BRUGERHÅNDBOG Vejledning om diagnostiske undersøgelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRUGERHÅNDBOG 2009. Vejledning om diagnostiske undersøgelser"

Transkript

1 BRUGERHÅNDBOG 2009 Vejledning om diagnostiske undersøgelser

2 Brugerhåndbog udgave, 1. oplag, august 2009 Copyright: DTU Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Oplag: 2500 eksemplarer Tryk: Schultz ISSN Brugerhåndbogen findes i elektronisk form på adressen: DTU Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Bülowsvej 27, DK-1790 V Tlf , fax Publikationen kan rekvireres hos: DTU Veterinærinstituttet Tlf , fax E-post: abru@vet.dtu.dk Eftertryk og brug af citater er tilladt med kildeangivelse Revideret af: Veterinærkonsulent Sven Erik Jorsal Sektionsleder Anette Bøtner Dyrlæge Helle Frank Skall Dyrlæge Anne Sofie Hammer Dyrlæge Susanne Kabell Seniorforsker Dorte Lau Baggesen DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Veterinær Diagnostik og Forskning Afdeling for Virologi Afdeling for Fjerkræ, Fisk, Pelsdyr og Vildt DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Mikrobiologi og Risikovurdering

3 1 Forord Brugerhåndbogen 2009 DTU Veterinærinstituttet udgiver hvert år Brugerhåndbogen med vejledning om diagnostik og overvågning af sygdomme og zoonoser hos husdyr. Formålet med brugerhåndbogen er at give praktiserende dyrlæger indsigt i de diagnostiske metoder, som DTU Veterinærinstituttets laboratorier bruger. I Brugerhåndbogen finder du beskrivelser af sygdomskomplekser og diagnostiske undersøgelser opdelt efter henholdsvis svin, kvæg, får, ged, fjerkræ, pelsdyr og akvakulturdyr. Brugerhåndbogen kan tages med og bruges som opslagsværk i det praktiske arbejde i besætningerne, men findes også i elektronisk form på DTU Veterinærinstituttets hjemmeside. Her er det også muligt at hente og udfylde indsendelsesblanketter. Følg dyrlægens indgang på for at finde brugerhåndbogen og indsendelsesblanketter. Hvis der er ting, der mangler eller DTU Veterinærinstituttet kan gøre bedre, vil vi gerne have det at vide. Eventuelle kommentarer kan meddeles til vores veterinærkonsulent og andre kontaktpersoner. Forrest i brugerhåndbogen findes en oversigt over kontaktpersoner i henholdsvis DTU Veterinærinstituttet, DTU Fødevareinstituttet, og i Fødevarestyrelsen. Med venlig hilsen Kristian Møller Institutdirektør

4 2 Vi har fået nye telefonnumre DTU Veterinærinstituttet har fået nye telefonnumre den 1. april Hovednummer: Særlige numre for diagnostiske undersøgelser Blodprøver: * Andre indsendelser: * Lindholm Bluetongue: Mund- og klovesyge / SVD: Rabies: Serologi: Svinepest / BVD: Århus Fisk: * Fjerkræ: * Pelsdyr og Vildt: * Sekretariat: * og * * Disse telefoner er bemandet i åbningstiden, og der kan omstilles til relevante rådgivere. De nye telefonnumre kan ses på

5 3 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indholdsfortegnelse... 3 Anvendelse af laboratoriediagnostik Indsendelse af diagnostisk materiale Generelt om materiale til diagnostisk undersøgelse Vurdering af diagnostiske tests Praktisk anvendelse af diagnostiske test Anvendelse af stikprøver til diagnostik og sundhedskontrol Besvarelse og betaling af laboratorieundersøgelser Vejledninger i valg af antibiotika Aktuelle resistensforhold hos dyrepatogene bakterier Registrering af antibiotikaforbrug (Vetstat) Anthelmintikaresistens Anvendelse af nogle genteknologiske metoder i laboratoriediagnostikken Laboratoriediagnostik ved nogle sygdomskomplekser og zoonoser hos svin Luftvejsinfektioner hos svin Mave-tarmlidelser hos svin Salmonellainfektioner hos svin Generaliserede infektioner hos svin Ledbetændelse hos svin Sodeksem (Impetigo contagiosa suis) Parasitter hos svin Reproduktionsforstyrrelser hos svin Porcin Reproduktions- og Respirationssygdom (PRRS) Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome (PMWS) Centralnervøse lidelser hos svin Laboratoriediagnostik ved sygdomskomplekser og zoonoser hos drøvtyggere Luftvejsinfektioner hos kalve Enteritis hos kalve og voksent kvæg Paratuberkulose Bovin virusdiarré (BVD) Botulisme hos kvæg Q-feber ( Query fever, Coxiellose, Abattoir Fever ) Parasitter hos kvæg Abort hos kvæg Mastitis hos kvæg Centralnervøse lidelser hos drøvtyggere De danske TSE-undersøgelsesprogrammer Scrapieresistens hos får Sygdomme hos får og ged Parasitter hos får og ged Abort hos får og ged Centralnervøse forstyrrelser hos får og ged Ondartet klovesyge Salmonella Laboratoriediagnostik ved nogle sygdomskomplekser og zoonoser hos fjerkræ Luftvejslidelser hos fjerkræ... 89

6 4 Salmonellainfektioner hos fjerkræ Coccidiose hos fjerkræ Laboratoriediagnostik ved nogle sygdomskomplekser og zoonoser hos pelsdyr Diarré hos mink Nervøse symptomer hos pelsdyr Rævens dværgbændelorm, Echinococcus multilocularis Hjerteorm og lungeorm hos hund Laboratoriediagnostik ved nogle sygdomskomplekser hos akvakulturdyr Epizootisk ulcerativt syndrom (EUS) Karpens forårsviræmi (SVC)) Koi herpesvirus sygdom (KHV) Anmeldelse af husdyrsygdomme Oversigt over smitsomme husdyrsygdomme, Liste Sygdomme hos akvakulturdyr Undersøgelser med henblik på specifikke sygdomme/infektioner Stikordsregister

7 5 DTU Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Fælles kaldenummer for alle lokaliteter tlf , fax Telefontid , lørdag lukket. Bedste træffetid for forespørgsler kl Kristian Møller Institutdirektør Tlf Afdeling for Veterinær Diagnostik og Forskning DTU Veterinærinstittuttet, Danmarks Teniske Universitet Bülowsvej 27, 1790 V Særlige numre for diagnostiske undersøgelser: Blodprøver: tlf fax Andre indsendelser: tlf fax Disse telefoner er bemandet i åbningstiden, og der kan omstilles til relevante rådgivere. Vibeke Sørensen Forskningschef Afdeling for Veterinær Diagnostik og Forskning Tlf Mobil viso@vet.dtu.dk Joan Klausen Sektionsleder Tlf jokl@vet.dtu.dk Sven Erik Jorsal Veterinærkonsulent Tlf selj@vet.dtu.dk.

8 6 Bakteriologi og Patologi Gitte Larsen Dyrlæge Tlf Svend Haugegaard Dyrlæge Tlf Steen B. Giese Dyrlæge Tlf Øystein Angen Seniorforsker Tlf Branko Kokotovic Seniorforsker Tlf Tim Kåre Jensen Seniorforsker Tlf Vivi Bille-Hansen Seniorforsker Tlf Parasitologi Heidi L. Enemark Seniorforsker Tlf Virologi Charlotte K. Hjulsager Forsker Tlf Lars Erik Larsen Seniorforsker Tlf Mobil

9 7 Serodiagnostik og sundhedskontrol Anna-Bodil Christoffersen Dyrlæge Tlf Mobil Elisabeth Holm Dyrlæge Tlf Klara Tølbøll Lauritsen Dyrlæge Tlf Lars Ole Andresen Seniorforsker Tlf Niels C. Feld Biolog Tlf

10 8 Afdeling for Virologi DTU Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Lindholm, 4771 Kalvehave Bedste træffetid for forespørgsler kl Særlige numre for diagnostiske undersøgelser: Bluetongue: Mund- og klovesyge / SVD: Rabies: Serologi: Svinepest / BVD: Thomas Krogh Nielsen Forskningschef Afdeling for Virologi Lindholm Tlf Mobil tkni@vet.dtu.dk Eksotiske virussygdomme Anette Bøtner Sektionsleder Tlf aneb@vet.dtu.dk Åse Uttenthal Seniorforsker Tlf asut@vet.dtu.dk Bertel Strandbygaard Dyrlæge Tlf bstr@vet.dtu.dk Thomas Bruun Rasmussen Seniorforsker Tlf tbrur@vet.dtu.dk Jens Nielsen Seniorforsker Tlf jeni@vet.dtu.dk Lasse Dam Rasmussen Post Doc Tlf ldra@vet.dtu.dk Kirsten Tjørnehøj Biosafety officer Tlf kitj@vet.dtu.dk

11 9 Afdeling for Fjerkræ, Fisk, Pelsdyr og Vildt DTU Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hangøvej 2, 8200 Århus N Særlige numre for diagnostiske undersøgelser: Fisk: tlf Fjerkræ: tlf fax Pelsdyr og Vildt: tlf Sekretariatet:: tlf Hovednummer: fax Disse telefoner er bemandet i åbningstiden, og der kan omstilles til relevante rådgivere. Fjerkræ og fugle Flemming Bager Forskningschef Afdeling for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr Århus Tlf Mobil fbag@vet.dtu.dk Anne Marie Lassen- Nielsen Dyrlæge Tlf amln@vet.dtu.dk Steen Nordentoft Nielsen Dyrlæge Tlf snni@vet.dtu.dk Poul Henrik Jørgensen Seniorforsker Tlf pojo@vet.dtu.dk Inge Middelboe Dyrlæge Tlf inmi@vet.dtu.dk Fisk Helle Frank Skall Dyrlæge Tlf hfsk@vet.dtu.dk Niels Jørgen Olesen Seniorforsker Tlf njol@vet.dtu.dk Pelsdyr, kaniner, hund, kat og vildt Anne Sofie Hammer Seniorforsker Tlf ansh@vet.dtu.dk Trine Hammer Jensen Dyrlæge Tlf trje@vet.dtu.dk

12 10 DTU Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Tlf , fax Telefontid , fredag , lørdag lukket. Bedste træffetid for forespørgsler kl Henrik C. Wegener Institutdirektør Tlf Zoonosediagnostik inkl. Salmonella- og resistensundersøgelser Bülowsvej 27, 1790 V ZoonoseLab Tlf ZoonoseLab kontor Tlf Karl Pedersen Leder af Zoonoselaboratoriet Tlf kape@food.dtu.dk Gitte Sørensen Dyrlæge Tlf gits@food.dtu.dk Anders Hay Sørensen Mikrobiolog Tlf amhs@food.dtu.dk Anne Mette Seyfarth Mikrobiolog Tlf amse@food.dtu.dk Jeppe Boel Forsker Tlf jboe@food.dtu.dk Dorte Lau Baggesen Seniorforsker Tlf dlba@food.dtu.dk

13 11 Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg Tlf , Fax Telefontid: Mandag - torsdag: kl , Fredag: kl , Lørdag lukket Veterinærdirektør Jan Mousing Tlf , Mobil jam@fvst.dk 1. Kontor: Kontor for husdyrsundhed Husdyrsygdomme generelt 3. Kontor: Kontor for international omsætning Fødevare, Animalske biprodukter og levende dyr 4. Kontor: Kontor for mikrobiologisk fødevaresikkerhed, hygiejne og zoonose-bekæmpelse Fødevarebåren zoonosebekæmpelse 5. Kontor: Kontor for kemisk fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og veterinære lægemidler Anvendelse af lægemidler, dispensation for medicinreglerne. Dyrevelfærd Kontorchef Birgit Hendriksen Telefon Mobil bh@fvst.dk Kontorchef Jens Munk Ebbesen Telefon Mobil jme@fvst.dk Kontorchef Karin Breck Telefon Mobil kara@fvst.dk Kontorchef Per Henriksen Telefon Mobil pesh@fvst.dk Veterinærchefer Fødevareregion Nord, Herning Fødevareregion Syd, Haderslev Fødevareregion Øst, Ringsted John Larsen Telefon Ole G. Jørgensen Telefon Else Enemark Telefon

14 12

15 13 Anvendelse af laboratoriediagnostik Laboratoriediagnostik er et nødvendigt redskab i klinisk praksis. I nogle tilfælde vil resultatet af en laboratorieundersøgelse lede til en specifik diagnose. I andre tilfælde er der tale om fund, der af klinikeren må medtages ved den samlede sagsvurdering. Diagnostikken af infektiøse sygdomme består enten i påvisning af smitstof, påvisning af specifikke antistoffer mod smitstoffet eller påvisning af patognomoniske læsioner. Mens agens normalt bedst påvises tidligt i infektionsforløbet, vil der ofte gå 1-2 uger, før det er muligt at påvise specifikke antistoffer. Til serologisk diagnostik af almindeligt forekommende infektionssygdomme er det ofte nødvendigt at undersøge parrede blodprøver udtaget med ca. 2 ugers mellemrum. En stigning i antistoftiter på mindst 2 fortyndingstrin tages normalt som udtryk for resultatet af en akut infektion, hvilket også er tilfældet, hvis der kun påvises antistoffer i den anden af de 2 prøver dvs. serokonvertering. Ved de monokausale sygdomme er påvisning af et specifikt agens eller antistof ensbetydende med en specifik diagnose. Som eksempler kan nævnes påvisning af Mycobacterium bovis (kvægtuberkulose), IBR-virus (infektiøs bovin rhinotracheitis), Bacillus anthracis (miltbrand) og Aujeszky-virus (Aujeszky's sygdom). I andre tilfælde påvises der ved laboratorieundersøgelse et eller flere agens, hvis tilstedeværelse alene ikke kan forklare et klinisk sygdomsforløb, men hvor smitstoffet kan være en medvirkende faktor. Dette er karakteristisk for de potentielt patogene mikroorganismer. Den kliniske betydning af sådanne smitstoffer påvirkes ofte af forhold i dyrenes miljø, såsom klima- og staldforhold samt fodring og pasning. For den indsendende dyrlæge er det tolkningsmæssigt ukompliceret at modtage et svar på en monokausal infektiøs sygdom, fordi laboratoriefundet er ensbetydende med en specifik diagnose. Anderledes forholder det sig ved fund af potentielt patogene mikroorganismer. I disse tilfælde stilles der krav til den indsendende dyrlæge om tolkning af laboratoriefundet. Hertil kræves bl.a. indgående indsigt i de potentielt patogene mikroorganismers forekomst og betydning som årsag til sygdom. Endvidere er det nødvendigt, at fundet i hvert enkelt tilfælde sættes i sammenhæng med andre observationer i besætningen. Ikke sjældent kan påvisning af potentielt patogene mikroorganismer være indikator på fejl og mangler i dyrenes miljø. Dette opklaringsarbejde kan kun udføres af fagligt kyndige på stedet. Den praktiserende dyrlæge må derfor have tilstrækkelig faglig viden om de multifaktorielle sygdommes ætiologi, epidemiologi og forebyggelse for at kunne udføre den nødvendige faglige rådgivning. Indsendelse af diagnostisk materiale Af hensyn til Fødevarestyrelsens muligheder for at følge sundhedstilstanden blandt landets husdyr er det af afgørende betydning, at der ved sygdomsproblemer indsendes materiale til DTU Fødevareinstituttet og DTU Veterinærinstituttet, som er nationalt referencelaboratorium for en række husdyrsygdomme. Enhver indsendelse bør ske på hurtigste måde, gerne nedkølet (specielt om sommeren). Indsendelser, der indleveres til postvæsenet på fredage bør kun foregå som ekspresforsendelser, hvorved materialet udbringes til institutterne lørdag og lægges på køl. Almindelige forsendelser udbringes som regel først til institutterne mandag. Prøver, der skal undersøges i forbindelse med eksport, anbefales indsendt til laboratoriet, så tidligt det i henhold til gældende bestemmelser er muligt. Forsendelser skal emballeres forsvarligt og omhyggeligt, og indsendelse af materiale til diagnostisk undersøgelse skal følge regelsættet for transport af klasse 6.2 stoffer (smittefarlige stoffer), der regulerer transport af farligt gods (ADR 2007, Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej). I henhold til ADR regelsættet kan diagnostiske prøver inddeles i prøver til antistof undersøgelser (blod og serum) og materiale til undersøgelse for smittefarlige stoffer.

16 14 A. Prøver til antistofundersøgelse Prøver fra dyr, hvor der er ringe risiko for, at der er patogener til stede, herunder prøver til antistofundersøgelse, er ikke omfattet af ADR konventionen, hvis prøven transporteres i en emballage, som sikrer mod enhver lækage og mærkes med ordene Undtagen animalsk prøve (disse ord henviser til at prøven er undtaget ADR bestemmelserne). Emballagen skal opfylde følgende krav: a) Emballagen består af 3 dele: (i) En indvendig væsketæt primær beholder (ii) En væsketæt sekundær emballage (iii) En ydre emballage af passende styrke i forhold til dens kapacitet, masse og brug, som mindst har én overflade med min. dimensionerne 10 x 10 cm b) Ved væsker skal der tilføjes en passende mængde absorberende materiale til at opsamle hele emballagens indhold, mellem den primære og den sekundære emballage, således at enhver lækage af væske under transport ikke vil kunne nå den ydre emballage og ødelægge denne. c) Når flere skrøbelige emballager (f.eks. blodrør) placeres i en enkelt sekundær emballage, skal disse enten pakkes individuelt eller separeres for at hindre kontakt mellem disse. B. Materiale til undersøgelse for smittefarlige stoffer (organmateriale, fæcesprøver, blod m.v.) Materiale til diagnostisk undersøgelse for smittefarlige stoffer, dvs. prøver fra dyr (organmateriale, fæcesprøver, blod m.v.), hvor der er risiko for, at patogener er til stede, henføres til smittefarlige stoffer kategori B og skal dermed tildeles UN3373 Biologisk stof, kategori B. For forsendelse af materiale, der skal tildeles UN3373, gælder ADR konventionens pakkeinstruks P650. Pakkeinstruks P650, som gælder for forsendelse af UN3373 kan ses på De overordnede regler for pakkeinstruks P650 er: a) Emballagen består af 3 dele: (i) En primær lækagesikker beholder (ii) En sekundær lækagesikker emballage (iii) En ydre emballage af god kvalitet, som skal være konstrueret og lukket for at undgå ethvert udslip. Mindst én overflade på den ydre emballage skal have minimum dimensionerne 10 x 10 cm Enten den sekundære eller den ydre emballage skal være stiv. b) Sekundær emballage skal sikres i ydre emballage med passende stødabsorberende materiale. Ved væsker skal der tilføjes en passende mængde absorberende materiale til at opsamle hele emballagens indhold, mellem den primære og den sekundære emballage, således at enhver lækage af væske under transport ikke vil kunne nå den ydre emballage og ødelægge denne.. c) Hvis der anbringes flere primærbeholdere i en enkelt sekundæremballage, skal disse enten pakkes individuelt eller adskilles for at hindre kontakt mellem disse. d) Den ydre emballage skal synligt mærkes med det diamantformede mærke UN3373, og stoffets navn Biologisk stof, kategori B skal påføres den ydre emballage (bogstavhøjde skal være på minimum 6 mm) i umiddelbar nærhed af det diamantformede mærke. På Dianovas hjemmeside ( er der information om emballering og anskaffelse af egnet emballage.

17 15 Da den makroskopiske vurdering af f.eks. lunger og tarmsæt kan vanskeliggøres ved indpakning i avispapir og lignende skrøbeligt papirmateriale, bør organer indpakkes i hver sin plastpose, som først derefter pakkes i rigeligt vandsugende materiale. Fæces- og stibundsprøver skal indsendes i plastikbeholdere med fastsiddende låg og må maksimalt fyldes 2/3 op. Prøveudtagningsmateriale til fisk- og fjerkrævirologisk undersøgelse kan rekvireres fra DTU Veterinærinstituttet, Århus. Prøveudtagningsmateriale til udtagning af bl.a. forhudsskylleprøver og vaginaltamponprøver til kvæg kan rekvireres på Ordrekontoret i. Det indsendte materiale skal være ledsaget af en skriftlig redegørelse indeholdende oplysninger om arten af det indsendte materiale og baggrunden for indsendelsen, herunder oplysninger om sygdomsforløb, sygdomsbehandling og sektionsfund. Undertiden kan også oplysninger om dyrenes fodring være af betydning. For fjerkræ, prydfugle, fisk og vildt gælder, at enhver kan indsende materiale til undersøgelse for de almindeligt forekommende sygdomme. I alle tilfælde skal materialet være ledsaget af oplysninger om oprindelsesbesætning (CHR-nr. samt navn og besætningsadresse), dyrenes art og alder, sygdomsforløb, evt. behandling. I særlige tilfælde vil samdriftserklæring være påkrævet (se eks. kortlægning af salmonellaforekomst hos svin). Besætningsejers adresse skal anføres, hvis den er forskellig fra besætningsadressen. Dato for udtagelse af prøvematerialet skal altid anføres på indsendelsesblanketten. Ved indsendelse af mærkede blodprøver o.l. skal disse altid ledsages af en liste med angivelse af prøvernes numre eller mærke. Ved indsendelse af mange prøver samtidig (f.eks. prøver fra ornestationer eller eksportsager) sendes desuden en til serologi@vet.dtu.dk med en komplet liste over prøvernes mærker. Af hensyn til prøveregistreringen er det afgørende, at rækkefølgen på listen og rækkefølgen af blodprøverne i kassen er identisk, og at der på listen kun findes mærker vedr. prøver, som er medsendt. Diverse indsendelsesblanketter er tilgængelige via hjemmesiderne ( og Her findes også blanketter til brug for det danske BSEovervågningsprogram. Prøver fra udlandet skal forsynes med importtilladelse og mærkes prøver fra udlandet udenpå pakken. Forsendelse af sådanne prøver skal i øvrigt følge betingelserne for importtilladelsen. Vejledning vedrørende indsendelsessted, materiale m.v. for de enkelte undersøgelser fremgår af de efterfølgende afsnit se også side Generelt om materiale til diagnostisk undersøgelse Undersøgelse af kadavere og organer DTU Veterinærinstituttet påtager sig sektion af kalve, føl, får, geder, grise, hunde, katte, pelsdyr, fjerkræ og andre mindre dyr samt vilde dyr. Ved undersøgelse af dyr eller organer foretages patologisk-anatomisk, bakteriologisk, parasitologisk og virologisk undersøgelse i det omfang, det skønnes fornødent. Dersom ejeren ønsker at sikre sig værdien af hud eller skind, må afhudning foretages før indsendelse. For så vidt angår får og lidt ældre lam bør afhudning altid foretages, da sådanne kadavere ellers meget hurtigt går i forrådnelse. Når det drejer sig om store dyr, vil det være mest praktisk, at der kun indsendes organer, idet sektion bør foretages på stedet. Når det drejer sig om pelsdyr, smågrise, fjerkræ og andre mindre dyr, må det anbefales altid at indsende hele, uåbnede kadavere. Retningslinier for udtagelse af materiale For så vidt der ikke indsendes hele kadavere, anføres efterfølgende nogle få generelle retningslinier for udtagelse af materiale, idet kliniske observationer og sektionsfund dog i hvert enkelt tilfælde vil være bestemmende for indsendelsens omfang. Se endvidere side Drøvtyggere: Lever, milt, nyre, et stykke uåbnet, ombunden tyndtarm med intakte krøslymfeknuder, et stykke endetarm, hjerte og lunge.

18 16 Svin: Lever, milt, nyre, et stykke uåbnet, ombunden tyndtarm med intakte krøslymfeknuder, blind- og stortarm, hjerte og lunge. Føl og heste: Lever, milt, nyre, et stykke uåbnet, ombunden tyndtarm med intakte krøslymfeknuder, hjerte og lunge. Fostre af alle dyrearter adskiller sig fra ovennævnte. Se side 57, 78 og 160. Undersøgelse af fæcesprøver Fæcesprøver kan indsendes til bakteriologisk, virologisk eller parasitologisk undersøgelse. Det vil være hensigtsmæssigt at indsende prøver fra flere dyr. Ved akutte diarrétilfælde indsendes prøver udtaget tidligst muligt (undtagen coccidiose) i sygdomsforløbet fra ubehandlede dyr. Prøverne indsendes i hertil egnet emballage (ikke plasthandsker o.l.). Svaberprøver er kun egnede til visse bakteriologiske undersøgelser. Fæcesprøver fra enkeltdyr skal så vidt muligt bestå af mindst 5 gram. For import/eksport prøver til bakteriologisk undersøgelse for Salmonella eller Yersinia (evt. subklinisk) er den optimale prøvemængde 25 g pr. analyse. Undersøgelse af svaberprøver, ekssudater, hudskrab o.l. Hudskrabprøver til parasitologisk undersøgelse bør generelt udtages i kanten af det afficerede område og/eller på predilektionsstedet. Der bør udtages en skrabeskefuld. Svaberprøver, abscesindhold, slimhindeekssudat, hudskrab o.l. kan indsendes til undersøgelse. Prøverne bør så vidt muligt udtages aseptisk. Det bør tilstræbes, at udtørring og forringelse af prøver på anden måde undgås ved hensigtsmæssig forsendelse, evt. under anvendelse af særligt prøveudtagningsmateriale eller forsendelsesmedium. Svaberprøver til virologisk undersøgelse indsendes i et blodprøveglas uden stabiliseringsmiddel, men med ca. 0,5 ml sterilt fysiologisk saltvand. Sæt med 2 svabere og 1 glas pakket sammen kan rekvireres på den direkte linie til Ordrekontoret, tlf eller på fax nr Gelsvabere, kulsvabere og lignende er ikke egnede til virologisk undersøgelse. Der henvises i øvrigt til siderne Undersøgelse af bakterielle isolater med henblik på verifikation og typebestemmelse Isolater kan sendes med kurér som renkultur i transportrør med skråagar af nutrientagar (Salmonella, E. coli) eller efter nærmere aftale. Resultatet af foretagne biokemiske undersøgelser samt detaljerede oplysninger om oprindelse (isolationskilde) angives. Blodprøveundersøgelser Blodprøver kan indsendes til serodiagnostiske undersøgelser samt visse parasitologiske undersøgelser. Såfremt ikke andet er anført, anvendes ustabiliserede blodprøver. Ved indsendelse af mærkede blodprøver skal disse altid listes på indsendelsesblanketten med prøvernes numre eller mærker. Ved indsendelse af mange prøver samdig (f.eks. prøver fra ornestationer eller eksportsager) sendes desuden en til serologi@vet.dtu.dk med en komplet liste over prøvernes mærker. Af hensyn til prøveregistreringen er det afgørende, at rækkefølgen på listen og rækkefølgen af blodprøverne i kassen er identisk, og at der på listen kun findes mærker vedr. prøver, som er medsendt. Fjerkræblodprøver skal indsendes til DTU Veterinærinstituttet,. Generelt har fjerkræblodprøver en dårlig holdbarhed, hvorfor indsendelser op til weekender og helligdage skal undgås, ligesom prøverne bør sendes straks efter udtagningen. Der må ikke medsendes kanyler, skalpelblade eller lignende utensilier anvendt til udtagning af blodprøverne. Urinundersøgelser Urinprøver kan indsendes til bakteriologisk undersøgelse; prøverne skal udtages aseptisk og forsendes under køling. Undersøgelse af mælkeprøver i forbindelse med mastitis Aseptisk udtagne mælkeprøver fra ubehandlede kirtler indsendes normalt til bakteriologisk undersøgelse og til undersøgelse for indhold af patologisk sekret på Steins Laboratorium, Holstebro. Undersøgelserne kan også foretages af DTU Veterinærinstituttet, hvor alle under-

19 17 søgelser af mælk i forbindelse med eksport skal udføres. Prøver indsendes til DTU Veterinærinstituttet,. Undersøgelse af sædprøver og forhudsskylleprøver DTU Veterinærinstituttet foretager rutinemæssigt serologisk og bakteriologisk undersøgelse af sædprøver fra tyre. Det er nødvendigt, at der indsendes mindst 2,5 ml ufortyndet sperma i et sterilt glas. Spermaprøverne må være udtaget ved hjælp af en steriliseret kunstig vagina, som kun må smøres med en ringe mængde steril vaseline. Hvor intet andet er aftalt med laboratoriet, bør kun karakteristiske førsteejakulater indsendes. Indsendelsen sker i termoemballage med is, der sendes ekspres og mrk. forsigtig til DTU Veterinærinstituttet,. Forhudsskylleprøver undersøges for Trichomonas fetus og Campylobacter fetus i forbindelse med rutinekontrol og eksport af avlstyre. Instrumentarium, 50 ml skyllevæske, 10 ml transportmedium samt udtagelsesvejledning kan mod betaling rekvireres fra ordrekontoret. Begge prøveglas sendes mrk. forsigtig til DTU Veterinærinstituttet,. Såfremt et større antal (>100) skylleprøver ønskes undersøgt samtidigt skal laboratoriet adviseres minimum 1 uge før prøvetagning. Undersøgelse af sædstrå for BVD-virus i forbindelse med import/eksport foretages af DTU Veterinærinstituttet, Lindholm. På sædprøver fra andre dyrearter foretages bakteriologisk undersøgelse. Undersøgelse af vaginaltamponprøver I forbindelse med visse eksporter af kvæg foretager DTU Veterinærinstituttet undersøgelse af vaginaltamponprøver for Campylobacter fetus ved agglutination og for Trichomonas fetus ved mikroskopi og evt. dyrkning. Vaginaltamponer, rør med medium (sterilt fysiologisk saltvand) samt udtagelsesvejledning kan mod betaling rekvireres fra ordrekontoret. Inden forsendelsen er det vigtigt at sørge for, at tamponens snor ikke hænger uden for røret med saltvand, idet dette kan medføre, at væsken løber ud under transporten. Såfremt et større antal prøver (>100) ønskes undersøgt samtidigt ved såvel mikroskopi som dyrkning for Trichomonas fetus, skal laboratoriet adviseres minimum 1 uge før prøvetagning. Fjerkræundersøgelser Fjerkræmateriale undersøges af DTU Veterinærinstituttet, Århus; dog skal blodprøver sendes til DTU Veterinærinstituttet,. Undersøgelse af fjerkræ omfatter makroskopisk, patologisk-anatomisk bedømmelse af indsendte, uåbnede dyr, og efter indikation suppleres med bakteriologisk, virologisk, parasitologisk og histologisk undersøgelse. Ved udredning af årsagsforhold i forbindelse med sygdom eller mistanke om sygdom, er det vigtigt, at der til undersøgelse udvælges enten friske, selvdøde eller aflivede klinisk syge dyr, der er repræsentative for det pågældende sygdomsproblem. For at forhindre hurtigt indsættende forrådnelse, er det vigtigt, at nyligt aflivede dyr nedkøles inden indpakning til forsendelse. Der bør altid indsendes uåbnede kadavere til laboratorieundersøgelse ledsaget af anamnestiske oplysninger, der foruden beskrivelse af kliniske symptomer med angivelse af morbiditet og mortalitet også omfatter oplysninger om afvigelser fra aktuelle produktionsparametre for tilvækst, ægydelse, vand- og foderforbrug samt anvendte vaccinationsprogrammer. Vedrørende overvågning af salmonellaforekomsten i fjerkræ henvises til side 91. Svaberprøver til fjerkræ-virologisk undersøgelse Svaberprøver til undersøgelse for Newcastle disease og aviær influenza indsendes til DTU Veterinærinstituttet, Århus. Vejledning i prøveudtagning, podepinde og rør med transportmedium skal forud for indsendelse rekvireres fra afdelingen. Undersøgelser af fisk Fisk undersøges af DTU Veterinærinstituttet, Århus. Undersøgelse af fisk omfatter virologiske, bakteriologiske og parasitologiske undersøgelser efter indikation.

20 18 Da fiskeenzymer er aktive selv ved lave temperaturer, vil der hurtigt forekomme autolyse i udtaget materiale. Det anbefales derfor, at materiale til de fleste undersøgelser udtages umiddelbart efter aflivning af fisk med sygdomstegn og anbringes i prøverør til virologi, på svaber til bakteriologi eller formalinfikseres. Hele uåbnede fisk eller materiale fra fisk indsendes ekspres og nedkølet med isposer eller køleelementer. Det anbefales, at alle indsendelser foretages efter aftale med fiskesektionens dyrlæger. Indsendelserne bør altid være ledsaget af anamnestiske oplysninger med angivelse af kliniske symptomer, mortalitet, størrelse af angrebne fisk, angrebne fiskearter samt oplysninger om særlige produktionsparametre. Eksportundersøgelser Undersøgelser i forbindelse med eksport af levende dyr foretages i henhold til retningslinierne i denne vejledning. Serodiagnostiske undersøgelser, som ikke udføres rutinemæssigt på DTU Veterinærinstituttet, foranlediges foretaget i udlandet.

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg

Bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg Bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg I medfør af 27, stk. 2, 29, 30, stk. 1, 3 og 4, 32, 33, 34, stk. 1, 53, stk. 1, 62 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 3. juli

Læs mere

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene

Udkast til Bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene Udkast til Bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene I medfør af 25, 29 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af

Læs mere

Håndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg

Håndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg Håndtering af smitsomme sygdomme Kaspar Krogh VFL, Kvæg Emner Smitsomme sygdomme hos kvæg i Danmark Overvågningsprogrammer Saneringsprogrammer Nye sygdomme Risikoadfærd og smittebeskyttelse VFL, Kvægs

Læs mere

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forsknin Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Årsrapport 203 vedrørende laboratorie af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 204 Indhold. Indledning... 3 2. Data og materiale... 3 3. Undersøgelser

Læs mere

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,

Læs mere

Bekendtgørelse om BVD hos kvæg

Bekendtgørelse om BVD hos kvæg Bekendtgørelse om BVD hos kvæg I medfør af 27, stk. 2, 29, 30, stk. 1, 3, og 4, 32, 33, 34, stk. 1, 53, stk. 1, 62 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 3. juli 2017, fastsættes

Læs mere

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Indsyning Alle dyr skal synes af en dyrlæge ved ankomsten til skuet. Alle dyr skal ind ved indgangen på havnevej, så vi er sikre på at alle kommer forbi dyrlægekontrollen

Læs mere

Bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene

Bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene BEK nr 1332 af 18/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-14-31-00215 Senere

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00.

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

Årsrapport 2014. vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra kvæg på DTU Veterinærinstituttet

Årsrapport 2014. vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra kvæg på DTU Veterinærinstituttet Årsrapport 2014 vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra kvæg på DTU Veterinærinstituttet Juli 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Data... 1 2.1 Materialer... 1 2.2 Geografisk fordeling

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

Sundhedsregler for dyrskuet

Sundhedsregler for dyrskuet Sundhedsregler for dyrskuet I forbindelse med deltagelse på dyrskuer i Danmark. Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning, så smittefrie dyr eller besætninger beskyttes mod smitte fra dyr

Læs mere

VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14

VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14 VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14 Det er vigtigt at du læser de veterinære regler godt igennem for det dyr du skal udstille. Det er ærgerligt hvis du kommer til dyrskuet og bliver afvist af dyrlægen

Læs mere

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse

Læs mere

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Til de praktiserende dyrlæger KONTOR FOR HUSDYRSUNDHED J.nr.: 2007-20-321-01475/TM/BRB 03.04.2007 Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Bluetongue Sygdommen bluetongue (BT) er en anmeldepligtig

Læs mere

SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN

SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1811 Løbende overvågning af smitstoffer kan være et nyttigt supplement og værktøj til den veterinære rådgivning i svinebesætninger. Det viser en

Læs mere

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages

Læs mere

Diarré hos smågrise og slagtesvin

Diarré hos smågrise og slagtesvin Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme

VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme 3... 29. november 2018 2016 Grise og organer (obduktion) 4.265 USK, udvidet sundhedskontrol (maver, lunger og reproduktionsorganer)

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr BEK nr. 185 af 20. marts 2000 Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr I medfør af 9, 18, 19, stk. 1, 20, stk. 2 og 43, stk. 2, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme

Læs mere

svin i Danmark

svin i Danmark SVIN Laboratorieundersøgelser vedrørende sygdomme hos svin i Danmark 214-217 SVEN ERIK LIND JORSAL 1, VIBEKE FRØKJÆR JENSEN 1, BIRGITTA SVENSMARK 2, NIELS TOFT 1 1 DTU Veterinærinstituttet 2 SEGES Laboratorium

Læs mere

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg KvægInfo nr.: 1201 Dato: 26-08-2003 Forfatter: Søren Saxmose Nielsen Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg Af dyrlæge Søren Saxmose Nielsen Institut for Husdyrbrug

Læs mere

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko.

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko. Sundhedsregler som gælder ved deltagelse i dyrskuer i Danmark For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte

Læs mere

Antibiotikaforbrug overvåges grundigt

Antibiotikaforbrug overvåges grundigt 1 Antibiotikaforbrug overvåges grundigt Forbrug af antibiotika pr år Forekomst af resistens Angivet for alle dyrearter og for mennesker For fødevareproducerende dyr også resistens i fødevarerne 2 Hvorfor

Læs mere

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Rev. 4.0 Juni 2017 Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Denne beredskabsplan beskriver, hvordan der skal ageres ved fund af trikiner hos dyr, som har opholdt sig i Danmark (jf. Trikinforordningen,

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler.

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

One Health - Danske erfaringer og udfordringer. Jens Peter Nielsen Professor

One Health - Danske erfaringer og udfordringer. Jens Peter Nielsen Professor One Health - Danske erfaringer og udfordringer Jens Peter Nielsen Professor Befolkningstilvækst Rejser Klimaændringer Fødevare import Migration Infektionssygdomme hos dyr og mennesker Zoonoser overføres

Læs mere

DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr.

DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr. DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr. Oprindelsen af ordet diagnose er svær at finde, men på græsk betyder det igennem kundskab. Dia = gennem og gnosis = kundskab. Deler man ordet di agnose kan det

Læs mere

Veterinære bestemmelser

Veterinære bestemmelser Veterinære bestemmelser 2016 18-04-16 Veterinære bestemmelser Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko. KVÆG Alt kvæg

Læs mere

PLAN OG REGLER 2015 For 4H-udstillere

PLAN OG REGLER 2015 For 4H-udstillere PLAN OG REGLER 2015 For 4H-udstillere 28-04-15 ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1) Dyrskuet afholdes d. 19. og 20. juni 2015 på adressen: Halvorsmindevej 31, 9800 Hjørring 2) Ret til at udstille har enhver med

Læs mere

Salmonella er der flere problemer nu?

Salmonella er der flere problemer nu? Introduktion Baggrund Salmonella er der flere problemer nu? Veterinært Orienteringsmøde 2013 Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Stigende antal indsendelser fra sygdomstilfælde med

Læs mere

Få styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Få styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Få styr på influenza Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Indhold Hvad er influenza Overvågning af influenza i Danmark Hvordan kommer influenza ind i

Læs mere

NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder

NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET - konsekvenser og muligheder VETERINÆRFORLIGET Kommissorium: 1. Egenkontrol og de obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler vil sikre løbende vejledning, overvågning og

Læs mere

Kapitel 2 Indgåelse og opsigelse af aftale. 3. En sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for besætningen og en besætningsdyrlæge.

Kapitel 2 Indgåelse og opsigelse af aftale. 3. En sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for besætningen og en besætningsdyrlæge. Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger I medfør af 8 b, 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 15 og 38, stk. 4, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 29. juni 2013,

Læs mere

Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika

Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere

Læs mere

Sundhedsregler for Det Østjyske Dyrskue

Sundhedsregler for Det Østjyske Dyrskue Sundhedsregler for Det Østjyske Dyrskue (Det Østjyske Dyrskue anvender reglerne for højprævalent område). Hvis sundhedsreglerne ændres inden dyrskuet vil dyrskuet følge de ændrede regler. KVÆG Alt kvæg

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vacciner og sera. Prislisten opdateres løbende med nye præparater og priser. Senest opdateret: 26. marts 2015

Vacciner og sera. Prislisten opdateres løbende med nye præparater og priser. Senest opdateret: 26. marts 2015 Adm., salg og marketing Palle Juul-Jensens Boulevard 82 8200 Aarhus N Tlf. 35 88 50 00 Ordrekontoret / distribution Bülowsvej 27 1870 Frederiksberg C Tlf. 35 88 50 00 Fax 35 88 50 01 dianova@dianova.dk

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2004D0558 DA 19.03.2008 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15. juli 2004 om gennemførelse af Rådets direktiv

Læs mere

STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE

STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE Stafylokokker og B-streptokokker: Hvordan finder vi køer, der smitter, og hvilken betydning har bakterier på pattehuden for yverbetændelse? Line Svennesen Dyrlæge og Ph.d.-studerende

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med

Læs mere

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede

Læs mere

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt

Læs mere

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt

Læs mere

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? landmand fødevareproducent miljøforvalter dyrevelfærdsgarant Generelle udviklingstendenser Godt internationalt

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Bilag 12 Sundhed (Version: 3. maj 2017)

Bilag 12 Sundhed (Version: 3. maj 2017) Bilag 12 Sundhed (Version: 3. maj 2017) Lovkrav Bek.1534 3. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for minkfarmen og en besætningsdyrlæge. Bek. 1534 4. En obligatorisk

Læs mere

OPRINDELSES- OG SUNDHEDSATTEST for eksport af hund eller kat fra Danmark til New Zealand

OPRINDELSES- OG SUNDHEDSATTEST for eksport af hund eller kat fra Danmark til New Zealand OPRINDELSES- OG SUNDHEDSATTEST for eksport af hund eller kat fra Danmark til New Zealand Identifikation af dyret Navn: Race: Køn: Fødselsdato: Mikrochip nr.: Anatomisk placering af microchip: Fysisk beskrivelse

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ornesæd 1)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ornesæd 1) BEK nr 502 af 30/05/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen j.nr. 2012-20-2301-00900 Senere ændringer

Læs mere

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter

Læs mere

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning.

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning)

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,

Læs mere

ERKLÆRING FRA TYRESTATIONENS TILSYNSFØRENDE DYRLÆGE i forbindelse med eksport af tyresæd fra Danmark til Brasilien

ERKLÆRING FRA TYRESTATIONENS TILSYNSFØRENDE DYRLÆGE i forbindelse med eksport af tyresæd fra Danmark til Brasilien ERKLÆRING FRA TYRESTATIONENS TILSYNSFØRENDE DYRLÆGE i forbindelse med eksport af tyresæd fra Danmark til Brasilien IDENTIFIKATION AF FORSENDELSEN 1. Donortyr Antal strå 2. Total antal strå: 3. Identifikation

Læs mere

Kursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI

Kursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI Kursusforløb for dyrlæger som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI OM KURSET BAGGRUND I samarbejde mellem Ø-Vet A/S og Danish Farmers Abroad etableres et kursusforløb

Læs mere

Veterinære beredskabsøvelser

Veterinære beredskabsøvelser Veterinære beredskabsøvelser Udvikling og afprøvning af det veterinære beredskab Hanne M. Hansen, kontor for husdyrsundhed Det veterinære beredskab kort! Hvad? Hvorfor? Hvordan? Veterinære beredskabsøvelser

Læs mere

HUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH

HUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH HUSDYR MRSA Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut 19. Oktober 2018 Svinekød bugner af farlige bakterier Kød inficeret med svinebakterier

Læs mere

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har ved medicinkontrol i 51 svinebesætninger konstateret følgende:

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har ved medicinkontrol i 51 svinebesætninger konstateret følgende: KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Vandmedicinering af fravænningsgrise J. nr.: 2013-13-795-00009 27. marts 2014 KONKLUSION, BAGGRUND OG FORMÅL Konklusion: Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold

Læs mere

Reglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, VikingDanmark og SEGES Kvæg. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler.

Reglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, VikingDanmark og SEGES Kvæg. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler. Sundhedsregler For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger med sygdomme. Sundhedsreglerne

Læs mere

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

PRRS-regler for konventionelle besætninger

PRRS-regler for konventionelle besætninger Agro Food Park 15, Skejby, DK 8200 Århus N Tlf. +45 87 40 50 00 www.spfsus.dk SE-nr.: 3419 9329 PRRS-regler for konventionelle besætninger gældende fra 2. januar 2018 Indholdsfortegnelse Betegnelser og

Læs mere

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344

Læs mere

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1)

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1) BEK nr 31 af 13/01/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00153 Senere ændringer til

Læs mere

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Veterinære forhold Biogas muligheder og begrænsninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Program veterinære forhold Smittekilder Gylle Restprodukter animalsk oprindelse Energiafgrøder Smitte og smitterisiko

Læs mere

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk

Læs mere

ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion

ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion LvK årsmøde Horsens 2018 Indhold Svineinfluenza virus

Læs mere

Status på PRRS fra Ornestation Horsens

Status på PRRS fra Ornestation Horsens Status på PRRS fra Ornestation Horsens Bent Nielsen Afdelingschef Veterinær & Kvalitetsforhold Kilde PRRS.com PRRS virus PRRS-1 og PRRS-2 Overvågning for PRRS på ornestationer Danbred ornestationer overvåges

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Diarré hos klimagrise og slagtesvin Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut

Læs mere

Svært, men vigtigt emne. Smittebeskyttelse er flere ting: Svært emne fordi: Ekstern smittebeskyttelse. Ekstern smittebeskyttelse. team.

Svært, men vigtigt emne. Smittebeskyttelse er flere ting: Svært emne fordi: Ekstern smittebeskyttelse. Ekstern smittebeskyttelse. team. Svært, men vigtigt emne Hvad tænker I, når emnet er smittebeskyttelse? www.vet- Smittebeskyttelse er flere ting: Eksterne smitte vi ønsker ikke at få smitte ind i Danmark eller i besætningen Intern smittebeskyttelse

Læs mere

Klinisk mastitis: behandling eller udsætning Maya Gussmann, Wilma Steeneveld, Carsten Kirkeby, Michael Farre, Tariq Halasa

Klinisk mastitis: behandling eller udsætning Maya Gussmann, Wilma Steeneveld, Carsten Kirkeby, Michael Farre, Tariq Halasa Klinisk mastitis: behandling eller udsætning Maya Gussmann, Wilma Steeneveld, Carsten Kirkeby, Michael Farre, Tariq Halasa Danmarks Tekniske Universitet (DTU) SEGES Utrecht University Outline Formålet

Læs mere

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. LVK fagligt møde Kongensbro Kro den 28. november 2013 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af bluetongue 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af bluetongue 1) BEK nr 933 af 17/09/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 25. maj 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2012-14-2301-01061 Senere ændringer til

Læs mere

Karakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger

Karakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger Karakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger 2010-2014 Lene Jensen, dyrlæge Institut for Produktionsdyr og Heste Københavns Universitet

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger I medfør af 8 b, 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 13, stk. 2, 15 og 38, stk. 4, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af

Læs mere

Bekendtgørelse om samhandel inden for den Europæiske Union med kvæg samt om indførsel af kvæg fra tredjelande 1)

Bekendtgørelse om samhandel inden for den Europæiske Union med kvæg samt om indførsel af kvæg fra tredjelande 1) BEK nr 25 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. januar 2018 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1) BEK nr 1469 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Mål for praktikperioden mellem 1. hovedforløb og 2. hovedforløb

Mål for praktikperioden mellem 1. hovedforløb og 2. hovedforløb Mål for praktikperioden mellem 1. hovedforløb og 2. hovedforløb Nøgle til niveauafkrydsning A B C Har fået demonstreret/er orienteret om Har prøvet Har rutine i Emneområde: Grundlæggende laboratoriefunktioner

Læs mere

Værd at vide om. klovsyge. - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram

Værd at vide om. klovsyge. - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram Værd at vide om klovsyge? - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram KLOVSYGE Klovsyge kan være en meget smertevoldende sygdom hos får og geder. Sygdommen er smitsom og skyldes bakterien

Læs mere

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE)

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Når kreaturer bliver hjemmeslagtet, er det lovpligtigt at undersøge for kogalskab. Slagteaffald fra kreaturer, får og geder skal bortskaffes på en særlig måde. Folderen

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere