Re-eksamen/Syge-eksamen 6. semester (med svar) Sommer 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Re-eksamen/Syge-eksamen 6. semester (med svar) Sommer 2005"

Transkript

1 Re-eksamen/Syge-eksamen 6. semester (med svar) Sommer 2005 TEMA A. Infektionssygdomme og mikrobiologi Infektionssygdomme 19-årig kvinde, tidligere rask. Efter studentereksamen rejst seks måneder i Indien og Nepal uden medicinske problemer. Én uge efter hjemkomsten halsgener med synkesmerter og feberfornemmelse. Efter tre dage set af egen læge, der finder tegn på halsbetændelse og udskriver et penicillinpræparat. To dage senere fortsat febril, hvorfor hun indlægges. Hér findes almentilstanden let påvirket, temperatur 38,3 0 C. Fauces er præget af diffus rødme og der er belægninger på begge tonsillejer. Desuden ømme, hævede glandler submandibulært. I øvrigt normal objektiv undersøgelse. 1. Angiv mindst 3 differentialdiagnostiske overvejelser. (Svar: Streptokok tonsillit, mononukleose, virus tonsillit, difteri, akut HIV) 2. Angiv mindst 8 parakliniske undersøgelser du vil ordinere. (Svar: Hb, L+D, (leucocyt + diff.) trombocytter, levertal, CRP, svælgpodning til bakteriedyrkning, strept.a-test, mundskyl til virusundersøgelse (influenza, parainfluenza, adenovirus), EBV (Epstein-Barr virus) og CMV (cytomegalovirus)serologi, monospot) 3. Hvilke fund vil betyde, at der startes antibiotisk behandling? Begrund svaret. (Svar: Penicillin ved positiv strep. A test eller dyrkning) 4. Der findes påvirkede levertal (ALAT 250). Hvilke infektioner tyder dette på? (Svar: Mononukleose, CMV(cytomegalovirus)) Re.S.05 1

2 5. Et døgn senere bemærkes storplettet exanthem på truncus. Angiv 3 mulige årsager. (Svar: Penicillinallergi, antibiotika reaktion ved mononukleose, viralt exanthem) 6. Patienten oplyser at have haft sex med en fremmed mand én uge før hjemrejsen fra Indien. Der overvejes derfor HIV-infektion. Hvordan skal der undersøges herfor? (Svar: HIV-antigen eller HIV-nukleinsyre påvist med PCR) 7. Der vides at være difteriudbrud i det område af Indien, hvor hun har rejst. Er det en mulig infektion hos patienten? (Svar: Ja, især ved negativ vaccinationsanamnese) 8. Hvis diagnosen ved udskrivelsen er obs. mononukleose, hvilke forholdsregler skal patienten tage i den følgende tid? (Svar: Roligt regime et par uger) 9. Patienten spørger, om der ses senkomplikationer til denne infektion? (Svar: Ved senere immunsvækkelse mulighed for håret leucoplaki, malignt lymfom inkl. Mb. Hodgkin. Desuden nasopharyngeal carcinom) Re.S.05 2

3 Mikrobiologi - Bakteriologi Det antages nu, at patienten lider af difteri. 1. Angiv bakteriens navn, Gram-farvbarhed, form og lejring. (Svar: Corynebacterium difteriae, Gram-positive lange slanke stave, kølleformede ender, lejret som kinesiske skrifttegn, i vinkler og palisader) 2. Redegør for bakteriens vigtigste virulensfaktor og dens virkningsmekanisme. (Svar: Difteritoxin, består af to fragmenter den toxiske A-del og B-delen, som binder til en receptor på eukaryote celler og fremkalder receptor medieret endocytose. A-delen inaktiverer elongerings faktor 2 og standser proteinsyntesen. Sekundært er denne toxicitet ansvarlig for de nekrotiske læsioner, der ses ved difteri) 3. Beskriv smitteveje og sygdomsforløb samt behandling. (Svar: Dråbe og støv, slimhinde infektion på tonsiller og svælg med store gråhvide belægninger indeholdende difteri bakterier, leukocytter og celledebris forårsaget af toxinet. Ingen invasiv infektion. Toxinet absorberes til cirkulationen og forårsager organbeskadigelse især hjerte (myocarditis) og nerver medførende paralyse af kranienerver og perifere nerver. Penicillin/erythromycin, antitoxin og symptomatisk behandling med tracheostomi) Sygehistorien bliver nu yderligere kompliceret, da patienten 3 dage efter hjemkomsten fra Indien også får ublodige risvandslignende afføringer og temperatur til 38 0 C. 4. Angiv den mest sandsynlige diagnose. (Svar: Kolera) 5. Angiv bakteriens navn, Gram-farvbarhed og form, og beskriv cellevæggen. (Svar: Vibrio cholerae, Gram-negative kommaformede stave, cytoplasmamembran, tyndt peptidoglycanlag, ydre membran, lipoprotein, lipopolysaccharid (LPS), protein, porin) Re.S.05 3

4 6. Redegør for bakteriens vigtigste virulensfaktor og dens virkningsmekanisme. (Svar: Toxinet består af et A subunit og flere B subunits. B-subunits binder sig til receptoren på cellemembranen, og A-delen trænger ind i cellen og aktiverer adenylat cyclase, så camp ophobes, og der secerneres Cl - og vand ud af cellerne til tarmlumen) 7. Angiv behandling og profylakse. (Svar: Rehydrering, evt kortvarig behandling med ciprofloxacin (5 dage). Varmebehandling af mad og drikke, vaccination (avirulent levende vaccine)) Svampe Patienten udvikler vaginal kløe og udflåd. 1. Angiv den mest sandsynlige svamp som årsag til denne tilstand. (Svar: Candida albicans) 2. Angiv 2 antimykotika, der kan anvendes til behandling af denne infektion. (Svar: Fluconazol, miconazol, ketoconazol, nystatin, clotrimazol, econazol) Re.S.05 4

5 Virologi 1. Angiv 4 virus, der giver pharyngitis/laryngitis. (Svar: Adenovirus, parainfluenzavirus, influenzavirus, EBV, coxsackie A virus, coronavirus, rhinovirus) 2. Pt. s 4-årige nevø, som hun har været sammen med efter hjemkomsten, udvikler efter et par dage med catarrhalia pludseligt voldsom gøende hoste og inspiratorisk stridor. Hvilken virusinfektion er der med størst sandsynlighed tale om? (Svar: Parainfluenza (som regel type 1)) 3. Angiv det virus, der er den hyppigste årsag til nedre luftvejsinfektioner hos små børn. (Svar: RSvirus (respiratory syncytial virus)) 4. Hvorledes stilles den endelige diagnose? (Svar: Ved påvisning af viruskodede nucleinsyresekvenser vha. PCR i luftvejssekret. Det er svarende til SSI s nyeste rekommandationer. Imidlertid angiver lærebogen også virusantigenpåvisning vha. immunofluorescens eller ELISA, hvorfor dette svar også bør accepteres) 5. Såfremt den unge kvinde findes positiv for HIV-infektion, hvad er da behandlingsmulighederne i den akutte fase? (Svar: Pt. kan behandles med antiretroviral kemoterapi (flerstofbehandling med revers transcriptase hæmmere, større udredninger af behandlingen kræves ikke her)) Re.S.05 5

6 Parasitologi Patienten bliver rask, men udvikler 10 måneder efter hjemkomsten igen feber og henvender sig til egen læge. Patienten føler sig generelt dårlig, men der er i øvrigt ingen fokale symptomer. Der er influenza epidemi, og tilstanden tilskrives denne sygdom. Efter 10 dage er patienten stadig febril med springende feber og tiltagende træthed, og hun indlægges derfor på infektionsmedicinsk afdeling. 1. Hvilken parasitsygdom vil du primært mistænke, hvilke dele af anamnesen vil du have uddybet, og hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at bekræfte diagnosen? (Svar: Malaria, tog patienten malaria profylakse under rejsen og hvor i Indien var patienten, undersøgelse af blod for forekomst af malaria parasitter) 2. Undersøgelse bekræfter din primære mistanke. Hvilke parasitter kan forårsage lidelsen, hvilken parasit blev mest sandsynligt påvist, og hvordan skal sygdommen behandles? (Svar: Plasmodium vivax (mest sandsynlig), P. ovale, P. falciparum, P. malariae, behandles med klorokin til blodstadierne og primakin med henblik på eventuelt hvilende leverstadier) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Pt. får anlagt ultralyd-vejledt centralvenekateter via vena subclavia. Hvilken billeddiagnostisk undersøgelse vil du rekvirere? (Svar: Røntgen af thorax) 2. Hvad vil du se efter på undersøgelsesresultatet? (Svar: Kateterspidsens beliggenhed og pneumothorax) Re.S.05 6

7 Patologisk anatomi 1. Beskriv det inflammatoriske infiltrat ved en virusinfektion. Angiv mindst 2 celletyper. (Svar: Lymfocytter, plasmaceller, histiocytter (= makrofager, monocytter)) 2. Angiv det mest karakteristiske histologiske fund ved cytomegalovirus (CMV)- og herpesinfektion. (Svar: Kerneinklusioner) Farmakologi 1. Beskriv virkningsmekanismerne for mindst 3 grupper af antiviral terapi rettet mod HIV, og angiv et stofeksempel indenfor hver af grupperne. (Svar: 1) Nukleosid analoger til hæmning af revers transkriptase (zidovudin, lamivudin). Hæmmer den RNAafhængige DNA polymerase: revers transkriptase, ved at konkurrere med de naturligt forekommende substrater til dette enzym (nukleosider). 2) Non-nukleosid analoger til hæmning af revers transkriptase (nevirapin, forcarnet). Binder direkte til revers transkriptase uden for det aktive site og hæmmer direkte enzymet. 3) Protease hæmmere (indinavir, ritonavir, saquinavir). Hæmmer den HIV specifikke protease, hvorved nydannede HIV partikler forbliver umodne, idet en række pro-enzymer ikke bliver kløvet (og hermed ikke aktiveret). 4) Fusionshæmmere [Enfuvirtid]. Hæmmer HIVs adhæsion til cellen eller fusion til cellen) Miljømedicin I tilslutning til udlandsrejsen, hvor patienten fik diarré, udspørges hun om indtagelse af forurenet drikkevand, og det viser sig, at hun også i sin hjemkommune i Danmark er udsat for mulig drikkevandsforurening. Forureningen af drikkevandsressourcerne er blevet et stigende problem, og det øgede antal lukkede drikkevandsboringer vækker bekymring. I følge en ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen kunne pesticidet atrazin findes i 17% af undersøgte mindre drikkevandsboringer. I 8% af boringerne oversteg koncentrationen af atrazin den administrative grænseværdi på 0,1 µg per liter. 1. Angiv principper for risikovurdering. (Svar: Risiko/fare-identifikation, dosis-responsestimering, eksponeringsvurdering, risikoanalyse) Re.S.05 7

8 2. Diskuter baseret på principperne for risikovurdering mulige helbredseffekter af atrazin i drikkevand. (Svar: Ved fare/risikoidentifikation erkendes tilstedeværelse af atrazin, og kritiske helbredseffekter findes ved eksperimentelle eller epidemiologiske studier/litteratur. Dosis-respons sammenhængen beskrives ved eksperimentelle og/eller epidemiologiske studier/litteratur, evt. NOAEL (no effect level), som kan bruges til at fastsætte TDI (tolerabel daglig dosis) Eksponering vurderes ud fra vandkoncentration og dagligt indtag fx 2 liter. Risikoanalyse: Forhold mellem eksponering og fx NOAEL eller om TDI overskrides. Den administrative grænseværdi er fastsat ud fra analytiske muligheder og politiske ønsker og er ikke resultat af risikovurdering) Epidemiologi 1. Hvad er de danske anbefalinger vedrørende influenzavaccination, og hvad er formålet? (Svar: At alle over 65 år, samt personer med hjerte-kar sygdom, lungesyge, diabetikere, immunsvækkede, etc. vaccineres. Vaccination er gratis for disse personer. Formålet er at undgå svær sygdom og død) 2. Hvad kunne grunden være til at vaccinere andre end de, der anbefales vaccineret? (Svar: Man kunne vaccinere yngre erhvervsaktive for at undgå sygdom og tabt arbejdsfortjeneste. Man kunne også vaccinere personer, såsom personale på plejehjem, der har kontakt med ældre, syge og svagelige, der er vaccineret, da beskyttelsen kun er omkring 60-70%.) 3. Hvad er baggrunden for, at man også i Danmark er bekymret over de relativt få humane tilfælde af fugleinfluenza i Sydøstasien? (Svar: Man er bekymret for, at der opstår nye subtyper af influenza virus, som ingen mennesker har immunitet overfor, dvs. antigenic shift, og som muligvis er mere virulent. Det kan opstå pga. genetic reassortment mellem aviære og humane influenza stammer, hos mennesker med aviær influenza) 4. Hvad forstår man ved influenza-pandemi, hvorfor opstår de, og hvor mange har man set de sidst godt 100 år? (Svar: En pandemi, er en epidemi der optræder på flere kontinenter, men ved influenzapandemi forstår man en epidemi forårsaget af samme subtype virus. Det opstår formentlig i områder, hvor fugle, menneske og gris lever tæt sammen, så genetic reassortment kan finde sted i gris, da grisen har receptorer for både aviær og human influenzavirus. Der har været 4 siden slutningen af 1800-tallet) Re.S.05 8

9 TEMA B. Lungesygdomme 53-årig kvinde indlægges med åndenød, hoste og pibende vejrtrækning. Pt. er ryger. 1) Angiv mindst 5 yderligere anamnestiske oplysninger, der ville være relevante. (Svar: Antal pakkeår, habituelt funktionsniveau, lungesymptomer før aktuelle episode, feber, opspyt (inkl. farve og mængde), natlige symptomer, perifere ødemer, kendt hjerte-kar sygdom, familiær forekomst af hjertelungesygdom) 2. Angiv den mest sandsynlige diagnose samt mindst 2 differentialdiagnoser. (Svar: Eksacerbation i KOL, og pneumoni, hjerteinsufficiens og astma bronchiale) 3. Angiv, sandsynlige fund ved a) 2 kliniske og b) 5 parakliniske undersøgelser. (Svar: Klinisk undersøgelse: stetoskopi forlænget expir. og rhonchi ved KOL eksacerbation/astma, krepitation ved pneumoni, bilateral basal krepitation (og evt. rhonchi) ved hjerteinsufficiens, tp-måling. Parakliniske undersøgelser: arteriepunktur hypoxi, ofte hypercapni ved KOL eksacerbation, evt. hypocapni ved svær astma, sværhedsgraden af KOL eksacerbation vurderes ud fra ph, ved akut astma ses selv i svære tilfælde ofte næsten normale gastal. Rtg. af thorax pneumonisk infiltrat, breddeøget hjerte og flow-shift ved hjerteinsufficiens, evt. affladede diafragmakupler ved KOL eksacerbation (kan også ses ved svær astma). Ved infektion oftest blodprøvesvar med leukocytose og CRP-forhøjelse, og ekspektorat med vækst af patogene bakterier) 4. Angiv, hvilke behandlinger, der umiddelbart skal iværksættes, og begrund svaret. (Svar: Ilttilskud ved KOL defineres acceptabel saturation/titrere ilttilskuddet vha. arteriepunktur. Ved eksacerbation i KOL/astma: inhalation af bronkodilatator, oftest kombination af beta2-agonist og antikolinergikum. Ved eksacerbation i KOL/astma: systemisk glukokortikoidkur, f.eks. tabl. Prednisolon 37.5 mg x 1 i 10 dage. Ved pneumoni: antibiotisk behandling, forudgået af ekspektorat/trachealsekret til mikroskopi, dyrkning og resistensbestemmelse (MDR). Ved KOL eksacerbation: evt. antibiotisk behandling, f.eks. ved purulent ekspektorat/temperaturforhøjelse. Ved hjerteinsufficiens: diuretisk behandling) Re.S.05 9

10 Pt. udskrives efter 6 dages indlæggelse. 5. Angiv mindst 2 parakliniske undersøgelser, der er relevante i den videre udredning af patienten. (Svar: Spirometri, reversibilitetstest, kontrolrtg. af thorax, ekkokardiografi) 6. Beskriv kort betydningen af rygeophør for patientens prognose. (Svar: KOL: normalisering af lungefunktionstab, mindre hoste og opspyt, mindre tendens til luftvejsinfektioner. Pneumoni: Mindre risiko for ny pneumoni. Astma: reduktion i det forøgede årlige lungefunktionstab, bedre effekt af forebyggende medicin, bedre livskvalitet, færre symptomer, færre akutte lægekontakter. Hjerteinsufficiens: reduceret risiko for hypertension og AMI) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Røntgenundersøgelse af thorax har givet mistanke om et rundinfiltrat. Angiv hvilken billeddiagnostisk undersøgelse, du herefter vil foretage, og hvad vil du se efter? (Svar: CT-skanning af lungerne med henblik på processer i lungevævet og mediastinum) Patologisk anatomi Én af komponenterne i KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er emfysem. 1. Hvilken type væv destrueres primært ved denne tilstand? (Svar: Elastisk væv) Patienten havde også kronisk bronkitis (bronkial hypersekretion). 2. Angiv mindst 2 histologiske fund i bronchievæggen ved denne tilstand. (Svar: Inflammation (arten kræves ikke i svaret), hyperplasi af mukøse kirtler, pladeepitelmetaplasi) Re.S.05 10

11 Farmakologi 1. Det besluttes at give patienten en intensiv kur med glukokortikoid. Redegør for antiinflammatoriske steroiders a) virkningsmekanismer og b) vigtigste bivirkninger. (Svar: a) Virkningsmekanismer: Glukokortikoider virker ved binding til cytoplasmatiske receptorer, [steroid-receptor-komplekset migrerer til nucleus og "reagerer" med DNA] -> transskription og proteinsyntese. Den antiinflammatoriske effekt skyldes (bl.a.) dannelse og mobilisering af lipocortin, som indirekte hæmmer PLA 2, hvilket resulterer i nedsat frigørelse af arakidonsyre fra cellemembranens fosfolipider og hermed nedsat syntese af alle former for eicosanoider (både cyklooxygenase- og lipoxygenaseprodukter, som for en dels vedkommende er inflammatoriske mediatorer). Et væsentligt bidrag til den antiinflammatoriske effekt er hæmning af induktion/opregulering af COX-2 -> yderligere hæmmet prostaglandinsyntese. Effekt på blodbilledet: nedsat antal cirkulerende lymfocytter, monocytter, eosinofile og basofile granulocytter, øget antal neutrofile. - Hæmmet funktion/reaktivitet af leukocytter, incl. macrofager. Under alle omstændigheder vil en hæmmet disposition og funktion af inflammatorisk kompetente celler være et vigtigt bidrag til den antiinflammatoriske effekt. b) Vigtigste bivirkninger: Glukokortikoiders bivirkninger er sjældent et problem ved kortvarig systemisk behandling (dage) og ved lokal behandling (inhalation etc.). Langvarig behandling (uger til måneder) giver anledning til mange, ofte alvorlige bivirkninger. Bivirkningerne er en forstærkning af de fysiologiske effekter (hormonale/metaboliske og suppression af den endogene hormonregulation) og forlængelse af farmakologisk effekter (fx nedsat immunforsvar). Ex: Cushings syndrom med "moon-face" og striæ. Nedsat modstandsevne ved infektioner. Osteoporose. Væksthæmning hos børn. Hæmmet sårheling. Øget intraokulært tryk. Øget risiko for [perforation og blødning ved] ulcus ventriculi og duodeni. Fremkaldelse eller forværring af diabetes mellitus. Muskelsvind. Psykiske forstyrrelser. Glukokortikoiderne hæmmer ACTH-sekretionen og binyrebarkfunktionen, hvilket kan føre til binyrebarkinsufficiens. Under og i den første tid efter langvarig glukokortikoidbehandling skal der derfor i stresssituationer indgives supplerende glukokortikoid. Ved glukokortikoider med mineralokortikoid effekt [fx hydrocortison] er der risiko for ødem og hypertension) Re.S.05 11

12 Miljømedicin Passiv rygning 1. Angiv hvad man eksponeres for ved passiv rygning. (Svar: Ved passiv rygning er eksponeringen overvejende for sidestrømsrøg, som har et betydeligt højere indhold af toksiske stoffer. Nikotineksponeringen bedømt ved plasma eller urinværdier af nikotinmetabolitter kan let nå op i niveau med rygere med mindre forbrug) 2. Diskuter helbredsrisici ved udsættelse for passiv rygning for a. Fostre. (Svar: Børn af rygende mødre fødes med 5-10% lavere vægt, med større risiko for perinatal død og senfølger af intrauterin væksthæming). Der er ikke sikker dokumentation for øget risiko for kræft efter intrauterin eksponering. b. Børn. (Svar: Børnene har større risiko for bronkitis og astma og senere nikotinafhængighed. For børn er den væsentligste helbredsrisiko ved passiv rygning relateret til luftvejssygdomme og nedsat lungefunktion. Således er risikoen for astma og hyppige nedre luftvejsinfektioner øget med relative risici på 1,5-3,5, hvis en eller begge forældre ryger) c. Voksne. (Svar: De fleste epidemiologiske undersøgelser peger på, at risikoen for lungekræft og død af hjertekarsygdom er forhøjet ved passiv rygning med relative risici på omkring 1,2-1,3. Astmaanfald kan provokeres ved eksponering for tobaksrøg. I øvrigt er der betydelige æstetiske og indeklimarelaterede gener (øjen- og luftvejsirritation, hovedpine og svimmelhed) i forbindelse med passiv rygning) Re.S.05 12

13 TEMA C. Endokrinologi 45-årig mand med erkendt hypertension og et BMI (body-mass-index) på 31 møder hos egen læge med henblik på blodtrykskontrol. 1. Hvilke andre fedme-associerede sygdomme vil du undersøge for og spørge om med henblik på at kunne risikostratificere patienten for hjertekarsygdom? (Svar: Dyslipidemi, type 2 diabetes + vil også spørge om rygning) 2. Egen læge får mistanke om, at patienten kan have type 2 diabetes. Hvordan stilles diagnosen diabetes mellitus? (Svar: Ingen symptomer på diabetes: faste plasma glukose > eller lig 7 mmol/l ved 2 forskellige undersøgelser. Patienten har da diabetes. Hvis plasma glukose er mellem 6,1 og 7,0 mmol/l, da OGGT (oral glukose tolerance test). Ved symptomer på diabetes: et faste plasma glukose > eller lig 7 mmol/l eller tilfældig plasma glukose over 11,1 mmol/l. Patienten har da diabetes) 3. Egen læge er i tvivl, om patienten har type 1 eller type 2 diabetes. Hvilke blodprøver kunne være en hjælp til at klassificere diabeten? (Svar: Faste eller stimuleret C-peptid måling, og måling af ICA (islet cell antibodies) og GAD65 (glutamin decarboxylase 65 kd)) 4. Patienten har type 2 diabetes. a) Hvilket risikofaktorer skal behandles for at reducere patientens risiko for kardiovaskulær sygdom? b) Hvilke lægemidler vil du starte behandlingen med? (Svar: a) Hypertension, b) Kan svare ACE (angiotensin-receptor antagonister (ACE-hæmmer), ARB (angiotensin II receptor antagonister), thiazider, calciumblokker evt. beta-blokker, a) dyslipidæmi, b) statin, a) hyperglykæmi. b) metformin og rygning + evt brug af farmaka til rygeafvænning, og a) fedme b) det vil ikke være forkert at nævne ASA (acetylsalicylsyre = hjertemagnyl)) 5. Læg en plan for fremtidige undersøgelser for de sendiabetiske komplikationer hos en patient med diabetes, og angiv hvilke undersøgelser, der skal udføres. (Svar: 1 gang årlig øjenlæge med vurdering af retinae, måling af albuminuri og BT, samt vurdering af perifer neuropati ved hjælp af reflekser, stemmegaffel, monofilement eller biothesiometri. Til sidstnævnte hører også inspektion af fødder og palpation af perifere pulse) Re.S.05 13

14 6. Du finder, at patienten har mikroalbuminuri. Hvordan behandles mikroalbuminuri hos en diabetespatient? (Svar: ACE eller ARB, uanset om blodtrykket er normalt. Det terapeutiske mål for blodtrykket er optimalt 120/70 mm Hg) 7. Patienten møder op i ambulatoriet med et inficeret sår på spidsen af 3. tå. Opstil et undersøgelsesprogram, og kom med et forslag til den initiale behandling af det inficerede sår. (Svar: Podning Palpation af perifere pulse Perifer trykmåling Rtg. af fod, specielt tå mhp. ostit. Evt. scintigrafi, bedst leucocytscintigrafi, ved mistanke om ostit. Evt. MR scanning, ved mistanke om ostit. Behandling: aflastning og antibiotika (dicloxacilin evt. suppleret med fusidin), evt. kirurgisk revision) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Klinisk biokemi 1. Hvordan screener man for hyperlipidæmi? (Svar: På 2 forskellige dage måles P-Total kolesterol, P-LDL-kolesterol, P-HDL-kolesterol og P-Triglycerid) 2. Hvad er behandlingsmålene for lipiderne hos en patient med diabetes mellitus? (Svar: P-Total kolesterol < 4,5 mmol/l, P-LDL-kolesterol < 2,5 mmol/l, og P-Triglycerid <2 mmol/l) Radiologi 1. Pt. er overvægtig, og du ønsker en CT-scanning. Hvad vil du sige til patienten, når vedkommende spørger, om det er farligt? (Svar: Risikoen for at få en solid cancer er under 1 promille, når man er over 40 år) Re.S.05 14

15 2. Er CT-scanning mere farligt eller mindre farligt, hvis man er overvægtig? Begrund svaret. (Svar: Mere farligt. Der skal bruges en højere mas end hvis man er normalvægtig for at få gode billeder) Klinisk fysiologi Patienten viser sig også at have en hævelse på halsen, som ved ultralydsscanning påvises at være blandet cystisk og solid med overvejende solide elementer. 1. Hvorledes afgøres det, om der er tale om fungerende thyreoideavæv? (Svar: Thyreoideaskintigrafi med anvendelse af 99m Tc pertechnetat eller 123 I-iodid) 2. Angiv to indikationer for radiojodbehandling. (Svar: Hyperthyreose og struma) 3. Angiv to kontraindikationer for radiojodbehandling. (Svar: Graviditet, planlagt graviditet inden for et halvt år, amning) Ved distal systolisk trykmåling fås oplysninger om patientens perifere cirkulation i underekstremiteterne (kaldes også distal trykmåling eller perifer trykmåling). 4. Angiv det karakteristiske trykmønster ved diabetes mellitus. (Svar: Normalt, forhøjet eller umåleligt højt ankeltryk pga. mediasklerose. Forstørret ankel-tåtrykgradient med nedsatte tåtryk pga. småkarsygdom. Herudover kan ses sædvanlig arteriosklerotisk/obliterativt mønster med nedsatte tryk sv.t. såvel ankel- som tåniveau) Re.S.05 15

16 Medicinsk videnskabsteori 1. Hvad forstås ved en sygdoms kliniske spektrum? (Svar: Mange sygdomme manifesterer sig med symptomer af varierende sværhedsgrad. Der kan således være tilfælde, hvor symptomerne er så lette at patienten ikke søger læge (hvor symptomerne ikke har nået iatrotropitærkslen), iatrotrope tilfælde, hvor patienten behandles af praktiserende læge, og iatrotrope tilfælde, der har passeret den nosokomielle tærskel, så patienterne ses af hospitalslæger. Det er ikke afgørende, at studenterne anvender de rigtige ord, men det er vigtigt, at de kan skitsere spektret. Nogle studenter vil sandsynligvis tegne en halvcirkel og indføje termerne på den. En sådan tegning findes i lærebogen og må accepteres som en tilfredsstillende besvarelse) 2. Angiv en væsentlig grund til, at man bør være opmærksom på det kliniske spektrum. (Svar: Erfaringer fra en del af spektret kan ikke uden videre overføres til en anden del. Man kan således ikke uden videre antage, at en behandling, som gavner hospitalspatienter med en bestemt sygdom, vil gavne mennesker, der søger deres alment praktiserende læge med samme sygdom) 3. Redegør kort for begreberne diagnostiske og nosografiske sandsynligheder. (Svar: En diagnostisk sandsynlighed er en betinget sandsynlighed, som angiver sandsynligheden for, at en patient har eller ikke har en given sygdom ud fra et testresultat. En nosografisk sandsynlighed er en betinget sandsynlighed, som angiver sandsynligheden for, at en given test er positiv eller negativ hos patienter med og uden sygdom. I den praktiske klinik har man brug for at vide, hvor god testen er til hhv. at stille og at udelukke diagnosen, dvs. man har brug for de diagnostiske sandsynligheder. Da disse imidlertid afhænger af sygdommens prævalens, i den gruppe patienten tilhører, og af patientens placering i det kliniske spektrum, er det ofte svært at skaffe de relevante sandsynligheder. De nosografiske sandsynligheder har ringe relevans for klinisk praksis, men må tillægges vægt fx ved planlægning af screeningsprogrammer. Hvis man kender prævalensen af sygdommen, kan man beregne de diagnostiske sandsynligheder ud fra de nosografiske. Det kan enten ske ved, at man beregner det diagnostiske univers med brug af 2x2 tabeller eller ved brug af Bayes formel) Re.S.05 16

17 TEMA D. Bevægeapparatet 1. Angiv de to hyppigste hoftenære frakturer hos voksne. (Svar: Collum femoris frakturer (intrakapsulære, mediale frakturer) og Pertrochantære frakturer (extrakapsulære, laterale frakturer)) 2. Hvorledes inddeles hver af disse to frakturtyper? (Svar: Collum femoris frakturer: Uforskudte brud (Garden type 1 2) og forskudte brud (Garden type 3 4). Pertrochantære frakturer: Evans type 1 5 (Type 1 uforskudt, Type 2-5 forskudt med afsprængning af troch. minor og/eller troch. major)) 3. Hvorledes vil man oftest behandle hver af disse frakturtyper hos en i øvrigt rask patient over 80 år? (Svar: Collum femoris frakturer, uforskudt: Osteosyntese med kanylerede skruer eller DHS (dynamisk hofte skrue). Collum femoris frakturer, forskudt: Hemialloplastik eller total hofte alloplastik. Pertrochantære frakturer: Reposition og osteosyntese med DHS) 4. Angiv de vigtigste senkomplikationer til de to frakturtyper. (Svar: Collum femoris frakturer: Caput nekrose og manglende heling. Pertrochantære frakturer: Sekundær frakturskred) 5. En årsag til hoftefraktur kunne være osteoporose. Denne diagnose kan stilles med DEXAscanning. Hvilket resultat kræves, for at denne diagnose kan stilles? (Svar: Negativ afvigelse fra højeste præmenopausale middelværdi (peak bone mass) på 2,5 SD eller mere = T-score < -,.5.) 6. Angiv 7 risikofaktorer for osteoporose. (Svar: Alder, køn, arv, lavt calcium/d-vit indtag, manglende motion, tidligere fraktur, rygning, alkohol, prednisolonbehandling, leddegigt, lidelser i GI-kanalen, immobilisation) Re.S.05 17

18 7. Angiv 2 ikke-medicinske og 3 medicinske behandlingstiltag ved osteoporose. (Svar: Kalk og D-vitamintilskud, motion, rygeophør, bisfosfonater SERM (selektiv østrogen receptor modulator) (raloxifen), teriparatid (syntetisk parathyreoidea (PTH)-analog), evt. østrogen) 8. Hvilke lidelse vil du mistænke, såfremt en patient med lav knoglemasse påvises at have normal ioniseret calcium og moderat forhøjelse af basisk fosfatase og PTH? (Svar: Osteomalaci D-vitaminmangel sygdom) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi Du har mistanke om en hoftefraktur. Pt. kan ikke løfte benet fra underlaget, og der er indirekte og direkte ømhed. Røntgenbilledet på skadestuen er normalt. 1. Hvad vil du så foretage dig rent billeddiagnostisk? 2. Hvad vil du se efter på den valgte undersøgelse? (Svar: Knoglescintigrafi vil vise et hot spot. CT-scanning vil vise frakturline (knoglebrud). MR-skanning vil vise fraktur (ødem, blødning etc.) og evt. bløddelslæsioner. 4 point for blot 1 af de 3 mulige svar (2 point for modaliteten) (2 point for forklaringen)) Patologisk anatomi 1. Hvad bør patologen primært undersøge for, når væv fra en knoglefraktur fremsendes til patologisk undersøgelse? (Svar: Eventuel forekomst af metastase) Re.S.05 18

19 Farmakologi 1. Angiv virkningsmekanismerne for 4 stofgrupper, der bruges i behandling/forebyggelse af osteoporose. (Svar: 1. Bisfosfonater: Pyrofosfatanaloger, hvor den labile P-O-P struktur erstattes af den stabile P-C-P struktur. Bindes til knoglemineral og hæmmer knogle turnover. 2. Østrogen virker via østrogen alpha-receptorer fremmende på knogledannelse ved stimulation af bl.a. osteoblastaktvitet. 3. Raloxifen. Agonist på østrogen alpha-receptorer og ren antagonist på østrogen beta-receptorer. Alpha receptorer findes i bl.a. knoglevævet. 4. Vitamin D/calcium: Vitamin D stimulerer knogledannelse, absorption af calcium fra tarmen samt reabsorption af calcium i nyrerne. Calcium vedligeholder knoglemineralindholdet. 5. PTH1-34: Ved indgift 1 gang dagligt kan PTH og analoger heraf (PTH1-34) virke anabolisk på knoglerne ved akut stimulering af osteoblastudvikling og aktivitet) 2. Angiv en vigtig bivirkning for hver stofgruppe. (Svar: 1. Bifosfonater: Gastrointestinale biv., let feber, let hypocalcæmi. 2. Østrogener: Brystcancer. 3. Raloxifen: Øget risiko for DVT (dyb venetrombose),forværring af klimakterielle gener. 4. Vitamin D: Hypercalcæmi. 5. Parathyreoideahormon: svimmelhed, depression, ortostatisk hypotension) Re.S.05 19

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

Somatisk sygdomslære og farmakologi

Somatisk sygdomslære og farmakologi Somatisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Mikrobiologi og hygiejne Side 15 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1 Side 19 Side 25 Side 32 Side

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse KOL -Undervisning Velkommen og god fornøjelse Lungefysiologi Hvad er sygdommen Emfysemer beskadigelse af lungevævets elastiske fibre, hvilket sænker lungekapaciteten KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet,

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder) Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt

Læs mere

Studiespørgsmål og oversigt over emneuger

Studiespørgsmål og oversigt over emneuger Studiespørgsmål og oversigt over emneuger EMNE UGE TOVHOLDER Respiration Dorte G Ernæring og væske Dorte J Mobilisering og lejring Anette Udskillelse Maj-Britt Kredsløb Karin At arbejde med ovenstående

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv

Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv 1. reservelæge, ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Inspireret af tidligere oplæg v. Svend Ellermann-Eriksen, ledende

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Svarrapport 79 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Sjælland 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 79 praktiserende

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ for Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 g suspension indeholder: Aktive stoffer:

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Canesten, vaginaltabletter (Orifarm)

PRODUKTRESUMÉ. for. Canesten, vaginaltabletter (Orifarm) 27. september 2010 PRODUKTRESUMÉ for Canesten, vaginaltabletter (Orifarm) 0. D.SP.NR. 3105 1. LÆGEMIDLETS NAVN Canesten 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Clotrimazol 100 mg og 500 mg 3. Lægemiddelform

Læs mere

DEN FÆLLES SYGESIKRINGSORDNING FOR DE EUROPÆISKE INSTITUTIONER PATIENTSPØRGESKEMA

DEN FÆLLES SYGESIKRINGSORDNING FOR DE EUROPÆISKE INSTITUTIONER PATIENTSPØRGESKEMA DEN FÆLLES SYGESIKRINGSORDNING FOR DE EUROPÆISKE INSTITUTIONER PMO.3 Sygedomsforebyggelse PATIENTSPØRGESKEMA INSTITUTION:......... Den tilsluttedes efternavn og fornavn:. Den forsikredes efternavn og fornavn:.

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS I DENNE PJECE FINDER DE INFORMATION OM DERES SYGDOM OG DEN KIRURGISKE BEHANDLING. Side 2 Generelt om fedme Side 3 Forudsætning

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Emneområder og studiespørgsmål

Emneområder og studiespørgsmål Emneområder og studiespørgsmål EMNE UGE TOVHOLDER Hygiejniske principper, personlig hygiejne og hudpleje Ernæring, væske og udskillelse Mobilisering, lejring, søvn/hvile og aktivering. Kredsløb, respiration

Læs mere

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Astma hos voksne I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Målet er, at du kan leve frit, og gøre det du har lyst til. Astma-Allergi Danmark Universitetsparken

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2014

Nordjysk Praksisdag 2014 Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen

Læs mere

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Cimzia Hvad er Cimzia? Cimzia indeholder stoffet Certolizumab og er et af de såkaldte biologiske lægemidler.

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Rationel farmakoterapi

Rationel farmakoterapi Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere