Re-eksamen/Syge-eksamen 6. semester (med svar) Sommer 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Re-eksamen/Syge-eksamen 6. semester (med svar) Sommer 2005"

Transkript

1 Re-eksamen/Syge-eksamen 6. semester (med svar) Sommer 2005 TEMA A. Infektionssygdomme og mikrobiologi Infektionssygdomme 19-årig kvinde, tidligere rask. Efter studentereksamen rejst seks måneder i Indien og Nepal uden medicinske problemer. Én uge efter hjemkomsten halsgener med synkesmerter og feberfornemmelse. Efter tre dage set af egen læge, der finder tegn på halsbetændelse og udskriver et penicillinpræparat. To dage senere fortsat febril, hvorfor hun indlægges. Hér findes almentilstanden let påvirket, temperatur 38,3 0 C. Fauces er præget af diffus rødme og der er belægninger på begge tonsillejer. Desuden ømme, hævede glandler submandibulært. I øvrigt normal objektiv undersøgelse. 1. Angiv mindst 3 differentialdiagnostiske overvejelser. (Svar: Streptokok tonsillit, mononukleose, virus tonsillit, difteri, akut HIV) 2. Angiv mindst 8 parakliniske undersøgelser du vil ordinere. (Svar: Hb, L+D, (leucocyt + diff.) trombocytter, levertal, CRP, svælgpodning til bakteriedyrkning, strept.a-test, mundskyl til virusundersøgelse (influenza, parainfluenza, adenovirus), EBV (Epstein-Barr virus) og CMV (cytomegalovirus)serologi, monospot) 3. Hvilke fund vil betyde, at der startes antibiotisk behandling? Begrund svaret. (Svar: Penicillin ved positiv strep. A test eller dyrkning) 4. Der findes påvirkede levertal (ALAT 250). Hvilke infektioner tyder dette på? (Svar: Mononukleose, CMV(cytomegalovirus)) Re.S.05 1

2 5. Et døgn senere bemærkes storplettet exanthem på truncus. Angiv 3 mulige årsager. (Svar: Penicillinallergi, antibiotika reaktion ved mononukleose, viralt exanthem) 6. Patienten oplyser at have haft sex med en fremmed mand én uge før hjemrejsen fra Indien. Der overvejes derfor HIV-infektion. Hvordan skal der undersøges herfor? (Svar: HIV-antigen eller HIV-nukleinsyre påvist med PCR) 7. Der vides at være difteriudbrud i det område af Indien, hvor hun har rejst. Er det en mulig infektion hos patienten? (Svar: Ja, især ved negativ vaccinationsanamnese) 8. Hvis diagnosen ved udskrivelsen er obs. mononukleose, hvilke forholdsregler skal patienten tage i den følgende tid? (Svar: Roligt regime et par uger) 9. Patienten spørger, om der ses senkomplikationer til denne infektion? (Svar: Ved senere immunsvækkelse mulighed for håret leucoplaki, malignt lymfom inkl. Mb. Hodgkin. Desuden nasopharyngeal carcinom) Re.S.05 2

3 Mikrobiologi - Bakteriologi Det antages nu, at patienten lider af difteri. 1. Angiv bakteriens navn, Gram-farvbarhed, form og lejring. (Svar: Corynebacterium difteriae, Gram-positive lange slanke stave, kølleformede ender, lejret som kinesiske skrifttegn, i vinkler og palisader) 2. Redegør for bakteriens vigtigste virulensfaktor og dens virkningsmekanisme. (Svar: Difteritoxin, består af to fragmenter den toxiske A-del og B-delen, som binder til en receptor på eukaryote celler og fremkalder receptor medieret endocytose. A-delen inaktiverer elongerings faktor 2 og standser proteinsyntesen. Sekundært er denne toxicitet ansvarlig for de nekrotiske læsioner, der ses ved difteri) 3. Beskriv smitteveje og sygdomsforløb samt behandling. (Svar: Dråbe og støv, slimhinde infektion på tonsiller og svælg med store gråhvide belægninger indeholdende difteri bakterier, leukocytter og celledebris forårsaget af toxinet. Ingen invasiv infektion. Toxinet absorberes til cirkulationen og forårsager organbeskadigelse især hjerte (myocarditis) og nerver medførende paralyse af kranienerver og perifere nerver. Penicillin/erythromycin, antitoxin og symptomatisk behandling med tracheostomi) Sygehistorien bliver nu yderligere kompliceret, da patienten 3 dage efter hjemkomsten fra Indien også får ublodige risvandslignende afføringer og temperatur til 38 0 C. 4. Angiv den mest sandsynlige diagnose. (Svar: Kolera) 5. Angiv bakteriens navn, Gram-farvbarhed og form, og beskriv cellevæggen. (Svar: Vibrio cholerae, Gram-negative kommaformede stave, cytoplasmamembran, tyndt peptidoglycanlag, ydre membran, lipoprotein, lipopolysaccharid (LPS), protein, porin) Re.S.05 3

4 6. Redegør for bakteriens vigtigste virulensfaktor og dens virkningsmekanisme. (Svar: Toxinet består af et A subunit og flere B subunits. B-subunits binder sig til receptoren på cellemembranen, og A-delen trænger ind i cellen og aktiverer adenylat cyclase, så camp ophobes, og der secerneres Cl - og vand ud af cellerne til tarmlumen) 7. Angiv behandling og profylakse. (Svar: Rehydrering, evt kortvarig behandling med ciprofloxacin (5 dage). Varmebehandling af mad og drikke, vaccination (avirulent levende vaccine)) Svampe Patienten udvikler vaginal kløe og udflåd. 1. Angiv den mest sandsynlige svamp som årsag til denne tilstand. (Svar: Candida albicans) 2. Angiv 2 antimykotika, der kan anvendes til behandling af denne infektion. (Svar: Fluconazol, miconazol, ketoconazol, nystatin, clotrimazol, econazol) Re.S.05 4

5 Virologi 1. Angiv 4 virus, der giver pharyngitis/laryngitis. (Svar: Adenovirus, parainfluenzavirus, influenzavirus, EBV, coxsackie A virus, coronavirus, rhinovirus) 2. Pt. s 4-årige nevø, som hun har været sammen med efter hjemkomsten, udvikler efter et par dage med catarrhalia pludseligt voldsom gøende hoste og inspiratorisk stridor. Hvilken virusinfektion er der med størst sandsynlighed tale om? (Svar: Parainfluenza (som regel type 1)) 3. Angiv det virus, der er den hyppigste årsag til nedre luftvejsinfektioner hos små børn. (Svar: RSvirus (respiratory syncytial virus)) 4. Hvorledes stilles den endelige diagnose? (Svar: Ved påvisning af viruskodede nucleinsyresekvenser vha. PCR i luftvejssekret. Det er svarende til SSI s nyeste rekommandationer. Imidlertid angiver lærebogen også virusantigenpåvisning vha. immunofluorescens eller ELISA, hvorfor dette svar også bør accepteres) 5. Såfremt den unge kvinde findes positiv for HIV-infektion, hvad er da behandlingsmulighederne i den akutte fase? (Svar: Pt. kan behandles med antiretroviral kemoterapi (flerstofbehandling med revers transcriptase hæmmere, større udredninger af behandlingen kræves ikke her)) Re.S.05 5

6 Parasitologi Patienten bliver rask, men udvikler 10 måneder efter hjemkomsten igen feber og henvender sig til egen læge. Patienten føler sig generelt dårlig, men der er i øvrigt ingen fokale symptomer. Der er influenza epidemi, og tilstanden tilskrives denne sygdom. Efter 10 dage er patienten stadig febril med springende feber og tiltagende træthed, og hun indlægges derfor på infektionsmedicinsk afdeling. 1. Hvilken parasitsygdom vil du primært mistænke, hvilke dele af anamnesen vil du have uddybet, og hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at bekræfte diagnosen? (Svar: Malaria, tog patienten malaria profylakse under rejsen og hvor i Indien var patienten, undersøgelse af blod for forekomst af malaria parasitter) 2. Undersøgelse bekræfter din primære mistanke. Hvilke parasitter kan forårsage lidelsen, hvilken parasit blev mest sandsynligt påvist, og hvordan skal sygdommen behandles? (Svar: Plasmodium vivax (mest sandsynlig), P. ovale, P. falciparum, P. malariae, behandles med klorokin til blodstadierne og primakin med henblik på eventuelt hvilende leverstadier) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Pt. får anlagt ultralyd-vejledt centralvenekateter via vena subclavia. Hvilken billeddiagnostisk undersøgelse vil du rekvirere? (Svar: Røntgen af thorax) 2. Hvad vil du se efter på undersøgelsesresultatet? (Svar: Kateterspidsens beliggenhed og pneumothorax) Re.S.05 6

