11.4. Minervamodellen Det grønne segment Det rosa segment Hvilke realistiske rammer er der for eventet?...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "11.4. Minervamodellen... 38 11.4.1. Det grønne segment... 39 11.4.2. Det rosa segment... 39 12. Hvilke realistiske rammer er der for eventet?..."

Transkript

1 Sundhedsevent Roskilde Universitet Semester Projektrapport - Vejleder: Sine Carlsen Det Humanistiske-Teknologiske Basisstudium Anders Boyer Nielsen, Camille Leander, Dorte Thea Nielsen, Helene Holmskov Madsen, Karen Helmer-Hansen, Maja Renée Jensen og Nadia Deleuran

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Abstract Indledning Motivation Problemfelt Problemstilling/problemformulering Metode Tilgang Empiri Fejlkilder og refleksioner over empiriindsamling Teori og teoretikere Semesterbinding Hvad er sundhed? Sundhedsdefinitioner Livstil, levevilkår og livskvalitet Sundhedstemaer Motion Kost og madkultur De otte kostråd Diabetes Etik Kommunikationsplanlægning Budskabet Indlæringshierarki Hvem er afsenderen? Egentlig afsender Direkte afsender Hvem er vores målgruppe? Primær- og sekundærmålgruppe Forbrug og livsstil Segmentering Det geografiske segmenteringskriterium Det demografiske segmenteringskriterium Adfærds segmenteringskriterium Valgkriterier Psykografi segmenteringskriterium... 38

4 11.4. Minervamodellen Det grønne segment Det rosa segment Hvilke realistiske rammer er der for eventet? Ressourcer Menneskelige ressourcer Informationsmæssige ressourcer Økonomiske ressourcer Direkte og indirekte omkostninger Hjælp og modstand Men er konkurrenter kun noget negativt? Hvordan skal vores event se ud? Den indledende opmærksomhed Den vedvarende opmærksomhed Læring er grundlæggende social Læring er situeret Læring er distribueret Oplevelseskommunikation Stemthed Volontør Sansninger og emvation Det kreative rum Det konkrete event Sundhed Kommunikationsrelationer Målgruppe Aktiviteter Tid og sted Missionskoncept Jorden rundt Litteraturliste Bilag Første interview med Viivaa Andet interview med Viivaa Spørgeramme fra Sund-livstilsmessen Baggrund for spørgeramme... 73

5 5. Beskrivelse af Sund-livsstilsmessen Empiri for mænd på Sund-livsstilsmessen Empiri for kvinder på Sund-livsstilsmessen Spørgerammen fra fokusgrupper Interview med fokusgruppe familie Interview med fokusgruppe familie Mindmap Beskrivelse af mindmap Diamanten Udkast til sundhedseventet

6

7 1. Resumé Denne opgave handler om, hvordan vi ønsker at planlægge et sundhedsevent for virksomheden Viivaa. I samarbejde med Viivaa, er vi kommet frem til, at eventet skal fokusere på sundhed via en sund livsstil i hverdagen. Som planlæggere af dette event har vi valgt at benytte os af en teoretisk tilgang, hvor vi vil se nærmere på sundhed, kommunikationsplanlægning, sociokulturelle læringsprocesser og oplevelseskommunikation. Disse teorier vil vi yderligere underbygge med en metodisk tilgang, hvor vi benytter os af interviews med spørgeramme, deltagende observationer og fokusgrupper. Teorien og empirien benytter vi til at besvare spørgsmål, der vil udforme og danne rammerne for eventet. Til sidst vil vi komme med et udkast til, hvordan vi mener, det konkrete event skal se ud. 2. Abstract This project is about how we expect to plan an event for a company called Viivaa. In collaboration with Viivaa, we concluded that the event should focus on health. We believe this will be achieved through promoting a healthy lifestyle in everyday life. As planners of this event, we have decided to use a theoretical approach where we will look at health, communication planning, socio-cultural learning and experience communication. These theories will be further substantiated with a methodical approach, where we will be using interviews with a topic boundary, participatory observation and focus groups. The theory and empirical data will we use to answer questions, which will develop and form the settings for the event. Finally we will be taking the previous answers into consideration and come up with a draft of how we believe the actual event should be. 1

8 3. Indledning Kernesund familie og Den største taber kan nævnes som to ud af mange livsstilsprogrammer, der ugentligt ruller over skærmen i mange danske hjem. Tilføjer man her et uendeligt antal af artikler fra diverse dameblade, magasiner og internetsider, er vi ikke i tvivl om, at sundhed og livsstilsændringer er aktuelle emner, der ofte florerer i medierne. Vi oplever, at mediernes fokus på dette er steget de seneste par år og medierne har en tendens til at sætte retningslinjer for, hvordan en sund krop ser ud og fremhæve misvisende sundhedsidealer. I vores egen hverdag oplever vi også, at det kan være let at blive forført af diverse slankekure, diæter, slankepiller og lignende, som alle lover en hurtig løsning på eksempelvis vægttab. Dette kan skabe forvirring, og gøre det svært at gennemskue, hvilke valg, der er de rigtige at træffe (Rysgaard:2009). Sundhedsbegrebet er et spændende og konstant foranderligt emne. Vi vil i dette projekt fokusere på det i forhold til vedvarende livsstilsændringer, hvor det ikke kun handler om: hvad er sundt og usundt, men viden om vaner og handlingsmønstre (Rysgaard, 2009: 9). Sundhed handler ligeså meget om at besidde livsmod og glæde, samt at have en følelse af at kunne håndtere livets mange forskellige situationer og forhindringer, så som dårlige vaner, som kan medføre en forkert vægt (Zørn:2009). Virksomheden Viivaa som vi har indgået et samarbejde med, har et ønske om at afholde et event om sundhed og livsstilsændringer. Dette skal kunne formidle budskabet om, hvordan man kan opnå en sund livsstil i hverdagen. Viivaa er et datterselskab til konsulentvirksomheden Healthy Company og eksisterer primært gennem deres hjemmeside. Her kan man, som bruger søge viden og rådgivning til en sund livsstil. Viivaa har intentioner om at afholde et event, der kan udbrede kendskabet til sitet, og ønsker derfor hjælp til at planlægge dette. Dette samarbejde består i at fremstille en rapport over eventet, som har til formål at klargøre, hvordan eventet skal afholdes. For at kunne klarlægge, planlægge og præsentere indholdet for sådan et sundhedsevent, bevæger vi os i denne projekt ind på forskellige interessante faglige områder. 2

9 Områder som kommunikationsplanlægning, sundhed, sociokulturel læring og oplevelseskommunikation vil blive udforsket, anvendt og tilføjet et strejf af vores egen kreativitet for, at vi afslutningsvis kan beskrive, hvordan vores bud på et event for Viivaa ser ud. Det er vigtigt at understrege, at dette projekt kommer til at strække sig over to semestre, hvor vi til næste semester vil kommunikere dette events budskab ud. Hermed sagt bliver projektet delt op i to, hvilket betyder, at visse områder af projektet først vil blive uddybet næste semester. Afslutningen på dette projekt vil munde ud i en opsamling med overvejelser og begrundelser for, hvordan vi forestiller os, at det konkrete event kan se ud. Denne opsamling skal fungere som en delkonklusion, da vi som tidligere nævnt kun er halvvejs i vores projektforløb. 4. Motivation Idéen til projektet fik vi gennem Videnskabsbutikken. Vi så oplægget fra Viivaa og valgte at indgå et samarbejde. Vi oplever ofte forvirringen ved de mange og ofte modsigende sundhedsråd og synes, at hele den kommunikative opgave ved planlægningen af et event er både spændende og udfordrende. Vi fik blod på tanden, fordi projektet berører en problemstilling i den virkelige verden. Det er interessant at afprøve vores tilegnede kompetencer indenfor løsning af designmæssige problemstillinger i praksis. Det er desuden en ekstra motivationsfaktor, at vi, udover det problemorienterede arbejde, også får prøvet kræfter med at udfolde vores kreative sider, når det kommer til idéudvikling af konceptet og aktiviteter til eventet. En anden motivation er, at vi har muligheden for at få et indblik i en families travle hverdag, og hvordan familien lever sundt. Ikke desto mindre er det også en motivationsfaktor, at denne erfaring med et samarbejde kan give os kompetencer, som vi forestiller os kan være en styrke for os i fremtiden. Viivaa har givet os forholdsvis frie tøjler og er interesseret i at høre vores bud på, hvordan vi 3

10 forestiller os, at eventet skal foregå, dermed kan vi i høj grad sætte vores eget præg på udformningen, hvilket vi finder både sjovt og udfordrende. 5. Problemfelt Vores projekt består, som tidligere nævnt, i at planlægge et sundhedsevent, og det er grundlæggende for projektet at klargøre basale ting om Viivaa, som værende eventets afsender. Her tænkes der på; hvem er Viivaa, hvordan vil de fremstå som firma, hvem er deres målgruppe, hvad vil de opnå med eventet, samt hvilket budskab og kendskab til sundhed de ønsker at formidle? Vi oplever, at mængden af information og tilgængeligheden af rådgivning om sundhed er stigende, og derfor ønsker vi at indkredse en form for sundhedsbegreb. Vi vil undersøge sundhedsbegrebet mere overordnet ved at inddrage dets historik og reflektere over, hvad det har haft betydning for nutidens sundhedsdiskurser. Er sundhed overordnet et spørgsmål om at have en lav fedtprocent og spise sundt, eller er det i langt højere grad et spørgsmål om livsglæde? Hvilke instanser i form af medier, organisationer og idealer præger forståelsen af sundhedsbegrebet? Desuden vil vi klargøre, hvilke værdier Viivaa besidder omkring en sund levevis. Vi vil undersøge familiers forhold til sundhed, hvad der er vigtigt for dem, når de forsøger at implementere en sund livsstil i dagligdagen, og hvilke forhindringer de oplever i forbindelse med dette. Vi vil ligeledes gennemgå forskellige forståelser for sundhed, og herigennem finde frem til den, som Viivaa lægger sig mest op af, og dermed også ønsker at eventet skal kommunikeres. En stor del af projektet handler om eventets målgruppe. Hvordan forestiller vi os, at denne ser ud, og hvilke ensartede præferenceforhold har den? En målgruppeanalyse vil blive lavet for at kunne målrette eventets kommunikation. Vi skal derfor undersøge, hvilke ting vi skal lægge vægt på, når Viivaas budskab skal formidles. I den forbindelse vil vi undersøge, hvad der kan fange denne 4

11 målgruppe, da udbuddet af events, messer og anden tilgængeligt rådgivning om livsstilsændringer er stort. En af de store problemstillinger og udfordringer ved dette projekt, er at få eventet til at skille sig ud fra andre sundhedsbegivenheder. Konkurrencen er stor, og eventet skal derfor være nytænkende, når det kommer til aktiviteter, udformningen og lokaliteten. Deltagerne skal aktivt indgå i forskellige praksisser, og derved opnå læring om sundhed. Vi vil gerne trække på idéen om, at det skal være sjovt at lære om sundhed, samt at læringen skal ske i fællesskab og ved sociale aktiviteter, når man deltager i eventet. I sammenhæng med dette vil et af projektets omdrejningspunkter være læringsteori, nærmere bestemt sociokulturel læringsteori. Vi vil klargøre perspektiver fra den sociokulturelle læringsteori og anvende dem som inspiration til, hvordan vi kan sikre en læring hos deltagerne. Deltagerne skal ikke kun få auditivt og visuelt kendskab til en sund levevis, de skal også afprøve fysiske praksisser, der kan være brugbare i deres dagligdag. Vi ser en problematik i, at eventets effekt let kan blive korttidsvarende, så vi ønsker derfor at undersøge, hvordan effekten kan blive langtidsvarende. Hvilke midler kan vi gøre brug af for at undgå, at budskabet er glemt et par timer efter deltagelsen? Hvordan sikrer vi en stærk effekt af en forholdsvis kort seance, som eventet kommer til at være? Vi ser ligeledes flere problematikker i, hvordan eventet som oplevelse skal komme ind under huden på folk? Grundlæggende er vi interesseret i, hvilke redskaber vi skal gøre brug af for at aktivere deltagernes følelser? Da målgruppen kan være bred, ligger der en problematik i at finde aktiviteter, rådgivning og underholdningsformer, som kan tilpasse alle uanset alder, erhverv, civilstatus og lignende. Til sidst skal det nævnes, at vi stræber efter at planlægge et event, som skaber en totaloplevelse for den deltagende og med dette stiller vi os selv det spørgsmål, hvordan dette kan lade sig gøre? Vi finder det relevant at se på Viivaas brugere og om de og deres familie eventuelt kan være en potentiel målgruppe for eventet. Vi vil derfor undersøge familiers forhold til sundhed, hvad der vigtigt for dem, når de forsøger at 5

12 implementere en sund livsstil i dagligdagen, samt hvilke forhindringer de oplever i forbindelse med dette. En målgruppeanalyse vil blive lavet for at kunne målrette, hvilke ting vi skal lægge vægt på, når Viivaas budskaber skal formidles og for at sikre, at eventet fremstår attraktivt og troværdigt, når det skal kommunikeres ud til målgruppen. Vi stiller spørgsmålet; hvordan fanger vi bedst muligt vores målgruppe med Viivaas budskab? I denne forbindelse forestiller vi os, at udbuddet af events, messer samt anden rådgivning om vægttab er meget stor, og vil derfor se på, hvordan vi kan skabe interesse for eventet, og få det til at skille sig ud? Projektets ovenstående problemstillinger vil fungere som arbejdsredskaber, der skal hjælpe os igennem projektet ved at skabe refleksioner samt overvejelser omkring, hvordan eventet vil blive udformet, og hvilke faktorer vi løbende skal have for øje i planlægningen af den. 6. Problemstilling/problemformulering Denne projektrapport vil blive udarbejdet ud fra følgende problemstillinger; Hvilken forståelse af sundhed skal eventet lægge sig op af? Hvilke rammer og aktiviteter skal eventet indeholde for at kommunikere denne sundhedsforståelse? Hvad er målgruppen for eventet? 7. Metode I dette afsnit vil vi beskrive og begrunde vores fremgangsmåde, samt redegøre for vores overordnede tilgang til projektet. Derudover vil vi begrunde vores valg af empirien samt komme ind på, hvilke teoretikere vi benytter gennem projektet. Herefter vil vi kort komme ind på fejlkilder ved empiriindsamlingen. 6

13 Afslutningsvis vil vi beskrive, hvordan HumTek-dimensionerne kommer til udtryk i vores projekt Tilgang Baggrunden for vores projektvalg, stammer fra databasen Videnskabsbutikken, hvor virksomheden Viivaa havde indsendt et forslag om planlægning og markedsføring af et sundhedsevent. Vi valgte at kontakte dem, og vi fik efterfølgende bekræftet, at vi kunne etablere et samarbejde. Samarbejdet med Viivaa foregik over en række møder og interviews, som dannede grundlag for et gensidigt arbejdsforløb. Vi fandt møderne betydningsfulde, eftersom planlægningen af eventet skal leve op til virksomhedens krav og forventninger. For at få en større indsigt i, hvordan et sundhedsevent kan afholdes, besøgte vi Sund-livsstilsmessen i Forum, hvor vi foretog en større empiriindsamling ved hjælp af interviews, samt deltagende observation. Projektet munder ud i et produkt 1, som henvender sig særligt til Viivaa. Dette afsnit vil foreslå, hvordan de kan planlægge og afholde et sundhedsevent. Vores tilgang til dette projekt har været åben, da ingen i gruppen før har arbejdet med planlægning af et event. Gennem samarbejdet med Viivaa, har vi fra begyndelsen af haft en række retningslinjer at følge i forhold til deres krav og ønsker. Indenfor disse retningslinjer, har vi haft rig mulighed for at præge eventet med vores egne idéer, eftersom deres primære ønske kun er, at eventet skal handle om sundhed og skille sig ud fra mængden af andre tilbud Empiri Vores empiriindsamling består af et samarbejde med Viivaa, hvor vi har afholdt en række møder og interviews med vores kontaktperson Louise Brun, der er ansvarlig for Viivaa. Dette har skabt en gensidig udveksling af information, som har været med til at vedligeholde vores forventninger til hinanden. Vores møder 1 Afsnit Det konkrete event 7

14 kan betegnes som semistruktureret interviews, idet vi til hvert møde har haft en fastlagt spørgeramme. Vi har i dette projekt valgt at benytte os af interviews med en fast spørgeramme til at undersøge den folkelige forståelse af sundhed. Disse interviews valgte vi at udføre på Sund-livsstilsmessen i Forum, eftersom de personer, der besøgte denne messe, må forventes at have en interesse for sundhed og kan derfor betragtes som mulige deltagere til Viivaas event. Derudover var det vigtigt for os at få en indsigt i, hvad disse personer finder interessant, når det handler om deres egen sundhed. Empiriindsamlingen udgør, en omfattende mængde data, hvilket vi kan bruge til at drage en række forskellige konklusioner og bruge det som baggrundsviden til vores egen eventplanlægning. En anden metode vi har valgt at anvende, er fokusgruppeinterviews. Vi har valgt to familier til fokusgruppeinterviews ud fra en forestilling om, at de udgør en del af vores målgruppe. En af grundene til, at vi har valgt familier som vores fokusgrupper er, at vi mener det ville være interessant at få et indblik i deres hverdag, familiedynamik og hvordan denne kan være med til at styre hverdagen. Familiernes fælles historier og erfaringer skal hjælpe os med at få indsigt i, hvad der kan tænkes at fungere til et event (Halkier, 2008). Vores fokusgruppe består af to familier begge med to voksne og to børn. Børnene har alderen fem og syv år samt tolv og femten år. Vi benytter disse to fokusgrupper, da det er interessant for os at finde ud af, hvordan deres syn på en sund livsstil er, samt hvad de synes om vores idéer til eventet. Vi har valgt at afholde interviewene hjemme hos fokusgrupperne, da vi forestiller os, at et trygt og vant miljø for dem, hvilket vi mener, vil give os et større indblik i deres hverdag og deres livsstil Fejlkilder og refleksioner over empiriindsamling Under vores empiriindsamling på Sund-livsstilsmessen var tiden en stor begrænsning. Messen foregik over tre dage, og selvom vi var syv i gruppen, havde vi kun mulighed for at deltage på messen én dag. Vi fik derfor et kort indblik og et overordnet syn på messen uden at opnå et helhedsindtryk. Der var en del stande, som vi ikke nåede at se nærmere på og ingen af os var inde til de 8

15 mange foredrag, der var under messen. Udover det nåede vi kun at interviewe 85 personer, som grundlæggende er et rimeligt antal, men et langt højere tal havde givet et mere nuanceret indtryk. En anden ting, der kan have påvirket resultatet, var at flere af de adspurgte kun lige var ankommet til messen, og derved ikke havde nået at danne sig et overblik og indtryk af messen. Der var også en del ad de adspurgte, som blot svarede ja eller nej, når vi stille dem et spørgsmål. Disse svar er ikke så relevante, da vi dermed ikke får en begrundelse for deres forskellige holdninger. Mænd udgør en ligeså stor del af vores målgruppe som kvinder, så vi kunne under vores interviews på Sund-livsstilsmessen, havde fokuseret noget mere på mændene, da de kun udgjorde 19 ud af de 85 besvarelser. Det kunne muligvis have været interessant for os, at have besøgt forskellige events, med samme tema. En anden empirisk tilgang vi kunne have benyttet ville være ved at kontakte planlæggerne bag messen i stedet for deltagerne. Det ville have givet os et indblik i, hvordan professionelle planlæggere arbejder med en lignende planlægningsopgave. I forbindelse med fokusgruppeinterviewene, kunne vi have udført flere interviews, hvilket ville have givet os flere holdninger og dermed flere be- og afkræftelser. Udover at have interviewet flere familier kunne vi også have interviewet de samme familier flere gange. Selvom vores familier havde børn i forskellige aldre var de overordnet meget ens. I stedet for to så ens familier, kunne vi have taget nogle helt forskellige familier både hvad angår profession, livsstil, kost og motionsvaner. Begge familier var bevidste om en sund livsstil, og det ville have været spændende at høre en families holdninger til sundhed, som enten ikke gik op i det, eller ikke havde de nødvendige midler eller viden derom. Alt i alt fik vi et godt indblik i, hvordan en børnefamilies dagligdag fungerer, og hvordan deres motions og kostvaner er. Den sidste form for empiriindsamling vi benytter os af, er interviews med Viivaa. Disse har vi udført, da de gav et indblik i, hvilke ønsker og tanker Viivaa havde for eventet. Deres åbenhed omkring eventet gav os frie rammer for, hvad det skulle indeholde, hvilket både har været en styrke og svaghed. Det har givet os et utal af muligheder, men samtidig også en stor udfordring, da vi selvstændigt 9

16 skulle komme med alle forslag og idéer. Igennem vores projektarbejde, har vi haft to interviews med Viivaa, flere interviews undervejs kunne have hjulpet til at videregive vores idéer og tanker og i fællesskab med Viivaa have fundet frem til endnu flere brugbare idéer. Alt i alt har samarbejdet været positivt. De har været gode til at komme med positiv og konstruktivt kritik af vores fremlagte idéer. De interviews vi har haft, har også givet os et godt indblik i deres virksomhed, og hvordan et positivt eksternt samarbejde med en virksomhed, kan være. På baggrund af de empiriindsamlinger vi har foretaget os, er vi bevidste om, at de resultater vi har analyseret os frem til er præget af vores egne forud forståelser. Vi har fra projektstart af haft en idé om, hvad vi ville have ud af interviewene og en holdning til, hvad sundhed i vores øjne er. De fortolkninger, vi har foretaget ud fra empiriindsamlingerne, ligger indenfor vores egen forståelseshorisont, og derfor er resultaterne en afspejling af vores opfattelse af, hvordan tingene hænger sammen. Uden vores forståelse for, hvad sundhed er, ville vi ikke være i stand til at analysere, fortolke og trække paralleller til andres forståelser. Viivaa har også været med til at påvirke vores forståelse for sundhed, hvilket har påvirket spørgerammen for empiriundersøgelserne og i sidste ende vores fortolkning Teori og teoretikere Vi vil i dette afsnit komme ind på, vores teori samt de overordnede personer bag teorien, som vi har benyttet gennem projektet. Vi vil fortælle lidt om, hvem de er, og hvad deres teorier har betydet for vores projekt. Vi vil se på teori om sundhed, da der findes mange forskellige holdninger til, hvad sundhed er, og da dette skal være eventets omdrejningspunkt, er det vigtigt at få sundhedsbegrebet afklaret. Vi vælger ikke at komme nærmere ind på teoretikerne bag sundhedsdelen, idet vi kun bruger dem til at underbygge sundhedsbegrebet, og dermed ikke benytter dem videre hen i projektet. Vi har benyttet os af kommunikationsplanlægning hvilket skal resultere i et event, hvor budskabet skal skabe rammen om læring og oplevelser for deltagerne. Vi vil senere komme nærmere ind på, hvordan et budskab bedst kan formidles ved hjælp af lærings- og oplevelsesteori. Vi har valgt, at vores 10

17 kommunikationsplanlægningsstruktur vejledende skal bestå af Diamanten, som er en gennemsigtig model, med en række forskellige facetter (Bilag 13) og bogen 25 Spørgsmål (Krag Jacobsen, 1997). Teoretikerne Thomas Hestbæk Andersen og Flemming Smedegaard har udarbejdet bogen Kommunikationsplanlægning fra Den har vi brugt til at beslutte, hvordan vi har planlagt eventet, samt hvilke overvejelser vi har gjort os i rollen som kommunikationsplanlæggere. Teoretikerne Andersen og Smedegaard er begge lektorer og arbejder ved International Virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet. Andersen er sprogforsker, foredragsholder samt kommunikationsplanlægger. Smedegaard har forsket indenfor Systemisk funktionel lingvistik og virksomhedskommunikation. Begge teoretikere har skrevet flere artikler og bøger om dansk sprog, kommunikationsanalyse, produktion, tekstforfatning samt organisationsbeskrivelse. Gennem projektet har vi benyttet Andersen og Smedegaards kommunikationsværktøjer til at få et overblik over afsendere og målgruppe samt hvilke andre faktorer, som spiller ind under dette og i planlægningen af eventet (http://www.hestbaekandersen.dk/ og ( )). Ud over ovenstående teoretikere, har vi brugt bogen 25 spørgsmål af Jan Krag Jacobsen. Bogen handler om moderne retorik til planlægning af kommunikation fra Nogle af de 25 spørgsmål bruger vi i projektet som værktøj og guidelines for projektets indhold. Jan Krag Jacobsen har været lektor ved Kommunikationsuddannelsen på Roskilde Universitet og har derudover praktiske erfaringer fra arbejde med radio, tv, video, film, udstilling samt skrevne medier (Krag Jacobsen, 1997). Begge modeller er ikke lineære, hvilket giver os mulighed for at bearbejde Diamantens forskellige facetter og de 25 spørgsmål i en vilkårlig rækkefølge. Projektets emne afgør, hvilke spørgsmål og facetter, der skal inddrages, og dermed vil de også overlappe hinanden. Selektion er en essentiel del af Diamant-modellen, da det er vigtigt, at man bevæger sig fra teoretisk konstruktion til praktisk brug. Uden selektion kan vi hurtigt få en bred og 11

18 ukonkret kommunikationsproces, og dermed er der risiko for ikke at opnå den ønskede effekt (Andersen & Smedegaard, 2009). Vi vil igennem eventet opnå en dialogisk proces mellem afsender og modtager, da Viivaa ønsker at diskutere sundhedsbegrebet med deltagerne gennem eventet, samt vedligeholde denne dialog i fremtiden ved hjælp af deres hjemmeside. Diamant-modellen siges at være dialogisk (Andersen & Smedegaard, 2009), men ved udarbejdelsen af en kampagne kan det være svært at opretholde en lige dialog mellem afsender og modtager, fordi modtager sjældent vil indlede en direkte samtale med afsender. Derimod mener vi, at denne dialog kan opnås igennem eventet, da afsender og modtager på eventet vil interagere direkte med hinanden. Måden hvorpå vi vil opnå dette, er gennem oplevelser og læring gennem fælles interaktion, hvor sundhed vil være i fokus. Vi bruger et uddrag af sociologen Henrik Dahls bog: Hvis din nabo var en bil til vores målgruppeanalyse. Han har en baggrund som kronikør, forfatter og har været med til at udvikle Minerva-model. Henrik Dahl er relevant i forhold til projektets målgruppeanalyse, idet vi ser det, vigtigt først at bestemme denne for, at vi kan komme nærmere ind på, hvilke aktiviteter vi skal tage med i planlægningen af eventet; (http://www.staff.-hum.ku.dk/sholmj/itkomuv_maalgruppeanalyse.htm ( )). I forhold til sociokulturel læringsteori, ser vi det relevant, at beskæftige os med teoretikeren Olga Dysthe, og hendes bog Dialog, samspil og læring fra Olga Dysthes læringsteorierne bruger vi til at underbygge vores overvejelser i afsnittene; hvordan skal eventet se ud, samt vores endelige tilvalg i, det konkrete event. Olga Dysthe er professor, Dr. Art. ved Program for læringsforskning på Universitetet i Bergen, og forfatter af flere bøger (Dysthe, 2003, bagside af bog). I sociokulturel læring vil vi se på, hvilken måde mennesket bedst kan lære og i hvilke sammenhænge. Vi vil derefter koble læringsteorierne til aktiviteter på eventet. Disse læringsteorier inkluderer, at læring er; situeret, social og distribueret. (Dysthe, 2003). Oplevelseskommunikationen benytter vi til at afklare, hvilke faktorer, der har betydning for, hvordan deltagerne oplever og fortolker eventet. Samtidigt med 12

19 hvordan vi gennem eventet, kan sikre os, at deltagerne får en brugbar og vedvarende viden samt redskaber til en sund livsstil (Ørnbo et Al. 2005). Vores teori vil vi bruge i sammenhæng med den indsamlede empiri, til at underbygge vores valg af eventets udformning, som yderligere vil blive underbygget med et mindmap. De teoretikere vi har benyttet er; Jens Ørnbo, Claus Sneppen og Peter Würtz, der har skrevet bogen Oplevelsesbaseret kommunikation. Afsnittet; Oplevelse, indlevelse og medlevelse. De er relevante i vores projekt, idet vi benytter teorierne til at underbygge hvilke faktorer, der gør sig gældende for, at deltagerne på eventet opnår en totaloplevelse. Teoretikeren Ørnbo er direktør i kommunikationsvirksomheden 3rdDimension og derved medforfatter af bogen Oplevelsesbaseret Kommunikation (http://epn.dk/privat/article-4476.ece ( )) Semesterbinding I dette semester ser vi nærmere på dimensionerne; Subjektivitet, teknologi og samfund og Design og konstruktion. I dimensionen Subjektivitet, teknologi og samfund fokuserer vi på, hvordan Viivaa ønsker at kommunikere information til deres målgruppe ved hjælp af et sundhedsevent. Viivaa ønsker at rådgive folk om forandringer til en sundere livsstil. Det teknologiske aspekt består af, at deltagerne på eventet har mulighed for at få taget teknologiske kropsmålinger 2. I vores forundersøgelser vil vi blandt andet se nærmere på menneskets læring, sundhed og kommunikation. I dimensionen Design og konstruktion vil vi tage udgangspunkt i eventplanlægning. I samarbejde med Viivaa skal vi planlægge et kommende sundhedsevent rettet mod sund livsstil. Målgruppeanalyser og kommunikationsplanlægning, skal bidrage med viden til det konkrete produkt - eventet. Denne eventplanlægning vil blive inddraget i Viivaas overvejelser i 2 Kolesterol (totalkolesterol, HDL, LDL og triglycerider), blodsukker, Hæmoglobin (jern i blodet; kun for kvinder), blodtryk, kropskomposition, BMI, fedtprocent, Hofte-Talje-Ratio, Kuliltemåling (kun for rygere), Kondital (2-punkts måling på cykel) 13

20 forhold til afviklingen af deres kommende sundhedsevent, når dette bliver en realitet. 8. Hvad er sundhed? I dette afsnit vil vi definere og diskutere de forskellige forståelser af sundhed, afhængigt af de tilgange, der er til sundhed, såsom det lægevidenskabelige, sundhedsstyrelsens, WHO og det folkelige syn. Vi vil også inddrage to forskellige teoretikere og deres forståelse af sundhedsbegrebet. Herefter vil vi komme ind på en række forskellige temaer under sundhed, som vi ønsker at inddrage i eventet. Det er blevet tydeligere, at der er kommet mere fokus på, at der er en stor sammenhæng mellem vores sundhedsadfærd og sundhedstilstand (Dalum, Sonne og Davidsen, 2000). Det er dokumenteret, at flere sygdomme kan forebygges og forhindres ved en ændring af kostvaner i tide. Det betaler sig altså at ændre sine vaner og livsstil. Denne forebyggelse handler ikke kun om, at vi skal kunne leve længere, men også have det så godt som muligt, mens vi lever. Vi skal derved fokusere på livskvaliteten, den indre og den ydre sundhed 3. Dette vil vi komme ind på i nedenstående afsnit, hvor vi vil se på forskellige definitioner af sundhed. Vi vil ud fra vores empiriindsamling, som udgør det folkelige syn på sundhed, stille de forskellige definitioner op mod hinanden og sammenligne dem med Viivaas holdning til sundhed Sundhedsdefinitioner Verdenssundhedsorganisationen WHO s definition på sundhed, lyder som følgende: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom og svagelighed, men også en tilstand med fuldstændig fysisk, psykisk og social velvære. (Arndtzen, Hammerberg og Poulsen, 2008:12). Denne definition fokuserer på den indre og 3 Den indre sundhed er det psykologiske aspekt eller den mentale velvære. Den ydre sundhed skalforstås som fysisk velvære. 14

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Kommunikationsplan for Viivaas sundhedsevent

Kommunikationsplan for Viivaas sundhedsevent Kommunikationsplan for Viivaas sundhedsevent Vejleder: Sine Carlsen. Anders Boyer Nielsen, Camille Leander, Dorte Thea Nielsen, Karen Helmer-Hansen, Maja Renee Jensen og Nadia Deleuran. Det Humanistiske-Teknologiske

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Skræddersyede sundhedsforløb

Skræddersyede sundhedsforløb Skræddersyede sundhedsforløb til jeres virksomhed Skal jeres virksomhed også være en sund virksomhed? Optimering af din virksomhed En lang række undersøgelser viser, at øget fokus på sundhed på arbejdspladsen

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen

Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen move nnature Et koncept om inddragelse, relationer, natur, refleksion og bevægelse Læs mere i Når læring bevæger Nina Schriver 2007 Temadag Sundhed i naturen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på!

Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på! Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på! Det er et indiskutabelt faktum at vægttab kun kan ske ved at indtage mindre

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås.

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås. HILLERSLEV SKOLE Overordnet kostpolitik for Thisted Kommune Den 11. september 2014 Vores ref.: KVR Sagsnr.: 119187 BrevID.: 1313506 Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

KOMMUNIKATION TEMA: GRAFISK DESIGN ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIE 1.1 ************ DANIEL KADIR KENNETH ************ Indledning:

KOMMUNIKATION TEMA: GRAFISK DESIGN ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIE 1.1 ************ DANIEL KADIR KENNETH ************ Indledning: KOMMUNIKATION IT TEMA: GRAFISK DESIGN ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIE 1.1 ************ DANIEL KADIR KENNETH ************ Indledning: V i har i et teknologi/biologi/kemi projekt skulle lave et produkt, som kunne

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Indhold Indledning... 3 Mad og måltider... 3 Fysisk aktivitet... 4 Søvn... 4 Mental sundhed... 5 Seksuel sundhed... 5 Alkohol... 6 Stoffer... 6 Tidsramme... 7 2

Læs mere