Vejledende instruks. Fælles sønderjysk projekt om den akutte ældre medicinske patient - ACCESS-projektet. 2. udgave version 3.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledende instruks. Fælles sønderjysk projekt om den akutte ældre medicinske patient - ACCESS-projektet. 2. udgave version 3."

Transkript

1 Vejledende instruks Fælles sønderjysk projekt om den akutte ældre medicinske patient - ACCESS-projektet 2. udgave version 3., Oktober 2014

2 Forord Denne 2. udgave er en revideret udgave af ACCESSinstruksbogen, der er tiltænkt de sygeplejersker og læger, som deltager i projektet. Instruksbogen indeholder 1. Beskrivelse af ACCESS-projektet 2. Vurdering og stabilisering af akutte patienter 3. De hyppigst forekomne tilstande 4. Behandlinger og medicin i ACCESS. 5. Telefonliste Instruksbogens 1. udgave blev anvendt til undervisning af kommunale sygeplejersker i juni måned Samtlige forslag til behandling er vejledende, og de behandlende læger har fri mulighed for at vælge andre alternativer. Se også for nyeste oplysninger. 1. udgave blev udgivet maj 2013 og udarbejdet af sygeplejerske Dorte Holm fra Sønderborg Akutteam, sygeplejerske Marika Jepsen fra Haderslev Akutteam, sygeplejerske Gitte Paulsen fra Akutcenter Sygehus Sønderjylland og overlæge Christian Backer Mogensen fra Akutcenter, Sygehus Sønderjylland I 2. oplag af 1. udgave trykt 26. juni 2013 blev enkelte rettelser i teksten foretaget. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er ACCESS-projektet?... 4 Hvem kan deltage? Inklusion- og eksklusionskriterier... 7 Information til borgeren... 9 Hvordan opnås patientens samtykke? Inkluderingsprocessen Patienttransport Almen Praktiserende læge Akut speciallægevurdering på sygehuset Øget monitorering, videokommunikation og hotline De kommunale akuttilbud Hvor henvender sygeplejersken sig, hvis der opstår problemer? ACCESS-portalen Hvordan vurderes formålene i projektet? Kommunikation og dokumentation omkring patienten: Hvornår og hvordan afsluttes en patient i projektet Triage Minimum observation alarmsymptomer Alarmtilstande: Hvornår reagere? Væskebehandling Antibiotisk behandling IV-antibiotika/infusionsvæske og venflons IV-væsker og -antibiotika Inhalationsbehandling: Feber Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) m. exacerbation Pneumoni Urinvejsinfektion Delir Anafylaktisk shock: Telefonnumre mm

4 HVAD ER ACCESS-PROJEKTET? HJEM ACCESS-projektet (Acute Combined CarE for Seniors in Soenderjylland) er et fælles projekt mellem Sygehus Sønderjylland, Haderslev-, Tønder-, Aabenraa- og Sønderborg kommuner, samt de praktiserende læger i Sønderjylland. Projektet er 2-årigt og finansieres af Sundhedsstyrelsen. Det er godkendt af De Videnskabsetiske Komitéer for Region Syddanmark og de praktiserende lægers Multi Praksis Udvalg, samt anmeldt til Datatilsynet. Formålet med projektet er, for ældre akut syge patienter med medicinsk sygdom, at undersøge, hvilket af de kommunale tilbud akutplads på center eller akutteam i hjemmet kombineret med en akut vurdering af en speciallæge i intern medicin på akutambulatorium telemonitorering af patienten, videokommunikation og mulighed for kontakt til speciallæge på sygehuset døgnet rundt (døgnhotline), der bedst kan reducere antallet af akutte indlæggelser, sikre den hurtigste rehabilitering og være mest tilfredsstillende for patient og pårørende. Borgere i Haderslev og Sønderborg kommune tilbydes akutteam mens borgere i Aabenraa og Tønder tilbydes akutplads på center. Ved lodtrækning tilbydes alle borgere tilfældigt et af fire mulige behandlingstilbud: 1. Det kommunale akuttilbud, hvor patientens praktiserende læge lægger behandlingsplanen og det kommunale akuttilbud udfører sygeplejen. 4

5 2. En akut vurdering af en medicinsk speciallæge på nærmeste sygehus med umiddelbart tilbagemelding til praksis og kommune. Det kommunale akuttilbud udfører efterfølgende sygeplejen. 3. Patientens praktiserende læge lægger behandlingsplanen og det kommunale akuttilbud udfører sygeplejen med mulighed for ekstra tiltag: døgnhotline til den medicinske speciallæge, videokommunikation med den medicinske speciallæge og telemonitorering af blodtryk, puls og iltmætning. 4. En akut vurdering af en medicinsk speciallæge på nærmeste sygehus med umiddelbart tilbagemelding til praksis og kommune. Det kommunale akuttilbud udfører efterfølgende sygeplejen med mulighed for ekstra tiltag: døgnhotline til den medicinske speciallæge, videokommunikation med den medicinske speciallæge og telemonitorering af blodtryk, puls og iltmætning 5

6 6

7 HVEM KAN DELTAGE? INKLUSION- OG EKSKLUSIONSKRITERIER HJEM Målgruppen er ældre borgere fra hele Sygehus Sønderjyllands optageområde, der udvikler en så alvorlig akut formodet medicinsk tilstand at praktiserende læge eller kommunalt sundhedspersonale skønner, at tilstanden kræver øget akut hjælp. Inklusionskriterierne er: Alle borgere i sygehus Sønderjyllands optageområde som er fyldt mere end 65 år, (eller 60 år med betydelig komorbiditet) Egen læge skal være tilgængelig de første 2 hverdage efter inklusion Borgere med formodet medicinsk lidelse, hvis tilstand kræver øget akut hjælp Eksklusionskriterierne er: Borgere, hvor egen læge vurderer, at der er absolut indlæggelsesindikation Borgere, som vurderes af anden læge end egen læge(hus) (vagtlæge, lægeambulance) på inklusionstidspunktet Den kommunale kapacitet til modtagelse af akutte patienter eller sygehusets eller egen lægehus` kapacitet til akutvurdering er optaget af andre akutte patienter Borgere, som ikke er i stand til at give et informeret samtykke eller ikke ønsker at deltage i projektet Borgere på plejehjem Borgere, der indenfor de sidste 3 måneder har været inkluderet i ACCESS Henvisning til projektet sker via den praktiserende læge og kan foregå på hverdage i praktiserende læges åbningstid: mandagtorsdag kl og fredag kl Inklusionen af borgere til projektet kan ske på 4 måder: Den praktiserende læge ser patienten i sin praksis 7

8 Den praktiserende læge taler med patienten i telefon Den praktiserende læge er på hjemmebesøg hos patienten Den praktiserende læge er i dialog med hjemmesygeplejersken, der er hos borgeren For at inkludere borgeren til projektet, behøver den praktiserende læge ikke fysisk at se borgeren, men kan gøre det igennem hjemmesygeplejen. Det kan være, at lægen har set patienten få dage eller uger forinden eller har et godt kendskab til patienten i øvrigt. Ringes den praktiserende læge op, kan lægen derfor kontakte en kommunal sygeplejerske, som i løbet af en time kan være hos patienten og melde tilbage til lægen. De kommunale sygeplejersker kan kontaktes på Haderslev: tlf: Aabenraa: Nord tlf: , Syd tlf: Sønderborg: tlf: Tønder: Nord tlf: , Syd tlf: Det kan også være, det er hjemmeplejen, der er på besøg hos borgeren, og som kontakter den praktiserende læge fordi patientens tilstand kræver akut behandling. I begge tilfælde er det vigtigt, at det er en sygeplejerske, lægen er i kontakt med. Lægen, eventuelt i samråd med hjemmesygeplejersken, vurderer om borgeren opfylder inklusions- og eksklusionskriterierne til at deltage i forskningsprojektet. 8

9 INFORMATION TIL BORGEREN HJEM Der er udformet en simpel formulering om projektet til borgeren, så alle borgere bliver informeret på samme måde. Til hjemmesygeplejersken: Vores kommune er af Sundhedsstyrelsen udvalgt til at deltage i et spændende projekt om bedst mulig pleje af ældre. Vi har opgaven sammen med sygehuset og din læge. Projektet går ud på at undersøge, hvilken type af hjælp, der fungerer bedst for ældre borgere, der bliver syge i hjemmet. Og vi har mulighed for at invitere dig med i projektet, fordi dit sygdomsforløb passer til undersøgelsen. Det betyder, at vi ringer til sygehuset nu, og så fortæller de os, hvad vi skal gøre. Vi bliver her hos dig og sørger for, at du behandles korrekt. Du vil være i gode hænder hele vejen. Vi har skrevet noget mere om projektet i dette brev, som vi gerne gennemgår med dig. Vi har brug for din underskrift, for at du må deltage i projektet. Vi vil sørge for at det foregår anonymt. Og du vil blive én af næsten 900 i Sønderjylland, som får tilbud om at være med. Til den praktiserende læge: Vores kommune er af Sundhedsstyrelsen udvalgt til at deltage i et spændende projekt om bedst mulig pleje af ældre. Vi har opgaven sammen med sygehuset og kommunen. Projektet går ud på at undersøge, hvilken type af hjælp, der fungerer bedst for ældre borgere, der bliver syge i hjemmet. Og vi har mulighed for at invitere dig med i projektet, fordi dit sygdomsforløb passer til undersøgelsen. Det betyder, at vi ringer til sygehuset nu, og så fortæller de os, hvad vi skal gøre. Du vil være i gode hænder hele vejen og jeg sørger for, at du behandles korrekt. Vi har skrevet noget mere om projektet i dette brev, som jeg gerne gennemgår med dig. Vi har brug for din underskrift, for at du må deltage i projektet. Vi vil sørge for at det foregår anonymt. Og du vil blive én af næsten 900 i Sønderjylland, som får tilbud om at være med. 9

10 HVORDAN OPNÅS PATIENTENS SAMTYKKE? HJEM En samtykkeerklæring (Samtykkeerklæring habile voksne) skal indhentes fra borgeren inden denne kan deltage i forskningsprojektet. Både den praktiserende læge og hjemmesygeplejersken kan indhente samtykke. Til at informere borgeren om projektet, er der udarbejdet et brev til patienten: Brev til patient i Haderslev og Sønderborg og Brev til patient i Tønder og Aabenraa. Samtykkeerklæring samt de to breve kan printes fra Er patienten inhabil, kræves det, at både den nærmeste pårørende og den praktiserende læge underskriver et samtykke (Samtykkeerklæring inhabile voksne). Er den praktiserende læge ikke fysisk tilstede sammen med patienten og pårørende, er det hjemmesygeplejen, der informerer pårørende og får lægen til at underskrive samtykkeerklæringen. Til at informere den pårørende om projektet, er der udarbejdet et brev til pårørende (Brev til pårørende til patient i Haderslev og Sønderborg og Brev til pårørende til patient i Aabenraa og Tønder). Samtykkeerklæring samt de to breve kan printes fra Både pårørende og egen læge skal ifølge lovgivningen skrive under før patienten kan inkluderes i projektet. Det er ikke et krav, at ACCESS-visitatoren skal være i besiddelse af de underskrevne samtykkeerklæringer, før patienten kan inkluderes i projektet. Samtykkeerklæringerne afleveres eller mailes (et foto af samtykkeerklæring med smartphone/mobil/tablet kan godt bruges) og sendes til: ACCESS-visitator Akutcenteret Sygehus Sønderjylland Kresten Philipsens Vej Aabenraa, 10

11 INKLUDERINGSPROCESSEN HJEM Patienten inkluderes i ACCESS-projektet ved at ringe til ACCESSvisitator på tlf: Opkaldet til ACCESS-visitatoren kan foretages af den praktiserende læge eller af den kommunale sygeplejerske i tidsrummet kl mandag-torsdag og kl fredag. Er det sygeplejersken, der ringer, giver sygeplejersken besked tilbage til den praktiserende læge/klinikken om, hvilket behandlingstilbud borgeren bliver randomiseret til. Beskeden kan være elektronisk, telefonisk eller via klinikpersonalet afhængig af, hvad den praktiserende læge foretrækker. Hvis behandlingstilbuddet borgeren bliver randomiseret til, efterfølgende skønnes utilstrækkeligt af egen læge eller kommunal sygeplejerske kan forløbet på ethvert tidspunkt konverteres til indlæggelse. Efter randomiseringen stiller ACCESS-visitatoren telefonen direkte videre til flowmasteren i akutambulatoriet eller til det kommunale akuttilbud, afhængig af, hvilket behandlingstilbud patient er randomiseret til. I kommunerne er der en direkte linje, så opkaldet bliver besvaret med det samme. Får borgeren tildelt udredning på akutambulatorium, kontakter ACCESS-visitatoren det kommunale akuttilbud med det samme, så de er klar til at modtage borgeren senere på dagen. 11

12 PATIENTTRANSPORT HJEM ACCESS-visitator bestiller transporten til akutambulatoriet på sygehuset eller til akutpladsen på center i Rødekro, Skærbæk og Højer. Sygehuset bestiller transporten fra akutambulatoriet til patientens hjem (hvis borgeren bor i Haderslev eller Sønderborg kommune) eller til akutpladsen i Rødekro, Skærbæk og Højer (hvis borgeren bor i Aabenra eller Tønder kommune). Personale på akutpladsen i Rødekro, Skærbæk og Højer bestiller transporten fra akutpladsen til borgerens hjem ved afslutning på det kommunale akuttilbud. Pårørende er altid velkomne til at stå for transporten, hvis det skønnes forsvarligt. Telefonnumre til bestilling af transport: Patienttransport til og fra sygehus: Siddende transport: Tlf: Liggende transport, Falck: Tlf: Patienttransport mellem hjem og akutplads (betales af ACCESSprojektets midler): Siddende transport: Dantaxi_ Liggende transport, Falck: Tlf: Oplys EAN.nr:

13 ALMEN PRAKTISERENDE LÆGE HJEM I projektet kan den praktiserende læge komme ud for 4 trin: 1. Vurdering af patient Hvis patienten ringer til egen læge, kan lægen bede en sygeplejerske tage ud og vurdere patienten indenfor 1 time (telefonnumre er angivet på hjemmesiden). Sygeplejersken vil herefter ringe tilbage til egen læge og sammen med denne afgøre, om patienten skal ind i ACCESS. Sygeplejersken kan herefter sørge for inklusion af patienten, herunder indhente skriftligt samtykke. Hvis patienten er sammen med lægen, kan lægen inkludere patienten direkte ved at ringe til visitator. Det er IKKE noget krav, at egen læge har set patienten umiddelbart før inklusionen. Oftest vil egen læge have et godt kendskab til patienten og/eller have set patienten i dagene forud. 2. Inklusion af patienten I instruksbogens afsnit Hvem kan deltage?, Information til borgeren, Hvordan opnås patientens samtykke? og Inkluderingsprocessen er inklusionen af ACCESS-patienter beskrevet. Der er udarbejdet et flowdiagram til almen praksis, der beskriver disse trin, som kan downloades 3. PLAN TIL SYGEPLEJEN Randomiseres patienten til behandlingstilbud 1 eller 3, har egen læge ansvaret for patienten og skal sende en plan for behandling og undersøgelser til de kommunale sygeplejersker. Denne plan kan suppleres telefonisk om nødvendigt. På hjemmesiden er der udarbejdet et forslag/skabelon til en sådan plan, som kan kopieres ind i korrespondancemodulet, udfyldes og sendes. Planen sendes på vanlig måde til de kommunale sygeplejersker 13

14 Blodprøver Hvis der er behov for at få taget akutte blodprøver på patienter, der henvises til ACCESS, og som ikke skal forbi akutambulatoriet er der følgende muligheder: Patienten køres forbi egen læge og får taget prøverne der Patienten køres forbi sygehusets laboratorium og får taget blodprøverne akut før de køres videre til centeret i Rødekro. Kontrol blodprøver På centrene i Aabenraa og Tønder kommuner på alle hverdage om morgenen blodprøvetagning (væsketal, hgb, leucocytter, diff. tælling, trombocytter og CRP samt INR) 1. Når der lægges en plan for patienten skal der tages stilling til hvilke blodprøver der skal tages de næste dage. Dette skrives i planen, som sendes til centeret. 2. Prøverne bestilles endvidere i laboratoriesystemet og lægges på webhotel (fra almen praksis) eller i Bcc som ambulant patient. Herefter sørger centeret for at prøverne bliver taget. I Sønderborg og Haderslev kommuner kontakter akutteamet patientens eget lægehus mhp blodprøvetagning, hvis der skal tages opfølgende blodprøver efter sygehusbesøg. 4) Opfølgning og afslutning af patient En patient kan højst være i ACCESS projektet i 48 timer (hen over weekend og i helligdage dog op til 60 timer). Derefter skal egen læge og det kommunale tilbud tage stilling til, om patienten kan klare sig med vanlig hjælp, har behov for aflastning eller øget hjælp, eller skal indlægges. Det kommunale tilbud kontakter egen læge. Til at registrere den eksakte tid den praktiserende læge bruger per ACCESS-patient, vil nogle læger i en afgrænset periode blive bedt om at registrere tidsforbruget. Dette vil ACCESS-projektet orientere lægerne nærmere om. 14

15 AKUT SPECIALLÆGEVURDERING PÅ SYGEHUSET HJEM Halvdelen af alle patienter får tilbudt en akut vurdering ved en medicinsk speciallæge på nærmeste sygehus (MAM i Haderslev, FAM i Aabenraa, Medicinsk dagklinik i Tønder og AMVA i Sønderborg). Udredningen registreres som et ambulant besøg. Udrednings- og behandlingsplan Når patienten ankommer vurderes det, hvilke observationer, der skal foretages. Der lægges et undersøgelsesprogram, tages blodprøver, EKG og rtg. af thorax efter behov. På baggrund af observation og prøvesvar udarbejder speciallægen en plan indenfor 4 timer efter ankomsten. 1. Skal patienten indlægges eller kan situationen klares med det kommunale akuttilbud 2. Plan for observation i hjemmet eller på akutplads 3. Ordination af medicin og evt. væskebehandling 4. Plan for om og hvornår der skal kontrolleres blodprøver og om og hvornår patienten skal kontrolleres af egen læge 5. Der skrives recept på evt. medicin til levering på akutplads eller i eget hjem Behandlingsplanen kan skrives som fraseteks i Cosmic (access_1) og medsendes patienten skriftligt samt sendes straks til egen læge og hjemmeplejen. Såfremt der er behov for IV-væskebehandling og evt. IV-medicin (kun antibiotika) udleveres dette fra sygehuset og sendes med patienten hjem sammen med skiftesæt til 48 timers brug. Sygehuset bestiller patienttransport (i Haderslev og Sønderborg er det til eget hjem, mens det i Aabenraa og Tønder er til den kommunale akutplads): Siddende transport: Tlf: og liggende transport: Tlf:

16 Sygehuset ringer til det kommunale akuttilbud og orienterer om patientens ankomst: Tlf Akutteam Had: Tlf Akutteam Søn: Tlf Akutplads Aab: (Funkevej 9A, Rødekro) Tlf Akutplads Tøn: Nord: (Genvejen 25, Skærbæk), Syd: (Nørrevej 43, Højer) Får borgeren eller den kommunale sygeplejerske behov for yderligere lægelig kontakt, sker dette til egen læge i dagarbejdstid eller vagtlæge udenfor dagarbejdstid, medmindre borgeren er blevet randomiseret til behandlingstilbuddene, der inkluderer hotline til sygehuset. Ved indlæggelse Patienten kan til enhver tid indlægges, hvis tilstanden kræver det. Indlægges patienten samme dag som han/hun er inkluderet fx via akutambulatoriet, orienterer sygehuset det kommunale akuttilbud (se tlf ovenfor) samt terapeuterne på SHS på tlf: Terapeuter FAM: Terapeuter AMVA: / /

17 ØGET MONITORERING, VIDEOKOMMUNIKATION OG HOTLINE HJEM Halvdelen af patienterne tilbydes en øget monitorering i hjemmet, videokommunikation og en hotline til sygehuset. Øget monitorering i hjemmet I ACCESS-projektet telemonitoreres blodtryk, puls og iltmætning. Data fra blodtryksapparat og pulsoximeter overføres automatisk til en mobil enhed (HUB), der sender data videre til ACCESS-portalen. Hvilket nummer på udstyr patienten har fået tildelt, kan ses på patientens side i ACCESS-portalen. Både kommunale sygeplejersker og akutambulatoriet har adgang til disse data. Hotline Tilbydes patienten behandlingstilbuddet med ekstra tiltag, har den kommunale sygeplejerske, via en hotline mulighed for at kontakte det lokale sygehus (FAM dækker både Tønder, Haderslev og Aabenraa). FAM Aabenraa: Tlf AMVA Sønderborg: Tlf Hotlinen gælder døgnet rundt, og ambulatoriet kan derfor også kontaktes i dagarbejdstid, hvis den kommunale sygeplejerske ikke kan få fat på den praktiserende læge. Via hotlinen er der direkte indlæggelsesmulighed. De vagthavende speciallæger/flowmasteren kan finde en opdateret liste over aktuelle patienter ved log in på ACCESS-portalen. Videokommunikation Videokommunikationen foregår mellem den kommunale sygeplejerske og den medicinske speciallæge. Videokommunikationen for de kommunale sygeplejersker foregår via indkøbte ipads via app en Jabber. De medicinske speciallæger kan tilgå video via PC., hvor Cisco Jabber er installeret. 17

18 DE KOMMUNALE AKUTTILBUD HJEM Minimumskrav Hvornår kan kommunal sygeplejerske komme Modtagepersonale Hvor længe tilbydes akut sygepleje Minimum-personale tilstede døgnet rundt Monitorering IV-væske Borgere med sug Inhalationsbehandling Akutteam Haderslev/Sønderborg Indenfor en time Akutsygeplejerske 48 timer fra pt er hjemme igen (med elastik til 60 timer) Hjemmesygeplejerske kan tilkaldes Vitalværdier inkl. temperatur. Iltmætning, BS, urinstix Ja Ja, hvis borgeren i forvejen har sug Ja Akutplads Tønder/Aabenraa Indenfor en time Modtage-sygeplejerske med særlige kompetencer 48 timer (med elastik til 60 timer) fra ankomst til center SOSU-hjælper er tilstede. Sygeplejerske tilkaldes Vitalværdier inkl.temperatur. Iltmætning, BS, urinstix Ja (ikke anlægge venflon) Ja, hvis borgeren i forvejen har sug Ilt-behandling Ja hvis pt i forvejen har ilt Ja hvis pt i forvejen har ilt Ja 18

19 HVIS DER OPSTÅR PROBLEMER? ACCESPORTALEN. HJEM For patienter der har fået tilbudt hotline kan kommunal sygeplejerske henvende sig direkte på nærmeste sygehus. For patienter, der er set af medicinsk speciallæge kan man henvende sig til speciallægen i akutambulatoriet indtil kl 18: - FAM Aabenraa: Tlf Medicinsk Dagklinik Tønder: Tlf (ikke hotline) - AMVA Sønderborg: Tlf For øvrige patienter kan man henvende sig til egen læge indenfor dennes åbningstid og herefter til vagtlægen. ACCESS-PORTALEN Alle 328 patienter der indgår i ACCESS-projektet oprettes i ACCESS-portalen, som samler alle data. Det er ACCESSvisitatoren, der administrerer portalen og opretter borgeren efter randomiseringen samt tildeler monitoreringsudstyr. Hver borger har en personlig profil med data, men får ikke selv adgang til portalen. ACCESS-portalen findes på under menuen Portal. Portalen benytter sig af programmet Columna Citizen. I portalen er patienterne tildelt et sundhedsprogram, afhængig af hvilket behandlingsforløb de er randomiseret til. Til at følge patienten gennem forløbet og til registrering, skal der undervejs udfyldes skemaer. Disse skemaer kan findes ved at klikke på patientens side. I portalen er ligeledes et link til skema til funktionstest og tilfredshedsundersøgelse. Når skemaerne er udfyld noteres dette i portalen. 19

20 HVORDAN VURDERES FORMÅLENE I PROJEKTET? HJEM Antallet af indlæggelser (og genindlæggelser) registreres indenfor 3 måneder efter inklusionen i projektet. Som en del af projektets effektmål er patienttestene funktionstab, patienttilfredshed og pårørendes tilfredshed. Patienttilfredsheden udføres ved spørgeskema og ved interviews. De sundhedsfaglige personers oplevelse af de forskellige tilbud vurderes gennem fokusgruppe-interviews i løbet af projektet. Patienttest Funktionstabet bestemmes på dag 0 og dag 7 (dag 6-9) i behandlingsforløbet af alle inkluderede patienter. Spørgsmål til patientens livskvalitet (EQ-5D) indhentes dag 0 og dag 7 (dag 6-9). På dag 7 (dag 6-9) indhentes også spørgeskema om tilfredshed til patient og pårørende. Selve orienteringen af patienten og udførelsen af testene tager mellem 30 og 60 minutter. Følgende gælder: Testene indhentes og udføres altid af en uvildig person Testene dag 0 og 7 udføres altid af kommunalt personale, medmindre patienten er indlagt på sygehuset. Er patienten indlagt på dag 0 eller 7 er det terapeuter på de fire sygehusmatrikler, der udfører testene Har patienten været indlagt undervejs i forløbet men er hjemme igen dag 7, er det kommunalt personale, der udfører testene I Sønderborg kommune udføres funktionstestene og tilfredshedsundersøgelsen af forskelligt personale I ACCESS indgår funktionstestene: Rejse-sættes-sig-test, der vurderer styrken i underkroppen De Morton Mobility Index (DEMMI), der måler mobiliteten hos seniorer 20

21 Håndtrykskraft, der giver et udtryk for patientens totale styrke Orientation-Memory-Concentration (OMC), der er en hurtigt kognitivt screeningsinstrument, der fokuserer på orientering, hukommelse og koncentration, der hyppigt forringes ved alderdom Borgerens og dens pårørendes tilfredshed med behandlingen undersøges ved at stille spørgsmål til samarbejdet, tryghed, tillid, faglige behandling, information og inddragelse. Spørgsmålene er udarbejdet ud fra den validerede LUP (Landsdækkende Undersøgelser af Patienter). I undersøgelsen af borgerne indgår endvidere 5 spørgsmål til livskvaliteten fra EQ-5D Undersøgelsen foretages sammen med funktionstestene af den samme uvildige person, som udfører funktionstestene. Tilfredshedsundersøgelsen udføres før funktionstestene og udfyldes af patienten selv på ipad. Om nødvendigt, kan personalet hjælpe med udfylde og læse spørgsmålene højt. Er pårørende til stede udfyldes spørgeskemaet til pårørende på samme måde. Er pårørende ikke tilstede noteres pårørendes informationer i spørgeskemaet og ACCESS-visitator tager kontakt til pårørende. De kommunale sygeplejersker/terapeuter kan kontaktes på: Haderslev: Aabenraa: Tønder: Nord/ , Syd/ Sønderborg: Terapeuter på SHS kan kontaktes på: FAM: AMVA: / /

22 KOMMUNIKATION, DOKUMENTATION. HJEM Al skriftlig kommunikation og dokumentation sker af de velkendte kanaler mellem praktiserende læger, kommuner og sygehuse. Den mundtlige kommunikation omkring den enkelte patient mellem kommunalt ansatte og læger, sker altid via sygeplejersker. Ved telefonsamtaler omkring den enkelte patient bruges kommunikationsmodellen ISBAR. I S B A R Identifikation Sig dit navn, din funktion og kommune Sig patientens navn, CPR nummer og kommune Situation jeg ringer fordi.. (beskriv) jeg har målt følgende værdier..: jeg har observeret væsentlige ændringer i..(beskriv) Baggrund (Inklusions)årsag (Inklusions)dato Kort sygehistorie indtil nu Analyse jeg mener problemet er jeg kender ikke problemet, men patienten har fået det værre pt. er ustabil, vi må gøre noget jeg er bekymret Råd skal vi ikke hvad synes du, jeg skal gøre hvad vil du foreslå? hvad skal jeg observere og hvor ofte? hvornår skal vi tales ved igen? 22

23 HVORDAN AFSLUTTES EN PATIENT I PROJEKTET. ANSVAR. HJEM En patient kan maximalt være med i ACCESS projektet 48 timer (med elastik til 60 timer henover weekend og helligdage). Der er herefter flere muligheder: Patienten er i stand til at klare sig selv. Patienten overgår til vanligt regi, og fortsætter evt. behandling og kontrol via egen læge og evt. sædvanlige kommunale tilbud. Patienten kan endnu ikke uden kommunal ekstra hjælp: Patienten overgår til kommunalt tilbud som efter en akut indlæggelse. Patienten har forsat behov for IV behandling eller anden særlig behandling: Patienten må indlægges på sygehus. Patientens situation forværres i løbet af de 48 timer: egen læge eller vagtlæge kontaktes (eller sygehus via hotline for patienter, som er randomiseret til det). Ansvarsforhold Sundhedsstyrelsen har beskrevet ansvarsforholdene i ACCESS projektet, se Særligt gælder: Praktiserende læger kan ikke forventes at varetage intravenøs behandling i hjemmet eller på akutplads. Sygehuset har det lægelige ansvar for den intravenøse behandling, når den er ordineret fra sygehuset og kan kontaktes direkte herom. Den medicinske speciallæge er ansvarlig for udredning og behandling under opholdet på sygehuset og efter hjemsendelsen på samme vilkår som ved et almindeligt ambulant besøg. Intravenøs antibiotisk behandling bør opstartes på sygehus. 23

24 TRIAGE MINIMUM OBSERVATION HJEM 1 Rød 2 Orange 3 Gul 4 Grøn Livstruende Haster Haster mindre Haster ikke A B C D Ikke fri luftvej Inspiratorisk stridor Sat. < 80% uden ilttilskud RF > 35 eller RF < 8 Puls > 140 og Sat % uden ilttilskud RF RF RF: 8-25 Puls Puls < 40 Puls Puls Puls: BT sys < 80 BT sys BT sys 90 BT sys 90 Reagerer ikke Reagerer kun på smerte Reagerer på tiltale Vågen og reagerer normalt E Tp < 32 0 C Tp > 40 0 C Tp: C Tp C Tp C Tp: C For patienter med kendt KOL nedsættes saturationsgrænsen med 5% B Sat. < 85% med ilttilskud Sat. < 75% uden ilttilskud Sat. < 90% med ilttilskud Sat. < 85% uden ilttilskud Sat % uden ilt Sat. 90% Minimum observation på ACCESS-patienter Tilsyn og puls, BT, respirationsfrekvens (saturation), temperatur, bevidsthedsniveau 3 gange dagligt, og triagèr med farve 24

25 ALARMTILSTANDE: HVORNÅR REAGERE? HJEM Nedenstående liste er ikke udtømmende, man bør altid konferere ved tvivl og bruge sin almindelige faglige dømmekraft og erfaring. Følgende situationer bør konfereres med læge hvis patienten ikke bedres i løbet af det første døgn, dvs, - vitalværdier ikke bedres patienten ikke begynder at spise og drikke Følgende situationer bør straks medføre kontakt til læge Tiltagende respirationsproblemer: stigende respirationsfrekvens, -faldende iltsaturation Stigende puls Faldende Blodtryk faldende bevidsthedsniveau Tiltagende brystsmerter Tiltagende abdominalsmerter Pareser Farveændring til det værre i triagen Alle orange patienter Følgende situationer bør straks medføre indlæggelse via 112: Alle rødt triagerede patienter Patienter som kun reagerer på smerte Kraftige brystsmerter Tydelige halvsidige pareser 25

26 VÆSKEBEHANDLING HJEM Almindeligt væskebehov ved akut sygdom: Vedligehold: < 70 kg: 2 liter > 70 kg: 2,5 liter væske/døgn + mistet væske (let dehydrering 3%, moderat 5% af kropsvægt) = væskebehov i næste døgn. Eksempel: en moderat dehydreret kvinde skal have mindst 2 liter + (5% x 60) = 5 liter væske/døgn Effekt: urinen skal ikke være koncentreret. Oral rehydrering: Foretrækkes. Ofte kan pt drikke, hvis der nødes. Væsken gives i små og hyppige portioner. Patienterne kan drikke hvad de kan lide. Forslag til rehydreringsvæske: 1 liter vand, ½ teske salt og 6-8 teskeer sukker. Smagen kan forbedres med saft. IV rehydrering: Kræver bestemmelse af elektrolytter (Na og K) forud. (cave hjertesvigt og s-na under 125 ). Der anvendes i ACCESS IV Isotonisk NaCl. Normalt bør 1 liter NaCl gives over mindst 4 timer. Isotonisk NaCl ml/døgn dråber/minut Elektrolytbehandling: Na: mmol/l K: 3,5-4,4 mmol/l Kalium mangel: Kalium mixtur (1 mmol/ml). Dagligt behov ca. 40 ml + hvad der er mistet (= (4- s-k)x vægten) Lavt Natrium: Ofte pga. medicin (thiazid, antidepressiva, antiepileptika. Forsigtighed med rehydrering med Isotonisk NaCl ved lavt Na! (risiko for hjerneskader) 26

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland)

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) (ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) Projektet kan følges på: accessprojektet.dk 2 ACCESS-projektet Samarbejde mellem de 4 sønderjyske kommuner, almen praksis i samme område og

Læs mere

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS)

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Kliniske erfaringer fra projekt Access v/ Overlæge Christian Backer Mogensen, Sygehus Sønderjylland Projektet kan følges på: accessprojektet.dk

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Tillægs-ansøgning til ACCESS-projektet - Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland

Tillægs-ansøgning til ACCESS-projektet - Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Tillægs-ansøgning til ACCESS-projektet - Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Styrkelse af samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis vedrørende subakutte/akutte tilbud- Udarbejdet

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER UDFYLD VENLIGST NAVN: CPR.NR: Vi beder dig læse informationen på bagsiden af dette skema, før du tager stilling til spørgsmålene i nedenstående tre tekstbokse

Læs mere

Evalueringsrapport af ACCESS

Evalueringsrapport af ACCESS Evalueringsrapport af ACCESS (Acute Combined CarE for Seniors in Sønderjylland) En afrapportering til Sundhedsstyrelsen for satspuljemidler til styrkelse af samarbejde mellem regioner, kommuner og almen

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI Lommeguide i praktisk allergen-specifik immunterapi Baseret på EAACI Immunotherapy Interest Group Standards for Practical Allergen-Specific Immunotherapy Januar 2005 Formålet

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse Tværsektoriel Forskningsenhed Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse Oktober 2015 Titel: Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

ACCESS spørgeskema dag 7

ACCESS spørgeskema dag 7 ACCESS spørgeskema dag 7 1. Tilfredshed 2. Helbred Patientens CPR-nummer: Velkommen til den elektroniske evaluering af dit akutte forløb i forskningsprojektet "Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland".

Læs mere

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Lattergas i Ortopædkirurgisk Ambulatorium Instruks Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Formål:

Læs mere

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 1 Case: Bente Andersen er 35 år. Hun har reumatoid artritis og behandles derfor med Voltaren. Hun har tidligere haft ulcus ventriculi. Ved

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Øjenambulatoriet Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Næstved Sygehus Øjenhuset, - afdeling grå stær19 - grå stær Sengeafdeling Hvad er grå stær? Hornhinde Regnbuehinde Syns nerven Den gule

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Revideret oktober 2005 Den studerende udfører sygeplejeopgaver i forbindelse med medicingivning, parenteralernæring

Læs mere

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation håndbog i Sikker mundtlig kommunikation Kommunikation Teamsamarbejde Sikker Mundtlig Kommunikation Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Kommunikation Inden du ringer... 4 Kommunikation om patientbehandling

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Indholdsfortegnelse

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

ELEKTROCONVULSIV TERAPI (ECT-BEHANDLING) OG DØDSFALD - en udredning

ELEKTROCONVULSIV TERAPI (ECT-BEHANDLING) OG DØDSFALD - en udredning ELEKTROCONVULSIV TERAPI (ECT-BEHANDLING) OG DØDSFALD - en udredning 2010 Elektroconvulsiv terapi (ECT-behandling) og dødsfald - en udredning Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Opgave 4: En patient skal have tablet Digoxin 0,250 mg dagligt: Tablet Digoxin findes i styrken 62,5 µg. Hvor mange tabletter skal patienten have?

Opgave 4: En patient skal have tablet Digoxin 0,250 mg dagligt: Tablet Digoxin findes i styrken 62,5 µg. Hvor mange tabletter skal patienten have? Opgave 1: a. 0,05 g = 0,05 g x 1000 mg/g = 50 mg b. 12 mg = 12 mg : 1000 mg/g = 0,012 g c. 75 µg = 75 µg : 1000 µg/mg = 0,075 mg d. 250 mg = 250 mg : 1000 mg/g = 0,25 g e. 8 % = 8% x 10 mg/ml/% = 80 mg/ml

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

procedure Procedure: Medicinhåndtering / Dosisdispensering Gældende for: Personalet i sundhedsafdelingen Gældende fra: 2010

procedure Procedure: Medicinhåndtering / Dosisdispensering Gældende for: Personalet i sundhedsafdelingen Gældende fra: 2010 Procedure: Medicinhåndtering / Dosisdispensering Gældende for: Personalet i sundhedsafdelingen Gældende fra: 2010 Version, udarbejdet af og dato: Version 1: Udarbejdet af: Anne-Marie Nielsen, Connie Aabo,

Læs mere

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Der er ca. 76.000 indbyggere i Sønderborg Kommune Disposition Fase 1 Idéudvikling og afklaring Fase 2 Planlægning Fase 3 Implementering

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft.

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. Deltagerinformation Protokol inkl. Protokoltillæg 1 nr. CFEM345D2411 dateret 26-jan-2006. Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. De Videnskabsetiske Komiteér

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Vejledning i brug af sondeernæring i borgerens hjem

ENTERAL ERNÆRING. Vejledning i brug af sondeernæring i borgerens hjem ENTERAL ERNÆRING Vejledning i brug af sondeernæring i borgerens hjem Sondeernæring i hjemmet Mange mennesker får sondeernæring i hjemmet, og flere og flere er afhængige af andres hjælp med at få indgivet

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

PICC-LINE. Patientinformation. Vejledning til skift af forbinding. Onkologisk Ambulatorium

PICC-LINE. Patientinformation. Vejledning til skift af forbinding. Onkologisk Ambulatorium Patientinformation PICC-LINE Vejledning til skift af forbinding Onkologisk Ambulatorium En PICC-line (perifert indsat central kateter) er et tyndt polyuretan-kateter der sidder i en vene i overarmen. Kateteret

Læs mere

IDéER. fra borgermøderne

IDéER. fra borgermøderne IDéER fra borgermøderne Ca.800borgereogpolitikeresadbænketomkringrundebordepåUniversityCollegeNordjyllandi RegionNordjylland,påBjerringbroGymnasiumiRegionMidtjylland,iLillebæltshallerneiRegion Syddanmark,

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Velkommen til Aarhus Universitetshospital Tage-Hansens Gade 2 Her er praktiske informationer, som kan hjælpe dig, i forbindelse med din indlæggelse på Aarhus Universitetshospital. Hvis du har spørgsmål, eller hvis der er noget, du vil vide mere

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Lægemiddelregning. Opgaver og e-læring

Lægemiddelregning. Opgaver og e-læring Lægemiddelregning Opgaver og e-læring Regn den ud! Hospitalsapoteket har udarbejdet dette sæt opgaver i lægemiddelregning. Flere sygeplejersker har efterspurgt dette, og flere undersøgelser har vist, at

Læs mere

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Nogle kvinder ønsker af forskellige grunde at få fjernet deres brystimplantater. Dette er en ret enkel operation, som nogle kan få foretaget i

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling Tlf.: 78 42 28 70 2 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 3 I denne pjece er der praktiske oplysninger, som kan have betydning

Læs mere

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012.

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Den praktiske side af sondemad i hjemmet Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Bliv tryg ved sondemad Denne brochure indeholder information om de mere

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

At få mad gennem en PEG-sonde

At få mad gennem en PEG-sonde E N T E R A L E R N Æ R I N G At få mad gennem en PEG-sonde Råd og vejledning Denne brochure er tænkt som en vejledning i, hvordan man bedst muligt vedligeholder en PEG-sonde. Fresenius Kabi producerer

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Velkommen til Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44 Her er praktiske informationer, som kan hjælpe dig, i forbindelse med din indlæggelse på Aarhus Universitetshospital. Hvis du har spørgsmål, eller hvis der er noget, du vil vide mere om,

Læs mere