Håndbog om Zoonoser om hvordan sygdomme, som smitter fra dyr til mennesker, undgås

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog om Zoonoser om hvordan sygdomme, som smitter fra dyr til mennesker, undgås"

Transkript

1 Håndbog om Zoonoser om hvordan sygdomme, som smitter fra dyr til mennesker, undgås

2 1. oplag: eksemplarer December 2006 Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Kailow Graphic Forsidefoto: Dansk Landbrugsrådgivning Foto: Aalborg Zoo, side 6 Foto: Statens Serum Institut, side 59, 65 og 75 ISBN-NR.: Varenummer:

3 Forord Denne branchevejledning om smitte med sygdomme fra dyr til mennesker (zoonoser) er udarbejdet af Danmarks Fødevareforskning (DFVF), Zoonosecentret og Statens Serum Institut (SSI) i samarbejde med Branchearbejdsmiljørådet for Service- og tjenesteydelser, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord og Industriens Branchearbejdsmiljøråd. Branchearbejdsmiljørådene (BAR) er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og oprettet i henhold til Arbejdsmiljøloven. Branche arbejds - miljørådene har bl.a. til opgave at informere og vejlede om arbejdsmiljøforhold. På findes information om Branchearbejdsmiljørådenes formål og opgaver samt vejledningsmaterialer etc. Arbejdstilsynet har haft branchevejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Nærværende vejledning er et øjebliksbillede og er fremkommet på baggrund af specialisters erfaringer og tilgængelig viden om danske forhold. Hovedforfatterne har været Birgitte Borck, DFVF og Charlotte Kjelsø, SSI. Vejledningen kan hentes på: Forord 3

4 Indholdsfortegnelse Sidetal Indledning 7 Kapitel 1. Smitteforebyggelse 9 Hvad er en zoonose 9 Smitstoffer 9 Smitteveje 9 Arbejdsgiveransvar 10 Hvor findes problemerne 10 Fem gode råd om forebyggelse 10 Graviditet, amning og smitterisiko 12 Karantæneregler for levende dyr 13 Selvdøde eller aflivede dyr 13 Hvis du føler dig syg og tror at du er blevet smittet på arbejdet 13 Anmeldelse af arbejdsskader 13 Til personer beskæftiget i fødevareindustrien 14 Til ansatte der kommer i berøring med spildevand 16 Kapitel 2. Hvilke zoonoser skal jeg være opmærksom på 18 Dambrug 18 Dyrehandlere og dyrepassere, som arbejder i Zoo, med forsøgsdyr og lignende 18 Fjerkræslagterier, fjerkræopdræt, fiske- og foderfabrikker 21 Hotel og restauration 22 Kødindustri og konserves 23 Landbrug 23 Mejerier og margarineproduktion 26 Militær og politi mv. 26 Skovbrug, jagt og naturpleje 27 Svine- og kreaturslagterier 28 Vandforsyning og opsamling og behandling af spildevand 30 Kapitel 3. Zoonotiske sygdomme, hvor erhvervssmitte kan forekomme i Danmark 33 Bartonella (Katte-kradse-syge) 33 Borrelia burgdorferi 34 Campylobacter 36 Capnocytophaga canimorsus 38 Chlamydophila abortus 39 Chlamydophila psittaci (Ornitose eller papegøjesyge) 40 Cryptosporidium 42 4 Indholdsfortegnelse

5 Sidetal Erysipelotrix rhusiopathiae (Svinerosen eller rødsyge) 43 Flavivirus (Tick-borne Encephalitis, TBE) 44 Francisella tularensis (Harepest) 45 Giardia 47 Leptospira (Weils sygdom) 48 Listeria monocytogenes 50 Ortopox (Kokopper) 52 Parapox (Læbeskurv, orf og falske kokopper) 53 Pasteurella 55 Salmonella 56 Sarcoptes scabiei (Skab, fnat) 58 Streptococcus suis 59 Tinea corporis (Hudsvamp/ringorm) 60 Toxoplasma gondii 61 Trichinella (Trikiner) 63 Verocytotoksin producerende Escherichia coli 64 Yersinia enterocolitica 66 Kapitel 4. Zoonotiske sygdomme som er sjældne eller som ikke forekommer i Danmark 68 Ascaris suum (Svinets spolorm) 68 Bacillus anthracis (Anthrax/miltbrand) 68 Brucella abortus (Smitsom kalvekastning) 69 Bændelorm 69 Clostridium tetani (Tetanus, stivkrampe) 70 Coxiella burnetti (Q-feber) 71 Influenza A, H5N1 (Aviær influenza/fugleinfluenza) 72 Mycobacterium bovis (Kvægtuberkulose) 72 Prioner (BSE, kogalskab) 73 Rabies (Hundegalskab) 73 Spækfinger 74 Toxocara canis (Hundens spolorm) 74 Kapitel 5. Myter om sygdomme, som fejlagtigt forbindes med smitte fra dyr til mennesker 75 Mund- og klovesyge 75 Newcastle disease 76 Svinepest 77 Appendix. Nyttige adresser og links 78 Litteraturliste 81 Indholdsfortegnelse 5

6

7 Indledning I forbindelse med forarbejdning af og omgang med dyr kan der være risiko for overførsel af smitsomme sygdomme fra dyr til mennesker (zoonoser). Denne vejledning er skrevet til dig, der i dit daglige arbejde er beskæftiget med levende eller døde dyr. Vejledningens formål er at beskrive risikoen for erhvervssmitte i Danmark for udvalgte zoonoser og at give vejledning om forebyggelse af smitte. Der er for de fleste zoonoser en meget lille risiko for erhvervssmitte. Smitte med zoonoser har i langt de fleste tilfælde ikke forbindelse til dit arbejde eller din arbejdsplads, men sker langt oftere ved indtagelse af forurenet mad, kontakt med kæledyr eller anden aktivitet i forbindelse med ferie- og fritidsliv. For 1-5% af alle danskere, som smittes med zoonoser, afhængigt af hvilken sygdom der er tale om, kan det dog ikke udelukkes, at smitten er sket i forbindelse med funktioner på arbejdspladsen. Zoonoser kan forårsages af forskellige typer af bakterier, virus, svampe eller parasitter, og den vigtigste enkeltstående forebyggelse af zoonoser er god per sonlig og produktionsmæssig hygiejne. Indledningsvis beskrives nogle generelle råd vedrørende forebyggelse af zoonoser, som er værd at kende, hvis du i dit daglige arbejde har omgang med levende eller døde dyr. Endvidere omtales de specielle forholdsregler som gælder, hvis du arbejder i fødevarevirksomheder eller kommer i berøring med spildevand. Herefter præsenteres tabeller, som giver et overblik over almindeligt forekommende zoonoser indenfor de enkelte brancher. De næste kapitler giver mere uddybende beskrivelser af de enkelte zoonoser. Først beskrives de zoonoser, som kan udgøre en risiko for erhvervssmitte ved forarbejdning af og omgang med dyr. Derefter beskrives nogle sjældne zoonoser, som overvåges og forebygges, men hvor erhvervssmitte i Danmark ikke forekommer eller kun sker meget sjældent. Endelig beskrives nogle sygdomme hos dyr, som ofte fejlagtigt betragtes som smitsomme for mennesker. Afslutningsvis følger en liste med nyttige adresser, hvor du kan søge yderligere råd og vejledning, hvis du gerne vil vide mere. Indledning 7

8 8 Kapitel 1 Smitteforebyggelse

9 Kapitel 1. Smitteforebyggelse Hvad er en zoonose Ordet zoonose er af græsk oprindelse og er sammensat af to ord: Zoon, som betyder dyr og Nosos, som betyder sygdom. I denne vejledning bruges ordet til at beskrive de sygdomme, som under naturlige forhold kan smitte mennesker, enten direkte fra dyr eller indirekte via produkter fra dyr. Helt enkelt kan zoonoser defineres som sygdomme, der smitter mellem dyr og mennesker. Smitstoffer Når du arbejder med dyr, kan du risikere at blive smittet med forskellige bakterier, virus, svampe eller parasitter. Samlet betegnes disse som smitstoffer. Mange smitstoffer findes helt naturligt på og i raske dyr, f.eks. på huden og i tarmsystemet og kan smitte når du håndterer dyrene eller deres afføring. Risikoen for at blive syg af smitstofferne må dog generelt anses for at være lille, hvis du altid sørger for at holde et højt hygiejneniveau. Smitteveje Bakterier, svampe, parasitter og virus kan overføres på tre måder: Gennem sår i huden, herunder via bid eller stik Gennem munden Gennem luftvejene Gennem huden Arbejde med dyr kan i sig selv give hudgener, enten som følge af smitte eller som følge af allergi. Snitsår, bid eller stik giver typisk anledning til lokale reaktioner med betændelse eller bylder. Endvidere kan insektbid eller -stik i sjældne tilfælde forårsage mere alvorlig sygdom. Gennem munden Når zoonoser overføres gennem munden, er det som regel pga.: Fødevarer produceret under uhygiejniske forhold Kapitel 1 Smitteforebyggelse 9

10 Dårlig personlig hygiejne efter håndtering af dyr, deres afføring eller andet som kan indeholde smitstoffer Forkert eller manglende brug af værnemidler, f.eks. åndedrætsværn i forbindelse med højtryksspuling Gennem luftvejene Bakterier, parasitter, svampesporer eller virus fra syge dyr kan i visse tilfælde smitte gennem luften, f.eks. ved indånding af aerosoler eller støv, der indeholder sådanne smitstoffer. Arbejdsgiveransvar I forbindelse med risikoen for at blive smittet med zoonoser skal der foreligge retningslinier vedrørende smitteforebyggelse og oplæring i hygiejne, som du skal kende og overholde. Oplæring og introduktion til hygiejne bør altid foregå ud fra en vurdering af smitteforholdene på virksomheden 1. Hvor findes problemerne Når man skal finde ud af, om der er risiko for smitte med zoonoser på arbejdspladsen, skal man specielt undersøge følgende forhold: Er der risiko for at komme i kontakt med støv eller aerosoler? Er der risiko for at komme i kontakt med syge dyr? Er der risiko for at indtage sygdomsfremkaldende bakterier eller virus? Er der risiko for at blive tilsmudset under arbejdet? Er der risiko for at skære sig under arbejdet? Er der risiko for at blive bidt under arbejdet? Fem gode råd om forebyggelse Der er fem nøglebegreber, når smitte med zoonoser skal forebygges: Instruktion Sikre arbejdsrutiner God hygiejne Ventilation 1) Arbejdstil sy nets bekendt gørelse nr. 864 af 10. november 1993 om biolo giske agenser og arbejdsmiljø (med senere ændringer). 10 Smitteforebyggelse Kapitel 1

11 Personlige værnemidler Instruktion Din arbejdsgiver skal informere om de farer, der er forbundet med arbejdet. Du skal være instrueret og oplært, så du kan udføre dit arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Din arbejdsgiver har ansvar for, at du ved, hvordan en evt. smitterisiko minimeres, og hvordan personlige værnemidler vedligeholdes og bruges, så de virker efter hensigten. Desuden skal din arbejdsgiver sikre, at de relevante rengørings- og personlige hudplejemidler er tilgængelige. Sikre arbejdsrutiner Der skal være arbejdsrutiner og -procedurer, som sikrer at du udsættes mindst muligt for smitstoffer. Arbejdet skal tilrettelægges, så der er mindst mulig risiko for, at du skærer dig eller bliver bidt, og så du kan undgå kontaktsmitte ved håndtering af smittefarlige dyr. Rengøring skal udføres på en sådan måde, at eventuel forurening ikke spredes. Begræns højtryksspuling, og undgå at indånde aerosoler og at aerosoler daler ned på dig selv eller andre. God hygiejne Det er ikke muligt at udrydde bakterier, parasitter, virus og svampesporer fuldstændigt, men ved at benytte forskellige hygiejniske foranstaltninger kan smittetrykket nedsættes og den sundhedsmæssige risiko minimeres. Sørg derfor for at overholde almindelige hygiejniske forholdsregler. Det vil sige at du udfører: Grundig håndvask efter kontakt med dyr Grundig håndvask før spisning og rygning Grundig håndvask efter toiletbesøg Grundig håndvask ved arbejdstids ophør Udskiftning og vask af tilsmudset tøj Ved grundig håndvask forstås, at du: Skyller hænder og håndled med koldt eller tempereret vand Bruger sæbe Kapitel 1 Smitteforebyggelse 11

12 Vasker i mindst 15 sekunder mellem fingre, på håndryg, i håndfladen og omkring håndled Skyller sæben grundigt af Tørrer hænder og håndled med engangshåndklæder Ventilation Ventilation kan afhjælpe problemet med aerosoler og støv, som indeholder smitstoffer. Der bør være god almen ventilation i alle arbejdsrum og effektiv udsugning så tæt ved kendte forureningskilder som muligt. Dvs. at der skal være mulighed for udsugning og kraftigere ventilation, hvis støv- og aerosol dannelse ikke kan undgås. Den udsugede luft må ikke recirkuleres, og ventilationsanlægget skal være forsynet med en kontrolanordning, der alarmerer ved utilstrækkelig funktion. Ventilationsanlæg skal kontrolleres jævnligt og holdes i funktionsdygtig stand, herunder forsvarligt rene. Personlige værnemidler Hvis problemerne ikke kan løses på anden måde, skal du bruge egnede personlige værnemidler som f.eks. egnede handsker, maske, overtrækstøj og forklæde for at undgå de skadelige påvirkninger. Husk, at værnemidler er personlige. Sørg for, at de er tilpasset dig og er godt vedligeholdt, så de beskytter ordentligt. Ved berøring af indre organer, afføring, urin, slim og snot bruges egnede handsker. Ved mistanke om smittefarlige dyr benyttes egnede handsker og i fornødent omfang åndedrætsværn og heldragt. Ved alle former for højtryksrensning benyttes egnede handsker, heldragt og evt. åndedrætsværn. Graviditet, amning og smitterisiko Gravide og ammende udgør en gruppe ansatte, hvor specielle hensyn til fosteret eller barnet kan gøre sig gældende. Hvis det vurderes, at din arbejdsfunktion udgør en risiko for negativ indvirkning på graviditet, foster eller amning, har din arbejdsgiver pligt til at foranstalte permanent eller midlertidig omplacering til en anden arbejdsopgave. Hvis påvirkningerne ikke kan nedbringes foretages en fraværsmelding. Hvis det er nødvendigt, kan du og din arbejdsgiver indhente sag- 12 Smitteforebyggelse Kapitel 1

13 kyndig bistand fra f.eks. Arbejdstilsynet eller den lokale Arbejds- og Miljø - medicinske Klinik. Karantæneregler for levende dyr Overhold altid de gældende karantæneregler for dyr ved import eller sygdom. Karan tæne reglerne er med til at forhindre, at raske dyr smittes og at du eller dine kolleger udsættes for smitte. Selvdøde eller aflivede dyr Håndtering af selvdøde eller aflivede dyr skal altid foregå forsvarligt på grund af evt. smitterisiko. Du skal som minimum anvende egnede handsker, og det kan være nødvendigt med både maske og overtræksdragt afhængig af smitterisikoen. Selvdøde eller aflivede dyr skal anbringes i dertil egnede beholdere og opbevares forsvarligt, således at de ikke giver anledning til uhygiejniske forhold og smittespredning inden afhentning. Hvis du føler dig syg og tror at du er blevet smittet på arbejdet Undersøgelse og behandling skal altid foretages af en læge og kan variere fra det, der er beskrevet i denne håndbog. Hvis du mener dig smittet på arbejdet, kontakt din egen læge eller skadestue alt efter skadens eller sygdommens karakter. Spørg din læge om der er risiko for, at du kan smitte kolleger og/eller overføre smitte til fødevareprodukter på din arbejdsplads. Du kan spørge din arbejdsgiver og sikkerhedsrepræsentant til råds om, hvordan du skal forholde dig i den pågældende situation. Hvis din virksomhed har retningslinier, for hvordan sådanne situationer håndteres, følges disse. Anmeldelse af arbejdsskader Arbejdsgiveren skal anmelde arbejdsulykker, der medfører uarbejdsdygtighed i en eller flere dage ud over tilskadekomstdagen, til Arbejdstilsynet. Hvis ulykken antages at kunne begrunde krav om økonomisk erstatning, skal den også anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Læger har pligt til at anmelde både formodede og konstaterede arbejdsbetingede lidelser til både Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Kapitel 1 Smitteforebyggelse 13

14 Arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser kan anmeldes elektronisk i EASYsystemet på Arbejdstilsynets eller Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside. Til personer beskæftiget i fødevareindustrien EU s fødevarelovgivning 2 stiller specielle krav om uddannelse, helbredskontrol og personlig hygiejne hos personer beskæftiget i fødevareindustrien. Herunder at alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres fødevarer, skal iagttage en høj grad af personlig renlighed og bære en passende, ren og om nødvendigt beskyttende beklædning. Personlig hygiejne indbefatter blandt andet: At du bruger rent arbejdstøj Personlig hygiejne indbefatter også at du vasker hænderne grundigt: Når du begynder at arbejde Når du skifter arbejdsproces Når du kommer fra pause Når du har været på toilettet Og når det i øvrigt er nødvendigt (efter nys mv.). Oplæring Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at alt personale, som har kontakt med fødevarer eller som vil kunne komme i kontakt med fødevarer, oplæres/uddannes, så de har en grundlæggende hygiejnisk forståelse. Hermed menes, at du skal have kendskab til risiko for overførsel af sygdomsfremkaldende smitstoffer til fødevarer, samt at du har viden om hvordan en sådan overførsel forebygges. Hvis du er syg Ingen, som lider af en sygdom, der kan overføres via f.eks. sår eller diarré, må håndtere fødevarer eller have adgang til steder, hvor der håndteres fødevarer, hvis der er risiko for direkte eller indirekte smitteoverførsel. Hvis du arbejder med fremstilling af fødevarer, er det derfor vigtigt, at du bliver hjemme fra arbejde i en eventuel smitteperiode. For visse bakterielle diarrésygdomme gælder det, at der skal foreligge to afføringsprøver hvor den pågældende bakterie ikke er fundet, før arbejdet må genoptages. Som et minimum må du ikke 2) EU forordning nr. 852/2004 om fødevarehygiejne. 14 Smitteforebyggelse Kapitel 1

15 længere have diarré, når du genoptager dit arbejde med fødevarer. Din arbejdsgiver træffer evt. sammen med fødevareregionen og embedslægen beslutning om, hvornår du er arbejdsdygtig igen. Genoptagelse af arbejdet efter diarrésygdom Der er ikke i Fødevarelovgivningen præcise kriterier for, hvornår en person kan genoptage arbejdet efter diarrésygdom. Men følgende retningslinier kan anvendes for Salmonella og Verocytotoksin producerende E. coli. Salmonella Du kan genoptage arbejdet, når du er rask. Det vil sige når du er feberfri og ikke længere har diarré, men normalt formet afføring. Verocytotoksin producerende E. coli Du skal sygemeldes, indtil der i to forskellige afføringsprøver ikke kan påvises Verocytotoksin producerende E. coli bakterier. Kapitel 1 Smitteforebyggelse 15

16 Til ansatte der kommer i berøring med spildevand Arbejde med spildevand kan indebære risiko for smitte med bakterier, parasitter, svampesporer eller virus fra kloakvand samt fra friskt eller indtørret kloakslam. Smitten kan overføres via indtagelse eller via rifter i huden. Smitte forebygges for visse sygdommes vedkommende ved vaccination. For øvrige sygdomme ved hjælp af god hygiejne. God hygiejne indbefatter: At du vasker hænder før og efter toiletbesøg At du vasker hænder og gerne også ansigt, før du ryger, spiser eller drikker God hygiejne indbefatter også at du: Går ren til pause Bader ved arbejdstids ophør Holder krop og hænder fri for skrammer og rifter Bruger ren beskyttende beklædning De ansatte er forpligtet til før spisepause og ved arbejdstids ophør at benytte de indrettede baderum for at undgå sygdomssmitte 3. Baderummet fungerer som en sluse mellem rent og urent. Før din frokostpause skal du tage støvler og beskyttelsesbeklædning af i den urene omklædning. Derefter vaskes hænder og ansigt grundigt i den rene afdeling, inden du går ind i skur eller spiserum. Ved arbejdstids ophør går du til uren omklædning og tager beskyttelsesbeklædningen af. Derefter går du i bad og herfra til ren omklædning og tager dit private tøj på. For at holde huden fri for skrammer og rifter bør du bruge fed creme efter bad og håndvask og undgå håndrensemidler med slibeeffekt. Beskyttelsesbeklædning skiftes dagligt, og hvis den er tilsmudset. Vask af beskyttelsesbeklædningen foretages af arbejdsgiveren. 3) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 473 af 7. oktober 1983 om kloakarbejdere mv. (med senere ændringer). 16 Smitteforebyggelse Kapitel 1

17

18 Kapitel 2. Hvilke zoonoser skal jeg være opmærksom på I nedenstående tabel kan du se, hvilke zoonoser man kan være udsat for i forskellige brancher. Brancherne er opstillet i alfabetisk orden med et skema for hver branche. For hver sygdom er de typiske smittekilder og de mest almindelige symptomer angivet. Sidste kolonne i boksen viser, hvor i denne vejledning du kan læse mere om hver enkelt zoonose. De zoonoser, som er markeret med en stjerne (*), anses for meget sjældne eller forekommer ikke i Danmark. Dambrug SMITSTOF MULIGE SMITTEKILDER TYPISKE SYMPTOMER LÆS MERE Erysipelotrix rhusiopathiae (Svinerosen/rødsyge) Leptospira (Weils sygdom) Bakterien forekommer i miljøet og kan smitte gennem rifter og sår. Urin fra smittede rotter, mus, kvæg, får og svin. Hududslæt, hudbetændelse, feber, ledsmerter, blodforgiftning. Feber, hovedpine, kvalme og opkast, muskelsmerter, gulsot, nyresvigt, lungebetændelse, blødningstendens. Dyrehandlere og dyrepassere, som arbejder i Zoo, med forsøgsdyr og lignende Side 43 Side 48 SMITSTOF MULIGE SMITTEKILDER TYPISKE SYMPTOMER LÆS MERE *Ascaris suum (Svinets spolorm) Bartonella (Katte-kradse-syge) *Bændelorm Gammel gødning eller materiale forurenet med gammel gødning. Smittede katte og evt. smittede flåter. Materiale forurenet med afføring Oftest ingen. Rødme ved bidsted/rift, hævede lymfeknuder, feber. Typisk ingen symptomer eller Side 68 Side 33 Side 69 Campylobacter fra dyr smittet med bændelorm, f.eks. jord, uvaskede grøntsager. Gødning fra dyr, men især fjerkræ. Utilstrækkeligt varmebehandlede fødevarer, særligt fjerkræ, upasteuriseret mælk, vand eller kontakt med smittede dyr. diarré. Nogle bændelorm kan give alvorlig leversygdom. Diarré, ondt i maven, evt. kvalme, opkastninger og/eller feber. Side 36 * Zoonoser der anses for meget sjældne eller slet ikke forekommer i Danmark. 18 Zoonoser i brancher Kapitel 2

19 Dyrehandlere og dyrepassere, som arbejder i Zoo, med forsøgsdyr og lignende SMITSTOF MULIGE SMITTEKILDER TYPISKE SYMPTOMER LÆS MERE Capnocytophaga canimorsus Chlamydophila abortus Chlamydophila psittaci (Ornitose/ papegøjesyge) *Clostridium tetani (Stivkrampe) *Coxiella burnetti (Q-feber) Cryptosporidium Francisella tularensis Hundes spyt, som kan overføres til mennesker ved bid. Livmoder, moderkage, afføring, mælk, kalve og lam fra syge dyr samt forurenet tøj og redskaber. Bakterier fra afføring, slim, fjerdragt eller væv fra syge fugle. Husdyrgødning og jord. Efterbyrd, fostervand og fostre fra smittede dyr og støv forurenet med bakterien. Afføring fra smittede dyr/mennesker, forurenet vand. Direkte kontakt med smittede Influenzalignende, eventuelt med smerter og/eller udslæt. Influenzalignende, ondt i halsen. Obs. Gravide! Kan forårsage abort og sygdom hos foster. Influenzalignende, tør hoste, brystsmerter, vejrtrækningsbesvær, lungebetændelse. Obs. Gravide! Kan forårsage abort og sygdom hos foster. Kramper, vejrtrækningsbesvær og død. Oftest ingen symptomer, men kan give feber og evt. lungebetændelse. Vandig diarré, mavekramper, nedsat eller manglende appetit, træthed, kvalme og opkastninger. Varierende fra sår og hævede Side 38 Side 39 Side 40 Side 70 Side 71 Side 42 Side 45 (Harepest) harer, mus, vandrotter, egern og mår eller indirekte via insektbid. lymfekirtler til alvorlig lunge betændelse. Giardia Forurenet vand og afføring fra smittede Diarré, opkastning, karakteristisk Side 47 dyr og mennesker. lugtende afføring, mavesmerter, *Influenza A, H5N1 (Fugleinfluenza) Ortopox, Parapox (Koppelignende hudsygdomme) Pasteurella Syge fugle eller støv fra huse med smittede flokke. Smittede får eller køer, gnavere og katte. Afføring og bid fra smittede dyr som hunde, katte, svin og fjerkræ. Alle varmblodede dyr kan smittes. opsvulmethed, vægttab, kvalme, træthed og appetitløshed. Influenzalignende symptomer, øjenbetændelse. Forskellige former for vabelud slæt på hænder og arme. Vabler brister, danner skorper og derefter typiske koppear. Betændelse i rifter og bidsår. Side 72 Side 52 Side 55 Kapitel 2 Zoonoser i brancher 19

20 Dyrehandlere og dyrepassere, som arbejder i Zoo, med forsøgsdyr og lignende SMITSTOF MULIGE SMITTEKILDER TYPISKE SYMPTOMER LÆS MERE *Rabies (Hundegalskab) Salmonella Sarcoptes scabiei (Skab) *Spækfinger (Smitstof ukendt) Tinea corporis (Hudsvamp/ringorm) *Toxocara canis Spyt fra smittede dyr, f.eks. ræve eller flagermus. Afføring fra smittede dyr, f.eks. fjerkræ, køer, svin og krybdyr samt forurenede fødevarer. Smittede dyr som f.eks. ræve, køer, heste, katte og hunde. Gennem bid og rifter ved kontakt med sæl og hvalros. Håndtering af smittede dyr, f.eks. kvæg, heste eller katte. Gammel afføring fra smittede Smerter og ubehag ved bidstedet, hjernebetændelse, uro, ag gression, kramper og lammelser. Ondt i maven, diarré, feber, evt. opkastninger, træthed og led s- merter. Kløe, skællende pletter, typisk på hænder og arme. Betændelse og kroniske smerter. Ringformet eller ovalt kløende udslæt på huden. Oftest ingen symptomer. Side 73 Side 56 Side 58 Side 74 Side 60 Side 74 (Hundens spolorm) hunde. Toxoplasma gondii Afføring eller indvolde fra kattedyr Typisk ingen symptomer. Ellers Side 61 og mink samt blod og moderkage fra smittede, fødende får, geder, svin samt smittede nyfødte grise, lam eller kid. Råt kød og upasteuriseret feber, hævede lymfeknuder på hals, træthed. Obs. Gravide! Kan forårsage abort og sygdom hos foster. Trichinella (Trikiner) Verocytotoksin producerende E. coli Yersinia fåremælk. Materiale med trikiner til brug i laboratorier samt utilstrækkeligt varmebehandlet svine-, vildsvine-, eller hestekød. Forurenede fødevarer, upasteuriserede mælkeprodukter, råt kød eller afføring fra smittede dyr eller mennesker. Afføring fra smittede dyr specielt Influenzalignende symptomer med muskelsmerter. Akut maveinfektion med svære mavesmerter, blodig diarré. Kan give akut nyresvigt og påvirkning af nervesystemet og kan derved være livstruende. Diarré, ondt i maven, kvalme, Side 63 Side 64 Side 66 enterocolitica svin. Utilstrækkeligt varmebehandlet opkastning, feber, længerevarende svinekød, sjældnere mælk hævelse og ømhed af led, allergisk og mælkeprodukter. reaktion med udslæt på huden. * Zoonoser der anses for meget sjældne eller slet ikke forekommer i Danmark. 20 Zoonoser i brancher Kapitel 2

21 Fjerkræslagterier, fjerkræopdræt, fiske- og foderfabrikker SMITSTOF MULIGE SMITTEKILDER TYPISKE SYMPTOMER LÆS MERE Campylobacter Gødning fra dyr, men især fjerkræ. Diarré, ondt i maven, evt. kvalme, Side 36 Utilstrækkeligt varmebehandlede opkastninger og/eller feber. Chlamydophila psittaci (Ornitose/ papegøjesyge) *Clostridium tetani (Stivkrampe) Erysipelotrix rhusiopathiae (Svinerosen/rødsyge) *Influenza A, H5N1 (Fugleinfluenza) Listeria monocytogenes Pasteurella Salmonella fødevarer, særligt fjerkræ, upasteuriseret mælk, vand eller kontakt med smittede dyr. Bakterier fra afføring, slim, fjerdragt eller væv fra syge fugle. Husdyrgødning og jord. Bakterien forekommer i miljøet og kan smitte gennem rifter og sår. Syge fugle eller støv fra huse med smittede flokke. Forurenede grøntsager eller let/ utilstrækkeligt varmebehandlede fødevarer som mælke-, fiske- og kødprodukter. I sjældne tilfælde smittede dyr, særligt kvæg. Afføring og bid fra smittede dyr som hunde, katte, svin og fjerkræ. Alle varmblodede dyr kan smittes. Afføring fra smittede dyr, f.eks. In fluenzalignende, tør hoste, brystsmerter, vejrtrækningsbesvær, lungebetændelse. Obs. Gravide! Kan forårsage abort og sygdom hos foster. Kramper, vejrtrækningsbesvær og død. Hududslæt, hudbetændelse, feber, ledsmerter, blodforgiftning. Influenzalignende symptomer, øjenbetændelse. Varierer fra influenzalignende symptomer til blodforgiftning, hjernehindebetændelse og død. Obs. Gravide! Kan forårsage abort og sygdom hos foster. Betændelse i rifter og bidsår. Ondt i maven, diarré, feber, evt. Side 40 Side 70 Side 43 Side 72 Side 50 Side 55 Side 56 fjerkræ, køer, svin og krybdyr samt forurenede fødevarer. opkastninger, træthed og led s- merter. * Zoonoser der anses for meget sjældne eller slet ikke forekommer i Danmark. Kapitel 2 Zoonoser i brancher 21

22 Hotel og restauration SMITSTOF MULIGE SMITTEKILDER TYPISKE SYMPTOMER LÆS MERE Campylobacter Gødning fra dyr, men især fjerkræ. Diarré, ondt i maven, evt. kvalme, Side 36 Utilstrækkeligt varmebehandlede opkastninger og/eller feber. Listeria monocytogenes Salmonella Verocytotoksin producerende E. coli Yersinia fødevarer, særligt fjerkræ, upasteuriseret mælk, vand eller kontakt med smittede dyr. Forurenede grøntsager eller let/ utilstrækkeligt varmebehandlede fødevarer som mælke-, fiske- og kødprodukter. I sjældne tilfælde, smittede dyr, særligt kvæg. Afføring fra smittede dyr, f.eks. fjerkræ, køer, svin og krybdyr samt forurenede fødevarer. Forurenede fødevarer, upasteuriserede mælkeprodukter, råt kød eller afføring fra smittede dyr eller mennesker. Afføring fra smittede dyr specielt Varierer fra influenzalignende symptomer til blodforgiftning, hjernehindebetændelse og død. Obs. Gravide! Kan forårsage abort og sygdom hos foster. Ondt i maven, diarré, feber, evt. opkastninger, træthed og led s- merter. Akut maveinfektion med svære mavesmerter, blodig diarré. Kan give akut nyresvigt og påvirkning af nervesystemet og kan derved være livstruende. Diarré, ondt i maven, kvalme, Side 50 Side 56 Side 64 Side 66 enterocolitica svin. Utilstrækkeligt varmebehandlet opkastning, feber, længerevaren- svinekød, sjældnere mælk de hævelse og ømhed af led, aller- og mælkeprodukter. gisk reaktion med udslæt på huden. * Zoonoser der anses for meget sjældne eller slet ikke forekommer i Danmark. 22 Zoonoser i brancher Kapitel 2

23 Kødindustri og konserves SMITSTOF MULIGE SMITTEKILDER TYPISKE SYMPTOMER LÆS MERE Campylobacter Gødning fra dyr, men især fjerkræ. Diarré, ondt i maven, evt. kvalme, Side 36 Utilstrækkeligt varmebehandlede opkastninger og/eller feber. Listeria monocytogenes Salmonella Yersinia fødevarer, særligt fjerkræ, upasteuriseret mælk, vand eller kontakt med smittede dyr. Forurenede grøntsager eller let/ utilstrækkeligt varmebehandlede fødevarer som mælke-, fiske- og kødprodukter. I sjældne tilfælde, smittede dyr, særligt kvæg. Afføring fra smittede dyr, f.eks. fjerkræ, køer, svin og krybdyr samt forurenede fødevarer. Afføring fra smittede dyr specielt Varierer fra influenzalignende symptomer til blodforgiftning, hjernehindebetændelse og død. Obs. Gravide! Kan forårsage abort og sygdom hos foster. Ondt i maven, diarré, feber, evt. opkastninger, træthed og led smerter. Diarré, ondt i maven, kvalme, Side 50 Side 56 Side 66 enterocolitica svin. Utilstrækkeligt varmebehandlet opkastning, feber, længerevarende svinekød, sjældnere mælk hævelse og ømhed af led, allergisk og mælkeprodukter. reaktion med udslæt på huden. Landbrug SMITSTOF MULIGE SMITTEKILDER TYPISKE SYMPTOMER LÆS MERE *Ascaris suum (Svinets spolorm) *Bacillus antracis (Anthrax/miltbrand) Gammel gødning eller materiale forurenet med gammel gødning. Syge dyr og kadavere. Oftest ingen. Udslæt på huden, høj feber og lungebetændelse. Side 68 Side 68 *Brucella abortus Fødselsmateriale fra smittede dyr, Hovedpine og feber, som kommer Side 69 (Smitsom kalvekastning) f.eks. foster, efterbyrd og rå mælk. og går. *Bændelorm Materiale forurenet med afføring fra dyr smittet med bændelorm, f.eks. jord, uvaskede grøntsager. Typisk ingen symptomer eller diarré. Nogle bændelorm kan give alvorlig leversygdom. Side 69 Campylobacter Gødning fra dyr, men især fjerkræ. Diarré, ondt i maven, evt. kvalme, Side 36 Utilstrækkeligt varmebehandlede opkastninger og/eller feber. fødevarer, særligt fjerkræ, upasteuriseret mælk, vand eller kontakt med smittede dyr. * Zoonoser der anses for meget sjældne eller slet ikke forekommer i Danmark. Kapitel 2 Zoonoser i brancher 23

Håndbog om Zoonoser. om hvordan sygdomme, som smitter fra dyr til mennesker, undgås

Håndbog om Zoonoser. om hvordan sygdomme, som smitter fra dyr til mennesker, undgås Håndbog om Zoonoser om hvordan sygdomme, som smitter fra dyr til mennesker, undgås 1. oplag: 5.000 eksemplarer December 2006 (revideret pdf-version dec. 2014) Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Kailow

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Rotters smitterisiko

Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotter som smittebærere En af de væsentligste årsager til at rotter er uønskede i samfundet, er deres evne til at bære smitte. Rotter er i stand til at smitte

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis)

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis) SKOVFLÅT og bid af Skovflåt Alle ved man skal være påpasselig med skovflåt-bid. Borrelia er en virus som kan overføres ved bid af skovflåt. Bliver man smittet med borrelia kan en kraftig pennicilin-kur

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,

Læs mere

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Veterinære forhold Biogas muligheder og begrænsninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Program veterinære forhold Smittekilder Gylle Restprodukter animalsk oprindelse Energiafgrøder Smitte og smitterisiko

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT Danmarks skove og natur besøges årligt ca. 150 mio. gange. Ud af disse mange besøg udvikler 6 7000 mennesker en behandlingskrævende

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE)

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15 Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) Januar 2005 Erstatter At-cirkulæreskrivelse nr. 8, 1995

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale.

En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale. En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale. A: Fjerner fremmedlegemet med to fingre, ringer 112 og starter Hjerte-Lunge-Redning. B: Giver 5 hårde slag mod ryggen og giver

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

Bakterier og virus i fisk og skaldyr

Bakterier og virus i fisk og skaldyr Kapitel 12 side 99 Bakterier og virus i fisk og skaldyr Bakterier findes overalt på kloden. Og derfor også på og i fisk og skaldyr. De fleste er uskadelige for mennesker, men nogle typer af bakterier kan

Læs mere

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Landbrug & Fødevarer/DMRI 21. januar 2014 MOL/HCH Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Nedenstående oversigt er en opsummering af en overordnet hazard analyse med udgangspunkt

Læs mere

Forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge

Forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge Forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge Denne skrivelse informerer om forholdsregler mod smitsomme sygdomme hos børn. Forholdsreglerne gælder for alle dagtilbud,

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter.

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Forord Branchesikkerhedsrådet for Jordbruget har udgivet denne branchevejledning for

Læs mere

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme

Læs mere

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Rene hænder og god hygiejne redder liv Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november

Læs mere

Mikroorganismer og hygiejne

Mikroorganismer og hygiejne Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2004 Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2004 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 5 mdr. DiTeKiPolHib 12 mdr. DiTeKiPolHib 15 mdr. MFR

Læs mere

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

At spredning af Clostridium difficile forebygges

At spredning af Clostridium difficile forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål

Læs mere

Fremmedlegeme i øjet Førstehjælp til fremmedlegemer i øjet

Fremmedlegeme i øjet Førstehjælp til fremmedlegemer i øjet Fremmedlegeme i øjet Førstehjælp til fremmedlegemer i øjet Øjet skylles med vand, der har kropstemperatur. Brug et specielt øjenskylleglas og isotonisk saltvand. - eller brug bare et snapseglas og postevand.

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

FLÅTERNE ER OVER OS. Guide PAS PÅ! sider. Sådan beskytter du dig bedst Sådan fjerner du flåten: Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

FLÅTERNE ER OVER OS. Guide PAS PÅ! sider. Sådan beskytter du dig bedst Sådan fjerner du flåten: Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus FLÅTERNE ER OVER OS PAS PÅ! Sådan beskytter du dig bedst Sådan fjerner du flåten: 16 sider PAS PÅ! FLÅTERNE ER OVER OS INDHOLD

Læs mere

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013 Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Dagens program Hvad er bly Hvor sundt er bly Arbejdsmiljøloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Miniguide til medarbejderen. Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand

Miniguide til medarbejderen. Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand Miniguide til medarbejderen Sundhedsrisici ved arbejde med spildevand Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har i samarbejde med branchens parter udarbejdet Branchevejledningen

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og

Læs mere

Der bør ikke holdes pelsbærende dyr indendørs i daginstitutioner af hensyn til børn og voksne med dyrehårsallergi.

Der bør ikke holdes pelsbærende dyr indendørs i daginstitutioner af hensyn til børn og voksne med dyrehårsallergi. DYREHOLD I DAGTILBUD ANBEFALING Der er mange hensyn at tage, og en hel del praktiske udfordringer at løse, hvis man holder dyr. Forældre og personale bør derfor sammen drøfte de spørgsmål, der opstår i

Læs mere

Ren besked. Renseanlæg. Pumpestation. Ledningsnet

Ren besked. Renseanlæg. Pumpestation. Ledningsnet Ren besked Renseanlæg Pumpestation Ledningsnet Velkommen til Vestforsyning Spildevand A/S Her arbejder vi med spildevand, det stiller særlige krav til både medarbejdere og entreprenører der arbejder for

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

Hvornår er barnet rask/syg?

Hvornår er barnet rask/syg? Hvornår er barnet rask/syg? Dagtilbud og Sundhedstjenesten 2 Til forældre Vi ved at sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og vi ved at små børns infektioner er påvist som årsag til ca.

Læs mere

Disse områder beskrives :

Disse områder beskrives : Disse retningslinjer er lavet for at sikre, at I ved, hvordan I skal forholde jer, når et barn har brug for hjælp i forhold til sygdom eller tilskadekomst. Hvis et barn kommer til skade eller bliver syg

Læs mere

"Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre"

Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre Top/Bund "Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre" Indhold FORORD OM SMITSOMME SYGDOMME HVAD ER EN SMITSOM SYGDOM? Bakterier Virus Svampe Parasitter Forsvar mod

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Sådan minimerer du problemer med Legionella

Sådan minimerer du problemer med Legionella Sådan minimerer du problemer med Legionella Fakta og gode råd om Legionella i varmt vand Til husejere og viceværter Energistyrelsen Miljøstyrelsen By- og Boligministeriet Statens Seruminstitut Sundhedsstyrelsen

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: TIL BRUGEREN. Loperamid BMM Pharma 2 mg tabletter Loperamidhydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: TIL BRUGEREN. Loperamid BMM Pharma 2 mg tabletter Loperamidhydrochlorid INDLÆGSSEDDEL: TIL BRUGEREN Loperamid BMM Pharma 2 mg tabletter Loperamidhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Notater om førstehjælp Til dagplejen, institutioner og skoler

Notater om førstehjælp Til dagplejen, institutioner og skoler Førstehjælp_Gent_kom_12s 30/01/02 11:16 Side 1 1. Stands blødningen ved at løfte det sårede sted højt. 2. Rens såret med vand og sæbe. 1. Vask såret med sæbe og vand, fjern grus og småsten. 2. Undgå helst

Læs mere

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan forholder vi os til det? Gennemgang af Staphylococcus

Læs mere

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital E-mail: annemand@rm.dk Infektionshygiejne i et historisk perspektiv

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 3 Farer ved spildevandet 3 Smittefare og mikroorganismer 3 Kemiske farer 3 Forholdsregler

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus sider Guide: Sådan undgår du FLÅTEN Sådan beskytter du dig Kend din flåt

guide Foto: Iris Juli 2013- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus sider Guide: Sådan undgår du FLÅTEN Sådan beskytter du dig Kend din flåt Foto: Iris guide Juli 2013- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Sådan undgår du FLÅTEN Sådan beskytter du dig Kend din flåt Flåter INDHOLD I DETTE HÆFTE: Flåter kan gøre dig døv...

Læs mere

Sundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på: ygdomme.pdf

Sundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på:  ygdomme.pdf Se mere på: http://www.sst.dk/publ/publ2011/cff/sygdomme/smitsommes ygdomme.pdf Flere informative små klips om den korrekte håndvask m.m.finder du på: http://www.youtube.com/user/hygiejneugen2010#p/c/27be7d2

Læs mere

Sex uden sygdom. Til dig som sælger sex

Sex uden sygdom. Til dig som sælger sex Sex uden sygdom Til dig som sælger sex Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter rene? Sex uden sygdom Kan jeg blive smittet med hiv gennem spyt? Er det farligt at give superfransk? Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter

Læs mere

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Retard 500 mg depottabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at

Læs mere

Oversigt over indberetninger om formodede bivirkninger efter vaccination med HPV-vaccine fordelt på regioner i perioden 1. juni 2013-31. august 2013.

Oversigt over indberetninger om formodede bivirkninger efter vaccination med HPV-vaccine fordelt på regioner i perioden 1. juni 2013-31. august 2013. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt Oversigt over indberetninger om formodede bivirkninger efter vaccination med HPV-vaccine fordelt på regioner

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Behandling med Simponi (PEN)

Behandling med Simponi (PEN) Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk

Læs mere

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker

Læs mere

Guide. Beskyt dig mod det. Flåt-alarm. sider. Tips: Hold dig flåtfri. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Beskyt dig mod det. Flåt-alarm. sider. Tips: Hold dig flåtfri. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flåt-alarm 14 sider Beskyt dig mod det farlige bid Tips: Hold dig flåtfri Beskyt dig mod det farlige bid INDHOLD: Forskere slår

Læs mere