7 Patologisk anatomi 1. Beskriv det inflammatoriske infiltrat ved en virusinfektion. Angiv mindst 2 celletyper. (Svar: Lymfocytter, plasmaceller, histiocytter (= makrofager, monocytter)) 2. Angiv det mest karakteristiske histologiske fund ved cytomegalovirus (CMV)- og herpesinfektion. (Svar: Kerneinklusioner) Farmakologi 1. Beskriv virkningsmekanismerne for mindst 3 grupper af antiviral terapi rettet mod HIV, og angiv et stofeksempel indenfor hver af grupperne. (Svar: 1) Nukleosid analoger til hæmning af revers transkriptase (zidovudin, lamivudin). Hæmmer den RNAafhængige DNA polymerase: revers transkriptase, ved at konkurrere med de naturligt forekommende substrater til dette enzym (nukleosider). 2) Non-nukleosid analoger til hæmning af revers transkriptase (nevirapin, forcarnet). Binder direkte til revers transkriptase uden for det aktive site og hæmmer direkte enzymet. 3) Protease hæmmere (indinavir, ritonavir, saquinavir). Hæmmer den HIV specifikke protease, hvorved nydannede HIV partikler forbliver umodne, idet en række pro-enzymer ikke bliver kløvet (og hermed ikke aktiveret). 4) Fusionshæmmere [Enfuvirtid]. Hæmmer HIVs adhæsion til cellen eller fusion til cellen) Miljømedicin I tilslutning til udlandsrejsen, hvor patienten fik diarré, udspørges hun om indtagelse af forurenet drikkevand, og det viser sig, at hun også i sin hjemkommune i Danmark er udsat for mulig drikkevandsforurening. Forureningen af drikkevandsressourcerne er blevet et stigende problem, og det øgede antal lukkede drikkevandsboringer vækker bekymring. I følge en ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen kunne pesticidet atrazin findes i 17% af undersøgte mindre drikkevandsboringer. I 8% af boringerne oversteg koncentrationen af atrazin den administrative grænseværdi på 0,1 µg per liter. 1. Angiv principper for risikovurdering. (Svar: Risiko/fare-identifikation, dosis-responsestimering, eksponeringsvurdering, risikoanalyse) Re.S.05 7

8 2. Diskuter baseret på principperne for risikovurdering mulige helbredseffekter af atrazin i drikkevand. (Svar: Ved fare/risikoidentifikation erkendes tilstedeværelse af atrazin, og kritiske helbredseffekter findes ved eksperimentelle eller epidemiologiske studier/litteratur. Dosis-respons sammenhængen beskrives ved eksperimentelle og/eller epidemiologiske studier/litteratur, evt. NOAEL (no effect level), som kan bruges til at fastsætte TDI (tolerabel daglig dosis) Eksponering vurderes ud fra vandkoncentration og dagligt indtag fx 2 liter. Risikoanalyse: Forhold mellem eksponering og fx NOAEL eller om TDI overskrides. Den administrative grænseværdi er fastsat ud fra analytiske muligheder og politiske ønsker og er ikke resultat af risikovurdering) Epidemiologi 1. Hvad er de danske anbefalinger vedrørende influenzavaccination, og hvad er formålet? (Svar: At alle over 65 år, samt personer med hjerte-kar sygdom, lungesyge, diabetikere, immunsvækkede, etc. vaccineres. Vaccination er gratis for disse personer. Formålet er at undgå svær sygdom og død) 2. Hvad kunne grunden være til at vaccinere andre end de, der anbefales vaccineret? (Svar: Man kunne vaccinere yngre erhvervsaktive for at undgå sygdom og tabt arbejdsfortjeneste. Man kunne også vaccinere personer, såsom personale på plejehjem, der har kontakt med ældre, syge og svagelige, der er vaccineret, da beskyttelsen kun er omkring 60-70%.) 3. Hvad er baggrunden for, at man også i Danmark er bekymret over de relativt få humane tilfælde af fugleinfluenza i Sydøstasien? (Svar: Man er bekymret for, at der opstår nye subtyper af influenza virus, som ingen mennesker har immunitet overfor, dvs. antigenic shift, og som muligvis er mere virulent. Det kan opstå pga. genetic reassortment mellem aviære og humane influenza stammer, hos mennesker med aviær influenza) 4. Hvad forstår man ved influenza-pandemi, hvorfor opstår de, og hvor mange har man set de sidst godt 100 år? (Svar: En pandemi, er en epidemi der optræder på flere kontinenter, men ved influenzapandemi forstår man en epidemi forårsaget af samme subtype virus. Det opstår formentlig i områder, hvor fugle, menneske og gris lever tæt sammen, så genetic reassortment kan finde sted i gris, da grisen har receptorer for både aviær og human influenzavirus. Der har været 4 siden slutningen af 1800-tallet) Re.S.05 8

9 TEMA B. Lungesygdomme 53-årig kvinde indlægges med åndenød, hoste og pibende vejrtrækning. Pt. er ryger. 1) Angiv mindst 5 yderligere anamnestiske oplysninger, der ville være relevante. (Svar: Antal pakkeår, habituelt funktionsniveau, lungesymptomer før aktuelle episode, feber, opspyt (inkl. farve og mængde), natlige symptomer, perifere ødemer, kendt hjerte-kar sygdom, familiær forekomst af hjertelungesygdom) 2. Angiv den mest sandsynlige diagnose samt mindst 2 differentialdiagnoser. (Svar: Eksacerbation i KOL, og pneumoni, hjerteinsufficiens og astma bronchiale) 3. Angiv, sandsynlige fund ved a) 2 kliniske og b) 5 parakliniske undersøgelser. (Svar: Klinisk undersøgelse: stetoskopi forlænget expir. og rhonchi ved KOL eksacerbation/astma, krepitation ved pneumoni, bilateral basal krepitation (og evt. rhonchi) ved hjerteinsufficiens, tp-måling. Parakliniske undersøgelser: arteriepunktur hypoxi, ofte hypercapni ved KOL eksacerbation, evt. hypocapni ved svær astma, sværhedsgraden af KOL eksacerbation vurderes ud fra ph, ved akut astma ses selv i svære tilfælde ofte næsten normale gastal. Rtg. af thorax pneumonisk infiltrat, breddeøget hjerte og flow-shift ved hjerteinsufficiens, evt. affladede diafragmakupler ved KOL eksacerbation (kan også ses ved svær astma). Ved infektion oftest blodprøvesvar med leukocytose og CRP-forhøjelse, og ekspektorat med vækst af patogene bakterier) 4. Angiv, hvilke behandlinger, der umiddelbart skal iværksættes, og begrund svaret. (Svar: Ilttilskud ved KOL defineres acceptabel saturation/titrere ilttilskuddet vha. arteriepunktur. Ved eksacerbation i KOL/astma: inhalation af bronkodilatator, oftest kombination af beta2-agonist og antikolinergikum. Ved eksacerbation i KOL/astma: systemisk glukokortikoidkur, f.eks. tabl. Prednisolon 37.5 mg x 1 i 10 dage. Ved pneumoni: antibiotisk behandling, forudgået af ekspektorat/trachealsekret til mikroskopi, dyrkning og resistensbestemmelse (MDR). Ved KOL eksacerbation: evt. antibiotisk behandling, f.eks. ved purulent ekspektorat/temperaturforhøjelse. Ved hjerteinsufficiens: diuretisk behandling) Re.S.05 9

10 Pt. udskrives efter 6 dages indlæggelse. 5. Angiv mindst 2 parakliniske undersøgelser, der er relevante i den videre udredning af patienten. (Svar: Spirometri, reversibilitetstest, kontrolrtg. af thorax, ekkokardiografi) 6. Beskriv kort betydningen af rygeophør for patientens prognose. (Svar: KOL: normalisering af lungefunktionstab, mindre hoste og opspyt, mindre tendens til luftvejsinfektioner. Pneumoni: Mindre risiko for ny pneumoni. Astma: reduktion i det forøgede årlige lungefunktionstab, bedre effekt af forebyggende medicin, bedre livskvalitet, færre symptomer, færre akutte lægekontakter. Hjerteinsufficiens: reduceret risiko for hypertension og AMI) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Røntgenundersøgelse af thorax har givet mistanke om et rundinfiltrat. Angiv hvilken billeddiagnostisk undersøgelse, du herefter vil foretage, og hvad vil du se efter? (Svar: CT-skanning af lungerne med henblik på processer i lungevævet og mediastinum) Patologisk anatomi Én af komponenterne i KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er emfysem. 1. Hvilken type væv destrueres primært ved denne tilstand? (Svar: Elastisk væv) Patienten havde også kronisk bronkitis (bronkial hypersekretion). 2. Angiv mindst 2 histologiske fund i bronchievæggen ved denne tilstand. (Svar: Inflammation (arten kræves ikke i svaret), hyperplasi af mukøse kirtler, pladeepitelmetaplasi) Re.S.05 10

11 Farmakologi 1. Det besluttes at give patienten en intensiv kur med glukokortikoid. Redegør for antiinflammatoriske steroiders a) virkningsmekanismer og b) vigtigste bivirkninger. (Svar: a) Virkningsmekanismer: Glukokortikoider virker ved binding til cytoplasmatiske receptorer, [steroid-receptor-komplekset migrerer til nucleus og "reagerer" med DNA] -> transskription og proteinsyntese. Den antiinflammatoriske effekt skyldes (bl.a.) dannelse og mobilisering af lipocortin, som indirekte hæmmer PLA 2, hvilket resulterer i nedsat frigørelse af arakidonsyre fra cellemembranens fosfolipider og hermed nedsat syntese af alle former for eicosanoider (både cyklooxygenase- og lipoxygenaseprodukter, som for en dels vedkommende er inflammatoriske mediatorer). Et væsentligt bidrag til den antiinflammatoriske effekt er hæmning af induktion/opregulering af COX-2 -> yderligere hæmmet prostaglandinsyntese. Effekt på blodbilledet: nedsat antal cirkulerende lymfocytter, monocytter, eosinofile og basofile granulocytter, øget antal neutrofile. - Hæmmet funktion/reaktivitet af leukocytter, incl. macrofager. Under alle omstændigheder vil en hæmmet disposition og funktion af inflammatorisk kompetente celler være et vigtigt bidrag til den antiinflammatoriske effekt. b) Vigtigste bivirkninger: Glukokortikoiders bivirkninger er sjældent et problem ved kortvarig systemisk behandling (dage) og ved lokal behandling (inhalation etc.). Langvarig behandling (uger til måneder) giver anledning til mange, ofte alvorlige bivirkninger. Bivirkningerne er en forstærkning af de fysiologiske effekter (hormonale/metaboliske og suppression af den endogene hormonregulation) og forlængelse af farmakologisk effekter (fx nedsat immunforsvar). Ex: Cushings syndrom med "moon-face" og striæ. Nedsat modstandsevne ved infektioner. Osteoporose. Væksthæmning hos børn. Hæmmet sårheling. Øget intraokulært tryk. Øget risiko for [perforation og blødning ved] ulcus ventriculi og duodeni. Fremkaldelse eller forværring af diabetes mellitus. Muskelsvind. Psykiske forstyrrelser. Glukokortikoiderne hæmmer ACTH-sekretionen og binyrebarkfunktionen, hvilket kan føre til binyrebarkinsufficiens. Under og i den første tid efter langvarig glukokortikoidbehandling skal der derfor i stresssituationer indgives supplerende glukokortikoid. Ved glukokortikoider med mineralokortikoid effekt [fx hydrocortison] er der risiko for ødem og hypertension) Re.S.05 11

12 Miljømedicin Passiv rygning 1. Angiv hvad man eksponeres for ved passiv rygning. (Svar: Ved passiv rygning er eksponeringen overvejende for sidestrømsrøg, som har et betydeligt højere indhold af toksiske stoffer. Nikotineksponeringen bedømt ved plasma eller urinværdier af nikotinmetabolitter kan let nå op i niveau med rygere med mindre forbrug) 2. Diskuter helbredsrisici ved udsættelse for passiv rygning for a. Fostre. (Svar: Børn af rygende mødre fødes med 5-10% lavere vægt, med større risiko for perinatal død og senfølger af intrauterin væksthæming). Der er ikke sikker dokumentation for øget risiko for kræft efter intrauterin eksponering. b. Børn. (Svar: Børnene har større risiko for bronkitis og astma og senere nikotinafhængighed. For børn er den væsentligste helbredsrisiko ved passiv rygning relateret til luftvejssygdomme og nedsat lungefunktion. Således er risikoen for astma og hyppige nedre luftvejsinfektioner øget med relative risici på 1,5-3,5, hvis en eller begge forældre ryger) c. Voksne. (Svar: De fleste epidemiologiske undersøgelser peger på, at risikoen for lungekræft og død af hjertekarsygdom er forhøjet ved passiv rygning med relative risici på omkring 1,2-1,3. Astmaanfald kan provokeres ved eksponering for tobaksrøg. I øvrigt er der betydelige æstetiske og indeklimarelaterede gener (øjen- og luftvejsirritation, hovedpine og svimmelhed) i forbindelse med passiv rygning) Re.S.05 12

13 TEMA C. Endokrinologi 45-årig mand med erkendt hypertension og et BMI (body-mass-index) på 31 møder hos egen læge med henblik på blodtrykskontrol. 1. Hvilke andre fedme-associerede sygdomme vil du undersøge for og spørge om med henblik på at kunne risikostratificere patienten for hjertekarsygdom? (Svar: Dyslipidemi, type 2 diabetes + vil også spørge om rygning) 2. Egen læge får mistanke om, at patienten kan have type 2 diabetes. Hvordan stilles diagnosen diabetes mellitus? (Svar: Ingen symptomer på diabetes: faste plasma glukose > eller lig 7 mmol/l ved 2 forskellige undersøgelser. Patienten har da diabetes. Hvis plasma glukose er mellem 6,1 og 7,0 mmol/l, da OGGT (oral glukose tolerance test). Ved symptomer på diabetes: et faste plasma glukose > eller lig 7 mmol/l eller tilfældig plasma glukose over 11,1 mmol/l. Patienten har da diabetes) 3. Egen læge er i tvivl, om patienten har type 1 eller type 2 diabetes. Hvilke blodprøver kunne være en hjælp til at klassificere diabeten? (Svar: Faste eller stimuleret C-peptid måling, og måling af ICA (islet cell antibodies) og GAD65 (glutamin decarboxylase 65 kd)) 4. Patienten har type 2 diabetes. a) Hvilket risikofaktorer skal behandles for at reducere patientens risiko for kardiovaskulær sygdom? b) Hvilke lægemidler vil du starte behandlingen med? (Svar: a) Hypertension, b) Kan svare ACE (angiotensin-receptor antagonister (ACE-hæmmer), ARB (angiotensin II receptor antagonister), thiazider, calciumblokker evt. beta-blokker, a) dyslipidæmi, b) statin, a) hyperglykæmi. b) metformin og rygning + evt brug af farmaka til rygeafvænning, og a) fedme b) det vil ikke være forkert at nævne ASA (acetylsalicylsyre = hjertemagnyl)) 5. Læg en plan for fremtidige undersøgelser for de sendiabetiske komplikationer hos en patient med diabetes, og angiv hvilke undersøgelser, der skal udføres. (Svar: 1 gang årlig øjenlæge med vurdering af retinae, måling af albuminuri og BT, samt vurdering af perifer neuropati ved hjælp af reflekser, stemmegaffel, monofilement eller biothesiometri. Til sidstnævnte hører også inspektion af fødder og palpation af perifere pulse) Re.S.05 13

14 6. Du finder, at patienten har mikroalbuminuri. Hvordan behandles mikroalbuminuri hos en diabetespatient? (Svar: ACE eller ARB, uanset om blodtrykket er normalt. Det terapeutiske mål for blodtrykket er optimalt 120/70 mm Hg) 7. Patienten møder op i ambulatoriet med et inficeret sår på spidsen af 3. tå. Opstil et undersøgelsesprogram, og kom med et forslag til den initiale behandling af det inficerede sår. (Svar: Podning Palpation af perifere pulse Perifer trykmåling Rtg. af fod, specielt tå mhp. ostit. Evt. scintigrafi, bedst leucocytscintigrafi, ved mistanke om ostit. Evt. MR scanning, ved mistanke om ostit. Behandling: aflastning og antibiotika (dicloxacilin evt. suppleret med fusidin), evt. kirurgisk revision) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Klinisk biokemi 1. Hvordan screener man for hyperlipidæmi? (Svar: På 2 forskellige dage måles P-Total kolesterol, P-LDL-kolesterol, P-HDL-kolesterol og P-Triglycerid) 2. Hvad er behandlingsmålene for lipiderne hos en patient med diabetes mellitus? (Svar: P-Total kolesterol < 4,5 mmol/l, P-LDL-kolesterol < 2,5 mmol/l, og P-Triglycerid <2 mmol/l) Radiologi 1. Pt. er overvægtig, og du ønsker en CT-scanning. Hvad vil du sige til patienten, når vedkommende spørger, om det er farligt? (Svar: Risikoen for at få en solid cancer er under 1 promille, når man er over 40 år) Re.S.05 14

15 2. Er CT-scanning mere farligt eller mindre farligt, hvis man er overvægtig? Begrund svaret. (Svar: Mere farligt. Der skal bruges en højere mas end hvis man er normalvægtig for at få gode billeder) Klinisk fysiologi Patienten viser sig også at have en hævelse på halsen, som ved ultralydsscanning påvises at være blandet cystisk og solid med overvejende solide elementer. 1. Hvorledes afgøres det, om der er tale om fungerende thyreoideavæv? (Svar: Thyreoideaskintigrafi med anvendelse af 99m Tc pertechnetat eller 123 I-iodid) 2. Angiv to indikationer for radiojodbehandling. (Svar: Hyperthyreose og struma) 3. Angiv to kontraindikationer for radiojodbehandling. (Svar: Graviditet, planlagt graviditet inden for et halvt år, amning) Ved distal systolisk trykmåling fås oplysninger om patientens perifere cirkulation i underekstremiteterne (kaldes også distal trykmåling eller perifer trykmåling). 4. Angiv det karakteristiske trykmønster ved diabetes mellitus. (Svar: Normalt, forhøjet eller umåleligt højt ankeltryk pga. mediasklerose. Forstørret ankel-tåtrykgradient med nedsatte tåtryk pga. småkarsygdom. Herudover kan ses sædvanlig arteriosklerotisk/obliterativt mønster med nedsatte tryk sv.t. såvel ankel- som tåniveau) Re.S.05 15

16 Medicinsk videnskabsteori 1. Hvad forstås ved en sygdoms kliniske spektrum? (Svar: Mange sygdomme manifesterer sig med symptomer af varierende sværhedsgrad. Der kan således være tilfælde, hvor symptomerne er så lette at patienten ikke søger læge (hvor symptomerne ikke har nået iatrotropitærkslen), iatrotrope tilfælde, hvor patienten behandles af praktiserende læge, og iatrotrope tilfælde, der har passeret den nosokomielle tærskel, så patienterne ses af hospitalslæger. Det er ikke afgørende, at studenterne anvender de rigtige ord, men det er vigtigt, at de kan skitsere spektret. Nogle studenter vil sandsynligvis tegne en halvcirkel og indføje termerne på den. En sådan tegning findes i lærebogen og må accepteres som en tilfredsstillende besvarelse) 2. Angiv en væsentlig grund til, at man bør være opmærksom på det kliniske spektrum. (Svar: Erfaringer fra en del af spektret kan ikke uden videre overføres til en anden del. Man kan således ikke uden videre antage, at en behandling, som gavner hospitalspatienter med en bestemt sygdom, vil gavne mennesker, der søger deres alment praktiserende læge med samme sygdom) 3. Redegør kort for begreberne diagnostiske og nosografiske sandsynligheder. (Svar: En diagnostisk sandsynlighed er en betinget sandsynlighed, som angiver sandsynligheden for, at en patient har eller ikke har en given sygdom ud fra et testresultat. En nosografisk sandsynlighed er en betinget sandsynlighed, som angiver sandsynligheden for, at en given test er positiv eller negativ hos patienter med og uden sygdom. I den praktiske klinik har man brug for at vide, hvor god testen er til hhv. at stille og at udelukke diagnosen, dvs. man har brug for de diagnostiske sandsynligheder. Da disse imidlertid afhænger af sygdommens prævalens, i den gruppe patienten tilhører, og af patientens placering i det kliniske spektrum, er det ofte svært at skaffe de relevante sandsynligheder. De nosografiske sandsynligheder har ringe relevans for klinisk praksis, men må tillægges vægt fx ved planlægning af screeningsprogrammer. Hvis man kender prævalensen af sygdommen, kan man beregne de diagnostiske sandsynligheder ud fra de nosografiske. Det kan enten ske ved, at man beregner det diagnostiske univers med brug af 2x2 tabeller eller ved brug af Bayes formel) Re.S.05 16

17 TEMA D. Bevægeapparatet 1. Angiv de to hyppigste hoftenære frakturer hos voksne. (Svar: Collum femoris frakturer (intrakapsulære, mediale frakturer) og Pertrochantære frakturer (extrakapsulære, laterale frakturer)) 2. Hvorledes inddeles hver af disse to frakturtyper? (Svar: Collum femoris frakturer: Uforskudte brud (Garden type 1 2) og forskudte brud (Garden type 3 4). Pertrochantære frakturer: Evans type 1 5 (Type 1 uforskudt, Type 2-5 forskudt med afsprængning af troch. minor og/eller troch. major)) 3. Hvorledes vil man oftest behandle hver af disse frakturtyper hos en i øvrigt rask patient over 80 år? (Svar: Collum femoris frakturer, uforskudt: Osteosyntese med kanylerede skruer eller DHS (dynamisk hofte skrue). Collum femoris frakturer, forskudt: Hemialloplastik eller total hofte alloplastik. Pertrochantære frakturer: Reposition og osteosyntese med DHS) 4. Angiv de vigtigste senkomplikationer til de to frakturtyper. (Svar: Collum femoris frakturer: Caput nekrose og manglende heling. Pertrochantære frakturer: Sekundær frakturskred) 5. En årsag til hoftefraktur kunne være osteoporose. Denne diagnose kan stilles med DEXAscanning. Hvilket resultat kræves, for at denne diagnose kan stilles? (Svar: Negativ afvigelse fra højeste præmenopausale middelværdi (peak bone mass) på 2,5 SD eller mere = T-score < -,.5.) 6. Angiv 7 risikofaktorer for osteoporose. (Svar: Alder, køn, arv, lavt calcium/d-vit indtag, manglende motion, tidligere fraktur, rygning, alkohol, prednisolonbehandling, leddegigt, lidelser i GI-kanalen, immobilisation) Re.S.05 17

18 7. Angiv 2 ikke-medicinske og 3 medicinske behandlingstiltag ved osteoporose. (Svar: Kalk og D-vitamintilskud, motion, rygeophør, bisfosfonater SERM (selektiv østrogen receptor modulator) (raloxifen), teriparatid (syntetisk parathyreoidea (PTH)-analog), evt. østrogen) 8. Hvilke lidelse vil du mistænke, såfremt en patient med lav knoglemasse påvises at have normal ioniseret calcium og moderat forhøjelse af basisk fosfatase og PTH? (Svar: Osteomalaci D-vitaminmangel sygdom) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi Du har mistanke om en hoftefraktur. Pt. kan ikke løfte benet fra underlaget, og der er indirekte og direkte ømhed. Røntgenbilledet på skadestuen er normalt. 1. Hvad vil du så foretage dig rent billeddiagnostisk? 2. Hvad vil du se efter på den valgte undersøgelse? (Svar: Knoglescintigrafi vil vise et hot spot. CT-scanning vil vise frakturline (knoglebrud). MR-skanning vil vise fraktur (ødem, blødning etc.) og evt. bløddelslæsioner. 4 point for blot 1 af de 3 mulige svar (2 point for modaliteten) (2 point for forklaringen)) Patologisk anatomi 1. Hvad bør patologen primært undersøge for, når væv fra en knoglefraktur fremsendes til patologisk undersøgelse? (Svar: Eventuel forekomst af metastase) Re.S.05 18

19 Farmakologi 1. Angiv virkningsmekanismerne for 4 stofgrupper, der bruges i behandling/forebyggelse af osteoporose. (Svar: 1. Bisfosfonater: Pyrofosfatanaloger, hvor den labile P-O-P struktur erstattes af den stabile P-C-P struktur. Bindes til knoglemineral og hæmmer knogle turnover. 2. Østrogen virker via østrogen alpha-receptorer fremmende på knogledannelse ved stimulation af bl.a. osteoblastaktvitet. 3. Raloxifen. Agonist på østrogen alpha-receptorer og ren antagonist på østrogen beta-receptorer. Alpha receptorer findes i bl.a. knoglevævet. 4. Vitamin D/calcium: Vitamin D stimulerer knogledannelse, absorption af calcium fra tarmen samt reabsorption af calcium i nyrerne. Calcium vedligeholder knoglemineralindholdet. 5. PTH1-34: Ved indgift 1 gang dagligt kan PTH og analoger heraf (PTH1-34) virke anabolisk på knoglerne ved akut stimulering af osteoblastudvikling og aktivitet) 2. Angiv en vigtig bivirkning for hver stofgruppe. (Svar: 1. Bifosfonater: Gastrointestinale biv., let feber, let hypocalcæmi. 2. Østrogener: Brystcancer. 3. Raloxifen: Øget risiko for DVT (dyb venetrombose),forværring af klimakterielle gener. 4. Vitamin D: Hypercalcæmi. 5. Parathyreoideahormon: svimmelhed, depression, ortostatisk hypotension) Re.S.05 19

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN Birkerød Rideforening Mandag den 14. januar 2008 Hans-Christian Matthiesen KOLIK Hvad er kolik? Årsager til kolik Typer af kolik Symptomer Hvad gør man, når hesten har kolik? Behandling

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Ordinær eksamen (med svar) 6. semester Vinter 2004/2005

Ordinær eksamen (med svar) 6. semester Vinter 2004/2005 Ordinær eksamen (med svar) 6. semester Vinter 2004/2005 TEMA A. Infektionssygdomme og mikrobiologi Infektionssygdomme 52-årig mand indlægges akut med feber af to dages varighed og åndenød. Objektivt er

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder

PRODUKTRESUMÉ. for. Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder 15. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder 0. D.SP.NR. 3588 1. LÆGEMIDLETS NAVN Voltaren Ophtha 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml Voltaren Ophtha indeholder

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Procedurevejledning Side 1 af 4 Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Formål Behandling af patienter med thyreotoksikose og struma 131 J-natrium optages overvejende i glandula thyreoidea. Isotopen henfalder

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Pertrochantær fraktur Definition FRACTURA PERTROCHANTERICA FEMORIS

Pertrochantær fraktur Definition FRACTURA PERTROCHANTERICA FEMORIS Definition FRACTURA PERTROCHANTERICA FEMORIS Kjeld Andersen Ortopædkirurgisk Afdeling E Aarhus Universitetshospital (ÅKH) AO-kursus Middelfart 2015 Klassifikation AO/Evans - behandling Før ca. 1950 - konservativ

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med.

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Myter og Fakta om Børneastma Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Litteratur Global Initiative for Asthma (GINA). Global strategy for the diagnosis and management of asthma

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 Medicinske mave-tarmsygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 1 Ulcussygdom Hvad skal vi snakke om? Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 2 3 Anatomi 4 Fysiologi Synkesmerter/-stop Ræben Hoste

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Øvre og nedre luftvejsinfektioner % som skyldes virus 02-02-2014. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

Øvre og nedre luftvejsinfektioner % som skyldes virus 02-02-2014. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation Lars Bjerrum, professor, praktiserende læge Københavns Universitet At opdatere viden om diagnostik og behandling af de mest almindelige infektionssygdomme i almen praksis. Vi tager udgangspunkt i konkrete

Læs mere

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom

Læs mere