11.4. Minervamodellen Det grønne segment Det rosa segment Hvilke realistiske rammer er der for eventet?...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "11.4. Minervamodellen... 38 11.4.1. Det grønne segment... 39 11.4.2. Det rosa segment... 39 12. Hvilke realistiske rammer er der for eventet?..."

Transkript

1 Sundhedsevent Roskilde Universitet Semester Projektrapport - Vejleder: Sine Carlsen Det Humanistiske-Teknologiske Basisstudium Anders Boyer Nielsen, Camille Leander, Dorte Thea Nielsen, Helene Holmskov Madsen, Karen Helmer-Hansen, Maja Renée Jensen og Nadia Deleuran

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Abstract Indledning Motivation Problemfelt Problemstilling/problemformulering Metode Tilgang Empiri Fejlkilder og refleksioner over empiriindsamling Teori og teoretikere Semesterbinding Hvad er sundhed? Sundhedsdefinitioner Livstil, levevilkår og livskvalitet Sundhedstemaer Motion Kost og madkultur De otte kostråd Diabetes Etik Kommunikationsplanlægning Budskabet Indlæringshierarki Hvem er afsenderen? Egentlig afsender Direkte afsender Hvem er vores målgruppe? Primær- og sekundærmålgruppe Forbrug og livsstil Segmentering Det geografiske segmenteringskriterium Det demografiske segmenteringskriterium Adfærds segmenteringskriterium Valgkriterier Psykografi segmenteringskriterium... 38

4 11.4. Minervamodellen Det grønne segment Det rosa segment Hvilke realistiske rammer er der for eventet? Ressourcer Menneskelige ressourcer Informationsmæssige ressourcer Økonomiske ressourcer Direkte og indirekte omkostninger Hjælp og modstand Men er konkurrenter kun noget negativt? Hvordan skal vores event se ud? Den indledende opmærksomhed Den vedvarende opmærksomhed Læring er grundlæggende social Læring er situeret Læring er distribueret Oplevelseskommunikation Stemthed Volontør Sansninger og emvation Det kreative rum Det konkrete event Sundhed Kommunikationsrelationer Målgruppe Aktiviteter Tid og sted Missionskoncept Jorden rundt Litteraturliste Bilag Første interview med Viivaa Andet interview med Viivaa Spørgeramme fra Sund-livstilsmessen Baggrund for spørgeramme... 73

5 5. Beskrivelse af Sund-livsstilsmessen Empiri for mænd på Sund-livsstilsmessen Empiri for kvinder på Sund-livsstilsmessen Spørgerammen fra fokusgrupper Interview med fokusgruppe familie Interview med fokusgruppe familie Mindmap Beskrivelse af mindmap Diamanten Udkast til sundhedseventet

6

7 1. Resumé Denne opgave handler om, hvordan vi ønsker at planlægge et sundhedsevent for virksomheden Viivaa. I samarbejde med Viivaa, er vi kommet frem til, at eventet skal fokusere på sundhed via en sund livsstil i hverdagen. Som planlæggere af dette event har vi valgt at benytte os af en teoretisk tilgang, hvor vi vil se nærmere på sundhed, kommunikationsplanlægning, sociokulturelle læringsprocesser og oplevelseskommunikation. Disse teorier vil vi yderligere underbygge med en metodisk tilgang, hvor vi benytter os af interviews med spørgeramme, deltagende observationer og fokusgrupper. Teorien og empirien benytter vi til at besvare spørgsmål, der vil udforme og danne rammerne for eventet. Til sidst vil vi komme med et udkast til, hvordan vi mener, det konkrete event skal se ud. 2. Abstract This project is about how we expect to plan an event for a company called Viivaa. In collaboration with Viivaa, we concluded that the event should focus on health. We believe this will be achieved through promoting a healthy lifestyle in everyday life. As planners of this event, we have decided to use a theoretical approach where we will look at health, communication planning, socio-cultural learning and experience communication. These theories will be further substantiated with a methodical approach, where we will be using interviews with a topic boundary, participatory observation and focus groups. The theory and empirical data will we use to answer questions, which will develop and form the settings for the event. Finally we will be taking the previous answers into consideration and come up with a draft of how we believe the actual event should be. 1

8 3. Indledning Kernesund familie og Den største taber kan nævnes som to ud af mange livsstilsprogrammer, der ugentligt ruller over skærmen i mange danske hjem. Tilføjer man her et uendeligt antal af artikler fra diverse dameblade, magasiner og internetsider, er vi ikke i tvivl om, at sundhed og livsstilsændringer er aktuelle emner, der ofte florerer i medierne. Vi oplever, at mediernes fokus på dette er steget de seneste par år og medierne har en tendens til at sætte retningslinjer for, hvordan en sund krop ser ud og fremhæve misvisende sundhedsidealer. I vores egen hverdag oplever vi også, at det kan være let at blive forført af diverse slankekure, diæter, slankepiller og lignende, som alle lover en hurtig løsning på eksempelvis vægttab. Dette kan skabe forvirring, og gøre det svært at gennemskue, hvilke valg, der er de rigtige at træffe (Rysgaard:2009). Sundhedsbegrebet er et spændende og konstant foranderligt emne. Vi vil i dette projekt fokusere på det i forhold til vedvarende livsstilsændringer, hvor det ikke kun handler om: hvad er sundt og usundt, men viden om vaner og handlingsmønstre (Rysgaard, 2009: 9). Sundhed handler ligeså meget om at besidde livsmod og glæde, samt at have en følelse af at kunne håndtere livets mange forskellige situationer og forhindringer, så som dårlige vaner, som kan medføre en forkert vægt (Zørn:2009). Virksomheden Viivaa som vi har indgået et samarbejde med, har et ønske om at afholde et event om sundhed og livsstilsændringer. Dette skal kunne formidle budskabet om, hvordan man kan opnå en sund livsstil i hverdagen. Viivaa er et datterselskab til konsulentvirksomheden Healthy Company og eksisterer primært gennem deres hjemmeside. Her kan man, som bruger søge viden og rådgivning til en sund livsstil. Viivaa har intentioner om at afholde et event, der kan udbrede kendskabet til sitet, og ønsker derfor hjælp til at planlægge dette. Dette samarbejde består i at fremstille en rapport over eventet, som har til formål at klargøre, hvordan eventet skal afholdes. For at kunne klarlægge, planlægge og præsentere indholdet for sådan et sundhedsevent, bevæger vi os i denne projekt ind på forskellige interessante faglige områder. 2

9 Områder som kommunikationsplanlægning, sundhed, sociokulturel læring og oplevelseskommunikation vil blive udforsket, anvendt og tilføjet et strejf af vores egen kreativitet for, at vi afslutningsvis kan beskrive, hvordan vores bud på et event for Viivaa ser ud. Det er vigtigt at understrege, at dette projekt kommer til at strække sig over to semestre, hvor vi til næste semester vil kommunikere dette events budskab ud. Hermed sagt bliver projektet delt op i to, hvilket betyder, at visse områder af projektet først vil blive uddybet næste semester. Afslutningen på dette projekt vil munde ud i en opsamling med overvejelser og begrundelser for, hvordan vi forestiller os, at det konkrete event kan se ud. Denne opsamling skal fungere som en delkonklusion, da vi som tidligere nævnt kun er halvvejs i vores projektforløb. 4. Motivation Idéen til projektet fik vi gennem Videnskabsbutikken. Vi så oplægget fra Viivaa og valgte at indgå et samarbejde. Vi oplever ofte forvirringen ved de mange og ofte modsigende sundhedsråd og synes, at hele den kommunikative opgave ved planlægningen af et event er både spændende og udfordrende. Vi fik blod på tanden, fordi projektet berører en problemstilling i den virkelige verden. Det er interessant at afprøve vores tilegnede kompetencer indenfor løsning af designmæssige problemstillinger i praksis. Det er desuden en ekstra motivationsfaktor, at vi, udover det problemorienterede arbejde, også får prøvet kræfter med at udfolde vores kreative sider, når det kommer til idéudvikling af konceptet og aktiviteter til eventet. En anden motivation er, at vi har muligheden for at få et indblik i en families travle hverdag, og hvordan familien lever sundt. Ikke desto mindre er det også en motivationsfaktor, at denne erfaring med et samarbejde kan give os kompetencer, som vi forestiller os kan være en styrke for os i fremtiden. Viivaa har givet os forholdsvis frie tøjler og er interesseret i at høre vores bud på, hvordan vi 3

10 forestiller os, at eventet skal foregå, dermed kan vi i høj grad sætte vores eget præg på udformningen, hvilket vi finder både sjovt og udfordrende. 5. Problemfelt Vores projekt består, som tidligere nævnt, i at planlægge et sundhedsevent, og det er grundlæggende for projektet at klargøre basale ting om Viivaa, som værende eventets afsender. Her tænkes der på; hvem er Viivaa, hvordan vil de fremstå som firma, hvem er deres målgruppe, hvad vil de opnå med eventet, samt hvilket budskab og kendskab til sundhed de ønsker at formidle? Vi oplever, at mængden af information og tilgængeligheden af rådgivning om sundhed er stigende, og derfor ønsker vi at indkredse en form for sundhedsbegreb. Vi vil undersøge sundhedsbegrebet mere overordnet ved at inddrage dets historik og reflektere over, hvad det har haft betydning for nutidens sundhedsdiskurser. Er sundhed overordnet et spørgsmål om at have en lav fedtprocent og spise sundt, eller er det i langt højere grad et spørgsmål om livsglæde? Hvilke instanser i form af medier, organisationer og idealer præger forståelsen af sundhedsbegrebet? Desuden vil vi klargøre, hvilke værdier Viivaa besidder omkring en sund levevis. Vi vil undersøge familiers forhold til sundhed, hvad der er vigtigt for dem, når de forsøger at implementere en sund livsstil i dagligdagen, og hvilke forhindringer de oplever i forbindelse med dette. Vi vil ligeledes gennemgå forskellige forståelser for sundhed, og herigennem finde frem til den, som Viivaa lægger sig mest op af, og dermed også ønsker at eventet skal kommunikeres. En stor del af projektet handler om eventets målgruppe. Hvordan forestiller vi os, at denne ser ud, og hvilke ensartede præferenceforhold har den? En målgruppeanalyse vil blive lavet for at kunne målrette eventets kommunikation. Vi skal derfor undersøge, hvilke ting vi skal lægge vægt på, når Viivaas budskab skal formidles. I den forbindelse vil vi undersøge, hvad der kan fange denne 4

11 målgruppe, da udbuddet af events, messer og anden tilgængeligt rådgivning om livsstilsændringer er stort. En af de store problemstillinger og udfordringer ved dette projekt, er at få eventet til at skille sig ud fra andre sundhedsbegivenheder. Konkurrencen er stor, og eventet skal derfor være nytænkende, når det kommer til aktiviteter, udformningen og lokaliteten. Deltagerne skal aktivt indgå i forskellige praksisser, og derved opnå læring om sundhed. Vi vil gerne trække på idéen om, at det skal være sjovt at lære om sundhed, samt at læringen skal ske i fællesskab og ved sociale aktiviteter, når man deltager i eventet. I sammenhæng med dette vil et af projektets omdrejningspunkter være læringsteori, nærmere bestemt sociokulturel læringsteori. Vi vil klargøre perspektiver fra den sociokulturelle læringsteori og anvende dem som inspiration til, hvordan vi kan sikre en læring hos deltagerne. Deltagerne skal ikke kun få auditivt og visuelt kendskab til en sund levevis, de skal også afprøve fysiske praksisser, der kan være brugbare i deres dagligdag. Vi ser en problematik i, at eventets effekt let kan blive korttidsvarende, så vi ønsker derfor at undersøge, hvordan effekten kan blive langtidsvarende. Hvilke midler kan vi gøre brug af for at undgå, at budskabet er glemt et par timer efter deltagelsen? Hvordan sikrer vi en stærk effekt af en forholdsvis kort seance, som eventet kommer til at være? Vi ser ligeledes flere problematikker i, hvordan eventet som oplevelse skal komme ind under huden på folk? Grundlæggende er vi interesseret i, hvilke redskaber vi skal gøre brug af for at aktivere deltagernes følelser? Da målgruppen kan være bred, ligger der en problematik i at finde aktiviteter, rådgivning og underholdningsformer, som kan tilpasse alle uanset alder, erhverv, civilstatus og lignende. Til sidst skal det nævnes, at vi stræber efter at planlægge et event, som skaber en totaloplevelse for den deltagende og med dette stiller vi os selv det spørgsmål, hvordan dette kan lade sig gøre? Vi finder det relevant at se på Viivaas brugere og om de og deres familie eventuelt kan være en potentiel målgruppe for eventet. Vi vil derfor undersøge familiers forhold til sundhed, hvad der vigtigt for dem, når de forsøger at 5

12 implementere en sund livsstil i dagligdagen, samt hvilke forhindringer de oplever i forbindelse med dette. En målgruppeanalyse vil blive lavet for at kunne målrette, hvilke ting vi skal lægge vægt på, når Viivaas budskaber skal formidles og for at sikre, at eventet fremstår attraktivt og troværdigt, når det skal kommunikeres ud til målgruppen. Vi stiller spørgsmålet; hvordan fanger vi bedst muligt vores målgruppe med Viivaas budskab? I denne forbindelse forestiller vi os, at udbuddet af events, messer samt anden rådgivning om vægttab er meget stor, og vil derfor se på, hvordan vi kan skabe interesse for eventet, og få det til at skille sig ud? Projektets ovenstående problemstillinger vil fungere som arbejdsredskaber, der skal hjælpe os igennem projektet ved at skabe refleksioner samt overvejelser omkring, hvordan eventet vil blive udformet, og hvilke faktorer vi løbende skal have for øje i planlægningen af den. 6. Problemstilling/problemformulering Denne projektrapport vil blive udarbejdet ud fra følgende problemstillinger; Hvilken forståelse af sundhed skal eventet lægge sig op af? Hvilke rammer og aktiviteter skal eventet indeholde for at kommunikere denne sundhedsforståelse? Hvad er målgruppen for eventet? 7. Metode I dette afsnit vil vi beskrive og begrunde vores fremgangsmåde, samt redegøre for vores overordnede tilgang til projektet. Derudover vil vi begrunde vores valg af empirien samt komme ind på, hvilke teoretikere vi benytter gennem projektet. Herefter vil vi kort komme ind på fejlkilder ved empiriindsamlingen. 6

13 Afslutningsvis vil vi beskrive, hvordan HumTek-dimensionerne kommer til udtryk i vores projekt Tilgang Baggrunden for vores projektvalg, stammer fra databasen Videnskabsbutikken, hvor virksomheden Viivaa havde indsendt et forslag om planlægning og markedsføring af et sundhedsevent. Vi valgte at kontakte dem, og vi fik efterfølgende bekræftet, at vi kunne etablere et samarbejde. Samarbejdet med Viivaa foregik over en række møder og interviews, som dannede grundlag for et gensidigt arbejdsforløb. Vi fandt møderne betydningsfulde, eftersom planlægningen af eventet skal leve op til virksomhedens krav og forventninger. For at få en større indsigt i, hvordan et sundhedsevent kan afholdes, besøgte vi Sund-livsstilsmessen i Forum, hvor vi foretog en større empiriindsamling ved hjælp af interviews, samt deltagende observation. Projektet munder ud i et produkt 1, som henvender sig særligt til Viivaa. Dette afsnit vil foreslå, hvordan de kan planlægge og afholde et sundhedsevent. Vores tilgang til dette projekt har været åben, da ingen i gruppen før har arbejdet med planlægning af et event. Gennem samarbejdet med Viivaa, har vi fra begyndelsen af haft en række retningslinjer at følge i forhold til deres krav og ønsker. Indenfor disse retningslinjer, har vi haft rig mulighed for at præge eventet med vores egne idéer, eftersom deres primære ønske kun er, at eventet skal handle om sundhed og skille sig ud fra mængden af andre tilbud Empiri Vores empiriindsamling består af et samarbejde med Viivaa, hvor vi har afholdt en række møder og interviews med vores kontaktperson Louise Brun, der er ansvarlig for Viivaa. Dette har skabt en gensidig udveksling af information, som har været med til at vedligeholde vores forventninger til hinanden. Vores møder 1 Afsnit Det konkrete event 7

14 kan betegnes som semistruktureret interviews, idet vi til hvert møde har haft en fastlagt spørgeramme. Vi har i dette projekt valgt at benytte os af interviews med en fast spørgeramme til at undersøge den folkelige forståelse af sundhed. Disse interviews valgte vi at udføre på Sund-livsstilsmessen i Forum, eftersom de personer, der besøgte denne messe, må forventes at have en interesse for sundhed og kan derfor betragtes som mulige deltagere til Viivaas event. Derudover var det vigtigt for os at få en indsigt i, hvad disse personer finder interessant, når det handler om deres egen sundhed. Empiriindsamlingen udgør, en omfattende mængde data, hvilket vi kan bruge til at drage en række forskellige konklusioner og bruge det som baggrundsviden til vores egen eventplanlægning. En anden metode vi har valgt at anvende, er fokusgruppeinterviews. Vi har valgt to familier til fokusgruppeinterviews ud fra en forestilling om, at de udgør en del af vores målgruppe. En af grundene til, at vi har valgt familier som vores fokusgrupper er, at vi mener det ville være interessant at få et indblik i deres hverdag, familiedynamik og hvordan denne kan være med til at styre hverdagen. Familiernes fælles historier og erfaringer skal hjælpe os med at få indsigt i, hvad der kan tænkes at fungere til et event (Halkier, 2008). Vores fokusgruppe består af to familier begge med to voksne og to børn. Børnene har alderen fem og syv år samt tolv og femten år. Vi benytter disse to fokusgrupper, da det er interessant for os at finde ud af, hvordan deres syn på en sund livsstil er, samt hvad de synes om vores idéer til eventet. Vi har valgt at afholde interviewene hjemme hos fokusgrupperne, da vi forestiller os, at et trygt og vant miljø for dem, hvilket vi mener, vil give os et større indblik i deres hverdag og deres livsstil Fejlkilder og refleksioner over empiriindsamling Under vores empiriindsamling på Sund-livsstilsmessen var tiden en stor begrænsning. Messen foregik over tre dage, og selvom vi var syv i gruppen, havde vi kun mulighed for at deltage på messen én dag. Vi fik derfor et kort indblik og et overordnet syn på messen uden at opnå et helhedsindtryk. Der var en del stande, som vi ikke nåede at se nærmere på og ingen af os var inde til de 8

15 mange foredrag, der var under messen. Udover det nåede vi kun at interviewe 85 personer, som grundlæggende er et rimeligt antal, men et langt højere tal havde givet et mere nuanceret indtryk. En anden ting, der kan have påvirket resultatet, var at flere af de adspurgte kun lige var ankommet til messen, og derved ikke havde nået at danne sig et overblik og indtryk af messen. Der var også en del ad de adspurgte, som blot svarede ja eller nej, når vi stille dem et spørgsmål. Disse svar er ikke så relevante, da vi dermed ikke får en begrundelse for deres forskellige holdninger. Mænd udgør en ligeså stor del af vores målgruppe som kvinder, så vi kunne under vores interviews på Sund-livsstilsmessen, havde fokuseret noget mere på mændene, da de kun udgjorde 19 ud af de 85 besvarelser. Det kunne muligvis have været interessant for os, at have besøgt forskellige events, med samme tema. En anden empirisk tilgang vi kunne have benyttet ville være ved at kontakte planlæggerne bag messen i stedet for deltagerne. Det ville have givet os et indblik i, hvordan professionelle planlæggere arbejder med en lignende planlægningsopgave. I forbindelse med fokusgruppeinterviewene, kunne vi have udført flere interviews, hvilket ville have givet os flere holdninger og dermed flere be- og afkræftelser. Udover at have interviewet flere familier kunne vi også have interviewet de samme familier flere gange. Selvom vores familier havde børn i forskellige aldre var de overordnet meget ens. I stedet for to så ens familier, kunne vi have taget nogle helt forskellige familier både hvad angår profession, livsstil, kost og motionsvaner. Begge familier var bevidste om en sund livsstil, og det ville have været spændende at høre en families holdninger til sundhed, som enten ikke gik op i det, eller ikke havde de nødvendige midler eller viden derom. Alt i alt fik vi et godt indblik i, hvordan en børnefamilies dagligdag fungerer, og hvordan deres motions og kostvaner er. Den sidste form for empiriindsamling vi benytter os af, er interviews med Viivaa. Disse har vi udført, da de gav et indblik i, hvilke ønsker og tanker Viivaa havde for eventet. Deres åbenhed omkring eventet gav os frie rammer for, hvad det skulle indeholde, hvilket både har været en styrke og svaghed. Det har givet os et utal af muligheder, men samtidig også en stor udfordring, da vi selvstændigt 9

16 skulle komme med alle forslag og idéer. Igennem vores projektarbejde, har vi haft to interviews med Viivaa, flere interviews undervejs kunne have hjulpet til at videregive vores idéer og tanker og i fællesskab med Viivaa have fundet frem til endnu flere brugbare idéer. Alt i alt har samarbejdet været positivt. De har været gode til at komme med positiv og konstruktivt kritik af vores fremlagte idéer. De interviews vi har haft, har også givet os et godt indblik i deres virksomhed, og hvordan et positivt eksternt samarbejde med en virksomhed, kan være. På baggrund af de empiriindsamlinger vi har foretaget os, er vi bevidste om, at de resultater vi har analyseret os frem til er præget af vores egne forud forståelser. Vi har fra projektstart af haft en idé om, hvad vi ville have ud af interviewene og en holdning til, hvad sundhed i vores øjne er. De fortolkninger, vi har foretaget ud fra empiriindsamlingerne, ligger indenfor vores egen forståelseshorisont, og derfor er resultaterne en afspejling af vores opfattelse af, hvordan tingene hænger sammen. Uden vores forståelse for, hvad sundhed er, ville vi ikke være i stand til at analysere, fortolke og trække paralleller til andres forståelser. Viivaa har også været med til at påvirke vores forståelse for sundhed, hvilket har påvirket spørgerammen for empiriundersøgelserne og i sidste ende vores fortolkning Teori og teoretikere Vi vil i dette afsnit komme ind på, vores teori samt de overordnede personer bag teorien, som vi har benyttet gennem projektet. Vi vil fortælle lidt om, hvem de er, og hvad deres teorier har betydet for vores projekt. Vi vil se på teori om sundhed, da der findes mange forskellige holdninger til, hvad sundhed er, og da dette skal være eventets omdrejningspunkt, er det vigtigt at få sundhedsbegrebet afklaret. Vi vælger ikke at komme nærmere ind på teoretikerne bag sundhedsdelen, idet vi kun bruger dem til at underbygge sundhedsbegrebet, og dermed ikke benytter dem videre hen i projektet. Vi har benyttet os af kommunikationsplanlægning hvilket skal resultere i et event, hvor budskabet skal skabe rammen om læring og oplevelser for deltagerne. Vi vil senere komme nærmere ind på, hvordan et budskab bedst kan formidles ved hjælp af lærings- og oplevelsesteori. Vi har valgt, at vores 10

17 kommunikationsplanlægningsstruktur vejledende skal bestå af Diamanten, som er en gennemsigtig model, med en række forskellige facetter (Bilag 13) og bogen 25 Spørgsmål (Krag Jacobsen, 1997). Teoretikerne Thomas Hestbæk Andersen og Flemming Smedegaard har udarbejdet bogen Kommunikationsplanlægning fra Den har vi brugt til at beslutte, hvordan vi har planlagt eventet, samt hvilke overvejelser vi har gjort os i rollen som kommunikationsplanlæggere. Teoretikerne Andersen og Smedegaard er begge lektorer og arbejder ved International Virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet. Andersen er sprogforsker, foredragsholder samt kommunikationsplanlægger. Smedegaard har forsket indenfor Systemisk funktionel lingvistik og virksomhedskommunikation. Begge teoretikere har skrevet flere artikler og bøger om dansk sprog, kommunikationsanalyse, produktion, tekstforfatning samt organisationsbeskrivelse. Gennem projektet har vi benyttet Andersen og Smedegaards kommunikationsværktøjer til at få et overblik over afsendere og målgruppe samt hvilke andre faktorer, som spiller ind under dette og i planlægningen af eventet (http://www.hestbaekandersen.dk/ og ( )). Ud over ovenstående teoretikere, har vi brugt bogen 25 spørgsmål af Jan Krag Jacobsen. Bogen handler om moderne retorik til planlægning af kommunikation fra Nogle af de 25 spørgsmål bruger vi i projektet som værktøj og guidelines for projektets indhold. Jan Krag Jacobsen har været lektor ved Kommunikationsuddannelsen på Roskilde Universitet og har derudover praktiske erfaringer fra arbejde med radio, tv, video, film, udstilling samt skrevne medier (Krag Jacobsen, 1997). Begge modeller er ikke lineære, hvilket giver os mulighed for at bearbejde Diamantens forskellige facetter og de 25 spørgsmål i en vilkårlig rækkefølge. Projektets emne afgør, hvilke spørgsmål og facetter, der skal inddrages, og dermed vil de også overlappe hinanden. Selektion er en essentiel del af Diamant-modellen, da det er vigtigt, at man bevæger sig fra teoretisk konstruktion til praktisk brug. Uden selektion kan vi hurtigt få en bred og 11

18 ukonkret kommunikationsproces, og dermed er der risiko for ikke at opnå den ønskede effekt (Andersen & Smedegaard, 2009). Vi vil igennem eventet opnå en dialogisk proces mellem afsender og modtager, da Viivaa ønsker at diskutere sundhedsbegrebet med deltagerne gennem eventet, samt vedligeholde denne dialog i fremtiden ved hjælp af deres hjemmeside. Diamant-modellen siges at være dialogisk (Andersen & Smedegaard, 2009), men ved udarbejdelsen af en kampagne kan det være svært at opretholde en lige dialog mellem afsender og modtager, fordi modtager sjældent vil indlede en direkte samtale med afsender. Derimod mener vi, at denne dialog kan opnås igennem eventet, da afsender og modtager på eventet vil interagere direkte med hinanden. Måden hvorpå vi vil opnå dette, er gennem oplevelser og læring gennem fælles interaktion, hvor sundhed vil være i fokus. Vi bruger et uddrag af sociologen Henrik Dahls bog: Hvis din nabo var en bil til vores målgruppeanalyse. Han har en baggrund som kronikør, forfatter og har været med til at udvikle Minerva-model. Henrik Dahl er relevant i forhold til projektets målgruppeanalyse, idet vi ser det, vigtigt først at bestemme denne for, at vi kan komme nærmere ind på, hvilke aktiviteter vi skal tage med i planlægningen af eventet; (http://www.staff.-hum.ku.dk/sholmj/itkomuv_maalgruppeanalyse.htm ( )). I forhold til sociokulturel læringsteori, ser vi det relevant, at beskæftige os med teoretikeren Olga Dysthe, og hendes bog Dialog, samspil og læring fra Olga Dysthes læringsteorierne bruger vi til at underbygge vores overvejelser i afsnittene; hvordan skal eventet se ud, samt vores endelige tilvalg i, det konkrete event. Olga Dysthe er professor, Dr. Art. ved Program for læringsforskning på Universitetet i Bergen, og forfatter af flere bøger (Dysthe, 2003, bagside af bog). I sociokulturel læring vil vi se på, hvilken måde mennesket bedst kan lære og i hvilke sammenhænge. Vi vil derefter koble læringsteorierne til aktiviteter på eventet. Disse læringsteorier inkluderer, at læring er; situeret, social og distribueret. (Dysthe, 2003). Oplevelseskommunikationen benytter vi til at afklare, hvilke faktorer, der har betydning for, hvordan deltagerne oplever og fortolker eventet. Samtidigt med 12

19 hvordan vi gennem eventet, kan sikre os, at deltagerne får en brugbar og vedvarende viden samt redskaber til en sund livsstil (Ørnbo et Al. 2005). Vores teori vil vi bruge i sammenhæng med den indsamlede empiri, til at underbygge vores valg af eventets udformning, som yderligere vil blive underbygget med et mindmap. De teoretikere vi har benyttet er; Jens Ørnbo, Claus Sneppen og Peter Würtz, der har skrevet bogen Oplevelsesbaseret kommunikation. Afsnittet; Oplevelse, indlevelse og medlevelse. De er relevante i vores projekt, idet vi benytter teorierne til at underbygge hvilke faktorer, der gør sig gældende for, at deltagerne på eventet opnår en totaloplevelse. Teoretikeren Ørnbo er direktør i kommunikationsvirksomheden 3rdDimension og derved medforfatter af bogen Oplevelsesbaseret Kommunikation (http://epn.dk/privat/article-4476.ece ( )) Semesterbinding I dette semester ser vi nærmere på dimensionerne; Subjektivitet, teknologi og samfund og Design og konstruktion. I dimensionen Subjektivitet, teknologi og samfund fokuserer vi på, hvordan Viivaa ønsker at kommunikere information til deres målgruppe ved hjælp af et sundhedsevent. Viivaa ønsker at rådgive folk om forandringer til en sundere livsstil. Det teknologiske aspekt består af, at deltagerne på eventet har mulighed for at få taget teknologiske kropsmålinger 2. I vores forundersøgelser vil vi blandt andet se nærmere på menneskets læring, sundhed og kommunikation. I dimensionen Design og konstruktion vil vi tage udgangspunkt i eventplanlægning. I samarbejde med Viivaa skal vi planlægge et kommende sundhedsevent rettet mod sund livsstil. Målgruppeanalyser og kommunikationsplanlægning, skal bidrage med viden til det konkrete produkt - eventet. Denne eventplanlægning vil blive inddraget i Viivaas overvejelser i 2 Kolesterol (totalkolesterol, HDL, LDL og triglycerider), blodsukker, Hæmoglobin (jern i blodet; kun for kvinder), blodtryk, kropskomposition, BMI, fedtprocent, Hofte-Talje-Ratio, Kuliltemåling (kun for rygere), Kondital (2-punkts måling på cykel) 13

20 forhold til afviklingen af deres kommende sundhedsevent, når dette bliver en realitet. 8. Hvad er sundhed? I dette afsnit vil vi definere og diskutere de forskellige forståelser af sundhed, afhængigt af de tilgange, der er til sundhed, såsom det lægevidenskabelige, sundhedsstyrelsens, WHO og det folkelige syn. Vi vil også inddrage to forskellige teoretikere og deres forståelse af sundhedsbegrebet. Herefter vil vi komme ind på en række forskellige temaer under sundhed, som vi ønsker at inddrage i eventet. Det er blevet tydeligere, at der er kommet mere fokus på, at der er en stor sammenhæng mellem vores sundhedsadfærd og sundhedstilstand (Dalum, Sonne og Davidsen, 2000). Det er dokumenteret, at flere sygdomme kan forebygges og forhindres ved en ændring af kostvaner i tide. Det betaler sig altså at ændre sine vaner og livsstil. Denne forebyggelse handler ikke kun om, at vi skal kunne leve længere, men også have det så godt som muligt, mens vi lever. Vi skal derved fokusere på livskvaliteten, den indre og den ydre sundhed 3. Dette vil vi komme ind på i nedenstående afsnit, hvor vi vil se på forskellige definitioner af sundhed. Vi vil ud fra vores empiriindsamling, som udgør det folkelige syn på sundhed, stille de forskellige definitioner op mod hinanden og sammenligne dem med Viivaas holdning til sundhed Sundhedsdefinitioner Verdenssundhedsorganisationen WHO s definition på sundhed, lyder som følgende: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom og svagelighed, men også en tilstand med fuldstændig fysisk, psykisk og social velvære. (Arndtzen, Hammerberg og Poulsen, 2008:12). Denne definition fokuserer på den indre og 3 Den indre sundhed er det psykologiske aspekt eller den mentale velvære. Den ydre sundhed skalforstås som fysisk velvære. 14

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

EKSEMPEL PÅ SUNDHEDSFORLØB

EKSEMPEL PÅ SUNDHEDSFORLØB EKSEMPEL PÅ SUNDHEDSFORLØB Udkast til Sundhedsforløb Varighed: 3 måneder. Kontaktperson fra Frokost.dk: Line Eckermann, Sundhedsfaglig konsulent og Projektleder for Firmasund. Måned Aktivitet Tidsforbrug

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,

Læs mere

BØRNEHUSENE SYVSTJERNEN

BØRNEHUSENE SYVSTJERNEN SUNDHEDSPOLITIK FOR Forsidebillede fra Børnehusene Syvstjernens fælles OL 2011 BØRNEHUSENE SYVSTJERNEN SUNDHEDSPOLITIK FOR BØRNEHUSENE SYVSTJERNEN 16 JUNI 2011. 0/ 8 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Via

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Lev dit liv med glæde

Lev dit liv med glæde Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] 2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for

Læs mere

Læseplaner for grundforløbet:

Læseplaner for grundforløbet: Læseplaner for grundforløbet: Version 1.1 Tema: I gang som elev på grundforløbet 2 uger Formål: Introduktionsforløbet har til formål at give en generel indføring i grundforløbet, herunder dets indhold

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Kommunikationsplan for Viivaas sundhedsevent

Kommunikationsplan for Viivaas sundhedsevent Kommunikationsplan for Viivaas sundhedsevent Vejleder: Sine Carlsen. Anders Boyer Nielsen, Camille Leander, Dorte Thea Nielsen, Karen Helmer-Hansen, Maja Renee Jensen og Nadia Deleuran. Det Humanistiske-Teknologiske

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet December 2011 2 I Tønder Kommune Indledning Nærværende mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.

Læs mere

Kom / it opgave kampage

Kom / it opgave kampage Kom / it opgave kampage En kampage går ud på at gør brugeren opmærksom på noget. Afsender bruger typisk en kampagen til at fortælle et budskab. Kampager kan være styret af: Reklamebureau, Firmaer, Staten,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL 22. NOVEMBER 2013 SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL OVERVÆGT OG FEDME? EMMA BROHOLM CHRISTENSEN OG ANNA JAKOBSEN KRAGH SKØRPING SKOLE [Firmaadresse] Indholdsfortegnelse

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt)

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK GULDBORGSUND HANDICAP

SUNDHEDSPOLITIK GULDBORGSUND HANDICAP SUNDHEDSPOLITIK GULDBORGSUND HANDICAP HANDICAP 2 GULDBORGSUND HANDICAP STUBBEKØBINGVEJ 83 4800 NYKØBING F TLF. 5473 2340 MAIL: HANDICAP@GULDBORGSUND.DK WWW.HANDICAP.NU FIND OGSÅ GULDBORGSUND HANDICAP PÅ

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Kostpolitik for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Mad og måltider er ofte lig med glæde, nydelse og fællesskab. Det er alle vigtige elementer i oplevelsen af det gode efterskole- og højskoleliv.

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

KostCoach dag 2. Den motiverende samtale (coaching) Kostråd vs coaching Om at føre en konstruktiv dialog med sin kunde Praktiske redskaber

KostCoach dag 2. Den motiverende samtale (coaching) Kostråd vs coaching Om at føre en konstruktiv dialog med sin kunde Praktiske redskaber KostCoach dag 2 Den motiverende samtale (coaching) Kostråd vs coaching Om at føre en konstruktiv dialog med sin kunde Praktiske redskaber Praktiske Øvelser Øvelser i par og gruppe Øvelser ud fra registrering

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed. Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune. Ældre. Piller

Værdighedspolitik. Sundhed. Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune. Ældre. Piller Værdighedspolitik Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune Ældre Sundhed Piller Værdighed er, at man skal være med i samtalen, selvom man er næsten døv så kan personalet skrive til min mand på en

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere