Intranet - om vidensdeling og brugerinvolvering. Med en case-study af Danmarks Fiskeriundersøgelsers intranet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intranet - om vidensdeling og brugerinvolvering. Med en case-study af Danmarks Fiskeriundersøgelsers intranet"

Transkript

1 Intranet - om vidensdeling og brugerinvolvering Med en case-study af Danmarks Fiskeriundersøgelsers intranet Anne-Marie Borritz & Jesper Linell MCC RUC Modul 1 Forår 2003

2 Intranet om vidensdeling og brugerinvolvering Indhold 1. Indledning Senmodernitet og netværkssamfund Internetteknologien breder sig Informationsdeling Vidensdeling eller hvad? 'Det fungerer men ikke optimalt' Brugerindflydelse eller fait accompli? Problemformulering Case og metode Produkt og afrapportering 7 2. Teori Viden og information Viden i organisationen Vidensstyring via intranet 9 Opsamling Brugerinddragelse ved implementering af IT-systemer 13 Opsamling Metode Case som forskningsstrategi Heuristisk ekspertvurdering Kvalitative interviews Analyse af Danmarks Fiskeriundersøgelsers intranet De kvantitative data på DFUs intranet Den heuristiske ekspertvurdering af DFUs intranet 21 Opsamling De kvalitative interviews med brugere af DFUs intranet 24 Opsamling og delkonklusion Produkt Forslag til ny brugergrænseflade til DFUs intranet Præsentation af produkt 31 Opsamling Konklusion Litteratur Bilag 39 Heuristisk ekspertvurdering af Danmarks Fiskeriundersøgelses intranet 39 Interview med respondent nr Interview med respondent nr Interview med respondent nr Interview med respondent nr

3 1. Indledning Informationsalderen. Informationssamfundet. Videnssamfundet. Ordene dukker op igen og igen i alle mulige sammenhænge. Vi lades ikke i tvivl om at information og viden er helt grundlæggende forudsætninger for at vort samfund kan fungere og udvikle sig. Nu er der ret beset intet nyt i at viden er en forudsætning for beslutninger beslutninger der ikke er baseret på viden er vel nærmest at betegne som instinktive reaktioner det nye er at vort samfund er afhængigt af en ny type viden, nemlig rationaliseret og formaliseret viden, viden der i høj grad er baseret på videnskab og teknologi. For at klare os og det gælder både os som individer i forhold til det omgivende samfund og det omgivende samfund i forhold til det regionale og globale må vi have let og uhindret adgang til nødvendig information og til en utrolig masse information som ikke umiddelbart synes nødvendig (Nonaka & Takeuchi 1995:80f). Den tid er forbi hvor man kunne gå hen på hylden og finde den nødvendige information i håndbogssamlingen og skrive et brev eller tage telefonen og bede andre kloge mennesker om råd for at komme videre i en proces. Vi oplever i dagligdagen, i hvert fald i arbejdssammenhænge, et voldsomt behov for at have store informationsmængder lige ved hånden. Og det forventes af os at vi har det! Man skal være hårdnakket maskinstormer for at hævde at vi kan klare os uden. Den voldsomme stigning i udbud af og efterspørgsel efter rationaliseret og formaliseret viden hænger uløseligt sammen med informationsteknologiens eksplosive udvikling og udbredelse, ja er en integreret del af den i en dialektisk proces. Den hurtige og effektive informationsudveksling betinges af og betinger teknologien. Gutenberg har ikke levet forgæves, han er bare ikke nok i dag når vi snakker information. Nu er det computermedieret kommunikation eller informationsudveksling det drejer sig om. 1.1 Senmodernitet og netværkssamfund Virksomheder og organisationer, grupperinger og individer er underkastet og indgår i udviklingen af den måde samfundet og dets komponenter er organiseret på. Den tid vi lever i, er karakteriseret ved at hidtidige organisationsformer som partier, fagforeninger, virksomheder, interesseorganisationer og foreninger ændrer form og struktur eller ligefrem forsvinder og afløses af lokale eller globale netværk der dannes ad hoc i forhold til produktionsbehov, udveksling af varer, tjenesteydelser eller information, interessevaretagelse mv. (Giddens 1987:155; Castells 1996:304; 1997:168). Igennem det seneste halve århundrede har virksomheder og organisationer i stigende grad måttet involvere sig i en endeløs forholden sig til valg mellem muligheder og til risici. Sammenhængende med denne udvikling er informationsteknologien trængt ind i alle afkroge af enhver organisation (Slevin 2002:118). Den senmoderne organisation må således være under permanent forandring, den må kunne tilpasse sig til ændringer i stadigt stigende tempo eller bukke under. For den enkelte virksomhed eller organisation betyder det at man må implementere nye organisationsformer og de dertil hørende teknologier for at møde senmodernitetens betingelser. Konkret må virksomheder og organisationer i en i stigende grad foranderlig verden indstille sig på at udvikle organisationsformer som frigør sig fra tid, sted og rum, eller hvor disse dimensioner i hvert fald udviskes. Det er umiddelbart indlysende at en transnational virksomhed eller organisation er fuldstændig afhængig af adækvate systemer til informationsudveksling for at kunne leve og overleve den fysiske adskillelse mellem dens forskellige enheder. Men selv hvor der ikke er tale om transnationalisering og hvor organisationen eller virksomheden på traditionel vis er samlet i 3

4 samme tid, sted og rum en bygning af sten og glas med skilt på facaden og lys i lamperne fra otte til fem trænger senmodernitetens betingelser og organisationsformer frem og accentuerer behovet for medier til effektiv og rationel informationsudveksling. 1.2 Internetteknologien breder sig I løbet af de seneste år har 'the use of information technology... permeated all forms of organization, from private to public, from local to global, old and new' (Slevin 2002:118). Telefon, hulkort, telex, telefax, tekst- og databehandlingsanlæg, , hjemmesider. Internetteknologien udbredes som medium for stadig flere funktioner i organisationerne, html bliver sproget i stadig flere sammenhænge. Disse teknologiske udviklinger hænger uløseligt og gensidigt sammen med organisationernes 'tremendous intensification in the gathering, storing and transmitting of information' (Slevin 2002:123). For at få styr på og for hurtigt og effektivt at kunne udveksle disse informationsmængder har mange, i hvert fald lidt større organisationer i den vestlige verden, gennem den sidste halve snes år investeret i internetteknologi-baserede systemer til intern kommunikation, eller intranet. Vi kommer i denne opgave ikke til at gå nærmere ind i den historiske eller tekniske udvikling af intranet, men vil ud fra nogle undersøgelser, egne erfaringer og vores case koncentrere os om hvad intranet rent faktisk bliver brugt til, herunder hvilke forventninger og erfaringer man fra brugerside har til intranet. 1.3 Informationsdeling Der er flere grunde til at intranet synes anvendelige for mange organisationer, det være sig private virksomheder eller offentlige instanser. En væsentlig grund er oplevelsen af et øget behov for informationsdeling og skulle man ikke have en egen oplevelse af dette behov, bliver man tudet ørene fulde med at man har det: 'undertiden er det første glimt, en leder får af knowledge management, noget, der kommer fra et softwarefirma' siger Jean Pagani fra Global Knowledge Assets Programs (Parum 2002:1). Men virkeligheden er også for mange ansatte at det er umuligt at blive direkte orienteret, altså ved direkte personlig kontakt, om relevante forhold - små som store - fra kolleger, ledelse mv. Mange arbejdspladser omfatter enheder og afdelinger med væsensforskellige arbejdsopgaver, og her kan drivkraften bag introduktionen af et intranet være ønsket om at øge kendskabet til hinandens funktioner og kompetencer. Intranettet kan udgøre en fælles platform for mere eller mindre systematisk information. Behovet er måske særligt tydeligt hos organisationer som er geografisk spredt, da de ved hjælp af intranettet kan melde hurtigt og ensartet ud og sikre at samtlige brugere samtidig og hurtigt har adgang til den samme information. En anden væsentlig grund til intranettets udbredelse er kravet om effektivitet, rationalitet og omstillingsevne. Markedet og det politiske system stiller stadigt stigende krav til effektivitet, og en virksomheds eller instans' overlevelse kan afhænge af hvor hurtigt den er klar til at omstille eller udvikle sig i forhold til nye krav og ny viden, og her kan den interne kommunikation, herunder intranettet, have en stor rolle at spille. Nye tiltag, procedurer, mv. kan meldes hurtigt og effektivt ud, og derved mindske behovet for face-to-face-møder, og sådan kan forbedrede kommunikationssystemer være del af en rationaliseringsproces. De mange mapper om forretningsgange der har prydet ethvert kontor i mere og især mindre opdateret form, er for træge og uhensigtsmæssige redskaber for den moderne organisation. 4

5 Behovet for effektivitet hænger tæt sammen med den stadig større omskiftelighed som såvel det private arbejdsmarked som den offentlige forvaltning må indstille sig på. Det gælder ikke alene de organsationsinterne og samfundsmæssige vilkår for produktionen eller arbejdet, men også selve arbejdskraften, da der generelt er større rotation på arbejdsmarkedet i dag end for nogle årtier siden. En relativt stor gruppe nyansatte må til hver en tid have adgang til viden og information om arbejdspladsen fx via et intranet. Endelig er der behovet for at 'holde sammen på' organisationen under forhold hvor nye, mindre hierarkiske, team-, gruppe- eller netværksbaserede organisationsformer vinder indpas med voksende autonomi og beslutningskompetence uddelegeret til afdelinger og ad hocgrupperinger. Risikoen for atomisering eller disintegration og fremmedgørelse i forhold til organisationen øges hvor tid/sted/rum-dimensionen udviskes. Giddens hævder at dette må imødegås ved at organisationer åbner sig, 'open out', og fremmer dannelsen af aktiv tillid, 'active trust' (Bech, Giddens et al. 1994: ), og Jakob Nielsen konstaterer at 'the intranets enhance communication across borders and help multinational companies achieve a more integrated feel, as well as supporting more pragmatic features, such as document sharing between countries' (Nielsen 1997). Intranet kan tænkes at fungere som andet og mere end en alternativ distributionsmåde for information, nemlig som et medie der involverer nye aktions- og interaktionsformer, baseret på nye krav til rationel handling og motivation (Slevin 2002:121). Men også mere snævert og traditionelt betragtet kan organisationens ledelse søge aktivt at skabe en kulturel identitet ved at iscenesætte fælles værdier. Her kan intranet tænkes at være egnet som kanal for formidling af en særlig eller ønskværdig virksomhedskultur og team spirit. 1.4 Vidensdeling eller hvad? Et begreb der virkelig er oppe i tiden og som i vores sammenhæng er interessant fordi det ofte knyttes til intranet er vidensdeling. Ordet har en besnærende klang: vi ligger alle inde med viden som andre ville have gavn af at kende og bruge for at kunne udføre arbejdet eller opgaverne bedst muligt, og gruppers og individers eksisterende viden kan befrugte hinanden og ny viden opstå. Det er bare om at kunne bringe disse fonde af viden i forbindelse med hinanden, at kunne udveksle dem. 'Successful organizations today are those that are able to generate knowledge and adapt its processing and its flow through the organization, and across organizations, as rapidly as their organizational goals and contexts change' (Slevin 2002:128). Og viden skal kunne opsamles og lagres i en genfindelig form så den ikke forsvinder ud i den blå luft fx når en person forlader organisationen. Intranet må være et egnet medium for sådan opsamling og lagring og udveksling på tværs af tid, sted og rum! Vi kan godt allerede nu afsløre at der knytter sig betydelige problemer til begrebet vidensdeling og til muligheden for at iscenesætte den, også via intranet, men her vil vi nøjes med at konstatere at der ikke desto mindre arbejdes meget med vidensdeling og systemer til at styre viden, såvel i praksis som i forskningsøjemed (Wilson 2002:4). 1.5 'Det fungerer men ikke optimalt' Det forekommer oplagt at intranet må være dagens svar på den moderne organisations kommunikations- og vidensdelingsbehov. På vore tre arbejdspladser, Dong, 1 Sundhedsstyrelsen og Center for Udviklingsforskning (nu Institut for Internationale Studier) er der etableret 1 Gruppen havde i starten et tredje medlem. 5

6 kommunikationssystemer der vil falde i hvert fald delvis ind under enhver definition af intranet. Vi har alle den erfaring at disse systemer er ganske gode til visse former for enkel udveksling, men ikke til andre. Vi hører det samme fra mange andre arbejdspladser: man har et mere eller mindre forkromet intranet, men det bruges ikke meget, det er dårligt opdateret, folk bidrager ikke til det. Den ansvarlige for Danidas intranet udtalte på det årlige møde for nordiske udviklings- og ulandsbibliotekarer i Oslo i 2000 at man overvejede at trække medarbejdere der ikke leverede viden til intranettet, i løn. Og informationslederen i Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU), hvis intranet er case i denne opgave, udtaler at 'jeg har lavet det intranet vi har i dag. Det fungerer men ikke optimalt.' Det er således vores erfaring at mange står over for det problem at intranettet og dets muligheder bliver udnyttet for lidt og måske slet ikke i relation til det man tilnærmelsesvist kan kalde vidensdeling. Man har brugt penge og ressourcer på at etablere et intranet, og nu viser det sig at det mest er opslagstavlen, morgenbrødslisten og telefonbogen der bliver brugt - sådan groft sagt. Ledelsen og medarbejderne er måske ligefrem skuffede og irriterede over organisationens intranet. Man risikerer at have investeret store ressourcer i indførelsen af intranet hvorefter man få år senere skrotter det hele (se fx Bansler & Havn 2003 (forthcoming): om 'Beta Corporation'). 1.6 Brugerindflydelse eller fait accompli? Men hvad er det så der gør at der er så udbredt utilfredshed med intranet? Her er det vores antagelse, udsprunget af vore egne erfaringer og støttet af den litteratur vi har stiftet bekendtskab med allerede fra starten af MCC-studiet, at brugerinvolvering er et nøgleord. Vi mener at James Slevin rammer noget meget centralt når han siger at folk er blevet '... all too accustomed to having a wide range of solutions imposed upon them in a way which has not paid due respect and consideration to their needs and circumstances.' Og han fortsætter med at understrege at 'rather than being presented with intranets or websites as a fait accompli, those who will be using them need to be actively involved and consulted in designing, implementing, evaluating and improving them.' Hermed være ikke sagt at blot man overlader det til brugerne at udvikle og implementere IT-systemer skal det nok blive godt. Slevin påpeger da også i samme sammenhæng at '[w]hile individuals and groups often register frustration regarding the outcome of problems solved in an actuarial way, they are not yet experienced in taking the initiative themselves and sharing in control' (Slevin 2002:138). 1.7 Problemformulering De ovenstående betragtninger fører os frem til følgende problemformulering: På baggrund af en større forståelse af begreberne viden og vidensdeling vil vi søge svar på Hvordan kan et intranet fremme vidensdeling i en organisation? Ud fra foreliggende undersøgelser og en udvalgt case vil vi undersøge hvordan intranet bliver brugt og hvilke barrierer der er for brug af og bidrag til intranet. Vi vil desuden komme ind på hvordan man kan inddrage brugerne i udvikling og drift af intranet med henblik på at skabe større ejerskab og engagement. 6

7 1.8 Case og metode Danmarks Fiskeriundersøgelsers intranet er case i vores opgave. Vi har valgt denne case, dels fordi DFU har udvist interesse i at få gået deres intranet kritisk igennem, dels fordi vi er specielt interesserede i vidensdelingsdimensionen, og den forudsætter vi er særlig relevant ift. en forskningsinstitution. Vi vil søge svar på følgende spørgsmål: 1. hvordan er det udviklet og etableret? 2. hvordan ser DFUs eksisterende intranet ud? 3. hvordan og hvor meget bruges det? 4. hvordan er brugernes oplevelse af det? 5. hvilke ønsker har brugerne til indhold, struktur, funktionalitet og brugerflade? 6. hvilke ændringer ville være nødvendige for at imødekomme brugernes behov og ønsker? Dette vil vi gøre gennem en samtale med den intranetansvarlige (1), en heuristisk ekspertvurdering af DFUs intranet (2), ud fra weblogs fra 2002 (3) og endelig gennem interviews med en lille gruppe brugere, nemlig fire forskere (3, 4, 5). Grunden til at vi har valgt ikke at inddrage andre personalegrupper, er at vi vurderer at et evt. behov og efterspørgsel efter vidensdeling via intranettet vil være mest synligt og formuleret for forskernes vedkommende: 'Knowledge sharing within organizations... is more successful in organizations where individuals are intellectually curious' (Slevin 2002:136) og det må jo være tilfældet blandt forskere, formodede vi. 1.9 Produkt og afrapportering Ud fra ekspertvurderingen og de bearbejdede interviews vil vi forsøge at skitsere nogle ændringer i brugerflade og funktionaliteter. Dvs. via en prototype give en form for anbefaling om hvordan DFU kan opnå større vidensdeling via deres intranet eller måske blot større brug/anvendelighed eller engagement fra brugerside. Hertil kommer denne skriftlige rapport som udover indledningen her indeholder fire hovedkapitler om teori, metode, analyse og produkt. 2. Teori I dette kapitel søger vi begrebsligt at indkredse information og viden for at blive klar på i hvilken forstand de kan overføres og deles. Derefter beskæftiger vi os med teorier for vidensstyring via intranet, og afslutningsvis med spørgsmålet om brugerinddragelse, ledelse og organisation i forbindelse med etablering og udvikling af IT-systemer, herunder intranet. 2.1 Viden og information Den 11. april 2003 holdt Tor Nørretranders sin tiltrædelsesforelæsning med titlen 'Viden gave eller vare' ved sin udnævnelse til adjungerende professor i videnskabsteori ved Handelshøjskolen i København. I den anledning var der et indslag i radioens morgennyheder hvor Nørretranders blev spurgt hvad han skulle arbejde med i sit professorat, og svaret var: 'Jeg skal beskæftige mig med hvad viden er for noget.' At denne nyhed finder vej til morgenradio- 7

8 en midt i Danmarks og dets koalitionspartneres befrielseskrig i Irak, siger muligvis noget om at det med 'hvad viden er for noget,' betragtes som ganske vigtigt. Det bekræftes da også af søgeresultaterne når man søger litteratur om viden: der er skrevet masser af hyldemeter bøger og stakke af tidsskriftartikler om emnet. Og hvorfor er det da så interessant at vide hvad viden er? Ja, svaret ligger måske i titlen på Nørretranders forelæsning: viden er ikke bare en gave i form af forståelse og indsigt i sammenhænge, processer og muligheder, den er også potentielt en vare, dvs. noget der kan udvikles, produceres, udveksles og tjenes penge på i videnssamfundet. Jürgen P. Bansler og Erling Havn konstaterer i deres Exploring the role of network effects in IT implementation at 'There is a general recognition among both researchers and practictioners that knowledge has become an important organizational asset and a basis for substantial competitive advantage' (Bansler & Havn 2002:817). Er det et tilfælde at der på Handelshøjskolen forskes i hvad viden er? I litteraturen nævnes igen og igen Michael Polanyi ( ) som the grand old man inden for studiet af viden og som ophavsmand til begrebsparret tavs viden og udtrykt viden (Polanyi 1966). Tavs viden er den fundamentale vidensform som al viden hviler på. Den tavse viden, som vi end ikke nødvendigvis er bevidste om at vi besidder, er individbaseret og kontekstafhængig. Vi kan ikke begrunde den på traditionel rationel vis eller udtrykke den sprogligt. Vi kan ikke lære en anden person at cykle eller slå vejrmøller ved at fortælle om eller beskrive hvordan man gør. Tavs viden som vi nok praktiserer, men som vi ikke er os bevidst, hverken mens vi praktiserer den eller i øvrigt (Jensen 2002:6) kan af gode grunde ikke formaliseres, gøres uafhængig af tid, sted og kontekst og således distribueres eller gøres tilgængelig for andre. Dermed være ikke sagt at tavs viden slet ikke kan deles med andre, det må blot foregå i situationel, personlig kontakt. Mesterlære-metaforen er illustrativ her for hvordan tavs viden kan overføres og internaliseres i en anden person som dennes tavse viden, børneopdragelse gennem eksemplarisk indlæring ligeså. 2.2 Viden i organisationen Den udtrykte viden, explicit knowledge, er viden som kan overføres i et formelt, systematisk sprog, dvs. den kan udtrykkes i ord og tal og den udgør kun en brøkdel af vores samlede viden: 'We can know more than we can tell' (Nonaka & Takeuchi 1995:60). Med udgangspunkt i Polanyi tager Ikuhiro Nonaka og Hirotaka Takeuchi fat på hvordan man i en organisation kan skabe ny viden. Også de mener at den tavse viden er 'highly personal and hard to formalize, making it difficult to communicate or share [it] with others' (Nonaka & Takeuchi 1995:8), men de to kategorier af viden er ikke adskilt af vandtætte skodder: de supplerer hinanden gensidigt. De spiller sammen, påvirker og omdanner hinanden i menneskets kreative aktiviteter i samspillet med omverden, dvs. videns(om)dannelse foregår i en social, interaktiv og spiralformet proces (s. 62). Mediet for denne proces er information, et nødvendigt medium eller stof i frembringelsen eller skabelsen af viden. Information påvirker viden ved at tilføre den noget eller ved at omstrukturere den. Information er en strøm af budskaber, og viden skabes af og i denne strøm af information, forankret i individets overbevisninger, holdninger, stillingtagen og situation (s ). Nonaka & Takeuchi skelner altså tilsyneladende klart mellem viden og information, men det anfægter T.D. Wilson i sin provokerende artikel 'The nonsense of knowledge management' (2002:25ff) hvori han hævder at de udvider Polyanis tavs viden-begreb i en mere praktisk, man kunne måske sige anvendelsesorienteret retning, idet de siger at 'Mental models, such as schemata, paradigms, perspectives, beliefs and viewpoints help individuals to perceive and define their world' (Nonaka & Takeuchi 1995:60) og henregner sådanne mentale modeller til den tavse viden. Wilsons indvending er 8

9 at 'if such models can be expressed by the person they constitute not tacit knowledge, which... is inexpressible, but expressible knowledge, which, when expressed, becomes information' (s. 27). I samme artikel viser Wilson at sammenblandingen af begreberne eller den bevidste brug af det 'finere' begreb viden for det mindre 'fine' begreb information er udbredt, ikke mindst i kredse hvor man vil sælge eller give mange penge for systemer til vidensdeling. Men det er nødvendigt at skelne mellem information og viden, og det er da ifølge Wilson også ganske let: ''Knowledge' is defined as what we know: knowledge involves the mental processes of comprehension, understanding and learning that go on in the mind and only in the mind, however much they involve interaction with the world outside the mind, and interaction with others. Whenever we wish to express what we know, we can only do so by uttering messages of one kind or another oral, written, graphic, gestural or even through 'body language'. Such messages do not carry 'knowledge', they constitute 'information', which a knowing mind may assimilate, understand, comprehend and incorporate into its own knowledge structures [but] the knowledge built from the messages can never be exactly the same as the knowledge base from which the messages were uttered' (s. 3). Og konsekvensen er så at alt 'outside the mind that can be manipulated in any way, can be defined as 'data' if it consists of simple facts, or as 'information' if the data are imbedded in a context of relevance to the recipient' (s. 3). For at viden kan gøres tilgængelig eller deles med andre uafhængigt af tid, sted og kontekst, må man altså for det første være sig den bevidst og for det andet kunne formalisere den. Der er udbredt enighed om at udtrykt viden eller explicit knowledge, kan formaliseres, dvs. sættes på ord eller tegn og lagres fx analogt i hulemalerier, gestus, optegnelser eller bøger eller digitalt i filer og databaser. Den er så ikke længere viden, men information, en stivnet og statisk afbildning som først når den bliver internaliseret, bearbejdet og kombineret i en person med dennes erfaringer, viden, normer og holdninger, igen får liv og bliver til ny eller anden viden (Andresen 1991:70; Wilson 2002:3). Wilsons definition af viden er vældig enkelt og stringent, og sat på spidsen lukker den for videre diskussion om hvorvidt og hvordan viden kan deles. Men taget med et gran salt er den nyttig i arbejdet med vidensdeling og i overvejelserne om hvorfor vidensdeling i nogle sammenhænge tilsyneladende fungerer fint og i andre slet ikke synes at kunne lade sig gøre. Det er i den forstand vi bruger Wilsons definitioner. Ingen anfægter at data og information kan deles. Der er mere eller mindre hensigtsmæssige måder at gøre det på og mere eller mindre egnede medier til at bære og transmittere informationen, og informationsteknologien giver hidtil usete muligheder for at lagre, genfinde, distribuere, dele information. Intranet kan tænkes at være en særligt velegnet platform for informations- og vidensdeling. Den store hurdle er at omsætte udtrykt viden til information af en sådan kvalitet at den kan internaliseres af andre. 2.3 Vidensstyring via intranet Uanset om det er data, information eller viden der skal deles eller gøres tilgængelige via et intranet, kræver det styring. I dette afsnit vil vi forholde os til begrebet vidensstyring, dels ud 9

10 fra nogle organisatoriske betragtninger, dels ud fra en teoretisk tilgang til begrebet vidensstyring. Aktører i en vidensstyringsproces Først vil vi slå fast at brugerfladen er af afgørende betydning hvad enten det er information eller viden man ønsker at dele via et intranet. Brugerfladen er de ansattes vindue til den digitale verden, og den skal ligesom informationsarkitekturen styres og udvikles hvis intranettet skal understøtte arbejdspladsens daglige opgaver og mål. I et temanummer af Dansk Bibliotekscenters nyhedsbrev, Viden om, skriver Mads Richard Møller om roller, kompetencer og ansvar i forhold til at kunne udnytte de digitale ressourcer bedst muligt i en virksomhed eller organisation. IT, kommunikations- og personaleafdelingen og ledelsen er naturlige og nødvendige aktører med hver deres ansvarsområde: IT skal sikre den tekniske platform kommunikationsafdelingen står for formidlingen og skal sikre at indholdet er forståeligt - bibliotekaren står (som del af kommunikationsafdelingen) for kategorisering og systematisering og dermed vidensstyring personaleafdelingen skal sikre den faglige forankring, da de har ansvar for at medarbejderne har de fornødne (digitale) kompetencer ledelsen skal definere formålet med at have et intranet samt afsætte de nødvendige ressourcer (Møller 2001). Endelig er brugerne en væsentlig aktør - og det vil sige alle ansatte: '... alle som er kilde til viden. Den helt store udfordring for virksomheden er netop at give det reelle ansvar for indholdet til kilden. At lade den enkelte informationsejer få ansvaret for at udvikle og vedligeholde indholdet på intranettet' (s. 5) Om vidensstyring Og hvordan hænger det så sammen med vidensstyring? Fint mener nogle, fx Dick Stenmark (2000), der argumenterer for at intranet faktisk er meget velegnede til at støtte og facilitere fælles kreativitet og sætte gang i en vidensudviklingsproces i en virksomhed. Han identificerer de faktorer der bedst understøtter denne proces og har undersøgt hvordan informationsteknologi kan gøre det gennem otte 'succesfaktorer'. De omfatter bl.a. den enkeltes evne til at øge sin skarpsindighed og gøre fund på intranettet, at kunne håndtere mange stimuli og tænke på tværs af virksomheden. Den sjette af de otte succesfaktorer er tillid og gensidighed hvilket er en forudsætning for vidensdeling Det kræver en ændring i den enkeltes perspektiv fra 'selfcommitment to other-commitment' hvilket intranettet iflg. Stenmark kan fremme (2000: kap. 3.6). Anderledes kritiske er Alvesson & Kärremann (2001) i deres forståelse af vidensstyring gennem informationsteknologi. Uden at ville definere et bestemt synspunkt om vidensstyring er deres udgangspunkt, at viden er et tvetydig og dynamisk fænomen som er relateret til forståelse og proces. Det gør det svært at styre, det vil sige der er en iboende modsætning mellem viden og styring. På denne baggrund rejser de spørgsmålet om vidensstyring ikke nærmere har med styring af mennesker eller informationer at gøre end en måde at fremme og understøtte dét at skabe viden. For som de skriver, 'The word knowledge has some virtues, as it tends to go against hierarchy and authority based on formal position' (s. 1014). 10

11 Iflg. Alvesson & Kärremann omdannes viden til information eller til sociale relationer, mens styring (ledelse) bliver til administration, netværksdannelse og organisationskultur. De mener, sådan kort sagt, at begrebet vidensstyring er 'inkonsistent, utydeligt, bredt, dobbeltbundet og upålideligt.' Ved forståelsen af begrebet udspringer følgende problemer: Vidensstyring er usammenhængende - viden er på en gang noget, folk har en subjektiv forståelse af, men samtidigt noget objektivt som kan måles eller defineres er som begreb utydeligt og ubestemt viden er ofte løst defineret da det både består af formel og teoretisk viden, bløde færdigheder mv. er et altfavnende, men samtidig intetsigende begreb: Viden er alt alt er viden beror på en overbevisning om at viden er noget objektivt - men i praksis er ekspertise ikke nødvendigvis en objektiv, målbar størrelse funktionelt set: Hvad viden kan bruges til, sætter i stand til og begrænser. Viden og magt er forbundne begreber. Alvesson & Kärremann deler begrebet op i fire kategorier: 1) Vidensstyring som udvidede biblioteker databaser, søgesystemer mv. Motivet for det er hurtigere og bedre arbejde, men også at fremme virksomhedens image og identitet. 2) Vidensstyring som fælles projekt et forsøg på at overkomme forskellighederne og opmuntre til vidensdeling gennem virksomhedskulturen. At fastholde forskellighederne, værdsætte vidensdeling og være åben for andres idéer og for at dele dem. 3) Vidensstyring som normativ kontrol et forsøg på at opbygge og fastholde en følelse af fælles identitet og nedtone fag- og afdelingsgrænser og statussymboler og derved fremme fællesskab på tværs af organisationen. 4) Vidensstyring som plan eller rettesnor Her er strategien centreret om computeren. Viden bliver kodet og lagret i databaser hvorfra den let kan blive hentet og brugt af alle i firmaet. Viden i en organisation bliver som sådan 'trukket ud af mennesker' og lagt ind i databaser. Idéen med at indkode viden i systemer er typisk motiveret af økonomi og rationalitet. Kategori 1) og 4) har at gøre med såkaldte teknostrukturelle systemer, fx oprettelse og drift af registre, databaser mv, og målet med styringen kan siges at være koordinering og kontrol. Kategori 2) og 3) kalder Alvesson & Kärremann for de sociale, idet 2) har som mål at gøre vidensstyring til et fælles projekt og i et længere perspektiv er det for at fremme et fællesskab på tværs af organisationen 3). Også de to sidstnævnte kategorier har en koordinerende og kontrollerende funktion. Alvesson & Kärremann konkluderer at på grund af problemet ved manglende objektivitet og det funktionelle aspekt - altså at viden afhænger af hvad det bruges til og dermed ikke er en fast størrelse - er den viden der skal formidles hele tiden genstand for debat og forskellige holdninger. Det gør det svært at omdanne eller bruge viden i ikke-standardiserede situationer, mens det i standardiserbare situationer til gengæld kan give god mening at strømline og trivialisere viden. Det passer også med at nogle intranet fungerer fint til vidensdeling, fx Xerox' EURECA hvor kopimaskinereparatører deler best practices om særlig spidsfindige problemer der ikke er beskrevet i deres reparationshåndbøger (Brown & Duguid 2000; Bansler & Havn 11

12 2003) eller Caterpillaringeniørernes 'vibrant community' i arbejdet med at udvikle nye minegravemaskiner (Ardichvili, Page & Wentling 2002) i begge tilfælde vidensdeling i forbindelse med helt håndgribelige produkter og deres funktioner eller standardiserede situationer. Strømline skal i denne sammenhæng forstås som at eliminere 'affald' og manglende effektivitet. Det sker ved at konstruere arbejdsopgaver der er så simple som muligt det kræver mindre indsats at udføre opgaven, og man kan måske endda benytte dårligere uddannet arbejdskraft til det. Risikoen er at man får et ringere produkt som faktisk er udtryk for tab af viden: 'First, in simplifying tasks, you will not only increase efficiency but also reduce complexity, nuance, and subtlety thus also as per definition substituting/reducing understanding. An effect is the trivialization of knowledge. Consequently, it could be argued that a loss of knowledge occurs rather than a gain' (s. 1013). Problematikken består også i at det ofte er den tavse viden der er et godt bidrag i projektarbejde og som iflg. Alvesson & Kärremann ikke kommer frem på anden måde end ved menneskelig interaktion og samarbejde. Styringen nødvendigvis nedtones når det drejer sig om at dele viden via eksempelvis intranet. Nogle forskere understreger den kobling der er mellem organisationskultur og vidensstyring i den forstand, at kultur på én gang er en væsentlig forudsætning og begrænsning for vidensstyring. Initiativer der har med viden at gøre, kan ikke blive planlagt eller påtvunget andre, men må justeres ud fra virksomhedskulturen og den sociale praksis. Det hører også med til billedet at Alvesson & Kärremann pointerer at vidensstyring eksempelvis fremmer læring inden for organisationens rammer man kan med fordel samtænke organisationsudvikling med vidensdeling og -styring. Mads Richard Møller er også inde på, at intranettet er med til at udvikle organisationen og give mere kompetence til medarbejderne:' intranettet peger frem mod en virksomhed med større uddelegering af ansvar og kompetence til medarbejderne. Det betyder blandt andet at en større del af styringen af intranettet kommer til at fungere som feedback og dialog i stedet for som censur og ordrer' (Møller 2001:6). Møller mener dog ikke at intranettet spiller hovedrollen i denne proces. Det gør den personlige dialog eftersom den er langt bedre til at sætte gang i feedback og dialog på kryds og tværs af virksomheden eller organisationen. Men pointen er at intranettet er det medie hvor man kan stille sin viden til rådighed for alle hvilket er forudsætningen for ligeværdig dialog og vidensdeling. Vidensstyringen spiller en rolle i denne sammenhæng fordi det gælder om at systematisere og kategorisere indholdet så man får skabt en systematik som alle forstår og kan bruge. Opsamling Ved implementering af intranet er IT, kommunikations- og personaleafdelingen og ledelsen er centrale aktører med hver deres ansvarsområde. Men også brugerne er væsentlige aktører - og det vil sige alle ansatte. Ifølge Mads Richard Møller bør den enkelte informationsejer få ansvaret for at udvikle og vedligeholde indholdet på intranettet. Vi er ganske enige i, at et velfungerende intranet forudsætter at roller, kompetencer og ressourcer er klart definerede, men synes nok at konklusionen med at lade den enkelte bruger være ansvarlig for udvikling og 12

13 opdatering er lidt for idealiseret. Vi kan i hvert tilfælde forestille os at det i praksis vil give problemer i form af manglende ensartethed og systematik. Alvesson & Kärremann konkluderer at det er svært at omdanne eller bruge viden i ikkestandardiserede situationer hvorfor vidensdeling i eksempelvis en forskningsinstitution må være en vanskelig for ikke at sige umulig affære. De mener at initiativer der har med viden at gøre, ikke kan blive planlagt eller påtvunget andre, men må justeres ud fra virksomhedskulturen og den sociale praksis, og som sådan være del af en organisationsudvikling. Dette mener vi er i tråd med Mads Richard Møller når han skriver at intranettet er med til at udvikle organisationen og give mere kompetence til medarbejderne, men at det ikke spiller hovedrollen i denne proces. Det gør den personlige dialog eftersom den er langt bedre til at sætte gang i feedback og dialog på kryds og tværs af virksomheden eller organisationen. 2.4 Brugerinddragelse ved implementering af IT-systemer Motiverede brugere er en forudsætning for vidensdeling. Brugerne er som vi tidligere har slået fast, væsentlige aktører og derfor er brugerinddragelse et nøglebegreb hvad enten man har at gøre med udvikling eller drift af et intranet. Som vi citerede Slevin for i indledningen, er kunsten ikke at servere et færdigt og forkromet intranet for de ansatte i en given organisation, men derimod at involvere brugerne så både design og funktionaliteter modsvarer deres behov og ønsker. I dette afsnit gør vi bl.a. kort rede for en model der sigter på at inddrage brugerne, og herefter refererer vi nogle anbefalinger for redesign af intranet med særlig fokus på brugerinvolvering. MUST-metoden En samlet vision er nødvendig når man skal indføre bæredygtige IT-systemer. Visionen skal omfatte forslag til IT-systemer og ny arbejdsorganisering, foruden en kortlægning af de kvalifikationer som brugerne har behov for - så de kan udføre arbejdet i den nye organisering og med de nye systemer. Det skriver Bødker, Kensing og Simonsen i Professionel ITforundersøgelse (2000), hvor de præsenterer en metode til IT-forundersøgelse, som de kalder Metode til forundersøgelse i Systemudvikling og Teori herom, MUST-metoden. En forundersøgelse skal give beslutningsgrundlaget så projektet kan sættes i gang, og grundlaget skal have en bred forankring, såvel fagligt som organisatorisk. Man kan sige at Mads Richard Møller (2001) er inde på samme tankegang omkring den brede forankring om end hans tilgang er en anden når han betoner vigtigheden af at tydeliggøre roller, kompetencer og ansvar i forhold til at udnytte de digitale ressourcer bedst muligt i en given organisation. Men tilbage til MUST-metoden der spænder over fire faser: Forberedelsesfasen hvor projektet etableres og tid, indhold, økonomi og deltagere er i fokus og der udarbejdes planer og rammer Fokuseringsfasen hvor strategianalysen er central, dvs. analyse af bl.a. sammenhængen mellem mål og strategier Fordybelsesfasen såkaldt dybdeanalyse hvor der er fokus på de udvalgte arbejdsområder og mål prioriteres Fornyelsesfasen visionsfasen hvor projektet realiseres, og der skabes sammenhæng mellem arbejdsorganisering og kvalifikationer. Bødger, Kensing og Simonsen mener altså at et middel til at sikre bæredygtige IT-anvendelser er at se dem i en samlet vision. De skriver: 13

14 'Ofte fokuserer IT-projekter ensidigt på teknologi, hvilket kan medføre, at systemerne ikke bruges, som de var designet til. Hvis dette medfører uforudsete besværligheder og udgifter til den organisatoriske realisering, har projektgruppen ikke produceret et bæredygtigt beslutningsgrundlag' (s.67). Repræsentanter for de ansatte der bliver direkte berørt af det kommende IT-system, skal altså ideelt set deltage aktivt i projektgruppens arbejde. Der skal finde en gensidig læring sted mellem brugere og IT-designere idet sidstnævnte jo skal vide mest muligt om arbejdsområdet mens brugerne skal kende til de teknologiske muligheder. Brugerdeltagelse har ifølge Bødger, Kensing og Simonsen to effekter eller formål: Det forøger mulighederne for at de visioner som en forundersøgelse leder frem til, afspejler brugernes egentlig situation og behov. Det øger mulighederne for at systemerne kan anvendes i overensstemmelse med hensigten. Her er det nærliggende at springe tilbage til forrige afsnit, 2.3, og se på andre forskeres syn på vidensstyring/vidensdeling via IT-systemer. Alvesson & Kärremann beskæftiger sig blandt meget andet med det 'overlap' der er mellem organsationslæring/-udvikling og vidensstyring, og de tillægger virksomhedskulturen stor betydning for om vidensstyring/ deling overhovedet kan finde sted. De skriver: 'Some researchers stress the intimate link between organizational culture and knowledge management, in the sense that culture is an important precondition, and constraint, for knowledge management. Initiatives regarding knowledge are not something that can be planned or imposed, but must be fine-tuned in accordance with cultures and social practices' (s. 1015). Hvis vi vælger frit at fortolke begrebet kultur, så mener vi at kunne se en kobling eller fællesnævner mellem de i øvrigt væsensforskellige to teorier om hhv. social praksis som forudsætning for vidensstyring og brugerdeltagelse som succeskriterium. For os at se har Bødger, Kensing og Simonsen netop brugernes rolle og forankringen af systemerne med som væsentlig komponent i deres MUST-metode fordi de erkender at kulturen og den sociale kontekst eller praksis er afgørende for om implementeringen af IT-systemer lykkes. De går da også 'helt organisatorisk til værks' når de anbefaler hvordan de konflikter der uvægerligt opstår undervejs når nye systemer skal indføres, kan forebygges eller løses: der [kan] være eller opstå konflikter omkring IT-projekter. Det er derfor hensigtsmæssigt at have fora, hvor de kan behandles. Udover at være repræsenteret i projektgruppen kan brugerne også i nogle tilfælde indgå i styregruppen. Øvrige ansatte inddrages i interview og i forskellige former for workshops for at bidrage til projektgruppens arbejde. De kan også inddrages ved, at projektgruppen informerer om projektets status og produkter og giver de ansatte mulighed for feedback og dialog. Begge dele bidrager desuden til at forberede dem på de forandringer projektet vil medføre en del af det vi kalder forankring (s. 72.) Brugerinddragelse og ledelse Også andre der har beskæftiget sig med brugerinddragelse ved implementering af IT-systemer eller intranet, finder brugerdeltagelse central. Hasse Clausen udtrykker i Informationsteknologiens menneskelige grundlag (2000) en demokratisk og brugerorienteret tilgang og lægger vægt på begreber som behovsopfyldelse og systemaccept. Processen og den overordnede ledelse har også afgørende betydning for resultatet. Helen Bruus (2001) skriver i sit speciale om 14

15 brugerinddragelse ved implementering af intranet at selve implementeringen kan påvirke og ændre organisationens måde at samarbejde og kommunikere på, afhængigt af mål, ledelsens visioner og organisationskulturen. Hun refererer bl.a. til Jakob Nielsen ved at slå fast at det ikke er tilstrækkeligt at se snævert på intranets anvendelighed i henhold til brugergrænseflade og fx lave en brugertest sidst i systemudviklingsprocessen. Det er afgørende at de forskellige brugerbehov bliver afdækket ved at så mange brugere som muligt involveres i projektet. Hendes interviews bekræfter at der kan være ressourceproblemer forbundet med brugerinvolvering, men også at et intranetprojekt generelt vil have gode forudsætninger for en høj grad af brugerinvolvering fordi det foregår i et 'inhouse-miljø' hvor brugerne og systemudviklerne kender hinanden. Endelig bekræfter hendes interviews tesen om at vellykket implementering af intranet kræver motiverede projektledere og ledelsesfokus. På baggrund af en lang række kilder og enkelte interviews med intranetansvarlige har Helen Bruus listet følgende anbefalinger op til organisationer, der ønsker at redesigne deres 1. generations intranet: Mere ledelsesfokus og strategi, flere ressourcer Mere integration mellem data/systemer der fremmer samarbejde og kommunikation Mere direkte brugerinvolvering med brug af etnografiske teknikker der tager udgangspunkt i brugernes reelle kontekst og behov, også i forhold til idé-generering Ansæt kommunikationskompetente personer til at analysere behov og sætte processen i gang Frem det tværsektorielle arbejde, lad ikke en enkelt enhed stå for arbejdet med redesign Få nye vaner og holdninger til ytringsfrihed, samarbejde mv. Understøt informations- og vidensflow hvor brugerne involveres. Disse anbefalinger tager højde for brugernes behov, system- og organisationsudvikling samt fremdrift i projektet, men mangler måske den analytiske tilgang. Den er til gengæld fremtrædende i MUST-metoden hvor forundersøgelsen spiller en helt central rolle, ja, faktisk er forudsætningen for en vellykket implementering. Opsamling Skal man indføre bæredygtige IT-systemer, må man formulere en vision der omfatter forslag til IT-systemer, ny arbejdsorganisering samt kortlægning af de kvalifikationer brugerne har behov for. En forundersøgelse skal give et beslutningsgrundlag så projektet kan sættes i gang, og grundlaget skal have en bred forankring, såvel fagligt som organisatorisk. Repræsentanter for de ansatte der bliver direkte berørt af det kommende IT-system, skal deltage i projektgruppens arbejde, ligesom der skal finde en gensidig læring sted mellem brugere og ITdesignere. Dette er grundtanken i MUST-metoden. Også andre forskere der beskæftiger sig med brugerinddragelse ved implementering af intranet, finder brugerdeltagelse central. Vi er opmærksomme på de to traditioner inden for dette fagområde, nemlig den fagpolitiske tradition og den sociotekniske. Mens førstnævnte omhandler demokratisering af arbejdsprocessen og tager udgangspunkt i detaljerede studier af arbejdsrutiner mv., består brugerinddragelse i den sociotekniske tradition i at benytte repræsentanter for brugerne som informanter. Som sådan kan MUST-metoden måske siges at være en hybrid mellem de to diskurser. Selve implementeringen af et intranet kan påvirke og ændre organisationens måde at samarbejde og kommunikere på, afhængigt af mål, ledelsens visioner og organisationskulturen. En 15

16 konklusion i en undersøgelse om brugerinddragelse ved implementering af intranet er, at de forskellige brugerbehov bør blive afdækket ved at så mange brugere som muligt involveres i projektet og det kan give ressourceproblemer. En anden er at processen og den overordnede ledelse har afgørende betydning for resultatet hvilket for os at se er på linje med MUSTmetoden. 3. Metode I det følgende kapitel redegør vi for de metodiske overvejelser vi har gjort os i forbindelse med casestudies, heuristisk ekspertvurdering samt kvalitative interviews. 3.1 Case som forskningsstrategi Der er tre hovedformål med at inkludere et case-studie i denne opgave. Dels det rent praktiske i forhold til de formelle krav til opgaven: den skal indeholde et 'produkt,' og det er nærliggende for en opgave med det valgte emne at munde ud i et produkt som er en forholden sig til et eksisterende intranet. Dels forventes case-studiet at bidrage med viden og indsigt i emnet som vanskeligt om overhovedet ville kunne opnås på anden vis, som Bent Flyvbjerg udtrykker det i Rationalitet og magt: 'case studiet producerer netop den type kontekstafhængig viden, som muliggør en bevægelse fra de lavere trin i læreprocessen til de højere. I sidste instans eksisterer der kun kontekstafhængig viden i studiet af menneske og samfund og ikke ægte kontekstuafhængig viden, som er forudsætningen for epistemisk teoridannelse' (Flyvbjerg 2000:142) eller, som samme Flyvbjerg citerer H.J. Eysenck for, 'sometimes we simply have to keep our eyes open and look carefully at individual cases not in the hope of proving anything, but rather in the hope of learning something' (Flyvbjerg 2000:144). Og endelig forventes casestudiet at kunne ramme en pæl gennem eventuelle forkerte forhåndsantagelser ved at kunne afsløre 'sorte svaner,' jf. Karl Poppers 'alle svaner er hvide'-eksempel: hvis vi fx antager at intranet er uanvendeligt til vidensdeling, skal der kun ét eksempel på det modsatte til for at tesen er falsificeret. I de første faser af opgavearbejdet gik vi ud fra at vi for at opnå en rimelig grad af generaliserbarhed, måtte arbejde med adskillige cases, dvs. undersøge og sammenligne intranet i tre eller flere typer af organisationer. En ting er at det ville have været svært at overkomme i forhold til tiden til rådighed for opgaven og i forhold til gruppens størrelse. En anden og fagligt særdeles tilfredsstillende ting er at det ville være at skyde spurve med kanoner eller, for nu igen at citere Flyvbjerg: '...hvorfor skyde med haglgevær, når man i mange tilfælde kan ramme plet med en riffel?... Man kan ofte med fordel generalisere på grundlag af en enkelt case... formel generalisering er overvurderet som kilde til videnskabelig udvikling, hvorimod 'det gode eksempels magt' er undervurderet' (Flyvbjerg 2000:147-48). Således beroliget kaster vi os ud i vores case-studie. 3.2 Heuristisk ekspertvurdering Den heuristiske ekspertvurdering er en hurtig og billig metode til vurdering af et systems brugervenlighed. En ekspert er i denne forbindelse en person med så megen brugervenligheds- 16

17 kundskab og erfaring med brugergrænsefladedesign at han kan kalde sig selv ekspert (Christensen 2002). Skønt det er at tage meget store ord i munden, tillader vi os på baggrund af vores erfaringer som medansvarlige for etablering af sammenlignelige systemer på vores respektive arbejdspladser, vores erfaringer som daglige brugere af IT-systemer samt, ikke mindst, vores hidtidige MCC-studieforløb med dets ganske omfattende behandling af brugervenlighedsproblematikken, ubeskedent at påtage os ekspertens rolle. Det kan umiddelbart synes problematisk som udefrakommende at skulle vurdere noget så 'internt' som et intranet: Vil man kunne forstå organisationens terminologi, forkortelser og jargon som er helt dagligdags for målgruppen? Vores forventning, bekræftet i denne konkrete undersøgelse, er at dette ukendskab snarere er en styrke end en svaghed fordi man som uindviet sætter fingeren på punkter som viser sig at være ømme, fx for nyindsatte eller urutinerede brugere, og som man måske ville være blind for som indviet. Men hvorfor overhovedet lave en heuristisk brugervenlighedsundersøgelse i forbindelse med en vurdering af et intranets potentiale og egnethed som vidensdelingsmedie? Af den simple grund at brugervenlighed er en grundlæggende forudsætning for at systemet overhovedet virker, herunder til vidensdeling. Jakob Nielsen udviklede i begyndelsen af 1990'erne 'ten basic heuristics' (Nielsen 1993:20,115ff), dvs. et sæt af tommelfingerregler eller en checkliste til vurdering af brugervenligheden af grænseflader. Metoden er siden blevet udviklet og forfinet af ham selv og af en lang række andre usability professionals, først og fremmest som redskab til vurdering af websteder. Men som Jacob Nielsen siger i sin seneste bog, Godt webdesign, om brugervenlighed i forbindelse med intranet: 'At designe et intranet er næsten det samme som at designe et almindeligt websted. Den grundlæggende brugeradfærd er den samme, og de grundlæggende interaktionsproblemer ved webbrowsing også' (Nielsen 2001:265). Der er naturligvis forskelle med hensyn til målgrupper, teknologiske muligheder osv, men vi antager at vi kan bruge meget lignende heuristikker som til webstedsvurdering. Vi har derfor modificeret Jacob Ghisler og Lars Schmidts heuristikker ved at udelade dedikerede websted-spørgsmål og tilføre relevante spørgsmål fra andre heuristikker (Look 2000:; Danino 2001:; Pierotti n.a.) og fra vores læsning om brugervenlighed ved webdesign generelt. Heuristikkerne (inkl. observationerne ved gennemgangen) er vedlagt som bilag 1. Vi forventede gennem denne vurdering at få et overblik over og godt kendskab til caseintranettet (Ghisler & Schmidt 2002) samt at få inspiration til de efterfølgende interviews med brugerne og den intranetansvarlige. Desuden forventede vi at kunne identificere styrker og svagheder ved det eksisterende intranet som case-leverandøren under alle omstændigheder ville kunne udnytte i forbindelse med eventuelle overvejelser om revisioner, altså en modydelse for DFUs velvillige stillen sig til rådighed som case. 3.3 Kvalitative interviews Metode og målgruppe Vi har valgt at lave kvalitative forskningsinterview i forbindelse med analysen af vores case. Det er fordi vi forestiller os at det vil være svært at nærme os fænomenet vidensdeling gennem en kvantitativ analyse. Ved hjælp af kvalitative spørgsmål kan brugerne af DFUs intranet med egne ord fortælle om deres brug af og holdning til deres intranet, foruden deres vurdering af hvor vidt man eksempelvis kan dele viden via intranettet. 17

18 Vi har valgt at lave halvstrukturerede interviews og har således stillet spørgsmål ud fra en spørgeguide. Den er struktureret ud fra en skitse over de temaer, vi ønsker at dække samt forslag til forskellige typer af spørgsmål. Det er da også hvad Steinar Kvale tilråder under punkt 3 i hans Syv stadier i en interviewundersøgelse: 'Gennemfør interviewene på grundlag af en interviewguide og med en gennemtænkt vinkel på den søgte viden og interviewsituationens mellemmenneskelige forhold' (Kvale 2002:95) Med hensyn til de mellemmenneskelige forhold, så har vi dels haft særlige krav til hvilke personer vi ville interviewe, dels særlige normer for hvordan selve seancen skulle 'iscenesættes'. Vi har således bedt informationschefen fra DFU om at udvælge fire personer der alle var forskere ud fra tesen om at vidensdeling er mest aktuelt for forskere fra forskellige afdelinger af praktiske grunde på Sjælland var i forskellige aldre ud fra fornemmelsen af, at holdningen til IT afhænger af ens alder hvor både kvinder og mænd var repræsenterede der ikke var 'ens' i deres opfattelse af DFUs intranet. Vi er dog opmærksomme på at denne form for udvælgelse hvor vi beder informationschefen pege på fire passende personer, aldrig kan være uvildig. Interviewsituation Før interviewet havde vi sendt et oplæg om os selv og vores projekt, ligesom vi indledte seancen med en briefing, hvilket Kvale også påpeger vigtigheden af: 'Der bør for interviewpersonerne skabes en kontekst for interviewet Konteksten introduceres med en briefing, hvori intervieweren definerer situationen for interviewpersonen kort fortæller om formålet med interviewet ' (s. 132). For at få så sammenlignelige interviews som muligt, besluttede vi os for at fordele rollerne mellem os så Anne-Marie interviewede og Jesper skrev noter og sørgede for at interviewet blev båndet for at have muligheden for efterfølgende at tjekke uklarheder eller præcise formuleringer. Vi var opmærksomme på de kvalifikationskriterier som Kvale (s. 152) opstiller for intervieweren en interviewer skal være 1. velinformeret 2. strukturerende 3. klar 4. venlig 5. sensitiv 6. åben 7. styrende 8. kritisk 9. kunne huske og 10. være fortolkende. Formålet er jo at selve interviewet får så høj en kvalitet som muligt - at der gennem en dialog mellem intervieweren og den der interviewes, udvikles viden (s. 130). Hvor vidt det lykkes, afgøres ifølge Kvale bl.a. gennem 'omfanget af spontane, righoldige, specifikke og relevante 18

19 svar fra den interviewede' og samtidig 'i hvilken grad intervieweren forfølger og afklarer meningen med relevante aspekter af svarene.' En tredje af Kvales pointer i denne sammenhæng er at det ideelle interview i vid udstrækning fortolkes under interviewet (s. 149). For en interviewer er der med andre ord nok af faldgruber i form af iboende modsætninger mellem at være strukturerende og styrende på den ene side uden at stille ledende spørgsmål forstås og på den anden side give plads til spontane og righoldige svar (som kan gå i øst og i vest). Men Kvale stiller generelt høje krav til interviewere: 'Interviewere bør være velinformerede med hensyn til de undersøgte emner, bør mestre samtalens kunst og være velbevandrede i sprog med øre for interviewpersonernes sproglige stil' (s. 151). Hvorvidt vi lever op til Kvales krav i de få interviews vi har gennemført, vil vi lade være op til læseren at vurdere. Bearbejdning af interviews Vi besluttede ikke at transskribere vore interviews, dels af tidsmæssige grunde, dels fordi vi mente bedre at kunne kondensere meningen ved hurtigt at renskrive noterne 'der findes [alligevel] ingen sand, objektiv transformation fra mundtlig til skriftlig form' som Kvale (s. 166) skriver, og derfor ville vi hellere bruge kræfterne på at bearbejde de forskellige udsagn frem for at referere dem. Denne metode kræver til gengæld at man hurtigt efter at interviewet er gennemført, renskriver noterne ellers glemmer man simpelthen for meget. De følgende begreber har været centrale for vores bearbejdning og fortolkning af de forskellige udsagn: Meningskondensering betyder at de interviewedes meninger trækkes sammen til kortere formuleringer, at lange udsagn sammenfattes til kortere, så hovedbetydningen af det sagte omformuleres til færre ord. Det er en metode Jesper delvist har benyttet til at skrive noter med. Meningskategorisering er et andet centralt begreb hos Kvale når det handler om bearbejdning af interviews. Det betyder at udsagn enten undervejs i interviewet eller efterfølgende bliver reduceret til simple kategorier, og ved brug af '+' og ' ' angives eksempelvis holdningen eller i vores tilfælde brugen af DFUs intranet. Meningsfortolkning betyder at forskeren fortolker interviewet i sin helhed. At man ser nogle store linjer i interviewet - i modsætning til den 'dekontekstualisering af udsagn, der sker ved kategorisering, vil fortolkning rekontekstualisere udsagnene inden for bredere referencerammer' (Kvale 2002:191). Vi har primært brugt disse tre metoder til at bearbejde og analysere de fire interviews, vi har gennemført med forskere fra tre forskellige enheder i DFU. Med hensyn til selve fremstillingen af bearbejdningen her i rapporten, så overvejede vi at vælge den for os at se helt stringente metode, som ville være at dele analyseafsnittet op i to: Først ét, hvor vi refererer og sammenfatter de forskellige (meningskondenserede) udsagn og dernæst et andet hvor vi tolker på udsagnene. Men for at undgå at det både bliver for omfangsrigt og for langtrukkent, har vi valgt at bearbejde de fire interviews i ét og samme afsnit, dvs. vi samler op, kategoriserer og fortolker løbende i afsnit

20 4. Analyse af Danmarks Fiskeriundersøgelsers intranet Danmarks Fiskeriundersøgelser er en sektorforskningsinstitution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som gennemfører forskning, rådgivning og formidling om bæredygtig udnyttelse af havets og de ferske vandes levende ressourcer. Institutionen rådgiver Fødevareministeriet og andre offentlige myndigheder, fiskerierhvervet og internationale kommissioner. Institutionen har ca. 280 ansatte. Fire forskningsafdelinger varetager institutionens forsknings- og rådgivningsarbejde; IT og teknik, forskningsskibene samt direktion og administration udgør særskilte afdelinger: Havøkologi og Akvakultur, HØK Havfiskeri, HFI Ferskvandsfiskeri, FFI Fiskeindustriel Forskning, FF IT og teknik Dana og småskibene Administrationssekretariatet Direktionssekretariatet (DFU 2003). Valget af DFUs intranet som case kunne med lidt god vilje kaldes 'Informationsorienteret udvælgelse' (Flyvbjerg 2000:150) med det formål at maksimere nytte af information fra et enkeltstående case. Vi havde en forventning om et stort informationsindhold i forhold til opgavens problemstilling, en opfattelse vi begrundede i egne erfaringer fra vores respektive (sektorforsknings)arbejdspladser og i DFUs intranetansvarlige, informationsleder Hanne Moos Billes vurderinger. Vores oprindelige tanke var at undersøge intranettets funktion og værdi som informations- og vidensdelingsmedie for hele organisationen, men snart valgte vi i afgrænsningens hellige navn og nødvendighed at begrænse os til at beskæftige os med DFUs forskere som brugergruppe. Det saglige argument for denne afgrænsning var at det grundlæggende omdrejningspunkt for DFU er forskning, det vil sige vidensproduktion, og i den sammenhæng forventede vi at vidensdeling mellem forskere ville være oplagt formidlet eller potentielt formidlet via intranet. Casen er taget under behandling kvantitativt og, især, kvalitativt ud fra logfiler for intranettet for året 2002 en heuristisk ekspertvurdering af intranettet interviews med fire forskere interview med den intranetansvarlige. 4.1 De kvantitative data på DFUs intranet Vi fik beredvilligt stillet alle logfiler for intranettet for året 2002 til rådighed for vores undersøgelse, et digert værk på over 100 sider med omfattende data og statistik på intranettes anvendelse. Uden samtidig adgang til intranettet eller meget tidsrøvende kontakt med den intranetansvarlige har det imidlertid ikke været muligt at trænge særlig dybt ned i materialet fordi langt størstedelen af de mange hundreder af filnavne som indgår som data, er fuldstændig uigennemskuelige for den udenforstående. Det er dog lykkedes, bl.a. med hjælp fra den intranetansvarlige, at uddrage visse generelle konstateringer af materialet. 20

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Udfordringer i virksomhederne

Udfordringer i virksomhederne Udfordringer i virksomhederne Viden skal tages bogstaveligt How2Know Udfordringer i virksomhederne Viden bliver vigtigere, som ressource, service og produkt Derfor det vigtigt for virksomhederne at få

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Den gode User Experience Mathilde Hoeg mathildehoeg Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Agenda Hvad er brugeroplevelse (UX)? Hvad er en user experience designer? Hvad er brugervenlighed(usability)?

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur Getting to the digital results Digitaliseringsstudietur Singapore 2011 Getting to the digital results Studieturen Getting to the digital results sætter skarpt fokus på digital forretningsudvikling som

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Hvad betyder brevet for kunderne?

Hvad betyder brevet for kunderne? Hvad betyder brevet for kunderne? Klaus Møller Hansen, Strategi og Partnerskaber, Post Danmark AFP-Brugergruppen 13. november 2012 Hotel Hesselet, Nyborg Sid 1 Hvorfra stammer vores viden? 1 2 3 4 Brevvaner

Læs mere

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT VORES MOTIVATION: Navnet Foreningen Nydansker er en forkortelse af det noget længere navn: "Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet". Og det

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

PRÆHOSPITAL PATIENT JOURNAL EN FÆLLESREGIONAL KLINISK LØSNING

PRÆHOSPITAL PATIENT JOURNAL EN FÆLLESREGIONAL KLINISK LØSNING PRÆHOSPITAL PATIENT JOURNAL EN FÆLLESREGIONAL KLINISK LØSNING HELGE PRÆSTGAARD CARLSEN, REGION SYDDANMARK TORBEN HØY CHRISTENSEN, CSC SCANDIHEALTH Præsentation Et indlæg om styring af et kompleks projekt.

Læs mere

Projektledelse. Indhold. ! Projektorganisation, uformel/formel. ! Projektledelse, hvorfor og hvad? ! Ledelsesopgaver. !

Projektledelse. Indhold. ! Projektorganisation, uformel/formel. ! Projektledelse, hvorfor og hvad? ! Ledelsesopgaver. ! Projektledelse 1 Indhold! Projektorganisation, uformel/formel! Projektledelse, hvorfor og hvad?! Ledelsesopgaver! Ledelsesformer! Ledelsesroller! Opgave 2 1 Organisering og projektledelse De uformelle

Læs mere

I har ikke brug for endnu et nyt website!

I har ikke brug for endnu et nyt website! I har ikke brug for endnu et nyt website! Tusindvis af websites svæver formålsløst rundt i cyberspace. Mange af vores nye kunder har siddet med følelsen af, at de ikke fik nok ud af deres website. Og mange

Læs mere

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Katrine Winther Adelsparre, Leder Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken Søren Mørk Petersen, Udviklingschef Albertslund

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Min drømme chef Ledelse af ledere Af Pia Torreck, UPTION

Min drømme chef Ledelse af ledere Af Pia Torreck, UPTION Min drømme chef Ledelse af ledere Af Pia Torreck, UPTION Alt for mange mål eller mangel på mål Detail styring og kontrol Konstant skiftende fokus Diffuse tiltag eller ingen strategisk højde Mangel på opbakning

Læs mere

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Hvorfor er det relevant at arbejde med? 5 minutter med sidemanden Kvalitetsegenskab Risikostyring Oplevelsesdesign En kontrolleret designproces Et brugercentreret

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere