Transportplanlægning Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet, Per Homann Jespersen, RUC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Transportplanlægning Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet, Per Homann Jespersen, RUC"

Transkript

1 = at 0 r :: 4nÅm r

2 Tuse Telf. INDHOLD Månedens synspunkt 3 Hvorfor sylter regeringen forskning i transport Forskning og efteruddannelse Jens E. Pedersen, VEJ-EU, Anker Lohmann Hansen, Aalborg Universitet 4 Aktuel forskning og udvikling på Vejteknisk Institut 20 Vejdirektoratets nye forskningsstrategi 38 Nu kan det kun gå fremad 47 Efteruddannelse set i lyset af kommunalreformen 52 Forskningsbasert kunnskap om trensportsektoren Transportplanlægning Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet, Per Homann Jespersen, RUC 6 Mer effektiv bruk ev planleggingsresursene 15 New Public Management i transportsektoren 17 Planlægning over landegrænser 24 Sammenhæng i transpoffplanlægningen 28 Planlægningskompetencer og ledelse i en ny tid 32 Byg motorveje eller bevar naturen 42 God og sikker fremkommelighed på de kommunale veje 49 Bedre grundlag for trafikpolitiske beslutninger 53 Nye rammer for den strategiske vejplanlægning Overdragelse af transportplanlægning Offentlig transport med brugeren i centrum I Langerød-Tuse Nykøbing Jane Birch Andersen, Vejdirektoratet 8 Åbning af Holbækmotorvejens forlængelse Langerod - Nord 35 Lokalt engagement i ny motorvej Diverse 16 Vejmiljoprisen 20DB - forslag modtages 34 NVT FRA DEN STORE VERDEN Organiseringen aftrafiksikkerhedsarbejde Forudsigelse af trafikuheld 41 Transportportal 44 Signalstrategi for Frederiksberg Kommune 54 Vi designer vort eget vejbygningsmateriale 62 Kalenderen 63 Leverandorregister KOLOFON ISSN tgll-t548 Nummer årgang 83 Udgivet at Dansk Veitidsskrift ApS, reg. nr Medlemsblad for Dansk Amtavejingenierferening. Meddelelseablad for Amtsksmmanernea nejvæsener, Vejdirektoraten, Trafikministeriet, Dansk Vejhistorisk Selakab, Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design (ISO Narregade 8,9840 Farsa Fas Regnskab/abonnement: Inge Rasmussen Annoncer Inge Rasmussen Abonnementspris: Kr. 480,- + msms Pr. årtor 11 numre. Kr. 800,- udland, + mnms og ports I.ossalg: Kr 80,- + memu og porto Uddannslaesinstitutiener kr37,50 + moms og parto Medlem at: Få$sesse Oplag: Akumsleret spiag 2008: eksemplarer ifalge Dansk Fagpresse fnr Egen distribatian 350 stk. til Veidirektoratet. Bladet uddeles gratis til samtlige deltagere på»trafikdage 2006» samt»vejforsm 2006», ekstra eplag. Redaktion: Civ. ing. Svend Tofting (ansv. redekter( Bygaden 48, 9000 Aalborg Telf eg (afteni Fax eg (aftesl Msbil: Civ. ing. Tim Larsen Iredakteri Parkvej 5,2830 Virum Telf Fax Mebil: Indlæg i bladet dækker ikke nedvendigvis redeknioness opfattelse. Redaktionelle medarbejdere: Akudemlingenier, Carl Jehen Hansen Direkter Henning Elkjær Kaas, Cslas Danmark A/S Kommenikaticnokensslens Mikkel Bruun, Vejdirekteratet Afdelingsleder Hans Faerap, Arhss amt Professor Bent Thegessn Civilingenier, Dr Tech. Jens Berbech Direkter Lene Herrstedt, Trafitec ApS Lokalredakterer i amterne: Bsrnholm Jette Bork Olesen Frederiksberg Jacob Wrisberg Fyn Tanys Mikkelsen Kebenhevn Henriette Kjær Nordjylland Vagn Bech Ribe Megess Fischer Ringkebisg Vibeke Kanstrup Reukilde Birgit Knedsholt Sterutrem Hans Chr Pleidrup Senderjyllend Bent Jshnsen Vestsjælland Frank Hagerep Viberg Ann Rcbertsen Arhus Gert Olsen Dansk Vejtidsskrift er på internettet: Kopiering af tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Dansk Vejtidsskrifts tilladelse.

3 610 når også MÅNEDENS SYNSPUNKT Af Martin Lidegaard, trafikpolitisk ordfører for Det Radikale Venstre martin. lidegaardftdk Hvorfor sylter regeringen forskning i transport Da Regeringen trådte til i 2001, var en af dens første heltmodige gerninger at skære dramatisk i bevillingerne til transportforskningen. Fra et årligt budget på 80 millioner kroner før VK-re geringen, giver vii dag sølle 15 millioner kr. Det er en af den slags besparelser, som bedst kan sammenlignes med at tisse i bukserne i frost vejr. For det eneste, der med sikkerhed kommer ud af mindre transportforskning, er mindre kva lificerede beslutninger, både på politisk niveau og på operatorniveau. Vi far mindre sikkerhed, vi får mindre effektivitet og vi få mindre miljø for pengene. Men først og fremmest får vi en dårli gere infrastruktur, end vi behøvede at have for de samme midler. Og vi undgår med næsten kirur gisk præcision at lave et fundament afviden til at understøtte et af de hurtigst voksende erhverv i Danmark, nemlig transporterhvervet. Det mest frustrerende er, at den manglende satsning på forskning sker mod bedre vidende. Det er i dag bredt anerkendt, at et moderne vi denssamfund er dybt afhængig af en effektiv transportsektor. Høj mobilitet er en forudsætning for velfærd og vækst. Varer skal til og fra landet, ind og ud af butikkerne. Vi skal på arbejde og hjem igen. For meget spildtid i køer eller forsin kede tog koster samfundet dyrt. I hovedstadsom rådet koster trængsel årligt 5,7 mia. kr. for er hvervslivet, mens borgerne spilder timer hver dag på at vente i en traf ikkø. Derudover er transporterhvervet et ad Danmarks absolut tunge ste erhverv med en voldsomt stigende vækstrate. Alligevel har transportforskningen i Danmark altid stået svagt i forhold til sektorens samfundsokonomiske betydning, og i øjeblikket er pro portionerne helt absurde. I dag udgør Trans portsektoren 70/b af bruttoværditilvæksten. Her til kommer, at den enkelte dansker i gennemsnit bruger 50 min, hver dag på transport samt 14% af sin indkomst. Transport- og telekommu nikationsområdet har en bruttoværditilvækst til samfundet, der er 11 gange større end områderne landbrug, fiskeri, jagt og skovbrug tilsammen. Og dog er forskningsbudgettet for de sidst nævnte områder Ca. 15 gange større end til trans port- og telekommunikationsområdet. Sidst men ikke mindst ligger forskningsbevil lingerne langt fra andre landes niveau. I de øvrige nordiske lande er forskningsprogrammerne til transport på mellem mio. kr. årligt, mens der i Danmark ydes direkte støtte til Dansk TransportForskning (DTF) på 15 mio, årlig. Der går en lige linie fra denne politiske forsk ningsfobi på transportområdet til den mang lende strategiske planlægning af infrastruktur i Danmark. Siden gennemførelsen affingerplanen i København, er der ikke foretaget nogle syste matiske, regionale trafikplaner, hvor både fremti dens veje og den kollektive trafik tænkes sammen med den regionale erhvervsudvikling og befolk ningssammensætningen. I stedet har dansk tra fikpolitik i tredive år handlet om en helt idiotisk skyttegravskrig mellem veje og kollektiv trafik selvom alle ved, at det er et både-og og ikke et en ten-eller. I sidste ende har investeringerne i veje og kollektiv trafik handlet mere om, hvor politi kerne var valgt, end om de faktiske behov og den strategiske planlægning. Én positiv udvikling er der dog sket i de sidste år, hvor samfundsøkonomiske beregninger har vundet stadig mere indpas som en form for ob jektivt beslutningsgrundlag i Trafikministeriet. Det er et fremskridt, men samfundsøkonomiske beregninger kan bare ikke erstatte strategiske po litiske målsætninger. Falctisk er det virkeligt svært at bruge samfundsøkonomiske beregninger til noget, hvis man ikke har nogle målsætninger, fx indenfor trængsel, miljø og sikkerhed at forholde beregningerne til. En motorvej kan på papiret give et godt samfundsøkonomisk udbytte, men hvis den samtidig står i vejen for en overordnet strategisk målsætning i regionen kan den stadig godt være en dårlig idé. Omvendt kan en umid delbart mindre rentabel investering vise sig at være en nødvendig brik i et større regionalt pu slespil. Men skal disse nye trafikplaner blive en succes, kræver det mere viden og forskning inden for området. Derfor er det på høje tid, at regeringen får øjnene op for, at god forskning tager tid at op bygge og udføre. Hvis vi ikke skal ende med amerikanske tilstande, bør transportforskningen i Danmark genopbygges nu. Der skal fokus på de nationale transportproblemer og muligheder, og der skal tænkes internationalt i forsk ningen vi skal finde løsningerne og poten tialerne. Det er med andre ord på tide, at regeringen ta ger sine egne skåltaler om at ruste Danmark til globaliseringen og den internationale konkur rence alvorligt. AUGUST 2006 DANSK VEJTIDSSKRIFT 3

4 Strategi FORSKNING OG EFTERUDDANNELSE Af H J Ertman Larsen, Leder at asfaltafdelingen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut hje vd.dk Aktuel forskning og udvikling på Vejteknisk Institut Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, står over for store udfordringer i forhold til kommunalreformen. Med en fordobling af antal km statsvej og med nye samarbejdspartnere har Det nye VD og De nye kommuner behov for, at der til rette tid udvikles nye produkter, tjenester og arbejdsprocesser. Det skal blive billigere at planlægge, anlægge, drive og administrere det samlede vejnet. En sådan proces lader sig kun gennemføre ved hjælp af ny viden baseret på innovation, forskning og demonstrationsprojekter, som efterfølgende kan omsættes til praktisk anvendelse. Holdbarhedsprovning i sporkoringsmaskinen pil VI. FUD aktiviteterne på Vejteknisk Institut (VI) er især rettet mod anlæg, drift og vedli geholdelse af vejanlæg. Målet er i første række at skaffe viden, som efterspørges i danske sammenhænge. Derved åbnes også adgang til deltagelse i det internationale samarbejde, som er hovedkilden til den nye viden, som gennem VI tilføres VD og den danske vejsektor. VI har i starten af 2006 udarbejdet et strategisk grundlag for sit arbejde Vejtek nisk Institut , der er baseret på Transport- og Energiministeriets vision Mobilitet, der skaber værdi og på VD s egen vision, Sammen går vi nye veje. Vej teknisk Institut skal med udgangspunkt i disse visioner tilvejebringe ny viden, base ret på forskning og udvikling, der skaber værdi for hele vejsektoren. Denne strategi stemmer fuldt ud overens med Vejdirekto ratets FUD-strategi FUD aktivitet på VI i 2006 Arbejdet med forskning, udvikling og demonstrationsprojekter udføres af to afdelin ger, Asfaltafdelingen og Afdelingen for Ma terialer og Miljø. Asfaltafdelingen fokuserer i 2006 på føl gende områder inden for forskning, udvik ling og demonstrationsprojekter: Materialeteknologi Bitumen rheologi (feks. viskositet) Støjreducerende vejbelægninger Vèjes overfladeegenskaber. Afdelingen for Materialer og Miljø fokuse i 2006 på følgende områder inden for forskning og udvikling: Langtidsholdbare befæstelser Integreret vej forvaltning Total genbrug afveje Miljø i veje og vejes omgivelser. Et væsentligt grundlag for forsknings- og udvildingsaktiviteterne er VIs laboratorium, der udfører prøvninger og afprøver materia ler for Véjdirektorater og resten afvejsekto ren. Denne aktivitet, sammenholdt med at Instituttets ingeniører dagligt giver vejbesry relserne råd og vejledning om aktuelle an lægs- samt drifts- og vedligeholdelsesopga ver for veje, broer og bygværker, bevirker, at FUD aktiviteterne kan karakteriseres som anvendt forskning. Nationale og internationale projekter Finansieringen afprojekterne kommer i ho vedsagen fra VD s bevilling til F&U på Fi nansloven. Omfanget af den tilskudsfinan sierede forskning (TF) er voksende og for ventes at udgøre en stadigt større del af Vejteknisk Instituts aktiviteter fremover. En stor del heraf stammer fra det internationale samarbejde, hvor VI er godt placeret og er en værdsat partner. Omfanget af internatio nale TF projekter er i Fortsat vækst, og nye projektmuligheder ventes at åbne sig fremo ver bl.a. gennem samarbejdet i FEHRL. Forskningen og udviklingen drager nytte af det internationale samarbejde, der foregår mellem VD og andre vejadministra tioner, samt de internationale samarbejdsre lationer, der er knyttet gennem f.eks. NYF, FEHRL, PIARC, OECD ogtrb. FUD aktiviteter på Vii perioden På vejdirektoratet.dk beskrives VI s igang værende projekter inden for følgende fem hovedområder: Miljø Moderne målings- og prøvningsmetoder Vejforvaltning Videnformidling Holdbarhed. Miljø Alternative materialer til vejbygning, som Feks. kul-flyveaske, forbrændingsslagge, bygnirigsaffald og genbrug afvejbygnings materialer er både gavnligt for miljøet og økonomien. VI deltager i en række projek 4 DANSK VEJTIDSSKRIFT AUGUST 2006

5 af under findes ter, som beskæftiger sig med genbrug, her under metoder til vurdering af restproduk ter som vejmateriale. Også miljøprojekter om jord, vand og luft er på VI s dagsorden i de kommende år. Feks, har forurenet jord og vand fra kørebanen indflydelse på mil jøet. Vejtrafikstøj har stor national og inter national bevågenhed. VI har de sidste par år samarbejdet med D IVW i Holland ( DRI DWW Noise abatement Program) om ud vilding af holdbare (akustisk og strukturelt) støj reducerende belægninger. Støj er er godt eksempel på et forskningsområde, der lader sig overføre til praksis, og som yderligere har gode muligheder for at danne basis for tværgående samarbejder med producenter, myndigheder, rådgivere og entreprenører. Luftforurening med partilder er et vok sende miljoproblem, der har stor indflydelse på sundheden, og luftforurening er derfor et stadigt vigtigere emne for de danske og in ternationale vejbestyrelser. VI ser det som sin rolle at overvåge international forskning på luftforureningsområdet. Moderne nålings- ogprøvningsmetoder Objektive målinger i forbindelse med anlæg og vedligeholdelse af veje- og broer er et nøglebegreb i den nye kommunalsrruktur. Med implementeringen af High Speed De flectografen (HSD) har VI en ny måleme tode, som kan registrere hele der nye stats vejnets bæreevne på er par måneder, så der er med udstyret rigelig kapacitet til målinger på det kommunale vej net. I løbet af 2006 har Instituttet arbejdet med at undersøge mulighederne for indkøb af et måleudstyr til automatisk registrering af revner. Dette udstyr kan på baggrund af laserscanning og digital billedbehandling registrere revner i belægninger. Udstyret for ventes således at erstatte de visuelle hovedef tersyn og vil have den klare fordel, at regi streringerne bliver objektive. Desuden er der arbejdet med video og fotogrammetri. Nye kameratyper skal kunne tage billeder, der ud over vejarealet også dækker sidearea ler og udstyr, og samtidig skal man foto grammetrisk kunne registrere koordinater til vejudstyret, hvilket også er efterspurgt for ar kunne præsentere data sammen med di gitale kort og GIS. partnering, der passer til belægningsvedlige hold i almindelige kommuner, herunder in citamenter og åbne kalkulationer i et kom muneudbudsmateriale. Videnformidling VI drager nytte af det internationale samar bejde, der giver ny viden og sigter mod an vendelsesorienrerede resultater. I samar bejde med de øvrige nordiske lande gen nemføres der fælles projekter i forsknings samarbejdet NordFoU. Unikke fagdiscipli ner giver VI mulighed for at tilbyde kon kurrencedygtig viden og for kvalificeret del tagelse i internationale netværk, f.eks. P1- ARC, TRB og NVF, samt i forskningssam arbejde via FEHRL og EU s programmer. Denne indsats giver mulighed for en omfat tende hjemtagning af ny viden fra udlandet, inden for et bredt fagligt område. Med Byggevaredirektivets fulde gen nemførelse stilles der krav om CE-mærk ning afvejmaterialer. VI har i denne sam menhæng en markedsrelevant rolle med at implementere de nye CEN-standarder, så også i 2006 arbejder VI sammen med indu strien om afprøvning og indkøring af nye prøvningsmetoder. Holdbarhed Der er VIs mål, at de danske vejbefæstelser holder længe, så omfanget afvedligeholdel sesarbejder hensyn til trafikanterne minimeres, og så vejbefæstelserne samtidig er økonomiske i anlæg og drift. Det betyder, at erfaringer fra måling og prøvning afdan ske vejbefæstelser sammen med udenland ske erfaringer skal anvendes til at udvikle befæstelser med en lang strukturel og funk tionel levetid, der samlet giver den bedste samfundsøkonomiske løsning. Via forskning og udvikling i vejmateria ler og ved at stille viden til rådighed for hele den danske vejsektor sikrer VI indsigt i vejmaterialers holdbarhed. Den stadigt sti gende og tungere belastning af vejene, samt øgede samfundsmæssige krav om sikkerhed, bidrager til efterspørgslen efter denne viden. Prisstigninger på asfalt og knappe råstofres sourcer bevirker, at VI arbejder med projek ter som kalkstabilisering og andre alterna tive materialer. Materialeteknologi som omdrejningspunkt Materialeteknologisk viden er grundlaget for effektiv vejbvgning og vejvedligeholdelse og udgør som en afvejteknisk Instituts ker nekompetencer grundlaget for størstedelen af instituttets opgaver. Ved til stadighed at besidde og udvikle viden om vejmaterialer og ved at stille denne viden til rådighed for hele den danske vejsektor sikrer Vejteknisk Institut, ar veje kan bygges og vedligeholdes både omkost ningseffektivt og funktionelt til gavn for hele samfundet. Stadigt stigende og tungere belastning af vejene og øgede samfunds mæssige krav om sikkerhed bidrager til ef terspørgslen efter materialeteknologisk vi den. I de kommende år vil der derfor fortsat være fokus på at sikre tilvejebringelse af denne viden. Yderligere informationer Information om de igangværende projekter kan fås på Vejdirektoratets hjemmeside Under Forskning og udvikling / Projekter! Vlforsknings og udviklingsprojekter findes korte beskrivelser af de igangværende projekter. Ved at klikke på den projektan svarliges navn kan der via rettes fore spørgsler om det enkelte projekt. På hjem mesiden Publikationer Vejdirektoratets publikationer igennem de sid ste 15 år. De seneste års publikationer fore ligger på elektronisk form, som umiddelbart kan læses eller downloades. Vejforvaltning VI har styrket indsatsen på vejforvaltnings systemer med der nye Vejman.dk i spidsen. Her har VI ansvaret for gennemførelse af belægningsoptimeringsmodulet. VI delta ger også i delprojekter omkring belægnings register, brugergrænseflade, udstyrsregister, mv. Partnering er en af de nye samarbejds former mellem private aktører og offentlige myndigheder, som nu vinder indpas i kom munerne. VI arbejder på at finde former for Stojinålingpd en stojreducerende belægning. AUGUST 2006 DANSK VEJTIDSSKRIFT 5

6 I TRANS PO RTPLAN LÆG NING Mer effektiv bruk av planleggingsressursene Statens vegvesen startet høsten 2005 en intern planleggerskole, som skal bidra til mer effektiv bruk av planleggingsressursene og bedre gjennom føring av planleggingspro sjekter. Skolen består av fire kurs som arrangeres i regi av Vegvesenet, hvorav et kurs gir studiepoeng. Denne artikkelen forteller om bakgrunnen for initiativet, innholdet på skolen og de første erfaringene med opplæringen. Af Bjørn Kummeneje, Statens vegvesen, Norge bjorn.kummenje vegvesen.no Øyvind Moshagen, Statens vegvesen, Norge oyvind.moshagen vegvesen.no Marit Due Langaas, Statens vegvesen, Norge Liv Marit Engene, Statens vegvesen, Norge Iiv.engene vegvesen.no Defire kursansvarlige på Planleggerskolen. Fra venstre er det Bjørn Kummeneje, øyvind Moshagen, Marit Due Langaas og Liv Marit Engene. Innledning og bakgrunn Høsten 2005 satte Statens vegvesen i Norge i gang en intern skole for planleggere i eta ten kalt Planleggerskolen. Planleggersko len er ment å dekke en del av behovet for et ter-/videreutdanning til planleggerne. Opp læringen skal bidra til mer effektiv bruk av planleggingsressursene og bedre gjennom føring av planleggingsprosjekter. Våren 2004 arrangerte Vegvesenet er pi lotkurs i ledelse av planleggingsprosesser. Deltakerne var meget fornøyde med kurset. Det ble så bestemt å lage et større opp læringstilbud til planleggerne, i form av en skole, med flere kurs innenfor områder med stort opplæringsbehov. Vegvesenet arrangerer med jevne mel lomrom en plankonferanse, hvor blant annet kompetanse og opplæringsbehov disku teres. Kursene på skolen har blitt valgt ut på bakgrunn av disse diskusjonene og ut fra en høringsrunde på forslaget. Fokusboks I Planleggernes geografiske lokalisering Statens vegvesen Statens vegvesen er geografisk plassert med et Vegdirektorat i Oslo, et Veg- og trafikkfag lig senter i Trondheim og fem regionvegkonto ret. Region sør omfatter fylkene Buskerud, Vestfold, Telemark, Aust-Agder og vest Agder. Regionvegkontor: Arendal Region øst omfatter fylkene Ostfold, Oslo, Akershus, Hedmark og Oppland. Regionvegkontor: Lillehammer Region vest omfatter fylkene Rogaland, Hordaland og Sogn og Ejordane. Regionvegkontor: Leikanger Region midt omfatter fylkene: Møre og Romsdal, Sør-Trøndelag og Nord-Trøndelag. Regionvegkontor: Molde Region nord omfatter fylkene: Nordland, Troms og Finnmark. Regionvegkontor: Bodø Statens vegvesen har rundt 4000 medarbei dere. Det utføres totalt oa. 650 årsverk innen planlegging i hele Statens vegvesen. Planfunksjonen i Statens vegvesen Planfunksjonen har betydning for store de ler av Statens vegvesen sin virksomhet. Den har betydning for investeringer i nye vegan legg, for utvikling av eksisterende veg og for forvaltning av vegnettet. Den omfatter overordnete strategiske utredninger, pro sjektplanlegging, prosjektering og planfor valtning. Planfunksjonen involverer et stort antall enheter i etaten. Den omfatter Ca. 650 egne årsverk og kjøp av eksterne tjenester for Ca. 500 mill. kr. årlig. Formålet med Planleggerskolen Statens vegvesen har som mål å utvikle og ta vare på et sikkert, miljøriktig og effektivt transportsystem. Dette skal skje på godt fag lig grunnlag og i samspill med politikere, brukere og interessenter. Planleggerskolen skal bidra til å nå dette målet ved å tilføre etaten mer kompetanse innen planlegging. Fokusboks II Opplæringsformer på Planleggerskolen Opplæringen på Planleggerskolen skjer i en blanding av forelesninger, plenumsdiskusjo ner, gruppediskusjoner, gruppearbeid og op pgaveløsninger. Det legges opp til aktiv delta kelse, der deltakerne bruker sine egne erfa ringer og egne planoppgaver i undervisnin gen. kursene brukes interne både interne og og eksterne krefter til kursutforming og i under visningen. Målgruppe Planleggerskolen retter seg mot planleggere i regionene, som har en viss erfaring innen veg-/transportplanlegging. Den fokuserer på styring og ledelse av planleggingsprosjek ter og prosesser. Planleggerskolen blir gjen 6 DANSK VEJTIDSSKRIFT AUGUST 2006

7 Styring Ledelse Kommunikasjon Om nomført én gang pr. år med delta kere. Medregnet deltakerne fra det første pi lotkurset, har til nå 47 planleggere fuliført skolen. Alderen på deltakerne er gjennom snitt 44 år, og det er like mange kvinner og menn. Kurs på Planleggerskolen Planleggerskolen består av kurs innen områ der, der opplæringsbehovet har vist seg å være stort. Skolen gir ikke opplæring i tradi sjonelle planfaglige emner ettersom slike emner dekkes av andre interne kurs og av et terutdanningskurs på universiteter og høgskoler. Følgende fire kurs inngår på skolen: Kurs i og ledelse av planleggingsprosjekter 6 dager 2 samlinger à 3 dager Kurset tar for seg målrettet prosjektstvring og prosjektledelse, herunder lederstil, urvik ung og ledelse av medarbeidere og team. Fokusboks III Deltakere om Planleggerskolen 1juni2006 hadde 47 planleggere i Statens vegvesen gjennomført Planleggerskolen. Til høsten tas det opp ytterligere 30 planleggere på skolen. Nedenfor er gjengitt utsagn fra 2 deltakere: Utsagn fra deltaker i Planleggerskolen har hatt fokus på nyttige verktøy som vi som planleggere kan bruke direkte mn i egen arbeidshverdag. Studiet har til tider vært svært intenst, men utbyttet og læringen har vært veldig god for min egen del. Kurslederne og foredragsholderne har hatt en tilstedeværelse som har krevd mye tilbake fra oss som har deltatt. Toveiskommunikasjon har vært sentral gjen nom hele Planleggerskolen og krevd mye mer av meg enn tidligere kurs jeg har deltatt på. At de ler av kurset har gitt studiepoeng hvor vi avla eksamen, og sånn sett gir dokumentasjon på økt kunnskap, styrker inntrykket av opplæringens seriøsitet. Jeg tror de fleste vektla denne delen av kurset i større grad enn de øvrige deler. Utsagn fra deltaker 2 Jeg føler helt klart at jeg er blitt en bedre planlegger. Ting har blitt mye mer tydeliggjort. Vi vis ste for eksempel at informasjon var viktig, men vi har blitt mye mør oppmerksomme på måten det skal gjøre på. Videre tok vi tok fatt i en planoppgave vi jobbet med og så på hvordan det hadde gått, hva som gikk feil og hvordan det burde ha vært. Dette hadde i direkte nytte av. Kurs 2 av plan leggingsprosesser 9 dager 3 samlinger à 3 dager Kurset fokuserer på tema som bla.: tverr faglighet, teamarbeid, kreativitet, prosess forståelse, rolleforståelse, aktører i planpro sesser, kommunikativ planlegging, kommu nikasjon, konflikthåndtering og forhand ling. Dette kurset gir 10 studiepoeng. Kurs 3 og media 3 dager Kurset tar for seg etatens informasjonspo licy, forholdet til offentlighetsioven og forvaltningsloven, utarbeidelse av pressemel dinger, informasjonsplaner o.l. og gir tre ning i TV-intervju. Kurs 4 strategisk planlegging 3 dager Kurset gir en innføring og oversikt over ana lysegrunnlag og analysemetodikk i veg- og transportplanlegging på strategisk nivå. Der skal gi en forståelse av muligheter og be grensninger, som ligger i ulike tilnærminger og verktøy. Kurset setter planleggingen i sammenheng med Nasjonal transportplan. Evaluering og foreløpige erfaringer Hvert av kursene på Planleggerskolen blir evaluert av deltakerne. Tilbakemelding fra deltakerne er viktig for å kunne forbedre og videreutvik.le kursene. I tillegg til evaluering av de enkelte kursene, foretar etaten en langsiktig nytteevaluering av skolen. Blant planleggerne i Statens vegvesen har Planleggerskolen blitt meget godt mottatt. Deltakerne på skolen har i stor grad vært veldig fornøyd med utbytte av kursene. i. Øinreco Remix-metoden giver minimale ulemper for trafikafviklingen. Remix udføres i én arbejdsgang uden bortskaffelse og med meget begrænset tilførsel af nyt materiale. Læs mere på AUGUST 2006 DANSK VEJTIDSSKRIFT 7

8 også LANGERØD - TUSE NYKØBING (Åbning 15august) r At Niels Jørgen Larsen, Ingeniør, Vejdirektoratet njl vd.dk 0 Abnng af Holbækmotorvejens forlængelse Langerød Tuse Nord Motorvejen fra Langerød til Tuse Nord åbner for trafik den 15. august Arbejdet med motorvejen har været i gang siden 1996, hvor Folketinget vedtog en projekteringslov for strækningen. : I Vi genhruger materialerne fra vejen og ind bygger dem i et rasteanlæg ved Springstrup. I forbindelse med den politiske aftale i 1986 om den faste forbindelse over Store bælt blev man enige om, at en færgeforhin delse over Kattegat skulle bevares ef ter den faste forbindelse over Storebælt var etableret. Udbygningen afvejforhindelserne til færgen skulle derfor prioriteres højt. I overensstemmelse med dette vedtog Folke tinget i 1996 en projekteringslov for udbyg ningen af Holhækmotorvejen fra Holbæk til Vig. Samme år blev VVM-undersøgelser (Vurdering af Virkningen på Miljøet) for Holbæk - Vig sat i gang. Undersøgelsen koncentreredes forholds vis hurtigt om 2 mulige linieføringer, nem lig den valgte og et alternativ, som ledte tra fikken syd om Tuse og vest om Grevinge, tættere på byen Asnæs. Fordelen ved den linieføring, der siden hen blev valgt, er især, at betydelig flere for ventes at benytte denne løsning frem for den mere vestlige. Det betyder igen, at tids- Den nye motorvej mellem Langerød og Tuse Nord er et led i udbygningen af rute 21 fra Holbæk til Vig. Den nyåhnede del af rute 21 udgør med sine godt 5 km forbin delsen mellem motorvejsafslutningen ved Langerød og rute 21 ved Iùse N, og den vil føre rute 21-trafikken sydvest om Holbæk og dermed uden om byens trafikhelastede omfartsvej og MegaCentret. Etapen anlægges som en 4-sporet mo torvej. Forlængelsen op mod Vig udbygges i de kommende år som en 2-sporet motortra fikvej med 3-sporede strækninger, der tilla der overhalinger. Etapens historie Den 9. januar 1964 samledes Ekspropriati onskommissionen ved en besigtigelsesfor retning for motorvejen Elverdam - Langerød i Holbæk Amt. På denne forretning blev det besluttet at udføre en midlertidig etapeafslutning, der førte Holhækmotorvejen over i Ornfartsvejen ved Holbæk. I mellemtiden blev forlængelsen af mo torvejen mod Odden sat i stå, og først i dag er arbejdet så fremskredent, at ophrydnin gen af den gamle etapeafslutning er i gang. 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT AUGUST 2006

9

10 hensynet 60 den og uheidsbesparelserne bliver størst ved den valgte linie. Også støjgenerne er mindst ved den valgte løsning ikke mindst med den detailudformning vejen har fået, hvor store dele af motorvejen er gravet ned i terrænet. I den offentlige debat, som fulgte efter fremlæggelsen af resultaterne fra VVM-un dersøgelsen, var der ikke væsentlige indlæg imod hovedforslaget (den nu valgte linie føring), og Folketinget kunne derfor den 2. juni 1999 vedtage en lov om anlæg af rute 21 fra Holbæk til Vig. I anlægsloven er an ført, at 1. etape anlægges som motorvej, mens de øvrige etaper skal anlægges som 2- sporet motortrafikvej. Arbejderne i marken med den stræk ning, der nu er åbnet, begyndte i slutningen af 2003 med bygning af broerne, og hele ar bejdet afiluttes i efteråret 2006 efter åbnin gen af motorvejen. Motorvejen har budt på mange spænd ende udfordringer til de projekterende, råd giverne og entreprenørerne. Bla. grund vandssænkninger, omlægning af hanen, tra fikafvikling under anlægsarhejdet og ikke mindst til vejens naboer. Linieføring og længdeprofil Strækningen fra Langerød til Tuse Nord er den sydligste del af projektet Holbæk - Vig. Vejen har sit udgangspunkt i Holhækmo torvejen syd for Holbæk. Den forløber syd om Langerød og nord om landsbyen Tingt ved. Videre mod vest passerer den syd om Bjergene ved Springstrup og under Ka lundborg-jernbanen og landevejen Kalund horgvej øst for Tuse. Projektet omfatter også en forlægning af den del af Kalundhorgvej, der ligger tæt ved flise Skovvej. Den nye omfartsvej kommer til at hedde Landevejen og forbinder motorvejen med den eksiste rende vej til Kalundborg. Motorvejen er gravet ned på en stor del af strækningen. Både af hensyn til behyg gelserne i nærheden af vejen, og for at det er nemmere at føre de skærende veje og jernbanen over motorvejen. Nedgravnin gen har medført et større jordoverskud, der er brugt til yderligere støjafskærmninger og til modelleringer af terrænet ved omfarts vejen ved ruse (Landevejen) og ved Rise Lågevej. Tværprofil og belægninger Motorvejens bredde Motorvejens kronebredde er 28,0 rn. Motorvejen er opdelt i: o 2 kørebaner a 8,5 m. inkl. kanthaner a 0,5 m. o 2 helagte nødspor a 2,5 m. o 2 nødrahatter a 1,0 m. o 2 yderrahatter a 1,0 m. Midterrahatten varierer i bredde for at sikre oversigt i de forholdsvis små hori sontalkurver for en dimensioneret ha stighed på 130 krn/t. Den samlede bredde af motorvejen af hænger dog afskråningernes højde og hæld ning. Ved strækninger med påfyldning er der udført Flade skråninger og afrundede grøfter af hensyn til trafiksikkerheden, og i strækninger med afgravning er der mange steder lavet flade dyrkningsskråninger. Det er sket af hensyn til landbruget og for at til passe vejen til landskabet. Belægning Belægningsarhejderne er udført inden for det seneste år kort tid efter, at bundsik rings- og stahilgruslagene var reguleret og kornprimeret. Belægningstykkelserne er be regnet ud fra den forventede belastning i en 20 års periode, og tykkelsen afhærelagene er bestemt efter målinger af hæreevne på sta hilgruslaget med efterfølgende beregninger af dimensionering. Belægningsopbygningen består af: 3,5 cm slidlag udført af skærvemastiks (SMA) 6 cm asfaltbetonbindelag (ABB), som er en særlig stabil asfalt, der anvendes for at modvirke sporkøring 15 cm grusasfaltheton (GABII) 20 cm stabilt grus (SGu) 40 - cm bundsand (BS). Tværprofilerne for de veje, der er ombygget eller forlagt, er forhandlet med de re spektive vejbe-styrelser, og de er som minimum blevet udformet i samme standard som de eksisterende forhold. Tilslutninger Der bliver tilslutningsanlæg syd og vest for Holbæk ved henholdsvis Ringstedvej og ved Landevejen nye omfartsvej ved Tuse. De to tilslutningsanlæg er udformet som 2- planskryds med ensrettede ramper for færd sel til og fra motorvejen. I østenden tilsluttes motorvejen til Ringstedvej med 4 ruderramper via 2 nye rundkørsler på Ringstedvej. Ringstedvej er sænket, så der opnås 4,5 m frihøjde under den eksisterende bro, og der etableres cykelstier i begge sider af landevejen. Ved Tuse N forbindes motorvejen til Landevejen og flise Lågevej via sydvendte ramper og en fordelerring. Umiddelbart nord for tilslutningsanlægget er der udført en etapeafslutning af motorvejen med for hindelsesvej mod nord og tilslutningsveje for Landevejen. Denne udformning er valgt for at prioritere de gennemkørende trafikstrømme og samtidig opnå en trafiksikker løsning. Trafikafvikling under anlægsarbejdet Anlægget af motorvejen har påvirket det ek sisterende vej net. Nogle af de eksisterende veje er tilsluttet den nye vej, andre føres un der eller over, mens nogle er afbrudt og der med blevet til blinde veje. Det har medført vejarbejde på de eksisterende veje. På strækningen fra Langerød til Tuse Nord har anlægsarbejdet især påvirket trafikken på Ringstedvej, Kalundhorgvej og ruse Lågevej. Mens arbejdet med at sænke Ringstedvej stod på, blev kørebanen indsnævret og ha stigheden begrænset. Den eksisterende vej og bro var kun dimensioneret for køretøjer op til 4 m s højde, men har nu 4,5 m frihøjde. På Søstrupvej længere mod nord var der anlagt en midlertidig vej uden om brostedet, mens broen blev bygget, og vejen blev hævet. Kalundborgvej er hævet og ført over mo torvejen via en ny bro. Vejen er desuden til sluttet Tuse Lågevej i en rundkørsel. Rund- 10 DANSK VEJTIDSSKRIFT AUGUST 2D06

11 kørslen har været specielt designet i anlægs perioden, så den har kunnet klare rute 21- trafikken og svingretningerne ved Kalund borgvej. Hastigheden har været nedsat både fhr de trafikanter, der kører på Tuse Lågevej, og for de trafikanter, der skal nsod Kalundborg. Tuse Skole ligger i området, og der er taget specielt hensyn til skoletrafikken. Længere mod nord ved Ihse Skovvej er det anlagt en fordelerring, hvor flere veje bliver tilsluttet den nye motorvej blandt andet den nye omfartsvej ved ibse. På dette sted er trafik ken også blevet påvirket afvejarhejdet i flere perioder. Entreprenøren har transporteret materi aler og maskiner til byggepladsen i Fhrhin delse nsed anlægsarhejdet. Det har givet en del ekstra tung trafik på vejene i området. Så vidt det har været muligt, er transpotten af jord sket på de eksproprierede og midlerti digt eksproprierede arealer. I perioden juni-august 2006 har entre prenøren ledt trafikken fra den nuværende Holhækmotorvej ved frakørsel 18 via (Im fartsvejen, mens vejarbejdet med sammenbygningen foregik, og ophrydnmgen af eta peafslutningen blev gennemført. Broer I 2004 et det anlagt 6 nye broer på stræk ningen. Det drejer sig om broer ved Sø strupvej, jernbanen, Kalundhorgvej, to broer til fordelerringen ved etapeafslutnin gen samt en bro til at føre Tuses nye om fartsvej over Tuse A. 4 af de 6 nye htoer føret lokale kom mune- og landeveje over den nye motorvej, og 1 bro fører jernbanen mellem Holbæk og Kalundborg over motorvejen. Den sidste bro fører I.andevejen (Tuses nye omfiirrsvej) over Tuse A til den nye motorvej. For ar tilpasse den nye jernbanehro til den eksisterende jernbane blev den eksiste rende jernhanedæmning omlagt og hævet på en ca. 1,5 km lang strækning. Fakta om broerne Alle 6 broer er mellem 40 og 60 m lange. De 4 af broerne er 2-fags broer. Broen, der fører tilkørselsvejen over Tase A, er en 3 fags bro. Jernhanehroen er udført som en 4-fags bro for at opnå en slank overbygning på trods af en stor belastning fra togene. Alle 6 broer er støbt på stedet som fir spændte hetonhroer. De 5 af broerne er fun derer direkte på moræneleret, mens de 4 fundamenter fir broen ved Tuse Å er funde ret på rammede betonpæle efter en større hlodhundsudskifrning. 2 af broerne er udforr som er forsøg. De har ingen egentlig fugrisolering eller asfalt på brodækket, men er i stedet påført en epoxy kunststofbelægning. De øvrige broer er udført med traditionel 2 lag fugrisolering og 3 lag asfalt. På jernhanehroen er der he skyrtelsesberon i stedet for asfalt. Broerne blev afleveret af entreprenøren den 24. november 2004 efter er godt samar bejde. Sikkerhed og udstyr På mororvejsstrækningen er der etablerer følgende udstyr: Dobbeltsider stålautoværn i midterra hatten. Enkelrsider srålauroværn i yderrahar ef ter behov. Rerroflekterende vejvisningstavler. Kanrhaner med akustisk effekt med re rroflekterende termoplast. Nødrelefbner for hver ca. 2 km. Kantpæle med reflekser. Tekniske anlæg Det har været nødvendigt at flytte en del tekniske anlæg i forbindelse med anlægget. Af større ombygninger kan nævnes kabellægning af 7 km 50 kv hojspændingsled ning. Desuden er en større stålgasledning sænket under motorvejen, og en kloakled ning er sænket og udfort som rrykledning med pumpestation. Natur, landskab, beplantning og dyreliv Motorvejen forløber gennem er forholds \j\

12 suppleret Tuses vis åbent storhølget morænelandskab med en temmelig tæt bebyggelse i form af lands byer, udflyttede gårde og husmandssteder. Landskabet præges af en del vandløb og lavtliggende arealer med vådområder. Dal forløbene omkring Kalvemose Å og Tuse Å er strukturgivende for landskabet. Der er etableret en faunapassage ved lav ningen vest for etapeafslutningen. Fauna passagen består af et mindre faunarør under vejen, der kan bruges afpotedyr og padder. Miljø Vejvandet bliver ledt til regnvandsbassiner, hvor det regulerede udløb til bække og åer sørger for, at vandløbene ikke eroderes. Bas sinerne er forsynet med olieudskillere og lukkemekanismer for at mindske risikoen for udslip af miljøfremmede stoffer i vand løbene. Vi har søgt at udforme bassinerne som naturlige søer, der er tilpasset landskab og beplantning. På denne strækning er der ta get specielt hensyn til Kalvemose Å, idet bassinerne er anlagt med et meget stort vo lumen, og afløbene er udført med begrænset kapacitet. På denne måde ledes vandet lang sommere ud i å-systemet end før, motorve jen blev anlagt. I forbindelse med at flere mindre vand huller er udgravet og nedlagt, er der fundet lossepladsfyld, som er kørt til en godkendt losseplads. Vi har også analyseret rabatjord og råjord ved de nedlagte og opbrudte veje og placeret jorden i vejareal efter godkendt jordbehandlingsplan. Vi har registreret en truet insektart ved søen syd for rasteanlægget. Det drejer sig om Måne-vandnymfen. Vi overvåger vandhullerne for at følge bestandens udvikling. Et nyt rødlistesystem medfører nemlig, at Måne-vandnymfen er anført som næsten truet. Geologi Hele strækningen er præget af moræneler. I forbindelse med de geotekniske undersøgel ser fandt vi nogle sandlag i de store udgrav ninger nord for Kalundborgvej. Sandlagene er vandførende og medvirker til en vis grundvandssænkning i området. Grundvandet føres via dræn og lukkede ledninger til Kalvemose Å, hvor det sikrer en rimelig vandføring i sommermånederne. Arkæologi og fredninger I perioden gennemførte Holbæk Museum en lang række arkæologiske under søgelser i området. Strækningen, der er på ca. 6 km, gav arkæologerne mulighed for at undersøge et bredt spor gennem landskabet. Undersøgelserne afdækkede adskillige arkæologiske fundsteder, der ikke tidligere var kendt. Ved Tingtved blev der fundet en bosættelse fra tiden omkring 200 e.kr., og ved Langerødgård fandt arkæologerne bla. en grube med 28 kg. keramik fra den yngre Bronzealder. Ved Bjergene blev der afdæk ket et jernudvindingsanlæg fra omkring 200 e.kr., der med slagger på mere end 6 kg vid ner om jernudvinding i meget stor skala. Holbæk Museum har udgivet en pjece om fundene i forbindelse med etapens åbning. En markant gravhøj syd for Langerød ligger uden for 100 m beskyttelseszonen på et sted, hvor motorvejen ligger lavt i landskabet. Gravhøjen kan således stadig ses som et markant landskabselement. Det er blevet besluttet at opbryde og fjerne Kalundborgvej omkring Tuse Kirke af hensyn til kulturmiljøet og at genbruge den gamle delvis nedlagte landevej over den fre dede bro ved Tuse Å. Opbrydningen af lan devejen fra 60 erne giver mulighed for at genopføre de vestlige stokværk på en fredet krobygning. Stokværket blev sat i depot på grund afvejomlægningen. Der udføres trafikchikaner før og efter kirken for at sænke hastigheden og for at skabe god oversigt for de trafikanter, der kører ud fra forsamlingshuset eller fra kir kens nye p-plads. Ved forsamlingshuset ud fører vi en sløjfe for bustrafikken. Trafik Det forventes, at der på motorvejen vil køre ca biler pr. døgn i det første år efter åbningen. Vi har anlagt samkørselspladser ved Ringstedvej og ved Landevejen nye omfartsvej med busholdepladser og mulighed for kys & kør. På strækningen syd for Tuse, hvor tra 12 DANSK VEITIDSSKRIFT AUGUST 2006

13 www. via trafik. d k fax: glæde for samfund og trafikanter til ide til udførelse telefon: Frydenborgvej Hillerød at færdes uden risiko for liv og helbred Via Trafik rådgiver kommuner om trafiksikkerhed: Trafiksikkerhedsrevisioner Trafiksikkerhedsvurdering af eksisterende anlæg Lokale trafiksikkerhedsplaner og hastighedspianer Trafiksikkerhedsprojekter Sortpletudpegning og uheldsanalyser Via Trafik ser det som vores fornemste opgave Via Trafik tilbyder kvaiitetsrdgivning inden for trafiksikkerhedsmæssige ekspertise, som bl.a. Vejdirektoratet og trafikselskaberne i Danmark Vores rådgivning er dybt forankret i firmaets end 100 kommuner og amter samt for planlægning og de projekter; som vi udfører. at bidrage til øget trafiksikkerhed gennem den alle trafikale emner. omfatter flere trafiksikkerhedsrevisorer. og de nordiske lande. fra Firmaet har gennemført opgaver for mere k

14 fikken deler sig mod henholdsvis Kalund borg og Sjællands Odde, kører der i dag i gennemsnit Ca biler pr. døgn. Mel lem Tuse og Vig kører der i gennemsnit mel lem og biler pr. døgn. Ifølge beregninger vil der i 2010 i gen nemsnit pr. døgn køre mellem og biler på den nye vej. Langt det meste af trafikken på den eksisterende rute 21 vil således blive flyttet over til den ny vej samti dig med, at en del af trafikken på det øvrige vejnet også vil flytte over på den nye vej. Støj Motorvejen ligger i det åbne land. Det med fører, at det kun er få ejendomme, der bliver påvirket med et støjniveau over 55 db. På de strækninger, hvor vejen er gravet ned, bli ver støjudbredelsen dæmpet væsentligt. De ejendomme, der Par et støjniveau over 55 db, har mulighed for at Pa økonomisk kompensation, såfremt Ekspropriationskom missionen skønner, at det er rimeligt. Det vinderes først er år efter, at vejen er taget i brug. Ekspropriation og jordfordeling Motorvejen har berørt mange lodsejere. For at afljælpe de gener, der er påført land brugsejendommene ved gennemskæringen af deres jorde, er der gennemført en jordfor deling. Derved er der opnået en hensigts mæssig ejendomsstruktur, hvor ejendom mene fortrinsvis har jord på samme side af motorvejen som deres bygninger. 85 ejendomme har været berørt af eks propriation. Ud af de 85 ejendomme har det været nødvendigt at ekspropriere 11 hele ejen domme, hvoraf en er solgt, og en er un der salg. Ekspropriationerne af de hele ejen domme har fundet sted både som for lodsovertagelser efter projekteringslo vens vedtagelse og som normale overta gelser efter detailbesigtigelsen. økonomi Den samlede anlægssum for strækningen fra Holbæk til 1hse N udgør 271 mio. kr. (for slag til finanslov 2007). Projektering og udførelse Følgende virksomheder har været involveret i projekteringen: Skitse- og detailprojekt: Vejdirektoratet, Anlægsområdet Æstetik og beplantning: Thing & Wa inø Geoteknik: Ramhøll Broer: Carl Bro + Rambøll Aflianding: Orbicon (tidl. Hedeselskabet) Miljø: Ejlskov Consult + Carl Bro + Rambøll Belysning: Hansen & Henneberg Nødtelefoner: Bravida Arkæologi: Holbæk Museum. Følgende virksomheder har været involveret i anlæg af motorvejen: Broer: E. Pihl & Søn A.S. Sporarbejde: Banedanmark, Entreprise Sikringsarhejder: Banedanmark, Entreprise Jord og belægning: M.J. Eriksson AIS Skilte: Daluiso AlS og NCC Roads AIS Belysning: Wicotec AIS og Eiland Elec tric A/S Nødtelefoner: Bravida Danmark as Entrepriserne er gennemført efter of fentligt udbud og med valg af det billigste tilbud. i 4 DANSK VEJTIDSSKRIFT AUGUST 2006

15 og det TRANSPORTPLANLÆGNI NG New Public Management i transportsektoren Effektivisering på den ene side og politisk styring og koordinering på den anden side er udgangspunktet for en konference, som Nordisk Transport Forskning (NTF) arrangerer i Oslo den 4. og 5. september Claus Hedegaard Sørensen, Iransportøkonomisk institutt, Oslo chs toi.no Transportsektoren i en brydningstid Både i Danmark og andre lande har man over en årrække gennemført en række orga nisatoriske reformer med det sigte at øge ef fektiviteten i sektoren. I Danmark kan re formerne fx ses i opsplitningen af DSB i for skellige enheder, hvor nogle er private og andre offentlige, udbud af banestrækninger, udbud af bybusruter, etablering af Køben havns Lufthavne som aktieselskab og salg af nogle af statens aktier, offentlig-privat sam arbejde, samt øget brug af mål- og resultatstyring og kontralcter. Dertil kommer struk turreformens ændrede opgavefordeling mel lem stat, amt og kommune, som har store konsekvenser for organisering i trans portsektoren. Behov for politisk styring Reformernes konsekvenser for politisk sty ring og koordinering er blevet problematise ret, og reformerne er blevet beskyldt for at skabe en fragmenteret politik, planlægning og serviceproduktion. I dag ser man således også, at den nye norske regering beslutter, at der ikke skal gennemføres flere udbud i jernbanetrafikken. Den svenske regering lægger i øget omfang vægt på koordinering i transportsektoren. Og selv fra OECD og Verdensbanken, som ellers har været de store fortalere for New Public Management, understreges behovet for politisk styring og lcoordinering. Konferenceprogram Konferencens program består i en god blan ding af plenum foredrag og parallelle sessio ner med kortere oplæg og tid til, at delta gerne kan bidrage med deres egne erfarin ger. Blandt plenumtalerne er Bent Flyvbjerg fra Aalborg Universitet, Henrik Hassenkam administrerende direktør under store om stillingsprocesser i DSB, Gunnar Birkelund fra det norske Fornyings- og administra sjonsdepartement, Bent Sofus Tranøy Uni versitetet i Oslo, Timo Välilä fra den euro pæiske investeringsbank, Chris Nash fra In stitute of Transport Studies, Leeds, John Spycalski fra Penn State University, USA, og Jack Short fra den europæiske transportmi nister konference (ECMT). Se detaljeret indbydelse og program på arch.org eller NOGLE EN VEJ... vi ser meget mere Carl Bro Gruppen har haft fornøjelsen af at projektere alle broerne, ombygning af eksisterende underføringer, jernbanefor lægning, spor- og sikringstekniske arbej der, dæmninger, servicevej, miljøforhold, forlægning af Tuse Å mm. har været spændende. Tillykke med motorvejen tak for et godt samarbejde mod målet. Carl Bro Gruppen Skibhusvej 52 A 5000 Odense C Carl Bro CS Intelligent Solutions AUGUST 2006 DANSK VEJTIDSSKRIFT i 5

16 dvs, Vejmiljøprsen 2006 forslag modtages Nordisk Vejteknisk Forbund Har du tænkt miljørigtigt i dit vejbyggeri eller vedligeholdelsesarbejde? Så har du muligheden for at deltage i konkurrencen om Vejmiljøprisen Af Susanne Baltzer, Vejdirektoratet, sekretær i NVF udvalg 34 sub vd.dk Nordisk Vejteknisk Forbunds udvalg 34 (Ve jens Konstruktion) udbyder igen i år en pris for Danmarks mest miljøvenlige vejbyggeri eller vejvedligeholdelsesarbejde for at foku sere på de projekter, hvor der bliver tænkt miljøvenligt, og at trække nogle gode eksem pler frem, som vi alle kan inspireres af. Prisen dækker miljøvenlighed i bred forstand Prisen kan gives til ethvert vejbyggeri eller vejvedligeholdelsesarbejde, der er med til at mindske forbruget af råstoffer eller mindske forureningen enten gennem valg afmateria ler, i udførelsesmetoden eller under selve driftssituationen. Prisen dækker også føl gearbejder samt arbejder med pladser og torve. Miljøprisen 2005 gik til NCC Roads AIS for Ecobit overfladebehandliug uden organiske oplosningsmidler Den nye overfladebehandling, NCC Eco bit, har substitueret indholdet af organiske opløsningsmidler med vegetabilsk olie. Dette betyder en forbedring for miljøet og måske især af arbejdsmiljøet under udlæg ningen. NCC Ecobit har andre fordele. Der op nås hurtigere en god vedhæftning mellem bindemiddel og skærver end ved brug aftra ditionel bitumen. Derved kan de løse over skydende skærver fjernes fra overfladen hur tigere. Desuden viser forsøg, at også gen nemsvedning at bitumenen flyder op omkring stenene og gør overfladen glat begrænses. Tidligere prismodtagere er Herning Kommune for en materialebesparende sideudvidelse af Thorupvej, og Københavns Kommune for projektet Miljøtiltag på det nye Brønshøj Torv. Forslag modtages senest 1. oktober 2006 Forslag til det mest miljøvenlige vejbyggeri eller vejvedligeholdelsesarbej de skal være modtaget senest 1. oktober Dommer komiteen består afnvf udvalg 34 s danske medlemmer, der tæller repræsentanter for stat, amter, kommuner, rådgivende ingeniø rer og Asfaltindustrien. Prisen overrækkes ved åbningen afvejforum Yderligere oplysninger fås på Udvalg 34 s hjemmeside Prisvinderen den nye miljovenlige bi tumen til overfladebehandling, NCC Eco bit, indeholder ingen organiske oplosningsmidler. Den gode vedhæfining mellem bindemiddel og skærver giver mulighedfor at fjerne oversky dende skærver fra vejoverfladen hurtigere end ved traditionel overfladebehandling. 16 DANSK VEJTIDSSKRIFT AUGUST 2006

17 TRANSPORTPLANLÆGNING Figur]. WWW. COiflCO. fu kan derfindes yderli gere informationer om COINCO-korridoren og projektets partnere, lige som man kan til melde sz et nyhedsbrev. Planlægning over landegrænser (I) PL.. g at infrastruktur standser normalt ved de nationale grænser hvert land sin planlægning. Men globaliseringen og integrationen inden for EU nød vendiggør i stigende grad, at også planlægningen går på tværs at landegrænserne. Men hvordan griber man det an i praksis? Det er temaet for et pro jekt, som er igangsat at politikerne i Oslo-København-Berlin-korridoren de har bedt om at få udviklet en samlet strategi for udviklingen af korridoren, herun der ikke mindst en strategi for, hvordan infrastrukturen for passager- og gods transport bør udvikles. Af Per FLUX for transpofi Roskilde Universitetscenter Internationaliseringen og trafikinfrastrukturen Der har gennem de senere år været en erkendelse af, at planlægning af trafikinfra strukturen skal foregå integreret med den øvrige lokale, regionale og nationale udvik lingsplanlægning. Trafikinfrastrukturen skal ses i sammenhæng med de formål, den derstøtter, ikke mindst den erhvervsmæssige udvikling. Men erhvervsudviklingen foregår i stigende grad på tværs aflandegrænserne. Glo baliseringen og EU-integrarionen medvir ker til, at varerne transporteres længere, at pendling på tværs af landegrænser bliver mere og mere almindeligt, og at internatio nale rejser er en del af arbejdet for et sti gende antal personer. Med det stadigt øgende internationale samkvem er der også i tiltagende grad behov for at se på tværs af de nationale grænser, når trafikinfrastrukturen skal udvikles. Men kan det overhovedet lade sig gøre at gen nemføre internationale planlægningspro cesser? Planlægningsprocesser, som det er kompliceret nok at gennemføre inden for landenes egne grænser. COINCO - Corridor oflnnovation and Cooperation Det skal i hvert tilfælde forsøges, har en række fremtrædende lokalpolitikere (borg mestre og amts-/regionsborgmestre) i øresundsregionen og Göteborg-Oslo-regionen besluttet. De har igangsat et projekt, der skal udvilde samarbejdet i Oslo-Göteborg København-Berlin korridoren, og inviteret politikere og embedsmænd fra Berlin og Brandenburg (den tyske delstat, der om kranser Berlin) til at deltage i udviklingen af Corridor of Innovation and Cooperation, COINCO), som de har navngivet korrido ren (figur 1). Med støtte fra EU s INTERREG-pro gram, der skal fremme samarbejde på tværs aflandegrænser, har de iværksat et ambitiost projekt, der skal resultere i, at der bliver etableret en fælles strategi for korridoren, en strategi der skal beskrive, hvordan korrido ren, på trods af sin marginale beliggenhed i Europa, kan udvikles til at blive en stærk spiller i den globale konkurrence. Visioner og strategier Men hvordan udvikler man en fælles stra AUGUST 2006 DANSK VEJTIDSSKRIFT i 7

18 navnet næppe sådan der man der der men tegi, der kan understørre den enkelte delre gioners udviklingsmål, som er visionær og bæredygtig, og som skal baseres på involvering af alle relevante interessenter? Denne opgave er ble vet overladt til FLUX, transportforsknings gruppen på Ros kilde Universitets center, der i sam arbejde med de 18 partnere i projektet (fra Danmark: Københavns Kommune samt Køben havns, Vestsjællands, Roskilde, Bornholms og Storstrøms Amt) har tilret telagt den pro ces, der skal lede frem til, at der ved tages en fælles stra tegi af korridorens po litikere til marts næste år. Opgaven er blevet delt i to faser, hvor første fase har været at nå frem til et Visionsdo kument, hvor de overordnede mål sætninger for korridorsamarbejdet er ble vet beskrevet, og anden fase drejer sig om at få sat kød på visionerne med henblik på at få formuleret det endelige Strategidokument. Visionsdokumentet blev vedtaget af po litikerne i februar i år, og projektet er således nu midt i sin anden fase. Hvad er COINCO Den første store udfordring var overhovedet at få en smule kød på begrebet COINCO var nyt og fuldstændig ukendt og korridoren spiller ikke nogen større rolle i de fleste menneskers bevidsthed. Der var så ledes ikke blot tale om at definere og udvikle ideen om COINCO, men også om at ud brede kendskabet til korridoren. Vi erkendte tidligt, at en traditionel vi denskabelig tilgang til dette dataindsam ling, analyse, konklusion og anbefalinger ville fore til mere end endnu en rapport på hylderne. Og på hylderne står i forvejen metervis af rapporter, der analy serer større eller mindre dele af korrido ren. Så en anden erkendelse var, at det egent lig ikke var viden, der manglede. En stor del er allerede produceret. Problemet er, at denne viden er spredt på mange forskellige personer i forskellige organisationer. Kunne man bringe denne viden sammen på en frugtbar måde, ville vi allerede være nået langt. Figur 2. Fremtidsværkstedet er en kombination afbrainstorm, gruppearbejde, afitemninger og visualiseringer. Fremtidsværkstedet Vi valgte derfor at bruge et såkaldt frem tidsværksted, som den måde vi fik input til visionerne om korridoren. I et fremtidsværksted samler man væ sentlige aktører, og etablerer gennem en særlig fremgangsmåde en atmosfære af åbenhed, kommunikation og kreativitet (fi gur 2). I vores tilfælde var de væsentlige aktører: Projektpartnerne, dvs, embedsmænd fra de 18 enheder, der indgår i projektet Infrastrukturejere, myndigheder inden for planlægning og infrastruktur, bru gere af infrastruktur herunder Ngo er, der beskæftiger sig med trafik og trans port Forskere inden for regionaludvikling og rransportpolitik og -planlægning. Vi holdt i alt tre fremtidsværksteder, et for aktører i øresundsregionen, et for aktører i GO-regionen og et for ak tører i Berlin-Brandenburg gionen. Fremtidsværkste derne havde alle som overordnet tema: In telligent vækst: Hvordan kan vækst, mobilitet og miljø fore nes i CO INCO-korri doren i 2025?, og deltagerne blev opfor dret til at fo kusere på, hvordan de res region kunne profi tere af et tæt tere samarbejde med de andre re gioner og vise Fremtidsværkstedets fremgangsmåde Et fremtidsværksted forløber i tre faser: i kritikfasen er man konsekvent negative fokuseres på ting der ikke fungerer, ikke bliver gjort osv. i utopifasen er virkeligheden sat ud af kraft folcuserer på at opstille ide elle mål, og alt lcan lade sig gøre i realiseringsfasen holder man fast i de ideelle målsætninger og fokuserer på, hvad der skal til, for at disse kan blive til virkelighed Ved denne fremgangsmåde får man etab leret en fælles problembevidsthed, kommer til at indgå i dialoger på tværs af traditionelle holdningsforskelle, og selv om man kommer fra en bestemt organisation, er man ikke re præsentant for den etableres et kommu nikativt frirum. Det kan måske lyde lidt rundkredsagtigt for nogle det virker. COINCO fremtidsværkstederne De tre regionale fremtidsværksteder i GO regionen, Øresundsregionen og Berlin Brandenburg-regionen forløb ret forskelligt må det være, når det er deltagernes udsagn og diskussioner, der styrer forløbet. Og billedet af korridoren er højst forskelligt i de forskellige regioner. I GO-regionen er COINCO-korrido ren (sammen med korridoren via Ham burg) simpelt hen vejen ud i Europa og ud i verden er meget fokus på, at den skal fungere uden problemer. i 8 DANSK VEJTIDSSKRIFI AUGUST 2006

19 I Berlin-Brandenburg-regionen er korri doren blot én af mange muligheder for at orientere sig, og ikke den der har været mest i fokus de senere år, hvor man dels har set sig selv som én af verden store metropoler i klasse med New York, London og Tokyo, dels har haft fokuseret på at Pa etableret for bindelser mod øst. Opfattelsen af korrido ren mod nord har været præget afstereoty per à la badestrande i Danmark og skiløjper i Norge, men med en klart stigende for ståelse for de muligheder, der ligger i en tæt tere tilknytning til de skandinaviske lande. Det skyldes bla., at de skandinaviske lande står stærkt i forhold til innovation og om sætning af ideer til produktion kompeten cer, som man føler mangler i Berlin-områ det (figur 3). I Øresundsregionen lå grundopfattelsen et sted i mellem disse positioner, med en klart større fokusering mod syd end mod nord men også med en orientering mod Fugleflugtslinjen ned mod Hamburg Tyskland fra før murens fald frem for mod det gamle DDR og Berlin. Visionsdokumentet På trods af disse forskellige billeder afkorri doren var der også mange overensstemmel ser mellem udkommet af de tre fremtids værksteder, hvilket muliggjorde at de kunne kondenseres til et fælles Visionsdokument, der opsummerer målsætninger og peger på de temaer, der skal bearbejdes videre i for hold til at udvilde en samlet strategi for kor ridoren. I visionsdokumentet beskrives, hvordan korridoren udvikler sig frem mod større samarbejde og integration, og således ikke bare vil være en transportkorridor, men får flere og flere af de egenskaber, der kendeteg ner en region (figur 4). Korridoren er domineret af de fire storbyområder Oslo, Göteborg, Køben havn-malmö og Berlin. Disse kan på mange måder ses som motorer i forhold til den regionale udvikling og innovation, men det er vekselvirkningen mellem stor byområderne og deres oplande, som er brændstoffet i motoren. Det er de bla., fordi beboere og besøgende i regionen kan være tæt på både storbyen og dens mange faciliteter og på naturen og dens rekreative værdier. De fire storbyområder ligger forholdsvis langt fra hinanden og udviklingen af et tæt tere samarbejde er derfor afhængig af en højere mobilitet afpersoner og gods, og der for også af en forbedret trafikinfrastruktur. Men når udgangspunktet er Intelligent vækst, indebærer det, at forbedret mobilitet kan opnås på mange måder, og at effektive transportløsninger og i nogle tilfælde endda eliminering af transport kan opnås gennem omhyggelig planlægning og brug af smarte IT-losninger. Figur 3. For Anden Verdenskrig var korrido ren mod Berlin afstor praktisk og bevidstheds mæssig betydning. DFDS-p hakatfra cii Visionsdokumentets temaer I visionsdokumentet udpeges otte temaer, som skal være kernen i den strategi, der skal udvikles. En vigtig del af dette er at påpege, hvilke potentialer der ligger i et forøget erhvervs mæssigt samarbejde, som kan give globale konkurrencefordele. Det kan der være in den for mange områder, men i COINCO sammenhæng satses der på fire, nemlig: innovation inden for de kreative erhverv (f.eks. teater, musik, design, computer spil, webdesign) innovation inden for security industries (virksomheder, der beskæftiger sig med sikkerhedsteknologier feks. i forhold til lufthavne, sportsbegivenheder eller godstransport) innovation inden for turisme innovation inden for bæredygtige ener gisys tern er. For at sikre en afbalanceret og bæredyg tig udvikling i hele korridoren er der udvik let et tema om netværk afstorby-regioner. Det forøgede samarbejde kræver som nævnt en høj mobilitet og en forbedring af infra strukturen. Det er tematiseret i bæredygtige godstransportsystemer interregionale passa gertransportsvstemer. Og endelig er der et tema om de institutioner, der skal under støtte integrationsprocessen inden for CO INCO transnationale videns- og planlæg nings institutioner. Den videre proces Inden for hvert af disse otte temaer er der nedsat arbejdsgrupper med repræsentanter for de forskellige regioner. Medlemmerne af disse arbejdsgrupper er bl.a. de personer, der var med til fremtidsværkstederne, og ar bejdsgrupperne kan derfor ses som en del af fremtidsværlcstedernes realiseringsfase den der skal finde løsninger, der kan indfri visi onerne. Nr arbejdsgrupperne har produceret deres delstrategier, skal disse skrives sam men og koordineres, og de vil blive udsendt til høring, hvor alle med interesse for sagen kan give deres besyv med. Derefter vil poli tikerne fra de 18 parter i projektet tage stil ling til den samlede strategi i marts Afslutning Hvorfor lige Oslo-København-Berlin-korri doren, kunne man spørge. Kunne man ikke lige så godt arbejde med så mange andre geografiske sammenhænge? Jo, det kunne man og det bliver også gjort. Byerne og regionerne der deltager i COINCO indgår også i andre samarbejder, både nationalt og internationalt. Det nye er at samarbejdet over landegrænserne bliver mere og mere betydningsfuldt, og at dette samarbejde i stor udstrækning foregår di rekte mellem nationale regioner og uden om nationalstaterne. COINCO går et skridt videre end de fleste andre af disse projekter ved at tage ud gangspunkt i et integreret planlægningskon cept, hvor erhvervs- og infrastrukturudvik ung tænkes sammen. Planlægning er selvfølgelig stadig et na tionalt anliggende. Der findes ildce instituti oner inden for COINCO, der kan pålægge landene eller regionerne noget som helst. Men lykkes det for COINCO s politikere at få vedtaget en strategi, hvor alle parter kan se, at de får noget ud af det, vil det selvføl gelig kunne Pa en stærk indflydelse på de na tionale og regionale udviklingsplaner frem over... CDRR(DDR OF INNOVATION AND COINCO. Figur 4. Visionsdokumentet (der erpd engelsk) kan findes i sin helhedpi www. coinco. nu AUGUST 2006 DANSK VEJTIDSSKRIFT 19

20 FORSKNING OG EFTERUDDANNELSE Vejd rektoratets nye forskningsstrategi Vejdirektoratets nye strategi for Forskning, Udvikling og Demonstration (FUD) dækker årene Strategien fokuserer på at opsamle og formidle konstaterede faglige behov i relation til FUD på hele vejområdet. Behovene opdateres én gang årligt. Det ef terfølgende omfang af udførte FUD-projekter afhænger af bl.a. af finansieringsmulighe der og tilgængelige forskningskompetencer i ind- og udland. Forskningsstrategien for ventes offentliggjort på www. vd. dk primo september Af Vej- & trafikchef Knud Erik Andersen, Vejd irektoratet kea vd.dk Institutchef Gert Ahé, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, Behov for at sætte videndannelse og -udbredelse i system Transportsystemet er livsnerven i det danske samfund, men der er stigende problemer med fremkommelighed og regularitet. Det mærker de daglige pendlere, og det mærker erhvervslivet gennem forsinkede og dermed fordyrede leverancer af varer og tjenestey delser. Det er dog glædeligt, at det i den se nest tid er gået bedre med udviklingen i an tallet af trafikulykker, men stadig er hver en ulykke én for meget. Støj er også et stigende problem som følge af bla. trafikvækst, ny bebyggelse langs de trafikerede veje og nye typer biler. Hvis vi ser indad i vejadministratio nerne, så er den overgribende udfordring et stadigt krav om højere effektivitet. Der er to måder at opnå det på: 1) at løbe stærkere el ler 2) at gøre arbejdet på en ny og mere ef fektiv måde. Det skal jævnligt tjekkes, om der kan løbes stærkere, men som oftest er denne mulighed udtømt. Tilbage er at gøre tingene på en ny og mere effektiv måde. Men det kommer ikke af sig selv! Opgaven med på én gang at skaffe nye løsninger til gavn for borgere og erhvervsliv, og gøre det på en stadig mere effektiv måde, forudsætter, at de rette virkemidler er til stede. Et afvirkemidlerne er en systematise ret innovationsstrategi. Det skal ikke forstås sådan, at vejsektoren ikke løser opgaverne professionelt i dag. Videndannelsen er imid lertid i væsentligt omfang koblet til store en keltprojekter, hvor det er en konkret nød vendig anledning, der muliggør en finansie Demonstrationsprojekter synliggor værdien af forskningsresultaterne. 20 DANSK VEJTIDSSKFNFT uous 2006

Langerød Tuse Nord. Åbning af Holbækmotorvejens forlængelse

Langerød Tuse Nord. Åbning af Holbækmotorvejens forlængelse LANGERØD - TUSE NYKØBING (Åbning15. august) Af Niels Jørgen Larsen, Ingeniør, Vejdirektoratet njl@vd.dk Åbning af Holbækmotorvejens forlængelse Langerød Tuse Nord Motorvejen fra Langerød til Tuse Nord

Læs mere

Svendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes

Svendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Svendborgmotorvejen færdiggøres og åbnes Svendborg er nu forbundet med det øvrige motorvejsnet anlæg af 35 km motorvej fra Odense til Svendborg er afsluttet. Trafikanterne

Læs mere

Motorvejen Vodskov Jyske Ås. Oktober 1999

Motorvejen Vodskov Jyske Ås. Oktober 1999 Motorvejen Vodskov Jyske Ås Oktober 1999 Motorvejen Vodskov - Jyske Ås Forord Motorvejen fra Vodskov til Jyske Ås åbnes for trafik den 17. oktober 1999. Motorvejen er et led i forbindelsen fra Vodskov

Læs mere

Motorvejen Langerød - Tuse Nord

Motorvejen Langerød - Tuse Nord Motorvejen Langerød - Tuse Nord Åbning 15. august 2006 Forord Motorvejen fra Langerød til Tuse Nord åbnes for trafik den 15. august 2006. Den ca. 5 km lange strækning er første etape af udbygningen af

Læs mere

Motortrafikvejen. mellem Snejbjerg og Vardevej åbnede 15. september 2008 44 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 OKTOBER

Motortrafikvejen. mellem Snejbjerg og Vardevej åbnede 15. september 2008 44 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 OKTOBER Motortrafikvejen mellem Snejbjerg og Vardevej åbnede 15. september 2008 Mandag den 15. september 2008 åbnede transportminister Lars Barfoed en ny motortrafikvej mellem Snejbjerg og Vardevej ved Herning.

Læs mere

E45 Skærup - Vejle Nord Borgermøde

E45 Skærup - Vejle Nord Borgermøde E45 Skærup - Vejle Nord Borgermøde Program Kl. 19.00 Velkomst Borgmester Leif Skov, Vejle Kommune Introduktion Planlægningschef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder Niels Fejer Christiansen,

Læs mere

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

ANLÆGSARBEJDET SUNDS OMFARTSVEJ

ANLÆGSARBEJDET SUNDS OMFARTSVEJ ANLÆGSARBEJDET SUNDS OMFARTSVEJ i denne pjece, er du velkommen til at kontakte: SUNDS OMFARTSVEJ UDGIVET AF Vejdirektoratet, Anlægsdivisionen Maj 2011 REDAKTION Bjørn Kock Sørensen LAYOUT Flemming Byg

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Motorvejen Kliplev Sønderborg. et OPP-projekt

Motorvejen Kliplev Sønderborg. et OPP-projekt Motorvejen Kliplev Sønderborg et OPP-projekt Maj 2008 Et særligt projekt Fakta om motorvejsprojektet I februar 2006 overtog Vejdirektoratet et anlægsprojekt fra Sønderjyllands Amt en 25 km lang motorvej

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af Østjyske Moto Skærup og Ve Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af E45, Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord Der blev i november 2003 indgået

Læs mere

Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse. Borgermøde 21. august 2012

Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse. Borgermøde 21. august 2012 Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse Borgermøde 21. august 2012 PROGRAM 19.00 Velkomst Kommunalbestyrelsesmedlem i Kalundborg Kommune Allan Oris 19.10 Introduktion Planlægningschef Birgitte Henriksen,

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 12. Omfartsvej vest om Ringkøbing

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 12. Omfartsvej vest om Ringkøbing Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø DDO, Copyright COWI Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Side 2 Datablad Udgiver: Udarbejdet af: Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

KØGE BUGT MOTORVEJEN. Borgermøde

KØGE BUGT MOTORVEJEN. Borgermøde KØGE BUGT MOTORVEJEN Borgermøde PLANLÆGNINGSCHEF OLE KIRK PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst Borgmester Niels Hörup, Solrød Kommune Introduktion Planlægningschef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder

Læs mere

Vejinfrastrukturen nu og i fremtiden. Jens Holmboe, Vejdirektør

Vejinfrastrukturen nu og i fremtiden. Jens Holmboe, Vejdirektør Vejinfrastrukturen nu og i fremtiden Jens Holmboe, Vejdirektør jjh@vd.dk FRI s Årsmøde 3. marts 2016 Udviklingen i kørte km efter vejtype 2005-2015 Indeks 100 = 2005 150 140 130 Motorveje 120 110 Alle

Læs mere

Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede

Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede Debatoplæg VVM-undersøgelse December 2014 VVM-undersøgelse af Rute 54 Næstved-Rønnede I trafikaftalen fra juni 2014 har en række partier i Folketinget besluttet at

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Informationsmøde 8. juni 2015 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP (KALUNDBORGMOTORVEJENS 2. ETAPE)

Informationsmøde 8. juni 2015 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP (KALUNDBORGMOTORVEJENS 2. ETAPE) Informationsmøde 8. juni 2015 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP (KALUNDBORGMOTORVEJENS 2. ETAPE) Dagsorden 1. Velkomst 2. Baggrund Anlægslov og VVM-undersøgelser 3. Status for Ringvejen v/holbæk Kommune 4. Tidsplan

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

Udvalg: Strategisk planlægning

Udvalg: Strategisk planlægning Torfinn Larsen er ordførende/formand for det danske og nordiske NVF udvalg: Strategisk planlægning. Afdelingsleder Torfinn Larsen Vejdirektoratet Vej og trafikplanafdelingen Niels Juels Gade 13 DK 1059

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

Trafik- og transportplanlægning i et korridor- og netperspektiv - tanker og idéer til fremtidig planlægning

Trafik- og transportplanlægning i et korridor- og netperspektiv - tanker og idéer til fremtidig planlægning Trafik- og transportplanlægning i et korridor- og netperspektiv - tanker og idéer til fremtidig planlægning Tirsdag den 23. august 2005 Trafikdage på Aalborg Universitet Torfinn Larsen Afdelingsingeniør

Læs mere

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 1 Jane Olesen Formand for Kommunal Vejteknisk Forening Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 2 Side 3 85 km fra nord til syd Areal 64.276 hektar Indbyggere 62.741 Veje 1000 km Side 4 Veje 460 km fra

Læs mere

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse

Læs mere

E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN

E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN VVM- UNDERSØGELSE E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN DEBATOPL ÆG DEBATOPL ÆG OPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN TYSKLAND OG DANMARK HAR INDGÅET EN TRAKTAT OM

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra

Læs mere

DERFOR HAR VI BYGGET MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE

DERFOR HAR VI BYGGET MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE 1 MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE DERFOR HAR VI BYGGET Motorvejsstrækningen mellem Riis og Vejle er en del af Midtjyske Motorvej mellem Herning og Vejle, mens motorvejsstrækningen mellem Hornstrup og

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Handicaptilgængelighed

Handicaptilgængelighed Side 1 af 5 Fremrykning og udmøntningen af den udvidede anlægspulje i 2004 vedrørende handicaptilgængelighed, trafiksikkerhed og støjdæmpende tiltag På mødet mellem rege ringen og forligspartierne tirsdag

Læs mere

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Ljørring og Sinding. Delstrækning 33,50 34,74 Løven Å til Romvigvej

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Ljørring og Sinding. Delstrækning 33,50 34,74 Løven Å til Romvigvej Holstebromotorvejen Detailbesigtigelse mellem Ljørring og Sinding Delstrækning 33,50 34,74 Løven Å til Romvigvej Deltagere 2 Projektleder John Kjærsgaard Landinspektør Karin Møller- Clausen Ingeniør (projekt)

Læs mere

På vej mod et bedre bymiljø

På vej mod et bedre bymiljø NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe

Læs mere

Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej

Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej Tekst Bygherre: DSB SALG Vejmyndighed: Nyborg Kommune Entreprenør: Per Aarsleff A/S Rådgiver: Carl Bro as Miljø: DGE Anlægsperiode: Juli 2004- juli 2005 Oversigtsbillede

Læs mere

Borgermøde Haderup Omfartsvej. 1. oktober 2014 i Haderup

Borgermøde Haderup Omfartsvej. 1. oktober 2014 i Haderup Borgermøde Haderup Omfartsvej 1. oktober 2014 i Haderup Dagsorden for mødet 19.00-19.15 Velkomst og indledning Finn Stengel Petersen, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Herning Kommune Karsten Kirk

Læs mere

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k p rojektleder Jørgen Nielsen, Århus Am t,veje og Tra f i k, j n @ a g. a a a. d k. - og andre

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

HERNING - HOLSTEBRO MOTORVEJEN INFORMATIONSMØDE FOR LEVERANDØRER VEDR. UDBUDSSTRATEGI DEN 26. FEBRUAR 2014

HERNING - HOLSTEBRO MOTORVEJEN INFORMATIONSMØDE FOR LEVERANDØRER VEDR. UDBUDSSTRATEGI DEN 26. FEBRUAR 2014 HERNING - HOLSTEBRO MOTORVEJEN INFORMATIONSMØDE FOR LEVERANDØRER VEDR. UDBUDSSTRATEGI DEN 26. FEBRUAR 2014 PROGRAM 12.30 Velkomst og præsentation Formål med mødet Strategi for udbud og overvejelser - ved

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten og kalk/kridt i regionen var i 2009 på ca. 5,3 mio. m 3. Heraf udgjorde indvinding af kalk

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

hvad sker hvornår - Når vi anl ægger større veje

hvad sker hvornår - Når vi anl ægger større veje hvad sker hvornår - Når vi anl ægger større veje Udgivet af Januar 2013 ISBN 9788770603089 WEB ISBN 9788770603102 oplag 250 stk. Når du får et stort vejanlæg som nabo På de næste sider finder du en tidsplan

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Demonstration 08 evaluering og planer

Demonstration 08 evaluering og planer Demonstration 08 evaluering og planer Fremtidens Vej skal være holdbar, vedligeholdelses- og miljøvenlig og så vidt muligt bygget af lokale råstoffer. Grundlaget for dagens vejbygning er skabt gennem erfaringer

Læs mere

Køge Bugt Motorvejen. Udvidelse mellem Motorring 3 og Vallensbæk Torvevej

Køge Bugt Motorvejen. Udvidelse mellem Motorring 3 og Vallensbæk Torvevej Køge Bugt Motorvejen Udvidelse mellem Motorring 3 og Vallensbæk Torvevej 25. september 2003 Udvidelse mellem Motorring 3 og Vallensbæk Torvevej Baggrund Køge Bugt Motorvejen har i de seneste år været præget

Læs mere

Kommissorium VVM-undersøgelse af motorvej på strækningen Give- Billund-E20-Haderslev

Kommissorium VVM-undersøgelse af motorvej på strækningen Give- Billund-E20-Haderslev Dato 13. marts 2017 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon 7244 3606 Dokument 17/00417-1 Side 1/5 Kommissorium VVM-undersøgelse af motorvej på strækningen Give- Billund-E20-Haderslev I

Læs mere

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund. Informationsmøde i Frederikssund 19. marts 2015 kl.19.00

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund. Informationsmøde i Frederikssund 19. marts 2015 kl.19.00 Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund Informationsmøde i Frederikssund 19. marts 2015 kl.19.00 Borgmester John Schmidt Andersen Frederikssund Kommune Aftenens ordstyrer Trine Sick Erik Stoklund Larsen

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C ÅRHS KOM MN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C NDSTLLNG Til Århus Byråd 16. april 2004 via Magistraten J.nr. 05.01.02P15/03/00524 Den Ref.: Tlf.nr. Hans V. Tausen / Bi/

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Erfaringer med partnering ved vejdriftsopgaver

Erfaringer med partnering ved vejdriftsopgaver Erfaringer med partnering ved vejdriftsopgaver Bygherreforeningens temamøde om nye samarbejdsformer v/driftssouschef Michael Ebbesen, Vejdirektoratet Fakta Ca. 3.800 km statsveje, svarende til 5 % af det

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev

Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev Indkaldelse af forslag og idéer til VVM-undersøgelse Juni 2017 Ny motorvej på strækning fra Give til Haderslev Med aftale mellem regeringen (V, LA og K), S, DF,

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER E-MAIL TELEFON. 7. november 2011 09/12190 Ulrik Larsen, VD Ul@vd.dk 7244 3618

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER E-MAIL TELEFON. 7. november 2011 09/12190 Ulrik Larsen, VD Ul@vd.dk 7244 3618 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER E-MAIL TELEFON 7. november 2011 09/12190 Ulrik Larsen, VD Ul@vd.dk 7244 3618 UDBYGNING AF MOTORVEJ E45/E20 MELLEM KOLDING OG FREDERICIA Referat fra Borgermøde den 20. juni 2011

Læs mere

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Vejdirektoratet Vejplan- og miljøafdelingen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Placering af motorvejen Motorvejen går tværs igennem vores lokalområde

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0. Delstrækning 18,80-21,40 fra Savstrup Å til Lindholtvej

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0. Delstrækning 18,80-21,40 fra Savstrup Å til Lindholtvej Holstebromotorvejen Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0 Delstrækning 18,80-21,40 fra Savstrup Å til Lindholtvej Vejdirektoratets deltagere 2 Områdechef Svend Kold Projektleder Janie

Læs mere

Orientering fra DK: Offentlig vejsektor. NVF s forbundsstyrelsesmødet fredag den 27. november 2009

Orientering fra DK: Offentlig vejsektor. NVF s forbundsstyrelsesmødet fredag den 27. november 2009 Orientering fra DK: Offentlig vejsektor NVF s forbundsstyrelsesmødet fredag den 27. november 2009 Orientering fra offentlig sektor 1. Udviklingen i uheldstal 2. Driftsstrategianalyse 3. Aftale om vedligeholdelse

Læs mere

MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede strategiske målsætninger er, at sætte trafikanten i centrum.

MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede strategiske målsætninger er, at sætte trafikanten i centrum. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 8. november 2012 Vejforum 2012 Jan Holm/Lene Torrild lett@vd.dk 7244 3058 MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus MÅLESTRATEGI I KOMMUNER NIELS DUJARDIN DAGSORDEN Indledning Vejens funktion Vejtekniske parametre Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker Målestrategier hvor ligger fokus INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

SUNDS OMFARTSVEJ VEJPROJEKTET

SUNDS OMFARTSVEJ VEJPROJEKTET VEJPROJEKTET Vejdirektoratet bygger fem kilometer omfartsvej vest om Sunds DERFOR BYGGER VI Den nye omfartsvej vil især aflaste Sunds for den tunge, gennemkørende trafik. Beboerne i Sunds vil derfor opleve

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

MOTORVEJEN RIIS - ØLHOLM ANL ÆGSARBEJDET

MOTORVEJEN RIIS - ØLHOLM ANL ÆGSARBEJDET MOTORVEJEN RIIS - ØLHOLM ANL ÆGSARBEJDET Har du spørgsmål, som du ikke finder svar på i denne pjece, er du velkommen til at kontakte: PROJEKTBESKRIVELSE UDGIVET AF Vejdirektoratet, Anlægsdivisionen August

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Trafik Manager ET STRATEGISK TEMA I VEJDIREKTORATET

Trafik Manager ET STRATEGISK TEMA I VEJDIREKTORATET Trafik Manager ET STRATEGISK TEMA I VEJDIREKTORATET Trafik Manager skal understøtte VD s mission og vision Mission Vejdirektoratet er ansvarlig for statens veje. Vi fremmer et sammenhængende vej- og transportsystem.

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Vasevej cykelsti og vejregulering

Vasevej cykelsti og vejregulering Vasevej cykelsti og vejregulering Tegningen viser, hvordan Vasevej ændres - med dobbeltrettet cykel- og gangsti. De røde linjer viser henholdsvis ny kørebane og cykelsti, den hvide det eksisterende vejforløb.

Læs mere

Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg

Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg 16.05.2013 Trends indenfor asfaltbelægninger i Danmark Februar Marts April Maj Maj Maj Maj Arbejdsproces : Drøftelse

Læs mere

Penge til veje, 2008 Finn Madsen. Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred?

Penge til veje, 2008 Finn Madsen. Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred? Penge til veje, 2008 Finn Madsen Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred? 1 Solvognen 2 I Region Sjælland 355 km 2 33.000 indbyggere 600 km kommuneveje 850 km private veje 40.000 ejendomme

Læs mere

Modeller for vejbelægningers nedbrydning baseret på moderne målemetoder

Modeller for vejbelægningers nedbrydning baseret på moderne målemetoder Modeller for vejbelægningers nedbrydning baseret på moderne målemetoder Udvikling af nye nordiske modeller for vejes nedbrydning på netværksniveau Af Civilingeniør, ph.d. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet,

Læs mere

Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød

Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød Udført i samarbejde med Tølløse og Holbæk kommuner Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød

Læs mere

BILAG 1 INDSTILLING OM OPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN

BILAG 1 INDSTILLING OM OPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. oktober 2012 12/06462 Niels Fejer Christiansen nfc@vd.dk 7244 3694 BILAG 1 INDSTILLING OM OPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN 1.

Læs mere

Ravnstrup Landsbylaugs Protest mod Motorvej og Linjeføring Næstved - Rønnede.

Ravnstrup Landsbylaugs Protest mod Motorvej og Linjeføring Næstved - Rønnede. Miljøudvalget, Transportudvalget 2012-13 MIU alm. del Bilag 86, TRU alm. del Bilag 66 Offentligt Ravnstrup Landsbylaugs Protest mod Motorvej og Linjeføring Til medlemmerne af Folketingets Transportudvalget

Læs mere

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING DANMARKS VEJNET EN INVESTERING December 2013 2 indhold 2 Indhold og baggrund 3 Det er dyrt at spare 4 To cases 5 Den dyre forskel 6 De kommunale budgetter 7 Et nyt mindset 1521 december 2013. Fotos: COWI/Niels

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Foreningen Als-Fyn Broen

Foreningen Als-Fyn Broen Foreningen Als-Fyn Broen Upolitisk forening stiftet i 2013 Et regionalt udviklingsprojekt, der omdanner Sønderjylland og Fyn til udviklingsområder Mogens K. Nielsen Erling Lundsgaard Henrik Juul Nielsen

Læs mere

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel?

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel? Udtalelse Til Byrådsservice Den 28. marts 2012 Udtalelse til forespørgsel fra SF vedr.: Forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn - trafikprognose og dimensioner for Marselistunnelen. SF har sendt en skriftlig

Læs mere

VEJPROJEKTET. Fordel. Fordel

VEJPROJEKTET. Fordel. Fordel 1 VEJPROJEKTET - F Fordel Fordel * * * * - 2 VEJPROJEKTET Vejen bliver til 1979 1995 2010-12 2000 2001-03 2003 Støbning af dalbro over Vejle Å 2004 2005 2006 Rundk ørsle len syd for Breds ten tager form

Læs mere

Program for møde i det nordiske Miljøudvalg 51 i NVF i Roskilde maj 2005 Veje i bynære områder

Program for møde i det nordiske Miljøudvalg 51 i NVF i Roskilde maj 2005 Veje i bynære områder Program for møde i det nordiske Miljøudvalg 51 i NVF i Roskilde 26. 28. maj 2005 Veje i bynære områder Torsdag 26. maj 2005: Sted: Roskilde Vindeboder 7, 4000 Roskilde (Vandrehjemmet på museumshavnen)

Læs mere

Trafikplanlægning - Intro

Trafikplanlægning - Intro Trafikplanlægning - Intro Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 5-9-2006, kl. 8.30-10.15 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende

Læs mere

Vejdirektoratet. Juni 2015

Vejdirektoratet. Juni 2015 Vejdirektoratet Juni 2015 Vejdirektoratet Har ansvaret for statsvejnettet, som består af: Er en del af: Vores opgaver består primært af: Motorveje Motortrafikveje Hovedlandeveje Broer Planlægning Vi undersøger

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere