Hjerteklapsygdomme Diagnostik og behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjerteklapsygdomme Diagnostik og behandling"

Transkript

1 Hjerteklapsygdomme Diagnostik og behandling Sten Lyager Nielsen Overlæge, dr. med., PhD Hjerte- lunge- karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital - Skejby Aarhus University Hospital Skejby

2 Milepæle i hjerteklapkirurgien 1960 Reconstructive Valve Surgery 2005 FDA Clinical Trials Percutaneous aortic valve implantation

3

4 Generelle betragtninger Aortaklap stenose næst efter iskæmisk hjertesygdom og hypertension - hyppigste hjertesygdom i den vestlige verden (2%>65 år 3%>75 år) Hos yngre udvikles aortaklap stenose i bikuspid klap; hos ældre (+ 60 år) er det en degenerativ sygdom der deler risiko faktorer med iskæmisk hjertesygdom Mitralklap insufficiens på baggrund af mitralklap prolaps næsthyppigste (primære) klapsygdom (0.1-1%) Aortaklap insufficiens i let moderat grad hyppig ved aortaklap stenose. Svær insufficiens (bicuspid klap, aortaannular ektasi) sjælden Mitralklap stenose den eneste selvstændige reumatiske klapfejl ses praktisk talt kun hos indvandrere Højresidige klapfejl er sjældne

5 Generelle betragtninger Symptomer: Funtionsdyspnoe Angina pectoris (AS) Synkope (AS) Palpitationer (AI) Atrieflimren (især MS,MI) Objektivt Stetoskopisk mislyd Ekkokardiografi Bør gennemføres hos alle med mislyd, uafklaret dyspnoe/atrieflimren Kvantiterer klapsygdom - morfologi, blod-flow; Stenose kvantiteres ud fra klapareal, Insufficiens gradueres let - moderat - svær ud fra belastning af venstre ventrikel

6 Generelle betragtninger Mekanisk korrektion (kirurgi/intervention) eneste kurative behandling Behandling Medicin Asymptomatiske patienter Generelt ikke medicinsk behandling Symptomatiske patienter Diuretika Digoxin (Nedsat EF, AFLI) ACEI (inoperable patienter med klapinsufficiens) Kirurgi Symptomatiske patienter Asymptomatiske patienter EF<60%, Forstørret LV dimension Svær klapinsufficiens (Effektiv regurgitationsareal (ERO))

7 Heart Teams Garant for sund fornuft Team konf Intern konf Udredning Begrundet mistanke Behandlingsindikation Team konf Diagnostik Behandling Kontrol beslutning Henvisning fra primær sektor Medicin Kateter behandling Henvisning fra anden sygehusafdeling Kirurgi Gatekeeper-funktion Timing af intervention Interventionstype Invasiv behandling start Tidsindikator

8 Hjerteklap sygdom - Forekomst

9 Hjerteklap kirurgi i Danmark

10 Aortaklap sygdomme Aortaklap stenose Aortaklap insufficiens Aortaklap endocarditis

11 AORTAKLAP STENOSE

12 Ætiologi Kongenit bikuspid 50 pct. Degenerative forandringer pct. Rheumatiske forandringer (gigtfeber) 10 pct. Kongenit stenose 1-3pct.

13

14 Patoanatomi Normal åbningsareal 2,6-3,5cm 2 Måleligt trykfald; åbningsareal < 1cm 2 Kritisk stenose; åbningsareal < 0,4cm 2 /m 2 Symptomer indtræder ved åbningsareal 0,5-0,7cm 2 Hurtigere symptomer ved ledsagende MI, koronarsygdom og AI

15 Patofysiologi Koncentrisk LV hypertrofi LV compliance LV diastolisk tryk LA hypertrofi Lungevenetrykket Lungekarmodstand

16 Symptomer Angina Dyspnoe Synkope Pludselig død

17

18 Diagnostik Stetoskopi EKG (hypertrofi, belastning) EKKOKARDIOGRAFI Hjerte-CT Koronarangiografi > 40 år

19 Ekkokardiografi

20 Behandling Ballon dilatation Aortaklap plastik f.eks. valvolotomi Aortaklap substitution Mekanisk klap, biologisk klap, homograft, Ross-operation

21 Operationskriterier Symptomatiske patienter: Klapareal < 1 cm 2 Asymptomatiske patienter: Klapareal < 1 cm 2 og nedsat EF eller bagvægstykkelse > 17 mm eller atrieflimren (eller ventrikulær arytmi)

22 AORTAKLAP INSUFFICIENS

23 Ætiologi Som ved aortastenose Aortitis Aorta-dissektion Marfans syndrom Endokarditis

24 Patofysiologi

25 Symptomer Funktionsdyspnoe Træthed Nedsat arbejdsformåen Palpitationer Vigtigt at skelne mellem akut og kronisk aortainsufficiens

26 Diagnostik Høj pulsamplitude Stetoskopi EKG EKKOKARDIOGRAFI Hjerte-CT Koronarangiografi > 40 år

27 Operationskriterier Symptomatiske patienter - Volumenbelastet venstre ventrikel Asymptomatiske patienter - Volumenbelastet venstre ventrikel og EF < 60 % eller - Slutsystolisk diameter (LVESD) > 4 cm eller - Slutdiastolisk diameter (LVEDD) > 7,5 cm

28 KIRURGISKE ASPEKTER

29

30 Åbning af perikardiet Hø. ventrikel Hø. aurikel Aorta

31 Aorta- og venekanylering Aortakanyle Venekateter

32 Hjerte-lungemaskine (ECC)

33 Hjerte-lungemaskine (ECC)

34 Hjerte-lungemaskine (ECC)

35 Kardioplegikanyle

36 Behandling Aortaklap plastik Aortaklap substitution Hjerteinsufficiens behandling

37 Aortaklap plastik

38 Mekanisk aortaklapprotese

39 Biologisk aortaklap protese

40 Composite aortaklap protese

41 Aorta Xenograft

42 Aorta Homograft

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52 Lukning af sternotomi

53

54 Mortalitet Uselekterede patienter 4-5 % Risikofaktorer: Alder Kvindeligt køn (Odds ratio (OR): 1.7) Nyreinsufficiens (OR : 2.3) Cerebrovaskulært tilfælde (OR: 1.6) Kardiomegali (OR: 2.0) Kardiogent shock (OR: 5.8) Hovedstammestenose (OR:1.4) Reoperation (OR: 3.2) KOL

55 Prognose efter aortaklap substitution

56 Komplikationer Protese endokarditis Paravalvulær lækage Trombo-emboliske komplikationer Komplikationer AK-behandling Homograft degeneration

57 Klapproteserelaterede komplikationer

58 Minimal invasiv aortaklapkirurgi

59 Kateterbaseret aortaklap implantation Transfemoral aortaklap implantation Transapikal aortaklap implantation

60 Transapikal hjerteklapkirurgi

61 Transapikal aortaklap implantation

62 Transfemoral aortaklap implantation

63

64

65 Mitralklapsygdom - årsager Mitralklap stenose Mitralklap insufficiens Mitralklap prolaps

66 MITRALKLAP STENOSE

67 Forekomst Sjælden i Skandinavien, hyppig I U-lande pga. højere forekomst af gigtfeber

68 Patologi

69 Patofysiologi

70 Symptomer Funktionsdyspnø Hviledyspnø Anfald af astma cardiale Luftvejsinfektioner Hoste, blodtingeret opspyt (hæmoptyse) Atrieflimren (anfaldsvis kronisk) Arterielle embolier (hjerne, ekstremiteter, nyrer, tarm etc.) Højresidig hjerteinsufficiens (ødemer, leverstase etc.)

71 Diagnostik Hjertestetoskopi Rtg thorax EKKOKARDIOGRAFI

72 Ekkokardiografi

73 Behandling Hjerteinsufficiens behandling: Vanddrivende medicin Digoxin Antiarytmisk behandling ß-blokkere (neg. kronotrop effekt) Calcium blokkere (neg. kronotrop effekt) Anden behandling Antibiotisk behandling AK-behandling Ballondilatation Valvulotomi Indsættelse af klapprotese

74

75 Mitralklap substitution

76 Prognose

77 MITRALKLAP INSUFFICIENS

78 Årsager Myksomatøs degeneration (mitralprolaps) Sekundær til venstre ventrikel dysfunktion Iskæmisk hjertesygdom Kardiomyopati Endokarditis Idiopatisk chordae ruptur Gigtfeber

79 Iskæmisk mitralklap insufficiens

80 Forekomst Næst efter aortaklap stenose, hyppigste behandlingskrævende hjerteklapsygdom

81

82 Symptomer Akut mitralinsufficiens Dyspnoe lungeødem Kardiovask. shock Polypnø, Angst, Uro Kronisk mitralinsufficiens Funktionsdyspnø Hviledyspnø Anfald af astma cardiale Luftvejsinfektioner Hoste, blodtingeret opspyt (hæmoptyse) Atrieflimren (anfaldsvis kronisk) Arterielle embolier (hjerne, ekstremiteter, nyrer, tarm etc.) Højresidig hjerteinsufficiens (ødemer, leverstase etc.)

83 Diagnostik Hjertestetoskopi Rtg thorax EKKOKARDIOGRAFI

84 Ekkokardiografi

85 Klap analyse: En team opgave KIRURG KARDIOLOG Inspektion Ekko Klap-analyse

86 Segmentel analyse af mitralklappen

87 Operationskriterier Symptomatiske patienter Volumenbelastet venstre ventrikel Asymptomatiske patienter Volumenbelastet venstre ventrikel og 30% < EF < 60 % og/eller Slutsystolisk diameter (LVESD) > 2.5. cm/m 2 (4 cm) Slutdiastolisk diameter (LVEDD) > 7.5 cm ERO>40 mm 2

88 Behandling Medicinsk behandling Hjerteinsuffciens behandling: Vanddrivende medicin Digoxin Antiarytmisk behandling ß-blokkere (neg kronotrop effekt) Calcium blokkere (neg. kronotrop effekt) Anden behandling Antibiotisk behandling AK-behandling Operativ behandling Mitralklap rekonstruktion Mitralklap substitution

89

90 Ekkokardiogarfi

91 Mitralklap substitution

92 Mitralklap substitution Indikationer (relative) Høj alder Svær LV systolisk dysfunktion Svær iskæmisk mitralinsufficiens Svær deformation af venstre ventrikel Restriktiv bevægelighed af begge mitralflige Komplekse regurgitationsjets Mislykket mitralplastik Kirurgisk teknik Komplet bevarelse af chordae tendineae

93

94

95

96

97

98

99 Mitralklap plastik vs substitution

100 Minimal invasiv mitralklap kirurgi

101 Minimal invasiv mitralklap kirurgi

102

103

104

105 Kateter-baseret mitralklap intervention

106

107

108 Transapikal chordae substitution

109

110 Sutur fiksation på LV apex Lukning af thorakotomi

111 Kateterbaseret mitralklap substitution

112 Kateterbaseret mitralklap substitution

113 Komplikationer til hjerteklapproteser Blødning: 0,7 4,0 % per patientår Tromboemboliske komplikationer: 0,5 1,0 % per patientår Proteseklapendokarditis: 0,5 % per patientår Paravalvulær lækage: 0 1,5 % per patientår Støj

114 Antikoagulation - hjerteklapproteser Mekaniske klapproteser Livslang AK-behandling INR Niveau: Aortaposition - INR 2,0 3,0 Mitralposition - INR 2,5 3,5 Hvis samtidig koronarsygdom, da tbl. magnyl 75 mg Biologiske klapproteser/mitralplastik Tbl. magnyl 75mgx1 i 3 måneder postoperativt

115

116 Trikuspidalklap stenose Årsag: Ofte gigtfeber, medfødt Forekomst sjælden Klinik: Højresidig hjerteinsuffciens Ekkokardiografi: Stiller diagnosen Behandling: Valvulotomi, klapsubstitution

117 Trikuspidalklap insufficiens Årsag: Sekundær til Pulmonal hypertension Dilatation af højre ventrikel Infektiøs endokarditis (stiknarkomaner) Patofysiologi: Dilatation af højre ventrikel Trikuspidal insufficiens Ødemer, halsvenestase, leverstase Klinik: Symptomer på højresidig hjerteinsufficiens Behandling: Korrektion af tilgrundliggende årsag (behandling af hø.sidig insufficiens, trombektomi (lungeemboli), etc.) Kirurgisk korrektion

118 Pulmonalklap stenose Årsag: Oftest medfødt (valvulær / infundibulær), og undertiden sammen med andre anomalier. Gigtfeber Patofysiologi: PS Højresidig ventrikel dilatation Trikuspidal insufficiens Perifer stase. Klinik: Højresidig hjerteinsufficiens ved fødsel, spædbarnsalderen eller kun svage symptomer Diagnostik: Ekkokardiografi (morfologi, gradient/flow) Behandling: Ballondilatation Kirurgisk valvulotomi Resektion af infundibulum Klapsubstitution

119 Pulmonalklap insufficiens Årsag og patofysiologi: Ofte sekundær til pulmonal hypertension Dilatation af a.pulmonis og pulmonalringen Pulmonal insufficiens Højresidig hjerteinsufficiens Behandling: Korrektion af tilgrundliggende lidelse

120 Hjerterehabilitering Rehabilitering efter hjerteklap kirurgi

121

122 Rehabilitering 3 faser Hjerterehabilitering på danske sygehuse 2004

123 Rehabilitering - formål at der under den akutte indlæggelse gennemføres en systematisk vurdering af alle hjertepatienter med henblik på forebyggelse af tilbagefald og tilrettelæggelse af et individualiseret rehabiliteringsprogram at sikre bedst mulig symptomatisk behandling, herunder invasiv behandling at identificere modificerbare risikofaktorer, så man gennem livsstilsændringer og medicinsk behandling kan hæmme progressionen af den tilgrundliggende sygdom at motivere patienten til at foretage varige ændringer i den eksisterende adfærd hen mod et hjertemæssigt sundere liv at skabe mulighed for at fastholde og om muligt forbedre patientens fysiske, psykosociale og erhvervsmæssige funktionsniveau at sikre, at der gennem samarbejdsaftaler etableres en effektiv rehabiliteringsindsats, selv om patienten i den akutte fase behandles på flere sygehuse at sikre, at rehabiliteringsindsatsen fortsætter i forbindelse med overgang til den fortsatte kontrol i den primære sundhedssektor.

124 Rehabilitering evidens for intervention Hjerterehabilitering på danske sygehuse 2004

125 Rehabilitering evidens for effekt

126 Fysisk træning Hjerterehabilitering på danske sygehuse 2004

127

128 Fysisk træning Hjertepatienter har i forvejen nedsat fysisk aktivitet sammenlignet med patienter der ikke er syge Stor effekt: Fysisk træning reducerer dødelighed med 27-31% (iskæmisk hjertesygdom) Patienter der deltager har øget fysisk ydeevne, større tendens til at genoptage erhverv og øget livskvalitet Forbedring i glukose- og lipid-metabolismen Beskeden risiko: Risiko for arytmi/død 2-3/ træningstimer. Ved ikke kontrolleret selvtræning risiko 1/60000 træningstimer Hjerterehabilitering på danske sygehuse 2004

129 Fysisk træning efter hjerteklap operation Fysisk træning anbefales til alle patienter efter hjerteklap operation. Træningen kan opstartes når patienten er mobiliseret. Overkropstræning kan påbegyndes når thorax er stabil typisk 4-6 uger efter operationen. Efter implantation af stentbaseret klap vurderes patienten ved kardiolog før iværksættelse af træningsprogram. Hjerterehabilitering DCS 2012

130 Sternotomi Konventionel hjerteklap kirurgi. Thorax stabilt efter 4-6 uger. Træningen kan opstartes når patienten er mobiliseret. Overkropstræning kan påbegyndes efter 6-8 uger. Øvre midtlinie sternotomi Minimal invasiv aortaklap- og mitralklap kirurgi. Thorax stabilt efter 4-6 uger. Træningen kan opstartes når patienten er mobiliseret. Overkropstræning kan påbegyndes efter 6-8 uger. Nedre midtlinie sternotomi Minimal invasiv mitralklap kirurgi. Thorax umiddelbart stabilt. Træningen incl overkrop kan opstartes når patienten er mobiliseret. Højresidig mini-thorakotomi Minimal invasiv mitralklap kirurgi. Thorax umiddelbart stabilt. Træningen incl overkrop kan opstartes når patienten er mobiliseret. Venstresidig mini-thorakotomi Transapikal aortaklap og mitralklap intervention. Thorax umiddelbart stabilt. Træningen incl overkrop kan opstartes når patienten er mobiliseret. Transfemoral (subklavikulær) adgang Kateter-baseret aortaklap (transarteriel) og mitralklap (transvenøs) intervention. Thorax umiddelbart stabilt. Obs blødning fra punktursted i lysken. Pt mobiliseres efter 2 timer. Undgå tunge løft i 2 dage. Træningen incl overkrop kan opstartes når patienten er mobiliseret.

131 Sammenfatning Hjerteklap-kirurgi/intervention eneste kurative behandling af hjerteklapsygdom - tilbydes: Symptomatiske patienter Asymptomatiske patienter Venstre ventrikel EF<60%, Forstørret venstre ventrikel Svær klapinsufficiens (ERO> cm 2 )) Minimal invasiv/kateterbaseret hjerteklap teknologi i rivende udvikling Bør drives i frugtbar samarbejds-konstellation mellem kardiologer og kirurger hjerteklap-interventionalister God evidens for hjerterehabilitering efter hjerteoperation Fysisk genoptræning tilpasses kirurgisk adgang til hjertet

Klapsygdomme Insufficiens à utæthed af klappen Stenose à nedsat areal

Klapsygdomme Insufficiens à utæthed af klappen Stenose à nedsat areal Klapsygdomme Insufficiens à utæthed af klappen Stenose à nedsat areal Aortainsufficiens (AI) Utæthed af aortaklappen medførende tilbageløb til venstre ventrikel. Kan graderes 1-3 efter sværhedsgraden.

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

Hjertedatabaser hva ska vi mæ skidtet?

Hjertedatabaser hva ska vi mæ skidtet? Årsmøde 2015 Middelfart Poul Erik Mortensen Afd. T OUH Perfusion og fremtiden! Hjertedatabaser hva ska vi mæ skidtet? Hvad er databaser? Hvad er databaser? Journaler Laboratorieskemaer Anæstesiskemaer

Læs mere

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens

Læs mere

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør

Læs mere

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis NR Det rigtige svar 1 Diuretika. 2 Variant angina pectoris/spasmeangina. 3 Man behøver ikke flere undersøgelser, da pt. har Løfgrens Syndrom, dvs. sarkoidose 4 Aortaklap substitution med indsættelse af

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han

Læs mere

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER Anæstesiologisk afdeling R Nr: PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER AN 2 Udarbejdet af: Målgruppe: Tom Pedersen Lægerne Godkendt af: Kvalitetsudvalget Ansvar for kvalitetskontrol: Sidst ajourført

Læs mere

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling

Læs mere

Kardiomyopatier + Myokarditis

Kardiomyopatier + Myokarditis Kardiomyopatier + Myokarditis Kardiomyopati Primære myokardiesygdomme med strukturel og funktionel abnorme hjertemuskulatur. Inddeles i 5 hovedgrupper: - Dilateret kardiomyopati - Hypertrofisk kardiomyopati

Læs mere

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Fysisk træning til hjerteklapopererede patienter

Fysisk træning til hjerteklapopererede patienter Fysisk træning til hjerteklapopererede patienter Kirstine Lærum Sibilitz, læge, ph.d.studerende Lars Tang, fysioterapeut, cand.scient.san.stud. Hjertecentret - Rigshospitalet Temadag for Hjerteforeningens

Læs mere

Kardiologisk uddannelse

Kardiologisk uddannelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa MODUL 1 Tirsdag den 20. oktober 2015 Kl 08.30 09.00 Kl 09.00 15.30. Mødelokale1. 08.30 09.00 Præsentation og introduktion v/ Klinikleder Anette N. Sørensen. Overlæge Peter

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning) 01-06-2015 Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Den skrøbelige ældre medicinske patient under indlæggelsen

Den skrøbelige ældre medicinske patient under indlæggelsen Den skrøbelige ældre medicinske patient under indlæggelsen Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling, Roskilde Mange ældre patienter er skrøbelige og har komplekse sygdomsbilleder

Læs mere

Beskrivelse af det forsøg, hvor man kan blive udvalgt til behandling med indsættelse af ny hjerteklap via pulsåren i lysken eller til armen

Beskrivelse af det forsøg, hvor man kan blive udvalgt til behandling med indsættelse af ny hjerteklap via pulsåren i lysken eller til armen Beskrivelse af det forsøg, hvor man kan blive udvalgt til behandling med indsættelse af ny hjerteklap via pulsåren i lysken eller til armen 1 DELTAGERINFORMATION VIDENSKABELIG UNDERSØGELSE AF BEHANDLINGEN

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning

Læs mere

Pakkeforløb for hjertesvigt og hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for hjertesvigt og hjerteklapsygdom Pakkeforløb for hjertesvigt og hjerteklapsygdom Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Task Force, december 2008 Det faglige grundlag er baseret på kliniske retningslinjer

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere

Læs mere

Rationel brug af en kardiolog. Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Rationel brug af en kardiolog. Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Rationel brug af en kardiolog Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Fælles pres på jer og os. Pakke -princippet har reduceret faglighed

Læs mere

Senfølger efter lungecancer

Senfølger efter lungecancer Senfølger efter lungecancer kirurgi Jesper Ravn Thoraxkirurgisk afdeling RT Senfølger efter lungecancer kirurgi Definition: Komplikation opstået efter udskrivelse Komplikation opstået efter 30 dage Ved

Læs mere

HJERTEKLAPSYGDOM, diagnose og behandling

HJERTEKLAPSYGDOM, diagnose og behandling HJERTEKLAPSYGDOM, diagnose og behandling Rapport fra en ad hoc arbejdsgruppe under Dansk Cardiologisk Selskab Henrik Egeblad, Ulrik Abildgaard, Henning Bagger, Jens Berning, Kenneth Egstrup, Knud Nørregaard

Læs mere

Ikke- aku5e livstruende hjertesygdomme

Ikke- aku5e livstruende hjertesygdomme Hjerterpakkerne Regeringsgrundlaget Regeringen vil indføre optimale pakkeforløb for forundersøgelse og behandling for patienter med livstruende hjertesygdomme på samme måde som på kræftområdet. Regeringen

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Hjerte CT T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S

Hjerte CT T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S Hjerte CT 1 T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S Atherosklerose 2 Udredning af iskæmisk hjertesygdom Symptomer Karakteristiske retrosternale

Læs mere

Datasætsbeskrivelse for KIR (CABG og klapoperationer)

Datasætsbeskrivelse for KIR (CABG og klapoperationer) Datasætsbeskrivelse for KIR ( og klapoperationer) Variabelnavn Udfald Antal 1 Hospitalsregion (Kode) Regionskode for hospital Hospitalsregion (Navn) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Kardiologisk uddannelse

Kardiologisk uddannelse Tirsdag den 25. oktober 2016 kl. 08.30 15.30 Onsdag den 26. oktober 2016 kl. 08.30 15.30 Sygehus Sønderjylland, Sønderborg, Sydvang 1 6400 Sønderborg Mødelokale 3 på M62, indgang D MODUL 1 25.10.16 Kl.

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Når hjertet flimrer. Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg

Når hjertet flimrer. Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg Når hjertet flimrer Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg Lægedage Syd 24.10.2012 Interessekonflikt: Medlem af advisory board vedr. atrieflimren i region Syd AGENDA Nyeste retningslinier

Læs mere

Fysisk træning til hjerteklapopererede

Fysisk træning til hjerteklapopererede Fysisk træning til hjerteklapopererede Ann-Dorthe Zwisler, Professor, overlæge Kirstine LærumSibilitz, læge, ph.d. og Lars Tang, fysioterapeut Hjertecentret - Rigshospitalet Temadag Metropolskolen 29.

Læs mere

ENHEDEN FOR MEDFØDTE HJERTESYGDOMME. For patienter med medfødt hjertesygdom gennem hele livet

ENHEDEN FOR MEDFØDTE HJERTESYGDOMME. For patienter med medfødt hjertesygdom gennem hele livet ENHEDEN FOR MEDFØDTE HJERTESYGDOMME For patienter med medfødt hjertesygdom gennem hele livet 2 MEDFØDT HJERTESYGDOM gennem hele livet I Danmark fødes årligt ca. 500 børn med en hjertesygdom. For mange

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:

Læs mere

HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT

HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT Hjertesygdomme hos Mindre Husdyr HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT Hvad betyder navnet? Hypertrofisk kardiomyopati (HCM) er en hjertesygdom, hvor hjertemusklen fortykkes (hypertrofisk = fortykkelse, kardiomyopati

Læs mere

Egenbehandling og egenomsorg. Hvordan forbereder vi patienterne?

Egenbehandling og egenomsorg. Hvordan forbereder vi patienterne? Kroniske udfordringer påp sundhedsområdet det Egenbehandling og egenomsorg Hvordan forbereder vi patienterne? Århus Universitetshospital, Skejby 24. Juni 2009 Marianne Maegaard Sygeplejerske AK-centret

Læs mere

DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi

DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi H O L D N I N G S P A P I R Anbefalinger for standardiseret minimumskrav til transthorakal ekkokardiografi hos voksne Dansk Cardiologisk Selskab DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi Jacob Eifer Møller

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Cardiologisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

- Takykardi - Ortopnø. - Takypnø - Paroksystisk natlig dyspnø - 3. Hjertelyd - Halsvenestase - Perifer ødemer. - Kardiomegali - Hurtig træthed

- Takykardi - Ortopnø. - Takypnø - Paroksystisk natlig dyspnø - 3. Hjertelyd - Halsvenestase - Perifer ødemer. - Kardiomegali - Hurtig træthed Hjerteinsufficiens Syndrom bestående af både symptomer og objektive fund der tyder på dysfungerende hjerte, som ikke kan honorere kroppens iltbehov ved normalt tryk. Kronisk hjerteinsufficiens Kronisk

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Thoraxkirurgi Dato: 28. maj 2009

Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Thoraxkirurgi Dato: 28. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Thoraxkirurgi Dato: 28. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedrørende specialet thoraxkirurgi 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Notat vedrørende biologisk hjerteklap af mærket Mitroflow

Notat vedrørende biologisk hjerteklap af mærket Mitroflow Dato 23. oktober 2014 Sagsnr. 2014013160 Notat vedrørende biologisk hjerteklap af mærket Mitroflow Region Nord, Midt og Syd har afholdt et fælles udbud om biologiske hjerteklapper. Hjertelæger fra Aarhus

Læs mere

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse

Læs mere

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet KOL og Pulmonal hypertension -en update Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet DSKF 8.4. 2011 Klassifikation af pulmonal hypertension 2009 1. Pulmonal arterial hypertension (PAH)

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM I DANMARK

DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM I DANMARK DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM I DANMARK - KAG, PCI, BY-PASS- OG KLAPKIRURGI 2005 Diagnostik og behandling af iskæmisk hjertesygdom i Danmark KAG, PCI, by-pass- og klapkirurgi Udarbejdet

Læs mere

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard 1a. Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer efter symptomdebut. Proces Mindst

Læs mere

50 Specialevejledning for intern medicin: kardiologi

50 Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialebeskrivelse Intern medicin: kardiologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med medfødte og

Læs mere

Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen

Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen Agenda Kort om evidensen fysisk træning efter en Hjerte-karsygdom IHD CHF Atrieflimren Online rådgivning Fysisk

Læs mere

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Sundhedsudvalget 23. september 2014

Sundhedsudvalget 23. september 2014 23. september 214 Sundhedsplanmål 4: Første kontakt inden 14 dage, tærskelværdi 8 Første kontakt inden 14 dage for 8 % af ikke-akutte patienter. 1 8 6 4 2 3. kvt. 12 2. kvt. 14 2 4 6 8 1 47% 4 33% Seneste

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet

Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet Der henvises flere og flere patienter til regionernes hjerteafdelinger på grund af demografien med flere ældre samt det øgede fokus på hjerteområdet. Presset på

Læs mere

Hjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin. Henning Bundgaard Professor

Hjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin. Henning Bundgaard Professor Hjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin Henning Bundgaard Professor Personalised medicine (precision) Personalised medicine s mål er a) at stratificere og b) at time - diagnostik og behandling

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Trombosecenter Aalborg, Funktioner Rådgivning Placering:

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?

Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om PakkeForløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb på hjerteområdet

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi Bariatrisk Kirurgi Årskursus for Gastroenterologiske Sygeplejersker d. 12.11.2016 Et stigende problem verden over Et stigende problem verden over Danmark USA 1 Overvægtig 47% 34% Svært overvægtig 14% 36%

Læs mere

FEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA

FEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA FEDMEKirurgi Fedmekirurgi; Side 1 af 10 DANSK FEDMEKIRURGI REGISTER REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) der undergår en fedmekirurgisk operation

Læs mere

Systematisk hjerterehabilitering

Systematisk hjerterehabilitering PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...

Læs mere

Sidst revideret d. 13-06-2012

Sidst revideret d. 13-06-2012 Renal denervering 2 Sidst revideret d. 13-06-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Renal denervering... 4 3. Generel information... 4 3.1 Forberedelse hjemmefra... 4 3.2 Medicin... 4 3.3 Rasering...

Læs mere

Målepunkter vedr. thoraxkirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. thoraxkirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. thoraxkirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Sympatectomi 1.1 Det blev undersøgt ved journalgennemgang og interview af personalet, om sympatectomi blev

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Digital og kreativ innovation i sundhedssektoren Tirsdag den 24. september 2013 Teledi@log telerehabilitering af hjertepatienter

Digital og kreativ innovation i sundhedssektoren Tirsdag den 24. september 2013 Teledi@log telerehabilitering af hjertepatienter Digital og kreativ innovation i sundhedssektoren Tirsdag den 24. september 2013 Teledi@log telerehabilitering af hjertepatienter Ved lektor Birthe Dinesen og lektor John Hansen 1 Agenda 1. Film om Teledi@log

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Lægedage Hypertension og hjertesvigt Kursusleder Konsultationssygeplejerske Gitte Mailandt Undervisere Alment praktiserende Læge Jesper Lundh Lægedage Gennemgang af anatomien og fysiologien

Læs mere

Sportskardiologi - et nyt subspeciale

Sportskardiologi - et nyt subspeciale Sportskardiologi - et nyt subspeciale Den gode, den onde og den grusomme Hanne Rasmusen Overlæge, Ph.D. IOC Center Sport Medicine Copenhagen & Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg-Frederiksberg

Læs mere

depolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion.

depolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion. Atrieflimren Jan Bech, Overlæge Phd Hjertemedicinsk Afdeling Gentofte Hospital jbech@dadlnet.dk AFLI er ætiologisk ansvarlig for op til 25% af alle tilfælde med iskæmisk apopleksi, er ofte fatal, og de

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 24. november 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 24. november 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 24. november 2011 Sag 28/2009 (1. afdeling) Servier Danmark A/S (advokat Georg Lett) mod A (advokat Ole Møller Jespersen, beskikket) I tidligere instans er afsagt dom

Læs mere

Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci

Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci Hospitalsenhed Midt Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci Diagnostisk Center Mon ikke du kender en patient der er multisyge eller en med polyfarmaci? Ugeskrift for læger PROBLEMER Stigende forekomst, også

Læs mere

Odense University Hospital THORAXTRAUMER. Overlæge Søren Bak Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T, Odense Universitetshospital

Odense University Hospital THORAXTRAUMER. Overlæge Søren Bak Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T, Odense Universitetshospital THORAXTRAUMER Overlæge Søren Bak Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T, Odense Universitetshospital Thoraxtraumer Skade på thoraxskelet og/eller -organer 25 % af alle traumedødsfald kan relateres til

Læs mere

Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF)

Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF) Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF) Hanne Rasmusen Overlæge, ph.d. Sportskardiologisk klinik Kardiologisk afd. Y Bispebjerg Hospital Dødelighed af iskæmisk

Læs mere

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D. LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Center for kompliceret anstrengelsesudløst åndenød

Center for kompliceret anstrengelsesudløst åndenød Center for kompliceret anstrengelsesudløst åndenød Ledende overlæge, ph.d. Hanne Madsen, Lungemedicinsk afd. J, Odense Universitetshospital Afdelingslæge Camilla Slot Mehlum; Øre-næse-halsafdeling F, Odense

Læs mere