PRESSEN. Spræng håndjernene med open source

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRESSEN. Spræng håndjernene med open source"

Transkript

1 Semantic web gør computeren klogere Informationsspecialist i advokatfirma Alternativt navneforslag i 11. time: BF PRESSEN 11. s eptember 2008 Spræng håndjernene med open source

2 L eder formanden har ordet Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf Fax Internet: Ekspedition mandag-fredag kl BF s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: , P: Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: , P: Øvrige hovedbestyrelse: Matthias Eiriksson, Danmarks Statistiks Bibliotek Tlf. A: , P: Karen Buus, Esbjerg Bibliotek Tlf. A: , P: Per Kjær Fredborg,Århus Kommunes Biblioteker Tlf. A: , P: Berit Sandholdt Jacobsen, Greve Bibliotek Tlf. A: , P: Kim Josefsen, Dansk BiblioteksCenter (DBC) Tlf. A: , P: Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: , P: Lone Krøgh, Lemvig Bibliotek Tlf. A: , P: Joan Mühldorff, HvidovreBibliotekerne Tlf. A: , P: E-post: Jette Rasmussen, Koldingbibliotekerne, Vamdrup Bibliotek Tlf. A: Direktør: Johnny Roj-Larsen, Faglig Afdeling: Bruno Pedersen, afdelingschef, Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, Niels Bergmann, webredaktør, faggruppeansvarlig, Arne Svane Frei, webmaster, Ann Oliveira, karriererådgiver, Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, kommuner i Region Midtjylland, Lone Rosendal, København, kommuner i Region Sjælland og kommuner i den jyske del af Region Syddanmark, Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, kommuner i den fynske del af Region Syddanmark samt alle regionsansatte, Helle Fridberg: Region Hovedstaden ekskl. København, Ulla Thorborg, statsområdet, Telefonvagten: kl : Forsiden: Med open source løsnes årtiers monopol-håndjern. Softwaren er gratis, og brugerne kan tilpasse programmerne til egne behov. Foto: Jakob Boserup Arbejdsløshedskasserne i Danmark verdens bedste? Vort arbejdsmarkedssystem har kunnet håndtere en buldrende højkonjunktur og levere arbejdskraft under stadig faldende ledighed. Med andre ord: Arbejdsløshedskasserne har løst opgaven, de er sat til løse. Men mange spørger måske i dag - hvorfor skal jeg være medlem af en arbejdsløshedskasse? Arbejdsløshedstallet er lavt og har været det gennem de seneste år, og for mange er det heldigvis lang tid siden, det har været nødvendigt at være i kontakt med a-kassen. Samtidig efterlyses der ledige hænder, og a-kasserne er sat under hårdt pres for at få de resterende arbejdsløse i arbejde. Det har medført en ekstrem grad af kontrolforanstaltninger overfor de resterende ledige med blandt andet kravet om et fast antalansøgninger om ugen, og det har tidligere været beskrevet i denne spalte, hvordan en ledig bibliotekar blev pålagt at søge en stilling som fitnessinstruktør. I starten af august kom så udspillet fra flere politiske partier, der blandt andet drejede sig om en højere dagpengesats i de første år af arbejdsløshedsperioden imod, at dagpengeperioden forkortes. Umiddelbart lyder det besnærende, men spørgsmålet er, om det reelt set har nogen virkning. Det er ikke ved en kortere dagpengeperiode, at man får en større arbejdsstyrke - tværtimod risikerer man at tabe de svage ledige. For der er forskel på de medlemmer, der er i a-kassen. En stor del har korte ledighedsperioder og finder hurtigt ny beskæftigelse. Men der er også en mindre gruppe af a-kassemedlemmer, der har sværere ved at få fodfæste. For at imødekomme dette er det blevet foreslået, at det enkelte a-kassemedlem selv vælger, om hun ønsker en lang eller kort dagpengeperiode med tilsvarende lav eller høj ydelse. Reelt vil det betyde, at den gruppe, der har udsigt til et arbejdsliv med få og korte ledighedsperioder, vil blive væsentligt bedre stillet end den gruppe, der af den ene eller den anden grund ikke så let får fodfæste på arbejdsmarkedet. Hvis det bliver resultatet af en dagpengereform, gør det op med det grundlæggende solidaritetsprincip, som det danske dagpengesystem bygger på. På den anden side har solidariteten svære kår, når dækningsgraden ikke er fulgt med den generelle lønudvikling, og tabet ved at melde sig ud af a-kassen derfor bliver tilsvarende mindre. Hvis man indretter et arbejdsmarkedssystem, hvor arbejdsløshedskasserne ikke sikrer mod periodisk arbejdsløshed, vil arbejdsgiverne komme til at bære omkostningerne, idet lønmodtagerne i ansættelseskontrakterne vil sikre sig med stadig længere opsigelsesvarsler vel at mærke den del af arbejdsstyrken, der har muligheden. Hermed sætter vi Flexicurity modellen i spil. Modellen som hidtil har kunnet give både fleksibilitet og tryghed, og hvor arbejdsløshedskasserne spiller en aktiv rolle. Regeringen ønsker at drøfte en ændring af arbejdsmarkedssystemet med arbejdsmarkedets parter - herunder AC. Centralt i disse forhandlinger er at skaffe arbejdskraft. Alt i alt en god dagsorden for bedre anvendelse af de ressourcer, der indgår i den ledige arbejdskraft. Men udgangspunktet skal ikke være at ødelægge et fleksibelt og velfungerende dagpengesystem, der fungerer til glæde for både arbejdsgivere og lønmodtagere. PERNiLLE DROST

3 INDHOLD Semantic Web Hvad er det semantiske web? Og hvad betyder det for os, hvis det bliver til virkelighed? Bygger baser og biblioteker Mads Kromann-Larsen er ansat i advokatfirmaet LETT. Han har bygget det juridiske bibliotek op fra bunden. Fortæl mig din uge Ketty Jensen beretter om sit arbejde som bibliotekar på Journalisthøjskolen. Open source: En krig på ideologi og kroner Striden mellem open source og Microsoft handler ikke længere om ideologi. Nu gælder det penge og markedsandele. BF langtidsholdbart og billigt Generalforsamlingen til november tegner til at blive en cliff-hanger, efter at et alternativt navn er kommet i spil. Bibliotekar-titlen spænder ben Er bibliotekar nu så godt et brand, som vi går og tror? Nej!, siger Tine Jørgensen og anbefaler navnet Viden & Kultur. Faggruppen for nørder De er godt selv klar over, at katalogisering hører til i den nørdede ende. Læs om faggruppen Fabita. Bookaholics-boom! Engelske titler har fået et seriousboost på Odense Centralbibliotek. Det gav over 4000 udlån på tre måneder. Bibliotekaren som filosofisk praktiker Filosoffen og bibliotekaren har et fælles projekt: den evige søgen. Det kan der komme meget konstruktivt ud af I DETTE NUmmER Debat 24 Nye stillinger 28 Personnyt og jobnyt Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf Fax internet: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Journalister: Anette Lerche, Sabrine Mønsted, Sune Gylling Æbelø, Annoncer: DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf , fax Bladudvalg: Matthias Eiriksson, Øjvind Harkamp, Hanne K. Kjergård, Lise Marie Kofod, Kristine N. Ledet og Laila B. Sørensen Tryk: KLS Grafisk Hus A/S issn Medlem af Dansk Fagpresseforening Abonnement: ingelise Dyrlund Frederiksen, Årsabonnement: 550 kr. Udland 950 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF s medlemsafdeling. Uregelmæssigheder i leveringen meddeles til det lokale postkontor. bibliotekspressen

4 Tre til bogmesse Når den store bogmesse Bok & Bibliotek løber af stablen i Göteborg den september 2008, er der helt sikkert tre danske bibliotekarer at finde. Bibliotekspressen udloddede i foråret tre billetter til messen til en værdi af kroner stykket. Vinderne blev Bente E. Knudsen fra Nakskov, Anna Klara Bæhr fra Albertslund og Grete Larsen fra Frederikshavn. mønsted Kulturarvpåcamping Hvis Muhammed ikke vil gå på museet, så må museet komme til Muhammed. Det er visdommen bag en række formidlingsprojekter, som skal give danskerne større kendskab til kulturarven. Det første af projekterne starter mod nord, hvor Vesthimmerlands Museum pakker en gammel campingvogn og tager på alfarvej for at gå i dialog med borgerne og indsamle kulturarv. Projektet er støttet med af Kulturarvsstyrelsen og løber i et år. Foto: Terkel Broe Christensen/Scanpix Nyt bibliotek æbelø For14,5 millionerkroner harborgerne iden østjyske by Auningfået et heltnyt og topmoderne selvbetjeningsbibliotek med såkaldt rfid-chips og infogallerier. Bygningen hedder Kulturperronen og skal fungere som lokalområdets kulturkatalysator. -Med en ugentlig åbningstid på 30 timer er det nye bibliotek i sig selv en forbedring i forhold til bogbussen, som holdt ni timer om ugen i Auning. Men derudover håber vi, at mødelokalerne meddet moderne udstyr kanskabe en meget efterspurgt ramme for områdets aktiviteter, siger afdelingsleder Lisbeth Rindholdt Jørgensen. nørgaard Hjørring på verdenskortet Rettelse: Vigtig info til offentligt ansatte! Fejl i sidste nummer af Bibliotekspressen, nummer 13, 2008, side 24 og 25. Artiklerne: Hvem er nærmeste pårørende? og Konvertering af seniordage er begge rettet mod offentligt ansatte medlemmer. Er du offentlig ansat opfordres du til at læse dem. I Hjørring ligger»landets p.t. mest spændende og inspirerende bibliotek.«det mente Bibliotekspressens anmelder, da han havde været på besøg i juni,og noget kunne tyde på, at han har ret. Den 20. august blev biblioteket indtaget af et filmhold fra Singapore, som er i gang med at lave optagelser til en international designserie. Serien, der har titlen»design A-Z«, vil vise design fra hele verden og optages primært i storbyer. Hvert afsnit har tre emner, som følger alfabetet. For eksempel A for Airbus, B for Bicykle og altså L for Library, hvor Hjørring Bibliotek er valgt som skoleeksemplet på gennemført og vellykket design. Per Drustrup Larsen er bibliotekar i Hjørring, og han er begejstret for den uventede branding. - Konkret kommer det nok ikke til at betyde noget i hverdagen, men det er da lækkert at være synlig, siger han. - Vi synes selv, at vi har lavet noget godt, og så er det dejligt, at andre også synes det. TV-selskabet fra Singapore, Threesixzero, producerer udsendelser til store tv-netværk i Asien med flere end 100 millioner potentielle seere samt til internationale kanaler som National Geographic og Discovery. Designserien bliver til efteråret sendt i hele Asien og Australien. - Men vi håber da, at vi lige kan få de ti minutter herfra at se, griner Per Drustrup Larsen. Artiklen med overskriften Ny lov om jobklausuler er derimod relevant for privatansatte. Vi beklager fejlen. æbelø redaktionen 4 bibliotekspressen

5 11 forfattere én bog Maria Helleberg, Pablo Llambías og Jørgen Leth er alle del af skriveprojektet: Kolding Krøniken. Med fast skrivebord på Kolding Biblio-tek skal elleve forfattere skiftes til at føre pennen og sammen væve et litterært tæppe over Koldings historie. De første to uger af hver måned sidder en forfatter på biblioteket. Forfatteren i august skriver om Kolding i august anno 1908, forfatteren i september skriver om begivenheder i Kolding september 1918 og så videre. Historien hopper hver gang ti år frem og ender i Opgaven er dog ikke mere bundet, end at forfatteren kan fortsætte der, hvor den forrige slap, og bruge forslag og ideer fra de besøgende på biblioteket. - Det er litteraturformidling på en ny måde. Læserne ser processen bag det at skrive en bog. De besøgende er også begyndt at komme med dagbøger og dokumenter, de har arvet fra deres forældre, siger projektleder Ellen Ravn Bertelsen. Lån en fiskestang Golfkøller, fiskestænger eller en grønthandler. Skal det være muligt at låne andet end bøger, film og spil på biblioteket? I USA er de selvfølgelig i fuld gang. På Rhode Island»Det er så vildt, at man kun kan sige ja«, var reaktionen fra forfatter Maria Helleberg, da hun blev inviteret med til at skrive Koldings historie. Foto: Dieter Betz/Scanpix En gruppe handelsskoleelever har også bidraget. De gav den første forfatter, Simon Fruelund, et tip om, at der i 1908 blev bygget et sanatorium i Kolding, og det kom med i hans tekst. Værket publiceres løbende på og Projektet løber til juni kan man på tre biblioteksfilialer låne fiskeudstyr ienuge på sit lånerkort.biblioteket samarbejder med den lokale lystfiskerforening, der vedligeholder udstyret. I Danmark bliver der også tænkt alternativt, som Lån en mentor, der især henvender sig til etniske minoriteter og er et samarbejde mellem Kvinfo og bibliotekerne. Kvinfo har i en årrække haft stor succes med en mentorordning, hvor minoriteterne kan få hjælp til for eksempel jobsøgning. Menneskebiblioteket er et andet alternativt initiativ,hvor man kan låne enperson og få be- eller afkræftet sine fordomme. Lån en politimand, en lesbisk, en muslim eller noget helt fjerde. Læs mere på og mønsted Biblioteket kan være med til at nedbryde fordomme for eksempel ved at låne mennesker ud. Foto: Scanpix mønsted Bogskrotning Imens debatten har raset om visdommen i at kassere bøger, er udlånet flere steder steget i takt med, at der blev luget ud i reolerne. Det gælder blandt andet imiddelfart, hvor udlån af voksenbøger på et år steg med 6,4 procent. Forklaringen er nærmest banal. Ifølge leder af Middelfart Bibliotek, Marianne Hansen, skyldes det øgede udlån, at flere bøger nu kan stå med forsiden udad og dermed virke mere æggende end en bogryg. - Før turde mange ikke tage en bog ned fra hylden af frygt for, at de ikke kunne få den op igen, fordi de stod så stramt, siger Marianne Hansen til kristeligt Dagblad. Århus til inkasso De århusianske lånere skal snart til lommerne, hvis kommunens biblioteker skal kunne opretholde den nuværende standard. Deernemlig for sløve til at betale deres bøder og til at erstatte bortkomne eller ødelagte materialer. Helt præcist drejer det sig om 7,8 millioner kroner, som bibliotekerne har til gode hos brugerne, men fra august bliver der skruet op for inddrivelsen. - Vi er afhængige af bøderne, og hvis vi ikke får bøderne ind, så må vi skære ned, siger forvaltningschef, Rolf Hapel, til Morgenavisen Jyllands-Posten. Bøgers udløbsdato? æbelø æbelø Debatten om, hvorvidt ældre bøger skal ikælderen for atgøre plads til det nye på biblioteket er standende. Bibliotekarerne ersågar blevet skudt iskoene, at de ikke har blik for kulturarven. På Frederiksberg Hovedbibliotek støder synspunkterne sammen den 16. september klokken 19.30, hvor materialevalgschefen på Frederiksberg Hovedbibliotek og forfatteren Merete Pryds Helle har sat hinanden stævne til en duel på ord. Gratis adgang for alle. mønsted bibliotekspressen

6 Computere skal tænke selv: Semantic Web Illustration: Pernille Mühlbach 6 bibliotekspressen

7 Computere skal i fremtiden være bedre til at forstå, hvad vi siger og løse opgaver på egen hånd. I denne artikel beskriver konsulent Rune Stilling, hvordan det semantiske web kan gøre det muligt. The Semantic Web er en vision om et internet, hvor al viden er tilgængelig for computere og ikke kun for mennesker. Som Tim Berners-Lee, manden der kreditteres for opfindelsen af internettet, formulerede det allerede i 1998: The Web was designed as an information space, with the goal that it should be useful not only for human-human communication, but also that machines would be able to participate and help. Hovedparten af den viden, som er tilgængelig på internettet i dag, er kun tilgængeligt, hvis man er i stand til at forstå ét eller flere af de sprog, som bliver anvendt på internettet såsom dansk, engelsk eller kinesisk. Formålet med The Semantic Web er at gøre så meget af denne viden tilgængelig for computere, så de bliver i stand til at løse nye opgaver for os. På den måde handler The Semantic Web ikke så meget om indholdet på internettet, som må siges at være ret»semantisk«det vil sige betydningsbærende men snarere om den måde, hvorpå indhold og viden er repræsenteret. Kapable computersystemer Nogle af de ting, vi kommer til at opleve, efterhånden som det semantiske web bliver etableret, er søgemaskiner, der kan tilfredsstille flere af vores søgebehov, computerprogrammer, der er bedre i stand til at tale med os og forstå, hvad vi siger, samt ekspertsystemer, der vil kunne løse flere opgaver på egen hånd. Eksempelvis vil søgemaskinerne i fremtiden i langt højere grad end i dag være i stand til at forstå både vores søgninger og det materiale, der søges i. Hvis du søger på en navngiven fodboldspiller og ordet»skade«, vil fremtidens semantiske søgemaskiner af sig selv kunne ræsonnere sig frem til for det første, at jeg formentlig taler om en fodboldspiller, selv om der højst sandsynligt er andre personer, der hedder det samme. For det andet, at jeg søger på en fysisk tilstand og ikke en fugl og for det tredje, at den første og anden oplysning hænger sammen. Ud fra denne detaljerede analyse vil søgemaskinerne kunne give mig præcis de, og kun de, dokumenter der indeholder omtale af spilleren samt en beskrivelse af de situationer, hvori han er blevet skadet. Søgeresultatet vil dertil blive suppleret med en opsummering af de relevante fodboldkampe, årsagen til skaderne samt andre involverede spillere. Eventuelt vil jeg blive spurgt uddybende til, om jeg er interesseret i at høre om de situationer, hvor omtalte spiller har skadet andre fodboldspillere. Ubiquitous computing Ubiquitous computing betyder direkte oversat allestedsnærværende databehandling. Det er et begreb, man anvender til at beskrive det fænomen, at computere går hen og bliver noget, som er tilgængeligt for os i langt flere sammenhænge, end vi ser det i dag. Her kan det semantiske web komme til at spille en vigtig rolle, fordi computerprogrammer vil kunne bruge den almenviden, der kommer til at ligge på det semantiske web, til at blive bedre til at kommunikere med os på vores eget sprog, både talt og skrevet. En følge af det bliver, at vi kan få computerne til at løse opgaver for os, uden at vi behøver at interagere med dem ved hjælp af en skærm, en mus eller et tastatur. Det vil gøre computeren som fysisk redskab mere usynlig og nemmere at anvende i andre situationer end ved et skrivebord, for eksempel som en GPS i en bil. Generelt er der masser af sammenhænge, hvor vi med lige så stor lethed kan tale til computeren og den til os, frem for at skrive og se på en skærm. Det kommer til at handle om alt lige fra afklaring af faktuelle tvister omkring middagsbordet til e-handel og banktransaktioner. Dog bliver det næppe den nuværende voksne generation, der kommer til at vænne sig til at kunne føre samtaler med en computer. Intelligent brugerprofilering Generelt vil computerne blive væsentligt bedre til at forstå brugerne på baggrund af de handlinger, de udfører på nettet, og på baggrund af de oplysninger, de giver om sig selv. Onlineboghandlen Amazon blev allerede tidligt kendt på at give sine brugere forslag til relevante bogtitler baseret på en analyse af brugerens tidligere indkøb og søgninger. Denne teknologi vil blive mere raffineret og præcis, ved hjælp af det semantiske web og vinde indpas eksempelvis hos det offentlige, hvor borgerne vil få en langt mere målrettet vejledning og service på offentlige hjemmesider, end Web 3.0 The Semantic Web er en betegnelse for en slags skyggeudgave af det almindelige internet. The Semantic Web, også kaldet Web 3.0 eller bare det semantiske web, er designet til at give computere en bedre forståelse af den viden, som ligger på internettet. Det er tanken, at computere ved hjælp det semantiske web og dets fortolkede eller oversatte udgave af det gamle internet skal blive bedre til at kommunikere med og forstå mennesker på vores egne præmisser. bibliotekspressen

8 det er muligt idag.selvomdet er en gammel traver at hive frem, så får vi også før eller siden én eller anden form for»virtuel personlig assistent«, der kender vores præferencer og interesser, og som vilværeistand til at sortereogprioritere væsentlig fra uvæsentlig information ivoresmailbokse,pånettetogiandre sammenhænge. RDF og OWL For at kunne virkeliggøre visionen om The Semantic Web har man siden 1998 i W3C-regi (en organisation, der udvikler standarder på nettet såsom XML) arbejdet på at udvikle et nyt sprog, som kan repræsentere viden på en måde, som er enkel og entydig at afkode for computere. Det er der lidt forenklet set kommet en grundstamme og en overbygning ud af: Grundstammen i det nye Semantic Websprog for computere hedder Resource DescriptionFramework, forkortet RDF. Som overbygning til RDF har man udviklet det lidt mere komplekse RDF-Schema (RDFS) og, oven på det, Web Ontology Language, forkortet OWL. Fuldstændig på linie med eksempelvis HTML og XML er der tale om sprog med en syntaks og en semantik, der ikke i sig selv kan eller gør noget, uden at nogen eller noget fortolker det. Det, som gør sprogene interessante, er deres evne til at udtrykke viden på en måde, som lægger sig op af den menneskelige kognition. Her følger et par eksempler: Naturligt sprog Rødby er en by i Danmark Hvaler tilhører gruppen af pattedyr Pattedyr føder levende unger Tim Berners-Lee opfandt internettet RDF er_en(rødby, by) placeret_i(rødby, Danmark) er_en(hval, pattedyr) er_en(pattedyr, mængde) føder(pattedyr, levende_ unger) opfinder_af(tim Berners- Lee, internettet) En række simple udsagn om verden omsat fra naturligt sprog til RDF. Betydning i kraft af relationer Den grundlæggende syntaktiske konstruktion i både RDF og OWL kaldes» triplen«. Den består af et såkaldt prædikat - navnet på en relation, et subjekt og et objekt, alle kaldet ressourcer. Triplen har altså følgende form: Triple: Prædikat, Subjekt, Objekt Den betydning, der udtrykkes i RDF/ OWL, er alene relationel. Det vil sige, at den enkelte ressource får sin betydning i kraft af, hvilke relationer til andre ressourcer den indgår i. Ved at kombinere mange forskellige typer relationer og dermed begreber er det muligt at opbygge ret komplekse vidensbeskrivelser, som stemmer godt overens med den viden, vi normalt udtrykker i almindeligt sprog. Disse vidensbeskrivelser kaldes også for ontologier. Ontologier forveksles somme tider med taksonomier. Men, taksonomien er væsentlig mere simpel i sit beskrivelsesformat, og kan i øvrigt indeholdes i ontologien. Virkeliggørelsen Det springende punkt for brugen af RDF/ OWL og lignende sprog er, at sådanne sprog er tunge og unaturlige for mennesker at anvende, fordi alting skal udtrykkes helt eksplicit og entydigt. Det betyder, at man måske nok har opfundet nogle sprog, som gør computere i stand til at behandle og forstå viden mere intelligent, men de primære vidensproducenter på nettet, mennesker, er ikke motiverede for at bruge dem. Det ville ikke være noget problem, hvis computere selv kunne omsætte naturligt sprog til RDF/OWL, men det kan de ikke - endnu i hvert fald. Kritikere sætter af samme grund spørgsmålstegn ved, om det semantiske web nogen sinde kommer til at nå den kritiske masse, fordi mennesket næppe grundlæggende vil ændre sin måde at kommunikere på, og fordi det er svært at spå om, hvorvidt vi kan konstruere algoritmer, som vil være i stand til at omsætte naturligt sprog til for eksempel RDF/ OWL. Men måske er spørgsmålet set i lyset af udviklingen ved at blive mere og mere uinteressant. Det er min påstand, at uanset besværet med at udtrykke viden i RDF/OWL, så har det en kæmpe betydning, at vi nu i det hele taget har fået muligheden for at udtrykke viden i et sprog, som både computere og mennesker forstår. Det betyder, at i de tilfælde, hvor indsatsen med at kode viden i RDF/OWL står mål med udbyttet i form af nemmere og mere effektiv tilgang til og ikke mindst deling af viden, der vil man foretage det nødvendige arbejde, fordi man nu har et standardsprog, som flere og flere vil forstå at afkode. n Artiklen er skrevet af seniorkonsulent Rune Stilling, der driver firmaet RDFined, der rådgiver i brugen af Semantic Web-teknologier. Læs mere på <foaf:person rdf:nodeid="alice"> <foaf:name>alice</foaf:name> <foaf:knows rdf:nodeid="bob"/> <foaf:knows rdf:nodeid="ted"/> </foaf:person>... Teksten er et udsnit af en RDF-fil. Indholdet angiver, at der findes en person, som har navnet Alice, og at Alice er relateret til to andre personer, Bob og Ted. Lær mere»on the road to the Semantic Web«: Site med artikel om forskellige virksomheder, der arbejder med at gøre Semantic Web tilgængeligt for masserne. W3C s hjemmeside: Linkedfacts: facetteret nyhedssøgemaskine, der giver brugeren mulighed for at vælge mellem flertydige ords betydninger. Retopol: Kortlægning af den politiske debat ved hjælp af en semantisk udgave af Wikipedia. 8 bibliotekspressen

9 Med lancering af den nyeste OptoClear teknologi, tilbyder VMI 3500 CD Buffer discreparation og discvedligeholdelse på mindre end 60 sekunder, og en pris pr. reparation på 60 øre. Uden brug af vand, slibemiddel, sandpapir m.m., udfører CD Buffer automatisk den hurtigste og reneste polering af alle discformater. VMI 3500 CD Buffer sparer tid og penge. Kontakt os for en demonstration og læs mere på SUND SOUND APS VED KLÆDEBO HØRSHOLM TELEFON

10 - Faktisk var der så meget rod, da jeg startede, at flere jurister i starten valgte at bruge biblioteket på Det Juridiske Fakultet, frem for biblioteket her, siger Mads Kromann-Larsen. Bygger baser og bibliotek Mads Kromann-Larsen har bygget det fysiske bibliotek på arbejdspladsen op fra bunden. Nu er han i gang med tekst KAREN LYNGGAARD foto JAKOB BOSERUP at udvikle advokatfirmaets informationssystemer. Solen kigger ind gennem tagvinduerne og falder på de gule rygge af den enorme Karnovslovsamling, der tager en del hyldemeter på biblioteket hos advokaterne Lett. På gulvet ligger der stabler af bøger, tidsskrifter og papir, der skal sættes på hylder og i system. Bibliotekar Mads Kromann-Larsen undskylder bunkerne, der vokser, når nye brugere kommer ind og skal have hurtig assistance til at finde relevant litteratur eller en helt særlig dom, der har betydning for den sag, de er i gang med her og nu. Brugerne er husets jurister, og en hastesag har førsteprioritet. Medarbejderne passerer biblioteket i velpressede habitter eller sorte diskrete kjoler og nypudsede sko. Med sagsakter og telefoner i hænderne iler de til mødelokaler og kontorer i de herskabelige lokaler med høje paneler, sildebensparket og enorme vinduespartier med kig til Københavns Rådhus. Genboerne er Tivoli, Politikens Hus og Dansk Industri. Service og stress Juristerne skal egentlig kunne hjælpe sig selv, og der er selvbetjening på biblioteket. Mendet er ikke altid, at låneren husker at få aflæst stregkoder.to store flyttekasser medbøger,der ligeerblevet indsamlet ihuset, vidner om,atbrugerne heller ikke altidligefår leveretbøgerne tilbage. Det lader ikke til at gå Mads Kromann-Larsen på. LETT Advokatfirma, der i dag består af de tre Lett-brødres fusionerede advokatfirmaer, flyttede i 2005 i nye lokaler på Rådhuspladsen i København. Og de sidste tre år har lært Mads Kromann-Larsen at holde stress fra døren vedatprioriteredet væsentligeognådet andet, når der er ro på. Fakta: Mads Kromann-Larsen Alder: 33 år Civilstand: samlevende, venter barn til oktober Uddannelse: Bachelor scient. soc i internationale udviklingsstudier, RUC 1999, Bibliotekar DB 2005 Job: 2005 ansat hos LETT advokat, der er en fusion mellem to advokatfirmaer. De to firmabiblioteker sammenlægges og Mads Kromann- Larsens job bliver blandt andet at opbygge et nyt bibliotek fra bunden. Løn- ansættelsesforhold: Højere løn end folkebibliotekarer. Til gengæld er pensionsbidraget lavere. 40 timers arbejdsuge. Fem ugers ferie plus fem ferie-fridage. Barselsorlov med fuld løn: to uger i forbindelse med fødslen samt ti uger derudover. 10 bibliotekspressen

11 I det daglige er jeg jo bare mig, og jeg kan godt komme til at savne andre vinkler på de beslutninger, jeg tager. Mads Kromann-Larsen Privatansat Hvad kendetegner privatansatte bibliotekarers arbejdsliv, hvor henter de faglig sparring og er det ensomt ofte at være den eneste med bibliotekarisk baggrund? Bibliotekspressen sætter gennem en række portrætter fokus på de privatansatte. - Jeg servicerer 165 jurister. Det er mange mennesker, men det er en overskuelig og afgrænset brugergruppe, der kender deres kilder godt. Jeg kender brugerne og deres områder, og mit job er at servicere dem, så arbejdsgangene kan blive mere effektive. Jeg skal vejlede folk i at finde den information, de søger. Andre gange, afhængig af opgavens sværhedsgrad og tidshorisont, leverer jeg informationen og indgår på den måde i løsningen af en sag, siger Mads Kromann-Larsen. Ikke ensom Advokatselskabet har foruden afdelingen i København også en afdeling i Århus og en i Kolding, og der er omkring 350 ansatte. De to jyske afdelinger har en fælles bibliotekar, som rent fagligt er Mads Kromann- Larsens eneste kollega. - I det daglige er jeg jo bare mig, og jeg kan godt komme til at savne andre vinkler på de beslutninger, jeg tager. Jeg er glad for, at jeg har en kollega i Jylland, jeg kan sparre med, men jeg føler mig ikke ensom i hverdagen. Der er mange advokatfuldmægtige, som har samme alder som mig, og mine sociale kontakter bliver i høj grad dækket ind via arbejdet, siger Mads Kromann-Larsen. Privat går han til fodbold sammen med en af advokaterne. Frokosten spiser han oftest med juristerne. Han er desuden med i en velfungerende erfa-gruppe for bibliotekarer, der arbejder i advokatfirmaer, i større revisionsfirmaer eller i retsvæsenet. De omkring 30 bibliotekarer mødes hver anden måned på skift på hinandens arbejdspladser, hvor de udveksler erfaringer og danner netværk. Fra bunden Mads Kromann-Larsen startede sin karriere som studerende i advokatfirmaet Lett, Vilstrup og Partners i Da firmaet fusionerede til LETT i 2005 og flyttede, fik den netop færdiguddannede bibliotekar samtidig fastansættelse og udfordringen med at bygge et nyt bibliotek op fra bunden. Det arbejde har bestået i at vælge et bibliotekssystem med en ordentlig søgeadgang, lave et opstillingssystem, registrere bøger og tidsskrifter og gøre relevante databaser tilgængelige i virksomheden. - Ledelsen havde tillid til, at jeg kunne løse den store opgave, selv om jeg kom»frisk fra fad«. Og jeg syntes, det var spændende, fordi jeg godt kan lide store, udfordrende opgaver, siger Mads Kromann-Larsen. Det ønske har han fået opfyldt fuldt ud. Opbygningen har krævet nogle alvorlige grundovervejelser om, hvordan de mange tusinde bøger skulle placeres, så opstillingen er logisk for brugerne og med et - Man skal kunne arbejde meget selvstændigt i et job som mit. Min nærmeste chef har stort tillid til, at jeg kan tage de rigtige beslutninger. Det motiverer mig ekstra, siger Mads Kromann-Larsen, der også administrerer økonomien i et stort indkøbsprojekt i biblioteket. fornuftigt blik for, hvordan biblioteket vil udvikle sig over tid. - Vi har kilder, for eksempel principielle domme eller lovgivning, der går langt tilbage, som ikke er registreret elektronisk. Men vi er i den digitale tidsalder, og selvfølgelig vil databasesøgning få en mere central rolle. Det er mit ansvar at holde øje med, hvilke databaser der er og sikre, at de er tilgængelige for brugerne, siger Mads Kromann-Larsen. Informationsspecialist Men en stor del af Mads Kromann- Larsens arbejde består også i at udvikle relevante databaser for juristerne i huset. Han arbejder tæt sammen med de juridiske afdelinger og kollegerne i it-afdelingen i udviklingen af en kontraktdatabase, en sagsdatabase og en såkaldt paradigmasamling, som er en videnbank. På sigt skal det samarbejde forankres i en vidensafdeling, og det ser Mads Kromann-Larsen frem til, for det vil også give mere fokus på hans rolle og kompetencer. Han håber, at det samtidig vil give anledning til, at han får en ny titel. - Med en titel som informationsspecialist viljeg væreselvskrevet til at deltage i udvikling af virksomhedens informationssystemer. Mange associerer bibliotekar med bøger, men det er kun ét arbejdsområde. Mine kernekompetencer er inden for informationssøgning, og det er vigtigt, at jeg bliver inddraget, når der foreksempelskalkøbes ny søgemaskine til et system. Jeg har stor kontakt til brugerne og ved, hvilke behov de har i deres informationssøgning. Derfor kan jeg tilføre stor brugervenlighed, siger Mads Kromann-Larsen. n Karen Lyngaard er freelancejournalist (DJ) bibliotekspressen

12 På Journalisthøjskolens bibliotek er vi normalt to bibliotekarer, en HK er, en assistent og tre studentermedhjælpere til at klare opgaverne, men da jeg netop har haft ferie, og min bibliotekarkollega netop er taget på ferie, ligger der særlig mange ting i»indbakken«denne mandag. Jeg danner mig et overblik over, hvilke opgaver der haster. To af de ting, der ikke kan udskydes, er en regning, der skal betales, og at få aftalt mødetidspunkter med vores tre studentermedhjælpere. Senere beder jeg økonomiafdelingen om at sende bibliotekets regnskab, så jeg kan se, hvad der er brugt i år, da vi skal spare kr. i løbet af Klokken tager jeg til italiensk. Det er et fantastisk vejr, så jeg cykler på arbejde. Fem kilometer op ad bakke. Da jeg kommer frem, hjælper jeg blandt andet en polsk studerende, der leder efter oplysninger om dansk/svenske ægteskaber. Jeg finder nogle artikler og links og opfordrer hende til at lave en efterlysning på tavlen ved kantinen, så hun eventuelt også kan finde nogle par via andre studerende. Senere katalogiserer jeg, deltager i et tv-interview, som nogle 2. års studerende laver, og så har jeg et møde med Gyldendal angående adgang til deres online ordbøger. Vi aftaler, at vi får et prøveabonnement i en måned. Efter arbejde drikker jeg te med min datter på terrassen. Om aftenen fjerner min mand og jeg mos fra græsplænen. Jeg starter dagen med tekst-tv, da jeg er spændt på at høre, hvordan det er gået med nattens primærvalg. Jeg hepper på Obama, som jeg har hørt tale til et vælgermøde i New York i På arbejdet kommer en kollega og beder om en forklaring på, hvor ordet lidkøb stammer fra. Jeg finder ud af, at det betyder, at man fejrer en mundtlig handel ved for eksempel at give øl. Derefter holder jeg møde med min lokale afdelingsleder, Ulla Krag Jespersen, der også er højskolens pressechef. I forbindelse med besparelserne, taler vi om, hvilke tidsskrifter, vi kan opsige. Om aftenen er min mand og jeg til vinsmagning hos nogle bekendte. Jeg er alene indtil klokken 12.15, hvor assistenten kommer. Så jeg tager mig af post, udlån og aflevering og svarer på spørgsmål som»hvor er printeren?«det er rart at sidde i ekspeditionen, for så har man bedre føling med, hvad der foregår. Om eftermiddagen gennemgår jeg sammen med Ulla Krag Jespersen den samlede liste over de abonnementer, vi siger op, hvorefter jeg sender den til vores øverste chef, Frank Christensen, der sidder på Mediehøjskolen i København. Han har været chef siden 1. januar, hvor Journalisthøjskolen blev slået sammen med Mediehøjskolen til det, der nu hedder Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Derefter gennemgår jeg det udenlandske bogvalgsmateriale og lover en studerende at bestille et prøveeksemplar hjem af et nyt svensk magasin. Jeg skriver en artikel om bibliotekets nye bøger til nyhedsbrevet og lægger det ud på vores intranet. Derudover hjælper jeg nogle studerende med at finde artikler og bestiller en bog om kommenterende journalistik hjem til en af underviserne. Jeg spiser frokost i kantinen sammen med undervisere og teknikere. Andre dage spiser jeg frokosten på biblioteket, mens jeg læser Information, Ekstra Bladet og Børsen. Resten af dagen bruger jeg på medieovervågning og registrerer, hvor ofte Journalisthøjskolen bliver nævnt i medierne. Selvom jeg sover længe, er jeg alligevel den, der er først oppe, så jeg henter morgenmad. Derefter tager jeg bussen ind til Århus, hvor jeg mødes med en veninde på Baresso. Hun har givet mig et gavekort til cafeen, så vi drikker ofte kaffe der. Ellers er lørdag store indkøbsdag. Om aftenen ser jeg Deadline og Jersild & Spin og læser i bogen Villys verden. Dagen starter med morgenbrød og Politiken, og så skal der ryddes op og gøres rent i huset. Da det er dejligt vejr, kan jeg senere sidde i haven og forberede mig til mandagens italienskundervisning. Jeg har gået til italiensk siden jul. Jeg vil gerne lære sproget, da vi har købt en lejlighed og en olivenlund i Ligurien, 12 kilometer fra Middelhavet. Senere cykler jeg med min mand og min datter en tur i skoven. 12 bibliotekspressen Navn: Ketty Jensen, 54 år Arbejde: Bibliotekar påjournalisthøjskolens bibliotek siden 1982 dog med afstikkere, hvor hun har holdt orlov. Uddannelse: BibliotekarDBfra Biblioteksskolen i Aalborg i Privat: Bor sammen med sin mand, der er projektchef ietit-firma, og deres 16-årige datter irisskov uden for Århus.

13

14 14 bibliotekspressen

15 Open source: En krig på ideologi og kroner Der har i mange år været en ideologisk strid mellem open sourcetilhængere og de, der sværger til leverandørejede programmer og systemer fra for eksempel Microsoft. Men i dag handler det om penge og om at sikre sig markedsandele. tekst KAREN LYNGGAARD foto JAKOB BOSERUP Argumenterne for og imod open source fyger fortsat gennem luften, selv om det nu er snart ti år siden, at begrebet opstod. Fortalere for open source-programmer og -systemer mener, at den åbne kode skaber innovation og motivation blandt udviklerne. Microsoft-entusiaster mener, at det er meget nemmere for en softwareudvikler at arbejde med en Microsoft-platform, principperne bag Alle kan få kildekoden Alle kan arbejde videre på programmerne Alle kan videredistribuere programmerne Alle kan yde support Ingen enkeltbrugerlicenser Ingen opgraderingslicenser end det er at få kastet linjer kode i hovedet. I leverandørejet software har kunden ikke adgang til koden, og brugeren skal købe licens for at bruge programmet meget ofte af Microsoft, der sidder på hovedparten af den software, der bliver brugt privat og offentligt i Danmark. Det skaber monopol, siger kritikere, og har været med til at fremmane et billede af David, de små open source-udviklere, mod Goliat, giganten Microsoft. Det er den ideologiske del af det. Men når det handler om kroner og øre og det gør det i langt højere grad i dag, end det gjorde for ti år siden så går uenigheden mellem leverandørerne på, hvem der kan få positioneret sig bedst muligt og få indflydelse på et marked, der er under voldsom forandring. Open source-bølgen skyller ind over Europa og indfinder sig som cms-systemer, webbrowsere, tekstbehandlingsprogrammer og styresystemer på computere over hele verden. Også det offentlige er begyndt at skifte Microsoft-pakken ud med open source-løsninger. I Frankrig overgår statslige computere fra Officepakken til Open Office. Herhjemme bruger staten, regionerne og kommunerne også i stigende grad systemer baseret på open source-software, og der er kommet spritnye regler for det offentliges anvendelse af åbne standarder (som altså er noget andet end open source se andetsteds på siden). krigen i fuld gang Formanden for Foreningen for Danske Open Source-Leverandører (OSL), Morten Kjærsgaard, mener, at krigen mellem bibliotekspressen

16 Microsoft og open source-leverandørerne langt fra er slut, blandt andet fordi, der skal spares penge i regioner og kommuner efter strukturreformen, og mange skal gentænke deres it-arkitektur eller have nye systemer. Den del af kagen vil begge parter gerne have del i. - Striden er fortsat på sit højeste, men jeg tror, at den vil finde et leje i løbet af et par år. Der er ved at brede sig en erkendelse i begge lejre af, at verden er kompleks, og at de produkter, vi hver især leverer, skal leve side om side. Microsoft har jo hidtil udelukkende stået for leverandørejet software, men de er ved at åbne sig, fordi de kan se, at open source har nogle potentialer og fordele, som vil overhale deres software. Jasper H. Bojsen, der er Teknologidirektør i Microsoft Danmark, mener ikke, at de er begyndt at lave flere»åbne«produkter, fordi open source-leverandørerne bider giganten i haserne, men at det er et ønske fra kunderne. - Open source er en naturlig udvikling af software-markedet. Dererblevetenstørre fokusering på det de senere år, og den fokusering responderer vi på, siger han. Han understreger, at man i dag har mulighed for at kigge ind til kildekoden i Windows, og at Microsoft også har åbnet sig i forhold til de API er og de protokoller, som man skal bruge, hvis man skal tale med Windows, Windows-server-produkter eller Office-pakken samt, at man har mulighed for at koble ind på alle de produkter,de har meget høj volumen på - det vil sige har mange brugere af. Virksomheden har også udviklet løsninger, som får Apache open source webserver til at hænge sammen med Microsoft-databaser og som gør det nemmere for brugere af Firefox at anvende Microsoft Mediaplayer. Det sidste for at understrege, at Microsoft også ser sig som en udvikler af open source-produkter. goliat eller ej - Men når det er sagt, så konkurrerer Microsoft på produkter og med firmaer. Vi konkurrerer ikke med en speciel måde at udvikle software på eller en ideologisk holdning, siger Jasper Boisen, der i øvrigt er godt træt af at høre om Microsoft som Goliat i den berømte myte. Han mener, man bør holde sig for øje, at der i bestyrelsen i Foreningen for Danske Open Source Leverandører ( OSL) sidder store, internationale firmaer som IBM, Oracle, SUN og Novel, der konkurrerer på samme kommercielle vilkår om markedsandele, som Microsoft gør, og at Morten Kjærsgaard med sit firma, Magenta ApS, er den tredjestørste danske kommercielle CMS- og portalleverandører på open source-platforme i Danmark. Morten Kjærsgaard mener til gengæld, at myten stadig passer: - Der er store spillere med i branchen. Oracle og IBM står jo med et ben i hver lejr, de har både open source og proprietær systemer. Virksomheder med en blandingsøkonomi, der har forstået, at verden er mere kompleks end som så. Men der er også omkring små virksomheder, der laver ren open source. Det er sådan nogle, som min egen, hvor vi kun er syv medarbejdere. Og vi er Davider indtil videre. Det er de små virksomheder, der trækker læsset og driver udviklingen. Det er os, der går ud og demonstrerer, hvad man kan med open source. Vi skal bevise, at vi dur til noget. Fordele og ulemper Helt neutralt kan man sige, at open source-programmer i sig selv, ikke er bedre end leverandørejede programmer, hvor kildekoden er lukket. Nogle gange vil leverandørejet software være bedre, andre gange vil det omvendte gøre sig gældende. Har biblioteket egen it-afdeling, er fordelene ved open source formentlig større end for biblioteker uden, fordi udviklingen kan lægges»in house«. Derudover skal man se sig godt for på open sourcemarkedet. Vælger man en virksomhed, der ikke har fået skruet sin forretningsmodel ordentligt sammen, kan man risikere at købe et system, der ikke er understøttet af tilstrækkelig mange kunder og dermed falder fra hinanden. Til gengæld er argumenter for open source, at man med åben kildekode har frihed og mulighed for at integrere med andre, har større fleksibilitet, ikke bliver afhængig af én leverandør, samt at alle kan rette i koden. Mange af de opgaver, som Morten Kjærsgaards firma Magenta løser, handler om at få systemer til at tale sammen. Magenta har blandt andet leveret et cms til Folketingets ombudsmand, der kan 16 bibliotekspressen

17 Der er ved at brede sig en erkendelse i begge lejre af, at verden er kompleks, og at de produkter, vi hver især leverer, skal leve side om side Morten Kjærsgaard, formand for OSL integrere med andre systemer som for eksempel Retsinfo, og på Folketingets EUoplysnings-website har de foretaget integration med en række servere i Bruxelles. Morten Kjærsgaard mener, at den åbne kode er en forudsætning for at kunne lave integrationen. -Jeg siger ikke,atdet er umuligt medet Microsoft-produkt.Men det er bare tyve gange lettere at gøre det med åben kildekode, fordi man kan se, hvad der sker. I en sag, hvor vi skal have kommunerne i en region til at tale sammen, udveksler vi software med hinanden. Havde det været Microsoft, ville vi have haft brug for en advokat på hver skulder for at løse spørgsmålene om licensbetingelserne, siger Morten Kjærsgaard. De er dog ikke kun Microsoft, der opererer med licenser. En juridisk vejledning på mere end 100 sider fra IT og Telestyrelsen om anvendelse af Open Source, udarbejdet førsommeren2008, viser, at man som offentlig myndighed skal tænke sig godt om,når man anskaffer open source-software. Der findes mere end 30 forskelligeopensource-licenser, og nogle af disse licenser er skruet sådan sammen, at det kan være juridisk kompliceret at kombinere denne type software med anden software. Men ellers er diskussionen om åben kildekode stærkt overvurderet, mener Jasper Boisen. Hanvurderer,atdet ilangthøjere grad handler om at kunne dokumentere, hvad man gør, og videregive den dokumentation på ordentlig vis: - Selv om koden er åben, er det i virkeligheden ikke så interessant. Det er en teoretisk mulighed, at du kan læse i koden, men ikke en praktisk mulighed. De mange millioner af koder er fuldstændig uoverskuelige og uinteressante, hvis du ikke har nogen dokumentation, og mennesker der kan vedligeholde dine systemer. I Microsoft dokumenterer vi vores protokoller og API er, og det er langt mere relevant. Vi løfter os et niveau op og sørger for, at systemer og programmervirker, og det er ivirkeligheden meget nemmere for en softwareudvikler at arbejde med, når det er en Microsoftplatform, der ligger i bunden. Men der tager Jasper Bojsen fejl, fastholder Morten Kjærsgaard: - Der er i høj grad tale om en praktisk mulighed, for hvis ikke kildekoden er åben, kan udviklerne i min virksomhed ikke læse koden - og det forhindrer dem i at arbejde videre med programmet og med integration til andre programmer. Økonomi Men hvilke økonomiske fordele kan der for eksempel være for det offentlige ved at anvende open source? Flere analyser viser, at man kan opnå besparelser, der er til at tage at føle på, når man vælger et gratis program. En to år gammel undersøgelse fra Rambøll Management viser, at den statslige centraladministration ved at skifte fra Microsoft til åbne formater ville kunne spare 125 millioner, og at den samlede offentlige sektor ville kunne opnå en samlet besparelse på 550 millioner over 5 år eller 110 millioner om året. Men den type regnestykker holder kun et kort stykke ad vejen, mener Microsofts Jasper H. Bojsen. - Hvis du kun kigger på anskaffelsesprisen - en Microsoft -licens over for en gratis open source -løsning - så vil det rigtig nok se ud somom, det er billigstattageden gratis løsning. Men laver man en mere holistisk omkostningsbetragtning hen over en årrække, ser det meget anderledes ud, og vi finder ofte ud af,at det faktisk er billigere at vælge en Microsoft-licens. Licensomkostningerne udgør ofte meget få procent af de samlede omkostninger, siger Jasper H. Bojsen. Han lægger vægt på, at det der i virkeligheden koster noget, er tilpasninger - altså konsulentydelser, support og vedligeholdelse. Det er netop det, konkurrenterne inden for open source lever af. - De giver noget væk i forventning om at få nogetsenere. På den måde er det jo bare en anden måde at skrue en forretningsmodel sammen, tilføjer han. Men også i pakken fra Microsoft går en stor del af omkostningerne til implementering. Virksomheden har 3000 partnere, der både er specialiserede, og som indbyrdes konkurrerer i forhold til konsulent- og tilpasningsydelser. Ifølge Jasper Boisen udgør udgifterne til dem 95 procent af den samlede omkostning ved anskaffelsen af ny software. n bibliotekspressen

18 nødvendigt med turbo på Der skal turbo på open sourceløsninger i biblioteksverdenen. Det giver nemlig hurtigere løsninger, mere fleksibilitet og bedre samarbejde mellem parterne. tekst KAREN LYNGGAARD Dansk Biblioteks Center (DBC) har gennem flere år arbejdet med en strategi, som de kalder Open Library Strategy (OLS), hvor et af målene er en øget anvendelse af open source. Det er blandt andet for at sætte turbo på udbygningen af infrastrukturen i biblioteksverdenen. Men hvad er fordelene for bibliotekerne? Bibliotekspressen har spurgt direktør i DBC s Netdivision, Per Mogens Petersen. Hvilke fordele er der forbundet med at vælge en open source-løsning? - Det er en klar tendens, at biblioteker foretrækker open source-produkter frem for lukkede produkter, hvor det er muligt. Når DBC foretrækker open source, er det fordi, vi har adgang til kildekoden, og det giver vores udviklere mulighed for at rette fejl og tilpasse kildekoden til vores behov. Når samarbejdspartnerne også har adgang til kildekoden, kan vi desuden lettere udvide vores udviklingsarbejde gennem samarbejde med andre open source-brugere. Generelt er mulighederne for samarbejde med andre et meget væsentligt argument for anvendelse af open source; det gælder både inden for og uden for biblioteksverdenen også på nordisk og internationalt plan. Ved at vælge de samme open source-produkter lettes samarbejdet mellem parterne. Open source er derfor med til at sætte turbo på udbygningen af infrastrukturen i biblioteksverdenen. Er det billigere hvilke undersøgelser viser det? Der er mange open source-modeller. Lidt forenklet sagt gælder, at der ikke skal afregnes licens, så længe produktet ikke indgår i videresalg. Ud fra en gennemsnitsbetragtning tror vi, at vi får bedre løsninger og flere rettigheder, uden at det koster os ekstra. Men tesen vil aldrig kunne bevises eller måles. Hvordan påvirker DBC s strategi bibliotekerne? DBC s strategi bygger på åbne standarder, hvilket er en garanti for bibliotekernes frie valg af systemleverandør. Det har open source ingen indflydelse på. Det skal måske lige understreges, at bibliotekerne længe har anvendt open source, og at DBC s open source-strategi blandt andet er en konsekvens heraf. Hvor møder bibliotekarerne så DBC s strategi i det daglige? Open source-strategien vil ikke umiddelbart være synlig i det daglige. Stiller DBC open source-løsninger til rådighed for bibliotekerne og i givet fald hvilke? Der indgår allerede store dele open source i de fællesløsninger som bibliotekerne anvender, herunder i DanBib og bibliotek. dk. Det indgår i vores planer at frigive egenudviklede komponenter som open source, men vi er altså ikke helt så langt. Hvilke it-løsninger, som bibliotekerne vælger, er underlagt lovgivning? Folketingsbeslutning om åbne standarder, B103, betyder, at offentlige institutioner skal anvende åbne standarder ved valg af nye it-løsninger. Dette er ikke ensbetydende med tilslutning til open source,men hvis biblioteket vælger open source og i øvrigt bygger løsningen på en serviceorienteret arkitektur(soa) så vil biblioteket have langt friere valg med hensyn til systemintegration. Og det uanset om biblioteket selv forestår systemintegrationen eller om den indgår i partnerskab med andre. Findes der tal for, hvor mange biblioteker, der anvender open source-systemer og programmer, og bliver de pågældende bibliotekers erfaringer samlet et sted? Nej, men vi tror, at stort set alle biblioteker anvender open source i større eller mindre grad. n 18 bibliotekspressen

19 ABC om open source af KAREN LYNGGAARD Besparelse Open source-programmer er ofte gratis, derforkan der væreendel at spareved en open source løsning. Men der er andre omkostninger forbundet med open source som foreksempeldrift, vedligeholdelse, support og uddannelse. Man kan også se genbrug af softwaren som udtryk for en besparelse. B103 Folketingsbeslutning om åbne standarder: Pr. 1. januar 2008 er det obligatorisk for offentlige myndigheder at bruge åbne standarder i alle nye offentlige it-løsninger. Den offentlige sektor bruger i stigende grad open source software. I dag bruger hver tredje offentlige myndighed it-systemer baseret på open source software. EU ønsker at støtte udbredelsen af open source og har oprettet et Open Source Observatory. En rapport fra EU-Kommissionen konkluderer, at der i mange tilfælde, og især på længere sigt, er penge at spare ved at udskifte leverandørejede systemer med open source. Forsøg med kontorpakker Et forsøg, hvor fem offentlige institutioner testede en open source-kontorpakke og Microsofts kontorpakke har vist, at både brugerne og it-afdelingerne finder begge produkter brugervenlige og teknisk og funktionelt velegnede. Institutioner, der prøvede open source-kontorpakken kunne opnå en årlig licensbesparelse, mens der kun var marginale forskelle på andre områder. Forsøget med Microsoft-kontorpakken viste, at licensudgifterne kun udgør en 3-4 % af de samlede udgifter til drift af en kontor-pc. kildekoden er de programkoder, som programmørerne skriver, og som bliver til det program, du ser på skærmen, når de fortolkes af computeren. kvalitet Open source-programmer er ikke i sig selv bedre end leverandørejede programmer, hvor kildekoden er lukket. Nogle gange vil leverandør-ejet software være af bedre kvalitet end tilsvarende open source-software og andre gange omvendt. open source Open source er karakteriseret ved, at kildekoden til softwaren er offentlig tilgængelig, må kopieres og tilpasses efter behov. Mens 57 % af de statslige myndigheder i 2007 havde open source software, brugte kun 37% af kommunerne open source. Det lave tal fra kommunerne skyldes, at det er ressourcekrævende at udvikle open source-løsninger til de mange fagsystemer, som de har. Desuden er der mangel på leverandører og tilstrækkeligt gennembearbejdede programmer til det kommunale område. Læs mere i rapporten»den offentlige sektors brug af it 2007«fra Danmarks Statistik. pris Open Source software er ofte gratis. Der skal altså ikke betales licens for brug. Man betaler ikke for rettigheden til at bruge systemet, men for hjælp til at sætte systemet op til det ønskede brug, instruktioner osv. Softwarebørsen For at styrke brugen af open source og give mulighed for at genbruge allerede udviklede løsninger er der etableret et offentligt tilgængeligt softwarebibliotek kaldet Softwarebørsen. Det rummer open open source i det offentlige: økonomiske besparelser større åbenhed i udviklingen af it-systemer mere konkurrence og mindre afhængighed af én leverandør samarbejde mellem forskellige offentlige myndigheder og leverandører om softwareløsninger større sammenhæng mellem it-systemer på tværs af den offentlige sektor. source-software og fungerer som både et marked, hvor leverandører kan sælge ydelser, og et interessefællesskab til deling af viden og erfaringer. Strategi Regeringens softwarestrategi er via gennemsigtighed og konkurrence at sørge for, at den enkelte myndighed eller institution kan anskaffe den bedste og billigste software ud fra lokale forvaltningsmæssige behov, uanset om det er leverandørejet eller open source software. Uafhængighed Open source giver større uafhængighed af leverandørerne. Ved ændring eller udbygning af systemerne er det ikke nødvendigt at bruge den samme virksomhed. Den bedste og billigste leverandør kan vælges. Videnscenter Nationalt Videnscenter for Software har til formålat understøtte strategien om bedst og billigst for offentlige myndigheder, der skal anskaffe software. I strategien indgår open source software som et vigtigt redskab. åbne standarder Open source er ikke det samme som åbne standarder. Men begreberne er beslægtede. Software er programmer, der afvikles på en computer, mens en standard er en beskrivelse, af de retningslinjer der er, for de data, som computeren bruger. Åbne standarder kan gøre det nemmere at bruge et open source-program, fordi man ikke er låst til et bestemt system. Den frit tilgængelige dokumentation på åbne standarder gør det nemmere for udviklere, fordi de ved, hvordan standarden fungerer. Open source kan medvirke til, at udviklingen af standarder foregår i åbenhed, så open source understøtter udviklingenafåbnestandarder.open source software kan dog også understøtte lukkede standarder, ligesom leverandørejet software kan baseres på åbne standarder. Se også B103. Kilde: It-borger.dk bibliotekspressen

20 BF - langtidsholdbart og billigt 3F, FOA, DM og BF. Andre fagforeninger har med succes udskiftet navnet med en forkortelse. Bibliotekarforbundet bør gøre det samme, foreslår Birger Kriegbaum Sørensen. tekst SUNE GYLLING ÆBELØ foto JAKOB BOSErUp Du har foreslået, at Bibliotekarforbundet skal hedde BF i stedet for Viden & Kultur [Bibliotekarforbundet]. Hvorfor? - Forslaget er stillet lidt i afmagt over, at HB s forslag hverken er fugl eller fisk - og for at skabe debat. Dels kan jeg godt følge de reservationer, nogle fra HB har haft overfor, at man viderefører Bibliotekarforbundet i undertitlen, men min hovedanke er, at Viden & Kultur er utrolig bredt. Skal vi organisere journalister eller skuespillere eller hvad? Et argument for Viden & Kultur er, at det indrammer, hvad medlemmerne beskæftiger sig med, hvorimod Bibliotekarforbundet cirkler om en titel, der ikke længere er dækkende for alle medlemmer. Giver det ikke god mening? - Både og. Jeg vil sige, at jeg beskæftiger mig med it jeg ved da ikke, om jeg føler mig dækket mere ind af det nye navn end af det gamle. Allerede nu har vi en utrolig bred vifte af titler, så under alle omstændigheder er det svært at finde en hat, der favner det hele. Og hvis man gør, bliver det meningsløst, fordi det bliver så bredt. Jeg kan da sagtens se, at det er et problem, at flere og flere af os ikke arbejder som bibliotekarer, men jeg tror ikke, man skal være så bange for bibliotekarnavnet - jeg tror, det er et godt brand, og så er det nok i virkeligheden også det, vi er mest fælles om. Fakta: Birger Kriegbaum Sørensen er it-medarbejder ved Dansk BiblioteksCenter og tidligere bestyrelsesmedlem i privatgruppen. Som modreaktion på Hovedbestyrelsens forslag, Viden & Kultur [Bibliotekarforbundet], har han fremsat forslag om, at Bibliotekarforbundet skifter navn til BF. Forslaget skal til afstemning på generalforsamlingen i november på lige fod med Hovedbestyrelsens forslag. Det sikre valg Bibliotekarforbundet kalder sig jo allerede BF. Er det ikke et lidt reaktionært forslag? - Jo, men jeg melder mig gerne på den konservative fløj nogle af de der fine analysemennesker, de har jo også kaldt BF for det sikre valg, men det gør ikke mig noget. Det er simpelthen for, at man ikke skal starte helt forfra. Det er jo netop det, vi i det daglige går og kalder os. BF står jo for Bibliotekarforbundet. Hvordan skal det navn omfavne medlemmer med en anden titel eller med en helt anden uddannelsesbaggrund? - For min skyld må det være valgfrit, om det skal stå for noget eller ej jeg ser den der model mange steder, at man bruger en indarbejdet forkortelse også selvom den oprindelige betydning forsvinder. Kommunedata kalder sig for eksempel stadig KMD, selv om de ikke længere hedder Kommunedata. Kroner og øre I din begrundelseskriver du, at navnet BF er langtidssikret. Hvorfor mener du, det er det? - Fordi det er frit op til den til enhver tid siddende hovedbestyrelse, hvilket supplerende navn man vil give Viden & Kultur har jo den faste undertitel [Bibliotekarforbundet], som ikke er særlig fleksibel. Som jeg ser det, kan man angive alle mulige finurlige undertitler. Bladet kan have én undertitel, den faglige afdeling en anden og så videre. Et andet argument er, at det er billigt, fordi man sparer penge på kostbare kampagner. Men er det ikke lidt småligt at tælle kroner og ører, når det drejer sig om så vigtig en sag? Så ville det jo være endnu billigere helt at lade være med at skifte navn. - Jamen, det havde måske også været det bedste og det nemmeste. Jeg synes, vi skal se alvorligt på, hvad vi har råd til, og hvad vi ikke har. Jeg hører til dem, der synes, vi betaler rigeligt i kontingent. Vi er jo en ret dyr fagforening. Og lige som et nyt navn har betydning for medlemmerne, tror jeg også, kontingentet har. Det vil være svært for mange at forstå, at vi skal betale en masse penge for at få et eller andet smart navn. Når du fremkommer med sådan et forslag, kunne man gætte på, at du har haft en finger i jorden rundt omkring for at vejre stemningen. Har du det? - Nej, det er helt for egen regning. Hvad siger din mavefornemmelse dig med hensyn til afstemningen på generalforsamlingen? - Jeg ved det ikke det er selvfølgelig lidtvoldsomt, at helehbstårbag det andet forslag, så jeg må jo nok være realistisk og sige, at jeg ikke kan forvente så meget. n 20 bibliotekspressen

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET Mød os på bf.dk, Facebook og i vores fagmagasin Perspektiv Velkommen til Bibliotekarforbundet. Denne folder giver dig et overblik over dine medlemsfordele Velkommen til

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Protokol for generalforsamlingen i Bibliotekarforbundet 25. oktober 2014 i Nyborg

Protokol for generalforsamlingen i Bibliotekarforbundet 25. oktober 2014 i Nyborg Protokol for generalforsamlingen i Bibliotekarforbundet 25. oktober 2014 i Nyborg Punkt 1 Valg af dirigent Søren Kløjgaard indstillede på hovedbestyrelsens vegne advokat Henrik Oehlenschläger som dirigent.

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4

Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4 Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4 Spørgsmål fra husejerne og tilhørende svar fra Bestyrelsen: 2. Bestyrelsens beretning for år 2015 v/formand John Bünger Svar: Spørgsmål fra salen:

Læs mere

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 PRESTIGE Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne Af Mathias Svane Kraft

Læs mere

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011. Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011. Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011 Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen Generalforsamling i Mediecentret. Forårslyset så at sige buldrer ind i det propfyldte lokale. De var der fra hele gamle

Læs mere

Svag stigning i sygefraværet i januar måned

Svag stigning i sygefraværet i januar måned Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge I dette nummer: Se kollegers læringsstils-materialer Rådmand mødte 40 års-jubilarer Småbørnsforældre: Derfor vælger vi Dagplejen Dans er også

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Drupal. Hvad er Drupal?

Drupal. Hvad er Drupal? Drupal Verdens bedste Content Management System Drupal er to år i træk blevet kåret som det bedste Open Source CMS i den såkaldte CMS Award, som årligt afholdes af det anerkendte IT-bogforlag Packt Publishing.

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Fri software for Microsoft Windows. Velkommen! V/ Carsten Agger, agger@c.dk

Fri software for Microsoft Windows. Velkommen! V/ Carsten Agger, agger@c.dk Fri software for Microsoft Windows Velkommen! V/ Carsten Agger, agger@c.dk Fri software for Microsoft Windows Hvorfor bruge fri software? Hvad er fri software? Hvad kan man med fri software? Hvad kan man

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 52 Offentlig

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 52 Offentlig Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 52 Offentlig Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab, Folketinget Christiansborg 1218 København K Orientering om

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

BESLUTNINGSTAGERNES MEDIE

BESLUTNINGSTAGERNES MEDIE VELKOMMEN MEDIEINFORMATION 2014 DET NYE ANNONCEMEDIE I KLASSEN: BESLUTNINGSTAGERNES MEDIE Altinget.dk er med 14 år på bagen og hen ved 20 netaviser i luften et etableret annoncemedium i krydsfeltet politik,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Er du klædt på til et bedre miljø?

Er du klædt på til et bedre miljø? Er du klædt på til et bedre miljø? MiljøForum Fyn - ellers er det om at komme ud af fjerene! 2 MiljøForum Fyn Miljø og klima står højt på den globale dagsorden, fordi det er blevet tydeligt, at måden,

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Søren Gleerup, Fredrik Dam & Casper Palle Kom/it - Afsluttende opgave - HTX Roskilde - d.4/ Rapport. Asociale børn.

Søren Gleerup, Fredrik Dam & Casper Palle Kom/it - Afsluttende opgave - HTX Roskilde - d.4/ Rapport. Asociale børn. Rapport Asociale børn Side 1 af 7 Teori Vi har valgt at se på hvilket problem der ville opstå hvis skolebørn ville begynde at blive undervist hjemme i stedet for at være sociale med deres kammerater. Mange

Læs mere

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED SEPTEMBER 2016 JOBMOTOR NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED Løsarbejdere, projektansatte med flere arbejdsgivere og freelancere er ikke længere et særsyn

Læs mere

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

IT opgave. Informationsteknologi B. Vejleder: Karl. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 2,4

IT opgave. Informationsteknologi B. Vejleder: Karl. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 2,4 IT opgave Informationsteknologi B Vejleder: Karl Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 2,4 Dato:03-03-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Planlægning... 3 Kommunikationsplanlægning... 3 Problemstillingen...

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Formandens beretning.

Formandens beretning. 2008 generelt: 2008 har været et omtumlet år for DFSU. Vi startede uden et Disc Golf udvalg, fik alligevel en fornuftig sæson og DM stablet på benene, da gamle kræfter pustede liv i udvalget, men endte

Læs mere

informationsspecialister

informationsspecialister Stigende behov for informationsspecialister karrieremuligheder i en digital tidsalder Klar til fagligt lederskab Den teknologiske forandringsbølge rummer masser af job. Mange af dem findes ikke endnu,

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Konsulenter og chefer på jobcentre.

Konsulenter og chefer på jobcentre. Konsulenter og chefer på jobcentre. Undersøgelse blandt ansatte og chefer på landets 91 jobcentre viser udbredt utilfredshed med bureaukrati, ringe tillid til beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V)

Læs mere

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Velkommen v/rolf Hapel DDB-koordinationsgruppen Dagens program 10.00-10.15 Velkommen v/formand for koordinationsgruppen, Rolf Hapel 10.15-11.15 Hvad

Læs mere

Spar tusindvis af kroner på banklånet

Spar tusindvis af kroner på banklånet Spar tusindvis af kroner på banklånet ankerne har meldt ud, at de ikke behandler alle kunder ens. ankkunderne opfordres derfor til at se sig godt for, hvis de ikke vil betale for meget for deres lån. Der

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching Livsstilshold på arbejdspladsen Kostvejledning Som coach vil jeg hjælpe dig til at optimere dit liv ved at få dig til at tage det fulde ansvar og indse, hvad

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Mediegruppen bevæger mennesker

Mediegruppen bevæger mennesker Mediegruppen bevæger mennesker 03 Fra ide til færdig løsning Hos Mediegruppen har vi arbejdet med internettet siden bureauets start i 1997. Vi har været med fra de traditionelle løsninger i HTML og de

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

EU som løftestang for vækst i Danmark. - arrangementet i billeder

EU som løftestang for vækst i Danmark. - arrangementet i billeder EU som løftestang for vækst i Danmark - arrangementet i billeder Godt 130 deltog i DAcoB og EU-repræsentationens debatarrangement om EU som løftestang for vækst i Danmark. Debatpanellet bestod af uddannelses-

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Hurtigt i gang. det betaler sig

Hurtigt i gang. det betaler sig Hurtigt i gang det betaler sig Arbejdsmarkedsstyrelsen Maj 2008 Sikker viden Denne pjece indeholder en klar opfordring til landets jobcentre: Tag hurtigt kontakt til nye ledige og fasthold en intensiv

Læs mere

Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside

Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside 1 Indledning Denne principsamling er blevet til som led i et projekt, hvis formål har været at sætte fokus på at gøre de kommunale

Læs mere

Orden giver ro i hovedet

Orden giver ro i hovedet HK STATBLADET Orden giver ro i hovedet Nar omgivelserne er overskuelige og smukke, bliver medarbejderne glade og mere produktive. Det er erfaringen i DSB PortalService, sam har haft en Feng Shui-konsulent

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Referat af bestyrelsesmøde i Forældreforeningen Brug Folkeskolen Referat af bestyrelsesmøde i Forældreforeningen Brug Folkeskolen Mandag d. 24. august 2015, kl. 17:00-19:00 Søllerødgade 33, Nørrebro Tilstede: Jakob, Anja, Anna, Henriette, Marianne, Yanaba (Pia Hegner

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Social Media Strategi Muligheder og udfordringer November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Weblog: Hovedet

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Ansøgning. Uopfordret ansøgning. Opfordret ansøgning

Ansøgning. Uopfordret ansøgning. Opfordret ansøgning Uopfordret ansøgning Opfordret ansøgning Uopfordret ansøgning 1. Tjek dit Jobmål mht. Jobtype Arbejdsopgaver Geografi 2. Find interessante virksomheder via: Krak Navne, Numre og Erhverv (NNE) Købmandstandens

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk Referat for bestyrelsesmøde KaJ, medie- og journaliststuderende Dato: Søndag d. 14/02 klokken 15-18 Sted: DJ s lokaler på Fiskergade, Aarhus C Tilstede: Anders (skype), Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja,

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g FOA: Teknik- og servicesektoren Mundtlig bere t n i n g Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Niels Åge Skovbo Layout og indhold: Teknik- og servicesektoren Oplag: 300 Tryk: FOAs

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse Samarbejde om arbejdstid og uddannelse veje til rekruttering og fastholdelse i dansk detailhandel Anna Ilsøe Jonas Felbo-Kolding Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Samarbejde

Læs mere

Ø-posten, 1. udgave juli 2013. Leder... 1. Regionsrådsvalg... 2. Støtte til valgkamp i Aalborg... 3

Ø-posten, 1. udgave juli 2013. Leder... 1. Regionsrådsvalg... 2. Støtte til valgkamp i Aalborg... 3 Indholdsfortegnelse Leder... 1 Regionsrådsvalg... 2 Støtte til valgkamp i Aalborg... 3 Deltag i næste folketingsvalgkamp med Enhedslisten Aalborg... 4 Bliv kandidat til kommunalvalget... 4 Kalenderen...

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere