ORLOGSFREGATTEN DIANA OG DENS BESÆTNING UNDER KRIGEN MED ENGLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ORLOGSFREGATTEN DIANA OG DENS BESÆTNING UNDER KRIGEN MED ENGLAND 1807-14"

Transkript

1 ORLOGSFREGATTEN DIANA OG DENS BESÆTNING UNDER KRIGEN MED ENGLAND Et kapitel af Prisonens" historie Af CARL ROOS I. Fregatten Diana J forsommeren 1807 blev det bestemt, at fregatten Diana skulle afløse fregatten Fylla i de vestindiske farvande. Kaptajnløjtnant Christian Nicolai Meyer blev udset til chef og modtog ordre til at antage sig fregatten og besørge samme ekviperet, provianteret og bemandet, samt bragt i fuldkommen stand og lagt udenfor Bommen efter forudgående anmeldelse hertil", dvs. til Admiralitetet. Udenfor Bommen vil sige ud af flådens leje, på inderrheden. Den 6. juli hejser han kommando og lader skibet varpe ud; de følgende dage bringes proviant, fadeværket", varegodset", sejl, krudt etc. ombord; besætningen fuldstændiggøres, og den 17. juli lettes anker. Diana skulle lægge vejen over Algier for at aflevere skyldig tribut til Deyen: så og så mange spanske piastre, der blev indladet i 5 fustager, og hvorom kaptajnen skulle afhente mundtlig forholdsordre, samt 15 centner morter jernplader". Den 1. september anløber Diana Malaga, og den 7. ankrer den på Algiers rhed. Da den derfra går nordpå, møder den en engelsk fregat og får under en fredelig samtale underretning om krigen og Københavns fald; med bræk på bovsprydet søger den ind til Cartagena i Spanien, som den siden ikke mere skulle forlade under dansk flag. I maj 1808 rejser Spanien sig mod Napoleon, Danmarks allierede, i juli 1809 slutter Spanien alliance med England; spansk krigserklæring til Danmark følger, og den 26. september

2 1809 beslaglægger spaniolerne Diana. Flaget stryges, mandskab og officerer fjernes og bliver krigsfanger. Siden ser de Diana gå og komme under spansk flag, til den endelig i november 181 o forsvinder ud over Atlanten med kurs mod Sydamerika. De ser endvidere andre forhen danske orlogsmænd, krigsbytte fra 1807, under engelsk flag: Ørnen, Rota, Eideren, Dragen, Norge. Fregatten Diana var ved siden af Prins Christian Fredrik den eneste søgående danske orlogsmand, der ikke blev taget ved København, da de under affæren var andetsteds. Christian Fredrik mødte som bekendt sin skæbne ved Sjællands odde 1808 ; Diana er således det allersidste af flådens skibe, der - omend under blokade - endnu 1809 havde dansk flag og vimpel vajende. De der 181 o så Diana forsvinde for sidste gang var 40 mand af besætningen, som i Gibraltar ventede på transport til Danmark ; det følgende langvarige kapitel af deres krigsskæbne udspilledes på Atlanten og i den engelske prison. Den resterende fåtallige rest af mandskabet passerede Gibraltar et år efter, under ledelse af chefen, der først da efter ordre kunne forlade Spanien. Til sin overraskelse og harme erfarede han ved ankomsten til Themsen, at de 40 mand, som han forlængst troede i fædrelandet, endnu sad fast; han tog strax initiativet til at få dem fri, hvilket lykkedes; de var da smeltet sammen til 34. Disse ankom til København omkring 1. september 1812 og meldte sig på Gammelholm. Dette er det nøgne skema for begivenhederne. Det følgende skal skildre disse i detailler og belyse de menneskeskæbner, der var implicerede. Vi vil mane dem frem af deres glemte grav. Det er så heldigt, at kilderne flyder rigeligt, idet ikke blot skibspapirerne er reddet, men også en del private dokumenter. Skibspapirerne omfatter skibsjournalen (logbogen), der blev ført af 1. styrmand i 4 storfoliobind og som standser med beslaglæggelsens dato; dernæst proviant journalen, ført af proviantforvalteren, og endelig økonomi-, justits- og kommandoprotokollen, af hvilke den sidste for os er vigtigst. Justitsprotokollen redegør for den forskriftsmæssige behandling af afdødes og deserteredes efterladenskaber, der blev solgt ved auktion ombord; de opnåede

3 -"<! '5-1 i ^ : -d S ; c 3 ".', rt Si 0 s ' P4 S ; - _H < «-> t»-> bo ^, O) CO \\ *" " f " A ' ' _* A~ A s. ^ ; x».' T *' f va.,i j".. *~. x. - i \ * 'x ^ y. "J a - "X fi' ' A < i*^ /«.'/ -.^s "C *A MX M-, - '.- ; ; -.., i, '. _ : - <'1S.CAA:x^4 ' A l x A i ^ ^ ^ A ^ V - f " - V" A w-#af S^l I,.^<x : -x A -" yy'ls ; :"\r^ ^ ' _ -j^^lf \- fs v - AJ5 ^ - -1,V^- >vrx : / ja

4 9 beskedne priser er indført. De administrativt tildelte straffe indføres ikke. Økonomiprotokollen noterer forbrug af medført varegods", tømmer, jern, sejldug, tovværk etc.; foretagne kassationer af gods, der er bleven ubrugeligt, motiveres, nyindkøb anføres med pris. Proviant journalen gør i afsnittet Daglig journal rede for enhver afvigelse fra den reglementerede spisetaxt" ; extra tildeling af fersk kød, krydderier (sennep, eddike) samt af brændevin, øl og - under opholdet i Spanien - vin bemærkes og motiveres, t. ex. ved Kongens fødselsdag, hårdt arbejde o. 1. Proviant journalen leverer os tillige en fuldstændig fortegnelse over besætningen. Det er den såkaldte køkkentændingsrulle", proviantforvalterens liste over dem køkkenet skulle forpleje. Alle ombordværende anføres med nummer og navn - der er ialt 161 -; ud for officererne bemærkes, at de forplejes på egen bekostning. Køkkentændingsrullen afsluttes med beslaglæggelsen, hvor den erstattedes af køkkenslukkelsesrullen", denne viser en afgang af næsten halvdelen; der var kun 87 mand til rest. Hoveddokumentet, kommandoprotokollen, indeholder i kopi foruden de medgivne forholdsordrer alle ind- og udgåede skrivelser, dvs. chefens rapporter og modtagne ordrer, desuden korrespondancen med konsulerne i Algier og Spanien og med gesandten i Madrid. Chefens sidste rapport, afgivet efter hjemkomsten samt en rapport fra en af løjtnanterne danner et supplement. Disse officielle dokumenter får baggrund i en række private. Tredje styrmand medførte sin studiebog fra navigationsskolen, som han kalder cifrebog", dvs. facitbog, og på en række blade i denne fører han sin egen skibsjournal indtil ankomsten til Cartagena ; oplevelserne i denne by behandles derpå i en lang række optegnelser, og disse får intim belysning ud fra nogle få bevarede aktstykker og breve. - Også en anden af besætningen, en konstabel, førte bog over sine oplevelser, og endelig har en tredje, der ikke hørte til skibet, en koffardimatros, hvem krigslykken bragte ombord på Diana og i forbindelse med chefen, efterladt sig erindringer. En enkelt datering kan vi hente fra en dagbog, der stammer fra en Nybodermand; den ender med en ganske

5 gi kort notits om Diana i anledning af, at hans søn Knud, der havde faret med skibet, en aften sent kom hjem fra den spanske prison, hvor han havde siddet 5/2 år. Meddelelserne fra privat hånd er - som vi skal se - ikke altid pålidelige; men benyttet med kritik, gør de det muligt at opridse et omtrent lige så levende billede af Diana og dens mænd, som jeg ved hjælp af andre dokumenter kunne give af den engelske prison. Personalhistoriske oplysninger om fregattens officerer findes hos Topsøe-Jensen og Marquard, således også om chefen, daværende kaptajnløjtnant Christian Nicolai Meyer. Han var født 1768 og altså en moden mand, da han overtog Diana. Under det årelange ophold i Spanien avancerede han 1809 til kaptajn; det følgende år, 181 o, tildeltes der ham i hans fraværelse kommandoen over 1. matroskompagni 4. division" med det for en kaptajn og kompagnichef reglementerede gehalt". Fregattens styrmænd var alle tre fra Svendborg. Om 1. styrmand, Carl Dreier, ved vi kun, at han døde af pest" i Cartagena. 2. styrmand, Andreas Henrik Carre, var norskfødt, men kom til Svendborg allerede som dreng; da han gik ud med Diana var han blot år. I Cartagena blev han, som Dreier, angrebet af pesten og derefter angivelig sindssyg. Anfaldet har dog været forbigående; han vendte hjem til Svendborg, blev gift med en købmandsdatter i byen, tog 1818 borgerskab som købmand og brændevinsbrænder, havde eget skib i søen og døde 61 år gammel 1850 som prominent og anset borger, kirkeværge og medlem af havnekommissionen. 3. styrmand (som køkkentændingsrullen forøvrigt kun giver rang af mat"), forfatteren af Cifrebogen, Hans Bertel Riber, var som Carre født 1789 og havde altså sin krigsskæbne i sin første blomstrende ungdomstid. Han bar den med lyst og frejdigt mod og vendte ubrudt tilbage. I lighed med Carre tog han 1820 borgerskab som købmand og brændevinsbrænder og døde Han er den af Dianas besætning, vi ved mest om (fig. 5). Elan tilhørte en gammel Svendborgslægt, der endnu i vore dage, højt anset, er med til at præge byen. På indersiden af bindet om Cifrebogen står under dato

6 92 Svendborg 11, febr : Denne bog tilhører mig Hans Riber med rette. Dette siger jeg med sandhed. Hvo som stjæler den, han er som en broder til mestertyven Per Mekelsen". På titelbladet læses med dateringen København d. 8. maj 1806: Gud lade mig lære dette, som jeg haver begyndt på i denne bog, at det kan være mig til (et overstreget ord), og når nogen engang vil antage mig som styrmand, at jeg da kan styre, hvad kurs jeg agter og vil uden mindste fejl i nogen måde, så det kan. være mig til ære og anseelse og til gavn. Og at den almægtige Gud stedse vil følge mig og bevare mig fra alt ondt, at det kan gå mig vel, hvor jeg skal vandre hen. Det er det eneste og bedste, som jeg må bede Gud om" (fig. 1) kom han påny til København, og logerer fra marts hos sin morbroder Strarup, han noterer omhyggeligt, hvad opholdet koster med og uden tørkost. Sit tøj får han vadsket hos en moster i Fredensborg, og han er velforsynet: 15 skjorter, 9 par strømper etc, ja endog 2 nathuer. Han noterer adresser på folk, han skal besøge i København. På Diana melder han sig den 12. juli. Med et ordspil på dens navn tilføjer han senere i den strenge tid: Daniel i løverkuglen (!), den bør have det navn". Bag i bogen er indført en række arier", signerede med hans navn, de handler om kærlighed og sømandsliv; i Cartagena digtede han 1809 en munter vise til trøst i nøden; vi citerer den nedenfor. Forfatteren af den omtalte dagbog" hed Hans Christophersen og var, som køkkentændingsruuen oplyser, konstabel; han selv meddeler, at han efter hjemkomsten strax blev udkommanderet som regnskabsfører" på en kanonbåd. Den såkaldte dagbog" fører sin titel med urette; som vi senere skal vise, kan notaterne kun delvis være samtidige, der er snarere tale om senere bearbejdelse af erindringer. Det er lidt påfaldende, at han omtaler Diana som korvet", skønt denne betegnelse for en let fregat" først c blev officiel i Danmark; på spansk hed den ganske vist korvet. En mærkelighed, som man gerne ville have forklaring på, er den ordrette overensstemmelse i adskillige stemnings- og situationsbilleder mellem Riber og Christophersen ; den ene må have skrevet den anden af eller begge en fælles ukendt kilde. Forholdet er et andet og mere påfal-

7 93 dende end det i min bog Prisonen (side 6) omtalte mellem to krigsfangedagbøger fra den engelske prison. Koffardimatrosen var norsk og hed Gerhard Sandberg. I en dagbog af langt senere dato indfletter han erindringer fra krigens tid. Fuldskibet Resolution, hvormed han 1806 var forhyret, måtte på grund af havari søge tilflugt i Cartagena, hvor Diana allerede lå. Da skibsføreren vil afmønstre mandskabet, søger det bistand hos Dianas chef, der også griber handlekraftigt ind og siden efter ordre hjemmefra tager det ombord. Til Sandbergs senere oplevelser i Spanien kommer vi tilbage; han hørte til det sidste hold af Diana-folk, der 1812 forlod det fremmede land i kaptajn Meyers følge. Han tog derpå examen i København og blev 1813 overstyrmand på orlogsbriggen Falster, der kommanderedes af kaptajn P. F. Wulff, ikke at forvexle med Dianas næstkommanderende H. E. Wulff, der dengang som kaptajnløjtnant var afkommanderet til fæstningen Christiansø og ved lejlighed herfra førte kanonbådskrig. 2. Diana under sejl Foruden konstruktionstegningen er der bevaret 3 billeder af Diana, som vi alle gengiver. Styrmand Riber gjorde en fortuning", dvs. en skizze på den sortladne Spanske Sø, uden kunst, men fuld af sans (fig. 2). En vis Thomsen, måske den af officererne, der bar dette navn, tegnede den to år senere, 1809, i Cartagenas havn, faglig korrekt og lidt tørt, og alligevel således som han ønskede sig den: for fuldt sejlpres i åben sø med flyvende flag og vimpel (fig. 3). Endelig fastholdt en vis N. J. Pedersen situationen fra september 1807, da fregatten under salut fra alle sine kanoner løb ind i den reddende havn (fig. 4). Den er efter at have passeret den store bugt bag indløbet fra Middelhavet, på vej gennem den smalle åbning mellem klipper til den indre havn. Indenfor denne møder den en spansk fregat, vagtskibet St. Sebastian, der ligger med åbne kanonporte, mens fortet ved indløbet venskabelig hilser den velkommen med dannebrog; adskillige mindre fartøjer ses, og bag alt et prospekt af byen. Bygningerne langs kajen er militærhospitalet, kadetakademiet'

8 94 og arsenalet med flådens leje ; i dette ligger 6 orlogsskibe på rad, alle aftaklede, over for dem ses den kolossale mastekran. På bjergtoppene t. h. og t. v. ses henholdsvis en anselig borgruin og en optisk telegraf (en mast rejst på et tårn og med tre ræer). Billedet af selve fregatten er udført med saglig nøjagtighed i detaillerne; sejlføringen er just den vi finder beskrevet i kaptajn Meyers rapport; vant, stag og barduner, taljer etc. er alt korrekt, Dianas navn læses på agterspejlet. De minutiøse detailler i by prospektet tyder på, at maleren ikke har arbejdet efter naturen, men efter et forlæg; at forlægget har været fra fredens tid, tør måske sluttes af de aftaklede skibe. Den stærke kølvandsstribe er sagtens fantasi, fregatten er formentlig bleven varpet ind. Billedet er signeret N. J. Pedersen, om hvem intet kan oplyses, medmindre han er identisk med en af de to J. Pedersen (en tømmermand og en menig), der ifølge køkkentændingsruuen var ombord. Diana var en god sejler; Riber taler derom, og da kaptajn Meyer efter beslaglæggelsen, under henvisning til krigsartiklernes paragraf 195, karakteriserer sit skib, rapporterer han: Fregatten Diana basrer sine sejl superbe, er stiv, styrer prægtig, rider til ankers meget magelig. Den største fart, jeg har gjort, er mil i vagten med 2-3 stregers rumskøds tiltagende kuling fra stiv bramsejls til 2-rebet mærssejls". En vagt er 4 timer, mil betyder her ikke sømil, rnen danske mil; den angivne fart var den gennemsnitlige for et godt skib. Diana var bygget 1804 på Bodenhoff s Plads og altså ret ny ; det var en let fregat", der førte sit skyts på et enkelt, halvt åbent dæk, (konstruktionstegningen taler om kulen"). Bestykningen bestod af 4 8-punds kanoner samt 16 3 o-punds karonader, dvs. sværkalibrede kanoner, hvis vægt ved afkortning af løbet formindskes, så at de kan monteres på et let skib. Bemandingen prima plan" angives til 120 mand: foruden chefen 7 løjtnanter, 1 underofficer med 10 soldater, 3 trompetere og en tambour, en ober- og en underchirurgus, 3 styrmænd, kvartermestre, bådsmand, skibmand (dvs. en matrosunderofficer, der fører tilsyn med lasten), sejlmager, proviantforvalter, skriver etc. samt menigt, mandskab. I Cartagena toges mand-

9 95 Fig. 2. Fortuning af Fregatten Diana, under Seil i Spanske Søen" Tegning af Hans Bertel Riber i Giffre-Bogen. skab fra indespærrede dansk-norske koffardimænd ombord, disse samt andre overtallige" hjemsendtes efter ordre, en del deserterede og gik i fremmed tjeneste, spansk eller engelsk. Bemanding prima plan" betyder krigsmæssig, man bemærker altså, at der ved afsejlingen ud derover ifølge køkkentændingsruuen fandtes 41 overskydende. Chefens forholdsordre går ud på, at han nøje skal følge krigsartiklerne samt forordningen af 23. marts Han skal med omhu iagttage hver enkelt officer og på vedlagte tabelle" (som ikke er opbevaret) efter endt fart karakterisere deres duelighed og konduite". Der gives anvisninger for ild og lys, som ingen må have tændt uden under kontrol. Sundhedstilstanden skal overvåges, mandskab, der lider af fnat eller værre ting (syfilis), skal isoleres i særskilte lukafer og bakker". Til luftens renselse

10 96 skal der ryges" med tørret fyr" (fyrsvamp?). For salutering og afgivelse af honnør gives detaillerede regler, mandskabet skal ikke som tidligere bemande vant og stag", men derimod ræerne. Et udførligt afsnit gælder exekutioner og tampning". Delinkventen må være iført tynd trøje og skjorte, han tampes ikke for kanon", men for masten, og denne skal være beklædt med en udstoppet sæk i mandshøjde, som han skal omslutte med sine arme i vandret stilling. Tampen skal være ens for alle i*4 tomme", og slagene anbringes på ryg og skulderblade, ikke på siderne eller det tynde af lænden; de skal tillige falde langsomme og med temmelige intervale" for at blive mere følelige og mindre skadelige. Drenge under 16 år straffes alene med ris, og ingen underofficer må stå til pæls", han skal sættes i mørk kachot, ikke over 8 dage. De første tamp faldt allerede på Københavns rhed; siden ikke sjældent; antallet af slag er gerne 50, og forinden sad delinkventen i bøjen (dvs. med lænke om hals, hånd eller fod) i et døgn. Der straffes også med kat. Mod slutningen af sine optegnelser kaster Riber blikket tilbage: Når man nu tænker tilbage fra begyndelsen af denne rejse, da vi først gik under sejl med vores meget uheldige fregat Diana fra Københavns rhed; som et lynilds hastighed gennemskar den vandet, flaget og vimpelen hævede sig fra den stille nedhængen og skød sig ud fra skibet i slangeagtige folder. Klarinetter, valdhorn og andre blæsende instrumenter gav ekko fra Danmarks stolte vall; Valdemars ranke toppe knejsede over os, da vi skød den forbi, og ingen tanke om nogen sørgelige begivenheder kunne formørke ansigtet". Hos Christophersen finder vi denne passage anbragt på selve afrejsens dag, den 17. juli Det første ophold gøres i Kragerø ved Kristiania fjord, hvor de ligger en uges tid. Christophersen, der ynder afskedsscener, breder sig her, idet han bruger lignende udtryk som Riber i hans afskedshilsen til Cartagena, der vil blive anført på sit sted: De gæstfri norske, hvis redelige og fortrolige omgang skaffede os så mangen behagelig time, det glemmer vi aldrig. Med åbne arme hilste de os, da vi kom, og enhver fornøjelse, de kunne optænke, sigtede til at gøre os glæde. Tiden kom, da vi skulle sejle; vi lettede anker, og en lykkelig rejse lød for os fra strand-

11 97 bredden; med et tungt hjerte forlod vi det sidste sted af vort elskede fødeland, og et sagte suk trængte sig frem for det beklemte bryst. Lev vel! I glade og frie norske og hav tak for enhver time, som I har fornøjet os, og skulle vi engang komme tilbage, gid I da må være lige så glade, frie og lykkelige, som da vi forlod jer". Strax ud for Norge møder de en engelsk fregat og derpå atter i Nordsøen, i Kanalen, i Atlanten og den spanske Sø. Hver gang udfoldes det i fredstid normale sceneri: Der afgives løst, ev. skarpt skud, som besvares, der hejses flag og virnpel (denne er tegn på at chefen er ombord), der aflægges gensidige besøg, men der gøres tillige - for alle eventualiteters skyld - klart skib. På et tidspunkt, da den engelske flåde allerede lå i Øresund, sendte man fra en englænder vindruer over. Storm sinkede, og kulde angreb besætningen med rheumatisk feber" og halssyge; det kneb med vand, og man søgte ind til Gibraltar. Overraskende modtages man ud for den spanske kyst" med en regn af gloende kugler og falder af mod Afrikas kyst. Malaga når man den i.sept., chefen bestiller hos den danske konsul proviant for den forestående fart til Vestindien. Skønt de afgår allerede den 2. sept., noterer både Riber og Christophersen, at de hørte om Københavns fald (der som bekendt først fandt sted den 7. sept.), hvilket vi ej troede". Til Algier kommer de uantastede, ja uden at møde nogen orlogsmand; under salut ankrer de op den 8. sept.; konsulen kommer ombord, og under fortsat kanonade går chefen og han til Deyen for at aflevere tributten. Chefen handler åbenbart efter den mundtlige forholdsordre. Først forsøger han med piastre, men en jøde", der står ved Deyens side, hvisker denne i øret, og Deyen erklærer, at hans regnskab" udviser et tilgodehavende af ; de 6000 bringes, men jøden" møder med yderligere krav på 700; kaptajn Meyer gennemskuer ham, det skal være hans egen profit; pengene leveres derpå til Deyen personlig, som sender sin finansmand et forbavset blik. 300 piastre af de medførte, blev altså reddet, rapporten nævner dem. Skønt Deyen var fortørnet over, at et forlængst lovet present-skib" stadig ikke blev leveret, synes gavebringeren at have modtaget en sabel med guldhefte; 7 Årbog 1957

12 98 ifølge Christophersen søgte herskeren derpå at lade agenter overfalde og fængsle ham, og kun ved et tilfælde slap han uskadt ombord; deyen omtales of konsulen i et senere brev som en brutal herre. Til Diana kom to tyrker" svømmende på flugt, men afhentes prompte nedslagne og bedrøvede" ; for 3 stude og 7 får, Deyens gave til mandskabet, betakkede" man med 3 kanonskud. Endnu ved man på Diana stadig ikke noget om krig, så underligt dette end lyder i et moderne øre. Den 12. sept. letter man anker med kurs mod Malaga for at hente den bestilte proviant til Vestindien; dog, man kommer ikke så langt. Rapporten melder: Vejret stille og løjt", men under Spanien mellem Cap Gata og Cap Palos så stærk dønning, at bovsprydet får en tværskøre 2 fod udenfor vulingen" (dvs. bræk udenfor surringen) ; chefen sammenkalder en kommission", der erklærer, at med den skade kan Diana ikke gå til Vestindien, der må først repareres i Cartagena, det gamle bovspryd er kassabelt. Der var imidlertid nok en grund til at søge havn: 6 mil til luvart for Cartagena observerede man den 17. sept. en engelsk orlogsfregat på 44 kanoner, som over i 24 timer havde gjort jagt på mig, endog så stærkt, at han henimod solens nedgang sejlede sin storstang overbord. Om aftenen i mørkningen henimod kl. 8 var han ungefær 1 mil fra mig, om morgenen ved solens opgang var han ungefær / 2 mil i læ af mig, og med stærk force af sejl klemte op under mine læe [dvs, læside]. Kl. 6 hejste jeg flag og vimpel under et løst kanonskud, som først efter JA time blev besvaret med et løst kanonskud og strax efter et skarpt skud foran mig, som jeg besvarede med et skarpt skud igen, og da først hejsede han engelsk flag og vimpel. Da jeg ikke kunne sejle fra ham, opgav jeg mine undersejl og stagsejl for at bie ham; efter at have lagt (!) en stund og set på hinanden, besluttede jeg at holde ned på ham for at være nærmere på skud, og om han viste fjendtlighed imod mig, da at give ham det glatte lag agter ind og siden manøvrere mig luven til igen for på lille distance at kunne klemme ham dygtig. Da jeg kom nærmere, fordrede han, jeg skulle sende en mand ombord, som blev besvaret med nej, men det skulle være ham tilladt at sende en officer til mig, som og strax kom. Den engelske officer havde

13 99 intet at fortælle mig; han spurgte mig om mit skib og mit navn og bad mig bønlig blive liggende bak, til han kom i fregatten. Jeg satte min chaluppe ned og sendte løjtnant Lous ombord på den engelske fregat for at komplimentere den engelske kaptajn. Denne fortalte Itn. Lous, at englænderne havde krig med Danmark, at København var taget af de engelske med mand. Da Itn. Lous kom ombord og fortalte mig dette, fandt jeg det underligt, at han efter så megen pral ikke ville slås med mig, som var så liden mod ham. Jeg halte mit flag ned og holdt af til Cartagena..., hvortil den engelske fregat fulgte mig med 3 mærssejl til tæt udenfor havnen". Riber beretter om denne episode følgende: Vi havde klart skib, og hver mand på sin post. Her troede vi ganske bestemt, at vi skulle brænde på og begynde bataillen, når vores officer gik fra borde og kom ombord, men da den engelske officer gik fra borde og vores officer kom igen ombord, da fortalte vores løjtnant, at sammes chef havde sagt, at der var krig..., og at København var taget, men han ville ikke begynde på at slås, og vi havde ingen ordre at kunne begynde". Christophersen anslår den heroiske tone, der falder erindringen naturlig: Der var gjort klart skib, og mens man ventede på Itn. Lous, var alting stille og roligt, en forventning efter, hvad der skulle ske, stod tegnet i enhvers ansigt; glade øjekast og en sagte hvisken vexledes fra den ene kanon til den anden, og enhver lydde efter den lyd, som dansken ikke gerne bruger uden ved voldsomt overfald, og det var fyr! Ltn. Lous kom ombord og fortalte, at chefen derombord fortalte, at København var taget tilligemed flåden; han gensvarte med det almindelige danske sømod, at de således fortalte det samme i England efter den 2. april, men formodede, at englænderne selv efter det sidste forsøg og efter heltene Parkers og Nelsons beretning måtte tilstå, at København ikke var så let at indtage. Han påstod det alligevel som nu sandhed. Men da han efter hans eget sigende ikke havde bekommet nogen ordre i henseende med mødet med os, sejlede han sin vej. Vi tilsatte nu alle sejl (!) igen for at nå vores bestemmelsessted". Altså først 10 dage efter katastrofen i København fik man på Diana besked. 7*

14 100 Til de to skibes sejlføring under de skildrede manøvrer kan bemærkes: Storstangen, som englænderen sejler overbord, er stangen" eller stængerne fra store mærs opad, som bærer stormastens bramsejl og bovenbramsejl. At Diana opgiver undersejlene, dvs. de underste råsejl, betyder, at den har gjort klart skib; også englænderen følger med mærssejl alene, altså med opgivne undersejl, kampklar. Stagsejlene, der stryges på Diana, er skråsejlene på stagene, der går forud fra masterne. Englænderen uden storstang og Diana med bræk på bovsprydet ankommer begge invaliderede til Cartagenas rhed. 3. Diana i Cartagena Riber standsede sin journal hin dag. Isoleret bag i hans manuskript står hans første reaktion på oplevelsen: Idag formiddag den 23. sept i Cartagena havn, og Gud ved, hvor jeg er et andet år på denne tid". Udenfor havnen patrouillerer engelske blokadeskibe, men kaptajn Meyer var ikke mere forknyt, end at han antog englændernes holdning for dikteret af frygt for ikke at kunne stå sig uden assistance. Han regner stadig med at gå til Vestindien, og tilskriver konsulen i Malaga om provianten, som skal sendes ud, når han snart sejler forbi. Rapporten af den 22. sept., som nævner dette, slutter imidlertid brat med anerkendelsen af en regeringsordre, han i dette øjeblik" har modtaget gennem, konsulen i Alicante, om at forblive i havnen. En ny ordre (af 25. dec.) anviser ham at hjemsende 3 af de 7 løjtnanter med pas og rejsepenge i nødvendigt men sparsommeligt omfang. Ordren, der modtages den 23. jan. 1808, ender: Mod vort lands fjender er det ikke hr. kaptajnløjtnanten forment med den ham anfortroede fregat at være virksom, når samme gelejdes med klogskab og forsigtighed" ; han må f. ex. medvirke i en ev. fransk eller spansk expedition, men kun for så vidt den gælder englænderne, og i påkommende tilfælde venter man sig alt af hans konduite og soldatskab, samt, at De ej alene vil have Deres egen,-men den danske marines ære for øje". Iøvrigt skal han i eet og alt rette sig efter instruxerne fra gesandten i Madrid, kammerherre Bourke. Tilladelse til aktion

15 I 01 Di \,\," y Fig- 3- Diana. Kongelig Dansk Fregat, førende S Caronader og 4 8 <ts Kanoner, med 120 Mand prima Plan, commanderedes af S:T: Hr Capitain Meyer, kom fra Alger til Carthagena den 18 Sept: 1807 og blev taget i samme Havn den 26 Sept: 1809 af de spanske Insurgentere". Farvelagt tegning, signeret: Thomsen pinx Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg (Inv.nr. 3561). henrykker den indespærrede kaptajn: han svarer: Jeg er det høje kollegium uendelig megen tak skyldig for den mig givne ordre at kunne handle med fregatten, og skal jeg som dansk søofficer handle således, at jeg kan forsvare det". En første hindring synes at opstå, da en kgl. spansk ordre forbyder skibe at forlade havn, men gesandten mener, at dette ikke gælder orlogsskibe og får det bekræftet. Under en audiens har førsteministeren Godoy, som gesandten blot nævner ved hans hædersnavn Fredsfyrsten", tilsagt Diana tilladelse til at sejle, når den vil. Event, priser må sælges i spansk havn. Også ordren fra København taler om priser og ikke mindre kaptajn Meyer selv. Det har været hans håb at indtjene de dyre penge, som Diana kostede staten. Han forbereder sig på at løbe ud for at afskære skib af engelsk konvoj; 2 gange når han at sætte sejl, men den ene gang retter den spanske flåde, som han vil ledsage, kursen

16 102 ikke mod øst, hvor konvojerne var tilgængelige, men mod Gibraltar, hvor han ingen muligheder ville have; den anden gang standses han i udløbet, da stærke engelske styrker viser sig. Strax da Diana ankrede op, iagttoges de normale høfligheder, men skibet måtte indtil videre ligge i karantæne; først efter en måneds tid får det praktika" (dvs. samkvemspas), den spanske admiral aflægger visit, og myndighederne i land stiller sig yderst velvilligt. Fregatten varpes ind på værftet, efter at ladningen er taget af kanonerne og krudtet bragt i land; bovsprydet repareres, skibet lægges igen ud, krudtet bringes tilbage, og kaptajnen rapporterer, at hans skib snart er i orden, så jeg kan opfylde enhver ordre fra det høje kollegium". Ugerne går, månederne går. De i havnen liggende danske handelsskibe bliver efter ordre solgt, og mandskabet taget ombord på Diana, indtil kaptajnen får dem sendt af sted over land under ledelse af deres skibsførere eller vicekonsulen. Ellers sker intet. Af Ribers Cifrebog fremgår, at han selv 1808 fortsætter sine navigationsstudier, men at mandskabet begynder at kede sig; den første desertation finder sted, vedkommende vil svømme over til et engelsk skib, fanges og straffes med tamp. I april 1808 dør Christian VII; gennem den sprogkyndige premierløjtnant WAilff lader kaptajnen tronskiftet notificere hos de spanske myndigheder ; han hjemsender den forlangte skriftlige troskabsed til den nye konge og tager mandskabet i ed. Riber refererer: Den 19. april kl. 8 om morgenen blev alle mand opkaldt. Kaptajnen tog et brev frem, stilhed herskede overalt. Vor gode konge er død, sagde han. Død! gentog den ene efter den anden. Ja, han er død, hviskede Fredens gudinde, nu er mit sidste tilflugtssted berøvet mig! Han elskede mig så meget; endnu i sit sidste øjeblik råbte han på mit navn, men det var for sildig. Krigens gud havde taget mit sæde; jeg trykte hans øjne til og flygtede grædende fra Danmark. - Kronprins Fredrik er bleven konge, og vi sværgede Fredrik troskab, og strax blev saluteret 3 gange 27 skud, og flaget hejst på halv stang. NB. Minutsørgeskud. Ethvert skud gav ekko fra det ene fjeld til det andet, og den sidste hule lyd som hørtes, mindede os om, hvad vi havde tabt. Hvil rolig, du vor fader og lad din fredelige ånd svæve over din søn!

17 103 Kl. 12 blev alle signaler og gøser hejst tillige med flaget på hel stang, og glædens skud blev hørt for vores nye konge; ønsker om held og lykke i hans foretagelser lød fra alles feber i et hurraråb. Fredrik! elsk dine undersåtter som din fader; elsk freden sorn han, og lad ikke købte hoftrælie med deres smigreri få adgang til dit hjerte. Men stol sorn din fader på dine undersåttere, da skal de velsigne dig, og deres lykke vil være din". Christophersen har samme tale, ordret, blot med en misforståelse af myto'- logien; han lader den døende konges sidste tanke gælde os", Dianas mandskab og lader dette lukke kongens øje. Han fortæller lidt mere om ceremonierne. Til ære for den døde blev alle ræerne braset i kryds og pik" ; til ære for den nye konge blev de braset i firkant", dvs. de blev stillet henholdsvis skråt og vandret. Vi må ikke smile ad talens højstemte patos, vi må sætte os ind i situationen, for hvilken den er et rørende ubehjælpsomt udtryk: Det blev sagt på et lille svagt skib, overladt til sig selv i fjern og fremmed havn, under ubrydelig blokade og overfor en uigennemskuelig fremtid. En episode, som kaptajnen rapporterer, har symbolsk perspektiv: Han har fra konsulen fået en matros sendt ombord, en ung mand Henrik Jørgensen, født i Haderslev; fra barken Harmonien var han bleven efterladt syg i Venedig; på egen hånd havde han slået sig igennem, indtil franskmændene tog ham; han deserterede, lod sig i fuldskab hverve af spaniolerne, deserterede påny og søgte ly på en dansk koffardimand. Spaniolerne vil hente ham med magt, men konsulen skaffer ham ombord på Diana, og siden har ingen spurgt efter ham". Således reddede orlogsmanden Diana også den norske Sandberg og hans nødstedte kammerater. Orlogsflaget betød sikkerhed og fristed for andre; det betød souverænt gebet. Men hvorlænge for besætningen selv? 4. Diana under det spanske oprør Om den 19. sept noterer Riber: Hermed ender denne journal, da jeg ikke videre vil anføre, thi samme kunne ikke rummes i denne bog. Men jeg vil blot antegne det vigtigste, som er passeret i vores politiske stilling, samt om revolutionen og

18 104 krigen mellem Spanien og Frankrig; tillige kort indhold om de øvrige krigsførende magter". Til disse optegnelser, der fylder over 40 sider, og som til at begynde med er månedsoversigter, slutter sig en kort beskrivelse af Cartagena set med en sømands øje. Det er ikke dagbogsoptegnelser, men referater. Enkelte samtidige notater på løse papirer er bevaret mellem Ribers efterladenskaber, således daterede uddrag af avisefterretninger og rygter; enkelte mere personlige vil senere blive betragtet. Ceremonien ved tronskiftet 1808 omtales på to vidt adskilte steder. Under maj 1808 hedder det: Nu begynder det vigtigste", og hermed menes det spanske oprør mod Napoleon. Dette startede som bekendt den 2. maj i Madrid og bredte sig som en ild over provinserne, i Cartagena udbrød det den 13. maj. På fregatten hører man skrig og skrål fra byen, og om natten ses ophidsede folkeskarer storme afsted i fakkelskær; der foregår blodige optrin, høje civile og militære personer myrdes; de franske konsulers hus stormes, og det kejserlige våben rives ned; de selv flygter og når ad omveje Diana, hvor de - if. skibsjournalen den 23. maj kl. 3^2 - søger ly. Pøbelen" erfarer det og truer skibet, militæret hindrer den i at bemægtige sig våben og entrefartøjer, men fregatten sættes i fuld forsvarsstilling, kanoner og håndskydevåben lades, og begge chalupper, chefens og travalje"- chaluppen, patrouillerer. Om natten gives der en deputation af civile og militære myndigheder adgang - if. skibsjournalen var det en enkelt officer, der kom to gange - ; man forlanger garanti for, at Diana ikke vil søge bort; kaptajnen lover det på æresord, men føjer til, at ethvert forsøg på at nærme sig i fjendtlig hensigt vil blive mødt med ild. Hermed er man tilfreds, og konsulerne forbliver uantastede ombord. Dog, et par uger efter, den 11. juni, blusser oprøret op påny; en ny deputation forlanger dem udleveret; kaptajnen nægter det først, men tillader derpå forhandling med konsulerne; kun hvis disse selv erklærer sis; villige, vil han tillade, at de forlader skibet. Alt dette satte naturligvis mandskabet i spænding; de har stået i forskibet og lyttet, og hvis de ikke har forstået ordene - talte man spansk, engelsk eller fransk? er det blevet dem forklaret bagefter. Christophersens og Ribers beretninger afviger i detailler, men i

19 105 Fig. 4. Orlogsfregatten Diana" under indsejling i Gartagenas havn september 1807 (se beskrivelsen i teksten). - Gouache af N. J. Pedersen; 26.7 X 39.4 cm; papir opklæbet på egetræsplade. - Handels- og Søfartsmuseet. hovedsagen stemmer de med skibsjournalen og kaptajnens rapport. Det synes klart, at der har stået strid i kaptajnens bryst mellem hvad æren krævede og hvad den hårde nødvendighed påbød. Christophersen skriver: Henimod midnat meldte chefchaluppen, at et spansk fartøj med officerer i, bad om tilladelse til at komme ombord; kaptajnen gav sit samtykke. Da de [kl. 1/0] var kommen ombord, forlangte de de franske konsulers udlevering, fordi at dette var det eneste middel til nogenledes at standse pøbelens voldsomhed.. Kaptajnen svarede dem et kort Nej! jeg vover til det yderste; konsulerne har taget deres tilflugt til mig, og jeg har lovet dem fuldkommen sikkerhed, og mit løfte er mig helligt". De spanske officerer tav et øjeblik, hvorefter de forsikrede kaptajnen, at hvor meget de end følte sandheden af hans svar, var der dog virkelig intet andet middel til at stille pøbelens rasenhed ; de bad kaptajnen betragte følgerne; de lovede tillige på deres æresord, at de franske konsuler ikke skulle ske nogen overlast på deres person. Kaptajnen svarede: De har mit første svar, dog overlader jeg det til kon-

20 io6 sulerne selv, om de vil blive eller ikke. BUver de, forsvarer jeg dem til det sidste". De spanske officerer bad nu om tilladelse til at gå ned i kahytten til konsulerne, hvilket blev dem tilladt. De talede nogen tid med dem, og endelig besluttede de selv at gå med dem i land. Dog til deres sikkerhed måtte de tvende officerer underskrive et papir, som kaptajnen forelå (!) dem. De steg nu ned i fartøjet, og blev ført op til fæstningen Monte Galero; vi så ombord, de steg i land". Der følger et øjebliksbillede, en H. G. Andersen værdigt: Faklernes skin lyste for dem ved vandringen op ad fjeldet; lidt efter lidt forsvandt skinnet mellem bjergene; mørket omgav det hele, og en tavs stilheds bedrøvelse blev for os tilbage". Riber beretter nøgternt, i fuld overensstemmelse med skibsjournalen, at deputationen, foruden de 2 officerer, omfattede 2 af rådet, 2 af municipalitetet og 2 af borgerne; deres forlangende i regeringens navn" lød, om de 2 konsuler ville følge med til en af fæstningerne, hvor de kunne være i sikkerhed for at overfaldes af folket, thi hvis de ikke gik med, da kunne fregatten ikke være i sikkerhed for at blive stormet, da de ikke kunne modstå folket at bemægtige sig castillerne (!), hvorved vores chef indså, at vi derved var udsat for største farlighed, så vores chef nødtes til og lade dem følge med, dog på konditioner, at samme herrer måtte give deres æresord på, at konsulerne skulle være forsikrede livet". Der kan ikke bebrejdes nogen noget i denne episode, der varede en halv time, og som fra alle tre sider fik et så tiltalende ridderligt forløb. Det spanske løfte blev holdt. Godt et halvt år efter, den 10. jan. 181 o, konstaterer Christophersen, at de franske konsuler blev bragt i god behold fra fæstningen til en italiensk brig, der førte dem bort. Man måtte indrette sig efter forholdene også på anden måde. Diana, den kgl. danske fregat, på fransk side, måtte - også opfordret af den danske vicekonsul - salutere til ære for det spanske oprør mod de franske; det skete, som kaptajnen rapporterer, af politik", eller som Riber siger for at stille pøbelen tilfreds, for ikke at blive overfaldet, da vi formodede, at samme ville give dem lidet tro til os igen". Man måtte, hvis man gik i land, bære den røde kokarde, en rød lap, der var klippet i takker",

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Prolog Petter Relsters beretning

Prolog Petter Relsters beretning Prolog Tyskerne ville have den danske flåde udleveret, men danskerne trak tyskerne rundt ved næsen i årevis. De skibe, som tyskerne fik taget, sank mærkeligt nok i havnene, og prøvede tyskerne at straffe

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Ti stille! ikke et ord til!

Ti stille! ikke et ord til! Onsdag kl. 10.00 Pacific Time, privat charterfly 00-647, afgået fra Pago-Bahatah med kurs mod XX. intet at bemærke For tusind millioner rustne skrueaksler! Jeg hader dem! Er det stadig computernes opfindere

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!!

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! INDLEDNING KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING Ud på det store hav sejler piratkaptajn Jack sammen med alle hans pirat venner. De bor på en øde ø med store palmer,

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

udsagn oplevet adskilligt mere end flertallet af modige mænd. Hans eget heltemod havde fået flere alvorlige ridser de forudgående minutter.

udsagn oplevet adskilligt mere end flertallet af modige mænd. Hans eget heltemod havde fået flere alvorlige ridser de forudgående minutter. Båden 1 Kapitel 2 Monsieur Valentins hår var redt tilbage med en blanding af parfumeret hårvand og klistret blod. En næse, der virkede for stor til det smalle ansigt, trak vejret anstrengt, mens han forsøgte

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere