand Riber gjorde en fortuning", dvs. en skizze på den sortladne Spanske Sø, uden kunst, men fuld af sans (fig. 2). En vis Thomsen, måske den af officererne, der bar dette navn, tegnede den to år senere, 1809, i Cartagenas havn, faglig korrekt og lidt tørt, og alligevel således som han ønskede sig den: for fuldt sejlpres i åben sø med flyvende flag og vimpel (fig. 3). Endelig fastholdt en vis N. J. Pedersen situationen fra september 1807, da fregatten under salut fra alle sine kanoner løb ind i den reddende havn (fig. 4). Den er efter at have passeret den store bugt bag indløbet fra Middelhavet, på vej gennem den smalle åbning mellem klipper til den indre havn. Indenfor denne møder den en spansk fregat, vagtskibet St. Sebastian, der ligger med åbne kanonporte, mens fortet ved indløbet venskabelig hilser den velkommen med dannebrog; adskillige mindre fartøjer ses, og bag alt et prospekt af byen. Bygningerne langs kajen er militærhospitalet, kadetakademiet'

8 94 og arsenalet med flådens leje ; i dette ligger 6 orlogsskibe på rad, alle aftaklede, over for dem ses den kolossale mastekran. På bjergtoppene t. h. og t. v. ses henholdsvis en anselig borgruin og en optisk telegraf (en mast rejst på et tårn og med tre ræer). Billedet af selve fregatten er udført med saglig nøjagtighed i detaillerne; sejlføringen er just den vi finder beskrevet i kaptajn Meyers rapport; vant, stag og barduner, taljer etc. er alt korrekt, Dianas navn læses på agterspejlet. De minutiøse detailler i by prospektet tyder på, at maleren ikke har arbejdet efter naturen, men efter et forlæg; at forlægget har været fra fredens tid, tør måske sluttes af de aftaklede skibe. Den stærke kølvandsstribe er sagtens fantasi, fregatten er formentlig bleven varpet ind. Billedet er signeret N. J. Pedersen, om hvem intet kan oplyses, medmindre han er identisk med en af de to J. Pedersen (en tømmermand og en menig), der ifølge køkkentændingsruuen var ombord. Diana var en god sejler; Riber taler derom, og da kaptajn Meyer efter beslaglæggelsen, under henvisning til krigsartiklernes paragraf 195, karakteriserer sit skib, rapporterer han: Fregatten Diana basrer sine sejl superbe, er stiv, styrer prægtig, rider til ankers meget magelig. Den største fart, jeg har gjort, er mil i vagten med 2-3 stregers rumskøds tiltagende kuling fra stiv bramsejls til 2-rebet mærssejls". En vagt er 4 timer, mil betyder her ikke sømil, rnen danske mil; den angivne fart var den gennemsnitlige for et godt skib. Diana var bygget 1804 på Bodenhoff s Plads og altså ret ny ; det var en let fregat", der førte sit skyts på et enkelt, halvt åbent dæk, (konstruktionstegningen taler om kulen"). Bestykningen bestod af 4 8-punds kanoner samt 16 3 o-punds karonader, dvs. sværkalibrede kanoner, hvis vægt ved afkortning af løbet formindskes, så at de kan monteres på et let skib. Bemandingen prima plan" angives til 120 mand: foruden chefen 7 løjtnanter, 1 underofficer med 10 soldater, 3 trompetere og en tambour, en ober- og en underchirurgus, 3 styrmænd, kvartermestre, bådsmand, skibmand (dvs. en matrosunderofficer, der fører tilsyn med lasten), sejlmager, proviantforvalter, skriver etc. samt menigt, mandskab. I Cartagena toges mand-

9 95 Fig. 2. Fortuning af Fregatten Diana, under Seil i Spanske Søen" Tegning af Hans Bertel Riber i Giffre-Bogen. skab fra indespærrede dansk-norske koffardimænd ombord, disse samt andre overtallige" hjemsendtes efter ordre, en del deserterede og gik i fremmed tjeneste, spansk eller engelsk. Bemanding prima plan" betyder krigsmæssig, man bemærker altså, at der ved afsejlingen ud derover ifølge køkkentændingsruuen fandtes 41 overskydende. Chefens forholdsordre går ud på, at han nøje skal følge krigsartiklerne samt forordningen af 23. marts Han skal med omhu iagttage hver enkelt officer og på vedlagte tabelle" (som ikke er opbevaret) efter endt fart karakterisere deres duelighed og konduite". Der gives anvisninger for ild og lys, som ingen må have tændt uden under kontrol. Sundhedstilstanden skal overvåges, mandskab, der lider af fnat eller værre ting (syfilis), skal isoleres i særskilte lukafer og bakker". Til luftens renselse

10 96 skal der ryges" med tørret fyr" (fyrsvamp?). For salutering og afgivelse af honnør gives detaillerede regler, mandskabet skal ikke som tidligere bemande vant og stag", men derimod ræerne. Et udførligt afsnit gælder exekutioner og tampning". Delinkventen må være iført tynd trøje og skjorte, han tampes ikke for kanon", men for masten, og denne skal være beklædt med en udstoppet sæk i mandshøjde, som han skal omslutte med sine arme i vandret stilling. Tampen skal være ens for alle i*4 tomme", og slagene anbringes på ryg og skulderblade, ikke på siderne eller det tynde af lænden; de skal tillige falde langsomme og med temmelige intervale" for at blive mere følelige og mindre skadelige. Drenge under 16 år straffes alene med ris, og ingen underofficer må stå til pæls", han skal sættes i mørk kachot, ikke over 8 dage. De første tamp faldt allerede på Københavns rhed; siden ikke sjældent; antallet af slag er gerne 50, og forinden sad delinkventen i bøjen (dvs. med lænke om hals, hånd eller fod) i et døgn. Der straffes også med kat. Mod slutningen af sine optegnelser kaster Riber blikket tilbage: Når man nu tænker tilbage fra begyndelsen af denne rejse, da vi først gik under sejl med vores meget uheldige fregat Diana fra Københavns rhed; som et lynilds hastighed gennemskar den vandet, flaget og vimpelen hævede sig fra den stille nedhængen og skød sig ud fra skibet i slangeagtige folder. Klarinetter, valdhorn og andre blæsende instrumenter gav ekko fra Danmarks stolte vall; Valdemars ranke toppe knejsede over os, da vi skød den forbi, og ingen tanke om nogen sørgelige begivenheder kunne formørke ansigtet". Hos Christophersen finder vi denne passage anbragt på selve afrejsens dag, den 17. juli Det første ophold gøres i Kragerø ved Kristiania fjord, hvor de ligger en uges tid. Christophersen, der ynder afskedsscener, breder sig her, idet han bruger lignende udtryk som Riber i hans afskedshilsen til Cartagena, der vil blive anført på sit sted: De gæstfri norske, hvis redelige og fortrolige omgang skaffede os så mangen behagelig time, det glemmer vi aldrig. Med åbne arme hilste de os, da vi kom, og enhver fornøjelse, de kunne optænke, sigtede til at gøre os glæde. Tiden kom, da vi skulle sejle; vi lettede anker, og en lykkelig rejse lød for os fra strand-

11 97 bredden; med et tungt hjerte forlod vi det sidste sted af vort elskede fødeland, og et sagte suk trængte sig frem for det beklemte bryst. Lev vel! I glade og frie norske og hav tak for enhver time, som I har fornøjet os, og skulle vi engang komme tilbage, gid I da må være lige så glade, frie og lykkelige, som da vi forlod jer". Strax ud for Norge møder de en engelsk fregat og derpå atter i Nordsøen, i Kanalen, i Atlanten og den spanske Sø. Hver gang udfoldes det i fredstid normale sceneri: Der afgives løst, ev. skarpt skud, som besvares, der hejses flag og virnpel (denne er tegn på at chefen er ombord), der aflægges gensidige besøg, men der gøres tillige - for alle eventualiteters skyld - klart skib. På et tidspunkt, da den engelske flåde allerede lå i Øresund, sendte man fra en englænder vindruer over. Storm sinkede, og kulde angreb besætningen med rheumatisk feber" og halssyge; det kneb med vand, og man søgte ind til Gibraltar. Overraskende modtages man ud for den spanske kyst" med en regn af gloende kugler og falder af mod Afrikas kyst. Malaga når man den i.sept., chefen bestiller hos den danske konsul proviant for den forestående fart til Vestindien. Skønt de afgår allerede den 2. sept., noterer både Riber og Christophersen, at de hørte om Københavns fald (der som bekendt først fandt sted den 7. sept.), hvilket vi ej troede". Til Algier kommer de uantastede, ja uden at møde nogen orlogsmand; under salut ankrer de op den 8. sept.; konsulen kommer ombord, og under fortsat kanonade går chefen og han til Deyen for at aflevere tributten. Chefen handler åbenbart efter den mundtlige forholdsordre. Først forsøger han med piastre, men en jøde", der står ved Deyens side, hvisker denne i øret, og Deyen erklærer, at hans regnskab" udviser et tilgodehavende af ; de 6000 bringes, men jøden" møder med yderligere krav på 700; kaptajn Meyer gennemskuer ham, det skal være hans egen profit; pengene leveres derpå til Deyen personlig, som sender sin finansmand et forbavset blik. 300 piastre af de medførte, blev altså reddet, rapporten nævner dem. Skønt Deyen var fortørnet over, at et forlængst lovet present-skib" stadig ikke blev leveret, synes gavebringeren at have modtaget en sabel med guldhefte; 7 Årbog 1957

12 98 ifølge Christophersen søgte herskeren derpå at lade agenter overfalde og fængsle ham, og kun ved et tilfælde slap han uskadt ombord; deyen omtales of konsulen i et senere brev som en brutal herre. Til Diana kom to tyrker" svømmende på flugt, men afhentes prompte nedslagne og bedrøvede" ; for 3 stude og 7 får, Deyens gave til mandskabet, betakkede" man med 3 kanonskud. Endnu ved man på Diana stadig ikke noget om krig, så underligt dette end lyder i et moderne øre. Den 12. sept. letter man anker med kurs mod Malaga for at hente den bestilte proviant til Vestindien; dog, man kommer ikke så langt. Rapporten melder: Vejret stille og løjt", men under Spanien mellem Cap Gata og Cap Palos så stærk dønning, at bovsprydet får en tværskøre 2 fod udenfor vulingen" (dvs. bræk udenfor surringen) ; chefen sammenkalder en kommission", der erklærer, at med den skade kan Diana ikke gå til Vestindien, der må først repareres i Cartagena, det gamle bovspryd er kassabelt. Der var imidlertid nok en grund til at søge havn: 6 mil til luvart for Cartagena observerede man den 17. sept. en engelsk orlogsfregat på 44 kanoner, som over i 24 timer havde gjort jagt på mig, endog så stærkt, at han henimod solens nedgang sejlede sin storstang overbord. Om aftenen i mørkningen henimod kl. 8 var han ungefær 1 mil fra mig, om morgenen ved solens opgang var han ungefær / 2 mil i læ af mig, og med stærk force af sejl klemte op under mine læe [dvs, læside]. Kl. 6 hejste jeg flag og vimpel under et løst kanonskud, som først efter JA time blev besvaret med et løst kanonskud og strax efter et skarpt skud foran mig, som jeg besvarede med et skarpt skud igen, og da først hejsede han engelsk flag og vimpel. Da jeg ikke kunne sejle fra ham, opgav jeg mine undersejl og stagsejl for at bie ham; efter at have lagt (!) en stund og set på hinanden, besluttede jeg at holde ned på ham for at være nærmere på skud, og om han viste fjendtlighed imod mig, da at give ham det glatte lag agter ind og siden manøvrere mig luven til igen for på lille distance at kunne klemme ham dygtig. Da jeg kom nærmere, fordrede han, jeg skulle sende en mand ombord, som blev besvaret med nej, men det skulle være ham tilladt at sende en officer til mig, som og strax kom. Den engelske officer havde

13 99 intet at fortælle mig; han spurgte mig om mit skib og mit navn og bad mig bønlig blive liggende bak, til han kom i fregatten. Jeg satte min chaluppe ned og sendte løjtnant Lous ombord på den engelske fregat for at komplimentere den engelske kaptajn. Denne fortalte Itn. Lous, at englænderne havde krig med Danmark, at København var taget af de engelske med mand. Da Itn. Lous kom ombord og fortalte mig dette, fandt jeg det underligt, at han efter så megen pral ikke ville slås med mig, som var så liden mod ham. Jeg halte mit flag ned og holdt af til Cartagena..., hvortil den engelske fregat fulgte mig med 3 mærssejl til tæt udenfor havnen". Riber beretter om denne episode følgende: Vi havde klart skib, og hver mand på sin post. Her troede vi ganske bestemt, at vi skulle brænde på og begynde bataillen, når vores officer gik fra borde og kom ombord, men da den engelske officer gik fra borde og vores officer kom igen ombord, da fortalte vores løjtnant, at sammes chef havde sagt, at der var krig..., og at København var taget, men han ville ikke begynde på at slås, og vi havde ingen ordre at kunne begynde". Christophersen anslår den heroiske tone, der falder erindringen naturlig: Der var gjort klart skib, og mens man ventede på Itn. Lous, var alting stille og roligt, en forventning efter, hvad der skulle ske, stod tegnet i enhvers ansigt; glade øjekast og en sagte hvisken vexledes fra den ene kanon til den anden, og enhver lydde efter den lyd, som dansken ikke gerne bruger uden ved voldsomt overfald, og det var fyr! Ltn. Lous kom ombord og fortalte, at chefen derombord fortalte, at København var taget tilligemed flåden; han gensvarte med det almindelige danske sømod, at de således fortalte det samme i England efter den 2. april, men formodede, at englænderne selv efter det sidste forsøg og efter heltene Parkers og Nelsons beretning måtte tilstå, at København ikke var så let at indtage. Han påstod det alligevel som nu sandhed. Men da han efter hans eget sigende ikke havde bekommet nogen ordre i henseende med mødet med os, sejlede han sin vej. Vi tilsatte nu alle sejl (!) igen for at nå vores bestemmelsessted". Altså først 10 dage efter katastrofen i København fik man på Diana besked. 7*

14 100 Til de to skibes sejlføring under de skildrede manøvrer kan bemærkes: Storstangen, som englænderen sejler overbord, er stangen" eller stængerne fra store mærs opad, som bærer stormastens bramsejl og bovenbramsejl. At Diana opgiver undersejlene, dvs. de underste råsejl, betyder, at den har gjort klart skib; også englænderen følger med mærssejl alene, altså med opgivne undersejl, kampklar. Stagsejlene, der stryges på Diana, er skråsejlene på stagene, der går forud fra masterne. Englænderen uden storstang og Diana med bræk på bovsprydet ankommer begge invaliderede til Cartagenas rhed. 3. Diana i Cartagena Riber standsede sin journal hin dag. Isoleret bag i hans manuskript står hans første reaktion på oplevelsen: Idag formiddag den 23. sept i Cartagena havn, og Gud ved, hvor jeg er et andet år på denne tid". Udenfor havnen patrouillerer engelske blokadeskibe, men kaptajn Meyer var ikke mere forknyt, end at han antog englændernes holdning for dikteret af frygt for ikke at kunne stå sig uden assistance. Han regner stadig med at gå til Vestindien, og tilskriver konsulen i Malaga om provianten, som skal sendes ud, når han snart sejler forbi. Rapporten af den 22. sept., som nævner dette, slutter imidlertid brat med anerkendelsen af en regeringsordre, han i dette øjeblik" har modtaget gennem, konsulen i Alicante, om at forblive i havnen. En ny ordre (af 25. dec.) anviser ham at hjemsende 3 af de 7 løjtnanter med pas og rejsepenge i nødvendigt men sparsommeligt omfang. Ordren, der modtages den 23. jan. 1808, ender: Mod vort lands fjender er det ikke hr. kaptajnløjtnanten forment med den ham anfortroede fregat at være virksom, når samme gelejdes med klogskab og forsigtighed" ; han må f. ex. medvirke i en ev. fransk eller spansk expedition, men kun for så vidt den gælder englænderne, og i påkommende tilfælde venter man sig alt af hans konduite og soldatskab, samt, at De ej alene vil have Deres egen,-men den danske marines ære for øje". Iøvrigt skal han i eet og alt rette sig efter instruxerne fra gesandten i Madrid, kammerherre Bourke. Tilladelse til aktion

15 I 01 Di \,\," y Fig- 3- Diana. Kongelig Dansk Fregat, førende S Caronader og 4 8 <ts Kanoner, med 120 Mand prima Plan, commanderedes af S:T: Hr Capitain Meyer, kom fra Alger til Carthagena den 18 Sept: 1807 og blev taget i samme Havn den 26 Sept: 1809 af de spanske Insurgentere". Farvelagt tegning, signeret: Thomsen pinx Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg (Inv.nr. 3561). henrykker den indespærrede kaptajn: han svarer: Jeg er det høje kollegium uendelig megen tak skyldig for den mig givne ordre at kunne handle med fregatten, og skal jeg som dansk søofficer handle således, at jeg kan forsvare det". En første hindring synes at opstå, da en kgl. spansk ordre forbyder skibe at forlade havn, men gesandten mener, at dette ikke gælder orlogsskibe og får det bekræftet. Under en audiens har førsteministeren Godoy, som gesandten blot nævner ved hans hædersnavn Fredsfyrsten", tilsagt Diana tilladelse til at sejle, når den vil. Event, priser må sælges i spansk havn. Også ordren fra København taler om priser og ikke mindre kaptajn Meyer selv. Det har været hans håb at indtjene de dyre penge, som Diana kostede staten. Han forbereder sig på at løbe ud for at afskære skib af engelsk konvoj; 2 gange når han at sætte sejl, men den ene gang retter den spanske flåde, som han vil ledsage, kursen

16 102 ikke mod øst, hvor konvojerne var tilgængelige, men mod Gibraltar, hvor han ingen muligheder ville have; den anden gang standses han i udløbet, da stærke engelske styrker viser sig. Strax da Diana ankrede op, iagttoges de normale høfligheder, men skibet måtte indtil videre ligge i karantæne; først efter en måneds tid får det praktika" (dvs. samkvemspas), den spanske admiral aflægger visit, og myndighederne i land stiller sig yderst velvilligt. Fregatten varpes ind på værftet, efter at ladningen er taget af kanonerne og krudtet bragt i land; bovsprydet repareres, skibet lægges igen ud, krudtet bringes tilbage, og kaptajnen rapporterer, at hans skib snart er i orden, så jeg kan opfylde enhver ordre fra det høje kollegium". Ugerne går, månederne går. De i havnen liggende danske handelsskibe bliver efter ordre solgt, og mandskabet taget ombord på Diana, indtil kaptajnen får dem sendt af sted over land under ledelse af deres skibsførere eller vicekonsulen. Ellers sker intet. Af Ribers Cifrebog fremgår, at han selv 1808 fortsætter sine navigationsstudier, men at mandskabet begynder at kede sig; den første desertation finder sted, vedkommende vil svømme over til et engelsk skib, fanges og straffes med tamp. I april 1808 dør Christian VII; gennem den sprogkyndige premierløjtnant WAilff lader kaptajnen tronskiftet notificere hos de spanske myndigheder ; han hjemsender den forlangte skriftlige troskabsed til den nye konge og tager mandskabet i ed. Riber refererer: Den 19. april kl. 8 om morgenen blev alle mand opkaldt. Kaptajnen tog et brev frem, stilhed herskede overalt. Vor gode konge er død, sagde han. Død! gentog den ene efter den anden. Ja, han er død, hviskede Fredens gudinde, nu er mit sidste tilflugtssted berøvet mig! Han elskede mig så meget; endnu i sit sidste øjeblik råbte han på mit navn, men det var for sildig. Krigens gud havde taget mit sæde; jeg trykte hans øjne til og flygtede grædende fra Danmark. - Kronprins Fredrik er bleven konge, og vi sværgede Fredrik troskab, og strax blev saluteret 3 gange 27 skud, og flaget hejst på halv stang. NB. Minutsørgeskud. Ethvert skud gav ekko fra det ene fjeld til det andet, og den sidste hule lyd som hørtes, mindede os om, hvad vi havde tabt. Hvil rolig, du vor fader og lad din fredelige ånd svæve over din søn!

17 103 Kl. 12 blev alle signaler og gøser hejst tillige med flaget på hel stang, og glædens skud blev hørt for vores nye konge; ønsker om held og lykke i hans foretagelser lød fra alles feber i et hurraråb. Fredrik! elsk dine undersåtter som din fader; elsk freden sorn han, og lad ikke købte hoftrælie med deres smigreri få adgang til dit hjerte. Men stol sorn din fader på dine undersåttere, da skal de velsigne dig, og deres lykke vil være din". Christophersen har samme tale, ordret, blot med en misforståelse af myto'- logien; han lader den døende konges sidste tanke gælde os", Dianas mandskab og lader dette lukke kongens øje. Han fortæller lidt mere om ceremonierne. Til ære for den døde blev alle ræerne braset i kryds og pik" ; til ære for den nye konge blev de braset i firkant", dvs. de blev stillet henholdsvis skråt og vandret. Vi må ikke smile ad talens højstemte patos, vi må sætte os ind i situationen, for hvilken den er et rørende ubehjælpsomt udtryk: Det blev sagt på et lille svagt skib, overladt til sig selv i fjern og fremmed havn, under ubrydelig blokade og overfor en uigennemskuelig fremtid. En episode, som kaptajnen rapporterer, har symbolsk perspektiv: Han har fra konsulen fået en matros sendt ombord, en ung mand Henrik Jørgensen, født i Haderslev; fra barken Harmonien var han bleven efterladt syg i Venedig; på egen hånd havde han slået sig igennem, indtil franskmændene tog ham; han deserterede, lod sig i fuldskab hverve af spaniolerne, deserterede påny og søgte ly på en dansk koffardimand. Spaniolerne vil hente ham med magt, men konsulen skaffer ham ombord på Diana, og siden har ingen spurgt efter ham". Således reddede orlogsmanden Diana også den norske Sandberg og hans nødstedte kammerater. Orlogsflaget betød sikkerhed og fristed for andre; det betød souverænt gebet. Men hvorlænge for besætningen selv? 4. Diana under det spanske oprør Om den 19. sept noterer Riber: Hermed ender denne journal, da jeg ikke videre vil anføre, thi samme kunne ikke rummes i denne bog. Men jeg vil blot antegne det vigtigste, som er passeret i vores politiske stilling, samt om revolutionen og

18 104 krigen mellem Spanien og Frankrig; tillige kort indhold om de øvrige krigsførende magter". Til disse optegnelser, der fylder over 40 sider, og som til at begynde med er månedsoversigter, slutter sig en kort beskrivelse af Cartagena set med en sømands øje. Det er ikke dagbogsoptegnelser, men referater. Enkelte samtidige notater på løse papirer er bevaret mellem Ribers efterladenskaber, således daterede uddrag af avisefterretninger og rygter; enkelte mere personlige vil senere blive betragtet. Ceremonien ved tronskiftet 1808 omtales på to vidt adskilte steder. Under maj 1808 hedder det: Nu begynder det vigtigste", og hermed menes det spanske oprør mod Napoleon. Dette startede som bekendt den 2. maj i Madrid og bredte sig som en ild over provinserne, i Cartagena udbrød det den 13. maj. På fregatten hører man skrig og skrål fra byen, og om natten ses ophidsede folkeskarer storme afsted i fakkelskær; der foregår blodige optrin, høje civile og militære personer myrdes; de franske konsulers hus stormes, og det kejserlige våben rives ned; de selv flygter og når ad omveje Diana, hvor de - if. skibsjournalen den 23. maj kl. 3^2 - søger ly. Pøbelen" erfarer det og truer skibet, militæret hindrer den i at bemægtige sig våben og entrefartøjer, men fregatten sættes i fuld forsvarsstilling, kanoner og håndskydevåben lades, og begge chalupper, chefens og travalje"- chaluppen, patrouillerer. Om natten gives der en deputation af civile og militære myndigheder adgang - if. skibsjournalen var det en enkelt officer, der kom to gange - ; man forlanger garanti for, at Diana ikke vil søge bort; kaptajnen lover det på æresord, men føjer til, at ethvert forsøg på at nærme sig i fjendtlig hensigt vil blive mødt med ild. Hermed er man tilfreds, og konsulerne forbliver uantastede ombord. Dog, et par uger efter, den 11. juni, blusser oprøret op påny; en ny deputation forlanger dem udleveret; kaptajnen nægter det først, men tillader derpå forhandling med konsulerne; kun hvis disse selv erklærer sis; villige, vil han tillade, at de forlader skibet. Alt dette satte naturligvis mandskabet i spænding; de har stået i forskibet og lyttet, og hvis de ikke har forstået ordene - talte man spansk, engelsk eller fransk? er det blevet dem forklaret bagefter. Christophersens og Ribers beretninger afviger i detailler, men i

19 105 Fig. 4. Orlogsfregatten Diana" under indsejling i Gartagenas havn september 1807 (se beskrivelsen i teksten). - Gouache af N. J. Pedersen; 26.7 X 39.4 cm; papir opklæbet på egetræsplade. - Handels- og Søfartsmuseet. hovedsagen stemmer de med skibsjournalen og kaptajnens rapport. Det synes klart, at der har stået strid i kaptajnens bryst mellem hvad æren krævede og hvad den hårde nødvendighed påbød. Christophersen skriver: Henimod midnat meldte chefchaluppen, at et spansk fartøj med officerer i, bad om tilladelse til at komme ombord; kaptajnen gav sit samtykke. Da de [kl. 1/0] var kommen ombord, forlangte de de franske konsulers udlevering, fordi at dette var det eneste middel til nogenledes at standse pøbelens voldsomhed.. Kaptajnen svarede dem et kort Nej! jeg vover til det yderste; konsulerne har taget deres tilflugt til mig, og jeg har lovet dem fuldkommen sikkerhed, og mit løfte er mig helligt". De spanske officerer tav et øjeblik, hvorefter de forsikrede kaptajnen, at hvor meget de end følte sandheden af hans svar, var der dog virkelig intet andet middel til at stille pøbelens rasenhed ; de bad kaptajnen betragte følgerne; de lovede tillige på deres æresord, at de franske konsuler ikke skulle ske nogen overlast på deres person. Kaptajnen svarede: De har mit første svar, dog overlader jeg det til kon-

20 io6 sulerne selv, om de vil blive eller ikke. BUver de, forsvarer jeg dem til det sidste". De spanske officerer bad nu om tilladelse til at gå ned i kahytten til konsulerne, hvilket blev dem tilladt. De talede nogen tid med dem, og endelig besluttede de selv at gå med dem i land. Dog til deres sikkerhed måtte de tvende officerer underskrive et papir, som kaptajnen forelå (!) dem. De steg nu ned i fartøjet, og blev ført op til fæstningen Monte Galero; vi så ombord, de steg i land". Der følger et øjebliksbillede, en H. G. Andersen værdigt: Faklernes skin lyste for dem ved vandringen op ad fjeldet; lidt efter lidt forsvandt skinnet mellem bjergene; mørket omgav det hele, og en tavs stilheds bedrøvelse blev for os tilbage". Riber beretter nøgternt, i fuld overensstemmelse med skibsjournalen, at deputationen, foruden de 2 officerer, omfattede 2 af rådet, 2 af municipalitetet og 2 af borgerne; deres forlangende i regeringens navn" lød, om de 2 konsuler ville følge med til en af fæstningerne, hvor de kunne være i sikkerhed for at overfaldes af folket, thi hvis de ikke gik med, da kunne fregatten ikke være i sikkerhed for at blive stormet, da de ikke kunne modstå folket at bemægtige sig castillerne (!), hvorved vores chef indså, at vi derved var udsat for største farlighed, så vores chef nødtes til og lade dem følge med, dog på konditioner, at samme herrer måtte give deres æresord på, at konsulerne skulle være forsikrede livet". Der kan ikke bebrejdes nogen noget i denne episode, der varede en halv time, og som fra alle tre sider fik et så tiltalende ridderligt forløb. Det spanske løfte blev holdt. Godt et halvt år efter, den 10. jan. 181 o, konstaterer Christophersen, at de franske konsuler blev bragt i god behold fra fæstningen til en italiensk brig, der førte dem bort. Man måtte indrette sig efter forholdene også på anden måde. Diana, den kgl. danske fregat, på fransk side, måtte - også opfordret af den danske vicekonsul - salutere til ære for det spanske oprør mod de franske; det skete, som kaptajnen rapporterer, af politik", eller som Riber siger for at stille pøbelen tilfreds, for ikke at blive overfaldet, da vi formodede, at samme ville give dem lidet tro til os igen". Man måtte, hvis man gik i land, bære den røde kokarde, en rød lap, der var klippet i takker",

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II I dag har vi et dejligt solskinsvejr, og det nyder vi i fulde drag, for det er småt med lyset for tiden. Mørket har magten uden for i disse dage. Det er mørkt når vi står op, og det begynder allerede at

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Langfredag, Hurup 2015 Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Ypperstepræsterne og de skriftkloge spurgte: Sig os, er du Kristus, Guds Søn? De spurgte ikke, fordi de ville tro ham, hvis han

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 1 Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 290 I al sin glans nu stråler solen 291 Du som går ud 294 Talsmand 42 I underværkes land jeg bor En mand kommer gående hen ad vejen, han er på vej til Nidaros,

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske. 1 Prædiken til konfirmation 4. maj kl. 9.45 & 11.00 751 Gud ske tak og lov 557 Her vil ties udvalgte vers 17 Altmægtige og kære Gud udvalgte vers 439 O, du Gud lam 70 Du kom til vor runde jord 4. maj 11.00

Læs mere

Side 1. Pilen og æblet. historien om wilhelm tell.

Side 1. Pilen og æblet. historien om wilhelm tell. Side 1 Pilen og æblet historien om wilhelm tell Side 2 Personer: Johan Wilhelm Gessler Side 3 Pilen og æblet historien om wilhelm tell 1 Stenen 4 2 Hatten 6 3 Et frit land 8 4 Fanget 10 5 Rotten 12 6 Wilhelm

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT,

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, HISTORIEDETEKTIVEN: TEMA: KANONBÅDSKRIGEN KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, KAPERE OG KANONBÅDE 1807-1814 Historiedetektiven i Nyborg. Tema: Kanonbådskrigen i Storebælt Tekst om Kanonbådskrigen

Læs mere

Denne bog har lix 20.

Denne bog har lix 20. Denne bog har lix 20. Glæd dig til de næste DE SKJULTE DÆMONER-bøger: Bog 1: Den nye dobbeltgænger Bog 2: Dødens krystaller (er udkommet) flere bind under forberedelse NICOLE BOYLE RØDTNES Illustreret

Læs mere

Den barmhjertige samaritaner

Den barmhjertige samaritaner Den barmhjertige samaritaner 9.søndag efter trinitatis 2013 lukas 16,1-9 salmer: 749, 750, 335, 283, 728 Jesus sagde også til disciplene:»der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere