SøSikker. Endnu et tungt løft på vej væk Hjælpemiddel til at hæve og sænke lodslejderen. Goodbye to Heavy Lifting

Transkript

1 SøSikker ISSN Udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd Nr. 3 - Sept Endnu et tungt løft på vej væk Hjælpemiddel til at hæve og sænke lodslejderen Mon ikke det vil glæde enhver sømand, at der nu er udsigt til, at endnu et tungt løft er på vej ud af skibsfarten, nemlig det ma-nuelle løft i forbindelse med at sænke og hæve lodslejderen, som især på de store tankskibe i ballast er en tung opgave. Rederierne står i hvert fald næsten i kø for at få et hjælpemiddel til det tunge arbejde. Ikke mindst efter at Søfartsstyrelsen er begyndt at interessere sig for problemet, fortæller area manager Ole Langaa, Randers Reb A/S. De to tegninger illustrerer fint systemet i den nyudviklede Ladder Winch, der inden længe kommer i handlen, så endnu et tungt løft i søfarten kan forsvinde. En lodslejder vejer 5 kg pr. meter, så der ryger hurtigt en anseelig vægt udenbords. Læg hertil en ubekvem arbejdsstilling, og der er redt op til en alvorlig belastning af ryg, skuldre og arme, når lejderen skal ud eller indenbords. Det kan være svært at holde sig inden for de grænser, der er for løft af den karakter. De er enten 9 meter eller 16 kg. Tromletræk Problemet kan løses med en mekanisk løfteanordning. Lejderen sænkes og hæves over en tromle, hvorpå der er monteret nogle tværribber. De griber ind i lejderens trappetrin, når tromlen drejer rundt, men lejderen rulles ikke rundt om tromlen. Løfteanordningens motor kan drives med enten el eller luft. Den er forsynet med hjul, så den hurtigt og nemt kan tages frem efter behov og fastgøres med vantskruer. Den kan dog også placeres stationært, hvis der er plads nok. Vægten er ca kilo og den er 60 cm dyb. Højden kan variere i forhold til rælingen, men den fremstilles i øvrigt efter mål. Det bliver nu nemmere at hæve og sænke lodslejderen med en ny specielt udviklet løftemaskine, som er på vej i handlen. Foto: Søfartens Arbejdsmiljøråd. Snoretræk forsvinder Løfte-apparatet løser tillige et problem, som lodserne har påpeget, nemlig lejderens nuværende snoretræk, som lodserne risikerer at blive viklet ind i, når de kravler op ad lejderen. Det snoretræk er der ikke brug for, hvis man bruger løfteapparatet, påpeger Ole Langaa. Han var i august i Søfartsstyrelsen for at få styrelsens vurdering af apparatet. Her blev han bedt om at fortsætte til Søfartens Arbejdsmiljøråd for at få rådets kommentarer, inden det blev sat i produktion. Goodbye to Heavy Lifting Every seaman will be pleased to hear that we could be seeing the end of one particular heavy lifting job aboard, that is manually lowering and retrieving the pilot ladder. On large carriers, especially, this is a tough job. A pilot ladder weighs in at 5 kg per metre, so the weight outboard quickly mounts up. Add in the awkward working position, and the scene is set for serious loading on the back, shoulders and arms when the ladder is lowered or shipped. It can be hard to keep within the limits for loads of this kind, which are either 9 m or 16 kg. The problem can be solved by a mechanical lifting device. The ladder is raised or lowered via a drum fitted with crossbars, which engage in the rungs of the ladder as the drum rotates. The ladder does not wind round the drum. The lifting device also solves another problem identified by pilots, that is the rope currently used for the ladder which pilots can get tangled up in when climbing the ladder. There is no need to use a rope if using this lifting device, comments Ole Langaa. In August, he went to the Danish Maritime Authority for an assessment of his device. He was asked to go to the Danish Maritime Occupational Health Service for our comments before starting production.

2 Hørm eller chikane? Mennesker er forskellige, og man kan dele dem op på mange måder. Køn, alder, race og stilling anvendes ofte. Sjældnere benyttes inddelinger som livsglæde, tilfredshed og overskud. Det er ikke politisk korrekt at tale om de stærke og de svage. Men sandheden er jo, at der i enhver gruppe sker en opdeling. Nogle flyder oven på og klarer sig, andre går til bunds. Således også til søs. Mange søfolk i danske skibe er godt tilfredse. De har et fint liv med stor mulighed for selvrealisation og et spændende arbejde. De har ingen problemer, kun udfordringer. De er pr. definition handlingsorienterede. Andre synes livet om bord er surt, at systemet har sat sig på dem og holder dem nede. Tiden går med at brokke sig og frygte det værste. De finder sig sat på livets skyggeside uden håb om forandring eller tro på værdien af egen indsats. Nu kræver det ikke den store psykologieksamen at forstå, hvem der klarer sig bedst om bord. Men det kræver et meget stort kørekort at håndtere de konflikter, der kan opstå i en sådan besætning. For nogen er alle problemer et resultat af klynk og manglende evne til at tage sig sammen. For andre er det alt sammen samfundets skyld. Man kan vist roligt sige, at her taler parterne ikke samme sprog. Og dermed forbi hinanden. Mobning er et typisk eksempel. Naturligt mandehørm eller ondartet chikane? Meningerne er delte. Også om årsag, betydning og behovet for at gøre noget ved det! Men som det fremgår af dette nummer af SøSikker, så er det for nogen en trist del af livet om bord. Det mindste alle overskudsmenneskene kan gøre er at lytte og prøve at forstå. Kun derved kan vi få den dialog, som kan hjælpe mindretallet. Det kaldes kollegial ansvarlighed. Det er der også behov for om bord. Selv i Morten Vinter Fremstrakt hånd til coasterflåden Coasterkit fra Søfartens Arbejdsmiljøråd forenkler arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet Et af de emner, som Coasterkit giver gode råd om, er, hvordan man på en coaster kan indrette en malershop, f.eks. som her i et skab. Foto: Søfartens Arbejdsmiljøråd. Det bliver nu langt nemmere og mere enkelt at forbedre arbejdsmiljøet i den del af coasterflåden, som er under 1600 BT og har en besætning på 1-6 personer. Søfartens Arbejdsmiljøråd har i samarbejde med Søfartsstyrelsen og organisationerne udviklet et såkaldt Coasterkit, der også kan betragtes som en branchevejledning for sikkerheds- og arbejdsmiljøarbejdet i den del af handelsflåden. Man kan lidt populært sige, at vi har oversat Søfartsstyrelsens Meddelelser A til et forståeligt sprog, siger arbejdsmiljøkonsulent i Rådet, Søren Bøge Pedersen. Gode råd Coasterkit er en række gode råd om, hvordan man kan løse fire helt konkrete opgaver. Opgaverne er: Malershop, lokaludsugning, arbejdspladsvurdering og kemikalier herunder kemikaliesanering. Søren Bøge Pedersen: Der har gennem årene været en del snak om, hvordan man etablerer en malershop i coasterne. Med den nye vejledning, Help for Coasters The Danish Maritime Occupational Health Service has been working with the Danish Maritime Authority and other organisations to develop a so-called Coaster Kit, which will also serve as sector guidance for the safety and working environment aboard those vessels in the merchant fleet which are less than 1600 GT, and with crews of fewer than 1-6. The Coaster Kit contains lots of good advice about how to tackle four specific kinds of job. These deal with the paint shop, point extraction, risk assessment and chemicals, including sorting out chemicals. Søren Bøge Pedersen, a specialist consultant with the Danish Maritime Occupational Health Service reports: Over the years, there has been a good deal of discussion about how to set up a paint shop aboard coasters. The new Coaster Kit gives a whole range of good advice about how to do so while complying with the regulations. The same applies to point extraction, where under certain circumstances, using a mobile point extraction unit is allowed. We have also included an explanation of risk assessments and workplace user instructions in a straight forward, easy to understand way. Experience has shown that even though these concepts have been with us for a long time now, actually tackling these slightly heavy administrative tasks has been lagging behind. 2

3 Coasterkit, får man en række gode råd om, hvordan opgaven løses, så den lever op til lovgivningens krav, som vi i øvrigt også lister op. Det samme gælder for udsugning, hvor det under visse omstændigheder er lovligt at anvende en mobil udsugning. Derudover har vi valgt at forklare om arbejdspladsvurderinger, APV og arbejdspladsbrugsanvisninger, APB, på en nem og overskuelig måde. Erfaringerne viser, at selvom det efterhånden er nogle gamle begreber, halter det med at få gang i disse lidt administrativt tunge opgaver. Papirarbejde er jo ikke ligefrem det, man sukker efter på coasterne, siger han. Runderingsskemaer Coasterkit indeholder herudover en nyskabelse, nemlig såkaldte runderingsskemaer, der vil være en betydelig lettelse i det formelle arbejdsmiljøog sikkerhedsarbejde om bord. De formelle sikkerhedsmøder med dagsorden og skriftligt referat er aldrig rigtig slået an i coasterflåden. Er der problemer, taler man om det over kaffebordet, men denne løse snak bliver aldrig skrevet ned og opfylder derfor ikke de formelle krav til et sikkerhedsmøde, og så er der ballade hvis Søfartsstyrelsen kommer om bord og ikke kan få dokumentation for, at der er gang i sikkerhedsarbejdet. Vi har i første omgang udviklet runderingsskemaer for fire emner: Arbejdsfunktioner, kemi, sygdom og søsikkerhed, fortæller Søren Bøge Pedersen. Ideen er, at besætningen f.eks. hvert kvartal ta r en snak om et af emnerne. Øvelsen går så på at nævne de største risici ved f.eks. arbejde om bord og herefter diskutere, hvordan man kan gøre disse risici mindre eller endnu bedre helt fjerne dem. Resultatet af snakken noteres i runderingsskemaet og underskrives af skipper. Skemaerne udgør det så for den En teori siger, at jo længere man færdes i et farligt arbejdsmiljø, des større risici er man villig til at påtage sig. Også derfor er det en god idé med mellemrum at sætte fokus på farlige arbejdsopgaver. Foto: Søfartens Arbejdsmiljøråd. nødvendige dokumentation for, at der er gang i sikkerhedsog arbejdsmiljøarbejdet om bord. Særlig service Tanken er naturligvis at ved at få en åben diskussion om sikkerheds- og arbejdsmiljøopgaverne om bord på det enkelte skib, vil der også blive taget initiativer til at forbedre forholdene. Det bliver mere legalt at tale om forholdene, fordi det er uden for enhver tvivl, at der er behov for forbedringer. Derfor har coasterne og deres besætninger også behov for, at vi servicerer dem særlig godt, og det er det, vi forsøger med dette initiativ, påpeger Søren Bøge Pedersen. Han understreger, at det naturligvis er besætningen selv, der vælger, om man vil bruge runderingsskemaerne eller holde sikkerhedsmøder som hidtil. Hvad synes du Runderingsskemaerne har været på prøve på enkelte coastere, og tilbagemeldingerne har været overvejende positive. Med Coasterkit lægger vi også op til dialog med coasterflåden og dens medarbejdere, og vi vil meget gerne have tilbagemeldinger fra besætninger og rederier. De fire emner, som runderingsskemaerne omfatter, er udvalgt i samarbejde med Søfartsstyrelsen, men der er måske behov for, at vi tager fat på andre emner også. Det vil vi meget gerne have en tilbagemelding om, siger Søren Bøge Pedersen. Man kan eventuelt maile til Søfartens Arbejdsmiljøråd på adressen: info@seahealth.dk The Coaster Kit also includes a totally new feature, the socalled reporting forms which will make formal reporting on health and safety issues aboard much easier. We have initially developed reporting forms for four topics work routines, chemicals, sickness and safety at sea, reports Søren Bøge Pedersen. The idea is for crew to take up one of the topics for a discussion once a quarter. The exercise is also about identifying the greatest risks, for example in working aboard, and then to discuss how to minimise such risks, or even better, cut them out all together. The results of the discussion are noted in the report form and signed off by the skipper. The forms provide the proper documentation that health and safety issues are being addressed aboard. The idea is also naturally to get open discussions going about health and safety issues aboard individual vessels and we should welcome feedback from crews and ship-owners. Perhaps we need to tackle other topics, too. We should very much like feedback on this, he says. The Danish Maritime Occupational Health Service can also be ed at info@seahealth.dk. 3

4 Bristede illusioner Maskinist Hans Henrik Burmeister har skrevet vejledning til ubefarne i coasterflåden Tips for the inexperienced The coaster fleet offers excellent opportunities to gain experience, with the chance to try out practically every kind of job aboard seagoing vessels, and many challenging jobs, too. The opportunities are unfortunately all too often wasted because officers aboard do not take training seriously. This is the view of Engineer Hans Henrik Burmeister, 34, who was Chief Engineer aboard a coaster for four years. Hans Henrik Burmeister er opvokset tæt på vandet og havnen i Nykøbing Falster, hvor han allerede som barn bestemte sig for en uddannelse indenfor skibsfart. Karrieren blev indledt hos ØK og senere i A.P. Møller men fortsatte i coasterflåden, og det blev lidt af en omvæltning. Coasterflåden har alle forudsætninger for at være gode uddannelsessteder med fine muligheder for at snuse til stort set alle opgaver inden for skibsfart og mange håndværksmæssige udfordringer. Mulighederne bliver desværre alt for ofte spildt, fordi skibsledelsen ikke tager uddannelsesopgaven alvorligt. Vurderingen kommer fra maskinist Hans Henrik Burmeister, 34, der i fire år var maskinmester på en coaster. Med baggrund i sine erfaringer har Hans Henrik Burmeister skrevet en samling gode råd og anbefalinger, der er ment som en håndsrækning til ubefarne skibsassistenter og skibsmekanikerlærlinge men som også med fordel kan læses af skibsledelserne i coasterflåden. Skolerne svigter Mange unge opgiver en uddannelse inden for søfart, fordi illusionerne om livet til søs brister allerede ved den første udmønstring, hvis den er på en coaster. De er ganske enkelt ikke forberedt godt nok på livet om bord. På sin vis svigter søfartsskolerne de unge, og det kan måske skyldes, at lærerne har fået livet til søs på for lang afstand, vurderer han. Omvendt har skibsledelsen for store forventninger til de unge. De behandler ofte de unge, som om de er erfarne og har mange udmønstringer bag sig og ikke som det de er. Nemlig unge i gang med en uddannelse. De er jo om bord for at lære, men det er naturligvis svært, når dæksbesætningen udelukkende består af ubefarne skibsassistenter, og skipper og styrmand ikke tager opgaven alvorligt. Brat overgang Det er en brat overgang fra skolens trygge miljø og rederes reklamer for world wide sejlads til eksotiske steder, og så komme om bord på en coaster og banke rust, male, pudse eller spule dæk i dagevis og kun opleve de eksotiske steder på afstand, fordi der ikke er tid til længere ophold i havnene. Skal vi sikre tilgangen af kvalificerede medarbejdere til dansk søfart, skal også coasterrederne tage uddannelsesopgaven alvorligt, ellers tror jeg, at coasterfarten lukker sig selv på grund af mangel på medarbejdere, siger han. fortsætter side 5 Hans Henrik Burmeister has written up a collection of good tips and advice on the basis of his experiences. This is meant as a welcome pack for inexperienced trainee deck and engine room crew, but merchant marine officers could also benefit from reading it. Many young people give up as trainees aboard because their illusions about life at sea get destroyed in their first tour of duty if they are on a coaster. They are quite simply not properly prepared for life aboard, he feels. At the same time, officers have great expectations of the young crew and often treat them as if they were experienced with many tours of duty behind them, and not as they actually are young trainees. After all, they are aboard to learn but it is naturally difficult if all the deck crew are inexperienced trainees and the skipper and first mate don t take the situation seriously. continues on page 5 4

5 Kritik af sikkerheden Hans Henrik Burmeisters skrift kan også læses som en meget kras kritik af sikkerhedsforholdene i coasterflåden. Hans vurdering er, at forholdene på den coaster, han var med, generelt ikke afviger meget fra forholdene på andre coastere. De unge ved jo godt, at de har krav på instruktion og skal kende forholdsreglerne ved f.eks. sejlads med farlig last. Det får de ikke, og det frustrerer dem naturligvis. Især når de gentagne gange efterlyser personlige værnemidler og andet udstyr uden resultat eller når de lovpligtige redningsøvelser ikke gennemføres forsvarligt. Det skaber unødvendig utryghed, som kan undgåes ved planlægning og strukturering af arbejdsopgaverne. Jeg erkender, coasterfarten har økonomiske problemer, men med mellemrum stiller jeg mig spørgsmålet, om rederne ved, hvad der foregår på deres skibe. Kaptajnerne er små konger, som møder kritik med trusler om afskedigelse. Forkert signal Hans Henrik Burmeister understreger, at han med sit skrift ikke er ude på at hænge nogen ud, men at han selvfølgelig er nødt til at gå tæt på i sine beskrivelser, når han vil give et sandfærdigt billede af forholdene om bord. Nej, jeg er ikke specielt kritisk, men jeg har selvfølgelig en forventning om, at lovgivningen overholdes, bl.a. ved en bedre brodisciplin, og at den personlige sikkerhed tages alvorligt. Skibsledelsen er jo også rollemodel for de unge, og når den sløser med sikkerheden, er det et forkert signal at sende de unge videre med. Den slags sløseri har det med at brede sig, mener Hans Henrik Burmeister, der dog i sine fire år om bord ikke oplevede alvorlige uheld eller ulykker om bord. Godt job Man kan undre sig over, at Hans Henrik blev på coasteren, hvis forholdene er så kritisable, som han giver udtryk for. Jamen, jeg var glad for arbejdet som eneansvarlig for maskinen. Jeg havde et frit og selvstændigt arbejde og passede mig selv og maskinen, forklarer han. Samarbejdet sluttede, da Hans Henrik Burmeister røg ind i en længere sygeperiode, men nu er han atter på højkant og parat til at mønstre ud. It is an abrupt transition from the safe environment at school and ship-owners adverts about sailing the world to exotic places, to working aboard a coaster, chipping rust, painting, polishing and washing the decks day after day, and only seeing exotic places from afar because there is no time for longer stays in port. If we want to make sure of an inflow of qualified personnel aboard Danish vessels, coasters need to take their training responsibilities seriously. If not, I believe that coasting will stop of its own accord because of lack of crew, he says. Hans Henrik Burmeister s writings can also be seen as a tough criticism of safety conditions aboard coasters. His assessment of conditions aboard the coaster do not differ much from those aboard other coasters. The young people know perfectly well that they need training and have to know about the rules for sailing with dangerous goods. They are not told and it is naturally frustrating for them. Especially when they repeatedly and unsuccessfully try to get hold of personal protection and other gear or when mandatory lifeboat drills are not done properly. It makes for an unnecessary lack of confidence which could be avoided by planning and structuring duties properly. Der sløses alt for ofte med sikkerheden for de unge ubefarne skibsassistenter, hævder Hans Henrik Burmeister og illustrerer det bl.a. med disse billeder. De fortæller, at samtidig med, at der males uden tilstrækkelige personlige værnemidler, er en kollega i gang med at feje i samme lastrum uden værnemidler af nogen art. 5

6 Ærgerligt! Negative oplevelser skræmmer unge Formanden for Metal Søfart og næstformand i Søfartens Arbejdsmiljøråd, Niels-Jørgen Hilstrøm, bakker sædvanligvis op bag coasterflåden, så erfaringer som Hans Henrik Burmeisters ærgrer ham. Jeg hører det ofte. Det er jo ikke nyt for mig, men man håber jo, at en mentalitetsændring slår igennem. Fordi jeg er enig med Burmeister i, at coasterflåden er et fremragende uddannelsessted, siger han i en kommentar til Hans Henrik Burmeisters kritik og samling af gode råd til ubefarne. På coasterne er der mulighed for både at lære håndværket og snuse til navigation og broprocedurer. Det er altså en rigtig god indgang til en karriere som dual officer, påpeger han. Der er mange gode uddannelsessteder, også i coasterflåden, men de dårlige eksempler kommer til at fylde alt for meget. Der skal jo 20 gode eksempler til at kompensere for én dårlig. Det er ikke alle i coasterflåden, der tager uddannelsesopgaven alvorligt, og det er ulykkeligt, hvis de unge mennesker får den fornemmelse, at de blot skal være billig arbejdskraft og ikke bliver en del af et fællesskab på vej mod en uddannelse. Det er bekymrende både for coasterflåden og for dansk skibsfart, og jeg efterlyser en holdningsændring både blandt disse rederier og deres kaptajner. Meget tyder jo på, at det er et dårligt psykisk arbejdsmiljø, der skræmmer mange unge væk fra søfartsuddannelserne, vurderer han. Realister Niels-Jørgen Hilstrøm tror ikke, at de unge møder op på coasterne med for store forventninger om eventyr og oplevelser. Nej, de har efter min mening et meget realistisk billede af, hvad der venter. De bliver alligevel negativt overraskede, når de støder ind i en form for pædagogik eller omgangstone, de aldrig har mødt før. Niels-Jørgen Hilstrøm ærgrer sig over, at der er små rederier, som ikke bruger de gode muligheder de har for at uddanne fremtidens danske sømand. Arkivfoto. Kursus psykisk arbejdsmiljø Efter flere udsolgte kurser kan vi nu igen tilbyde et kursus i psykisk arbejdsmiljø for søfolk og rederiansatte. Det er på ny Erik Green og Bjarke Jakobsen, der står for undervisningen. Man vil få en indføring i hvad psykisk arbejdsmiljø er for en størrelse, og hvordan man kan arbejde med det i den maritime hverdag. Derudover vil emner som stress, konflikthåndtering og trivsel blive behandlet. Kursisternes egne erfaringer eller problemstillinger vil være udgangspunktet, så kurset realistisk fokuserer på den dagligdag, der findes på skibene og i rederierne. Kurset finder sted på Hotel Storebælt i Nyborg og prisen for at deltage er kr moms incl. overnatning, forplejning, undervisning og kursusmaterialer. Såfremt tilmeldingsinteressen er tilstrækkelig har vi reserveret endnu et kursus den 20. og 21. januar Tilmelding snarest muligt til sekretariatet på eller på mail info@seahealth.dk Det er jo næppe befordrende for en ung mand at gå i lære som skibsmekaniker og få at vide, at han ikke må komme i maskinen, siger Niels-Jørgen Hilstrøm med et eksempel hentet fra det virkelige liv. Omvendt tror han, at mange af de små rederier og deres kaptajner har for store forventninger til de unges kunnen og undervurderer uddannelsesopgaven. Disappointment Niels-Jørgen Hilstrøm, leader of the Danish Metal Workers Union and Deputy Chairman of the Danish Maritime Occupational Health Service, usually backs up the coaster fleet, so he is disappointed to hear of experiences such as Hans Henrik Burmeister s. I often hear about it but keep hoping a change of approach will win through. I agree that the coasting fleet is an excellent place to train, he says in commenting on Mr Burmeister s criticism and collection of good tips and advice for the inexperienced. On coasters, people get the chance to learn their trade and get an idea of navigation and procedures on the bridge. It also serves as the ideal way into a career as dual officer, he points out. There is much that points to the poor mental working environment as the reason so many young people get scared off training for a career at sea, he feels. Niels-Jørgen Hilstrøm does not feel that young trainees come aboard coasters with great expectations of adventure and experiences. No. In my view they have a very realistic idea about what lies ahead. Even so, they can get an unpleasant surprise when they come across a kind of training or approach that they have not met before. It can hardly be rewarding for a young man to train as engineering crew and then the be told he cannot serve in the engine room, says Niels-Jørgen Hilstrøm, as a real-life example. 6

7 Hovmester opfordrer til debat om mobning Et overset og fortiet problem i søfart, påstår han Det er vist en kendt sag, at en ny kollega lige skal prøves af med et venskabeligt drilleri. Man er vel nærmest forberedt på, at grænsen skal markeres, men hvor går grænsen mellem det godmodige drilleri og chikane eller mobning? Den nye, unge kok fik at vide, at hans forgænger hver aften serverede pandekager til hele besætningen kl. 21. Så det gjorde han også. Hver eneste aften under hele udmønstringen. Det, der var ment som et velkomst-drilleri af en ny kollega, udviklede sig til mobning af en ung og uerfaren kok, som var i arbejdstøjet fra 05 morgen til 22 hver dag. Er det en rimelig måde at behandle en kollega på? Hovmester Ian Hunter trækker eksemplet frem og er ikke et sekund i tvivl: Nej, det er uanstændigt og ren mobning, vurderer han. Er det et enkeltstående tilfælde, hvor kaptajnen ikke formåede at trække grænsen, eller er chikane og mobning et generelt problem i dansk søfart? Nej, det er ikke et enestående tilfælde, og desværre ja. Mobning er et generelt problem, vurderer Ian Hunter. I den seneste udgave af sit fagblad i Dansk Sø- Restaurations Forening skrev Ian Hunter således et indlæg om emnet, som han opfordrer rederierne til at tage alvorligt af hensyn til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Mobning rammer tilfældigt, men den rammer specielt hårdt blandt kokke. De er ofte i modsætning til billedet her alene i deres faggruppe og har derfor ingen fagfæller at tale med problemet om, påpeger Ian Hunter. Modelfoto. Ønsker debat Ian Hunter er 54 år og uddannet i det engelske forsvar og har tillige en engelsk lederuddannelse men har sejlet i langfart de seneste 14 år som kok og hovmester. Jeg har selv været udsat for mobning og har også været med til at mobbe andre. Jeg ønsker at rejse en debat om et problem, som jeg tror er årsag til, at mange unge dropper ud af søfartsuddannelsen, fortæller han om sit formål med sit indlæg i fagbladet. At han står frem og gør det netop nu, forklarer han med, at han nu er økonomisk uafhængig. Til søs tjener vi bedre end på land. Derfor holder vi vores fortsætter side 8 Debate on mobbing wanted Everybody knows that a new workmate always gets some friendly teasing. We are almost prepared for our limits to be checked out but where does good-natured teasing end and mobbing start? It is Chief Steward Ian Hunter who raises the point because he has repeatedly seen mobbing at close quarters. So he is urging ship-owners to take the problem seriously, especially as regards recruitment and retention of personnel. Ian Hunter, 54, has been sailing long-haul these past 14 years as cook and steward. I have myself suffered from mobbing and have also ganged up on others. I want to get a debate going on a problem which I feel is the reason for many young people dropping out as trainees aboard, he says about the reason for getting discussions going. He explains that the reason he is doing so now is that he is financially independent. At sea, we earn better than ashore. So we keep quiet about things we could criticise for fear of being fired, since that would affect our standard of living, and that of our families, but keeping quiet does no favours for the merchant service. It is in everybody s interest that such problems get sorted out, he thinks. continues on page 8 7

8 mund om kritisable forhold af nervøsitet for at blive fyret, da det vil gå ud over vores egen og familiens levestandard, men vi gør jo søfartserhvervet en bjørnetjeneste ved at tie stille. Det er da i alles interesse, at kritisable forhold rettes op, mener han. De unge og søfart Vi hører meget om de unge, der forlader vores erhverv efter kun få udmønstringer. Er der overhovedet nogen der spørger hvorfor? Kan det være fordi unge mennesker simpelthen ikke gider stå model til andre folks grove humor? Jeg er hverken ung eller ny i faget men fra tid til anden kan kollegaers sjov eller rettere det de tror er sjovt skære dybt og gøre ondt, skriver han bl.a. i sit indlæg, hvori han især retter skytset mod maskinmestrene. Det er muligt, der ikke er stor alvor bag bemærkninger som hvad er det for noget hundeæde, men det er ikke altid morsomt, at der bliver sat spørgsmålstegn ved ens faglighed. Det vil næppe blive opfattet som en morsomhed, hvis kokken dagligt går på broen eller i maskinrummet og kritiserer, påpeger han. Mellem danskere Ian Hunter mener ikke, at hans egen faggruppe er specielt udsat for mobning. Det rammer tilfældigt, men det er stort set altid mellem danskere, den finder sted. Men mobning kan for kokken være specielt slem, fordi han ikke har fagfæller om bord til at dele oplevelserne med. Vi har ingen at læsse af på, og det forstærker de negative oplevelser, vurderer han. Konfliktsky ledelse Gennem sine 14 år til søs har Ian Hunter haft mange gode oplevelser og problemfri udmønstringer men også en del dårlige oplevelser med mobning og chikane. Jeg tror såmænd ikke, der ligger ondskab bag, men det er formentlig et udslag af den ensformige hverdag, og at man keder sig. Og går én i gang med at drille, er der straks andre som hopper med på vognen. Hvis kaptajnen ikke formår at trække stregen i sandet, udvikler drilleri sig hurtigt til mobning. Det er i hvert fald et af de fællestræk, jeg kan få øje på i de oplevelser, jeg har haft med mobning en dårlig ledelse som vender ryggen til konflikter. Det er jo nemmere at være mr. Nice Guy og lade den mobbede sejle sin egen sø. Anonym undersøgelse Hans forslag er, at der gennemføres en anonym spørgeskemaundersøgelse for at komme til bunds i problemet. Sømænd vil nemlig ikke offentligt erkende, at de er ofre for mobning. Det vil blive opfattet som ynkeligt, og er der noget sømænd ikke ønsker at være, så er det ynkelige. Vi viser ikke vores følelser men går fra borde og finder i bedste fald en anden hyre eller forlader erhvervet, og det er jo netop det, der er problemet, mener han. We hear so much about young people who leave the service after just a few tours. Doesn t anybody wonder why? Could it be that young people simply cannot be bothered to be the butt of other people s coarse sense of humour? I am neither young nor new to the business but from time to time, workmates fun or rather what they think is fun cuts to the quick, he says, thinking especially of chief engineers. It is possible that nothing is seriously meant by such remarks as what kind of dog food is this but it is not always amusing to have your professionalism challenged. It would hardly be regarded as amusing if the galley staff made critical remarks on the bridge or the engine room every day, he points out. In his 14 years at sea, Ian Hunter has had many good times and trouble-free tours of duty but there have also been bad times with mobbing and spite. If the captain cannot get things sorted, the teasing develops quickly into mobbing. That at least is one of the common characteristics I have noted in my experience of mobbing poor management who refuse to deal with conflicts. His proposal is for an anonymous survey and questionnaire to get to the bottom of the problem. Seamen won t admit in public that they suffer from mobbing. It would be seen as humiliating and if there is something no sailor wishes to be, that is humiliated. Har Ian Hunter ret, når han påstår, at det især er maskinmestere og maskinfolk, der er drillesyge og med mellemrum går så langt, at det udvikler sig til mobberi. Modelfoto. 8

9 Mobning kan invalidere Anbefalinger for hvordan mobning kan tackles Der er ikke foretaget større undersøgelser af mobningens omfang på danske arbejdspladser. De hidtidige undersøgelser tyder på, at mellem to og fire pct. af den arbejdende befolkning i Danmark er udsat for mobning på arbejdspladsen. Tallene ligger tæt op ad det, man har fundet i andre nordiske lande, hvor man i øvrigt lovgiver om mobning. Mobning er næsten altid udtryk for et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Når konflikter og frustrationer trives, går jagten på en syndebuk ind, så en eller flere kan få afløb for deres indestængte vrede og stress. Det kan udvikle sig til at blive både psykisk og fysisk invaliderende, hvis der ikke gribes ind i tide. Mobning og chikane spænder lige fra nedladende til personlige bemærkninger og hån over kvalifikationer til systematisk terror, ødelæggelse af ofrets arbejde og udelukkelse fra det kollegiale fællesskab. For ofret kan konsekvenserne være katastrofale. Mobning har gode betingelser for at opstå og udvikle sig, hvis der på arbejdspladsen er en dårlig organisering af arbejdet og ansvaret, ringe eller svigtende ledelse samt lav moral blandt medarbejderne og ledere. Ofre Ofrene er ikke tilfældige ballademagere eller neurotikere. Man er ikke enten mobber eller offer. Mobning forandrer sig hele tiden, og bøtten kan vende, så ofret får mulighed for at få hævn og blive lige så slem som sin tidligere plageånd. Ledelsens ansvar Det er ledelsens ansvar at gribe ind overfor mobning. Derfor skal ledelsen have at vide, at den finder sted. I mange sager om mobning ender ofrene med at miste deres job, netværk, status, socialt sikkerhedsnet og helbred. Udsættes man i flere år for mobning, vil man blive belastet af symptomer på både fysisk og psykisk stress. Det viser forskning i mobning på arbejdspladsen på Psykologisk Institut ved Århus Universitet. Ifølge de danske forskere står ofrene tilbage med endog enorme helbredsproblemer. APV og mobning Arbejdspladsvurderingen, APV, er et godt værktøj for arbejdspladsen til at tackle krav og forventninger på arbejdspladsen af enhver slags - også det psykiske arbejdsmiljø. APV er en oplagt mulighed for at definere, hvad den enkelte arbejdsplads oplever som godt psykisk arbejdsmiljø. For at imødegå mobning og chikane bør der være en almindelig accept af, hvordan man behandler hinanden. Det er også vigtigt, at man på arbejdspladsen klart melder ud, at mobning ikke tolereres. Anbefalinger Det skal være klart for alle, hvem man kan gå til, hvis det finder sted alligevel. Der bør være en mæglingsinstans, da der ofte er modstridende opfattelser af hændelsesforløbet den mobbede og de mobbende imellem. Nedenstående punkter bør diskuteres og kan danne grundlaget for et afsnit i personalepolitikken. Meld ud, at mobning ikke tolereres i virksomheden og redegør for et eventuelt sagsforløb. Definer en klage- og mæglingsinstans. Hav en ikke-straffende holdning over for mobberne. Diskuter sagen med mobberne individuelt og vær upartisk Tilstræb praktiske løsninger. Vær forberedt på, at skulle forsvare og hjælpe den mobbede. Vær forberedt på, at den mobbede selv i visse tilfælde kan have et medansvar. Kør sagen uden at involvere større dele af arbejdspladsen, Tag flere små konflikter en ad gangen, før de bliver til en større. Følg op for at se, om det har hjulpet. (kilder: samt Arbejdstilsynet udsendte i marts 2002 en vejledning om Mobning og seksuel chikane, At-vejledning D.4.2). Mobning på arbejdspladsen skal undgås for enhver pris! Det mener TekSam - CO Industri og Dansk Industris udvalg for samarbejde og teknologi. Derfor har udvalget sendt en pjece om mobning ud til samarbejdsudvalgene i industrien. Budskabet er klart: "Mobning og chikane er fuldstændigt uacceptabelt, og det hører ikke hjemme på en arbejdsplads!" Mobbing can lead to disability Mobbing is almost always a sign of a bad atmosphere at work. When conflict and frustration are allowed to thrive, someone will be made the scapegoat so one or more crew can find a way of releasing their anger and stress. Unless caught in time, it can develop into someone becoming mentally and physically disabled. It is up to the management to take action against mobbing, so they need to know it is happening. In many instances, victims of mobbing lose their job, network, status, social safety net and health. If they suffer mobbing for years, they may show symptoms of mental and physical stress. A risk assessment is a good tool for tackling requirements and expectations in every kind of workplace, including the mental working environment. A risk assessment is the ideal way of defining what individual workplaces regard as a good mental working environment Preventing mobbing and spite require a general acceptance of how to treat each other. It is also important that there should be a clear message that mobbing will not be tolerated in a workplace. 9

10 På jagt efter årsag til en irriterende kløe Cateringspersonalet på Odin Sydfyen og Frigg Sydfyen plaget af hudgener Det klør og kradser i hovedbund, i ørerne og på armene, og det er ret irriterende for nu at skrive det mildt. Omkring en fjerdedel af medarbejderne i cateringen på de to færger mellem Tårs og Spodsbjerg, Odin Sydfyen og Frigg Sydfyen, har stiftet bekendtskab med et stærkt irriterende hudproblem, der ofte udvikler sig til små sår i hovedbund og bag ørerne. Vi vidste ikke, hvor udbredt det er, før vi tilfældigvis på en brandøvelse kom til at tale om det, fortæller Lillian Olsen og Bente Bang, Odin Sydfyen. Det viste sig, at ca. en halv snes ud af ca. 40 cateringmedarbejdere havde generne. Cateringmedarbejderne er sjældent sammen. De er typisk på vagt alene, så derfor var ingen klar over, hvor udbredt problemet er. Årsagen ukendt Forklaringen på hudproblemerne er endnu ikke fundet, men interessen samler sig dels om arbejdsforholdene i cafeteria samt om rengøringsmidlerne, da det kun er medarbejderne i cateringen, som er ramt. Bente Bang har arbejdet i rederiet i 14 år men kom først ud at sejle for et år siden, hvorefter hudproblemerne opstod. En nyansat i marts i år har samme gener. Bente Bang har konsulteret en hudspecialist, der ikke kom nærmere en diagnose end at det måtte skyldes indeklimaet på din arbejdsplads. Uheldig kombination Maskinmester John Jensen, der er arbejdsleder i sikkerhedsgruppen om bord, er gået aktivt ind i sagen. Han vurderer, at forklaringen kan være en uheldig kombination af et stresset arbejdsmiljø, varme, kemi og tør luft. Arbejdsmiljøet i cateringen har ikke haft særlig opmærksomhed, men det er et belastende arbejde især i højsæsonen, hvor der kan være flere end 200 passagerer, som dels skal serviceres med mad og drikkevarer, og dels rengøres efter. Herudover er der en hel del andre arbejdsopgaver, som lægger stort pres på medarbejderne, påpeger han. Dampe fra opvaskemaskinen er inde i billedet som en mulig årsag til hudproblemerne. Selv om der på bagvæggen er monteret en udsugning, kan det ikke forhindre, at dampene slår ud og op i ansiget på den, der åbner. fortsætter side 11 Skin problems A scratching, itching scalp, ears and arms and it is really irritating. About a quarter of staff aboard the two ferries between Tårs and Spodsbjerg, Odin Sydfyen and Frigg Sydfyen have come across a highly irritating skin rash, which often develops into small sores in the scalp and behind the ears. About ten of the 40 crew have the rash. No reason for the rash has yet been identified but detergents and working conditions in the cafeteria are suspected since it is only catering personnel who have been affected. One of them has been to see a consultant dermatologist who was unable to make a diagnosis except to say it might be due to the indoor environment at your workplace. Engineer John Jensen who heads up the safety team aboard says that the explanation may be an unfortunate combination of a high stress working environment, heat, chemicals and dry air. It is a tough job, especially in high season when there can be more than 300 passengers needing to be served with food and drink, and to be cleared up after. Then there are various other jobs which place personnel under a lot of pressure, he points out. continues on page 11 10

11 Der er god opbakning til løsninger, som kan forbedre arbejdsmiljøet på rutens skibe. Dette højderegulérbare kasseapparat betegner Helle Saaby som et rigtig godt fremskridt. Kasseapparatet kan indstilles så det passer lige præcis til den enkelte medarbejders højde. Værnemidler Tidligere på året henvendte sikkerhedsgruppen sig til Søfartens Arbejdsmiljøråd, der har set nærmere på den kemi, som bruges i cateringen. Flere af midlerne er problematiske. Derfor er der nu skærpet opmærksomhed om brug af handsker og andre værnemidler, men generne fortsætter. I september var arbejdsmiljøkonsulent Søren Bøge Pedersen om bord, og hans vurdering er, at det først og fremmest gælder det om at få identificeret kilden til hudgenerne. Det bliver formentlig nødvendigt med en spørgeskemaundersøgelse om problemets omfang, måske fulgt op af et besøg af en læge om bord eller en undersøgelse af de ramte på en arbejdsmedicinsk afdeling. Desuden bør det undersøges, om der er ansatte på andre af Scandlines skibe, der har lignende problemer. Det er jo i vid udstrækning, de samme rengøringsmidler, som anvendes, vurderer han. Earlier in the year, the Safety Committee contacted the Danish Maritime Occupational Health Service which has taken a closer look at the chemicals used in catering, and there are problems with several of them. Greater attention has now been paid to use of gloves and other protection, but the skin problems have persisted. In September, Søren Bøge, a consultant with the Service went aboard and his assessment is that there probably needs to be a questionnaire and survey to determine the extent of the problem, possibly followed up by full medical checks on the people affected. There should also be a check on whether there are other crew aboard Scandlines vessels who have similar problems, since by and large the same detergents are being used, he says. Vandbaseret maling holder På Scandlines færge Odin Sydfyen på ruten Tårs-Spodsbjerg skiftede man sidste år til vandbaseret maling uden organiske opløsningsmidler, og hverken sundheds- eller kvalitetsmæssigt har det været et tilbageskridt. Tværtimod. Malingen holder fint her et halvt år efter, den blev smurt på. Hvis forarbejdet med rengøring er godt nok, holder den vandbaserede maling, Hemucryl, lige så godt som den gamle maling. Den er også nem at smøre på og flyder let sammen, lyder vurderingen af dem, der udførte arbejdet om bord. Malingkoden er Eneste forskel fra den gamle maling er, at man skal anvende et specielt rengøringsmiddel, Som det måske ses, så holder den vandbaserede maling fint. Light Cleaner, da overfladerne ellers bliver matte. Kun på vogndækket og på skibssiderne anvendes den vandbaserede maling ikke, men det er formentlig kun et spørgsmål om tid, lyder vurderingen om bord. Water-based paint Last year, on the Odin Sydfyen, the Scandlines ferry on the Tårs-Spodsbjerg route, they switched to water-based paint without organic solvents, with no loss of quality and a health improvement as a result. The paint is still doing well a year after having been applied. If the preparatory work is good enough, water-based Hemucryl paint lasts just as well as old paint. It is also easy to apply and flows well, say crew who have been using it aboard. The only difference from the old paint is that it requires a special cleaner, Light Cleaner, otherwise the finish is matt. 11

12 Ny hjemmeside til Rådet Rådets nye webdesign er nu i luften på På illustrationen ses forsiden som har fået et nyt og mere tidssvarende design. Sådan undgår du svejserøg Svejserøg er farligt at indånde. Det er veldokumenteret, at indåndning af svejserøg kan føre til kræft. I forbindelse med at reglerne om kræftfremkaldende stoffer er ændret, skærpes indsatsen mod svejserøg. Derfor vil grunduddannelsen i den danske søfartsuddannelse i fremtiden indeholde et svejseteknisk modul. Det skal dels skærpe opmærksomheden om den farlige svejserøg og dels sætte søfolkene bedre i stand til at beskytte sig. Handelsflåden er imidlertid arbejdsplads for tusindvis af søfolk, som ikke har fået et lignende tilbud. Derfor har Søfartsstyrelsen bedt Søfartens Arbejdsmiljøråd om at producere en videofilm, der oplyser om risici ved svejserøg, og hvordan man ved hjælp af bl.a. lokaludsugning og/eller personlige værnemidler kan undgå den farlige røg. På land er der indført et krav om, at alle der arbejder med svejsning skal gennemgå et kursus. Det er for at give søfolkene en tilsvarende viden om svejserøgs farlighed, at video en er produceret. Den henvender sig til både dansksprogede og udenlandske søfolk samt reparatører, der svejser, fortæller kemiker Anne Lene Ries, Søfartsstyrelsen. Målet er naturligvis, at alle, der arbejder med at svejse, skal kende til de helbredsrisici, de udsætter sig for, og hvordan de kan undgå dem, tilføjer hun. Video en udsendes gratis til alle skibe. Video on welding fumes Welding fumes and smoke are dangerous if inhaled and can lead to cancer. This is the reason that in future the basic Danish maritime training course will include a technical welding module. This is partly to sharpen the focus on the dangers of welding fumes and partly to enable crew to protect themselves better. However, the merchant fleet employs thousands of crew who have not had a similar opportunity. So the Danish Maritime Authority has produced a video to point out the risks of welding fumes and smoke and how point extraction and/or personal protection can help avoid the dangers. The intention is naturally for everybody doing welding to be aware of the health risks they face and how to avoid them. Uddannelse af 16-instruktører Søfartens Arbejdsmiljøråd tilbyder nu underviserkurser til personer, som ønsker at blive 16-instruktør d.v.s. underviser på de lovpligtige arbejdsmiljøkurser. Søfartsstyrelsen skal som hidtil godkende instruktørerne. Kurset er delt op i to moduler. Første modul består af to faglige temadage samt en pædagogisk temadag. Modulet slutter med en prøve, som skal bestås, inden man kan fortsætte på modul 2, der er et femdages pædagogisk kursus. Mellem modulerne skal deltagerne enkeltvis eller i grupper forberede et to timers oplæg om et undervisningsemne, som skal præsenteres på modul 2. Kurset finder sted henholdsvis oktober i Gentofte og oktober i Roskilde. En ny bekendtgørelse har lagt 16-kurserne ind under Lov om Maritime Uddannelser. Det betyder, at de maritime skoler nu kan tilbyde disse kurser, hvis de råder over godkendte instruktører. Arbejdsmiljørådets kursus henvender sig bl.a. til den målgruppe men også til rederierne og organisationerne. Kurset koster kr. Hidtil er det kun Søfartsstyrelsen, der har udbudt underviserkurserne. SøSikker udgives af Søfartens Arbejdsmiljøråd, Amaliegade 33 B, DK-1256 København. Tlf , fax , info@seahealth.dk, Ansvarshavende: Sekretariatschef Morten Vinter. Redaktør: Peter Finn Larsen. Tryk & layout: Larsen & Partnere. Bladet kan frit citeres, når det angives som kilde. Training for 16 instructors The Danish Maritime Occupational Health Service is now offering training courses for people wishing to become 16 instructors, that is instructors wishing to teach the mandatory working environment course. As usual, instructors need Danish Maritime Authority authorisation. TRYKSAG Jannerup offset a/s TR