Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10. juni 2016

Transkript

1 WWF Denmark Svanevej Copenhagen NV Denmark Tel NOTAT Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10. juni 2016 WWF Verdensnaturfonden skal hermed udtrykke bekymring over de ændringer i myndighedsstruktur og adgang til klage der er del af Naalakkersuisuts forslag om ændring af Råstofloven. Forslaget har ikke umiddelbart de samme, vidtrækkende konsekvenser som det forslag om ændring af Råstofloven, der blev lagt ud i høring i juni 2014 og herefter skrinlagt, havde. Dengang ønskede Naalakkersuisut at begrænse adgangen for offentligheden til at søge aktindsigt i forvaltningen af råstofområdet til alene at omfatter information om sager, hvor der allerede var truffet afgørelse. Herudover ønskede man at fjerne adgangen til at klage over afgørelser truffet af Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Råstoffer. Med nærværende forslag åbnes der op for, at Miljøstyrelsen for Råstoffer kan føres tilbage under Råstofdepartementet, så en og samme myndighed igen står for at fremme råstofindustrien i Grønland og for at sætte miljømæssigt forsvarlige krav. Som konsekvens vil den nuværende mulighed for at få aktindsigt i arbejdsdokumenter og udkast, der udveksles imellem Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Råstoffer, bortfalde. Forslaget begrænser endvidere adgangen til at klage over en afgørelse efter Råstofloven. WWF vil gerne benytte lejligheden til at erindre om, at Naalakkersuisut aftalte at basere arbejdet i koalitionen på blandt andet åbenhed. Allerede på anden side i koalitionsaftalen fra 2014 står der,

2 at: Landet skal ledes med respekt for folkets medbestemmelse også set i et globalt perspektiv og at der skal sikres medinddragelse for dermed at sikre et mere ligeværdigt samspil i samfundet (Siumut, Atassut og Demokraatit, Koalitionsaftale : Fællesskab, tryghed, udvikling). Vi finder ikke, at nærværende forslag er i tråd med hverken intentionerne bag eller ordlyden i koalitionsaftalen. Myndighedsstruktur og aktindsigt / forslagets 1 WWF er bekymret for, at Naalakkersuisut med forslaget her lægger op til at aflive den ressortmæssige adskillelse imellem Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Råstoffer, som blev indført med ændringen af råstofloven fra Den nuværende 3a 1, der fastslår ansvarsfordelingen mellem Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Råstofområdet, erstattes med en bestemmelse, der fastslår, at Naalakkersuisut er myndighed for området samlet. I bemærkningerne til forslaget står der, at forslaget vil give større råderum for Naalakkersuisut til at placere opgaver hos den myndighed, der vurderes at kunne varetage opgaverne mest hensigtsmæssigt. I bemærkningerne til forslaget (side 2) understreges det, at forslaget giver Naalakkersuisut frie hænder til at nedlægge eksisterende styrelser som Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Råstofområdet, men også mulighed for at fastholde den nuværende ressortfordeling eller etablere en helt råstofforvaltning. WWF anbefaler, at man holder fast i princippet om, at den myndighed, der skal udvikle råstofindustrien i Grønland og tiltrække nye investeringer og arbejdspladser til landet, ikke også skal have ansvaret for at fastsætte miljøvilkår og kontrollere at licenshaverne lever op til samme. Forslaget her åbner op for en ressortmæssig sammenlægning af de to ansvarsområder, som vi havde det i perioden Det mener WWF ikke er til fordel for natur og miljø. WWF så hellere, at man gik den anden vej og udviskede den kunstige adskillelse imellem miljøforvaltning af råstofaktiviteter, der følger Råstofloven og ligger ressortmæssig under Miljøstyrelsen for Råstoffer, og miljøforvaltning af al anden forurenende virksomhed, der følger reglerne i Inatsisartutlov om Beskyttelse af Miljøet. 1 Råstoflovens nuværende 3 a. Råstofmyndigheden, jf. 3, stk. 1, omfatter Råstofstyrelsen, jf. stk. 2, og Miljøstyrelsen for Råstofområdet, jf. stk. 3. Stk. 2. Råstofstyrelsen er den generelle administrative myndighed for råstofområdet, bortset fra forhold vedrørende miljø, jf. stk. 3. Stk. 3. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen) er den administrative myndighed for miljøforhold vedrørende råstofområdet, herunder miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse, miljøansvar og miljøvurdering.

3 WWF ser desværre tegn på, at den ressortmæssige adskillelse imellem Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Råstoffer i praksis er udfordret. På Nanoqs høringsportal stod der så sent som i sidste uge, at høringssvar vedrørende miljøvurdering (VVM) for indsamling af seismiske data i havet ud for Nordøstgrønland skulle sendes til Råstofdepartementet 2. Det er en afvigelse fra den praksis der har været siden 2012, hvor Miljøstyrelsen for Råstoffer, Departementet for Natur, Miljø og Energi som ressortmyndighed for miljøvurderinger knyttet til råstofaktiviteter har stået for at gennemføre høringer. En anden problemstilling knyttet til forslaget er spørgsmålet om offentlighedens adgang til information om råstofforvaltningen. I 2014 foreslog Naalakkersuisut en ændring af råstofloven, der havde til formål at begrænse borgernes, mediernes og (miljø)organisationernes adgang til aktindsigt, så det alene var muligt at få aktindsigt, når afgørelserne var truffet. Hermed ville muligheden for at påvirke aktuelle sager været stærkt reduceret. Offentligheden kan i udgangspunktet få aktindsigt i forvaltningens dokumenter, herunder også de arbejdsdokumenter og udkast, der fremsendes imellem myndigheder. Det slog Inatsisartuts Ombudsmand fast i en udtalelse fra januar Ombudsmanden fandt ikke, at Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Råstoffer trods formuleringen i lovens 3a, hvor de samlet kaldes Råstofmyndigheden kunne betegnes som én myndighed. Og hermed at Naalakkersuisut ikke kunne afvise at give borgere, medier og (miljø)organisationer adgang til at læse med, når eksempelvis miljøstyrelsen for råstoffer lavede udkast til, hvilke miljømæssige krav der bør stilles til et konkret råstofprojekt. Ombudsmanden for Inatsisartut slog fast, at adgangen til aktindsigt også omfatter arbejdsdokumenter, så længe de udveksles imellem to myndigheder. Med det aktuelle forslag til ændring af Råstofloven åbnes der op for, at Naalakkersuisut frit kan samle alle aspekter af råstofforvaltningen i én myndighed igen. WWF Verdensnaturfonden finder det selvsagt uheldigt, at den til enhver tid siddende koalition frit kan samle myndigheden under et og hermed begrænse offentlighedens adgang til information om forvaltningen. 2 Nanoq Høringsportal, Offentlig høring af miljøvurdering (VVM), vedrørende indsamling af 2D seismiske data i et område i havet ud for Nordøstgrønland, omfattet af forundersøgelsestilladelse nr. 2014/13: Kommentarer til det fremsendte udkast til VVMredegørelse for den ansøgte indsamling af 2D seismiske data bedes sendt til Råstofdepartementet (mlsa@nanoq.gl) senest den 7. juni kl

4 Inatsisartuts Ombudsmand erindrer i sit høringssvar til forslaget Naalakkersuisut om netop de problemstillinger forslaget rejser ift. aktindsigten. Klageadgang /forslagets 1 Forslaget indeholder også en svagere klageadgang. Hvor der i den gældende Råstoflov står, at man kan klage til Naalakkersuisut over en afgørelse truffet af enten Råstofstyrelsen eller Miljøstyrelsen for Råstofområdet, så ændres det nu til, at man alene kan anmode Naalakkersuisut om en genvurdering af afgørelsen. Forslaget er begrundet med, at det ikke er muligt at give en reel klageadgang til Naalakkersuisut, når samme Naalakkersuisut nu er myndighed for råstoffer og miljøkonsekvenser af råstofaktiviteter. WWF finder det ærgerligt, at Naalakkersuisut ikke i stedet har stillet et forslag om at styrke klageadgangen ved at etablere et selvstændigt klageudvalg inspireret af gældende grønlandsk lov på både miljø- og naturområdet 4. Klageudvalgene giver borgerne en unik mulighed for at få prøvet en sag hos en uvildig institution, og udvalgene kan sammensættes bredt, så de belyser klagerne med udgangspunkt i relevant viden og kompetencer. I dag har en klage efter råstofloven ikke opsættende virkning, og forslaget til en ny råstoflov lægger heller ikke op til, at en anmodning om genvurdering af en afgørelse til Naalakkersuisut skal have opsættende virkning (foreslåede 3a, stk. 5). WWF havde naturligvis gerne set, at man havde skelet til bestemmelserne om klage i den gældende grønlandske lovgivning vedr. beskyttelse af natur og miljø og havde fulgt princippet her om, at en klage i udgangspunktet har opsættende virkning. Konkret betyder forslaget, at en anmodning til Naalakkersuisut om at genvurdere eksempelvis de vilkår og tilladelser, man har givet til sejlads i en fjord, til opbevaring af fuel eller til udledning af spildevand i forbindelse med et konkret råstofprojekt, i udgangspunktet ikke betyder at aktiviteterne indstilles. 4 Klageudvalg vedr. miljøbeskyttelse efter 61 i Inatsisartutlov om beskyttelse af miljøet og Naturklageudvalget efter 55 i Landstingslov om naturbeskyttelse.

5 WWF noterer sig også, at Naalakkersuisut har ønsket at afskære foreninger og organisationer, der ikke har deres hjemsted i Grønland, fra at kunne anmode om en genvurdering af en afgørelse. I bemærkningerne står der, at man ønsker at sikre, at det alene er foreninger og organisationer, der har en direkte og reel tilknytning til Grønland, der kan anmode Naalakkersuisut om en genvurdering. Konkret vil man lægge vægt på formål og vedtægter, men også medlemmernes bopæl og foreningens mødeaktiviteter. Bestemmelsen og bemærkningerne hertil er søgt formuleret, så den udelukker os og en række andre organisationer fra den nye, bløde klageadgang. WWF støtter naturligvis ikke denne del af forslaget. Vi ønsker dog at understrege, at vi ser aktiv deltagelse i høringer, borgermøder og offentlige debatter som et væsentligere bidrag til at fremme en miljø- og samfundsmæssig forsvarlig udvikling af råstofindustrien i Grønland end adgangen til at anmode Naalakkersuisut om at genvurdere en afgørelse. Småskalatilladelser / forslagets 7 14 Forslaget indeholder en række nødvendige præciseringer af rammerne for småskalatilladelser, herunder retningslinjer ift. dokumentation af miljøkonsekvenser, planer for udnyttelse og nedlukning. WWF er dog bekymret for forslagets 13, der undtager ejere af småskalatilladelser fra kravet om at udarbejde udnyttelsesplaner og nedlukningsplaner, hvis man alene anvender håndholdte og ikke-mekaniske redskaber. Problemstillingen skal ses i lyset af den valgte afgrænsning af småskalatilladelser, der gør at aktiviteterne knyttet til en småskalatilladelse kan strække sig over op til 30 år og kan omfatte op til 9 ansatte (forslagets 7,9). Aktiviteter af dette omfang må forventes også at kunne have ganske væsentlige konsekvenser for natur og miljø, og det synes urimeligt, at der ikke i det mindste stilles krav om en nedlukningsplan, så man sikrer sig, at området genetableres, at affald og bygninger bortskaffes mv.

6 Behov for en ny Råstoflov Afslutningsvis skal WWF Verdensnaturfonden anbefale, at Naalakkersuisut i stedet for at fremlægge ændringer til enkelte bestemmelser udarbejder et forslag til en ny, samlet råstoflov. Råstofloven har siden 2009 gennemgået ændringer i både 2012, 2014 og Vedtages den foreslåede ændring, bliver det endnu sværere for offentligheden at orientere sig i, hvad der er gældende lov på råstofområdet. Især de foreslåede ændringer i bestemmelserne vedr. småskalatilladelser gør det meget svært for enkeltpersoner og grupper af borgere, der måtte ønske at etablere småskalaaktiviteter, at forstå lovens bestemmelser. På vegne af WWF Verdensnaturfonden Mette Frost, Seniorrådgiver, Grønland & Arktis 5 Råstofloven består i dag af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor med de ændringer der følger af Inatsisartutlov nr. 26 af 18. december 2012 om ændring af råstofloven (råstofmyndighed, småskala efterforskning og udnyttelse, samfundsmæssig bæredygtighed), Inatsisartutlov nr. 6 af 8. juni 2014 om ændring af råstofloven (tidlig borgerinddragelse og offentlig høring) og endelig Inatsisartutlov nr. 16 af 3. juni 2015 om ændring af råstofloven (hjemmel til konfiskation).