Valgtrommer på vej. Fynskalenderen. Fyns Radikale Venstre Nr. 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Valgtrommer på vej. Fynskalenderen. www.drv.dk/fynsamt. Fyns Radikale Venstre 2004 - Nr. 4"

Transkript

1 Fra FRV til dig: Godt nytår! Fynskalenderen Valgtrommer på vej ONSDAG DEN 26. JANUAR 2005, kl : Ekstraordinært amtsdelegeretsmøde på Ringe Bibliotek! Det ekstraordinære amtsdelegeretsmøde indkaldes for at vælge mindst 6 kandidater til det kommende Regionsråd Syd (mere om dette på side 13-15). Ethvert medlem kan indstille kandidater. Forslagene skal være formanden i hænde senest ugedagen før opstillingsmødet. Mødet indledes kl Kl kan vi desuden byde på en spændende debat om landbrugspolitik med den radikale MF er Martin Lidegaard og Ib W Jensen, formand for Familielandbruget og medlem af Landbrugsrådet. Vel mødt! Radikale valgstrategier på fynsk ~ Marianne Jelved: Det er meget enkelt... ~ Hvad skal DRV i regionsrådet? Fyns Radikale Venstre Nr. 4

2 2 Dette nytårsnummer af Måske! udkommer kun i pdf-format, da bestyrelsen har valgt at spare udgivelsespengene til et særligt valgnummer, der kommer, når folketingsvalget udskrives. Hvis du kender nogen fynske radikale, der ikke har modtaget bladet men enten har en mailadresse eller internet-adgang, så opfordr dem til at melde sig til FRV's mailingliste på eller gå ind på hjemmesiden hvorfra bladet snart kan downloades. Det kommende valgnummer kan vise sig at være lige på trapperne! Men også nytårsnummeret her fokuserer på folketingsvalget. Marianne Jelved har bidraget med sit syn på den kommende radikale valgstrategi. Vi har fulgt op på dette emne med en undersøgelse af de Indhold Leder & kolofon 2 Det er meget enkelt... 3 Radikale valgstrategier på fynsk: Lars Kaspersen 6 Solveig Gaarsmand 7 Pia Petersen 8 Karen Krebs 9 Morten Kirk Jensen 11 En ny forening er født Hvad skal DRV i regionsrådet? 13 Webmaster søges stadig 15 Vandmiljøplan uden ambitioner 16 Fynskalenderen 20 Valgtrommer på vej fynske radikale folketingskandidaters holdninger. Som udgangspunkt har vi stillet samtlige kandidater spørgsmålet. Hvad bør være det Radikale Venstres kommende valgstrategi? Skal partiet binde sig tæt til Mogens Lykketoft, tilnærme sig VK-regeringen, satse på en uafhængig protestprofil eller noget helt fjerde?, hvorefter vi i nogle tilfælde har spurgt ind til særlige aspekter af kandidaternes anbefalede strategi. Fem af kandidaterne har deltaget, og demonstrerer på de følgende sider, at der endnu ikke er noget fælles fodslag, men derimod et imponerende katalog af ideer - mange gennemtænkte og enkelte vidtløftige. Døm selv! MÅSKE! udgives af Fyns Radikale Venstre og udsendes gratis til foreningens medlemmer samt udvalgte medier og biblioteker. Formålet med bladet er at synliggøre og opmuntre den politiske aktivitet hos alle radikale i Fyns Amt og sikre indsigt i det politiske liv på tværs af kommunegrænserne. Da portostøtten er bortfaldet, har bladet måttet spænde livremmen ind. For at kunne holde vores budget sender vi fremover kun ét blad ud til de modtagere, der bor på samme adresse, ligesom vi fremover nøjes med tre udgivelser årligt. Til gengæld har vi ved at skifte trykkeri kunnet sætte trykkvaliteten op og få farver på forsiden uden ekstraomkostninger. Redaktionen - består af Rasmus S. Larsen (redaktør), Dorit Myltoft, Eilif Frank, Asger Madsen og Niels Sinding. Men medlemskommunikationen kan sagtens blive endnu bedre, så hvis du har talent for at skrive eller forstand på layout og webdesign, så henvend dig uden tøven til som også gerne modtager indlæg! Layout Rasmus S. Larsen Oplag 781 eksemplarer. Tryk Etryk.dk - One Way Tryk a/s Tlf.: Mail: af Marianne Jelved Der er valgrygter på hvert et gadehjørne: "Hvad nu hvis?" Ja, hvad nu hvis Det Radikale Venstre virkelig gik til den i en valgkamp, der har betydning for Danmarks fremtid? Ikke fire år mere af samme slags! Det Radikale Venstre arbejder for, at ethvert menneske har mulighed for at skabe sin fremtid som et myndigt menneske, og det kræver et stærkt fællesskab at kunne give den mulighed. Det fællesskab skabes af et demokrati, der bygger på principper som ligeværd, lighed for loven, ligebehandling, retssikkerhed og beskyttelse af minoriteter. Grundlaget for disse principper er, at et menneske har værd i sig selv. Det betyder, at der skal vises respekt for det enkelte menneskes værdighed, integritet og sårbarhed. For Det Radikale Venstre gælder det ikke kun i det danske samfund, men i verden som helhed. Derfor arbejder vi stædigt for en international retsorden, der bygger på stærke internationale institutioner, der kan håndhæve fælles internationale spilleregler, og for udbredelsen af demokrati og respekt for menneskerettighederne. Hvorfor indleder jeg med det grundlæggende radikale projekt? Er der ikke almindelig enighed om de principper? Nej, desværre ikke i handling. Dan- Det er meget enkelt... 3 marks omdømme lider skade. Danmark overholder ikke sine internationale forpligtelser, når det gælder reglerne for familiesammenføring og administrationen af dem, men kritiseres for at krænke bl.a. Den europæiske Menneskerettighedskonvention. Regeringen har ført Danmark i krig i Irak uden nogen form for legitimitet i FN s sikkerhedsråd, og den har meddelt, at den vil sikre, at Danmark ikke skal være med i fælles EUregler for asyl- og indvandring. Statsministeren problematiserer Tyrkiets mulige medlemskab af EU, selvom Tyrkiet på et tidspunkt opfylder alle EU s krav for at blive medlem. Regeringen erklærer krig mod smagsdommere og dermed problematiseres den åbne debat. Der er en lang række eksempler på, at de demokratiske principper presses i disse år. Tilmed skærer regeringen stærkt i dansk ulandsbistand og har afskaffet bevillingerne, der skulle bruges til, at Danmark kunne styrke det internationale arbejde for miljø, fred og stabilitet (MiFreSta-rammen). Der er mennesker og skæbner bag alle disse ændringer. Jeg mener, at enhver dansk statsborger skal have Danmark som helle i verden, hvor man altid kan bo med sin familie. Før VK og DF fik magt, kunne danske unge rejse ud i verden og studere, arbejde, forelske sig og stifte familie og på et tidspunkt vende hjem og bo i Danmark. Det kan de ikke i dag. Det er i dyb modstrid med den globalisering, Danmark er en del af.

3 4 Det er meget enkelt... Danmark skal føre en politik, der utvetydigt lever op til vores internationale forpligtelser, og som er præget af medmenneskelighed. Danmark er et af de rigeste lande i verden, så vi har en forpligtelse til at føre an i hjælpen til de fattigste i verden. Danmark skal gå helt og fuldt med i EU og andet internationalt samarbejde. Før sidste valg tog vi det for givet. Sådan er det ikke i dag. DRV skal satse al vores indflydelse på, at det bliver fremtidens politik for Danmark igen. I Danmark står vi over for en række udfordringer, der er meget synlige. Ingen politiker kan være i uvidenhed om dem. Det er globaliseringen, den demografiske udvikling og behovet for en holdbar velfærd. Og det er presset på den internationale retsorden og de demokratiske principper. Det Radikale Venstre har sine svar på de udfordringer. Det er svar, som understøtter det radikale projekt. Først og fremmest er uddannelse nøglen til fremtiden. Det gælder om at styrke de kreative kræfter hos alle. Vi skal leve af at udvikle og bruge ideer til at finde bedre løsninger. Det har vi været gode til i mere end 100 år. Vi skal understøtte udviklingen af Det Kreative Danmark. Folkeskolen skal derudover løse sin opgave, så alle børn er velrustet til fremtidens mange udfordringer. Vi skal have et langsigtet udviklingsprogram, der giver alle unge muligheder for uddannelse efter folkeskolen. Der er brug for en tredje ungdomsuddannelse ved siden af de faglige uddannelser og gymnasiet. Den holdbare velfærd kræver, at vi kan skabe mange tusinde nye arbejdspladser. Vi stiller forslag om at sænke skat på arbejde, så der bliver en ny efterspørgsel efter service. Vi taler om mere end flere i arbejde. Det skal være med til at skabe overskud, der kan betale gælden ned. Vi vil ikke sende regningerne videre til næste generation. Det vil også kunne styrke integrationen. Vi er parate med forslag til en omfattende politik for integration, og med forslag til reformer af arbejdsmarkedet, der styrker fællesskabet, når alle på arbejdsmarkedet er med i kollektive forsikringsordninger mod ledighed. Den holdbare velfærd skal skabe tryghed for fremtiden også, når det gælder et miljø, hvor vi ikke hver dag skal være bekymret for vores natur og vores sundhed. Vi har fået forkortet ventetiderne til behandlinger i sundhedsvæsenet med to uger. Det har kostet 3,5 mia. kr. Tænk hvad vi kunne have fået af forebyggelse for de samme penge. Tænk hvis vi havde fastholdt førerpositionen, når det gælder udviklingen af vedvarende energi og bæredygtige produktioner. Miljøpolitikken skal være målrettet både nationalt og internationalt. Borgeren skal have indflydelse på sin egen situation. Derfor skal kerneopgaver i velfærdssamfundet som uddannelse, pasning og pleje og sikkerhedsnettet under den enkelte løses i et samspil med borgeren. Den offentlige sektor skal bygge på tillid til medarbejderne, som skal have mere frihed og ansvar for at løse opgaverne sammen med de berørte borgere. Det betyder større fleksibilitet og mindre central regelstyring og kontrol. Det er nogle af de centrale politiske temaer, der har været rettesnor for partiets politik: at give det enkelte menneske muligheder for at skabe sin egen fremtid som et myndigt menneske i et stærkt fællesskab, der bygger på demokratiske principper. På vores hjemmeside kan alle se de konkrete forslag, partiet og folketingsgruppen har arbejdet med i de senere år. Nu står vi over for et folketingsvalg. Den politiske situation i Folketinget er domineret af, at VK-regeringen har et fasttømret flertal med DF. VK-regeringen har afvist behovet for ændringer af velfærdssamfundets indretning, der kan skabe bedre muligheder for fremtiden. Den venter på velfærdskommissionen, der meget belejligt først skal komme med sine forslag efter et folketingsvalg. Det Radikale Venstre har fra sag til sag forsøgt at få indflydelse på flertallets politik, men på de afgørende strækninger har regeringen valgt en politik med DF, og DF s og DRV s politik er vitterligt grundlæggende forskellig. Alene forskellen i menneskesyn taler sit eget sprog. Det er meget enkelt... 5 Det Radikale Venstres vælgere har - og skal kunne have tillid til, at partiet påtager sig et ansvar for at søge maksimal indflydelse for at få gennemført en politik, der fører i den rigtige retning set med radikale øjne. Jeg forventer, at VK-regeringen vil gå til valg på en videreførelse af den politik, som statsministeren har talt stolt om i tre år. Det er en politik, som Det Radikale Venstre ikke har kunnet støtte. Vi er i stærk opposition til det herskende flertal. Det er ikke kun DF s politik, men også regeringens politik på en række områder, vi er grundlæggende uenige i. Derfor skal vi gå til valg på at få brudt det herskende flertal. Der er brug for en anden politik, hvis Danmark skal løfte sine forpligtelser internationalt, og hvis vi i Danmark skal finde de konstruktive og fremadrettede svar på globaliseringen, på de demografiske forandringer og på et ansvarligt velfærdssamfund. Som den politiske virkelighed ser ud nu, så kræver det et regeringsalternativ. Hvis det lykkes at bryde det herskende flertal, så har S og R et fælles ansvar for at skabe et regeringsgrundlag, der fører i den rigtige retning. Det er for vigtigt til, at det kan overlades til S alene. Hvis ikke det herskende flertal brydes, så fortsætter VK sammen med DF. De vælgere, der ønsker en anden politik, skal stemme på DRV. Jo flere mandater, jo stærkere kan vi gøre vores indflydelse gældende. Det er meget enkelt.

4 6 Lars Kaspersen (Odense 3. kreds): Selvstændig radikal reformprofil Radikale valgstrategier på fynsk Radikale valgstrategier på fynsk 7 Spørgsmål: Hvad bør være det Radikale Venstres kommende valgstrategi? Skal partiet binde sig tæt til Mogens Lykketoft, tilnærme sig VK-regeringen, satse på en uafhængig protestprofil eller noget helt fjerde? Egentligt mener jeg at det bør give sig selv. Det Radikale Venstre vil reformere Danmark bl.a. ved at gennemføre en ambitiøs skattereform, der skal skaffe flere end nye jobs. Vi vil have gennemført en humanistisk udlændingepolitik med respekt for mennesker og deres naturlige borgerlige rettigheder. Og i det hele taget vil vi føre en politik, der er præget af mod mere end af taktiske hensyn. Det skal vi være stolte over. Men ærlig talt så står vi ret alene med vore politiske ønsker på en række vigtige områder, og det er en illusion at tro på, at andet en stærk radikal fremgang kan sikre, at vi får politisk magt som vi har agt. Derfor skal vi radikale gå til valg på vores egen glimrende politik, og ikke begrænse os selv med kunstige hensyn til Lykketoft eller nogen andre. For mig er regnestykket enkelt: jo flere radikale mandater, jo større er muligheden for at få gennemført radikal politik. Vi får flest mandater ved at køre en selvstændig radikal reformprofil i den kommende valgkamp, og det skal derfor være min anbefaling for valgkampen - også her på Fyn. Spørgsmål: Bør DRV indgå i et regeringssamarbejde efter næste valg - og skal vi pege på én bestemt statsministerkandidat på forhånd? Vi skal indgå i et regeringssamarbejde med Socialdemokraterne, hvis det er den ramme der giver bedst mulighed for at gennemføre radikal politik. For mig er regeringsmagten absolut ikke noget der er afgørende i sig selv. Regeringsmagt er kun et middel - ikke et mål. Giver sammensætningen af Folketinget os gode muligheder for at gennemføre radikale samfundsreformer ved at stå frit, så skal vi gøre det. Jeg så gerne, at vi kunne komme med Marianne Jelved som den radikale statsministerkandidat, men jeg tror desværre ikke at vi er i en position til, at vi kan gøre dette med tilstrækkelig troværdighed. Ser vi realistisk på det, kommer vi derfor nok til i udgangspunktet at pege på Mogens Lykketoft som forhandlingsleder, og dermed som statsminister. Blot skal vi hele tiden huske på, at det vigtigste i den radikale valgkamp ikke er denne slags politiske kabale- spørgsmål, men det konkrete politiske indhold som vi går til valg på at anbefale vælgerne. Solveig Gaardsmand (Faaborg-kredsen): Sober valgkamp Spørgsmål: Hvad bør være det Radikale Venstres kommende valgstrategi?, etc. Radikale bør satse på en sober valgkamp, hvor grundskole, uddannelse og forskning er i centrum. Derudover skal integrationspolitik fylde meget ud fra det synspunkt, at alle internationale aftaler skal overholdes - også af Danmark. Der er ingen tvivl om, at både Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti vil slås om vælgerne og mane spøgelser frem om indvandrere og linke det til terrorisme. Her skal vi være det troværdige parti, der holder os til menneskerettigheder og krav om bedre forhold for tosprogede i skolen, samt bedre adgang til arbejdsmarkedet og afskaffelse af ghettoer. Til gengæld må det forventes, at der fra indvandrernes side er forståelse for, at alle skal lære dansk og må hjælpe i holdningsbearbejdelse mod ekstremistiske holdninger. DRV s politik ligger tættest op af Socialdemokraternes, så det må være naturligt at signalere, at DRV efter valget forventer at samarbejde med dem. Det kan være vanskeligt at se meningen med at samarbejde med VK, så længe de kører en politik fjernt fra DRV's, men valgresultatet og forhandlingerne derefter vil være altafgørende. En uafhængig protestprofil vil signalere, at vi allerede før valget har besluttet os for at være i opposition. Det ville være uklogt. Det store problem er Lykketoft: han bliver ikke betragtet af andre end sig selv som en kommende statsminister! Men når nu Socialdemokraterne ikke kan tage sig sammen til at finde en ny leder, må vi se til fra sidelinjen og leve med deres valg! Spørgsmål Hvordan skal DRV så opretholde sin troværdighed, hvis Socialdemokraterne fører valgkamp på, at tilknytningskravet eller 24-reglen skal bevares for enhver pris? Efter min mening må både Socialdemokraterne og DRV lægge op til, at de er to selvstændige partier, der har hver sin politik. Der er ting vi ved før valget, at vi er enige om, og andre punkter, hvor det kniber med enigheden - ellers var der jo ikke grund til at vælgerne tilhører hver sit parti! Næste skridt er, hvad vi bliver enige om efter valget. Vi kan godt være i regering med et parti, vi ikke er 100% enige med på alle punkter - sådan er det jo også med den nuværende regering og dens forfærdelige støtteparti! Vi skal lade være med at lade os drive rundt i manegen af regeringspartiernes fokus på +/- 24 årsreglen og sige, at politikken

5 8 Radikale valgstrategier på fynsk på området må afhænge af forhandlinger og aftaler efter valget. Det er der ingen slingrekurs i - men det er der derimod i Fogh og Bertels integrationspolitik, når vi den ene gang efter den anden ser, hvordan de ændrer holdning til konkrete sager for at opnå positiv omtale i pressen - det er billig spin, og det skal vi ikke forfalde til. Det er usympatisk taburetklæberi fra partier, der kun tænker på at føre populærpolitik for at blive genvalgt. Vi skal stå ved vores politik og forhandle os frem til aftaler, der giver mest mulig rum for radikal politik. Pia Petersen (Odense 1. kreds): Skærp profilen Spørgsmål: Hvad bør være det Radikale Venstres kommende valgstrategi?, etc. Beklageligvis vil min besvarelse af spørgsmålet være lidt pessimistisk, da udgangspunktet er, at jeg desværre ikke tror på et regeringsskifte efter det kommende valg. Meningsmålingerne taler deres tydelige sprog, og årsagssammenhængen er ligetil. Mogens Lykketoft er langt fra en mand af folket, og vil aldrig være i stand til at hente alle de tabte stemmer tilbage fra Dansk Folkeparti. Derfor er det min klare holdning, at vi så vidt muligt skal fokusere på ren Radikal politik og skærpe vores egen profil. Vi skal som Radikale ikke blot fremstå som et appendiks til Socialdemokraterne og gå på kompromis med vores egen politik blot for at føje Lykketofts tropper. I stedet skal vi fokusere på fremtiden og på indflydelse. Selv før Baunsgaard var det Radikal politik, at det vigtigste er hvad vi samarbejder om og ikke hvem vi samarbejder med. Ikke dermed ment at vi skal bakke op om en borgerlig regering, for det kan der absolut ikke være tale om. Vi skal søge maksimal indflydelse under de gældende vilkår og føre ægte Radikal politik. Jeg mener, at vi skal arbejde på at forhøje vores eget mandattal ved en klar og selvstændig profil, og dermed det bedst tænkelige valg for Det Radikale Venstre, så vi atter bliver tungen på vægtskålen. Spørgsmål: Hvilke mærkesager skal styrke DRV's profil - og hvilke partier skal vi især satse på at trække stemmer fra? Det er aldrig let at slå sig fast på et par enkelte radikale mærkesager og sige, at det er dem, der skal fokuseres på, hvis vi vil vinde valget. Med de nuværende meningsmålinger, ser det desværre ikke ud til, at regeringsmagten kan erobres, men positionen som magtfuldt oppositionsparti kræver flere mandater, end Det Radikale Venstre kan mønstre i dag. Vi er i dag det eneste parti til højre for SF, der kan promovere sig på et humant menneskesyn og 100% respekt for retsstaten - det er de områder, vi skal være dygtigere til at kommunikere ud til vælgerne. Det er min klare opfattelse, at vi skal distancere os fra de omkringliggende partier, og ikke blot gå i Socialdemokraternes fodspor. Der kan ikke herske tvivl om, at der lige nu sidder mange Socialdemokratiske vælgere med en dårlig smag i munden over, at de på en række centrale områder ikke kan skelne mellem Socialdemokraternes politiske udspil, og den politik regeringen fører tæt støttet af Kjærsgaard, Thulesen, Skaarup og fætrene Det er de vælgere vi skal forsøge at vinde over til os! Samtidig skal vi søge at friste de Kristendemokrater, der ikke kan acceptere at støtte en borgerlig regering og ikke mindst De Konservative, der ikke ønsker, at dansk politik skal være ensidig blokpolitik. Karen Krebs (Nyborg-kredsen): Tre med et smæk! Spørgsmål: Hvad bør være det Radikale Venstres kommende valgstrategi?, etc. På DRV's hjemmeside er der ikke rigtig noget med bid at blive klogere på og Radikale valgstrategier på fynsk 9 Mogens Lykketoft slås med VK-regeringen om ophavsretten til politiske valgslogans. Ikke rigtig noget for en radikal fritænker. Vi skal stå på egne ben og vælge den femte mulighed. Turde træffe visionære beslutninger og handle på vegne af landets borgere. Skal det radikale Venstre bemærkes i en kommende valgkamp må vi udvise vilje og mod til at tænke visionært og utraditionelt. 'Er du i tvivl stem radikalt', og det er hvad jeg er og gør. Jeg tvivler på at vi i fremtiden kan bevare et demokratisk folkestyre hvor kun 5 % af danskerne reelt har valgt at have indflydelse gennem medlemskab af et politisk parti. Der er jo ingen garanti for at det er de bedste, dygtigste, idealistiske og mest troværdige mennesker der stiller op til Danmarks topstillinger. Har vi aldrig overvejet at lade et headhunterfirma klare regeringssammensætningen? Danmarks største problem i mine øjne er: 1. Mangel på arbejdspladser (ikke at forveksle med at flere skal i arbejde) 2. Klientliggørelse af borgerne (indvandrere især) 3. Misbrug af mad og dermed sundhedsvæsenet (fedmeepidemien er over os) Alle tre problemer kunne løses ved: 'Tre med et smæk': Bliv jordmonopolets onder kvit ved at sætte skranker for ejendomsstørrelsen. Radikal valgstrategi lokalt:

6 10 Radikale valgstrategier på fynsk Radikale valgstrategier på fynsk 11 Fremtidens husmænd: Indvandrere og andre uden arbejde/uddannelse skaffer et arbejde ved at låne dansk jord og bliver selvstændige bønder. Under kyndig vejledning skal jorden produktudvikles og opdyrkes økologisk med kvalitetsføde (grøntsager). Svineproducenterne må også omlægge produktionen eller lukke efterhånden som denne samfundsgavnlige og sundhedsfremmende udvikling tager over. Nogle etablerer nye produktionsvirksomheder til fremstilling af økologisk kvalitets Convenience Food. Undervejs styrkes efterspørgslen på arbejde ved at fjerne skat på arbejde og tjenesteydelser. Radikal valgstrategi globalt: At løse verdens problemer som: 1. Fattigdom og sult i den tredje verden 2. Arbejdsløshed og social udstødelse i den industrialiserede verden 3. Det stadig voksende skel mellem rige og fattige Spørgsmål: Retsforbundet har ikke siddet i folketinget siden Hvilken regeringskonstellation vil gennemføre en så ambitiøs jordreform? 'Nytænkning og mod til at handle' Sådan slutter indledningen til Det Radikale Venstres Principprogram. DRV erklærer sig som tilhænger af bevægelsen for at tilvejebringe bæredygtig udvikling i verden. Det mener jeg er det vigtigste punkt i denne valgkamp. Hvis vi også udstrækker det til at dreje sig om at tilvejebringe en national og global økonomi hvor konkurrenceparameteret er bæredygtighed, så kan Danmark blive et foregangsland for den globale økologiske udvikling. Det er paradoksalt at vi i Danmark anser det for en menneskeret at have en bolig og et arbejde, men ikke at vi alle i fællesskab skal eje den jord vi befinder os på. Vi må føre DRV væk fra salonerne og tilbage til sin oprindelse som partiet for husmænd og intellektuelle. Hvis vi gør Danmarks jord til borgernes ejendom, og hvis vi sørger for at alle der ønsker det får et jordlod til at bebygge og opdyrke, så vil meget af den offentlige forsørgelse blive overflødiggjort. Så kan vi slå tre fluer med et smæk. Vi vil kunne minimere antallet af arbejdsløse. Antallet af sagsbehandlere vil falde. Klientgørelsen i forhold til samfundet vil falde. Hvis disse nye resurser stilles til rådighed, vil alle naturligvis ikke give sig til at dyrke økologiske grøntsager, men alle vil have igangsætningskapital til at finde deres måde at tjene til livets ophold! Der er for tiden ingen regeringskonstellation der vil gennemføre en jordreform af den type. Men hvis DRV selvstændigt gik ind i et udviklingsarbejde af disse gamle georg(e)istiske tanker, så ville vælgerne få et reelt alternativ og et tydeligt signal om at DRV stadig kan tænke nyt og har mod til at handle. Hvilken fløj, der vil støtte en radikal nytænkning, er op til fløjene selv at afgøre. Mit bud er at vi har bedst mulighed for at komme igennem med det sammen med De Konservative. Morten Kirk Jensen (Odense 2.kreds): Mission impossible Spørgsmål: Hvad bør være det Radikale Venstres kommende valgstrategi?, etc. Det synes umuligt ud fra de nuværende meningsmålinger, men det kommende folketingsvalg må under alle omstændigheder handle om at vælte regeringen. Fogh, fup og fidus! Regeringen må udstilles som en flok distanceblændere, der i en pæn indpakning fører nationalsocialistisk propaganda for Dansk Folkeparti. Fogh siger et og gør noget helt andet. Fogh taler om frihed og frisind i sin landsmødetale, samtidig med at Haarder er beordret til at køre en stram linie i integrationsministeriet. Det puster til fremmedhadet, undergraver den internationale mobilitet - som Fogh er tilhænger af når danskere vil studere i udlandet - og giver medvind til Pianisterne på højrefløjen. Det vidner ikke om frisind i den radikale fortolkning, hvor frisind mobiliserer socialt overskud og skaber balance i det sociale samspil befolkningsgrupper imellem. Friheden kniber det også med. I bestræbelserne på at kvalitetssikre de muslimske friskoler, fratager regeringen nu alle friskoler friheden, og vil indholdsmæssigt sidestille dem med folkeskolen. Hvor blev tilliden til befolkningen af? Hvor blev det frie valg af? Hvor blev den liberale politik af? Her er den radikale politik let at få øje på: Bevar friheden for folket til at holde frie skoler, det er at udvise tillid til befolkningen i stedet for at understrege den centralistiske regerings magt. Det radikale venstre skal understrege at vi går til valg for at hævde de radikale principper, men samtidigt er en del af et regeringsalternativ. Vi skal fokusere på regeringsalternativets styrker på f.eks. uddannelsesområdet, miljøområdet og skatteområdet, men også være villige til at diskutere de områder hvor det p.t. er svært at se den store enighed, her tænker jeg særligt på udlændinge- og ældreområdet. Vi er ikke en fraktion af Socialdemokraterne og derfor skal den radikale fane holdes højt, men Socialdemokraterne vil være vores eneste troværdige samarbejdspartner i et regeringsalternativ - derom må der ikke herske tvivl!! Jeg deltager under ingen omstændigheder i en politisk formidling, der er med til at sikre Dansk Folkeparti indflydelse på en fortsat borgerlig regering. Godt nytår og godt valg.

7 En ny forening er født Som en konsekvens af det stigende medlemtal i Det Radikale Venstre har en gruppe radikale fra Tommerup valgt at stifte deres engen lokalforening. Vi er ikke utrolig mange, men er af den overbevisning, at det er lettere at mødes i en lokal forening end at skulle tage til Odense hver gang man skal lave politisk arbejde. Vi mener, at et område som Tommerup er et godt sted at få nye radikale medlemmer, befolkningen er meget bredtspektret med mange veluddannede pendlere, mange små selvstændige erhvervsdrivende, som er en gruppe, som vi mener kan finde politisk fodfæste i Det Radikale Venstre, som det har været før i tiden. i Tommerup! Der udover er der i Tommerup ganske få politiske partien repræsenteret. Så vi regner med, at vi virkelig kan udfylde et politisk tomrum, ved at være repræsenteret i lokalområdet. En anden grund til at lave en lokal forening er at stå stærkere Radikalt når vores landkommune bliver lagt sammen med andre landkommuner. Derudover ønsker vi også et et forum for politisk diskussion, for at styrke den poliiske bevidsthed hos borgerne i vores område. Derfor er vores bestyrelsesmøder også åbne for alle vores medlemmer. Vores seneste møde var et julemøde d Vi arbejder på at få vores egen hjemmeside, som der linkes til og fra til Det Radikale Venstres hjemmeside. Ønsker man at kontakte lokalforeningen, kan det ske til kasserer Helge Hübshmann , eller formand Søren Dahl Henriksen tlf , Af Kristian Grønbæk, amtsrådsmedlem Hvad skal DRV i regionsrådet? Regeringen har nu fremsendt en række lovforslag om regionerne til høring. Inkl. bemærkninger drejer det sig om ca sider. Jeg kan ligeså godt gå til bekendelse straks. Jeg har ikke læst dem alle og får det næppe gjort. Hovedindtrykket er, at lovforslagene ligger tæt op ad forligsteksten fra 24. juni. Dvs. de forhåbninger, som vi havde haft om, at regionerne fik lov til at beholde lidt mere af miljø og planlægning ikke holdt. Det står ligeledes lysende klart, at regionerne i virkeligheden er et tredje element i den offentlige forvaltning. Vi har hidtil haft to niveauer, nemlig staten og kommunerne/amterne. Kommunerne og amterne var begge omfattet af den såkaldte kommunalfuldmagt. Der var som udgangspunkt de samme regler om skatteopkrævning, regnskabsprincipper, samme styrelseslov osv. De nye regioner bliver en ny konstruktion. Godt nok ledet af et folkevalgt organ, men dette organ har ingen direkte beslutningskompetence på indtægtssiden. Kommunalfuldmagten gælder ikke. Står en opgave ikke udtrykkeligt formuleret i loven om regionerne, er regionerne afskåret fra at gå ind i opgaven. I lidt populær form kan man sige, at vi går fra et repræsentativt demokrati, som styrede en række offentlige servicetilbud til borgerne, til en politisk ledet organisation, der skal sikre borgernes frie valg. Stor valgforsamling Som det allerede fremgik af forligsteksten bliver der 41 medlemmer af regionsrådet. Deres fornemmeste opgave bliver at vælge en formand, to næstformænd og et forretningsudvalg på mellem 11 og 19 medlemmer. Mindst 22 og måske 30 af de nye regionsrådsmedlemmer får ikke andre opgaver end at være medlem af regionsrådet. I dag er det sådan, at alle medlemmer af en kommunalbestyrelse eller amtsråd er sikret mindst 1 udvalgspost. Det må forventes, at alle væsentlige driftsspørgsmål drøftes i dette forum, inden beslutningen forelægges regionsrådet til endelig godkendelse. Der vil blive udpeget 2-3 medlemmer til et nyt organ, som kommer til at hedde vækstfora. Der er en stor risiko for, at formanden og de to næstformænd sætter sig på dette. Der vil også skulle udpeges 2-3 regionsrådsmedlemmer til bestyrelsen for et regionalt trafikselskab. Også her er det overvejende sandsynligt, at de findes blandt medlemmerne af forretningsudvalget og at formanden er én af dem.

8 14 Hvad skal DRV i regionsrådet? Hvad skal DRV i regionsrådet? 15 Den onde udlægning er derfor, at regionsrådet på de 41 medlemmer alene er en valgmandsforsamling, der vælger det egentlige regionsråd. Det er derfor af afgørende betydning, at Det Radikale Venstre i den kommende region Syddanmark får en sådan styrke, at vi kan forhandle os frem til en post i forretningsudvalget. Hvorfor overhovedet stille op? Med ovenstående gennemgang af konditionerne for regionsrådet er det helt relevant at spørge om hvorfor Det Radikale Venstre overhovedet stiller op til regionsrådsvalget. Det skal vi fordi det er vigtigt, at regionsrådet bliver befolket med dygtige politikere, der ønsker at gøre en forskel på to områder. Det ene er sundhedsområdet og det andet er erhvervsområdet. Region Syddanmark får et budget på sundhedsområdet på mia. kr. Det er næsten det dobbelte af Fyns Amts nuværende omsætning. Sygehusstruktur og behandlingsniveau er meget vigtige faktorer både ud fra en regional betragtning og ud fra en borgerbetragtning om hvilket sygehusvæsen vi ønsker. Jeg skal ikke her komme med nogen løsning på hvorledes sygehusstrukturen kommer til at se ud om fem år. Jeg kan blot konstatere, at når folk på min alder (50 år) kommer til at fejle noget, vil vi have den bedste behandling, der kan opdrives i Nordeuropa. Så spiller det ikke den store rolle, om denne behandling skal findes i Odense, Esbjerg eller Kiel. Vi vil bare have det bedste. Kombinationen af en finansieringsstruktur, som regionsrådet ingen indflydelse har på, folketingspolitikernes store lyst til at profilere sig på ventelister og dermed på de planlagte behandlinger (overvejende kirurgiske indgreb) som de ressourcestærke har behov for og borgernes forventninger om det bedst mulige behandling, levner ikke megen plads til politiske beslutninger i regionsrådet. Dertil kommer at det frie sygehusvalg i realiteten fjerner muligheden for at prioritere i sygehussektoren. Til gengæld tror jeg, at det politiske ambitionsniveau har større chancer for at sætte sig solide aftryk i erhvervsudviklingen. Det er vigtigt at gøre sig klart, at offentlige myndigheder ikke skal skabe nye arbejdspladser. Myndighederne skal skabe gode rammebetingelser og - i det omfang det er tilladt - at understøtte etablering af noget nyt. De fire brobyggerprojekter er et godt eksempel herpå. Kommer der en række ambitiøse politikere, som også har nogen erfaring og gennemslagskraft med sig, kan de før omtalte vækstfora komme til at gøre en forskel. Det er her vigtigt at være opmærksom på den rolle, som Syddansk Universitet kan komme til at spille. Vi skal blive bedre til at få kandidaterne fra SDU ud i virksomhederne. Erfaringer med akademikere i private virksomheder er, at de kan få virksomhederne til at rykke op i et højere gear, og f.eks. komme ud på eksportmarkederne. Tilsvarende kan der komme megen innovation ud fra forskerparker mv. Det er her Det Radikale Venstre kan gøre en forskel i det nye regionsråd for Syddanmark. Fyns Radikale Venstre ønsker alle fynske radikale et godt nyt- og valgår! Installing updates Webmaster søges stadig! Fyns Radikale Venstre søger en ambitiøs webmaster til Du har forstand på webdesign, gode ideer til hvordan medlemskommunikationen kan forbedres og tid til at foretage et vist minimum af opsøgende arbejde, så du hele tiden ved, hvad der rører sig i de fynske kredsog lokalforeninger. I de kommende valgkampe kan DU sikre, at hjemmesiden er opdateret og giver besked om samtlige radikale valgmøder, avisindlæg og happenings på Fyn. Kontakt os på hurtigst muligt! Printable version Decline Accept Cancel

9 Vandmiljøplan uden ambitioner 16 Vandmiljøplan uden ambitioner 17 Af Jørgen Tyllesen, Ryslinge kommunalbestyrelse Onsdag den 29. september 2004 blev der afholdt et debatmøde i Ryslinge forsamlingshus med deltagelse af Det Radikale Venstres miljøordfører Elsebeth Gerner Nielsen. hos Miljøministeren, idet regeringen som i andre forhold havde sikret sig muligheden for et flertal til anden side. Elsebeth redegjorde for de Radikale ønsker, som man fremsatte i forbindelse med de forhandlinger, som trods alt nåede at finde sted. Mødet blev åbnet ved at Per Frandsen, formand for Det Radikale Venstre i Ryslinge kommune, bød velkommen til Elsebeth Gerner Nielsen samt til de ca. 30 fremmødte tilhørere/deltagere. Elsebeth refererede fra miljøarbejdet på Christiansborg, og hun gjorde klart, at hun ifølge oplægget ville sætte fokus på VPM III, men at der kunne tales om miljøpolitik generelt. Hun kom i sit oplæg ind på, at Det Radikale Venstre havde ønsket at indgå i et forlig med regeringen om miljøpolitikken. Radikale ambitioner De Radikales holdning var, at det var nødvendigt med væsentligt hurtigere og også mere omfattende indgreb på miljøområdet, end det regeringen lagde op til. Fra Radikal side imødeså man, at såfremt den nuværende kurs på miljøområdet blev fastholdt, ville det på et tidspunkt blive væsentligt mere omkostningskrævende at få de nødvendige tiltag gennemført. Imidlertid blev man mødt af en manglende forhandlingsvilje Man havde bl.a. ønsket kvælstofudledningen reduceret med 20% inden år Det kunne evt. - men ikke nødvendigvis - være opnået via en afgift. VPM III nåede et krav på blot minimum 13 % reduktion inden år Sandelig ikke noget højt ambitionsniveau, når de aktuelle problemstillinger tages med i overvejelserne. Endvidere havde der fra Radikal side været ønsker om generelt at gøre det mere attraktivt at benytte organisk gødning, ligesom våde enge skulle opprioriteres markant. De såkaldte "Bufferzoner" skulle udvides til 10 meter. Hvad Elsebeth kaldte "Husmandsnaturen" havde også vores særlige bevågenhed. Der var tænkt på den "fattige" natur såsom heder m.v. Der var allerede konstateret skader på disse naturtyper påført som følge af ammoniakfordampning. I den forbindelse havde man fra Radikal side lanceret et "klogt svinestop". Aktuelt er der ca. 25 mill. svin i Danmark. Det giver bredt rundt en stor belastning af naturen, og det må imødeses, at tiltagene i VPM III ikke er tilstrækkelige til at løse disse problemer. Der var fra Radikal side tale om en national handlingsplan med aftaler om dyrkningsformer m.v. Således var der også forslag om i en periode at afsætte 500 mill. kr. om året for at understøtte planen og gennemføre de nødvendige opkøb m.v. Alt ud fra den holdning, at Det Radikale Venstre på miljøområdet gik ind for, at der skulle før es en fremtidig politik efter forsigtighedsprincippet. Fosfor Fordelt på forskellige områder kan konstateres, at fosforudledningen er stigende. Den kommer primært fra gylle, som der selvsagt bliver mere af, des flere svin vi får her i landet. Fosfor tilføres svinenes foder for at få dem til at vokse hurtigere. Ved at tilsætte et enzym til foderet optages fosfor bedre, og der vil ske en mindre udledning til naturen. Der var m.h.t. indsats mod fosforudledning ikke stor afstand mellem regeringen og de Radikale synspunkter. Det Radikale Venstre havde fået udregnet at en afgift på blot 4 kr. pr. kg. fosfor ville gøre det rentabelt for svineavlerne at tilsætte det nødvendige enzym til foderet, således at der ikke skete et helt unødvendigt overforbrug af fosfor.

10 18 Vandmiljøplan uden ambitioner Vandmiljøplan uden ambitioner 19 Kvælstof Som tidligere anført var der m.h.t. kvælstof en væsentlig forskel på de Radikale ønsker og på regeringens mål, som det blev resultatet af VPM III. Elsebeth fandt, at der på kvælstofområdet var en helt utilstrækkelig styring. Trods en generelt mindre udledning af kvælstof - og af fosfor - fandtes begge dele stadig i alt for store mængder i vores vandmiljø. En del af forklaringen kunne være, at det synes at regne mere - og dermed blev der også udvasket mere. Om dette kunne tilskrives drivhuseffekten kunne ikke med sikkerhed påvises, men i hvert fald var der behov for en væsentlig strammere miljøpolitik end VPM III lagde op til. Herudover er der intet om pesticider i VPM III. Og trods regeringsvenlige påstande om, at pesticider ikke skal opfattes som et problem, er det stadig fornuftig Radikal politik at se pesticiderne som en trussel mod vores drikkevand. Enkelte lyspunkter Ikke alt var negativt, og Elsebeth kom også ind på positive resultater af tidligere indsatsområder. At det nytter, såfremt man har viljen til at gøre noget markant og ambitiøst på miljøområdet. Herunder "Skjern å projektet", hvor der er bevis for, at når naturen reetableres vil der ske det, at plante- og fuglearter, som ellers var forsvundet fra et område, kan komme tilbage og genindtage deres tidligere levesteder. men lang vej igen... Over for dette var der dog stadig en opsummering af problematikkerne. Inden for de seneste 13 år var 2148 vandboringer blevet lukket. Heraf skyldtes halvdelen forurening. Jfr. det nævnte om pesticider findes der aktuelt pesticidrester til overskridelse af grænseværdien i 27 procent af de udførte prøver. I mere end halvdelen af samtlige prøver findes pesticidrester i et eller andet omfang. Og det nytter ikke at sætte grænseværdien op for at opnå "bedre" resultater. Det er blot at stikke hovedet i busken. Der skal en helt anderledes politik til for at sikre os og vore efterkommere rent drikkevand. Det blev også nævnt, at der i 2003 var påvist et kolossalt iltsvind, hvor et område omtrent på størrelse med Fyn var konstateret uden bunddyr og dermed uden liv. Kommunalreformen - knapt så grøn Elsebeth pegede på risikoen for, at miljøet kunne lide skade i forbindelse med den kommende ændring i den kommunale og regionale struktur. Som det aktuelt så ud, skulle miljøtilsynet være hos kommunerne. Man kunne frygte for, at det blev for nært, og at andre lokale interesser - eks. erhvervsmæssige - kunne opnå fortrin på bekostning af miljømæssige hensyn. Som et eksempel nævnte hun, at Gudenåen aktuelt afvandede 35 kommuner, og selv efter den forestående sammenlægning ville der være tale om ret stort antal. Her kunne man tænke sig, at et regionalt miljøtilsyn ville være mere hensigtsmæssigt end et kommunalt og dermed lokalt forankret tilsyn. Engageret debat Dette førte til, at Bent Hansen - Radikal formand for Teknik- og Miljøudvalget i Ryslinge kommune og bestyrelsesmedlem i "Miljøcenter Fyn" - påpegede, at man i kommunerne allerede påtog sig et stort ansvar på miljøområdet, og at man tog dette ansvar meget seriøst. Under og efter Elsebeths oplæg var der debat, hvor forskellige miljømæssige forhold blev vendt. Dorit Myltoft ønskede således at vide, hvorvidt Socialdemokraterne og SF i forhold til Det Radikale Venstre havde haft meget forskellige holdninger til VPM III. Elsebeth redegjorde for, at Socialdemokraterne vedr. kvælstof havde været endnu mere ambitiøse end vi Radikale, og at SF havde været mere "hårde" i deres holdning til planen. største problemer fandtes hos de store eller hos de mindre landbrug og om muligheden for at føre en seriøs kontrol var forskellig alt efter størrelsen på bedriften. Elsebeth mente ikke, at det var landbrugets størrelse, som var afgørende, men den enkelte landmand og hans kvalifikationer. Den videre debat viste som ventet et stort Radikalt engagement i miljøspørgsmål. Der var tale om en aften, som blev anderledes end det var tænkt, idet forløbet blev afviklet alene af Det Radikale Venstre. Men selv "et barn af stenbroen" som jeg fik stort udbytte af Elsebeth s oplæg og af den følgende debat blandt de fremmødte. Jeg gik derfra styrket i bevidstheden om, at miljøspørgsmål er et af de absolut væsentligste temaer for den fremtidige politik - såvel lokalt som nationalt og internationalt. At vi som traditionelt midterparti via kompromiser søger samarbejde og indflydelse må ikke få os til at slække på Radikale mærkesager inden for bl.a. miljøområdet. Lad os fastholde, at vi er det parti, som vil noget på dette område og som også viser løsninger på, hvordan det kan gennemføres.

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009 Medlemsbrev RADIKALE VENSTRE v/torben Ringsø Jensen Børglumvej 87 st. th. 7400 Herning Tlf.: 22 73 11 58 22. oktober 2008 Kære Radikale medlem Temamøde om Herning Kommunes økonomi Orientering og drøftelse

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

!"#$%&%#'"(#)*+,*(-##

!#$%&%#'(#)*+,*(-## !"##$%&'#&("%#")*& Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v.

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v. 2013/1 BSF 88 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 2. april 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Christian

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

De bedste dage i mit liv var da mine to

De bedste dage i mit liv var da mine to De bedste dage i mit liv var da mine to sønner blev født. Sådan tror jeg også, at mange andre forældre har haft det. Man står ved begyndelsen af noget nyt og ufattelig spændende. Intet er givet. Alt er

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed

Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed Troværdighedsundersøgelsen 2014: Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed Både statsminister Helle Thorning-Schmidt og oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen må se langt efter danskernes

Læs mere

Hjælp os med at bygge et nyt Danmark

Hjælp os med at bygge et nyt Danmark Hjælp os med at bygge et nyt Danmark I den radikale folketingsgruppe arbejder vi med en vision. Vi forestiller os et Danmark, der ikke er bange for forandringer, men bruger dem til glæde for os allesammen.

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Bilag 5 Interview med formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen i Deadline den 13. juli 2014.

Bilag 5 Interview med formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen i Deadline den 13. juli 2014. Bilag 5 Interview med formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen i Deadline den 13. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3ac60

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse 2012/1 BSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. november 2012 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed! C-Nyt Gladsaxe Vi har for at beholde magten måtte give afkald på borgerlige kerneområder som den personlige frihed og lavere skatter. Blot for at se at Dansk Folkeparti årligt kræve deres pris for at støtte

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

SF SOM EN SLAGS LOKKENDE SIRENER HAR SUPPLERET: ØKONOMIEN ER BOMSTÆRK!

SF SOM EN SLAGS LOKKENDE SIRENER HAR SUPPLERET: ØKONOMIEN ER BOMSTÆRK! ÅRHUS TABTE VÆRDIER SÅ STÅR VI HER IGEN. BUDGETTALER, SOM DEL AF BUDGETFORHANDLINGER. HER STÅR VI HVERT ÅR. FOR AT FORTÆLLE, HVORDAN VI SER FREMTIDEN FOR ÅRHUS KOMMUNE, FOR ÅRHUSIANERNE OG FOR OS SELV.

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål Landsmøde 2009 Den danske drøm og 10 konkrete mål 2 Den danske drøm og 10 konkrete mål På Venstres Landsmøde i november 2009 talte Venstres formand, statsminister Lars Løkke Rasmussen, om den danske drøm

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETING TANJA AAGAARD SCHJELLERUP

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETING TANJA AAGAARD SCHJELLERUP Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

LEA HERDAL - A No. 11 FREMAD I FÆLLESSKAB! Mindre Politik - Mere sund fornuft Din stemme gør forskel Bevar vores grønne område Grøn kommune Det er

LEA HERDAL - A No. 11 FREMAD I FÆLLESSKAB! Mindre Politik - Mere sund fornuft Din stemme gør forskel Bevar vores grønne område Grøn kommune Det er Valgkampens slogans Fælles om København Et stærkere København Fokus på Sundhed Lige muligheder for alle Til gavn for Frederiksberg - til inspiration for andre Stem dansk, det gør vi Vi skaber det gode

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er storfavorit til at vinde næste valg. 42 procent af vælgerne - og hver femte VKO vælger - tror mest på Thorning, mens kun 29

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler 6.-8. August 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler 6.-8. August 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler 6.-8. August 2008 Public Metode Feltperiode: 6. 8. August 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Allan Christensen @journallan Onsdag den 3. februar 2016, 05:00 Del: Både i Folketinget, regionsrådene og

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Radikale Venstres grundlovstaler 2011. 1. juni 2011

Radikale Venstres grundlovstaler 2011. 1. juni 2011 1. juni 2011 Radikale Venstre var et af de første partier, der lavede en 2020-plan. Nu er der sket så meget. Der er efterlønsforlig, dagpengereform og nulvækst i kommunerne. Derfor har partiet lavet en

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R)

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) 1 Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) Indledning Det går godt i Odense. Vi kan glæde os over, at flotte arrangementer som Tinderbox og HCA-festivals har ryddet avisernes forsider med megen

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere