. GIRAF: Øvelse 7. Delaflevering af eksamensopgave i Webdesign og Webkommunikation

Transkript

1 Øvelse 7 Delaflevering af eksamensopgave i faget Webdesign og Webkommunikation GIRAF Allan Otto Ellen Prior Pedersen Stefan Poulsen Ellen Lodahl Pedersen 1

2 Indhold: Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Problemfelt...3 Metode og proces...4 Orienteringsfase...4 Undersøgelsesfase...5 Designfase...5 Kodning...5 Ny brugerundersøgelse...5 Målgruppeanalyse...6 Brugerinvolvering...7 Informationsarkitektur:...7 Informationsarkitektur - nuværende site:...7 Informationsarkitektur - nyt site...8 Beskrivelse af kortsorteringsøvelsen...8 Nyt sitemap...10 USP og ESP...10 Definition af forkortelserne USP og ESP...10 Overvejelser om sitet i forhold til USP og ESP...10 Motiverende/persuasive strategier...11 Sitet skal være primær kontakt til brugeren...11 Strategi 1: Gør det synligt og simpelt...11 Strategi 2: Vær illustrativ...12 Strategi 3: Vælg en passende grafisk stilart...12 Strategi 4: Skriv forståeligt og kortfattet...12 Strategi 5: Skriv noget relevant...12 Strategi 6: Vælg en passende skrivestil og genre...12 Strategi 7: Gør grundstrukturen enkel...12 Strategi 8: Vis informationen på rette tid...12 Strategi 9: Skab en god historie...12 Spørgsmål til Brian ved vejledningssamtale...13 Bilag Moodboard...14 Bilag Wireframe forside...15 Wireframe underside...15 Bilag Spørgeskema...16 Bilag Pensumliste:...20 Bilag Referat fra kortsorteringsøvelse Bilag Tidsplan...24 Bilag Foreløbig disposition

3 Problemformulering Vi ønsker at redesigne og undersøge med særligt fokus på følgende: Hvordan skabes et brugervenligt, målgrupperettet design med en hensigtsmæssig informationsarktitektur? Arbejdsspørgsmål Hvordan skaber og udarbejder vi et site, der kommunikerer fondens formål og værdier klart til målgruppen? Hvilken arkitektur og hvilket indhold fungerer for målgruppen? Hvordan skaber og udvikler vi brugervenligheden på sitet for målgruppen? Hvordan bliver sitet brugernes primære kontakt til fonden? Hvordan skaber og udarbejder vi kommunikationssituationer, der skaber sammenhæng mellem de understøttede centre? Hvordan kan DGs tekster gennemarbejdes og tilpasses til gode og modtagerrettede webtekster? Problemfelt Udfordringerne i forbindelse med Danmarks Grundforskningsfonds (DGs) hjemmeside falder i en række forskellige kategorier. I første omgang lider hjemmesiden under tekniske problemer, fordi en række brugere skal klikke i den røde bjælke for at kunne se hele sitet. I første omgang er der derfor en teknisk problemstilling, som skal løses. Selvom sitet ved første øjekast designmæssigt ikke er katastrofalt ift. design, så råbes der på løsninger, som fungerer rent teknisk for brugeren, men det falder udenfor nærværende opgaves rammer. At arbejde med hjemmesider og online medier er altid en blanding af kommunikation og teknologi. Vores fokus er derfor også tosidet ift Vi ønsker at skabe et redesignet site, som kommunikerer målrettet til den rette målgruppe og sikre en høj brugervenlighed. Derudover ønsker vi at undersøge muligheder for at skabe et miljø, hvor der kan skabes sammenhæng og relationer mellem brugerne. DG definerer potentielle ansøgere og nuværende bevillingshavere (centerledere) som deres egen primære målgruppe. Til den sekundære målgruppe regner DG internationale samarbejdspartnere, andre fonde og forskningsråd, politikere og journalister. I arbejdet med at redesigne sitet skal vi skabe os et overblik over, hvilke budskaber de primære modtagere finder relevante, og hvordan informationerne hænger sammen i målgruppens logik. Målgruppens behov og de budskaber, DG ønsker at formidle, skal gerne gå op i en højere enhed. Derfor skal vi også undersøge, hvilket indhold der bør kommunikeres, og hvordan det kommunikeres bedst. Her vil vi arbejde med webtekster. Informationsarkitektur er en af DGs helt store udfordringer. Informationsmængden er stor, og vi skal arbejde på at kategorisere indholdet logisk, tilgængeligt og intuitivt. Målgruppen bliver i den forbindelse inddraget direkte til at give et bud på en god og logisk arkitektur. Med DGs ord foregår størstedelen af fondens kommunikation med målgrupperne via eller telefon. Vi ønsker at arbejde hen imod at gøre sitet til brugernes primære kontakt til fonden. 3

4 I dag er brugerne passive iagttagere på sitet. Vi vil derfor arbejde med at skabe et rum, hvor det er muligt at skabe sammenhæng mellem de centre, som DG allerede har bevilget penge. Som potentiel bevillingsmodtager står disse centre som rollemodeller for, hvilke centre, der kan oprettes og bidrages til i fremtiden med finansiering fra DG. Design er en del af opgaven. Vores mål er derfor at skabe et enkelt design ud fra værdierne funktionalitet, æstetik og troværdighed. Vores analyser og overvejelser fokuserer primært på kommunikative aspekter: Hvordan kommunikerer vi klart til målgruppen? Hvordan skaber vi et miljø, der skaber sammenhæng mellem centrene? Og hvordan får vi lavet den helt rette informationsarkitektur til sitet? Der vil være en hel række funktionaliteter, som vi i selve produktet (html kodet hjemmeside) ikke egentlig producerer, men blot viser. Det er værd at bemærke, at DG under opgaveprocessen skiftede design på sitet. Vi har så vidt muligt taget udgangspunkt i det oprindelige design ift. vores kritikpunkter. Metode og proces Orienteringsfase Vi indleder redesign-processen med at gennemgå det eksisterende site og skabe os et overblik over, hvad sitet først og fremmest skal være i stand til at kommunikere. Dernæst gennemgår vi nøje det eksisterende site for at registrere og vurdere indholdet på siderne, og for at se, hvor der er brist i forhold brugervenlighed og kommunikation. Denne gennemgang af sitet og en brainstorm med ideer til forbedringer bruges som en værdifuld liste til det videre arbejde med redesignet. Vi har indkredset to primære og ét sekundært formål for sitet: DG ønsker at give støtte til forskning på højt niveau tiltrække den bedste internationale forskning til fordel for Danmark og danske universiteter/forskningsprojekter give pressen muligheder for at søge oplysninger om forskning (sekundært) Dertil vil vi føje ønsket om, at mest mulig kontakt til DG foregår via sitet. Ud fra målene definerer vi også de tre primære målgrupper (se afsnit om Målgrupper s 6), og vi udformer en problemformulering med tilhørende arbejdsspørgsmål, samt afgrænser vores vinkel på opgaven (se ovenstående). I denne orienteringsfase analyserer vi lignende internationale sites, samt sites, der med hensyn til uddeling af støtte kan være en inspiration for det videre arbejde. 4

5 Undersøgelsesfase For at undersøge og dokumentere, hvordan det nuværende site opleves af brugeren, udfører vi en kundetilfredshedsundersøgelse (se bilag 3: Spørgeskema) blandt nogle af sitets brugere. Resultaterne fra denne undersøgelse vil påvirke vores arbejde med brugervenlighed og det nye design. Til hjælp i arbejdet med at udforme en ny informationsarkitektur udfører vi en kortsortering, hvor vi undersøger, hvordan sitet logisk og intuitivt kan bygges op. Kortsorteringen bliver udført af en bruger af sitet og suppleres med gruppens eget arbejde med at lave overskrifter for den endelige navigation på sitet. Vi udfører også en trunktest på det eksisterende site for at få oplysninger om problemer ift. genkendelse og navigation. En trunktest er en test, hvor brugeren præsenteres for en underside på sitet. Brugeren skal ud fra denne underside kunne afgøre, hvilket site, hun befinder sig på, hvor hun befinder sig, og under hvilket emne samt hvordan hun kommer til andre emner på sitet. Vores bud på en informationsarkitektur tager udgangspunkt i de ovennævnte tests og undersøgelser. Ud fra disse tiltag udarbejder vi et nyt sitediagram, som dog givet vil blive justeret efterhånden som projektet og planlagte brugerundersøgelser skrider frem. En vigtig opgave bliver at gøre ansøgningsprocessen enkel og indlysende gerne med brug af persuasive elementer (se afsnit om Motiverende/persuasive strategier s. 11). Designfase Når skitsen til informationsarkitekturen er lagt, vil vi begynde at udarbejde et design, der optimalt skal understøtte sitets hovedformål og brugernes behov. Vi udarbejder wireframes (se bilag 2) på forsiden og en underside for at vise, hvordan vi tænker navigationen udformet. Først og fremmest skal dg.dk være et site, der er funktionelt og velfungerende i forhold til de behov, primært målgrupperne og sekundært DG har. Designet må derfor gerne understrege, at brugeren her let kan finde det, vedkommende har brug for. Det peger i retningen af et enkelt og smukt design. Vi vil løbende sammenholde designarbejdet med de data, vi har fået gennem brugerundersøgelserne og med vores brainstorm i forhold til problemer med det eksisterende site. Sideløbende med designprocessen vil vi arbejde med webteksten på udvalgte sider, fordi netop teksten spiller en betydelig rolle for, hvorvidt sitets formål kommunikeres på en let tilgængelig og brugervenlig måde. Kodning Når det grundlæggende design er klar, vil vi begynde at kode udvalgte sider, sådan at vi kan vise, hvor vi først og fremmest vil sætte ind. Ny brugerundersøgelse Når vi nærmer os et færdigt design, satser vi på at lave en ny brugerundersøgelse blandt målgruppen og teste, om sitet lever op til de ændringer i brugervenlighed, design og informationsarkitektur, som vi i udgangspunktet fandt nødvendige. 5

6 Målgruppeanalyse For at kunne redesigne dg.dk er det vigtigt at definere sin målgruppe og analysere, hvilke behov de har. Gruppen har gennemgået og redefineret målgruppen i forhold til DGs oplysninger ud fra foretagne brugerundersøgelser og den føromtalte kortsortering. Vi har opdelt målgruppen i kategorierne ekstern og intern målgruppe, som igen er defineret som primær og sekundær brugertype. Vi har defineret følgende målgrupper: Kategori Type bruger Målgruppe Defineret behov Ekstern Primær Centerledere Links til deres sider, opdatering ift. udviklingsplaner og fixpunkter, generel information, indgå i interaktion på siden fremover Primær Primær Sekundær Sekundær Potentielle ansøgere til forskningsmidler (1. og x. gang) Forskningsstøtte enheder på Universiteterne Forskere (nationalt og internationalt) Andre fonde, fx European Science Foundation (ESF) Kan et givent projekt få støtte? Hvordan ansøger jeg? Hvad er processen? Hvilke basiskrav er der til mig som ansøger nu og fremover? OBS: Denne målgruppe er ny ift. DGs oplysninger. Den blev lokaliseret under kortsorteringen. Interesse for forskning, brug til egen forskning, netværke til andre ligesindede. Interesse for forskning, netværke og samarbejde med andre fonde. Sekundær Presse Interesse for forskning fx til Illustreret Videnskab. Hvad sker der af nye tiltag? Kontakt til centerledere, som har ansvar for specifikke forskningsprojekter. Sekundær Politikere Interesse for forskning, bidragyder til DG via Finansloven, Hvad får vi for pengene? Giver det værdi, omtale? Intern Sekundær Bestyrelse Interesse i kommunikation til primær målgruppe, da deres hverv er at bevilge midler til ansøgere og følge udvikling ift. bevilgede forskningsmidler hos centerledere - altså med reference til de primære målgrupper. Sekundær Direktion Ansvarlig for indhold, men ikke primær bruger af sitet. Sekundær Medarbejdere Administration og vedligehold af indhold på siden, derfor ikke primær bruger af sitet, men indholdsansvarlig. Baggrunden for at definere målgruppens behov tager udgangspunkt i vigtigheden af, at websitets 6

7 kommunikation og navigation understøtter den enkeltes behov ift. informationssøgning. Derfor har designer af websitet brug for at vide, hvilke personer, der vil søge hvilken information, og hvilken målgruppe kommunikationen skal målrettes til. Brugerinvolvering Med udgangspunkt i målgruppeanalysen, har vi kontaktet DG, som har sat os i forbindelse med en bruger fra den primære brugertype. Vi har derefter kontaktet en bruger, interviewet vedkommende og afprøvet det efterfølgende spørgeskema (se bilag 3: spørgeskema) vedrørende kundetilfredshed på det nuværende site. Vi har bedt vedkommende deltage i en kortsorteringsøvelse (se bilag 5: referat af kortsortering) for at give et bud på informationsarkitekturen på DGs nye site. Hvis vi havde haft mere tid og flere ressourcer, ville der have været repræsentanter fra målgruppen, der skulle brugerteste det nye site på forskellige stadier i udviklingen. Informationsarkitektur: Informationsarkitektur - nuværende site: Som udgangspunkt har vi analyseret det nuværende site og beskrevet det i et sitemap. Derudover har vi i en mindre kundetilfredshedsanalyse bl.a. spurgt ind til sitets navigation. Se bilag 3 og 5 Analysen er gennemført med reference til hele sitet, velvidende at de adspurgte målgrupper ikke benytter hele sitet. Analysen er dermed ikke tilbundsgående, men målrettet sitets primære målgruppe jf. afsnit om målgruppeanalyse s. 6. Nedenfor skitseres sitemap for det nuværende site. 7

8 Nuværende site Fonden Forside Velkommen Sprog Aktiviteter Mål - strategi Problemer med at se hele hjemmesiden Print Seneste nyt Kontakt Nyhedsarkiv Bestyrelse Økonomi - lov Støttemuligheder Publikationer Det nuværende site er bygget op på baggrund af en venstremenu illustreret med ikoner. Ifølge DG fungerer venstremenuen i sin nuværende form ikke. På det nuværende site er det i dag ikke muligt at se, hvor du er på sitet, når du trykke på et ikon i venstremenuen eller på underpunkterne for den enkelte side. Derudover er gængse konventioner for placering af logo, print, sprog, tilgængelighed, kontaktoplysninger mm. ikke fulgt. De primære målgrupper er meget forskellige, og de kommer til sitet med hvert sit behov. Ansøgere til forskningsmidler (kan både være kommende centerledere eller forskningsstøtteenheder på universiteterne) Centerledere der har modtaget støtte Informationsarkitektur - nyt site For at definere informationsarkitekturen på det nye site, har vi gennemført en kortsorteringsøvelse med brugere fra den primære målgruppe. Kortsorteringen har givet et bud på, hvordan den relevante målgruppe mener, at informationsarkitekturen bliver overskueligt og let tilgængelig. (En mere udførlig beskrivelse af valget af informationsarkitektur for redesignet vil blive indsat i den endelige opgave). Beskrivelse af kortsorteringsøvelsen Formålet med kortsortering er at kortlægge brugernes behov for struktur af sitet ved at gennemgå, teste og analysere sitets menustruktur hvilket er en væsentlig del af informationsarkitekturen. 8

9 Gruppen har valgt at forberede og gennemføre kortsorteringen med kort baseret på hele sitet, vel vidende at testbrugeren (også kaldet informanten) ikke interesserer sig for al information på sitet. Brugeren er blevet bedt om at fordele kort med data, som er hentet fra det nuværende sites menupunkter og undermenupunkter. Derudover er der hentet yderligere inspiration fra konkurrerende sites. Yderligere behov og navngivning er afdækket ved analyse af det nuværende site og ved brainstorming i gruppen. Der blev i alt fremlagt 63 kort á 3x7 cm. Derudover blev informanten bedt om selv at udfylde blanke kort eller ændre navngivning på kort efter behov. Kortsorteringen er gennemført med én informant og uden menuoverskrifter. Dvs. informanten blev bedt om at gruppere kortene først, og derefter lægge dem op med en sigende menuoverskrift. Til slut spurgte moderatoren ind til nogle af informantens valg undervejs i kortsorteringsøvelsen. Ud over informanten var der til kortsorteringen to personer til stede: Moderator Moderators opgave er at sikre, at kortsorteringen er så tæt på informantens naturlige opfattelse som muligt. Moderator kan stille opklarende spørgsmål angående placering af kort, identificere ikke forståelige termer, eller emner der er svære at kategorisere. Det er vigtigt at moderator ikke påvirker informanten, og at moderator skaber en tryg atmosfære. Referent Referentens ansvar er at notere kommentarer fra informanten. Referenten forholder sig passivt, medmindre der er opklarende spørgsmål. Kortsorteringsøvelsen bør ikke stå alene som metode ved definition af informationsarkitekturen, men kombineres med andre evalueringsmetoder 1. Der er altid følgende svagheder ved den anvendte metode: Informanten vil være tilbøjelig til at gruppere efter sin egen interessemæssige vinkel på området 2. Derfor er information om informantens baggrund og relation til området afgørende for vurderingen af resultatet. Derudover kan informanternes strukturelle og sproglige evner blive afgørende for resultatets brugbarhed i relation til revision af navigationsstruktur og alternativ navngivning. Metoden inddrager heller ikke den grafiske præsentations påvirkning af en brugers navigationseffektivitet, og grupperingen baseres på fortolkning af ord. Kortsorteringsmetoden har dog også en række fordele: Den er både billig og simpel og kræver ikke teknisk udstyr 3. Derudover identificerer metoden svært forståelige termer og emner som ofte er svære at kategorisere. Den inddrager og aktiverer testbrugerne 4 og giver et indblik i brugerens tanker, dog særligt når flere informanter arbejder sammen om en opgave. Ved at lytte til og tale med testbrugeren får man indblik i, hvorfor de grupperer som de gør, og dermed får man nogle hints til forbedringer. Derudover kan metoden anvendes tidligt i designprocessen før prototyperne er lavet Jacob Nielsen, Alertbox july Card Sorting: Mistakes made and Lessons learned, Sam Ng, September 10, 2007 User Interface Design and Evaluation, side 550 Card sorting: A definitive guide by Donna Maurer and Todd Warfel on 2004/04/07 Jacob Nielsen, Altertbox July 19,

10 Nyt sitemap Ud fra kortsorteringen og egne overvejelser udformede vi et bud på et nyt sitemap, som ses nedenfor. (I den endelige rapport kommer der et mere udførligt afsnit om vores overvejelser over, hvordan vi har grupperet indholdet ift. nedenstående sitemap). Sprog Sitemap Kontakt Log ind Forside Søg støtte Forskningscentre International Om fonden Nyheder Ansøgningsproces Hvilke formål støttes Hvordan søges støtte? Guideline Ansøgningsskema Elektronisk ansøgning Centre Centerledere Professorer Igangværende Rapport og regnskabsskema Samarbejder Andre forskerstøttecentre Kontakt Medarbejdere Formål Mål - strategi Økonomi - lov Organisation Seneste nyt Opslag Arrangementer Presse Nyhedsarkiv Bedømmelse Vurderingsgrundlag Afsluttede Publikationer Bestyrelse Direktion Fondens historie Årsrapporter Spørgsmål og svar Nyhedsbrev USP og ESP Definition af forkortelserne USP og ESP USP: Unique Selling Proposition eller Unique Selling Point. Frit oversat betyder det et unikt salgstilbud eller udgangspunkt. USP beskriver, hvad der er unikt ved et produkt, man forsøger at sælge til en kunde. Hvilke aspekter af produktet differentierer det fra lignende produkter? Hvilke fordele får kunden ved at vælge dette produkt? Produktet tilbyder noget, de andre ikke har, og skal være stærkt nok til at trække nye kunder til. Det skal kort sagt besidde reelle eller postulerede unikke egenskaber. ESP: Emotional Selling Proposition. ESP handler om, hvilke følelser man kan tillægge produktet forstået som følelser, kunden gerne vil have. Overvejelser om sitet i forhold til USP og ESP DG ønsker at give støtte til forskning på højt niveau og at tiltrække den bedste internationale 10

11 forskning til fordel for Danmark og danske universiteter/forskningsprojekter. DGs hjemmeside tiltrækker målgruppen, fordi DG donerer penge til forskning. Det unikke er, at pengene kun doneres til eliten indenfor forskning. Dertil kommer, at DG er en uafhængig og uvildig fond, som har fokus på forsknings resultater til gavn for menneskeheden. Pengene styres ikke af private firmainteresser. Støtten fra DG er eftertragtet (ESP) af forskerne, fordi det giver prestige og regnes som et kvalitetsstempel af ens forskning at modtage støtte fra DG. Dertil kommer, at ens forskning synliggøres både nationalt og internationalt. Hvis der foregår forskning på internationalt niveau i relation til et universitet, vil universitetet også stige på den internationale rangliste over bedste universiteter i verden. Endeligt er det et mål at få verdenseliten til at bosætte sig i og arbejde for Danmark. Fonden er et af de virkemidler, Danmark bruger til at stoppe den såkaldte hjerneflugt fra Danmark. Motiverende/persuasive strategier Sitet skal være primær kontakt til brugeren BJ. Fogg (2003) anvender i sin artikel om persuasivt design begreberne macrosuasion og microsuasion. Vores tanker om macrosuasion i forhold til dg.dk går på ønsket om at påvirke brugeren til at anvende hjemmesiden som sin primære kontakt med DG. For at opnå dette, kan vi anvende forskellige microsuasive strategier. Jens Hoffman Hansen beskriver i sin bog "Motiverende design (2006) ni forskellige motivationsstrategier, som vi vil tage stilling til i forhold til redesignet af DG.. De ni motivationsstrategier Grafisk virkemiddel Sprogligt virkemiddel Strukturelt virkemiddel Funktionelle behov Synligt og simpelt Skriv forståeligt og kortfattet Gør strukturen enkel Behov for relevans Vær illustrativ Skriv relevant Information på rette tid og sted Emotionelle behov Vælg passende grafisk stilart Vælg passende skrivestil og genre Skab en god historie Strategi 1: Gør det synligt og simpelt Vi har prioriteret, at de vigtigste anliggender for brugeren til at kontakte DG findes på selve sitet. Det drejer sig om vejledning i ansøgningsprocessen, online ansøgningsmuligheder, muligheden for at rapportere online, samt et FAQ-modul og nyhedsdeling. Vi ønsker, at dg.dk skal være funktionel, sådan at brugeren let kan få opfyldt sit mål med at besøge siden. Det øger brugerens motivation til at kontakte DG via hjemmesiden. Vi har derfor i navigationsbaren fremhævet de emner, som har størst relevans for sitets målgruppe. 11

12 Strategi 2: Vær illustrativ Illustrationer giver brugeren et hurtigt overblik over en måske kompliceret proces. De hjælper også brugeren til at tage beslutninger om, hvorvidt et emne er relevant at se nærmere på. Vi vil blandt andet bruge denne teknik til at give et kort overblik over ansøgningsprocessen, og vi vil bruge den til at lede brugeren grafisk gennem de forskellige dele af samme proces. Denne teknik har B.J Fogg tidligere beskrevet som reduction. Strategi 3: Vælg en passende grafisk stilart Den grafiske genre er vigtigt for at brugeren oplever sitet relevant. Vi vælger den grafiske stilart ud fra bl.a. vores moodboard og ud fra værdierne funktionalitet, æstetik og troværdighed. Strategi 4: Skriv forståeligt og kortfattet Vi vil tage nogle enkelte undersider ud og arbejder med webteksten ud fra kommunikationssituationen og grundlæggende regler for webtekst. Strategi 5: Skriv noget relevant Vi vil tage nogle enkelte undersider ud og arbejde med webteksten ud fra kommunikationssituationen og grundlæggende regler for webtekst. Strategi 6: Vælg en passende skrivestil og genre Vi vil tage nogle enkelte undersider ud og arbejde med webteksten ud fra kommunikationssituationen og grundlæggende regler for webtekst. Strategi 7: Gør grundstrukturen enkel Brugeren skal let kunne danne sig et mentalt billede af hjemmesiden og ubesværet navigere rundt på hjemmesiden. Derfor har vi valgt et hierarkisk opstillet site-map med brugerrelevante emner i den globale navigation på forsiden, samt meningsgivende underemner inden for hvert menupunkt. Ud over den globale navigation har vi valgt at placere vigtige navigationsfelter som Søg, Engelsk, Log in, Kontakt etc. der, hvor brugeren intuitivt vil forvente disse. Se afsnit om målgruppe analyse s. 6. Strategi 8: Vis informationen på rette tid Informationen skal vises der, hvor brugeren forventer at finde den - som fx når amazon.com henviser til andre relevante bøger under den bog, man aktuelt er interesseret i. B. J. Fogg henviser til dette med begrebet suggestion. I redesignet vil vi derfor udnytte sitets højremenu til at vise links og nyheder, der har relevans for den side, man aktuelt er inde på. Under menupunktet Søg støtte kan højremenuen indeholde spørgsmål om dette emne fra FAQ-modulet, ligesom det kan indeholde nyheder om nye centre, der har fået støtte. Strategi 9: Skab en god historie Det kan vi gøre ved at fremhæve de resultater, andre forskere med støtte fra DG har opnået. Når vi fremhæver DG-forskere, der har fået internationalt anerkendte priser, vil brugeren opleve tildelingen af støtte fra DG som et kvalitetsstempel for deres forskning. De gode historier giver DG et image af at være en internationalt anerkendt fond. Eventuelt kan man vise anerkendende udtalelser fra andre forskere. 12

13 Spørgsmål til Brian ved vejledningssamtale Er vi på rette vej? Vi har planlagt at kode fem sider er det tilstrækkelig varieret? Forsiden Undersider Søg støtte o Ansøgningsprocessen Underside Forskningscentre Kontakt (fra topmenu og Om fonden ) Ser vores overordnede disposition fornuftig ud? Er der andre ting vi skal være opmærksomme på? 13

14 Bilag 1 Moodboard 14

15 Bilag 2 Wireframe forside Wireframe underside 15

16 Bilag 3 Spørgeskema Kundetilfredshedsundersøgelse af Danmark Grundforskningsfonds hjemmeside Kundetilfredshedsundersøgelse af Danmark Grundforskningsfonds hjemmeside Øverst på formularen Kundetilfredshedsundersøgelse af Vi vil gerne løbende forbedre Danmarks Grundforskningsfonds hjemmeside Vi er en gruppe studerende på ITU, som har valgt redesign af Danmarks Grundforsknings hjemmeside som eksamensprojekt. I den forbindelse har vi brug for din hjælp. Vi håber du har lyst til at give din mening til kende, ved at svare på nogle spørgsmål. Det tager få minutter at svare. Undersøgelsen er anonym. 1. Hvor ofte er du inde på Danmarks Grundforskningsfonds hjemmeside - dg.dk? Dagligt Ugentligt Månedligt 1-2 gange inden for det sidste ½ år Det er første gang, at jeg besøger hjemmesiden Kommentarer: 2. Hvad var dit formål med at gå ind på dg.dk? (nævn gerne flere emner) 16

17 3. Fandt du det du søgte? (svar i forhold til det formål, du gik ind på dg.dk med) 4. Vi vil gerne bede dig om at evaluere følgende udsagn om emner på dg.dkjeg synes dg.dk er en overskuelig hjemmeside Meget enig Enig Ingen mening Uenig Meget uening Bruger den aldrig Jeg synes det er nemt at finde rundt på dg.dk Meget enig Enig Ingen mening Uenig Meget uenig Bruger den aldrig 17

18 Jeg er tilfreds med den information jeg får på dg.dk Meget enig Enig Ingen mening Uenig Meget uenig Bruger den aldrig Andre kommentarer 5. Hvilken relation har du til DG? Jeg er ansøger til forskningsmidler hos Dansk Grundforskning Jeg hjælper med ansøgningsprocessen (forskningsadministration, fundraising) Jeg er centerleder på et forskningsprojekt, der har modtaget forskningsmidler fra DG Andet Hvis andet skriv venligst din relation her: Hvad er din stillingsbetegnelse? Hvad er dit køn? Mand Kvinde Hvor gammel er du? år år år 18

19 over 50 år 6. Nævn andre hjemmesider du besøger med samme formål som dg.dk. Nævn gerne hvad der er godt på disse sider 7. Har du kommentarer eller forslag til forbedringer af dg.dk (Anslag: 0) Indsend dine svar» 19

20 Bilag 4 Pensumliste: Robbins, Jennifer Niederst (2007): Learning Web Design. Third Eddition. Engholm, Ida & Salamon, Lisa (2005): Webgenres and -styles as socio-cultural indicators an experimental, interdisciplinary dialogue, i proceedings In the making, s Engholm, Ida (2008): Design history of the WWW: Website development from the perspective og Genre and style theory, i Artifact, s Fagerjord, Anders (2006): Web-Medier: Introduksjon til sjangre og uttryksformer på nettet, s Universitetsforlaget, Oslo. Fogg, B. J. (2003): Computers as Persuasive Tools, i ersuasive Technologi Using Computers to Change What We Think and Do, s Garret, Jesse J. (2003): Meet the elements, i The Elements of User Experiences: User-Centered Design for the Web, New Riders. Gauntlett, David & Horsley, Ross (2004): Web studies what s new 2. ed., s Hodder Arnold. ISBN: Gregersen, Ole & Wisler-Poulsen, Ian (2009): Hvad er Usability?, i Usability, s Forlaget Grafisk Litteratur. ISBN: Hansen, Jens Hoffman (2006): Motiverende design. Jacobsen, Jan Krag (1997): 25 spørgsmål en moderne retorik til planlægning af kommunikation, s Roskilde Universitetsforlag. ISBN: Jense, U et al. (2001): Teksten disposition og byggeklodser, i skrivgodt.dk sådan skriver du gode tekster til internettet, s ISBN Krug, Steve (2006): Don t make me think. A common sence approach to web usability, 2 ed., s New Riders, Indianapolis, ISBN: Morville, Peter & Rosenfeld, Louis (2007): The anatomy of information architecture og Organizing Systems, s , I Information Architechture for the World Wide Web. O Reilly. ISBN: Nielsen, Jacob (2001): Design og indhold, I Godt webdesign, s IDG Forlag. ISBN: Rasmussen, Christian V. & Fischer, Louise H. (2008) Katagorisering, I Målgruppeannalyse lær din målgruppe at kende, s Nyt Teknisk Forlag. ISBN: Sharp, H., Rogers, Y. og Preece, J (2007): Æstetikkens rolle I webdesign Nordicum Review 28 (2008) pp Wodthe, Christina (2002): Information Archeitecture. Blueprints for the web, s , New Riders. ISBN:

21 Bilag 5 Referat fra kortsorteringsøvelse Referatet er skrevet på stedet under interview og kortsorteringsøvelsen. Personoplysninger med informant Johanne Keiding, ITU Johanne Keiding (fremover benævnt JK) er specialkonsulent og tilhører forskerstøtteenheden på ITU og hjælper aktuelt forskere med at søge IKT-midler fra Danmarks Grundforskningsfond. Det er således Johanne Keiding, der bruger i det daglige og finder informationer om støttemuligheder. Hun hjælper forskere med at søge. Dette er en ny information i forhold til, hvad vi tidligere har fået oplyst om sitets målgruppe. Det viser sig, at det ofte ikke er de fremtidige centerledere selv, men personer fra en af universiteternes forskerstøtteenheder, der bruger sitet mest. Vi vil derfor redefinere målgruppen efter denne oplysning. Indledende interview: JK besøger aktuelt et par gange om ugen, fordi der lige nu er et opslag at søge. Ellers besøger hun måske sitet en gang om måneden. De kommer an på, hvad der sker på sitet. På sitet henter hun opslagstekst, vejledningsdokumenter og ansøgningsdokumenter. På spørgsmålet om, hvorvidt hun kan finde det, hun søger, svarer hun, at det efterhånden går godt, men at det aldrig har været let. Mange ringer eller mailer stadig til Danmarks Grundforskningsfond for at få relevante oplysninger. Når først man har fundet den rigtige information, er kvaliteten af informationen god. JK kommenterer, at det ofte er umuligt at komme ned i bunden af sitet og se den resterende tekst. Dette er et rent teknisk problem. En ansøger på er en videnskabelig person (professorer og lektorer), men vedkommende får som regel hjælp fra forskerstøtteenheden. Pressen bruger også hjemmesiden. Selve ansøgningsprocessen foregår ikke via hjemmesiden. Man kan hente et ansøgningsskema i Word, som man så kan udfylde og vedhæfte i en mail Men det er ikke muligt med en elektronisk ansøgning. På sitet ligger der to dokumenter, der er relevante for ansøgningen: en kort guideline samt ansøgningsskemaet, hvor der også er information. JK oplever, at menustrukturen er forvirrende, og nævner også, at hun af og til er i tvivl om betydningen af de ord, der bruges i menupunkterne hvad mener de lige med fx Publikationer? Hvilken slags publikationer er det? Hun bemærker, at Dansk Grundforskningsfond sikkert har meget at fortælle, men det er besværligt at komme frem til det. Det er godt med et nyhedsbrev, men i den nuværende udgave får man alle nyheder tilsendt. Det ville være bedre, hvis man kunne abonnere på feeds om det område, man selv interesserer sig for. Det 21