1 Indenfor den første uge efter fødslen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Indenfor den første uge efter fødslen"

Transkript

1 1.0 Problemstilling I den kliniske del af uddannelsen har det overrasket os, hvor ofte jordemødre administrerer antibiotika til kvinder i fødsel. Forebyggende antibiotikabehandling (profylaksis) anvendes til fødende med særlige risikofaktorer, for at undgå neonatal infektion. Gruppe B streptokokker (GBS) er den hyppigste årsag til "early- onset" 1 neonatal infektion blandt børn født til terminen (DSOG, Feber under fødslen 2003:5). GBS er en type bakterier, som findes i kroppens naturlige bakterieflora, men kan ved overførsel til barnet i sjældne tilfælde give anledning til alvorlig neonatal infektion med symptomer på sepsis, meningitis eller lungebetændelse. GBS og E. coli bakterier kan desuden give anledning til chorioamnionitis. For at forebygge GBS- infektion hos barnet anvendes der antibiotikaprofylakse til særlige risikofaktorer, som: GBS bakterieuri i aktuel graviditet, tidligere barn med invasiv GBS infektion, præterm fødsel, temperatur 38 C, samt vandafgang >24 timer (DSOG, GBS guideline 2012:2). Der er særligt én af de ovenstående risikofaktorer, der har vakt stor undring hos os. Det omhandler antibiotikabehandling til fødende med temperatur 38 C også selvom feberen er opstået efter anlæggelse af epiduralblokade. Det undrer os, da det siden 1989 er dokumenteret i adskillelige artikler, at epiduralanalgesi under fødslen kan medføre temperaturforhøjelse som bivirkning hos den fødende (DSOG, Feber under fødslen 2003:4) og således ikke nødvendigvis er infektionsbetinget. Vores oplevelse er, at der trods anbefalingen fra DSOG, ikke er konsensus for behandling på dette område i praksis. Som studerende på Hvidovre-, Herlev- og Rigshospitalet, som alle tre hører under Region Hovedstaden, er vi blevet bevidste om, hvor forskelligt epidural- relateret feber bliver behandlet i de enkelte kliniske retningslinjer. Vi undrer os over, hvilket fagligt standpunkt vi skal indtage og hvilken information vi skal give de fødende - og over hvorvidt denne forskellighed er et udtryk for manglende evidens på området. Ydermere er det overraskende, at behandlingstilbuddene ikke er ensrettet i regionen, da Region Hovedstaden har haft stort fokus på at opnå netop dette. I forsøget på at skabe lighed i regionernes behandlingstilbud er der blevet udarbejdet en kvalitetsplan for perioden 2010 til 2013, hvor et af målene var at udarbejde fælles vejledninger (Region Hovedstaden 1, 2010:7). 1 Indenfor den første uge efter fødslen 1

2 1.1 Antibiotikaresistens Som kommende jordemødre finder vi det yderst relevant, at få en større indsigt og viden om brugen af antibiotika, da cirka 25% af Region Hovedstadens fødende får epiduralblokade (SSI 1) og ca. en fjerdedel efterfølgende får feber (Sørensen et al. 2011:94). Dette svarer til ca fødende om året (SSI 1). Opdagelsen af antibiotika har revolutioneret den medicinske verden og har de seneste 70 år bekæmpet smitsomme bakterielle sygdomme og reddet mennesket fra sygdomme, som vi i dag anser for ufarlige (Europa- kommissionen 2014). I de senere år er der opstået et paradoks, hvor den livreddende behandling viser sig at koste menneskeliv og ufarlige sygdomme som halsbetændelse og lungebetændelse bliver sværere, og i nogle situationer umulige, at bekæmpe. Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme vurderer, at antimikrobiel resistens hvert år koster europærer livet (ibid2014). Denne antimikrobielle resistens opstår, når der bliver anvendt store mængder antibiotika til mennesker og dyr. WHO understreger; the critical importance of rationel antibiotic use (WHO 2014). Organisationen fremhæver vigtigheden af universel pålidelig og let tilgængelig information om rationel ordination af lægemidlet og erklærer at der er; an urgent need for concerted action (ibid2014). Der findes to overordnede former for antibiotika smalspektret og bredspektret. Som udgangspunkt ønskes det at anvende de smalspektrede stoffer, da disse påvirker tarmens normalflora i mindre grad end bredspektret antibiotika. Ifølge Statens Serum Institut (SSI) er der i perioden fra 2002 til 2011 set en stigning på 28% i det samlede antibiotikaforbrug hos danske praktiserende læger og på landets sygehuse. Der bliver i større grad behandlet med bredspektret antibiotika, hvilket rammer flere bakterietyper, men samtidig medvirker til, at langt flere bakterier udvikler resistens. Dette er også tilfældet på Region Hovedstadens obstetriske afdelinger, hvor der på samtlige afdelinger anvendes bredspektret antibiotika til epidural- relateret feber og feber af ukendt årsag (Region Hovedstaden 2). Inden for de seneste år er der grundet antibiotikaforbruget set en stigende forekomst af multiresistente bakterier i Danmark, herunder blandt andet Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (MRSA) og colibakterier (SSI 2). MRSA ligger til grund for en national risikoscreening af alle gravide, hvilket bevirker at jordemoderen må forholde sig til problematikken omkring 2

3 multiresistente bakterier (SST 1). Problematikken med stigningen af multiresistente bakterier er netop i disse år et vigtigt og alvorligt emne på verdensplan, især da det forventes at kun få nye antibiotika vil være tilgængelige i den nærmeste fremtid (SSI 3). I 2012 blev der afholdt en europæisk konference i København, hvor WHO s generaldirektør understregede alvoren i problematikken. Den post- antibiotiske æra vil betyde enden på den moderne lægevidenskab, som vi kender den i dag. En almindelig streptokok- halsbetændelse eller en hudafskrabning på et barns knæ vil igen kunne dræbe. Visse avancerede behandlinger, som indsætning af en ny hofte, organtransplantation, kemoterapi af kræft og behandling af for tidligt fødte børn vil blive meget mere vanskelige eller endog for farlige at gennemføre. (SSI 4) Ifølge WHO og SSI bliver kampen mod antibiotikaresistens dermed en af de vigtigste udfordringer i de kommende år og skal Danmarks sundhedsvæsen bevares intakt, må alle i sundhedsvæsnet og industrierne bidrage konstruktivt (ibid). Etisk Råd udgav en udtalelse i starten af år 2014, samt en række anbefalinger for anvendelsen af antibiotika. De skriver således; Det Etiske Råd ønsker med denne udtalelse at kvalificere den samfundsmæssige stillingtagen til, hvordan vi imødegår truslen fra udviklingen af resistens imod antibiotika. (Det Etiske Råd 2014). I udtalelsen sætter de også fokus på nødvendigheden af, at udvise tilbageholdenhed med brugen af antibiotika og at unødvendig brug af antibiotika bør undgås. De beskriver blandt andet, at brug af antibiotika for en sikkerheds skyld eller for at reducere ubehag bør undgås i et samspil mellem læger og patienter (ibid:4). 1.2 Lovgivning og etik Som kommende jordemødre bør vi, ifølge de Etiske Retningslinjer for Jordemødre, bestræbe at holde os opdateret på ny viden inden for jordemoderfaget. Endvidere står der beskrevet, at Jordemoderen bidrager til udvikling af jordemoderfaget for at kunne yde en jordemoderfaglig omsorg, der tilgodeser principperne om at gavne og frem for alt ikke at skade og vedkender sig medansvar for, at praksis bygger på veldokumenteret viden. (Jordemoderforeningen 2010:6). Vi finder det derfor jordemoderfagligt relevant, at belyse evidensgrundlaget for brugen af antibiotika ved epidural- relateret feber, da man som jordemoder er forpligtiget til at holde sin viden ajour, samt vedkende sig et medansvar for, at praksis bygger på veldokumenteret viden. 3

4 Endvidere bør man yde jordemoderfaglig omsorg, der tilgodeser principperne om at gavne og frem for alt ikke skade. Dette princip, også kaldet Primum non nocere eller ikke- skade- princippet, er en af de principielle forskrifter inden for medicinsk etik. Som kommende jordemødre, er vi således etisk forpligtiget til at overveje den potentielle skadelige konsekvens af de store mængder antibiotika, som administreres i vores praksis, samt om denne handling er baseret på bedst mulig viden. Endvidere bør jordemoderen være bekendt med den nyeste viden på området, for at kunne efterleve Bekendtgørelse af Sundhedsloven omkring det informerede samtykke, herunder en fyldestgørende information om risiko for komplikationer og bivirkninger ved en given handling (Ministeriet for Sundhed & Forebyggelse 2). I denne forbindelse finder vi det relevant, at forholde os til Forsigtighedsprincippet, et europæisk konstitueret princip, hvis formål blandt andet er, at se på risici som kan være skadelige for menneskets sundhed (Europa- kommissionen 2011). Gennem de seneste år er der forsket meget i, hvilke konsekvenser antibiotika kan have for mennesket og de potentielle sygdomme og resistens, det kan medføre. Der foreligger dog ingen sikker viden for indikation af antibiotikabehandling ved epidural- relateret feber og vi finder det derfor relevant at undersøge nærmere. 1.3 DSOG guidelines DSOG skriver i deres guideline omkring feber under fødsel, at det ikke er klart om feber uden andre risikofaktorer, eller andre tegn på chorioamnionitis, betinger, at barnet er i øget risiko for neonatal infektion, specielt når det gælder feber i forbindelse med epiduralanalgesi intrapartum. (DSOG, Feber under fødslen 2003:4). Samtidig beskrives, at der ikke foreligger nogle randomiserede studier, der viser, om antibiotika givet til fødende med epiduralblokade og ledsagende feber, kan bedre det neonatale outcome. Men da feber under fødslen er en af flere kendte risikofaktorer for GBS infektion, anbefales antibiotika, da det kan være svært at skelne fra epidural- relateret feber (DSOG, Feber under fødslen 2003:7). Ved termin er ca % af danske gravide kvinder koloniseret med GBS i cervix, mens 2-7% af gravide har GBS i urinen. Perinatal transmission af GBS til barnet forekommer hos omkring 50% af de fødende, som er koloniseret. 1% af de eksponerede børn får "early- onset" neonatal infektion og færre børn får "late- onset" neonatal infektion. Sygdommen indtræffer i 90% af tilfældene indenfor 48 timer efter fødslen (DSOG, GBS guideline 2012:1). Statistisk set er det derfor et relativt lille 4

5 antal, der udvikler neonatal infektion. Samtidig skriver DSOG, at evidensen vedrørende antibiotikabehandling til fødende med epidural- relateret feber er uklar. På baggrund af dette øget fokus på at opnå et mere rationelt brug af antibiotika, samt ikke at anvende antibiotika "for en sikkerhedsskyld", undrer det os således, om evidensgrundlaget for at anvende antibiotika til fødende med epidural- relateret feber er stærkt nok. Ydermere er DSOG's guideline om feber under fødsel fra år 2003, hvorfor vi formoder, at der er fremkommet nyere studier siden, der belyser området. Dette leder os frem til følgende problemformulering: 2.0 Problemformulering Hvilken evidens foreligger der for, at jordemoderen anvender antibiotika til fødende med epidural- relateret feber? Hvilke mulige konsekvenser kan antibiotikaforbruget medføre og hvilke overvejelser bør jordemoderen gøre sig om dette i praksis? 2.1 Begrebsafklaring Epidural- relateret feber Når vi i projektet omtaler epidural- relateret feber, forstås feber opstået efter anlæggelse af føde- epiduralblokade. Feber er ifølge DSOG defineret som temperatur lig med eller over 38 C (DSOG, Feber under fødslen 2003:1). Antibiotikaresistens Ved behandling med store mængder antibiotika er der risiko for udvikling af resistens hos mikroorganismerne. Det betyder, at de skadelige bakterier man ønsker at bekæmpe med antibiotikabehandlingen enten har dannet enzymer, som er i stand til at nedbryde antibiotika eller at resistensen er opstået ved, at en resistent bakterie lægger sig tæt op ad en ikke- resistent bakterie og overfører sit resistente arvemateriale til denne bakterie. Hvordan resistensen er opstået er betydningsløs, da konsekvensen er den samme, nemlig at behandlingen med antibiotika er nyttesløs, da bakterien er blevet resistent overfor den valgte behandling (Jordemoderforeningen). 5

6 Kliniske risikotegn på infektion Når vi i projektet benævner kliniske tegn på infektion, herunder chorioamnionitis, menes: Temperatur 38 C, maternel puls >100, uterin ømhed, misfarvet/ildelugtende fostervand, FHR >160. Der bør desuden foretages: urinstix og/eller dyrkning, samt ved temperatur >39 C evt. podning fra cervix og bloddyrkning (DSOG, Feber under fødslen 2003:1). 3.0 Metode I følgende afsnit redegøres for projektets opbygning og analysestrategi, samt videnskabsteoretiske overvejelser. Herefter følger et afsnit omhandlende søgestrategi og udvælgelse af empiri. Afslutningsvis redegøres for valg af teori og empiri. 3.1 Projektets opbygning og analysestrategi Da projektets problemformuleringen er todelt synes det relevant, at der foretages to adskilte analyser. Der vil løbende blive redegjort for de teoretiske begreber som anvendes til analysere af den udvalgte empiri. Indledningsvis foretages en analyse omhandlende evidens på området, hvor vi ønsker at analysere projektets empiri ud fra en naturvidenskabelig tilgang. Vi vil indtage et positivistisk perspektiv til analysen og ved hjælp af kritisk læsning udarbejde en kvantitativ analyse med udgangspunkt i Evidensbaseret Medicin (EBM). Vi har valgt at inddrage Evidensbaseret medicin af Inger Bak Andersen og Peter Matzen og Rationel klinik af Wulff og Gøtzsche. Denne litteratur er valgt, da vi ønsker at opnå redskaber til kritisk læsning af vores valgte empiri. Til dette formål vil vi desuden anvende Sundhedsstyrelsens Checkliste 4 Casecontrolundersøgelser. Fordelen ved at analysere ud fra tjeklister er, at fokus fastholdes på studiets opbygning og validitet, samt at få et overblik over de hyppigste faldgrupper ved forskellige studiedesigns (Andersen og Matzen 2010:20). Afslutningsvis følger en delkonklusion, hvor der vil blive redegjort for analysens væsentligste fund. Herefter følger projektets anden analyse omhandlende antibiotikaforbrugets mulige konsekvenser, samt hvilke overvejelser jordemoderen bør gøre sig om dette i praksis. Vi vil anvende kritisk teori, herunder Ulrich Becks teori om Risikosamfundet. Ulrich Beck er en af vor nyere tids samfundsteoretikere. Becks teorier er samtidsorienteret og beskæftiger sig med menneskeskabte risici, hvor valg truffet i det senmoderne samfund, som umiddelbart virker fornuftige, kan vise sig at forårsage nogle utilsigtede konsekvenser. Vi mener, at Becks 6

7 teori om risikosamfundet er relevant for besvarelsen af vores problemformulering, da antibiotikaresistens netop er en menneskeskabt og utilsigtet risiko, og da vi i projektet stræber efter den nyeste viden. Vi inddrager herunder Risikosamfundet på vej mod ny modernitet af Ulrich Beck. Analysens væsentligste fund vil blive samlet i en delkonklusion. Herefter følger et diskussionsafsnit, hvor spørgsmålet om hvilke overvejelser jordemoderen bør gøre sig i praksis vil blive yderligere udfoldet. Desuden vil afsnittet indeholde en diskussion af de to analyseafsnits resultater, samt en kritisk diskussion af dette projekts metode. Afslutningsvis vil et konklusionsafsnit samle projektets fund og besvare vores problemformulering. 3.2 Videnskabsteoretiske overvejelser I dette afsnit redegøres og begrundes valg af metode, ud fra ontologiske og epistemologiske traditioner som findes relevante i besvarelsen af projektets problemformulering. For at undersøge evidensen, vil vi belyse spørgsmålet ud fra den naturvidenskabelige positivistiske, samt falsifikationistiske epistemologi og ontologi Positivisme Naturvidenskabens epistemologi er en erkendelsesteori, hvor al viden bygger på sanseerfaringer. Disse sanseerfaringer er ifølge positivismen den virkelige verden og har dermed et objektivt fundament. Den grundlæggende ontologiske opfattelse er derfor, at på baggrund af et sikkert og objektivt fundament af empiriske fakta, foreligger virkeligheden objektivt for os (Thisted 2012:38). Dette videnskabelige perspektiv anskuer verden og dens indhold som målbare objekter, hvilket betyder, at det enkelte individ ikke bliver vurderet, men ses som et målbart objekt. Med denne ontologi kan vi gennem en positivistisk kvantitativ metode se på målbare data og herved forsøge at besvare vores problemformulering om evidens ud fra en statistisk analyse og fortolkning (Andersen og Matzen 2010:76). Vi forholder os dog til, grundet den variation som projektets empiri repræsenterer, at der altid vil være en usikkerhed i det resultat som fremkommer af analysen, som kan gøre resultatet vanskeligt at generalisere ud i en population. Vi vil derfor ikke have mulighed for at drage en almengyldig sandhed om, hvordan det enkelte individ, jordemoderen, skal handle i enkeltstående situationer (ibid:77). Vi kan 7

8 dog gennem prædiktiv statistik få et indblik i noget af populationen, som vi måler på og dermed vil svaret på vores problemformulering få karakter af et sandsynlighedsudsagn (ibid:77). Dette betyder, at første del af vores problemformulering vil blive analyseret ud fra en positivistisk vinkel, hvor vi vil afdække årsagssammenhængen i brugen af antibiotika til fødende med epidural- relateret feber. Her er det, ifølge positivismen, vigtigt at forholde sig objektivt for at skabe en verificerbarhed, så andre vil kunne nå frem til samme resultat og projektet dermed lever op til det naturvidenskabelige ideal om den sikre viden (Birkler 2007:56). Ved brug af denne ontologi, er det dog vigtigt samtidig at forholde sig til andre sider af naturvidenskaben, for at få en mere nuanceret tilgang til viden og derfor reflekteres over videnskabsfilosoffen Karl Poppers teori om falsifikationisme Falsifikationisme Karl Popper var ikke enig i positivismens sikre vej til viden og med hans ideal om falsificerbarhed udfordrede han positivismen til et højere niveau, hvor det ikke handler om at teste en hypotese positiv, men negativ (Birkler 2007:75). Viden er skabt på baggrund af hypoteser om virkeligheden. For at finde frem til en sand hypotese skal man kunne falsificere den, hvilket Popper mener er den eneste vej mod sikker viden (ibid:77). Dette betyder dog ikke, at der findes en sikker viden, da Popper mener, at viden bygger på antagelser som kan være fejlagtige og derfor er viden kun foreløbig med mulighed for korrektioner. Med positivismen og falsifikationismens ontologiske tilgange til videnskab vil vi forsøge at belyse projektets første del af problemformuleringen. I bestræbelsen på at besvare problemformuleringen ud fra sikker viden er vi opmærksomme på naturvidenskabens ensidige ontologi og forholder os til jordemodervidenskaben som en sundhedsvidenskab og ikke udelukkende en naturvidenskab. Ifølge Jacob Birkler er det i sundhedsvidenskaben nødvendigt, at kunne se og anvende de muligheder og begrænsninger som er til stede i de forskellige videnskabsteoretiske tilgange (ibid:47). Med dette perspektiv på videnskab, ønsker vi derfor at besvare anden del af vores problemformulering med samfundsvidenskabens kritiske teori Kritisk teori Kritisk teori blev defineret i 1920 erne og 1930 erne, hvor datidens store tænkere stillede sig kritiske over for samfundsudviklingen. Teorien forsøger at sætte hermeneutikken i et 8

9 samfundsperspektiv, hvor forståelse ofte skjules i samfundets mekanismer. Teorien anser samfundets mekanismer som undertrykkende og kontrollerende for individet og har som mål at frisætte individet. Samtidig ønsker kritik teori at se kritisk på videnskabens grundlag, for at få en rationel forståelse for videnskaben og dermed samfundet som dominerende instans (Birkler 2007:111). Teorien beskriver et paradoks som består i, at mennesket har fået den opfattelse, at videnskaben gennem oplysning kan frisætte mennesket ved at beherske naturen (ibid:112). Ontologien beskriver dog, at det modsatte sker når denne beherskelse slår over i en beherskelse af menneskets egen natur. Frigørelsen fra naturen skaber med andre ord et nyt bånd til videnskaben, som kan være langt sværere for mennesket at løsrive sig fra. (ibid:112). Med denne klassiske grundtanke vil vi forholde os til empirien i projektets analyse, hvor vi ser antibiotikaforbruget som et videnskabeligt bånd, som binder mennesket til antibiotikaresistens problematikken. Den klassiske kritiske teori er nuanceret af den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas omkring 1930 (ibid:112). Ifølge Habermas, kan positivismen som erkendelsesteori ikke forstå den grundlæggende forbindelse mellem teori og praksis og Habermas forsvarer derfor tanken om, at videnskab og teori skal kunne oversættes til den sociale livsverden og samfundet (ibid:115). I modsætning til positivismens enhedsvidenskab mener Habermas, at videnskaben kan adskilles i tre hovedområder; naturvidenskaben, humanvidenskaben og samfundsvidenskaben, og på denne måde frigøre individet fra en samfundsmæssig objektivisering (ibid:113). Med denne ontologi forholder den kritiske metode sig både objektivt og subjektivt til mennesket og de sociale handlinger og processer i samfundet og metoden kan dermed være med til, at nuancere vores projekts naturvidenskabelige dominans. Dette gøres i samspil med Ulrich Beck, som er sociolog og repræsenterer nyere tids syn på den kritiske teori. Med Becks udgivelse af Risikosamfundet i 1986, fremlægger han samfundskritiske teorier om det senmoderne samfund. Beck forholder sig grundlæggende negativt til det senmoderne samfund og globaliseringen og ser samfundet som et Risikosamfund. Beck mener, at hvor samfundet førhen producerede velfærd, er det nu endt i en risikoproducering, hvor bagsiden af velfærden er menneskeskabte risici (Beck 1997:15). Disse risici er for Beck bla. miljøkatastrofer, terrorisme, genteknologi og 9

10 teknologi som han beskriver som samfundets moderniseringsprocesser og som indbefatter uigenkaldelige konsekvenser (ibid:28). Netop denne teori om uigenkaldelige konsekvenser, har betydning for vores analyse af projektets empiri, da vi ønsker at belyse konsekvenser ved brug af antibiotika. Her ser vi antibiotika som en værdi, som er menneskeskabt i velfærdssamfundet og som netop fører uigenkaldelige konsekvenser med sig. Samtidig findes Becks teori relevant, da han forholder sig løsningsorienteret til risiciene ved tanken om en helt ny type videnskab og borger, nemlig den refleksive videnskab og borger (ibid:262). Dette ser vi som en styrke ved teorien da det er løsningsorienteret og muligvis kan hjælpe i besvarelsen af problemformuleringen. 3.3 Søgestrategi I følgende afsnit beskrives projektets søgestrategi og litteraturudvælgelse, herunder anvendt søgeprofil, søgedatabaser, argumentation for fravalg af studier, samt søgninger foretaget på relevante organisationers hjemmeside. Til besvarelse af problemformuleringens første del er der først og fremmest foretaget en systematisk søgning på databasen PubMed, da problemformuleringen lægger op til at anvende kvantitative studier. PubMed indeholder mere end 23 millioner citationer til biomedicinsk litteratur fra Medline, tidsskrifter og online bøger (NCBI 2014). Medline anses for at være en af de vigtigste databaser inden for det medicinske område (Andersen og Matzen 2010:36). Databaserne The Cochrane Library og Web of Science er valgt for at supplere søgningen i PubMed,og for at sikre, at vi har fundet frem til alt relevant litteratur. Til den systematiske søgning er der udarbejdet en søgeprofil med relevante emneord og synonymer og som herefter er kombineret på forskellig vis, som det fremgår af bilag 2. Af udvælgelseskriterier har vi valgt at inkludere studier fra år 2010 og frem, da vi ønsker at belyse den nyeste evidens på området. Endvidere har vi valgt, at inkludere studier med alle slags forskningsdesign for at afdække alt nyere litteratur på området. 3.4 Litteraturudvælgelse Til den videre søgeproces har vi valgt at tage udgangspunkt i Andersen og Matzens beskrivelse af udvælgelse af relevant litteratur. Ved primær litteraturudvælgelse vælges studier på bagrund af emneord, titel og abstract (Andersen og Matzen 2010:58). Som det fremgår af bilag 2 er der ved en primær litteraturudvælgelse fundet frem til 13 relevante 10

11 studier i PubMed. Der er herefter foretaget en systematisk søgning med de udvalgte søgetermer i databaserne Cochrane og Web of Science. Der fremkom ingen studier, som vi ikke allerede havde fundet via PubMed. Vi anvendte desuden citationssøgning ud fra enkelte af de nyere studiers litteraturliste, hvorved der heller ikke fremkom andre studier. Det tyder derfor på, at vi har afdækket størstedelen af litteratur på området, der kan besvare vores problemformulering. Ved en sekundær litteraturudvælgelse gennemgås de udvalgte studier i fuldtekst med det formål at ekskludere dem på baggrund af manglende relevans eller oplagte metodologiske svagheder (ibid:58-59). Vi læste derfor de 13 studier igennem, med særlig fokus på deres metodeafsnit. I bilag 3 medfølger en oversigt over de udvalgte studier, samt fravælgelsesårsag. De resterende studier der opfyldte vores kriterier var et randomiseret kontrolleret studie, en metanalyse og to case- control studier. Efter en systematisk gennemlæsning af studierne blev metanalysen fravalgt, da den bestod af to randomiseret kontrolleret undersøgelser (RCT) og tre case- control studier, hvoraf størstedelen af studierne var af ældre dato og derfor ikke var relevant i forhold til besvarelse af problemformuleringen. Af de to case- control studier fravalgte vi det ene, da det andet studie svarede mere præcist på vores problemformulering. Til besvarelse af anden del af problemformuleringen, har vi søgt målrettet efter officielle rapporter af nyere dato, der belyser mulige konsekvenser, samt handlemuligheder ift. antibiotikaresistens. Vi ønskede ikke at afgrænse søgningen ift. Danmark eller sammenlignelige lande, da vi fandt det relevant at belyse problematikken i global sammenhæng. Med disse kriterier har vi foretaget en ikke- systematisk søgning på Google søgedatabase, og fundet frem til diverse relevante organisationer, som belyser emnet, såsom WHO, ECDC 2, CDC 3, og DANMAP 4. Der findes en omfattende mængde materiale om emnet og vi fandt flere udgivelser, der var anvendelige til besvarelse af problemformuleringen. Flere udgivelser blev fravalgt, da vi enten ikke fandt dem omfattende nok, eller fandt dem for 2 European Centre for Disease Prevention and Resistance 3 U.S. Department for Human Health and Human Services: Centers for Disease Control and Prevention 4 The Danish Integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Programme. 11

12 afgrænsede ift. at anse problematikken i national sammenhæng. Vores endelige valg blev en amerikansk rapport fra CDC, det nationale offentlige sundhedsvæsen i USA, samt en rapport fra The Lancet Infectious Diseases Commision. som er verdens førende lægevidenskabelige tidskrift, bl.a. med speciale i infektionssygdomme. 3.5 Valg af empiri Til besvarelse af første del af problemformuleringen har vi valgt at inddrage det amerikanske studie A Randomized Trial of the effect of Antibiotic Prophylaxis on Epidural- Related Fever in Labor fra Studiet er relevant da en RCT er det optimale forskningsdesign, når målet er at finde svar på spørgsmål, der drejer sig om behandling (Andersen og Matzen 2010: 61). Desuden ligger forskningsdesignet højt placeret i evidenshierarkiet. Ifølge Andersen og Matzen er princippet i evidenshierarkiet, at forskellige forskningsdesign klassificeres med tal og bogstaver, som udtryk for de enkelte studiers styrke og evidens. Den valgte RCT er den nyeste på området, hvilket lever op til vores krav om at afdække den nyeste evidensbaserede viden. Samtidig vurderer vi at resultaterne i studiet kan overføres til dansk kontekst, da USA og Danmark er vestlige sammenlignelige lande. Ydermere har vi valgt at inddrage Association of Epidural- Related Fever and Noninfectious Inflammation in Term Labor, som er et amerikansk case- control studie fra Studiet er således af nyere dato og kan samtidig overføres til danske forhold. Vi er bekendt med, at dette studiedesign ikke rangerer højt i evidenshierarkiet og ikke kan stå alene i forhold til at komme med troværdig, evidensbaseret viden omkring effekt af en given behandling. Da studiet er relevant for projektets problemstilling, kan man dog ifølge Andersen og Matzen acceptere et lavere evidensniveau. Case- control studiet er et optimalt studiedesign til at afdække årsagssammenhænge, og da vi ønsker at undersøge årsagssammenhængen ved epidural- relateret feber, har vi valgt at inddrage studiet. Endelig har vi valgt at inddrage DSOG s guideline Feber under fødslen fra år 2003, da det synes relevant at undersøge, hvilke retningslinjer jordemoderen arbejder ud fra ved epidural- relateret feber. Her havde det syntes oplagt at vælge guidelinen om Epidural analgesi til vaginal fødsel fra 2011, men da den ikke kommenterer og uddyber epidural- relateret feber blev den fravalgt. Guidelines kan bruges af sundhedsfagligt personale, hvis der ønskes hurtig 12

13 adgang til opdaterede oplysninger på et specifikt område (Andersen og Matzen 2010: 161) og disse bør sammenholde den nyeste og bedste evidens, således at en optimal behandling kan iværksættes. På denne baggrund vurderer vi, at det er interessant at inddrage den pågældende guideline og forsøge at finde svar på, om guidelinen fremstår opdateret og evidensbaseret. Til besvarelse af anden del af problemformuleringen har vi valgt at inddrage Antibiotic Resistance Threats in the United States, 2013, samt Antibiotic resistance the need for global solutions. Det overordnede formål med rapporterne er, at øge bevidstheden omkring den trussel som antibiotikaresistens udgør, samt at opfordre til øjeblikkelig handling. Da rapporterne sætter fokus på konsekvenserne af antibiotikaresistens på et overordnet globalt plan, mener vi, at de kan hjælpe til at besvare anden del af vores problemformulering. Ydermere har vi valgt at inddrage Sundhedsstyrelsens Vejledning om lægers ordination af antibiotika, da vi desuden ønsker at forholde os til antibiotikaproblematikken i en dansk kontekst. Da denne vejledning henvender sig til landets læger med flere (SST 2) må jordemoderen antages at høre herunder. Jordemoderen er lovmæssigt forpligtet til at følge Autorisationsloven, herunder Sundhedsstyrelsens regler for udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson (Ministeriet for Sundhed & Forebyggelse 3), hvorfor det synes relevant at inddrage vejledningen. 4.0 Kvantitativ analyse I det følgende afsnit vil vi præsentere og analysere den udvalgte kvantitative empiri. Analysen foretages ud fra teoretiske begreber inden for Evidensbaseret Medicin og kritisk litteraturvurdering, som der fortløbende redegøres for. Begreberne benyttes til at vurdere empiriens relevans og validitet i henhold til besvarelse af problemformuleringens første del: Hvilken evidens foreligger der for, at jordemoderen anvender antibiotika til fødende med epidural- relateret feber? 4.1 Præsentation og analyse af studiet "A randomized trial of the effects of antibiotic prophylaxis on epidural- related fever in labor" Studiet af Sharma et al. er fra Texas og blev gennemført i perioden fra juni 2002 til december Det er et randomiseret kontrolleret studie, som involverer 400 lavrisiko 13

14 førstegangsfødende, der ud fra et ønske om epiduralblokade enten randomiseres til at modtage profylaktisk antibiotika ved epidural anlæggelse eller et lignende placebo præparat. Studiets formål er at undersøge, om profylaktisk antibiotika ved anlæggelse af epiduralblokade kan nedsætte risikoen for, at den fødende udvikler feber under fødslen Studiets relevans Forfatterne af studiet argumenterer for dets kliniske relevans, idet det endnu ikke er klarlagt, hvilke mekanismer der forårsager feber ved epiduralblokade. Forfatterne har en hypotese om, at feber associeret med epiduralblokade blandt andet kan skyldes en intrapartum infektion, hvorfor man ved behandling med profylaktisk antibiotika ved epidural anlæggelse, sandsynligvis kan forhindre at den fødende udvikler feber. Intrapartum feber beskrives at forårsage en øget neonatal udredning for infektion, øget brug af antibiotika og forlænget indlæggelsestid (Sharma et al. 2014:605). Studiets kliniske problemstilling vurderes at have stor relevans for besvarelse af projektets problemformulering, dog uden at være helt nøjagtig, da det er effekten af profylaktisk antibiotika på maternel feber, der undersøges, og ikke selve antibiotikabehandlingen, når der er opstået feber. Studiet kan dog bidrage til en forståelse af, hvad der forårsager feberen og om den er bakteriel betinget eller ej. Hvis det viser sig, at profylaktisk antibiotika har en forebyggende effekt på feberudviklingen, tyder det altså på, at feberen er forårsaget af en bakteriel infektion. Hvis ikke profylaktisk antibiotika har en effekt, tyder det derimod på at feberen skyldes en anden mekanisme, hvor antibiotikabehandling muligvis vil være uden betydning, For at sikre at studiets resultater er overførbare til dansk praksis og derved til besvarelse af projektets problemformulering, har Wulff og Gøtzsche opstillet disse tre følgende betingelser: "Indgangskriterierne må være veldefinerede, patienterne i forsøget må udgøre en tilfældig stikprøve af alle patienter, der opfyldte indgangskriterierne, og ens egne patienter må ligne de patienter, der indgik i forsøget. (Wulff og Gøtzshe 2006:167). I studiet er der tydeligt redegjort for de valgte inklusionskriterier. Disse bestod af raske førstegangsgravide til termin, med et enkelt barn i hovedstilling, og som henvender sig på Parkland Hospital med spontant indsættende veer, er i aktiv fødsel (med en cervikal dilation mellem 4-6 cm og regelmæssige veer), og som ønsker en epiduralblokade (Sharma et al. 2014:605). Der er ikke redegjort for eksklusionskriterier, hvorfor det må formodes at alle der ikke opfyldte inklusionskriterierne 14

15 således blev ekskluderet. Inklusionskriterierne vurderes at være veldefinerede. Derudover er inklusionskriterierne overførbare til, hvad der i Danmark betragtes som en normal lavrisiko graviditet og befolkningen vurderes sammenlignelig i forhold til hygiejnetilstand, hvilket kunne have en indirekte effekt på infektion og derved resultatet Studiets validitet (Mette) Confounding Ved at opstille veldefinerede inklusionskriterier, sørger forskerne for at minimere forekomsten af eventuelle confounders. Ved confounders forstås, at det kliniske effektmål kan påvirkes af andre faktorer, fx paritet eller overvægt, og derved kan være helt eller delvis årsag til den forskel, der ses mellem grupperne. Confounding kan derfor, hvis det ikke erkendes, give anledning til en skævridning af resultaterne, også kaldet bias. (Andersen og Matzen 2010:215). Vi mener, at de valgte inklusionskriterier er yderst relevante, og vurderes at kunne reducere mulige confounders, idet inklusion af eksempelvis igangsættelsesforløb kunne øge risikoen for infektion pga. et længere fødselsforløb og flere vaginale eksplorationer. Igangsættelse kunne derfor være en confounder for maternel feber. At have tydelige og afgrænsede inklusionskriterier styrker derfor validiteten af studiet. Veludførte randomiserede undersøgelser er dog generelt ikke sårbare overfor confounders, idet de forskellige grupper af forsøgspersoner udelukkende adskiller sig ved den behandling de bevidst udsættes for. En confounder vil således gennemsnitligt påvirke alle grupper lige meget, således at den eventuelle forskel i outcome kan tilskrives behandlingen grupperne bevidst er udsat for. Randomisering og bias Randomisering betyder en tilfældig fordeling af deltagere til to behandlingsgrupper ved lodtrækning. Formålet med lodtrækningen er at sikre, at grupperne bliver så lig hinanden som muligt, så forskellen mellem dem kan tilskrives behandlingerne, og ikke confounding fra kendte og ukendte betydende faktorer (Wulff og Gøtszche 2006:169). Randomisering er derved det vigtigste princip til at forebygge bias. Bias defineres typisk som en systematisk skævridning eller afvigelse mellem de fundne resultater og de sande resultater pga. en mangel eller fejl i et studies design eller udførelse, fx som følge af de implicerede parters (typisk patient og behandler) bevidste eller ubevidste præferencer. (Andersen og Matzen 2010:79) At 15

16 studiet er randomiseret styrker derfor validiteten af de fundne resultater, da risikoen for præferencebias er minimeret. Selve metoden for randomiseringen har også en stor betydning for validiteten. I studiet blev de 400 kvinder efter informeret samtykke fordelt til enten interventions- eller kontrolgruppen ved hjælp af en computergeneret blokrandomisering. Ved blokrandomisering bliver allokering af deltagerne foretaget i blokke, hvor der indenfor hver blok er lige mange af hver behandlingstype. Blokrandomisering er en indviklet randomiseringsprocedure, som anvendes for at sikre, at undergrupper af patientmaterialet er ligeligt repræsenteret i henholdsvis interventions- og kontrolgruppen (Wulff og Gøtzche 2006:171). At der er anvendt blokrandomisering ses derfor som en styrke i studiets metodologiske design. Randomiseringen blev foretaget ved hjælp af uigennemsigtige konvolutter. Brug af konvolutter kan muliggøre snyd, da det sommetider er muligt at afsløre hvilken gruppe kvinden er randomiseret til, hvis konvolutten holdes op mod lyset (Wulff og Gøtzche 2006: ) Det styrker studiets validitet, at der er anvendt uigennemsigtige konvolutter, idet mulige præferencebias reduceres. Ved dette studie kunne det fx tænkes, at behandlerens præferencer kunne forårsage bias, idet forskerne netop har en hypotese (og håb muligvis) om at profylaktisk antibiotika ville kunne forhindre en udvikling af maternel feber. Homogenitet mellem grupperne Studiets forskere sammenlignede efter randomiseringen de to grupper ud fra personkarakteristik. Denne beskrev de gravides alder, højde, vægt, race/etnicitet, og temperatur, spontant vandafgang og cervikal dilation ved epidural anlæggelsen (Sharma et al. 2014: Tabel 1). Der ses ingen statistisk forskel i kategorierne omhandlende deltagernes karakteristika, bortset fra at der var signifikant flere afroamerikanerne i placebogruppen. Dette vurderer vi dog ikke svækker validiteten, da race ikke bør have indflydelse på infektion og feberudvikling. Studiet har desuden foretaget en sammenligning mellem gruppernes fødselskarakteristik (Sharma et al. 2014:Tabel 2). Der er redegjort for relevante faktorer såsom varighed af fødslen, varighed of epiduralanalgesi, fødselsvarighed >10 timer, S- drop, antallet af vaginale eksplorationer, varigheden af vandafgang, samt maternel feber før fødslen. Faktorerne anses for at være veludvalgte, da eksempelvis antallet af vaginal eksplorationer kan medføre en øget risiko for infektion og derfor kunne forårsage en skævridning af resultatet, hvis antallet var 16

17 ulige fordelt. Der ses ingen signifikant forskel i kategorierne mellem grupperne. Vi vurderer randomiseringen som vellykket, da formålet er at sikre, at de to grupper som udgangspunkt er sammenlignelige og mulige confounders derved er ligeligt fordelt mellem grupperne. Blinding Med blinding opnår man, at vurderingen af effekten og eventuelle bivirkninger foregår uden kendskab til behandlingen. Blinding er et andet vigtigt princip, der tilsigter at mindske bias, der kan være betinget af, at både de, der iværksætter undersøgelsen og de, der deltager, kan have særlige bevidste eller ubevidste præferencer til interventionen, hvilket kan påvirke de effektmål, der studeres. Ved en enkeltblindet undersøgelse er enten forsøgsdeltageren eller den, der varetager undersøgelsen, uvidende om, hvem der er i interventionsgruppen, og hvem der er i kontrolgruppen, og ved en dobbeltblindet undersøgelse ved ingen af parterne dette. (Andersen og Matzen 2010:62) Det er ikke altid muligt at blinde alle parter, da interventionen i nogle studier er umulige at blinde for (ibid:79). Foretager man et åbent forsøg, vil der være betydelig risiko for bias. Fx kan resultat blive påvirket af de implicerede parters egen holdning til interventionen, hvilket således kan enten over- eller undervurderes (Wulff og Gøtzsche 2006:174). I dette studie er der anvendt en doubleblindet metode, idet både behandleren og den fødende er uden kendskab til behandlingen. Det styrker validiteten af studiet, da der således er en lille risiko for bias. I studiet beskrives at kvinderne fordeles tilfældigt og gives enten profylaktisk antibiotikabehandling (cefoxitin) eller et identisk lignende placebo præparat (NaCl). Der er dog ikke redegjort for administrationsmåden, hvilket kan have en stor betydning for at afsløre blindingen og dermed svække validiteten. Hvis det er givet intravenøst kan man undres over, hvordan de to IV væsker, antibiotikablanding og NaCl, kan have et identisk udseende. Hvis det derimod er givet oralt, kan man stille spørgsmålstern ved, om de har taget højde for ens smag af tabletten. Ydermere blev patologen, som undersøgte placentaerne, også blindet for behandlingen. Det anses ligeledes som en metodologisk styrke, da der ellers kan forekomme målebias, idet forskeren bevidst eller ubevidst kan påvirke målingerne i en bestemt retning. Da det er målingerne, som er grundlaget for at afgøre, om den nye behandling er bedre end kontrolbehandlingen, kan en sådan situation påvirke hele resultatet af studiet. 17

18 4.1.3 Studiets databehandling, mål og resultater Behandling af data er foregået ud fra et intention- to- treat princip (Sharma et al. 2014:605). Intention- to- treat er med til at gøre resultaterne af et RCT studie mere pålidelige. I en intention- to- treat analyse, skal alle studiets randomiserede deltagere, opgøres i deres respektive grupper. Det er uanset om de endte med at modtage og gennemføre den behandling, de var randomiseret til (Wulff og Gøtzsche 2006:185). I dette studie er der dog intet frafald, dvs. inkluderede fødende som ikke har modtaget den behandling, som de var randomiseret til. Dette styrker studiets validitet, da man ved et frafald af inkluderede deltagere, kan ende med forskellige grupper, der ikke kan sammenlignes. Dog var der kun 302 placentaer til rådighed ud af de 400 fødende. Da det er ligeligt fordelt mellem grupperne, med en rådighed på henholdsvis 150 i antibiotikagruppen og 152 i placebogruppen, vurderes det ikke at have en betydning for resultatet. Studiets primære effektmål var maternel feber, dvs. temperatur >38 C. Studiets sekundære effektmål var histologiske fund af placenta. og neonatal outcome (Sharma et al. 2014: ). Til at beregne om studiets resultater er signifikante, har forskerne benyttet signifikanstestningen p- værdi (p<0,05), samt beregnet absolut risikoreduktion og dets dertilhørende konfidensinterval (95% CI). Ved udregning af P- værdi opstilles en 0- hypotese, som forsøges forkastet. P- værdien er sandsynligheden for, at den forskel vi finder mellem de to forsøgsgrupper skyldes tilfældigheder. Jo større forskel der er mellem de to grupper, jo mindre vil sandsynligheden (p) være for, at der er tale om en tilfældighed. Det gælder, at ved p<0.05 forkastes 0- hypotesen, da der er påvist en væsentlig signifikans (Andersen og Matzen 2010:217). Ved en gennemgang af studiets resultater ses det, at der ikke findes signifikant forskel mellem behandlingsgruppen og placebogruppen i forhold til maternel feber, både ved feber >38 C og feber >39 C. 38% af kvinderne fra behandlingsgruppen og 40% af kvinderne fra placebogruppen udviklede feber (p=0,68). Forfatterne konkluderer derfor, at profylaktisk antibiotika ikke har en forebyggende effekt på epidural- relateret feber, hvilket betyder at feberen sandsynligvis ikke opstår som følge af en infektionstilstand. Derudover blev der påvist en inflammationstilstand i placenta hos omtrent halvdelen af hver undersøgelsesgruppe, men antibiotikabehandlingen havde ingen signifikant effekt på graden 18

19 af inflammation. Der sås dog, at feber udvikledes oftere hos kvinder med inflammation i placenta (p=<0,001). Det tyder derfor på, at feberen opstår på baggrund af en ikke- infektiøs inflammationstilstand i placenta og profylaktisk antibiotika derfor ingen effekt har. Der var desuden ingen signifikant forskel på neonatal outcome mellem grupperne. Vi vurderer dog at resultaterne omkring neonatal outcome ikke kan anvendes til at besvare dette projekts problemformulering, da der i forsøget blev givet IV antibiotikabehandling ved maternel feber >38 C Samlet vurdering af studiet og dets overførbarhed Ud fra analysen af studiet vurderer vi dets metodologiske design til at være veludført og studiet vurderes at have en høj validitet. Dette vurderes samlet set på baggrund af en veludført randomisering og blinding, hvoraf det fremgår, at der er homogenitet mellem behandlingsgruppen og placebogruppen. Som konklusion finder Sharma et al. frem til at det ikke har nogen effekt på feberudviklingen at anvende profylaktisk antibiotika. Vi stoler på dets resultat, da den manglende forskel mellem grupperne, vurderes ikke at skyldes tilfældigheder, på baggrund af et veludført metodologisk design. Ud fra studiet kan vi dog ikke konkludere om antibiotikabehandling til epidural- relateret feber har en betydning for det neonatale outcome, da de i studiet behandlede intrapartum feber med IV antibiotikabehandling. Om antibiotikabehandling har en forebyggende effekt på neonatal infektion kan derfor ikke udelukkes. Studiet kan dog bidrage til en forståelse af den bagvedliggende årsag til epidural- relateret feber. Ud fra studiets resultater tyder det på, at feberen opstår på baggrund af en ikke- infektiøs inflammationstilstand i placenta og således ikke er bakteriel betinget. Man kan derfor stille spørgsmålstegn ved om antibiotikabehandling overhovedet har en effekt på epidural- relateret feber, da antibiotika kun har en virkning på bakterielle infektioner. 4.2 Præsentation og analyse af Assosiation of Epidural- Related Fever and Noninfectious Inflammation in Term Labor. Dette amerikanske studie fra år 2011 et case- control studie på baggrund af data fra en RCT gennemført i perioden fra år 2002 til Formålet med studiet er at undersøge, hvorvidt epidural- relateret feber skyldes en infektion eller en ikke- infektiøs inflammation i placenta. Dette er gjort ved at inkludere 200 raske lav- risiko fødende til termin og undersøge, hvorvidt 19

20 bakteriekulturen i placenta og niveauet af cytokiner 5 postpartum spiller en rolle i forhold til udviklingen af epidural- relateret feber. Princippet i et case- control studie er, at man tager udgangspunkt i patienter (cases) med en bestemt sygdom. I dette studie tages udgangspunkt i kvinder med epiduralblokade og disse kvinder udgør således case- gruppen, selvom en epiduralblokade ikke kan betegnes som en sygdom. Herefter sammenligner man med kontrolpersoner, der ikke har sygdommen, i dette tilfælde kvinder uden epiduralblokade, men som i øvrigt er sammenlignelig med case- gruppen (Andersen og Matzen 2010:64). Case- control studiets største metodologiske svaghed er, at finde en egnet kontrolgruppe og der er stor risiko for at introducere bias i undersøgelsen (ibid:64). På baggrund af dette vil der i denne analyse af studiet blive gået i dybden med blandt andet bias og confounders, samt studiets validitet og overførbarhed Studiets relevans Forfatterne af studiet har en teori om, at epidural- relateret feber skyldes en ikke- infektiøs inflammationsproces i placenta grundet epiduralblokaden. Ud fra analyse af bakteriekulturen i placenta ønskes det at undersøge, hvorvidt epidural- relateret feber er infektiøs betinget eller ej. Studiets problemstilling vurderes at være velafgrænset og relevant ift. besvarelse af projektets problemformulering. Der foreligger klare definitioner af de inkluderede deltagere i den RCT som case- control studiet undersøger ud fra. De inkluderede kvinder i RCT en var alle lavrisiko, førstegangsfødende, gravide med et enkelt foster og planlagt hospitalsfødsel. Derudover var alle kvinderne 18 år eller ældre, havde et BMI <40 ved første graviditetsundersøgelse og var engelsktalende, eller i følgeskab med en tolk ved de kliniske undersøgelser i graviditeten (Riley et al. 2011:589). Kvinder med tidligere aborter ved 20. gestinationsuge eller senere blev ekskluderet fra studiet. Det samme gjaldt for kvinder med cerclage, kroniske medicinske sygdomme, som hypertension eller diabetes før graviditeten, kvinder med kontraindikation for fødsel, kvinder i medicinsk behandling inden for det sidste år på grund af psykiske lidelser, samt kvinder med brug af steroider og/eller ulovlige stoffer det seneste år (ibid:589). Ud af de tilbageværende, inkluderede kvinder blev en tredjedel af kvinderne - halvdelen med 5 Cytokiner er signalproteiner med centrale funktioner som regulatorer af immunsystemet og produceres ofte som svar på en infektion. Niveauet af cytokiner kan derfor indikere infektion- og inflammationstilstande. 20

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Profylaktisk antibiotika ved PROM Bachelorprojekt, maj 2015 Indholdsfortegnelse

Profylaktisk antibiotika ved PROM Bachelorprojekt, maj 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 3 2. Problemstilling... 4 3. Problemformulering... 8 3.1 Afgrænsning... 8 3.2 Begrebsafklaring... 8 3.3 Forforståelser... 9 4. Metode... 9 4.1 Videnskabsteoretiske overvejelser...

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Hindeløsning som igangsættelse af fødslen

Hindeløsning som igangsættelse af fødslen Hindeløsning som igangsættelse af fødslen Den 2. juni 2016 Udarbejdet af Sofie Vejby Lindquist & Sophia Melander Vexø Nielsen Hold: F2013 Vejleder: Margrethe Nielsen Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Håndtering af PROM i et jordemoderfagligt perspektiv

Håndtering af PROM i et jordemoderfagligt perspektiv Håndtering af PROM i et jordemoderfagligt perspektiv Maria Lundbo Marie Badsberg Dittmer Signe Brems Kristensen Hold J09v Modul 14 Bacheloropgave 6. juni 2012 Vejledere: Lene Toxvig Margrethe Møller University

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

1.0 Problemstilling... 3. 1.1 Problemformulering... 7. 1.2 Begrebsafklaring... 7. 2.0 Redegørelse for metode... 7. 2.1 Projektets opbygning...

1.0 Problemstilling... 3. 1.1 Problemformulering... 7. 1.2 Begrebsafklaring... 7. 2.0 Redegørelse for metode... 7. 2.1 Projektets opbygning... 1 Indhold 1.0 Problemstilling... 3 1.1 Problemformulering... 7 1.2 Begrebsafklaring... 7 2.0 Redegørelse for metode... 7 2.1 Projektets opbygning... 7 2.2 Valg af metode... 8 2.3 Videnskabsteoretiske overvejelser...

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

STAN. Evidens vs. praksis. En kvantitativ opgave om evidensen bag STAN og dennes indvirkning på klinisk praksis

STAN. Evidens vs. praksis. En kvantitativ opgave om evidensen bag STAN og dennes indvirkning på klinisk praksis STAN Evidens vs. praksis En kvantitativ opgave om evidensen bag STAN og dennes indvirkning på klinisk praksis Eksamensprojekt i jordemoderkundskab Vejleder: Margrethe Nielsen Antal anslag: 107.305 Udarbejdet

Læs mere

Maia Grønbæk afsnit: 6.2.2, 6.3.5, 6.6.1, 6.6.2, 7.1, 7.1.1. antal anslag: 18.675

Maia Grønbæk afsnit: 6.2.2, 6.3.5, 6.6.1, 6.6.2, 7.1, 7.1.1. antal anslag: 18.675 I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 1016 af 24/08/2010 bekræfter undertegnede med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19,

Læs mere

Evidensen bag profylaktisk K-vitamin til raske nyfødte - et litteraturreview. Bachelorprojekt i jordemoderkundskab 14.

Evidensen bag profylaktisk K-vitamin til raske nyfødte - et litteraturreview. Bachelorprojekt i jordemoderkundskab 14. Er det nødvendigt? Evidensen bag profylaktisk K-vitamin til raske nyfødte - et litteraturreview Bachelorprojekt i jordemoderkundskab 14. modul, maj 2014 Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Jette Elisabeth Kristiansen er speciallæge og dr.med., Søren Nielsen er dyrlæge, og Jens Laurits Larsen er professor, dr.med.vet. 28. februar 2016

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Hvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetrisk afdeling. Deltagerinformation

Hvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetrisk afdeling. Deltagerinformation August 2012 Hvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetrisk afdeling Deltagerinformation for det videnskabelige forsøg: Formodning af livmoderhalsen med misoprostol ved graviditet efter terminen Modning af de

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Biologiske Signaler i Graviditeten

Biologiske Signaler i Graviditeten Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

TVUNGEN TIDLIG UDSKRIVELSE

TVUNGEN TIDLIG UDSKRIVELSE TVUNGEN TIDLIG UDSKRIVELSE KONSEKVENSER OG KVINDERNES ØNSKER Lotte Gregers og Hanne Albrecht Sylvest Munk 7. semester Eksamensprojekt i Jordemoderkundskab, Bachelorprojekt Maj 2011 Vejleder: Signe Beck

Læs mere

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Jeppe Bennekou Schroll, læge, phd, Hvidovre Hospital TOF 30. okt 2015 Interessekonflikter: ingen Take home message

Læs mere

HJÆLP - VANDET ER GÅET!

HJÆLP - VANDET ER GÅET! HJÆLP - VANDET ER GÅET! Ida Lund Hansen, Cecilie Søndergaard & Ditte Holm Hansen 14. Moduls Bachelorprojekt Dato: d. 19. december 2014 Vejleder: Margrethe Nielsen Hold: E2011 Uddannelsessted: Jordemoderuddannelsen,

Læs mere

Gamilla Lauritsen. Sus Wolff. Side 1 af 62

Gamilla Lauritsen. Sus Wolff. Side 1 af 62 Side 0 af 62 I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 1016 af 24/08/2010 bekræfter undertegnede med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 19. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om

Læs mere

!"#$%&$'(&$')*('+',-./*01'

!#$%&$'(&$')*('+',-./*01' !"#$%&$'(&$')*('+',-./*01' 23'4567*0#$8$#)*93'#:'53'/3-33*'.*%'($5"+.*'+'53':*/3$*' ($5"+.+3*3*%'/#:'85//*$*$'3*$:+%/.53#*%;':*.'7+%.*0-/%+%(' /#:':5%%*'?#

Læs mere

Bára Berg Danielsen samlede antal anslag: 18.256. Lea A. Hoste samlede antal anslag: 18.627. Lotte Schäffer samlede antal anslag: 18.

Bára Berg Danielsen samlede antal anslag: 18.256. Lea A. Hoste samlede antal anslag: 18.627. Lotte Schäffer samlede antal anslag: 18. 1 Resumé Bachelorprojektets formål er at undersøge dele af evidensen der ligger til grund for DSOGs anbefaling fra 2010 om afnavling af det mature barn, samt hvorfor nogle jordemødre ikke følger denne

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1 Københavns Universitet Planlægning af RCT Opgave nr. 1 Holdleder: Kirstine Moll Harboe Afleveringsdato: 07-04-2010 Du planlægger at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, om risikoen for symptomgivende

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Deltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug

Læs mere

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF LUFT November 2011 UCSF Forskerkursus Afsluttende skriftlig rapport Rapporten Kursisternes individuelle arbejde med selvvalgt klinisk

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

At skrive en god deltagerinformation (december 2011)

At skrive en god deltagerinformation (december 2011) At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Hvad er et problem? Hvad er et initierende problem?

Hvad er et problem? Hvad er et initierende problem? Hvad er et problem? Et problem er i sin negativt ladede betydning en for nogle utilfredsstillende situation. Et problem er i sin positivt ladede betydning en situation med mulighed for forbedringer. Et

Læs mere

Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer

Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer Bilag 27 Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Policyspørgsmål: Hvilke teknologier er effektive i forhold til at forbedre

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Epidural og amning. - er der en sammenhæng? Eksamensprojekt i jordemoderkundskab, bachelorprojekt 14. Modul, Hold E2012 Professionshøjskolen Metropol

Epidural og amning. - er der en sammenhæng? Eksamensprojekt i jordemoderkundskab, bachelorprojekt 14. Modul, Hold E2012 Professionshøjskolen Metropol Epidural og amning - er der en sammenhæng? Eksamensprojekt i jordemoderkundskab, bachelorprojekt 14. Modul, Hold E2012 Professionshøjskolen Metropol Nicoline Niemeier Vejleder: Rikke Bodenhoff Dato: 23/12-2015

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Titel Instruks for: Hvordan utilsigtede hændelser rapporteres Hvordan en utilsigtet

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum

TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum Source: www.project-read.com TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum 22/11/2015 1 Hvad er health literacy? Health literacy på dansk Hvorfor er health literacy

Læs mere

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en

Læs mere

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Side Forord Formålet med denne pjece er at give dig og

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse

for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse Version 3 RETNINGSLINJER for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2008 Teknik UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0,9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet? Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning

Læs mere

Projektbeskrivelse. Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt

Projektbeskrivelse. Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt Til at få ens projekt godkendt (projekter under studiet, bachelor, speciale, ph.d.) Til at søge

Læs mere