Håndbog om Zoonoser om hvordan sygdomme, som smitter fra dyr til mennesker, undgås

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog om Zoonoser om hvordan sygdomme, som smitter fra dyr til mennesker, undgås"

Transkript

1 Håndbog om Zoonoser om hvordan sygdomme, som smitter fra dyr til mennesker, undgås

2 1. oplag: eksemplarer December 2006 Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Kailow Graphic Forsidefoto: Dansk Landbrugsrådgivning Foto: Aalborg Zoo, side 6 Foto: Statens Serum Institut, side 59, 65 og 75 ISBN-NR.: Varenummer:

3 Forord Denne branchevejledning om smitte med sygdomme fra dyr til mennesker (zoonoser) er udarbejdet af Danmarks Fødevareforskning (DFVF), Zoonosecentret og Statens Serum Institut (SSI) i samarbejde med Branchearbejdsmiljørådet for Service- og tjenesteydelser, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord og Industriens Branchearbejdsmiljøråd. Branchearbejdsmiljørådene (BAR) er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og oprettet i henhold til Arbejdsmiljøloven. Branche arbejds - miljørådene har bl.a. til opgave at informere og vejlede om arbejdsmiljøforhold. På findes information om Branchearbejdsmiljørådenes formål og opgaver samt vejledningsmaterialer etc. Arbejdstilsynet har haft branchevejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Nærværende vejledning er et øjebliksbillede og er fremkommet på baggrund af specialisters erfaringer og tilgængelig viden om danske forhold. Hovedforfatterne har været Birgitte Borck, DFVF og Charlotte Kjelsø, SSI. Vejledningen kan hentes på: Forord 3

4 Indholdsfortegnelse Sidetal Indledning 7 Kapitel 1. Smitteforebyggelse 9 Hvad er en zoonose 9 Smitstoffer 9 Smitteveje 9 Arbejdsgiveransvar 10 Hvor findes problemerne 10 Fem gode råd om forebyggelse 10 Graviditet, amning og smitterisiko 12 Karantæneregler for levende dyr 13 Selvdøde eller aflivede dyr 13 Hvis du føler dig syg og tror at du er blevet smittet på arbejdet 13 Anmeldelse af arbejdsskader 13 Til personer beskæftiget i fødevareindustrien 14 Til ansatte der kommer i berøring med spildevand 16 Kapitel 2. Hvilke zoonoser skal jeg være opmærksom på 18 Dambrug 18 Dyrehandlere og dyrepassere, som arbejder i Zoo, med forsøgsdyr og lignende 18 Fjerkræslagterier, fjerkræopdræt, fiske- og foderfabrikker 21 Hotel og restauration 22 Kødindustri og konserves 23 Landbrug 23 Mejerier og margarineproduktion 26 Militær og politi mv. 26 Skovbrug, jagt og naturpleje 27 Svine- og kreaturslagterier 28 Vandforsyning og opsamling og behandling af spildevand 30 Kapitel 3. Zoonotiske sygdomme, hvor erhvervssmitte kan forekomme i Danmark 33 Bartonella (Katte-kradse-syge) 33 Borrelia burgdorferi 34 Campylobacter 36 Capnocytophaga canimorsus 38 Chlamydophila abortus 39 Chlamydophila psittaci (Ornitose eller papegøjesyge) 40 Cryptosporidium 42 4 Indholdsfortegnelse

5 Sidetal Erysipelotrix rhusiopathiae (Svinerosen eller rødsyge) 43 Flavivirus (Tick-borne Encephalitis, TBE) 44 Francisella tularensis (Harepest) 45 Giardia 47 Leptospira (Weils sygdom) 48 Listeria monocytogenes 50 Ortopox (Kokopper) 52 Parapox (Læbeskurv, orf og falske kokopper) 53 Pasteurella 55 Salmonella 56 Sarcoptes scabiei (Skab, fnat) 58 Streptococcus suis 59 Tinea corporis (Hudsvamp/ringorm) 60 Toxoplasma gondii 61 Trichinella (Trikiner) 63 Verocytotoksin producerende Escherichia coli 64 Yersinia enterocolitica 66 Kapitel 4. Zoonotiske sygdomme som er sjældne eller som ikke forekommer i Danmark 68 Ascaris suum (Svinets spolorm) 68 Bacillus anthracis (Anthrax/miltbrand) 68 Brucella abortus (Smitsom kalvekastning) 69 Bændelorm 69 Clostridium tetani (Tetanus, stivkrampe) 70 Coxiella burnetti (Q-feber) 71 Influenza A, H5N1 (Aviær influenza/fugleinfluenza) 72 Mycobacterium bovis (Kvægtuberkulose) 72 Prioner (BSE, kogalskab) 73 Rabies (Hundegalskab) 73 Spækfinger 74 Toxocara canis (Hundens spolorm) 74 Kapitel 5. Myter om sygdomme, som fejlagtigt forbindes med smitte fra dyr til mennesker 75 Mund- og klovesyge 75 Newcastle disease 76 Svinepest 77 Appendix. Nyttige adresser og links 78 Litteraturliste 81 Indholdsfortegnelse 5

6

7 Indledning I forbindelse med forarbejdning af og omgang med dyr kan der være risiko for overførsel af smitsomme sygdomme fra dyr til mennesker (zoonoser). Denne vejledning er skrevet til dig, der i dit daglige arbejde er beskæftiget med levende eller døde dyr. Vejledningens formål er at beskrive risikoen for erhvervssmitte i Danmark for udvalgte zoonoser og at give vejledning om forebyggelse af smitte. Der er for de fleste zoonoser en meget lille risiko for erhvervssmitte. Smitte med zoonoser har i langt de fleste tilfælde ikke forbindelse til dit arbejde eller din arbejdsplads, men sker langt oftere ved indtagelse af forurenet mad, kontakt med kæledyr eller anden aktivitet i forbindelse med ferie- og fritidsliv. For 1-5% af alle danskere, som smittes med zoonoser, afhængigt af hvilken sygdom der er tale om, kan det dog ikke udelukkes, at smitten er sket i forbindelse med funktioner på arbejdspladsen. Zoonoser kan forårsages af forskellige typer af bakterier, virus, svampe eller parasitter, og den vigtigste enkeltstående forebyggelse af zoonoser er god per sonlig og produktionsmæssig hygiejne. Indledningsvis beskrives nogle generelle råd vedrørende forebyggelse af zoonoser, som er værd at kende, hvis du i dit daglige arbejde har omgang med levende eller døde dyr. Endvidere omtales de specielle forholdsregler som gælder, hvis du arbejder i fødevarevirksomheder eller kommer i berøring med spildevand. Herefter præsenteres tabeller, som giver et overblik over almindeligt forekommende zoonoser indenfor de enkelte brancher. De næste kapitler giver mere uddybende beskrivelser af de enkelte zoonoser. Først beskrives de zoonoser, som kan udgøre en risiko for erhvervssmitte ved forarbejdning af og omgang med dyr. Derefter beskrives nogle sjældne zoonoser, som overvåges og forebygges, men hvor erhvervssmitte i Danmark ikke forekommer eller kun sker meget sjældent. Endelig beskrives nogle sygdomme hos dyr, som ofte fejlagtigt betragtes som smitsomme for mennesker. Afslutningsvis følger en liste med nyttige adresser, hvor du kan søge yderligere råd og vejledning, hvis du gerne vil vide mere. Indledning 7

8 8 Kapitel 1 Smitteforebyggelse

9 Kapitel 1. Smitteforebyggelse Hvad er en zoonose Ordet zoonose er af græsk oprindelse og er sammensat af to ord: Zoon, som betyder dyr og Nosos, som betyder sygdom. I denne vejledning bruges ordet til at beskrive de sygdomme, som under naturlige forhold kan smitte mennesker, enten direkte fra dyr eller indirekte via produkter fra dyr. Helt enkelt kan zoonoser defineres som sygdomme, der smitter mellem dyr og mennesker. Smitstoffer Når du arbejder med dyr, kan du risikere at blive smittet med forskellige bakterier, virus, svampe eller parasitter. Samlet betegnes disse som smitstoffer. Mange smitstoffer findes helt naturligt på og i raske dyr, f.eks. på huden og i tarmsystemet og kan smitte når du håndterer dyrene eller deres afføring. Risikoen for at blive syg af smitstofferne må dog generelt anses for at være lille, hvis du altid sørger for at holde et højt hygiejneniveau. Smitteveje Bakterier, svampe, parasitter og virus kan overføres på tre måder: Gennem sår i huden, herunder via bid eller stik Gennem munden Gennem luftvejene Gennem huden Arbejde med dyr kan i sig selv give hudgener, enten som følge af smitte eller som følge af allergi. Snitsår, bid eller stik giver typisk anledning til lokale reaktioner med betændelse eller bylder. Endvidere kan insektbid eller -stik i sjældne tilfælde forårsage mere alvorlig sygdom. Gennem munden Når zoonoser overføres gennem munden, er det som regel pga.: Fødevarer produceret under uhygiejniske forhold Kapitel 1 Smitteforebyggelse 9

10 Dårlig personlig hygiejne efter håndtering af dyr, deres afføring eller andet som kan indeholde smitstoffer Forkert eller manglende brug af værnemidler, f.eks. åndedrætsværn i forbindelse med højtryksspuling Gennem luftvejene Bakterier, parasitter, svampesporer eller virus fra syge dyr kan i visse tilfælde smitte gennem luften, f.eks. ved indånding af aerosoler eller støv, der indeholder sådanne smitstoffer. Arbejdsgiveransvar I forbindelse med risikoen for at blive smittet med zoonoser skal der foreligge retningslinier vedrørende smitteforebyggelse og oplæring i hygiejne, som du skal kende og overholde. Oplæring og introduktion til hygiejne bør altid foregå ud fra en vurdering af smitteforholdene på virksomheden 1. Hvor findes problemerne Når man skal finde ud af, om der er risiko for smitte med zoonoser på arbejdspladsen, skal man specielt undersøge følgende forhold: Er der risiko for at komme i kontakt med støv eller aerosoler? Er der risiko for at komme i kontakt med syge dyr? Er der risiko for at indtage sygdomsfremkaldende bakterier eller virus? Er der risiko for at blive tilsmudset under arbejdet? Er der risiko for at skære sig under arbejdet? Er der risiko for at blive bidt under arbejdet? Fem gode råd om forebyggelse Der er fem nøglebegreber, når smitte med zoonoser skal forebygges: Instruktion Sikre arbejdsrutiner God hygiejne Ventilation 1) Arbejdstil sy nets bekendt gørelse nr. 864 af 10. november 1993 om biolo giske agenser og arbejdsmiljø (med senere ændringer). 10 Smitteforebyggelse Kapitel 1

11 Personlige værnemidler Instruktion Din arbejdsgiver skal informere om de farer, der er forbundet med arbejdet. Du skal være instrueret og oplært, så du kan udføre dit arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Din arbejdsgiver har ansvar for, at du ved, hvordan en evt. smitterisiko minimeres, og hvordan personlige værnemidler vedligeholdes og bruges, så de virker efter hensigten. Desuden skal din arbejdsgiver sikre, at de relevante rengørings- og personlige hudplejemidler er tilgængelige. Sikre arbejdsrutiner Der skal være arbejdsrutiner og -procedurer, som sikrer at du udsættes mindst muligt for smitstoffer. Arbejdet skal tilrettelægges, så der er mindst mulig risiko for, at du skærer dig eller bliver bidt, og så du kan undgå kontaktsmitte ved håndtering af smittefarlige dyr. Rengøring skal udføres på en sådan måde, at eventuel forurening ikke spredes. Begræns højtryksspuling, og undgå at indånde aerosoler og at aerosoler daler ned på dig selv eller andre. God hygiejne Det er ikke muligt at udrydde bakterier, parasitter, virus og svampesporer fuldstændigt, men ved at benytte forskellige hygiejniske foranstaltninger kan smittetrykket nedsættes og den sundhedsmæssige risiko minimeres. Sørg derfor for at overholde almindelige hygiejniske forholdsregler. Det vil sige at du udfører: Grundig håndvask efter kontakt med dyr Grundig håndvask før spisning og rygning Grundig håndvask efter toiletbesøg Grundig håndvask ved arbejdstids ophør Udskiftning og vask af tilsmudset tøj Ved grundig håndvask forstås, at du: Skyller hænder og håndled med koldt eller tempereret vand Bruger sæbe Kapitel 1 Smitteforebyggelse 11

12 Vasker i mindst 15 sekunder mellem fingre, på håndryg, i håndfladen og omkring håndled Skyller sæben grundigt af Tørrer hænder og håndled med engangshåndklæder Ventilation Ventilation kan afhjælpe problemet med aerosoler og støv, som indeholder smitstoffer. Der bør være god almen ventilation i alle arbejdsrum og effektiv udsugning så tæt ved kendte forureningskilder som muligt. Dvs. at der skal være mulighed for udsugning og kraftigere ventilation, hvis støv- og aerosol dannelse ikke kan undgås. Den udsugede luft må ikke recirkuleres, og ventilationsanlægget skal være forsynet med en kontrolanordning, der alarmerer ved utilstrækkelig funktion. Ventilationsanlæg skal kontrolleres jævnligt og holdes i funktionsdygtig stand, herunder forsvarligt rene. Personlige værnemidler Hvis problemerne ikke kan løses på anden måde, skal du bruge egnede personlige værnemidler som f.eks. egnede handsker, maske, overtrækstøj og forklæde for at undgå de skadelige påvirkninger. Husk, at værnemidler er personlige. Sørg for, at de er tilpasset dig og er godt vedligeholdt, så de beskytter ordentligt. Ved berøring af indre organer, afføring, urin, slim og snot bruges egnede handsker. Ved mistanke om smittefarlige dyr benyttes egnede handsker og i fornødent omfang åndedrætsværn og heldragt. Ved alle former for højtryksrensning benyttes egnede handsker, heldragt og evt. åndedrætsværn. Graviditet, amning og smitterisiko Gravide og ammende udgør en gruppe ansatte, hvor specielle hensyn til fosteret eller barnet kan gøre sig gældende. Hvis det vurderes, at din arbejdsfunktion udgør en risiko for negativ indvirkning på graviditet, foster eller amning, har din arbejdsgiver pligt til at foranstalte permanent eller midlertidig omplacering til en anden arbejdsopgave. Hvis påvirkningerne ikke kan nedbringes foretages en fraværsmelding. Hvis det er nødvendigt, kan du og din arbejdsgiver indhente sag- 12 Smitteforebyggelse Kapitel 1

13 kyndig bistand fra f.eks. Arbejdstilsynet eller den lokale Arbejds- og Miljø - medicinske Klinik. Karantæneregler for levende dyr Overhold altid de gældende karantæneregler for dyr ved import eller sygdom. Karan tæne reglerne er med til at forhindre, at raske dyr smittes og at du eller dine kolleger udsættes for smitte. Selvdøde eller aflivede dyr Håndtering af selvdøde eller aflivede dyr skal altid foregå forsvarligt på grund af evt. smitterisiko. Du skal som minimum anvende egnede handsker, og det kan være nødvendigt med både maske og overtræksdragt afhængig af smitterisikoen. Selvdøde eller aflivede dyr skal anbringes i dertil egnede beholdere og opbevares forsvarligt, således at de ikke giver anledning til uhygiejniske forhold og smittespredning inden afhentning. Hvis du føler dig syg og tror at du er blevet smittet på arbejdet Undersøgelse og behandling skal altid foretages af en læge og kan variere fra det, der er beskrevet i denne håndbog. Hvis du mener dig smittet på arbejdet, kontakt din egen læge eller skadestue alt efter skadens eller sygdommens karakter. Spørg din læge om der er risiko for, at du kan smitte kolleger og/eller overføre smitte til fødevareprodukter på din arbejdsplads. Du kan spørge din arbejdsgiver og sikkerhedsrepræsentant til råds om, hvordan du skal forholde dig i den pågældende situation. Hvis din virksomhed har retningslinier, for hvordan sådanne situationer håndteres, følges disse. Anmeldelse af arbejdsskader Arbejdsgiveren skal anmelde arbejdsulykker, der medfører uarbejdsdygtighed i en eller flere dage ud over tilskadekomstdagen, til Arbejdstilsynet. Hvis ulykken antages at kunne begrunde krav om økonomisk erstatning, skal den også anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Læger har pligt til at anmelde både formodede og konstaterede arbejdsbetingede lidelser til både Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Kapitel 1 Smitteforebyggelse 13

14 Arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser kan anmeldes elektronisk i EASYsystemet på Arbejdstilsynets eller Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside. Til personer beskæftiget i fødevareindustrien EU s fødevarelovgivning 2 stiller specielle krav om uddannelse, helbredskontrol og personlig hygiejne hos personer beskæftiget i fødevareindustrien. Herunder at alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres fødevarer, skal iagttage en høj grad af personlig renlighed og bære en passende, ren og om nødvendigt beskyttende beklædning. Personlig hygiejne indbefatter blandt andet: At du bruger rent arbejdstøj Personlig hygiejne indbefatter også at du vasker hænderne grundigt: Når du begynder at arbejde Når du skifter arbejdsproces Når du kommer fra pause Når du har været på toilettet Og når det i øvrigt er nødvendigt (efter nys mv.). Oplæring Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at alt personale, som har kontakt med fødevarer eller som vil kunne komme i kontakt med fødevarer, oplæres/uddannes, så de har en grundlæggende hygiejnisk forståelse. Hermed menes, at du skal have kendskab til risiko for overførsel af sygdomsfremkaldende smitstoffer til fødevarer, samt at du har viden om hvordan en sådan overførsel forebygges. Hvis du er syg Ingen, som lider af en sygdom, der kan overføres via f.eks. sår eller diarré, må håndtere fødevarer eller have adgang til steder, hvor der håndteres fødevarer, hvis der er risiko for direkte eller indirekte smitteoverførsel. Hvis du arbejder med fremstilling af fødevarer, er det derfor vigtigt, at du bliver hjemme fra arbejde i en eventuel smitteperiode. For visse bakterielle diarrésygdomme gælder det, at der skal foreligge to afføringsprøver hvor den pågældende bakterie ikke er fundet, før arbejdet må genoptages. Som et minimum må du ikke 2) EU forordning nr. 852/2004 om fødevarehygiejne. 14 Smitteforebyggelse Kapitel 1

15 længere have diarré, når du genoptager dit arbejde med fødevarer. Din arbejdsgiver træffer evt. sammen med fødevareregionen og embedslægen beslutning om, hvornår du er arbejdsdygtig igen. Genoptagelse af arbejdet efter diarrésygdom Der er ikke i Fødevarelovgivningen præcise kriterier for, hvornår en person kan genoptage arbejdet efter diarrésygdom. Men følgende retningslinier kan anvendes for Salmonella og Verocytotoksin producerende E. coli. Salmonella Du kan genoptage arbejdet, når du er rask. Det vil sige når du er feberfri og ikke længere har diarré, men normalt formet afføring. Verocytotoksin producerende E. coli Du skal sygemeldes, indtil der i to forskellige afføringsprøver ikke kan påvises Verocytotoksin producerende E. coli bakterier. Kapitel 1 Smitteforebyggelse 15

16 Til ansatte der kommer i berøring med spildevand Arbejde med spildevand kan indebære risiko for smitte med bakterier, parasitter, svampesporer eller virus fra kloakvand samt fra friskt eller indtørret kloakslam. Smitten kan overføres via indtagelse eller via rifter i huden. Smitte forebygges for visse sygdommes vedkommende ved vaccination. For øvrige sygdomme ved hjælp af god hygiejne. God hygiejne indbefatter: At du vasker hænder før og efter toiletbesøg At du vasker hænder og gerne også ansigt, før du ryger, spiser eller drikker God hygiejne indbefatter også at du: Går ren til pause Bader ved arbejdstids ophør Holder krop og hænder fri for skrammer og rifter Bruger ren beskyttende beklædning De ansatte er forpligtet til før spisepause og ved arbejdstids ophør at benytte de indrettede baderum for at undgå sygdomssmitte 3. Baderummet fungerer som en sluse mellem rent og urent. Før din frokostpause skal du tage støvler og beskyttelsesbeklædning af i den urene omklædning. Derefter vaskes hænder og ansigt grundigt i den rene afdeling, inden du går ind i skur eller spiserum. Ved arbejdstids ophør går du til uren omklædning og tager beskyttelsesbeklædningen af. Derefter går du i bad og herfra til ren omklædning og tager dit private tøj på. For at holde huden fri for skrammer og rifter bør du bruge fed creme efter bad og håndvask og undgå håndrensemidler med slibeeffekt. Beskyttelsesbeklædning skiftes dagligt, og hvis den er tilsmudset. Vask af beskyttelsesbeklædningen foretages af arbejdsgiveren. 3) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 473 af 7. oktober 1983 om kloakarbejdere mv. (med senere ændringer). 16 Smitteforebyggelse Kapitel 1

17

18 Kapitel 2. Hvilke zoonoser skal jeg være opmærksom på I nedenstående tabel kan du se, hvilke zoonoser man kan være udsat for i forskellige brancher. Brancherne er opstillet i alfabetisk orden med et skema for hver branche. For hver sygdom er de typiske smittekilder og de mest almindelige symptomer angivet. Sidste kolonne i boksen viser, hvor i denne vejledning du kan læse mere om hver enkelt zoonose. De zoonoser, som er markeret med en stjerne (*), anses for meget sjældne eller forekommer ikke i Danmark. Dambrug SMITSTOF MULIGE SMITTEKILDER TYPISKE SYMPTOMER LÆS MERE Erysipelotrix rhusiopathiae (Svinerosen/rødsyge) Leptospira (Weils sygdom) Bakterien forekommer i miljøet og kan smitte gennem rifter og sår. Urin fra smittede rotter, mus, kvæg, får og svin. Hududslæt, hudbetændelse, feber, ledsmerter, blodforgiftning. Feber, hovedpine, kvalme og opkast, muskelsmerter, gulsot, nyresvigt, lungebetændelse, blødningstendens. Dyrehandlere og dyrepassere, som arbejder i Zoo, med forsøgsdyr og lignende Side 43 Side 48 SMITSTOF MULIGE SMITTEKILDER TYPISKE SYMPTOMER LÆS MERE *Ascaris suum (Svinets spolorm) Bartonella (Katte-kradse-syge) *Bændelorm Gammel gødning eller materiale forurenet med gammel gødning. Smittede katte og evt. smittede flåter. Materiale forurenet med afføring Oftest ingen. Rødme ved bidsted/rift, hævede lymfeknuder, feber. Typisk ingen symptomer eller Side 68 Side 33 Side 69 Campylobacter fra dyr smittet med bændelorm, f.eks. jord, uvaskede grøntsager. Gødning fra dyr, men især fjerkræ. Utilstrækkeligt varmebehandlede fødevarer, særligt fjerkræ, upasteuriseret mælk, vand eller kontakt med smittede dyr. diarré. Nogle bændelorm kan give alvorlig leversygdom. Diarré, ondt i maven, evt. kvalme, opkastninger og/eller feber. Side 36 * Zoonoser der anses for meget sjældne eller slet ikke forekommer i Danmark. 18 Zoonoser i brancher Kapitel 2

19 Dyrehandlere og dyrepassere, som arbejder i Zoo, med forsøgsdyr og lignende SMITSTOF MULIGE SMITTEKILDER TYPISKE SYMPTOMER LÆS MERE Capnocytophaga canimorsus Chlamydophila abortus Chlamydophila psittaci (Ornitose/ papegøjesyge) *Clostridium tetani (Stivkrampe) *Coxiella burnetti (Q-feber) Cryptosporidium Francisella tularensis Hundes spyt, som kan overføres til mennesker ved bid. Livmoder, moderkage, afføring, mælk, kalve og lam fra syge dyr samt forurenet tøj og redskaber. Bakterier fra afføring, slim, fjerdragt eller væv fra syge fugle. Husdyrgødning og jord. Efterbyrd, fostervand og fostre fra smittede dyr og støv forurenet med bakterien. Afføring fra smittede dyr/mennesker, forurenet vand. Direkte kontakt med smittede Influenzalignende, eventuelt med smerter og/eller udslæt. Influenzalignende, ondt i halsen. Obs. Gravide! Kan forårsage abort og sygdom hos foster. Influenzalignende, tør hoste, brystsmerter, vejrtrækningsbesvær, lungebetændelse. Obs. Gravide! Kan forårsage abort og sygdom hos foster. Kramper, vejrtrækningsbesvær og død. Oftest ingen symptomer, men kan give feber og evt. lungebetændelse. Vandig diarré, mavekramper, nedsat eller manglende appetit, træthed, kvalme og opkastninger. Varierende fra sår og hævede Side 38 Side 39 Side 40 Side 70 Side 71 Side 42 Side 45 (Harepest) harer, mus, vandrotter, egern og mår eller indirekte via insektbid. lymfekirtler til alvorlig lunge betændelse. Giardia Forurenet vand og afføring fra smittede Diarré, opkastning, karakteristisk Side 47 dyr og mennesker. lugtende afføring, mavesmerter, *Influenza A, H5N1 (Fugleinfluenza) Ortopox, Parapox (Koppelignende hudsygdomme) Pasteurella Syge fugle eller støv fra huse med smittede flokke. Smittede får eller køer, gnavere og katte. Afføring og bid fra smittede dyr som hunde, katte, svin og fjerkræ. Alle varmblodede dyr kan smittes. opsvulmethed, vægttab, kvalme, træthed og appetitløshed. Influenzalignende symptomer, øjenbetændelse. Forskellige former for vabelud slæt på hænder og arme. Vabler brister, danner skorper og derefter typiske koppear. Betændelse i rifter og bidsår. Side 72 Side 52 Side 55 Kapitel 2 Zoonoser i brancher 19

20 Dyrehandlere og dyrepassere, som arbejder i Zoo, med forsøgsdyr og lignende SMITSTOF MULIGE SMITTEKILDER TYPISKE SYMPTOMER LÆS MERE *Rabies (Hundegalskab) Salmonella Sarcoptes scabiei (Skab) *Spækfinger (Smitstof ukendt) Tinea corporis (Hudsvamp/ringorm) *Toxocara canis Spyt fra smittede dyr, f.eks. ræve eller flagermus. Afføring fra smittede dyr, f.eks. fjerkræ, køer, svin og krybdyr samt forurenede fødevarer. Smittede dyr som f.eks. ræve, køer, heste, katte og hunde. Gennem bid og rifter ved kontakt med sæl og hvalros. Håndtering af smittede dyr, f.eks. kvæg, heste eller katte. Gammel afføring fra smittede Smerter og ubehag ved bidstedet, hjernebetændelse, uro, ag gression, kramper og lammelser. Ondt i maven, diarré, feber, evt. opkastninger, træthed og led s- merter. Kløe, skællende pletter, typisk på hænder og arme. Betændelse og kroniske smerter. Ringformet eller ovalt kløende udslæt på huden. Oftest ingen symptomer. Side 73 Side 56 Side 58 Side 74 Side 60 Side 74 (Hundens spolorm) hunde. Toxoplasma gondii Afføring eller indvolde fra kattedyr Typisk ingen symptomer. Ellers Side 61 og mink samt blod og moderkage fra smittede, fødende får, geder, svin samt smittede nyfødte grise, lam eller kid. Råt kød og upasteuriseret feber, hævede lymfeknuder på hals, træthed. Obs. Gravide! Kan forårsage abort og sygdom hos foster. Trichinella (Trikiner) Verocytotoksin producerende E. coli Yersinia fåremælk. Materiale med trikiner til brug i laboratorier samt utilstrækkeligt varmebehandlet svine-, vildsvine-, eller hestekød. Forurenede fødevarer, upasteuriserede mælkeprodukter, råt kød eller afføring fra smittede dyr eller mennesker. Afføring fra smittede dyr specielt Influenzalignende symptomer med muskelsmerter. Akut maveinfektion med svære mavesmerter, blodig diarré. Kan give akut nyresvigt og påvirkning af nervesystemet og kan derved være livstruende. Diarré, ondt i maven, kvalme, Side 63 Side 64 Side 66 enterocolitica svin. Utilstrækkeligt varmebehandlet opkastning, feber, længerevarende svinekød, sjældnere mælk hævelse og ømhed af led, allergisk og mælkeprodukter. reaktion med udslæt på huden. * Zoonoser der anses for meget sjældne eller slet ikke forekommer i Danmark. 20 Zoonoser i brancher Kapitel 2

21 Fjerkræslagterier, fjerkræopdræt, fiske- og foderfabrikker SMITSTOF MULIGE SMITTEKILDER TYPISKE SYMPTOMER LÆS MERE Campylobacter Gødning fra dyr, men især fjerkræ. Diarré, ondt i maven, evt. kvalme, Side 36 Utilstrækkeligt varmebehandlede opkastninger og/eller feber. Chlamydophila psittaci (Ornitose/ papegøjesyge) *Clostridium tetani (Stivkrampe) Erysipelotrix rhusiopathiae (Svinerosen/rødsyge) *Influenza A, H5N1 (Fugleinfluenza) Listeria monocytogenes Pasteurella Salmonella fødevarer, særligt fjerkræ, upasteuriseret mælk, vand eller kontakt med smittede dyr. Bakterier fra afføring, slim, fjerdragt eller væv fra syge fugle. Husdyrgødning og jord. Bakterien forekommer i miljøet og kan smitte gennem rifter og sår. Syge fugle eller støv fra huse med smittede flokke. Forurenede grøntsager eller let/ utilstrækkeligt varmebehandlede fødevarer som mælke-, fiske- og kødprodukter. I sjældne tilfælde smittede dyr, særligt kvæg. Afføring og bid fra smittede dyr som hunde, katte, svin og fjerkræ. Alle varmblodede dyr kan smittes. Afføring fra smittede dyr, f.eks. In fluenzalignende, tør hoste, brystsmerter, vejrtrækningsbesvær, lungebetændelse. Obs. Gravide! Kan forårsage abort og sygdom hos foster. Kramper, vejrtrækningsbesvær og død. Hududslæt, hudbetændelse, feber, ledsmerter, blodforgiftning. Influenzalignende symptomer, øjenbetændelse. Varierer fra influenzalignende symptomer til blodforgiftning, hjernehindebetændelse og død. Obs. Gravide! Kan forårsage abort og sygdom hos foster. Betændelse i rifter og bidsår. Ondt i maven, diarré, feber, evt. Side 40 Side 70 Side 43 Side 72 Side 50 Side 55 Side 56 fjerkræ, køer, svin og krybdyr samt forurenede fødevarer. opkastninger, træthed og led s- merter. * Zoonoser der anses for meget sjældne eller slet ikke forekommer i Danmark. Kapitel 2 Zoonoser i brancher 21

22 Hotel og restauration SMITSTOF MULIGE SMITTEKILDER TYPISKE SYMPTOMER LÆS MERE Campylobacter Gødning fra dyr, men især fjerkræ. Diarré, ondt i maven, evt. kvalme, Side 36 Utilstrækkeligt varmebehandlede opkastninger og/eller feber. Listeria monocytogenes Salmonella Verocytotoksin producerende E. coli Yersinia fødevarer, særligt fjerkræ, upasteuriseret mælk, vand eller kontakt med smittede dyr. Forurenede grøntsager eller let/ utilstrækkeligt varmebehandlede fødevarer som mælke-, fiske- og kødprodukter. I sjældne tilfælde, smittede dyr, særligt kvæg. Afføring fra smittede dyr, f.eks. fjerkræ, køer, svin og krybdyr samt forurenede fødevarer. Forurenede fødevarer, upasteuriserede mælkeprodukter, råt kød eller afføring fra smittede dyr eller mennesker. Afføring fra smittede dyr specielt Varierer fra influenzalignende symptomer til blodforgiftning, hjernehindebetændelse og død. Obs. Gravide! Kan forårsage abort og sygdom hos foster. Ondt i maven, diarré, feber, evt. opkastninger, træthed og led s- merter. Akut maveinfektion med svære mavesmerter, blodig diarré. Kan give akut nyresvigt og påvirkning af nervesystemet og kan derved være livstruende. Diarré, ondt i maven, kvalme, Side 50 Side 56 Side 64 Side 66 enterocolitica svin. Utilstrækkeligt varmebehandlet opkastning, feber, længerevaren- svinekød, sjældnere mælk de hævelse og ømhed af led, aller- og mælkeprodukter. gisk reaktion med udslæt på huden. * Zoonoser der anses for meget sjældne eller slet ikke forekommer i Danmark. 22 Zoonoser i brancher Kapitel 2

23 Kødindustri og konserves SMITSTOF MULIGE SMITTEKILDER TYPISKE SYMPTOMER LÆS MERE Campylobacter Gødning fra dyr, men især fjerkræ. Diarré, ondt i maven, evt. kvalme, Side 36 Utilstrækkeligt varmebehandlede opkastninger og/eller feber. Listeria monocytogenes Salmonella Yersinia fødevarer, særligt fjerkræ, upasteuriseret mælk, vand eller kontakt med smittede dyr. Forurenede grøntsager eller let/ utilstrækkeligt varmebehandlede fødevarer som mælke-, fiske- og kødprodukter. I sjældne tilfælde, smittede dyr, særligt kvæg. Afføring fra smittede dyr, f.eks. fjerkræ, køer, svin og krybdyr samt forurenede fødevarer. Afføring fra smittede dyr specielt Varierer fra influenzalignende symptomer til blodforgiftning, hjernehindebetændelse og død. Obs. Gravide! Kan forårsage abort og sygdom hos foster. Ondt i maven, diarré, feber, evt. opkastninger, træthed og led smerter. Diarré, ondt i maven, kvalme, Side 50 Side 56 Side 66 enterocolitica svin. Utilstrækkeligt varmebehandlet opkastning, feber, længerevarende svinekød, sjældnere mælk hævelse og ømhed af led, allergisk og mælkeprodukter. reaktion med udslæt på huden. Landbrug SMITSTOF MULIGE SMITTEKILDER TYPISKE SYMPTOMER LÆS MERE *Ascaris suum (Svinets spolorm) *Bacillus antracis (Anthrax/miltbrand) Gammel gødning eller materiale forurenet med gammel gødning. Syge dyr og kadavere. Oftest ingen. Udslæt på huden, høj feber og lungebetændelse. Side 68 Side 68 *Brucella abortus Fødselsmateriale fra smittede dyr, Hovedpine og feber, som kommer Side 69 (Smitsom kalvekastning) f.eks. foster, efterbyrd og rå mælk. og går. *Bændelorm Materiale forurenet med afføring fra dyr smittet med bændelorm, f.eks. jord, uvaskede grøntsager. Typisk ingen symptomer eller diarré. Nogle bændelorm kan give alvorlig leversygdom. Side 69 Campylobacter Gødning fra dyr, men især fjerkræ. Diarré, ondt i maven, evt. kvalme, Side 36 Utilstrækkeligt varmebehandlede opkastninger og/eller feber. fødevarer, særligt fjerkræ, upasteuriseret mælk, vand eller kontakt med smittede dyr. * Zoonoser der anses for meget sjældne eller slet ikke forekommer i Danmark. Kapitel 2 Zoonoser i brancher 23

Rotters smitterisiko

Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotter som smittebærere En af de væsentligste årsager til at rotter er uønskede i samfundet, er deres evne til at bære smitte. Rotter er i stand til at smitte

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og

Læs mere

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT Danmarks skove og natur besøges årligt ca. 150 mio. gange. Ud af disse mange besøg udvikler 6 7000 mennesker en behandlingskrævende

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

Bakterier og virus i fisk og skaldyr

Bakterier og virus i fisk og skaldyr Kapitel 12 side 99 Bakterier og virus i fisk og skaldyr Bakterier findes overalt på kloden. Og derfor også på og i fisk og skaldyr. De fleste er uskadelige for mennesker, men nogle typer af bakterier kan

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Ren besked. Renseanlæg. Pumpestation. Ledningsnet

Ren besked. Renseanlæg. Pumpestation. Ledningsnet Ren besked Renseanlæg Pumpestation Ledningsnet Velkommen til Vestforsyning Spildevand A/S Her arbejder vi med spildevand, det stiller særlige krav til både medarbejdere og entreprenører der arbejder for

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Miniguide til medarbejderen. Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand

Miniguide til medarbejderen. Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand Miniguide til medarbejderen Sundhedsrisici ved arbejde med spildevand Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har i samarbejde med branchens parter udarbejdet Branchevejledningen

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

"Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre"

Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre Top/Bund "Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre" Indhold FORORD OM SMITSOMME SYGDOMME HVAD ER EN SMITSOM SYGDOM? Bakterier Virus Svampe Parasitter Forsvar mod

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter.

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Forord Branchesikkerhedsrådet for Jordbruget har udgivet denne branchevejledning for

Læs mere

Guide. Beskyt dig mod det. Flåt-alarm. sider. Tips: Hold dig flåtfri. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Beskyt dig mod det. Flåt-alarm. sider. Tips: Hold dig flåtfri. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flåt-alarm 14 sider Beskyt dig mod det farlige bid Tips: Hold dig flåtfri Beskyt dig mod det farlige bid INDHOLD: Forskere slår

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Den vilde fauna i byen - om zoonoser og risici for både dyr og mennesker

Den vilde fauna i byen - om zoonoser og risici for både dyr og mennesker Den vilde fauna i byen - om zoonoser og risici for både dyr og mennesker Hans Henrik Dietz1 & Sussie Pagh2 Når naturen indskrænkes enten arealmæssigt eller i sin variation, trænges de vildtlevende dyr

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Fødevarehygiejne Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Indhold Bakterielle fødevarebårne sygdomme i Grønland... 2 Bakterier stammer fra jord, vand, dyr og mennesker... 2 Forebyggelse af bakterielle

Læs mere

Sådan minimerer du problemer med Legionella

Sådan minimerer du problemer med Legionella Sådan minimerer du problemer med Legionella Fakta og gode råd om Legionella i varmt vand Til husejere og viceværter Energistyrelsen Miljøstyrelsen By- og Boligministeriet Statens Seruminstitut Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013 Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Dagens program Hvad er bly Hvor sundt er bly Arbejdsmiljøloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk Når du venter dig Når du er gravid, er et af de første spørgsmål, der melder sig, om du kan blive på jobbet i butikken. Svaret er, at du faktisk kan udføre de fleste af dine normale opgaver, mens du er

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

6. Stoffer og materialer

6. Stoffer og materialer Der skal nær arbejdsstedet være adgang til vaskekumme (normalt en pr. 3 mand) med koldt og varmt vand (helst også brusebad). Der skal være egnet hudrensemiddel, sæbe, cremer til hudpleje samt rent og tørt

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge:

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge: Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. (5 sider) Navn: Dato: Fødselsdato:

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Gravid bygningsmaler

Gravid bygningsmaler Gravid bygningsmaler Forord Denne pjece giver anbefalinger til et godt arbejdsmiljø for den gravide. Pjecen skal anvendes sammen med den produktliste, som ARBEJDSMILJØHUSET tilbyder at udarbejde individuelt

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time)

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time) Velkommen til Kost & Velvære Åhavevej 44 7200 Grindsted Kære.Du har en aftale dag d../. 201 Klokken.. Ved en kostvejledning vil du blive spurgt om en række ting, som er af privat karakter; det er derfor

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Svampesygdomme. i huden. Dansk dermatologisk Selskab. Hudlægen informerer om. svamp.htm

Svampesygdomme. i huden. Dansk dermatologisk Selskab. Hudlægen informerer om. svamp.htm Hudlægen informerer om Svampesygdomme i huden Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/svamp/svamp.htm (1 of 5)04-01-2006 15:39:12 SVAMPESYGDOMME l HUDEN Svampe er en

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Sygdomstegn hos kaniner

Sygdomstegn hos kaniner Sygdomstegn hos kaniner Er min kanin syg hvad betyder symptomet? Dette er ikke en fyldestgørende afdækning af sygdomme hos kaniner. Det kan jeg ikke give, da jeg ikke er dyrlæge. Skemaet er udarbejdet

Læs mere

Renovering af Hovedbanegården

Renovering af Hovedbanegården Renovering af Hovedbanegården Den mest komplicerede renovering i mange år Perronsænkninger Haldæk Forplads Perronforlængelser Parallelgade Parallelgade KH 08: 4 delprojekter: Perronsænkning Perronforlængelse

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser

2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser 2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser Karakteristika Husdyr- og fødevareproduktionen kan blive ramt af udbrud af en række alvorlige smitsomme sygdomme hos dyr. Nogle husdyrsygdomme begrænser sig til én dyreart,

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Dokument nummer : 16-3924-4 Udgivelsesdato : 01/07/2009 Version : 9,01 Erstatter dato : 15/04/2009

Dokument nummer : 16-3924-4 Udgivelsesdato : 01/07/2009 Version : 9,01 Erstatter dato : 15/04/2009 3M a/s Fabriksparken 15 2600 Glostrup Tlf (8-16): 43 48 01 00 åbningstid : 21 26 97 29 E-mail: dkmiljo@mmm.com Udenfor normal ================================================================ Leverandørbrugsanvisning

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende og anden forebyggelse for søfarende September 2007 vaccinationdk.indd 2 24/07/07 15:15:27 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Børnelammelse (polio) 3 Denguefeber 4 Difteri 5 Fugleinfluenza 6 Gul feber 7 HIV

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER

INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER Pjece INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER Udgivet af MedHelp A/S August 2009 Indhold 1 Om Influenza A (H1N1) Kort om sygdom, symptomer og nødvendig personlig handling. 2 Planlægning

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Kæledyr er søde og nuttede, men de kan også give dig og dine børn høfeber- og astmasymptomer, hvis I har allergi over for dyr

Kæledyr er søde og nuttede, men de kan også give dig og dine børn høfeber- og astmasymptomer, hvis I har allergi over for dyr Allergener DYR II Dyr Kæledyr er søde og nuttede, men de kan også give dig og dine børn høfeber- og astmasymptomer, hvis I har allergi over for dyr Eksisterer der allergivenlige katte og hunde? Får jeg

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Epoxyharpikser og Isocyanater. Velkommen

Epoxyharpikser og Isocyanater. Velkommen Velkommen Program i dag: Love, regler, bekendtgørelser og vejledninger. Hvad er Epoxy og Isocyanat? Sundhedsfare. Førstehjælp. Etiketter og faremærkning. Kodenumre ( MAL-koder). Personlige værnemidler.

Læs mere

Råd om mad og motion. Når du er gravid

Råd om mad og motion. Når du er gravid Råd om mad og motion Når du er gravid 2 Når du er gravid s. 3 Spis sundt og varieret s. 4-5 Hvor meget skal du spise? s. 6-7 Hvad skal du undgå? s. 8-9 Hvilke vitaminer og mineraler har du brug for? s.

Læs mere

Dagplejen I REBILD KOMMUNE

Dagplejen I REBILD KOMMUNE Dagplejen I REBILD KOMMUNE Indholdsfortegnelse Velkommen... 3 Når dit barn skal starte... 3 Opfølgningsmøde... 3 Aflevering og afhentning af barnet... 4 Medbringes... 4 Mad i dagplejen... 5 Legestue samarbejde...

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2015 INDHOLD Indledning 2 Vaccinationsprogrammet 3 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? 4 Sygdommene 5 Difteri 5 Stivkrampe 5 Kighoste 6 Polio (børnelammelse) 6 Meningitis

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Clofarabin

INDLÆGSSEDDEL Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Clofarabin B. INDLÆGSSEDDEL 24 INDLÆGSSEDDEL Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Clofarabin Læs hele denne indlægsseddel omhyggeligt, inden De begynder at anvende dette lægemiddel. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN 1/5 PR-nr. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader Emballage: 5kg papirsække Leverandør: Gyproc

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere