SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning"

Transkript

1 O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj 28 Neurointensivt afsnit 293 Neuroanæstesiologisk klinik, Rigshospitalet 1.1

2 Resumé Procalcitonin () er et lille polypeptid. Under normale forhold er der et meget lavt niveau af i blodet. Det har gennem de sidste 15 år vist sig, at kan stige ved infektion og også ved visse inflammatoriske tilstande uden infektion. Forsøg har vist, at er særligt associeret til alvorlig systemisk infektion. På Rigshospitalet har man siden 21 målt på patienter med sepsis eller med mistanke om sepsis. I maj 27 målte man på alle nyindlagte patienter på Rigshospitalets neurointensive afsnit. Ud af samtlige indlagte patienter blev syv patienter indlagt pga. spontant opstået subaraknoidal blødning (SAH). En SAH udløser et systemisk respons med en tilhørende stigning i infektions-/inflammationsmarkøren C-reaktivt protein (). Hos patienter med SAH kan det være svært at skelne en tilkommende infektion fra den foreliggende inflammatoriske tilstand, pga. at allerede er forhøjet. Denne opgave undersøger, om kan bruges til skelne mellem infektion og inflammation hos patienter med SAH. Ud fra litteraturen om og intensive patienter er det endnu ikke entydigt besvaret, om kan anvendes til at skelne mellem infektion og inflammatoriske tilstande uden infektion, og derfor er det ud fra litteraturen ikke muligt at besvare, om kan bruges til at skelne mellem infektion og inflammation hos SAH-patienter. Målingerne fra Rigshospitalet indikerer, at kan bruges til at skelne mellem infektion og det inflammatoriske respons hos SAHpatienter, idet forbliver lav hos flere patienter trods SAH.

3 Indholdsfortegnelse RESUMÉ INTRODUKTION... 1 PROBLEMFORMULERING... 2 LITTERATURSØGNING... 2 BAGGRUND... 3 HVAD SKAL EN MARKØR FOR INFEKTION KUNNE... 3 ANDRE MARKØRER FOR INFEKTION... 4 HVAD SKER VED SEPSIS OG SIRS (SYSTEMISK INFLAMMATORISK RESPONS SYNDROM)... 4 HVAD VIDES OM... 5 HVAD SKER VED EN SAH... 6 METODE OG MATERIALE... 7 RESULTATER... 8 DISKUSSION OG SAH GENNEMGÅET UD FRA LITTERATUREN OG SAH GENNEMGÅET UD FRA RIGSHOSPITALETS MÅLINGER KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG 1 TABELLER BILAG 2 SYGEHISTORIER

4 Introduktion Procalcitonin () er et lille polypeptid. Under normale forhold er der et meget lavt niveau af i blodet. I starten af 199 erne opdagede man, at i blodet steg ved infektion. I de følgende år viste det sig, at stigning i er særligt associeret til svære systemiske infektioner, men at også kan stige ved nogle inflammatoriske tilstande uden infektion. Hidtil har den mest udbredte markør for infektion været C-reaktivt protein (). Flere studier har forsøgt at belyse, om er en mere specifik markør for infektion end. Er dette tilfældet, kan man forestille sig, at måling af bliver et standardredskab i behandling af patienter med mistænkt eller kendt infektion. Dette er interessant i forhold til neurointensive patienter. Hos disse er identifikation og behandling af infektion særlig væsentlig, da prognosen ved cerebral iskæmi forværres ved hypertermi, der næsten altid optræder ved systemisk infektion. Derudover forlænges indlæggelsestiden ved komplicerende infektioner. Det ville være er stort fremskridt, hvis man havde en parameter, der specifikt kunne identificere en begyndende eller igangværende infektion fra den inflammatoriske tilstand, der altid ses som følge af en cerebral katastrofe som f.eks. traume eller spontan blødning. Indtil videre er det alment anerkendt, at er en anvendelig markør i forbindelse med alvorlig sepsis eller septisk shock 1. En stor del af patienterne på neurointensive afdelinger er indlagt pga. hovedtraumer eller intrakranielle blødninger. En del af disse har spontant opstået subaraknoidal blødning (SAH) som følge af et bristet aneurisme. Patienter med spontan SAH har generelt en dårlig prognose med stor morbiditet og høj mortalitet. Efter en SAH som følge af et bristet aneurisme ses et inflammatorisk respons, hvor der bl.a. ses en stigning i 2. Patienter med spontan SAH er præget af bevidsthedsændringer og har ofte systemisk påvirkning som f.eks. pulmonal og kardiel instabilitet. De kan få infektioner via katetre eller respiratorbehandling, oftest pneumonier. Det vil derfor have betydende behandlingsmæssige konsekvenser, hvis man finder en markør, der kan skelne mellem patienter med infektion og patienter med det inflammatoriske respons, der altid ses ved SAH. Der findes indtil videre kun ét studie, hvor man specifikt har målt hos patienter med spontan SAH 3. 1

5 Det er endnu kun få steder i Danmark, hvor man rutinemæssigt måler. Men på Rigshospitalets multidiciplinære intensive klinik har man siden 21 målt hos patienter med sepsis. I maj måned 27 målte man på Rigshospitalets neurointensive afsnit på alle patienter, hvoraf en del var indlagt med spontan SAH, med det formål at afklare, om kunne bruges som markør for at skelne mellem infektion og inflammation. Det er baggrunden for denne OSVAL 2 opgave. Problemformulering Kan bruges til at skelne mellem infektion og inflammation hos patienter med spontant opstået subaraknoidal blødning? Denne OSVAL 2 opgave vil forsøge at besvare det stillede spørgsmål, dels via en litteraturgennemgang, og dels ved at inddrage målingerne fra Rigshospitalets neurointensive afsnit. I første del af opgaven gennemgås baggrunden for som paraklinisk måling for infektion og det inflammatoriske respons, der ses ved en spontan SAH. Derefter diskuteres om kan bruges som klinisk relevant markør for inflammation og/eller infektion hos patienter med SAH pga. et spontant bristet aneurisme, og om kan bruges i monitoreringen af det kliniske forløb ved SAH. Dette gøres ud fra litteraturen, med fokus på to studier med samt de metaanalyser, der er lavet om. Endeligt inddrages målingerne fra Rigshospitalets neurointensive afsnit. Litteratursøgning Søgning blev foretaget via PubMed. Søges der på procalcitonin fås 138 hits. Herefter blev søgningen målrettet ved at kombinere ordet procalcitonin med relevante søgeord. Procalcitonin kombineret med Trauma gav 68 hits, med Intensive Care Unit (ICU) 52 hits, med Brain 3 hits, med Denmark 3 hits, med Neuro 2 hits og med Subarachnoid 1 hit. Ved gennemgang af de fundne abstracts blev de mest relevante artikler valgt ud, dog var der otte artikler, som det ikke var muligt at fremskaffe uden betaling. En enkelt artikel blev fundet ved at google 2

6 procalcitonin kombineret med Ugeskrift for Læger. Der er også fundet viden om på hjemmesiden der bestyres af firmaet BRAHMS. Baggrund For at kunne svare på det stillede spørgsmål, er det nødvendigt at forstå, hvad en markør for infektion skal kunne. Det er yderligere nødvendigt, at vide hvad er og at kende s egenskaber, for at kunne afgøre om opfylder kravene for en markør. For at kunne afgøre om kan bruges i forhold til SAH, skal kroppens respons på SAH kendes. Hvad skal en markør for infektion kunne Der er flere kriterier, som en markør skal opfylde, for at være optimal i forhold til at skelne mellem infektion og inflammation uden infektion. Den skal stige hurtigt efter infektion er opstået, den skal være sensitiv nok til at opdage infektion uden eller med meget få kliniske manifestationer, den skal have høj sensitivitet (den skal stige relativt mest ved infektion i forhold til inflammation), den skal have høj specificitet (den må ikke stige ved ikke-infektiøse tilstande, der udløser inflammation), den skal være let at måle, den skal være billig at udføre, den skal være stabil i blodprøver, der skal komme hurtigt svar og den skal være prognostisk signifikant 4,5,6. Faktaboks Vigtige egenskaber ved en markør for infektion: Den skal have et hurtigt respons på infektion Den skal have høj sensitivitet - sensitivitet: sandt positive prøvesvar ud af alle prøvesvar hos patienter med infektion Den skal have høj specificitet - specificitet: sandt negative prøvesvar ud af alle prøvesvar hos patienter uden infektion Den skal være prognostisk signifikant Den helt optimale markør skal kunne ændre den kliniske beslutning 7, men i de fleste tilfælde skal en paraklinisk markør opfattes som en hjælp til klinikken. Hvor mange af disse krav opfylder vides endnu ikke, men kan måles forholdsvis let ud fra en blodprøve via et immunoassay, og selvom den er dyrere at udføre end en 3

7 måling, koster det kun omkring 6 kr. for selve analysen (ekslusiv laborantløn m.m.) 1,8. Andre markører for infektion Den mest udbredte markør for infektion er. er et akutfase protein, der produceres i leveren som respons på inflammation og dermed også infektion. stiger ved infektion, men også ved en række systemisk inflammatoriske tilstande uden infektion. Dog vil en hurtig stigning til et højt niveau som regel skyldes infektion. Men er altså ikke specifikt for infektion 1. En stigning i kan derfor kun anvendes som et supplement til den kliniske vurdering. En anden almindelig anvendt parameter for infektion er måling af leukocytter med differentialtælling. Antallet af leukocytter stiger som respons på infektion, men det kan også stige ved inflammation uden infektion. En differentialtælling kan ved kvantitativt at skelne mellem typer af mononukleære celler indikere, om infektionen skyldes bakterier eller virus. Den sidste af de almindeligt målte inflammations-/infektionsparametre er central temperaturmåling. Temperaturen kan stige ved infektion og inflammation. Den stiger oftest mest ved infektion, og derved kan temperaturmålinger medvirke til at identificere infektion. Hvad sker ved sepsis og SIRS (systemisk inflammatorisk respons syndrom) Sepsis og SIRS er en videreudvikling af hhv. systemisk infektion og systemisk inflammation uden infektion. Næsten alle patienter med cerebral katastrofe vil udvikle systemisk inflammation, og de fleste vil udvikle SIRS. For at vide hvilken behandling, der skal iværksættes, er det essentielt at vide, om SIRS skyldes traumet, eller om det skyldes infektion (og traumet), og der således er tale om sepsis. Faktaboks SIRS (systemisk inflammatorisk respons syndrom): Mindst to af følgende kriterier: Temperatur over >38 C eller <36 C Puls >9 slag/min Respirationfrekvens >2/min eller PaCO 2 <32 mmhg Leukocyttal > /l, <4 1 9 /l eller >1% stavkernede granulocytter Sepsis: SIRS pga. infektion eller mistænkt infektion 4

8 De fleste af de studier, der har undersøgt, om det, ud fra, er muligt at skelne mellem infektion og inflammation, ser på, om kan bruges til at skelne mellem sepsis og SIRS. Hvis skal kunne bruges til generelt at skelne mellem infektion og inflammation, skal den også kunne bruges til at differentiere mellem sepsis og SIRS. For at skal kunne anvendes til at skelne mellem sepsis og SIRS, skal være signifikant forhøjet ved sepsis i forhold til ved SIRS. I nogle situationer er der ikke stor klinisk forskel på om, diagnosen bliver SIRS eller sepsis. I nogle tilfælde stilles diagnosen sepsis efter en enkelt klinikers vurdering af, om der er infektion eller ikke hos en patient med SIRS. Derfor arbejdes i øjeblikket på at ændre grundlaget for sespsisdiagnosen for at gøre diagnosen mere sikker. Det nye forslag kaldes PIRO (Predisposition, Infection, Response, Organ dysfunction), og det forsøger at integrere en række nye parametre. Det er blevet foreslået, at skal indarbejdes som en parameter, men det afhænger af om, der bliver enighed om, hvorvidt kan skelne mellem infektion og inflammation 8,9. Hvad vides om er et polypeptid, der består af 116 aminosyrer. Man troede tidligere, at det var et forstadium til calcitonin, der produceres i gl. thyroidea. Det har imidlertid vist sig, at kan produceres af mange typer væv uden for gl. thyroidea, såfremt der foreligger en inflammatorisk tilstand med eller uden infektion. Indtil videre kender man ikke s præcise rolle i dette inflammatoriske respons. Mængden af i blodbanen er normalt under,5 ng/ml 1,8,1. Forsøg har vist, at efter indgift af f.eks. endotoxiner ses allerede efter 2-3 timer en stigning i, og efter ca. 12 timer nås et maksimum, der holder sig konstant i op til 48 timer, hvorefter det falder til udgangsværdien over de følgende døgn 8. Halveringstiden har vist sig at være ca. 24 timer 1,8,1. Faktaboks i blodet er under normale forhold under,5 ng/ml har en halveringstid på ca. 24 timer stiger altid ved alvorlig systemisk infektion kan stige ved nogle systemisk inflammatoriske tilstande uden infektion 5

9 Grunden til at er interessant, er at de mest anvendte parakliniske markører for infektion er relativt uspecifikke og også kan stige ved inflammatoriske tilstande uden infektion. kan ligeledes stige både ved infektion og inflammation uden infektion, men man håber, at den, i forhold til de andre markører, stiger relativt langt mere ved infektion. stiger hurtigt ved infektion, og falder efter korrekt antibiotisk behandling, med en halveringstid tilsvarende 11. Ved enten forkert antibiotisk behandling eller ved øgning af infektion af andre grunde, holder sig på et højt niveau eller stiger yderligere. Nogle forsøg har vist, at falder hurtigere end på trods af de ens halveringstider 12,13,14. stiger ved alvorlige systemiske infektioner, og forsøg har vist stigninger til meget høje værdier under disse forhold 13,15,16,17,18. Andre forsøg har påvist stigninger i ved en række tilstande både med og uden infektion, f.eks. kardiogent shock, pankreatitis, store operationer, traumer, brandskader, sepsis og MODS (multiple organ dysfunction) 12,14,19. En del studier har med vekslende resultater undersøgt, om kan skelne mellem infektion og inflammation 3,12,17,18,19,2,21,22. Nogle studier undersøger videre, hvilken cut-off værdi, der skal bruges for i forhold til, om den er diagnostisk enten for infektion eller sepsis 8,18,21,22. På Rigshospitalet bruges en cutoff værdi for infektion på,5 ng/ml, og hvis stiger til over 2 ng/ml skal patienten følges. Hvad sker ved en SAH Subaraknoidalblødninger opstår enten på traumatisk basis eller spontant. 8 % af de nontraumatiske SAH skyldes et spontant bristet aneurisme 23. I det følgende refererer SAH udelukkende til SAH opstået som følge af et spontant bristet aneurisme. SAH er forbundet med en mortalitet på ca. 4 %, hvoraf 12 % dør inden man kan nå at iværksætte behandling, og andre 25 % dør indenfor de første 24 timer 24,25. Derudover er SAH forbundet med mange komplikationer og en meget høj morbiditet. Mange af patienterne udvikler systemiske komplikationer, f.eks. kardiel instabilitet, særligt artymier, mens andre udvikler oxygeneringsbesvær og enkelte lungeødem 2,24. Forløbet efter SAH er præget af karakteristiske komplikationer. Op mod halvdelen af patienterne udvikler vasospasmer i hjernearterierne. Der er væsentligt øget risiko for cerebral iskæmi i forbindelse med vasospasmer, og morbiditeten samt mortalitet hos patienter med vasospasmer er øget 2,25. Ca. 2 % af patienterne med SAH udvikler hydrocefalus og omkring 7 % oplever reblødninger inden aneurismet lukkes. Mange patienter udvikler pneumoni (ofte respiratorassocieret pneumoni) eller kateterrelaterede infektioner. En del af 6

10 patienterne oplever nogle uger forud for blødningen en episode med lettere hovedpine formentligt som følge af en såkaldt warning leak. Alle patienter med blødning har stor risiko for reblødning, hvis aneurismet ikke lukkes 2. Under 25 % kommer sig komplet ovenpå en SAH, og da SAH generelt rammer midaldrende erhvervsaktive personer, er tilstanden forbundet med mange tabte arbejds- og leveår. Derfor er der meget at redde, hvis man kunne forebygge nogle af de mange komplikationer 23,24. Ved en SAH udløses et systemisk inflammatorisk respons, og hos nogle udvikles regelret SIRS. Hvis den inflammatoriske tilstand kompliceres af infektion, kan der udvikles sepsis. Inflammationen giver sig udtryk i feber, leukocytose og stigning af de akutte fasereaktanter. Desuden sker en sympatisk aktivering, hvilket medfører øget produktion noradrenalin i op til en uge efter blødningen. Forsøg har vist, at der sker en stigning i, der når et maksimum i løbet af 72 timer og derefter langsomt falder men stadig er øget efter en uge 2. Faktaboks: SAH har en mortalitet på 4 % SAH-patienter har mange komplikationer og høj morbiditet SAH udløser et systemisk inflammatorisk respons SAH udløser en stigning i Der er flere aspekter, der er interessante i forhold til og SAH. Da forsøg har vist, at stiger ved forskellige inflammatoriske tilstande, kan man forestille sig, at det ligeledes er tilfældet ved en SAH. Måske kan i højere grad end de almindeligt målte markører bruges til at differentiere imellem infektion og inflammation hos SAH-patienter, og måske kan forudsige risikoen for udvikling af komplikationer hos patienter med SAH. Metode og Materiale I maj måned 27 målte man, i samarbejde med overlæge Michael Tvede fra Klinisk Mikrobiologisk afdeling på Rigshospitalet, og på alle patienter, der blev indlagt på Rigshospitalets neurointensive afsnit. blev som udgangspunkt målt 7

11 ved ankomst og de følgende seks døgn, i alt syv målinger. I alt blev der indlagt 39 intensive patienter i løbet af maj måned. Efter gennemgang af alle patienterne viste det sig, at 14 patienter var blevet indlagt med SAH, men at der kun var syv patienter med spontan opstået SAH. Ved gennemgang af de syv patienter med spontan SAH, viste det sig, at og ikke var målt ens antal gange, der var sprunget nogle dage over og patienterne var ikke fulgt i lige lang tid (se bilag 1). For at kunne sammenligne målinger med det kliniske forløb, og for at se om dette kan give en indikation i retning af- eller bekræftelse af fund fra andre forsøg, er vedlagt en kort gennemgang af samtlige syv patienter (se bilag 2). Resultater Af de syv patienter udviklede de fire infektion. Alle fire fik behandling med antibiotika under diagnosen pneumoni. Kun tre af dem fik diagnosen verificeret mikrobiologisk. Hos den sidste blev pneumonidiagnosen aldrig mikrobiologisk verificeret, men der blev fundet stafylokokker i cerebrospinalvæsken. Ingen af patienterne fik stillet diagnosen sepsis. Graf 1 - Kvinde ,9 9,8 8,7 7,6,5, ,3 3,2 2, Dage 8

12 Patienten havde ictus svarende til dag og fik ingen antibiotika. Da der efter dag 4 ikke var tegn på infektion, blev patienten flyttet fra det intensive afsnit. Graf 2 - Mand ,9 9,8 8,7 7,6,5, ,3 3,2 2, Dage Patienten havde ictus dag 1 og fik ingen antibiotika. Da der efter dag 3 ikke var tegn på systemisk påvirkning eller infektion, blev patienten flyttet fra det intensive afsnit. Graf 3 - Mand 58 1,9,8,7,6,5,4,3,2, Dage 9

13 Patienten havde ictus dag 1 og fik antibiotika fra dag 2 pga. mistanke om pneumoni. Pneumoni verificeret mikrobiologisk dag 5. Graf 4 - Mand , , , Dage Patienten fundet bevidstløs dag 1. Der blev givet fik antibiotika fra indlæggelsen pga. mistanke om pneumoni. Verificeret mikrobiologisk dag 7. Graf 5 - Kvinde 47 1,9,8,7,6,5,4,3,2, Dage 1

14 Patienten havde ictus svarende til dag. Der blev givet antibiotika fra dag 2 pga. forhøjet. Dagen efter skift i antibiotika pga. mistanke om pneumoni. Verificeret mikrobiologisk dag 6. Graf 6 - Kvinde ,9 9,8 8,7 7,6,5, ,3 3,2 2, Dage Patienten have ictus dag 1. Der blev ikke givet antibiotika. Patienten blev flyttet fra det intensive afsnit efter dag 4. Graf 7 - Mand ,9 9,8 8,7 7,6,5, ,3 3,2 2, Dage 11

15 Patienten have ictus svarende til dag. Der blev givet antibiotika fra dag 2 pga. mistanke om pneumoni. Yderligere antibiotika fra dag 4 pga. bakterier i spinalvæsken. Dag 7 behandling seponeret. Dag 1 ad mortem. Diskussion En vurdering af som anvendelig paraklinisk undersøgelse ved et SAH patientforløb kræver, at man fastslår, hvad kan og ikke kan anvendes til i klinisk brug. Da der ikke findes meget materiale, der specifikt omhandler og SAH, er det relevant at se på, om den eksisterende viden om på nuværende tidspunkt kan overføres til SAH-patienter, eller om der kræves nye studier. og SAH gennemgået ud fra litteraturen En sammenligning af de ca. 2 væsentligste studier om som infektiøs eller inflammatorisk markør med henblik på en overordnet konklusion er overordentlig vanskelig. Studierne har forskellige forsøgsdesign, forskellige populationer samt forskellige mål. Der er lavet fire metaanalyser om som markør for infektiøse og inflammatoriske tilstande, men de inddrager hver især forholdsvis få studier 5,6,26,27. Studie med og SAH Der findes kun et studie, der direkte beskæftiger sig med og SAH. Studiet er et prospektivt studie fra 24 og beskæftiger sig med og som markør for sepsis og prognose hos neurointensive patienter. 62 patienter med enten traumatisk hovedskade eller SAH blev fulgt i syv døgn. og blev målt på dag, 1, 4, 5 6 og 7 3. Studiet ville bl.a. undersøge incidensen af SIRS og sepsis hos de to grupper af patienter, samt om og kunne skelne mellem SIRS og sepsis i de to grupper. 39 patienter havde traumatisk hovedskade, og heraf udviklede 18 SIRS og 12 sepsis. 23 patienter havde SAH, og heraf udviklede 17 SIRS og to sepsis. Dødeligheden i de to grupper var hhv. 31 % og 26 %. 77 % af patienterne med hovedtraume og 83 % med SAH udviklede enten SIRS eller sepsis. Der var en signifikant øgning af fra lette hovedtraumer og til moderate og svære hovedtraumer. Der var en tendens til at, men ikke, kunne skelne mellem ikke-sirs, SIRS og sepsis, men tallene var ikke signifikante. Hverken eller var sensitive eller specifikke nok til at forudsige mortaliteten, men der var en ikke-signifikant tendens til, at var en 12

16 bedre markør for mortalitet end. Overordnet viser studiet en høj rate af SIRS hos neurointensive patienter. Studiet fandt ikke en signifikant forskel på ved SIRS og sepsis, og kun to patienter med SAH udviklede sepsis. Studiet har en række problemer, der gør det mindre anvendeligt i forhold til denne opgave: Der skelnes ikke mellem hovedtraume og SAH, når der ses på, om og kunne skelne mellem ikke-sirs, SIRS og sepsis. Det angives ikke, hvilke niveauer af hhv. og, der var i de to patientgrupper ved de tre tilstande. Det ville være en fordel i forhold til denne opgave, hvis der var differentieret mellem de to patientgrupper. I studiet måles på dag, 1, 4, 5, 6 og 7. Der gives ingen forklaring på, hvorfor de undlader at måle på dag 2 og 3. Patienterne deles op i ikke-sirs, SIRS og sepsis ud fra klinikken, og det -niveau, der bruges hos hver patient, er et gennemsnit af de seks målinger. Det kan diskuteres, om et gennemsnit er den bedste måde at definere et -niveau ud fra. Men burde formodentligt se på den maksimale værdi af eller på ændringer i -niveauet. Endelig er 62 patienter en forholdsvis lille forsøgspopulation, særligt når kun to patienter med SAH udviklede sepsis. Forfatterne nævner selv, at det er potentielt problematisk, at forsøget kun løb over syv dage, idet patienterne kunne udvikle sepsis senere. Yderligere nævner de, at der ikke findes en golden standard for infektion. En dyrkning hos en inficeret patient kan være negativ, pga. lille grad af bakteriæmi eller pga. at bakteriæmien ikke er konstant. Omvendt kan dyrkningen være kontamineret og fejlagtigt give indtryk af, at patienter er inficeret 1. Mange forfattere til studier, der omhandler og sepsis nævner, at der ligeledes ikke findes nogen golden standard til definition af sepsis 6,1,28,29. I tilfælde, hvor der ikke foreligger dyrkningssvar, er det den enkelte klinikers vurdering, der afgør, om en patient diagnosticeres med sepsis eller med SIRS. Det kan selvsagt være forbundet med fejlskøn. Studie med og mortalitet Et af de største studier med og intensive patienter er lavet på Rigshospitalets multidiciplinære intensive klinik i Det beskæftiger sig ikke direkte med, om kan skelne mellem infektion og inflammation, men med i relation til mortalitet. Det er relevant i forbindelse med dette studie, da det undersøger s egenskaber, samt belyser, hvordan skal bruges i klinikken. 13

17 Studiet er et af de største af samtlige studier vedrørende og intensive patienter. Studiet undersøgte, om enten det maksimale niveau af eller -ændringer fra dag til dag kunne forudsige mortaliteten hos kritisk syge patienter. 472 patienter indgik i forsøget. Primærmålet var mortaliteten efter 9 dage. Sekundære mål var mortalitet under indlæggelse og efter 3 dage. Kun ni patienter med neurologiske eller neurokirurgiske problemstillinger indgik i forsøget. Mortaliteten efter 9 dage var 35,6 %, efter 3 dage 28,8 % og under indlæggelse 19,1 %. Både det maksimale niveau af samt de tilfælde, hvor var over 1 ng/ml og den følgende dag steg yderligere, kunne uafhængigt af hinanden forudsige mortaliteten. Hverken ændringer i eller maksimale niveauer af og leukocytter kunne forudsige mortaliteten. Mortaliteten var højere ved flere dages stigning i og lavere ved faldende værdier eller værdier under 1 ng/ml. Den første -måling kunne ikke forudsige mortaliteten, og mortaliteten var meget lav hos patienter med et maksimalt niveau under 1 ng/ml i forhold til dem med et maksimalt niveau over 1 ng/ml. blev i dette studie målt dagligt, og man så dels på det maksimale niveau af og dels på ændringer i hos de enkelte patienter. Problemet med diagnosticering af infektion og sepsis undgås ved at se på mortalitet. Men som forfatterne nævner, blev 92 patienter ikke medtaget i studiet, da de enten døde eller blev udskrevet før blev målt. Dette kan give en skævvridning af resultatet. Metaanalyser De fire metaanalyser ser på som markør for infektion med forskellige konklusioner. Den første metaanalyse er fra 24, og den forsøgte at evaluere nøjagtigheden af - og -niveauer som diagnose for bakteriel infektion 5. Ud af 351 publikationer blev 12 studier, der involverede patienter fra alle aldersgrupper, og som prospektivt og samtidigt evaluerede og som markører hos hospitaliserede patienter, inkluderet i metaanalysen. Analysens konklusion var, at -niveauer var mere nøjagtige markører end -niveauer til at skelne mellem bakterielle infektioner og ikke-infektiøse årsager til inflammation. 14

18 Forfatterne skriver, at få af de inddragne studier skriver om blinding, og derfor er det muligt at metaanalysen medtager studier med bias 5. Andre kritikpunkter til denne metaanalyse er, at den inddrager få studier, den inddrager både studier på børn og voksne, og den inddrager også ikke-intensive patienter 6. Derfor er det vanskeligt umiddelbart at overføre konklusionen til intensive voksne patienter. En metaanalyse fra 26 forsøgte at se på som diagnostisk test for sepsis ved forskellige alvorlige tilstande hos voksne 6. Ud af 137 referencer endte 25 studier med at indgå i metaanalysens beregninger. Konklusionen på analysen var, at var en anvendelig diagnostisk markør hos alvorligt syge patienter for sepsis, alvorlig sepsis og septisk shock, og at var en bedre markør for disse end. Her kommenterer forfatterne ligeledes, at der ikke oplyses om blinding i mange forsøg lavet med. I mange af studierne mangler angivelser af hvilke test, der bruges til at bestemme, samt hvem der udfører dem. Forfatterne nævner også det generelle problem ved metaanalyser, at der er risiko for publikationsbias 6. En anden metaanalyse fra 26 forsøgte at evaluere som diagnostisk test for bakteriæmi hos patienter indlagt på intensive afdelinger 26. Ud af 348 studier blev 17 studier inkluderet. Konklusionen var, at som enkeltanalyse havde moderat evne til at diagnosticere bakteriæmi. Denne analyse forholder sig ikke til, om kan skelne mellem infektion og inflammation. Den ser kun på om kan diagnosticere bakteriæmi, og derfor er den ikke umiddelbar relevant i forhold til det stillede spørgsmål. Den nyeste metaanalyse fra 27 evaluerede som markør for sepsis hos kritisk syge patienter 27. Ud af 672 abstracts blev 39 studier udvalgt, og efterfølgende blev 21 studier ekskluderet, så 18 studier indgik i metaanalysen. Konklusionen var, at ikke nøjagtig kan skelne sepsis fra SIRS hos kritisk syge voksne patienter. Denne analyse kan for det første ikke se sig fri fra problemet med den manglende golden standard for sepsis. Derudover medtages kun 18 studier ud af 672 referencer, og derfor kan analysen have selektionsbias. Mange studier f.eks. med og sepsis 15

19 fra abdominalt fokus samt og septisk shock udelukkes af uvisse årsager 3. Mange af de medtagne studier er studier, hvor der kun er udført en enkelt måling af, og en enkelt måling er kun repræsentativt for -niveauet det øjeblik og ikke, hvad der sker med over tid. Andre studer har vist at, der er øget risiko for komplikationer og mortalitet, hvis stiger fra den ene til den anden dag 29,3. Derfor kan det være forbundet med fejl at drage konklusioner ud fra enkeltmålinger af. Andre studier Der en lavet en del studier med på intensive patienter 3, 4,9,1,12,13,14,16,17,18,19,2,22,28,31,32,33. Men på grund af forskellige forsøgsdesigns, forsøgspopulationer, forskellige mål med forsøgene samt forskellige resultater er det vanskeligt at uddrage en samlet konklusion. Det er ligeledes vanskeligt ud fra disse studier at besvare det stillede spørgsmål. Studierne har typisk undersøgt, om kan skelne mellem sepsis og SIRS, eller om er en mere specifik markør for hhv. infektion og inflammation end. I nogle studier diskuteres, om skal anvendes ud fra enkelt prøve, f.eks. som ankomstprøve, eller skal analyseres dagligt, og hvad er en passende cut-off værdi for som markør for infektion. Studierne har forskellige konklusioner på, om kan skelne mellem infektion og inflammatoriske tilstande uden infektion. Forskellig definition af infektion i studierne er en mulig fejlkilde, når man ser på, om kan skelne mellem infektion og inflammation 1,12,31. Nogle forsøg har vist, at stiger langt mere ved svære systemiske infektioner end ved infektioner uden systemisk påvirkning 1.. -niveauet kan også afhænge af fokus for infektionen, f.eks. viste et forsøg, at ved endokarditis, stiger ikke 21. Dette kan skyldes, at behandling med antibiotika i studiet var indledt forud for målingen, eller at bakterierne var indkapslet i plaques på klapperne. Flere studier finder, at er en bedre markør for infektion end 3,4,6,12,13,28, men andre studier viser ingen forskel 4,16,31. Der er ligeledes forskellige konklusioner på, om skal bruges som en enkeltanalyse eller måles kontinuerligt. Der er evidens for at ændringer i niveauet kan forudsige mortalitetsrisikoen 1. Det giver også mest mening at kigge på ændringer i -niveauet frem for en enkelt måling, da kan stige under indlæggelse pga. en infektion erhvervet på hospitalet. Der skal også vælges en cut-off værdi for, hvornår der er tale om infektion frem for inflammation. Cut-off værdien afhænger selvfølgelig af, om man ønsker at diagnosticere infektion eller sepsis. Ætiologien for infektion og co-morbiditet spiller også en rolle ved valg af cut-off 8,22. Yderligere afhænger sensitivitet og specificitet af den valgte cut-off værdi 28. Flere studier indikerer, at en cut-off værdi for på lidt over 1 ng/ml er 16

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013

TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013 TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013 Formålet med Sepsispakken tidlig opsporing af sepsis er at sikre tidlig opsporing og effektiv behandling af patienter, som er i risiko for at udvikle livstruende infektioner.

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Intensiv ZIT Benchmark: Outcome I Intensiv ZIT

Intensiv ZIT Benchmark: Outcome I Intensiv ZIT Benchmark: Outcome I Afdelingsoversigt Patienter indlagt 113 47 45 46 54 54 49 39 9 0 0 0 0 343 Patienter udskrevet 105 48 46 44 55 55 47 41 15 0 0 0 0 351 Indlæggelsestid (24 timers perioder) 469,1 248,1

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER

KLINISKE UNDERSØGELSER CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller Notat om fejl i tal for Clostridium difficile d. 19. november 2015 Sammenfatning I september 2015 blev der fundet en fejl i kodningen af HAIBA s case definition, idet enkelte infektioner blev talt dobbelt.

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Intensiv ZIT Benchmark: Outcome I Intensiv ZIT

Intensiv ZIT Benchmark: Outcome I Intensiv ZIT Afdelingsoversigt Patienter indlagt 113 47 45 46 54 54 49 41 53 22 0 0 0 411 Patienter udskrevet 105 48 46 44 55 55 47 43 55 26 0 0 0 419 Indlæggelsestid (24 timers perioder) 469,1 248,1 207,0 175,9 211,4

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Kvalitetsstrategi 2011-2014

Kvalitetsstrategi 2011-2014 Kvalitetsstrategi 2011-2014 Fire indsatser om Patientsikkerhed www.centerforkvalitet.dk Baggrundsmateriale til Sygehusledelsesseminar 5-6. marts 2012 1. WHO s»sikker Kirurgi Tjekliste«Målsætning WHO-tjeklisten

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2014

Nordjysk Praksisdag 2014 Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Notat om sammenhæng mellem

Notat om sammenhæng mellem Bilag 6 Notat om sammenhæng mellem genindlæggelser og nosokomiel infektion ved Overlæge Johan Kjærgaard Marts 8 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* *

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* * Regionshuset Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Tlf. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår (akut

Læs mere

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og

Læs mere

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Risikoscoringssystemer også kaldet "Early Warning Score, hvor patientens vitale parametre måles systematisk (McGaughey, Aldernice et al. 2007) Agenda Baggrund

Læs mere

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Infektionsregistrering

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger

Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger Robert Winding Overlæge ITA Charlotte Mouritsen Kvalitetskonsulent, Staben Program Svær sepsis/sepsis shock har en høj dødelighed! DIAGNOSE HURTIGT

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

11 forskningsprojekter, der ikke angår kliniske forsøg med lægemidler

11 forskningsprojekter, der ikke angår kliniske forsøg med lægemidler Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse spok@sum.dk Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45 7221 6860 info@dketik.dk www.dnvk.dk Redegørelse til Folketingets Sundhedsudvalg om akutforskning 29. april

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Antibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente

Antibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne Infektionstype Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 Anbefalet initial behandling gentamicin

Læs mere

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN SEPTEMBER, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Projektbeskrivelse. Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt

Projektbeskrivelse. Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt Til at få ens projekt godkendt (projekter under studiet, bachelor, speciale, ph.d.) Til at søge

Læs mere

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Michael Smærup, ph.d. studerende, VIA University College Hoftebrud Nogle faldulykker ender med en alvorlig

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering sammenfatning

SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering sammenfatning SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 7(2) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE CASE 3 Side 1 af 8 En 49-årig brandmand indlægges for første gang på hospitalet, pga. tiltagende svaghed, vægttab og udspilen af maven gennem 6 måneder. SYGEHISTORIE Patienten har været aktiv på sit job

Læs mere

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge Akutafdelingen Holbæk Sygehus 1 CV: Søren W Rasmussen Cand. Med; KU 1984. Speciallæge i Ortopædkirurgi 1997. 2002-2007.

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard 1a. Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer efter symptomdebut. Proces Mindst

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Det fokuserede kliniske spørgsmål

Det fokuserede kliniske spørgsmål UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

Forskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow

Forskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Forskningsopgave Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Marts 2011 Introduktion. Mænd, der henvender sig hos praktiserende læge med urethritissymptomer;

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Information om inderlårsplastik

Information om inderlårsplastik Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse

Læs mere

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger

Læs mere

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Resultater af undersøgelsen Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger/afsnit - et pilotprojekt om løbende monitorering af den

Resultater af undersøgelsen Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger/afsnit - et pilotprojekt om løbende monitorering af den Resultater af undersøgelsen Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger/afsnit - et pilotprojekt om løbende monitorering af den patientoplevede kvalitet på sygehusene i Region Hovedstaden Enheden

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety)

Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety) Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety) Patientsikkerhedstemadag Hospitalsenheden Vest d. 10. april 2014 www.regionmidtjylland.dk Hvorfor er det aktuelt at drøfte

Læs mere

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Sundhedsfagligt indhold (SFI)

Sundhedsfagligt indhold (SFI) Sundhedsfagligt indhold (SFI) - den bløde ende af informationsarkitektur i sundheds-it Gert Galster SFI i EpjObservatoriets statusrapport 2004 SFI er skabeloner til dokumentationsstøtte, processtøtte og

Læs mere

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom En ny biomarkør afslører hjerneforandringer

Læs mere