SYGEEKSAMEN 2003/2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYGEEKSAMEN 2003/2004"

Transkript

1 SYGEEKSAMEN 2003/2004 BAKTERIOLOGI Urogenitale infektioner 1. En 29 årig pige opsøger sin praktiserende læge på grund af purulent sekretion fra vagina. Gynækologisk undersøgelse viser, at hun har en cervicit. Der dyrkes fra urethra, cervix og svælg. I alle prøver dyrkes gonokokker a. Beskriv det karakteristiske mikroskopiske billede af såvel celler som bakterier i et Gram-farvet præparat af cervix sekret fra denne patient b. Diskuter om resistensbestemmelse er nødvendig ved behandling af gonoré c. Hvad bør man foretage sig med henblik på at hindre yderligere udbredelse af smitten? 2. En 23-årig mand opsøger sin praktiserende læge på grund af udflod fra urethra. Der påvises Chlamydia trachomatis fra sekret fra urethra a. Angiv vækstcyklus - herunder hvilken form, der er infektiv af C. trachomatis b. Hvorledes dyrkes C. trachomatis i laboratoriet? c. Nævn to andre laboratoriemetoder til diagnostik af C. trachomatis 1

2 d. Angiv den hyppigste komplikation til urethritis med C. trachomatis hos mænd e. Angiv en af de hyppigste komplikation til cervicitis med C. trachomatis hos kvinder f. Angiv et antibiotikum man kan behandle patientens C. trachomatis urethrit med g. Hvad bør man foretage sig med henblik på at hindre yderligere udbredelse af smitten? 3. En 19-årig kvinde henvender sig hos sin praktiserende læge på grund af svien ved vandladningen (dysuri) og hyppig vandladning (pollakisuri). Egen læge dyrker urinen på en uricult a Beskriv hvordan man foretager dyrkning på en uricult, og hvordan man konstaterer, at der er significant bakteriuri dvs bakterier/ml urin b. Angiv navnet på den bakterie der hyppigst giver urinvejsinfektion hos patienter i almen praksis c. Diskuter, hvorfor kvinder hyppigere får urinvejsinfektion end mænd d. Angiv hvilke bestanddele hos Gram negative bakterier der kan få bakterierne til at adhærere til slimhinden i urinvejene 2

3 4. En 45-årig kvinde indlægges med smerter i højre lænd. Patienten er højfebril. Der dyrkes fra blod og urin. Fra begge prøver dyrkes Escherichia coli a. Hvad er diagnosen? b. Beskriv og begrund den korrekte metode til urinprøveopsamling og forsendelse til det klinisk mikrobiologiske laboratorium på hospitalet c. Angiv den patogene faktor hos Gram-negative stave som giver anledning til septisk shock d. Diskuter hvilken gruppe antibiotika, du vil behandle patienten med 5. En 40-årig mand indlægges med et sår i genitalregionen, som man mistænker for at være en chanker (syfilis i primærstadiet) a. Angiv hvilken mikroskopisk teknik der anvendes til påvisning af Treponema pallidum i sekret fra chankeren b. Angiv størrelse og morfologi af Treponema pallidum c. Nævn to alvorlige kroniske følgelæsioner som kan optræde ved sygdommen, samt i hvilket stadium de ses

4 VIROLOGI Virusarter der kan give føtale kongenitte eller neonatale infektioner 1. a. Infektion med rubellavirus, herpes simplex virus, cytomegalovirus, coxsackie-b virus, HIV-1, hepatitis B virus og parvovirus kan angribe fosteret og/eller det nyfødte barn. Anfør for hver af arterne nukleinsyretype (RNA/DNA) b. Anfør for hvilke virusarter den transplacentære smittevej er den vigtigste c. Hvilke af de nævnte virusarter smitter overvejende under selve fødslen? d. Anfør 3 smitteveje fra mor til barn for HIV-1 2. a. Hvornår i graviditeten er risikoen størst for alvorlige fosterskader som følge af en maternel rubella infektion? b. Anfør 3 organskader som kan ses ved kongenit (medfødt) rubella c. Beskriv kort patogenesen ved kongenit rubella d. Hvilken laboratorieundersøgelse foretager man ved mistanke om rubellavirus infektion hos en gravid? 4

5 3. a. Risiko for overførsel af hepatitis-b virus infektion fra mor til barn kan variere afhængigt af moderens bærertilstand. Hvilket virusantigen indicerer den højeste risiko for overførsel af smitte og hvor stor er risikoen (angivet i %)? b. Hvilke immunprofylaktiske tiltag anvender man for at forhindre smitte af børn født af mødre med kronisk hepatitis-b infektion? c. Hvornår skal ovenstående (3b) behandling påbegyndes? d. Anfør en patientgruppe, en personalegruppe og en befolkningsgruppe, som bør tilbydes hepatitis-b vaccination 4. Anfør 3 eksempler på organskader som kan ses ved kongenit CMV infektion 5. Hvilken konsekvens kan parvovirus B 19 infektion få for fostret? 6. Anfør den vigtigste kemoterapi ved alvorlig herpes simplex virusbetinget sygdom og beskriv kort det pågældende stofs virkningsmekanisme

6 IMMUNOLOGI Immunologisk betinget vævsskade/hypersensibilitet 1. En patient, som er i et diagnostisk undersøgelsesforløb på RH's allergiklinik, besøger et privat hjem, hvor der holdes katte. Ca. 1/2 time efter ankomsten udvikler patienten åndedrætsbesvær med pibende, ekspiratorisk dyspnø a. Hvilken sygdom er der sandsynligvis udviklet hos patienten? b. Hvilken immunologisk reaktionstype er der tale om? c. Beskriv kort patogenesen ved den opståede sygdom (herunder de vigtigste involverede - og producerede mediatorer og deres patofysiologiske rolle) d. Hvilke andre sygdomsbilleder med baggrund i den samme reaktionstype møder man i klinikken? Nævn mindst 3 e. Nævn 5 forskellige allergener, der hyppigt giver anledning til sygdomme, der involverer den samme reaktionstype f. Angiv 2 tests, der foretages direkte på patienten, og som er vigtige i den diagnostiske udredning 6

7 g. Angiv 3 diagnostiske tests, som er vigtige ved denne reaktionstype, og som udføres i laboratoriet h. Angiv mulighederne for medikamentel behandling af patienten i. Gør rede for en immunologisk specifik profylakse/behandling, der ofte anvendes ved sygdomme, der har den patogenetiske baggrund i den samme immunologiske reaktionstype - og forklar den sandsynlige virkningsmekanisme 2. Patienter, der er overfølsomme for penicillin kan udvikle hæmolytisk anæmi i forbindelse med behandling med dette antibiotikum a. Hvilken immunologisk reaktionstype er der tale om? b. Gør kort rede for patogenesen ved sygdommen c. Angiv en autoimmun sygdom, der har den patogenetiske baggrund i det samme immunologiske reaktionstype 3. En landmand har dueavl som hobby. En morgen går han som sædvanligt ud i dueslaget, men min. efter får han influenzalignende symptomer, smerter i muskler og led samt stærk åndenød. På grund af det sidstnævnte symptom indlægges han mistænkt for immunologisk sygdom 7

8 a. Hvad er med stor sandsynlighed diagnosen? b. Hvilken immunologisk reaktionstype ligger til grund for sygdommen? c. Gør rede for patogenesen ved denne immunologiske reaktionstype d. Hvilket andet organ er ofte kritisk involveret i denne type af immunologiske reaktioner? e. Nævn 3 infektionssygdomme, som i efterforløbet ofte giver anledning til immunologiske komplikationer med baggrund i denne reaktionstype f. Nævn 2 autoimmune sygdomme, hvis patogenese involverer en immunologisk reaktion af denne type og anfør de ansvarlige antigener

9 KLINISK IMMUNOLOGI 1. Redegør kort for GvH reaktionen 2. Anfør de biologiske funktioner for: a. HLA Klasse I molekyler b. HLA Klasse II molekyler c. Nævn 3 eksempler på HLA Klasse III molekyler 3. a. Angiv hvilke obligatoriske screeninger der udføres på donorblod i Danmark for at forebygge smitte ved transfusion b. Hvilke forholdsregler tages yderligere for at forhindre smitte? c. Kan de iagttagne forholdsregler sikre 100% mod smitte med blodkomponenter? Begrund svaret 9

10 4. En patient har fået ordineret 1 portion SAGM erytrocytsuspension. Hvilke analyser skal der foreligge på patienten før transfusion kan iværksættes 5. Hvilke sikkerhedsregler skal iagttages ved udtagning af blodprøver til de under spørgsmål 4. omhandlede analyser

11 PARASITOLOGI 1. Amøbiasis a. Er en person med akut amøbedysenteri smittefarlig? Begrund svaret b. Angiv de to forskellige manifestationer i tarmen af amøbiasis 2. Leishmania donovani er årsag til kala-azar a. Hvor er parasitterne typisk lokaliseret i inficerede mennesker? b. Angiv parasitternes karakteristiske morfologi c. Anfør smitteveje og smittekilder d. Anfør to andre karakteristiske kliniske former for leishmaniasis 3. Cryptosporidium parvum er en livsfarlig parasit for HIV/AIDS patienter a. Anfør parasitternes lokalisation i inficerede mennesker b. Redegør kort for parasitternes udviklingscyklus 11

12 4. En 58-årig HIV/AIDS positiv i behandling med Bactrim indlægges højfebril og let nakkestiv. CSF har let forhøjet protein, ingen leukocytter og normal glucose. CT viser intet abnormt. I serum påvises anti-toxoplasma IgG (titer 1:8), men intet IgM. På mistanke om toxoplasma encephalitis, udføres der post mortem mikroskopi af storhjerne, lillehjerne og hjernestamme for at bekræfte mistanken a. Angiv herunder, det/de stadie/r, der vil kunne påvises ved hjernemikroskopi, hvis det drejer sig om T. gondii encephalitis b. Anfør i store træk udviklingscyklus af Toxoplasma gondii (schizogoni og gametogoni/sporogoni) i mennesker og i katte 5. Anfør smittekilder og smitteveje for Toxoplasma gondii

13 ORDINÆR EKSAMEN VINTER 2003/2004 (med svar) BAKTERIOLOGI Infektioner hos immundefekte patienter 1. Patienter med agammaglobulinæmi har øget forekomst af alvorlige systemiske infektioner med Streptococcus pneumoniae a. Angiv Streptococcus pneumoniae's størrelse, form, lejring og Gram-farvbarhed Svar: Gram positive diplokokker ( µm) typisk i par, end-to-end b. Hvilket antibiotikum vil du anvende ved septikæmi med S. pneumoniae? Svar: Penicillin G c. Er der grund til at foretage resistensbestemmelse af S. pneumoniae overfor dette antibiotikum? Begrund svaret Svar: De fleste S.pneumoniae i Danmark er følsomme overfor penicillin G men der findes resistente pneumokokker. Derfor kan der anbefales en resistensbestemmelse 2. Personer med defekter i komplementsystemet har øget risiko for at få infektioner med Neisseria meningitidis a. Angiv Neisseria meningitidis størrelse, form, lejring og Gram-farvbarhed Svar: 1 my store, nyreformede diplokokker, Gram-negative b. Angiv en alvorlig sygdom forårsaget af N. meningitidis Svar: Meningitis c. Diskuter om det er muligt at vaccinere mod infektion med N. meningitidis Svar :Det er muligt at vaccinere mod gruppe A, C, W135 og Y. Ingen vaccine mod gruppe B 1

14 3. Patienter, der lider af T-hjælpercelle defekt (f.eks. AIDS patienter), har øget risiko for infektion med mycobakterier bl.a. Mycobacterium tuberculosis a. Angiv navnet på en anden mycobakterie, som patienter med T-hjælpercelle defekt ofte inficeres med Svar: Mycobacterium avium ( eventuelt MAI-komplexet) b. Angiv M. tuberculosis' størrelse, form og farvbarhed Svar: Stavformede bakterier, 0,6 x 4-6µm, Gram positive syre og alkohol faste c. Angiv navnet på den farvemetode, der anvendes rutinemæssigt til at påvise M. tuberculosis ved mikroskopi af prøvemateriale fra patienter Svar: Ziehl-Neelsen farvningen d. Hvilken farve får M. tuberculosis ved denne metode? Svar: Rød e. Angiv hvad tuberkelbakteriens specielle farvbarhed skyldes Svar: Den specielle cellevæg med et stort indhold af voksarter som modstår kraftigere affarvningsprocedurer end andre bakterier 4. Hvor lang tid går der omtrent, fra man har indsendt prøvemateriale til det mikrobiologiske laboratorium, til man kan forvente svar på, om der er fundet M. tuberculosis i materialet ved dyrkning? Svar: 4-6 uger 5. a. Angiv og beskriv en immunologisk metode (in vivo reaktion) til at diagnosticere tuberkulose hos mennesker Svar: Mantoux reaktionen ( tuberkulin testen). Mycobakterielle antigener (PPD: purified protein derivative) er administreret intracutant og den kutane reaktion læses efter timer. Positiv Mantoux: induration og rødme påviser tilstedværelsen af reaktive T-celler, dvs. infektion 2

15 b. Angiv en tilstand, der kan medføre, at metoden kan give et positivt udfald hos en patient der ikke har aktiv tuberkulose, og en tilstand, der kan medføre et falsk negativt udfald Svar: 1) en vaccineret person og 2) en patient i aktiv TB 6. Angiv den hyppigste smittekilde og smittevej for M. tuberculosis Svar: Smittekilde for M. tuberculosis: patienter med åben tuberkulose Smittevej: dråbeinfektion 7. Beskriv de to forskellige infektionsforløb for lungetuberkulose der kan optræde hos en person, som for første gang er blevet smittet med tuberkelbakterier Svar: Lokal eller miliær spredning: Primær infektion: patientens immunforsvar kan som regel lokalisere infektionen i lungen. Miliær spredning: når værten ikke kan klare primærinfektionen ( AIDS patienter) 8. Giv et forslag til en kemoterapeutisk behandling af tuberkulose (forårsaget af M. tuberculosis) og anfør den omtrentlige varighed af behandlingen Svar: Kombinationsbehandling med isoniazid, rifampicin, pyrazinamid, ethambutol i 3 måneder efterfulgt af isoniazid og rifampicin i 3 måneder 9. Patienter med neutropeni (nedsat mængde af polymorfkærnede granulocytter) som led i cytostatisk behandling af f.eks. leukæmi, er særligt udsatte for at få septikæmi med Gramnegative stavbakterier som f.eks. Pseudomonas aeruginosa a. Angiv en sandsynlig indgangsport for P. aeruginosa septikæmi hos disse patienter Svar: Efter kolonisering af patienternes mund eller tarm b. Angiv P. aeruginosa's størrelse, form og Gram-farvbarhed Svar: Gram-negativ stav, 0, µm 3

16 c. Hvor lang tid går der omtrent, fra man har indsendt prøvemateriale til det mikrobiologiske laboratorium, til man kan forvente svar på, om der blev fundet P. aeruginosa i en bloddyrkning? Svar: Mindst 24 timer og op til 7 dage d. Hvilke antibiotika vil du anvende ved septikæmi med P. aeruginosa hos patienter med neutropeni? Begrund svaret Svar: Kombinationsbehandling : et β-laktam antibiotikum og et aminoglycosid. De to grupper antibiotika har forskellig virkningsmekanisme og kombinationsbehandlingen virker synergistisk

17 VIROLOGI Virusinfektioner hos immunsupprimerede patienter 1. En 59-årig hjertetransplanteret patient indlægges efter en uge med tiltagende træthed og åndenød. Røntgenbillede viser diffuse lungeinfiltrater. Man diagnosticerer en infektion med CMV virus a. Anfør virusfamilie for dette virus Svar: Herpes virus b. Hvilke(t) prøvemateriale(r) fra patienten er det relevant at undersøger Svar: Respirationsvejssekret, urin og blodprøver c. Anfør to forskellige diagnostiske metoder til påvisning af den pågældende infektion Svar.: Dyrkning og isolation af CMV fra prøvematerialet; IF og PCR på prøvematerialet d. Anfør to andre patientgrupper hvor dette virus kan forårsage karakteristiske sygdomsbilleder Svar.: AIDS-patienter, nyfødte og knoglemarvstrasplanterede e. Anfør nogle typiske organskader ved disse sygdomsbilleder Svar: AIDS-patienter: CMV retinitis, (pneumoni), gastrointestinale læsioner; nyfødte med en congenital CMV: døvhed, chorioretinitis, pneumoni, microcefali, knoglemarvstransplanterede patienter: pneumoni f. Den hjertetransplanterede patient var antistofpositiv for det pågældende virus. Hvad er den mest sandsynlige årsag til det pågældende sygdomsbillede? Svar: Reaktivering af patientens CMV i forbindelse med immunsuppressionen ved transplantationen g. Hvilken antiviral behandling bør patienten have? Svar: Gancyclovir (cymevene) 5

18 måneder senere udvikler patienten et ca. halvsidigt 10x20 cm rødligt exanthem med talrige vesicler (ledsaget af stærke smerter) på ryggen. Patienten har fået helvedsild a. Hvilket virus fremkalder denne sygdom? Svar: Varicella zoster b. Anfør patogenesen for sygdommen Svar: Reaktivering af VZV i sensoriske ganglier (neuroner) axonal transport til hud svarende til dermatomet (spec. ved svækket immunitet) c. Hvilket prøvemateriale skal tages fra patienten? Angiv to metoder til diagnostik af den pågældende virus infektion Svar: IF og PCR på materiale fra vesikler, elektronmikroskopi d. Anfør 2 antivirale stoffer som patienten kan behandles med Svar: Acyclovir; famciclovir, valaciclovir 3. Polyomavirus (som er medlem af papovaviridae familien) kan være årsag til en alvorlig sygdom i CNS hos immundefekte patienter. Hvilken sygdom drejer det sig om? Svar: PML (progressiv multifocal leucoencephalopati) 4. Papovaviridae omfatter 2 slægter (genera), hvoraf den ene er polyomavirus. Anfør navnet på den anden slægt samt 3 eksempler på sygdomme som virus i denne slægt kan fremkalde Svar: Papilloma virus, verrucae, papillomer, kondylomer, c.cerv.ut AIDS. 5. a. Anfør 3 forskellige virus som kan medføre alvorlige sygdomme ved sekundære infektioner hos AIDS-patienter Svar: CMV, HSV, adenovirus, papovavirus, HBV, VZV, EBV 6

19 b. Anfør 3 forskellige diagnostiske metoder der anvendes til påvisning af HIV infektion Svar: Dyrkning og isolation; påvisning af antistoffer mod HIV vha ELISA, konfirmeres efterfølgende med en Western blotting; PCR, HIV Ag ELISA c. Anfør to kemoterapeutika - med forskellige virkningsmekanismer - der anvendes til antiviral behandling af HIV- inficerede personer og redegør kort for virkningsmekanismerne Svar: 1) Nucleosid RT hæmmere - retrovir (revers transcriptasehæmmer): thymidin analog inkorpores i virus-dna hvilket medfører blokering af syntesen af proviral DNA. 2) Non-Nucleosid hæmmere 3) Virale protease hæmmere hindrer de virale proteaser i at danne korrekte virus proteiner under modningsfasen

20 IMMUNOLOGI 1. Aktivering af T celler i forbindelse med en perifer infektion (huden): a. Hvilket accessorisk molekyle bærer en T hjælper celle (Th celle) på overfladen? Svar: CD4 b. Hvor finder aktiveringen sted? Svar: I den regionale lymfeknudes parakortikale (T celle afhængige) område c. Hvordan er antigenet kommet dertil? Svar: Med (makrofager eller dendritiske celler via) afferente lymfebaner til lymfeknudens randsinus og videre til det parakortikale område d. Beskriv den cellulære interaktion, der fører til aktiveringen af Th cellen, og gør kort rede for de signaler, der er nødvendige (eller optimale) for processen Svar: Adhæsionsmolekyler etablerer en svag binding mellem APC og den naive CD4 T celle (LFA-1, LFA-3, ICAM- 1 hhv. ICAM-2 og CD2, LFA-1, ICAM-3). Dette muliggør i tilfælde af specificitet kontakt mellem TCR og CD4 på den ene side og MHC klasse II molekyle og peptid på den anden. Denne kontakt er utilstrækkelig til aktivering og kan enddog føre til anergi, hvis den ikke følges op af kostimulatoriske signaler. I lymfeknuden udtrykker den interdigiterende dendritiske celle nu kostimulatoriske molekyler: B7.1 og B7.2, der interagerer med CD 28 på T cellen, dette fører til ekspression af CD40 på APC og dette molekyle kan nu interagerer med med CD 40 L på T cellen. Senere udtrykkes CTLA-4 på T cellen. Dette molekyle har en højere affinitet ovf B7 end CD28, og nedregulerer T cellens aktivering. Samtidig producerer APC forskellige cytokiner: f.eks. IL-1, IL-6, IL-12 og TNFalfa, der kan være medvirkende til aktiveringen e. Angiv 2 forskellige subtyper af Th celler, der kan blive resultatet af aktiveringen Svar: Th1 eller Th2, ofte begge i et kombineret respons f. Angiv de betingelser, som man mener er afgørende for hvilken subtype der bliver resultatet af aktiveringen Svar: Mange forhold er uafklarede her, men cytokinproduktionen i induktionsfasen synes at være af stor betydning. Produceres IL-12 (APC) eller IFNγ (NK celler og T celler) udvikles overvejende et Th1 respons, medens IL-4 tenderer til at stimulere et Th2 svar. Endvidere er visse Th1 og visse Th2 cytokiner indbyrdes hæmmende (IFN γ og IL 10), således at typen af svaret polariseres. NK1.1 + T celler vides at producere både IFN γ og IL-4, mens NK1.1 - celler kun producerer IFN γ 8

21 g. Angiv den karakteristiske cytokinprofil for hver af de to subtyper Svar: Særskilt for Th1 er produktionen af IFN γ, IL-2 og TNF β Th2 producerer IL-4, 5, 6, 10 og 13 (fælles bl.a. GM-CSF, TNFα, IL-3) h. Gør kort rede for karakteren af det immunsvar, der udløses, hvis hhv. den ene eller den anden subtype af Th celler kommer til at dominere responset Svar: Et Th1 svar er karakteriseret ved udviklingen af T effektor celler (CD4 og CD8) samt antistofklasser, der er diffusible og antimikrobielt aktive f.eks IgG. Th1 antigener er typisk intracellulære mikroorganismer Et Th2 svar indebærer kun lidt T effektor celle aktivering men rigelig antistofdannelse, ofte med dannelse af IgE. Typiske Th2 antigener er allergener og parasitter i. Hvilke antimikrobielle mekanismer besidder aktiverede CD8+ T celler? Svar: Den cytotoksiske evne, hvor TCR genkender fremmed (mikrobielt peptid) i association med klasse I molekyler og målcellen dræbes Evnen til IFN γ produktion 2. Haemophilus influenzae type b (Hib) vaccination a. Hvad består Hib vaccinen af? Svar: Hæmofilus influenzae kapsel (b) polysaccharid konjugeret til tetanus toxoid (protein) b. Hvilke forhold ved det humane antistofsvar har nødvendiggjort denne sammensætning? Svar: Børn under 2 år er ikke gode antistofdannere imod polysaccharider c. Gør rede for forløbet fra Hib vaccinen kommer ind i kroppen til der er dannet specifikke antistoffer Svar: B celler (der er specifikke for H.influenzae kapsel polysaccharid = PS) genkender ved hjælp af BCR PS, og endocyterer hele komplekset inkl. tetanus toxoid. Dernæst præsenterer de TT peptider for (TT) specifikke, aktiverede T hjælper celler, der allerede har fået præsenteret disse peptider af andre APC. Th cellen yder den PS specifikke B celle hjælp til at proliferere og differentiere, således at den kan udvikle sig til en plasmacelle, der producerer antistoffer imod PS, der har foretaget klasseskift og som kan undergå affinitetsmaturation d. Hvornår gives Hib vaccinationen til børn - og hvilke andre vacciner gives samtidig? Svar: Ved 3 mdr, 5 mdr og 12 mdr sammen med di-te-ki-pol 1, 2 og 3 9

22 KLINISK IMMUNOLOGI 1. a. Anfør to mulige årsager til sammenhæng mellem vævstyper og sygdom Svar: 1) Genetisk kobling mellem vævstype og sygdomsfremkaldende gen (fx adrenogenitalt syndrom, hæmokromatose, komplementdefekter). 2) Involvering af særligt peptid i patogenesen, som kræver præsentation på særligt HLA-molekyle (fx cøliaki, EAE i mus). 3) Bestemt HLA-type giver immunologisk beskyttelse mod bestemt mikroorganisme (fx HLA-B53 og malaria) b. Anfør 2 immunsupprimerende midler, der anvendes ved transplantation Svar: Ciklosporin, azathioprin, steroidhormon, anti-lymfocytglobulin c. Skitsér HLA systemets genetiske opbygning Svar: Klasse II Klasse III Klasse I DQ DR C4, C2 B C A 2. a. Hvad forstås ved en hæmolytisk transfusionskomplikation? Svar: En tilstand hvor transfunderede donorerytrocytter lyseres af blodtype alloantistof i recipienten b. Anfør 2 forskellige kliniske former for hæmolytisk transfusionskomplikation, og for hver den karakteristisk udløsende årsag Svar: Akut intravaskulær hæmolyse [komplementmedieret]. Udløses af major ABO uforlig Akut ekstravaskulær hæmolyse [makrofagmedieret]. Udløses af irregulære blodtypeantistoffer hos recipient rettet mod uforligelige blodtypeantigener hos donor Forsinket hæmolytisk transfusionskomplikation. Udløses af memory for irregulære blodtypeantistoffer hos recipient rettet mod uforligelige blodtypeantigener hos donor. Transfusionen virker som en booster, der over dage trigger til dannelse af det irregulære antistof i lytisk koncentration 3. a. Hvad udløser transfusionskomplikationen: Graft-versus-host sygdom (gvh) Svar: Donor T-lymfocytter, der reagerer imod recipientens vævstypeantigener 10

23 b. Nævn tre kliniske tegn, ud over feber, på gvh Svar: Knoglemarvssuppression, dermatit, diarré, lever-affektion c. Hvordan forhindres gvh komplikationen? Svar: Radioaktiv bestråling af blodkomponenter til risiko-patienter

24 PARASITOLOGI 1. Anfør 3 forskellige hygiejniske forholdsregler til forebyggelse og kontrol af amøbiasis Svar: 1) generel forbedring af de sanitære forhold og den personlige hygiejne 2) sørge for, at drikkevand og fødevareemner (grøntsager) er fri for cyster, evt.kontamineret vand kan jod-behandles (0,2%, 200 ppm frit jod) og fødevareemner kan varmebehandles (55 C i 5 min) eller fryses (-10 C 24 timer) 3) forhindre, at der overføres cyster til fødeemner fra potentielle smittekilder, extrahumane (fluer, hunde, katte, rotter og visse aber) såvel som humane (sunde cysteudskillere bør ikke deltage i madfremstilling) 2. a. Anfør smittekilde og smittevej for trypanosomiasis i Afrika Svar: Overføres ved stikfluer af slægten Glossina. Naturligt reservoir i antiloper, gnuer, kvæg og geder b. Anfør det kliniske forløb af afrikansk trypanosomiasis Svar: Overførsel af trypanosomer ved stik af inficeret tsetse flue (Glossina sp.); lokal opformering (chanker); parasitæmi med feber (1-2 dage ad gangen med 7 dages intervaller) og generel lymfadenitis;der produceres specifikt IgG og IgM mod variable og ikke-variable parasitantigener, og der er komplementmedieret lyse af parasitter; parasitterne skifter ustandseligt overfladeantigen og der dannes samtidigt store mængder uspecifikt immunglobulin førende til autoimmunitet og serumsygelignende sygdom; efter måneders sygdom optræder parasitterne i CNS med progredierende depression, sløvhed og afmagring til følge; der optræder motoriske og sensoriske forstyrrelser, konvulsioner, hemi- og paraplegia, urin og fæcesincontinens, coma og mors. Ubehandlet er infektionen altid dødeligt forløbende. 3. a. Anfør de to nødvendige forudsætninger for at et barn kan fødes med kongenit toxoplasmose Svar: At en sero-negativ moder under graviditeten smittes med Toxoplasma gondii b. Anfør 3 symptomer på akut kongenit (medfødt) toxoplasmose Svar: Feber, pneumonitis, hepatosplenomegali, ikterus, konvulsioner c. Anfør det kliniske billede på akvisit (erhvervet) toxoplasmose hos en normal voksen person Svar: De fleste tilfælde subkliniske, ved klinisk infektion optræder feber, kulderystelser, hovedpine, udslet, generaliseret lymfekirtelsvulst, vage muskelsmerter og udtalt træthedsfølelse. I meget sjældne tilfælde kan der være symptomer på meningoencephalitis, pneumoni, hepatitis og/eller myocarditis

25 SYGE-EKSAMEN sommer 2003 (med svar) BAKTERIOLOGI Hud-, slimhinde- og sårinfektioner 1. Fra en patient med erysipelas (rosen) udgående fra et skinnebenssår dyrkes Streptococcus pyogenes, også kaldet hæmolytiske streptokokker gruppe A. a. Angiv form, størrelse, lejring og Gram-farvbarhed af streptokokkerne i Gram-farvet præparat fra pus fra skinnebenssåret Svar: Gram-positive kokker i kæde, 1 µ store b. Angiv et antibiotikum som kan anvendes til behandling af infektioner med S. pyogenes Svar: Penicillin (evt. erytromycin ved penicillinallergi) c. Angiv en metode til typebestemmelse af hæmolytiske streptokokker Svar: Co-agglutinationsmetoden 2 Fra en patient med furunkulose dyrkes Staphylococcus aureus a. Angiv form, størrelse, lejring og Gram-farvbarhed af stafylokokkerne i Gram-farvet præparat af pus fra en af furunklerne Svar: Gram-positive kokker i hobe, ca. 1 µ store b. Er resistensbestemmelse nødvendig ved behandling af stafylokokinfektioner? Begrund svaret Svar: Resistensbestemmelse er nødvendig, da ca % af stafylokokkerne er resistente, og det gælder såvel hospitalsstammer som stammer isoleret i praksis c. Angiv en metode til typebestemmelse af stafylokokker Svar: Fag-typning Sygeeks

26 3. En 20-årig mand udvikler erythema migrans 14 dage efter, at han er blevet bidt af en skovflåt a. Angiv hvilken bakterie der kan overføres med skovflåten Svar: Borrelia burgdorferi b. Angiv hvilken antibiotikumbehandling man vil anvende Svar: Penicillinbehandling (evt. Ceftriaxon) 4. Fra en patient med ringorm ønsker man at mikroskopere og dyrke for svampe a. Angiv hvordan man skal tage et prøvemateriale fra huden til mikroskopi og dyrkning for svampe Svar: Der skal tages skrab fra randzonen af affektionen b. Angiv hvordan man kan opløse hudcellernes keratin, således at svampene er lettere at se ved mikroskopi Svar: Man mikroskoperer i fugtigt præparat i ca. 20% KOH c. Angiv et svampemiddel som kan anvendes til behandling af hudsvampe Svar: Azoler fx ketoconazol 5. Fra en patient med vaginitis dyrkes en gærsvamp a. Angiv form, størrelse og Gram-farvbarhed af gærsvampe i et Gram-farvet præparat Svar: Gram-positiv oval organisme ca 4µ lang og 2µ bred med knopskydning b. Angiv navnet på den hyppigst forekommende gærsvamp Svar: Candida albicans Sygeeks

27 c. Angiv et svampemiddel som kan anvendes til behandling af gærsvampeinfektion Svar: Mycostatin og azoler, Amphotericin B, Flucytocin 6. Fra en patient med akut uretritis bør man undersøge for 2 bakterier. Angiv navnene på disse. Svar: Neisseria gonorrhoeae og Chlamydia trachomatis 7. Hos en patient med voldsom halsbetændelse får man mistanke om difteri a. Angiv form, størrelse og Gram-farvbarhed af Corynebacterium diphteriae. Svar: Kølleformede stave, ca 0,5 x 3-4 µm, kinesiske skrifttegn, Gram + b. Beskriv patogenesen ved sygdommen difteri. Svar: Lokal produktion i slimhinderne af difteri-exotoxinet, som virker lokalt og systemisk efter absorption til cirkulationen. c. Angiv den hyppigste smittevej for difteri. Svar: Dråbe-støv-smitte. d. Angiv hvorledes difteri forebygges i befolkningen med anførelse af hovedbestanddelen i profylaksen og varigheden af beskyttelsen. Svar: Vaccination og revaccination af børn med svækket toxin (anatoxin, toxoid) beskytter i ca 20 år. (Hvis kun det gamle vaccinationsprogram nævnes er beskyttelsen ca. 10 år). e. Hvorledes skal difteri behandles? Svar: Antitoxin + erythromycin (+ symptomatisk). Sygeeks

28 8. Hos patienter med meget forurenede sår skal man altid forebygge mod infektion med Clostridium tetani på skadestuen. a. Angiv 3 måder hvorpå man kan forebygge stivkrampe Svar: Sårbehandling, penicillin (antibiotika), tetanusvaccination og tetanusantitoxin b. Angiv hvordan sygdom forårsaget af C. tetani generelt forebygges i befolkningen Svar: Børnevaccinationsprogrammet, booster til soldater fx 9. Hos en patient med et nekrotisk sår har man mistanke om infektion med Clostridium perfringens a. Angiv form, størrelse, Gram-farvbarhed og iltkrav for C. perfringens Svar: Gram-positiv stav ca. 1-2 x 4-8 µ stor, strikt anaerob b. Angiv hvilken sygdom Clostridium perfringens kan forårsage Svar: Gasgangræn c. Angiv hvorledes man kan forebygge, at sygdom forårsaget af C. perfringens opstår i en nekrotisk læsion Svar: Sårbehandling, antibiotikaprofylakse (penicillin) Sygeeks

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Virusinfektioner hos gravide og neonatale

Virusinfektioner hos gravide og neonatale Virusinfektioner hos gravide og neonatale Aspekter ved infektionsdiagnostik Inge Panum Problematiske virusinfektioner i forbindelse med graviditet og fødsel Parvovirus B19 Rubella virus Cytomegalovirus

Læs mere

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi C3 Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Detaljeret - aktiveringsmekanismer - opbygning - effektorfunktioner (incl.

Læs mere

Analyser i Blodbanken

Analyser i Blodbanken Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)

Læs mere

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd.

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Indlæggelsesdiagnose Meningitis purulenta Symptomer Feber Meningealia:

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark TBE-fund i Danmark Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark Første tilfælde af TBE i DK 1953 Ugeskrift for læger 125:32:1098-1104 (1963) Baggrund for Freundts

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Parvovirus B19 infektioner Klinik og diagnostik

Parvovirus B19 infektioner Klinik og diagnostik Parvovirus B19 infektioner Klinik og diagnostik Inge Panum 28-2-2012 1 Sygehistorie (1) 9.7.2008: 15 årig dreng m. IDDM indlægges med kløende udslet på forfladen af brystet samt i ansigt af el dagen før

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

Artikelnavn Placeres på Specialfunktion Bemærkninger

Artikelnavn Placeres på Specialfunktion Bemærkninger Rekvireri ngs-nr. Fordeling af analyser Artikelnr. (fakturering) Artikelnavn Placeres på Specialfunktion Bemærkninger Speciale BIOKEMI Biokemi R419 63 SSA (Ro)/SSB (La) antistoffer (IgG) Gentofte Hospital,

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

CNS infektioner. - intrakranielt

CNS infektioner. - intrakranielt CNS infektioner - intrakranielt 1 Hovedemner Bakterielle infektioner generelt efter anatomisk lokalisation Specifikke agens Bakterier Vira Svampe Parasitter 2 CNS infektioner Klinik ofte uspecifik, feber,

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2012 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2012 7. rev. udg. Sundhedsstyrelsen, 2012 Trykt ISBN: 978-87-7104-426-3 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-425-6 Kategori:

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter

Læs mere

Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme

Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme Dansk Kvægs Årsmøde 2003, tirsdag 25 februar Muligheder og begrænsninger for høj ydelse Tema arrangeret af Danmarks JordbrugsForskning Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT Danmarks skove og natur besøges årligt ca. 150 mio. gange. Ud af disse mange besøg udvikler 6 7000 mennesker en behandlingskrævende

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2015 INDHOLD Indledning 2 Vaccinationsprogrammet 3 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? 4 Sygdommene 5 Difteri 5 Stivkrampe 5 Kighoste 6 Polio (børnelammelse) 6 Meningitis

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 28. marts 2007 PRODUKTRESUMÉ for Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 23170 1. LÆGEMIDLETS NAVN Rhesonativ 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Humant anti-d immunglobulin 1 ml indeholder:

Læs mere

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion Coronavirus giver i meget sjældne tilfælde FIP, som nok er den mest frygtede

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Sygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk

Sygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk Sygehistorie 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der forværring i sygdommen, med betydelige pruritus. Angiv: Diagnose-forslag? Behandlings-forslag? Diagnose: Atopisk dermatit

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende og anden forebyggelse for søfarende September 2007 vaccinationdk.indd 2 24/07/07 15:15:27 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Børnelammelse (polio) 3 Denguefeber 4 Difteri 5 Fugleinfluenza 6 Gul feber 7 HIV

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Svampesygdomme. i huden. Dansk dermatologisk Selskab. Hudlægen informerer om. svamp.htm

Svampesygdomme. i huden. Dansk dermatologisk Selskab. Hudlægen informerer om. svamp.htm Hudlægen informerer om Svampesygdomme i huden Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/svamp/svamp.htm (1 of 5)04-01-2006 15:39:12 SVAMPESYGDOMME l HUDEN Svampe er en

Læs mere

Integreret bacheloreksamen på 6. semester

Integreret bacheloreksamen på 6. semester Integreret bacheloreksamen på 6. semester Følgende er en revideret og opdateret udgave af den tidligere eksamensguide frit tilgængelig på effimedicin. Eksamen på 6. semester er spredt bredt ud over mange

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d.

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Allergiske lidelser hos kat Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Hudklinik for hund og kat www.dyrlaegeboysen.dk Program Loppeallergi Atopisk dermatitis Foderallergi Et eksempel Carmen, huskat på 5 år Kradset

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd Den sunde skede baggrundsviden og gode råd De almindeligste gener fra skeden er kløe, klart udflåd, ildelugtende udflåd (fiskeagtig) og tørhed. Alle kvinder kender disse generende forhold, og for nogle

Læs mere

BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Søndergård

BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Søndergård Udarbejdet af:vst dato: Marts 2011 dato: Revideret af:vst dato: Febr. 2014 Godkendt af:lan,san dato: Febr. 2014 dato:okt.2012 Revideres igen: om max 2 år BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Søndergård

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

i Det naturlige resistensmønster for bakterier ved UVI (Bente Gahrn-Hansen, OUH -2007)

i Det naturlige resistensmønster for bakterier ved UVI (Bente Gahrn-Hansen, OUH -2007) Urinvejsinfektion Ætiologi til Urinvejsinfektion Incidens Kvinder 2-6% per år Hyppigst ukomplicerede UVI Gravide: 30% kompliceres med ascenderende infektioner Mænd 0,5-1% per år Når mænd får UVI er der

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

MI-H02 Streptokokker Modul b10 E08

MI-H02 Streptokokker Modul b10 E08 Undervisningen vil fokusere på: 1) de væsentligste arter inden for streptokokkerne - hæmolytiske streptokokker - pneumokokker (S. pneumoniae) - non-hæmolytiske streptokokker - enterokokker 2) streptokokker

Læs mere

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan?

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Jesper Damsgaard, projektlæge ved Forskningsenheden, Infek:onsmedicinsk afd. Q, AUH, Skejby 19/03-2014 Disposi'on (lærebogsstof)

Læs mere

Når tandlæger behandler patienter, er der risiko for

Når tandlæger behandler patienter, er der risiko for videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Vaccination af klinikpersonale Vaccination af tandlæger Når tandlæger behandler patienter, er der risiko for at blive smittet eller smitte med potentielt alvorlige/livstruende

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

FORORD. Niels Høiby Claus Moser Helle Krogh Johansen Jørgen Kurtzhals Michael Tvede Claus Bohn Christiansen Annette Dreyer

FORORD. Niels Høiby Claus Moser Helle Krogh Johansen Jørgen Kurtzhals Michael Tvede Claus Bohn Christiansen Annette Dreyer FORORD Rigshospitalet betjenes med klinisk mikrobiologi af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA) på Rigshospitalet. Denne brugervejledning 2014 beskriver afdelingens organisation, undersøgelsesrepertoire,

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008 Temaforelæsningen tager udgangspunkt i evolutionen af eukaryote mikroorganismer. Dette bruges som en ramme om, hvordan eukaryoternes større genom og evt. flercellethed og kønnet formering medfører et langt

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Hvordan bruges ydelserne i speciallægepraksis korrekt.

Hvordan bruges ydelserne i speciallægepraksis korrekt. Hvordan bruges ydelserne i speciallægepraksis korrekt. Munkebjerg 2013 Bo Lasthein Andersen Konsultationstaksterne: 0110, 0120, 0130 samt 0201(telefonkons.): Omfatter undersøgelse, diagnose, behandling

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA 7 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Bachelorprojekt Andelen af højtitret trombocytportioner ved anvendelsen af EU - Rådets anbefaling. Indledning... 3. Formål... 3. Mål...

Bachelorprojekt Andelen af højtitret trombocytportioner ved anvendelsen af EU - Rådets anbefaling. Indledning... 3. Formål... 3. Mål... Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Problemformulering:... 4 Begrebsdefinitioner... 4 Teori... 5 HTR... 5 Trombocytter... 6 AB0 antistoffer... 7 Saltvands teknik... 8 Glas- /Mikrotiterpladermetoden...

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Øregangsbetændelse hos hund

Øregangsbetændelse hos hund s NYHEDSBREV for KÆLEDYRSEJERE Nr. 02 - juni 2007 er en hudklinik for kæledyr Øregangsbetændelse hos hund Øregangsbetændelse er meget almindeligt hos hund. Det er såvel svampe, bakterier som øremider,

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen KAPITEL 4 Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen 146 Et velfungerende immunforsvar spiller en essentiel rolle ved beskyttelse mod infektionssygdomme, kræft og allergi. Påvirkninger,

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere