BRUGERHÅNDBOG Vejledning om diagnostiske undersøgelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRUGERHÅNDBOG 2009. Vejledning om diagnostiske undersøgelser"

Transkript

1 BRUGERHÅNDBOG 2009 Vejledning om diagnostiske undersøgelser

2 Brugerhåndbog udgave, 1. oplag, august 2009 Copyright: DTU Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Oplag: 2500 eksemplarer Tryk: Schultz ISSN Brugerhåndbogen findes i elektronisk form på adressen: DTU Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Bülowsvej 27, DK-1790 V Tlf , fax Publikationen kan rekvireres hos: DTU Veterinærinstituttet Tlf , fax E-post: Eftertryk og brug af citater er tilladt med kildeangivelse Revideret af: Veterinærkonsulent Sven Erik Jorsal Sektionsleder Anette Bøtner Dyrlæge Helle Frank Skall Dyrlæge Anne Sofie Hammer Dyrlæge Susanne Kabell Seniorforsker Dorte Lau Baggesen DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Veterinær Diagnostik og Forskning Afdeling for Virologi Afdeling for Fjerkræ, Fisk, Pelsdyr og Vildt DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Mikrobiologi og Risikovurdering

3 1 Forord Brugerhåndbogen 2009 DTU Veterinærinstituttet udgiver hvert år Brugerhåndbogen med vejledning om diagnostik og overvågning af sygdomme og zoonoser hos husdyr. Formålet med brugerhåndbogen er at give praktiserende dyrlæger indsigt i de diagnostiske metoder, som DTU Veterinærinstituttets laboratorier bruger. I Brugerhåndbogen finder du beskrivelser af sygdomskomplekser og diagnostiske undersøgelser opdelt efter henholdsvis svin, kvæg, får, ged, fjerkræ, pelsdyr og akvakulturdyr. Brugerhåndbogen kan tages med og bruges som opslagsværk i det praktiske arbejde i besætningerne, men findes også i elektronisk form på DTU Veterinærinstituttets hjemmeside. Her er det også muligt at hente og udfylde indsendelsesblanketter. Følg dyrlægens indgang på for at finde brugerhåndbogen og indsendelsesblanketter. Hvis der er ting, der mangler eller DTU Veterinærinstituttet kan gøre bedre, vil vi gerne have det at vide. Eventuelle kommentarer kan meddeles til vores veterinærkonsulent og andre kontaktpersoner. Forrest i brugerhåndbogen findes en oversigt over kontaktpersoner i henholdsvis DTU Veterinærinstituttet, DTU Fødevareinstituttet, og i Fødevarestyrelsen. Med venlig hilsen Kristian Møller Institutdirektør

4 2 Vi har fået nye telefonnumre DTU Veterinærinstituttet har fået nye telefonnumre den 1. april Hovednummer: Særlige numre for diagnostiske undersøgelser Blodprøver: * Andre indsendelser: * Lindholm Bluetongue: Mund- og klovesyge / SVD: Rabies: Serologi: Svinepest / BVD: Århus Fisk: * Fjerkræ: * Pelsdyr og Vildt: * Sekretariat: * og * * Disse telefoner er bemandet i åbningstiden, og der kan omstilles til relevante rådgivere. De nye telefonnumre kan ses på

5 3 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indholdsfortegnelse... 3 Anvendelse af laboratoriediagnostik Indsendelse af diagnostisk materiale Generelt om materiale til diagnostisk undersøgelse Vurdering af diagnostiske tests Praktisk anvendelse af diagnostiske test Anvendelse af stikprøver til diagnostik og sundhedskontrol Besvarelse og betaling af laboratorieundersøgelser Vejledninger i valg af antibiotika Aktuelle resistensforhold hos dyrepatogene bakterier Registrering af antibiotikaforbrug (Vetstat) Anthelmintikaresistens Anvendelse af nogle genteknologiske metoder i laboratoriediagnostikken Laboratoriediagnostik ved nogle sygdomskomplekser og zoonoser hos svin Luftvejsinfektioner hos svin Mave-tarmlidelser hos svin Salmonellainfektioner hos svin Generaliserede infektioner hos svin Ledbetændelse hos svin Sodeksem (Impetigo contagiosa suis) Parasitter hos svin Reproduktionsforstyrrelser hos svin Porcin Reproduktions- og Respirationssygdom (PRRS) Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome (PMWS) Centralnervøse lidelser hos svin Laboratoriediagnostik ved sygdomskomplekser og zoonoser hos drøvtyggere Luftvejsinfektioner hos kalve Enteritis hos kalve og voksent kvæg Paratuberkulose Bovin virusdiarré (BVD) Botulisme hos kvæg Q-feber ( Query fever, Coxiellose, Abattoir Fever ) Parasitter hos kvæg Abort hos kvæg Mastitis hos kvæg Centralnervøse lidelser hos drøvtyggere De danske TSE-undersøgelsesprogrammer Scrapieresistens hos får Sygdomme hos får og ged Parasitter hos får og ged Abort hos får og ged Centralnervøse forstyrrelser hos får og ged Ondartet klovesyge Salmonella Laboratoriediagnostik ved nogle sygdomskomplekser og zoonoser hos fjerkræ Luftvejslidelser hos fjerkræ... 89

6 4 Salmonellainfektioner hos fjerkræ Coccidiose hos fjerkræ Laboratoriediagnostik ved nogle sygdomskomplekser og zoonoser hos pelsdyr Diarré hos mink Nervøse symptomer hos pelsdyr Rævens dværgbændelorm, Echinococcus multilocularis Hjerteorm og lungeorm hos hund Laboratoriediagnostik ved nogle sygdomskomplekser hos akvakulturdyr Epizootisk ulcerativt syndrom (EUS) Karpens forårsviræmi (SVC)) Koi herpesvirus sygdom (KHV) Anmeldelse af husdyrsygdomme Oversigt over smitsomme husdyrsygdomme, Liste Sygdomme hos akvakulturdyr Undersøgelser med henblik på specifikke sygdomme/infektioner Stikordsregister

7 5 DTU Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Fælles kaldenummer for alle lokaliteter tlf , fax Telefontid , lørdag lukket. Bedste træffetid for forespørgsler kl Kristian Møller Institutdirektør Tlf Afdeling for Veterinær Diagnostik og Forskning DTU Veterinærinstittuttet, Danmarks Teniske Universitet Bülowsvej 27, 1790 V Særlige numre for diagnostiske undersøgelser: Blodprøver: tlf fax Andre indsendelser: tlf fax Disse telefoner er bemandet i åbningstiden, og der kan omstilles til relevante rådgivere. Vibeke Sørensen Forskningschef Afdeling for Veterinær Diagnostik og Forskning Tlf Mobil Joan Klausen Sektionsleder Tlf Sven Erik Jorsal Veterinærkonsulent Tlf

8 6 Bakteriologi og Patologi Gitte Larsen Dyrlæge Tlf Svend Haugegaard Dyrlæge Tlf Steen B. Giese Dyrlæge Tlf Øystein Angen Seniorforsker Tlf Branko Kokotovic Seniorforsker Tlf Tim Kåre Jensen Seniorforsker Tlf Vivi Bille-Hansen Seniorforsker Tlf Parasitologi Heidi L. Enemark Seniorforsker Tlf Virologi Charlotte K. Hjulsager Forsker Tlf Lars Erik Larsen Seniorforsker Tlf Mobil

9 7 Serodiagnostik og sundhedskontrol Anna-Bodil Christoffersen Dyrlæge Tlf Mobil Elisabeth Holm Dyrlæge Tlf Klara Tølbøll Lauritsen Dyrlæge Tlf Lars Ole Andresen Seniorforsker Tlf Niels C. Feld Biolog Tlf

10 8 Afdeling for Virologi DTU Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Lindholm, 4771 Kalvehave Bedste træffetid for forespørgsler kl Særlige numre for diagnostiske undersøgelser: Bluetongue: Mund- og klovesyge / SVD: Rabies: Serologi: Svinepest / BVD: Thomas Krogh Nielsen Forskningschef Afdeling for Virologi Lindholm Tlf Mobil Eksotiske virussygdomme Anette Bøtner Sektionsleder Tlf Åse Uttenthal Seniorforsker Tlf Bertel Strandbygaard Dyrlæge Tlf Thomas Bruun Rasmussen Seniorforsker Tlf Jens Nielsen Seniorforsker Tlf Lasse Dam Rasmussen Post Doc Tlf Kirsten Tjørnehøj Biosafety officer Tlf

11 9 Afdeling for Fjerkræ, Fisk, Pelsdyr og Vildt DTU Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hangøvej 2, 8200 Århus N Særlige numre for diagnostiske undersøgelser: Fisk: tlf Fjerkræ: tlf fax Pelsdyr og Vildt: tlf Sekretariatet:: tlf Hovednummer: fax Disse telefoner er bemandet i åbningstiden, og der kan omstilles til relevante rådgivere. Fjerkræ og fugle Flemming Bager Forskningschef Afdeling for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr Århus Tlf Mobil Anne Marie Lassen- Nielsen Dyrlæge Tlf Steen Nordentoft Nielsen Dyrlæge Tlf Poul Henrik Jørgensen Seniorforsker Tlf Inge Middelboe Dyrlæge Tlf Fisk Helle Frank Skall Dyrlæge Tlf Niels Jørgen Olesen Seniorforsker Tlf Pelsdyr, kaniner, hund, kat og vildt Anne Sofie Hammer Seniorforsker Tlf Trine Hammer Jensen Dyrlæge Tlf

12 10 DTU Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Tlf , fax Telefontid , fredag , lørdag lukket. Bedste træffetid for forespørgsler kl Henrik C. Wegener Institutdirektør Tlf Zoonosediagnostik inkl. Salmonella- og resistensundersøgelser Bülowsvej 27, 1790 V ZoonoseLab Tlf ZoonoseLab kontor Tlf Karl Pedersen Leder af Zoonoselaboratoriet Tlf Gitte Sørensen Dyrlæge Tlf Anders Hay Sørensen Mikrobiolog Tlf Anne Mette Seyfarth Mikrobiolog Tlf Jeppe Boel Forsker Tlf Dorte Lau Baggesen Seniorforsker Tlf

13 11 Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg Tlf , Fax Telefontid: Mandag - torsdag: kl , Fredag: kl , Lørdag lukket Veterinærdirektør Jan Mousing Tlf , Mobil Kontor: Kontor for husdyrsundhed Husdyrsygdomme generelt 3. Kontor: Kontor for international omsætning Fødevare, Animalske biprodukter og levende dyr 4. Kontor: Kontor for mikrobiologisk fødevaresikkerhed, hygiejne og zoonose-bekæmpelse Fødevarebåren zoonosebekæmpelse 5. Kontor: Kontor for kemisk fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og veterinære lægemidler Anvendelse af lægemidler, dispensation for medicinreglerne. Dyrevelfærd Kontorchef Birgit Hendriksen Telefon Mobil Kontorchef Jens Munk Ebbesen Telefon Mobil Kontorchef Karin Breck Telefon Mobil Kontorchef Per Henriksen Telefon Mobil Veterinærchefer Fødevareregion Nord, Herning Fødevareregion Syd, Haderslev Fødevareregion Øst, Ringsted John Larsen Telefon Ole G. Jørgensen Telefon Else Enemark Telefon

14 12

15 13 Anvendelse af laboratoriediagnostik Laboratoriediagnostik er et nødvendigt redskab i klinisk praksis. I nogle tilfælde vil resultatet af en laboratorieundersøgelse lede til en specifik diagnose. I andre tilfælde er der tale om fund, der af klinikeren må medtages ved den samlede sagsvurdering. Diagnostikken af infektiøse sygdomme består enten i påvisning af smitstof, påvisning af specifikke antistoffer mod smitstoffet eller påvisning af patognomoniske læsioner. Mens agens normalt bedst påvises tidligt i infektionsforløbet, vil der ofte gå 1-2 uger, før det er muligt at påvise specifikke antistoffer. Til serologisk diagnostik af almindeligt forekommende infektionssygdomme er det ofte nødvendigt at undersøge parrede blodprøver udtaget med ca. 2 ugers mellemrum. En stigning i antistoftiter på mindst 2 fortyndingstrin tages normalt som udtryk for resultatet af en akut infektion, hvilket også er tilfældet, hvis der kun påvises antistoffer i den anden af de 2 prøver dvs. serokonvertering. Ved de monokausale sygdomme er påvisning af et specifikt agens eller antistof ensbetydende med en specifik diagnose. Som eksempler kan nævnes påvisning af Mycobacterium bovis (kvægtuberkulose), IBR-virus (infektiøs bovin rhinotracheitis), Bacillus anthracis (miltbrand) og Aujeszky-virus (Aujeszky's sygdom). I andre tilfælde påvises der ved laboratorieundersøgelse et eller flere agens, hvis tilstedeværelse alene ikke kan forklare et klinisk sygdomsforløb, men hvor smitstoffet kan være en medvirkende faktor. Dette er karakteristisk for de potentielt patogene mikroorganismer. Den kliniske betydning af sådanne smitstoffer påvirkes ofte af forhold i dyrenes miljø, såsom klima- og staldforhold samt fodring og pasning. For den indsendende dyrlæge er det tolkningsmæssigt ukompliceret at modtage et svar på en monokausal infektiøs sygdom, fordi laboratoriefundet er ensbetydende med en specifik diagnose. Anderledes forholder det sig ved fund af potentielt patogene mikroorganismer. I disse tilfælde stilles der krav til den indsendende dyrlæge om tolkning af laboratoriefundet. Hertil kræves bl.a. indgående indsigt i de potentielt patogene mikroorganismers forekomst og betydning som årsag til sygdom. Endvidere er det nødvendigt, at fundet i hvert enkelt tilfælde sættes i sammenhæng med andre observationer i besætningen. Ikke sjældent kan påvisning af potentielt patogene mikroorganismer være indikator på fejl og mangler i dyrenes miljø. Dette opklaringsarbejde kan kun udføres af fagligt kyndige på stedet. Den praktiserende dyrlæge må derfor have tilstrækkelig faglig viden om de multifaktorielle sygdommes ætiologi, epidemiologi og forebyggelse for at kunne udføre den nødvendige faglige rådgivning. Indsendelse af diagnostisk materiale Af hensyn til Fødevarestyrelsens muligheder for at følge sundhedstilstanden blandt landets husdyr er det af afgørende betydning, at der ved sygdomsproblemer indsendes materiale til DTU Fødevareinstituttet og DTU Veterinærinstituttet, som er nationalt referencelaboratorium for en række husdyrsygdomme. Enhver indsendelse bør ske på hurtigste måde, gerne nedkølet (specielt om sommeren). Indsendelser, der indleveres til postvæsenet på fredage bør kun foregå som ekspresforsendelser, hvorved materialet udbringes til institutterne lørdag og lægges på køl. Almindelige forsendelser udbringes som regel først til institutterne mandag. Prøver, der skal undersøges i forbindelse med eksport, anbefales indsendt til laboratoriet, så tidligt det i henhold til gældende bestemmelser er muligt. Forsendelser skal emballeres forsvarligt og omhyggeligt, og indsendelse af materiale til diagnostisk undersøgelse skal følge regelsættet for transport af klasse 6.2 stoffer (smittefarlige stoffer), der regulerer transport af farligt gods (ADR 2007, Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej). I henhold til ADR regelsættet kan diagnostiske prøver inddeles i prøver til antistof undersøgelser (blod og serum) og materiale til undersøgelse for smittefarlige stoffer.

16 14 A. Prøver til antistofundersøgelse Prøver fra dyr, hvor der er ringe risiko for, at der er patogener til stede, herunder prøver til antistofundersøgelse, er ikke omfattet af ADR konventionen, hvis prøven transporteres i en emballage, som sikrer mod enhver lækage og mærkes med ordene Undtagen animalsk prøve (disse ord henviser til at prøven er undtaget ADR bestemmelserne). Emballagen skal opfylde følgende krav: a) Emballagen består af 3 dele: (i) En indvendig væsketæt primær beholder (ii) En væsketæt sekundær emballage (iii) En ydre emballage af passende styrke i forhold til dens kapacitet, masse og brug, som mindst har én overflade med min. dimensionerne 10 x 10 cm b) Ved væsker skal der tilføjes en passende mængde absorberende materiale til at opsamle hele emballagens indhold, mellem den primære og den sekundære emballage, således at enhver lækage af væske under transport ikke vil kunne nå den ydre emballage og ødelægge denne. c) Når flere skrøbelige emballager (f.eks. blodrør) placeres i en enkelt sekundær emballage, skal disse enten pakkes individuelt eller separeres for at hindre kontakt mellem disse. B. Materiale til undersøgelse for smittefarlige stoffer (organmateriale, fæcesprøver, blod m.v.) Materiale til diagnostisk undersøgelse for smittefarlige stoffer, dvs. prøver fra dyr (organmateriale, fæcesprøver, blod m.v.), hvor der er risiko for, at patogener er til stede, henføres til smittefarlige stoffer kategori B og skal dermed tildeles UN3373 Biologisk stof, kategori B. For forsendelse af materiale, der skal tildeles UN3373, gælder ADR konventionens pakkeinstruks P650. Pakkeinstruks P650, som gælder for forsendelse af UN3373 kan ses på De overordnede regler for pakkeinstruks P650 er: a) Emballagen består af 3 dele: (i) En primær lækagesikker beholder (ii) En sekundær lækagesikker emballage (iii) En ydre emballage af god kvalitet, som skal være konstrueret og lukket for at undgå ethvert udslip. Mindst én overflade på den ydre emballage skal have minimum dimensionerne 10 x 10 cm Enten den sekundære eller den ydre emballage skal være stiv. b) Sekundær emballage skal sikres i ydre emballage med passende stødabsorberende materiale. Ved væsker skal der tilføjes en passende mængde absorberende materiale til at opsamle hele emballagens indhold, mellem den primære og den sekundære emballage, således at enhver lækage af væske under transport ikke vil kunne nå den ydre emballage og ødelægge denne.. c) Hvis der anbringes flere primærbeholdere i en enkelt sekundæremballage, skal disse enten pakkes individuelt eller adskilles for at hindre kontakt mellem disse. d) Den ydre emballage skal synligt mærkes med det diamantformede mærke UN3373, og stoffets navn Biologisk stof, kategori B skal påføres den ydre emballage (bogstavhøjde skal være på minimum 6 mm) i umiddelbar nærhed af det diamantformede mærke. På Dianovas hjemmeside (www.dianova.dk) er der information om emballering og anskaffelse af egnet emballage.

17 15 Da den makroskopiske vurdering af f.eks. lunger og tarmsæt kan vanskeliggøres ved indpakning i avispapir og lignende skrøbeligt papirmateriale, bør organer indpakkes i hver sin plastpose, som først derefter pakkes i rigeligt vandsugende materiale. Fæces- og stibundsprøver skal indsendes i plastikbeholdere med fastsiddende låg og må maksimalt fyldes 2/3 op. Prøveudtagningsmateriale til fisk- og fjerkrævirologisk undersøgelse kan rekvireres fra DTU Veterinærinstituttet, Århus. Prøveudtagningsmateriale til udtagning af bl.a. forhudsskylleprøver og vaginaltamponprøver til kvæg kan rekvireres på Ordrekontoret i. Det indsendte materiale skal være ledsaget af en skriftlig redegørelse indeholdende oplysninger om arten af det indsendte materiale og baggrunden for indsendelsen, herunder oplysninger om sygdomsforløb, sygdomsbehandling og sektionsfund. Undertiden kan også oplysninger om dyrenes fodring være af betydning. For fjerkræ, prydfugle, fisk og vildt gælder, at enhver kan indsende materiale til undersøgelse for de almindeligt forekommende sygdomme. I alle tilfælde skal materialet være ledsaget af oplysninger om oprindelsesbesætning (CHR-nr. samt navn og besætningsadresse), dyrenes art og alder, sygdomsforløb, evt. behandling. I særlige tilfælde vil samdriftserklæring være påkrævet (se eks. kortlægning af salmonellaforekomst hos svin). Besætningsejers adresse skal anføres, hvis den er forskellig fra besætningsadressen. Dato for udtagelse af prøvematerialet skal altid anføres på indsendelsesblanketten. Ved indsendelse af mærkede blodprøver o.l. skal disse altid ledsages af en liste med angivelse af prøvernes numre eller mærke. Ved indsendelse af mange prøver samtidig (f.eks. prøver fra ornestationer eller eksportsager) sendes desuden en til med en komplet liste over prøvernes mærker. Af hensyn til prøveregistreringen er det afgørende, at rækkefølgen på listen og rækkefølgen af blodprøverne i kassen er identisk, og at der på listen kun findes mærker vedr. prøver, som er medsendt. Diverse indsendelsesblanketter er tilgængelige via hjemmesiderne (www.dianova.dk, og Her findes også blanketter til brug for det danske BSEovervågningsprogram. Prøver fra udlandet skal forsynes med importtilladelse og mærkes prøver fra udlandet udenpå pakken. Forsendelse af sådanne prøver skal i øvrigt følge betingelserne for importtilladelsen. Vejledning vedrørende indsendelsessted, materiale m.v. for de enkelte undersøgelser fremgår af de efterfølgende afsnit se også side Generelt om materiale til diagnostisk undersøgelse Undersøgelse af kadavere og organer DTU Veterinærinstituttet påtager sig sektion af kalve, føl, får, geder, grise, hunde, katte, pelsdyr, fjerkræ og andre mindre dyr samt vilde dyr. Ved undersøgelse af dyr eller organer foretages patologisk-anatomisk, bakteriologisk, parasitologisk og virologisk undersøgelse i det omfang, det skønnes fornødent. Dersom ejeren ønsker at sikre sig værdien af hud eller skind, må afhudning foretages før indsendelse. For så vidt angår får og lidt ældre lam bør afhudning altid foretages, da sådanne kadavere ellers meget hurtigt går i forrådnelse. Når det drejer sig om store dyr, vil det være mest praktisk, at der kun indsendes organer, idet sektion bør foretages på stedet. Når det drejer sig om pelsdyr, smågrise, fjerkræ og andre mindre dyr, må det anbefales altid at indsende hele, uåbnede kadavere. Retningslinier for udtagelse af materiale For så vidt der ikke indsendes hele kadavere, anføres efterfølgende nogle få generelle retningslinier for udtagelse af materiale, idet kliniske observationer og sektionsfund dog i hvert enkelt tilfælde vil være bestemmende for indsendelsens omfang. Se endvidere side Drøvtyggere: Lever, milt, nyre, et stykke uåbnet, ombunden tyndtarm med intakte krøslymfeknuder, et stykke endetarm, hjerte og lunge.

18 16 Svin: Lever, milt, nyre, et stykke uåbnet, ombunden tyndtarm med intakte krøslymfeknuder, blind- og stortarm, hjerte og lunge. Føl og heste: Lever, milt, nyre, et stykke uåbnet, ombunden tyndtarm med intakte krøslymfeknuder, hjerte og lunge. Fostre af alle dyrearter adskiller sig fra ovennævnte. Se side 57, 78 og 160. Undersøgelse af fæcesprøver Fæcesprøver kan indsendes til bakteriologisk, virologisk eller parasitologisk undersøgelse. Det vil være hensigtsmæssigt at indsende prøver fra flere dyr. Ved akutte diarrétilfælde indsendes prøver udtaget tidligst muligt (undtagen coccidiose) i sygdomsforløbet fra ubehandlede dyr. Prøverne indsendes i hertil egnet emballage (ikke plasthandsker o.l.). Svaberprøver er kun egnede til visse bakteriologiske undersøgelser. Fæcesprøver fra enkeltdyr skal så vidt muligt bestå af mindst 5 gram. For import/eksport prøver til bakteriologisk undersøgelse for Salmonella eller Yersinia (evt. subklinisk) er den optimale prøvemængde 25 g pr. analyse. Undersøgelse af svaberprøver, ekssudater, hudskrab o.l. Hudskrabprøver til parasitologisk undersøgelse bør generelt udtages i kanten af det afficerede område og/eller på predilektionsstedet. Der bør udtages en skrabeskefuld. Svaberprøver, abscesindhold, slimhindeekssudat, hudskrab o.l. kan indsendes til undersøgelse. Prøverne bør så vidt muligt udtages aseptisk. Det bør tilstræbes, at udtørring og forringelse af prøver på anden måde undgås ved hensigtsmæssig forsendelse, evt. under anvendelse af særligt prøveudtagningsmateriale eller forsendelsesmedium. Svaberprøver til virologisk undersøgelse indsendes i et blodprøveglas uden stabiliseringsmiddel, men med ca. 0,5 ml sterilt fysiologisk saltvand. Sæt med 2 svabere og 1 glas pakket sammen kan rekvireres på den direkte linie til Ordrekontoret, tlf eller på fax nr Gelsvabere, kulsvabere og lignende er ikke egnede til virologisk undersøgelse. Der henvises i øvrigt til siderne Undersøgelse af bakterielle isolater med henblik på verifikation og typebestemmelse Isolater kan sendes med kurér som renkultur i transportrør med skråagar af nutrientagar (Salmonella, E. coli) eller efter nærmere aftale. Resultatet af foretagne biokemiske undersøgelser samt detaljerede oplysninger om oprindelse (isolationskilde) angives. Blodprøveundersøgelser Blodprøver kan indsendes til serodiagnostiske undersøgelser samt visse parasitologiske undersøgelser. Såfremt ikke andet er anført, anvendes ustabiliserede blodprøver. Ved indsendelse af mærkede blodprøver skal disse altid listes på indsendelsesblanketten med prøvernes numre eller mærker. Ved indsendelse af mange prøver samdig (f.eks. prøver fra ornestationer eller eksportsager) sendes desuden en til med en komplet liste over prøvernes mærker. Af hensyn til prøveregistreringen er det afgørende, at rækkefølgen på listen og rækkefølgen af blodprøverne i kassen er identisk, og at der på listen kun findes mærker vedr. prøver, som er medsendt. Fjerkræblodprøver skal indsendes til DTU Veterinærinstituttet,. Generelt har fjerkræblodprøver en dårlig holdbarhed, hvorfor indsendelser op til weekender og helligdage skal undgås, ligesom prøverne bør sendes straks efter udtagningen. Der må ikke medsendes kanyler, skalpelblade eller lignende utensilier anvendt til udtagning af blodprøverne. Urinundersøgelser Urinprøver kan indsendes til bakteriologisk undersøgelse; prøverne skal udtages aseptisk og forsendes under køling. Undersøgelse af mælkeprøver i forbindelse med mastitis Aseptisk udtagne mælkeprøver fra ubehandlede kirtler indsendes normalt til bakteriologisk undersøgelse og til undersøgelse for indhold af patologisk sekret på Steins Laboratorium, Holstebro. Undersøgelserne kan også foretages af DTU Veterinærinstituttet, hvor alle under-

19 17 søgelser af mælk i forbindelse med eksport skal udføres. Prøver indsendes til DTU Veterinærinstituttet,. Undersøgelse af sædprøver og forhudsskylleprøver DTU Veterinærinstituttet foretager rutinemæssigt serologisk og bakteriologisk undersøgelse af sædprøver fra tyre. Det er nødvendigt, at der indsendes mindst 2,5 ml ufortyndet sperma i et sterilt glas. Spermaprøverne må være udtaget ved hjælp af en steriliseret kunstig vagina, som kun må smøres med en ringe mængde steril vaseline. Hvor intet andet er aftalt med laboratoriet, bør kun karakteristiske førsteejakulater indsendes. Indsendelsen sker i termoemballage med is, der sendes ekspres og mrk. forsigtig til DTU Veterinærinstituttet,. Forhudsskylleprøver undersøges for Trichomonas fetus og Campylobacter fetus i forbindelse med rutinekontrol og eksport af avlstyre. Instrumentarium, 50 ml skyllevæske, 10 ml transportmedium samt udtagelsesvejledning kan mod betaling rekvireres fra ordrekontoret. Begge prøveglas sendes mrk. forsigtig til DTU Veterinærinstituttet,. Såfremt et større antal (>100) skylleprøver ønskes undersøgt samtidigt skal laboratoriet adviseres minimum 1 uge før prøvetagning. Undersøgelse af sædstrå for BVD-virus i forbindelse med import/eksport foretages af DTU Veterinærinstituttet, Lindholm. På sædprøver fra andre dyrearter foretages bakteriologisk undersøgelse. Undersøgelse af vaginaltamponprøver I forbindelse med visse eksporter af kvæg foretager DTU Veterinærinstituttet undersøgelse af vaginaltamponprøver for Campylobacter fetus ved agglutination og for Trichomonas fetus ved mikroskopi og evt. dyrkning. Vaginaltamponer, rør med medium (sterilt fysiologisk saltvand) samt udtagelsesvejledning kan mod betaling rekvireres fra ordrekontoret. Inden forsendelsen er det vigtigt at sørge for, at tamponens snor ikke hænger uden for røret med saltvand, idet dette kan medføre, at væsken løber ud under transporten. Såfremt et større antal prøver (>100) ønskes undersøgt samtidigt ved såvel mikroskopi som dyrkning for Trichomonas fetus, skal laboratoriet adviseres minimum 1 uge før prøvetagning. Fjerkræundersøgelser Fjerkræmateriale undersøges af DTU Veterinærinstituttet, Århus; dog skal blodprøver sendes til DTU Veterinærinstituttet,. Undersøgelse af fjerkræ omfatter makroskopisk, patologisk-anatomisk bedømmelse af indsendte, uåbnede dyr, og efter indikation suppleres med bakteriologisk, virologisk, parasitologisk og histologisk undersøgelse. Ved udredning af årsagsforhold i forbindelse med sygdom eller mistanke om sygdom, er det vigtigt, at der til undersøgelse udvælges enten friske, selvdøde eller aflivede klinisk syge dyr, der er repræsentative for det pågældende sygdomsproblem. For at forhindre hurtigt indsættende forrådnelse, er det vigtigt, at nyligt aflivede dyr nedkøles inden indpakning til forsendelse. Der bør altid indsendes uåbnede kadavere til laboratorieundersøgelse ledsaget af anamnestiske oplysninger, der foruden beskrivelse af kliniske symptomer med angivelse af morbiditet og mortalitet også omfatter oplysninger om afvigelser fra aktuelle produktionsparametre for tilvækst, ægydelse, vand- og foderforbrug samt anvendte vaccinationsprogrammer. Vedrørende overvågning af salmonellaforekomsten i fjerkræ henvises til side 91. Svaberprøver til fjerkræ-virologisk undersøgelse Svaberprøver til undersøgelse for Newcastle disease og aviær influenza indsendes til DTU Veterinærinstituttet, Århus. Vejledning i prøveudtagning, podepinde og rør med transportmedium skal forud for indsendelse rekvireres fra afdelingen. Undersøgelser af fisk Fisk undersøges af DTU Veterinærinstituttet, Århus. Undersøgelse af fisk omfatter virologiske, bakteriologiske og parasitologiske undersøgelser efter indikation.

20 18 Da fiskeenzymer er aktive selv ved lave temperaturer, vil der hurtigt forekomme autolyse i udtaget materiale. Det anbefales derfor, at materiale til de fleste undersøgelser udtages umiddelbart efter aflivning af fisk med sygdomstegn og anbringes i prøverør til virologi, på svaber til bakteriologi eller formalinfikseres. Hele uåbnede fisk eller materiale fra fisk indsendes ekspres og nedkølet med isposer eller køleelementer. Det anbefales, at alle indsendelser foretages efter aftale med fiskesektionens dyrlæger. Indsendelserne bør altid være ledsaget af anamnestiske oplysninger med angivelse af kliniske symptomer, mortalitet, størrelse af angrebne fisk, angrebne fiskearter samt oplysninger om særlige produktionsparametre. Eksportundersøgelser Undersøgelser i forbindelse med eksport af levende dyr foretages i henhold til retningslinierne i denne vejledning. Serodiagnostiske undersøgelser, som ikke udføres rutinemæssigt på DTU Veterinærinstituttet, foranlediges foretaget i udlandet.

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vacciner og sera. Prislisten opdateres løbende med nye præparater og priser. Senest opdateret: 26. marts 2015

Vacciner og sera. Prislisten opdateres løbende med nye præparater og priser. Senest opdateret: 26. marts 2015 Adm., salg og marketing Palle Juul-Jensens Boulevard 82 8200 Aarhus N Tlf. 35 88 50 00 Ordrekontoret / distribution Bülowsvej 27 1870 Frederiksberg C Tlf. 35 88 50 00 Fax 35 88 50 01 dianova@dianova.dk

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT. Revideret pr. januar 2015

DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT. Revideret pr. januar 2015 DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT Revideret pr. januar 2015 Det Frivillige Maedi-visna/CAE Sundhedsprogram for får og geder Sundhedsprogrammet for får og geder omfatter

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen.

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen. Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 90/2005 lov om hold af dyr og lov om dyrlæger Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået

Læs mere

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1)

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) Bekendtgørelse nr. 909 af 29. august 2006 Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) I medfør af 47, stk. 1, 48, 50, 51,

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr KAMPAGNER OG PROJEKTER SLUTRAPPORT til DDD Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr J. nr.: 2013-13-795-00007

Læs mere

Baggrund for strafskærpelsen i 2006 Formålet med lovændringen, der trådte i kraft den 1. marts 2006, var at opnå et ensartet forhøjet bødeniveau.

Baggrund for strafskærpelsen i 2006 Formålet med lovændringen, der trådte i kraft den 1. marts 2006, var at opnå et ensartet forhøjet bødeniveau. Fødevarestyrelsen Veterinærrejseholdet 28. februar 2006, senest rev. 18. januar 2013 J. nr. 2010-V4-292-00845 LINA Bødekatalog vedr.: 1. Dyreejeres overtrædelse af reglerne om anvendelse og opbevaring

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser

2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser 2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser Karakteristika Husdyr- og fødevareproduktionen kan blive ramt af udbrud af en række alvorlige smitsomme sygdomme hos dyr. Nogle husdyrsygdomme begrænser sig til én dyreart,

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m.

Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m. Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad handler vejledningen om... 4 2. Definition af besætning, bedrift og ejendom... 4 3. Overvågningsprogram

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende de nye regler for rejser med selskabsdyr og pas til selskabsdyr

Spørgsmål og svar vedrørende de nye regler for rejser med selskabsdyr og pas til selskabsdyr Spørgsmål og svar Nye regler for rejser med selskabsdyr og pas til selskabsdyr for EU-borgere, der rejser i eller uden for EU Indledning Fra den 29. december 2014 ændres lovgivningen for så vidt angår

Læs mere

Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark

Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: Videncentret for Landbrug, Kvæg Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Regler for Kvægerstatningsordningen

Regler for Kvægerstatningsordningen Regler for Kvægerstatningsordningen Disse hovedregler skal ses i sammenhæng med bilag vedrørende den aktuelle sygdom og beregningsmodellen for tab ved kastninger. Adgang til alle ordningens dokumenter

Læs mere

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT Danmarks skove og natur besøges årligt ca. 150 mio. gange. Ud af disse mange besøg udvikler 6 7000 mennesker en behandlingskrævende

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

Velkommen til LVKs årsmøde 2012

Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Dagsorden 1) Valg af dirigent 2) Valg af stemmetællere 3) Bestyrelsens beretning til godkendelse 4) Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse 5) Indkomne forslag

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

kræbestandene. Disse skal enten slagtes eller aflives i henhold til gældende EU-lovgivning.

kræbestandene. Disse skal enten slagtes eller aflives i henhold til gældende EU-lovgivning. Lavpatogen (LPAI), subtype H5 og H7 Udbrud af lavpatogen AI ses af og til i de forskellige EU-lande. De fleste tilfælde findes i forbindelse med den generelle AI-overvågning, der gennemføres i alle EU-lande.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,

Læs mere

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR. 1022 Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11

Læs mere

Særlige bestemmelser for national vejtransport, der udføres med køretøjer, der er registreringspligtige i Danmark, af affald, der er farligt gods

Særlige bestemmelser for national vejtransport, der udføres med køretøjer, der er registreringspligtige i Danmark, af affald, der er farligt gods Bilag 3 Særlige bestemmelser for national vejtransport, der udføres med køretøjer, der er registreringspligtige i Danmark, af affald, der er farligt gods 1. Særlige bestemmelser for emballering, mærkning

Læs mere

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Dorte Lau Baggesen, DVM, Ph.D. Afdeling for Produktion og Mikrobiologi DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. BEK nr 351 af 07/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. april 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-28-31-00094 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest Udbrudsmanual for afrikansk svinepest 2. juli 2015 Fødevarestyrelsen Dyresundhed INDHOLD Indledning... 4 Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Symptomer ved den akutte form... 5 Symptomer

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

SLAGTEHUSNYT maj 2012-1

SLAGTEHUSNYT maj 2012-1 SLAGTEHUSNYT maj 2012-1 Indhold Slagtehusmøder Temamøde om mærkning Ny bekendtgørelse om salmonella hos svin Fødevarekædeoplysninger Kontaktoplysninger til kødkontrollen Labels fra zoonoseregisteret Invitation

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Hygiejnelovgivningen for fødevarer

Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for Toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, (herefter: Muslinger m.m.) Thyra Bjergskov og Salima Benali Fødevarestyrelsen 28. august 2006

Læs mere

Det veterinære beredskab opbygning og løbende drift. 12. november 2014

Det veterinære beredskab opbygning og løbende drift. 12. november 2014 Det veterinære beredskab opbygning og løbende drift Disposition Hvad er veterinært beredskab? Hvorfor er der behov for beredskabet? Forudsætninger for beredskabet Vigtigste lovgivning Forebyggelse Strategiske

Læs mere

Slagtehus-nyt december 2012

Slagtehus-nyt december 2012 BSE prøver Produktionsafgift Kompetencebeviser og priser Kompetencebevis for polakker Fødevarekædeoplysninger Ny kode for kassation Nye regler om betalingsfrister Lovpligtige arbejdsmiljøkurser DSMs vedtægter

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Rene S. Hendriksen Lars Kunstmann Jacob Dyring

Læs mere

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!

Læs mere

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m.

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m. HÅNDTERING AF VILDT VILDTDEPOT Alle jagtvæsner, skovdistrikter eller jagtkonsortier skal være autoriseret som et vildtdepot, for at kunne sælge eller overdrage vildt til en vildtbehandlingsvirksomhed.

Læs mere

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden Gebyrer 2015 Revideret 18. marts 2015 Varenummer 1600001 23/12/2014, 21, 22, 30, 31, 33 1600003 23/12/2014, 30, stk. 1, nr. 2 1600004 23/12/2014, 31, stk. 6 337 Kontrolbesøg Grundgebyr for kontrol i fødevarevirksomheder

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

Newcastle disease Beredskabsplan

Newcastle disease Beredskabsplan Newcastle disease Beredskabsplan Operationel manual 2008 Husdyrsundhedskontoret Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Henvendelser om beredskabsplanen sendes til 1. kontor@fvst.dk 1 2 Indhold

Læs mere

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014 Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2014 Kolofon Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Hold sundheden oppe og sygdommen ude Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Disposition PED og ASF to alvorlige virussygdomme truer Danmark Eksportbiler Udlevering

Læs mere

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr, lov om landbrugsejendomme og lov om dyrlæger

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr, lov om landbrugsejendomme og lov om dyrlæger Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 L 167 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Kontor/initialer: Jura m.fl./suro m.fl. Sagsnr.:

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Om gederacer, pasning, avl og gedeprodukter

Om gederacer, pasning, avl og gedeprodukter Her kan du møde de forskellige gederacer i Danmark, læse om love og regler, pasning og pleje, sundhed og sygdomme, samt hvad man kan bruge geden og dens mælk til. Men det er ligeså vigtigt at forstå gedens

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet Foderfremstilling og fodring - på landbrug En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Oktober 2010 ISBN Tryk: 978-87-7083-938-9 ISBN Web:

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

Salmonellahandlingsplan - svin. August 2009

Salmonellahandlingsplan - svin. August 2009 Salmonellahandlingsplan - svin 2009 2013 August 2009 1 Indledning...4 2 Sammendrag...5 3 Status og udvikling i handlingsplaner...6 4 Initiativer i EU...7 5 Multiresistent Salmonella DT104...8 6 Mål for

Læs mere

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

9-5. Forvaltningsret 11241.2 12.2. Aktindsigt i veterinærregister

9-5. Forvaltningsret 11241.2 12.2. Aktindsigt i veterinærregister 9-5. Forvaltningsret 11241.2 12.2. Aktindsigt i veterinærregister En person bad om aktindsigt efter lov om aktindsigt i miljøoplysninger i data fra et register med oplysninger om brugen af receptpligtig

Læs mere

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Preben Mortensen Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Det vil jeg tale om Svineinfluenza & svineinfluenza Hvordan ser influenza

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Hvad er et problem? Hvad er et initierende problem?

Hvad er et problem? Hvad er et initierende problem? Hvad er et problem? Et problem er i sin negativt ladede betydning en for nogle utilfredsstillende situation. Et problem er i sin positivt ladede betydning en situation med mulighed for forbedringer. Et

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Team Kødproduktion, Sundhed og Råvarekvalitet, Kvæg Videncentret for Landbrug SAMMENDRAG Mejeribranchen har efter branchens retningslinier gennemført rutinemæssige

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A).

Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A). 7.4.07 Kristian Priisholm, Flóvin Tór Nygaard Næs & Lasse Arnsdorf Pedersen. Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A). Indledning Projektet omhandler

Læs mere

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise.

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. Katte nu som blindgyde. Århus den 12 marts 2006. Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. At katten er fysiologisk et rigtigt virusdyr, er der

Læs mere

Vejledning i Tøris-forsendelser med fly

Vejledning i Tøris-forsendelser med fly Sider: 1 af 6 Vejledning i Tøris-forsendelser med fly Begynd her: Hvordan skal din forsendelse transporteres? Muligheder: 1. Fly (IATA) 2. Landevej (ADR) 3. Skib (IMDG) Fly inkl. med landevej som for-

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

2) Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger:

2) Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.XII.2004 C(2004)5260 Vedr.: Statsstøtte nr. N 341/04 - Danmark Medfinansiering af udgifter afholdt af slagterier og forarbejdningsanlæg i forbindelse med overvågning

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Hold af kælegrise Januar 2015

Hold af kælegrise Januar 2015 Hold af kælegrise Januar 2015 Kolofon Hold af kælegrise Denne vejledning er udarbejdet af Fødevarestyrelsen Dyresundhed i januar 2015 Foto: Colourbox og Skyfish Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin

Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin KAMPAGNE FOR DYREVELFÆRD Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin Dansk Svineproduktion Axeltorv 3 DK-1609 København V Telefon 3373 2700 Fax 3311 2545 www.dansksvineproduktion.dk 2 FÆRRE DØDE OG AFLIVEDE

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg Miljøafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 29. E-mail: miljo@gladsaxe.dk HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S 20. november 2014 Tilladelse til forlænget drift

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser > Hygiejne Amu-kurser Uddannelsestilbud til med arbejdere, der beskæftiger sig med fødevareproduktion, forarbejdning af råvarer, rengøring og kantinedrift. Hygiejne AMU-kurser Uddannelsestilbud til med

Læs mere

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur Rapport fra Dansk Akvakultur Afrapportering for projekt Fiskesygdomskurser under tilskudsordningen til fremme af kompetanceudviklende aktiviteter indenfor fiskeri- og akvakultursektoren DATABLAD Serietitel:

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Sygehusapotek Fyn informerer

Sygehusapotek Fyn informerer INFORMATIONSBLAD Sygehusapotek Fyn informerer Årgang 2, nr. 2 - april 2009 Sygehusapotek Fyn INDHOLD: FARVEL TIL INFORMATIONSBLADET...3 OPBEVARINGSSKEMAET...4 LÆGEMIDDELINFORMATION TIL PATIENTER...6 DE

Læs mere