Af Per Nørgård. På det seneste er ophavsretten blevet stadig mere kompliceret. (Karl Aage Rasmussen)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Per Nørgård. På det seneste er ophavsretten blevet stadig mere kompliceret. (Karl Aage Rasmussen)"

Transkript

1 D E N B E F R I E D E KO M P O N I S T: K A R L A A G E R A S M U S S E N S D R Ø M M E L A N D G E N B E S Ø G T A F P E R N Ø R G Å R D ( ) Af Per Nørgård På det seneste er ophavsretten blevet stadig mere kompliceret. (Karl Aage Rasmussen) Af den menneskelige naturs krogede tømmer er der aldrig skabt noget, der er ligetil. (Immanuel Kant) Kun ganske få nætter efter Karl Aages drøm befandt jeg mig selv i det samme Digitalien men på et senere stadium efter revolutionen, efter ti-årets største politiske og økonomiske kulturslagsmål, efter Den Grimme Lovs ophævelse! For mit drømmeblik lå det browsende, downloadende Nettoland, hvor det meste jo var gratis. Den 4. generations friske Nettere ser jeg på vej hen imod Reel Åndelig Ligestilling trodsende den gamle verdens sanseløse, buldrende bøffelhorde (der bygge mure som rasende omkring den stadig voksende mængde af Net-venlige pakker). Omsider sejrede de frie, brogede og uforudsigelige Nettere over de gamle, privilegerede, fedtlevende røghuls-gravere under det (især på unge, ubefæstede sjæle) hidsende feltråb: Musikkens frigørelse! I drømmen var jeg naturligvis ældre, men i øvrigt mig-selv-som-komponist for hvem den senere tids hændelser spolede forbi fra den heroiske start : det Store Kulturelle Systemskifte (SKS), hvor kulturminister Anders Fogh Rasmussen, rørt, havde takket Ophavsmændene (OOO) i al almindelighed og prof. Kloge i særdeleshed for hans vidunderlige opbakning til Venstreformandens fikse idé om at negle musikrettighedspengene fra radioens budgetter: Afskaf nu alle de mure og lad pengene så gå til bedre programmer for stadig flere folk, på stadig flere stationer. Alle i skarpeste trav nu, for først at nå ned til den Fladeste Fællesnævner (FF) og derved i øvrigt at opnå omsider total åndelig ligestilling på alle kanaler. Altså: Tak til ophavsmændene (og -damerne) som jo også nu, til gengæld, tifol- digt honoreres for deres generøse opgivelse af rettigheder 1 til egne såkaldte originalværker som bekendt: Ikke andet end ideer (alternativt: gas eller røg som Niels Viggo Bentzon tilstod det i en tv-samtale med Bertel Krarup) udbetalt til kunstnerne via Statens Store Hulluknings Fond (SSHF), der overtog den tidligere Statens Kunstfonds (SKF) forpligtelser: Tifoldigt! Herefter aflønnedes komponisten (tifoldigt i forhold til tidligere indtægt) for netop at lukke hullerne efter de tidligere royalties på egne... ideer. Del i uddelingerne fik naturligvis kun enhver statsautoriseret komponist (nogen kontrol måtte der jo være ellers kunne enhver dovenlars bare kalde sig komponist og derpå ernære sig, fyrsteligt, med snabelen i statskassen. De fleste fandt kontrollen fint fungerende). Udviklingen spolede sig videre for mit browsende drømmeblik og desværre, men alt for forudsigeligt, blev det hurtigt så som så med det fyrstelige... og det berømmede tifoldigt honorerede blev af skiftende politiske konstellationer kursreduceret til blot symbolsk betydning: en talemåde, noget der lyder flottere end fx enfoldigt. Men det var det, der mentes. INGEN PENGE. Det blev altså lidt småt især efter at det enfoldige yderligere blev skåret ned, nu til brøkdele af det oprindelige Statens Store Stipendium (SSS), som jo havde vakt så stor misundelse i starten inden for de fleste ikkekunstnerkredse. Nu var det nærmest blevet til det samme, store Nul som, forekom det efterhånden, var (Netto)indholdet af de revolutionshungrende ophavsmænds tanke-tankere. Desværre: Der er ingen penge i det! sukkede operachefen beklagende, da jeg dæmpet-desperat havde antydet muligheden af blot at give mig en slags bonus efter den 100. opførelse af min 1

2 opera. Jamen, du har jo een gang fået penge, Gamle Dreng! sagde han, faderligt overbærende, Var det ikke hele kr. du modtog fra den daværende Statens Kunstfond? (Jo, det var det). Og du mener vel ikke, at du skal honoreres flere gange for kald det så produktet, ideen eller operaen, som du vil? Skal snedkeren fx ha afgift hver gang, du sætter dig på det af ham tilvirkede lokumsbræt HA?! Eller sender teatret måske afgifter til Ørsteds arvinger hver gang, vi tænder festblussene og udnytter elektromagnetismen. Det var en stor fejl, docerede han: dengang fra tyverne af, at dine store forgængere, Nielsen og Sibelius, i slutningen af deres liv modtog afgifter for fremstillinger af deres... ideer... ligefrem en skam. Herregud, havde de da ikke næsten hver gang fået betalt?! Nåja var det kun 50 kr. for Valse Triste?! Jo, men husk pengene var mere værd dengang! Og fik han for øvrigt ikke kr. for sin Femte... idé?! sluttede chefen triumferende, før han venligt men bestemt lodsede mig ud af sit fine kontor. Nej, hullerne kunne ikke mere lukkes, hverken i mine lommer eller i mit hoved: Det gik op for mig, at selve situationen (for komponisterne) kunne kaldes hul i hovedet på trods (eller måske på grund?) af Klåges principielle rethaveri. Jeg var med ét i Principalien, hoppet ind i et veritabelt mareridt: Landets diktator havde ophøjet professor Erasmussens logik til øverste princip for rigets samlede styring. Og, reagerende på det nylige, vellykkede drab på ophavsretten, (ud fra devisen at den jo alligevel ikke kunne håndhæves 100 %...) havde bilisterne omsider set lyset ud fra kampråbet: Befri Trafikken! Det var bare gået rent ind hos diktatoren: Færdselsreglerne kunne jo alligevel ikke opretholdes (100%). Se bare, sagde bilisterne, fodgængere, cyklister og til tider selv vi bilister kan liste ustraffede over for gult, ja, endog for rødt lys! Enten måtte man altså bure enhver inde (inkl. de rene børn), hvis de forbrød sig eller alternativt: Ophæve hele færdselsloven! Logikken var skræmmende uimodsigelig og havde ført til de lige så skræmmende resultater. Krashbang lød det omkring mig, mens jeg læste de glade budskaber trykt på transparenter ophængt overalt: Uden den traditionelle færdselslov vil bil- og motorcykelkørsel blive langt billigere, hvad der i vores del af verden vil komme det regionale, det lokale og det særegne til gode. (Det mindede om et eller andet...) Krashbang... En bilist havde omsider fået ram på mig, og jeg blev ekspederet hinsides til VIRKELIGHEDEN Jeg vågner op og gnider øjnene lettet: Foran mig ligger en (endnu) uforandret verden. Men lettelsen varer kun kort. Mit blik falder på Karl Aages artikel og tror i første omgang det værste: Hvis den mand får magt, som han har agt, så ligger hele vort klassisk baserede musikliv snart i ruiner. Men i anden omgang besinder jeg mig: Selvfølgelig er det da kun en provokation, og jeg kan se hen til at han snart publicerer endnu en artikel med det modsatte synspunkt. For diskussionens skyld. Og med den samme veloplagte snært. Det var da i hvert fald dén, dialektiske, metode, som vi arbejdede ud fra når vi gennemførte vores seminarer, var det ikke, Karl Aage? (Jo, det var det.) Noter 1 bortset fra Klageretten ( droit morale ) som dog kun af og til hørtes sukke og klage tæt ved de gamle mure. Trykt i Dansk Musik Tidsskrift 74, nr. 3, Artiklen er en kommentar til Karl Aage Rasmussen artikel Hvem ejer musikken? (DMT 74, nr. 1, 2-8) der gav anledning til et DMT-temanummer hvad med ophavsretten? (DMT 74, nr. 2) med bidrag af Niels Bak, John Frandsen, Michael Nyvang, Tom Ahlberg, Tine Birger Christensen. Karl Aage Rasmussens igangsættende artikel (Hvem ejer musikken?) bringes nedenfor til orientering. Efter Nørgårds svar-artikel (Den befriede komponist: Karl Aages Drømmeland genbesøgt) fulgte følgende debat (inkl. en replik af Nørgård), der også bringes her i helhedens tjeneste, kronologisk som følger: 2

3 Karl Aage Rasmussen: Et spørgsmål om loyalitet (DMT 74, nr. 4,138) Kasper Nefer Olsen: Kodakoma (DMT 74, nr. 4, ) Michael Nyvang: Ramt af et paradigmeskifte? (DMT 74, nr. 4, ) Per Nørgård: Replik. Debat om ophavsret (DMT 74, nr. 5, ) Michael Nyvang: Replik. Debat om ophavsret (DMT 74, nr. 5, ) Karl Aage Rasmussen: Replik med forsinkelse (DMT 74, nr. 8, 288) HVEM EJER MUSIKKEN? Af Karl Aage Rasmussen Ophavsret har i dag først og fremmest med beskyttelse af investeringer at gøre komponister derimod investerer oftest ikke meget andet rent materielt end papir og blæk eller elektricitet til pc og printer. Det er kun i minimalt omfang indholdssiden af kunstværket ophavsretten søger at beskytte. I de senere år er ophavsretten blevet stadig mere problematisk og kompliceret. Og alt tyder på at udviklingen fortsætter i stadigt accelererende tempo, med mindelser om kosteskafterne i Troldmandens Lærling. Jeg vågner op en morgen og gnider øjnene: Foran mig ligger en forandret verden. Alle de farvestrålende cd er der så sent som aftenen før stod pænt i række og geled på hylderne, er forsvundet som ved et trylleslag. Nå. Koldt vand i blodet. Lakpladerne forsvandt jo også i sin tid. Senere forsvandt vinylet, og nu var det åbenbart cd ernes tur. Det er vist dét man kalder for udvikling, fremskridt. Men alligevel. Vist har man hørt om den digitale revolution. Jeg skal åbenbart klare mig med en pc er. Men en musikalsk dagligdag kun omgivet af bits tager alligevel én på sengen. Jeg står op og tænder computeren, og browseren tilbyder straks en menu med enorme valgmuligheder. Omtrent hele det uhyre katalog af musik der nogensinde er indspillet på vor grønne planet er til min rådighed. Det er slut med at skulle omvejen omkring pladeselskaber, forretninger, biblioteker, antikvarer o.s.v. Det hele er tilgængeligt, komprimeret i en ny fælles digital standard. Alt hvad man behøver at gøre er at klikke på titlen og indtaste nummeret på sit kreditkort, så i løbet af et par minutter kan man høre den musik man ønsker i digital superlyd, og downloade den, hvis man vil høre den igen. Ingen plader, ingen bånd, kun filer. Cd er findes stadigvæk, men nu kun som en praktisk genvej til privat kopiering og til brug uden for harddisken i bilen, i walkman en eller i video en. Jeg husker ikke noget i dén retning fra Fagre ny Verden. Men det er skinbarlig virkelighed. I stribevis af kæmpestore databaser tilbyder masser af musik gratis via Nettet. Underground Music Archive hedder én af dem. Audio Diner er navnet på en anden. Det første benytter vistnok uafhængige kunstnere, det andet finansieres tilsyneladende af reklamer... Det er ikke kun i teknologisk forstand at Internettet er en fundamental nydannelse Nettet er en verden uden centrum, og det er stadig en verden næsten uden mure. Og dét springer i øjnene i en senmoderne kultur gennemkrydset af mure en verden af stærke institutioner, politik, erhvervsliv, uddannelse og medier der alle er omgivet af mure. Ordet institution er næsten synonymt med ordet mur, murene er institutionernes bolværk og de definerer deres magt. Men der er ikke kun mure omkring skoler, forretninger, museer, parlamenter, fængsler o.s.v., også omkring ideer, ord og musik. Murene er en del af den sociale og kulturelle arkitektur som kendetegner vores samfund i almindelighed. Men nu bygger Nettets IT-arkitekter uendelige, linkede strukturer som vi aldrig før har set magen til. Strukturer uden hegn og grænser. Så det er ikke underligt, at krigen om indhegningerne og Internettet for længst er brudt ud i lys lue, fra MP3 til domain names. Og det kræver ingen særlige profetiske nådegaver at udnævne dette sammenstød til det næste tiårs største økonomiske og politiske slagsmål. Og måske til den største kulturelle magtkamp nogensinde. 3

4 Nettet og Web et er et sted, ingen steder, en ny social geografi. Det er dette, langt snarere end teknologien som sådan, der udgør den overrumplende nye virkelighed. Vi browser og downloader så frit, så ofte og fra så mange forskellige steder, at vi nemt kommer til at tage den nye kultur for givet. Men når the on-line world kolliderer med verden udenfor hedder den mon the off-line world? opstår der bitter strid, fordi truslen imod eksisterende magtstrukturer og privilegier med ét bliver tindrende tydelig. Nettet er på vej ind i sin anden generation. Første generations brugere, der voksede op med frihed til at gå hvorhen de ville og downloade hvad de ville, har ingen erfaring med indhegninger. Men nu, hvor Nettets uafvendelighed er åbenlys, nu hvor Nettet bliver lukrativt og magtfuldt, ja så buldrer den gamle verden on line som en kæmpemæssig, sanseløs bøffelhorde. Og de bygger mure som rasende. Men de møder voldsom og uventet modstand. Nettets grundlæggende anderledeshed bringer det på kant med alle hævdvundne institutioner og traditioner. Tænk blot på hvad der skete med tv, som kun blev få år gammelt før det blev kontrolleret, reguleret og sat i husarrest, for derefter i store dele af verden at blive monopoliseret af 3-4 medie-stormoguler i et halvt århundrede. Tv var et revolutionerende redskab til kommunikation, men dets triste skæbne blev i hvert fald indtil det til dels blev befriet igen af zappere, satellitter og kabel-teknologi en endeløs historie om reguleringer og privatkapitalistiske indhegninger. Først nu, hvor tv s fusion med Internettet allerede er amerikansk virkelighed, får det måske endnu en chance for at opfylde sine oprindelige løfter. Politikerne, medierne og erhvervslivet var alt for nærsynede og alt, alt for langsomme til at opdage mulighederne i Nettet. En tid lang lod de det i fred som en afsides legeplads for nørder. Og en kultur med en hidtil ukendt grad af frihed, uforudsigelighed og brogethed fik stilfærdigt lov til at vokse og brede sig. Selvom det tekniske udstyr der var nødvendigt for at bruge Internettet i begyndelsen ofte var både kostbart og besværligt, så var selve nettet fra starten designet til at være vidt åbent et globalt netværk uden bomme, hegn og grænser. Nu må erhvervslivet slås desperat og med alle midler for at få indhegnet bare en lille del af det. Tanken om at lukke dele af Nettet, så firmaer af forskellig art kan forlange bompenge, har flere gange været luftet af de store medieindustrier. Internettets arkitektur adskiller sig fra alle traditionelle idéer om, hvordan man bygger ting, og det har sine egne arkitekter og bygherrer. Det opsuger information overalt fra industrier og institutioner, musik, litteratur, journalistik, politik, aktiemarkeder osv., og indfolder den i en orden uden mure. I en struktur som opbygges nedefra i endeløse lag. Så de igangværende konflikter kan ikke undre nogen. Og de bryder løs overalt. Musikkens frigørelse er sikkert den mest umiddelbart forståelige og den mest synlige kamp om murene. I mange år satte indhegninger musikindustrien i stand til at tvinge folk til at købe musik de ikke brød sig om, blot for at få lov til at købe den musik de ønskede sig. Men nu er MP3 en type software som komprimerer musik til få megabytes i Net-venlige pakker og med en lydkvalitet som ikke giver cd en meget efter en åbenlys, og måske dødbringende trussel imod den eksisterende musikindustri. De fleste kommercielle programmer opretter grænsebomme, og folk betaler afgifter for at passere dem. Men andre forsøger at vælte bommene omkuld. For nylig har Microsoft fået amerikansk patent på en billig måde at udvikle hjemmesider på. Men Nettets gamle brugere (de ældste kalder sig for Netizens) betragter patenteringen som komplet meningsløs omtrent som hvis nogen ville tage patent på et bestemt ord i sproget. Så i praksis kan patentet slet ikke beskyttes. Sony Corporation har flere gange annonceret en ny, gennemgribende form for kopi-beskyttelse, men hidtil har Nettets arkitektur hver gang spillet dem et puds. Med den kolossale informationsmængde, som er tilgængelig on line, er også ældgamle institutioner som lærere, formidlere og journalister under pres. Og vælgerne kan nu øjeblikkeligt give deres meninger elektronisk til kende, som de fx gjorde det under Sexgate 4

5 et instant demokrati der utvivlsomt giver politikere noget at tænke over. Da den amerikanske kongres besluttede at overskride de gamle mure ved at gøre Kenneth Stars rapport tilgængelig for mange millioner mennesker, var dét måske, mere end noget andet, afslutningen på den langstrakte rigsretssag. Den gamle verdens svar på en verden med færre indhegninger har været straks at gå i gang med at bygge nye for de gamle som faldt. Den amerikanske kongres har vedtaget ikke én, men to love om anstændighed - love som er i besynderlig modstrid med amerikanske frihedsidealer og traditioner. Spørgsmålet om hvorvidt indkøb på Nettet skal belægges med skat, handler om indhegninger, og firmaer indgår komplicerede aftaler om bompenge for adgangen til særlige informationer. Der er nu tusindvis af programmer som opretter blokader, nogle angiveligt for at beskytte børn; ingen af dem virker, men hver eneste én er en indhegning. Kommunikationsmidler som telefon, radio og tv er alle kommercialiserede, og kapitalens logik er enkel: Alt hvad alle har brug for må indhegnes og reguleres med henblik på profit. At er gratis, er i virkeligheden et forbløffende lille mirakel. For i vore dage er de kræfter som opretter indhegninger kapitalstærke som aldrig før. Deres muligheder for at opkøbe store områder af kulturindustrien er bedre end nogensinde. Ingen får nogensinde at vide, hvor mange mindre firmaer og foretagender koncerner som Disney, Sony, IBM. EMI eller Microsoft har opslugt og guffet i sig. Den helt afgørende grund til at Nettet så hurtigt kunne vokse sig så stort (mindst 250 millioner mennesker har nu adgang til det) er at dets infrastruktur blev skabt på lang afstand af erhverv, regeringer og medier det var i voldsom vækst endnu før de store koncerner overhovedet fik øje på det. Derfor, og kun derfor, blev domain names, Net-protokoller og gratis. Ingen havde nået at få sat hegnene op. Uden mure ingen sekretær, ingen dørvogter, ingen brevkasse eller telefonsvarer at gemme sig bag. Uden mure er det langt sværere at eje ting, at have eneret til ting eller at tage betaling for dem. On line befinder man sig i et rum uden afstande og uden tid, alting er lige nært eller lige fjernt, og tanken kan i glimt ligne den gamle drøm om reel åndelig ligestilling. Økonomisk ligestilling er noget andet, naturligvis. Men selve kostprisen på IT-udstyr vil med garanti fortsætte sit styrtdyk, sådan som det fx skete med mobiltelefonen, der for bare få år siden var et anliggende for de velhavende og privilegerede. Samfundet uden indhegninger er det gamle samfunds diametrale modsætning. Hvis alle kan komme ind i og ud af de mest centrale institutioner som det passer dem, hvis alle kan kommunikere gratis med hinanden som det passer dem, eller kan få adgang til tonsvis af uindhegnet information, hvordan skal det politiske system så bevare kontrollen, hvordan skal medierne bevare deres magt, hvordan skal de multinationale selskaber bevare deres monopoler? På mange måder ligner krigen om murene om vi skal rive dem ned eller bygge endnu flere optakten til en slags ideologisk borgerkrig. Eller i hvert fald optakten til et generationsopgør. Det er én samfundsopfattelse imod en anden. Og det er i denne sammenhæng især én idé om hvad information er imod en anden. Som kunstner har jeg aldrig følt mig i naturlig alliance med dem der bygger hegn og mure. Driften til at lave kunstværker, driften til at skrive, male, komponere osv. er ikke i sig selv forbundet med tanken om et publikum, men at alle har ret til at få del i de oplevelsesmuligheder et kunstværk rummer, må være indlysende for enhver der laver kunst. Netop fordi kunsten ikke bare er kommunikation har den ingen bestemt modtager-adresse, og alle må have samme ret til at lede efter mening, betydning og oplevelser i den. I den gamle verden betragtes kunst imidlertid ikke som information, men som en institution, lige så forskanset bag mure som andre institutioner. Og dette er ved nærmere eftertanke ikke nogen appetitlig opdagelse for en kunstner. Det er svært at afvise at et kunstværk er en særlig form for information. For hvad er egentlig den afgørende forskel på opdagelsen af en fysisk lovmæssighed, en teknisk idé til et problems løsning, et godt argument eller et udtryksfuldt stykke musik? Hvorfor 5

6 må mangfoldiggørelsen af visse informationer begrænses ved lov, mens andre får lov til at foregå frit. Hvis ærinde går ophavsretten, hvem er den primært til gavn for? Ophavsrettens forhistorie knytter sig ikke mindst til ønsket om at sikre autor mod at andre beriger sig på hans bekostning. Men ophavsretten og de stærke ophavsretsorganisationer af i dag tjener ikke primært til at sikre kunstnere et rimeligt udkomme for deres arbejde. De sikrer kunsten og underholdningsindustrien en plads som institution i det kapitalistiske erhvervsliv og de værner om en hovedindtægtskilde for kulturindustrien. En stadig mindre brøkdel af de personer der tjener penge på ophavsrettens eksistens er kunstnere. Dette gælder også dér hvor resultatet af kunstneres arbejde økonomisk set er af ringe værdi, og hvor der derfor kun sjældent er tale om egentlig salgbarhed og efterspørgsel fx den mere eller mindre eksperimenterende musik. For på disse områder ernæres kunstnere i alt væsentligt gennem forskellige former for offentlig støtte. Ophavsret har i dag først og fremmest med beskyttelse af investeringer at gøre komponister derimod investerer oftest ikke meget andet rent materielt end papir og blæk eller elektricitet til pc og printer. Det er kun i minimalt omfang indholdssiden af kunstværket ophavsretten søger at beskytte, den benyttes blot som objekt for beskyttelsen af investeringer. Men et kunstværk er ikke et objekt. I informationssamfundet er kunstværket ideer, det er information. Og information er ikke noget man kan besidde. Det er en simpel forudsætning for begrebet ejendom, at det vedrører noget der kan mistes. Hvis jeg fortæller dig noget, mister jeg ingenting (højst lidt energi). En idé er ikke et produkt. Et partitur er et produkt, en cd, en koncertfremførelse er. Men information er kollektiv, information er pr. definition noget som kan videregives og formidles. Viden eller oplevelser er ikke produkter, at de kan deles med andre uden at nogen mister noget, er netop et særkende for dem. Når vi taler om opdagelser i videnskabens verden forekommer dette ret indlysende. De færreste vil mene, at Ørsted har ophavsret til udnyttelsen af elektromagnetismen eller Einstein til relativitetsteorien. Og deres arvinger honoreres ikke hver gang der gøres brug af deres opdagelser. Patentlovgivningen beskytter kun den særlige udformning af en bestemt udnyttelse, ikke ideen som sådan. Men kunstværket, musikværket er idéen som sådan - et produkt bliver musikstykket først når det udkommer som partitur, som cd, koncertfremførelse osv. En anstrengelse, et stykke arbejde, skal betales ordentligt, men vel kun én gang. En snedker kræver ikke afgift hver gang man sætter sig på det toiletsæde han har produceret. Mange komponister af ny musik har allerede gennem bestillinger eller i kraft af ansættelsesforhold i ét eller andet omfang fået deres arbejde betalt. Når de modtager royalties er der således langtfra altid tale om forsinket arbejdsløn. Man kan mene at den betaling der er tale om, er alt for lille. Men i den statsstøttede kultur er dét et kulturpolitisk, ikke et juridisk problem. I vores del af verden er ophavsretten ganske vist underlagt politisk kontrol, men koncessionen er et skjold imod mulige skadevirkninger, ikke et kulturpolitisk styringsmiddel. Og erfaringen viser, at ophavsret er ikke noget ideelt instrument at føre kulturpolitik med. Bl.a. er den juridisk skrøbelig. Man kan blot henvise til de udsigtsløse forsøg på at kvantisere opfindelsens kunstneriske egenskaber definitioner af hvad et værk er, hvad originalitet er genretabeller, særhonorering for kompleksitet og opfindelseshøjde eller de endeløse vanskeligheder med at definere og katalogisere fænomener som melodi, sound, instrumentation, sampling osv. Det er som at grave et hul i røg. I de senere år er ophavsretten blevet stadig mere problematisk og kompliceret. Og alt tyder på at udviklingen fortsætter i stadigt accelererende tempo, med mindelser om kosteskafterne i Troldmandens Lærling. At ophavsretten kan overleve i noget der blot svagt ligner den form den har i dag, forekommer helt usandsynligt. Den vil blive stadig mere indviklet, stadig mere umulig at administrere, indtil den før eller senere braser sammen under sin egen vægt. Kopieringspriserne i alle medier synker dag for dag. Og den nødvendige investering af tid er blevet reduceret 6

7 til et minimum. Den nyeste IT-teknologi, internet, GSM-net etc. gør det komplet umuligt effektivt at kontrollere hvem der bruger eller opmagasinerer information. Ophavsrettens forvaltere rundt omkring har distribueret en længere række formaninger om hvordan man opfører sig lovlydigt på Nettet, men de kunne i realiteten ligeså godt udsende regler for hvad folk må fløjte eller synge i deres brusekabine. Kontrolmulighederne er omtrent de samme. MP3 jævner i øjeblikket mange af musikverdenens gamle mure med jorden, og noget lignende gør det såkaldte audio- eller video screening software, der sætter folk i stand til at høre og se programmer stort set overalt på jorden. Også videnskaben, både dens redskaber og dens praksis, ændrer sig. Afhandlinger og undersøgelser som før måtte sluses gennem råd og komitéer, og som interesserede forskere måtte vente på i årevis, bliver nu sendt ud i løbet af timer eller dage. Dette skræmmer nogle og fascinerer andre. Og hver enkelt må selv fægte sig frem, selvom situationen ikke indbyder til heltemod; modstand synes nytteløs, der kan ikke sættes kryds ved ved ikke. Men situationen nødvendiggør til gengæld et bevidst opgør med vanetænkning, vi har simpelthen brug for nye verdensbilleder, nye tankemodeller. Vi anvender negativt ladede udtryk som fx piratkopi, men er kopiering egentlig ikke udtryk for normal, sund menneskefornuft og hensyntagen til ressourcer, økologi og økonomiske vilkår? Allerede nu er det meget synligt at hver gang copyright-instanserne finder en ny metode til bekæmpelse af kopiering, overhales de både indenom og udenom af teknologien. Fornemmelsen af at kæmpe mod vejrmøller må være udbredt. Den lokale blankbånds-afgift ligner en Pyrrhus-sejr, og er i øvrigt både ulogisk og krænkende for retsbevidstheden efter devisen: Når vi nu allesammen er småkriminelle, så kan vi ligeså godt betale allesammen. Det er endnu et eksempel på sammenblanding af ophavsret og kulturpolitik. Og det er mignon-tænkning. Samfundsøkonomisk, kulturpolitisk, ressourcemæssigt og set fra et forureningssynspunkt ville det fx give enorme besparelser at satse på de før nævnte musikbanker, hvorfra alle kan få den musik de ønsker direkte hjem i stuen, uden fabrikker, tungmetaller, affaldsstoffer, skibe, lastbiler osv. Det er indlysende, og alligevel kender jeg ingen eksempler på at politikere har argumenteret fra denne synsvinkel. Alle synes hypnotiserede af risikoen for at miste deres gamle privilegier. Teknologien gør allerede nu den musikforlægger der primært udgiver noder til lidt af en anakronisme. Kun hvis produktet kan masseproduceres til en pris der er konkurrencedygtig med kopien (sådan som fx aviser og visse paperbacks), eller hvis forlæggeren er sikker på andel i en statslig subvention (garanterede kunder som biblioteker, læreranstalter, særlig udgivelsesstøtte etc.) er klassisk forlagsvirksomhed stadig mulig. Men allerede i dag er et musikforlag for længst blevet en forretning der lever af at handle med rettigheder, ikke af at trykke noder. Og i dag spilles 90 % af den nykomponerede musik efter fotokopier. Da ophavsretten som vi kender den efter alt at dømme langsomt, men sikkert udhuler sig selv, må det være på tide, ja, vel på høje tid at begynde overvejelserne af hvordan musiklivet og livet i det hele taget vil se ud i det gennemdigitaliserede samfund. Det forekommer mig indlysende at de statskoncessionerede ophavsretslige institutioner må være naturligt forpligtede til at gå forud i denne debat, i stedet for at bruge alle kræfter og ressourcer på at stoppe stadigt nye huller i den endeløse hængebro af omvendte paraplyer som ophavsretten begynder at ligne. Kun de har indsigt, data og ressourcer til at fremstille realistiske modeller af den nye virkelighed. Og de må desuden være naturligt interesserede i at overveje hvordan den uomgængelige omformning af deres egen funktion og raison d etre bør foregå. Musik præges naturligvis i bund og grund af de vilkår der gælder for at skabe, spille, udbrede og høre den, og teknologien har ændret disse vilkår eksplosivt. At de gamle vilkår vender tilbage kan end ikke den mest forbenede Jeronimus tro på. At tingene forbliver som de er, er det allermest usandsynlige. Derfor skal der ikke megen spådomskunst til at forudsi- 7

8 ge at musikkens fremtid vil være et spejlbillede af teknologiens fremtid. Hvad vil der ske med den kommercielle musik hvis profitten skal opnås ved direkte brug og salg af det musikalske produkt? De populære kunstnere vil ikke længere stille spørgsmålet Hvordan kan jeg sikre mig mod at mine fans hører min musik gratis? De vil stille det langt enklere spørgsmål: Hvordan tjener jeg bedst penge på mine fans? Førhen var pladeselskaber en nødvendighed, de finansierede, producerede, markedsførte, opbevarede og transporterede musikken. Og de levede fedt af det. Nu er de et unødvendigt fordyrende mellemled i dag koster det ikke noget at sende musikken direkte til brugeren. Og det vil ændre kunstnernes opfattelse af de såkaldte pirater: Hellere tabe penge på at folk lytter til min musik end tabe penge på en unødvendig omvej. I andre industrier ville de investeringer musikindustrien foretager på kunstnernes vegne ligne en slags lån. Men pladeselskaberne beholder deres master også efter at pengene for længst er tjent ind med skyhøje renter. Situationen burde være let at overskue: Interesserne for langt de fleste kunstneres er simpelthen ikke længere sammenfaldende med den gamle kulturindustris interesser. Men ophavsrettens klassiske logik var at beskytte kunstnerne, ikke kapitalen. Var den ikke? Jo lettere det bliver at kopiere musik, jo mindre af en trussel vil piraterne faktisk være. For det betyder jo at de professionelle pirater bliver arbejdsløse. De eneste pirater vil så være de interesserede lyttere. Og interesserede lyttere kan ikke være et problem, det er i modstrid med al kulturpolitisk logik. Og det er i modstrid med alle de grundlæggende forestillinger vi har om kunsten og dens betydning. Én af de rigdomme som Nettet uafviseligt har bragt med sig, er et samfund af individer verden over som uden berigelseshensigt og med beundringsværdigt engagement stiller deres informationer, opfindelser og redskaber til andres rådighed. Når pladeindustriens repræsentanter arbejder som vanvittige på at opfinde lovgivning og teknologier der kan begrænse hvad de kalder piraternes tyverier, handler det ikke om kunstner-beskyttelse, det handler om at få magten over de digitale kanaler. Også for at sikre sig mod at kunstnerne selv får andel i denne magt. Den amerikanske pladeindustris brancheforening der repræsenterer en samlet omsætning på omkring 40 milliarder USD har hasteudviklet anti-mp3-formatet SDMI (Secure Digital Music Initiative). Det har karakter af en slags tidsbombe der sletter data efter en vis tid. Men de økonomiske interesser i musikindustri, elektronikindustri og software-industri er vidt forskellige, og den brede enighed som er nødvendig for at formatet kan bruges til noget ser ud til at være komplet utopisk. Musikindustrien har for nylig åbnet ild mod en browser fra USA-firmaet Lycos som er designet til at opspore MP3-filer. Anklagen støtter sig på ophavsrettens koncept om meddelagtighed contributory infringement. Men sagsøgeren har ikke fået juridisk medhold, da generel søgning indlysende nok er selve meningen med search-engines. Et forbud ville ikke blot være et eksempel på shooting the messenger boy, det ville true software-industriens livsnerver. Ingen med forstand på sagen tror for alvor på at det vil være muligt at lave blokader som ikke kan brydes, og musikbranchen véd det. I øjeblikket står de store elektronikfirmaer og telefonselskaber på ryggen af hinanden for at lancere nye, forbedrede afløsere for MP3. I oktober sidste år kom RIO PMP300 på markedet en MP3-afspiller i lommeformat til en pris på ca. 200 USD som kan opmagasinere og afspille MP3-musik hentet på Nettet, Walkmanstyle. Også her prøvede pladeindustrien alle kneb, uden dog at få medhold, og i dag er der solgt mindst en halv million RIO er. Snesevis af andre firmaer står klar med nye, forbedrede MP3-afspillere. Så industrien véd at dette slag før eller senere vil være endegyldigt tabt, og det er derfor de har brug for politikere til at kriminalisere alt hvad der ikke er i deres interesse. Deres eneste chance på langt sigt vil formodentlig være at IT-teknologien i stigende grad stiller krav om ID-funktioner om at den enkelte bruger hele tiden kan identificeres, kontrolleres og overvåges. For nylig blev det afsløret at Microsoft hemmeligt indkoder sådanne 8

9 ID-sladrehanke i sit software. Men denne Big Brother-udgave af et informationssamfund er formentlig så uspiselig, at den vil støde på bred, beslutsom modstand. Selv fra ophavsrettens naturlige venner, må man tro og håbe. For at beholde sin markedsandel vil dele af populærmusikken være tvunget til langt mere massivt at gå ind for masseproduktion, den vil formentlig blive endnu mere forudsigelig end tilfældet er nu. Der er grund til at tro at dette vil stimulere en vældig kreativitet i alle slags nicher. Musikproduktion under små forhold vil blomstre op. Ingen vil længere lave musik udelukkende med den forhåbning at producere et hit. I et interview i tidsskriftet Wired i marts i år sagde hip-hopperen Chuck D bl.a.: Vi vil snart se et marked med uafhængige musikproducenter giganterne kan slutte sig sammen så meget de vil, det vil ikke forhindre manden på gaden i at lege med. I dag laver de store en cd for 6 kr., de sælger den for 70 kr., og de handlende kan sælge den for 120. Det er simpelt tyveri, og det er kun muligt fordi de har krammet på dén teknologi. Men MP3 får de ikke krammet på. Verden er fuld af utrolig meget forskelligt talent. Men mellemmændene gør kunstnere til galejslaver der kun må ro i én bestemt retning. Nu kan kunstnere sende musik ud hver anden uge, i stedet for at vente 7-8 måneder på at et firma gør det. Succes handler om lyttere. Hvis nogen laver piratkopier af min musik, betyder det at jeg har succes, og så skal jeg bare lave en masse nye ting hele tiden. For mig kan de jo ikke downloade. Uden den traditionelle ophavsret vil radio og tv blive langt billigere, hvad der i vores del af verden især vil komme det regionale, det lokale og det særegne til gode. Disse medier vil helt overvejende være repræsenteret af satellitter som falbyder i tusindvis af kanaler med musiktilbud fra jazz til rock, fra indisk musik til gregoriansk sang, fra new age til punk det hele uden reklamer og programværter, blot for et beskedent abonnementsgebyr. De klassiske, offentlige mediers eneste eksistensberettigelse vil så være kulturtilbud der er interessantere, mere opsøgende, mindre interesserede i at behage. Og det er forbløffende og en smule skræmmende at se dem galopere blindt af sted i et populistisk kapløb de allerede har tabt, som det sker i øjeblikket. Som sagt er det ikke de mere eller mindre fattige komponister af ny koncertsalsmusik der vil blive hårdt ramt på næringen af den nuværende ophavsrets sammenbrud, for royalties udgør oftest kun en beskeden procentdel af deres indtægter. Men underholdningsindustrien vil fuldstændig ændre karakter. Denne verdens Michael Jackson er vil miste uhyre indtægter, Sony, Phillips, Microsoft, Disney og andre mastodonter vil være nødt til at tænke forfra. Men det vil ikke bringe den type komponister jeg selv tilhører til fortvivlelse. Den eksperimenterende musiks økonomiske situation vil i almindelighed næppe ændre sig afgørende. De gamle kulturlande har alle en lang tradition og et stort set uanfægtet politisk flertal for støtte til kulturen og for beskyttelse af den nyorienterede kunst. I en situation hvor mellemhandlere ikke længere kan opkræve bompenge, vil statskasser og offentlige medier spare enorme summer som tifold kan lukke de huller en sønderbrudt ophavsret vil skabe i de nysøgende kunstneres lommer. Derimod må den rene underholdning for at være rentabel nødvendigvis søge de bredest mulige fællesnævnere, og sammenfiltringen af kunst og kitsch (som i dag også ses inden for offentligt støttede kulturområder) vil blive langt mindre. De kulturpolitiske perspektiver rækker imidlertid endnu videre: At matricering, trykning, distribution osv. ikke længere er en forudsætning for udbredelse af musik, gør i sig selv udbredelsen langt billigere. Og det vil naturligvis især komme al den musik til gode som kun igangsætter cash-flow i begrænset omfang al den svære musik fra før og nu, al den undertrykte og oversete musik som pludselig har frihed til og mulighed for at finde et publikum også blandt de unge og yngste. Men intet af alt dette betyder i sig selv at den beskyttelse af autor som de fleste landes retsvæsen anerkender, må ophøre. Og beskyttelse mod hvad, egentlig? Mod at andre spiller hans musik? Mod at andre lytter til hans musik eller interesserer sig for hans musik? Nej, men naturligvis mod at andre fx bevidst forvansker den, eller anvender den på 9

10 måder som åbenlyst strider mod dens hensigter. Denne hidtil underprioriterede side af ophavsretten (kendt som droit morale) kan og vil formentlig styrkes i takt med produkttankens forsvinden. Det har været hævdet at ophavsrettens økonomiske side er en forudsætning for at denne rettighed kan håndhæves. Argumentet er ikke indlysende. Uden sammenligning i øvrigt, så er en særlig tyveriafgift på biler naturligvis ikke en forudsætning for at håndhæve loven om biltyveriers ulovlighed. Ophavsrettens forvaltere må glemme alt om lappeløsninger, blokader, gentlemanagreements og omvendte paraplyer, og må i gang med at omforme ophavsretten så den beskytter kunstens indhold og ikke primært dens penge. Det eneste alternativ er helt at afvikle den. Og det behøver ingen at ofre mange kræfter på. Uden klare alternativer kommer det tilsyneladende ganske af sig selv Vækkeuret bringer mig tilbage til min velkendte, socialrealistiske hverdag, og dér er de med ét igen, mine cd er. Jeg har åbenbart været offer for en morgendrøm. Omvæltningen er endnu ikke sket fyldest, enden er endnu ikke endegyldig. Jeg står op og finder min morgenavis. På side 3 læser jeg at en domstol i Basel har lukket International Lyrics Server en Website som gratis tilbyder tekster til over sange, baseret på en database realiseret af Nettets egne brugere helt uden økonomiske interesser. Det fremgår at domstolen har handlet på initiativ af Warner Bros Inc. og som deres forlængede arm. Hvem skal vi ønske tillykke? Efter Per Nørgårds artikel (Den befriede komponist: Karl Aages Drømmeland genbesøgt) fulgte derpå Rasmussens svar til Nørgård derefter den efterfølgende debat: ET SPØRGSMÅL OM LOYALITET Af Karl Aage Rasmussen Min artikel om ophavsret og Internet har fremkaldt flere reaktioner. Det er jeg fornøjet over, det var hensigten med at skrive den. Men emnet er følsomt, det vidste jeg godt. Så følsomt at flere tilsyneladende har mistet besindelsen og set syner. Men det er hvad det er det går over. De gamle polemiske numre (skyd modparten et indlysende tåbeligt synspunkt i skoene lav sjove ordspil over hans navn eller antyd at han nok har skumle hensigter) tager jeg med. Også Per Nørgårds muntre bemærkning om at jeg sikkert snart mener det modsatte (selvom den vist er mere skolegård end polemik...). Sagen er for vigtig til polemik. Jeg er fristet til at gå i detaljer. Men jeg har allerede sagt meget. Interesserede kan hurtigt ved selvsyn konstatere hvor lidt af dét jeg kritiseres for, jeg faktisk sagde. Blot dette. Artiklen begyndte sit liv som foredrag ved de nordiske ophavsretsorganisationers årlige fællesmøde. Her vakte den livlig, fordomsfri debat ( på den baggrund besluttedes det at vie næste års møde til problemstillingen, forstår jeg). Jeg har trykt artiklen i et fagtidsskrift, ikke i en avis, af velovervejede, gode grunde. Finder nogen publikationen illoyal, må de fortælle hvorfor % af artiklen beskriver hvordan verden ser ud, musikteknologisk set. Man kan give budbringeren buksevand (eller dét, der er værre), men det ændrer ikke meget. (Den jødiske læge Semmelweis blev stenet på gaden, fordi han sagde at læger burde vaske hænder inden de opererede). Men der er personlige synspunkter i artiklen. De fleste berøres slet ikke af mine kritikere: Internettet kan (hvis det får lov) være et sted uden, eller med kun få indhegninger om kunst og kultur. Det oplever jeg som en kolossalt stimulerende tanke, kulturpolitisk set. Og som et lys i det tusmørke der i stigende grad isolerer os i vore provinser. Kan synspunktet end ikke diskuteres? Den nye IT-situation giver et væld af nye kunstneriske og kulturpolitiske muligheder. Hvis den kun ses som en situation der skal dæmmes op for, er risikoen i flere henseender noget der ligner censur. Og mundkurve skal der tales imod når og hvor som helst, uanset loyalitet. 10

11 Den ny musikteknologi giver (hvis den får lov) mulighed for vældige aflastninger af miljøet. Er det komplet ligegyldigt? Den musik jeg laver er for alle. Hvis adgangen til den skal begrænses må jeg altid kunne spørge om begrundelserne og overveje om de er prisen værd. I dialog med de dele af musiklivet som jeg deler interesser med, selvfølgelig. Men verden ændrer sig. Problemet med den gren John Frandsen mener jeg saver i, er at den (som alle grene) før eller senere knækker; det kloge er at skifte til en yngre gren i tide. Her er det illoyalt at holde kæft, forekommer det mig. Sammenblandingen af kulturpolitik og markedsøkonomi er en dansk vane som udviklingen i disse år voldsomt problematiserer; sagen debatteres intenst mange steder, og med rette. John Frandsen kritiserer mig for at lange ud efter KODA (hvad jeg ikke gør), og beviser det med noget jeg siger om industrimoguler. Sammenblandingen igen. At kritisere dens stadigt mere negative virkninger er ikke illoyalt, det er nødvendigt. De fleste danske partiturkomponister kan når pulsen går ned indse at deres interesser næppe er sammenfaldende med SONY s eller Disney s. Artiklen opfordrede KODA (og andre interessegrupper) til at stille deres kompetence m.v. til rådighed for en fordomsfri gennemlysning af problemstillingen med inddragelse af alle dens aspekter positive og negative, teknologiske og ideologiske. Opfordringen er ubesvaret. Hvorfor?... En sidste ting, en personlig ting, der ikke var med i artiklen: Min far var typograf. Under hele min barndom sad han ved en 4 meter høj sættemaskine som støbte bogstaver i smeltet bly. Da teknologien dramatisk ændrede avisproduktionen insisterede hans stærke og velartikulerede fagforening på at smeltet bly var den eneste rigtige måde at lave aviser på. De holdt stand i næsten 10 år. Da deres modstand brød endeligt sammen havde min far nået en alder hvor omskoling var en kolossal fysisk og mental belastning. Det tog nærmest livet af ham... KODAKOMA Af Kasper Nefer Olsen I en helt uretfærdigt glemt bog, med titlen Vil Sovjetunionen eksistere til 1984? hvori, på et tidspunkt (1969) hvor næppe nogen anden i verden kunne tænke så langt, den intelligente og velskrivende russiske dissident Andrej Amalrik forudså det bureaukratiske sovjetsystems selvforskyldte sammenbrud, hæfter forfatteren sig ved en af de mange omstændigheder som (også hér fik han ret) ville vanskeliggøre en umiddelbar demokratisk omvæltning: nemlig dén at de borgere i sovjetsamfundet der hvor gadefejere og grønthandlere kunne siges at være undskyldt burde påtage sig at anlægge en overordnet betragtning på virkeligheden, nemlig kunstnerne (her specielt forfatterne) ikke var i stand til dette, på grund af en vis professionel, fagforeningsmæssig bevidsthedsforsnævring. Forfatterne der skulle være de første til at kæmpe for den ytringsfrihed, som er en almen menneskeret opfattede udelukkende sig selv som embedsmænd i det litterære departement, og dermed alle problemer omkring udøvelsen af deres kunstneriske virke og udbredelsen af deres værker som rent interne anliggender, der måtte ordnes inden for de dertil beregnede organer, og ikke gøres til genstand for forstyrrende offentlig opmærksomhed. I dag, hvor sovjetsystemet ikke er mere, har vi den blandede fornøjelse at genfinde dette systems dårligdomme overalt i vort eget samfund. Når fx en kunstner jeg tænker her på Karl Aage Rasmussen i DMT nr. 1, 1999/00 meddeler en række betragtninger som angår netop sådanne alment betydningsfulde ting som kunstens og ytringsfrihedens fremtid og skæbne, er reaktionen prompte: Kunstnere med deres romantiske forestillinger om åndelig ligestilling og den slags har ikke forstand på de dele; de skulle blive ved deres læst, hengive sig til deres apolitiske hobbyvirksomhed, og overlade virkeligheden til de folk der har det fornødne greb om den. Hvis ikke vi allerede har sovjetsystemets departementering af kunsten, er der i hvert fald stærke kræfter som ønsker den indført: Lad Rasmussen skrive sin musik vi påtager 11

12 os uegennyttigt at forvalte hans rettigheder, ja Kunstens og kunsternes interesser overhovedet; men lad ham for Guds skyld ikke gøre sig tanker herom og i hvert fald ikke offentliggøre dem! Det er jo rent interne problemer, som vi i det musikalske departement meget bedre kan ordne i al diskretion! I betragtning af det faktum at ingen af de 4 indignerede opponenter i DMT nr. 2, 1999/00 føjer noget nyt faktuelt til den af Rasmussen rejste diskussion, men tværtimod alle blot reducerer den til et snæversynet forsvar for status quo; i betragtning af at Tom Ahlbergs nøgterne redegørelse bekræfter at Rasmussen nøje véd hvad han taler om; og specielt i betragtning af den perfide tone som opponenterne ikke kan holde tilbage ( professor Erasmussen, ikke alle komponister er professorer, osv.), er det vist på sin plads at en udenforstående kaster et blik på debatten: Som ikke-professionel-komponist løber jeg ingen risiko for at få kolleger eller fagforeninger på nakken, blot fordi jeg siger hvad jeg tænker. At Rasmussen har løbet denne risiko, tjener ham til ære; men establishment ens forsøg (officielt, og ikke mindst bag kulisserne) på at forhindre ham i det, tjener dét langt mere til vanære. Hvad specielt Per Nørgaards pinlige indlæg angår, vil jeg ikke kommentere det yderligere, men blot minde om at det engang var Nørgård selv der drømte om at rejse ind i den gyldne skærm. Kom igen, Per, og tænk dig om næste gang! Udenforstående, siger jeg om mig selv: Dvs. næsten. Jeg har faktisk selv en enkelt gang fået spillet et stykke i radioen, og modtog kort tid efter KODAs materiale. Men kontraktens formulering noget i retning af: Jeg afgiver hermed alle økonomiske rettigheder på alle eksisterende og fremtidige værker i al evighed fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig, og jeg sendte en medlidende tanke til dem der skal leve af at komponere, og dermed er nødt til at underskrive en sådan feudal håndfæstning. Alle økonomiske rettigheder vil sige: Alt andet end min droit moral: Min signatur på værket, som kan gøre min gamle mor stolt af mig, men i øvrigt ikke bruges til noget som kunne svække de nye lænker, jeg her frivilligt har lagt mig i. Nu mærker jeg allerede forargelsen rejse sig over denne min spontane, romantiske og virkelighedsfjerne, reaktion; men bemærk venligst: Jeg siger ikke at KODA er en feudal (dvs. ikke engang en kapitalistisk!) mekanisme til udbytning af kunsten; jeg siger blot at den lyder sådan, og vil dermed pege på et muligt grundlæggende misforhold mellem en kunstnerisk synsvinkel og den synsvinkel, en organisation som KODA føler sig foranlediget til at anlægge. Jeg er helt sikker på at ingen i KODA kan se noget som helst mislydende i kontraktens formulering og netop det er problemet! Hvis ingen andre komponister kan se det, er jeg bekymret. Jeg finder det beskæmmende at Rasmussen omgivet af kolleger med erklærede dybe åndelige engagementer skal citere en mig ubekendt rapper for de to axiomer som må være selvfølgelige for enhver kunstner: (1) Jeg vil forandre verden, så meget som muligt, uanset hvad det koster; (2) Ingen kan downloade MIG. Spørgsmålet er om en komponist der melder sig ind i KODA, hermed uafvidende har ladet sig downloade, med krop og sjæl? Noget tyder på det! Det er i hvert fald en ualmindelig klam og ubehagelig omgang at læse et nummer af KODA-Nyt, med dets usmagelige hyldest til sin egen forening af musik og penge. Det er som om nogen havde villet anstille det uhyggelige experiment: hvis en slave aldrig kan blive kunstner, kan kunstneren måske gøres til slave? Det ser ud til at lykkes alt for godt... For at vende tilbage til den aktuelle diskussion, er det påfaldende med hvilken konsekvens opponenterne går uden om de spørgsmål som Rasmussen rejser. Når fx Rasmussen anfører at det i stadigt mere forsvindende grad er kunstnerne selv der tjener på ophavsretten i dens nuværende form, svarer John Frandsen ved at henvise til den økonomiske virkelighed at KODA direkte indbringer DKFs 170 medlemmer 6 millioner kr. om året. Bravo! Det er, hvis vi forudsætter dem ligeligt fordelt, små 3000 kr. om måneden, næsten lige så meget som Statens Uddannelsesstøtte! Jeg finder det fuldt forståeligt hvis en kunstner spørger sig selv om det er pengene værd, hvis systemet i andre henseender medfører væsentlige ulemper for mit virke som 12

13 kunstner (hvilket det, som vi straks skal se, faktisk gør). Men dette er end ikke det afgørende; for det, vi gerne ville vide, er hvor mange andre der tjener hvor meget på ophavsrettighederne, under den nuværende ordning, hver gang komponisterne tjener sølle 6 millioner? De tal har vi til gode: må vi venligst bede dem der står inde for den økonomiske virkelighed om at lægge disse tal på bordet! Det er nemlig lidt for let blot reflexagtigt at replicere, at Rasmussen saver den gren over, han selv sidder på; for visse grene skal jo saves over, nemlig de døende, eller sågar døde. Og specielt da hvis de spærrer udsynet og adgangen til andre, grønnere grene og måske allermest specielt hvis der på disse grønnere grene siddes langt federe af andre, som derfor har deres grunde til at bede komponisten blive siddende på den visne hvorfra han jo altid kan knække sig en tør taktstok (som man ser, har vi for en gangs skyld forladt det fortrolige billede af andedammen, til fordel for abeburet!). At ophavsretten, som den for indeværende administreres (ikke af ophavsrettens selvfølgelige indehavere, men af KODA), rummer anakronismer som gør systemet uholdbart, er blot én af Rasmussens hypoteser konkretiseret af Michael Nyvang (i DMT nr. 2, 1999/00). Niels Bak får det til at se ud som om dette problem allerede er løst det er det ikke! At medlemmer af KODA nu kan lægge musik ud på hjemmesider på Internet, som de selv ejer, uden at betale vederlag er en grov forenkling hvis ikke en forløjning (som man kan sige på tysk) af de faktiske forhold. Ifølge mine oplysninger, er der i hvert fald følgende begrænsninger: (1) Hjemmesiden må ikke have noget kommercielt formål, dvs. jeg må hverken sælge eller reklamere for mine egne værker (en kunstig handelsblokade, der afspejler KODAs syn på kunst: kunstnerne selv må højst have hjemmesiden som hobby, afskåret fra deres egentlige værk, som er det KODA forvalter); (2) Udbyderen skal være eneejer af web-stedet (dvs. han skal selv betale, og må ikke fx stå frem som medlem af en kunstnerisk sammenslutning på nettet, på en fælles hjemmeside med et rent kunstnerisk formål svarende til fx malernes hævdvundne sammenslutninger, med dertil hørende udstillinger); (3) Udbyderen skal have enerettighed til værket (ingen musik med text; ingen koncertoptagelser med andre levende musikere end mig selv ( skal musikken komme fra en computer uden menneskeligt udtryk?, spørger Tine Birger Christensen ligeså uskyldigt JA! svarer KODA)); specielt (4) Ingen musik der er indgået forlagsaftale om (også selv om den ikke er udgivet som indspilning). I modsat fald (5) koster det faktisk: For under 10 minutters musik: Kr. 100 pr. måned! Derover: Kr pr. måned! (af de ovennævnte 3000 skal altså umiddelbart 1/3 betales tilbage til KODA, hvis du er dum nok til at ville lægge din musik ud på Internet; en del heraf hvor meget? får du selvfølgelig tilbage året efter; men indrøm i det mindste at der her er ved at gå 5-årsplan i det!). Endelig er der: (6) En øvre grænse på 1000 downloads for den musik, jeg endnu ikke har solgt mine rettigheder til, og (7) En absolut øvre grænse, for al musik, på: 90 minutter! Det skulle da glæde mig at erfare at disse oplysninger er forkerte, at jeg uprofessionelt har misforstået det hele; men indtil da kan jeg ikke se andet end at disse regler som ikke kan have anden begrundelse end ønsket om at holde et administrativt jerngreb om komponisternes virksomhed er udtænkt uden den ringeste forståelse for hvad kunst er og vil, såvel som hvad Nettet er og kan. Og det var jo netop hvad Rasmussen ville minde om: Der var ikke tale om at han i et anfald af ukollegial sindssyge ville afskaffe ophavsretten overhovedet, men blot om hvorvidt dens aktuelle forvaltning står i vejen for kunstnernes egen brug af deres umistelige ophavsret. Hvad ville fx være mere nærliggende end at lægge Uendelighedsrækken ud på Nettet, i en virkeligt/virtuelt-uendelig version (som algoritme), flerstemmigt orkestreret og alt muligt, som enhver kunne lytte til, så længe lysten og telefonbudgettet rakte? En smuk tanke, ikke sandt? Desværre er det umuligt: Ikke blot ville afgiften tifoldiggøres efter de første 10 minutters uendelighed; men efter 90 minutter ville uendeligheden være forbi! (Og Nørgård måtte afgøre med sig selv om han skulle være ked af at den kunstneriske idé ikke kunne realiseres i denne form, eller glad for at slippe 13

14 med de kr. om året og ikke en uendelig afgift!). KODA skylder en forklaring på disse vanvittige regler; hvad vi i stedet får, er en man må i det mindste kalde den: vildledende forsikring om at en komponist kan lægge al sin musik ud på nettet vederlagsfrit! For mig at se har KODA i det omfang organisationen fastholder disse restriktioner, og afviser at begrunde dem et alvorligt troværdighedsproblem over for de komponister, som KODA er til for. Man behøver ikke være polemisk-perfid for at fremføre at KODA hellere arbejder sammen med pladeselskaberne om at forhindre udbredelsen af musik på Nettet, end sammen med komponister om hvordan Nettet kan bruges til at øge udbredelsen af musik; det fremgår af Niels Baks eget indlæg. Men det virkeligt bekymrende er hvis komponisterne spist af med smuler fra musikindustriens bord anser den hellige grav for vel forvaret: Hvis komponisterne, som i det gamle Sovjet, tænker at musikkens samfundsmæssige skæbne er et rent internt anliggende, et spørgsmål om en fast procentsats og et regelsæt der til gengæld skal adlydes blindt. Det er virkelig kodakoma! Desværre synes, blandt alle Karl Aage Rasmussens skingre metaforer, i det mindste én ikke at være overdrevet: Det her er måske den største kulturelle magtkamp nogensinde. Når der optræder en så mægtig modstand som har så mange penge at sætte ind på en kampagne der vil kriminalisere det moderne menneskes bredbåndede forhold til musik som sådan (jeg er helt enig med Nyvang når han kalder kampagnen et ulækkert forsøg på hjernevask ) mod tanken om musikkens fri bevægelighed, begynder selv en pessimist som jeg at føle at her en sag der er værd at kæmpe for. Og det netop fordi jeg ser for mig, hvilken tilstand det kunne ende med, en tilstand hvor dén elektroniske kontrol som pladeselskaberne og KODA (for komponisternes penge) så ihærdigt arbejder for, er gennemført til perfektion: hver gang jeg anslår en Cmaj7 på mit Roland, bliver der automatisk overført penge fra min konto til Burt Bacharach Estate! (Kasper Nefer Olsen underviser ved Kunstakademiets Arkitektskole) RAMT AF ET PARADIGMESKIFT? Af Michael Nyvang En af de mest vedholdende og ret luskede indvendinger imod Karl Aage Rasmussens artikel i DMT nr. 1, 1999/2000, Hvem ejer musikken, er både i og uden for DMT en påstand om, at Karl Aage Rasmussens artikel rummer fejl og misforståelser vedrørende Internettet og ophavsretlige spørgsmål, og at nye regler har løst problemstillingerne. Derfor har jeg genlæst ikke blot Karl Aage Rasmussens artikel, men også KODAs regelsæt, historisk materiale om Internettet, og sidste nummer af KODA-Nyt. På denne baggrund må jeg konstatere: Karl Aage Rasmussens artikel er en korrekt beskrivelse af historiske forhold, faktiske forhold, og en realistisk evaluering af fremtidige perspektiver. Enhver kritik af Karl Aage Rasmussens artikel, der påstår usaglighed eller fejl i den, må anses for at være temmelig useriøs. En anden væsentlig ting er at Karl Aage Rasmussen ikke udtrykker ønske om at omstyrte noget som helst, hans artikel er analytisk kulturkritik ikke et politisk manifest. At verden er indrettet som den er, ændres ikke ved at lynche den der påpeger det. Med dette udgangspunkt vil jeg tillade mig at tage dele af Niels Bak, John Frandsens, Per Nørgårds (min egen mentor) og Tine B. Christensens (min forlægger) indlæg op, men inden jeg gør dette så vil jeg også opfordre os alle til at finde ind til hjertet: Vi kan alle være enige om at kunstnere skal kunne udfolde sig frit, have mulighed for at skabe en levevej med sin kunst, og at vi alle har en interesse i at tale om den nye tids udfordringer uden angst og uden vrede. Vi vil finde veje, og for den unge generation vil disse være af en art vi i dag næppe ville tro mulige. Vi skal arbejde sammen, ikke kæmpe mod hinanden, for vi har så meget vi kan bygge op i fællesskab, også i en verden med en anden type forvaltning af ophavsret.... MAN MÅ SUNDE SIG ET ØJEBLIK Der er egentlig to hovedområder der behandles i debatten: Internettet og ophavsretten. Hvad det første angår, er det tydeligt, at forståelsen af den tekniske virkelighed varierer 14

15 betydeligt hos skribenterne, og til Karl Aage Rasmussens ros må det også siges, at han formentlig er den ud over Tom Ahlberg der har ramt mest plet. Hvad det andet angår, er sagen mere speget, for her er vi inde på et område, hvor man står mere stejlt over for hinanden. Men jeg hæfter mig ved, at Karl Aage Rasmussen ikke explicit udtaler et ønske om at afskaffe loven om ophavsret, men analytisk redegør for at ophavsretten kan være en hæmsko for den kunstneriske frihed, og at den bliver mere og mere undermineret af strukturen i multimedie- eller drømmesamfundet. Begge dele er korrekt, ubehageligt, men korrekt. Blot burde dette kunne tages noget mere roligt, da ophavsretten er baseret på internationale konventioner, og dermed egentlig ikke reelt truet man kan maksimalt forestille sig en ændring af BERN-Konventionen, og den danske lov om ophavsret næppe en afvikling. Under dette punkt begår Niels Bak en semantisk fejl: Det der er kompliceret er ikke ophavsretten, men dens forvaltning. Ophavsretten er implicit givet, og indeholder ikke nødvendigvis et økonomisk element. Niels Bak skriver Det (ophavsretten) indebærer, at andre skal have tilladelse til at bruge værkerne, og hvis de betaler et rimeligt vederlag, så får de tilladelsen. Dette er ikke korrekt, en ophavsmand skal ganske vist give en tilladelse, men den indebærer ikke nødvendigvis en økonomisk transaktion. Videre skriver Niels Bak om forskere og deres publikationer, det hævdes at forskerne lægger artikler ud på Internettet kvit og frit, og at de ikke har brug for ophavsretten at de ikke hævder den. Dette er helt forkert, forskerne har skam en meget stor interesse i at forvalte deres ophavsret, og det gør de skam også, men deres fokus er på at dokumentere forskning, og dette eventuelt med et frit materiale, som også kan købes (med royalties), og hvor indholdet er beskyttet. Beskyttelsen er genial, for den består ikke i at forskerne overvåger nettet, men i det blotte faktum at folk i miljøet ved, hvem der har lagt artiklen ud, og hvor originalen findes. Dvs. dem der vil kopiere det, uden at kreditere forskeren kommer ikke ret langt, da materialet findes dokumenteret online. Derudover påstås det at forskerne ikke har en økonomisk interesse i at tjene på deres publikationer, også her er Niels Bak på tynd is, stort set alle forskere tjener større eller mindre beløb på deres bøger, og faktisk er deres situation meget lig visse komponisters, da megen forskning er statsstøttet, og næppe mere produktiv eller kommercielt interessant end kompositioner. Niels Bak skriver også Ophavsretten forhindrer ikke udbredelsen af musik, litteratur, informationer eller noget som helst andet dette er en lodret usandhed: Karl Aage Rasmussen har lavet en hel opera, der ikke har kunnet opføres på grund af, at tilladelsen til at bruge teksten ikke blev givet, og mange lignende eksempler inden for alle områder kunne nævnes. Men både John Frandsen og Niels Bak har naturligvis fat i noget essentielt når de taler om autorernes levevej og afhængighed af en forvaltning af deres ophavsret. Det er dog et postulat når det hævdes, at musikfolk ikke kan leve af musikken uden ophavsretten, man kan vel ikke så definitivt udelukke andre systemer, omend jeg er enig i at vi her snarere end paniske revolutioner, kan håbe at kunne finde fornuftige strukturelle tilpasninger i det nuværende system og det arbejde kan vel også gøres, selv med plads til folk der som Karl Aage Rasmussen leverer råt for usødet. Men lad mig tage et aktuelt eksempel på, at en kendt pop/rock-musiker faktisk tangerer Karl Aage Rasmussen: Karl Aage Rasmussen skriver Som kunstner har jeg aldrig følt mig i naturlig alliance med dem der bygger hegn og mure. Dette er på forunderlig vis spejlet i et interview som David Bowie fornyeligt gav på CNN hvor han bl.a. sagde (citeret efter hukommelsen): I feel in fact very much appeal in the anarchistic model of the internet og allermest påfaldende var naturligvis denne udtalelse Actually I see no problem in that people take a CD and put it on-line. Hvad er pointen for David Bowie, hvordan vil han tjene penge? Enkelt, han har startet sin egen Internet Service Provider (ISP) virksomhed hvor Bowie fans kan holde til, mod betaling. Mao. han vil tjene på sit navn, ikke på sin produktion. Naturligvis ikke en mulighed for os alle, men dog en interessant vinkel. 15

16 Niels Bak hævder at Karl Aage Rasmussen slår KODA i hartkorn med den kapitalistiske underholdnings industri, og at dette er unfair. For det første mener jeg ikke man kan sige, at Karl Aage Rasmussen afskriver KODA, han skriver jo bl.a. at de statskoncessionerede ophavsretlige organisationer er de rette til at tage debatten om fremtiden op det er vel en tillidserklæring. Og en sådan anklage er vel egentlig heller ikke helt malplaceret jeg har i hvert fald modtaget et brev vedr. kampagnen imod musikpirater, der var ganske indoktrinerende og i øvrigt underskrevet af repræsentanter fra IFPI læs SONY, EMI, mv. og KODA i fællesskab. Så KODA har et ben i hver lejr, og måske er der fare for at de der sidder på tillidsposterne glemmer, at kunstnernes rettigheder er mere end effektiv forretningsdrift. Internet-problematikken behandles af både Niels Bak og John Frandsen, som om den er misforstået eller uaktuel. Det påstås at komponisterne kan lægge al den musik ud på deres egne sider de har lyst til. Niels Bak skriver ordret en komponist eller sangskriver kan lægge al den musik, han eller hun er ophavsmand til, ud på sin egen hjemmeside. Jeg ville ønske dette var en juridisk bindende udtalelse, for så er reglerne igen blevet revideret, men nej det er naturligvis forkert (de præcise regler findes her: tele.dk/mnyvang/da/ftadm-notater.html). Niels Bak præciserer det senere i sit indlæg der er regler der begrænser denne frihed, og de regler indebærer at: 1. Man kan ikke lægge musik ud der er udgivet på cd, eller er under forlagsaftale, indspillet af andre musikere end en selv, etc. 2. Man må ikke have kommerciel nytte af siden fx sælge en cd, eller download, eller bede om donationer fra folk der kan lide hvad man laver. 3. Der skelnes imellem download-format og streaming format downloads skal tælles, og efter 1000 er festen slut. 4. Hjemmesiden skal påføres en tekst-stump (der skæmmer et design, hvis siden i sig selv vil være kunst). 5. Men værst af alt, man forestiller sig slet ikke at en kunstner kan finde på at lave et internet-værk, der kun findes på internettet, og et sådant kan ikke eksistere under gratis -reglen, og faktisk slet ikke overhovedet, hvis det involverer interaktion og digital kopiering af brugeren. Lad os så se på betalingsmuligheden kan vi betale os fra at få de friheder der fratages os ovenfor? Svaret er nej og til dels, priserne er p.t. 100 DKK mdl. for under 10 minutters musik, og intet mindre end 1000 DKK mdl. for mere end 10 minutter, og der er en øvre grænse på 90 minutter. Mao. er vi udelukket fra selv med penge på bordet at dokumentere vores arbejde ved at lægge koncertoptagelser ud i et permanent bibliotek, til rådighed for folk med interesse for ens musik. Og betalingen ændrer intet ved umuligheden i at komponere internet multimedie værker i Danmark som KODA medlem, med de gældende regler. Lad os lave et regnestykke, og se hvad det ville koste en komponist at dokumentere sit arbejde p.t. med over 10 minutters musik på en hjemmeside, idet det forudsættes at vi har en computer og software allerede: 1. årlig udgift til KODA ,- 2. internet telefon udgifter 5.000,- 3. udgift til webhotel 2.400,- 4. administration og webdesign 4.000,- (eller personligt tidsforbrug) I alt en udgift på ca ,- DKK, dog med den korrektion at komponisten får noget tilbage via sin KODA afregning, men en pris på ca ,- årligt er ikke usandsynlig. Det er dyrt, men ikke umuligt at betale, så min primære bekymring er at der selv ved betaling af max. beløbet ikke opnås en fuld frihed til at dokumentere koncerter, lave lydeksperimenter, interaktive multimedie-projekter, osv. Ikke mindst er top grænsen på 90 minutter en regulær censur, et værk som Morton Feldmans Strygekvartet på 4 timer, må en dansk komponist mao. ikke udbyde via Internettet overhovedet dette er helt uholdbart, og endda næppe lovligt. Burde vi ikke kunne diskutere at modificere disse regler yderligere? Et faktum er at John Frandsen ikke står på fast grund når han skriver Herhjemme har 16

17 KODA eksempelvis for nyligt åbnet mulighed for, at medlemmerne frit kan lægge deres egen musik på deres egne hjemmesider. Det er en narresut, og kun anvendeligt til helt banale hjemmesider med et foto, et CV, og lidt musik-udklips. En del af internet filosofien er, at et materiale der udgives under en såkaldt fri (copyleft, se The GNU General Public License) licens, vil blive bevaret for eftertiden, da ingen kan spærre det inde for omverden. Nu kan musik af KODA medlemmer slet ikke licenseres under en copyleft licens, da det indebærer tilladelse til viderekopiering uden begrænsninger, men et af perspektiverne er at smal musik, der kopieres af folk internationalt, kan bevares ved at blive lagt ud på nettet, eller kopieret til folks samlinger. Dette ville være værdifuldt for megen musik, og ville kunne gøres ved blot at acceptere at folk altså kopierer digitalt til privat brug (som man må i USA). Der er en del hykleri vedr. digital kopiering, da mange musikere tilsyneladende har det fint med at bruge piratsoftware, eller shareware der ikke betales for, og man ser i den kørende kampagne scener, som en biograf hvor antikopi-reklamen efterfølges af en Phillips reklame for en CD-brænder. Jeg tror vi må indse at vi her står over for spirtusforbuds-problematikken, og helt centralt overser vi alle sammen det ene fine menneskelige faktum, at vi gerne vil betale for ting vi godt kan lide! Per Nørgård har fundet en fin modstilling af to citater fra Karl Aage Rasmussen og I. Kant, hvad jeg ser som en anerkendelse af substansen i Karl Aage Rasmussens personlighed. Det er godt, for den drømmetydning Per Nørgård lægger for dagen, rammer ellers dramatisk ved siden af målet, med undtagen af et sted: Befri trafikken!, for omend sammenligningen kan virke lovligt aggressiv, er der alligevel en reel pointe. At forvaltning af ophavsret er svært, er ikke grund til at afskaffe den. Men Karl Aage Rasmussen taler i sin analyse jo også om at finde nye veje, der er jo ikke tale om at Karl Aage Rasmussen smider det hele ud surt og vredt, han efterlyser jo faktisk en konstruktiv debat, som følge af faktuelle problemstillinger, der som jeg har nævnt ikke er fejlagtige eller misforståede. De er skræmmende nærværende. Ingen af os stiller jo spørgsmålstegn ved at kunstnerne skal kunne finde et levebrød, endda ikke engang pop-kunstnernes mulighed for at blive både kendte og rige. Det pointeres jo blot, at udviklingen går i en retning, hvor der kan stilles spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i at indtægterne kommer fra restriktiv ophavsrets forvaltning. Jeg er enig med Tine B. Christensen i at der er en fremtid for musikforlag, også selv med totale omvæltninger inden for ophavsretsområdet, men jeg synes det er ufint at Tine B. Christensen går efter manden, ved at tale om at Karl Aage Rasmussen da selv har glæde af royalties. Hvad både Per Nørgård og Tine B. Christensen overser, er jo at Karl Aage Rasmussen nævner koncertlivet og den personlige aktion, som ting der ikke kan kopieres, og hvor royalties giver god mening. Karl Aage Rasmussen taler kritisk om ophavsrets-forvaltning i relation til mekanisk reproduktion, ikke koncertliv. Det er jo heller ikke et problem for et forlag, hvis komponisten eventuelt i samarbejde med forlaget dokumenterer sit arbejde, og derved skaber mulighed for koncertengagementer. Og forlaget vil altid have, som en central rolle, at formidle musik, og fremstille materiale til live-koncerter. Der er ikke tale om at alle komponister ville ønske at være sit eget forlag, langt de fleste ville faktisk helst være fri. Men derfor kan vi godt ønske at kunne dokumentere vores arbejde på vores eget hjørne af internettet, og som reglerne er p.t. er det som nævnt ikke nemt. Mit ønske er at vi kan nå frem til en modig beslutning, og turde løbe den risiko at tillade en internetbrug af autorer der er mere fri end p.t., og tillade privat digital kopiering, ud fra tanken: Folk vil gerne betale, når de kan. Lad os tale til deres bedre jeg, i stedet for at true dem langt ind i helvedet. Michael Nyvang Kommentarer kan sendes til: Michael Nyvang, Michael Nyvang, Skejbygårdsvej 44, 8240 Risskov, Dan- 17

18 mark. Kopiering og distribution af hele denne artikel er tilladt forudsat at denne notits bevares. dk/mnyvang/da/ ftadm-dmt.html. REPLIKKER Af Per Nørgård & Michael Nyvang I DMT nr. 4, 1999/20000, side 142, skriver Michael Nyvang: Hvad både Per Nørgård og Tine B. Christensen overser, er jo at Karl Aage Rasmussen nævner koncertlivet og den personlige aktion, som ting der ikke kan kopieres, og hvor royalties giver god mening. Karl Aage Rasmussen taler kritisk om ophavsrets-forvaltning i relation til mekanisk reproduktion, ikke koncertliv. Denne afgørende bemærkning har affødt en korrespondance mellem Nørgård og Nyvang, som er sendt til redaktionen og følgelig gengivet nedenfor (DMT nr. 5, ): Det drejer sig altså om et vigtigt punkt i Rasmussens tekst, som de to debattører læste forskelligt. Som det vil vise sig, er korrespondancen ikke ført forgæves. Kære Michael. Det er overordentligt interessant for mig, at du mener at jeg har overset at Karl Aage ikke taler kritisk om ophavsretsforvaltning i koncertlivet, hvor royalties tilmed giver god mening, men kun i forbindelse med mekanisk reproduktion. Hvis jeg kunne have læst denne opfattelse i Karl Aages artikel ville jeg overhovedet ikke have ytret mig polemisk, eftersom det er en kendt sag at kopieringsfaciliteterne har sat alle producenter og de dertil knyttede kunstnere i en ny situation. Og jeg forstår da også at det er den der er hovedsagen for Karl Aage, men undervejs i sin argumentation beskyder han koncertlivets ophavsretsbastioner på to særdeles følsomme steder: For det første reducerer han det kompositoriske værk til blot at være en idé. Herudfra latterliggør han forestillingen om at man skal betale afgifter for at anvende idéen med det morsomme eksempel at man jo da ikke betaler afgifter til Ørsteds arvinger hver gang man tænder for lyset (at det er analogier som disse der et det sandt pinlige burde Nefer Olsen have indset i stedet for at rette anklagen mod min satire der blot spejlede Karl Aages tekst, i grotesk, i praktisk talt hver sætning). For det andet har han aldrig rigtig forstået hvorfor man skal betales flere gange for sit arbejde i modsætning til fx en snedker: Engangsbetaling skulle være nok, hvis den i øvrigt var rimelig. Igen med en morsom analogi retter Karl Aage skytset mod selve fundamentet for at komponisten har en chance for at overleve, et fundament det har taget dine fortidige kolleger, såsom landsmand Carl, utallige ulønnede arbejdstimer at få oprettet. Med en flothed latterliggøres denne vor overlevelseschance. Men hvis du mener at det er muligt at læse dette, og meget tilsvarende, som udelukkende kritisk om mekanisk ophavsretsforvaltning er jeg da lutter ører: Det er vigtigt at vi kolleger indbyrdes får drøftet disse brændende spørgsmål i en nuanceret debat (og det var nok nuancerne jeg savnede hos Karl Aage). Derimod har jeg meget lidt til overs for dén arrogance Nefer Olsen udtrykker over for vores livsmuligheder ( Bravo, Det er hvis vi forudsætter dem [6 millioner kr.] ligeligt fordelt små kr. om måneden, næsten lige så meget som Statens Uddannelsesstøtte.) Pinligt at en formodentlig økonomisk sikret lærer ved en højere læreanstalt tillader sig at spille verbal hasard med vores økonomiske velerhvervede rettigheder... Så nu, Michael, venter jeg med spænding på den af mig fatalt oversete reservation i Karl Aages artikel (at kritikken går på den mekaniske reproduktion alene). På forhånd, tak! Per Kære Per! Jeg mener det er ganske klart i Karl Aage Rasmussens artikel, at hans kritik er rettet imod forvaltning af rettigheder på Internettet i særdeleshed, og andre mekaniske reproduktionsmetoder i almindelighed. Det er dog rigtigt at Karl Aage Rasmussen undervejs i sin argumentation skriver ting som Men et kunstværk er ikke et objekt. I informationssamfundet er kunstværket ideer, det er information. Og information er ikke noget man kan besidde. Det er en simpel forudsætning 18

19 for begrebet ejendom at det vedrører noget der kan mistes. og En anstrengelse, et stykke arbejde, skal betales ordentligt, men vel kun en gang. En snedker kræver ikke afgift hver gang man sætter sig på det toiletsæde han har produceret. Mange komponister af ny musik har allerede gennem bestillinger eller i kraft af ansættelsesforhold i et eller andet omfang fået deres arbejde betalt., men dette bør ikke mindst ses i lyset af den fuldstændigt korrekte observation af den økonomiske virkelighed, der belyses med flg. citat: Situationen burde være let at overskue: Interesserne for langt de fleste kunstnere er simpelthen ikke længere sammenfaldende med den gamle kulturindustris interesser. Men ophavsrettens klassiske logik var at beskytte kunstnerne, ikke kapitalen. Var den ikke? Derudover nævner Karl Aage Rasmussen helt eksplicit den personlige aktion ved at fremhæve flg. citat fra hip-hopperen Chuck D: Succes handler om lyttere. Hvis nogen laver piratkopier af min musik, betyder det at jeg har succes, og så skal jeg bare lave en masse nye ting hele tiden. For mig kan de jo ikke downloade. (min fremhævning). Idet jeg dertil lægger flg. to En idé er ikke et produkt. Et partitur er et produkt, en cd, en koncertfremførelse er. og Men kunstværket, musikværket er ideen som sådan - et produkt bliver musikstykket først når det udkommer som partitur, som cd, koncertfremførelse osv. Heraf kan jeg helt klart læse: Kunstneren honoreres for produktionen, dvs. hver koncert, ny cd-produktion, ny upload til Internettet, ny radio produktion, osv. naturligvis, da dette er produktet men ikke af kopien af cd en, kopien af koncerten (og dette kan jo netop ikke lade sig gøre, da enhver ny koncert er en ny produktion, hvoraf komponisten naturligvis skal have betaling for sin andel: Værket, og forlaget: Formidling mv.), og ikke af kopien af koncertopførelsen, således som den kan tages af private fra en evt. radioudsendelse. Nøglen er for mig at se: Kunstnerens honorering, uden dennes arbejde i den proces gøres unødvendigt utilgængelig for befolkningen. Og det er mit ærinde i denne debat intet andet. Nu nævner du landsmand Carl, og sigter derved til Carl Nielsen, regner jeg med. Jeg vil i denne citatfest fremhæve to citater fra ham, som jeg finder særligt relevante, nu da du har hevet de ældre generationer har arbejdet på at sikre forhold for dig og dine -kaninen op af hatten. Carl Nielsen udtaler sig den 9. november 1925 i Politiken ( Kunst og Kontanter ) om kunstnerens økonomi, og han siger bl.a.: Hvilken menneskelig tilfredsstillelse må det ikke være, når en mand om aftenen kan lukke sin butik eller sit værksted, vide, at han har gjort et hæderligt og godt arbejde, og så få sin rimelige løn derfor. Men disse simple og ellers til enhver tid gældende tanker har ingen gyldighed, når talen er om skabende kunstnere. (Forstået således, at dette er uretfærdige vilkår for kunstneren.) Jeg hæfter mig i den anledning især ved to ting: 1. Carl Nielsen taler om en rimelig løn, for kunstnerens arbejde, hvilket ikke på nogen måde står i kontrast til det Karl Aage Rasmussen mener kunstneren skal have. 2. Det faktisk ret foruroligende forhold, at kunstnere i dag siger nøjagtig det samme: De kan nemlig ikke få deres arbejder ordentligt betalt af samfundet, i langt de fleste tilfælde. Og det er ikke på grund af Internettet, det skyldes den ualmindeligt ringe sociale sikring, der eksisterer for kunstnere og den dårlige uddannelsesmæssige struktur, der ikke sikrer en kunstnerisk uddannet, erhvervsmuligheder bagefter eller rettere betalte erhvervsmuligheder. De arbejder på livet løs, men kun de der er heldige og rammer massernes smag, tjener derpå (og netop dette talte Carl Nielsen også om: Publikums lunefuldhed, var dengang som nu en kunstners skæbne). Javist der er Kunstfonden, men der er ingen faste betalte jobs (en kunstnerisk leder af en festival, arbejder fx ofte enten gratis eller luset betalt, musikerne spises af med peanuts, samtidigt med at hastigt uddannede web-udviklere rask væk får kr. i timen, for arbejde, der kun kræver en brøkdel af den kreative energi, som kunstnerne uddannes med). Det andet citat jeg vil fremhæve fra Carl Nielsen, stammer fra et svar i en debat der fandt sted i Højskolebladet i 1917 om folkelig 19

20 musikopdragelse. I nr. 23 d. 8.6 skriver Carl Nielsen: Han (Thomas Laub) ønsker, at de mange skal få del i den bedste musik, og at de skal lære at skelne mellem godt og dårligt og opdrages til musikforståelse, ikke gennem fingerøvelser, men gennem adgang til at høre mesterværkerne.... Kan der virkelig indvendes noget imod disse sunde og rigtige betragtninger. Med udgangspunkt i disse to citater er det jeg ser: På den ene side muligheden i at Internettet kan bruges til at øge folks adgang til musik inden for vores interesse- område; og på den anden side: Ikke hvorfor dette skulle have indflydelse på en situation, der allerede ser sort ud, når en Karsten Fundal, selv med store værker bag sig, stadigvæk må suge på lappen. Det kan ikke være os der skal forsvare Warner Brothers interesser, og netop her adskiller situationen sig fra Carl Nielsens tid. Jeg er sikker på han ville rotere i sin grav, hvis han vidste, hvor stor dominans popmusikken og popkulturen har fået i den moderne verden. For mig er muligheden for at man som komponist kan vælge at lægge dele af sin produktion ud på nettet på egen hånd, hvis ingen andre vil det, for godt et aktiv til at skulle mere eller mindre opgives, af hensyn til at juridiske kompleksiteter fratager store selskaber teoretiske profitter. Og jeg finder også, at det er utroligt stimulerende, at man som kunstner kan lave en slags værkstedsbutik på Internettet, hvor man lægger dele ud til fri afbenyttelse for folk der kommer forbi, og i øvrigt tilbyder sin service, eller opfordrer folk til at donere mindre beløb til ens fortsatte arbejde. Netop det at man selv kan beslutte at gøre det, og bare gå i gang, finder jeg også inspirerende, i modsætning til de administrativt mere tunge arrangementer som radiofonier eller andre sætter i værk på ens vegne. Der skal naturligvis være begge dele, men jeg vil opfordre alle der finder dette spændende til at kaste sig over det, da jo flere ressourcer vi lægger ud, desto højere bliver kvaliteten af det materiale der findes på nettet. Og der er jo netop ingen central kontrol, så kvaliteten er netop så høj som dem der bidrager. Hvis man holder sig for fin til nettets anarki, så bliver det mao. heller ikke bedre. Netop i denne sammenhæng vil en forenkling, og opblødning af KODA s regler være konstruktivt, da organisationer let kan håndtere sære regler, mens det er et stort handicap for enkeltpersoner, og nystartede kunstnere. Det er faktisk noget der føles som meget snærende bånd jeg kan jo formelt ikke lovligt lægge noget som helst ud, som jeg har skrevet forlagsaftale med Wilhelm Hansen om. Det til trods for at jeg er sikker på at WH intet ville have imod, at folk kunne hente indspilninger af alt imellem himmel og jord hos mig (se com/mn og www. nyvang. com/bazaar), og også der finder indscannede skitser, notater, essays, osv., det sidste er jeg i fuld gang med at lave, men det første står lidt i stampe. En ting jeg finder særligt forargeligt er at kabeloperatørerne tilsyneladende helt afviser en minimal afgift á la blankbåndsafgiften. Så jeg vil give dig ret på et punkt i dit brev: Jeg har nok ikke helt ret i at Karl Aage Rasmussen eksplicit udtaler sig positivt om royalties og koncertliv. Til gengæld mener jeg at du taler med en stærkere og klarere stemme, når du taler uden den tunge ironi, dit sidste indlæg havde. Ikke mindst da der jo (som jeg nævnte i mit sidste indlæg) er to hovedemner: Internet og Ophavsret. Michael Kære Michael. Tak for dit svar på min anholdelse af en påstand i dit indlæg (i DMT årg. 74 nr. 4): at Karl Aage havde udtalt sig positivt om royalties og koncertliv. Det mente jeg ikke at kunne læse i hans artikel og det kan du altså heller ikke, efter nøjere granskning. Så der var altså grund til at jeg skrev mit tungt ironiske indlæg som jo ikke sigtede mod stillingtagen i internet- kulturkampen : Jeg advarede bare stærkt mod at skylle barnet ud med badevandet. (Det er jo nærmest umuligt at fiske op igen senere...) Mht. Carl og Jean synes jeg vi skal håbe på, at en økonomisk orienteret historiker en dag vil beregne, hvor meget de to ville have fået ud af lad os sige dén KODA-vurdering vores musik har nydt godt af (og som stort set har været min overlevelsesfaktor). Det er min stærke fornemmelse at de med deres anselige antal 20

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Charles Chaplin. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Charles Chaplin. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Jeg gik ind i filmbranchen for pengenes skyld, og hen ad vejen blev det til kunst. Jeg kan kun beklage hvis det er skuffende. Men det er altså sandheden. Charles Chaplin 48 49 Rettigheder/ophavsret I en

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK?

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? INDHOLD REDEGØRELSE FOR HVORDAN VI KAN FORSTÅ DIGITAL MUSIK DISKUSSION AF DE NYE MULIGHEDER FOR DIGITAL DISTRIBUTION AF DIGITAL MUSIK HVILKE PERSPEKTIVER HAR DIGITAL MUSIK

Læs mere

Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas Robert Fripp 54 55 KODA NCB Gramex m.m. KODA Repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder, når musik spilles offentligt. KODA baserer sit virke

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Håndbog om rettigheder og online musik

Håndbog om rettigheder og online musik December 2014 Håndbog om rettigheder og online musik Denne vejledning handler om klarering af rettigheder til musik, når musik bruges online. Eksempler på online brug af musik Online streaming og downloading

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

KO D A ET PO RTR ÆT koda_dk_c.indd 1 koda_dk_c.indd 1 21/06/05 15:29:42 21/06/05 15:29:42

KO D A ET PO RTR ÆT koda_dk_c.indd 1 koda_dk_c.indd 1 21/06/05 15:29:42 21/06/05 15:29:42 KODA ET PORTRÆT koda_dk_c.indd 1 21/06/05 15:29:42 koda_dk_c.indd 2 21/06/05 15:29:46 KODA ET PORTRÆT 02/03 KODA ET PORTRÆT KODA er en non-profit medlemsforening. Vores medlemmer er ca. 28.000 danske komponister,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

Medlem af KODA. Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem.

Medlem af KODA. Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem. Medlem af KODA Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem. koda Hvornår er det en god idé at blive medlem? Det er en god

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt Kulturministeren Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den 7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den store, magtfulde mand, -han er lille af vækst, og da han

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Arbejdspapir. Grib dagen livet venter ikke Navn...

Arbejdspapir. Grib dagen livet venter ikke Navn... Arbejdspapir Grib dagen livet venter ikke 2017 Navn... Din bedst mulige fremtid Livet er det, der sker, mens du har travlt med at lægge andre planer - John Lennon Tiden er nu, og det er tid til at sætte

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt. 1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Prædiken til s.s. i kirkeåret kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til s.s. i kirkeåret kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til s.s. i kirkeåret kl. 10.00 i Engesvang 717 I går var hveden moden - Svensk folkevise 332 - På Jerusalem, det ny 335 - Flammerne er mange 403 - Denne er dagen 439 - O, du Guds lam Nadververs

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

... fra vinyl og CD til bits og bytes

... fra vinyl og CD til bits og bytes ... fra vinyl og CD til bits og bytes Mikael Højris Mikael Højris Den nye Musikbranche... fra vinyl og CD til bits og bytes www.musikbranchen.dk Grafisk tilrettelægning: Winnie Krogh Reiff www.dasign.dk

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Men betyder i reglen nej. Du er sød, men Det vil sige, det er du ikke alligevel.

Men betyder i reglen nej. Du er sød, men Det vil sige, det er du ikke alligevel. Herfølge kirke, 2. s. e. trin, 14.6. 2015. Salmer: 745-396 - 292/320-722 369. Nå, så dumper denne Jesus fortælling da ned lige midt i en valgkamp, der er på sit højeste og hedeste netop nu. Hvilket besynderligt

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere