Nationale kliniske retningsliner for behandling af bläretumorer i Danmark. Dansk BlÄreCancer Gruppe DaBlaCa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nationale kliniske retningsliner for behandling af bläretumorer i Danmark. Dansk BlÄreCancer Gruppe DaBlaCa"

Transkript

1 Nationale kliniske retningsliner for behandling af bläretumorer i Danmark Dansk BlÄreCancer Gruppe DaBlaCa

2 Kliniske retningslinier for urinbläretumorer De danske nationale kliniske retningslinier for behandling af patienter med bläretumor er udarbejdet og opdateres af Dansk BlÄreCancer Gruppe, DaBlaCa, der er den multidisciplinäre cancergruppe for kräft i urinblären. DaBlaCa består af: Fra Dansk Urologisk Selskab: JÇrgen Bjerggaard Jensen (formand) Peter Thind Gitte W Lam Karin Mogensen Knud Fabrin Per Holt Fra Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Mads AgerbÄk Lisa SengelÇv Fra Dansk Selskab for Patologi og Cytologi Birgit NÉrnberg Fra Dansk Radiologisk Selskab Claus V. Jensen Fra Ästdansk Kompetence Center Ole Terkelsen MolekylÅrbiolog Lars DyrskjÇt Andersen De kliniske retningslinier er senest opdateret maj 2012 og foreligger i printvenlig PDF-udgave her: download

3 1: Patologi og histologisk beskrivelse Der nydiagnosticeres omkring 1600 tilfälde af bläretumorer om Året i Danmark, og heraf påvises 75 % hos mänd (1). Sygdommen opträder hos begge kçn hyppigst mellem 50 og 80 År med toppunkt omkring 70 År. PÅ diagnosetidspunktet vil omkring 50 % af alle bläretumorer väre invasive, og halvdelen af de invasive tumorer er tillige muskelinvasive (2;3). Invasion i lamina propria er tegn på aggressiv tumor med stor tendens til progression. Disse tumorer bçr derfor behandles med särlig opmärksomhed med henblik på tidlig radikal kirurgisk behandling. Begrebet overfladiske bläretumorer refererer både til non-invasive tumorer og til tumorer der invaderer lamina propria. Da begrebet således i prognostisk sammenhäng inkluderer to meget forskellige tumor typer, er begrebet ikke hensigtsmässigt (2). I det fçlgende vil der derfor blive skelnet mellem non-invasive og invasive bläretumorer. Patogenese Der er flere kendte risikofaktorer for udvikling af bläretumorer. Cigaretrygning per se er forbundet med en 3 gange Çget risiko for udvikling af bläretumor. Antal pakkeår er i sig selv ligefrem proportional med Çget risiko og tilsyneladende mere aggressiv sygdom (4;5). Af andre kendte Ätiologiske faktorer findes benzenderivater og aromatiske aminer, der eksponeres i stål- og aluminium industrien samt i farve-, gummi, tekstil- og kemikalieindustrien. Pga. kronisk eksponering for forskellige farvestoffer har frisçrer en Çget risiko for udvikling af bläretumor; således har en meta-analyse påvist en relativ risiko for frisçrer på 1,30 i forhold til baggrundsbefolkningen (95 % CI 1,20-1,42) (6). Derimod har der ikke kunnet påvises en Çget forekomst af bläretumor ved personer, der hyppigt får farvet håret sammenlignet med personer, der aldrig har väret eksponeret for hårfarveprodukter (7) Tidligere strålebehandling mod bäkkenet samt indtag af fenacetin og cyklofosfamid er ligeledes kendte risikofaktorer for udvikling af transitiocellulär tumor i urinvejene (8;9). Patogenesen ved planocelluläre bläretumorer kan oftest tilskrives irritative tilstande i blären så som tidligere bilharzia infektion, anvendelse af blärekateter gennem lang tid eller kronisk bläreinfektion (10).

4 Patogenesen ved adenomatçse bläretumorer kendes ikke, men urachus-rest er beskrevet som udgangspunkt for op mod en tredjedel af alle adenocarcinomer (11). Kostfaktorer er kun minimalt associeret med udvikling af tumorer i blären. Der er således kun fundet holdepunkt for en minimalt Çget risiko ved lavt indtag af frugt og grçnt samt hçjt fedtindtag (12). Patologi 94 % af alle tumorer udgående fra blären stammer fra overgangsepitelet (urothelet). De resterende neoplasier udgçres af planocelluläre tumorer (2%), adenomatçse tumorer (2%) eller mesenkymale og andre tumorer (2%) (DBCR ). Der er mange varianter af urotelialt carcinom, her kan nävnes urotelialt carcinom med enten planocellulär eller glandulär uddifferentiering, den nestede variant, den mikrocystiske variant, det lymfoepiteliomlignende carcinom, det lymfomlignende carcinom, den sarkomatoide variant af det uroteliale carcinom og den mikropapilläre variant. Den klassiske urotheliale neoplasi består af en forgrenet bindevävsgrundstok med en overfladebeklädning bestående af mere eller mindre forandret urothel. BindevÄvsgrundstokken er meget karrig og oftest bredbaset. Papillomerne fremträder fligede. Hvad angår beskrivelsen af urothelets dedifferentieringsgrad se venligst nedenfor under Tumorgrad. Den hyppigste variant derudover er det uroteliale carcinom med planocellulär uddifferentiering (ses i 21% af tumorer i blären og i 44% af tumorer i pelvis renis). MÄngden af den planocelluläre del af tumor kan variere betragteligt, men det er kun tumorer, der udelukkende består af planocellulärt tumorväv (gälder også en evt in situ komponent), der kaldes planocelluläre carcinomer. Alle andre kaldes uroteliale tumorer med planocellulär uddifferentiering og man angiver en ca % af det planocelluläre väv. En anden variant er det mikropapiläre blärecarcinom, det er en distinkt tumortype, muligvis en variant af et adenocarcinom. Den ligner ovariets serçse carcinom, men ses hyppigst hos mänd fra femte til niende dekade. IfÇlge WHO er der rappoprteret ca 60 tilfälde i litteraturen og det fçrste tilfälde er beskrevet i Tumor ses hyppigst sammen med et "almindeligt" urotelialt carcinom evt et adenocarcinom. Der er to väkstformer, en superficiel bestående af en tynd bindevävsgrundstok beklädt med malignt udseende celler, den anden väkstform ses i den invasive del af tumor, hvor man ser små reder eller slanke papiller, der er beliggende i retraktionshulrum, disse kan simulere lymfatiske kar. Der er kun själdent psammonlegemer. Der er dog oftest karinvasion ved denne tumortype, der oftest er muskelinvasiv og har en hçj risiko for metastatisk sygdom. SÅfremt man har et mikropapillifert element i en bläretumor, men intet detrusorväv, bçr man foretage rebiopsi. En urotelial tumor, der er mikropapillifer, skal betragtes som primär hos såvel kvinder med normal GU som hos mänd. Tumor ses ofte som metastase ved ukendt primär tumor (13;14).

5 SmÅcellede carcinomer i blären forekommer dels som dele af et urotelialt eller andet carcinom, dels som en ren småcellet cancer. Det er en malign, neuroendokrin tumor, der stammer fra urothel, men hvor udseende og opfçrsel svarer til den tilsvarende lungetumor, dvs en hçjmalign tumor. Tumorcellerne er små og runde. Man kan visualisere tumorcellerne ved hjälp af immunhistokemi. Alle tumorerne er invasive på diagnosetidspunktet og de opfçrer sig aggresivt. Behandlingen er primärt kemoterapi evt også cystektomi. BlÄretumorers status beskrives ved TNM klassifikation, tumor gradering og forekomst af ledsagende dysplasi i urotelet. T-stadie Tumors udbredning klassificeres i henhold til TNM klassifikationen fra Union International Contre le Cancer (UICC) fra 2009 (jvf Fig 1 og Tabel 1) (15).

6 Fig. 1: T-stadie inddeling (TNM klassifikationen, Union International Contre le Cancer (UICC) 2009 (15)) Download i fuld oplçsning her Tx T0 Ta Oplysning om primärtumor foreligger ikke PrimÄrtumor ikke påvist Ikke-invasiv papilomatçs tumor

7 Tis Carcinoma in situ T1* Tumorinfiltration i suburoteliale bindeväv T2 Anvendes ved infiltration i bläreväggens muskulatur uden mulighed for at kvantitere dybdeväksten T2a Tumorinfiltration i indre halvdel af bläreväggens muskulatur T2b Tumorinfiltration i ydre halvdel af bläreväggens muskulatur T3 Tumorinfiltration i perivesikalt väv T3a Mikroskopisk T3b Makroskopisk T4 Tumorinfiltration i naboorganer, pelvis- eller abdominalväg T4a Infiltration i prostata, vesicula seminalis, uterus, vagina, tarm eller gennemväkst af serosa T4b Infiltration i pelvis- eller abdominalväg Nx Oplysning om lymfeknudestatus foreligger ikke N0 Ingen regionale lymfeknudemetastaser N1 Metastase i Ön lymfeknude i bäkkenet (perivesikalt, i fossa obturatoria, langs iliaca externa, iliaca interna eller präsacralt) N2 Flere lymfeknudemetastaser i bäkkenet N3 Lymfeknudemetastaser lateralt for a. iliaca communis, men under aortabifurkaturen (ellers M1) Mx** Oplysning om fjernmetastaser foreligger ikke* M0 Ingen fjernmetastaser M1 Fjernmetastaser Tabel 1: TNM-stadie inddeling (TNM klassifikationen, Union International Contre le Cancer (UICC) 2009 (15) * Subklassifikation mellem T1a (overfladisk bindevävsinvasion) og T1b (dyb bindevävsinvasion) er ikke inkluderet i den nuvärende TNM klassifikation, men anbefales i patologiske beskrivelser da dette kan have behandlingsmässig konsekvens (se under behandling af T1 tumorer). ** (Mx er udgået i forbindelse med nyeste TNM klassifikation, men bibeholdt som kodningsmulighed i DK)

8 Tumorgrad Tumorgrad er i Danmark tidligere beskrevet med BergkvistÜs inddeling, men den 1. januar 2009 erstattede WHOÜs 2004 klassifikation Bergkvist graderingen og nu anvendes kun WHO 2004 klassifikationen. Graderingen fremgår af Tabel 2. Indtil WHO 2004 klassifikationen er valideret er det internationalt anbefalet at anvende både WHO 2004 klassifikationen og Bergkvist, men det har man valgt ikke at gçre i Danmark. WHO klassifikationen fra 1973 er aldrig anvendt i Danmark, men er i det nedenstående medtaget i tabellerne, da den har väret anvendt internationalt og i internationale studier. Visse steder anvendes terminologien lav malignitetsgrad og hçj malignitetsgrad. Begrundelsen for at skifte graderingssystem i Danmark var at anvende internationale klassifikationer og i disse anvendes hhv. high og low grade svarende til SNOMED-kodernes hhv. hçj malignitetsgrad og lav malignitetsgrad. DaBlaCa anbefaler derfor, at man anvender de internationale betegnelser i teksterne - men koder dansk. Bergkvist 1965 (16) WHO 1973 WHO 2004 (14) Grad Karakteristik Grad Karakteristik Grad Karakteristik 0 Urotel med normal tykkelse og med upåfaldende urotelceller I Urotelet er let og uregelmässigt fortykket. De celluläre forandringer adskiller sig ikke sikkert fra det normale urotel. II III IV Fortykkelse af urotelet med moderate celluläre Ändringer, som bla. omfatter variation i stçrrelsen af celler og kerner. Tendens til tab af polaritet. Betydelige celluläre forandringer med stor variation i stçrrelse og form af celler og kerner. Flerkernede kämpeceller kan forekomme. SvÄre og anaplastiske celluläre forandringer med fuldständigt tab af uroteliale mçnster. I Veldifferentieret Papillom PapillÄre struktur beklädt med normalt udseende urotel I Veldifferentieret PUNLMP (Papillary Urothelial Neoplasm of Low Malignant Potential) II Moderat Low Grade differentieret Fortykket urotel uden tab af polaritet. Kernerne kan dog väre let forstçrrede og ligge tättere end normalt. Nucleoler mangler eller er upåfaldende. Let Ändret arkitektur og cytologiske forandringer som kan ses ved lav forstçrrelse. Spredtliggende hyperkromatiske kerner og mitoser er et karakteristisk fund. III Lavt differentieret High Grade SvÄr grad med udtalt disorganisering af urotelet med polaritetstab, tab af superficielle celler, kernevariation, og typisk mange mitoser. III Lavt differentieret High Grade do.

9 Tabel 2: Tumorgrad. Sammenligning af Bergkvist, WHO 1973 og WHO 2004 Ledsagende dysplasi Fire procent af neoplasierne er fladeformede (2). De fladeformede dysplasier opdeles i: 1) dysplasi, der svarer til WHO (version 2004) urothelial dysplasia (low grade/malignancy). Denne dysplasi skal ikke graderes og svarer til Bergkvist fladeformet grad II og 2) urotelialt carcinoma in situ, der svarer til urothelial carcinoma in situ/fladeformet intraepitelial urotelial high grade neoplasi (hçj malignitetsgrad) og er det samme som Bergkvist fladeformet grad III. Der skelnes mellem primär og sekundär dysplasi. PrimÄr dysplasi er betegnelsen såfremt, der ikke er ledsagende primär exofytisk tumorer i urotelet. Ved sekundär dysplasi er der ledsagende exofytisk tumor. SÅvel tumorstadie som gradering er med til at afgçre risikoen for recidiv og progression (17;18). Det er til dels ukendt i hvilket omfang bläretumorer er dissemineret på diagnosetidspunktet. Der er i forbindelse med cystektomi påvist lymfeknudemetastaser hos hhv. 4%, 10%, 32%, 49% og 75% af patienterne med carcinoma in situ,t1, T2, T3 og T4 sygdom (19). Hyperplasi, dysplasi og metaplasi generelt: Det er vigtigt at man anvender den korrekte nomenklatur, nedenstående enkle regler skal derfor pointeres: Hyperplasi defineres som forçgelse af et fuldt udvokset organs stçrrelse som fçlge af proliferation af organets celler Dysplasi er en epitelforandring, der er prämalign Hyperplasi og dysplasi er således ikke synonymer Metaplasi er omdannelse af en differentieret celletype til en anden, der ikke normalt forekommer i det pågäldende väv eller på den pågäldende lokalisation. ándringen er oftest reversibel. Histologisk undersçgelse FormÅlet med den histologiske undersçgelse er at fastslå tumortype, invasionsdybde og tumors differentieringsgrad. Desuden skal det af prognostiske hensyn oplyses hvorvidt, der findes dysplasi i den del af slimhinden, der er uden synlig tumor.

10 For såvel Bergkvist som for WHO er kappa-värdierne for inter og intra observatçrvariation relativt beskedne nemlig hhv. 0,5 og 0,4. Materialet er enten väv udhentet ved endoskopisk biopsi/resektion, et operationspräparat efter cystektomi eller lymfeknuder eller biopsi fra andet organ. Beskrivelse af våv udtaget ved endoskopisk biopsi/resektion: VÄv udhentet ved endoskopi danner i langt de fleste tilfälde grundlaget for planlägning og videre kontrol af patientforlçbet hos patienter med bläretumor. Det anbefales at man indstçber alt materiale dog max 10 blokke (20) Histologien vil oftest fastslå tumortype og differentieringsgrad. Det kan väre vanskeligere at afgçre invasionsdybden. Det beskrives, om vävet inkluderer tunika muskularis (detrusor). Det vurderes om der er invasion i lamina propria og detrusor muskulaturen. Lamina propria invasion bçr opdeles i superficiel invasion (tät under basalmembranen, stadie T1a, ca. 75% af T1 tumorerne (21) eller dyb invasion (dybere beliggende og i närheden af stçrre kar, stadie T1b, 25% af T1 tumorerne). En evt muskelinvasion angives som hhv superficiel eller dyb hvor det er muligt. Man vurderer ligeledes, om der er invasion af lymfeog/eller blodkar. Da det kan väre vanskeligt at vurdere invasionsdybden histologisk, kan det väre af värdi at foretage en ekstern revision af TUR-B präparatet på anden afdeling. Der vil dermed väre 10% af patienterne, der får et hçjere tumorstadie (22). Dette gälder isär ved tumorer, der invaderer lamina propia, hvor det kan väre relevant med radikal behandling (23). Peroperativ histologisk undersçgelse (frys): Ved cystektomier kan foretages peroperativ histologisk undersçgelse i form af frysesnitsundersçgelse af urethras resektionsrand for at afgçre, om der skal udfçres urethrectomi (24). Man anbefaler ikke rutinemässigt frysesnitsundersçgelse af ureteresektiosrandene. Frysesnitsmikroskopien fanger kun ca 2/3 af dysplasierne og der vil väre enkelte falsk positive fund (25). Histologisk undersçgelse af cystectomi pråparatet: Tumor eller det tidligere resektionssted i blären undersçges med flere snit og tumors invasion og differentieringsgrad samt evt. invasion i lymfe- og blod-kar beskrives. Snit svarende til selected site undersçges for dysplasi/cis samt for forekomst af invasiv eller papillomatçs tumor.

11 Ureteres undersçges for dysplasi/cis samt evt. invasiv tumor. Pars prostatica urethrae undersçges tilsvarende for dysplasi/cis og evt. invasiv tumor. PÅvises invasiv tumor i stromaet må det vurderes om tumor udgår fra udfçrselsgangene i prostata eller skyldes nedväkst af primäre uroteltumor enten fra urethra eller fra blären. Prostata undersçges endvidere for forekomst af prostata karcinom. Alle fjernede lymfeknuder undersçges for metastaser. Lymfeknudernes totale antal og knudernes lokalisation noteres. Antal med metastaser, og forekomst af kapselgennemväkst angives. Cytologisk undersçgelse af lymfeknuder: Ultralydsvejledt finnålsaspiration fra retroperitoneale lymfeknuder anses for en velegnet diagnostisk metode, der anbefales ved mistanke om lymfeknude metastaser. Kodning til Patobank og DBCR Allle vävsbeskrivelser kodes efter de retningslinier, der er anbefalet af Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi og Dansk BlÄreCancer Register (kodebeskrivelsen ses på BlÄreresektater og cystektomipräparater kodes desuden med pt stadie (15). Kodesystemet er bygget op således at den fçrste kode angiver vävstypen og topografien (f. eks. bläre), derefter fçlger en morfologikode der angiver forandringens natur, denne kan kombineres med sygdomme, Ätiologier, levels, differentieringsgrader etc. Endelig giver man en procedurekode, der angiver hvordan vävet er udhentet (biopsi/resektat og lign). Alle cystektomier kodes i SNOMED med P306x0. Man koder for hver ny prçve, man får på patienten (dvs. hver gang pt. er til f. eks, kontrolcystoskopi og der udhentes tumorväv, skal det beskrives OG kodes) Ved kodning af cytologiske prçver bruger man betegnelsen urotelial tumor og denne graderes og der kodes for urin/skylleväske eller bçrste. Koden Atypiske celler anvendes når man ikke kan afgçre om de sete forandringer er neoplastiske eller reaktive. Data analyseres i Dansk BlÄreCancer Register (DBCR) og präsenteres i DBCRs Årsrapport (www.uof.dk eller ) udover at koderne lagres i Patobanken, således at man landsdäkkende kan se hvad patienten tidligere er blevet behandlet for.

12 Specifikke låsioner Metaplasi: Metaplasi er erstatning af et epitel med et andet og mere robust epitel, ved f. eks gentagen irritation eller ved infektion. Keratiniserende pladeepitelmetaplsi er formentlig den type metaplasi, der er tättest associeret til udviklingen af karcinom. Dette karcinom bliver så planocellulärt. Er der tale om en glandulär metaplasi bliver den maligne omdannelse til et adenokarcinom. Risikoen for udvikling af karcinom i en metaplasi i en metaplasi synes at väre afhängig af metaplasiens udbredning. Derfor skal metaplasi og dennes udbredning altid vurderes og beskrives. Det anbefales at udbredt metaplasi kontrolleres som en Ta (ikke invasiv tumor) (26-30) Inverterede papillomatçse uroteliale tumorer: Denne type udgçrer 0,3% af alle uroteliale neoplasier (2). Det anbefales at man udelukkende anvender diagnosen ved de klassiske tilfälde dvs. velafgränset tumorer med glat relativ overflade uden exofytiske områder og uden infiltrativ väkst. Der må kun väre ringe eller minimal cytologisk atypi. Holder man sig til dette vil risikoen for recidiv og progression väre yderst beskeden (31). HereditÅr non-polypçs colon cancer (HNPCC) Risiko for udvikling af urothelial cancer er forçget i familier med hereditär non-polypçs colon cancer (HNPCC) også kaldet Lynch syndromet. Der er forskellige kendte gen-mutationer, der giver ophav til HNPCC. Specielt for mänd med MSH2 mutationen er livstidsrisikoen for udvikling af Çvre urotheltumor op mod 28 % (32). Selv om livstidsrisikoen for malignitet i urothelet i Çvre urinveje er op mod 12 % i alle familier med identificerede mismatch repair mutationer forenelig med HNPCC (33;34), så er risikoen for malignitet i urinblären ikke Çget ved syndromet som helhed og ej heller beskrevet ved enkelte mutationer (35-38). PÅ grund af den Çgede risiko for urotheltumorer specielt ved MSH2 mutationen er screening ÇnskvÄrdig. Der findes dog for nuvärende ingen optimale screeningsmetoder for Çvre urotheltumorer fraset gentagne CT-urografier. Dette kan dog, på baggrund af stråledosis, ikke anbefales at foretage Årligt i et livslangt screeningsforlçb. Seneste internationale konsensus-rapport for opfçlgning af familier med Lynch syndrom anbefaler ultralydsscanning, urinstix samt urincytologi hvert til hvert andet År fra Års alderen (39). Urincytologi er ved en dansk registerundersçgelse af patienter i risiko for HNPCC fundet at väre forbundet med en lav sensitivitet såvel som lav specificitet (40), men udgçr indtil videre en del af screeningen ved hçjrisikofamilier. Idet risikoen for malignitet i blären ikke er Çget i forhold til baggrundsbefolkningen anbefales ikke at inkludere cystoskopi i screeningen. Cystoskopi bçr således udelukkende foretages på vanlig indikation for udredning under mistanke om bläretumor f.eks. i tilfälde af hämaturi, recidiverende irritative vandladningssymptomer eller positiv cytologi.

13 MolekylÅrbiologi HovedformÅlet med molekylär diagnostik er at identificere tumor tidligere og at kunne finde de tumorer, der vil have stçrst tendens til recidiv og invasion. Den ideelle markçr ville kunne angive tumors recidiv- og progressionsevne samt stadie enten ved undersçgelse af urin eller ved en blodprçve. UndersÇgelse af tumorväv er aktuelt det mest sikre. I tidligere studier har man studeret urin-markçrer for recidiv dels med FISH (Fluorescens In Situ Hybridisering) dels med mikrosatelit DNA analyse samt mutationsanalyse. Disse analyser er lovende, men mangler validering, ligesom de er bekostelige. Der findes allerede flere anvendelige markçrer, de veksler i effektivitet og omkostninger for både patient og hospitalssystem. Mutationer i tumor suppressor genet TP53 er en af disse lovende markçrer, der länge har kunnet identificeres ved klassisk immunhistokemi. Mutationer i TP53 genet er associeret med dårlig prognose, og det har desuden vist sig, at forskellige typer mutationer kan have betydning, hvad angår recidivrisiko. Derudover har man fundet, at mutationer i fibroblast growth factor receptor 3 genet (FGFR3) isär findes hos patienter med ikke-muskelinvasiv bläretumor og det ser ud som om, den kan anvendes til at udskille denne gruppe. Desuden har det vist sig, at tumorer med mutationer i FGFR3 genet er associeret med en hçjere recidivfrekvens. Kommende metoder vil muligvis väre baseret på andre molekyler, som spiller en rolle i bläretumorernes cellecyclus og disses regulering og dysregulering samt i hämning af apoptose og fremme af angiogenese. NÅr man er kommet längere med disse molekyläre markçrer, vil en kombination af en eller flere af disse forhåbentlig kunne bidrage väsentligt til en bedre behandling af blärekräft. Desuden vil flere af molekylerne i de centrale molekyläre pathways väre oplagte drug targets og man vil dermed - på sigt - opnå en bedre behandling af blärekräft. Ny microarray teknik har muliggjort såkaldt genome wide screening efter diagnostiske og prognostiske markçrer. Dette har medfçrt, at man for nyligt har identificeret hele markçrsät genekspressionssignaturer til bestemmelse af sygdomsstadie samt progressionsrisiko. I retrospektive studier har signaturerne vist sig at väre uafhängige af kliniske standardvariable. Der pågår aktuelt et stort arbejde med at validere de enkelte genetiske ekspressionssignaturer i et stort prospektivt multicenter studie stçttet af EU. Visionen er, at man kan kombinere kliniske risikofaktorer med de molekyläre signaturer i nomogrammer og på denne måde give en bedre risikostratifikation af den enkelte patient (41-44).

14

15 2: Diagnose og prognostiske faktorer Prognostiske faktorer Betydningen af forskellige prognostiske faktorer med hensyn til recidiv og progression er undersçgt i flere studier (45-49). Den vigtigste prognostiske faktor ved bläretumor har vist sig at väre T-stadie, fastlagt enten histologisk eller klinisk. Af mere detaljerede prognostiske faktorer findes histologisk gradering, tumor stçrrelse, simultan carcinoma in situ og multiplicitet. Low grade tumorer har traditionelt väret anset har have beskeden til ingen risiko for progression men grade 2 dysplasi (WHO 1973) indebärer henholdsvis 8 % og 11 % risiko for progression til CIS eller invasiv blärecancer indenfor 2.5 År (50). Uspecifikke faktorer der påvirker prognosen i negativ retning er fund af lav hämoglobin og stase af Çvre urinveje. EORTC (European Organisation for Research anf Treatment of Cancer) har udarbejdet risikotabeller for ikke-muskelinvasiv blärecancer. Det er til dato de bedste der findes. Tabellerne er baseret på bläreskylleregimer der ikke omfatter perioperativ intravesikal instillation af kemoterapeutikum og baseret på behandlingsregimer anvendt indenfor de sidste 20 År. Der indgår relativt få patienter med CIS materialet, der ligger til grund for score systemet (51). Der henvises i Çvrigt til afsnittet om molekylärbiologi. Symptomer HÄmaturi i varierende grad og oftest intermitterende opträder hos % af patienter med bläretumor (52). Monosymptomatisk hämaturi er det hyppigste symptom, men hos en del patienter opträder tillige trykken eller smerter bag symfysen eller irritative vandladningsgener (urge og dysuri) samt recidiverende cystitis. Asymptomatiske patienter er typisk patienter med tidligere bläretumor, der får påvist recidiv/ny tumor ved kontrol, men kan også väre fçrstegangstumorer, der tilfäldigt påvises i forbindelse med anden undersçgelse. Makroskopisk håmaturi:

16 Risikoen for bläretumor hos patienter med makroskopisk hämaturi er betragtelig og angives til % afhängig af alder og ledsage symptomer (53;54). Patienter med makroskopisk hämaturi uden anden Åbenbar Årsag må mistänkes for bläretumor og tilbydes altid urologisk udredning. Anden Åbenlys Årsag til makroskopisk hämaturi er eksempelvis katetermanipulation og fçrstegangs blärebetändelse med positiv dyrkning. Mikroskopisk håmaturi: Ved stix undersçgelse er det afgçrende at urinen er frisk ladt og at teststrimlen afläses korrekt eventuelt standardiseret med maskinel afläsning (55). Mikroskopisk hämaturi er i forhold til makroskopisk hämaturi ikke forbundet med samme risiko for bläretumor. Ved screenings undersçgelser findes mikroskopisk hämaturi hos % af en normal befolkning (56;57). Risikoen for patologiske tilstande i urinvejene hos patienter med tilfäldigt påvist mikroskopisk hämaturi eller hämaturi påvist ved screenings undersçgelse er opgjort til 1 2 % (57;58), dog er risikoen for maligne fund hos patienter under 40 År meget lille (54;56;59). Patienter med stix hämaturi og ledsagesymptomer har derimod omkring 10 % risiko for at have tumor i urinvejene. Der bçr derfor henvises til urologisk udredning ved denne patientkategori (59). Et review studie har fundet at asymptomatisk mikroskopisk hämaturi ikke er forbundet med Çget risiko for bläretumor i forhold til baggrundsbefolkningen (60). En valid definition af vedvarende mikroskopisk hämaturi savnes. Positivt resultat ved 2 ud af 3 korrekt udfçrte undersçgelser med minimum 48 timers interval er foreslået (61;62). Patienter under 40 År med tilfäldigt påvist, det vil sige monosymptomatisk, mikroskopisk hämaturi, afgiver ikke indikation for urologisk udredning (63) (Evidensniveau 3). Se også afsnittet om UdredningsforlÇb og pakkeforlçb. Patienter der er udredt for mikroskopisk hämaturi, og hvor der er fundet normale forhold, har en meget beskeden risiko for at der senere påvises en malign Årsag til hämaturien (64). Der er derfor ikke indikation for yderligere opfçlgning. Patienterne bçr tilrådes at henvende sig ved forekomst af makroskopisk hämaturi, irritative vandladningsgener eller recidiverende urinvejsinfektioner.

17 Diagnostik: Urologisk udredning ved hämaturi eller ved mistanke om bläretumor omfatter fçlgende: Anamnese med vägt på urinvejssymptomer, tobaksforbrug og erhvervseksponering Objektiv undersçgelse med palpation af abdomen, rectaleksploration/gu samt vurdering af performance status Urinstix og urindyrkning ved tegn på UVI Biokemi: s-kreatinin CT-urografi Cystoskopi PÅvises bläretumor eller anden form for patologi i blären foretages cystoskopi i anästesi med, så vidt det er muligt, transurethral resektion af tumor, selected site biopsier og bimanuel palpation af blären. I kombination med den histologiske vävsundersçgelse opnås et relativt sikkert billede af tumorstadie og grad. I mange tilfälde vil dette indgreb väre den definitive behandling af bläretumoren. Billeddiagnostik Billeddiagnostik indgår både i udredningen af patienter med mistanke om bläretumor, i stadieinddelingen og ved follow-up af patienter med kendt og behandlet bläretumor (65-78). Udredning og stadieinddeling. Udredningen af bläre- og urinvejscancer har radiologisk to indgangsvinkler: (1) Patienter med hämaturi og (2) patienter, som allerede har fået påvist tumor ved anden diagnostik, fx cystoskopi eller ultralyd, som derfor alene har behov for stadieinddeling. Udredning af hämaturi: CT-urografi har erstattet den konventionelle i.v. urografi, som udredning af hämaturi. ârsagen er at både sensitivitet og specificitet for undersçgelsen er väsentligt stçrre end for iv. urografi (65). Hvis patienten ikke kan få udfçrt CT-urografi, fx fordi kontraststoffet ikke tåles eller fordi der er nedsat nyrefunktion, kan der udfçres MR-urografi eller MR-hydrografi suppleret med CT-stenskanning. Den tekniske udfçrelse af CT-urografi kan ske på en räkke forskellige måder (65), men udfçres i Danmark som regel som en lavdosis CT-skanning med henblik på sten i urinvejene efterfulgt af en CT-skanning af nyrer og urinveje (inkl. leveren) med den såkaldte split-bolus teknik, hvor der i samme skanning er opladning i nyrernes parenkym og udskilt kontraststof i nyrepelvis, ureteres og bläre. Denne teknik giver en marginalt stçrre strålingsdosis end en konventionel i.v. urografi. Hvis de forskellige elementer af CT-urografien (stenskanning, arteriefase, venefase, udskillelsesfase) skannes i hver sin serie, bliver strålingsdosis noget stçrre end ved konventionel i.v. urografi.

18 Stadieinddeling. CT-urografi bçr have en tilsträkkelig udsträkning og kvalitet til vurdering af sygdomsudbredning i hele abdomen og bçr derfor inkludere hele leveren. CT-skanning af thorax har en hçjere sensitivitet end rçntgen af thorax, men måske en mindre specificitet (66). Det rekommanderes, at patienter med invasiv bläretumor, hvor man overvejer behandling med cystektomi, kemoterapi eller kurrativ intenderet stråleterapi, får foretaget CT-skanning af thorax med henblik på metastaser. Evaluering af respons efter kemoterapi udfçres i henhold til RECIST (Response Evaluation Criteria In Solid Tumors) kriterierne (78). BlÅrecancer og PET/CT: Der findes relativt få egentlige sammenligninger af ren CT og PET/CT ved blärecancer. De fleste studier fokuserer på besvärligheden ved at finde blärecancer i blären og mindre på stadieinddeling udenfor blären. Der findes således ikke i Çjeblikket et grundlag for at anbefale PET/CT i stedet for hverken CT(urografi) eller MRI ved diagnostik og stadieinddeling af blärecancer (79;80) Urethrocystoskopi Bimanuel palpation: Der skal udfçres bimanual palpation for at vurdere om der foreligger infiltration af bläreväggen, - om tumor er mobil, - om tumor i givet fald sträkker sig til bäkkenväggen eller der er mistanke om involvering af prostata/vagina. Det er afgçrende, at palpations forholdene er gode hos patienter mistänkt for invasiv sygdom, hvorfor det kan väre nçdvendigt med generel anästesi for at sikre tilsträkkelig relaksation. Endoskopisk resektion: Det anbefales at indfçre cystoskopet under visuel kontrol for ikke ved blind indfçring at lädere urethra eller fräse evt. urethratumorer bort. Tumorer beskrives med antal, stçrrelse, og lokalisation. Endvidere beskrives om de er solide eller papillifere, bredbasede eller stilkede, samt om tumor er ulcererende eller nekrotisk. Den Çvrige slimhinde i blären og urethra beskrives. BlÄrens forväg specielt den distale del repräsenterer et delvist blindt område, der kan väre vanskelig at overskue specielt med optikker med under 30 graders vinkling. Det kan her väre nçdvendigt at anvende 70 graders optik for at visualisere nederste del af forväggen. Ved resektion af bläretumor fjernes alt synligt väv om muligt, og til en dybde, der sikrer detrusor muskulatur i präparatet. Biopsi fra resektionsfladen giver ikke yderligere oplysninger. Komplet resektion af tumor foretages, hvis det er rimeligt og muligt. Findes stçrre og oplagt malign tumorer hos patienter egnede til

19 cystektomi tages alene repräsentative resektionsbiopsier i kanten af tumor, således at invasionsdybden kan vurderes histologisk. Findes store mängder papillomatçst tumorväv kan det väre hensigtsmässigt at foretage resektion i to eller flere seancer. Ved resektion på sideväggen af blären i närheden af ureterostier er der risiko for påvirkning af n. obtoratorius. Det anbefales ved sådanne resektioner, at patienten relakseres for at undgå obtoratoriusspasmer og eventuelt at anvende bipolar resektion samt at undgå distension af blären ved regulation af mängden af skylleväske. Selected site biopsier: Flad dysplasi er ikke nçdvendigvis synligt ved cystoskopi. Ved selected site biopsier tages väv fra seks forud bestemte områder. Biopsier tages med cold cup biopsitang. Den diagnostiske sikkerhed for påvisning af tilstedevärende dysplasi er ukendt. Biopsier tages fra fçlgende områder i bläre og pars prostatica urethrae BlÄrens forväg BlÄrens bagväg Lateralt for hçjre ureter ostie Lateralt for venstre ureter ostie Trigonum Colliculus eller lige proximalt herfor Cytologisk undersçgelse af urin og skyllevåske: Cytologisk undersçgelse af celler fra urin og skylleväske anvendes primärt til påvisning af fladeformede neoplasier (81) samt til opfçlgning af high grade tumores specielt ved negativ cystoskopi. Urin kan evt. udhentes med sprçjte på det fleksible skops vandkanal i forbindelse med kontrolcystoskopi. Ved mistanke om lokaliseret flad dysplasi kan området med sprçjten spules med urin, der derefter suges ud til cytologi. PÅlideligheden af urin cytologi er velundersçgt, med en hçj specificitet uanset tumor type, samt en lav sensitivitet ved low grade tumorer og en ganske hçj sensititivet (80-90 %) ved high grade tumorer og ved CIS (52). Det antages, at sensitiviteten ved PUNLMP er ca. 10 %, ved low grade tumorer ca. 30 %, ved high grade tumorer % og ved CIS ca. 80 %. I hvor stort omfang urin cytologi bidrager i udredningen af patienter med hämaturi er imidlertid på det seneste draget i tvivl (82;83), idet tumorforandringerne påvises ved rçntgendiagnostik og cystoskopi. Materialets håndtering:

20 Urinen eller skylleväske ( ml) tilsättes 70 % alkohol i forholdet 1:1 Blandingen opbevares i kçleskab til den cytodiagnostiske undersçgelse foretages Cytologisk undersçgelse af urin eller skylleväske anbefales ved fçlgende forhold: 1. I forbindelse med kontrol af high grade urotelial neoplasi inklusiv CIS. 2. SkyllevÄske fra urethra hos cystektomerede patienter med efterladt blindlukket urethra. Cytologisk undersçgelse af urin eller skylleväske fra patienter, der tidligere er strålebehandlede i bäkkenregionen, er skyllet med BCG eller Mitomycin indenfor 4-6 uger eller svärt inficerede patienter, er vanskelig at vurdere, og kan ikke anbefales. Der findes flere tests til undersçgelse af urin med henblik på påvisning af bläretumor. Ingen af disse tests har stçrre specificitet end cytologisk undersçgelse. Flere af testene har dog stçrre sensitivitet end cytologisk undersçgelse for low grade bläretumorer, men for high grade tumorer er sensitiviteten ikke väsentlig hçjere. Det må konkluderes at der aktuelt ikke findes tests, der kan anbefales som erstatning for cytologisk undersçgelse af urin og skylleväske (84). UdredningsforlÇb og pakkeforlçb Patienter henvist med makroskopisk eller mikroskopisk hämaturi, hvor der findes normale forhold ved CTurografi og cystoskopi kan afsluttes. Patienterne anbefales fornyede undersçgelser hvis der senere opträder symptomer fra urinvejene eller fornyet makroskopisk hämaturi HvornÅr en patient skal henvises til udredning i et pakkeforlçb fremgår af fçlgende tekst fra Sundhedsstyrelsens PakkeforlÇb for kräft i bläre og i nyrer : Begrundet mistanke kriterier for henvisning til pakkeforlçb Begrundet mistanke om kräft i blären eller nyre omfatter: Patienter med synligt blod i urinen uden anden Çbenbar Çrsag Gentaget ikke synligt blod i urinen hos patienter over 40 Çr kombineretmed symptomer i form af smerter i bläreregionen og/ellervandladningsgener (kräft i blären) eller flankesmerter og/eller palpabel udfyldning (kräft i nyre)

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

KRÆFT I URINVEJENE. Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008

KRÆFT I URINVEJENE. Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for KRÆFT I URINVEJENE Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, maj 2008 Det faglige grundlag er baseret

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Bilag til Kræftplan II. Blæretumorer. Introduktion. Organisation. Forebyggelse. Udredning. Bilag 9.1 F Urinvejskræft

Bilag til Kræftplan II. Blæretumorer. Introduktion. Organisation. Forebyggelse. Udredning. Bilag 9.1 F Urinvejskræft Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 F Urinvejskræft Bilag Overlæge til Peter Kræftplan Iversen, Rigshospitalet II (prostatakræft) Overlæge Peter Thind, Rigshospitalet (blæretumorer) Ledende overlæge Erik

Læs mere

KOMPENDIUM I KLINISK CYTOLOGI URINVEJSCYTOLOGI

KOMPENDIUM I KLINISK CYTOLOGI URINVEJSCYTOLOGI KOMPENDIUM I KLINISK CYTOLOGI URINVEJSCYTOLOGI Udarbejdet af bioanalytikerne DORTHE EJERSBO PREBEN SANDAHL MARIANNE SCHOU MARTINY Redigeret 2014 FORORD Ikke-gynækologisk cytologi er en stadig voksende

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg -Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg Molekylærbiologiske og immunhistokemiske

Læs mere

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom.

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Anbefalingerne udarbejdede af: Overlæge,Dr.Med.BirgitGuldhammerSkov.BispebjergHospital,PatologiskAfdeling. Professor,overlægeMogensVyberg.AalborgUniversitetshospital,PatologiskInstitut.

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER 24 PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER Omhyggelig undersøgelse og rapportering af patoanatomiske

Læs mere

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE INDIKATORER 1. Stråledosis... 5 2. Deltagelse... 6 3. Overholdelse af fastlagt

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINIER Karcinom i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus

NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINIER Karcinom i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus NTIONLE KLINISKE RETNINGSLINIER Karcinom i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus Udarbejdet af arbejdsgrupper fra Dansk Kirurgisk Selskab Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Dansk Thoraxkirurgisk

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Deskriptiv statistik. for C-niveau i hf. 2015 Karsten Juul

Deskriptiv statistik. for C-niveau i hf. 2015 Karsten Juul Deskriptiv statistik for C-niveau i hf 75 50 25 2015 Karsten Juul DESKRIPTIV STATISTIK 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?...1 1.2 Hvad er grupperede og ugrupperede data?...1 1.21 Eksempel pä ugrupperede

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Gynækologi og Obstetrik 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Kliniske retningslinier for behandling af Kolo-Rektale Levermetastaser (KRLM) Udarbejdet af Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG) 2010-2011

Kliniske retningslinier for behandling af Kolo-Rektale Levermetastaser (KRLM) Udarbejdet af Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG) 2010-2011 Kliniske retningslinier for behandling af Kolo-Rektale Levermetastaser (KRLM) Udarbejdet af Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG) 2010-2011 1 Indholdsfortegnelse Kliniske retningslinier for behandling

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Udvalg nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Medlemmer af udvalget Olfred Hansen

Læs mere

LUNGECANCER VISITATION, DIAGNOSE & STADIEINDDELING. Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3. Lungerelaterede symptomer:...

LUNGECANCER VISITATION, DIAGNOSE & STADIEINDDELING. Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3. Lungerelaterede symptomer:... LUNGECANCER VISITATION, DIAGNOSE & STADIEINDDELING Indholdsfortegnelse Visitering & Diagnostik i Primærsektoren... 3 Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3 Lungerelaterede symptomer:...

Læs mere

sammenhänge 2008 Karsten Juul

sammenhänge 2008 Karsten Juul LineÄre sammenhänge y x 3 3 008 Karsten Juul Dette häfte er en fortsättelse af häftet "VariabelsammenhÄnge, 008". Indhold 8. Hvad er en lineär sammenhäng?... 3 9. Hvordan ser grafen ud for en lineär sammenhäng?...

Læs mere

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi (DSHHO) og Den Danske Hoved-Hals

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT (udkast udarbejdet af Hoved-Hals arbejdsgruppen og DAHANCA 4-11-2007)

Læs mere

Nuklearmedicinske hybridmodaliteter

Nuklearmedicinske hybridmodaliteter Nuklearmedicinske hybridmodaliteter Radiograf Rådet, oktober 2013 Overlæge Søren Hess Nuklearmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital 3 måneder, der ændrede verden November 1895 Januar 1896 Røntgen

Læs mere

Den danske indsats - status. Frede Olesen

Den danske indsats - status. Frede Olesen Den danske indsats - status Overordnet! Pakkeforløb har betydet kortere vente3der for mange pt. Godt!! Diagnosecentre bliver bedre og bedre nu mere end 15 i de 5 regioner! Læger og pa3enter gladere! Selve

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Indberetning til. Dansk Lunge Cancer Register. Manual

Indberetning til. Dansk Lunge Cancer Register. Manual Indberetning til Dansk Lunge Cancer Register Manual Forord Hermed den nye udgave af manualen for indberetningen til Dansk Lunge Cancer Register (DLCR). DLCR er nu en del af Den Nationale Kliniske Kræftdatabase

Læs mere

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier.

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier. 1 DBCG 1.1 Indledning DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group) er en tværfaglig landsdækkende organisation, som blev etableret i 1977 på initiativ af Dansk Kirurgisk Selskab. Formålet var på landsplan

Læs mere

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Bilag 1. Udarbejdelse af den indledende spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1. Udarbejdelse af den indledende spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Udarbejdelse af den indledende spørgeskemaundersøgelse Tanken bag dette spørgeskema var; at skabe belæg for at emnet i vores problemstilling var reelt eksisterende. Vi ønskede at spørgeskemaet

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II 1 Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 D Tarmkræft Overlæge Steffen Bülow, Hvidovre Hospital Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling af kolorektal cancer (KRC) bør samles i 10-15 kolorektale enheder med

Læs mere

VISITATION, DIAGNOSTIK & STADIEINDELING

VISITATION, DIAGNOSTIK & STADIEINDELING VISITATION, DIAGNOSTIK & STADIEINDELING Indholdsfortegnelse Visitering & Diagnostik i Primærsektoren... 3 Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3 Hoste... 3 Åndenød... 3 Thoraxsmerter...

Læs mere

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register

Læs mere

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Landsdækkende database for patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk Årsrapport 2012 (Perioden 1. januar - 31. december 2012) Endelig udgave

Læs mere

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL

GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL Signe Wildt Overlæge, Ph.d Køge Sygehus DSKE 17. marts 2015 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - DSGH Christian Lodberg Hvas Michael Dam

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan

Læs mere

neuroblastom Børnecancerfonden informerer

neuroblastom Børnecancerfonden informerer neuroblastom i neuroblastom Der findes ingen kendt årsag til at sygdommen opstår, ej heller i de tilfælde, hvor sygdommen er medfødt. Kun i meget sjældne tilfælde kan der findes en øget risiko for, at

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

Atypisk keratit: Nye muligheder for tidlig diagnostik kan føre til milde forløb

Atypisk keratit: Nye muligheder for tidlig diagnostik kan føre til milde forløb Esben Nielsen Jesper Hjortdal Anders Ivarsen Atypisk keratit: Nye muligheder for tidlig diagnostik kan føre til milde forløb Indledning Hermed følger et klinisk orienteret resumé over de vigtigste typer

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

TS-kursus 2015 Esofagus og ventrikel

TS-kursus 2015 Esofagus og ventrikel TS-kursus 2015 Esofagus og ventrikel Overlæge Jane Preuss Hasselby Disposition Benigne og præmaligne forandringer i eosfagus og den gastroesofagale overgang (GEJ) Maligne tumorer i esofagus og GEJ Ventriklens

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose AL Amyloidose Dette kapitel gennemgår de med myelomatose beslægtede tilstande, der med en samlet betegnelse hedder amyloidose. Hovedvægten er lagt på AL Amyloidose herunder symtomer, diagnosticering, behandling

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Klaringsrapport vedrørende. udredning og behandling af cancer pancreatis

Klaringsrapport vedrørende. udredning og behandling af cancer pancreatis Klaringsrapport vedrørende udredning og behandling af cancer pancreatis September 2008 DPCG Klaringsrapport 2008 Side 2/94 Indholdsfortegnelse FORORD...4 INCIDENS, ÆTIOLOGI OG SYMPTOMER...6 INCIDENS...

Læs mere

07-09-2015. What to look for!!!!!! Elementerne i billeddiagnostik. 90% af manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik

07-09-2015. What to look for!!!!!! Elementerne i billeddiagnostik. 90% af manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik 90% af manglende og fejldiagnoser Klinisk og radiologisk diagnostik Diagnose Alder, køn Anamnese Henvisning Anatomisk lokalisation Anamnese Klinisk undersøgelse Klinisk undersøgelse Konklusion?? What to

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

sammenhänge for gymnasiet og hf 2010 Karsten Juul

sammenhänge for gymnasiet og hf 2010 Karsten Juul LineÄre sammenhänge for gymnasiet og hf y 0,5x 2,5 200 Karsten Juul I dette häfte har jeg gjort meget for at teksten er skrevet sçdan at du nemmere kan fç overblik over reglerne og den sammenhäng der er

Læs mere

Behandling af sarkomer og aggressive benigne tumorer

Behandling af sarkomer og aggressive benigne tumorer Behandling af sarkomer og aggressive benigne tumorer August 2007 Udarbejdet af Dansk Sarkom Gruppe v/anders Krarup-Hansen. Overlæge. phd., Formand for Dansk Sarkom Gruppe, Onkologisk afdeling. Herlev Hospital

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Vi har nyrekræft. En praktisk vejledning til patienter og deres pårørende

Vi har nyrekræft. En praktisk vejledning til patienter og deres pårørende Vi har nyrekræft En praktisk vejledning til patienter og deres pårørende FORORD DaRenCa Der diagnosticeres mellem 600 og 700 nye tilfælde af nyrekræft om året i Danmark. Der er sket markante fremskridt

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering

Læs mere

Urologi i almen praksis -plan

Urologi i almen praksis -plan Urologi i almen praksis -plan UVI Inkontinens/LUTS /Overaktiv blære Prostata-cancer Hæmaturi Erektil dysfunktion Nyrebækkenbetændel se Uretetrit/epididymit Sten Børn, kirurgiske emner Gen. Ext. Opsamling

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere