SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning"

Transkript

1 O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj 28 Neurointensivt afsnit 293 Neuroanæstesiologisk klinik, Rigshospitalet 1.1

2 Resumé Procalcitonin () er et lille polypeptid. Under normale forhold er der et meget lavt niveau af i blodet. Det har gennem de sidste 15 år vist sig, at kan stige ved infektion og også ved visse inflammatoriske tilstande uden infektion. Forsøg har vist, at er særligt associeret til alvorlig systemisk infektion. På Rigshospitalet har man siden 21 målt på patienter med sepsis eller med mistanke om sepsis. I maj 27 målte man på alle nyindlagte patienter på Rigshospitalets neurointensive afsnit. Ud af samtlige indlagte patienter blev syv patienter indlagt pga. spontant opstået subaraknoidal blødning (SAH). En SAH udløser et systemisk respons med en tilhørende stigning i infektions-/inflammationsmarkøren C-reaktivt protein (). Hos patienter med SAH kan det være svært at skelne en tilkommende infektion fra den foreliggende inflammatoriske tilstand, pga. at allerede er forhøjet. Denne opgave undersøger, om kan bruges til skelne mellem infektion og inflammation hos patienter med SAH. Ud fra litteraturen om og intensive patienter er det endnu ikke entydigt besvaret, om kan anvendes til at skelne mellem infektion og inflammatoriske tilstande uden infektion, og derfor er det ud fra litteraturen ikke muligt at besvare, om kan bruges til at skelne mellem infektion og inflammation hos SAH-patienter. Målingerne fra Rigshospitalet indikerer, at kan bruges til at skelne mellem infektion og det inflammatoriske respons hos SAHpatienter, idet forbliver lav hos flere patienter trods SAH.

3 Indholdsfortegnelse RESUMÉ INTRODUKTION... 1 PROBLEMFORMULERING... 2 LITTERATURSØGNING... 2 BAGGRUND... 3 HVAD SKAL EN MARKØR FOR INFEKTION KUNNE... 3 ANDRE MARKØRER FOR INFEKTION... 4 HVAD SKER VED SEPSIS OG SIRS (SYSTEMISK INFLAMMATORISK RESPONS SYNDROM)... 4 HVAD VIDES OM... 5 HVAD SKER VED EN SAH... 6 METODE OG MATERIALE... 7 RESULTATER... 8 DISKUSSION OG SAH GENNEMGÅET UD FRA LITTERATUREN OG SAH GENNEMGÅET UD FRA RIGSHOSPITALETS MÅLINGER KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG 1 TABELLER BILAG 2 SYGEHISTORIER

4 Introduktion Procalcitonin () er et lille polypeptid. Under normale forhold er der et meget lavt niveau af i blodet. I starten af 199 erne opdagede man, at i blodet steg ved infektion. I de følgende år viste det sig, at stigning i er særligt associeret til svære systemiske infektioner, men at også kan stige ved nogle inflammatoriske tilstande uden infektion. Hidtil har den mest udbredte markør for infektion været C-reaktivt protein (). Flere studier har forsøgt at belyse, om er en mere specifik markør for infektion end. Er dette tilfældet, kan man forestille sig, at måling af bliver et standardredskab i behandling af patienter med mistænkt eller kendt infektion. Dette er interessant i forhold til neurointensive patienter. Hos disse er identifikation og behandling af infektion særlig væsentlig, da prognosen ved cerebral iskæmi forværres ved hypertermi, der næsten altid optræder ved systemisk infektion. Derudover forlænges indlæggelsestiden ved komplicerende infektioner. Det ville være er stort fremskridt, hvis man havde en parameter, der specifikt kunne identificere en begyndende eller igangværende infektion fra den inflammatoriske tilstand, der altid ses som følge af en cerebral katastrofe som f.eks. traume eller spontan blødning. Indtil videre er det alment anerkendt, at er en anvendelig markør i forbindelse med alvorlig sepsis eller septisk shock 1. En stor del af patienterne på neurointensive afdelinger er indlagt pga. hovedtraumer eller intrakranielle blødninger. En del af disse har spontant opstået subaraknoidal blødning (SAH) som følge af et bristet aneurisme. Patienter med spontan SAH har generelt en dårlig prognose med stor morbiditet og høj mortalitet. Efter en SAH som følge af et bristet aneurisme ses et inflammatorisk respons, hvor der bl.a. ses en stigning i 2. Patienter med spontan SAH er præget af bevidsthedsændringer og har ofte systemisk påvirkning som f.eks. pulmonal og kardiel instabilitet. De kan få infektioner via katetre eller respiratorbehandling, oftest pneumonier. Det vil derfor have betydende behandlingsmæssige konsekvenser, hvis man finder en markør, der kan skelne mellem patienter med infektion og patienter med det inflammatoriske respons, der altid ses ved SAH. Der findes indtil videre kun ét studie, hvor man specifikt har målt hos patienter med spontan SAH 3. 1

5 Det er endnu kun få steder i Danmark, hvor man rutinemæssigt måler. Men på Rigshospitalets multidiciplinære intensive klinik har man siden 21 målt hos patienter med sepsis. I maj måned 27 målte man på Rigshospitalets neurointensive afsnit på alle patienter, hvoraf en del var indlagt med spontan SAH, med det formål at afklare, om kunne bruges som markør for at skelne mellem infektion og inflammation. Det er baggrunden for denne OSVAL 2 opgave. Problemformulering Kan bruges til at skelne mellem infektion og inflammation hos patienter med spontant opstået subaraknoidal blødning? Denne OSVAL 2 opgave vil forsøge at besvare det stillede spørgsmål, dels via en litteraturgennemgang, og dels ved at inddrage målingerne fra Rigshospitalets neurointensive afsnit. I første del af opgaven gennemgås baggrunden for som paraklinisk måling for infektion og det inflammatoriske respons, der ses ved en spontan SAH. Derefter diskuteres om kan bruges som klinisk relevant markør for inflammation og/eller infektion hos patienter med SAH pga. et spontant bristet aneurisme, og om kan bruges i monitoreringen af det kliniske forløb ved SAH. Dette gøres ud fra litteraturen, med fokus på to studier med samt de metaanalyser, der er lavet om. Endeligt inddrages målingerne fra Rigshospitalets neurointensive afsnit. Litteratursøgning Søgning blev foretaget via PubMed. Søges der på procalcitonin fås 138 hits. Herefter blev søgningen målrettet ved at kombinere ordet procalcitonin med relevante søgeord. Procalcitonin kombineret med Trauma gav 68 hits, med Intensive Care Unit (ICU) 52 hits, med Brain 3 hits, med Denmark 3 hits, med Neuro 2 hits og med Subarachnoid 1 hit. Ved gennemgang af de fundne abstracts blev de mest relevante artikler valgt ud, dog var der otte artikler, som det ikke var muligt at fremskaffe uden betaling. En enkelt artikel blev fundet ved at google 2

6 procalcitonin kombineret med Ugeskrift for Læger. Der er også fundet viden om på hjemmesiden der bestyres af firmaet BRAHMS. Baggrund For at kunne svare på det stillede spørgsmål, er det nødvendigt at forstå, hvad en markør for infektion skal kunne. Det er yderligere nødvendigt, at vide hvad er og at kende s egenskaber, for at kunne afgøre om opfylder kravene for en markør. For at kunne afgøre om kan bruges i forhold til SAH, skal kroppens respons på SAH kendes. Hvad skal en markør for infektion kunne Der er flere kriterier, som en markør skal opfylde, for at være optimal i forhold til at skelne mellem infektion og inflammation uden infektion. Den skal stige hurtigt efter infektion er opstået, den skal være sensitiv nok til at opdage infektion uden eller med meget få kliniske manifestationer, den skal have høj sensitivitet (den skal stige relativt mest ved infektion i forhold til inflammation), den skal have høj specificitet (den må ikke stige ved ikke-infektiøse tilstande, der udløser inflammation), den skal være let at måle, den skal være billig at udføre, den skal være stabil i blodprøver, der skal komme hurtigt svar og den skal være prognostisk signifikant 4,5,6. Faktaboks Vigtige egenskaber ved en markør for infektion: Den skal have et hurtigt respons på infektion Den skal have høj sensitivitet - sensitivitet: sandt positive prøvesvar ud af alle prøvesvar hos patienter med infektion Den skal have høj specificitet - specificitet: sandt negative prøvesvar ud af alle prøvesvar hos patienter uden infektion Den skal være prognostisk signifikant Den helt optimale markør skal kunne ændre den kliniske beslutning 7, men i de fleste tilfælde skal en paraklinisk markør opfattes som en hjælp til klinikken. Hvor mange af disse krav opfylder vides endnu ikke, men kan måles forholdsvis let ud fra en blodprøve via et immunoassay, og selvom den er dyrere at udføre end en 3

7 måling, koster det kun omkring 6 kr. for selve analysen (ekslusiv laborantløn m.m.) 1,8. Andre markører for infektion Den mest udbredte markør for infektion er. er et akutfase protein, der produceres i leveren som respons på inflammation og dermed også infektion. stiger ved infektion, men også ved en række systemisk inflammatoriske tilstande uden infektion. Dog vil en hurtig stigning til et højt niveau som regel skyldes infektion. Men er altså ikke specifikt for infektion 1. En stigning i kan derfor kun anvendes som et supplement til den kliniske vurdering. En anden almindelig anvendt parameter for infektion er måling af leukocytter med differentialtælling. Antallet af leukocytter stiger som respons på infektion, men det kan også stige ved inflammation uden infektion. En differentialtælling kan ved kvantitativt at skelne mellem typer af mononukleære celler indikere, om infektionen skyldes bakterier eller virus. Den sidste af de almindeligt målte inflammations-/infektionsparametre er central temperaturmåling. Temperaturen kan stige ved infektion og inflammation. Den stiger oftest mest ved infektion, og derved kan temperaturmålinger medvirke til at identificere infektion. Hvad sker ved sepsis og SIRS (systemisk inflammatorisk respons syndrom) Sepsis og SIRS er en videreudvikling af hhv. systemisk infektion og systemisk inflammation uden infektion. Næsten alle patienter med cerebral katastrofe vil udvikle systemisk inflammation, og de fleste vil udvikle SIRS. For at vide hvilken behandling, der skal iværksættes, er det essentielt at vide, om SIRS skyldes traumet, eller om det skyldes infektion (og traumet), og der således er tale om sepsis. Faktaboks SIRS (systemisk inflammatorisk respons syndrom): Mindst to af følgende kriterier: Temperatur over >38 C eller <36 C Puls >9 slag/min Respirationfrekvens >2/min eller PaCO 2 <32 mmhg Leukocyttal > /l, <4 1 9 /l eller >1% stavkernede granulocytter Sepsis: SIRS pga. infektion eller mistænkt infektion 4

8 De fleste af de studier, der har undersøgt, om det, ud fra, er muligt at skelne mellem infektion og inflammation, ser på, om kan bruges til at skelne mellem sepsis og SIRS. Hvis skal kunne bruges til generelt at skelne mellem infektion og inflammation, skal den også kunne bruges til at differentiere mellem sepsis og SIRS. For at skal kunne anvendes til at skelne mellem sepsis og SIRS, skal være signifikant forhøjet ved sepsis i forhold til ved SIRS. I nogle situationer er der ikke stor klinisk forskel på om, diagnosen bliver SIRS eller sepsis. I nogle tilfælde stilles diagnosen sepsis efter en enkelt klinikers vurdering af, om der er infektion eller ikke hos en patient med SIRS. Derfor arbejdes i øjeblikket på at ændre grundlaget for sespsisdiagnosen for at gøre diagnosen mere sikker. Det nye forslag kaldes PIRO (Predisposition, Infection, Response, Organ dysfunction), og det forsøger at integrere en række nye parametre. Det er blevet foreslået, at skal indarbejdes som en parameter, men det afhænger af om, der bliver enighed om, hvorvidt kan skelne mellem infektion og inflammation 8,9. Hvad vides om er et polypeptid, der består af 116 aminosyrer. Man troede tidligere, at det var et forstadium til calcitonin, der produceres i gl. thyroidea. Det har imidlertid vist sig, at kan produceres af mange typer væv uden for gl. thyroidea, såfremt der foreligger en inflammatorisk tilstand med eller uden infektion. Indtil videre kender man ikke s præcise rolle i dette inflammatoriske respons. Mængden af i blodbanen er normalt under,5 ng/ml 1,8,1. Forsøg har vist, at efter indgift af f.eks. endotoxiner ses allerede efter 2-3 timer en stigning i, og efter ca. 12 timer nås et maksimum, der holder sig konstant i op til 48 timer, hvorefter det falder til udgangsværdien over de følgende døgn 8. Halveringstiden har vist sig at være ca. 24 timer 1,8,1. Faktaboks i blodet er under normale forhold under,5 ng/ml har en halveringstid på ca. 24 timer stiger altid ved alvorlig systemisk infektion kan stige ved nogle systemisk inflammatoriske tilstande uden infektion 5

9 Grunden til at er interessant, er at de mest anvendte parakliniske markører for infektion er relativt uspecifikke og også kan stige ved inflammatoriske tilstande uden infektion. kan ligeledes stige både ved infektion og inflammation uden infektion, men man håber, at den, i forhold til de andre markører, stiger relativt langt mere ved infektion. stiger hurtigt ved infektion, og falder efter korrekt antibiotisk behandling, med en halveringstid tilsvarende 11. Ved enten forkert antibiotisk behandling eller ved øgning af infektion af andre grunde, holder sig på et højt niveau eller stiger yderligere. Nogle forsøg har vist, at falder hurtigere end på trods af de ens halveringstider 12,13,14. stiger ved alvorlige systemiske infektioner, og forsøg har vist stigninger til meget høje værdier under disse forhold 13,15,16,17,18. Andre forsøg har påvist stigninger i ved en række tilstande både med og uden infektion, f.eks. kardiogent shock, pankreatitis, store operationer, traumer, brandskader, sepsis og MODS (multiple organ dysfunction) 12,14,19. En del studier har med vekslende resultater undersøgt, om kan skelne mellem infektion og inflammation 3,12,17,18,19,2,21,22. Nogle studier undersøger videre, hvilken cut-off værdi, der skal bruges for i forhold til, om den er diagnostisk enten for infektion eller sepsis 8,18,21,22. På Rigshospitalet bruges en cutoff værdi for infektion på,5 ng/ml, og hvis stiger til over 2 ng/ml skal patienten følges. Hvad sker ved en SAH Subaraknoidalblødninger opstår enten på traumatisk basis eller spontant. 8 % af de nontraumatiske SAH skyldes et spontant bristet aneurisme 23. I det følgende refererer SAH udelukkende til SAH opstået som følge af et spontant bristet aneurisme. SAH er forbundet med en mortalitet på ca. 4 %, hvoraf 12 % dør inden man kan nå at iværksætte behandling, og andre 25 % dør indenfor de første 24 timer 24,25. Derudover er SAH forbundet med mange komplikationer og en meget høj morbiditet. Mange af patienterne udvikler systemiske komplikationer, f.eks. kardiel instabilitet, særligt artymier, mens andre udvikler oxygeneringsbesvær og enkelte lungeødem 2,24. Forløbet efter SAH er præget af karakteristiske komplikationer. Op mod halvdelen af patienterne udvikler vasospasmer i hjernearterierne. Der er væsentligt øget risiko for cerebral iskæmi i forbindelse med vasospasmer, og morbiditeten samt mortalitet hos patienter med vasospasmer er øget 2,25. Ca. 2 % af patienterne med SAH udvikler hydrocefalus og omkring 7 % oplever reblødninger inden aneurismet lukkes. Mange patienter udvikler pneumoni (ofte respiratorassocieret pneumoni) eller kateterrelaterede infektioner. En del af 6

10 patienterne oplever nogle uger forud for blødningen en episode med lettere hovedpine formentligt som følge af en såkaldt warning leak. Alle patienter med blødning har stor risiko for reblødning, hvis aneurismet ikke lukkes 2. Under 25 % kommer sig komplet ovenpå en SAH, og da SAH generelt rammer midaldrende erhvervsaktive personer, er tilstanden forbundet med mange tabte arbejds- og leveår. Derfor er der meget at redde, hvis man kunne forebygge nogle af de mange komplikationer 23,24. Ved en SAH udløses et systemisk inflammatorisk respons, og hos nogle udvikles regelret SIRS. Hvis den inflammatoriske tilstand kompliceres af infektion, kan der udvikles sepsis. Inflammationen giver sig udtryk i feber, leukocytose og stigning af de akutte fasereaktanter. Desuden sker en sympatisk aktivering, hvilket medfører øget produktion noradrenalin i op til en uge efter blødningen. Forsøg har vist, at der sker en stigning i, der når et maksimum i løbet af 72 timer og derefter langsomt falder men stadig er øget efter en uge 2. Faktaboks: SAH har en mortalitet på 4 % SAH-patienter har mange komplikationer og høj morbiditet SAH udløser et systemisk inflammatorisk respons SAH udløser en stigning i Der er flere aspekter, der er interessante i forhold til og SAH. Da forsøg har vist, at stiger ved forskellige inflammatoriske tilstande, kan man forestille sig, at det ligeledes er tilfældet ved en SAH. Måske kan i højere grad end de almindeligt målte markører bruges til at differentiere imellem infektion og inflammation hos SAH-patienter, og måske kan forudsige risikoen for udvikling af komplikationer hos patienter med SAH. Metode og Materiale I maj måned 27 målte man, i samarbejde med overlæge Michael Tvede fra Klinisk Mikrobiologisk afdeling på Rigshospitalet, og på alle patienter, der blev indlagt på Rigshospitalets neurointensive afsnit. blev som udgangspunkt målt 7

11 ved ankomst og de følgende seks døgn, i alt syv målinger. I alt blev der indlagt 39 intensive patienter i løbet af maj måned. Efter gennemgang af alle patienterne viste det sig, at 14 patienter var blevet indlagt med SAH, men at der kun var syv patienter med spontan opstået SAH. Ved gennemgang af de syv patienter med spontan SAH, viste det sig, at og ikke var målt ens antal gange, der var sprunget nogle dage over og patienterne var ikke fulgt i lige lang tid (se bilag 1). For at kunne sammenligne målinger med det kliniske forløb, og for at se om dette kan give en indikation i retning af- eller bekræftelse af fund fra andre forsøg, er vedlagt en kort gennemgang af samtlige syv patienter (se bilag 2). Resultater Af de syv patienter udviklede de fire infektion. Alle fire fik behandling med antibiotika under diagnosen pneumoni. Kun tre af dem fik diagnosen verificeret mikrobiologisk. Hos den sidste blev pneumonidiagnosen aldrig mikrobiologisk verificeret, men der blev fundet stafylokokker i cerebrospinalvæsken. Ingen af patienterne fik stillet diagnosen sepsis. Graf 1 - Kvinde ,9 9,8 8,7 7,6,5, ,3 3,2 2, Dage 8

12 Patienten havde ictus svarende til dag og fik ingen antibiotika. Da der efter dag 4 ikke var tegn på infektion, blev patienten flyttet fra det intensive afsnit. Graf 2 - Mand ,9 9,8 8,7 7,6,5, ,3 3,2 2, Dage Patienten havde ictus dag 1 og fik ingen antibiotika. Da der efter dag 3 ikke var tegn på systemisk påvirkning eller infektion, blev patienten flyttet fra det intensive afsnit. Graf 3 - Mand 58 1,9,8,7,6,5,4,3,2, Dage 9

13 Patienten havde ictus dag 1 og fik antibiotika fra dag 2 pga. mistanke om pneumoni. Pneumoni verificeret mikrobiologisk dag 5. Graf 4 - Mand , , , Dage Patienten fundet bevidstløs dag 1. Der blev givet fik antibiotika fra indlæggelsen pga. mistanke om pneumoni. Verificeret mikrobiologisk dag 7. Graf 5 - Kvinde 47 1,9,8,7,6,5,4,3,2, Dage 1

14 Patienten havde ictus svarende til dag. Der blev givet antibiotika fra dag 2 pga. forhøjet. Dagen efter skift i antibiotika pga. mistanke om pneumoni. Verificeret mikrobiologisk dag 6. Graf 6 - Kvinde ,9 9,8 8,7 7,6,5, ,3 3,2 2, Dage Patienten have ictus dag 1. Der blev ikke givet antibiotika. Patienten blev flyttet fra det intensive afsnit efter dag 4. Graf 7 - Mand ,9 9,8 8,7 7,6,5, ,3 3,2 2, Dage 11

15 Patienten have ictus svarende til dag. Der blev givet antibiotika fra dag 2 pga. mistanke om pneumoni. Yderligere antibiotika fra dag 4 pga. bakterier i spinalvæsken. Dag 7 behandling seponeret. Dag 1 ad mortem. Diskussion En vurdering af som anvendelig paraklinisk undersøgelse ved et SAH patientforløb kræver, at man fastslår, hvad kan og ikke kan anvendes til i klinisk brug. Da der ikke findes meget materiale, der specifikt omhandler og SAH, er det relevant at se på, om den eksisterende viden om på nuværende tidspunkt kan overføres til SAH-patienter, eller om der kræves nye studier. og SAH gennemgået ud fra litteraturen En sammenligning af de ca. 2 væsentligste studier om som infektiøs eller inflammatorisk markør med henblik på en overordnet konklusion er overordentlig vanskelig. Studierne har forskellige forsøgsdesign, forskellige populationer samt forskellige mål. Der er lavet fire metaanalyser om som markør for infektiøse og inflammatoriske tilstande, men de inddrager hver især forholdsvis få studier 5,6,26,27. Studie med og SAH Der findes kun et studie, der direkte beskæftiger sig med og SAH. Studiet er et prospektivt studie fra 24 og beskæftiger sig med og som markør for sepsis og prognose hos neurointensive patienter. 62 patienter med enten traumatisk hovedskade eller SAH blev fulgt i syv døgn. og blev målt på dag, 1, 4, 5 6 og 7 3. Studiet ville bl.a. undersøge incidensen af SIRS og sepsis hos de to grupper af patienter, samt om og kunne skelne mellem SIRS og sepsis i de to grupper. 39 patienter havde traumatisk hovedskade, og heraf udviklede 18 SIRS og 12 sepsis. 23 patienter havde SAH, og heraf udviklede 17 SIRS og to sepsis. Dødeligheden i de to grupper var hhv. 31 % og 26 %. 77 % af patienterne med hovedtraume og 83 % med SAH udviklede enten SIRS eller sepsis. Der var en signifikant øgning af fra lette hovedtraumer og til moderate og svære hovedtraumer. Der var en tendens til at, men ikke, kunne skelne mellem ikke-sirs, SIRS og sepsis, men tallene var ikke signifikante. Hverken eller var sensitive eller specifikke nok til at forudsige mortaliteten, men der var en ikke-signifikant tendens til, at var en 12

16 bedre markør for mortalitet end. Overordnet viser studiet en høj rate af SIRS hos neurointensive patienter. Studiet fandt ikke en signifikant forskel på ved SIRS og sepsis, og kun to patienter med SAH udviklede sepsis. Studiet har en række problemer, der gør det mindre anvendeligt i forhold til denne opgave: Der skelnes ikke mellem hovedtraume og SAH, når der ses på, om og kunne skelne mellem ikke-sirs, SIRS og sepsis. Det angives ikke, hvilke niveauer af hhv. og, der var i de to patientgrupper ved de tre tilstande. Det ville være en fordel i forhold til denne opgave, hvis der var differentieret mellem de to patientgrupper. I studiet måles på dag, 1, 4, 5, 6 og 7. Der gives ingen forklaring på, hvorfor de undlader at måle på dag 2 og 3. Patienterne deles op i ikke-sirs, SIRS og sepsis ud fra klinikken, og det -niveau, der bruges hos hver patient, er et gennemsnit af de seks målinger. Det kan diskuteres, om et gennemsnit er den bedste måde at definere et -niveau ud fra. Men burde formodentligt se på den maksimale værdi af eller på ændringer i -niveauet. Endelig er 62 patienter en forholdsvis lille forsøgspopulation, særligt når kun to patienter med SAH udviklede sepsis. Forfatterne nævner selv, at det er potentielt problematisk, at forsøget kun løb over syv dage, idet patienterne kunne udvikle sepsis senere. Yderligere nævner de, at der ikke findes en golden standard for infektion. En dyrkning hos en inficeret patient kan være negativ, pga. lille grad af bakteriæmi eller pga. at bakteriæmien ikke er konstant. Omvendt kan dyrkningen være kontamineret og fejlagtigt give indtryk af, at patienter er inficeret 1. Mange forfattere til studier, der omhandler og sepsis nævner, at der ligeledes ikke findes nogen golden standard til definition af sepsis 6,1,28,29. I tilfælde, hvor der ikke foreligger dyrkningssvar, er det den enkelte klinikers vurdering, der afgør, om en patient diagnosticeres med sepsis eller med SIRS. Det kan selvsagt være forbundet med fejlskøn. Studie med og mortalitet Et af de største studier med og intensive patienter er lavet på Rigshospitalets multidiciplinære intensive klinik i Det beskæftiger sig ikke direkte med, om kan skelne mellem infektion og inflammation, men med i relation til mortalitet. Det er relevant i forbindelse med dette studie, da det undersøger s egenskaber, samt belyser, hvordan skal bruges i klinikken. 13

17 Studiet er et af de største af samtlige studier vedrørende og intensive patienter. Studiet undersøgte, om enten det maksimale niveau af eller -ændringer fra dag til dag kunne forudsige mortaliteten hos kritisk syge patienter. 472 patienter indgik i forsøget. Primærmålet var mortaliteten efter 9 dage. Sekundære mål var mortalitet under indlæggelse og efter 3 dage. Kun ni patienter med neurologiske eller neurokirurgiske problemstillinger indgik i forsøget. Mortaliteten efter 9 dage var 35,6 %, efter 3 dage 28,8 % og under indlæggelse 19,1 %. Både det maksimale niveau af samt de tilfælde, hvor var over 1 ng/ml og den følgende dag steg yderligere, kunne uafhængigt af hinanden forudsige mortaliteten. Hverken ændringer i eller maksimale niveauer af og leukocytter kunne forudsige mortaliteten. Mortaliteten var højere ved flere dages stigning i og lavere ved faldende værdier eller værdier under 1 ng/ml. Den første -måling kunne ikke forudsige mortaliteten, og mortaliteten var meget lav hos patienter med et maksimalt niveau under 1 ng/ml i forhold til dem med et maksimalt niveau over 1 ng/ml. blev i dette studie målt dagligt, og man så dels på det maksimale niveau af og dels på ændringer i hos de enkelte patienter. Problemet med diagnosticering af infektion og sepsis undgås ved at se på mortalitet. Men som forfatterne nævner, blev 92 patienter ikke medtaget i studiet, da de enten døde eller blev udskrevet før blev målt. Dette kan give en skævvridning af resultatet. Metaanalyser De fire metaanalyser ser på som markør for infektion med forskellige konklusioner. Den første metaanalyse er fra 24, og den forsøgte at evaluere nøjagtigheden af - og -niveauer som diagnose for bakteriel infektion 5. Ud af 351 publikationer blev 12 studier, der involverede patienter fra alle aldersgrupper, og som prospektivt og samtidigt evaluerede og som markører hos hospitaliserede patienter, inkluderet i metaanalysen. Analysens konklusion var, at -niveauer var mere nøjagtige markører end -niveauer til at skelne mellem bakterielle infektioner og ikke-infektiøse årsager til inflammation. 14

18 Forfatterne skriver, at få af de inddragne studier skriver om blinding, og derfor er det muligt at metaanalysen medtager studier med bias 5. Andre kritikpunkter til denne metaanalyse er, at den inddrager få studier, den inddrager både studier på børn og voksne, og den inddrager også ikke-intensive patienter 6. Derfor er det vanskeligt umiddelbart at overføre konklusionen til intensive voksne patienter. En metaanalyse fra 26 forsøgte at se på som diagnostisk test for sepsis ved forskellige alvorlige tilstande hos voksne 6. Ud af 137 referencer endte 25 studier med at indgå i metaanalysens beregninger. Konklusionen på analysen var, at var en anvendelig diagnostisk markør hos alvorligt syge patienter for sepsis, alvorlig sepsis og septisk shock, og at var en bedre markør for disse end. Her kommenterer forfatterne ligeledes, at der ikke oplyses om blinding i mange forsøg lavet med. I mange af studierne mangler angivelser af hvilke test, der bruges til at bestemme, samt hvem der udfører dem. Forfatterne nævner også det generelle problem ved metaanalyser, at der er risiko for publikationsbias 6. En anden metaanalyse fra 26 forsøgte at evaluere som diagnostisk test for bakteriæmi hos patienter indlagt på intensive afdelinger 26. Ud af 348 studier blev 17 studier inkluderet. Konklusionen var, at som enkeltanalyse havde moderat evne til at diagnosticere bakteriæmi. Denne analyse forholder sig ikke til, om kan skelne mellem infektion og inflammation. Den ser kun på om kan diagnosticere bakteriæmi, og derfor er den ikke umiddelbar relevant i forhold til det stillede spørgsmål. Den nyeste metaanalyse fra 27 evaluerede som markør for sepsis hos kritisk syge patienter 27. Ud af 672 abstracts blev 39 studier udvalgt, og efterfølgende blev 21 studier ekskluderet, så 18 studier indgik i metaanalysen. Konklusionen var, at ikke nøjagtig kan skelne sepsis fra SIRS hos kritisk syge voksne patienter. Denne analyse kan for det første ikke se sig fri fra problemet med den manglende golden standard for sepsis. Derudover medtages kun 18 studier ud af 672 referencer, og derfor kan analysen have selektionsbias. Mange studier f.eks. med og sepsis 15

19 fra abdominalt fokus samt og septisk shock udelukkes af uvisse årsager 3. Mange af de medtagne studier er studier, hvor der kun er udført en enkelt måling af, og en enkelt måling er kun repræsentativt for -niveauet det øjeblik og ikke, hvad der sker med over tid. Andre studer har vist at, der er øget risiko for komplikationer og mortalitet, hvis stiger fra den ene til den anden dag 29,3. Derfor kan det være forbundet med fejl at drage konklusioner ud fra enkeltmålinger af. Andre studier Der en lavet en del studier med på intensive patienter 3, 4,9,1,12,13,14,16,17,18,19,2,22,28,31,32,33. Men på grund af forskellige forsøgsdesigns, forsøgspopulationer, forskellige mål med forsøgene samt forskellige resultater er det vanskeligt at uddrage en samlet konklusion. Det er ligeledes vanskeligt ud fra disse studier at besvare det stillede spørgsmål. Studierne har typisk undersøgt, om kan skelne mellem sepsis og SIRS, eller om er en mere specifik markør for hhv. infektion og inflammation end. I nogle studier diskuteres, om skal anvendes ud fra enkelt prøve, f.eks. som ankomstprøve, eller skal analyseres dagligt, og hvad er en passende cut-off værdi for som markør for infektion. Studierne har forskellige konklusioner på, om kan skelne mellem infektion og inflammatoriske tilstande uden infektion. Forskellig definition af infektion i studierne er en mulig fejlkilde, når man ser på, om kan skelne mellem infektion og inflammation 1,12,31. Nogle forsøg har vist, at stiger langt mere ved svære systemiske infektioner end ved infektioner uden systemisk påvirkning 1.. -niveauet kan også afhænge af fokus for infektionen, f.eks. viste et forsøg, at ved endokarditis, stiger ikke 21. Dette kan skyldes, at behandling med antibiotika i studiet var indledt forud for målingen, eller at bakterierne var indkapslet i plaques på klapperne. Flere studier finder, at er en bedre markør for infektion end 3,4,6,12,13,28, men andre studier viser ingen forskel 4,16,31. Der er ligeledes forskellige konklusioner på, om skal bruges som en enkeltanalyse eller måles kontinuerligt. Der er evidens for at ændringer i niveauet kan forudsige mortalitetsrisikoen 1. Det giver også mest mening at kigge på ændringer i -niveauet frem for en enkelt måling, da kan stige under indlæggelse pga. en infektion erhvervet på hospitalet. Der skal også vælges en cut-off værdi for, hvornår der er tale om infektion frem for inflammation. Cut-off værdien afhænger selvfølgelig af, om man ønsker at diagnosticere infektion eller sepsis. Ætiologien for infektion og co-morbiditet spiller også en rolle ved valg af cut-off 8,22. Yderligere afhænger sensitivitet og specificitet af den valgte cut-off værdi 28. Flere studier indikerer, at en cut-off værdi for på lidt over 1 ng/ml er 16

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse Tværsektoriel Forskningsenhed Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse Oktober 2015 Titel: Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. marts 2014 Sag 89/2012 (1. afdeling) A (advokat Birgitte Pedersen) mod Patientskadeankenævnet (kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl Jensen) I tidligere instans

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Titel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi

Titel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi Titel Definition a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode b. Forekomst c. Ætiologi d. Patogenese Diagnose a. Symptomer b. Kliniske fund c. Parakliniske fund d. Differential diagnoser Prognostiske faktorer Behandling

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

Prognosticering!af!cerebralt!udkomme!hos! patienter!med!manglende!opvågning!efter! hjertestop

Prognosticering!af!cerebralt!udkomme!hos! patienter!med!manglende!opvågning!efter! hjertestop Prognosticeringafcerebraltudkommehos patientermedmanglendeopvågningefter hjertestop udarbejdetafenarbejdsgruppenedsataf DanskSelskabforAnæstesiologiogIntensivMedicin(DASAIM) ogdanskselskabforintensivterapi(dsit)

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark TBE-fund i Danmark Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark Første tilfælde af TBE i DK 1953 Ugeskrift for læger 125:32:1098-1104 (1963) Baggrund for Freundts

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd Den sunde skede baggrundsviden og gode råd De almindeligste gener fra skeden er kløe, klart udflåd, ildelugtende udflåd (fiskeagtig) og tørhed. Alle kvinder kender disse generende forhold, og for nogle

Læs mere

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION Formålet med donordetektion er: At optimere udnyttelsen af det foreliggende donorpotentiale Konstant fokus fra Afdelingsledelse støtte afdelingens undervisning og procedurer NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR

Læs mere

ALPE Essential - Mermaid Care A/S

ALPE Essential - Mermaid Care A/S Tænk hvis Tænk hvis du selv kunne udføre lungefunktionsundersøgelser målrettet anæstesiens udfordringer og problemstillinger omkring patientens præoperative oxygeneringsevne? Traditionelle lungefunktionsundersøgelser

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017.

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017. København d. 22.september 2011 Til Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Islands Brygge 67 2300 S E-post: Info@sst.dk Høringssvar fra i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL 2014 Kharikhola Health Camp af Sabina Rolsted Kære medlem. Dit bidrag var medvirkende til afholdelsen af en succesfuld 2014 Kharikhola Health Camp! Lejren blev afholdt fra den 14. april til den 20. april

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr KAMPAGNER OG PROJEKTER SLUTRAPPORT til DDD Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr J. nr.: 2013-13-795-00007

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER Anvendelse af brugerdreven innovation i forbindelse med udvikling af elektroniske plejeplaner til kritisk syge patienter på intensivafdelinger i Danmark BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER René

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst.

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Kontaktperson: Marianne Steding-Jessen, direkte 3348 7575 Baggrund Der eksisterer ikke et landsdækkende register

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere