SYGEEKSAMEN 2003/2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYGEEKSAMEN 2003/2004"

Transkript

1 SYGEEKSAMEN 2003/2004 BAKTERIOLOGI Urogenitale infektioner 1. En 29 årig pige opsøger sin praktiserende læge på grund af purulent sekretion fra vagina. Gynækologisk undersøgelse viser, at hun har en cervicit. Der dyrkes fra urethra, cervix og svælg. I alle prøver dyrkes gonokokker a. Beskriv det karakteristiske mikroskopiske billede af såvel celler som bakterier i et Gram-farvet præparat af cervix sekret fra denne patient b. Diskuter om resistensbestemmelse er nødvendig ved behandling af gonoré c. Hvad bør man foretage sig med henblik på at hindre yderligere udbredelse af smitten? 2. En 23-årig mand opsøger sin praktiserende læge på grund af udflod fra urethra. Der påvises Chlamydia trachomatis fra sekret fra urethra a. Angiv vækstcyklus - herunder hvilken form, der er infektiv af C. trachomatis b. Hvorledes dyrkes C. trachomatis i laboratoriet? c. Nævn to andre laboratoriemetoder til diagnostik af C. trachomatis 1

2 d. Angiv den hyppigste komplikation til urethritis med C. trachomatis hos mænd e. Angiv en af de hyppigste komplikation til cervicitis med C. trachomatis hos kvinder f. Angiv et antibiotikum man kan behandle patientens C. trachomatis urethrit med g. Hvad bør man foretage sig med henblik på at hindre yderligere udbredelse af smitten? 3. En 19-årig kvinde henvender sig hos sin praktiserende læge på grund af svien ved vandladningen (dysuri) og hyppig vandladning (pollakisuri). Egen læge dyrker urinen på en uricult a Beskriv hvordan man foretager dyrkning på en uricult, og hvordan man konstaterer, at der er significant bakteriuri dvs bakterier/ml urin b. Angiv navnet på den bakterie der hyppigst giver urinvejsinfektion hos patienter i almen praksis c. Diskuter, hvorfor kvinder hyppigere får urinvejsinfektion end mænd d. Angiv hvilke bestanddele hos Gram negative bakterier der kan få bakterierne til at adhærere til slimhinden i urinvejene 2

3 4. En 45-årig kvinde indlægges med smerter i højre lænd. Patienten er højfebril. Der dyrkes fra blod og urin. Fra begge prøver dyrkes Escherichia coli a. Hvad er diagnosen? b. Beskriv og begrund den korrekte metode til urinprøveopsamling og forsendelse til det klinisk mikrobiologiske laboratorium på hospitalet c. Angiv den patogene faktor hos Gram-negative stave som giver anledning til septisk shock d. Diskuter hvilken gruppe antibiotika, du vil behandle patienten med 5. En 40-årig mand indlægges med et sår i genitalregionen, som man mistænker for at være en chanker (syfilis i primærstadiet) a. Angiv hvilken mikroskopisk teknik der anvendes til påvisning af Treponema pallidum i sekret fra chankeren b. Angiv størrelse og morfologi af Treponema pallidum c. Nævn to alvorlige kroniske følgelæsioner som kan optræde ved sygdommen, samt i hvilket stadium de ses

4 VIROLOGI Virusarter der kan give føtale kongenitte eller neonatale infektioner 1. a. Infektion med rubellavirus, herpes simplex virus, cytomegalovirus, coxsackie-b virus, HIV-1, hepatitis B virus og parvovirus kan angribe fosteret og/eller det nyfødte barn. Anfør for hver af arterne nukleinsyretype (RNA/DNA) b. Anfør for hvilke virusarter den transplacentære smittevej er den vigtigste c. Hvilke af de nævnte virusarter smitter overvejende under selve fødslen? d. Anfør 3 smitteveje fra mor til barn for HIV-1 2. a. Hvornår i graviditeten er risikoen størst for alvorlige fosterskader som følge af en maternel rubella infektion? b. Anfør 3 organskader som kan ses ved kongenit (medfødt) rubella c. Beskriv kort patogenesen ved kongenit rubella d. Hvilken laboratorieundersøgelse foretager man ved mistanke om rubellavirus infektion hos en gravid? 4

5 3. a. Risiko for overførsel af hepatitis-b virus infektion fra mor til barn kan variere afhængigt af moderens bærertilstand. Hvilket virusantigen indicerer den højeste risiko for overførsel af smitte og hvor stor er risikoen (angivet i %)? b. Hvilke immunprofylaktiske tiltag anvender man for at forhindre smitte af børn født af mødre med kronisk hepatitis-b infektion? c. Hvornår skal ovenstående (3b) behandling påbegyndes? d. Anfør en patientgruppe, en personalegruppe og en befolkningsgruppe, som bør tilbydes hepatitis-b vaccination 4. Anfør 3 eksempler på organskader som kan ses ved kongenit CMV infektion 5. Hvilken konsekvens kan parvovirus B 19 infektion få for fostret? 6. Anfør den vigtigste kemoterapi ved alvorlig herpes simplex virusbetinget sygdom og beskriv kort det pågældende stofs virkningsmekanisme

6 IMMUNOLOGI Immunologisk betinget vævsskade/hypersensibilitet 1. En patient, som er i et diagnostisk undersøgelsesforløb på RH's allergiklinik, besøger et privat hjem, hvor der holdes katte. Ca. 1/2 time efter ankomsten udvikler patienten åndedrætsbesvær med pibende, ekspiratorisk dyspnø a. Hvilken sygdom er der sandsynligvis udviklet hos patienten? b. Hvilken immunologisk reaktionstype er der tale om? c. Beskriv kort patogenesen ved den opståede sygdom (herunder de vigtigste involverede - og producerede mediatorer og deres patofysiologiske rolle) d. Hvilke andre sygdomsbilleder med baggrund i den samme reaktionstype møder man i klinikken? Nævn mindst 3 e. Nævn 5 forskellige allergener, der hyppigt giver anledning til sygdomme, der involverer den samme reaktionstype f. Angiv 2 tests, der foretages direkte på patienten, og som er vigtige i den diagnostiske udredning 6

7 g. Angiv 3 diagnostiske tests, som er vigtige ved denne reaktionstype, og som udføres i laboratoriet h. Angiv mulighederne for medikamentel behandling af patienten i. Gør rede for en immunologisk specifik profylakse/behandling, der ofte anvendes ved sygdomme, der har den patogenetiske baggrund i den samme immunologiske reaktionstype - og forklar den sandsynlige virkningsmekanisme 2. Patienter, der er overfølsomme for penicillin kan udvikle hæmolytisk anæmi i forbindelse med behandling med dette antibiotikum a. Hvilken immunologisk reaktionstype er der tale om? b. Gør kort rede for patogenesen ved sygdommen c. Angiv en autoimmun sygdom, der har den patogenetiske baggrund i det samme immunologiske reaktionstype 3. En landmand har dueavl som hobby. En morgen går han som sædvanligt ud i dueslaget, men min. efter får han influenzalignende symptomer, smerter i muskler og led samt stærk åndenød. På grund af det sidstnævnte symptom indlægges han mistænkt for immunologisk sygdom 7

8 a. Hvad er med stor sandsynlighed diagnosen? b. Hvilken immunologisk reaktionstype ligger til grund for sygdommen? c. Gør rede for patogenesen ved denne immunologiske reaktionstype d. Hvilket andet organ er ofte kritisk involveret i denne type af immunologiske reaktioner? e. Nævn 3 infektionssygdomme, som i efterforløbet ofte giver anledning til immunologiske komplikationer med baggrund i denne reaktionstype f. Nævn 2 autoimmune sygdomme, hvis patogenese involverer en immunologisk reaktion af denne type og anfør de ansvarlige antigener

9 KLINISK IMMUNOLOGI 1. Redegør kort for GvH reaktionen 2. Anfør de biologiske funktioner for: a. HLA Klasse I molekyler b. HLA Klasse II molekyler c. Nævn 3 eksempler på HLA Klasse III molekyler 3. a. Angiv hvilke obligatoriske screeninger der udføres på donorblod i Danmark for at forebygge smitte ved transfusion b. Hvilke forholdsregler tages yderligere for at forhindre smitte? c. Kan de iagttagne forholdsregler sikre 100% mod smitte med blodkomponenter? Begrund svaret 9

10 4. En patient har fået ordineret 1 portion SAGM erytrocytsuspension. Hvilke analyser skal der foreligge på patienten før transfusion kan iværksættes 5. Hvilke sikkerhedsregler skal iagttages ved udtagning af blodprøver til de under spørgsmål 4. omhandlede analyser

11 PARASITOLOGI 1. Amøbiasis a. Er en person med akut amøbedysenteri smittefarlig? Begrund svaret b. Angiv de to forskellige manifestationer i tarmen af amøbiasis 2. Leishmania donovani er årsag til kala-azar a. Hvor er parasitterne typisk lokaliseret i inficerede mennesker? b. Angiv parasitternes karakteristiske morfologi c. Anfør smitteveje og smittekilder d. Anfør to andre karakteristiske kliniske former for leishmaniasis 3. Cryptosporidium parvum er en livsfarlig parasit for HIV/AIDS patienter a. Anfør parasitternes lokalisation i inficerede mennesker b. Redegør kort for parasitternes udviklingscyklus 11

12 4. En 58-årig HIV/AIDS positiv i behandling med Bactrim indlægges højfebril og let nakkestiv. CSF har let forhøjet protein, ingen leukocytter og normal glucose. CT viser intet abnormt. I serum påvises anti-toxoplasma IgG (titer 1:8), men intet IgM. På mistanke om toxoplasma encephalitis, udføres der post mortem mikroskopi af storhjerne, lillehjerne og hjernestamme for at bekræfte mistanken a. Angiv herunder, det/de stadie/r, der vil kunne påvises ved hjernemikroskopi, hvis det drejer sig om T. gondii encephalitis b. Anfør i store træk udviklingscyklus af Toxoplasma gondii (schizogoni og gametogoni/sporogoni) i mennesker og i katte 5. Anfør smittekilder og smitteveje for Toxoplasma gondii

13 ORDINÆR EKSAMEN VINTER 2003/2004 (med svar) BAKTERIOLOGI Infektioner hos immundefekte patienter 1. Patienter med agammaglobulinæmi har øget forekomst af alvorlige systemiske infektioner med Streptococcus pneumoniae a. Angiv Streptococcus pneumoniae's størrelse, form, lejring og Gram-farvbarhed Svar: Gram positive diplokokker ( µm) typisk i par, end-to-end b. Hvilket antibiotikum vil du anvende ved septikæmi med S. pneumoniae? Svar: Penicillin G c. Er der grund til at foretage resistensbestemmelse af S. pneumoniae overfor dette antibiotikum? Begrund svaret Svar: De fleste S.pneumoniae i Danmark er følsomme overfor penicillin G men der findes resistente pneumokokker. Derfor kan der anbefales en resistensbestemmelse 2. Personer med defekter i komplementsystemet har øget risiko for at få infektioner med Neisseria meningitidis a. Angiv Neisseria meningitidis størrelse, form, lejring og Gram-farvbarhed Svar: 1 my store, nyreformede diplokokker, Gram-negative b. Angiv en alvorlig sygdom forårsaget af N. meningitidis Svar: Meningitis c. Diskuter om det er muligt at vaccinere mod infektion med N. meningitidis Svar :Det er muligt at vaccinere mod gruppe A, C, W135 og Y. Ingen vaccine mod gruppe B 1

14 3. Patienter, der lider af T-hjælpercelle defekt (f.eks. AIDS patienter), har øget risiko for infektion med mycobakterier bl.a. Mycobacterium tuberculosis a. Angiv navnet på en anden mycobakterie, som patienter med T-hjælpercelle defekt ofte inficeres med Svar: Mycobacterium avium ( eventuelt MAI-komplexet) b. Angiv M. tuberculosis' størrelse, form og farvbarhed Svar: Stavformede bakterier, 0,6 x 4-6µm, Gram positive syre og alkohol faste c. Angiv navnet på den farvemetode, der anvendes rutinemæssigt til at påvise M. tuberculosis ved mikroskopi af prøvemateriale fra patienter Svar: Ziehl-Neelsen farvningen d. Hvilken farve får M. tuberculosis ved denne metode? Svar: Rød e. Angiv hvad tuberkelbakteriens specielle farvbarhed skyldes Svar: Den specielle cellevæg med et stort indhold af voksarter som modstår kraftigere affarvningsprocedurer end andre bakterier 4. Hvor lang tid går der omtrent, fra man har indsendt prøvemateriale til det mikrobiologiske laboratorium, til man kan forvente svar på, om der er fundet M. tuberculosis i materialet ved dyrkning? Svar: 4-6 uger 5. a. Angiv og beskriv en immunologisk metode (in vivo reaktion) til at diagnosticere tuberkulose hos mennesker Svar: Mantoux reaktionen ( tuberkulin testen). Mycobakterielle antigener (PPD: purified protein derivative) er administreret intracutant og den kutane reaktion læses efter timer. Positiv Mantoux: induration og rødme påviser tilstedværelsen af reaktive T-celler, dvs. infektion 2

15 b. Angiv en tilstand, der kan medføre, at metoden kan give et positivt udfald hos en patient der ikke har aktiv tuberkulose, og en tilstand, der kan medføre et falsk negativt udfald Svar: 1) en vaccineret person og 2) en patient i aktiv TB 6. Angiv den hyppigste smittekilde og smittevej for M. tuberculosis Svar: Smittekilde for M. tuberculosis: patienter med åben tuberkulose Smittevej: dråbeinfektion 7. Beskriv de to forskellige infektionsforløb for lungetuberkulose der kan optræde hos en person, som for første gang er blevet smittet med tuberkelbakterier Svar: Lokal eller miliær spredning: Primær infektion: patientens immunforsvar kan som regel lokalisere infektionen i lungen. Miliær spredning: når værten ikke kan klare primærinfektionen ( AIDS patienter) 8. Giv et forslag til en kemoterapeutisk behandling af tuberkulose (forårsaget af M. tuberculosis) og anfør den omtrentlige varighed af behandlingen Svar: Kombinationsbehandling med isoniazid, rifampicin, pyrazinamid, ethambutol i 3 måneder efterfulgt af isoniazid og rifampicin i 3 måneder 9. Patienter med neutropeni (nedsat mængde af polymorfkærnede granulocytter) som led i cytostatisk behandling af f.eks. leukæmi, er særligt udsatte for at få septikæmi med Gramnegative stavbakterier som f.eks. Pseudomonas aeruginosa a. Angiv en sandsynlig indgangsport for P. aeruginosa septikæmi hos disse patienter Svar: Efter kolonisering af patienternes mund eller tarm b. Angiv P. aeruginosa's størrelse, form og Gram-farvbarhed Svar: Gram-negativ stav, 0, µm 3

16 c. Hvor lang tid går der omtrent, fra man har indsendt prøvemateriale til det mikrobiologiske laboratorium, til man kan forvente svar på, om der blev fundet P. aeruginosa i en bloddyrkning? Svar: Mindst 24 timer og op til 7 dage d. Hvilke antibiotika vil du anvende ved septikæmi med P. aeruginosa hos patienter med neutropeni? Begrund svaret Svar: Kombinationsbehandling : et β-laktam antibiotikum og et aminoglycosid. De to grupper antibiotika har forskellig virkningsmekanisme og kombinationsbehandlingen virker synergistisk

17 VIROLOGI Virusinfektioner hos immunsupprimerede patienter 1. En 59-årig hjertetransplanteret patient indlægges efter en uge med tiltagende træthed og åndenød. Røntgenbillede viser diffuse lungeinfiltrater. Man diagnosticerer en infektion med CMV virus a. Anfør virusfamilie for dette virus Svar: Herpes virus b. Hvilke(t) prøvemateriale(r) fra patienten er det relevant at undersøger Svar: Respirationsvejssekret, urin og blodprøver c. Anfør to forskellige diagnostiske metoder til påvisning af den pågældende infektion Svar.: Dyrkning og isolation af CMV fra prøvematerialet; IF og PCR på prøvematerialet d. Anfør to andre patientgrupper hvor dette virus kan forårsage karakteristiske sygdomsbilleder Svar.: AIDS-patienter, nyfødte og knoglemarvstrasplanterede e. Anfør nogle typiske organskader ved disse sygdomsbilleder Svar: AIDS-patienter: CMV retinitis, (pneumoni), gastrointestinale læsioner; nyfødte med en congenital CMV: døvhed, chorioretinitis, pneumoni, microcefali, knoglemarvstransplanterede patienter: pneumoni f. Den hjertetransplanterede patient var antistofpositiv for det pågældende virus. Hvad er den mest sandsynlige årsag til det pågældende sygdomsbillede? Svar: Reaktivering af patientens CMV i forbindelse med immunsuppressionen ved transplantationen g. Hvilken antiviral behandling bør patienten have? Svar: Gancyclovir (cymevene) 5

18 måneder senere udvikler patienten et ca. halvsidigt 10x20 cm rødligt exanthem med talrige vesicler (ledsaget af stærke smerter) på ryggen. Patienten har fået helvedsild a. Hvilket virus fremkalder denne sygdom? Svar: Varicella zoster b. Anfør patogenesen for sygdommen Svar: Reaktivering af VZV i sensoriske ganglier (neuroner) axonal transport til hud svarende til dermatomet (spec. ved svækket immunitet) c. Hvilket prøvemateriale skal tages fra patienten? Angiv to metoder til diagnostik af den pågældende virus infektion Svar: IF og PCR på materiale fra vesikler, elektronmikroskopi d. Anfør 2 antivirale stoffer som patienten kan behandles med Svar: Acyclovir; famciclovir, valaciclovir 3. Polyomavirus (som er medlem af papovaviridae familien) kan være årsag til en alvorlig sygdom i CNS hos immundefekte patienter. Hvilken sygdom drejer det sig om? Svar: PML (progressiv multifocal leucoencephalopati) 4. Papovaviridae omfatter 2 slægter (genera), hvoraf den ene er polyomavirus. Anfør navnet på den anden slægt samt 3 eksempler på sygdomme som virus i denne slægt kan fremkalde Svar: Papilloma virus, verrucae, papillomer, kondylomer, c.cerv.ut AIDS. 5. a. Anfør 3 forskellige virus som kan medføre alvorlige sygdomme ved sekundære infektioner hos AIDS-patienter Svar: CMV, HSV, adenovirus, papovavirus, HBV, VZV, EBV 6

19 b. Anfør 3 forskellige diagnostiske metoder der anvendes til påvisning af HIV infektion Svar: Dyrkning og isolation; påvisning af antistoffer mod HIV vha ELISA, konfirmeres efterfølgende med en Western blotting; PCR, HIV Ag ELISA c. Anfør to kemoterapeutika - med forskellige virkningsmekanismer - der anvendes til antiviral behandling af HIV- inficerede personer og redegør kort for virkningsmekanismerne Svar: 1) Nucleosid RT hæmmere - retrovir (revers transcriptasehæmmer): thymidin analog inkorpores i virus-dna hvilket medfører blokering af syntesen af proviral DNA. 2) Non-Nucleosid hæmmere 3) Virale protease hæmmere hindrer de virale proteaser i at danne korrekte virus proteiner under modningsfasen

20 IMMUNOLOGI 1. Aktivering af T celler i forbindelse med en perifer infektion (huden): a. Hvilket accessorisk molekyle bærer en T hjælper celle (Th celle) på overfladen? Svar: CD4 b. Hvor finder aktiveringen sted? Svar: I den regionale lymfeknudes parakortikale (T celle afhængige) område c. Hvordan er antigenet kommet dertil? Svar: Med (makrofager eller dendritiske celler via) afferente lymfebaner til lymfeknudens randsinus og videre til det parakortikale område d. Beskriv den cellulære interaktion, der fører til aktiveringen af Th cellen, og gør kort rede for de signaler, der er nødvendige (eller optimale) for processen Svar: Adhæsionsmolekyler etablerer en svag binding mellem APC og den naive CD4 T celle (LFA-1, LFA-3, ICAM- 1 hhv. ICAM-2 og CD2, LFA-1, ICAM-3). Dette muliggør i tilfælde af specificitet kontakt mellem TCR og CD4 på den ene side og MHC klasse II molekyle og peptid på den anden. Denne kontakt er utilstrækkelig til aktivering og kan enddog føre til anergi, hvis den ikke følges op af kostimulatoriske signaler. I lymfeknuden udtrykker den interdigiterende dendritiske celle nu kostimulatoriske molekyler: B7.1 og B7.2, der interagerer med CD 28 på T cellen, dette fører til ekspression af CD40 på APC og dette molekyle kan nu interagerer med med CD 40 L på T cellen. Senere udtrykkes CTLA-4 på T cellen. Dette molekyle har en højere affinitet ovf B7 end CD28, og nedregulerer T cellens aktivering. Samtidig producerer APC forskellige cytokiner: f.eks. IL-1, IL-6, IL-12 og TNFalfa, der kan være medvirkende til aktiveringen e. Angiv 2 forskellige subtyper af Th celler, der kan blive resultatet af aktiveringen Svar: Th1 eller Th2, ofte begge i et kombineret respons f. Angiv de betingelser, som man mener er afgørende for hvilken subtype der bliver resultatet af aktiveringen Svar: Mange forhold er uafklarede her, men cytokinproduktionen i induktionsfasen synes at være af stor betydning. Produceres IL-12 (APC) eller IFNγ (NK celler og T celler) udvikles overvejende et Th1 respons, medens IL-4 tenderer til at stimulere et Th2 svar. Endvidere er visse Th1 og visse Th2 cytokiner indbyrdes hæmmende (IFN γ og IL 10), således at typen af svaret polariseres. NK1.1 + T celler vides at producere både IFN γ og IL-4, mens NK1.1 - celler kun producerer IFN γ 8

21 g. Angiv den karakteristiske cytokinprofil for hver af de to subtyper Svar: Særskilt for Th1 er produktionen af IFN γ, IL-2 og TNF β Th2 producerer IL-4, 5, 6, 10 og 13 (fælles bl.a. GM-CSF, TNFα, IL-3) h. Gør kort rede for karakteren af det immunsvar, der udløses, hvis hhv. den ene eller den anden subtype af Th celler kommer til at dominere responset Svar: Et Th1 svar er karakteriseret ved udviklingen af T effektor celler (CD4 og CD8) samt antistofklasser, der er diffusible og antimikrobielt aktive f.eks IgG. Th1 antigener er typisk intracellulære mikroorganismer Et Th2 svar indebærer kun lidt T effektor celle aktivering men rigelig antistofdannelse, ofte med dannelse af IgE. Typiske Th2 antigener er allergener og parasitter i. Hvilke antimikrobielle mekanismer besidder aktiverede CD8+ T celler? Svar: Den cytotoksiske evne, hvor TCR genkender fremmed (mikrobielt peptid) i association med klasse I molekyler og målcellen dræbes Evnen til IFN γ produktion 2. Haemophilus influenzae type b (Hib) vaccination a. Hvad består Hib vaccinen af? Svar: Hæmofilus influenzae kapsel (b) polysaccharid konjugeret til tetanus toxoid (protein) b. Hvilke forhold ved det humane antistofsvar har nødvendiggjort denne sammensætning? Svar: Børn under 2 år er ikke gode antistofdannere imod polysaccharider c. Gør rede for forløbet fra Hib vaccinen kommer ind i kroppen til der er dannet specifikke antistoffer Svar: B celler (der er specifikke for H.influenzae kapsel polysaccharid = PS) genkender ved hjælp af BCR PS, og endocyterer hele komplekset inkl. tetanus toxoid. Dernæst præsenterer de TT peptider for (TT) specifikke, aktiverede T hjælper celler, der allerede har fået præsenteret disse peptider af andre APC. Th cellen yder den PS specifikke B celle hjælp til at proliferere og differentiere, således at den kan udvikle sig til en plasmacelle, der producerer antistoffer imod PS, der har foretaget klasseskift og som kan undergå affinitetsmaturation d. Hvornår gives Hib vaccinationen til børn - og hvilke andre vacciner gives samtidig? Svar: Ved 3 mdr, 5 mdr og 12 mdr sammen med di-te-ki-pol 1, 2 og 3 9

22 KLINISK IMMUNOLOGI 1. a. Anfør to mulige årsager til sammenhæng mellem vævstyper og sygdom Svar: 1) Genetisk kobling mellem vævstype og sygdomsfremkaldende gen (fx adrenogenitalt syndrom, hæmokromatose, komplementdefekter). 2) Involvering af særligt peptid i patogenesen, som kræver præsentation på særligt HLA-molekyle (fx cøliaki, EAE i mus). 3) Bestemt HLA-type giver immunologisk beskyttelse mod bestemt mikroorganisme (fx HLA-B53 og malaria) b. Anfør 2 immunsupprimerende midler, der anvendes ved transplantation Svar: Ciklosporin, azathioprin, steroidhormon, anti-lymfocytglobulin c. Skitsér HLA systemets genetiske opbygning Svar: Klasse II Klasse III Klasse I DQ DR C4, C2 B C A 2. a. Hvad forstås ved en hæmolytisk transfusionskomplikation? Svar: En tilstand hvor transfunderede donorerytrocytter lyseres af blodtype alloantistof i recipienten b. Anfør 2 forskellige kliniske former for hæmolytisk transfusionskomplikation, og for hver den karakteristisk udløsende årsag Svar: Akut intravaskulær hæmolyse [komplementmedieret]. Udløses af major ABO uforlig Akut ekstravaskulær hæmolyse [makrofagmedieret]. Udløses af irregulære blodtypeantistoffer hos recipient rettet mod uforligelige blodtypeantigener hos donor Forsinket hæmolytisk transfusionskomplikation. Udløses af memory for irregulære blodtypeantistoffer hos recipient rettet mod uforligelige blodtypeantigener hos donor. Transfusionen virker som en booster, der over dage trigger til dannelse af det irregulære antistof i lytisk koncentration 3. a. Hvad udløser transfusionskomplikationen: Graft-versus-host sygdom (gvh) Svar: Donor T-lymfocytter, der reagerer imod recipientens vævstypeantigener 10

23 b. Nævn tre kliniske tegn, ud over feber, på gvh Svar: Knoglemarvssuppression, dermatit, diarré, lever-affektion c. Hvordan forhindres gvh komplikationen? Svar: Radioaktiv bestråling af blodkomponenter til risiko-patienter

24 PARASITOLOGI 1. Anfør 3 forskellige hygiejniske forholdsregler til forebyggelse og kontrol af amøbiasis Svar: 1) generel forbedring af de sanitære forhold og den personlige hygiejne 2) sørge for, at drikkevand og fødevareemner (grøntsager) er fri for cyster, evt.kontamineret vand kan jod-behandles (0,2%, 200 ppm frit jod) og fødevareemner kan varmebehandles (55 C i 5 min) eller fryses (-10 C 24 timer) 3) forhindre, at der overføres cyster til fødeemner fra potentielle smittekilder, extrahumane (fluer, hunde, katte, rotter og visse aber) såvel som humane (sunde cysteudskillere bør ikke deltage i madfremstilling) 2. a. Anfør smittekilde og smittevej for trypanosomiasis i Afrika Svar: Overføres ved stikfluer af slægten Glossina. Naturligt reservoir i antiloper, gnuer, kvæg og geder b. Anfør det kliniske forløb af afrikansk trypanosomiasis Svar: Overførsel af trypanosomer ved stik af inficeret tsetse flue (Glossina sp.); lokal opformering (chanker); parasitæmi med feber (1-2 dage ad gangen med 7 dages intervaller) og generel lymfadenitis;der produceres specifikt IgG og IgM mod variable og ikke-variable parasitantigener, og der er komplementmedieret lyse af parasitter; parasitterne skifter ustandseligt overfladeantigen og der dannes samtidigt store mængder uspecifikt immunglobulin førende til autoimmunitet og serumsygelignende sygdom; efter måneders sygdom optræder parasitterne i CNS med progredierende depression, sløvhed og afmagring til følge; der optræder motoriske og sensoriske forstyrrelser, konvulsioner, hemi- og paraplegia, urin og fæcesincontinens, coma og mors. Ubehandlet er infektionen altid dødeligt forløbende. 3. a. Anfør de to nødvendige forudsætninger for at et barn kan fødes med kongenit toxoplasmose Svar: At en sero-negativ moder under graviditeten smittes med Toxoplasma gondii b. Anfør 3 symptomer på akut kongenit (medfødt) toxoplasmose Svar: Feber, pneumonitis, hepatosplenomegali, ikterus, konvulsioner c. Anfør det kliniske billede på akvisit (erhvervet) toxoplasmose hos en normal voksen person Svar: De fleste tilfælde subkliniske, ved klinisk infektion optræder feber, kulderystelser, hovedpine, udslet, generaliseret lymfekirtelsvulst, vage muskelsmerter og udtalt træthedsfølelse. I meget sjældne tilfælde kan der være symptomer på meningoencephalitis, pneumoni, hepatitis og/eller myocarditis

25 SYGE-EKSAMEN sommer 2003 (med svar) BAKTERIOLOGI Hud-, slimhinde- og sårinfektioner 1. Fra en patient med erysipelas (rosen) udgående fra et skinnebenssår dyrkes Streptococcus pyogenes, også kaldet hæmolytiske streptokokker gruppe A. a. Angiv form, størrelse, lejring og Gram-farvbarhed af streptokokkerne i Gram-farvet præparat fra pus fra skinnebenssåret Svar: Gram-positive kokker i kæde, 1 µ store b. Angiv et antibiotikum som kan anvendes til behandling af infektioner med S. pyogenes Svar: Penicillin (evt. erytromycin ved penicillinallergi) c. Angiv en metode til typebestemmelse af hæmolytiske streptokokker Svar: Co-agglutinationsmetoden 2 Fra en patient med furunkulose dyrkes Staphylococcus aureus a. Angiv form, størrelse, lejring og Gram-farvbarhed af stafylokokkerne i Gram-farvet præparat af pus fra en af furunklerne Svar: Gram-positive kokker i hobe, ca. 1 µ store b. Er resistensbestemmelse nødvendig ved behandling af stafylokokinfektioner? Begrund svaret Svar: Resistensbestemmelse er nødvendig, da ca % af stafylokokkerne er resistente, og det gælder såvel hospitalsstammer som stammer isoleret i praksis c. Angiv en metode til typebestemmelse af stafylokokker Svar: Fag-typning Sygeeks

26 3. En 20-årig mand udvikler erythema migrans 14 dage efter, at han er blevet bidt af en skovflåt a. Angiv hvilken bakterie der kan overføres med skovflåten Svar: Borrelia burgdorferi b. Angiv hvilken antibiotikumbehandling man vil anvende Svar: Penicillinbehandling (evt. Ceftriaxon) 4. Fra en patient med ringorm ønsker man at mikroskopere og dyrke for svampe a. Angiv hvordan man skal tage et prøvemateriale fra huden til mikroskopi og dyrkning for svampe Svar: Der skal tages skrab fra randzonen af affektionen b. Angiv hvordan man kan opløse hudcellernes keratin, således at svampene er lettere at se ved mikroskopi Svar: Man mikroskoperer i fugtigt præparat i ca. 20% KOH c. Angiv et svampemiddel som kan anvendes til behandling af hudsvampe Svar: Azoler fx ketoconazol 5. Fra en patient med vaginitis dyrkes en gærsvamp a. Angiv form, størrelse og Gram-farvbarhed af gærsvampe i et Gram-farvet præparat Svar: Gram-positiv oval organisme ca 4µ lang og 2µ bred med knopskydning b. Angiv navnet på den hyppigst forekommende gærsvamp Svar: Candida albicans Sygeeks

27 c. Angiv et svampemiddel som kan anvendes til behandling af gærsvampeinfektion Svar: Mycostatin og azoler, Amphotericin B, Flucytocin 6. Fra en patient med akut uretritis bør man undersøge for 2 bakterier. Angiv navnene på disse. Svar: Neisseria gonorrhoeae og Chlamydia trachomatis 7. Hos en patient med voldsom halsbetændelse får man mistanke om difteri a. Angiv form, størrelse og Gram-farvbarhed af Corynebacterium diphteriae. Svar: Kølleformede stave, ca 0,5 x 3-4 µm, kinesiske skrifttegn, Gram + b. Beskriv patogenesen ved sygdommen difteri. Svar: Lokal produktion i slimhinderne af difteri-exotoxinet, som virker lokalt og systemisk efter absorption til cirkulationen. c. Angiv den hyppigste smittevej for difteri. Svar: Dråbe-støv-smitte. d. Angiv hvorledes difteri forebygges i befolkningen med anførelse af hovedbestanddelen i profylaksen og varigheden af beskyttelsen. Svar: Vaccination og revaccination af børn med svækket toxin (anatoxin, toxoid) beskytter i ca 20 år. (Hvis kun det gamle vaccinationsprogram nævnes er beskyttelsen ca. 10 år). e. Hvorledes skal difteri behandles? Svar: Antitoxin + erythromycin (+ symptomatisk). Sygeeks

28 8. Hos patienter med meget forurenede sår skal man altid forebygge mod infektion med Clostridium tetani på skadestuen. a. Angiv 3 måder hvorpå man kan forebygge stivkrampe Svar: Sårbehandling, penicillin (antibiotika), tetanusvaccination og tetanusantitoxin b. Angiv hvordan sygdom forårsaget af C. tetani generelt forebygges i befolkningen Svar: Børnevaccinationsprogrammet, booster til soldater fx 9. Hos en patient med et nekrotisk sår har man mistanke om infektion med Clostridium perfringens a. Angiv form, størrelse, Gram-farvbarhed og iltkrav for C. perfringens Svar: Gram-positiv stav ca. 1-2 x 4-8 µ stor, strikt anaerob b. Angiv hvilken sygdom Clostridium perfringens kan forårsage Svar: Gasgangræn c. Angiv hvorledes man kan forebygge, at sygdom forårsaget af C. perfringens opstår i en nekrotisk læsion Svar: Sårbehandling, antibiotikaprofylakse (penicillin) Sygeeks

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus

Læs mere

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Difteri Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Corynebacterium diphteriae Evt. sårsekret Smittemåde Varighed af isolation Desinfektionsmiddel Kommentar dyrkninger

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april

Læs mere

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Eksamensopgaver i Mikrobiologi Januar 2001- Ny ordning

Eksamensopgaver i Mikrobiologi Januar 2001- Ny ordning Eksamensopgaver i Mikrobiologi Januar 2001- Ny ordning De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL:

Læs mere

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august

Læs mere

Skriftlig reeksamen august 2017

Skriftlig reeksamen august 2017 Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Eksamensopgaver i Mikrobiologi dec. 1990 juni. 2000

Eksamensopgaver i Mikrobiologi dec. 1990 juni. 2000 Eksamensopgaver i Mikrobiologi dec. 1990 juni. 2000 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL: http://www.studmed.au.dk/mr

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Virusinfektioner hos hæmatologiske patienter

Virusinfektioner hos hæmatologiske patienter Virusinfektioner hos hæmatologiske patienter Virus/hæmatologi Stor betydning ved allogen HSCT Tiltagende betydning ved andre hæmatologiske sygdomme Indledning Tiltagende betydning hos andre patientgrupper

Læs mere

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015 SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit

Læs mere

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008 IM-H11 Parasitter og immunsystemet Forskellige parasitters metoder til at omgå det adaptive immunsystem gennemgås, bla malaria og trypanosomiasis. TH2 celler defineres og deres dannelse udfra TH0 omtales.

Læs mere

Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner

Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner Hudens infektioner Bakterielle infektioner Virus infektioner Svampe infektioner Parasitære infektioner Bakterielle infektioner Staphylococcus aureus Impetigo Echtyma Follikulitis Furunkel/absces Stafylokok

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

MENINGITIS SYMPOSIUM. Per Höllsberg Mogens Kilian. Institut for Biomedicin

MENINGITIS SYMPOSIUM. Per Höllsberg Mogens Kilian. Institut for Biomedicin MENINGITIS SYMPOSIUM Per Höllsberg Mogens Kilian Institut for Biomedicin Purulent meningitis Nakke-rygstivhed Hovedpine Påvirket bevidsthed Meningitis kliniske symptomer Fokale neurologiske udfald (manglende

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder 07.05.2018 Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling MIKROBIOLOGI - Virus - Bakterier - Svampe - Parasitter - Prioner Virus generelle egenskaber Mindre

Læs mere

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Skriftlig eksamen juni 2018

Skriftlig eksamen juni 2018 Studienummer: 1/11 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Immunsystemet (ny studieordning, 2017) Uddannelse: Semester: Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 18.

Læs mere

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar 1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for

Læs mere

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: infektionsmedicin Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af

Læs mere

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar 1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Forårseksamen Med korte, vejledende svar Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også

Læs mere

Landslægeembedets årsberetning 2016

Landslægeembedets årsberetning 2016 Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Nedenfor ses en oversigt over individuelt anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2016 (Tabel 1). Botulisme Der blev i 2016 anmeldt ikke anmeldt tilfælde

Læs mere

Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5

Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5 OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 5 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3.

Læs mere

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

Den gode mikrobiologiske rekvirering

Den gode mikrobiologiske rekvirering Fællesmøde Praktiserende læger 24. november 2015 Efter mødet suppleret med uddrag af Brugerhåndbogen for KMA om selvtagne vaginalpodninger til undersøgelse for Chlamydia trachomatis og gonokokker (på side

Læs mere

Skriftlig reeksamen august 2017

Skriftlig reeksamen august 2017 Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

Syge- og reeksamen august 2011 Med svar. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Syge- og reeksamen august 2011 Med svar. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1/10 Syge- og reeksamen august 2011 Med svar Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester

Læs mere

Validering af gramfarvning af bakterier

Validering af gramfarvning af bakterier Valideringsrapport Gramfarvning af bakterier Formålet med valideringen At dokumentere at KMA, OUHs kan anvende gramfarvning til at identificere grampositive og negative bakterier, samt karakterisere morfologi/lejring.

Læs mere

ELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger

ELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) 5. juni 2002

Læs mere

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis

Læs mere

Immunologi- det store overblik

Immunologi- det store overblik Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Analyser i Blodbanken

Analyser i Blodbanken Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)

Læs mere

Urinmikroskopi i almen praksis

Urinmikroskopi i almen praksis Urinmikroskopi i almen praksis Charlotte N. Agergaard og Flemming Schønning Rosenvinge Læger KMA, OUH Dorthe Eva T. Hansen Bioanalytikerunderviser KBF, OUH Akut ukompliceret bakteriel cystitis Bakteriuri

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Case 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011

Case 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011 (ikke helt dagens emne) Graviditet Infektion Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i lænden Tentative diagnoser: 05-12-2011 Infektion og graviditet 2 Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i

Læs mere

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd.

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Indlæggelsesdiagnose Meningitis purulenta Symptomer Feber Meningealia:

Læs mere

REAKTIV ARTRIT. Kristian Stengaard-Pedersen Department of Rheumatology, Aarhus University Hospital

REAKTIV ARTRIT. Kristian Stengaard-Pedersen Department of Rheumatology, Aarhus University Hospital REAKTIV ARTRIT Kristian Stengaard-Pedersen Department of Rheumatology, Aarhus University Hospital HLA-B27-associeret reaktiv arthritis REAKTIV ARTHRITIS Årsag Enteroartritter, uroartritter Klinisk Asymmetrisk

Læs mere

Virusinfektioner hos gravide og neonatale

Virusinfektioner hos gravide og neonatale Virusinfektioner hos gravide og neonatale Aspekter ved infektionsdiagnostik Inge Panum Problematiske virusinfektioner i forbindelse med graviditet og fødsel Parvovirus B19 Rubella virus Cytomegalovirus

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2004 Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2004 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 5 mdr. DiTeKiPolHib 12 mdr. DiTeKiPolHib 15 mdr. MFR

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi C3 Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Detaljeret - aktiveringsmekanismer - opbygning - effektorfunktioner (incl.

Læs mere

Immunisering i svangerskabet

Immunisering i svangerskabet Modul k8 Immunisering i svangerskabet Torben Barington, KIA Fosteret er et allotransplantat! Fosteret som allotransplantat Syncytiotrofoblast CT) Cytotrofoblast T) Interstitiel trofoblast E) Endovaskulær

Læs mere

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis)

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis) SKOVFLÅT og bid af Skovflåt Alle ved man skal være påpasselig med skovflåt-bid. Borrelia er en virus som kan overføres ved bid af skovflåt. Bliver man smittet med borrelia kan en kraftig pennicilin-kur

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

ELI-vejledning. Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit

ELI-vejledning. Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) December 2016

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

Bidt af en gal hund. Rabies. Matthias Giebner Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Bidt af en gal hund. Rabies. Matthias Giebner Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Bidt af en gal hund Rabies Matthias Giebner Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa matthias.giebner@rsyd.dk 1 Hvad har Nessie og rabies til fælles? 2 Rabies Infektionssygdom,

Læs mere

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages

Læs mere

Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.

Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Vaccination af mink Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Hvad kan vi vaccinere mod Hvalpesyge. Virusenteritis. Smitsom lungebetændelse. Botulisme. Hvad kan vi ikke vaccinere

Læs mere

Immunisering. Rikke Bek Helmig

Immunisering. Rikke Bek Helmig Immunisering Rikke Bek Helmig Alloimmunisering Allo: græsk allos en anden fra samme art = isoimmunisering = immunisering imod fremmede celler (blod eller organer) Erytrocyt alloimmunisering Trombocyt alloimmunisering

Læs mere

Skriftlig eksamen juni 2018

Skriftlig eksamen juni 2018 Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet (gl. studieordning) Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester

Læs mere

Forårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar

Forårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar 1 Forårseksamen 2016 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man

Læs mere

Opgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn:

Opgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn: 1 Det tillærte (adaptive) immunsystem, som vi kender det i mennesket, opstod ca.? 1 For 80 millioner år siden 2 For 1,0 milliard år siden 3 For 450 millioner år siden Korrekt 4 For 2,0 milliarder år siden

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod

Læs mere

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom

Læs mere

Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv

Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv Valeria Antsupova Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Herlev og Gentofte Hospital FSUIS Landskursus 2018 Hvem skal behandles?

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner

Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner Hudens infektioner Bakterielle infektioner Virus infektioner Svampe infektioner Parasitære infektioner Virus infektioner Verruca vulgaris Variceller Herpes zoster Herpes simplex Molluscum contagiosum Viralt

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

Pensum for Mikrobiologi og Immunologi 2010 Tandlægestuderende, 4. semester

Pensum for Mikrobiologi og Immunologi 2010 Tandlægestuderende, 4. semester Mikrobiologi og Immunologi læses efter: Pensum for Mikrobiologi og Immunologi 2010 Tandlægestuderende, 4. semester R.A. Harvey, P.C. Champe, B.D. Fisher: Lippincott s Illustrated Reviews: Microbiology.

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v.

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Nr. 596 10. juni 2014 Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Kapitel 1 Individuelt anmeldelsespligtige sygdomme Kapitel 2 Anmeldelse af gonoré og syfilis Kapitel 3

Læs mere

Hvorfor skal hunden. vaccineres?

Hvorfor skal hunden. vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod. Hundesyge Hundesyge skyldes et

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1 Reeksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere