)_,_._, BERETNING SUNDUEDSTILSTANDEN OG MEDICINALFORHOLDENE. 1 ;II * 'Y'') g E. 1 f: ti 14. e.., CHRISTIANIA.. .._.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ")_,_._, BERETNING SUNDUEDSTILSTANDEN OG MEDICINALFORHOLDENE. 1 ;II * 'Y'') g E. 1 f: ti 14. e.., CHRISTIANIA.. .._."

Transkript

1 Ib A BERETNING OM SUNDUEDSTILSTANDEN OG MEDICINALFORHOLDENE 1 ;II * 'Y'') g E I, 1 f: ti 14.._. e.., CHRISTIANIA.. TR YKT I DET ST F.:ENSKE BOGTRYKKERI. -"----- )_,_._,

2 BERETNING OM SUNDIIEDSTILSTANDEN OG MEDICINALFORIIOLDENE 1 NORGE IFÖLGE KONGELIG RESOLUTION AF 12. JULI 1856 UDGIVEN AF 'DEN KONGELIGE NORSKE REGJERINGS DEPARTEMENT FOR DET INDRE, CHRISTIANIA. TRYKT! DET STEENSKE BOGTRYKKERI

3

4 sundhedstilstanden maa for hele Rigets Ved kommende overhovedet betegnes som middels god. Sygeligheden var större end i de nærmest foregaaende Aar, men de Sygdomme, hvoraf denne Overvægt betingedes, vare i Regelen milde og uden væsentlig Betydning. Navnlig gjælder dette Aarets tvende mest udbredte Epidemier, Influenza og Mæslinger, af hvilke især den förste udmærkede sig ligesaa meget ved sin Mildhed som ved sin over den störste Del af Landet almindelige Forekomst. De næst disse mest udbredte epidemiske Sygdomme, navnlig Nervefeber, Skarlagensfeber, Kighoste og gastriske Tilfælde, viste under 1 Aar mell over 100 Aar Hele Riget. Tiaaret , 5 84,0 40, ,7 70,7 63,2 61,9 83,0 108,0 116,9 74,9 16, 0 0, ,5 90,0 36, 5 37,7 45,7 69, 1 70,9 58,0 73, 1 113,0 78,6 15,5 0, Christiania Stift. Tiaaret ,1 99,2 47, 1 47,0 49,6 66, 9 63, 1 58,7 82,T 110,2 111,8 73,2 14, 9 0, ,7 114,0 48,5 47,2 45, T 60,1 63, 5 53,8 65, 3 109, 6 110, 3 73,4 12,2 0, sig ikke i den Grad hyppigere end sædvanligt, at de for hele Rigets Vedkommende kunne tillægges nogen synderlig Del i den större Sygelighed overhovedet, medens de vistnok ved sin ulige Hyppighed i de enkelte Egne at Landet bidroge til at fremkalde et forskjelligt Forhold mellem disse indbyrdes. Mindst god angives Sundhedstilstanden fra Bratsbergs og Stavangers Amter, samt den östligere Del af Finmarkens Amt. Dödligheden var ligeledes större end sædvanligt, især i Tromsö og Christiansands Stifter, mindre i Christiania og Throndhjems, og e Bergens Stift var den snarere under end over det Sædvanlige. Fölgende Tabel, hvor det enkelte Aar 1857 er sammenlignet med det gjennemsnitlige Forhold i Femaaret , tjener i saa Henseende til nærmere Oplysning. Stift. cti) :0 Christiania.. 10,983 11, Christiansand 4,068 4, Bergen... 4,082 4,075 7 Throndhjem. 3,503 3, Tromsö.... 2,318 2, Hele Riget.. '24,954 26, , ,25 Hvorvidt nogen enkelt Alder især har været udsat for en större Dödlighed - og saaledes rimeligvis for en större Sygelighed - end andre, vil sees af den næste Tabel, der baade for det hele Riges og hvert enkelt Stifts Vedkommende udviser, hvor mange af 1000 Döde der falder paa de enkelte Aldersclasser gjennemsnitlig for Tiaaret og for det særskilte Aar Til lettere Oversigt er, hvor Overvægten i 1857 udgjorde 0, 5 eller derover, Tallene trykte med udhævede Typer. Christiansands Bergens Stift. Stift. Tiaaret ,7 92,3 36,9 38,0 50,9 68 7o 60,9 59,7 74,8 100,-6 116,0 77,2 15, 3 0, Tiaaret , 3 221,8 96,4 59,0 34,6 32,5 37,5 32,8 52,8 40,8 '75, 3 67,5 64,8 64,7 56,5 66,9 68, ,6 111,6 118,2 123,2 88,4 76,5 14, 3 15,3 0. 0, , 57,4 23, 1 25, 3 38,0 71,4 85,1 56,7 81,5 117,1 127,4 77,3 14,5 0, Throndhlems Stift. Tiaaret ,3 71,8 40,4 42,0 48,0 70,0 57,8 61, 1 87,8 112, 8 137,6 89,s 22,1 0, Tromsö Stift Tiaaret , 1 66,8 27, 5 28,9 41,E, '73,2 65,4 67,3 83,1 131, 0 139,7 98,8 22,7 2, , 3 67,1 31, 8 34,1 56,6 99,9 72, 9 71,6 83,8 96,9 97,9 51,8 15,2 1, * 192, 1 60,4 21,8 28,7 51,3 86,9 96,8 67,6, 87,3 119,3 103,7 60,4 23,3 0,4 1004

5 I Christiania Stift sees saaledes den större Dödlighed næsten alene at have holdt sig til den tidligste Börnealder, medens den for næsten alle de andre Aldersclasser var ringere end sædvanligt. Omvendt viser derimod Forholdet sig i Throndhjems og Tromsö Stifter, hvor Dödlighe - den forholdsvis var ringe i Börnealderen og först overskred Middeltallet i Aldersperioden efter Aar. Ogsaa for Christiansands og Bergens Stifters Vedkommende medförte Aaret en relativ större Dödlighed i den voxne Alder fremfor i Börnealderen, uden at dog Forholdet i disse var saa tydelig udtalt som i de övrige. I Henseende til Dödlighedens forskjellige Styrke til de enkelte Tider paa Aaret, indtraf de fleste Dödsfald i Januar (2701), Marts (2405) og April (2358), samt de færreste i October (1896), August (1881) og September (1822). Sygdomsconstitutionen, der i dette Aar synes at have været noget tydeligere udtalt end i de nærmest foregaaende, maa i det Hele betegnes som catarrhalsk, især i de 4-5 förste og 3 sidste Maaneder. I Forsommeren tabte den sin Character som saadan og gik, efter i nogen Tid at have været ubestemt, over i den gastriske, der især i den sydligere Del af Riget var forherskende gjennem Maanederne Juli September. Samtidig med de catarrhalske Sygdomme om Vaaren viste sig dog paa flere Steder ikke faae Betændelser, og fra Bratsbergs og tildels Nordlands Amt foruden fra flere mindre Strækninger, saasom övre Romerikes og Flekkefjords Lægedistrikter, angives Sygdomsconstitutionen som inflammatorisk til denne Tid paa Aaret. Ved sin fornyede Optræden i sidste Fjerdingaar viste de catarrhalske Tilfælde paa enkelte Steder Tilböielighed til at antage et inflammatorisk, paa andre et adynamisk Præg. Som væsentligst adynamisk angives Sygdomsconstitutionen fra Stavangers og tildels Finmarkens Amt, samt fra ytre Nordmöres og Örkedalens Lægedistrikter i Throndhjems Stift. Veirliget var over det hele Land mere end almindeligt ustadigt og stormfuldt, især i sidste Halvaar. De förste Dage af Januar bragte ternmelig streng Kulde, som dog hastig tabte sig, og de paafölgende Vintermaaneder vare paa de fleste Steder mildere end sædvanligt med hyppige pludselige Veirforandringer og Storme. Vaaren indtraadte temmelig sent, men da i Almindelighed meget varm og tör. Sommeren viste sig noget forskjellig i de sydlige og nordlige Dele af Landet, saaledes i Christiania og Christiansands Stifter meget varm og tildels tör, saa at der paa flere Steder opstod ikke ubetydelig Vandmangel, i de tre övrige Stifter derimod for det Meste fugtig og kjölig, navnlig udmærkede Juli Maaned sig i sidstnævnte Del af Landet med meget faae Godveirsdage. I Aarets 3 sidste Maaneder herskede et ualmindeligt mildt, men tillige i hoi Grad storm- og regnfuldt Veirlig, og Markerne laae næsten overalt snebare til Nytaar. I Henseende til Afgrøde stod Aaret i de sydligere Egne tildels over et Middelsaar, medens Indhöstningen i den nordligere Del ofte var mindre heldig paa Grund af det fugtige og ustadige Veirlig. I Nordlands og Finmarkens Amter indtraadte ogsaa dette Aar Misvmxt, skjönt ikke saa betydelig som i Nervefeber (Typhus), der i de nærmest foregaaende Aar i det Hele havde været temmelig sjelden, forekom i dette igjen paa flere Steder noget hyppigere. Mest jævnt optraadte Sygdommen i Stavangers, söndre og nordre Bergenhus samt tildels Finmarkens Amter, hvorimod den i de övrige i det Hele var sjeldnere, og kun i et enkelt Lægedistrikt eller Præstegjeld opnaaede en större Udbredning. Af saadanne mere begrtendsede Epidemier udenfor de nævnte Amter forefaldt de væsentligste i Christiania og Aker, i Vaage Przestegjeld i Gudbrandsdalen, i Arendal og Omegn, i Örkedalen, samt i Selbo, Stadsbygdens og Alstahaugs Prwstegjelde. Med Hensyn til Tiden paa Aaret var Sygdommen almindeligst i 4de Kvartal, dernæst i Iste og for Bergens Stifts Vedkommende, hvor de store Vinterfiskerier altid i höi Grad bidrage til Sygdommens Opkomst og Udbredning, tillige i 2det. Som Angrebne af Nervefeber er i de fra Störsteparten af Lægerne indkomne Beretninger tilsammen opfört et Antal af henved 4400, hvoraf omtrent 400 döde. Fordelingen paa de enkelte Amter vil sees af fölgende Tabel:

6 5 Amt. Folkemængde ved Udgangen af1855, Behandlede af 1000 Indvaanere. Behandlede. Döde. Döde af i 100 Be- Lægedistrikt, Prwstegjeld eller By, hvor hand- Nervefeber især forekom.. lede. Akershus med Christiania. Smaalenene. Hedemarken. Christian. Buskerud Jarlsberg og Laurvig Bratsberg.... Nedenes og Raabygdelaget. Lister og Mandal. Stavanger Söndre Bergenhus med Bergen. Nordre Bergenhus. Romsdal. Söndre Throndhjem. Nordre Throndhjem. Nordland Finmarken. Hele Riget ,3 1, 5 0,T 0,8 1,2 2,7 1,4 3,2 3,6 3,8 4,5 3,5 2,1 6,0 3,3 3,0 Af Barselfeber er for det hele Rige af Lægerne opgivet 154 Tilfælde, hvoraf 63 endte dödlig. Hölands Præstegjeld i Akershus Amt og Arendal med Omegn ere de eneste Steder, hvorfra Sygdommen angives at have vist sig noget hyppigere end sædvanligt. Som Döde paa Barselseng anföres i Medicinalberetningerne 254, hvoraf 17 uforlöste ; men ligesom den specielle Dödsaarsag i de fleste af disse Tilfælde ikke var Lægerne nöiere bekjendt, saaledes var ogsaa Antallet i Virkeligheden större og udgjorde ifölge de fra Præsterne til Tabelcontoret indkomne Oplysninger 357, nemlig 112 i Christiania Stift, 70 i Christiansands Stift, 77 i Bergens Stift, 51 i Throudhjems Stift og 47 i Tromsö Stift. Af Ecclampsi angives at være döde 6 og af Ruptura uteri 4. Börnekopper viste sig til forskellige Tider i 6, ,9 370 {Christiania og Akers Præstegjeld, )9 Behandlede, 16 Döde. 10,1 10, 6 13,5 Vaage Præstegjeld, 42 B. 6 D. 11,0 Buskeruds Landphysicat 84 B. 9 D. rorten med Omegn, 62 B. 6 D. Töns- 12,6 berg og Omegn, 37 B. 8 D. Laurvig og Omegn, 31 B. 4 D. 15, 1 1Arendal og Omegn, 57 B. 4 D. (desuden af en Læge opgivet 5 Döde, men ikke 7,9 Antallet af Behandlede). Dybvaags Pgld. 60 B. 2 D. ok {Christiansand og Omegn, 124 B. 12 D. u,6 Flekkefjords Distrikt, 80 B. 9 D. 9,2 Stavangers Distrikt, 239 B. 25 D. Ytre Söndhordlands Distrikt, 53 B. 3 D. Midthordlands Distrikt 82 B. 8 D. Ytre 9, Nordhordlands Distrikt B. 8 D. In- 1 dre Nordhordlands Distrikt 84 B. 8 D. t Bergen 82 B. 18 D. Indre Sogns Distrikt 49 B. 4 D. Ytre J Sogns Distrikt 100 4,9 B. 5 D. Söndfjords i Distrikt 123 B. 5 D. (3 derhos döde I uden Behandling). 5,2 8,1 6)1 7,2 8,4 8,4 i Örkedalens Distrikt 327 B. 22 D. Selbo Pgld. 63 B. 9 D. (8 derhos döde uden Behandling). Stadsbygdens Pgld. 52 B. 6 D. Söndre Indherreds Distrikt 155 B. 10 D. Alstahaugs Pgld. 87 B. 4 D. Senjens Distrikt 64B. 5D. Lyngens Distrikt 53 B. 7 D. Altens Distrikt 70 B. 3 D. Vadsö By 104 B. 8 D. { flere af Byerne.langs Kysten af Christiania og Christiansands Stifter, saaledes navnlig i Christi-. ania fra Mai til September, 8 angrebne, i Kra-. gerö og Omegn i October, 8 angrebne 1 did, Österrisöer og Omegn i Februar og Juni, 13 angrebne, i Christiansand i förste Kvartal, 25 angrebne 3 döde, samt i Stavanger i November, 15 angrebne 3 döde. Enkelte - tilsammen 17 - Tilfælde iagttoges ogsaa paa Ringsaker, i Tönsberg, i Holts, Evje, Ovrebö og Bjellands Præstegjelde i Christiansands Stift samt i Throndhjem. Af samtlige 86 Tilfælde vare 39 Variolæ veræ og deraf 10 coatientes, de øvrige Varioloides. 6 af de Angrebne vare uvaccinerede Born. Smitten var indbragt fra Udlandet, især Sverige og England. Vandkopper omtales fra alle Amter med Undtagelse af nordre Throndhjems Amt, de fleste Tilfælde sy-

7 6 nes at være indtrufne i Christiania, Skien, de christiansandske Amter under og efter Börnekopperne, og i Throndhjem. Skarlagensfeber, som i 1855 og 1856 havde hersket epidemisk over den störste Del af Christiania Stift, vedvarede ogsaa i Begyndelsen af dette Aar i Kragerö Lægedistrikt, hvorfra den efterhaanden udbredte sig over Nedenes, fornemlig til Byerne Österrisöer og Tvedestrand. I Smaalenenes Amt, hvor det foregaaende Aars Epidemi allerede for det Meste var ophört om Vinteren, optraadte Sygdommen med fornyet Styrke om Sommeren i Rakkestad Distrikt, hvorimod Amtsphysicatet, der Aaret forud havde været mest hjemsögt, nu paa Frederikstad og Omegn nær blev uberört. Foruden disse Epidemier, der tildels viste sig meget ondartede og bortrev en hel Del Börn, forefaldt flere og færre sporadiske Tilfælde paa forskjellige Steder i Christiania og Christiansands Stifter, men uden at vinde nogen videre Udbredning. Som Döde af Skarlagensfeber og dens Fölgesygdomme er af Lægerne i det Hele opgivet 86, men Antallet var i Virkeligheden ikke lidet större, da i Landdistrikterne mange Börn döde uden at komme under Behandling eller til Lægens Kundskab. Mæslinger vare Aarets mest almindelige exanthematiske Sygdom. Allerede i det foregaaende Aar epidemisk udbredt over de 3 sydlige Stifter, vedvarede den i Begyndelsen af dette i Christiania Stift og den östlige Del af Christiansands Stift, og optraadte desuden fra Nyt af i Throndhjems og Tromsö Stifter, I Strækningen fra -Christiansand til Aalesund forekom den kun sjel- -den, omtales saaledes kun fra 3 Lægedistrikter i Ondre og nordre Bergenhus Amter og aldeles ikke fra Stavangers Amt og Bergens By. Nogen Regelmmssighed i Sygdommens Optræden lader sig kun forsaavidt paavise, som den i det Hele i nordligere Egne synes at være begyndt sildigere end i sydligere ; i disse var den allerede saa godt som ophört til de Tider, Vaar og Sommer, da den i hine först tog sin Begyndelse. I Throndhjem bemærkedes de förste Tilfælde i Slutningen af Juni, i Tromsö i Begyndelsen af Mai, i Vadsö i Juli, i Landdistrikterne for det Meste noget tidligere. Ogsaa i Henseende til Character viste Epidemien sig forskjellig i de nordligere og sydligere Egne, idet den i disse, maaske paa Grund af dens Optræden her i en koldere Aarsticl, langtfra var sa.a mild som i. hine, hvor fast intet Dödsfald af Sygdommen var Lægerne bekjendt. Langvarige Bronchiter, Udvikling af Svindsot, Diarrhoe og andre Eftersygdomme omtales fra flere Steder i Christiania Stift. Kighoste herskede epidemisk over den störste Del af Christiania Stift og den sydlige Del af Throndhjems Stift, paa disse Steder mere og mindre umiddelbart efter Mæslingerne. I de övrige Stifter omtales Sygdommen som Epidemi alene fra enkelte Lægedistrikter, saaledes af Steder nordenfor Throndhjemsfjorden alene fra Östlofoten og Tromsö. Skjönt Characteren i det Hele maa antages at have været mild, især hvor Sygdommen optraadte i den varmere Aarstid, indtraf dog fornemlig paa Grund af Complicationer flere Dödsfald ; af Lægerne er antegnet 80-90, men sees hen til, at Sygdommen forholdsvis.meget sjelden kom under Behandling, og at mange Læger kun ufuldstændig omtale Mortaliteten, kan Antallet ansættes ikke ubetydelig större. Strubehoste- (Croup) og exsudativ Svælgbetændelse (Diphtheritis) nævnes enkeltvis fra samtlige Amter med Undtagelse af Halemarkens. Antallet af de ved disse Sygdomme bevirkede Dödsfald opgives til 84, nemlig 55 af den förste og 29 af den sidste. Naar undtages at undertiden flere Individer i en Familie angrebes samtidig, sees de ikke nogetsteds at være optraadte som Epidemi. Af Kusma (Parotitis) forefaldt en let men temmelig udbredt Epidemi. i Vadsö og Omegn i Januar og Februar; iövrigt anföres kun sporadiske Tilfælde af denne Sygdom. Catarrhalske Sygdomme forekom dette Aar mere end almindeligt hyppige, saavel om Vaaren som navnlig om Hösten i October og November, da saa godt som det hele Land fra Lindesnes til Nordkap hjemsögtes af en storartet mild Influenzaepidemi. Alene i de indre midterste Egne Riget synes den epidemiske Character i det Hele at have været mindre stærkt 'udtalt og tildels at have havt Overvægten om Foram-et istedetfor om

8 Hösten. Foruden den overordentlig store Udbredfling -- paa flere Steder angrebes efter Lægernes Antagende Halvparten og derover af Befolkningen - fremhæves ogsaa oftere Epidemiens pludselige Optræden over hele Distrikter i Löbet af nogle faae Dage; den angives soin kastet ud over Befolkningen. Characteren var overalt mild, især skildres de nervöse Phænomener som lidet udtalte, og selv i Byerne sögte kun Faae til Lægen. Om Vaaren havde de catarrhalske Sygdomme ofte et inflammatorisk Præg, og Bronchit, Halsbetændelse og Oienbetwndelse angives fra flere Steder at have været baade hyppigere og heftigere end sædvanligt. Lungebetændelse maa ligeledes antages at have været noget almindeligere end i de nærmest foregaaende Aar, især naar sees hen til de Tilfælde, der sluttede sig som Complication til Influenza eller Mæslinger. Som ren idiopathisk Sygdomsform synes ikke deres Antal at have været större end sædvanligt. Med epidemisk Character angives Sygdommen at være forekommen i Eidsvold, omkring Skiensfjorden, i Tinns Præstegjeld i Thelemarken, i inekkefjords Lægedistrikt, paa Ytteröen og i Omegnen af Stenkjer ; sjeldnere end sædvanligt iagttoges den i Solöer og Odalen, paa Thoten, i Bergen samt i Levanger og Omegn. 136 Læger, der i sine Indberetninger opgive Antallet saavel af Behandlede som Döde i denne Sygdom, anföre at have tilseet 2686 Individer, hvoraf 301 döde, heri iberegnet de paa Sygehuse Indlagte. Af de övrige Læger er derhos anmeldt 75 Dödsfald, saa at det samlede Antal af disse bliver 376. Til Oplysning om Forboldene i de enkelte Amter hidsættes fölgende Tabel, hvorved dog maa erindres, at denne Sygdom, da den ikke længer behandles paa offentlig Bekostning, i Landdistrikterne i Regelen kun sjelden kommer under Behandling, og at saaledes det af Lægerne opgivne Antal, i nogle Egne mere i andre mindre, dels langtfra svarer til det virkelige dels kun tilnærmelsesvis kan tjene til Sammenligning mellem de enkelte Landsdele indbyrdes. Am. Af hvor mange Lveger opgivet. Behandlede, Döde, Döde af 100 Behandlede, Akershus med Christiania Srnaalenene. -Hedemarken. Christian. Buskerud Jarlsberg og Laurvig Bratsberg.... Nedenes og Raabygdelaget.... Lister og Mandal. Stavanger Söndre Bergenhus med.,bergen.. Nōrdre Bergenhus. Romsdal Söndre Throndhjem Nordre Throndhjem Nordland.. Finmarken Hele Riget , 12, , , ,2. 12,7. 10,3. 10, ,2. 8, 3. 5,4. 12, ,o. 10, i. 16,0. 301,11,2. I Christiania og Aker, 404 Behandlede, 41 Döde, deraf paa Rigshospitalet 109 Indkomne og 16 Döde. Stavanger By og Omegn 114 B. 6 D. Bergens By 144 B. 21 D., deraf paa det civile Sygehus 28 Indkomne, 9 Döde. Angivelserne angaae alene Throndhjems By, paa hvis Sygehus der indkom 12 og döde 1, Rheumatiske Affectioner vare som acute mindre hyppige, som chroniske derimod overmaade almindelige saavel i Kystegnene som inde i Landet. Folkets Ondtliden- ved Fiskerierne og Tömmerdriften, i Forbindelse med Climatets Haardhed og en paa mange Steder mindre hensigtsmæssig Beklædning nævnes som de væsentligste Aarsagsmomenter hertil. Koldfeber iagttoges ogsaa dette Aar oftere omkring Christianiafjorden og langs Kyststraeknin-

9 8 gen af Christiansarids Stift, navnlig hos Söm Fend, der havde paadraget sig Sygdommen i Udlandet, fornemlig Holland og östersöiske Havne. Af endemisk Oprindelse viste Sygdommen sig fremdeles paa Hvalöerne omkring Arekilen, hvor der i Slutningen af August og Begyndelsen af September angrebes 42 Individer ; endvidere omtales spontant apstaaede Tilfælde fra Frederikstad, Drammen, Tönsberg og Omegn, Frederiksværn, Kragerö Distrikt samt Tvedestrand, paa de sidstnævnte Steder dog kun ganske enkeltvis. I Bergens, Throndhjems og Tromsö Stifter ere de faae tilsammen 11 anmeldte Tilfælde alle indtrufne i Byerne og næsten udelukkende hos fremmede eller fra Udlandet hjemkomne Söfolk. Blodgang (Dysenterie), som i 1857 herjede den störste Del af Sverrige og (ifölge Sundhets- Collegii Berättelse om Medicinalverket i Riket) der skal have bortrevet 10,655 Mennesker, forekom ogsaa her i Riget noget hyppigere end i de foregaaende Aar men dog i det Hele sjelden. 61 Individer, mest Börn, angives döde heraf. Sygdommen optraadte i Tidsrummet Juli October paa flere Steder i smaae indskrænkede Epidemier, saaledes i Solöer og Odalen, i söndre Österdalen, her fornemlig blandt Arbeiderne ved det nye Veianlæg til Sverige, paa Ringsaker, paa Kongsberg og Omegn, i Næs Præstegjeld i Hallingdal, i Hjærtdals, Flatdals og Aamotsdals Sogne i Thelemarken, samt paa enkelte Steder i vestre Ryfylkes og indre Romsdals Distrikter. Sporadiske Tilfælde iagttoges derhos i de fleste Amter. Som Sygdommens Aarsager nævnes dels Smitte i Trakterne langs den svenske GrEendse, dels den usædvanlig stærke Törke i Eftersommeren og den derved ikke sjelden bevirkede Mangel paa sundt og godt Drikkevand. Diarrhoe og Cholerine vare næsten overalt de forherskende Sygdomme i 3die Kvartal; langs Vestkysten og i den nordligere Del af Landet viste de sig ogsaa soin sædvanligt temmelig hyppige til andre Tider paa Aaret, navnlig blandt Fiskere. De enkelte Tilfælde optraadte ofte meget pludselig med choleralignende Symptomer og skulle eildog hos Voxne i sjeldne Fald have medfört Döden i Löbet af et eller et Par Dögn; men som oftest var Forlöbet hos disse gunstigt, og kun i den tidligere Barnealder, hvor Sygdommen ofte antog en dysenterisk haardnakket Character, vare Dödsfald ikke saa ganske sjeldne. I det Hele ere som döde af disse Sygdomme af Lægerne anmeldte 134, nemlig 81 af Diarrhoe og 53 af Cholerine. Af ondartet Cholera forefaldt en liden Epidemi i Drammen fra Slutningen af October til Midten af Januar det fölgende Aar, under hvilken 27 angrebes og 21 döde. Sporadisk viste Sygdommen sig om Hösten i Christiania, hvor 4 angrebes og 3 döde, i Solöer og Odalen, i Holme, strand og i Hoidens Prxstegjeld i nedre Thelemarken, paa hvert af disse Steder kun med 1 -- dödligt - Tilfælde. Skjörbug herskede i förste Halvaar epidemisk i Östfinmarken samt i Öst- og Vestlofotens Distrikter i Nordlands Amt, fornemlig paa förstnævnte Sted, hvorfra ogsaa de sporadiske Tilfælde, som samtidig bemærkedes i flere andre Distrikter i Nordland og Finmarken, i Almindelighed hid-. rörte. Vdenfor Triamsö Stift forefaldt en liden Epidemi i Bergenhus Fæstnings Strafanstalt, og iövrigt sporadiske Tilfælde hist og her i forskjellige Amter. Som de væsentligste Aarsager til Sygdommens Hyppighed dette Aar i de nordlige Egne af Riget anföre flere Læger, foruden det daarlige Veirlig og Almuens usle Levemaade i det Hele, fornemlig det foregaaende Aars Misvæxt og den derved bevirkede fuldstændige Mangel paa Potetes. Venerisk Sygdom synes i det Hele at have været i Aftagende. Ister kan dette med nogenlunde Sikkerhed antages at have været Tilfteldst i Landdistrikterne, hvorfra de fleste Angrebne indlægges i Sygehusene, og for hvem derfor en Sammenligning mellem de enkelte Aar lettere lader sig anstille end for Byerne, hvor forholdsvis langt Flere lade sig behandle privat, og derhos en stor Del af de Syge bestaaer af fra- og tilreisende Sömænd. Paa Rigshospitalet, samtlige Amtssygehuse, Bergens og Throndhjems communale Sygehuse, Lungegaardshospitalet, Reknes Hospital, samt Helgelands, Saltens, Lofotens og Vesteraalens samt Senjen og Tromsö Fogderiers Sygehuse ind-

10 kom i 1856 et Antal af 731 Syge med Syphilis, i 1857 derimod et Antal af 596 eller 135 færre end Aaret forud. Formindskelsen udgjorde altsaa 18, 5 pct. Dette gunstigere Resultat hidrörer fornemlig fra Christiania Stift, hvor Aftagelsen endog sees at have udgjort 32 pct., medens Throndhjems Stift udviser en ligesaa stor Forögelse fra det ene Aar til det andet. Paa Throndhjems cornmunale Sygebus indkom i det förste af de nævnte Aar 55 i det andet 101, men herved maa bemærkes, at denne Forögelse især hidrörer fra at det midlertidige Sygehus i Selbo, der af alle Prcestegjelde i Landet talte de fleste Syphilitiske, Aaret forud var blevet nedlagt, saa at de Syge fra den Tid bleve indsendte til Throndhjem. For de fleste Sygehuse ere de primære og seeundære Tilfælde opförte særskilte hver for sig, og beregnet herefter skulde de förste forholde sig til de sidste soin 1 : 3,7. Af chroniske Hudsygdomme var Fnat fremdeles hyppig i mange Egne af Landet, navnlig forekom det endnu jævnt almindelig i.christiansands og Bergens Stifter, hvorimod Forholdet i de övrige var mere forskjelligt i de enkelte Trakter; selv mellem nærliggende Præstegjelde hersrtde undertiden stor Ulighed i denne Henseende. Imidlertid anföres Sygdommen selv fra Steder, hvor den forekom hyppigst, for det Meste at være i Aftagende og særlig angives dette at være Tilfældet i ytre Söndhordlands, ytre Hardangers, Midthordlands og Söndfjords Distrikter. Antallet af Spedalske fandtes ved den i Slutningen af 1856 foretagne Tælling at udgjöre Heraf döde ifölge Overlæge Hoeghs Aarsberetning om den spedalske Sygdom for 1857 i dette Aar 283; 6 udvandrede til Amerika og 7 befandtes at være feilagtig opförte, som ikke lidende af Spedalskhed. Af nye Tilfælde iagttoges 271, men blandt disse vare 227 opstaaede för gen i 1856 og skulde allerede da have været medregnede, saa at der af nye i Aaret begyndte Tilfælde alene blive tilbage 44. Uagtet den i de senere Aar slijærpede Opmærksomhed for den spedalske Sygdom, maa dog Antallet i Virkeligheden -antages at have været adskillig större hvilket ogsaa af Aarsberetningen om den spedalske Sygdom for 1858 vil sees at være Tilfældet men dog ikke mere tnd,at jo.kritallet af Döde fremdeles maa antages at have været störst, og Spedalskheden saaledes at have aftaget noget i det omhandlede Tidsrum. Efter den ovenfor anförte Af- og Tilgang skulde Antallet ved gangen af 1857 udgjöre 2054, men paa Grund af senere erhvervede Oplysninger og ifölge, deraf med Listerne foretagne Forandringer er det i den af Overlægerne Høegh og Löberg afgivne Beretning for 1858 ansat til Kjertelsyge og Svindsot hörte fremdeles til de hyppigste ehroniske Sygdomme, og irter fortjener den sidstnævnte at fremhæves som den, der ialfald i Christiania og Christiansands Stifter foraarsager de fleste Dödsfald. I 1857 var saaledes af 4275 af Lægerne anförte Dödsfald 637 eller 14,9 pct. bevirkede af Svindsot, hvilket Forhold nogenlunde svarer til de.3 nærmest foregaaende Aar (i ,5 pet., i ,7 pet. og i , 1 pct.). En nöiagtig Sammenligning mellem de forskjellige Egne i Henseende til Sygdommens Hyppighed lader sig paa Grund af manglende Oplysninger ikke anstille, men i det Hele synes den efter Lægernes, Angivende at være almindeligst i Christiania og Christiansands Stiffer, her endog paa flere Steder i synligt Tiltagende, noget sjeldnere i Throndhjems Stift og sjeldnest i Bergens og Tromsö Stifter. Folgende Tabel, hvori foruden de Læger, der opgive Mortaliteten af Svindsot, tillige er anfört Antallet af samtlige practiserende Læger i hvert Stift, vil muligen, paa samme Tid som den viser Opgavernes större og mindre Fuldstændighed fra de enkelte Dele af Landet, tillige kunne tjene til Oplysning om det virkelige Forhold. Stift. Christiania. Christiansand Bergen.. Throndhjem. Tromsö.. E -a ;34 GJ bf.) Ci) cp C :o (21 =, 2, es8 7.4 c?, ct (1) b T 2.4 b1) ,0. 2,57. 3,91* 1,90. Hele Riget '. 615.,.4,76. Af Kræft ere af Lægerne anförte 135 Dödsfald. 2,

11 10 15 examinerede Læger eré i Aaret 1857 udgaaede fra Universitetet. Antallet af autoriserede Læger var ifölge Fortegnelsen derover for samme Aar 317, af hvilke 3 havde stadigt Ophold i Udlandet. 6 PharMaCeliter udholdt den pharmaceutiske Examen. Jordemoderexamen toges af 20 Fruentimmer; ialt ere 626 Jordemödre udgaaede fra Jordemodemoderskolen i Christiania. Ifölge vedkommende Embedslægers Indberetninger fandtes i det hele Land 438 Jordemödre, der dels vare ansatte af Communerne, dels practiserede privat. Fra enkelte Distrikter er dog kun opgivet Antallet af de fast ansatte. I Bestyrelsen af Rigets Medicinalvæsen indtraadte dette Aar en Forandring ved at der istedetfor den raadgivende Medicinalcommitte under Departementet for det Indre oprettedes en egen Expeditionschefspost for det civile Medicinalvæsens Anliggender. Foruden til denne Post bevilgede det i 1857 forsamlede Storthing tillige Gage til en ny Overlægepost for den spedalske Sygdom (begge Gager kun for Budgetterminen) samt Gager til 18 nye Distriktslmgeembeder, nemlig 1 i Smaalenenes Amt, 3 i Christians Amt, 1 i Bratsbergs Amt, 1 i Nedenes og Raabygdelagets Amt, 4 i nordre Bergenhus Amt, 2 i Romsdals Amt, 2 i söndre og 2 i nordre Throndhjems Amt, samt 2 i Finmarkens Amt. De bleve dog samtlige först besatte i det folgende Aar. Af nye Sygeindretninger toges Pleiestiftelsen for Spedalske No. 1 ibrug den iste Mai dette Aar. 2 nye Apotheker, nemlig Hospitalsapotheket i Christiania og Hjortapotheket i sammes Forstad Grönland, traadte i Virksomhed i de sidste Dage af December. Kvaksalveri nævnes kun fra ganske faae Distrikter. 143 retslig-medicinske Forretninger opgives at være udförte; desuden afgaves flere Erklæringer om Sindssyge ifölge Loven af lide August Antallet af Vaccinerede er i de fra Præsterne til Tabelcontoret indsendte Fortegnelser opgivet for hele Rigets Vedkommende til 40,434, hvoraf i Christiania Stift. 18,054 Christiansands. 7,729 Bergens. 5,988 T hrondhj ems. 5,703 Tromsö. 2,960 Af Embedslægerne er Antallet opgivet til 43,026, hvorhos fra flere Vaccinationsdistrikter ingen Opgave var indkommen. Iljælpevaccinaliirernes Antal var 624, dog mangler Opgave derom fra et Lægedistrikt. Antallet af Födte (Dödfödte uberegnede) var i ,198, hvilket er 1887 flere end i Hvor stor Del heraf, der falder paa hvert enkelt Stift, vil sees af nedenstaaende Liste, hvor ogsaa Forholdet mellem ægte og uægte födte Börn, Tvilling- og Trillingfödsler samt Dödfödte i ethvert af Stifterne i 1857 findes angivet. A.ar Fødte (Dødfødte uberegnedej Dødfødte ægte uægte ægte uægte Tilsammen Fødte Tvil- Engfodsier Trillingfødsler Tilsammen Dødfodte Der korn 1 nægte Barn paa følgende Antal Fodsier (Dødfødte medregnede) Dødfødte forholdt sig til levende Fødte som Christiania Stitt 21,169 2,023 23, : 11, 1 1 : 23,8 Christiansands 8, , : 30,3 '1 : 24,1 Bergens 7, ,696 iiif Tbo 1 : 17, 1 1 : 21, 1 Throndhjems --- 5, , : 6, 8 1 : 21,6 Tromsö 4, , : l0, 1 :- 29,6 hele liget ,095 4,103 50, , ,138 1 : 11,9 1 : 23,5

12 11 Forholdet 1 uægte Barn paa 11, 9 Födsler er gunstigere end for det foregaaende Aar, da det var = 1 : 11, 2, og for de enkelte Stifters Vedkommende viser dette gunstigere Forbold i Sammenligning med 1856 sig især i Bergens Stift (i 1856 = 1 : 15, 4) og Tromsö Stift (i 1856 = 1 : 9,0), mindre i de tre övrige Stifter. Forholdet 1 Dödfödt paa 23,5 levende Födte er ligeledes gunstigere end for det foregaaende Antallet af Döde i ethvert af Stifterne og gende Liste: i Christiana Stift döde. 12,667. Christiansands 4, Bergens 3,878. Throndhjems 3, Tromsö 2,113. Hele Riget 26,391. Overskuddet af levende Födte over Döde var efter ovenstaaende Angivelse 24,181 eller 1,214 flere end i det foregaaende Aar, da det udgjorde Lægges Overskuddene i disse 2 Aar til den ved sidste Folketælling befundne Folkemængde ved Udgangen af 1855, nemlig 1,490,047, skulde Folkemængden, uberegnet Indvandrede og Udvandrede, ved Udgangen af 1857 udgjöre 1,537,195. Mortalitetsprocenten beregnet efter denne Folkemængde bliver 1, 69 eller et Forhold af benved 17 Döde af hvert Tusinde Mennesker, som levede ved, Aarets Udgang. Forholdet i 1856 var 1,68. Lægges samtlige Födte i 1857 til Folkemængden ved Udgangen af Aaret ,513,014 bliver Mortalitetsprocenten 1, 66 Aar, da det var 1 : 21,8. Den forholdsvise Formindskelse i Antallet af Dödfödte var störst i Tromsö Stift (i 1856 var Forholdet = : 21.2), dernæst i Christiania Stift (i 1856.= 1 : 21, 9), Bergens Stift (i 1856 = 1 : 20, 3) og Christiansands Stift (i 1856 = 1 : 23,8). I Throndhjems Stift var Forholdet næsten overensstemmende med det foregaaende Aar (= 1 : 21,5). det hele Rige siden Aaret 1853 vil sees af föl , , , ,231. 3,785. 4,117. 4,477. 4,398. 3,930. 4,436. 4,284. 4,075. 3,292. 4,571. 3,131. 3,564. 2,270. 2,304. 2,521. 2, , , , ,017. eller et Forhold af mellem 16 og 17 Döde af hvert Tusinde Mennesker, som levede i Aarets Löb. Medregnes tillige Antallet af de Dödfödte baade blandt de Födte og Döde, bliver Mortalitetsprocenten 1,80. Hermed fölger en tabellarisk Oversigt over de i ethvert af Rigets offentlige civile Sygehuse og Sindssygeasyler i 1857 behandlede Syge med Angivelse af Behandlingens Udfald, samt en Fortegnelse over de af Lægerne (og fra Sygehusene) anmeldte Dödsaarsager, ligesom ogsaa 1 en nöiere Angivelse af Sygdoms- og Medicinalforholdene i ethvert af Rigets Overövrighedsdistrikter for samme Aar. I. Christiania By. Sundhedstilstanden var i det Hele taget mindre god, især sammenlignet med det nærmest foregaaende Aars. Dog vare de Sygdomme, hvoraf den större Sygelighed hovedsagelig betingedes, nemlig catarrhalske og gastriske Affectioner, Mæslinger og Kighoste, af mild Character. Den störste Sygelighed forekom i Maanederne Marts, September, November, December; den mindste i Mai, Juni og Juli. Dödligheden var noget större end i de nærmest foregaaende 3 Aar, derimod paa Grund af Choleraepidemien i 1853 meget mindre end Middeldödligheden i Femaaret Antallet af samtlige Döde i Christiania Stiftsprovsti udgjorde 1,282, hvoraf i Christiania"flyes Menigheder 730 og i Akers Prwstegjeld *

13 12 Sygdomsconstitutionen var i Aarets 3-4 förste Maaneder catarrhalsk; i den paatölgende Tid indtil Juli Maaned ubestemt;. fra Juli til October gastrisk, hvorefter den catarrhalske SygdomsconWtution igjen optraadte og vedvarede til Aarets Slutning. Samtidig med denne fornyede Optræden af samme, blev den typhoide Feberform almindeligere, men udviklede sig ikke til nogen udbredt Epidemi. Nervefeber forekom af og til det hele Aar, men fornemlig i de sidste 3 Maaneder, efter hvilke fölge med Hensyn til Sygdommens Hyppighed April, Januar og September. Den forlöb gjerne mildt og uden farlige Complicationer. Paa Rigshospitalet indkom af Nervefeber 149 Tilfælde, hvoraf 10 endte dödlig; af simpel Feber 59 og af gastrisk 27. lfölge de Meddelelser om epidemiske Sygdomme, som hver Maaned indgaves til det medicinske Selskab af flere i Gjennemsnit 15 h, 16 Læger, behandledes for Nervefeber i den egentlige By 69 og i Forstæderne og Aker 98, tilsammen 167, hvoraf 6 döde. Barselfeber var sjelden. Paa F ödselsstiftelsen, hvor der indkom 199 Födende, forefaldt Febertilfælde med let Irritation af Underlivsorganerne hos 13; Febertilfælde med stærkere Irritation og forskjellige andre Barselaffectioner hos 11, hvoraf 8 döde. 3 Læger. opgive at have behandlet 6 Tilfælde af Barselfeber; 3 af disse endte dödlig. Af Biirnekopper forekom 8 Tilfwide i Mai, Juli, August og September, alle af mild Character. 2 af de Angrebne vare? Börn paa 10 à 12 Aar, der ikke vare vaccinerede. 4 bleve indlagte i et midlertidig oprettet Lazareth i Vaterland og 2 i Rigshospitalet. Nogle faae Tilfælde af de modificerede Kopper viste sig samtidig. Vandkopper forekom det hele Aar med Undtagelse af September Maaned, og mest om Vaaren. Rosen var sjelden, især i förste Halvaar. Udover Hösten og mod Aarets Slutning blev den, i Form af Ansigtsrosen, noget hyppigere. Af Skarlagensfeber omtales kun 1 Tilfælde i Juni og 1 i October; det ene endte dödlig. Mmslinger, som i det neestforegaaende Aar havde bersket som en meget udbredt Epidemi, tiltoge atter i dette Aars 2 förste Maaneder, men aftoga senere indtil Udgangen af Juli, hvorefter intet Tilfælde forekom förend i December, da atter nogle faae Tilfælde indtraf. Sygdommen var meget godartet i sit Forlöb, og de faae Dödsfald, som indtraf blandt Börn, hidrörte næsten alle fra Uforsigtighed og derved bevirkede Fölgesygdomme, saasom Lungetæring. Ikke sa faae Voxne angrebes. -- Hos et Barn viste sig först alle Tegn paa Sygdommen med Undtagelsé af Udslag, derpaa et halvt Aar senere, under Reconvalescentsen efter en mild diphtheritisk,affection, et mæslinglignende Udslag med Injection af ()jets Bindehud, men hverken forudgaaet eller ledsaget af Feber og Hoste. Under den förste Sygdom havde samtidig Barnets Södskende fuldt udviklede Mæslinger. (O. Lund). Rödlinger forekom meget sjelden. Kighoste var i det Hele taget ikke meget almindelig, men dog maaske noget mere end i det foregaaende Aar. De fleste Tilfælde forefaldt i Sommermaanederne, især Juli, da der af 10 Læger opgaves 20 Tilfælde i den egentlige By, og de færreste i April. Dens Forlöb var i Almindelighed regelmæssigt og godartet, skjönt ogsaa Exempler anföres paa aet Modsatte. Saaledes döde i en Familie, hvis fire Börn vare angrebne, to af bilateral Pneumoni og et af Diarrhoe. (O. 'Lund). Strubehoste var i dette Aar almindeligere end i det foregaaende og findes opfört for alle Aarets Maaneder, med Undtagelse af Februar, Juli og August. De fleste Tilfælde indtraf i December. Det samlede Antal Tilfælde, hvorom Beretning haves, udgjorde i den egentlige By 10 og i Forstæderne og Aker 15: af disse döde tilsammen 16. Tracheotomi foretoges i to Tilfælde, i det ene rued heldigt Udfald. Ogsaa exsudativ Svælgbetændelse forekom det hele Aar, fornemlig i Maanederne Marts og Mai. 5 Individer opföres döde af denne Sygdom. Meget heftig optraadte den i en Familie, hvis samtlige otte I3örn angrebes i Löbet af to Maaneder. De to först angrebne, hos hvem Sygdommen allerede havde naaet en större Intensitet, för Læge sögtes, bukkede under for samme ; hos de övrige 6 bleve ved en tvende Gange daglig foretagen Undersö-

14 13 gelse de *locale PhEenomener saa betimelig opdagede, at Behandlingen, der hovedsagelig var local, viste sig virksom. Sygdommens Aarsag forn2odedes at ligge i et Miasma, udviklet i en i höi Grad fugtig og stinkende Kjælder, der ved en Lem stod i umiddelbar Forbindelse med det Værelse, hvor Familien fornemlig opholdt sig (O. Lund. Se Norsk Magazin for Lægevidenskaben, XI Bind 12te Hefte). Kusma forekom sjelden og aldeles sporadisk. For Maanederne August og September findes intet Tilfælde anfört. Catarrhalske Sygdomme vare i dette Aar mere end almindeligt hyppige. De tiltoge i Hyppighed fra Aarets Begyndelse indtil Slutningen af Marts, hvorpaa de aftoge og tildels vare sjeldne i Löbet af Sommeren og Begyndelsen af Hösten. Fra Slutningen af October bleve de igjen hyppigere, og naaede den störste Frekvents i November, da de optraadte som en i höi Grad udbredt Influenza-Epidemi, der efterhaanden aftog i December. De viste sig under forskjellige Former, som Feber, Oienbetmndelser, Halsbetændelser, Laryngiter og Bronchiter. Oienbetmndelserne vare ofte haardnakkede og tilböielige til at recidivere, og om Halsbetændelserne anföres, at de i November vare almindeligere end paa mange Aar. Paa Rigshospitalet indkom 44 Tilfælde af Catarrhalfeber. Af betændelsesagtige Sygdomme vare især Lungebetændelser til enkelte Aarstider ikke ganske sjeldne. Ifölge de ovenfor omtalte, til det medicinske Selskab afgivne Meddelelser om epidemiske Sygdomme behandledes i den egentlige By 109 Tilfælde af Lungebetændelse og i Forstæderne og Aker 185, af hvilke tilsammen 25 endte dödlig. Paa Rigshospitalet indkom 110, hvoraf 16 döde. De fleste forefaldt i Marts og April, dernæst i Mai, November og December. Med Hensyn til Sygdommens (Hepatisationens) oprindelige Sæde bemærker en Læge Fölgende: Af 16-Patienter, hvoraf ligemange Voxne og Börn, befandtes det hos 9 at være i den höire Lunge, nemlig hos 2 i Spidsen, 2 i Midten og 5 i Basis ; og hos 7 i den venstre, nemlig hos 3 i Midten og 4 i Basis. Sygdommens oprindelige Sæde iagttoges altsaa ikke i Spidsen af venstre Lunge. Samtlige 16 overstode heldigen Sygdommen (O. Lund). Af andre Betændelsessygdomme forekom enkelte Pleuriter og Peritonæiter; af de förste indlagdes paa Rigshospitalet 20, hvoraf 1 döde. Acut Rheumatisme synes ogsaa dette Aar at have været noget hyppigere, skjönt ikke i nogen usædvanlig Grad. Paa Rigshospitalet indkom for samme 54, medens Antallet det foregaaende Aar kun var 34. Koldfeber var sjelden. Paa Rigshospitalet indkom 9 Tilfælde, hvoraf tre i Juni Maaned. 4 Læger behandlede et Tilfælde hver. Hos en Soldat fra Stockholm, der aarlig i 4-5 Aar havde lidt af Koldfeber, og for lige saa lang Tid tilbage var behandlet for Syphilis, og hos hvem Tegn paa sidstnævnte Sygdom atter viste sig samtidig med nye Feberanfald, veg disse först for Anvendelsen af Jodetum kalicum efter i længre Tid forgjæves at have været behandlede med Chinin og Arsenik. Gastriske Affectioner forekom som Diarrhoe og Cholerine det hele Aar, men dog især fra Begyndelsen af Juli Maaned til Slutningen af September, da den gastriske Sygdomsconstitution naaede sin störste Höide og senere hurtig aftog. Sygdommen var meget udbredt baade blandt Voxne og Börn og fremviste ofte stærke, faretruende Phænomener, men overstodes dog i Regelen hurtig og let, og de faae Dödsfald, som den medförte, indtraf hovedsagelig blandt Börn. Af Cholera forefaldt 1 Tilfælde i September og 3 i Slutningen af October. To af disse Syge vare Sömænd, der angrebes ombord paa sine paa Byens Havn beliggende Skibe; de övrige to vare Arbeidsfolk boende i Fjerdingen; 3 döde. Af Skjörbug omtales ganske faae Den veneriske Sygdom synes ogsaa i dette Aar at have været i Aftagende. Paa Rigshospitakts Afdeling for Hudsygdomme indkom 81 Mænd og 101 Kvinde, tilsammen 182 Individer lidende af Syphilis, hvoraf 4 döde, samt 59 Mænd og 43 Kvinder, ialt 102 Individer for Gonorrhoe. Paa Byens chroniske Sygehus indkom 4 Mænd og 9 Kvinder for Syphilis. Af Stadsphysicus bleve i Syphilitiske indlagte i Hospitalerne, hvilket er det samme Antal som i Heraf vare

15 14 39 Puellæ publicæ, der vare underkastede en regelmæssig Visitation. Af 3 Læger i Byen ere anmeldte som behandlede 14 Tilfælde af Syphilis og 46 af Gonorrhoe. Fnat var fremdeles sjeldnere end forhen. Kjertelsyge og Svindsot forekom meget hyppig, og den sidste Sygdom krævede fremdeles mange Ofre. Paa Rigshospitalet behandledes 25 Individer for Svindsot, hvoraf 9 döde, og paa det chroniske Sygehus 59, hvoraf 36 döde. Blegsot og Menstruationsforstyrrelser vare som sædvanligt temmelig almindelige, ligesaa chronisk Rheumatisme, Ormtilfælde og Cardialgi. Aarsagen til den sidste Sygdoms særdeles hyppige Optræden blandt Arbeidsclassen antages dels at ligge i mindre gode diætetiske Forholde, dels i Boligernes usunde Beskaffenhed, og for de ved Væverierne beskjæftigede Fruentimmers Vedkommende i Mangel paa Bevægelse (J. Vogt). Af Drankergalskab anföres enkelte Tilfælde næsten i hver Maaned. Paa Rigshospitalet behandledes for samme 16, hvoraf 3 döde. Af mærkeligere Tilfælde omtales et Skudsaar med Spidskugle paaskraa tvært igjennem Bækkenet og Underlivet, der forlöb heldig; og Mangel af Vagina bos en Pige, hvis Menstruationsbesværligheder hævedes ved Svedning hver fjerde Uge og ved en liden Aareladning Vaar og Höst (Tbv. Wetlesen). Byens hygimniske Forholde skildres i det Hele taget som mindre gode; navnlig klages over Mangel paa nogenlunde rummelige og sunde Boliger for den fattigere Classe. Den hurtig tiltagende Folkemængde har bevirket Indredelsen af Rum, som aldeles ikke egne sig til at beboes, og fra Begyndelsen af heller ikke vare bestemte dertil. Önskeligheden af flere Arbeiderboliger fremhæves derfor stærkt. Paa Grund af de trange og overfyldte Logier maae flere fattige Syge indlægges og behandles paa Sygehus, end forhen. Antallet af Vaccinerede er af Vaccinator opgivet til 948, hvoraf 37 hjemmehörende i Akershus Amt, 910 i Christiania By og 1, der ikke tilhörer noget af disse Steder. Flere medicinsk-forensiske tetænkninger og Erklæringer bleve afgivne af Stadsphysicus. 91 chirurgiske Operationer udförtes paa Rigshospitalet. Af Lægerne ere anmeldte 1 Tenotomi ved Klumpfod, 1 Operation af Ranula, 1 Gjennemskjæring af en Endetarmsfistel, 1 Udrivning af Nzesepolyper og flere Exstirpationer af Svulste. Af obstetriciske Operationer udförtes paa Födselsstiftelsen 6 Tangforretninger. Af Lægerne ere anmeldte 1 Vending, 4 Tangforretninger og 1 Perforation; denne sidste foretoges paa Landet et Par Mil fra Byen hos en Kone, der tilforn havde födt 4 dödfödte Börn, efterat Forlösning med Tang forgjæves var forsögt, og Fosterets Liv allerede udslukket. Konen korn sig (E. Winge). 12 Kvinder döde paa Barselseng, og 157 Börn i Alderen under et Aar. Af Dödfödte og inden 24 Timer efter Fodselen (lode Børn anmeldtes 57. Sygehusene. Paa det chroniske Sygehus vare 89 tilbageliggende fra 1856; 278 indkom; deraf udskreves 127 helbredede, 57 i Bedring og 9 uhelbredede, 97 döde og 77 laae tilbage ved Aarets Slutning. Paa Tugthusets Sygestuer behandledes 319 Fanger og daglig i Middeltal 16 14, hvilket udgjorde 5 pct. af samtlige Fanger. 4 döde; Mortalitetsforholdet var altsaa, naar 21 tilbageliggende Syge lades ude af Betragtning, 1 : 74,5. Medicamentudgifterne til samtlige Syge i og udenfor Sygestuerne belöb sig til 634 Spd. 75 Skill. Paa Akershus Slaveries Sygestuer vare 41 tilbageliggende fra 1856; 175 indkom; 181 udskreves helbredede, 8 döde og 27 laae tilbage til det fölgende Aar. Forpleiningsdagene vare ialt 6191 eller for hver udskreven Syg 32,8. Om de övrige Sygehuse i Byen indeholdes Oplysninger paa Sygehustabellen. Af Badeindretninger fandtes, foruden Rigshospitalets, 5 offentlige og flere private Strömbade. og 1 offentligt Styrtebad. I Rigshospitalets Badeindretning toges foruden af Hospitalets Syge 2307 Dampbad og 6660 Karbad; af disse vare 988 Gytjebad. Af Byens 3 ældre Apotheker blev det ene, der det foregaaende Aar var afbrændt og fra Nyt af maatte indrettes, visiteret i Januar og de öv-

16 15 rige to i December Maaned, til hvilken Tid Visitation ogsaa foretoges af det ifölge kgl. Rescript af 4de December 1856 ny oprettede Rigshospitals- Apothek. Ligesom de nye fandtes bekvemt og hensigtsmæssig indrettede, saaledes vare de alle i god Stand og tilstrækkelig forsynede med Medicamenter. Personalet opgaves at bestaae af 4 Apothekere, 1 Provisor, 18 Medhjælpere, hvoraf 12 med pbarmaceutisk Examen, og 3 Disciple. I Christiania boede 58 examinerede Læger, af hvilke 25 vare ansatte i Embede, og 7 ikke practiserede. Fattigsygepleien udförtes af 3 Læger, og den offentlige Vaccination af L Af Jordemödre fandtes ifölge Opgivende af Stadsphysicus 27, af hvilke 1 havde offentlig Ansættelse. Af examinerede Dyrlæger opholdt sig sammesteds 3. Bidrag til Oplysning om Sundheds- og Medicinalforholdene i Christiania By i ældre Tider findes vedföiet som Tillæg til denne Beretning. II. Akershus Amt. Sundhedstilstanden var næsten i det hele Amt meget god, tildels endog ualmindelig god; kun i Eidsvolds Præstegjeld synes der at have hersket nogen större Sygelighed end sædvanligt. Nervefeber, Mæslinger, Kighoste, Diarrhoe og Cholerine forekom epidemisk, men vare af mild Character. Af Barselfeber forefaldt i et Proestegjeld flere Tilfælde, hvoraf enkelte med dödlig Udgang. Dödligheden var omtrent 2,2 pct. under Middeldödligheden i Femaaret ; Antallet af samtlige Dödsfald udgjorde Sygdomsconstitutionen var lidet udpræget; for förste Halvaar og fjerde Kvartal angives den fra de fleste Prxstegjelde som indifferent eller catharralsk, i tredie Kvartal synes den overalt at have været gastrisk. Fra Eidsvold opgives den som inflammatorisk i Vaarmaanederne, indifferent i Juni og adynamisk i Slutningen af August, hele September og October, samt igjen indifferent i November og December. Nervefeber optraadte dette Aar for det Meste kun sporadisk, og de faae Steder, hvor den viste sig soin Epidemi af nogen Udbredning, indskrænkede sig til Ullensakers Præstegjeld og den vestlige Del af Follo Lægedistrikt. Paa förstnævnte Sted behandledes fra August Maaned til Aarets Slutning 32 Syge, lidende af denne Sygdom, hvoraf 3 döde. Localisation til Lungerne var her en ikke sjelden Complication. Paa sidstnævnte Sted udbröd Sygdommen i Marts Maaned i Nordby Sogn og udbredte sig derfra til Aas, Vestby, Fron og Dröbak. 41 angrebes og heraf döde 3. Dens Character var dels cerebral, dels abdominel. I Prxstegjeldene Aker, Næs og Höland angrebes flere Individer paa en enkelt Gaard, men uden at Sygdommen derfra forplantede sig videre. I det Hele opföres af Lægerne noget over 100 Tilfælde, hvoraf 9 endte dödlig. Barselfeber iagttoges især i Höland, hvor den allerede havde hersket det foregaaende Aar og vedvarede i förste Halvdel af dette. Saavidt vedkommende Læge bekjendt döde 6 Kvinder af samme, hvoraf kun 1 havde været under Lwgebehandling. Nogen Smitte, overfört ved Jordemödre eller Födselshjælpersker, kunde ikke paavises (Hagemann). Fra enkelte andre Steder inden Amtet opgives tilsammen 9 Tilfælde, hvoraf 3 endte dödlig. Mæslinger forekom epidemisk udbredte over næsten det hele Amt indtil Marts Maaned, da Epidemien, der tillige havde hersket flere Maaneder af det foregaaende Aar, næsten overalt ophörte. Sygdommen var især almindelig i övre Romerikes Lægedistrikt, med Undtagelse af Hurdalen, hvor den ikke forekom. I Eidsvold bevirkedes ved samme ikke faae Dödsfald blandt Börn, mindre dog paa Grund af selve den exanthematiske Sygdoms Intensitet, end de flere ved Uforsigtighed fremkaldte Eftersygdomme, Brystaffectioner, Hjernebetmndelse, Diarrhoe og gangrænöse Abscesser under Huden (Thoresen). I de övrige Prwstegjelde synes Sygdommen at have været mild og godartet. Af Skarlagensfeber nævnes 2 Tilfælde i Ullensaker. Rödlinger og Vandkopper vare meget sjeldne ; Rosen derimod noget hyppigere. Kighoste ledsagede flere Steder Almslingepidemien ; men medens denne fornenilig hjemsögte

17 16 övre Romerike, synes hin især at have været almindelig i Follo Lægedistrikt vestenfor Öieren, hvor den ogsaa vedvarede længst udover Sommeren og Hösten. Skjönt dens Character almindelig skildres som mild, döde dog enkelte Börn af Fölgesygdomme. Af Strubehoste anföres 4 Tilfælde, hvoraf 3 med dödlig Udgang; af exsudativ Svælgbetændelse kun eet. Simpel Halsbetændelse var derimod ikke saa sjelden ; 5 Læger behandlede tilsammen 36 Tilfælde. Catarrhalske Febersygdomme forekom af og til, fornemlig om Vaaren og i de 3 sidste Maaneder, til hvilke Aarstider de paa enkelte Steder antoge Character af Influenza. Betwndelsessygdomme vare temmelig almindelige i övre Romerikes samt i Aker og nedre Romerikes Lægedistrikter især i Vaarmaanederne og mod Aarets Slutning. Stærkest udtalt synes den inflammatoriske Sygdomsconstitution at have været i Eidsvold, hvor en enkelt Læge havde 55 Lungebetændelser med 4 Dödsfald og 150 acute Bronchiter under Behandling, hvoraf de fleste i Marts og April. 2 A, 3 Patienter angrebes ikke sjelden umiddelbart efter hinanden i samme Hus (Thoresen). 6 andre Læger opgive tilsammen at have behandlet 115 Lungebetændelser, hvoraf 13 endte dödlig, og 112 Tilfælde af acut Bronchit. Af acut Rheumatisme behandlede 5 Læger 24 Tilfælde, hvoraf Lægen i Eidsvold 11. Af Koldfeber nævnes 6 Tilfælde. Diarrhoe og Cholerine vare i Höstmaianederne almindelig udbredte over det hele Amt; men de enkelte Tilfælde forlöb gjerne let og hurtig, og kun fra Hurdalen og Eidsvold skildres Sygdommen som noget alvorligere, idet den medförte stort Kræftetab, langsom Reconvalescents og ikke sjelden antog en typhös Character. Dödsfald indtraf dog sjelden, og næsten kun blandt Börn og gamle Folk. 1 Tilfælde i Aker og 3 i Follo ere opförte under Benævnelsen Cholera; de helbrededes alle. (Wisbech og Schulze). Blodgang udhröd i Februar Maaned i et Par Husmandspladse i flurdalen, hvor af 5 angrebne smaae Börn 3 döde. Sygdommen greb dog ikke videre om sig; dens Aarsag formodedes at ligge i Forkjölelse og slette Næringsmidler af daarlig bjerget Korn (Glöersen). Under den stærke gastriske Sygdomsconstitution i Höstmaanederne vare blodige Udtömmelser ikke sjeldne hos Börn, og fra Höland anföres flere Tilfælde af Blodgang, der imidlertid sjelden kom under Lægebehandling. For Syphilis indlagdes paa Rigshospitalet fra Aker og nedre Romerikes Lægedistrikt 42 Individer, og fra övre Romerike 4. Distriktslægen i Follo behandlede flere secundære Tilfælde hos hjemkomne Söfolk. Naant undtages Akers Præstegjeld synes Sygdommen at være temmelig sjelden. Fnat kom enkelte Gange-- under Behandling, men i det Hele taget var saavel denne som andre Hudsygdomme meget sjeldne. Svindsot var i dette som i de foregaaende Aar meget almindelig, og især fremhæves dette fra Enebak, Aas og Krokstad, hvor derimod Kjertelsyge skal være sjelden. 7 Læger behandlede titsammen 72 Tilfælde af Svindsot, hvoraf 23 endte dödlig. Behandling med Tran og styrkende Midler omtales som god, idet den gjor Sygdommens Gang langsontnere (Schulze). Blegsot var ligeledes fremdeles hyppig. Med Cardialgi synes derimod Forholdet at være noget forskjelligt i de enkelte Egne; medens saaledes i Eidsvold over Halvparten af den voxne Befolkning siges at lide af samme, skal den i Aas og Krokstad være sjeldnere end efter Beretningerne at dämme paa de fleste andre Steder. Af Drankergalskab nævnes 5 Tilfælde fra Aker og nedre Romerike samt 1 fra övre Romerike. Fra Follo fremhæves, at den ikke var bleven bemærket uagtet den hyppige Misbrug af Spirituosa og bayersk 01. Af mærkeligere Tilfælde omtales en Abscesdannelse i Blæreregionen mellem Bughinden og Bugvæggen efter et voldsomt Stöd med Pusseankning ned i det lille Bækken og Udtömmelse igjennem en ved Kunst frembragt Aabning ved Siden af Endetarmen, hvorefter fuldstændig Helbredelse paafulgte (Jacobsen). I Höland forsögte en Mand at tage sig af Dage ved at nedsluge en toppet Theske Arsenik, hvis Virkninger dog forhindredes ved hurtig anvendt Hjælp. Vedkommende Læge gjör derfor atter, ligesom i sin Medicinalberetning

18 17 for 1854, opmærksom paa den Misbrug, man sammesteds gjor af Arsenikpræparater dels som Middel mod Tandpine og urene Saar dels som Fluegift (Hagemann). Om Veirliget beretter Distriktslægen i Follo Folgende Aaret indtraadte med temmelig streng Kulde, der dog ikke var vedvarende, men snart afløstes af et mildere China, der tildels ledsagedes af Storme. Sommeren var meget varm med afvexlende velgførende Regn, saa Jordens Afgrøde var baade god og rigelig. Aarets sidste Kvartal var efter Aarstiden usædvanlig mildt med bar Mark og tildels meget stormende Søndenvinde. Under Topographi og Levemaade anføres fra Aas og Krokstad: Climatet i disse Præstegjelde er paa Grund af deres hoie og frie Beliggenhed temmelig skarpt og blæsende, og som Følge heraf pleie inflammatoriske, rheumatiske og catarrhalske Sygdomme at være de hyppigste, hvorimod Epidemier af ethvert Slags høre til Sjeldenhederne. Paa Grund af den almindelige Velstand blandt Almuen og den dermed i Forbindelse staaende gode og kraftige Levemaade forekomme her ligeledes faae dyscrasiske eller andre Sygdomme, som fremavles ved Fattigdom og slette Fodemidler (Schulze). Mindre god synes Tilstanden at være i enkelte Dele af Aker og nedre Romerike. Armoden iblandt Husmandsclassen er ikke sjelden i hoi Grad udtalt, og den fattigere Befolknings Boliger i hy-. gitenisk Henseende meget mislige, idet Værelserne ere for smaae i Forhold til det Antal Individer, der benytte samme. Kommer dertil en ikke sjelden mærkbar Mangel paa Sands for Renlighed, maa det i det Hele ansees paafaldende, at man saa sjelden træffer epidemiske Sygdomme hos denne Del af Befolkningen (Wisbech). Misbrug af Spirituosa og bayersk 61 var fremdeles almindelig i de fleste Præstegjelde, i enkelte endog i Tiltagentle. Fattigsygepleien udførtes paa de fleste Steder af private Læger. Af Kvaksalvere omtales en Udlænding, der skjønt uden Legitimationer for sin lægevidenskabelige Dannelse antoges som Amanuensis af en autoriseret Læge, som saadan en Tid udøvede Lægepraxis og erhvervede sig et stort Ry ved sine Mirakelcure. Efterat Forhør var optaget, og Indredepartementets Betænkning indhentet, erklæredes han imidlertid uberettiget til at practisere saavel selvstændig som under Navn af en anden Læges Amanuensis (Jacobsen). Ulovlig medicinsk Praxis synes ellers at være meget sjelden. Antallet af Vaccinerede udgjorde I Soon og Helen udførtes Vaccinationen af en Privatlæge. Af medico-legale Forretninger foretoges 8, deraf 1 Obduction over et i Dølgsmaal født Barn, 2 Undersøgelser og Erklæringer om Personers Helbredstilstand og 1 i Anledning af en fnnden død Mand. Af Sindssyge anmeldtes og tilsaaes i Aker og nedre Romerike 4, der indlagdes i Gaustad Sindssygeasyl ; i øvre Romerike 10, hvoraf 5 indsendtes til Gaustad, og de øvrige forpleiedes Hjemmet med Tilskud af Amtscommunen. I det Hele forpleiedes ved Aarets Slutning 18 Sindssyge i dette Distrikt med Tilskud af Amtscomman en. I Follo Lægedistrikt vare 8 Sindssyge udsatte til Forsørgelse hos Private paa Amtscommunens Regning. Af chirurgiske Operationer omtales 2 for Ha,- reskaar, 2 Exstirpationer af Fedtsvulste og 1 af en indvoxet Stortaanegl ; flere Exarticulationer af Fingre, 1 Bugstik för Vattersot, 2 Udrivninger af Nwsepolyper. Af obstetriciske Operationer udførtes af Lægerne 7 Vendinger og 16 Tangforretninger. 1 Vending foretoges paa Grund af voldsom Blodstyrtning og efter kunstig Udvidning at Modermunden, der kun havde naaet en Solvmarks Storrelse; da Fosterhovedet under Extractionen gjorde stærk Modstand, perforeredes dette; Konen døde 2 Timer efter Forløsningen (Thoresen). 1 Vending ved Tværleie efter forudgaaende Exvisceration af Fosterets Bryst og Underliv ; Konen, der kom sig, havde været syg i 3 Døgn, og hendes Kræfter vare stærkt medtagne; Fosteret var dødt og dybt nedtrykket i Bækkenet (Schulze). 3 Tangforretnin. ger foretoges paa Grund af Ecclampsi, 1 ved Ansigtsleie, 1 ved fremfalden Navlesnor, de fleste paa 3

19 18 Grund af Vemangel, Atkræftelse eller Bækken-. sna3verhed. 2 Koner døde uforloste. Hos den ene var Ruptura uteri indtraadt for Lægens Ankomst. Fosteret sögtes extraheret ved Tang, men da dette ikke lykkedes, og Moderens Kræfter hurtig aftog, afstod man fra videre Forsøg paa at forlose hende. Døden indtraadte 17 Timer efter Bristningen, og strax efter de sidste Hjerteslag foretoges Bugsnit for muligen at redde Fosteret, hvis Foetalpuls havde været horbar et Par Timer forud; Livet var dog udslukket (Thoresen). Den anden, hos hvem der ved Obductionen fandtes et noget forsnævret og stærkt inclineret Bækken, søgtes forløst først ved Tang, og da dette ikke lykkedes, og Fosterhovedet, selv efterat det var perforeret, ikke lod sig extrahere, ved Vending. Under disse Forsøg forværredes imidlertid Konens Tilstand hurtig og i den Grad, at et Par andre tilkaldte Læger ansaae det rigtigst, at afstaae fra videre Forsøg. Hun døde omtrent 5 Timer senere (Holmboe). Antallet af Döde paa Barselseng var i Aker og nedre Romerike 14. For Amtets to andre Lægedistrikter er det ikke opgivet. Döde Born under 1 kars Alder findes ikke opfört for noget Distrikt. Antallet af Dödfödte og inden 24 Timer efter Födselen döde Börn belöb sig til 166. Af Sygehuse fandtes inden dette Amt, som. forhen, Gaustad Sindssygeasyl og Sindssygeindretningen for Kvinder i Oslo Hospital. I Akers Arrest behandledes 10 Patienter med 131 Forpleiningsdage, Middeltid 13 Dage; Udgiften til Medicin var 22 3/0 Ski. for hver Syg. Apotheket i Dröbak fandtes ved Visitationen forsynet med en tilstrækkelig Mængde Medicin af god Kvalitet. Det nye oprettede Apothek i Christianias Forstad, Grönland, aabnedes i de sidste Dage af Aaret, efler at være ved Visitationen befundet hensigtsmæssig indrettet og tilstrækkelig forsynet med Medicin. Badeindretninger: Eidsvoldbadet, der i havde været ude af Virksomhed af Mangel paa Mineralvand, blev dette Aar atter taget i Brug, efter at hin Mangel var hævet. Flere Forbedringer vare foretagne, et nyt Badehus for Mineralbad opfört og Antallet af Badeværelser foröget. Det besögtes af 87 Syge, de fleste lidende af Blegsot og nervös Svækkelse. Flere private Badebuse findes langs Sökysten og i Dröbak, hvor flere Familier især fra Christiania opholdt sig i Löbet af Sommeren for at bade. Medicinalpersonalet bestod af: 1. Aker og nedre Romerikes Distrikt: 9 Læger, hvoraf 3 ansatte ved Gaustad Sindssygeasyl. 7 vare bosatte i Aker, 1 i Bærum og 1 i Skedsmo. 7 ansatte Jordemödre, 12 Hjælpevaccinatörer. 2. Övre Romerikes Distrikt: 7 Læger, hvoraf to i Ullensaker, to i Eidsvold, en i Hurdalen, en i Næs og en i Urskog, 11 Jordemödre, hvoraf 9 fast ansatte, 13 Hjælpevaccinatörer. 3. Follo Distrikt: 6 Læger, hvoraf to i Dröbak, en i Soon, en i Aas, en i Vestby og en i Höland. 7 Jordemödre og 7 Hjælpevaccinatörer. III. Smaalenenes Amt. Sundhedstilstanden var i det Hele taget god, og alene fra den östligere Del af Rakkestad La3- gedistrikt skildres den som mindre tilfredsstillende. Flere Sygdomme optraadte vistnok epidemisk, m -en forlöb gjerne overalt mildt; de vigtigste vare Koldfeber, Skarlagensfeber, Influenza og gastriske Forstyrrelser. Dödligheden var omtrent 5,2 pct. under Middeldödligheden i Femaaret ; Antallet af samtlige Dödsfald udgjorde Sygdomsconstitutionen var lidet udpræget; den characteriseres som catarrhalsk ved Aarets Begyndelse og udover Vaaren, da den efterhaanden tabte sin Character som saadan og blev indifferent. I August og September var den gastriske Sygdomsconstitution forherskende, men svandt hurtig i October, da den catarrhalske paany indtraadte og vedvarede til Aarets Slutning. Nervefeber opnaaede dette A ar nagen större Udbredning alene i en Del af Rakkestad Distrikt, fornemlig i PrEestegjeldene Thrögstad, Eidsberg, Spydeberg, Skipthvet og Svindals Sogn, hvor tre Læger behandlede tilsammen 70 TOalde, af hvilke

20 19 9 endte dödlig. Paa alle andre Steder inden Amtet optraadte den enten kun sporadisk eller i ganske srnaae Epidemier, indskrænkede til en enkelt eller et Par Gaarde, saaledes i Haaböl, Rygge og Bergs Prcestegjelde. I det Hele opregnes 129 Tilfælde, hvoraf en stor Del alene med typhoid Character; 13 endte dödlig. De fleste indtraf i Löbet af Vaaren og Sommeren samt i Maanederne November og December. Barselfeber forekom kun ganske enkeltvis ; 3 opgives döde af samme. Vandkopper og Rödlinger vare ligeledes sjeldne og omtales kun fra Rakkestad Distrikt. Skarlagensfeber herskede ogsaa i dette ligesom i de 3 nærmest foregaaende Aar epidemisk i en stor Del af Amtet, især Landdistrikterne paa begge Sider af Glommen. Moss med nærmest tilstödend.e Præstegjelde Rygge, Vaaler og Haa- I ol paa den ene Kant og Frederikshald med sit Opland paa den anden synes derimod at have været mere forskaanede. Sygdommen var som oftest ondartet, med heftige Halsaffectioner, suppurerende Kjertelhævelser og hydropiske Eftersygdomme. Dens hyppigste Forekomst indtraf for Frederikstad med Omegn, Sarpsborg og Raade Vaarmaanederne og Sommerens Löb, medens den i Amtets nordligere Egne, Eidsberg, Svindal, Skipthvet, Spydeberg, Askim og Thrögstad naaede sin störste Udbredning om Hösten. Af 3 Læger behandledes her 129 Individer, hvoraf 27 döde. Fra Frederikshald omtales enkelte Tilfælde i Januar, hvorefter intet viste sig för i November, da der atter indtraf 5 i et Hus. 34 Börn opgives i det Hele som döde af Skarlagensfeber, men Antallet var i Virkeligheden ikke lidet större. NMSlinger vedvarede i det förste Halvaar som Fortsættelse af Epidemien i det foregaaende Aar. Sygdommen var mild, af ringe Betydning og ophörte efterhaanden udover Vaaren. I Raade Prmstegjeld optraadte den dog paany i Löbet af Sommeren. Kighoste forekom epidemisk i Haaböl, Sarpsborg med Omegn og paa Hvalöerne. Paa sidstnævnte Sted begyndte den om Vaaren og vedvarede til Aarets Slutning. Nærmest for denne Sygdoms Skyld blev Iivalöernes ny oprettede Distriktslægeembede strax besat med en i Embedet Constitueret, der dog ved sin Ankomst til Stedet i Begyndelsen af September fandt, at Sygdommen vel var meget almindelig, men uden ondartet Character og allerede i Aftagende. Strubehoste var meget sjelden, og kun 2 Börn opgives som döde af samme. Diphtheritisk Svælgbetændelse viste sig derimod oftere især i Rakkestad Distrikt, hvor 2 Læger behandlede 33 Tilfælde; i Frederikstad og Frederikshald forefaldt dernæst de fleste. 6 Börn skulle være döde af denne Sygdom. Catarrhalske Sygdomme vare af alle de hyppigst forekommende saavel ved Aarets Begyndelse og udover Vaaren, som mod dets Udgang, da de i November og December optraadte som en udbredt Influenzaepidemi, der dog skildres som mild i sit Forlöb. Bronchiter, Halsbetændelser, nervöse og rheumatiske Smerter vare ligeledes til de nævnte Aarstider mere end almindeligt hyppige. Lungebetændelse forekom oftere om Vaaren og senhöstes i November og December. 8 Læger behandlede tilsammen 210 Tilfælde, hvoraf 20 döde ; 2 andre Læger opgive kun Antallet paa de Döde, der belöb sig til 8. De fleste Tilfælde synes at være forefaldne i Frederikstad og paa Frederikshald, hvor en enkelt Læge havde 89 under Behandling (Zimmer). Acut Rheumatisme omtales kun sjelden ; som chronisk sees den derimod hyppig at være bleven Gjenstand for Lægebehandling. Koldfeber, der siden Hösten 1854 aarlig har hjemsögt den Del af Kirkeöen i Hvalöernes Præstegjeld, som nærmest omgiver den saakaldte Arekile, udeblev heller ikke dette Aar. I de sidste Dage af August og Begyndelsen af September angrebes 42 Individer, som derhos alle paa 7 nær fik Tilbagefald 1 eller flere Gange. Med Hensyn til Sygdommens Optræden og Forlöb, Behandlingens Resultater o. s. v. henvises iövrigt til det Uddrag af constitueret Distriktslæge Lunds Indberetning, som findes gjengivet under Anhang I. Koldfeber skal efter ældre Folks Beretning ogsaa. i 1808 og 9 samt 1812, 13 og 14 have hersket paa Kirkeöen, uden dog paa Meget nær at have 3*

Beretning. am Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene. Norge i 1854.

Beretning. am Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene. Norge i 1854. Beretning am Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene Norge i 1854. Sundhedstilstanden har saagodtsom over det hele Rige været meget god i Aaret 1854. Naar undtages de langs Rigets hele vestlige Kyststrækning

Læs mere

Sundhedstilstanden i Norge

Sundhedstilstanden i Norge Reretning om Sundhedstilstanden i Norge i Aaret 1845. (Efter Medicinalbureanets Referatprotokol for Aaret 1.847). Separataftryk. Christiania. Det Ste enske Bogtrykkeri. 1887. Medicinalberetning for Aaret

Læs mere

Beretning. om Sundhedstilstanden og Medicinalforhekleie Norge i 1855.

Beretning. om Sundhedstilstanden og Medicinalforhekleie Norge i 1855. Beretning om Sundhedstilstanden og Medicinalforhekleie Norge i 1855. Sdlidlialtilstandeli maa i dette Aar ansees for at have været i det' hele taget god; den angives endogsaa fra de fleste Amter som st6rde1es

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

NUM WO- 111101111111E1

NUM WO- 111101111111E1 C. No. 0. KOMMUNALE FORIIOLDE NUM WO 0E AARET. UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR HT INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI. 7. Til den Kongelige Norske Regjerings Departement for det Indre. Som

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række.

Norges officielle Statistik, Tredie Række. Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisieme série.) No. -85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 88-0 Juni 889, S. -7. 86-46

Læs mere

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE TIDSSKRIFT FOH LANDØKONOMI UDGIVET AF DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB REDlGlmET AF H. HERTEL 1907 KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE (AXEL SJMMELKIÆR) 1907 455 Planteavlen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den

Læs mere

NORGES SPARERANKER TABELLER NORGES OFFICIELLE STATISTIK. I AARET 1902. Fjerde Række Nr. 71. DET STATISTISKE CENTRALBUREAU.

NORGES SPARERANKER TABELLER NORGES OFFICIELLE STATISTIK. I AARET 1902. Fjerde Række Nr. 71. DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Fjerde Række 71. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES SPARERANKER I AARET 1902. (Statistique des caisses d'épargne pour l'année 1902.) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA.

Læs mere

Instrux. for. samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ----------------------------------------------------------

Instrux. for. samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ---------------------------------------------------------- Instrux for samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ---------------------------------------------------------- 1. Naar en Kvinde paa lovlig Maade har erholdt Lærebrev som Jordemoder og har aflagt den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

NORGES KOMMUNALE FINANTSER t

NORGES KOMMUNALE FINANTSER t STATISTIK OVER NORGES KOMMUNALE FINANTSER t I ADRET 1877, UDGIVET AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU KRISTIANIA. TRYST I RINGVOLDS BOGTRYKKERI. 1881. Indhold. Table des matières. Side. Pages. V Indledning

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Raaberg Forhandlingsprotokol 1850

Raaberg Forhandlingsprotokol 1850 Raaberg Forhandlingsprotokol 1850 Aar 1850 den 2 Marts blev afholdt et Sogneforstanderskabsmøde i Raaberg Præstegaard, hvortil alle Sogneforstanderne gave Møde. Fattig Skole og Communal Regnskaberne for

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

C. No. 1. TABELLER VEDKOMMENDE I AARET 1868. IIDGI\'I^E DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTAY%KERI. DECEMBER 1870.

C. No. 1. TABELLER VEDKOMMENDE I AARET 1868. IIDGI\'I^E DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTAY%KERI. DECEMBER 1870. C. No.. TABELLER VEDKOMMENDE I AARET. IIDGI\'I^E AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTAY%KERI. DECEMBER 0. Til den kongelige Norske Regjerings Departement for det Indre.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

19. Om Kreaturenes Røgt

19. Om Kreaturenes Røgt 19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

NORGES OFFICIELLE STATISTIK, V. 4. 3 December 1900. Hovedoversigt. (Recensement du 3 Décembre 1900: Aperçu général) Udgivet af

NORGES OFFICIELLE STATISTIK, V. 4. 3 December 1900. Hovedoversigt. (Recensement du 3 Décembre 1900: Aperçu général) Udgivet af NORGES OFFICIELLE STATISTIK, V. 4. 3 December 900. Folketællingen i Kong Hovedoversigt. (Recensement du 3 Décembre 900: Aperçu général) Udgivet af Det statistiske Centralbureau. ' > * Kristiania. I Kommission

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954)

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954) Politiets procedure i København, når en kvinde mistænkes for at leve af at prostituere sig. Københavns Politi Hovedstationens 3die Afdeling d. 29. Juli 1898 En Advarsel af Frederiksberg Politi Oktober

Læs mere

Ark No 104/1893. Vaskeribygning m.v. til Sygehuset ved Vejle.

Ark No 104/1893. Vaskeribygning m.v. til Sygehuset ved Vejle. Vaskeribygning m.v. til Sygehuset ved Vejle. Afskrift Genpart. Det Kgl. Sundhedskollegium. Kjøbenhavn den 8 September 1888. Ved at tilbagesende det med det høje Indenrigsministeriums Skrivelse af 28 Juni

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

JORDAFGIFTSFONDETS OVERSIGT AARET 1876. INDTÆGTER OG UDGIFTER. DEPARTEMENTET FOR KIRKE- Off IINDERVISNINGSTESENET. 1877. U D GIVEN AF CH RISTIANIA.

JORDAFGIFTSFONDETS OVERSIGT AARET 1876. INDTÆGTER OG UDGIFTER. DEPARTEMENTET FOR KIRKE- Off IINDERVISNINGSTESENET. 1877. U D GIVEN AF CH RISTIANIA. 7. OVERSIGT OVER JORDAFGIFTSFONDETS INDTÆGTER OG UDGIFTER AARET 876. U D GIVEN AF DEPARTEMENTET FOR KIRKE- Off IINDERVISNINGSTESENET. CH RISTIANIA. YKT I H. IONSBERGS 0GTRYK KER. 877. Reo.ister. Pqg I.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Rigsforsikringens industristatistik og fabrikinspektorernes

Rigsforsikringens industristatistik og fabrikinspektorernes al Særtryk af t Statsøkonomisk tidsskrift» for 1905. Rigsforsikringens industristatistik og fabrikinspektorernes aarsberetninger. Af A. N. Kiær. Efterat der, som fortsættelse af de om fabrikdriften i de

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

SELVMORD I NORGE STATISTISKE OPLYSNINGER 1826 1880. KRISTIANIA. BOYE STROM. 1883. ON! A. NV. BRØGGERS BOGTRYKKERI. VED

SELVMORD I NORGE STATISTISKE OPLYSNINGER 1826 1880. KRISTIANIA. BOYE STROM. 1883. ON! A. NV. BRØGGERS BOGTRYKKERI. VED STATISTISKE OPLYSNINGER ON! SELVMORD I NORGE 1826 1880. VED BOYE STROM. Særskilt Aftryk af -Meddelelser fra det statistiske Centralbureati', Iste Bind.) KRISTIANIA. A. NV. BRØGGERS BOGTRYKKERI. 1883. STATISTISKE

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Kilde: Indberetninger fra Norderøe Syssel i henhold til Amtsordre af 23. November 1830. Udstedt af Amtmand F. Tillisch.

Kilde: Indberetninger fra Norderøe Syssel i henhold til Amtsordre af 23. November 1830. Udstedt af Amtmand F. Tillisch. Rolf Guttesen:Vejret på Norderøerne 1830-1903. Uddrag af Indberetninger om vejrlig, fårs og køers trivsel, væksten af græs, korn og kartofler. Kilde: Indberetninger fra Norderøe Syssel i henhold til Amtsordre

Læs mere

FATTIGSTATISTIK FOR 1869

FATTIGSTATISTIK FOR 1869 A. lao.. FATTIGSTATISTIK FOR UDGIVEN AF DEPARTEMENTET FOR KIRKE- OG UNDERVISNINGSVÆSENET. KRISTIANIA - B. M. BENTZEN.. RfJSUMPJ. La présente statistique contient: 0 TABLEAU de tous les pauvres assistés

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32.

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. 15. Mai 1875. Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. Vi Christian den 9de osv. G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: 1. Forpligtelsen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik.

Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik. NORGES OFFICIELLE STATISTIK. UDGIVEN I AARET 882. NY RÆKKE. C. No.. Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik. Indledning til Tabeller indeholdende Resultaterne af Folketællingen i Norge i Januar 876. Udgivet

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième séries)

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième séries) Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième séries) No. -85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 88-30 Juni 889, S. -7. -

Læs mere

DE FASTE EIENDOMME TABELLER. C. No. 11. ARENE 1866-70. DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. VEDKOMMENDE UDGIVNE AF

DE FASTE EIENDOMME TABELLER. C. No. 11. ARENE 1866-70. DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. VEDKOMMENDE UDGIVNE AF C. No.. TABELLER VEDKOMMENDE DE FASTE EIENDOMME I ARENE 8660. UDGIVNE AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I RINGVOLDS BOGTRYKKER I. 8. De Oplysninger der findes samlede i nærværende Hefte

Læs mere

NORGE SK IBSFART TABELLER DEPARTEMENTET F OR DET INDRE. C. No. 3c. I AARET 1871. CHRISTIANIA. 1873. UDGIVNE AF TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI.

NORGE SK IBSFART TABELLER DEPARTEMENTET F OR DET INDRE. C. No. 3c. I AARET 1871. CHRISTIANIA. 1873. UDGIVNE AF TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI. C. No. c. TABELLER VEDKOMMENDE NORGE SK IBSFART I AARET. UDGIVNE AF DEPARTEMENTET F OR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI.. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet beskjæftigede i regnet

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Deliberatjons Protokoll for Drammens Bye 5 A

Deliberatjons Protokoll for Drammens Bye 5 A Deliberatjons Protokoll for Drammens Bye 5 A Til Oplysning om hvorledes Norge er bleven adskildt fra Danemark, förstnævnte Riges Bestyrelse, overtaget af dets Statholder den danske Prinds Christian Frederik,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

No. 4. Fy 1 BERETNING 1860. UDGIVEN AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI 1863.

No. 4. Fy 1 BERETNING 1860. UDGIVEN AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI 1863. Fy C. No.. BERETNING OM SUNDHEDSTILS 860. UDGIVEN AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI 86. BI In dk old. I, Beretnng om Sundhedstlstanden og Medcnalfbrholdene

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen. Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn,

( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen. Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn, ( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen Datter af Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn, er født paa Staaby Mark d. 25 Oktober 1895, er døbt i N.Broby

Læs mere

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. 30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. 66 Aar 1856 den 18de Juni blev under de almindelige Omtaxationsforretninger afholdt en saadan Forretning paa Handelsstedet Lyngseidet over Handelsmand

Læs mere

Ark No h/1887. Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget

Ark No h/1887. Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget Ark No h/1887 Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget et Barn i Byens Skole for Realafdelingen (:den saakaldte Borgerskole :) kostede

Læs mere

17- Norges officielle Statistik, Tredie Række,

17- Norges officielle Statistik, Tredie Række, Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. 85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik in. v. 880 Juni 889, S. 7. 86. Strafarbeidsanstalter

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

Rigets Strafarbeidsanstalter

Rigets Strafarbeidsanstalter NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No. 8. Beretning om Rigets Strafarbeidsanstalter for Aaret ste Juli l88 til 0te Juni 88. Udgiven af Justits-Departementet. CHRISTIANIA. I Kommission hoe H. Aschehoug

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

SKOLEVÆSENETS TILSTAND

SKOLEVÆSENETS TILSTAND A No BERETNING OM SKOLEVÆSENETS TILSTAND KONGERIGET NORGES LANDDISTRIKT FOR AARET 8, UDGIVEN AF DEPARTEMENTET FOR KIRKE OG UNDER VISNINGSVÆSENET CHRISTIANIA TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI 8 Indhold Pag

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Uddrag af Det kongelige Sundhedskollegiums Aarsberetning for 1853

Uddrag af Det kongelige Sundhedskollegiums Aarsberetning for 1853 Uddrag af Det kongelige Sundhedskollegiums Aarsberetning for 1853 Cholera-Epidemien i Kongeriget Danmark i 1853, efter de til Sundhedskollegiet indsendte Lægeberetninger Aalborg Physikat (uddrag) I dette

Læs mere

Uddrag. Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger.

Uddrag. Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger. ( morfars skudsmålsbog 1906 ) Johannes Martin Jensen, født i Jordløse Sogn 1892, 25 Oktober døbt i Jordløse Sogn 1892, 4 December er konfirmeret i Jordløsr Kirke d. 30 September 1906 Jordløse d. 1 Oktober

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

A. ang. Fuldbyrdelsen af Strafarbeide i Fællesskab. (Justitsministeriet).

A. ang. Fuldbyrdelsen af Strafarbeide i Fællesskab. (Justitsministeriet). 13. februar 1873. A. ang. Fuldbyrdelsen af Strafarbeide i Fællesskab. (Justitsministeriet). Vi Christian den Niende osv., G. v.: Efterat der af Vor Justitsminister er blevet Os forelagt allerunderdanigst

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Læserbrevsfejden 1899

Læserbrevsfejden 1899 Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere